Legislator Case Law & Legislation
199912L00162 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love

28 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (28)

Statutory Text (28 Articles)

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 1

I lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Styrelsen kan efter aftale med Danmarks Nationalbank i nærmere bestemt omfang overlade til Danmarks Nationalbank at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger inden for det finansielle område. Ligeledes kan styrelsen pålægge de finansielle virksomheder at afgive de i § 8, stk. 1, nr. 3 anførte oplysninger til Danmarks Nationalbank efter dennes anmodning.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

2. I § 6 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Udveksling af dokumenter indeholdende statistiske oplysninger mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank i forbindelse med udarbejdelse af finansiel statistik og ved opgørelse af Danmarks mellemværender med udlandet medfører ikke i sig selv, at dokumenterne bliver undergivet aktindsigt i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen.«.

3. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) for finansielle virksomheder endvidere om

a) arten og omfanget af samt vilkårene for ydede eller formidlede kreditter og modtagne indskud,

b) oplysninger om til hvilke grupper af debitorer lånene er ydet og fra hvilke grupper af kreditorer indskuddene er modtaget, samt

c) oplysninger til belysning af finansielle og monetære forhold i øvrigt, herunder om balance- og driftposter, posternes fordeling på instrumenttyper og karakteristika, om forretningsomfang med og vilkår for forskellige kundegrupper samt om udstedelse og beholdning af værdipapirer,«.

4. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Ud over de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 eller 2, skal der for skoler og andre undervisningsinstitutioner efter anmodning fra Danmarks Statistik afgives oplysninger om de enkelte elevers uddannelsesforløb, uddannelsesretning, klassetrin og aflagte eksaminer.

Stk. 4. Ud over de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 eller 2, skal der for institutioner for børn, unge, ældre, syge og handicappede m.v. efter anmodning fra Danmarks Statistik afgives oplysninger om ydelsernes art, de indskrevne personer og pladsforhold.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

5. Efter § 9 indsættes

»§ 9 a. Erhvervsdrivende, der sælger serviceydelser til kunder i udlandet eller køber serviceydelser i udlandet, skal efter anmodning fra Danmarks Statistik afgive oplysninger om serviceydelsernes værdi og art samt om, hvilket land serviceydelserne er leveret til eller modtaget fra.«.

6. § 13, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 1

I lov om Danmarks Statistik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1189 af 21. december 1992, foretages følgende ændringer

1. I § 3 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Styrelsen kan i nærmere bestemt omfang overlade til Danmarks Nationalbank at indsamle, bearbejde og offentliggøre statistiske oplysninger inden for det finansielle område. Ligeledes kan styrelsen pålægge de finansielle virksomheder at afgive de i § 8, stk. 1, nr. 3 anførte oplysninger til Danmarks Nationalbank efter dennes anmodning.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

2. I § 6 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Udveksling af dokumenter indeholdende statistiske oplysninger mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank i forbindelse med udarbejdelse af finansiel statistik og ved opgørelse af Danmarks mellemværender med udlandet medfører ikke i sig selv, at dokumenterne bliver undergivet aktindsigt i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 2

I lov nr. 417 af 22. maj 1996 om Det Centrale Virksomhedsregister, foretages følgende ændringer

1. § 18, stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Oplysning om en fuldt ansvarlig deltagers private bopæl, når denne ikke er sammenfaldende med virksomhedsadressen, må ikke videregives til private i forbindelse med udtræk af grupper af juridiske enheder eller produktionsenheder. Økonomiministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, i hvilket omfang oplysning om navnet på en fuldt ansvarlig deltager, der er en fysisk person, samt hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om dennes private bopæl kan videregives til private.«.

2. § 22, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 2

I lov nr. 417 af 22. maj 1996 om Det Centrale Virksomhedsregister, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 3

I lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge, som ændret ved § 12 i lov nr. 1056 af 23. december 1998, foretages følgende ændring

1. I § 4, stk. 1, ændres to steder »SE-nummer« til: »CVR-nummer«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 3

I lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge, som ændret ved § 12 i lov nr. 1056 af 23. december 1998, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 3 A

Stk. 2. Identitetsoplysningerne skal omfatte navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren m.v. ikke CPR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses SE-nr. Har ejeren m.v. hverken CPR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person.

1. § 3 A, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Identitetsoplysningerne skal omfatte navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren m.v. ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.) oplyses CVR-nr. Har ejeren m.v. heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren m.v. hverken CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 4

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 13. juli 1999, foretages følgende ændring

1. I § 38, stk. 1, ændres to steder »SE-nummer« til: »CVR-nummer«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 4. De af § 1 omfattede virksomheder skal kræve, at deres kunder legitimerer sig, når der optages forretningsmæssig forbindelse med dem, herunder når der åbnes en konto eller et depot. Legitimationen skal omfatte navn, adresse, CPR- eller SE-nummer eller anden lignende dokumentation, hvis den pågældende ikke har CPR- eller SE-nummer.

1. I § 4, stk. 1, ændres to steder »SE-nummer« til: »CVR-nummer«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 4

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 13. juli 1999, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999, foretages følgende ændringer

1. § 3 A, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Identitetsoplysningerne skal omfatte navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren m.v. ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.) oplyses CVR-nr. Har ejeren m.v. heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren m.v. hverken CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren m.v. er en fysisk person.«.

2. I § 7, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »CPR-nr.«: », CVR-nr.«.

3. I § 7 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »CPR-nr.«: », CVR-nr.«.

4. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »personnummer (CPR-nr.)«: », virksomhedsnummer (CVR-nr.)«.

5. I § 10 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »om ejerens navn og adresse samt personnummer (CPR-nr.) eller stamnummer for erhvervsvirksomhed (SE-nr.)« til: »om ejerens identitet som angivet i § 3 A, stk. 2.«.

6. § 11 A, stk. 4, nr. 1, affattes således

»1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person.«.

7. § 11 B, stk. 4, nr. 1, affattes således

»1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person.«.

8. § 11 C, stk. 3, nr. 1, affattes således

»1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person. Tilsvarende skal oplysning gives om eventuelt andre forsikrede eller begunstigede efter policen.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 5

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 6

Loven træder i kraft den 1. april 2000.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 og §§ 3-4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Grønland, og §§ 3-4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Baggrunden for forslaget om at ændre lov om Danmarks Statistik er et behov for at udbygge den finansielle statistik i Danmark med henblik på at øge sammenligneligheden med andre landes statistikker på det finansielle område, og for samtidig at kunne leve op til internationalt gældende statistiknormer, herunder normer udarbejdet af Den Europæiske Centralbank, på dette felt. For at imødekomme dette behov vil samarbejdet mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank blive udbygget, således at der kan blive foretaget en rationel arbejdsdeling mellem de to institutioner, der samtidig kan medvirke til at begrænse rapporteringsbyrden for de berørte virksomheder.

Arbejdsdelingen indebærer, at Danmarks Nationalbank får til opgave at udarbejde den del af den finansielle statistik, som knytter sig til dens rolle som pengepolitisk myndighed, det vil sige penge- og kapitalmarkedsstatistik og afspejler forholdet mellem Eurostat og Den Europæiske Centralbank på det statistiske område. Da Danmarks Nationalbank ikke har statistikbemyndigelse på det finansielle område, skal lovforslaget skabe grundlag for, at Danmarks Statistik får mulighed for ved aftale at uddelegere opgaven med at indsamle, bearbejde og offentliggøre finansiel statistik til Danmarks Nationalbank.

Danmarks Statistiks rolle som den centrale myndighed, der servicerer offentligheden med statistiske oplysninger, fastholdes. Danmarks Statistik vil således også kunne offentliggøre statistiske oplysninger på områder, hvor dataindsamlingen og bearbejdningen ligger i Danmarks Nationalbank.

Adgangen til at udveksle dokumenter med statistiske oplysninger er en vigtig forudsætning for, at samarbejdet mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank på de pågældende områder kan fungere effektivt og for, at det samtidig kan tilrettelægges på en måde, så virksomhedernes indberetningsbyrde lettes mest muligt. Da offentliggjorte statistikker ofte er genstand for efterfølgende revisioner, er der selv efter det oprindelige offentliggørelsestidspunkt behov for at beskytte de bagvedliggende oplysninger som følge af oplysningernes vedblivende markedsfølsomme karakter. Det foreslås derfor, at udveksling af dokumenter indeholdende statistiske oplysninger mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank i forbindelse med udarbejdelse af finansiel statistik og ved opgørelse af Danmarks mellemværender med udlandet ikke i sig selv medfører, at dokumenterne bliver undergivet aktindsigt i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen

Et stigende antal opgaver - fx på det sociale og sundhedsmæssige område samt skoleområdet - overdrages eller overgår til private virksomheder og institutioner. For at opretholde statistikkens kvalitet på disse områder foreslås det at etablere hjemmel, således at sådanne private virksomheder og institutioner med hensyn til indberetningspligt ligestilles med de tilsvarende offentlige institutioner.

Derudover er den internationale handel med tjenester (serviceydelser) vokset kraftigt i de senere år, hvorved der er opstået et behov for mere detaljeret statistisk information på dette område. Dette gør sig specielt gældende med henblik på at styrke kvaliteten af betalingsbalanceopgørelsen. Lovforslaget indeholder derfor en regel herom.

Endvidere foreslås det at ændre bestemmelsen om strafansvar for selskaber mv., således at denne kommer i overensstemmelse med de nye regler i straffeloven.

Lovforslaget ændrer derudover nogle love i forbindelse med etableringen af Det Centrale Virksomhedsregister i oktober 1999 og indførelsen af CVR-nummeret som entydig identifikation af juridiske enheder. Det drejer sig dels om konsekvensændringer af nogle love om erhvervsvirksomheder m.m., hvori der foreskrives SE-nummer som identifikationsnummer for juridiske enheder, dels om en ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister, der vil give økonomiministeren mulighed for at fastsætte nærmere regler for videregivelse af personnavne fra Det Centrale Virksomhedsregister.

Statistik på det finansielle område

Det øgede behov for finansiel statistik gør det hensigtsmæssigt at udbygge samarbejdet mellem Danmarks Nationalbank og Danmarks Statistik, således at Danmarks Nationalbank får udvidet mulighed for at udarbejde statistik vedrørende monetære og finansielle forhold. Samarbejdet vil samtidig have til formål at begrænse rapporteringsbyrden for de berørte virksomheder.

Danmarks Nationalbank har imidlertid ikke hjemmel til at indsamle de nødvendige finansielle oplysninger. Det foreslås derfor, at Danmarks Statistiks styrelse får mulighed for at overlade indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af statistiske oplysninger på det finansielle område til Danmarks Nationalbank. Med muligheden for at overlade indsamling af statistiske oplysninger til Danmarks Nationalbank følger også, at de finansielle virksomheder af styrelsen skal kunne pålægges at indrapportere de relevante oplysninger til Danmarks Nationalbank efter dennes anmodning.

Ud over den foreslåede mulighed for Danmarks Statistiks styrelse til at overlade indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af statistiske oplysninger udvides også hjemlen til at indsamle oplysninger fra den finansielle sektor. Dermed skabes et bedre grundlag for at kunne belyse den monetære og finansielle udvikling, og det sikres samtidig, at den danske finansielle statistik vil kunne udbygges i henhold til internationale statistiknormer, så den bliver sammenlignelig med andre landes statistik, herunder især den finansielle statistik i de øvrige EU-lande.

Adgangen til at udveksle dokumenter med statistiske oplysninger er en vigtig forudsætning for at samarbejdet mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank på de pågældende områder kan fungere effektivt, og for at det samtidig kan tilrettelægges på en måde, så virksomhedernes indberetningsbyrde lettes mest muligt. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank vil på enkeltområder indsamle og delvis bearbejde oplysninger for hinanden med henblik på efterfølgende videregivelse til og offentliggørelse af den anden part. Da offentliggjorte statistikker ofte er genstand for efterfølgende revisioner, er der selv efter det oprindelige offentliggørelsestidspunkt behov for at beskytte de bagvedliggende oplysninger som følge af oplysningernes vedblivende markedsfølsomme karakter. Det foreslås derfor, at udveksling af dokumenter indeholdende statistiske oplysninger mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank i forbindelse med udarbejdelse af finansiel statistik og ved opgørelse af Danmarks mellemværender med udlandet ikke i sig selv medfører, at dokumenterne bliver undergivet aktindsigt i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen.

Endvidere vil adgangen til at udveksle virksomhedsspecifikke oplysninger indeholdt i et register være nødvendig ud fra hensynet om at sikre en effektiv berigtigelse af de indberettede oplysninger og dermed kvaliteten og pålideligheden af de udarbejdede statistikker. Det vil kunne ske inden for rammerne af samarbejdet om statistikudarbejdelse mellem Danmarks Statistik og Danmark Nationalbank efter forudgående tilladelse fra registermyndigheden. Der ses af samme grund ikke behov for at etablere særlig hjemmel hertil.

Øvrige tilpasninger

Efterhånden som et stigende antal opgaver - fx på det sociale og sundhedsmæssige område samt skoleområdet - overdrages eller overgår til private virksomheder og institutioner, bliver hjemlen til at indhente oplysninger på disse områder udhulet, fordi pligten i henhold til lov om Danmarks Statistik kun gælder for offentlige myndigheder og institutioner.

Det foreslås derfor at indsætte et bestemmelse, der med hensyn til indberetningspligt ligestiller sådanne private virksomheder og institutioner med de tilsvarende offentlige institutioner.

Specielt for at styrke kvaliteten af betalingsbalancestatistikken har den stærkt stigende internationale handel med tjenester (serviceydelser) medført et øget behov for mere detaljeret statistik på dette område, som ikke kan imødekommes, fordi den eksisterende hjemmel i lov om Danmarks Statistik vedrørende udenrigshandel alene omhandler international handel med varer.

Endelig foreslås det at ændre bestemmelsen om strafansvar for selskaber mv., således at denne kommer i overensstemmelse med de nye regler i straffelovens 5. kapitel.

Det Centrale Virksomhedsregister

Samtidigt med at lov om Det Centrale Virksomhedsregister trådte i kraft den 18. oktober 1999, sattes Det Centrale Virksomhedsregister (CVR) i drift og der indførtes et entydigt identifikationsnummer - CVR-nummeret - for alle virksomheder i Danmark. CVR-nummeret erstatter de hidtidige identifikationsnumre for juridiske enheder, der anvendes af offentlige myndigheder. Dette medfører, at udtrykket »CVR-nummer« skal indsættes i stedet for eller ved siden af »SE-nummer« i nogle eksisterende love.

Det Centrale Virksomhedsregisters oplysninger om virksomhederne (juridiske enheder og produktionsenheder) er med få undtagelser offentligt tilgængelige. Dette gælder også navnet på de fuldt ansvarlige indehavere af enkeltmandsvirksomheder og de fuldt ansvarlige deltagere i interessentskaber. Tilsvarende regler gjaldt for virksomhedsregistrets forgænger, Det Centrale Erhvervsregister, som i 1975 afløste den lokale næringsbrevsregistrering, der hidtil havde sikret identifikationen af de erhvervsdrivende.

Der har imidlertid vist sig at være behov for at kunne begrænse adgangen til oplysningen om et personnavn i ganske særlige tilfælde, fx hvis en indehaver af en mindre virksomhed er udsat for forfølgelse af en voldelig, tidligere ægtefælle eller samlever og derfor forsøger at holde sig skjult for denne. Det foreslås på denne baggrund, at økonomiministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for, i hvilket omfang personnavne kan videregives fra registret til private.

Endvidere foreslås det at ændre bestemmelsen om strafansvar for selskaber mv., således at denne kommer i overensstemmelse med de nye regler i straffeloven.

Høring

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Arbejdsministeriet, By- og boligministeriet, Centralforeningen for Danske Assurandører, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Forsikringsfunktionærers Landsforening, Dansk Handel & Service, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Industri, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Børsmæglerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Det Økonomiske Råd, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, Forsikringsmæglerforeningen i Danmark, Forsikringsmæglernes Brancheforening, Forskningsministeriet, Forsvarsministeriet, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Registertilsynet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Værdipapircentralen.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige samt miljømæssige konsekvenser mv.

Lovforslaget vedrørende ændring af lov om Danmarks Statistik vil ikke i sig selv have økonomiske konsekvenser for den offentlige administration, men vil alene hjemle adgang for en rationel arbejdsdeling og et effektivt samarbejde mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank vedrørende statistik på det finansielle område. Med baggrund i at den danske statistik må forudses at skulle udbygges på sigt i takt med udviklingen i de internationale statistiknormer vil aftalen medføre, at Danmarks Nationalbank påtager sig en øget arbejdsbyrde.

Lovændringer som følge af indførelsen af CVR-nummeret er en tilpasning af en række ministeriers lovgivning og vil således ikke i sig selv have administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Lovforslaget skønnes hverken at have miljømæssige konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Den forudsete udbygning af den finansielle statistik vil på sigt omfatte en ny rentestatistik, en udvidelse af den eksisterende værdipapirstatistik, balancestatistik for andre finansielle formidlere end penge-, realkreditinstitutter og pengemarkedsforeninger, statistik over lån mod pant i fast ejendom, pengemarkedsstatistik og derivatstatistik. Der er ikke taget stilling til indholdet af disse statistikker, ligesom sektorafgrænsningen i forhold til de enkelte områder endnu er uvis.

Det må forudses, at der generelt vil blive tale om månedsvise indberetninger. Det vil så vidt muligt blive tilstræbt at basere statistikkerne på elektroniske indberetningssystemer. Belastningen vil primært relatere sig til virksomhedernes udvikling af de nødvendige systemer, og kun i mindre udstrækning vedrøre den efterfølgende løbende indberetning. Samarbejdet mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank vil blive søgt tilrettelagt, så virksomheders rapporteringsbyrde til en hver tid begrænses mest muligt.

Erhvervsdrivende, der har en større udenrigsomsætning af serviceydelser, vil endvidere kunne blive pålagt en større indberetningsbyrde.

Derudover skal private virksomheder og institutioner mv., der af offentlige myndigheder har fået overdraget at udføre opgaver, for hvis varetagelse ansvaret påhviler det offentlige, efter anmodning fra Danmarks Statistik afgive oplysninger i samme omfang som offentlige myndigheder og institutioner.

For så vidt angår ændringen i lov om Det Centrale Virksomhedsregister vil en begrænsning i adgangen til at få oplyst personnavne fra dette register kun vedrøre et meget begrænset antal virksomheder. Forespørgere, der har en retlig interesse i at få oplyst personnavnet, f.eks. i forbindelse med retssager, vil altid have mulighed for at få denne oplysning.

For så vidt angår lovændringer som følge af indførelsen af CVR-nummeret er der tale om tekniske ændringer af love, og der forudsættes ikke erhvervsmæssige konsekvenser af dette lovforslag.

De administrative byrder forventes generelt at være af begrænset karakter.

Forholdet til EU-retten

Bestemmelsen i lovforslagets § 1, nr. 3 tager i sin udformning højde for, at Danmark kan opfylde protokollen om Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank på statistikområdet. Således bringes den danske finansielle statistik op på et internationalt sammenligneligt niveau.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angives omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angives omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Eventuelle merudgifter af begrænset karakter som følge af den let forøgede indberetningsbyrde.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Mindre administrative lettelser.

Let forøget indberetningsbyrder for finansielle virksomheder, for virksomheder med en større udenrigsomsætning med tjenester samt for private virksomheder og institutioner, der påtager sig opgaver, der påhviler det offentlige.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget tager i sin udformning højde for, at Danmark kan opfylde protokollen om Statutten for Det Europæiske System af Centralbanker og Den Europæiske Centralbank på statistikområdet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at Danmarks Statistiks styrelse får mulighed for at overlade indsamling, bearbejdning og offentliggørelse af statistiske oplysninger på det finansielle område til Danmarks Nationalbank. Danmarks Statistiks rolle som den centrale myndighed for dansk statistik ændres ikke herved, og Danmarks Statistik vil også kunne offentliggøre statistiske oplysninger på områder, hvor dataindsamlingen og/eller bearbejdningen ligger i Danmarks Nationalbank. For at sikre statistikkens kvalitet foreslås i samme forbindelse, at styrelsen får mulighed for at pålægge de finansielle virksomheder pligt til at indberette de nødvendige oplysninger til Danmarks Nationalbank efter dennes anmodning.

Ifølge § 13 i lov om Danmarks Statistik er der hjemmel til idømmelse af bøde for overtrædelse af denne indberetningspligt. I tilfælde af udebleven indberetning til Danmarks Nationalbank, har denne ansvaret for at sagen overgives til politiet, der rejser tiltale ved domstolene.

Til nr. 2

Adgangen til at udveksle dokumenter med statistiske oplysninger er en vigtig forudsætning for at samarbejdet mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank på de pågældende områder kan fungere effektivt, og for at det samtidig kan tilrettelægges på en måde, så virksomhedernes indberetningsbyrde lettes mest muligt.

Offentliggjorte statistikker er ofte genstand for efterfølgende revisioner. Der er derfor selv efter det oprindelige offentliggørelsestidspunkt behov for at beskytte de bagvedliggende oplysninger, der vil fortsætte med at have markedsfølsom karakter.

Problemstillingen kan anskueliggøres med brug af betalingsbalanceopgørelsen som eksempel. Betalingsbalancen opgøres på basis af såvel oplysninger fra Nationalbankens betalingsstatistik, der registrerer betalinger til og fra udlandet, som Danmarks Statistiks udenrigshandelsstatistik, der opgøres på transaktionsbasis. I praksis leverer Nationalbanken oplysninger til brug for Danmarks Statistiks opgørelse af betalingsbalancen og offentliggører desuden ligesom Danmarks Statistik betalingsbalancetal en gang om måneden.

Betalingsbalanceopgørelserne er imidlertid ikke endelige og tidligere offentliggjorte tal korrigeres efterfølgende på grundlag af en fejlfindingsprocedure, der blandt andet beror på udveksling af oplysninger mellem de to statistikker. Korrektion af historiske tal - typisk adskillige måneder tilbage i tiden - sker samtidig med offentliggørelsen af nye månedstal.

Da oplysninger om korrektioner tilbage i tiden kan have afsmittende virkning på kapitalmarkederne er det vigtigt at sikre en vedvarende effektiv beskyttelse af det statistiske materiale, der udveksles i forbindelse med statistikudarbejdelse, fra offentlighedens muligheder for at få indsigt i materialet.

På baggrund heraf foreslås der indsat en bestemmelse om, at dokumenter indeholdende statistiske oplysninger, der udveksles mellem Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank i forbindelse med udarbejdelse af finansiel statistik og ved opgørelse af Danmarks mellemværender med udlandet, ikke alene som følge af udvekslingen bliver undergivet aktindsigt i henhold til lov om offentlighed i forvaltningen, jf. § 6, stk. 2. Reglen medfører ikke derudover en fravigelse af reglerne i offentlighedsloven om aktindsigt.

Til nr. 3

Bestemmelsen har til formål at sikre mulighed for at indhente de nødvendige oplysninger fra den finansielle sektor til brug for udarbejdelsen af en dækkende penge- og kapitalmarkedsstatistik. Finansielle virksomheder dækker over et bredt spektrum af virksomheder, der enten selv udfører finansiel virksomhed, såsom eksempelvis penge-, real- og andre kreditinstitutter eller finansieringsselskaber, forsikrings- og pensionsselskaber, pengemarkeds- og investeringsforeninger, eller som på anden vis indgår som et vigtigt element i den finansielle infrastruktur, dvs. primært værdipapir- og clearingcentraler. Bestemmelsen hjemler adgang til at indhente oplysninger om de finansielle virksomheders aktiviteter, bl.a. baseret på indberetninger om drifts- og balanceposter og disses fordeling på forskellige relevante instrumenttyper, kundegrupper og de nærmere vilkår for kundeengagementer, det være sig instrumentsammensætning, herunder ind- og udlån, rente, løbetid, valuta, formål mv. Oplysninger om institutioners og virksomheders værdipapirudstedelse fordelt på aktier, obligationer og andre værdipapirtyper samt om investorers beholdning af værdipapirer, ligeledes fordelt på instrumenttyper, løbetider, valuta mv., vil også være omfattet af bestemmelsen. Sidstnævnte oplysninger vil skulle indsamles fra værdipapir- og clearingcentraler samt eventuelt fra andre finansielle virksomheder, der fører depot over egne og investorers værdipapirbeholdninger.

Til nr. 4

Efterhånden som et stigende antal opgaver på undervisningsområdet samt det sociale og sundhedsmæssige område overdrages eller overgår til private virksomheder og institutioner, bliver hjemlen til at indhente oplysninger på disse områder udhulet, fordi sådanne oplysninger hidtil kun har kunnet kræves afgivet i henhold til § 6 i lov om Danmarks Statistik, der alene gælder for offentlige myndigheder og institutioner.

Det foreslås derfor, at der i § 8 indsættes et nyt stk. 3 og 4, der med hensyn til indberetningspligt vedrørende oplysninger til brug for de eksisterende, højt prioriterede statistikker inden for henholdsvis uddannelses- og socialsektoren ligestiller private virksomheder og institutioner med de tilsvarende offentlige institutioner.

I henhold til stk. 3 kan fra skoler og andre undervisningsinstitutioner indhentes oplysninger om de enkelte elevers uddannelsesforløb, uddannelsesretning, klassetrin og aflagte eksaminer.

I henhold til stk. 4 kan fra sociale institutioner (f. eks. vuggestuer, fritidshjem, plejehjem og hjemmehjælpsordninger) indhentes oplysninger om de indskrevne personers alder og køn, samt om, hvilke ydelser personerne modtager fra disse institutioner, og i hvilket omfang de modtager ydelserne. Endvidere kan der indhentes oplysninger om, hvilke typer pladser institutionerne råder over. Oplysningerne kan fra institutionerne eller de kommunale edb-systemer m.v. afgives på indberetningsskemaer eller via elektroniske medier.

Til nr. 5

Den foreslåede bestemmelse har til formål at sikre, at Danmarks Statistik kan indhente oplysninger fra de erhvervsdrivende om international handel med tjenester (serviceydelser), idet den eksisterende hjemmel om international handel i lov om Danmarks Statistik kun gælder for handel med varer. Den internationale handel med tjenester er vokset kraftigt over de senere år og kræver af hensyn til betalingsbalancestatistikkens kvalitet en bedre statistisk dækning. Endvidere er tjenestehandelen nu blevet internationalt aftaleområde, konkret i de såkaldte GATS-forhandlinger. Dette har affødt behov for mere detaljeret statistisk information, såvel inden for som uden for Danmark. Bortset fra nogle få oplysninger om søtransport, der traditionelt indhentes direkte, bygger den statistiske opgørelse af den danske tjenestehandel på forskellig indirekte information, navnlig fra Danmarks Nationalbanks betalingsstatistik. For at opnå en dækkende statistik over international tjenestehandel, som lever op til dagens krav, må den indirekte information suppleres med eller erstattes af direkte indhentet information. Danmarks Statistik får med forslaget mulighed for at indhente oplysninger om serviceydelsernes værdi og art samt om, hvilket land serviceydelserne er leveret til eller modtaget fra.

Til nr. 6

Bestemmelsen er ændret i overensstemmelse med de nye regler i straffeloven, jf. lov nr. 474 af 12. juni 1996 og bemærkningerne hertil.

Til § 2

Til nr. 1

Efter de gældende bestemmelser i lov om Det Centrale Virsomhedsregister (CVR-loven) er oplysning om navnet på ansvarlige indehavere af enkeltmandsvirksomheder og deltagere i interessentskaber frit tilgængeligt for enhver, idet den personlige hæftelse for virksomhedens forpligtelser forudsætter, at indehavernavnene er registreret og umiddelbart tilgængelige for leverandører og kunder mv. Derimod er det overladt til økonomiministeren at fastsætte regler om, hvorvidt og i hvilken udstrækning oplysning om indehavernes private bopæl - når denne ikke er sammenfaldende med virksomhedsadressen - skal være frit tilgængelig for private. Det er hensigten, at oplysning om den private bopæl kun skal kunne videregives til private, der godtgør at have en retlig interesse heri.

Med den foreslåede ændring af lov om Det Centrale Virksomhedsregister vil det fortsat være hovedreglen, at de ansvarlige virksomhedsindehaveres navne skal være frit tilgængelige i Det Centrale Virksomhedsregister; men der åbnes mulighed for, at navnet i undtagelsestilfælde ikke vises frit. Undtagelser kan f.eks. begrundes med, at en indehaver af en mindre virksomhed er udsat for forfølgelse af en voldelig, tidligere ægtefælle eller samlever. Den foreslåede ændring af § 18, stk. 3, vil gøre det muligt for økonomiministeren at fastsætte nærmere regler, der begrænser adgangen til oplysninger om visse personnavne.

Til nr. 2

Bestemmelsen er ændret i overensstemmelse med de nye regler i straffeloven, jf. lov nr. 474 af 12. juni 1996 og bemærkningerne hertil.

Til § 3

Til nr. 1

Som konsekvens af iværksættelsen af CVR foreslås ændring i lov om forebyggende foranstaltninger mod hvidvaskning af penge, således at anvendelsen af identifikationsnummer for virksomheder m.fl. ændres fra SE-nummer til CVR-nummer.

Efter de hidtil gældende regler har virksomheder m.fl. som identifikationsnummer anvendt Stamregister for Erhvervsdrivende (SE-nr.). Med iværksættelsen af CVR vil CVR-nummeret fremover blive identifikationsnummer.

Til § 4

Til nr. 1

Som konsekvens af iværksættelsen af CVR foreslås ændring i lov om værdipapirhandel, således at anvendelsen af identifikationsnummer for virksomheder m.fl. ændres fra SE-nummer til CVR-nummer.

Efter de hidtil gældende regler har virksomheder m.fl. som identifikationsnummer anvendt Stamregister for Erhvervsdrivende (SE-nr.). Med iværksættelsen af CVR vil CVR-nummeret fremover blive identifikationsnummer.

Til § 5

Til nr. 1-8

Som konsekvens af iværksættelsen af CVR foreslås ændringer i de regler i skattekontrolloven, der foreskriver anvendelsen af identifikationsnummer for virksomheder m.fl. over for Told Skat.

Efter de hidtil gældende regler har virksomheder m.fl. som identifikationsnummer i forhold til Told Skat skullet anvende det tildelte registreringsnummer i Told- og Skattestyrelsens Stamregister for Erhvervsdrivende (SE-nr.). Med iværksættelsen af CVR vil CVR-nummeret fremover blive det primære identifikationsnummer over for Told Skat.

I forbindelse hermed er de eksisterende SE-numre gennemgået maskinelt af CVR-administrationen, hvorefter hovedparten af de eksisterende SE-numre er konverteret til CVR-numre efter nærmere fastlagte retningslinier. Der var således ca. 560.000 SE-numre, der var aktive for en pligt i forhold til Told Skat. Ca. 450.000 af disse registreringsnumre er konverteret til et CVR-nummer.

Som følge af reglerne for tildeling af CVR-numre vil der være tilfælde, hvor der er behov for identifikation over for Told Skat i et videre omfang end muligt efter reglerne om CVR. Dette vil være tilfældet, hvor en virksomhed på nuværende tidspunkt har flere SE-numre (delregistreringer). Da det kun er en af delregistreringerne, der vil blive konverteret til et CVR-nummer, vil de resterende delregistreringer bibeholde deres tildelte SE-betegnelse og nummer. Dette er f.eks. tilfældet inden for det statslige, kommunale og amtskommunale område, hvor der kun vil blive udpeget ét CVR-nummer pr. organisatorisk enhed, f.eks. en kommune. Er der i kommunen flere pligtforhold i relation til Told Skat, f.eks. indeholdelsespligt af A-skat og AM-bidrag eller afregning af moms, vil der for disse forhold fortsat være tale om anvendelse af SE-nummer.

Systemmæssigt vil det fremgå af Told Skats virksomhedsregister om et virksomhedsnummer er et CVR-nummer eller et SE-nummer. Det fremgår tilsvarende af virksomhedernes registreringsbeviser om et virksomhedsnummer er et CVR-nummer eller et SE-nummer, samt hvilke CVR-numre/SE-numre det konkrete virksomhedsnummer henviser til. Det er hensigten, at det tilsvarende af øvrige virksomhedsrelationer, dvs. uddata, blanketter, breve m.v., skal fremgå om et virksomhedsnummer er et CVR- eller et SE-nummer.

Der er i en række bekendtgørelser, cirkulærer, vejledninger m.v. inden for Skatteministeriets område alene henvist til SE-nr. Disse henvisninger vil blive konsekvensrettet administrativt.

Til § 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2000.

Til § 7

Færøerne og Grønland

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Dog kan lovens § 1 og §§ 3-4 ved kongelig anordning sættes i kraft på Grønland og §§ 3-4 ved kongelig anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 7

Stk. 2. Ved indberetning af beløb, der er nævnt i stk. 1, skal følgende oplyses

[...]

5) modtagerens navn, adresse, CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren.

2. I § 7, stk. 2, nr. 5, indsættes efter »CPR-nr.«: », CVR-nr.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 7 B Bestyrelser for fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastningsloven, skal hvert år til brug for skatteligningen uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om størrelsen af den samlede uddeling foretaget i det foregående kalenderår. Oplysning skal endvidere gives om uddelingens størrelse for hver enkelt modtager med angivelse af navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren.

3. I § 7 B, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »CPR-nr.«: », CVR-nr.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 8. Alle erhvervsdrivende skal efter anmodning fra Danmarks Statistik afgive oplysninger om følgende

[. . .]

3. § 8, stk. 1, nr. 3, affattes således

3) for forsikringsvirksomhed, pengeinstitutter og anden kreditformidlende virksomhed endvidere om arten og omfanget af samt vilkårene for ydede eller formidlede kreditter og modtagne indskud samt oplysning om, til hvilke grupper af kreditorer indskuddene er modtaget.

»3) for finansielle virksomheder endvidere om

a) arten og omfanget af samt vilkårene for ydede eller formidlede kreditter og modtagne indskud,

b) oplysninger om til hvilke grupper af debitorer lånene er ydet og fra hvilke grupper af kreditorer indskuddende er modtaget, samt

c) oplysninger til belysning af finansielle og monetære forhold i øvrigt, herunder om balance- og driftposter, posternes fordeling på instrumenttyper og karakteristika, om forretningsomfang med og vilkår for forskellige kundegrupper samt om udstedelse og beholdning af værdipapirer,«.

4. I § 8 indsættes efter stk. 2 som nye stykker

»Stk. 3. Ud over de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 eller 2,

skal der for skoler og andre undervisningsinstitutioner efter anmodning fra Danmarks Statistik afgives oplysninger om de enkelte elevers uddannelsesforløb, uddannelsesretning, klassetrin og aflagte eksaminer.

Stk. 4. Ud over de oplysninger, der skal afgives i henhold til stk. 1 eller 2, skal der for institutioner for børn, unge, ældre, syge og handicappede m.v. efter anmodning fra Danmarks Statistik afgives oplysninger om ydelsernes art, de indskrevne personer og pladsforhold.«.

Stk. 3 bliver herefter stk. 5.

5. Efter § 9 indsættes

»§ 9 a. Erhvervsdrivende, der sælger serviceydelser til kunder i udlandet eller køber serviceydelser i udlandet, skal efter anmodning fra Danmarks Statistik afgive oplysninger om serviceydelsernes værdi og art samt om, hvilket land serviceydelserne er leveret til eller modtaget fra.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 8 H

Stk. 2. Inberetning efter stk. 1 skal indeholde oplysning om kontobetegnelse, herunder kontoens art, kontohaverens navn, adresse, personnummer (CPR-nr.) eller stamnummer for erhvervsvirksomhed (SE-nr.).

4. I § 8 H, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »personnummer (CPR-nr.)«: », virksomhedsnummer (CVR-nr.)«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende lov

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 10 A

Stk. 2. Den, der bægærer indløsning af rente- eller udbyttekupon eller oprettelse af en konto i en værdipapircentral, skal i en af skatteministeren fastsat form underrette indløsningsstedet eller det kontoførende institut om ejerens navn og adresse samt personnummer (CPR-nr.) eller stamnummer for erhvervsvirksomhed (SE-nr.) og godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger.

5. I § 10 A, stk. 2, 1. pkt., ændres »om ejerens navn og adresse samt personnummer (CPR-nr.) eller stamnummer for erhvervsvirksomhed (SE-nr.)« til: »om ejerens identitet som angivet i § 3 A, stk. 2.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 11 A

Stk. 4. Ved kontoens oprettelse respektive ved erhvervelsen af indskudsbeviset eller senest et år efter indtræden af skattepligt her til landet af kontoen skal ejeren afgive en erklæring til de statslige told- og skattemyndigheder om dispositionens foretagelse med oplysning om

6. § 11 A, stk. 4, nr. 1, affattes således

1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men SE-nr., oplyses SE-nr. Har ejeren hverken CPR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person.

»1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 11 B

Stk. 4. Ved deponering respektive kontoføring i udlandet enten i et pengeinstitut eller hos udstederen af værdipapiret eller senest et år efter indtræden af skattepligt her til landet af værdipapiret skal ejeren afgive erklæring til de statslige told- og skattemyndigheder om dispositionens foretagelse med oplysning om

7. § 11 B, stk. 4, nr. 1, affattes således

1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men SE-nr., oplyses SE-nr. Har ejeren hverken CPR-nr eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person.

»1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 11 c

Stk. 3. Ved tegning af en forsikring som nævnt i stk. 1, 1. pkt., eller ved indtræden af fuld skattepligt her til landet skal ejeren afgive en erklæring til de statslige told- og skattemyndigheder om dispositionens foretagelse med oplysning om

8. § 11 C, stk. 3, nr. 1, affattes således

1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men SE-nr., oplyses SE-nr. Har ejeren hverken CPR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person. Tilsvarende skal oplysning gives om eventuelt andre forsikrede eller begunstigede efter policen.

»1) Ejerens navn, adresse og personnummer (CPR-nr.). Har ejeren ikke CPR-nr., men virksomhedsnummer (CVR-nr.), oplyses dette. Har ejeren heller ikke CVR-nr., men stamnummer som erhvervsdrivende (SE-nr.), oplyses dette. Har ejeren hverken CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr., oplyses fødselsdatoen, når ejeren er en fysisk person. Tilsvarende skal oplysning gives om eventuelt andre forsikrede eller begunstigede efter policen.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 13.

6. § 13, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar.

»Stk. 2. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 18.

1. § 18, stk. 3 affattes således

Stk. 3. Oplysning om en fuldt ansvarlig deltagers private bopæl, når denne ikke er sammenfaldende med virksomhedsadressen, må ikke videregives til private i forbindelse med udtræk af grupper af juridiske enheder eller produktionsenheder. Økonomiministeren kan i øvrigt fastsatte regler om, hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om den private bopæl for en fuldt ansvarlig deltager, der er en fysisk person, kan videregives til private.

»Stk.3. Oplysning om en fuldt ansvarlig deltagers private bopæl, når denne ikke er sammenfaldende med virksomhedsadressen, må ikke videregives til private i forbindelse med udtræk af grupper af juridiske enheder eller produktionsenheder. Økonomiministeren kan i øvrigt fastsætte regler om, i hvilket omfang oplysning om navnet på en fuldt ansvarlig deltager, der er en fysisk person, samt hvorvidt og i hvilket omfang oplysning om dennes private bopæl kan videregives til private.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 22.

2. § 22, stk. 4, affattes således

Stk. 4. Er overtrædelsen begået af et selskab, en forening, en selvejende institution, en fond eller lignende, kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommuners styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

»Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

§ 38. Medvirker en værdipapirhandler ved handel med værdipapirer, skal den, der køber eller sælger værdipapirerne, identificere sig over for værdipapirhandleren. Identifikationen skal omfatte navn, adresse og CPR- eller SE-nummer eller anden lignende identifikation, hvis den pågældende ikke har et CPR- eller SE-nummer. Sker handelen på vegne af tredjemand, skal dette tillige oplyses.

1. I § 38, stk. 1, ændres to steder »SE-nummer« til: »CVR-nummer«.

Lovforslag som fremsat 1999 162 Valid

Fremsat den 16. december 1999 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Danmarks Statistik og forskellige andre love

(Hjemmel til at Danmarks Nationalbank kan udarbejde finansiel statistik samt tilpasning af lovgivningen som følge af oprettelsen af Det Centrale Virksomhedsregister og indførelse af et fælles virksomhedsnummer (CVR-nr.) i de offentlige registre)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →