Legislator Case Law & Legislation
DE FR IT EN
Analyze in Legislator
199912L00156 DK

Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

44 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (44)

§ 1 § 1 Bilag 2 Bilag 2 § 2 § 2 Bilag 3 Bilag 3 § 3 § 3 Bilag 4 Bilag 4 § 4 § 4 § 14. -- § 16. Tilsynet med, at grundejerne overholder deres forpligtelser efter nærværende lov, føres af politiet, der i fornødent fald kan lade foranstaltnin § 29. Standsning eller parkering må ikke ske § 37. Cykelløb må kun finde sted med politiets tilladelse. Denne skal bl.a. betinges af, at der ikke køres på cykelsti, og at start og opløb foregår u § 43. For busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og for ledbusser må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 80 km i timen. § 44. Med fornødent samtykke fra politiet, jf. færdselslovens § 92 og § 100, kan vejmyndigheden lade foretage forandringer ved en privat fællesvejs in § 46. § 70. Til bil må kobles ét påhængskøretøj. Til motorcykel, herunder motorcykel med sidevogn, jf. stk. 2, må kobles én påhængsvogn eller ét påhængsreds § 92 a. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen for så vidt angår offentlig vej, og fra vejmyndigheden for så vidt angår privat fællesvej omfatte § 92 b. Afgørelser efter § 92 og § 92 a, stk. 1, som vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationspladser og færgelejer, træffes efter forha § 92 c. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der nævnes i §§ 92 og 92 a, afgøres sagen af trafikministeren. § 92 d. Trafikministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet, tillade amtsråd og kommunalbestyrelser i § 92. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen eller, for så vidt angår private veje, vedkommende kommunale myndighed træffe færdselsmæssige beste § 92 a. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen for så vidt angår offentlig vej, og fra vejmyndigheden for så vidt angår privat fællesvej omfatte § 92 b. Afgørelser efter § 92 og § 92 a, stk. 1, som vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationspladser og færgelejer, træffes efter forha § 92 c. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der nævnes i §§ 92 og 92 a, afgøres sagen af trafikministeren. § 92 d. Trafikministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet tillade amtsråd og kommunalbestyrelser i § 96. -- § 97. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved en privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, § 97. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved privat vej eller bro kræver politiets godkendelse. Politiet kan, hvor det skønne § 97. Anvendelsen af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved en privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje § 119 a. § 121. Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af § 124 g. For lovpligtige syn betales, jf. dog stk. 2 4, § 126. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et sådant køretøj, såfremt han § 132, stk. 2, vedrører alene førerretsfrakendelser i sager om spiritus- og promillekørsel, og det er endvidere en forudsætning, at den dømte må antag § 132, stk. 2, lægger efter sit indhold op til en mildere praksis i forhold til sager om generhvervelse efter § 132, stk. 1, idet der afhængig af frak § 132. Er retten til at føre motordrevet køretøj i henhold til denne eller nogen tidligere lov frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmåle Den fulde tekst Oversigt (indholdsfortegnelse)

Statutory Text (44 Articles)

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 1 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. oktober 1999, foretages følgende ændringer

1. § 29, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) på bro over motorvej, i viadukt eller tunnel,«.

2. § 37, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

3. I § 37, stk. 3, nr. 2, udgår: »og at«.

4. I § 37, stk. 3, nr. 3, ændres »færdsel.« til: »færdsel, og at«.

5. I § 37, stk. 3, indsættes som nr. 4

»4) der undtagelsesvis afholdes motorløb på midlertidig, afspærret bane, som er etableret på vej, der ellers benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. «.

6. I § 43, stk. 1, udgår: »og for ledbusser«.

7. I § 43, stk. 2, udgår: »dog bortset fra de i stk. 1 nævnte ledbusser,«.

8. Efter § 43 indsættes i kapitel 5

»§ 43 a. For registreringspligtig knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 45 km i timen. For ikke-registreringspligtig knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 30 km i timen.«.

9. I § 46, stk. 2, indsættes som 4. pkt.

»Trafikministeren kan fastsætte regler om lejlighedsvis standsning og parkering af arbejdskøretøjer, der ikke udfører vejarbejde.«.

10. I § 70, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Til bil«: », bortset fra ledbus,«.

11. § 92 ophæves, og i stedet indsættes

»§ 92. Vejbestyrelsen for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Vejmyndigheden for en privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens § 13, stk. 1 og 2, kan med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om

1) parkering og standsning,

2) etablering af fodgængerfelter og

3) forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader.

Stk. 2. Vejbestyrelsen kan endvidere efter stk. 1 træffe bestemmelse om hel eller delvis afspærring af offentlig vej, såfremt afspærringen gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 1 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 1

I færdselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 783 af 15. oktober 1999, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
Bilag 2 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

Bilag 2

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
Bilag 2 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

Bilag 2

Oversigt over myndigheder og organisationer, der er anmodet om en udtalelse i anledning af lovforslaget

Amtsrådsforeningen

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Foreningen af Politimestre i Danmark

Politifuldmægtigforeningen

Dansk Politiforbund

Domstolsstyrelsen

Den Danske Dommerforening

Dommerfuldmægtigforeningen

Vestre Landsret

Østre Landsret

Københavns Byret

Retten i Odense

Retten i Roskilde

Retten i Ålborg

Retten i Århus

Landsorganisationen i Danmark

NOAH-Trafik

Nævnet for Etnisk Ligestilling

Specialarbejderforbundet i Danmark

Erhvervenes Transportudvalg

Dansk Transport og Logistik

Danske Busvognmænd

Dansk Cyklist Forbund

Forenede Danske Motorejere

Danske Kørelæreres Landsforbund

Dansk Kørelærer-Union

Københavns Kørelærerforening

Danske Motorcyklisters Råd

Motorcykelbranchens Landsforbund

Danmarks Knallertudvalg

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 2 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 2

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, foretages følgende ændring

1. I § 44, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 92«: », § 92 a«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 2 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 2

I lov om private fællesveje, jf. lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
Bilag 3 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

Bilag 3

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
Bilag 3 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

Bilag 3

Oversigt over organisationer, der er anmodet om en udtalelse i anledning af forslaget om ændring af færdselsloven

Danmarks Automobil Sportsunion

Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Motorunion

Dansk Cyklist Forbund

Dansk Moto Cross Union

Dansk Veteranbil Klub

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 3 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 3

I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, foretages følgende ændringer

1. § 14, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Aftalen skal være skriftlig og skal skriftligt anmeldes til vejbestyrelsen eller, for så vidt angår private fællesveje og private veje, vedkommende kommunalbestyrelse. Såfremt grundejerens forpligtelser hviler på bestemmelser truffet af en kommunalbestyrelse i henhold til § 5, stk. 3, skal aftalen dog anmeldes til denne kommunalbestyrelse. Den myndighed, til hvem aftalen anmeldes, kan nægte at godkende aftalen, såfremt den af grundejeren udpegede person ikke kan anses for egnet til at sørge for forpligtelsernes opfyldelse.«.

2. § 16 affattes således

»§ 16. Tilsynet med, at grundejerne overholder deres forpligtelser efter denne lov, føres af vejbestyrelsen eller, for så vidt angår private fællesveje og private veje, vedkommende kommunalbestyrelse. Såfremt grundejernes forpligtelser hviler på bestemmelser truffet af en kommunalbestyrelse i henhold til § 5, stk. 3, føres tilsynet dog af denne kommunalbestyrelse. Tilsynsmyndigheden kan om fornødent lade foranstaltningerne udføre for den forsømmeliges regning.«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 3 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 3

I lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 11. september 1997, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
Bilag 4 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

Bilag 4

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
Bilag 4 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

Bilag 4

Oversigt over myndigheder og organisationer, der er anmodet om en udtalelse i anledning af forslaget om ændring af lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

Amtsrådsforeningen

Kommunernes Landsforening

Københavns Kommune

Frederiksberg Kommune

Foreningen af Politimestre i Danmark

Politifuldmægtigforeningen

Dansk Politiforbund

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 4 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 13, § 2 og § 3, samt færdselslovens §§ 92, 92 a, 92 b og 92 c som affattet ved denne lovs § 1, nr. 11, træder i kraft den 1. august 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Ved lovforslaget foreslås en række ændringer af færdselsloven for så vidt angår ændring af kompetenceforholdet vedrørende færdselsreguleringer mellem politiet og kommunerne, færdselsregulerende forsøg, generhvervelse af førerretten, mulighed for afholdelse af motorløb på vej, ændret regulering af cykelløb, indenretlig frakendelse af førerretten, hastighedsgrænser for knallerter og betaling for syn af knallerter, en ændret regulering af ledbusser, standsnings- og parkeringsforbud på broer over motorveje samt tilladelse til lejlighedsvis standsning og parkering af arbejdskøretøjer på motorveje.

Endvidere ændres lov om private fællesveje som konsekvens af ovennævnte ændring i kompetenceforholdet mellem politiet og kommunerne.

Endelig ændres lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje i overensstemmelse med Opgavekommissionens anbefaling om, at tilsynet med manglende renholdelse og snerydning på private fællesveje og på fortove langs offentlige veje overføres fra politiet til kommunerne.

2. Lovforslagets indhold

Overførelse af kompetence vedrørende færdselsreguleringer m.v. til kommunerne fra politiet

Som angivet i regeringsgrundlaget af marts 1998 er det hensigten at tilvejebringe lovgivningsmæssig mulighed for, at kommunerne kan gennemføre færdselsregulerende foranstaltninger, herunder færdselsindskrænkninger.

Det er regeringens vurdering, at kommunerne bør udstyres med de rigtige og nødvendige værktøjer til, at de på lokale betingelser kan udforme en lokal trafikpolitik, som giver dem ordentlige muligheder for at skabe en trafikudvikling i overensstemmelse med befolkningens ønsker. Et brugbart værktøj vil være at give kommunerne en bedre mulighed for at gennemføre færdselsregulerende foranstaltninger.

Ved lovforslaget foreslås derfor, at kompetencen vedrørende færdselsregulerende foranstaltninger, herunder færdselsindskrænkninger, med enkelte undtagelser flyttes fra politiet til kommunerne.

For at sikre kommunernes muligheder for både at udforme en lokal trafikpolitik og for at kunne udmønte den i praksis gives der en særlig initiativret til vejbestyrelserne og vejmyndighederne i de situationer, hvor de færdselsregulerende foranstaltninger foreslås i forbindelse med trafiksaneringer eller udarbejdelse af lokale handlingsplaner for trafikken i tættere bebygget område.

Ved samme lejlighed bringes begreberne offentlig vej, privat fællesvej og privat vej i færdselsloven i overensstemmelse med definitionerne i lov om offentlige veje og lov om private fællesveje.

Derudover foreslås kompetencen vedrørende tilsynet med manglende renholdelse og snerydning på private fællesveje og på fortovene langs offentlige veje overført fra politiet til kommunerne.

Endelig foreslås lov om private fællesveje ændret som konsekvens af den foreslåede ændring i kompetenceforholdet mellem politiet og kommunerne.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 (vedrørende §§ 92, 92 a, 92 b og 92 c), og § 1, nr. 13, samt § 2 og § 3.

Færdselsregulerende forsøg

Forslaget har til formål at åbne mulighed for, at der kan udføres forsøg vedrørende færdselsregulerende foranstaltninger, herunder foranstaltninger alene begrundet i miljømæssige hensyn. Forsøgene kan efter forslaget kombineres med et standsnings- og/eller parkeringsforbud, der vil kunne afgiftspålægges efter de allerede gældende bestemmelser.

Trafikministeren skal give tilladelse til forsøgene, der alene kan forestås af en kommune eller amtskommune. Der er derfor tale om en udvidelse af kommunernes og amtskommunernes mulighed for at gennemføre færdselsreguleringer på forsøgsmæssig basis.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 11 (vedrørende § 92 d), og § 1, nr. 15 og 16.

Generhvervelse af førerretten

Anvendelsen af bestemmelsen i færdselslovens § 132 om generhvervelse af førerretten før frakendelsestidens udløb har givet anledning til kritik fra såvel politisk som praktisk side for så vidt angår den gældende praksis for fristberegningen ved flere førerretsfrakendelser efter hinanden.

Efter den nuværende praksis beregnes fristen for indbringelse af en ansøgning om generhvervelse af førerretten før tiden først fra det tidspunkt, hvor en tidligere tidsbegrænset frakendelse udløber. Dette indebærer, at der i mange tilfælde kommer til at forløbe en lang årrække, før spørgsmålet om generhvervelse kan indbringes for domstolene.

Denne praksis medfører bl.a., at personer, der gentagne gange er dømt for spiritus- eller promillekørsel, som må antages at skyldes egentligt behandlingskrævende alkoholmisbrug, ikke i tilstrækkelig grad motiveres til at indgå i den behandling mod misbruget, som bestemmelsen i færdselslovens § 132, stk. 2, lægger op til.

Der lægges ved lovforslaget således op til en lempelse af de formelle betingelser for indbringelse af spørgsmålet om generhvervelse for retten i form af en forenkling af beregningsmetoden i disse sager.

Forslaget tilsigter derimod ikke nogen lempelse af de materielle betingelser for generhvervelse.

Endelig foreslås § 132, stk. 1, sidste pkt., ændret, således at det nu præciseres, at den gældende frist på 6 år ikke alene gælder for gengivelse af førerretten, men også for sagens (formelle) indbringelse for retten. Der er alene tale om en beskrivelse af den allerede gældende praksis.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 22 og 23.

Mulighed for afholdelse af motorløb på vej

Forslaget har til formål at åbne mulighed for, at der kan gives tilladelse til afholdelse af motorløb på vej. Forslaget er begrundet i et ønske om at skabe en lovhjemmel til at afholde de såkaldte cityløb. Dette er et motorløb, der foregår på en afspærret og sikret bane, der midlertidigt er etableret på en vej, der normalt benyttes til almindelig færdsel.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 3, 4 og 5.

Ændret regulering af cykelløb

Efter den nugældende § 37, stk. 1, 2. pkt., kan politiet ikke give tilladelse til afholdelse af cykelløb på cykelstier m.v. Denne bestemmelse foreslås ophævet, da cykelløb især for børn vil kunne udformes mere sikkert, hvis disse vil kunne afvikles, uden at de deltagende udsættes for risikoen for at møde motoriseret trafik. Derudover kræves efter det nugældende 2. pkt., at cykelløb skal foregå uden ulempe for anden færdsel. Større cykelløb, f.eks. Danmark Rundt, kan i dag ikke afvikles, uden at det vil medføre nogen grad af ulempe for den øvrige færdsel, idet løbene har så mange deltagere, at det er nødvendigt at afspærre de vejstrækninger, hvor løbet foregår. Bestemmelsen foreslås på den baggrund ophævet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 2.

Indenretlig vedtagelse af betinget frakendelse af førerretten

Forslaget, der navnlig er begrundet i ønsket om at spare ressourcer ved domstolene, har gennem en ændring af færdselslovens § 119 a, stk. 3, til formål at gennemføre en udvidelse af området for indenretlig vedtagelse af betinget frakendelse af førerretten i sager, hvori anklagemyndigheden har nedlagt påstand om bødestraf samt om betinget frakendelse af førerretten som følge af tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. lovens § 126, stk. 1, nr. 1.

Personer, der er tiltalt i sådanne sager, erkender sig ofte uden videre skyldige og er ligeledes enige i, at kørslen har indebåret en tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, som bør medføre en betinget frakendelse af førerretten. Forslaget er således begrundet i et ønske om at forenkle sagsgangen og derved spare ressourcer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 14.

Ophævelse af klagemulighed vedrørende afmærkning

Efter den nugældende § 96, stk. 2, 2. pkt., kan politiets bestemmelser om afmærkning påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Da bestemmelsen har vist sig ikke at have nogen praktisk betydning, foreslås den ophævet.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 12.

Ledbusser

Ændringerne af bestemmelserne om ledbusser medfører, at disse køretøjer fremover opfattes som ét køretøj i modsætning til nu, hvor der formelt set er tale om et vogntog.

Lovforslaget er motiveret i ønsket om regelforenkling.

Ændringen indebærer administrative og økonomiske lempelser for busvirksomhederne, der ikke længere skal fremstille køretøjerne til syn 2 gange, og ikke længere skal betale for 3 nummerplader, men i stedet kun for 2.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 10.

Hastighedsgrænser for knallerter og betaling for syn af knallerter

Forslaget sigter på at gennemføre specifikke strafsanktionerede hastighedsgrænser for knallerter.

Forslaget har navnlig baggrund i ønsket om en forbedring af politiets muligheder for at udføre en effektiv kontrol af knallerter på vejene. Samtidig opnås der herigennem en ressourcebesparelse hos politiet.

Der foreslås således indført en hastighedsgrænse på 30 km i timen for ikke-registreringspligtige knallerter og en hastighedsgrænse på 45 km i timen for registreringspligtige knallerter.

Det foreslås samtidig, at der indføres betaling for syn af knallerter.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 8 og 17-21.

Standsnings- og parkeringsforbud på broer over motorveje

Forslaget har til formål generelt at forbyde standsning og parkering på broer over motorveje, idet parkering på broer belaster disses konstruktion. Der har endvidere vist sig en række færdselssikkerhedsmæssige problemer ved den øgede standsning og parkering på disse broer.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 1.

Tilladelse til lejlighedsvis standsning og parkering af arbejdskøretøjer på motorveje

Forslaget betyder, at arbejdskøretøjer lejlighedsvis vil kunne standse og parkere på motorveje i forbindelse med reparationsarbejder andre steder end selve vejen. Her tænkes navnlig på banearealer m.v., der kan være beliggende ved siden af motorvejen.

Der henvises til lovforslagets § 1, nr. 9.

3. Administrative og økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslagets § 1, nr. 1, om standsnings- og parkeringsforbud på broer over motorveje forventes ikke at have administrative konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner. Forslaget kan derimod have visse afledede positive økonomiske konsekvenser, idet forslaget vil medføre, at belastningen på disse broer vil blive mindsket med dermed følgende formindsket behov for reparation og vedligeholdelse.

Lovforslagets § 1, nr. 2, om cykelløb forventes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner.

Lovforslagets § 1, nr. 3-5, om afholdelse af motorløb på vej forventes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner, idet disse ansøgninger allerede i dag behandles af politiet.

Lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 10, indebærer, at busvirksomhederne ikke længere skal fremstille en ledbus til syn 2 gange (ét syn af påhængsvognen og ét syn af det trækkende køretøj), og virksomhederne skal derved kun betale for ét syn. Der er ca. 170 ledbusser. Forslaget vil betyde, at der i et meget begrænset omfang vil kunne spares ressourcer i Statens Bilinspektion, idet der vil ske en lille reduktion vedrørende administration og gennemførelse af syn af disse køretøjer. Dette modsvares dog af en tilsvarende reduktion i den indtægt, der i dag tilgår staten i form af betaling for sådanne syn, ligesom staten vil få en marginal indtægtsnedgang, idet indehaverne af de få busser, der i dag betaler vægtafgift, fremover kun skal betale vægtafgift som for busser med 3 aksler.

Lovforslagets § 1, nr. 8 og 21, der vedrører hastighedsgrænser for knallerter, skønnes ikke at have større økonomiske eller administrative konsekvenser, men politiets muligheder for at udføre en effektiv kontrol af knallerter på vejene forbedres, og dermed vil der opnås en ressourcebesparelse hos politiet.

Det bemærkes, at en mere effektiv kontrol kan medføre, at flere knallerter end hidtil vil blive fremsendt til syn hos Statens Bilinspektion. Det kan på nuværende tidspunkt ikke opgøres, hvor stort omfanget heraf eventuelt vil blive. Statens Bilinspektion vil endvidere opnå en mindre indtægtsforøgelse som følge af bestemmelsen om betaling for syn af knallerter, jf. herved lovforslagets § 1, nr. 17-20. Det er imidlertid ikke muligt på forhånd nærmere at vurdere, hvor stor indtægtsforøgelsen for Statens Bilinspektion vil være.

Lovforslagets § 1, nr. 9, om lejlighedsvis standsning og parkering af arbejdskøretøjer på motorvej vurderes ikke at have administrative eller økonomiske konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner.

De ved lovforslagets § 1, nr. 11, foreslåede §§ 92, 92 a, 92 b og 92 c samt § 1, nr. 13, vedrørende overførsel af kompetence til færdselsregulering m.v. til kommunerne, skønnes ikke at få nævneværdige økonomiske eller administrative konsekvenser for amtskommuner eller kommuner, idet politi og vejbestyrelser/kommunale myndigheder allerede i dag skal foretage vurdering af, om en påtænkt foranstaltning er påkrævet af hensyn til færdselssikkerheden eller er hensigtsmæssig af hensyn til trafikafviklingen eller gademiljøet.

Den ved forslagets § 1, nr. 11, foreslåede § 92 d samt § 1, nr. 15 og 16, om udførelse af forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, vil ikke i sig selv have nogen konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner.

I det omfang kommuner eller amtskommuner udnytter bestemmelsen, vil det medføre et øget ressourceforbrug for disse ved udarbejdelse af forslag til forsøg samt udførelse og efterfølgende evaluering af disse. Forsøgene kan tænkes at medføre ekstra udgifter til f.eks. afmærkning, etablering af hastighedsdæmpende foranstaltninger, evalueringer m.v.

Endvidere vil en udnyttelse af bestemmelsen medføre et øget ressourceforbrug for Trafikministeriet ved vurdering og godkendelse af forsøgene. Omfanget af det øgede ressourceforbrug afhænger af, hvor mange ansøgninger der indkommer til ministeriet.

Derudover vil forsøgene kunne få positive konsekvenser for kommuner eller amtskommuner, f.eks. ved besparelser i forbindelse med mindsket antal trafikuheld.

Forslagets § 1, nr. 12, om afskaffelse af den særskilte klageadgang vedrørende afmærkning medfører ikke administrative eller økonomiske besparelser for staten, idet sagsantallet er relativt lille.

Forslagets § 1, nr. 14, vedrørende indenretlig vedtagelse af betinget frakendelse af førerretten, medfører ikke administrative eller økonomiske besparelser hos politiet og anklagemyndigheden, men skønnes at kunne medføre en beskeden arbejdsbesparelse ved landets domstole. Efter et umiddelbart skøn erkender de tiltalte i en stor del af de førte sager om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden efter færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, sig i dag skyldige, ligesom de tiltalte i disse sager er enige i, at kørslen faktisk har indebåret en tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, der bør medføre en betinget frakendelse af førerretten. Gennemførelse af forslaget vil derfor i sådanne tilfælde indebære en beskeden arbejdsbesparelse ved domstolene, idet sagen kan afsluttes alene ved angivelse i retsbogen, ifald den tiltalte i stedet for en dom vedtager bøde og betinget frakendelse af førerretten. Det er imidlertid ikke muligt præcist at angive, hvor mange sager vedrørende frakendelse af førerret efter § 126, stk. 1, nr. 1, der efter den foreslåede ændring vil kunne afgøres med en indenretlig vedtagelse. Det er på den baggrund heller ikke muligt at angive en nærmere beløbsmæssig besparelse ved domstolene.

Lovforslagets § 1, nr. 22 og 23, om generhvervelse af førerretten skønnes ikke at ville få økonomiske eller administrative konsekvenser på anden måde, end at der vil kunne ske en tidsmæssig fremrykning af et ukendt antal generhvervelsessager i forhold til den nugældende fristberegning i henhold til § 132.

Lovforslagets § 2 skønnes ikke at ville få økonomiske eller administrative konsekvenser for stat, kommuner eller amtskommuner.

Lovforslagets § 3, om at tilsynet med renholdelse og snerydning på private fællesveje og på fortove langs offentlige veje overføres fra politiet til kommunerne, vil indebære en vis administrativ lettelse for politiet og en tilsvarende øget administration for vejbestyrelserne eller vejmyndighederne, fortrinsvis kommunerne, der dog vurderes at være af begrænset omfang.

4. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslagets § 1, nr. 6, 7 og 10, om ledbusser, indebærer administrative og økonomiske lempelser for busvirksomhederne, idet et køretøj ikke længere skal fremstilles to gange til syn, og idet der ikke længere skal betales for tre, men kun for to nummerplader.

Næsten alle ledbusser anvendes til rutekørsel, og indehaveren er dermed fritaget for betaling af vægtafgift. For de eksisterende syv ledbusser, der anvendes til anden buskørsel, vil forslaget indebære, at indehaveren skal betale samme vægtafgift som for andre busser med tre aksler, hvilket er mindre end den afgift, der i dag betales for en ledbus.

Den foreslåede nye § 92 d om forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, 15 og 16, vil som sådan ikke have nogen konsekvenser for erhvervslivet.

Afhængig af, hvorledes forsøgene vil blive gennemført, kan disse medføre en øget administrativ byrde og begrænsninger for erhvervslivet, f.eks. øget administration ved udarbejdelse af ansøgninger om certificering, særlige parkeringstilladelser m.v., ligesom et krav om f.eks. større kapacitetsudnyttelse af køretøjer vil kræve bedre logistik og dermed øget administration, men kan samtidig betyde en mere rationel og effektiv arbejdstilrettelæggelse for erhvervet.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet kan - afhængig af forsøgenes udformning - endvidere være udgifter til f.eks. parkeringsordninger, certificeringer, investeringer i nye køretøjer m.v.

5. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen væsentlige administrative konsekvenser for borgerne.

Indehavere af knallerter, der af politiet bliver mødt med et krav om fremstilling af køretøjet til syn i medfør af færdselslovens §§ 77 eller 78, vil som følge af forslaget om indførelse af betaling for sådanne syn skulle betale herfor. Dette opvejes imidlertid af, at der i tilsvarende situationer i dag ved gennemførelse af køretøjstekniske undersøgelser af formodede ulovlige knallerter vil kunne blive tillagt indehaveren omkostninger i forbindelse med straffesagen vedrørende et sådant forhold.

6. Forslagets miljømæssige konsekvenser

Den foreslåede nye § 92 d om forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, jf. lovforslagets § 1, nr. 11, 15 og 16, tager bl.a. sigte på, at der gives mulighed for i byer at indføre lokale forsøg begrundet i miljømæssige hensyn. Dette vil kunne medføre en begrænsning af de miljømæssige gener ved f.eks. tung trafik i byerne.

Forslaget har i øvrigt ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring

Lovforslagets § 1, nr. 6-8 og 10-23, har forinden fremsættelsen været sendt til høring hos de i bilag 2 nævnte myndigheder og organisationer.

Lovforslagets § 1, nr. 1-5 og 9, har forinden fremsættelsen været sendt til høring hos de i bilag 3 nævnte organisationer.

Lovforslagets § 3 har forinden fremsættelsen været sendt til høring hos de i bilag 4 nævnte myndigheder og organisationer.

9. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

1. Bortfald af det ene lovpligtige syn af de eksisterende cirka 170 ledbusser vil i begrænset omfang kunne frigøre ressourcer i Statens Bilinspektion, hvilket modsvares af en reduktion af betaling for syn.

2. Forslaget om hastighedsgrænser for knallerter skønnes ikke at medføre andre økonomiske eller administrative konsekvenser end forbedringer af politiets muligheder for at udføre en effektiv kontrol af knallerter på vejene og en ressourcebesparelse hos politiet.

Der påregnes en mindre indtægtsforøgelse som følge af, at der skal betales for syn af knallerterne.

3. Forslaget vedrørende indenretlig frakendelse af førerretten skønnes at kunne medføre en beskeden arbejdsbesparelse ved landets domstole.

4. Forslaget vedrørende overførelse af tilsynsbeføjelsen fra politiet til vejbestyrelserne i relation til vintervedligeholdelse og renholdelse af veje skønnes ikke at have målbare økonomiske konsekvenser.

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Se ovenfor.

Forslaget vedrørende overførelse af tilsynsbeføjelsen fra politiet til vejbestyrelserne i relation til vintervedligeholdelse og renholdelse af veje vil give politiet en mindre administrativ lettelse.

1. Forslaget om forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger vil kunne medføre et øget ressourceforbrug for Trafikministeriet ved behandling af de indkomne forsøgsansøgninger og evalueringer.

Tilsvarende vil kommuner og amtskommuner kunne få et øget ressourceforbrug ved udarbejdelse af ansøgning, forsøgs- og evalueringsprogram m.m. samt ved gennemførelse af forsøgene.

2. Forslaget vedrørende overførelse af tilsynsbeføjelsen fra politiet til vejbestyrelserne og vejmyndighederne i relation til vintervedligeholdelse og renholdelse af veje vil give vejbestyrelserne og vejmyndighederne, fortrinsvis kommunerne, en begrænset meradministration.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget vedrørende ledbusser indebærer administrative og økonomiske lempelser for busvirksomhederne, der ikke længere skal stille til syn 2 gange, og ikke længere skal betale for 3 nummerplader, ligesom et fåtal af indehavere af turistbusser skal betale en mindre vægtafgift.

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

For så vidt angår forslaget om forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, er det hensigten med bestemmelsen, at der skal kunne udføres forsøg med en forventet positiv miljømæssig effekt.

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 (færdselslovens § 29)

Der foreslås indført et generelt standsnings- og parkeringsforbud på bro over motorvej i lighed med, hvad der gælder for viadukt og tunnel, jf. den nugældende færdselslovs § 29, stk. 1, nr. 5. Begrundelsen herfor er, at der har vist sig stigende færdselssikkerhedsmæssige problemer med parkering på en række broer over motorveje. Dette medfører dels, at især tunge køretøjer ved parkering kan påføre broerne skader, som er meget omkostningsfulde at reparere, dels at de parkerede køretøjer i visse tilfælde holder i de oversigtsarealer, der er nødvendige for, at trafikanter fra sideveje har tilstrækkelig oversigt ved udkørsel på den skærende vej.

Endelig er det blevet konstateret, at parkerede køretøjer på broer over motorveje er anvendt i reklameøjemed. Ud fra et færdselssikkerhedsmæssigt synspunkt er det ikke ønskværdigt, at trafikanternes opmærksomhed fanges af reklamer i stedet for at koncentrere sig om trafikken.

Forslaget hindrer ikke, at der ved en konkret færdselssikkerhedsmæssig vurdering tillades parkering på sådanne broer. Dette vil kunne markeres ved hjælp af afmærkning.

Til nr. 2 (færdselslovens § 37, stk. 1)

Af den nugældende § 37, stk. 1, 2. pkt., fremgår, at politiets tilladelse skal betinges af, at der ikke køres på cykelsti, og at start og opløb foregår uden ulempe for den øvrige færdsel. Den foreslåede ændring medfører, at det nuværende 2. pkt. i stk. 1 udgår. Dermed vil der fremover være mulighed for at give tilladelse til afholdelse af cykelløb på cykelstier eller lukkede stisystemer. Forslaget er begrundet i et ønske fra flere politimestre, idet disse ofte i forbindelse med konkrete ansøgninger om afholdelse af cykelløb har fundet det uhensigtsmæssigt, at der ikke har kunnet gives tilladelse til, at et planlagt cykelløb blev afholdt på cykelstier eller lukkede stisystemer. Dette gælder især for cykelløb for børn, hvor børnene vil færdes sikrere, hvis de ikke udsættes for risikoen for at møde motoriseret trafik. Udover betingelsen om cykelløb på cykelsti foreslås endvidere at ophæve kravet om, at start og opløb skal foregå uden ulempe for den øvrige færdsel. Da de store cykelløb, f.eks. Danmark Rundt, i dag gennemføres af en større mængde cyklister med meget stor publikumsdeltagelse, er det i praksis ikke muligt at afholde sådanne større cykelløb uden ulempe for den øvrige færdsel. Som eksempel kan nævnes, at de store cykelløbs opløb som regel bliver henlagt til en rundkørsel eller nogle veje, der i opløbsperioden afspærres for anden færdsel. Det er naturligvis hensigten, at der ved meddelelse af tilladelse til cykelløb skal lægges særlig vægt på afviklingen af den øvrige færdsel, hvilket svarer til praksis i dag, og at der som hidtil indhentes samtykke fra ejer(ne) af vejen.

Til nr. 3-5 (færdselslovens § 37, stk. 3)

Efter den gældende formulering af § 37 er der ikke mulighed for at tillade afholdelse af »cityløb«. Et cityløb er et motorløb afholdt i byer på en bane, der midlertidigt er etableret på vej, som normalt benyttes til almindelig færdsel, men som er afspærret for anden færdsel i forbindelse med afvikling af konkurrencen.

Det fremgår således af bemærkningerne til færdselslovsændringen i 1955, at det ikke var intentionen at afspærre veje, som i øvrigt er åbne for færdslen med henblik på afholdelse af motorløb og hastighedskonkurrencer. Ved senere lovændringer er der skabt hjemmel til undtagelsesvis at tillade afholdelse af hastighedskonkurrencer på mindre betydende og mindre befærdede veje, jf. lov nr. 158 af 24. april 1985.

Det bemærkes, at bestemmelserne i den nugældende stk. 3, nr. 3, alene omhandler hastighedskonkurrencer på mindre betydende og mindre befærdede veje, og stk. 6 omhandler løb på bane uden for vej.

Uanset at § 37 ikke giver mulighed for afholdelse af »cityløb«, har der i enkelte tilfælde været givet tilladelse hertil, hvilket har beroet på en misforståelse af indholdet af bestemmelsen.

Erfaringen fra afvikling af disse motorløb, herunder Copenhagen Classic Car Cup 1996 og 1998, har vist, at også sådanne arrangementer kan afholdes på betryggende vis. Det foreslås på den baggrund at ændre § 37, således at denne form for motorløb undtagelsesvis kan tillades afholdt.

Med indføjelse af et nyt nr. 4 i § 37, stk. 3, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, vil trafikministeren kunne tillade, at der afholdes »cityløb « på vej, som normalt benyttes til almindelig færdsel. Det er hensigten, at tilladelsen blandt andet skal være betinget af tilladelse fra ejer(ne) af vejen(e).

Det særlige ved den type motorløb, der tilsigtes reguleret ved forslaget, er således, at løbet afholdes på en midlertidig bane, der er etableret på vej eller veje, som normalt benyttes til almindelig færdsel. Der foretages en fuldstændig afspærring med kontrolleret adgang til banen. Til forskel fra de hastighedskonkurrencer, der kan afholdes efter færdselslovens § 37, stk. 3, nr. 3, vil der således ved afgivelse af tilladelse blive stillet krav om afspærring med bander, hegn eller andre foranstaltninger, som effektivt hindrer adgang til banen for uvedkommende personer eller færdsel. Der kan være tale om motorløb enten med enkeltstart eller med samlet start.

Det er hensigten, at »cityløb« som minimum vil blive underlagt samme krav som motorløb, der afholdes på baner uden for vej. Reglerne herfor findes i bekendtgørelse nr. 827 af 20. november 1998 om afholdelse af motorløb uden for vej.

I praksis er trafikministerens kompetence vedrørende meddelelse af tilladelse til lokale motorløb delegeret til den stedlige politimester. Denne praksis forventes opretholdt, idet det lokale politi har den største kompetence for så vidt angår forhold vedrørende færdselssikkerhed og trafikafvikling. Det eksisterende cirkulære herom vil blive ændret, således at politiets tilladelse til de såkaldte cityløb vil være betinget af krav som nævnt ovenfor.

Ændringerne af § 37, stk. 3, nr. 2 og 3, er en konsekvens af den foreslåede nye § 37, stk. 2, nr. 4, jf. lovforslagets § 1, nr. 3 og 4.

Til nr. 6, 7 og 10 (færdselslovens § 43 og § 70)

Det foreslås at ændre færdselsloven således, at en ledbus fremover skal anses som ét køretøj i modsætning til nu, hvor der er tale om et vogntog, hvilket følger indirekte af færdselslovens § 43, stk. 1 og 2, om køretøjsbestemte hastighedsgrænser.

Det bemærkes i den forbindelse, at moderne ledbusser ikke svarer til et konventionelt vogntog med et påhængskøretøj, der »bliver trukket af andet køretøj«, jf. lovens § 2, nr. 17, idet motoren og drivakslen oftest er placeret på det bageste led af ledbussen.

Det bemærkes endvidere, at forslaget er i overensstemmelse med bestemmelserne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/27/EF af 22. juli 1997 om masse og dimensioner for visse motorkøretøjsklasser og påhængskøretøjer dertil og om ændring af direktiv 70/156/EØF, hvorefter en ledbus anses som ét køretøj.

Det foreslås med lovforslagets § 1, nr. 10, at ændre færdselslovens § 70, stk. 1, således at der ikke lovligt kan kobles et påhængskøretøj til en ledbus, idet det ikke kan anses for at være færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt at koble et påhængskøretøj til en ledbus.

Det følger modsætningsvis af bestemmelserne, at en ledbus fremover efter færdselslovens systematik på linie med andre busser defineres som en bil.

Bortset fra forbudet mod at tilkoble påhængskøretøjer vil der således efter færdselsloven gælde de samme regler for ledbusser som for andre busser.

Det er herefter ufornødent at opretholde særlige bestemmelser om ledbusser i § 43, og med lovforslagets § 1, nr. 6 og 7, udgår de hidtidige bestemmelser herom.

Til nr. 8 og 21 (færdselslovens § 43 a og § 126)

Med lovforslagets § 1, nr. 8, vedrørende en ny § 43 a foreslås indført en egentlig specifik hastighedsgrænse for både registreringspligtige og ikke-registreringspligtige knallerter.

Efter gældende regler er knallerters hastighed som udgangspunkt alene reguleret af kravene til knallerters konstruktivt bestemte maksimalhastighed, som er fastsat til 45 km i timen for registreringspligtige knallerter og til 30 km i timen for ikke-registreringspligtige knallerter. I de gældende regler er der fastsat tolerancer, således at en knallert kun må kunne køre 10 % over de fastsatte grænser for konstruktivt bestemt maksimalhastighed. Disse regler er kombineret med et forbud mod at foretage konstruktive ændringer af knallerter.

Det betyder, at en knallert i dag lovligt vil kunne køre med en hastighed svarende til den maksimale tolerancegrænse. Efter lovforslaget vil en registreringspligtig knallert lovligt kunne køre med en hastighed på 45 km i timen, hvilket svarer til den konstruktivt bestemte maksimale hastighed. Tilsvarende vil en ikke-registreringspligtig knallert alene kunne køre med en hastighed på 30 km i timen.

I forbindelse med tiltalerejsning vedrørende hastighedsovertrædelser ved kørsel med en knallert vil det efter retspraksis i de fleste tilfælde være et krav, at anklagemyndigheden i retten godtgør, at det gældende forbud mod at foretage konstruktive ændringer af knallerter er overtrådt. Dette indebærer, at politiet eller Statens Bilinspektion forud for domsforhandlingen skal have foretaget en egentlig måling af knallertens tophastighed på plan vej som gennemsnit af to målinger i modsat retning, eller at Statens Bilinspektion har adskilt knallerten og konstateret konstruktive ændringer, eksempelvis montering af »tuningsdele«. Disse procedurer er ganske ressourcekrævende.

De foreslåede specifikke hastighedsgrænser i færdselsloven vil betyde, at politiet som for andre køretøjer i alle tilfælde vil kunne udstede bøder på grundlag af en faktisk hastighedsmåling, foretaget med radar- eller laserudstyr, der viser, at der foreligger en overskridelse af den tilladte hastighedsgrænse.

Politiet vil endvidere fortsat i medfør af §§ 77 og 78 ved kontrol have mulighed for at lade knallerter undersøge for fejl og mangler, herunder konstruktive indgreb og lade en knallert indkalde til syn med henblik på at få konstateret, om der er foretaget konstruktive indgreb på knallerten.

En straffesag vedrørende knallerter vil således kunne komme til at omfatte såvel den målte hastighedsoverskridelse som et eventuelt konstruktivt indgreb.

En overtrædelse af den foreslåede nye § 43 a i færdselsloven vil på tilsvarende måde som andre hastighedsovertrædelser kunne straffes med bøde efter færdselslovens § 118, stk. 1, nr. 1.

Endvidere foreslås det efter lovforslagets § 1, nr. 21, gennem en ændring af færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 2, at lade de bestemmelser om frakendelse af førerretten, der i dag gælder ved overskridelse med mere end 70% af de efter § 42 gældende generelle eller lokalt fastsatte hastighedsbegrænsninger, gælde tilsvarende ved en overskridelse af de nye hastighedsgrænser efter § 43 a ved kørsel med en registreringspligtig knallert. Forslaget indebærer således, at førerretten i sådanne tilfælde skal frakendes føreren betinget, ligesom ubetinget frakendelse af førerretten som følge af flere forhold ligeledes vil være en mulighed efter færdselslovens § 126, stk. 2, nr. 2. Det bemærkes i den forbindelse, at frakendelsesbestemmelsen i færdselslovens § 126 ikke omfatter de ikke-registreringspligtige knallerter, jf. herved bestemmelsens henvisning til de i § 125 nævnte køretøjer samt denne bestemmelses ordlyd, hvorefter »retten til at føre motordrevet køretøj, hvortil der kræves kørekort, skal frakendes føreren af et sådant køretøj«. Det kræver ikke kørekort at føre en ikke-registreringspligtig knallert.

Den foreslåede nye bestemmelse i færdselslovens § 43 a har samtidig relation til færdselslovens § 119 a, idet sager om hastighedsovertrædelser ved kørsel med knallert på tilsvarende måde som andre hastighedssager vil være omfattet af mulighederne for udenretlig og indenretlig vedtagelse af bøde og frakendelse af førerretten. Der henvises i den forbindelse til gennemgangen af anvendelsesområdet for færdselslovens § 119 a under bemærkningerne til dette lovforslags § 1, nr. 14.

Til nr. 9 (færdselslovens § 46)

Den foreslåede bestemmelse, der er ny, medfører, at der vil kunne tillades lejlighedsvis standsning og parkering på motorvej af arbejdskøretøjer, der ikke udfører vejarbejde. Efter den nugældende færdselslov er det alene tilladt at standse og parkere arbejdskøretøjer på motorvej i forbindelse med vejarbejde. En række jernbane- og broarbejder bliver derfor unødigt kompliceret af, at arbejdskøretøjerne ikke kan parkere tættere på det sted, hvor arbejdet skal udføres. Der er således alene tale om løsning af et praktisk problem. Der vil ikke blive givet adgang til generel parkering på motorveje uden for rastepladser m.v.

Det er hensigten at fastsætte nærmere regler om betingelserne for en sådan lejlighedsvis standsning og parkering. Det forventes ikke, at der vil blive givet tilladelse til parkering i over ét døgn. Parkeringen vil alene blive tilladt i nødsporene eller i dertil særligt anlagte lommer på motorvejen. Der vil ikke blive givet tilladelse til at parkere på selve motorvejen. Parkeringen forventes at blive udført således, at det er færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Til nr. 11, 13, 15 og 16 (færdselslovens § 92, § 92 a, § 92 b, § 92 c, § 92 d, § 97 og § 121)

Til § 92, § 92 a, § 92 b, § 92 c og § 97

Ved forslagets § 1, nr. 11, foreslås det med bestemmelserne § 92 og § 92 a at ændre kompetencen til at træffe færdselsmæssige bestemmelser på offentlige veje og på private fællesveje i byerne, således at vejbestyrelsen fremover med enkelte undtagelser træffer afgørelse med samtykke fra politiet. Efter de nugældende regler er det politiet, der med samtykke fra vejbestyrelserne eller vejmyndighederne, træffer sådanne færdselsmæssige bestemmelser.

De foreslåede bestemmelser er i overensstemmelse med regeringsgrundlaget af marts 1998, hvori er anført, at der skal tilvejebringes lovgivningsmæssig mulighed for, at kommuner kan foretage trafikreguleringer. Derudover har regeringen i en række tilfælde tilskyndet kommuner til at tage færdselssikkerhed på dagsordenen, herunder at udarbejde egentlige trafikhandlingsplaner.

Det er regeringens vurdering, at der ved at give kommuner og amtskommuner mulighed for at foretage færdselsregulerende foranstaltninger, således at trafikhandlingsplaner og øvrig kommunal planlægning fremover i videre omfang kan gennemføres som en helhed, sikres en styrkelse af det lokale trafikpolitiske arbejde. Det er ligeledes regeringens vurdering, at der for at styrke dette arbejde må ske en reel overførelse af kompetence, således at ansvaret for de færdselsregulerende foranstaltninger i forbindelse med trafikhandlingsplaner m.v. overgår til kommuner og amtskommuner.

Det bemærkes, at der i amtskommunerne og i en lang række kommuner er oprettet færdselssikkerhedsråd, hvor både politi og kommuner er repræsenteret. Disse udfører et stort arbejde, og regeringen forventer, at ændringerne i færdselsloven vil have en yderligere positiv effekt på dette arbejde.

I den forbindelse foreslås ved § 1, nr. 11, en ny affattelse af § 92 ved de foreslåede bestemmelser §§ 92, 92 a, 92 b og 92 c.

Den nugældende § 92 opdeles herefter i fire nye paragraffer, hvor § 92 omfatter de afgørelser, der træffes af vejbestyrelsen eller vejmyndigheden med samtykke fra politiet. § 92 a omfatter de afgørelser, der træffes af politiet med samtykke fra vejbestyrelsen eller vejmyndigheden, § 92 b omfatter afgørelser efter § 92 og § 92 a, der vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationer eller færgelejer, og § 92 c omfatter fælles bestemmelser for afgørelser efter både § 92 og § 92 a.

I dag skal vejbestyrelserne eller, for så vidt angår private fællesveje, vedkommende kommunale myndighed, efter den nugældende bestemmelse i § 92, stk. 1, give samtykke til politiets afgørelser, som påvirker vejes indretning og udnyttelse. For at give vejbestyrelserne/vejmyndighederne bedre mulighed for at gennemføre færdselsregulerende foranstaltninger foreslås det i § 92, stk. 1, at det skal være vejbestyrelsen/vejmyndigheden, der træffer afgørelse med samtykke fra politiet, dog med undtagelse af de afgørelser, der er nævnt i den foreslåede § 92 a.

Det bemærkes samtidig, at den nugældende bestemmelse i § 92, stk. 1, for så vidt angår private fællesveje, alene regulerer de private fællesveje i byer. Dette foreslås nu præciseret i lovteksten, ligesom den nugældende § 97 ved lovforslagets § 1, nr. 13, ligeledes foreslås ændret, således at det fremover vil stå klart, hvilke bestemmelser der regulerer private fællesveje i byerne, og hvilke der regulerer de øvrige private fællesveje samt andre private veje.

Tilsvarende foreslås § 92, stk. 2, affattet således, at kompetencen til at træffe bestemmelse om afspærring af offentlig vej henlægges til vejbestyrelsen. Henvisningen til stk. 1 indebærer, at afgørelsen på tilsvarende måde skal træffes med samtykke fra politiet.

Den foreslåede § 92 a, stk. 1, omfatter afgørelser om indførelse af ubetinget vigepligt og påbud om ensrettet færdsel. Disse afgørelser træffes af politiet som hidtil med samtykke fra vejbestyrelsen/vejmyndigheden, jf. den nugældende § 92, stk. 1, nr. 2 og 3.

Den foreslåede § 92 a, stk. 2, er en videreførelse af den nugældende § 92, stk. 4, hvorefter afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, om lokalt fastsatte hastighedsgrænser træffes af politiet efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse eller, for så vidt angår private fællesveje i byerne, vedkommende kommunale myndighed.

Ifølge bestemmelsen i den nugældende § 92, stk. 3, skal politiet udover vejbestyrelse eller vedkommende kommunale myndighed forhandle med vedkommende jernbane- eller færgeselskab, når afgørelsen vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationer eller færgelejer. Som en konsekvens af de nye §§ 92 og 92 a foreslås bestemmelsen som en ny § 92 b, affattet således, at afgørelser efter § 92 og § 92 a skal træffes efter forhandling med jernbane- eller færgeselskaberne.

For at understrege væsentligheden af, at de lokale myndigheder både udarbejder og tager ansvaret for lokale handlingsplaner for trafikken samt trafiksaneringer, er der ved den foreslåede § 92 a, stk. 3, tillagt vejbestyrelsen og vejmyndigheden en særlig initiativret i forhold til de afgørelser, der er nævnt i stk. 1, nr. 2 og stk. 2. Dette betyder, at vejbestyrelsen eller vejmyndigheden kan tage initiativ til, at der træffes afgørelser om påbud om ensrettet færdsel samt afgørelser om lokale hastighedsgrænser, når de indgår i en samlet handlingsplan eller trafiksanering. Denne initiativret ændrer ikke det forhold, at det for så vidt angår disse foranstaltninger er politiet, der med samtykke fra vejbestyrelsen eller vejmyndigheden udøver kompetencen. Der kan ikke sluttes modsætningsvis fra bestemmelsen.

Med lokale handlingsplaner for trafikken menes samlede konkrete planer, hvori der blandt andet indgår en vurdering af uheldsrisiko, støjbelastning, luftforurening, energiforbrug, barriereeffekt, belastning af det visuelle miljø og trængselsproblemer, og hvori der fastlægges en række af de foranstaltninger, der nævnes i §§ 92 og 92 a. Foranstaltninger på en enkelt gade falder ikke ind under lokale handlingsplaner for trafikken. Handlingsplanerne kan eventuelt udarbejdes i forbindelse med de strategier, som er nævnt i den foreslåede § 33 a i forslag til lov om ændring af lov om planlægning (L 92), som fremsat af miljøministeren den 17. november 1999. Efter denne bestemmelse skal der hvert fjerde år udarbejdes en redegørelse for amtsrådenes og kommunalbestyrelsernes strategi for amtskommunens eller kommunens bidrag til en bæredygtig udvikling i det 21. århundrede. I denne skal også indgå trafikale forhold.

I tilfælde af uenighed mellem vejbestyrelsen/vejmyndigheden og politiet om udøvelsen af beføjelserne efter §§ 92 og 92 a vil sagen som hidtil kunne indbringes for trafikministeren, der træffer den endelige afgørelse i sagen, jf. den foreslåede § 92 c, stk. 1, hvilket svarer til den nugældende ordning i § 92, stk. 5, 1. pkt.

Der lægges ikke med lovforslaget op til, at der skal træffes færdselsmæssige bestemmelser, som det i praksis vil være umuligt eller meget ressourcekrævende at håndhæve. Trafikministeriet vil under hensyn til opretholdelse af respekten for regler og afmærkning lægge vægt på dette ved behandlingen af de sager, som måtte blive indbragt for ministeriet.

Den foreslåede § 92 c, stk. 2, der vedrører borgernes klageadgang i disse sager, svarer til den nugældende bestemmelse i § 92, stk. 5, 2. pkt., der for klarhedens skyld foreslås som et særskilt stykke. Derudover foreslås indført en begrænsning i klageadgangen, således at klagen skal indgives senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende eller foranstaltningen er etableret. Det afgøres efter almindelige forvaltningsretlige regler, hvornår der foreligger en sådan retlig interesse i sagen, at den pågældende kan anses for klageberettiget.

Der foreslås som § 92 c, stk. 3, indsat en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de i §§ 92 og 92 a omhandlede beføjelser. Baggrunden herfor er, at ministeren med den nuværende formulering af bestemmelsen kan fastsætte regler, der indebærer en handlingspligt for politiet med hjemmel i det over-/underordnelsesforhold, der i dag er mellem trafikministeren og politiet på dette område. Ved kompetenceoverførslen til kommunerne vil dette over-/underordnelsesforhold ikke længere i fuldt omfang være til stede, og det er derfor påkrævet, at der gives ministeren en formel hjemmel til at fastsætte regler, såfremt der skal være et sikkert grundlag for at opretholde og udstede forskrifter om udøvelsen af beføjelser efter § 92. Det er i øvrigt hensigten, at der lokalt skal være samme frihed for de lokale myndigheder til at udøve beføjelserne efter §§ 92-92 b som hidtil. Den foreslåede hjemmel vil supplere bestemmelsen i lovens § 95, stk. 3, om udstedelse af nærmere regler om afmærkning samt vejlovens § 6, stk. 1, om udstedelse af vejregler.

Den foreslåede § 92 c, stk. 4, er identisk med den nugældende § 92, stk. 7.

Den nugældende § 92, stk. 6, foreslås ophævet, idet muligheden for at videregive dele af administrationen i forbindelse med tidsbegrænset parkering ikke længere er relevant, når kompetencen efter den foreslåede bestemmelse i § 92, stk. 1, overgår til vejbestyrelse eller vejmyndighed.

Med lovforslagets § 1, nr. 13, foreslås en ny affattelse af § 97. Bestemmelsen vedrører anvendelse af afmærkning på private fællesveje og andre private veje, og ændringerne tager sigte på dels tilpasning til de foreslåede bestemmelser i §§ 92 og 92 a, dels en klarere sondring mellem private fællesveje i byer og på landet.

Bestemmelsen finder anvendelse, når ejerne af en privat fællesvej, en privat vej eller bro ønsker at foretage en færdselsregulerende foranstaltning på området, f.eks. ved fastsættelse af en særlig lav hastighedsgrænse eller forbud mod gennemkørende færdsel.

For så vidt angår private fællesveje i byerne skal bestemmelsen ses i sammenhæng med privatvejslovens § 44, stk. 3, hvorefter ejerne kan etablere fysiske foranstaltninger, f. eks. vejbump eller bomme efter godkendelse af vejmyndigheden og politiet.

Det bemærkes, at vejmyndighedens henholdsvis politiets godkendelse af afmærkningen og den færdselsregulering, afmærkningen vedrører, alene har karakter af en offentligretlig tilladelse. Godkendelsen er således udtryk for, at disse myndigheder ikke vil modsætte sig ejernes ønske om en regulering af færdslen på vejen. Det er et privatretligt spørgsmål, hvem der i givet fald er berettiget til at opsætte afmærkningen og gennemføre de pågældende foranstaltninger.

I relation til private fællesveje i byer foreslås med bestemmelsen i stk. 1, at kompetencen til at meddele godkendelse om anvendelsen af afmærkning henlægges til de myndigheder, som efter de foreslåede §§ 92 og 92 a sammenholdt med § 44 i lov om private fællesveje skal træffe afgørelse om færdselsreguleringer. Meddelelse af godkendelse om anvendelse af afmærkning i andre tilfælde foreslås henlagt til vejmyndigheden. I praksis vil ejerne typisk rette henvendelse til vejmyndigheden, når de ønsker etableret sådanne foranstaltninger. Det bemærkes i den forbindelse, at forvaltningslovens § 7 om vejledningspligt medfører, at vejmyndigheden i sager, der vedrører godkendelse af afmærkning af ubetinget vigepligt, ensrettet færdsel eller lokale hastighedsgrænser, skal videresende sagen til politiet.

Stk. 2 og 3 vedrører private fællesveje på landet samt andre rent private veje og broer. Kompetencen til at meddele samtykke om anvendelsen af afmærkning m.v. på disse veje og broer henlægges med forslaget til politiet, hvilket svarer til de gældende bestemmelser i § 97.

Endvidere foreslås det i stk. 2, at politiet, når det skønnes fornødent, kan forlange, at sådan afmærkning tilvejebringes og bekostes af vej- eller broejerne, ligesom politiet, når færdselsmæssige grunde taler herfor, kan kræve, at afmærkning fjernes, hvis den ikke er i overensstemmelse med de forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 95, stk. 1. Dette svarer til de gældende bestemmelser i § 97.

Endelig foreslås det i stk. 3, at politiet skal give samtykke, hvis en vej- eller broejer ønsker at opsætte bomme m.v. for på den måde at forbyde visse arter af færdsel. Politiet kan i den forbindelse påbyde særlig afmærkning eller belysning af afspærringen, hvilket ligeledes svarer til de gældende bestemmelser i § 97.

Til § 92 d og § 121

Med den foreslåede nye bestemmelse i § 92 d, foreslås det, at trafikministeren får hjemmel til at tillade tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, herunder foranstaltninger alene begrundet i miljømæssige hensyn. Forsøgene kan alene tillades, hvis trafikministeren finder det færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt.

Det bemærkes, at den tidligere gældende færdselslov (lov nr. 153 af 24. maj 1955) indeholdt en konkret bestemmelse (§ 57, stk. 3), hvorefter politi og kommune kunne foretage færdselsregulerende foranstaltninger, herunder med et miljømæssigt sigte, som f.eks. udlægning af vej til legegade, samt en bestemmelse (§ 57, stk. 7) om, at kørsel med køretøjer, hvis tilladte totalvægt og akseltryk oversteg en i hvert enkelt tilfælde fastsat grænse på offentlig vej eller bro kunne forbydes, hvis der var fare for, at broen eller vejstrækningen kunne skades.

Efter den nugældende § 92 i færdselsloven kan politiet med samtykke fra vejbestyrelsen eller vedkommende kommunale myndighed træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejes udnyttelse eller indretning.

Endvidere kan politiet efter § 92 med samtykke fra vejbestyrelsen eller den kommunale myndighed bl.a. træffe bestemmelser om standsning og parkering, indførelse af ubetinget vigepligt, påbud om ensrettet færdsel og hel eller delvis afspærring af offentlig vej.

Ifølge forarbejderne til § 92, stk. 1, i færdselsloven af 1976 (lov nr. 287 af 10. juni 1976) vil der ikke være noget til hinder for, at der ved beslutninger om foranstaltninger efter stk. 1 også tages hensyn til andet end de færdselsmæssige forhold, for eksempel miljømæssige hensyn. Der henvises til Folketingstidende 1975-76, tillæg A, sp. 410.

Det må derimod efter Trafikministeriets opfattelse anses for yderst tvivlsomt, om anvendelsesområdet for § 92, stk. 1, med udgangspunkt i ovennævnte bemærkninger kan udstrækkes til at omfatte foranstaltninger alene begrundet i miljøhensyn i form af f.eks. begrænsninger af køretøjers udslip, køretøjers belæsningsgrad m.m. Dette kan ske med baggrund i den foreslåede bestemmelse i § 92 d.

Færdselsreglerne kan efter den nugældende § 95, stk. 2, fraviges ved afmærkning. Denne afmærkning skal efterkommes af trafikanterne, jf. § 4, stk. 1. Afmærkningerne skal efter § 4, stk. 3, efterkommes forud for færdselsreglerne. Fravigelserne kan foretages lokalt, men skal afmærkes med en efter § 95, stk. 1, godkendt afmærkning. Hvis der således benyttes allerede godkendt afmærkning, kan denne foretages uden ministeriets samtykke. Hvis der i forbindelse med gennemførelse af forsøg skal benyttes ikke-godkendt afmærkning, kan ministeriet meddele en dispensation i medfør af reglerne om afmærkning, eller eventuelt godkende den ønskede afmærkning med henblik på forsøget.

Derudover indeholder den nugældende lov en række særlige bestemmelser, hvorefter de generelle færdselsregler kan fraviges. Som eksempler kan nævnes § 14, stk. 2, hvorefter ikke-registreringspligtig knallert skal føres på cykelsti, medmindre andet er afmærket, og § 44, stk. 2, hvor politiet kan dispensere fra forbudet for blokvognes kørsel på motorvej, hvis transporten ikke kan gennemføres på anden måde.

Den foreslåede bestemmelse i § 92 d omhandler alene forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, hvor forsøget enten ikke er hjemlet i loven eller vil kræve dispensation fra visse bestemmelser i færdselsloven.

Med lovforslaget åbnes der bl.a. mulighed for at gennemføre forsøg med etablering af »miljøzoner« .

Der er i de seneste år blevet udført forsøg med bl.a. et miljømæssigt sigte i en række større byer i udlandet. For at kunne indføre lignende foranstaltninger i Danmark foreslås der skabt nødvendig lovhjemmel til at udføre sådanne forsøg vedrørende færdselsregulerende foranstaltninger, der skal udfærdiges på en sådan måde, at det giver højst mulig miljømæssig fordel og mindst mulig gene for trafikken.

Endvidere åbner den foreslåede bestemmelse mulighed for forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan gennemføres inden for rammerne af den nugældende lovgivning. Det kan f.eks. være forsøg, der ikke kan (eller ikke alene kan) reguleres ved afmærkning. Et eksempel kunne være, at handicappede, der selv fører kørestol, kunne benytte cykelstier, hvis visse sikkerhedsforskrifter blev overholdt. I sådanne tilfælde vil sikkerhedsforskrifterne ikke kunne reguleres alene ved afmærkning.

Et andet eksempel herpå kunne være, at rulleskøjteløbere over en vis alder, f.eks. 12 år, som forsøg kunne bevæge sig i trafikken ligesom cyklister. Dette ville betyde, at de skulle køre på cykelstier, i højre side af vejen, når der ikke var cykelstier, skulle give tegn ligesom cyklister m.v. Derudover ville der kunne stilles krav om reflekser samt lygter i lygtetændingstiden. Et sådant forsøg kunne eventuelt udformes således, at rulleskøjteløberne selv kunne bestemme, hvorvidt de ønskede at blive betragtet som cyklister eller gående. På denne måde kunne urutinerede rulleskøjteløbere stadig bibeholde den sikkerhed, det er ikke at bevæge sig blandt hurtigt kørende cyklister eller biler, førend de er klar hertil. Et andet forsøg kunne være forsøg med anderledes placering af transportmidler på vejen, f.eks. at der tillades kørsel med registreringspligtige knallerter på cykelsti langs landevej.

Forslaget er bredt formuleret, således at der vil kunne udføres forsøg begrundet i enten miljømæssige eller færdselsregulerende hensyn eller begge dele.

Gennem forsøg vil der således kunne indhøstes erfaringer i praksis med henblik på permanente ændringer i færdselsloven.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 92 d vil forsøgene kunne udføres på de arealer, der er omfattet af lov om offentlige veje (lovbekendtgørelse nr. 671 af 19. august 1999) og lov om private fællesveje (lovbekendtgørelse nr. 670 af 19. august 1999).

Ifølge bestemmelsen er det alene kommuner og amtskommuner, som kan udføre forsøg. Dette betyder, at andre, som måtte have interesse i, at et givent forsøg blev gennemført, ikke kan få tilladelse hertil. Bestemmelsen er ikke til hinder for, at f.eks. grundejerforeninger m.m. anmoder kommunen eller amtskommunen om at gå ind i et sådant forsøg. Såfremt en kommune eller en amtskommune ønsker at udføre forsøg inden for rammerne af de færdselsregulerende muligheder, som færdselsloven allerede indeholder, skal et sådant forsøg naturligvis ikke indsendes til godkendelse hos ministeren.

Bemyndigelsen til ministeren omfatter alene godkendelse af tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg. Der er ikke tale om en generel bemyndigelse til trafikministeren til at indføre nye regler. Den tidsmæssige og geografiske begrænsning vil afhænge af det enkelte forsøg, herunder mulighederne for evaluering af forsøget. Som hovedregel vil forsøg således ikke tidsmæssigt kunne udstrækkes ud over, hvad der er nødvendigt for at gennemføre en evaluering. Det vil normalt være op til maksimalt et år. I det omfang, der er tale om forsøg med miljøzoner, vil det eventuelt kunne komme på tale at forlænge forsøget under hensyn til evalueringen. Endelig vil forsøg kunne forlænges, hvis evalueringen heraf måtte vise, at der er grundlag for en lovmæssig regulering af området, således at forsøget fortsætter, indtil der er taget stilling til, om der kan skabes lovhjemmel for en permanent ordning.

Ministeren kan gøre sin tilladelse til konkrete forsøg betinget af, at forsøget begrænses emnemæssigt. Det vil der kunne være behov for, hvis forsøget indeholder så mange elementer eller så modsatrettede elementer, at de enkelte dele af forsøget ikke kan evalueres tilfredsstillende. Derudover vil hensigtsmæssigheden af forsøget blive vurderet i forhold til allerede igangværende forsøg.

Ministeren kan, hvis det er nødvendigt for gennemførelsen af et forsøg, fravige bestemmelserne i lovens § 2, nr. 2, 6, 8, 11-13, § 5, stk. 2, §§ 6, 10-11 og 13. Ministeren vil ikke kunne fravige andet end disse bestemmelser, bortset fra de tilfælde, hvor fravigelserne fremgår af den nugældende færdselslov, som nævnt ovenfor om mulighederne for fravigelse af færdselsreglerne ved afmærkning.

For så vidt angår muligheden for at fravige nogle af definitionerne i den nugældende lovs § 2, bemærkes, at der vil kunne tænkes foretaget forsøg med nye transportmidler, herunder et sådant transportmiddels placering på vejen. Sådanne forsøg vil kunne medføre, at der vil være færre trafikale problemer ved en eventuel senere generel indførelse af nye transportmidler.

Med hensyn til muligheden for at fravige § 5, stk. 2, om trafikanters pligt til at standse ved jernbaneoverkørsler, vil der kunne udføres forsøg med andre typer af foranstaltninger end signaler eller bomme. Det kan f.eks. tænkes, at der i stedet for bomme opsættes anden form for effektiv afspærring. Der vil ikke blive givet tilladelse til udførelse af forsøg, der vil indebære en lempelse af standsningspligten.

Efter forslaget vil der endvidere kunne udføres forsøg, der indebærer en fravigelse af lovens §§ 6, 10, 11 og 13, der vedrører leg på vej, gåendes placering på vej, hvem der anses for gående samt invalides placering på vejen. Fravigelse af disse bestemmelser vil blandt andet kunne finde sted i forbindelse med forsøg med rulleskøjteløberes placering på vej, handicappedes mulighed for at benytte cykelsti m.v.

Forsøgsbestemmelsen giver ikke hjemmel til at begrænse færdslen eller muligheden for at udnytte privat ejendom i et sådant omfang, at der bliver tale om indgreb af ekspropriativ karakter.

Det fremgår af stk. 2 i den foreslåede § 92 d, at ansøgning om tilladelse til forsøg skal indsendes til trafikministeren.

Det vil være en forudsætning for behandlingen af en ansøgning om forsøg, at det lokale politi har været inddraget i planlægningen af forsøget, samt at ansøgningen ledsages af politiets vurdering af forsøgets færdselssikkerhedsmæssige effekt, herunder om det vil være muligt at håndhæve de foreslåede foranstaltninger i praksis, og eventuelt en vurdering af konsekvenserne for trafikafviklingen.

Ansøgningen om tilladelse til forsøg skal i øvrigt som minimum indeholde en beskrivelse af forsøget, herunder forsøgets formål, forventede konsekvenser i forhold til de nuværende trafikale, økonomiske, miljømæssige forhold, en sandsynliggørelse af, at det er muligt at opnå det forventede resultat, en beskrivelse af, hvilke bestemmelser i færdselsloven der efter kommunens eller amtskommunens opfattelse skal fraviges, herunder oplysning om, hvorfor forsøget efter vedkommende myndigheds vurdering ikke kan gennemføres efter det gældende regelsæt i færdselslovgivningen, oplysninger om omkostninger og finansiering af forsøget, tilkendegivelser og høringssvar fra organisationer, der repræsenterer erhverv, som vil kunne blive berørt, og lokale myndigheder, hvorved der navnlig tænkes på nabokommuner/amtskommuner, hvis disse direkte eller indirekte berøres, samt en beskrivelse af forsøgets evalueringsprogram.

Ved ministerens endelige afgørelse af, hvorvidt tilladelse kan gives, vil indgå, hvorvidt forsøget vurderes at være færdselssikkerhedsmæssigt og miljømæssigt forsvarligt. Der vil i den forbindelse blive lagt betydelig vægt på politiets udtalelser.

Trafikministeriet vil i forbindelse med ansøgninger om konkrete forsøg høre Rigspolitiet herom.

Det bemærkes, at det ved vurderingen af, om et forsøg kan anses for færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, vil blive tillagt væsentlig betydning, at der ikke i forsøget indgår elementer, som kan bringe udefrakommende trafikanter i vanskelige situationer. Det vil f.eks. ikke blive tilladt, at eksisterende former for afmærkning lokalt tillægges en uventet, afvigende betydning.

Trafikministeren vil kunne fastsætte vilkår for godkendelsen af forsøget, og det vil altid være et vilkår, at ministeren til enhver tid vil kunne tilbagekalde en tilladelse, hvis forsøget viser sig at have en effekt, der ikke er færdselssikkerhedsmæssig forsvarlig.

I visse tilfælde vil det være nødvendigt, at tilladelsen ledsages af en bekendtgørelse. Dette kan f.eks. være tilfældet, hvor forsøget vil medføre en ændring af de gældende afmærkningsregler, eller hvis forsøget indeholder sanktionsbestemmelser i form af bøde. I de sidstnævnte tilfælde vil der efter omstændighederne fra Trafikministeriets side blive stillet krav om udvidet afmærkning, idet det skal sikres, at borgerne har en god information om, at man opholder sig i et område, hvor overtrædelse af forsøgsbestemmelser kan medføre bødestraf. Det bemærkes, at pålæggelse af bøder alene vil kunne finde sted, såfremt der er fastsat regler herom.

Det vil i det hele taget blive tillagt væsentlig betydning, at forsøg tilrettelægges således, at udefrakommende trafikanter ikke bringes i situationer, hvor de uforvarende udsætter sig for straf. Muligheden for at fastsætte straffebestemmelser, der alene har lokal gyldighed, forudsættes i øvrigt alene anvendt i de tilfælde, hvor det må anses for meget væsentligt for et forsøgs gennemførelse, og dette forudses kun undtagelsesvis at være tilfældet. Det bemærkes i den forbindelse, at der ved udformningen af eventuelle straffebestemmelser vil blive lagt særlig vægt på politiets udtalelse om muligheden for håndhævelse.

Det foreslås endvidere i § 1, nr. 15 og 16 (§ 121, stk. 1, nr. 7 og 8), at de gældende bestemmelser om pålæggelse af afgift også kommer til at gælde i forbindelse med overtrædelse af standsnings- og parkeringsregler i forbindelse med udførelse af forsøg. Et forsøg med f.eks. begrænsning af tung trafik i byerne vil kunne indeholde parkeringszoner for tunge køretøjer. For ikke at fjerne incitamentet til at igangsætte sådanne forsøg skal der i disse zoner ligesom i andre parkeringszoner kunne pålægges afgift.

Det bemærkes i den forbindelse, at den foreslåede forsøgsbestemmelse ikke giver hjemmel til at gennemføre forsøg med f.eks. bompenge eller lignende opkrævninger af afgifter ud over standsnings- og parkeringsafgifter.

Færdselslovens § 121 omhandler alene muligheden for at pålægge en afgift ved overtrædelse af de i § 121 nævnte bestemmelser om standsning og parkering. Der vil således ikke kunne udstedes bøder med hjemmel i § 121. Sanktioner i form af bøder kan alene gives i medfør af færdselslovens § 118. Der kan derfor alene udstedes bøder, hvis den sanktionerede handling enten allerede er strafbar i den nuværende færdselslov, eller hvis handlingen er sanktioneret i regler udstedt i medfør af loven, jf. færdselslovens § 118, stk. 5.

Til nr. 12 (færdselslovens § 96)

Efter den nugældende § 96, stk. 2, 2. pkt., kan politiets bestemmelser om afmærkning påklages til trafikministeren for så vidt angår retlige spørgsmål. Bestemmelsen foreslås ophævet, idet klageadgangen har vist sig ikke at have nogen praktisk betydning. I praksis vil spørgsmålet om, hvorvidt en afmærkning er i strid med reglerne herom, typisk kunne tages op i forbindelse med en konkret sag om overtrædelse af en given afmærkning, hvor der opstår et spørgsmål om betaling af en bøde eller en afgift. Hvis den, mod hvem sagen rejses, ikke tager spørgsmålet om lovligheden af afmærkningen op i forbindelse med pålæggelse af bøden eller afgiften, og derfor bliver idømt bøde eller pålagt afgift, vil ministeriet ikke i en efterfølgende klagesag kunne ændre rettens eller politiets afgørelse. For personer, mod hvem, der ikke rejses sag om krænkelse af afmærkningen, vil der typisk ikke foreligge en sådan interesse i sagen, at de pågældende kan anses for klageberettiget. Det bemærkes i øvrigt, at ministeren altid kan udtale sig om retlige forhold inden for sit ressortområde.

Ændringen indebærer, at de afgørelser om afmærkning, som henhører under kommunen og amtskommunen, og som ikke er omfattet af de foreslåede §§ 92 og 92 a, fremover ikke vil kunne indbringes for trafikministeren.

Til nr. 14 (færdselslovens § 119 a)

Det foreslås at ændre færdselslovens § 119 a, stk. 3, således, at der indføres adgang til indenretlig vedtagelse af betinget frakendelse af førerretten i sager, hvor anklagemyndigheden har nedlagt påstand om straf af bøde samt om betinget frakendelse af førerretten som følge af tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 1, i lighed med, hvad der gælder for indenretlig vedtagelse i en række andre sager.

Efter den gældende bestemmelse i færdselslovens § 119 a, stk. 3, jf. stk. 1, kan sager om spiritus- eller promillekørsel, om indgreb m.v. i en hastighedsbegrænsers funktion efter § 125 a, om overskridelse af de tilladte hastighedsbestemmelser efter § 126, stk. 1, nr. 2 og 3, eller om overtrædelse af reglerne om største tilladte totalvægt efter § 126, stk. 1, nr. 4, afgøres ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og vedtager betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten i et nærmere angivet tidsrum. Det er en betingelse for indenretlig vedtagelse, at der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af højere straf end bøde, ligesom retten ikke må finde grundlag for at betvivle tiltaltes skyld.

Bestemmelsen i § 119 a blev oprindeligt indsat ved lov nr. 299 af 6. juni 1984 om ændring af retsplejeloven og færdselsloven. Bestemmelsen vedrørte på daværende tidspunkt kun behandling af sager om spiritus- og promillekørsel.

Færdselslovens § 119 a, stk. 1, er senest ændret ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 og lov nr. 187 af 30. marts 1999 om ændring af færdselsloven, godskørselsloven m.v., hvorved adgangen til at vedtage bøde og førerretsfrakendelse blev udvidet med hastighedsoverskridelser, og bestemmelsen fik sin nuværende udformning. Der henvises til bemærkningerne til de to lovforslag, Folketingstidende 1996-97, tillæg A, side 3722 samt L 108, fremsat den 27. november 1998, side 14.

Ved indenretlig vedtagelse efter § 119 a, stk. 3, kan den tiltalte vedtage bøde, men aldrig frihedsstraf. Endvidere kan den tiltalte vedtage betinget eller ubetinget frakendelse af førerretten. Endelig kan vedtagelsen efter retsplejelovens § 1012, stk. 4, omfatte sagsomkostninger, eksempelvis i forbindelse med udtagelse af blodprøve i spiritus- og promillesager og salær i forbindelse med eventuel forsvarerbeskikkelse.

Andre sager, hvor en påstand om frakendelse af førerretten alene er nedlagt på baggrund af tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden efter § 126, stk. 1, nr. 1, kan således efter gældende ret kun afgøres ved dom.

Med hensyn til retsvirkningen af en sådan vedtagelse fremgår det af bestemmelsen i § 119 a, stk. 4, at vedtagelsen har samme retsvirkning som en dom med hensyn til fuldbyrdelse og gentagelsesvirkning.

Den foreslåede udvidelse omfatter alene adgang til indenretlig vedtagelse af betinget frakendelse af førerretten.

Regler om procesmåde og retsvirkninger vil efter den foreslåede affattelse af det nye punktum i § 119 a, stk. 3, finde tilsvarende anvendelse i forbindelse med indenretlig vedtagelse af betinget frakendelse af førerretten i de omhandlede sager.

Endelig bemærkes det, at lovforslaget bl.a. hidrører fra domstolene, og at forslaget er udformet på baggrund af en bred høring af de relevante parter.

Til nr. 17-20 (færdselslovens § 124 g)

Det foreslås, at der indføres betaling for syn af knallerter, det vil sige både registreringspligtige knallerter og ikke-registreringspligtige knallerter.

Der foretages ikke i dag syn af ikke-registreringspligtige knallerter. Derimod foretager politiet i et vist omfang køretøjsundersøgelser i forbindelse med vejkontrol. Der er ikke fastsat nogen betaling for sådanne undersøgelser.

For registreringspligtige knallerter foretages kun syn, når politiet har inddraget nummerpladen i medfør af færdselslovens § 77 i tilfælde, hvor den registreringspligtige knallert skønnes at være til fare for færdselssikkerheden.

Ved indførelsen af de registreringspligtige knallerter i 1994, jf. lov nr. 98 af 9. februar 1994 om ændring af færdselsloven m.v., blev der ikke fastsat bestemmelser om betaling for syn af registreringspligtige knallerter, og ovennævnte syn foretages derfor uden betaling.

Ved gennemførelsen af forslaget om indførelse af hastighedsgrænser for knallerter, jf. lovforslagets § 1, nr. 8 og 21, vil der oftere kunne opstå situationer, hvor politiet ønsker at sikre sig, at knallerten er lovlig og derfor - som for andre køretøjer - ønsker, at ejeren skal fremstille det til syn i henhold til færdselslovens §§ 77 og 78.

Det foreslås på den baggrund, at der indføres hjemmel til at kunne kræve betaling for de ydelser, der i den forbindelse leveres af Statens Bilinspektion.

Betalingen for syn af knallerter foreslås at være den samme, som gælder for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler.

I forbindelse med EU-typegodkendelse af 2- og 3-hjulede køretøjer findes det mest rationelt at lade visse EU-typegodkendte knallerter godkende ved syn hos Statens Bilinspektion i stedet for at kræve godkendelseserklæringer hos Færdselsstyrelsen.

Til nr. 22 og 23 (færdselslovens § 132)

Det foreslås at ændre beregningsmetoden for indbringelse af spørgsmål om generhvervelse af førerretten for domstolene.

Det fremgår af den generelle bestemmelse i § 132, stk. 1, om generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb, at førerretten kan generhverves, » når ganske særlige omstændigheder foreligger«, ligesom det fremgår, at generhvervelse kun kan ske » rent undtagelsesvist« i gentagelsestilfælde og da tidligst, når der er forløbet 6 år af frakendelsestiden. Bestemmelsen praktiseres derfor i de fleste tilfælde restriktivt af domstolene, således at der normalt skal være forløbet mere end 10 år fra begyndelsen af frakendelsen i tilfælde af frakendelse for bestandig.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 4 Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. § 1, nr. 13, § 2 og § 3 samt færdselslovens §§ 92, 92 a, 92 b og 92 c som affattet ved denne lovs § 1 nr. 11, træder i kraft den 1. august 2000.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 14. -- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 14. --

1. § 14, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Aftalen skal være skriftlig og skal skriftligt anmeldes til politiet. Politiet kan nægte at godkende aftalen, såfremt den af grundejeren udpegede person ikke kan anses for egnet til at sørge for forpligtelsernes opfyldelse.

»Stk. 3. Aftalen skal være skriftlig og skal skriftligt anmeldes til vejbestyrelsen eller, for så vidt angår private fællesveje og private veje, vedkommende kommunalbestyrelse. Såfremt grundejerens forpligtelser hviler på bestemmelser truffet af en kommunalbestyrelse i henhold til § 5, stk. 3, skal aftalen dog anmeldes til denne kommunalbestyrelse. Den myndighed, til hvem aftalen anmeldes, kan nægte at godkende aftalen, såfremt den af grundejeren udpegede person ikke kan anses for egnet til at sørge for forpligtelsernes opfyldelse.«.

2. § 16 affattes således

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 16. Tilsynet med, at grundejerne overholder deres forpligtelser efter nærværende lov, føres af politiet, der i fornødent fald kan lade foranstaltnin Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 16. Tilsynet med, at grundejerne overholder deres forpligtelser efter nærværende lov, føres af politiet, der i fornødent fald kan lade foranstaltningerne udføre for den forsømmeliges regning.

»§ 16. Tilsynet med, at grundejerne overholder deres forpligtelser efter denne lov, føres af vejbestyrelsen eller, for så vidt angår private fællesveje og private veje, vedkommende kommunalbestyrelse. Såfremt grundejerens forpligtelser hviler på bestemmelser truffet af en kommunalbestyrelse i henhold til § 5, stk. 3, føres tilsynet dog af denne kommunalbestyrelse. Tilsynsmyndigheden kan om fornødent lade foranstaltningerne udføre for den forsømmeliges regning.«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 29. Standsning eller parkering må ikke ske: Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 29. Standsning eller parkering må ikke ske

1-4)

1. § 29, stk. 1, nr. 5, affattes således

5) i viadukt eller tunnel,

»5) på bro over motorvej, i viadukt eller tunnel,«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 37. Cykelløb må kun finde sted med politiets tilladelse. Denne skal bl.a. betinges af, at der ikke køres på cykelsti, og at start og opløb foregår u Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 37. Cykelløb må kun finde sted med politiets tilladelse. Denne skal bl.a. betinges af, at der ikke køres på cykelsti, og at start og opløb foregår uden ulempe for den øvrige færdsel. Politiet kan forbyde træningskørsel på visse veje og visse tider.

2. § 37, stk. 1, 2. pkt., ophæves.

Stk. 2. --

Stk. 3. Trafikministeren kan tillade, at

1) internationalt motorløb passerer dansk område,

2) der afholdes orienteringsløb og præcisionsløb med motorkøretøjer og knallerter, og at

3. I § 37, stk. 3, nr. 2, udgår: »og at«.

3) der undtagelsesvis afholdes hastighedskonkurrencer på mindre betydende og mindre befærdede veje, der på betryggende vis er afspærret fra al anden færdsel.

4. I § 37, stk. 3, nr. 3, ændres »færdsel.« til: »færdsel, og at«.

5. I § 37, stk. 3, indsættes som nr. 4

»4) der undtagelsesvis afholdes motorløb på midlertidig, afspærret bane, som er etableret på vej, der ellers benyttes til almindelig færdsel af en eller flere færdselsarter. «.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 43. For busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og for ledbusser må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 80 km i timen. Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 43. For busser, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, og for ledbusser må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 80 km i timen.

6. I § 43, stk. 1, udgår: »og for ledbusser«.

Stk. 2. For andre biler, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg (lastbiler), og for vogntog bestående af en lastbil eller en bus, hvis tilladte totalvægt overstiger 3.500 kg, dog bortset fra de i stk. 1 nævnte ledbusser, og et registreringspligtigt påhængskøretøj må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 70 km i timen. I tættere bebygget område må hastigheden ikke overstige 50 km i timen, uanset om der er fastsat en højere lokal hastighedsgrænse.

7. I § 43, stk. 2, udgår: »dog bortset fra de i stk. 1 nævnte ledbusser,«.

8. Efter § 43 indsættes i kapitel 5

»§ 43 a. For registreringspligtig knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 45 km i timen. For ikke-registreringspligtig knallert må hastigheden uanset § 42 aldrig overstige 30 km i timen.«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 44. Med fornødent samtykke fra politiet, jf. færdselslovens § 92 og § 100, kan vejmyndigheden lade foretage forandringer ved en privat fællesvejs in Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 44. Med fornødent samtykke fra politiet, jf. færdselslovens § 92 og § 100, kan vejmyndigheden lade foretage forandringer ved en privat fællesvejs indretning eller anlæg og foretage hel eller delvis afspærring af vejen for gennemgående trafik samt foretage andre færdselsmæssige foranstaltninger med henblik på at begrænse færdslen på vejen. Udgifterne herved afholdes af vejmyndigheden, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. - - -

Stk. 3. - - -

1. I § 44, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »§ 92«: », § 92 a«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 46. Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 46.

9. I § 46, stk. 2, indsættes som 4. pkt.

Stk. 2. På motorvej og på tilkørsels- eller frakørselsvej til sådan vej er det ikke tilladt at foretage vending eller bakning. Der må ikke standses eller parkeres uden for de anviste parkerings- eller rastepladser. Standsning ved nødtelefon er dog tilladt med henblik på anvendelse af nødtelefonen.

»Trafikministeren kan fastsætte regler om lejlighedsvis standsning og parkering af arbejdskøretøjer, der ikke udfører vejarbejde.«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 70. Til bil må kobles ét påhængskøretøj. Til motorcykel, herunder motorcykel med sidevogn, jf. stk. 2, må kobles én påhængsvogn eller ét påhængsreds Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 70. Til bil må kobles ét påhængskøretøj. Til motorcykel, herunder motorcykel med sidevogn, jf. stk. 2, må kobles én påhængsvogn eller ét påhængsredskab. Til traktor og motorredskab må kobles to påhængsvogne eller én påhængsvogn og ét påhængsredskab. Til cykel må kobles én påhængsvogn. Til knallert må ikke kobles påhængskøretøj.

10. I § 70, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »Til bil«: », bortset fra ledbus,«.

11. § 92 ophæves, og i stedet indsættes

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 92 a. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen for så vidt angår offentlig vej, og fra vejmyndigheden for så vidt angår privat fællesvej omfatte Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 92 a. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen for så vidt angår offentlig vej, og fra vejmyndigheden for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens § 13, stk. 1 og 2, træffe bestemmelse om

1) indførelse af ubetinget vigepligt og

2) påbud om ensrettet færdsel.

Stk. 2. Politiet træffer afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, om lokale hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej efter forhandling med vejbestyrelsen og for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens § 13, stk. 1 og 2, efter forhandling med vejmyndigheden.

Stk. 3. I forbindelse med trafiksaneringer og lokale handlingsplaner for trafikken i tættere bebygget område kan vejbestyrelsen eller vejmyndigheden over for politiet tage initiativ til, at der træffes afgørelser efter stk. 1, nr. 2, og stk. 2.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 92 b. Afgørelser efter § 92 og § 92 a, stk. 1, som vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationspladser og færgelejer, træffes efter forha Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 92 b. Afgørelser efter § 92 og § 92 a, stk. 1, som vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationspladser og færgelejer, træffes efter forhandling med vedkommende jernbane- eller færgeselskab.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 92 c. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der nævnes i §§ 92 og 92 a, afgøres sagen af trafikministeren. Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 92 c. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der nævnes i §§ 92 og 92 a, afgøres sagen af trafikministeren.

Stk. 2. Afgørelser i henhold til §§ 92 og 92 a kan påklages til trafikministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende, eller hvor foranstaltningen er etableret.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de i §§ 92 og 92 a nævnte beføjelser.

Stk. 4. Foranstaltninger af den art, der nævnes i §§ 92 og 92 a, skal tilkendegives ved afmærkning i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 95, stk. 1 og 3, medmindre bestemmelserne håndhæves af politiet på stedet. Såfremt en foranstaltning efter § 92, stk. 1, nr. 1 eller 3, ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, kan den dog i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 92 d. Trafikministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet, tillade amtsråd og kommunalbestyrelser i Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 92 d. Trafikministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet, tillade amtsråd og kommunalbestyrelser i disses egenskab af vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens bestemmelser, herunder forsøg der alene er begrundet i miljømæssige hensyn. Trafikministeren kan i forbindelse med sådanne forsøg fravige bestemmelserne i § 2, nr. 2, 6, 8 og 11-13, § 5, stk. 2, §§ 6, 10, 11 og 13. Ministeren kan udstede forskrifter i forbindelse med en konkret tilladelse.

Stk. 2. Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af amtsrådet eller kommunalbestyrelsen til Trafikministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget.«.

12. § 96, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

13. § 97 affattes således

»Adgang til anvendelse af afmærkning på private veje

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 92. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen eller, for så vidt angår private veje, vedkommende kommunale myndighed træffe færdselsmæssige beste Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 92. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen eller, for så vidt angår private veje, vedkommende kommunale myndighed træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejes udnyttelse eller indretning. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om

»§ 92. Vejbestyrelsen for en offentlig vej kan med samtykke fra politiet træffe færdselsmæssige bestemmelser, som indvirker på vejens udnyttelse eller indretning. Vejmyndigheden for en privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens § 13, stk. 1 og 2, kan med samtykke fra politiet træffe tilsvarende bestemmelser. Der kan bl.a. træffes bestemmelse om

1) parkering og standsning,

2) indførelse af ubetinget vigepligt,

3) påbud om ensrettet færdsel,

4) etablering af fodgængerfelter og

5) forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader.

1) parkering og standsning,

2) etablering af fodgængerfelter og

3) forbud mod visse færdselsarter, herunder med henblik på etablering af gågader.

Stk. 2. Politiet kan endvidere efter stk. 1 træffe bestemmelse om hel eller delvis afspærring af offentlig vej, såfremt afspærringen gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde.

Stk. 2. Vejbestyrelsen kan endvidere efter stk. 1 træffe bestemmelse om hel eller delvis afspærring af offentlig vej, såfremt afspærringen gennemføres ved afmærkning, ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde.

Stk. 3. Vedrører de i stk. 1 og 2 nævnte afgørelser stationspladser eller adgangsveje til stationer og færgelejer, skal politiet tillige forhandle med vedkommende jernbane- eller færgeselskab.

Stk. 4. Afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, om lokale hastighedsbegrænsninger træffes af politiet. Afgørelsen træffes efter forhandling med vedkommende vejbestyrelse eller, for så vidt angår private veje, vedkommende kommunale myndighed.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 92 a. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen for så vidt angår offentlig vej, og fra vejmyndigheden for så vidt angår privat fællesvej omfatte Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 92 a. Politiet kan med samtykke fra vejbestyrelsen for så vidt angår offentlig vej, og fra vejmyndigheden for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens § 13, stk. 1 og 2, træffe bestemmelse om

Stk. 5. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der nævnes i stk. 1 og 4, afgøres sagen af trafikministeren. Politiets bestemmelser i medfør af stk. 1, 2 og 4 kan påklages til trafikministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 6. Politiet kan træffe aftale med en kommunalbestyrelse om, at visse bestemmelser om dispensation fra tidsbegrænset parkering administreres af vedkommende kommunalbestyrelse.

1) indførelse af ubetinget vigepligt og

2) påbud om ensrettet færdsel.

Stk. 2. Politiet træffer afgørelser efter § 42, stk. 4 og 5, om lokale hastighedsbegrænsninger, for så vidt angår offentlig vej efter forhandling med vejbestyrelsen og for så vidt angår privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens § 13, stk. 1 og 2, efter forhandling med vejmyndigheden.

Stk. 3. I forbindelse med trafiksaneringer og lokale handlingsplaner for trafikken i tættere bebygget område kan vejbestyrelsen eller vejmyndigheden over for politiet tage initiativ til, at der træffes afgørelser efter stk. 1, nr. 2 og stk. 2.

Stk. 7. Foranstaltninger af den art, der nævnes i stk. 1, 2 og 4, skal tilkendegives ved afmærkning i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 95, stk. 1 og 3, medmindre bestemmelserne håndhæves af politiet på stedet. Såfremt en foranstaltning efter stk. 1, nr. 1 eller 5, ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, kan den dog i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 92 b. Afgørelser efter § 92 og § 92 a, stk. 1, som vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationspladser og færgelejer, træffes efter forha Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 92 b. Afgørelser efter § 92 og § 92 a, stk. 1, som vedrører stationspladser eller adgangsveje til stationspladser og færgelejer, træffes efter forhandling med vedkommende jernbane- eller færgeselskab.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 92 c. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der nævnes i §§ 92 og 92 a, afgøres sagen af trafikministeren. Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 92 c. Såfremt der opstår uenighed mellem de myndigheder, der nævnes i §§ 92 og 92 a, afgøres sagen af trafikministeren.

Stk. 2. Afgørelser i henhold til §§ 92 og 92 a kan påklages til trafikministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål. Klagefristen er 4 uger fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt den pågældende, eller hvor foranstaltningen er etableret.

Stk. 3. Trafikministeren kan fastsætte nærmere regler om udøvelsen af de i §§ 92 og 92 a nævnte beføjelser.

Stk. 4. Foranstaltninger af den art, der nævnes i §§ 92 og 92 a, skal tilkendegives ved afmærkning i overensstemmelse med de bestemmelser, der fastsættes i medfør af § 95, stk. 1 og 3, medmindre bestemmelserne håndhæves af politiet på stedet. Såfremt en foranstaltning efter § 92, stk. 1, nr. 1 eller 3, ikke er begrænset til en bestemt vejstrækning, kan den dog i stedet offentliggøres i en lokal bekendtgørelse.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 92 d. Trafikministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet tillade amtsråd og kommunalbestyrelser i Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 92 d. Trafikministeren kan, når det findes færdselssikkerhedsmæssigt forsvarligt, efter høring af politiet tillade amtsråd og kommunalbestyrelser i disses egenskab af vejbestyrelse eller vejmyndighed at udføre tidsmæssigt og geografisk begrænsede forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, der ikke kan udføres i medfør af færdselslovens bestemmelser, herunder forsøg der alene er begrundet i miljømæssige hensyn. Trafikministeren kan i forbindelse med sådanne forsøg fravige bestemmelserne i § 2, nr. 2, 6, 8 og 11-13, § 5, stk. 2, §§ 6, 10, 11 og 13. Ministeren kan udstede forskrifter i forbindelse med en konkret tilladelse.

Stk. 2. Anmodning om tilladelse til forsøg indsendes af amtsrådet eller kommunalbestyrelsen til Trafikministeriet ledsaget af en nærmere beskrivelse af forsøget.«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 96. -- Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 96. --

Stk. 2. Såfremt der opstår uenighed mellem politiet og vejbestyrelsen om afmærkningen, afgøres sagen af trafikministeren. Klager over afmærkningen afgøres ligeledes af trafikministeren, for så vidt angår retlige spørgsmål.

12. § 96, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

13. § 97 affattes således

Afmærkning på private veje

»Adgang til anvendelse af afmærkning på private veje

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 97. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved en privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 97. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved en privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens § 13, stk. 1 og 2, kræver godkendelse. Såfremt der ved afmærkningen indføres færdselsmæssige bestemmelser omfattet af §§ 92 og 92 a, meddeles godkendelsen efter reglerne i de nævnte bestemmelser. Anden afmærkning godkendes af vejmyndigheden.

Stk. 2. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på andre private fællesveje end de i stk. 1 nævnte og på private veje og broer kræver politiets samtykke. Politiet kan, hvor det skønnes fornødent, forlange, at sådan afmærkning tilvejebringes og bekostes af vej- eller broejeren. Politiet kan, hvor færdselsmæssige grunde taler herfor, kræve, at afmærkning på disse veje og broer, der ikke er i overensstemmelse med de forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 95, stk. 1, fjernes.

Stk. 3. Såfremt en vej- eller broejer, der er berettiget til uden tilladelse efter § 44, stk. 3, i lov om private fællesveje at forbyde visse arter af færdsel, ønsker at gennemføre et sådant forbud ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde, skal politiets godkendelse forinden indhentes. Politiet kan påbyde særlig afmærkning eller belysning af afspærringen, hvis den kan være til fare for færdslen.«.

14. I § 119 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Under samme betingelser kan sager om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, afgøres ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og vedtager betinget frakendelse af førerretten i et nærmere angivet tidsrum.«.

15. I § 121, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 92« til: »§§ 92 og 92 d«.

16. I § 121, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »§§ 92«: », 92 d«.

17. § 124 g, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) 200 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter.«.

18. I § 124 g, stk. 2, udgår: »samt syn af registreringspligtige knallerter«.

19. § 124 g, stk. 3, nr. 3, affattes således

»3) 125 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter.«.

20. § 124 g, stk. 5, nr. 3, affattes således

»3) 350 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter.«.

21. I § 126, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 42« til: »§§ 42 eller 43 a«.

22. § 132, stk. 1, sidste pkt., affattes således

»Har retten til at være fører tidligere været frakendt vedkommende ubetinget, kan gengivelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis, og indbringelsen kan tidligst finde sted, når der er forløbet 6 år af frakendelsestiden.«.

23. I § 132 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Såfremt der inden udløbet af frakendelsestiden er sket fornyet frakendelse af førerretten, regnes de i stk. 1 og 2 nævnte frister for indbringelse af spørgsmålet om generhvervelse for domstolene fra datoen for den seneste dom, hvorved førerretten er frakendt den pågældende.«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 97. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved privat vej eller bro kræver politiets godkendelse. Politiet kan, hvor det skønne Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 97. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved privat vej eller bro kræver politiets godkendelse. Politiet kan, hvor det skønnes fornødent, forlange, at sådan afmærkning tilvejebringes og bekostes af vej- eller broejeren.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 97. Anvendelsen af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved en privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 97. Anvendelsen af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på eller ved en privat fællesvej omfattet af afsnit I, III og IV i lov om private fællesveje, jf. lovens § 13, stk. 1 og 2, kræver godkendelse. Såfremt der ved afmærkningen indføres færdselsmæssige bestemmelser omfattet af §§ 92 og 92 a, meddeles godkendelsen efter reglerne i de nævnte bestemmelser. Anden afmærkning godkendes af vejmyndigheden.

Stk. 2. Politiet kan, hvor færdselsmæssige grunde taler herfor, kræve, at afmærkning, der ikke er i overensstemmelse med de forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 95, stk. 1, fjernes.

Stk. 2. Anvendelse af den afmærkning, der er nævnt i § 95, på andre private fællesveje end de i stk. 1 nævnte og på private veje og broer kræver politiets samtykke. Politiet kan, hvor det skønnes fornødent, forlange, at sådan afmærkning tilvejebringes og bekostes af vej- eller broejeren. Politiet kan, hvor færdselsmæssige grunde taler herfor, kræve, at afmærkning på disse veje og broer, der ikke er i overensstemmelse med de forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 95, stk. 1, fjernes.

Stk. 3. Såfremt en privatperson eller institution, der som vej- eller broejer er berettiget til at forbyde visse arter af færdsel, ønsker at gennemføre et sådant forbud ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde, skal politiets godkendelse forinden indhentes. Politiet kan påbyde særlig afmærkning eller belysning af afspærringen, hvis den kan være til fare for færdslen.

Stk. 3. Såfremt en vej- eller broejer, der er berettiget til uden tilladelse efter § 44, stk. 3, i lov om private fællesveje, at forbyde visse arter af færdsel, ønsker at gennemføre et sådant forbud ved opsætning af bomme eller på anden tilsvarende måde, skal politiets godkendelse forinden indhentes. Politiet kan påbyde særlig afmærkning eller belysning af afspærringen, hvis den kan være til fare for færdslen.«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 119 a. Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 119 a.

14. I § 119 a, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

Stk. 3. Sager omfattet af stk. 1, hvori der ikke opstår spørgsmål om anvendelse af højere straf end bøde, kan, når retten ikke finder grund til at betvivle tiltaltes skyld, afgøres ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og vedtager frakendelse af førerretten i et nærmere angivet tidsrum.

»Under samme betingelser kan sager om tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden, jf. § 126, stk. 1, nr. 1, afgøres ved, at den tiltalte i retten vedtager at erlægge en nærmere bestemt bøde og vedtager betinget frakendelse af førerretten i et nærmere angivet tidsrum.«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 121. Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af: Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 121. Politiet kan pålægge en afgift for overtrædelse af

1-6) ---

7) standsnings- eller parkeringsforbud, der fastsættes efter § 92, selv om forbuddet ikke angives ved afmærkning,

15. I § 121, stk. 1, nr. 7, ændres »§ 92« til: »§§ 92 og 92 d«.

8) andre bestemmelser om standsning eller parkering, der fastsættes i medfør af §§ 92 og 93, og

16. I § 121, stk. 1, nr. 8, indsættes efter »§§ 92«: », 92 d«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 124 g. For lovpligtige syn betales, jf. dog stk. 2 4, Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 124 g. For lovpligtige syn betales, jf. dog stk. 2 4,

1-2) --

17. § 124 g, stk. 1, nr. 3, affattes således

3) 200 kr. for motorcykler og for påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler.

»3) 200 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter.«.

Stk. 2. Kontrolsyn af køretøjer, der er registreret uden syn på grundlag af typeattest eller værkstedserklæring, samt syn af registreringspligtige knallerter foretages uden betaling.

18. I § 124 g, stk. 2, udgår: »samt syn af registreringspligtige knallerter«.

Stk. 3. I de tilfælde, hvor et køretøj i forbindelse med syn, herunder kontrolsyn, bliver henvist til omstillingssyn til kontrol af, at konstaterede fejl og mangler er blevet rettet, betales for hvert enkelt omstillingssyn

1-2) ---

19. § 124 g, stk. 3, nr. 3, affattes således

3) 125 kr. for motorcykler og for påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler.

Stk. 4. - - -

»3) 125 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter.«.

Stk. 5. For andre syn betales

1-2) ---

20. § 124 g, stk. 5, nr. 3, affattes således

3) 350 kr. for motorcykler og for påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler.

»3) 350 kr. for motorcykler, påhængsvogne eller påhængsredskaber til motorcykler og for knallerter.«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 126. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et sådant køretøj, såfremt han: Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 126. Retten til at føre de i § 125 nævnte køretøjer skal endvidere frakendes føreren af et sådant køretøj, såfremt han

1) ---

2) har overskredet de tilladte hastigheder efter § 42 eller anden hastighedsgrænse fastsat ved færdselstavler eller anden afmærkning med mere end 70 pct.,

21. I § 126, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 42« til: »§§ 42 eller 43 a«.

22. § 132, stk. 1, sidste pkt., affattes således

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 132, stk. 2, vedrører alene førerretsfrakendelser i sager om spiritus- og promillekørsel, og det er endvidere en forudsætning, at den dømte må antag Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 132, stk. 2, vedrører alene førerretsfrakendelser i sager om spiritus- og promillekørsel, og det er endvidere en forudsætning, at den dømte må antages at have behov for en afvænningsbehandling mod alkoholmisbrug, ligesom det er en betingelse, at den pågældende forud for sagens indbringelse for retten i mindst 1 år har overholdt en kontrolleret behandling mod dette alkoholmisbrug.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 132, stk. 2, lægger efter sit indhold op til en mildere praksis i forhold til sager om generhvervelse efter § 132, stk. 1, idet der afhængig af frak Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 132, stk. 2, lægger efter sit indhold op til en mildere praksis i forhold til sager om generhvervelse efter § 132, stk. 1, idet der afhængig af frakendelsesperiodens længde allerede efter 1½ år er mulighed for gengivelse af førerretten.

Den særlige bestemmelse om generhvervelse i § 132, stk. 2, i tilfælde, hvor den forudgående spiritus- eller promillekørsel har haft rod i et reelt alkoholmisbrug, blev indsat i færdselsloven ved lov nr. 278 af 8. maj 1991 som en forsøgsordning og blev ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 gjort permanent.

Anvendelsesområdet for ordningen blev ved lov nr. 468 samtidig udvidet fra frakendelser mellem 3 og 10 år til frakendelser fra 2 år til bestandig, dog således at mindst 1½ år af frakendelsen altid skal være forløbet inden gengivelse af førerretten. Endvidere blev en frakendelse for bestandig i relation til § 132, stk. 2, sidestillet med en frakendelse for 10 år, idet der i begge tilfælde skal være forløbet mindst 5 år af frakendelsestiden inden gengivelse. Endelig blev den krævede kontrollerede behandling mod misbrug af alkohol forkortet fra 1½ år til 1 år.

Ved lovændringen blev der ikke taget stilling til spørgsmålet om beregningen af fristen for indbringelse for domstolene i gentagelsestilfælde, hvor der foreligger en eller flere førerretsfrakendelser, som endnu ikke er udløbet på tidspunktet for den seneste frakendelse. Spørgsmålet blev overladt til afgørelse ved domstolene.

Retspraksis vedrørende § 132, stk. 1, har siden 1989 været således, at en eller flere tidligere tidsbegrænsede frakendelser skal være udløbet, før den seneste frakendelse begynder at løbe. Frakendelsestiden regnes i § 132, stk. 1 (og i praksis også i § 132, stk. 2), derfor fra det tidspunkt, hvor den seneste, forudgående tidsbegrænsede frakendelse udløber, og hvor den aktuelle frakendelse begynder at løbe. Der henvises navnlig til UfR 1989.502 H.

En person, som eksempelvis har fået frakendt førerretten i 1990 i 1 år for spirituskørsel, i 1991 i 3 år, i 1992 i 10 år og endelig i 1993 for bestandig, vil ifølge den gældende retspraksis tidligst kunne indbringe spørgsmålet om generhvervelse efter § 132, stk. 1, i år 2010 (idet de tidsbegrænsede frakendelser på sammenlagt 14 år først skal være udløbet, før fristen på de 6 år i stk. 1 beregnes).

Hvis der i samme tilfælde i stedet er spørgsmål om generhvervelse efter bestemmelsen i § 132, stk. 2, kan indbringelsen for domstolene tidligst finde sted i 2009 (idet fristen på 5 år i stk. 2 først kan beregnes fra 2004, når de forudgående frakendelser er udløbet).

I begge tilfælde medfører beregningsmåden - på grund af den kumulation af de tidsbegrænsede frakendelser, der ifølge retspraksis skal foretages, før fristerne for indbringelse beregnes - at der, inden sagen overhovedet kan forelægges domstolene til afgørelse, kommer til at forløbe henholdsvis ca. 17 eller 16 år efter den sidste dom, hvor den pågældende er blevet frakendt førerretten.

Derimod påvirker det ikke beregningen af, hvornår fristen begynder at løbe, at førerretten tidligere er frakendt en eller flere gange for bestandig.

En sådan retstilstand medfører eksempelvis for personer, som er frakendt førerretten flere gange, at det i visse tilfælde vil kunne være en fordel i relation til senere spørgsmål om generhvervelse af førerretten før frakendelsestidens udløb, at den forudgående frakendelse har været for bestandig i stedet for tidsbegrænset til 10 år, idet den samlede frakendelsestid i så tilfælde vil kunne blive op til 10 år kortere.

I det førnævnte eksempel vil den pågældende, som efter sin sidste dom for spirituskørsel i 1993 indleder en kontrolleret afvænningsbehandling mod alkoholmisbrug, dels med henblik på at blive omfattet af Kriminalforsorgens ordning vedrørende udsættelse med afsoning og benådning for frihedsstraf, dels med henblik på generhvervelse af førerretten før tiden i medfør af § 132, stk. 2, til trods herfor således skulle vente i op til 15 år efter gennemført behandling på at kunne indbringe spørgsmålet for domstolene.

Siden den seneste lovændring af § 132 har der i den juridiske litteratur i stigende grad været rettet kritik mod den gældende retstilstand vedrørende generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb.

Højesteret har i en kendelse i 1998 (UfR 1998.1512 H) bestemt, at der ikke ved ændringen af færdselsloven ved lov nr. 468 af 10. juni 1997 kan antages at være sket nogen ændring af retstilstanden i henhold til Højesterets kendelse fra 1989.

En ændring af retstilstanden på dette område kan herefter udelukkende ske ved en lovændring.

På baggrund af den fremsatte kritik af den gældende retstilstand og i lyset af Højesterets afgørelse fra 1998 findes der derfor grundlag for en forenkling af beregningsmetoden i sager om generhvervelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb.

De hensyn, som lovforslaget skal søge at varetage, gælder i særlig grad for sager om generhvervelse i henhold til § 132, stk. 2, hvor motivationen for at indgå i en behandling mod alkoholmisbrug forringes, hvis fristen for indbringelse af en ansøgning om generhvervelse for retten først regnes fra tidspunktet for udløbet af tidligere tidsbegrænsede frakendelser.

Der kan imidlertid også i sager om generhvervelse efter § 132, stk. 1, være behov for en forenkling af beregningsmetoden, idet den gældende retstilstand også i disse sager i mange tilfælde vil medføre, at den pågældende er afskåret fra at indbringe spørgsmålet om generhvervelse for retten i adskillige år efter det tidspunkt, hvor de materielle betingelser for generhvervelse må anses for at være opfyldt.

Der lægges således ved lovforslaget op til en lempelse af de formelle betingelser for indbringelse af spørgsmålet om generhvervelse for retten i form af en forenkling af beregningsmetoden i disse sager. Forslaget omfatter alle afgørelser - og ikke blot de tilfælde, hvor den seneste afgørelse er en frakendelse for bestandigt.

Forslaget indebærer, at der efter § 132, stk. 1, senest 6 år efter datoen for den sidste dom, hvorved førerretten er frakendt den pågældende, bliver mulighed for at indbringe spørgsmålet om generhvervelse for retten. Omvendt følger det af praksis i disse tilfælde, at der normalt skal være forløbet omkring 10 år, før spørgsmålet om gengivelse overhovedet kan komme på tale ved domstolene.

For generhvervelse efter § 132, stk. 2, betyder forslaget, at der højst kommer til at gå 5 år fra den seneste dom med førerretsfrakendelse, før spørgsmålet kan indbringes for domstolene.

Forslaget tilsigter ikke nogen lempelse af de materielle betingelser for generhvervelse.

Der ændres heller ikke med forslaget ved betingelsen i § 132, stk. 2, om, at den krævede afvænningsbehandling mod alkoholmisbrug nøje skal være fulgt af den pågældende, ligesom der ikke må have været ført motorkøretøj, hvortil der kræves kørekort, i frakendelsesperioden fra den seneste dom, hvorved førerretten er frakendt den pågældende.

Trafikministeriet finder samtidig anledning til, at færdselslovens sanktionsbestemmelser i tilfælde af spiritus- og promillekørsel, herunder bestemmelserne om kørsel under påvirkning af andet end alkohol, samt bestemmelserne vedrørende generhvervelse af førerretten før frakendelsestidens udløb, gøres til genstand for en nærmere gennemgang, som eventuelt vil kunne danne grundlag for en mere omfattende, generel revision af disse regler. Der vil i Færdselsstyrelsens regi blive nedsat et udvalg med henblik på en sådan revision.

Der foreslås dog i forbindelse med ændringen af beregningsmetoden en ren redaktionel ændring af bestemmelsen i § 132, stk. 1, sidste pkt., om generhvervelse i gentagelsestilfælde. Forslaget bringer affattelsen i overensstemmelse med gældende domstolspraksis, idet det præciseres, at den gældende frist på 6 år ikke alene gælder for gengivelse af førerretten, men også for sagens (formelle) indbringelse for retten, jf. § 1, nr. 22.

De foreslåede ændringer af § 132 findes ikke at kunne afvente resultatet af det nævnte revisionsarbejde.

Til § 2

Den foreslåede ændring af § 44, stk. 1, 1. pkt., i lov om private fællesveje er en konsekvens af de foreslåede nye §§ 92-92 c i lovforslagets § 1, nr. 11.

Til § 3

Til nr. 1 og 2 (§ 14 og § 16 i lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje)

Opgavekommissionen har i betænkning nr. 1366/1998 om fordeling af opgaver i den offentlige sektor foreslået, at tilsyn med renholdelse og snerydning på private fællesveje og på fortove langs offentlige veje overføres fra politiet til kommunerne.

Kommissionen har begrundet forslaget med, at man herved i højere grad tilgodeser nærhedsprincippet og styrker kommunernes rolle som borgernes indgang til den offentlige sektor. Herved vil man samtidig opnå en mere klar struktur på området.

Den ved § 3, nr. 2, foreslåede ændring følger Opgavekommissionens forslag, dog således at det for de offentlige vejes vedkommende er vejbestyrelsen, det vil sige primærkommunerne på kommunevejene, amtskommunerne på landevejene og Vejdirektoratet på hovedlandevejene, der fører tilsynet. Det bemærkes i den forbindelse, at ejerne af ejendomme langs hovedlandevejene kun på få vejstrækninger er pålagt snerydning mv. på fortovene, idet hovedlandevejene fortrinsvis forløber uden for bymæssigt bebyggede områder, hvor der efter loven ikke er mulighed for at pålægge grundejerne disse pligter.

Da det er Vejdirektoratet, der som vejbestyrelse efter lovens § 2 er ansvarlig for snerydningen af hovedlandevejene, og da det er Vejdirektoratet, der efter lovens § 5 afgør, om snerydning mv. langs hovedlandevejene skal pålægges grundejerne, og da grundejerne endvidere skal kontakte Vejdirektoratet vedrørende andre vejspørgsmål, f.eks. adgangstilladelser og snerydning af kørebanen, findes det mest hensigtsmæssigt, at det er Vejdirektoratet, der fører tilsyn med snerydning af fortove langs hovedlandevejene.

Lovens § 9 giver kommunalbestyrelserne mulighed for at pålægge ejerne af visse private veje snerydningspligt mv. på deres veje. Det findes derfor mest hensigtsmæssigt, at kommunalbestyrelserne også fører tilsyn i disse tilfælde.

De ved § 3, nr. 1, foreslåede ændringer er en konsekvens af den overførsel af kompetence fra politi til vejbestyrelse, der følger af den foreslåede § 3, nr. 2.

Til § 4

Bestemmelsen fastlægger lovens ikrafttrædelsestidspunkt.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2000.

De i forslagets § 1, nr. 11, foreslåede §§ 92, 92 a, 92 b og 92 c samt lovforslagets § 1, nr. 13, § 2 og § 3 foreslås at træde i kraft den 1. august 2000, idet den foreslåede overførsel af kompetence fra politi til vejbestyrelser og vejmyndigheder vil kræve, at de underliggende vejregler ændres i overensstemmelse hermed. Da disse regler er meget omfattende, kan arbejdet ikke forventes færdigt før denne dato.

Bilag I

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
§ 132. Er retten til at føre motordrevet køretøj i henhold til denne eller nogen tidligere lov frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmåle Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

§ 132. Er retten til at føre motordrevet køretøj i henhold til denne eller nogen tidligere lov frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsestidens udløb indbringes for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 3 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger. Har retten til at være fører tidligere været frakendt vedkommende ubetinget, kan gengivelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis og tidligst, når der er forløbet 6 år af frakendelsestiden.

»Har retten til at være fører tidligere været frakendt vedkommende ubetinget, kan gengivelse af førerretten inden frakendelsestidens udløb kun ske rent undtagelsesvis, og indbringelsen kan tidligst finde sted, når der er forløbet 6 år af frakendelsestiden.«.

Stk. 2. Er førerretten frakendt som følge af spiritus- eller promillekørsel, kan spørgsmålet om generhvervelse dog indbringes for domstolene, når halvdelen af frakendelsestiden, dog mindst 11/2 år, er forløbet. Såfremt førerretten i sådanne tilfælde er frakendt for bestandig, kan spørgsmålet om generhvervelse tidligst indbringes for domstolene, når 5 år af frakendelsestiden er forløbet. Generhvervelse af førerretten kan kun ske, såfremt den pågældende i mindst 1 år forud for sagens indbringelse for retten har overholdt en kontrolleret behandling mod misbrug af alkohol.

23. I § 132 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Såfremt der inden udløbet af frakendelsestiden er sket fornyet frakendelse af førerretten, regnes de i stk. 1 og 2 nævnte frister for indbringelse af spørgsmålet om generhvervelse for domstolene fra datoen for den seneste dom, hvorved førerretten er frakendt den pågældende.«.

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
Den fulde tekst Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

Fremsat den 15. december 1999 af trafikministeren (Sonja Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje

(Overførelse af kompetence til kommuner, forsøg med færdselsregulerende foranstaltninger, generhvervelse af førerretten m.v.)

Lovforslag som fremsat 1999 156 Valid
Oversigt (indholdsfortegnelse) Forslag til Lov om ændring af færdselsloven, lov om private fællesveje og lov om vintervedligeholdelse og renholdelse af veje Open official source

Bilag I

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →