Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 46 indsættes som stk. 2-5

»Stk. 2. Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, udbetales ikke.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved efterbetaling af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, og ved forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 k og § 75 c, stk. 10-12 .

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4.«.

2. I § 51, stk. 1, 4. pkt., udgår: », eller hvis fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt.«.

3. I § 57, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og afsnit III a«.

4. I § 61, stk. 2, nr. 1, udgår: »eller afdeling«.

5. § 61, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke-overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer.«.

6. I § 61 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3.«.

7. I § 62 a, stk. 1, ændres »undervisning« til: »uddannelse«.

8. I § 62 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »undervisning« til: »uddannelse«.

9. I § 62 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »hf-enkeltfagsundervisning« til: »enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau«.

10. I § 62 a, stk. 3, ændres »undervisning« til: »uddannelse«, og »undervisningen« ændres til: »uddannelsen«.

11. I § 74 a, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »stk. 5«: »og stk. 7«.

12. I § 74 a indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, hvis dagpengeret ophører på 60 årsdagen som følge af lovens § 55, stk. 4 eller stk. 5, eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998, samt et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 5, og som på grund af sygdom hen over 60 årsdagen ikke har kunnet overgå til efterløn på 60 årsdagen, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 4, eller stk. 5. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.«.

13. I § 74 c, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »stk. 5«: »eller stk. 7«.

14. I § 74 i, stk. 2, ændres »litra b-d« til: »litra b-e«.

15. I § 75 b, stk. 1, nr. 2, udgår: »og indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. stk. 5,«.

16. § 86 affattes således

»§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2. Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension, eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage i det omfang, tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3. Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og stk. 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 5. Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7. Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller stk. 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Direktøren kan endvidere efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11. Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13. For overtrædelser efter stk. 12 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 15. Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 k eller § 75 c, stk. 10-12, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette, og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette. Stk. 3-14 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.«.

17. § 86 a affattes således

»§ 86 a. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal betale beløbet tilbage, hvis medlemmet har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpengene, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2. Et medlem, som har modtaget dagpenge, jf. stk. 1, og som senere modtager løn, pension, eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som dagpengene, skal betale dagpengene tilbage i det omfang, tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at dagpengene ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte dagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til dagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, jf. stk. 1 og 2, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 3, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 5. § 86, stk. 13 og 14, finder tilsvarende anvendelse.«.

18. § 87 affattes således

»§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 5 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, jf. stk. 1, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5. Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, bortset fra kursusgodtgørelse, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6.«.

19. § 87 a affattes således

»§ 87 a. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nye medlem.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse i forbindelse med modtagelse af dagpenge som nævnt i stk. 1, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på højst 37 timer.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-2.«.

20. I § 99, stk. 8, ændres »§ 86, stk. 9-13, og § 86 a, stk. 2« til: »§ 86, stk. 11-14, og § 86 a, stk. 3«.

21. § 100 a, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Registrene har til formål at danne grundlag for

1. gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de anerkendte arbejdsløshedskasser,

2. udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik, og

3. arbejdsløshedskassernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.«.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2000.

Stk. 2. § 46, stk. 2 og stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning for udbetalinger, der rettidigt kan finde sted den 1. april 2000 eller senere.

Stk. 3. § 1, nr. 14, har virkning fra den 1. juli 1999.

Stk. 4. Reglerne om forrentning i § 86, stk. 3 og stk. 7, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 16, har virkning for beløb, som er udbetalt den 1. april 2000 eller senere.

Stk. 5. § 87 og § 87 a, som affattet ved denne lovs §1, nr. 18 og 19, har virkning for alle sager om sanktion, hvor der ikke er truffet endelig administrativ afgørelse før den 1. april 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 114 af 24. marts 1970 om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. (Folketingstidende 1969-70, FF. sp. 3222, 3605 og 4473, tillæg A sp. 2369, tillæg B sp. 673, tillæg C sp. 321) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 592 af 14. juli 1999.

Det bemærkes, at der den 7. oktober 1999 er fremsat lovforslag nr. L 29 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Venteperiode ved ophør med selvstændig virksomhed, dagpengegodtgørelse for 1. og 2. ledighedsdag). Dette forslag har ingen betydning for det foreliggende forslag.

Lovforslaget indeholder følgende elementer

1. Sanktioner ved uberettiget modtagelse af dagpenge m.v.

2. Forrentning af efterbetalings- og tilbagebetalingsbeløb

3. Tilbagebetaling og inddrivelse, herunder af forudbetalte feriedagpenge

4. Dagpenge under konflikt

5. Efterløn ved sygdom hen over 60 årsdagen

I øvrigt indeholder lovforslaget en række ændringer af teknisk-administrativ karakter.

1. Sanktioner ved uberettiget modtagelse af dagpenge m.v.

Sanktionerne foreslås lempet for medlemmer, der uretmæssigt modtager dagpenge eller andre ydelser fra en a-kasse eller dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (EFT L 28 af 30. januar 1997, som senest ændret ved forordning (EF) 1399/99 af 29. april 1999, EFT L 164 af 30. juni 1999).

Gældende regler

Loven indeholder alene overordnede bestemmelser i § 87 og § 87 a om, at medlemskabet kan slettes, eller at medlemmet kan udelukkes fra ret til ydelser i et bestemt tidsrum, medens nærmere regler er fastsat administrativt, jf. bekendtgørelse nr. 772 af 7. oktober 1997 om sanktioner i forbindelse med uberettiget modtagelse af ydelser fra en arbejdsløshedskasse, som ændret ved bekendtgørelse nr. 1135 af 22. december 1997.

Reglerne omfatter både svigagtige forhold og tilfælde, hvor medlemmet har udvist uagtsomhed.

Sanktionerne, der kan bringes i anvendelse, når et medlem har gjort sig skyldig i et svigagtigt forhold, er efter lovens § 87 og § 87 a enten slettelse af medlemskabet (»svigsslettelse«) eller ikendelse af en effektiv karantæne. Medlemskabet slettes, hvis tilbagebetalingsbeløbet overstiger 25 gange den højeste dagpengesats for fuldtidsforsikrede (p.t. kr. 13.800). Hvis tilbagebetalingsbeløbet er mindre end 25 gange højeste dagpengesats, pålægges medlemmet en effektiv karantæne, hvis længde beregnes i timer efter følgende formel: Tilbagebetalingsbeløbet multipliceret med 5, divideret med omregningssatsen.

Det beregnede timetal rundes op til nærmeste tal, der er deleligt med 10. Den effektive karantæne skal udgøre mindst 60 timer. Foreligger der skærpende omstændigheder, fx dokumentfalsk, skal der dog altid ske slettelse for svig. Det samme gælder, hvis medlemmet på ny gør sig skyldig i svig inden 2 år efter, at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen har pålagt medlemmet en sanktion for svig. Ved forsøg på svig ikendes en effektiv karantæne på 60 timer.

Det er fastsat i bekendtgørelsen, at et medlem, der svigsslettes, skal anmeldes til politiet for overtrædelse af straffeloven (bedrageri).

Hvis medlemmet kun har handlet uagtsomt, pålægges medlemmet altid en effektiv karantæne på 37 timer. Fejludbetalingens størrelse og forseelsens grovhed i øvrigt er således uden betydning ved uagtsomme forhold. Der pålægges dog ikke sanktion, hvis forseelsen er af meget ringe omfang.

Et medlem, som pålægges sanktion, vil tillige være forpligtet til at betale det med urette modtagne beløb tilbage efter reglerne i lovens § 86 eller § 86 a.

Sanktionernes retsvirkninger

Svigsslettelse medfører bortfald af alle medlemmets rettigheder, herunder navnlig retten til at modtage ydelser fra a-kassen. Medlemmet kan genoptages i forsikringen, men kun hvis de almindelige betingelser for optagelse er opfyldt, og medlemmet har tilbagebetalt det uretmæssigt modtagne beløb eller indgået forlig om tilbagebetaling med en acceptabel afdragsordning.

Ret til dagpenge opnås tidligst 1 år efter genoptagelsen. Slettelse medfører således, at medlemmet i en periode på mindst 1 år ikke har mulighed for at få udbetalt dagpenge eller andre ydelser fra a-kassen, bortset fra kursusgodtgørelse. Slettelse kan medføre, at medlemmet ikke kan opfylde anciennitetsbetingelserne for overgang til efterløn, jf. herved at der i overgangsordningerne i forbindelse med skærpelse af anciennitetskravene i 1992 og 1999 kræves uafbrudt medlemskab. En efterlønsmodtager, der svigsslettes, kan ikke genindtræde i efterlønsordningen.

En effektiv karantæne medfører, at retten til ydelser bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra a-kassen. Er karantænen ikke udstået senest 2 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den under forudsætning af, at det uretmæssigt modtagne beløb er tilbagebetalt, eller der er indgået et acceptabelt, frivilligt forlig om tilbagebetaling, som er overholdt.

Sanktionsudvalgets overvejelser

Der har gennem nogen tid været fremsat kritik af reglerne, herunder navnlig, at svigsslettelse kan få meget vidtgående følger for det enkelte medlem, fx i relation til retten til efterløn. Det er endvidere bl.a. påpeget, at sanktionerne rammer ledige medlemmer hårdest, men kan være uden virkning for et medlem med langvarig, stabil beskæftigelse.

På baggrund heraf blev der i 1998 nedsat et udvalg under Landsarbejdsrådets Arbejdsudvalg med deltagelse af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og arbejdsmarkedets parter, som fik til opgave bl.a. at fremkomme med forslag til nye regler eller løsninger af de foreliggende problemer. Udvalget afgav rapport i maj 1999. Der var enighed i udvalget om en række overordnede principper, herunder at muligheden for at slette et medlem for svig som udgangspunkt bør afskaffes, men at dette ikke bør føre til generel ændring af sanktionsniveauet. Endvidere var der enighed om, at sanktionering fortsat som udgangspunkt skal ske i forsikringssystemet og således ikke udelukkende ved domstolene.

Udvalget opstillede og drøftede en række modeller for fremtidige regler, herunder en model for administrative bøder og en model betegnet som en »økonomisk sanktionsmodel«, men kunne ikke opnå enighed om at anbefale nogen af disse. Arbejdsmarkedets parter var enige om at anbefale den økonomiske sanktionsmodel. Det var imidlertid en forudsætning for denne anbefaling, at modellen efter en nærmere juridisk vurdering ikke vurderes som en model, der opererer med administrative bøder. Hvis dette er tilfældet, ønsker parterne ikke modellen fremmet, men anbefaler i stedet, at udformningen af fremtidige regler tager udgangspunkt i de gældende regler.

Justitsministeriet har efter gennemgang af udvalgets rapport meddelt, at afgørelser om en økonomisk sanktion, som beskrevet i rapporten, efter Justitsministeriets opfattelse på samme måde som afgørelser om administrative bøder vil være resultatet af straffesager i henhold til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 6. Den administrative behandling af sager herom ville i henhold til almindelige danske retsprincipper desuden i givet fald skulle opfylde en række særlige processuelle garantier, herunder bl.a., at sanktionen kun kan pålægges, hvis medlemmet erkender at være skyldig og indforstået med administrativ afgørelse.

Forslagets indhold

Regeringen finder, at den hidtidige procedure for behandling af sager om sanktion bør opretholdes, således at afgørelserne træffes af arbejdsløshedskassen eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen i første instans og kan indbringes for Arbejdsmarkedets Ankenævn som højeste administrative klageinstans. Den endelige administrative afgørelse kan altid indbringes for de almindelige domstole. Der er tale om en forholdsvis enkel og billig administrativ procedure, og den administrative ankesagsbehandling er omkostningsfri for medlemmerne.

Efter forslagene til ny affattelse af § 87 og § 87 a bortfalder svigsslettelse som sanktion i førstegangstilfælde, således at sanktionen i forbindelse med uretmæssig modtagelse af ydelser som hovedregel bliver effektiv karantæne. Ved gentagen svig inden for en periode på 5 år fra en sanktion for et tidligere svigagtigt forhold vil der ske slettelse for svig som efter de gældende regler. Der foreslås i tilfælde af svig et loft for karantænens længde på 962 timer, svarende til ydelser i en periode på 26 uger. Ved uagtsomhed foreslås et loft på 37 timer, svarende til ydelser for en uge.

Med henblik på i højere grad at ligestille ledige og beskæftigede medlemmer foreslås det fastsat i loven, at forældelsesfristen for en pålagt sanktion forhøjes til 5 år, svarende til forældelsesfristen på bl.a. det sociale område. Samtidig gøres forældelsen uafhængig af, om det med urette modtagne beløb er betalt tilbage. En sanktion vil således altid bortfalde, hvis den ikke er udstået inden fristens udløb. Dette skal ses i sammenhæng med reglerne om inddrivelse, hvorefter direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan træffe afgørelse om slettelse af medlemskabet, hvis medlemmet ikke betaler det skyldige beløb tilbage inden en af kassen fastsat frist.

De administrative regler, der skal fastsættes efter forslagene til § 87, stk. 7, og § 87 a, stk. 3, påregnes udformet efter følgende retningslinier

Beregningen af karantænens længde som følge af svig ændres, således at karantænen bliver kortere i forhold til beløbets størrelse end efter gældende regler. Det sker ved at nedsætte multiplikationsfaktoren i beregningsformlen fra 5 til 3,5.

Karantæne for forsøg på svig og minimumskarantænen for svig nedsættes fra 60 til 37 timer.

Den beregnede karantæne for svig rundes op til nærmeste hele timetal.

Der indføres mulighed for at nedsætte en karantæne for svig, hvis der foreligger formildende omstændigheder, fx at medlemmet selv anmelder forholdet til a-kassen eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Der indføres et minimumsbeløb for karantæne ved uagtsomme forhold.

Karantænens længde ved uagtsomme forhold nedsættes til 20 timer ved mindre fejludbetalinger.

Hovedtrækkene i forslaget og de gældende regler fremgår af nedenstående skema.

Forslag

Gældende regler

Uagtsomhed, beløb under minimumsgrænse, fx 2 gange højeste dagpenge

Ingen sanktion

Karantæne 37 timer (evt. ingen sanktion)

Uagtsomhed, mindre beløb, fx op til 25 gange højeste dagpenge

Karantæne 20 timer

Karantæne 37 timer

Uagtsomhed, større beløb

Karantæne 37 timer

Karantæne 37 timer

Svig, mindre beløb/Gentagen svig

Karantæne/Slettelse

Karantæne/Slettelse

Svig, beløb over 25 gange højeste dagpenge/Gentagen svig

Karantæne/Slettelse

Slettelse af medlemskab

Beregning af karantænens længde

Tilbagebetalingsbeløb x 3,5

Omregningssats

Tilbagebetalingsbeløb x 5

Omregningssats

Mindste karantæne, svig

37 timer

60 timer

Længste karantæne, svig

962 timer

520 timer (derefter slettelse)

Oprunding af beregnet karantæne

Nærmeste hele timetal

Nærmeste hele timetal, der er deleligt med 10

Karantæne ved forsøg på svig

37 timer

60 timer

Forældelse af pålagt karantæne

5 år

2 år

Hensyn til formildende omstændigheder?

Ja

Nej

For så vidt angår uagtsomme forhold, imødekommer forslaget ønsket om lempelse af sanktionen ved mindre fejludbetalinger. Vedrørende minimumsgrænsen på beløb svarende til 2 x højeste dagpengesats bemærkes, at der næppe er tale om nogen væsentlig afvigelse fra gældende praksis, idet man ved helt små fejludbetalinger ofte vil finde, at der ikke er tale om så grov uagtsomhed, at der er grundlag for at idømme sanktion.

For så vidt angår svigstilfælde, påregnes karantænernes længde nedsat ved at nedsætte multiplikationsfaktoren, der indgår i beregningsformlen, fra 5 til 3,5. Det beregnede timetal, der efter de gældende regler rundes op til nærmeste hele timetal, der er deleligt med 10, forudsættes fremtidig rundet op til nærmeste hele timetal.

Den gældende beregningsformel betyder, at et fuldtidsforsikret medlem pålægges karantæne, hvis økonomiske virkning - dvs. størrelsen af det dagpengebeløb, som kunne udbetales i en tilsvarende periode uden karantæne - maksimalt svarer til ca. 2,8 gange det fejludbetalte beløbs størrelse. Et medlem, der fx svigagtigt modtager højeste dagpenge for en uge, pålægges en karantæne på ca. 2,8 uger. Når multiplikationsfaktoren nedsættes til 3,5, vil karantænens økonomiske virkning derimod maksimalt svare til ca. 2 gange det fejludbetalte beløbs størrelse. I begge tilfælde skal medlemmet herudover betale det fejludbetalte beløb tilbage.

Det bemærkes dog, at den økonomiske virkning af en effektiv karantæne afhænger af flere forhold, og virkningen af en effektiv karantæne kan derfor ikke sammenlignes med virkningen af en bøde. Det beløb, medlemmet kan miste som følge af karantænen, afhænger bl.a. af medlemmets dagpengesats, mulighederne for at erstatte indtægtstabet med andre ydelser fra det offentlige og medlemmets beskæftigelsessituation. Hvis karantænen konkret medfører indtægtsnedgang, er der i øvrigt tale om nedgang i skattepligtig indkomst, dvs. normalt et væsentligt mindre nettobeløb end de mistede ydelsers bruttobeløb. En bøde medfører derimod ikke nedsættelse af den skattepligtige indkomst.

Skemaet nedenfor viser sanktionerne efter henholdsvis forslaget og de gældende regler ved forskellige fejludbetalingsbeløb. Med multiplikationsfaktor 3,5 indtræder den foreslåede maksimumskarantæne på 962 timer ved en fejludbetaling på p.t. 36.715 kr., svarende til højeste dagpenge for godt 13 uger. Hvis den gældende multiplikationsfaktor på 5 opretholdes, vil maksimumkarantænen på 962 timer i stedet indstræde ved en fejludbetaling på p.t. 25.700 kr., svarende til højeste dagpenge for godt 9 uger.

Forslag

Gældende regler

Fejludbetalingens størrelse (svig)

Karantæne efter formel

Beløb x 3,5

Omregningssats

Karantænei efter formel

Beløb x 5

Omregningssats

2.760 kr.

(Dagpenge for en uge)

73 timer

110 timer

8.280 kr.

(Dagpenge for 3 uger)

217 timer

310 timer

13.800 kr.

(Dagpenge for 5 uger)

362 timer

520 timer

(Derefter slettelse)

25.700 kr.

(Dagpenge for 9,3 uger)

674 timer

Slettelse

36.715 kr.

(Dagpenge for 13,3 uger)

962 timer

(Derefter 962 timer)

Slettelse

Efter gældende regler skal der indgives politianmeldelse mod medlemmet for overtrædelse af straffeloven i alle tilfælde, hvor der sker svigsslettelse, dvs. ved tilbagebetalingsbeløb større end 25 gange højeste dagpenge, samt hvor der foreligger skærpende omstændigheder eller gentagen svig inden for 2 år. Reglen er fastsat efter drøftelse med Rigsadvokaten.

2. Forrentning af efterbetalings- og tilbagebetalingsbeløb

Efter den gældende lov sker der ingen forrentning af ydelser, der udbetales for sent. Især i tilfælde, hvor et medlem efter en administrativ afgørelse skal have efterbetalt et større ydelsesbeløb, kan den manglende forrentning synes urimelig. Det gælder ikke mindst, fordi efterbetaling, der er følge af en domstolsafgørelse, som hovedregel tillægges procesrente. Regler om forrentning findes ligeledes ved efterbetaling til borgerne på andre områder, fx skatteområdet.

Tilsvarende sker der ingen forrentning af fejludbetalte ydelser. Det betyder, at ydelser, som et medlem har fået udbetalt med urette, og som skal tilbagebetales, reelt kan sidestilles med et rentefrit lån. Herved er det mere attraktivt for et medlem at afvikle anden gæld end gæld til kassen, hvilket kan gøre inddrivelsen af tilbagebetalingsbeløb mindre effektiv.

Det foreslås derfor at indføre rentebestemmelser, der omfatter såvel efterbetalings- som tilbagebetalingsbeløb. Det foreslås, at rentesatsen svarer til morarentesatsen i rentelovens § 5, som p.t. udgør diskontoen + 5 pct.

For at lette administrationen af rentebestemmelserne foreslås det, at der ved efterbetaling kun tillægges rente, hvis rentebeløbet mindst udgør højeste dagpenge for en dag, p.t. 552 kr. Det betyder, at der ikke skal ske forrentning ved mindre forsinkelser eller reguleringer.

Tilsvarende foreslås det, at der ikke skal ske forrentning af tilbagebetalingsbeløb, der er mindre end højeste dagpenge for 4 uger, p.t. 11.040 kr.

Det foreslås, at der ikke skal ske forrentning ved efterbetaling og tilbagebetaling af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, dels fordi bestemmelserne vil være vanskelige at administrere, dels fordi der efter denne artikel højst kan udbetales dagpenge i 3 måneder.

Rente af efterbetalingsbeløb foreslås betalt af statskassen, som har haft rentefordel som følge af forsinket udbetaling.

Det foreslås, at renten af tilbagebetalingsbeløb som udgangspunkt tilfalder statskassen. I de tilfælde, hvor a-kassen ikke har modtaget refusion eller har tilbagebetalt refusion, skal renten dog tilfalde kassen.

3. Tilbagebetaling og inddrivelse, herunder af forudbetalte feriedagpenge

Der foreslås en række ændringer af lovens regler om tilbagebetaling og inddrivelse af beløb, der er modtaget med urette, bl.a. som følge af forslaget om indsættelse af bestemmelser om forrentning af tilbagebetalingsbeløb, jf. bemærkningerne foran under pkt. 2, og en række gennemgribende redaktionelle ændringer.

Folketingets Ombudsmand har i 1999 i forbindelse med en konkret sag rejst tvivl om, hvorvidt en arbejdsløshedskasses afgørelse om tilbagebetaling, begrundet i de ulovbestemte, men almindeligt gældende retsprincipper om forudsætningslære og »dobbeltforsørgelse«, kan påklages til Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, fordi der ikke er tale om en afgørelse efter arbejdsløshedsforsikringsloven. Afgørelser herom er hidtil truffet både af kasserne og af direktoratet og af Arbejdsmarkedets Ankenævn. Det er ikke hensigtsmæssigt, at medlemmer, der pålægges at tilbagebetale offentlige ydelser, er afskåret fra den almindelige klageadgang efter loven, således at tvister på dette område må afgøres ved de almindelige domstole. Det er endvidere uhensigtsmæssigt, at loven ikke udtømmende angiver de tilfælde, hvor der kan kræves tilbagebetaling af ydelser. Der foreslås derfor indsat en bestemmelse om medlemmernes pligt til tilbagebetaling i disse tilfælde.

I tilknytning hertil foreslås indsat en udtrykkelig bestemmelse om tilbagebetaling af forudbetalte feriedagpenge. I modsætning til almindelige dagpenge kan feriedagpenge udbetales på forhånd. Hvis medlemmet alligevel ikke holder ferie eller flytter sin ferie, er betingelsen for retten til feriedagpenge bortfaldet. Det foreslås derfor fastsat i loven, at feriedagpenge, der på udbetalingstidspunktet er modtaget med rette, skal tilbagebetales i tilfælde, hvor betingelserne for ret til feriedagpengene efterfølgende bortfalder. Dette vil fx være tilfældet, hvis beskæftigede medlemmer ikke afholder ferien som oplyst, og i tilfælde, hvor ledige medlemmer ikke opfylder betingelsen om dagpengeret umiddelbart forud for ferien. Der vil samtidig ske en ændring af de administrative regler, hvorefter det vil være en betingelse for lediges ret til feriedagpenge, at den ledige senest på første feriedag giver meddelelse om afholdelse af ferien. Denne ændring vil betyde, at medlemmet ikke vil kunne flytte ferien med tilbagevirkende kraft. Det understreges herved, at ret til feriedagpenge reelt er en dagpengeret uden rådighedspligt.

Finansstyrelsens muligheder for at inddrive skyldige tilbagebetalingsbeløb, herunder ved lønindeholdelse og udpantning, foreslås udbygget og forbedret. Endvidere foreslås det at forbedre Finansstyrelsens muligheder for at inddrive skyldige beløb i udlandet ved benyttelse af et inkassobureau.

4. Dagpenge under konflikt

Reglerne om dagpenge under konflikt skal ses i lyset af såvel en rådighedsbetragtning (der skal være et arbejdsmarked at stå til rådighed for) som en neutralitetsbetragtning (arbejdsløshedsforsikringen skal ikke understøtte konfliktberørte grupper).

Erfaringer fra konflikten på arbejdsmarkedet i foråret 1998 har vist, at der er behov for at justere regelsættet.

Efter de gældende regler skal dagpengeudbetalingerne standses, hvis konflikten omfatter 65 pct. af en kasses eller en afdelings medlemmer, der er i beskæftigelse ved konfliktens iværksættelse.

Da det ud fra de oplysninger, kassen ligger inde med, har vist sig vanskeligt at opgøre antallet af beskæftigede, foreslås det, at man i stedet opgør antallet af medlemmer, der ikke modtager ydelser, bortset fra modtagere af supplerende dagpenge. Denne gruppe er stort set sammenfaldende med gruppen af beskæftigede og kan umiddelbart opgøres af kassen.

Det foreslås videre, at der ikke skal ske opgørelse på afdelingsniveau. Det skyldes, at kassernes struktur har betydning for opgørelsesresultatet, som bliver forskelligt alt efter, om der er tale om centrale kasser eller kasser med mange lokale afdelinger. Den gældende opgørelsesmetode favoriserer de centrale kasser. Med forslaget skabes der lighed mellem kasserne ved, at man anvender kassens samlede medlemstal som udgangspunkt ved opgørelse af konfliktprocenten.

Ændringerne skal endvidere ses på baggrund af de ændrede rådighedsregler, som indebærer, at et medlem allerede efter 3 måneders ledighed skal stå til rådighed for rimeligt arbejde og acceptere en transporttid på op til 3 timer om dagen, hvorfor konfliktprocenten på afdelingsniveau er mindre relevant.

5. Efterløn ved sygdom hen over 60 årsdagen

Efter gældende regler skal visse medlemsgrupper overgå til efterløn som 60 årige, fordi de på dette tidspunkt mister retten til dagpenge. Det gælder hovedsageligt medlemmer med »forlænget dagpengeret« efter § 55, stk. 4. I tilfælde af sygdom hen over 60 årsdagen mister disse medlemmer retten til efterløn.

Det foreslås at sikre disse medlemmers ret til efterløn ved, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen får bemyndigelse til i særlige tilfælde at tillade, at et medlem alligevel kan overgå til efterløn efter det 60. år, hvis medlemmet senere bliver raskmeldt og igen står til rådighed for arbejdsmarkedet. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 11, 12 og 13.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Forslaget om ændrede sanktionsregler ved uberettiget modtagelse af dagpenge m.m. skønnes at medføre en merudgift på ca. 25 mill. kr. årligt. Som følge af at ændringerne træder i kraft 1. april 2000 samt overgangsbestemmelsen, hvorefter ændringerne har virkning for alle sager om sanktion, hvor den administrative sagsbehandling ikke er endelig afsluttet før den 1. april 2000, forventes merudgifterne i år 2000 at udgøre ca. 10 mill. kr.

Forslaget skønnes at medføre afledte besparelser på kontanthjælp på ca. 5 mill. kr. årligt, i år 2000 ca. 2 mill. kr.

Da forslaget indebærer bortfald af svigsslettelse som sanktion, bortset fra gentagelsestilfælde, forventes en provenugevinst på indtægterne fra medlemsbidrag af en størrelsesorden på 1 mill. kr.

Forslaget om forrentning af tilbagebetalingsbeløb skønnes at medføre en renteindtægt på ca. 1 mill. kr. i 2000, ca. 5 mill. kr. i 2001, ca. 9 mill. kr. i 2002 og ca. 12 mill. kr. i 2003.

Forrentning af efterbetalingsbeløb skønnes at være af begrænset omfang. Der foreligger ingen oplysninger om størrelsen af a-kassernes efterbetalinger, da efterbetalinger ikke specificeres særskilt i kassernes refusionsanmodninger.

Forslaget om ændring af reglerne om dagpenge under konflikt skønnes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.

Forslaget om ret til efterløn ved sygdom hen over 60 årsdagen skønnes at have ubetydelige økonomiske konsekvenser.

Samlet oversigt over lovforslagets økonomiske konsekvenser. Mill. kr.

2000

2001

2002

2003

Merudgifter til dagpenge m.v.

Renteindtægter

Mindreudgifter til kontanthjælp

Merprovenu, medlemsbidrag

10

1

2

1

25

5

5

1

25

9

5

1

25

12

5

1

Merudgifter i alt

6

14

10

7

Administrative konsekvenser for det offentlige

Ved ændringen af sanktionsreglerne vil der samlet set ske en lempelse af den administrative belastning, da der som hovedregel ikke længere bliver tale om slettelse af medlemskab af en a-kasse i forbindelse med svig. Som følge heraf bortfalder størstedelen af sager om genoptagelse af medlemmer, der har været svigsslettede. Det vil fortrinsvis være a-kasserne, der aflastes for opgaver, men også i et vist mindre omfang Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Indførelse af forrentning af efterbetalings- og tilbagebetalingsbeløb vil i indkøringsfasen med udarbejdelse af administrative regler og implementering af det nye regelsæt i a-kasserne medføre en merbelastning for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og for kasserne. Indførelse af rentebestemmelser vil herefter generelt betyde forøget sagsbehandling og administration i a-kasserne og i Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen. Endelig vil klagesager vedrørende tilbage- og efterbetaling også kunne indeholde spørgsmål om forrentning, hvilket vil betyde forøget administration i forbindelse med behandling af klagesager i Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Forslagene om ændring af konfliktreglerne vil betyde en lettelse i administrationen af reglerne både for a-kasserne og for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen, idet opgørelsesmetoderne for de nødvendige tal gøres objektive og lettere af arbejde med.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget har ingen ligestillingsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høringer

Forslaget har ikke været udsendt til høringer før fremsættelsen.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og amtskommuner

I 2000: 4 mill. kr.

I 2001: 11 mill. kr.

I 2002: 15 mill. kr.

I 2003: 18 mill. kr.

I 2000: 10 mill. kr.

I 2001: 25 mill. kr.

I 2002: 25 mill. kr.

I 2003: 25 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Sanktions- og konfliktregler

Mindre konsekvenser

Rentebestemmelser

Mindre konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter gældende lov har medlemmerne ikke krav på rente, når udbetalinger fra a-kasserne ikke sker til tiden. Der kan i nogle tilfælde være tale om forsinket betaling af væsentlige beløb, fx hvis medlemmet efter behandlingen af en klagesag får efterbetalt ydelser for en længere periode. Det er ikke rimeligt, at der i sådanne tilfælde ikke sker forrentning.

Det foreslås, at ydelsesbeløb, der ikke udbetales rettidigt, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5, hvilket svarer til diskontoen + 5 pct. Der skal dog ikke tillægges rente, hvis forsinkelsen af udbetalingen skyldes medlemmets egne forhold. Det kan fx være, at medlemmet ikke har indleveret dagpengekortet rettidigt eller ikke har givet kassen alle oplysninger, der har betydning for at vurdere retten til dagpenge eller for beregningen af dagpenge. Af hensyn til administrationen af rentebestemmelserne foreslås en bagatelgrænse, således at der ikke udbetales rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag.

Det foreslås, at reglerne anvendes i forhold til alle ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse, som udbetales af kassen, samt i forhold til den skattefri præmie i efterlønsordningen. Det foreslås, at reglerne ikke anvendes i forhold til dagpenge efter forordning (EØS) 1408/71, som ikke udbetales af a-kasserne.

Renten løber efter forslaget fra forfaldsdagen, det vil sige fra det tidspunkt, hvor medlemmet havde krav på at modtage beløbet. Sker der samlet efterbetaling af flere løbende ydelser, beregnes renten fra forfaldsdagen for hver enkelt ydelse. Det bemærkes, at a-kasserne efter de gældende regler som udgangspunkt selv fastsætter, hvornår dagpenge og andre løbende ydelser skal være til disposition for medlemmerne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 2.

Til nr. 2

Fortjeneste, som hidrører fra en periode, der ligger mere end 5 år tilbage i tid, kan efter administrativt fastsatte regler ikke indgå i en dagpengeberegning. Særreglen om, at fortjenesten fra et arbejdstilbud i 1992-1993 ikke har betydning for (beregning af) dagpengenes størrelse, er derfor nu overflødig.

Til nr. 3

Forslaget er en konsekvensændring som følge af, at samtlige bestemmelser i lovens afsnit III a nu er ophævet.

Til nr. 4 og 5

De gældende regler om dagpenge under konflikt medfører, at dagpengeudbetalingerne normalt skal standses, hvis konflikten omfatter 65 pct. af en kasses eller afdelings medlemmer, der er i beskæftigelse, når konflikten begynder.

Anvendelsen af konfliktreglerne har vist, at en kasse ikke umiddelbart er i besiddelse af oplysninger om antallet af beskæftigede medlemmer. Det foreslås derfor at ændre bestemmelsen således, at man i stedet opgør antallet af medlemmer, der ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra supplerende dagpenge. Dette tal svarer i det store og hele til antallet af beskæftigede.

Efter gældende regler skal konfliktprocenten enten opgøres på afdelingsniveau eller centralt for hele a-kassen, alt efter kassens struktur. Herved tilgodeses kasser uden afdelingsstruktur. Det foreslås derfor for at skabe lighed, at man fremover altid opgør konfliktprocenten for hele a-kassen, uanset dens struktur.

Der er efter gældende regler mulighed for at fravige konfliktprocenten. Det foreslås at gøre reglen objektiv, idet muligheden for fravigelse hidtil ikke har været anvendt.

Til nr. 6

Efter den gældende bestemmelse er det arbejdsministeren, der fastsætter nærmere regler efter forhandling med Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark. Det foreslås, at bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler på konfliktområdet overgår til direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen efter forhandling med Landsarbejdsrådet, således at der bliver parallelitet til øvrige bemyndigelsesbestemmelser i arbejdsløshedsforsikringsloven.

Til nr. 7, 8, 9 og 10

Ved den seneste ændring af § 62 a ønskede man at sikre en klar afgrænsning mellem uddannelse med SU, uddannelsesgodtgørelse eller uddannelsesorlov (heltidsuddannelse) og uddannelse med bevarelse af dagpengeretten (deltidsuddannelse). Herved blev der skabt en bedre afgrænsning mellem personer, herunder ledige, der er uddannelsessøgende, og personer, der er arbejdssøgende og på dagpenge.

Dagpenge kan således kun udbetales i forbindelse med uddannelse under 20 timer om ugen, idet der samtidig stilles krav om, at uddannelsen ikke må være SU-berettigende i det omfang, den udbydes som heltidsundervisning.

Ved formuleringen af bestemmelsen har man brugt begrebet »undervisning«, men da sondringen går på, hvorvidt man deltager i uddannelse, har formuleringen givet anledning til fortolkningstvivl. Det skyldes, at et medlem kan være under uddannelse, uden at modtage nogen undervisning. Det gælder fx, når en bachelor skriver speciale, eller en ph.d.-studerende skriver afhandling. Med forslagene præciseres det, at der som udgangspunkt ikke kan udbetales dagpenge til et medlem, der deltager i uddannelse, uanset om medlemmet deltager i undervisning eller ej.

Endvidere ændres formuleringen vedrørende enkeltfagsundervisning som følge af, at Undervisningsministeriet har ændret lovgrundlaget for enkeltfagsundervisning.

Det gymnasiale niveau omfatter studentereksamen, højere forberedelseseksamen (hf), højere handelseksamen (hhx) og højere teknisk eksamen (htx).

Til nr. 11, 12 og 13

Medlemmer, som modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, (forlænget dagpengeret), medlemmer, som på 60 årsdagen har været ledige i 30 måneder, jf. § 55, stk. 5, samt medlemmer omfattet af overgangsbestemmelsen i § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998 mister dagpengeretten ved det fyldte 60. år og skal derfor overgå til efterløn på 60 årsdagen. Det samme gælder medlemmer, hvis dagpengeret udløber mellem det 50. år og det 55. år, og som ved fortsat indbetaling af medlems- og efterlønsbidrag har ret til efterløn ved 60 år, selv om arbejdskravet ikke er opfyldt, jf. § 74 a, stk. 5.

Efter gældende regler opfylder de nævnte persongrupper ikke betingelserne for ret til efterløn på 60 årsdagen, hvis de er syge hen over 60 årsdagen. Sygdommen medfører derfor, at de mister retten til efterløn.

Det foreslås, at direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen får bemyndigelse til i særlige tilfælde at tillade, at et medlem, der på grund af sygdom hen over 60 årsdagen mister retten til efterløn, kan overgå til efterløn efter det 60. år, hvis medlemmet senere bliver raskmeldt og igen står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Denne særlige dispensationsadgang tænkes benyttet i tilfælde, hvor et medlem forud for 60 årsdagen rammes af akut sygdom, som typisk kan helbredes, fx et brækket ben eller følger af et trafikuheld, modsat mere permanente lidelser, som vil føre til varig rådighedsbegrænsning.

Medlemmer, der på 60 årsdagen stadig har en dagpengeret, omfattes ikke af forslaget, da sygdom for over 60 årige tæller som død periode (§ 55 a, stk.1, sidste pkt.). De får derved automatisk forlænget dagpengeretten ved sygdom og kan derfor ikke miste efterlønsretten af denne grund.

Det foreslås, at det skal være en betingelse for at give dispensation, at der foreligger en raskmelding, og at der er foretaget en reel rådighedsvurdering af a-kassen. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen, skal - på baggrund af a-kassens rådighedsvurdering - give dispensation i det enkelte tilfælde. På den måde sikres i videst muligt omfang, at der er tale om en reel raskmelding. Det vil således ikke være muligt at give dispensation i tilfælde, hvor raskmeldingen er udtryk for, at sygdommen ikke kan helbredes yderligere, men hvor helbredstilstanden ikke er fuldt genoprettet.

Det foreslås, at dispensationsansøgningen skal indgives til a-kassen i umiddelbar forlængelse af raskmeldingen inden 1 uge herefter.

Det forudsættes, at medlemmet forud for 60 årsdagen har indgivet ansøgning om efterløn efter de almindelige regler i § 74 c. I disse særlige situationer stilles ansøgningen i bero, indtil medlemmet over for a-kassen ansøger om den særlige dispensation. Det forudsættes, at a-kassen vejleder medlemmet om dispensationsmuligheden og om ansøgningsfristen.

Medlemmet skal efter § 77 betale såvel arbejdsløshedsforsikrings- som efterlønsbidrag mv. indtil overgangen til efterløn.

Til nr. 14

Forslaget er en konsekvensændring som følge af ændring af § 2, nr. 4, litra c og d, i lov om beskatning af pensionsordninger m.v. (pensionsbeskatningsloven), jf. § 2, nr. 1 i lov nr. 143 af 17. marts 1999 om ændring af boafgiftsloven og pensionsbeskatningsloven.

Som konsekvens af ændringen sikres det som noget nyt, at der ikke vil blive foretaget fradrag i efterlønnen for samleverpension. Der gennemføres således en ligestilling mellem ægtefæller og samlevende i relation til pensionsfradragsreglerne. Endvidere sikres, at børnepension fortsat ikke medfører fradrag i efterlønnen.

Til nr. 15

Det foreslås, at betingelsen om betaling af efterlønsbidrag udgår af § 75 b, stk. 1, nr. 2, da bestemmelsen nu udelukkende omfatter medlemmer, som er fyldt 60 år før den 1. juli 1999, og som derfor er fritaget for betaling af efterlønsbidrag, jf. lovens § 77, stk. 5, nr. 1.

Til nr. 16

Til stk. 1

Forslaget indeholder, sammen med forslaget til stk. 15, i det væsentlige alene redaktionelle ændringer og præciseringer i forhold til gældende § 86, stk. 1 og stk. 13. Det fastsættes nu i stk. 1, at reglerne om tilbagebetaling af beløb, der er modtaget med urette, som hidtil omfatter alle løbende ydelser, der udbetales af a-kasserne, bortset fra kursusgodtgørelse. Der er således tale om: Dagpenge, overgangsydelse, efterløn, seniorydelse, orlovsydelser efter lov om orlov og ydelser efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Forslaget til stk. 15 omfatter beløb, der ikke hidrører fra løbende ydelser, det vil sige den skattefri præmie i efterlønsordningen og efterlønsbidrag, som er tilbagebetalt til medlemmet eller medlemmets dødsbo.

Til stk. 2

Det foreslås fastsat i loven, at ydelser fra arbejdsløshedskassen skal tilbagebetales, når medlemmet efterfølgende modtager indtægter, som dækker samme tidsrum som ydelserne, hvis tidligere modtagelse af indtægterne ville have været til hinder for retmæssig udbetaling af ydelserne. Der er tale om en objektiv ansvarsregel. Bestemmelsen vil bl.a. omfatte de tilfælde, hvor der efter hidtidig praksis er truffet afgørelse om tilbagebetaling efter almindelige retsprincipper om forudsætningslære og »dobbeltforsørgelse«. Der anses for at foreligge dobbeltforsørgelse, hvis flere ydelser kommer til udbetaling som en direkte følge af samme begivenhed, og ydelserne dækker den samme tidsmæssige periode samt må antages at dække samme behov eller formål. Der er fx truffet afgørelse om tilbagebetaling af dagpenge på grundlag af disse principper i tilfælde, hvor medlemmet efterfølgende med tilbagevirkende kraft har fået udbetalt pension for samme periode, som dagpengene. Der vil herefter ikke være tvivl om, at kassens afgørelser om tilbagebetaling i sådanne tilfælde kan indbringes for Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen og Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Endvidere foreslås præciseret i loven, at feriedagpenge, der med rette er forudbetalt til medlemmet, skal tilbagebetales, hvis betingelserne for ret til feriedagpenge efterfølgende bortfalder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 3.

Til stk. 3 og 7

Det foreslås, at beløb, som et medlem har fået udbetalt med urette, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter renteloven fra beløbets udbetaling. Hvis tilbagebetalingsbeløbet er udbetalt ad flere gange, beregnes rente fra udbetalingen af hver del af det samlede beløb.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 2.

Til stk. 4

Forslaget er, sammenholdt med forslaget til stk. 15, sidste punktum, identisk med gældende § 86, stk. 4, 1. punktum. Forslaget indebærer, at kassen har ret til refusion, selv om de udbetalte ydelser skal tilbagebetales af medlemmet efter reglerne i stk. 2. Det foreslås, at bestemmelsen i gældende § 86, stk. 4, 2. punktum, bortfalder, fordi det må afgøres efter almindelige erstatningsretlige regler, om en afdeling eller en tillidsmand kan pålægges det endelige ansvar for tilbagebetaling af et refusionsbeløb.

Til stk. 5 og 6

Forslagene er identiske med gældende § 86, stk. 5 og 6.

Til stk. 8

Forslaget svarer til gældende § 86, stk. 2. Det foreslås, at renter af tilbagebetalingsbeløb kan tilbagebetales ved modregning sammen med selve beløbet, og at det i overensstemmelse med hidtidig praksis fastsættes, at modregningsadgangen også omfatter ydelser, der skal betales tilbage efter forslaget til stk. 2. Modregning kan ske i løbende udbetaling af ydelser samt i andre krav, som medlemmet har mod kassen, herunder fx medlemmets krav på en skattefri efterlønspræmie eller på kontant tilbagebetaling af efterlønsbidrag. Der kan ikke modregnes i krav på overførsel af efterlønsbidrag til en pensionsordning.

Til stk. 9

Det foreslås at opretholde direktøren for Arbejdsløshedsforsikringens adgang til at bestemme, at et medlem, som ikke overholder en fastsat frist for tilbagebetaling, kan slettes som medlem af kassen, jf. gældende § 86, stk. 3. Det foreslås endvidere at indsætte hjemmel for direktøren til at fastsætte regler om genoptagelse som nyt medlem samme sted i loven. Bemyndigelsen har hidtil været indsat i gældende § 87, stk. 8, jf. stk. 5.

Til stk. 10

Forslaget svarer til gældende § 86, stk. 7, med redaktionelle ændringer.

Til stk. 11-14

Finansstyrelsens inddrivelse af svigskrav (med tillæg af omkostninger) ved udpantning og lønindholdelse har hjemmel i gældende § 86, stk. 9. Med hjemmel i gældende § 86, stk. 10, jf. stk. 8, er der tillige administrativt fastsat regler om, at Finansstyrelsen også kan inddrive andre krav end svigskrav, hvor kasserne har ret til refusion.

Det foreslås, at Finansstyrelsens kompetence til inddrivelse fuldt ud fastsættes direkte i loven, således at Finansstyrelsen kan inddrive alle tilbagebetalingskrav med tillæg af renter og omkostninger, når kassen har ret til refusion. Det foreslås videre, at inddrivelsen kan ske ved udpantning og lønindeholdelse, når kravet er fastslået af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller ved dom eller eksigibelt forlig. Samtidig foreslås, at kun Finansstyrelsen skal have mulighed for at inddrive tilbagebetalingskrav ved lønindeholdelse.

Ved inddrivelse af krav hos skyldnere, der bor i udlandet, kan det være nødvendigt for Finansstyrelsen at overlade inddrivelsen til et inkassobureau. Det er sædvanligt, at inkassobureauerne beregner sig en provision på 10-20 pct. af det inddrevne beløb. Det foreslås, at Finansstyrelsen får hjemmel til at afholde denne udgift af det inddrevne beløb.

Til stk. 15

Den skattefri efterlønspræmie kan udbetales til medlemmet eller medlemmets dødsbo både efter den ny og den gamle efterlønsordning. I den ny efterlønsordning er der endvidere mulighed for tilbagebetaling af indbetalte efterlønsbidrag. Det foreslås, at reglerne om tilbagebetaling og inddrivelse skal finde anvendelse i alle tilfælde, hvor præmien er udbetalt med urette, eller efterlønsbidrag er tilbagebetalt med urette, på grund af modtagerens svigagtige eller uagtsomme forhold. Det foreslås, at beløbene forrentes på samme måde som øvrige tilbagebetalingsbeløb efter forslaget til § 86, stk. 3 og 7.

Til nr. 17

Det foreslås, at bestemmelsens stk. 1 om tilbagebetaling af dagpenge efter forordning (EØF) nr. 1408/71, der er modtaget med urette, formuleres i overensstemmelse med forslaget i § 1, nr. 16, til ny affattelse af § 86, stk. 1. Der sker herved udelukkende en redaktionel ændring i forhold til gældende § 86 a, stk. 1.

Som stk. 2, 1. pkt., foreslås indsat en bestemmelse om tilbagebetaling af dagpengene, når medlemmet efterfølgende modtager indtægter, som dækker samme tidsrum som dagpengene, hvis tidligere modtagelse af indtægterne ville have været til hinder for retmæssig udbetaling af dagpengene. Der er tale om en objektiv ansvarsregel, som bl.a. dækker tilfælde, hvor der efter hidtidig praksis er truffet afgørelse om tilbagebetaling efter almindelige retsprincipper om forudsætningslære og »dobbeltforsørgelse«. Forslaget svarer til forslaget i § 1, nr. 16, til ny § 86, stk. 2, 1. pkt.

Endvidere foreslås indsat en bestemmelse om tilbagebetaling af forudbetalte dagpenge i tilfælde, hvor betingelserne for retten til dagpengene efterfølgende ikke opfyldes. Bestemmelsen omfatter fx tilfælde, hvor et medlem under arbejdssøgning i udlandet har modtaget forudbetaling af dagpenge for hele attestperioden fra vedkommende udenlandske myndighed, men rejser hjem før periodens udløb.

Forslaget i stk. 3 om Finansstyrelsens inddrivelse af beløb, der skal betales tilbage, svarer til gældende § 86 a, stk. 2. Der foreslås dog yderligere indsat hjemmel til at afholde udgift til betaling af inkassoprovision af en del af det inddrevne beløb ved inddrivelse af krav i udlandet.

Forslagene i stk. 4 og 5 svarer til gældende § 86 a, stk. 3 og 4.

Til nr. 18

Det foreslås, at slettelse af medlemskabet bortfalder som sanktion for et svigagtigt forhold over for arbejdsløshedskassen, bortset fra gentagelsestilfælde. Ved forslaget fastsættes, at sanktionen for svig som hovedregel er udelukkelse fra ret til ydelser fra kassen i form af en effektiv karantæne på højst 962 timer, svarende til ydelser i 26 uger. Et medlem, der slettes som medlem af kassen, kan genoptages som nyt medlem efter regler, der fastsættes af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen.

Efter gældende § 87, stk. 3, kan kassens ledelse bestemme, at et medlem, som har gjort sig skyldig i en anden forseelse end svig, dvs. et uagtsomt forhold, kan udelukkes fra ret til ydelser i op til et år. Det er imidlertid fastsat i de administrative regler, at sanktionen i disse tilfælde altid er en effektiv karantæne på 37 timer. Efter forslagets stk. 2 fastsættes i loven, at sanktionen ved et uagtsomt forhold er en effektiv karantæne på højst 37 timer. Det påregnes fastsat administrativt, at der ved fejludbetaling af mindre beløb pålægges en karantæne på 20 timer, og at der ikke er sanktion, hvis der er tale om et beløb under en mindstegrænse.

Bestemmelsen i gældende § 87, stk. 6, om sanktion for at undlade at give kassen oplysning om opnået beskæftigelse, foreslås ophævet. Bestemmelsen var tænkt som hjemmel for at pålægge sanktion for manglende afmelding til kassen, men har ikke været anvendt. Hvis fortielsen har medført udbetaling af dagpenge med urette, vil forholdet være omfattet af forslagets stk. 1 eller 2.

Ved forslagets stk. 3 defineres begrebet effektiv karantæne i overensstemmelse med den definition, som nu findes i § 3 i bekendtgørelse nr. 772 af 7. oktober 1997.

Forslagets stk. 4-7 svarer til de gældende bestemmelser i § 87, stk. 2, 4,7 og 8.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger, punkt 1.

Til nr. 19

Det foreslås, at reglerne om sanktion for svig eller anden forseelse i forbindelse med uretmæssig modtagelse af dagpenge efter forordning (EØF) nr. 1408/71 som hidtil skal være i overensstemmelse med reglerne om sanktion for svig eller anden forseelse over for en arbejdsløshedskasse. Udbetaling af dagpenge efter forordningen administreres direkte af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, punkt 1, og bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 20

Forslaget er en konsekvensændring som følge af forslagene i § 1, nr. 16 og 17.

Til nr. 21

Det foreslås at skabe mulighed for at etablere registre til brug for arbejdsløshedskassernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen. Konkret kan det overvejes at etablere et centralt medlemsregister baseret på oplysninger fra arbejdsløshedskasserne om medlemsperioder og betaling af efterlønsbidrag, som skal administreres af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen på baggrund af oplysninger fra arbejdsløshedskasserne.

Et sådant register vil kunne anvendes i forbindelse med opgørelse af anciennitet for ret til efterløn, vejledning om betaling af efterlønsbidrag og tilbagebetaling eller overførelse til pensionsordninger af efterlønsbidrag.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2000.

Det foreslås i stk. 2, at reglerne om forrentning af efterbetalingsbeløb får virkning for udbetalinger, hvor forsinkelse indtræder efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 3, at ændringen i lovens § 74 i, som blandt andet sikrer, at børnepension fortsat fritages for fradrag i efterlønnen, får virkning fra den 1. juli 1999. Dermed sikres, at der er overensstemmelse mellem pensionsbeskatningsreglerne og reglerne om fradrag for pension fra ikrafttrædelsestidspunktet for reglerne om den fleksible efterløn.

Det foreslås i stk. 4, at reglerne om forrentning af tilbagebetalingsbeløb efter forslaget til ændret affattelse af § 86 alene får virkning for beløb, der er modtaget med urette efter lovens ikrafttræden.

Det foreslås i stk. 5, at de lempeligere regler om sanktion efter forslagene til § 87 og § 87 a har virkning for sager om sanktion, som ikke er endeligt administrativt afsluttet inden lovens ikrafttræden. Det er herved afgørende, om Arbejdsmarkedets Ankenævn - i det omfang, der har været klaget til ankenævnet - har truffet afgørelse i sagen inden lovens ikrafttræden.

§ 46. Dagpenge ydes for indtil 5 dage om ugen efter reglerne i kapitel 10. Beregning af dagpengene sker for en uge ad gangen. Udbetalingen sker bagud for 14 dage eller for 4 henholdsvis 5 uger. Hver 4/5-ugers-udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan ændre en udbetalingsperiode, når særlige forhold taler herfor. Direktøren fastsætter nærmere regler om, hvornår dagpengene skal være til disposition for medlemmet.

1. I § 46 indsættes som stk. 2-5

»Stk. 2. Udbetales dagpenge ikke rettidigt, jf. stk. 1, og skyldes dette ikke medlemmets forhold, forrentes beløbet med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5 fra forfaldsdagen, jf. dog stk. 3. Rentebeløb, der er mindre end højeste dagpenge for en dag, jf. § 47, udbetales ikke.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse ved efterbetaling af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71.

Stk. 4. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse ved efterbetaling af andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, og ved forsinket udbetaling af en skattefri præmie, jf. § 74 k og § 75 c, stk. 10-12 .

Stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelsen af stk. 2-4.«.

§ 51. Dagpenge kan til det enkelte medlem højst udbetales med et beløb, der udgør 90 pct. af medlemmets hidtidige arbejdsfortjeneste, jf. dog stk. 4 og 5. I arbejdsfortjenesten indgår ikke arbejdsmarkedsbidrag i henhold til lov om en arbejdsmarkedsfond. Ved ændring af arbejdsmarkedsbidragets størrelse reguleres det enkelte medlems hidtidige arbejdsfortjeneste svarende til ændringen i arbejdsmarkedsbidraget. Arbejdsfortjenesten har dog ingen betydning for dagpengenes størrelse, hvis arbejdet, hvorfra fortjenesten hidrører, afsluttes mindre end 1 år efter afslutningen af et tidligere arbejde, der har ligget til grund for en dagpengeberegning, eller hvis fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt. Ved ændring i dagpengenes højeste beløb, jf. § 47, reguleres den hidtidige arbejdsfortjeneste for det enkelte medlem med en procentsats svarende til ændringen. De regulerede dagpenge kan ikke overstige det højeste dagpengebeløb. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter regler for fremgangsmåden ved beregningen af arbejdsfortjenesten.

2. I § 51, stk. 1, 4. pkt., udgår: », eller hvis fortjenesten i perioden fra 1. juli 1992 til og med 31. januar 1993 hidrører fra et arbejdstilbud til ledige under 25 år efter lov om arbejdstilbud til ledige § 1, stk. 2, 2. og 3. pkt.«.

Stk. 2. - 8. ---

§ 57. Dagpenge kan kun udbetales til et medlem, som er ledigt, jf. dog kapitel 11 b og afsnit III a. Dagpenge kan ikke udbetales for ledighedsperioder, hvor medlemmet er berettiget til en dagpengegodtgørelse fra arbejdsgiveren, jf. § 84, medmindre andet følger af regler fastsat af direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen i medfør af § 84, stk. 9.

3. I § 57, stk. 1, 1. pkt., udgår: »og afsnit III a«.

Stk. 2. - 6. ---

§ 61.

Stk. 1. ---

Stk. 2. Som omfattet af konflikt anses

1) et medlem af en kasse eller afdeling, inden for hvis faglige område konflikt er iværksat, når medlemmet ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed,

4. I § 61, stk. 2, nr. 1, udgår: »eller afdeling«.

2) et medlem, der ved konfliktens iværksættelse er beskæftiget på den konfliktberørte virksomhed, og hvis lønvilkår må antages at ville blive direkte påvirket af konfliktens udfald.

5. § 61, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Såfremt mindst 65 pct. af de medlemmer af en kasse eller en afdeling deraf, som er i arbejde ved en ikke-overenskomststridig konflikts iværksættelse, efter stk. 2 anses for omfattet af konflikten, skal der normalt lukkes for udbetaling af dagpenge til kassens (afdelingens) øvrige medlemmer. Nærmere regler herom fastsættes af arbejdsministeren efter forhandling med Dansk Arbejdsgiverforening og Landsorganisationen i Danmark.

»Stk. 3. Hvis mindst 65 pct. af de medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som ikke modtager ydelser fra kassen, bortset fra nedsatte dagpenge, efter stk. 2 anses for omfattet af en ikke-overenskomststridig konflikt, skal der lukkes for udbetaling af dagpenge til arbejdsløshedskassens medlemmer.«.

6. I § 61 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler for anvendelse af bestemmelserne i stk. 1-3.«.

§ 62 a. Dagpenge må ikke udbetales til et medlem, som deltager i undervisning.

7. I § 62 a, stk. 1, ændres »undervisning« til: »uddannelse«.

Stk. 2. Et medlem kan dog bevare dagpengeretten ved deltagelse i undervisning, hvis undervisningens varighed er under 20 timer om ugen og uddannelsen ikke er godkendt som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte, i det omfang den udbydes som heltidsuddannelse. Dagpengeretten kan ligeledes bevares ved deltagelse i hf-enkeltfagsundervisning under 20 timer om ugen og i undervisning svarende til folkeskolens 8.-10. klassetrin. Dagpengeretten kan ikke bevares, hvis uddannelsen berettiger til godtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

8. I § 62 a, stk. 2, 1. pkt., ændres »undervisning« til: »uddannelse«.

9. I § 62 a, stk. 2, 2. pkt., ændres »hf-enkelt-fagsundervisning« til: »enkeltfagsundervisning på gymnasialt niveau«.

Stk. 3. Dagpenge må dog ikke udbetales, hvis et medlem afbryder et arbejdsforhold for at deltage i undervisning eller undlader at afbryde undervisningen for at påtage sig arbejde.

10. I § 62 a, stk. 3, ændres »undervisning« til: »uddannelse«, og »undervisningen« ændres til: »uddannelsen«.

Stk. 4. ---

§ 74 a. Ret til efterløn har et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, som

1) er fyldt 60 år,

2) har været medlem i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

3) har indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. dog § 77, stk. 5, i mindst 25 år inden for de sidste 30 år, jf. dog stk. 2 og 3,

4) ved ledighed vil kunne opfylde betingelserne for ret til dagpenge, jf. dog stk. 5, eller modtager overgangsydelse,

11. I § 74 a, stk. 1, nr. 4, indsættes efter »stk. 5«: »og stk. 7«.

5) har fået indberettet værdien af pensionsformuen, jf. § 74 i, stk. 3 og 4, og

6) har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. - 6. ---

12. I § 74 a indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan i særlige tilfælde tillade, at et medlem, hvis dagpengeret ophører på 60 årsdagen som følge af lovens § 55, stk. 4 eller stk. 5, eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998, samt et medlem, der har ret til efterløn efter stk. 5, og som på grund af sygdom hen over 60 årsdagen ikke har kunnet overgå til efterløn på 60 årsdagen, kan overgå til efterløn på et senere tidspunkt, selv om medlemmet på overgangstidspunktet ikke opfylder betingelserne i stk. 1, nr. 4, eller stk. 5. Tilladelsen er betinget af, at medlemmet på overgangstidspunktet står til rådighed for arbejdsmarkedet, og at medlemmet har indgivet ansøgning om dispensation til arbejdsløshedskassen senest 1 uge efter raskmeldingen.«.

§ 74 c.

Stk. 1. ---

Stk. 2. Efterløn ydes efter skriftlig ansøgning, som skal indgives til medlemmets arbejdsløshedskasse, inden retten til dagpenge eller overgangsydelse ophører. For medlemmer omfattet af § 74 a, stk. 5, skal ansøgningen indgives, inden medlemmet fylder 60 år. Efterløn kan tidligst ydes fra det tidspunkt, hvor kassen har modtaget ansøgningen.

13. I § 74 c, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »stk. 5«: »eller stk. 7«.

Stk. 3. - 6. ---

§ 74 i.

Stk. 1. ---

Stk. 2. Reglerne i stk. 3-9 gælder for ordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven, dog ikke pensioner omfattet af § 2, nr. 3, og § 2, nr. 4, litra b-d, samt for opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Reglerne gælder endvidere for tilsvarende udenlandske pensionsordninger.

14. I § 74 i, stk. 2, ændres »litra b-d« til: »litra b-e«.

Stk. 3. - 10. ---

§ 75 b. Ret til efterløn har medlemmer af anerkendte arbejdsløshedskasser,

1) som er fyldt 60 år,

2) som har været medlem og indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. stk. 5, i 20 år inden for de sidste 25 år, jf. dog stk. 2,

15. I § 75 b, stk. 1, nr. 2, udgår: »og indbetalt efterlønsbidrag, jf. § 77, stk. 4, jf. stk. 5,«.

3) som opfylder betingelserne for ret til dagpenge, modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, eller modtager overgangsydelse, og

4) som har bopæl her i riget, bortset fra Færøerne og Grønland.

Stk. 2. - 10. ---

16. § 86 affattes således

§ 86. Har et medlem givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, skal dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

»§ 86. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, skal betale ydelsesbeløbet tilbage, hvis medlemmet har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelserne, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 2. Et medlem, som har modtaget dagpenge eller andre ydelser fra kassen, og som senere modtager løn, pension, eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som ydelserne fra kassen, skal betale ydelsesbeløbet tilbage i det omfang, tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at ydelserne fra kassen ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte feriedagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til feriedagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3. Er dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, ikke tilbagebetalt inden en frist, som kassen har fastsat, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen.

Stk. 3. Beløb, der skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, forrentes med den aktuelt gældende morarente efter rentelovens § 5. Renten beregnes fra udbetalingstidspunktet. Der tillægges dog ikke rente, hvis tilbagebetalingsbeløbet ikke overstiger højeste dagpenge for 4 uger, jf. § 47, på opgørelsestidspunktet.

Stk. 4. I tilfælde, hvor der er udbetalt dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen, og udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold. Kassen kan bestemme, at dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som kassen herefter ikke får refunderet, endeligt skal afholdes af vedkommende tillidsmand eller afdeling af kassen, såfremt den fejlagtige udbetaling kan tilregnes tillidsmanden eller afdelingen.

Stk. 4. Hvis dagpenge eller andre ydelser, jf. stk. 1 og stk. 15, er udbetalt med urette, har kassen ikke krav på refusion fra statskassen og skal betale udbetalte refusionsbeløb tilbage, medmindre den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 5. Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 5. Skyldes en kasses fejlagtige udbetaling urigtige eller mangelfulde oplysninger fra en anden kasse, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at denne kasse skal være ansvarlig for fejludbetalingen.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte regler om administrationen af stk. 4, 1. pkt., og stk. 5. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan herunder bestemme, at kassen skal have krav på refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om administrationen af stk. 4 og 5 og kan herunder bestemme, at kassen skal have ret til refusion i ganske særlige situationer, selv om fejludbetalingen ikke skyldes medlemmets svigagtige forhold.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af dagpenge-, overgangsydelses-, efterløns- eller præmiebeløbet efter § 74 k, som skal tilbagebetales efter stk. 1, herunder om at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal tilbagebetales, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 7. Renter, jf. stk. 3, tilfalder statskassen, hvis arbejdsløshedskassen har krav på refusion for det fejludbetalte beløb. Det samme gælder renter af beløb, for hvilke kassen ikke har krav på refusion, indtil det tidspunkt, hvor kassen har tilbagebetalt refusionsbeløbet. Renter, der påløber efter dette tidspunkt, tilfalder arbejdsløshedskassen.

Stk. 8. Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1, kan inddrives ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 8. Tilbagebetaling af beløb efter stk. 1 og 2 med påløbne renter kan ske ved hel eller delvis modregning i den løbende udbetaling af dagpenge og andre ydelser samt i andre krav, medlemmet har mod kassen. Modregning kan også ske, efter at medlemmet har skiftet arbejdsløshedskasse.

Stk. 9. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, overgangsydelse, efterløn eller præmie efter § 74 k, jf. stk. 1, hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, jf. stk. 4, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 9. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan bestemme, at et medlem, der ikke har tilbagebetalt beløb efter stk. 1 eller stk. 2 med påløbne renter inden en frist, som kassen har fastsat, skal slettes som medlem af kassen. Direktøren kan endvidere efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte regler om genoptagelse i kassen som nyt medlem.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 8 og stk. 9, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 10. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om kassernes inddrivelse af beløb, som skal betales tilbage efter stk. 1 og 2 med påløbne renter, herunder om at kassen ikke har krav på refusion fra statskassen, og at udbetalte refusionsbeløb skal betales tilbage, hvis disse regler ikke overholdes.

Stk. 11. For overtrædelser efter stk. 10 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 11. Beløb, som skal tilbagebetales efter stk. 1 og 2, kan med tillæg af påløbne renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen, hvis kassen har ret til refusion fra statskassen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 12. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 12. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan efter forhandling med Landsarbejdsrådet fastsætte nærmere regler om anvendelsen af stk. 11, herunder regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og om straf af bøde for overtrædelse af reglerne om lønindeholdelse.

Stk. 13. Stk. 1-12 finder tilsvarende anvendelse på andre ydelser, som er udbetalt af en kasse, bortset fra kursusgodtgørelse, og som er udbetalt med urette. Herunder kan der efter stk. 9 ske udpantning og indeholdelse i løn m.v., hvor den fejlagtige udbetaling skyldes medlemmets svigagtige forhold, jf. stk. 4, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 13. For overtrædelser efter stk. 12 kan der pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Stk. 14. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af skyldige beløb efter stk. 1 og 2, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 15. Modtageren af en skattefri præmie efter § 74 k eller § 75 c, stk. 10-12, skal betale præmiebeløbet tilbage, hvis beløbet er modtaget med urette, og udbetalingen skyldes medlemmets eller modtagerens urigtige oplysninger eller fortielser, eller hvis modtageren i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget. Tilsvarende gælder, hvis tilbagebetaling af efterlønsbidrag, jf. § 77 a, er sket med urette. Stk. 3-14 finder tilsvarende anvendelse på tilbagebetaling efter denne bestemmelse.«.

17. § 86 a affattes således

§ 86 a. Har et medlem givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget modtaget dagpenge efter artiklen, skal beløb, som er modtaget med urette, tilbagebetales af medlemmet.

»§ 86 a. Et medlem, som uberettiget har modtaget dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, skal betale beløbet tilbage, hvis medlemmet har givet urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til dagpengene, eller hvis medlemmet i øvrigt indså eller burde have indset, at modtagelse af beløbet var uberettiget.

Stk. 2. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, jf. stk. 1, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn.

Stk. 2. Et medlem, som har modtaget dagpenge, jf. stk. 1, og som senere modtager løn, pension, eller andre indtægter, der dækker samme tidsrum som dagpengene, skal betale dagpengene tilbage i det omfang, tidligere modtagelse af de pågældende indtægter ville have medført, at dagpengene ikke kunne udbetales med rette til medlemmet. Forudbetalte dagpenge skal tilbagebetales, hvis betingelserne for retten til dagpengene efterfølgende ikke opfyldes.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 2, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 3. Krav mod et medlem på tilbagebetaling af dagpenge, jf. stk. 1 og 2, kan med tillæg af omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved udpantning og ved indeholdelse i løn m.v. efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven, når kravet er fastslået i en afgørelse truffet af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen eller Arbejdsmarkedets Ankenævn eller er sikret ved dom eller et eksigibelt forlig. Ved Finansstyrelsens inddrivelse af krav i udlandet kan en del af det inddrevne beløb anvendes til betaling af inkassoprovision.

Stk. 4. § 86, stk. 11 og 12, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse efter stk. 3, herunder om straf af bøde for overtrædelse af reglerne.

Stk. 5. § 86, stk. 13 og 14, finder tilsvarende anvendelse.«.

18. § 87 affattes således

§ 87. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum.

»§ 87. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig over for kassen, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nye medlem.

Stk. 2. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse til medlemmet i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan kassen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne på højst 37 timer.

Stk. 3. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse over for kassen, kan dennes ledelse bestemme, at medlemmet udelukkes fra retten til ydelser fra kassen bortset fra kursusgodtgørelse i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.

Stk. 3. En effektiv karantæne indebærer, at retten til ydelser, bortset fra kursusgodtgørelse, bortfalder for et antal timer, hvor der ellers ville være ret til ydelser fra kassen. Er karantænen ikke udstået senest 5 år fra dens ikrafttræden, bortfalder den.

Stk. 4. Bliver en kasse bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har givet kassen urigtige oplysninger eller fortiet omstændigheder, der er af betydning for retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, eller i øvrigt mod bedre vidende har modtaget sådanne ydelser, skal kassen standse udbetalingerne fra konstateringstidspunktet.

Stk. 4. Finder kassen, at et medlem har gjort sig skyldig i svig eller forsøg herpå, jf. stk. 1, skal kassen forelægge sagen for direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen med indstilling om, hvilken afgørelse der skal træffes efter stk. 1. Kassen skal stille udbetalingen af ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i bero i overensstemmelse med indstillingen.

Stk. 5. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1 eller efter § 86, stk. 3, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 5. Bliver kassen bekendt med forhold, der gør det sandsynligt, at et medlem har gjort sig skyldig i en forseelse over for kassen, jf. stk. 1 og 2, skal kassen standse udbetalingen af ydelser til medlemmet, bortset fra kursusgodtgørelse, fra konstateringstidspunktet.

Stk. 6. Hvis et medlem ikke har givet kassen oplysning om opnået beskæftigelse, kan kassens ledelse udelukke medlemmet fra ret til dagpenge.

Stk. 6. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge en kasse at indgive politianmeldelse mod et medlem, som har gjort sig skyldig i svig over for kassen.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen kan pålægge arbejdsløshedskassen at indgive politianmeldelse vedrørende et medlem, der har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold over for kassen.

Stk. 7. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-6.«.

Stk. 8. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-7.

19. § 87 a affattes således

§ 87 a. Gør et medlem sig skyldig i svigagtigt forhold i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/ 71, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at den pågældende slettes som medlem af kassen eller helt eller delvis udelukkes fra ret til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i et bestemt tidsrum.

»§ 87 a. Har et medlem gjort sig skyldig i svig eller forsøg på svig i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på højst 962 timer. Er medlemmet tidligere pålagt en sanktion for svig, kan direktøren bestemme, at pågældende slettes som medlem af kassen, hvis den seneste forseelse er begået mindre end 5 år efter direktørens tidligere afgørelse. Et medlem, som slettes af kassen, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 2. Gør et medlem sig skyldig i anden forseelse i forbindelse med modtagelse af dagpenge efter artikel 69 i forordning (EØF) nr. 1408/71, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet udelukkes fra retten til ydelser fra kassen, bortset fra kursusgodtgørelse, i et bestemt tidsrum, som ikke kan overstige 1 år.

Stk. 2. Har et medlem gjort sig skyldig i anden forseelse i forbindelse med modtagelse af dagpenge som nævnt i stk. 1, kan direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen bestemme, at medlemmet skal gennemgå en effektiv karantæne, jf. § 87, stk. 3, på højst 37 timer.

Stk. 3. Et medlem, som slettes af kassen efter stk. 1, kan genoptages som nyt medlem.

Stk. 3. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-2.«.

Stk. 4. Direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen fastsætter efter forhandling med Landsarbejdsrådet nærmere regler om anvendelse af stk. 1-3.

§ 99.

Stk. 1. - 7. ---

Stk. 8. Finansstyrelsens afgørelser efter § 85 b, § 86, stk. 9-13, og § 86 a, stk. 2, kan indbringes for finansministeren.

20. I § 99, stk. 8, ændres »§ 86, stk. 9-13, og § 86 a, stk. 2« til: »§ 86, stk. 11-14, og § 86 a, stk. 3«.

§ 100 a.

21. 100 a, stk. 2, affattes således

Stk. 1. - - -

Stk. 2. Registrene har til formål at danne grundlag for

»Stk. 2. Registrene har til formål at danne grundlag for

1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de statsanerkendte arbejdsløshedskasser, og

1) gennemførelse af det tilsyn, som staten i henhold til kapitel 14 skal føre med de anerkendte arbejdsløshedskasser,

2) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik.

2) udarbejdelse af en arbejdsmarkedsstatistik, og

3) arbejdsløshedskassernes administration af arbejdsmarkedslovgivningen.«.

Stk. 3. - - -

Fremsat den 17. december 1999 af arbejdsministeren (Ove Hygum)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

(Sanktioner, renter, tilbagebetaling m.v.)

i Rundet op til nærmeste hele tal, der kan deles 10