Forslag til Lov om ændring af forskellige skattelove

Bilag

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 285 af 12. maj 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 d

»2 e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter som nævnt i 1. pkt.«.

2. I § 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »institutioner«: », jf. dog stk. 7«.

3. I § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., udgår: »elektricitets-,«, og 2. pkt. ophæves.

4. I § 3 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald (elnæringsvirksomhed). Ved produktion af elektricitet ved afbrænding af affald omfatter skattepligten indtægt ved affaldsbehandling, elproduktion samt varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Besiddelse af aktier mv. i elselskaber anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.«.

5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således

»De selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og § 3, stk. 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige.«.

6. I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b« til: » § 1, stk. 1, nr. 1-2 e, 3 a-5 b«.

7. I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 1-2 d« til: »nr. 1-2 e«.

8. I § 17, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e, 3 a-6, og § 3, stk. 7,«.

9. I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer

»5. Elselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 e.«.

Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.

10. Efter § 35 N indsættes

»§ 35 O. For elselskaber (elektricitetsværker), der fra og med 1. januar 2000 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder overgangsbestemmelserne i stk. 2-5 anvendelse.

Stk. 2. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som elselskabet ejer forud for den 1. januar 2000, indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Afskrivning kan i stedet foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien korrigeret for restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.

Stk. 3. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens regler, eller på installationer heri, og som er anskaffet eller fuldført før den 1. januar 2000, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000.

Stk. 4. I ikke-afskrivningsberettigede bygninger foretages afskrivning på afskrivningsberettigede installationer, som er anskaffet eller fuldført før den 1. januar 2000, på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000.

Stk. 5. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller afskrivningslovens §§ 39 eller 40 finder bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for den 1. januar 2000. For fast ejendom træder ejendomsværdien pr. 1. januar 2000 i stedet for de værdier, der er nævnt i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1, 2.-4. pkt.

Stk. 6. For kommuner, der fra den 1. januar 2000 bliver skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, anvendes reglerne i stk. 1-5 på aktiver og passiver vedrørende denne virksomhed.

Stk. 7. Decentrale kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, som ikke ejes af et elektricitetsværk, kan afskrive et beløb svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien pr. 31. december 1999 i den skattepligtige indkomst over en periode på 20 år fra skattepligtens indtræden, i stedet for at afskrive på aktiver, som anlægget ejer forud for overgangen til skattepligt den 1. januar 2000. Det skal ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2000 bindende tilkendegives, om der ønskes at afskrive et beløb svarende til nettogælden efter 1. pkt. Ved nettogæld forstås den del af anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af aktiver, som kraftvarmeanlægget ejede forud for den 1. januar 2000, medregnes den fulde afståelsessum, uanset aktivets art, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«.

§ 1

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret bl.a. ved § 1 i lov nr. 1026 af 23. december 1998 og senest ved § 1 i lov nr. 285 af 12. maj 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter nr. 2 d

»2 e) elselskaber, hvorved i denne lov forstås selskaber m.v., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Skattepligten gælder uanset elselskabets organisationsform. Indregistrerede aktieselskaber omfattes dog af nr. 1. Hvis aktivitet som nævnt i 1. pkt. udøves af et interessentskab, beskattes interessenterne efter reglerne i denne bestemmelse, jf. dog § 3, stk. 7. Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører ikke skattepligt efter denne bestemmelse, hvis selskabet ikke i øvrigt har aktiviteter som nævnt i 1. pkt.«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5. august 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 3, ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1-2 e og 3 a-5 b«.

2. I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-5 b«.

3. I § 4, stk. 6, ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-5 b«.

§ 2

I lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 5. august 1999, foretages følgende ændringer

§ 2. ---

Stk. 3. Fortjeneste og tab opgøres efter § 5. Fortjeneste og tab på unoterede aktier opgøres dog efter § 6. Endvidere skal udloddende investeringsforeninger, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, opgøre fortjeneste og tab efter § 6. Tilsvarende opgøres fortjeneste og tab for skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven efter § 6. For skattepligtige, som har erhvervet aktier som led i deres næringsvej, opgøres fortjeneste og tab efter § 3.

1. I § 2, stk. 3, ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1-2 e og 3 a-5 b«.

§ 2 d. ---

Stk. 2. Skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst fradrage tab ved afståelse af investeringsbeviser som omhandlet i stk. 1, når det godtgøres, at investeringsforeningen udelukkende investerer i fordringer som omhandlet i kursgevinstloven, dog ikke konvertible obligationer og retten til at tegne sådanne.

2. I § 2 d, stk. 2, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-5 b«.

§ 2. Selskaber, fonde, foreninger m.v. som nævnt i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, og § 2, stk. 1, litra a-b, og i fondsbeskatningsloven, der tages under konkursbehandling, er ikke skattepligtige af konkursindkomsten, medmindre der træffes beslutning om skattepligt efter kapitel 4.

1. I § 2 ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.

§ 3

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november 1996, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 874 af 3. december 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 7

»8) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber.«.

2. Efter § 14 h indsættes

»§ 14 i. Ved omdannelse af elselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, til aktieselskaber, finder bestemmelserne i kapitel 1 bortset fra § 6 tilsvarende anvendelse. § 13 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis elselskabets aktiver og gæld som helhed overdrages til et af elselskabet ejet eller oprettet aktieselskab, hvori elselskabet ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.«.

3. I § 15 a indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber, dog under forudsætning af, at det eller de modtagende selskaber beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 e.«.

4. I § 15 c indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber, dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 e.«.

§ 3. Undtaget fra skattepligten er

---

2) Kommunerne og kommunale virksomheder og institutioner.

2. I § 3, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »institutioner«: », jf. dog stk. 7«.

---

4) Havne, herunder lufthavne, der er åbne for offentlig trafik, samt elektricitets-, gas-, vand- og fjernvarmeværker, når adgangen til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, alt for så vidt havnens eller værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til havnens eller værkets formål. Foretagender, der fordeler elektricitet til forbrugerne, sidestilles med elektricitetsværker, selv om de ikke fremstiller elektricitet.

3. I § 3, stk. 1, nr. 4, 1. pkt., udgår: »elektricitets-,«, og 2. pkt. ophæves.

---

4. I § 3 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Kommuner er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald (elnæringsvirksomhed). Ved produktion af elektricitet ved afbrænding af affald omfatter skattepligten indtægt ved affaldsbehandling, elproduktion samt varmeproduktion. Skattepligten omfatter tillige fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Besiddelse af aktier mv. i elselskaber anses ikke for elnæringsvirksomhed efter 1. pkt.«.

5. § 9, stk. 1, 1. pkt., affattes således

§ 3

I lov om fusion, spaltning og tilførsel af aktiver m.v. (fusionsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 954 af 5. november 1996, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 874 af 3. december 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 14, stk. 1, indsættes efter nr. 7

»8) Ved fusion af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber.«.

2. Efter § 14 h indsættes

»§ 14 i. Ved omdannelse af elselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, til aktieselskaber, finder bestemmelserne i kapitel 1 bortset fra § 6 tilsvarende anvendelse. § 13 finder ligeledes tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Underskud fra tidligere indkomstår kan uanset § 8, stk. 6, bringes til fradrag i det modtagende selskabs indkomstopgørelse efter ligningslovens § 15, hvis elselskabets aktiver og gæld som helhed overdrages til et af elselskabet ejet eller oprettet aktieselskab, hvori elselskabet ejer hele aktiekapitalen. Det er en betingelse, at aktieselskabet ikke tidligere har drevet erhvervsmæssig virksomhed.«.

3. I § 15 a indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber, dog under forudsætning af, at det eller de modtagende selskaber beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 e.«.

4. I § 15 c indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Bestemmelserne i dette kapitel finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber, dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 e.«.

§ 4

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende ændring

1. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4» til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4».

§ 4. ---

Stk. 6. Stk. 1, 3 og 4 finder tilsvarende anvendelse på skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-5 b, eller fondsbeskatningsloven.

3. I § 4, stk. 6, ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr 1-2 d og 3 a-5 b« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-5 b«.

---

§ 4

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende ændring

§ 4 a. Aktieindkomst omfatter det samlede beløb af

1) aktieudbytte efter ligningslovens § 16 A samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 3. pkt., fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 5,

1. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a« til: »§ 1, stk.1, nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5 a«.

2) afståelsessummer efter ligningslovens § 16 B samt beløb omfattet af virksomhedsomdannelseslovens § 4, stk. 4, 2. pkt., der modtages fra selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a, medmindre de har været hjemmehørende i udlandet, jf. nr. 6,

2. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a« til: »§ 1, stk.1, nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5 a«.

---

§ 5

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret senest ved lov nr. 211 af 9. april 1999, foretages følgende ændring

1. I § 8, stk. 1, litra d, ændres »Elektricitets-, gas,« til: »Gas-,«.

§ 5

I lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme, jf. lovbekendtgørelse nr. 808 af 4. december 1990, som ændret senest ved lov nr. 211 af 9. april 1999, foretages følgende ændring

§ 6

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, foretages følgende ændring

1. I § 2 ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.

§ 6

I konkursskatteloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 6. september 1999, som ændret ved § 2 i lov nr. 874 af 3. december 1999, foretages følgende ændring

§ 7

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 8 G, stk. 1, 1.pkt., og stk. 2, 1.pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.

2. I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.

§ 7

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages følgende ændringer

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 874 af 3. december 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 4 a, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a« til: »§ 1, stk.1, nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5 a«.

2. I § 4 a, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1, 2, 4 eller 5 a« til: »§ 1, stk.1, nr. 1, 2, 2e, 4 eller 5 a«.

§ 8. Kommunalbestyrelsen kan meddele hel eller delvis fritagelse for kommunal grundskyld af

1. I § 8, stk. 1, litra d, ændres »Elektricitets-, gas,« til: »Gas-,«.

---

d) Elektricitets-, gas, vand- og fjernvarmeværker, når adgang til leverance fra værket står åben for alle inden for det område, hvori værket arbejder, for så vidt værkets indtægter - bortset fra normal forrentning af en eventuel indskudskapital - ifølge vedtægtsmæssig bestemmelse udelukkende kan anvendes til værkets formål.

§ 8 G. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka eller i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i EU-forskningsprojekterne Esprit, Brite eller Race.

1. I § 8 G, stk. 1, 1.pkt., og stk. 2, 1.pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.

Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, og fonde, som er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven, fradrage et beløb svarende til 25 pct. af de udgifter, som afholdes i tilknytning til den skattepligtiges deltagelse i det fælleseuropæiske forskningsprojekt Eureka, i programmer under Nordisk Industrifond, i EU-programmer i henhold til rammeprogrammet for Fællesskabets aktioner inden for forskning og teknologisk udvikling eller i EU-programmet Thermie.

---

§ 8 H. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan selskaber, som er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, samt § 2, stk. 1, litra a, fradrage gaver, som det godtgøres at selskabet har ydet til almenvelgørende eller på anden måde almennyttige foreninger, stiftelser, institutioner m.v., der anvender deres midler, herunder de modtagne ydelser, til forskning.

2. I § 8 H, stk. 1, 1. pkt., ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til: »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e og 3 a-6«.

---

§ 8

I lov om indkomstskat for personer m.v. (personskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 719 af 14. september 1999, som ændret ved § 3 i lov nr. 874 af 3. december 1999, foretages følgende ændringer

§ 9

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med 1. januar 2000.

Stk. 2. Elektricitetsværker, der uanset, at de, udover at fremstille eller fordele elektricitet har udøvet aktivitet med energirådgivning samt finansiering af elbesparende foranstaltninger som omhandlet i § 9 b i lov om elforsyning, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 1. juli 1996, eller sideordnede aktiviteter som omhandlet i samme lovs § 9 c, har anvendt skattefritagelsesbestemmelsen i den hidtil gældende § 3, stk. 1, nr. 4, i selskabsskatteloven, er ikke skattepligtige for tiden før den 1. januar 2000.

Stk. 3. Ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der efter § 97, stk. 2, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning skal overføres til netvirksomheder, kan overføres med skattemæssig succession efter principperne i fusionsskattelovens § 8 inden udgangen af indkomståret 2000.

Stk. 4. Overførsel af midler fra en net- eller transmissionsvirksomhed efter § 102, stk. 2, i lov om elforsyning, jf. lov nr. 375 af 2. juni 1999, som foreslået ændret ved § 1, nr. 9, i L 139 fremsat den 7. december 1999, til en elproduktions- eller forsyningspligtig virksomhed, kan ske uden skattemæssige konsekvenser for elproduktionsvirksomheden eller den forsyningspligtige virksomhed.

Stk. 5. Tab opstået ved, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed hæfter for gældsforpligtelser i medfør af § 46, stk. 3, i lov om elforsyning, jf. lov nr. 375 af 2. juni 1999, som foreslået ændret ved § 1, nr. 2, i L 139 fremsat den 7. december 1999, eller hæfter for andre elforsyningsvirksomheders gældsforpligtelser stiftet inden 1. januar 2000, kan, når tabet efter § 69, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, jf. lov nr. 375 af 2. juni 1999, som foreslået ændret ved § 1, nr. 6, i L 139 fremsat den 7. december 1999, indregnes i priserne for ydelser fra den kollektive elforsyningsvirksomhed, fradrages ved opgørelsen af den kollektive elforsyningsvirksomheds skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori tabet konstateres.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en del af opfølgningen på aftalen af 3. marts 1999 samt tillægsaftalen af 17. november 1999 mellem Regeringen, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti om en lovreform for elsektoren.

Lovforslaget skal således ses i sammenhæng med lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning samt forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Kraftværkernes økonomiske forhold m.v.) (L 139) fremsat den 7. december 1999.

1. Elreformen

Efter aftalen om en lovreform for elsektoren skal alle elselskaber - også de kommunale - gøres skattepligtige på linie med aktieselskaber. Der er ikke taget endelig stilling til den del af aftalen, der vedrører indførelsen af en særlig avanceskat ved førstegangsafståelse af aktier m.v. i elselskaber. Lovforslaget indeholder derfor ikke særlige regler herom.

Som led i elreformen gennemføres en ny struktur i elsektoren, som skal sikre adskillelse mellem monopol- og konkurrenceområder. Den fremtidige struktur vil i hovedtræk bestå af følgende selskabstyper

Elproduktions- og handelsvirksomheder, som skal drives som almindelige kommercielle virksomheder.

Net- og transmissionsvirksomheder, som har ansvaret for at drive henholdsvis distributions- og transmissionsnet.

Forsyningspligtige virksomheder, som skal tilbyde alle forbrugere i forsyningsområdet el-leverancer.

Systemansvarlige virksomheder, som har det overordnede ansvar for forsyningssikkerheden og for koordineringen af det samlede elsystem.

Transmissions- og netvirksomheder, forsyningspligtige virksomheder og systemansvarlige virksomheder varetager alle opgaver på monopolområder, hvortil kræves bevilling i henhold til den nye elforsyningslov.

2 a. Skattepligt som aktieselskaber

Såvel elproduktions- og handelsvirksomheder, transmissions- og netvirksomheder, forsyningspligtige virksomheder som systemansvarlige virksomheder bliver skattepligtige med dette forslag. Der er ikke fremover en særlig betegnelse for de hidtidige transformerforeninger. Disse må, som de hidtidige distributionsselskaber, etablere netvirksomheder og eventuelt forsyningspligtige virksomheder, der vil være omfattet af skattepligten.

Skattepligten efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, om elselskaber gælder således for alle selskaber mv., i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel og levering af elektricitet, som nævnt i elforsyningslovens § 2.

Med den foreslåede ophævelse af skattefritagelsen for elektricitetsværker i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, bliver elselskaber, der drives i aktieselskabsform, fremover skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, om skattepligt for aktieselskaber. Alle andre elselskaber bliver skattepligtige efter den foreslåede ny § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven, hvorefter skattepligten er afhængig af, at der er tale om et elselskab. Ved et elselskab forstås et selskab, i hvis aktiviteter indgår produktion, transport, handel eller levering af elektricitet.

2 b. Kommunale elselskaber

Kommunale elselskaber, der i dag er en del af den kommunale forvaltning, skal ifølge den nye elforsyningslov som udgangspunkt udskilles i et selskab med begrænset ansvar, det vil sige aktieselskab, anpartsselskab eller andelsselskab med begrænset ansvar. Sådanne selskaber bliver skattepligtige efter henholdsvis den gældende § 1, stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven.

Kommunerne kan imidlertid vælge at udøve netvirksomhed samt produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding, uden at der stilles krav om udskillelse i et selskab. Som en konsekvens heraf er det nødvendigt at gøre kommunerne skattepligtige af indtægt ved elvirksomhed. Skattepligten for kommuner med skattepligtige elaktiviteter, der ikke er udskilt i et selskab med begrænset ansvar, er efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7, begrænset til indtægten ved erhvervsmæssig virksomhed, defineret som elnæringsvirksomhed. Herved vil den kommunale elaktivitet, der ikke er udskilt i et selvstændigt selskab, ikke fuldt ud blive beskattet efter de samme regler, som gælder for aktieselskaber.

2 c. Indgangsværdier

I en ny § 35 O i selskabsskatteloven foreslås fastsat indgangsværdier for de hidtidige skattefri elselskaber, der overgår til almindelig skattepligt, herunder de kommuner, som bliver skattepligtige af indtægter ved at drive eldistributionsnet og produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding.

For visse stærkt forgældede decentrale kraftvarmeanlæg foreslås en særlig mulighed for at afskrive på anlæggets nettogæld fremfor afskrivning på aktiver, der ejes forud for overgangen til skattepligt.

2 d. Omstrukturering

I fusionsskatteloven foreslås endvidere indsat bestemmelser, hvorefter de omstruktureringer, der skal ske som følge af elreformen, kan ske efter fusionsskattelovens successionsprincip.

Endvidere foreslås, at ejerandele, der efter § 97, stk. 2, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, skal overføres til netvirksomhederne, kan overføres med skattemæssig succession.

2 e. Skattefrihed for kerneaktivitet

Det foreslås, at elektricitetsværker, der har anvendt skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er skattefri for tiden før 1. januar 2000, uanset om elektricitetsværket har udøvet sideordnet aktivitet mv. Denne del af forslaget antages endvidere at løse de skattemæssige problemer, der måtte være forbundet med omstruktureringer, der sker som led i elreformen og som finder sted før 2000.

2 f. Skattemæssige konsekvensændringer som følge af regler om hæftelse for gældsforpligtelser og etablering af nødvendigt kapitalgrundlag

Det foreslås, at tab som følge af hæftelser for gældsforpligtelser, der indregnes i priserne for ydelser fra kollektive elforsyningsvirksomheder, er skattemæssigt fradragsberettiget. Det foreslås endvidere, at tilførsel af midler til etablering af det nødvendige kapitalgrundlag i elproduktions- eller forsyningspligtige virksomheder kan ske uden skattemæssige konsekvenser for disse.

De foreslåede bestemmelser skal ses i sammenhæng med de i forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (L 139) foreslåede ændringer.

Provenumæssige konsekvenser

Det er forbundet med meget stor usikkerhed at skønne over provenuvirkningen som følge af overgangen til skattepligt for selskaber i elsektoren. Det skyldes bl.a. at et eventuelt skatteprovenu vil afhænge både af de fremtidige elpriser og af den fremtidige struktur i elsektoren, ejerforhold, konkurrenceforhold, omfang af nyinvesteringer, reguleringer, åbningsbalancernes værdi m.v.

Der skønnes samlet set ikke at fremkomme noget nævneværdigt provenu af lovforslaget de nærmest kommende år. For produktionssektoren skønnes en beskeden indtjening samt store skattemæssige afskrivninger og rentebetalinger således ikke at udløse skatteprovenu de første 8-10 år. På længere sigt kan der dog blive tale om et provenumæssigt potentiale.

Reguleringen af især forsyningspligtige virksomheder og net/distributionsvirksomhederne vil formentlig kun medføre en begrænset mulighed for at skabe et skattepligtigt overskud, der med den nuværende ejerstruktur formentligt vil blive kanaliseret tilbage til forbrugerne i form af lavere priser.

Produktionssektoren

Elproduktionsvirksomhedernes overgang til skattepligt skønnes ikke at medføre noget nævneværdigt skatteprovenu de nærmeste 8-10 år. Årsagen hertil er, at elproduktionsvirksomhedernes dækningsbidrag i begyndelsen af perioden ikke skønnes at kunne opveje de skattemæssige afskrivninger og renteudgifterne. Det er lagt til grund, at det samlede afskrivningsgrundlag opgjort i åbningsbalancerne for produktionssektoren udgør i størrelsesordenen 25-30 mia. kr. Afskrivningsgrundlaget for bygningerne svarer til vurderingen, mens afskrivningsgrundlaget for driftsmidler opgøres som anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse eller genanskaffelsesværdien korrigeret for restlevetid samt inflation/prisstigninger.

De provenumæssige konsekvenser på længere sigt afhænger af udviklingen i elpriserne, og af om bindingerne i forhold til CO2-kvoterne nedsætter indtjeningsmuligheden. Hvis prisen øges på længere sigt, kan skattepligten således medføre et øget skatteprovenu. Det kan nævnes, at priserne på NordPool markedet ifølge Energistyrelsen forventes at stige fra ca. 12 øre/kWh i 2000 til ca. 22 øre/kWh i 2007.

For de decentrale kraftvarmeværker forventes heller ikke noget nævneværdigt skatteprovenu, idet der også for disse værker vil være betydelige skattemæssige afskrivninger og renteudgifter, som ikke forventes at kunne opvejes af indtjeningen. Det skønnes således, at afskrivningsgrundlaget svarende til nettogælden udgør i størrelsesordenen 15-20 mia. kr. i de decentrale kraftvarmeanlæg, der ikke ejes af et elektricitetsværk. Hertil kommer, at en betydelig del af de decentrale kraftvarmeværker er kommunalt ejet eller forbrugerejet, og at disse fortsat bliver reguleret efter et hvile-i-sig-selv princip. Desuden skal det bemærkes, at samtlige virksomheder der producerer elektricitet ved forbrænding af affald, fortsat vil være reguleret efter et hvile-i-sig-selv princip.

Transmissionssektoren

Transmissionssektoren vil i fremtiden blive reguleret efter en generel årlig indtægtsramme, der fastsættes af Energitilsynet, hvorfor et evt. skatteprovenu forventes at være ubetydeligt.

Netvirksomheder/distributionssektoren

Den fremtidige værdi af netvirksomhederne afhænger i høj grad af udformningen af reguleringen af virksomhederne. Som følge af den bestemmende forbrugerindflydelse i net/distributionssektoren må det forventes, at et evt. skattepligtigt overskud kanaliseres tilbage til forbrugerne i form af lavere afregningspriser. Den skattepligtige indkomst nedsættes desuden af omkostninger til fremme af indsatsen for energibesparelser og -effektiviseringer samt øvrige informationsaktiviteter.

Der kan dog muligvis blive tale om et beskedent provenu i det omfang net- og transmissionsvirksomhederne gennem effektivitetsforbedringer afholder færre omkostninger end antaget i den generelle årlige indtægtsramme, og dermed opnår en forrentning af indskudskapitalen.

Ifølge tillæg af 17. november 1999 til aftalen af 3. marts 1999 om en lovreform for elsektoren er der mulighed for, at kraftværkerne kan få tilført kapital. Transmissionsvirksomhederne m.v. finansierer denne kapitaltilførsel ved låneoptagelse under overholdelse af forsvarlige regnskabsprincipper inden for rammerne af den nye prisregulering. Dette kan bevirke, at mulighederne for, at transmissionsvirksomhederne genererer et overskud inden for indtægtsrammerne, mindskes.

Forsyningspligt

Som for net/distributionsvirksomhederne afhænger også de forsyningspligtige virksomheders værdi af den fremtidige regulering. De forsyningspligtige virksomheder vil formentlig i fremtiden i høj grad være ejet af net/distributionsvirksomhederne, hvorfor en mulig avance i forbindelse med salg af forsyningspligt ikke forventes at blive udmøntet, idet avancen formentlig afspejles i lavere afregningspriser for forbrugerne.

Handelsvirksomheder

Handelsvirksomhederne står for det direkte salg af el til forbrugerne på almindelige kommercielle vilkår. Handelsvirksomhederne må forventes at agere på et meget konkurrencepræget marked, og vil formentlig næppe på kortere sigt indvinde skattepligtig indkomst af betydning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Overgangen til skattepligt for selskaber i elsektoren er et led i den samlede aftale om elreformen. Som beskrevet i afsnittet om de provenumæssige konsekvenser forventes ikke noget nævneværdigt skatteprovenu de nærmest kommende år. Der henvises i øvrigt til afsnittet om de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i forslag til lov om elforsyning (L 234) fremsat den 29. april 1999.

Administrative konsekvenser

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på kr. 2 mill. til tilretning af edb-systemer. Derudover skønnes lovforslaget at ville medføre en løbende merbelastning i Told og Skat i størrelsesordenen 3-4 årsværk.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke særlige konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget giver anledning til visse spørgsmål i relation til EF-Traktatens statsstøttebestemmelser, hvorfor det vil blive sendt til EU-Kommissionen til orientering i tilknytning til Miljø- og Energiministeriets forelæggelse af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning samt forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Kraftværkernes økonomiske forhold m.v.) (L 139) fremsat den 7. december 1999.

Høring

Lovforslaget har været på høring hos Advokatrådet, Dansk Industri, Danske Fjernvarmeværkers Forening, Danske Energiselskabers Forening, Danske Kraftvarmeværkers Forening, De Danske Landboforeninger, Energistyrelsen, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Frederiksberg Kommune, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Miljøstyrelsen, Renosam, Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og Økonomiministeriet.

Lovforslaget, der blev sendt på høring, tog ikke højde for de ændringer på det skattemæssige område, der måtte være påkrævet som følge af lovforslaget om ændring af lov om elforsyning (L 139) fremsat den 7. december 1999. De nødvendige konsekvensændringer på det skatteretlige område er indeholdt i det fremsatte forslag, der dermed imødekommer de modtagne høringssvar på dette punkt. Herudover har høringssvarene givet anledning til visse mindre materielle ændringer. Da lovforslaget skal fremsættes inden årsskiftet, er der visse af de i høringssvarene rejste problemsstillinger, der af tidsmæssige årsager ikke er taget endelig stilling til inden lovforslagets fremsættelse, men som fortsat er under overvejelse.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes samlet set ikke at medføre noget nævneværdigt skatteprovenu de nærmest kommende år. På længere sigt kan der blive tale om et provenumæssigt potentiale i produktionssektoren. I de forsyningspligtige virksomheder og net/distributionsvirksomhederne er der begrænset mulighed for at skabe et skattepligtigt overskud, der formentligt kanaliseres tilbage til forbrugerne i form af lavere priser.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på kr. 2 mill. til tilretning af edb-systemer. Derudover skønnes lovforslaget at ville medføre en løbende merbelastning i Told og Skat i størrelsesordenen 3-4 årsværk.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Overgangen til skattepligt for selskaber i elsektoren er et led i den samlede aftale om elreformen. Der henvises til afsnittet om de økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet i forslag til lov om elforsyning (L 234) fremsat den 29. april 1999.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke særlige konsekvenser for erhvervslivet.

Forslaget har ikke særlige konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget giver anledning til visse spørgsmål i relation til EF-Traktatens statsstøttebestemmelser, hvorfor det vil blive sendt til EU-Kommissionen til orientering i tilknytning til Miljø- og Energiministeriets forelæggelse af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning samt forslag til lov om ændring af lov om elforsyning (Kraftværkernes økonomiske forhold m.v.) (L 139) fremsat den 7. december 1999.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1, nr. 1, 6-9, § 2 og § 7

Med forslagets § 1, nr. 1, indføres selskabsskattepligt efter de for aktieselskaber gældende regler for alle elselskaber uanset organisationsform, bortset fra elselskaber, der er organiseret som aktieselskaber, og som derfor bliver skattepligtige efter den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, der vedrører indregistrerede aktieselskaber.

De skattesubjekter, der omfattes af skattepligten efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven, er elselskaber, hvorved forstås selskaber, der udøver aktivitet med produktion, transport, handel eller levering af elektricitet. Udøvelse af en eller flere af de nævnte aktiviteter medfører aktieselskabsbeskatning efter den nye skattepligtsbestemmelse uanset omfanget af elaktiviteten. Det vil bl.a. ikke være af betydning for spørgsmålet om skattepligt, om et elproduktionsanlæg er så stort, at virksomheden skal have bevilling efter elforsyningsloven, ligesom det heller ikke vil have betydning, om miljø- og energiministeren efter bestemmelsen i elforsyningsloven helt eller delvist har undtaget et anlæg eller en aktivitet fra elforsyningslovens bestemmelser.

Skattepligten efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, indebærer selskabsbeskatning efter de regler, der gælder for aktieselskaber, af al indkomst, også indkomst ved andet end elaktivitet. Fjernvarmeværker, der både producerer varme og elektricitet, bliver som en konsekvens af forslaget skattepligtige både af indtægten ved el- og varmeproduktionen. Fjernvarmeværker, der udelukkende producerer varme er fortsat undtaget for skattepligt efter selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Produktion og forbrug af elektricitet i tog, skibe, luftfartøjer eller andre transportmidler og produktion af elektricitet på nødstrømsanlæg i tilfælde, hvor den normale elektricitetsforsyning svigter, medfører dog ikke skattepligt efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, hvis selskabet ikke i øvrigt har elaktiviteter som nævnt i bestemmelsens 1. pkt.

Skattepligten efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, gælder uanset selskabets organisationsform, idet indregistrerede aktieselskaber dog er omfattet af de gældende regler i § 1, stk. 1, nr. 1.

Udenfor skatteretten er et interessentskab et selvstændigt retssubjekt. Et elselskab kan derfor være organiseret som et interessentskab. Skatteretligt er et interessentskab imidlertid ikke et selvstændigt skattesubjekt. Skattepligten påhviler derfor de enkelte interessenter (transparens). For at undgå enhver tvivl om betydningen af det skatteretlige transparensprincip sammenholdt med den foreslåede bestemmelse foreslås det med 3. pkt. i den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven udtrykkeligt lovfæstet, at interessenter i et el-interessentskab skal aktieselskabsbeskattes efter den foreslåede bestemmelse. Hvis et interessentskab udøver aktiviteter, som nævnt i den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, vil de interessenter, der er juridiske personer, således være skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 2 e, uanset deres organisationsform. Interessenter, der er organiseret som aktieselskaber, vil dog være skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1.

Kommunale elaktiviteter, der i dag er en del af den kommunale forvaltning, skal ifølge elreformen som udgangspunkt udskilles i et selskab med begrænset ansvar. Disse nye selskaber bliver skattepligtige efter henholdsvis § 1, stk. 1, nr. 1, eller den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven. Elforsyningsvirksomhed vil således ikke fremover kunne drives under skattefritagelsen for kommunerne i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2.

Drives elvirksomhed i interessentskabsform, vil kommunen som sådan ikke kunne være interessent. For kommunens vedkommende skal deltageren i interessentskabet således være den særskilt udskilte elvirksomhed, der er selskabsskattepligtig efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, jf. dog nedenfor.

Med hensyn til kommunale netvirksomheder og elproducerende affaldsforbrændingsanlæg indebærer elforsyningslovens § 4 imidlertid, at der kan gives bevilling eller tilladelse til en sådan virksomhed, selv om den drives som en del af den kommunale forvaltning. Kommunale virksomheder med elproduktion ved afbrænding af affald kan som følge heraf fortsætte de i dag kendte virksomheder, herunder i fælleskommunale virksomheder. Hvis kommunen er interessent i en sådan fælleskommunal affaldsforbrændingsvirksomhed, bliver kommunen skattepligtig af sin andel af virksomhedens indtægter efter den foreslåede skattepligtsbestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7, for kommuner, jf. lovforslagets § 1, nr. 4.

Der foreslås herudover i § 1, nr. 6-9, samt § 2 og § 7 en række ændringer som konsekvens af, at elselskaberne bliver skattepligtige efter reglerne i selskabsskatteloven.

Med § 1, nr. 6, foreslås elselskaber, der er skattepligtige efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven - som andre aktieselskabsskattepligtige - omfattet af reglerne i selskabsskattelovens § 11 om tynd kapitalisering.

Tilsvarende foreslås DSB omfattet af reglerne om tynd kapitalisering. Ved en forglemmelse er DSB, der ved lov nr. 485 af 1. juli 1998 blev gjort selskabsskattepligtig efter de for aktieselskaber gældende regler, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 d, ikke blevet omfattet af selskabsskattelovens § 11.

Efter lovforslagets § 1, nr. 7, foreslås nr. 2 e - elselskaber omfattet af bestemmelsen i selskabsskattelovens § 13, stk. 1, nr. 2, om skattefrihed for udbytter, der modtages fra datterselskaber. Med forslagets § 1, nr. 8, foreslås nr. 2 e - elselskaber omfattet af selskabsskattesatsen på 32 pct., og efter § 1, nr. 9, foreslås det, at nr. 2 e - elselskaber som andre selskaber, der beskattes som aktieselskaber, skal have adgang til sambeskatning.

Efter § 2 foreslås nr. 2 e - elselskaber omfattet af reglerne i aktieavancebeskatningsloven om anvendelse af gennemsnitsmetoden ved opgørelsen af fortjeneste og tab ved afståelse af aktier inden 3 års ejertid, reglerne om, at fortjenester er skattefri (og tab ikke fradragsberettiget) ved afståelse efter en ejertid på 3 år eller mere, samt af de særlige regler om tabsfradrag for selskaber ved afståelse af visse investeringsbeviser.

Efter § 7 foreslås nr. 2 e - elselskaber omfattet af de særlige fradragsregler for forskningsudgifter i ligningsloven.

Efter skattestyrelseslovens § 12 A foretager told- og skatteforvaltningen skatteansættelser for juridiske personer bortset fra dødsboer. Ligningen af selskaber forestås som udgangspunkt af den told- og skatteregion, hvor selskabet hører hjemme, idet der dog med hjemmel i skattestyrelseslovens § 38, stk. 3, kan indgås aftale om kommunal selskabsligning. Kompetencen hertil er tillagt direktøren for Told- og Skattestyrelsen, jf. § 18 i bekendtgørelse nr. 565 af 2. juli 1999 om sagsudlægning. Efter denne bekendtgørelses § 19 kan direktøren for Told- og Skattestyrelsen bestemme, at nærmere navngivne selskaber, hvorom der ikke er indgået ligningsaftale, skal lignes af Told- og Skattestyrelsen.

Det er hensigten administrativt at henlægge kompetencen til at ligne elselskaber og kommuner med skattepligtig elnæringsvirksomhed til Told- og Skattestyrelsen.

Til § 1, nr. 3

Efter elreformaftalen skal alle elselskaber - også de kommunale - gøres skattepligtige på linie med aktieselskaber. Med forslagets § 1, nr. 3, ophæves derfor den hidtidige skattefrihed for »private«elselskaber i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Til § 1, nr. 2, 4, 5 og 8

Efter § 4 i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, er udgangspunktet, at kommunal elvirksomhed skal udskilles i et selskab med begrænset ansvar, det vil sige aktieselskab, anpartsselskab eller andelsselskab med begrænset ansvar. Elaktivitet vil herefter ikke længere kunne udøves under den for kommunerne gældende skattefritagelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2. Det kommunalt ejede elselskab bliver skattepligtigt efter den foreslåede nye skattepligtsbestemmelse for elselskaber i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, eller - hvis der er tale om et aktieselskab - efter den gældende bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Det svarer til, hvad der allerede gælder for kommunalt ejede aktieselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, medmindre betingelserne for skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, er opfyldt.

Efter elforsyningslovens § 4 kan kommuner vælge at varetage virksomhed med at drive eldistributionsnet og produktion af elektricitet ved forbrænding af affald uden at udskille denne virksomhed i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar. Som en konsekvens heraf gøres kommunerne med forslagets § 1, nr. 2 og 4, skattepligtige af indtægter ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og med produktion af elektricitet ved afbrænding af affald. Det er kun nødvendigt at lade skattepligten for kommunerne gælde disse specifikke elaktiviteter (elnæringsvirksomhed). Alle andre elaktiviteter skal kommunen som nævnt udøve gennem et selvstændigt skattepligtigt selskab.

Når det lægges til grund, at der ikke bliver tale om ved en særlig lov at fastsætte regler om den kommunale elvirksomhed, der sikrer, at kravene til etablering af en selvstændig offentlig virksomhed efter den såkaldte Post Danmark - model, er opfyldt, vil der i de tilfælde, hvor kommunen efter elforsyningslovens § 4 vælger ikke at udskille elaktiviteten i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar (aktie-, anparts - eller andelsselskab), ikke foreligge et selvstændigt skattesubjekt, som kan gøres skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1.

Der er således tale om, at kommunen vælger at drive netvirksomhed eller virksomhed med produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding som en regnskabsmæssigt udskilt del af den kommunale forvaltning. Denne regnskabsmæssigt udskilte elaktivitet opfylder ikke betingelserne for at kunne anses for et selvstændigt skattesubjekt efter selskabsskattelovens § 1. Situationen med en som udgangspunkt skattefritaget kommune, der kan have en skattepligtig elnæringsvirksomhed, har betydelige lighedspunkter med foreninger mv., der er skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, og der foreslås derfor i selskabsskattelovens § 3 som et nyt stk. 7 indsat en bestemmelse om beskatning af kommunerne, der i hovedtræk svarer til den, der gælder for foreninger.

Efter den foreslåede bestemmelse § 3, stk. 7, i selskabsskatteloven defineres elnæringsvirksomhed for kommuner som virksomhed med at drive eldistributionsnet og virksomhed med produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding. Ved produktion af elektricitet ved afbrænding af affald omfatter skattepligten indtægten ved såvel affaldsbehandling, elproduktion som varmeproduktion. Det skyldes, at det ikke er muligt at foretage en korrekt opdeling af de omkostninger, der medgår til henholdsvis affaldsbehandling eller til den tilknyttede produktion af el og varme. Skattepligten omfatter alene indtægten ved denne nærmere angivne elnæringsvirksomhed samt fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Kommunens besiddelse af aktier eller andele i selvstændige elselskaber anses ikke for udøvelse af elnæringsvirksomhed efter den foreslåede skattepligtsbestemmelse for kommuner i selskabsskattelovens § 3, stk. 7.

Skattepligten for kommuner med skattepligtige elaktiviteter, der ikke er udskilt i et særskilt selskab med begrænset ansvar, er således efter forslaget begrænset til indtægten ved erhvervsmæssig virksomhed. Det svarer til, hvad der efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, gælder for foreninger mv., idet den erhvervsmæssige virksomhed for skattepligtige kommuner er særligt defineret som kun omfattende elnæringsvirksomhed.

Foreninger er kun skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed. Andre indtægter omfattes ikke af skattepligten. Udbytter af aktier mv. skal kun medregnes til foreningens skattepligtige indkomst, hvis foreningen besidder de pågældende værdipapirer i næringsøjemed. Ved besiddelse af aktier mv. udenfor næringsvirksomhed hører udbyttet ikke til foreningens erhvervsmæssige indtægt. Heller ikke renteindtægt af obligationer, pantebreve og lign. værdipapirer henregnes til erhvervsmæssig indtægt. Dog skal obligationsrenter medregnes til den skattepligtige indkomst, når de har direkte tilknytning til den erhvervsmæssige virksomhed. Renter af bankindestående er normalt heller ikke skattepligtige for foreningen, men i det omfang disse indestående eller rentebærende aktiver i øvrigt bruges som driftskapital i en erhvervsvirksomhed, skal også sådanne renter medregnes ved indkomstopgørelsen. Den rent passive kapitalanbringelse falder således udenfor begrebet erhvervsmæssig virksomhed og dermed udenfor skattepligten. Foreninger kan ved indkomstopgørelsen kun fratrække de udgifter, som vedrører de indtægtskilder, der skal medregnes til den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 9. Desuden skal udgifterne være fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler. Har et formuegode haft tilknytning til den indkomstskattepligtige virksomhed, medregnes den skattemæssige fortjeneste eller tab ved salg af formuegodet ved indkomstopgørelsen efter skattelovgivningens almindelige regler.

Grænsedragningen mellem indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed og passiv kapitalanbringelse, som den kendes fra § 1, stk. 1, nr. 6-foreningerne, foreslås at skulle finde tilsvarende anvendelse for kommuner med skattepligtig elnæringsvirksomhed. En kommune, der bliver skattepligtig af indtægt ved netvirksomhed og elproduktion ved affaldsforbrænding, bliver derfor kun skattepligtig af indtægter ved denne erhvervsmæssige virksomhed (elnæringsvirksomhed). Har kommunen indtægter ved virksomhed, der ikke kan karakteriseres som erhvervsmæssig elnæring, omfattes sådanne indtægter ikke af skattepligten.

Skattepligten omfatter tillige fortjeneste eller tab ved afhændelse, afståelse eller opgivelse af formuegoder, der har eller har haft tilknytning til elnæringsvirksomheden.

Kommunens blotte besiddelse af aktier i et aktieselskab med elaktiviteter anses ikke for elnæringsvirksomhed efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 7. Det gælder også, hvor det er netvirksomhed og elproduktion ved affaldsforbrænding, der er valgt udskilt i et selvstændigt selskab, ligesom det gælder, hvis kommunen dels udøver sådanne elaktiviteter i kommunalt regi, dels udøver elaktiviteter i et særskilt selskab.

Uanset, at det efter elforsyningslovens § 97, stk. 2, er en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999 besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne direkte besidder de pågældende ejerandele, anses sådan besiddelse ikke som elnæringsvirksomhed for netvirksomhed, der udøves i kommunalt regi.

Har kommunen elaktiviteter, der er udskilt i et selvstændigt selskab med begrænset ansvar, vil en evt. fortjeneste ved afståelse af aktierne mv. i elselskabet således være omfattet af skattefritagelsen for kommuner i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, ligesom udbytte skal henføres under denne skattefritagelse.

Da besiddelse af aktier i elselskaber ikke kan betragtes som elnæring og derfor skal henføres under skattefritagelsen for kommuner i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, og da kommunen ikke i øvrigt antages at kunne være næringskattepligtig med hensyn til aktier, og da en evt. besiddelse af almindelige porteføljeaktier i givet fald skal henføres til passiv kapitalanbringelse, bliver der ikke i praksis tale om at beskatte en kommune af aktieavancer og udbytter.

Hvis en obligationsbeholdning efter omstændighederne må henregnes til den kommunale elnæringsvirksomheds driftskapital, således at renteindtægten af obligationerne er skattepligtig, vil en evt. fortjeneste ved afståelse af obligationerne også være skattepligtig. Kommuner er i den forbindelse omfattet af henvisningen i kursgevinstlovens § 2 til selskaber, fonde og foreninger mv., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven.

Kommuner med skattepligtig elnæring vil - ligesom det er tilfældet for § 1, stk. 1, nr. 6 - foreningerne - ikke være omfattet af de særlige bestemmelser i skattelovgivningen, der udelukkende gælder for selskaber, der er undergivet aktieselskabsbeskatning.

Med lovforslagets § 1, nr. 5, sikres det ved en tilføjelse til selskabsskattelovens § 9 af kommuner, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, af indtægt ved at drive eldistributionsnet eller produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding (elnæring), at disse ved indkomstopgørelsen alene kan fratrække de driftsomkostninger, som er anvendt til at erhverve, sikre og vedligeholde disse angivne skattepligtige indtægter. Desuden skal udgifterne være fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler, dvs. efter bestemmelserne i statsskatteloven, ligningsloven, afskrivningsloven m.v. Udgifter, der vedrører skattefri indtægter, er ikke fradragsberettigede. Ved elproduktion ved afbrænding af affald omfatter skattepligten indtægten ved såvel affaldsbehandling som den tilknyttede produktion af elektricitet og varme, og der er således fradrag for samtlige de driftsomkostninger, som medgår til erhvervelse af de nævnte indtægter.

Med lovforslagets § 1, nr. 8, foreslås, at den skattepligtige indkomst ved kommuners elnæringsvirksomhed bliver beskattet med selskabsskattesatsen (32 pct.).

Hvis en kommune udøver elaktiviteter, uden at disse udskilles i et selvstændigt selskab med egen økonomi og hæftelse, skal der foretages en klar regnskabsmæssig udskillelse af »elselskabets« økonomi, således at der kan ske beskatning af kommunens indtægt ved netvirksomhed eller elproduktion ved affaldsforbrænding.

Kommuner er juridiske personer. Som en konsekvens af, at kommuner bliver skattepligtige, bliver de også omfattet af reglerne i skattekontrolloven. Hvor udtrykket juridiske personer er anvendt i skattekontrolloven dækker dette således også kommuner, der skal skatteansættes af indtægt ved at drive eldistributionsnet og indtægt ved produktion af elektricitet ved affaldsforbrænding (elnæringsvirksomhed). De bestemmelser, der er i skattekontrolloven af hensyn til ligningen, finder tillige anvendelse på skattepligtige kommuner. En skattepligtig kommune skal over for skattemyndighederne årligt selvangive sin indkomst, hvad enten den er positiv eller negativ. Kommunen skal aflevere skattemæssigt årsregnskab for den regnskabsmæssigt udskilte elvirksomhed efter de almindelige regler herom og er i den forbindelse også undergivet reglerne i skattekontrollovens § 3, stk. 3, hvorefter skatteministeren kan fastsætte regler om det skattemæsssige årsregnskab og om den form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysninger skal afgives.

De kontrolbeføjelser skattemyndighederne har til brug for ligningen, finder tillige anvendelse ved ansættelse af kommunerne. Det drejer sig bl.a. om adgang til den kommunale elvirksomheds regnskabsmateriale m.v.

Som en konsekvens af, at kommunerne bliver skattepligtige, bliver disse også omfattet af skattestyrelseslovens regler. Hvor udtrykket juridiske personer er anvendt i skattestyrelsesloven, dækker dette således også kommuner, der skal skatteansættes af indtægt ved at drive eldistributionsnet og indtægt ved produktion af elektricitet ved afbrænding af affald.

Som nævnt under bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 1, 6-9, § 2 og § 7 er det hensigten administrativt at henlægge kompetencen til at ligne elselskaber og kommuner med skattepligtig elnæringsvirksomhed til Told- og Skattestyrelsen. For så vidt angår kommunerne tilsiger overholdelse af habilitetsreglerne tillige denne kompetenceplacering, idet der ikke vil kunne indgås aftaler om kommunal ligning af kommuner, der ved forslaget bliver skattepligtige.

Til § 1, nr. 10

Der foreslås i en ny bestemmelse i selskabsskattelovens § 35 O fastsat overgangsbestemmelserne for elselskaber (elektricitetsværker), der overgår til beskatning efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, fra skattefrihed efter den hidtil gældende regel i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4.

Den foreslåede § 35 O, stk. 2-4, indeholder regler om fastsættelse af indgangsværdier for opgørelsen af skattemæssige afskrivninger på driftsmidler, bygninger og installationer, som elselskabet ejer forud for tidspunktet for overgang til skattepligt.

Det skattemæssige afskrivningsgrundlag for driftsmidler, som elselskabet ejer forud for overgangen til skattepligt den 1. januar 2000, skal opgøres til anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Dermed korrigeres anskaffelsessummen for levetidsforringelsen.

Alternativt kan indgangsværdien for driftsmidler eller grupper af driftsmidler i stedet opgøres som genanskaffelsesværdien korrigeret for restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger. Denne opgørelsesmetode sigter mod at ramme en indgangsværdi, der svarer til anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Hvis restlevetiden for et driftsmiddel f. eks. er 25 år, og standardlevetiden er 40 år, indgår 25/40 af genanskaffelssummen. Dette beløb nedjusteres herefter med med et inflations/prisstigningsindeks 15 år tilbage i tiden.

Denne opgørelsesmetode følger dermed metoden, der anvendes i arbejdsgruppen vedrørende kapitalforhold. Gruppen fungerer under Energistyrelsens ledelse, og har deltagelse af repræsentanter fra elsektoren. I den foreløbige opgørelse af åbningsbalancerne for den del af elsektoren, der er omfattet af arbejdsgruppens område, har Danske Energiselskabers Forening leveret levetidsforudsætningerne, og Konkurrencestyrelsen har stået for inflations-/prisstigningskorrektionen ud fra et indeks, der består af ½ løn og ½ materialer.

De konkrete levetidsstandarder og inflations/prisstigningskorrektioner, der skal følges i forbindelse med opgørelsen efter genanskaffelsesprincippet, forventes fastsat i Energistyrelsens og Konkurrencestyrelsens regi.

Bygninger og installationer medregnes med værdien ved ejendomsvurderingen pr. 1. januar 2000. Ved at anvende vurderingen pr. 1. januar 2000 anvendes en vurdering, der i højere grad end vurderingen pr. 1. januar 1999 svarer til de nuværende værdier. 2000-vurderingen udmeldes i løbet af foråret og kan - i modsætning til 1999-vurderingen - påklages af elselskabet.

Med de foreslåede regler for fastsættelsen af de skattemæssige afskrivningsgrundlag lovfæstes de principper for fastlæggelse af åbningsbalancer, som fastlægges af Energistyrelsen.

I § 35 O, stk. 5, foreslås, at bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, om fastsættelse af indgangsværdier for opgørelse af fortjeneste og tab ved afhændelse af fast ejendom, værdipapirer og goodwill, der finder anvendelse ved gensidige forsikringsforeningers overgang til beskatning, tilsvarende skal finde anvendelse for elselskaber. Det foreslås dog, at der for fast ejendom anvendes vurderingen pr. 1. januar 2000 i stedet for de i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1, 2.-4. pkt., nævnte værdier.

Indgangsværdierne til brug for avanceopgørelser for aktiver/gæld, der er henholdsvis erhvervet/påtaget forud for 1. januar 2000, er i hovedtræk følgende

Fast ejendom: Ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000 træder i stedet for anskaffelsessummen.

Aktier, fordringer og gæld: Kursværdien ved begyndelsen af det første indkomstår, der er grundlaget for skatteansættelsen træder i stedet for anskaffelsessummen (henholdsvis værdien ved gældens påtagelse). Anskaffelsessummen kan dog vælges lagt til grund.

Goodwill og rettigheder: Faktiske kontantomregnede anskaffelsesum reduceret med de afskrivninger, der i alt kunne have været foretaget siden anskaffelsen.

Ved afgørelsen af, i hvilket omfang tab kan fratrækkes eller fortjeneste skal beskattes efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven eller kursgevinstloven, anvendes det faktiske anskaffelsestidspunkt, idet der dog er særlige regler for opgørelsen af tillæg efter de to førstnævnte love.

De i § 35 O, stk. 1-5, foreslåede regler finder efter stk. 6 tilsvarende anvendelse for kommuner, der efter elforsyningslovens § 4, stk. 1, vælger at udøve virksomhed med at drive eldistributionsnet eller elproduktion ved affaldsforbrænding (elnæringsvirksomhed) som en del af den kommunale forvaltning og som derfor bliver skattepligtige af indtægt ved denne virksomhed.

Da der efter den hidtil gældende skattefritagelsesbestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, ikke opstilles et krav om fuld skattepligt som betingelse for skattefrihed, kan der forekomme udenlandske elselskaber, der hidtil har været skattefri efter § 3, stk. 1, nr. 4, og som med ophævelsen af denne bestemmelse overgår til begrænset skattepligt efter selskabsskattelovens § 2. Reglerne om indgangsværdier finder tilsvarende anvendelse for disse.

De foreslåede regler i § 35 O gælder ikke for de elselskaber, der stiftes ved udskillelse af eksisterende elaktivitet i kommunerne. I disse tilfælde vil handelsværdien af de aktiver og passiver, der indskydes af kommunen i det nystiftede selskab (apportindskud), udgøre indgangsværdien i relation til såvel opgørelsen af grundlaget for skattemæssige afskrivninger som avanceopgørelser. Der er således tale om, at et nyt retssubjekt/skattesubjekt erhverver aktiver og passiver i modsætning til den situation, der foreslås reguleret i selskabsskattelovens § 35 O, hvor et og samme subjekt overgår fra at være skattefritaget til at blive skattepligtig.

En række af de decentrale kraftvarmeanlæg, der bliver skattepligtige ved lovforslaget, har en gældsbyrde, der er større end værdien af deres aktiver. Gælden kan i mange tilfælde skyldes underskud i tidligere år. Er værkets afskrivningsgrundlag ved overgangen til skattepligt mindre end gælden, kan de pågældende værker komme til at betale skat, før gælden er væk.

Det foreslås derfor i § 35 O, stk. 7, at decentrale kraftvarmeanlæg kan vælge at afskrive et beløb svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien pr. 31. december 1999 i den skattepligtige indkomst over en periode på 20 år, i stedet for at afskrive på aktiver, som værket ejer forud for overgangen til skattepligt den 1. januar 2000. Dette gælder dog kun, hvor det decentrale kraftvarmeanlæg ikke ejes af et elektricitetsværk.

Herved sikres, at de nævnte decentrale kraftvarmeanlæg kan undgå at komme til at betale skat, før gælden er væk, idet afskrivningen på nettogælden sikrer, at indkomster, som beløbsmæssigt svarer til nettogælden ikke beskattes og i stedet kan anvendes til afdrag på gælden. Vælger anlægget at afskrive på nettogælden, bortfalder den normale afskrivningsadgang på de afskrivningsberettigede aktiver, anlægget ejer forud for skattepligtens indtræden. Ved afståelse af disse aktiver skal den fulde afståelsessum, uanset aktivets art, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Nettogælden skal afskrives over en periode på 20 år. Er beløbet ikke afskrevet fuldt ud efter 20 år, bortfalder afskrivningen på den resterende del af beløbet. Den årlige afskrivning er ikke begrænset til en bestemt procentssats, hvorfor anlægget kan vælge f.eks. at afskrive det fulde beløb i indkomståret 2000.

Afskrivningen er alene maksimeret til anlæggets nettogæld pr. 31. december 1999. Ved nettogæld forstås den del af kraftvarmeanlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven.

Forslaget indebærer, at der skattemæssigt gives fradrag for underskud opstået før skattepligtens indtræden. Endvidere får anlæggene fradrag for udgifter til aktiver, som normalt ikke er fradrags- eller afskrivningsberettiget, f.eks. grundkøb og visse etableringsudgifter, i hvert fald hvis alle anlægsomkostninger er lånefinansieret. Til gengæld skal den fulde afståelsessum medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når aktiverne afstås.

Der er tale om en valgfri ordning. Der skal ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2000 foretages et bindende valg mellem at afskrive på aktiverne, der ejes forud for skattepligtens indtræden, efter de almindelige regler, eller at afskrive på nettogælden efter ovennævnte regler.

Der skal afskrives efter de almindelige regler på aktiver, som anskaffes efter skattepligtens indtræden, og der er ikke fradrag for gæld opstået efter dette tidspunkt.

Til § 3

Til nr. 1.

Det foreslås, at reglerne i fusionsskattelovens kapitel 1 finder tilsvarende anvendelse ved fusion mellem elselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e.

De elselskaber, der efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, undergives aktieselskabsbeskatning kan være organiseret på forskellig vis, f.eks. som andelsselskaber. I aktieselskabslovens kapitel 15 og anpartsselskabslovens kapitel 15 findes regler om fusion af aktie- og anpartsselskaber. Der findes ikke materielle regler om fusion af blandt andet andelsselskaber.

Elselskaber, der er omdannet til aktieselskaber efter den foreslåede § 14 i i fusionsskatteloven, og som dermed er skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, er direkte omfattet af kapitel 1.

Til nr. 2.

Da elselskaber fremover skal selskabsbeskattes efter de regler, der gælder for aktieselskaber, kan de have et ønske om at overgå til aktieselskabsformen. Det foreslås i en ny § 14 i i fusionsskatteloven at fastsætte regler for elselskabers omdannelse til aktieselskaber.

De selskaber, der efter den foreslåede bestemmelse i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, undergives aktieselskabsbeskatning kan være organiseret på forskellig vis, f.eks. som andelsselskaber eller som foreninger.

De selskabsretlige regler for omdannelse af andelsselskaber med begrænset ansvar til aktieselskaber findes i aktieselskabslovens § 135. Herudover er der ikke fastsat materielle regler, der regulerer, hvorledes en omdannelse til aktieselskab skal ske. Omdannelse af erhvervsdrivende fonde og øvrige selskabsformer kræver ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere overvejelser, før regler på det selskabsretlige område kan fastsættes.

Omdannelsen sker ved, at andelsselskabet overdrager sine samlede aktiver og passiver til et aktieselskab, hvorefter andelsselskabet opløses uden likvidation. Andelshaverne får ombyttet deres andelsbeviser med aktier i det nye selskab.

Ifølge den foreslåede § 14 i finder fusionsskattelovens kapitel 1 bortset fra formforskrifterne i § 6 tilsvarende anvendelse ved omdannelse af de ovenfor nævnte elselskaber, der indtil omdannelsen har været undergivet almindelig aktieselskabsbeskatning. I stedet for § 6 finder formskrifterne i § 13 tilsvarende anvendelse.

For visse af de omhandlede selskaber vil de gældende regler indebære, at omdannelsen udløser fuld beskatning af genvundne afskrivninger og kapitalgevinster på grundlag af den ved omdannelsen foretagne overdragelse af aktiver og passiver, ligesom andelshaverne efter de gældende regler vil blive beskattet af den ved omdannelsen foretagne afståelse af deres andelsbeviser. Anvendelsen af fusionsskattelovens §§ 8 og 11, der hviler på et succesionsprincip indebærer, at der ikke sker beskatning af selskabet og andelshaverne ved omdannelsen.

De foreslåede regler svarer til reglerne i fusionsskattelovens § 14 f om omdannelse til aktieselskaber af aktieselskabsbeskattede andelsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2, 3 a og 4.

Til nr. 3 og 4.

Eldistributionsselskaberne skal som led i aftalen om en lovreform for elsektoren opdeles (spaltes) i handelsvirksomheder, netvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder.

Det foreslås derfor, at der i fusionsskattelovens § 15 a som stk. 5 indsættes en bestemmelse om, at reglerne i kapitel 4 finder tilsvarende anvendelse ved spaltning af elselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, jf. lovforslagets § 1, nr. 1. Det er en betingelse, at det eller de modtagende elselskaber beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e.

De selskaber, der efter den gældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, kan opnå tilladelse til at anvende fusionsskattelovens regler om spaltning, er selskaber, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat i fusionsdirektivets artikel 3. For Danmarks vedkommende vil det sige aktie- og anpartsselskaber.

De selskabsretlige regler for spaltning af aktieselskaber findes i aktieselskabslovens § 136. Herudover findes der ikke materielle regler om spaltning.

Ved spaltning forstås i henhold til fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, den transaktion, hvorved et selskab overfører en del af eller samtlige sine aktiver eller passiver til et eller flere eksisterende eller nye selskaber ved i henhold til en pro rata-regel at tildele sine selskabsdeltagere aktier (eller anparter) i det eller de modtagende selskaber og eventuelt en kontant udligningssum på højst 10 pct. af disse værdipapirers pålydende værdi eller, når der ikke eksisterer en pålydende værdi, deres bogførte værdi.

En spaltning kan efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 2, gennemføres, uden at det indskydende selskab ophører. I så fald skal de aktiver og passiver, der overføres til det modtagende selskab eller til hvert af de modtagende selskaber, ifølge § 15 a, stk. 3, udgøre en gren af en virksomhed, jf. reglerne vedrørende tilførsel af aktiver i § 15 c, stk. 2. Afgørelsen af, om denne betingelse er opfyldt vil blive vurderet i forbindelse med en eventuel ansøgning om spaltning.

De modtagende elselskaber kan i forbindelse med spaltningen bevare deres status som skattepligtige efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, eller ændre status til aktieselskaber, der er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Da selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1, og den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattes efter de samme hovedprincipper (selskabsbeskatning) udløser statusskiftet ikke ophørsbeskatning efter selskabsskatteloven, jf. denne lovs § 5 C.

Da selskaberne også kan tænkes at ville foretage opdelingen i handelsvirksomheder, netvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder ved en tilførsel af aktiver, hvorved de modtagende selskaber bliver datterselskaber, foreslås det endvidere, at der i fusionsskattelovens § 15 c som stk. 3 indsættes en bestemmelse om, at reglerne i kapitel 5 finder tilsvarende anvendelse ved tilførsel af aktiver, der foretages af de i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e, beskattede elselskaber, dog under forudsætning af, at det modtagende selskab beskattes i henhold til selskabsskattelovens § 1, stk 1, nr. 1, eller § 1, stk. 1, nr. 2 e.

De selskaber, der efter den gældende bestemmelse i fusionsskattelovens § 15 c, stk. 1, kan opnå tilladelse til at anvende lovens regler om skattefri tilførsel af aktiver, er selskaber, der er omfattet af begrebet selskab i en medlemsstat, jf. nærmere ovenfor. Ved tilførsel af aktiver forstås den transaktion, hvorved et selskab uden at være opløst tilfører den samlede eller en eller flere grene af sin virksomhed til et andet selskab mod at få tildelt aktier eller anparter i det modtagende selskabs kapital. Ved en gren af en virksomhed forstås alle aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, det vil sige en samlet enhed, som kan fungere ved hjælp af egne midler.

Det er efter fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, og § 15 c, stk. 1, som ændret ved lov nr. 166 af 24. marts 1999, en betingelse for anvendelse af reglerne, at der er opnået tilladelse fra skatteministeren. Skatteministeren kan, jf. fusionsskattelovens § 15 e, bemyndige de statslige eller de kommunale skattemyndigheder til at træffe afgørelse efter loven. Det er tanken ved udlægningsbekendtgørelse enten at udlægge kompetencen til at træffe afgørelser efter § 15 a og § 15 c til told- og skatteregionerne eller Told- og Skattestyrelsen. Den myndighed, der får udlagt kompetencen til at give tilladelse skal - som hidtil Ligningsrådet - først tage stilling til, om den transaktion, der ønskes foretaget, er en spaltning, som defineret i lovens § 15 a, stk. 2, eller en tilførsel af aktiver, som defineret i lovens § 15 c, stk. 2. Hvis transaktionen ikke falder ind under definitionen på henholdsvis spaltning eller tilførsel af aktiver, kan myndigheden ikke give tilladelse til anvendelse af lovens regler.

Bestemmelserne i fusionsskattelovens § 15 a, stk. 1, og § 15 c, stk. 1, om tilladelse til spaltning og tilførsel af aktiver skal forstås i overensstemmelse med fusionsdirektivets artikel 11, stk. 1, litra a. Den myndighed, der får tillagt kompetencen til at give tilladelse, kan således - som hidtil Ligningsrådet - afvise at give tilladelse til anvendelse af lovens regler, hvis en spaltning eller en tilførsel af aktiver må antages at have skatteunddragelse eller skatteundgåelse som sit hovedformål eller et af hovedformålene. Myndigheden kan - som det mindre i det mere - fastsætte særlige vilkår for spaltningen eller tilførslen af aktiver med henblik på at imødegå skatteunddragelse eller skatteundgåelse. Det må bero på en konkret vurdering under hensyn til den til enhver tid gældende skattelovgivning, om en spaltning eller en tilførsel af aktiver må antages at have skatteunddragelse eller skatteundgåelse som sit hovedformål eller som et af hovedformålene. Det må i givet fald bero på en konkret vurdering, om ansøgningen må afvises, eller om det er tilstrækkeligt at fastsætte særlige vilkår, og hvilke vilkår, der må anses for nødvendige og tilstrækkelige. Afgørelsen kan indbringes for Landsskatteretten, hvis afgørelse kan indbringes for domstolene.

Til § 4

Efter § 4 foreslås elselskaber, der er skattepligtige efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven, omfattet af reglerne i kildeskattelovens § 65 om indeholdelse af udbytteskat.

Til § 5

Som konsekvens af elselskabers overgang til almindelig indkomstskattepligt foreslås det at ophæve muligheden for, at vedkommende kommunalbestyrelse og amtsråd efter § 8, stk. 1, litra d, i lov om beskatning til kommunerne af faste ejendomme kan fritage elektricitetsværker for kommunal og amtskommunal grundskyld.

Ophævelse af denne mulighed indebærer, at de hidtil meddelte fritagelser må anses for bortfaldet.

Til § 6

Ved bestemmelsen foreslås det, at elselskaber, der er skattepligtige efter den foreslåede § 1, stk. 1, nr. 2 e, i selskabsskatteloven, i henseende til beskatning af konkursindkomst behandles efter de for aktieselskaber gældende regler.

Til § 8

Når udbytte oppebæres af personer, beskattes det som aktieindkomst efter reglerne i personskatteloven. Det foreslås også at skulle gælde udbytte fra elselskaber omfattet af den foreslåede bestemmelse i selskabskattelovens § 1, stk. 1, nr. 2 e. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at disse elselskabers indkomster efter lovforslaget undergives almindelig selskabsbeskatning.

Til § 9

Til stk. 1.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, og at den skal have virkning fra og med 1. januar 2000. De hidtil skattefri elselskaber har ikke haft noget indkomstår, men elprisåret følger kalenderåret.

Til stk. 2.

Den hidtil gældende skattefritagelsesbestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, indebærer, at elektricitetsværker, der har andre aktiviteter end aktivitet med at fremstille og fordele elektricitet, de såkaldte sideordnede aktiviteter, bliver skattepligtige. Skattepligten omfatter i givet fald alle elektricitetsværkets indtægter, også indtægt ved kerneaktiviteten med at fremstille og fordele elektricitet.

Told- og Skattestyrelsen har iværksat en undersøgelse af, i hvilket omfang betingelserne for skattefrihed i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, er opfyldt. Den verserende undersøgelse og spørgsmålet om rækkevidden af skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, som i sidste instans vil kunne bero på Højesterets afgørelse, bevirker, at der i en årrække vil være uklarhed med hensyn til de skattemæssige indgangsværdier, ligesom der vil kunne være tale om store uligheder indenfor sektoren med hensyn til de skattemæssige konsekvenser af de omstruktureringer, elsektoren skal foretage som følge af den i foråret 1999 vedtagne elforsyningslov, og som store dele af sektoren allerede har foretaget eller påbegyndt i løbet af 1999. Hertil kommer uligheder som følge af, at egentlige kommunale elværker, der er en del af den kommunale forvaltning, er ubetinget skattefritagne efter skattefritagelsen for kommuner i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 2, uanset at der er udøvet sideordnede aktiviteter.

Disse forhold har ført til, at det er fundet hensigtsmæssigt at foreslå, at elektricitetsværker, der har anvendt skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, ikke bliver skattepligtige for tiden før 1. januar 2000 på grund af, at der er udøvet sideordnet aktiviteter m.v. Herved opnås også en løsning på den regelkonflikt, der er opstået som følge af, at lovgiver ved lov nr. 409 af 14. juni 1995 har fastsat regler i elforsyningsloven, som gav elselskaberne lov til at optjene et overskud til investering i nærmere angivne sideordnede aktiviteter og herunder direkte pålagde selskaberne visse elbesparende opgaver, hvorved lovgiver ud fra energipolitiske hensyn vedtog regler, der var uforenelige med den gældende skattefritagelsesbestemmelse i selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4. Der vil såvel for Told- og Skattestyrelsen som de involverede virksomheder være betydelige ressourcer forbundet med at undersøge og opgøre konsekvenserne af skattepligt vedrørende såvel kerneaktivitet som sideordnet aktivitet. Begge former for aktivitet foreslås derfor undtaget for skattepligt for tiden før 1. januar 2000.

Elektricitetsværker, der har anvendt selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 4, og som med den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, bliver de facto skattefri for tiden før 1. januar 2000, kan anvende de indgangsværdier, som ved lovforslagets § 1, nr. 10, foreslås indsat i selskabsskattelovens § 35 O.

Til stk. 3.

Efter § 97, stk. 2, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning er det en betingelse for meddelelse af bevilling til netvirksomheder, at direkte eller indirekte ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der den 29. april 1999 besiddes af netvirksomheden eller af virksomheder, der direkte eller indirekte besidder ejerandele i netvirksomheden, overføres til netvirksomheden, således at denne direkte besidder de pågældende ejerandele. Tilsvarende gælder for meddelelse af bevilling til transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder.

For at muliggøre en sådan overførsel af ejerandele til netvirksomheden, uden at dette udløser skat, foreslås det, at ejerandele i elproduktionsvirksomheder, transmissionsvirksomheder, systemansvarlige virksomheder og forsyningspligtige virksomheder, der efter ovennævnte bestemmelser i lov om elforsyning skal overføres til netvirksomheder, kan overføres med skattemæssig succession efter principperne i fusionsskattelovens § 8.

Efter principperne i fusionsskattelovens § 8 vil ejerandelene blandt andet blive behandlet ved opgørelsen af netvirksomhedens skattepligtige indkomst, som om de var anskaffet af netvirksomheden på de tidspunkter, hvor de er erhvervet af elproduktionsvirksomheden m.fl., og for de anskaffelsessummer, hvortil de er erhvervet af elproduktionsvirksomheden m.fl. Hvis elproduktionsvirksomheden m.fl. har anskaffet ejerandelene som led i næring, vil netvirksomheden tilsvarende blive anset for at have anskaffet ejerandelene som led i næring.

Har virksomheden, som overfører ejerandelene til netvirksomheden, anvendt de foreslåede bestemmelser i selskabsskattelovens § 35 O, er det disse anskaffelsessummer og anskaffelsestidspunkter m.v., netvirksomheden succederer i efter den foreslåede § 9, stk. 3.

Til stk. 4.

I § 1, nr. 9, i forslag til lov om ændring af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning (L 139) fremsat den 7. december 1999 foreslås indsat et nyt stk. 2 i § 102 i lov om elforsyning. Efter bestemmelsen kan miljø- og energiministeren fastsætte regler om, at net- og transmissionsvirksomheder inden udarbejdelsen af åbningsbalancerne efter § 100, herunder i forbindelse med opdelingen af eksisterende virksomheder, under iagttagelse af markedsøkonomiske principper kan overføre aktiver til elproduktionsvirksomheder og forsyningspligtige virksomheder med henblik på at sikre, at disse virksomheder er i besiddelse af et tilstrækkeligt kapitalgrundlag for den fremtidige drift.

Efter bemærkningerne til bestemmelsen forventes tilførslen af aktiver at ske ved, at net- og transmissionsvirksomhederne optager lån og overfører låneprovenuet til de pågældende elproduktionsvirksomheder eller forsyningspligtige virksomheder.

For at muliggøre en sådan overførsel af midler fra en net- eller transmissionsvirksomhed til en elproduktions- eller forsyningspligtig virksomhed, uden at dette udløser skat, foreslås det, at en overførsel efter den foreslåede bestemmelse i § 102, stk. 2, i lov om elforsyning kan ske uden skattemæssige konsekvenser for elproduktionsvirksomheden eller den forsyningspligtige virksomhed.

Til stk. 5.

I § 1, nr. 6, i forslag til lov om ændring af lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning (L 139) fremsat den 7. december 1999 foreslås indsat et nyt pkt. i § 69, stk. 1, i lov om elforsyning. Efter bestemmelsen kan der ved prisfastsættelsen for en kollektiv elforsyningsvirksomheds ydelser tages hensyn til, at virksomheden lider et tab som følge af, at den hæfter for gældsforpligtelser i medfør af den foreslåede § 46, stk. 3, i lov om elforsyning eller hæfter for en anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser.

Indregningen af tabet i prisen for ydelserne vil give sig udslag i en forhøjelse af virksomhedens skattepligtige indtægt, mens der efter de gældende regler ikke nødvendigvis er fradragsret for de udgifter, som den pågældende kollektive elforsyningsvirksomhed afholder (dvs. renter og afdrag på f.eks. en anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser).

Det foreslås derfor, at tab opstået ved, at en kollektiv elforsyningsvirksomhed hæfter for gældsforpligtelser i medfør af den foreslåede § 46, stk. 3, i lov om elforsyning eller hæfter for en anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser, og som efter den foreslåede bestemmelse i § 69, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning, indregnes i priserne for ydelser fra den kollektive elforsyningsvirksomhed, kan fradrages ved opgørelsen af den kollektive elforsyningsvirksomheds skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori tabet konstateres.

Begrebet »kollektive elforsyningsvirksomheder« skal forestås i overensstemmelse med § 5 i lov om elforsyning, jf. lov nr. 375 af 2. juni 1999. § 5 i lov om elforsyning definerer en kollektiv elforsyningsvirksomhed som en offentlig eller privat ejet virksomhed med bevilling, som på offentligt regulerede vilkår har til formål at udføre aktiviteter som net-, transmissions-, forsyningspligtig eller systemansvarlig virksomhed.

Den kollektive elforsyningsvirksomhed kan efter 2. led i den foreslåede bestemmelse i § 69, stk. 1, 2. pkt., i lov om elforsyning hæfte for en anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser, når gælden er stiftet inden lovens ikrafttræden. Lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning forventes at træde i kraft den 1. januar 2000. Som en følge heraf kan tab opstået ved, at den kollektive elforsyningsvirksomhed hæfter for en anden elforsyningsvirksomheds gældsforpligtelser, kun fratrækkes efter nærværende lovforslags § 9, stk. 5, når gælden er stiftet inden 1. januar 2000.

§ 9. De i § 1, stk. 1, nr. 6, og § 2, stk. 1, litra a, b og f, nævnte selskaber og foreninger m.v. kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige.

»De selskaber og foreninger m.v., der er nævnt i § 1, stk. 1, nr. 6, § 2, stk. 1, litra a, b og f, og § 3, stk. 7, kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kun fratrække udgifter, som vedrører de indkomstkilder, hvis indtægter er skattepligtige.«.

---

§ 11. Hvis et selskab eller en forening

er omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b,

---

6. I § 11, stk. 1, nr. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 c, 3 a-5 b« til: » § 1, stk. 1, nr. 1-2 e, 3 a-5 b«.

Bilag

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 13. Til den skattepligtige indkomst medregnes ikke

---

2) Udbytte, som de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d, 3 a-5 og 5 b, nævnte selskaber og foreninger m.v. modtager af aktie eller andele i selskaber omfattet af § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, eller selskaber hjemmehørende i udlandet.

7. I § 13, stk. 1, nr. 2, ændres »nr. 1 - 2 d« til: »nr. 1 - 2 e«.

---

§ 17. Indkomstskatten for de i § 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6, nævnte aktieselskaber og foreninger m.v. udgør 32 pct. af den skattepligtige indkomst.

8. I § 17, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 d og 3 a-6« til : »§ 1, stk. 1, nr. 1-2 e, 3 a- 6, og § 3, stk. 7, «.

§ 31. ---

Stk. 4. Reglerne i stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse på

9. I § 31, stk. 4, indsættes efter nr. 4 som nyt nummer

1) Selskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2.

»5. Elselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 e.«.

2) Sparekasser, andelskasser eller sammenslutninger af andelskasser efter kapitel 4 D i lov om banker og sparekasser m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 2 a.

Nr. 5-8 bliver herefter nr. 6-9.

3) Post Danmark.

4) DSB.

5) Brugsforeninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 3 a.

6) Foreninger som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 4.

7) Gensidige forsikringsforeninger samt andre selskaber, foreninger m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.

8) Institutter m.v. som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 5.

10. Efter § 35 N indsættes

»§ 35 O. For elselskaber (elektricitetsværker), der fra og med 1. januar 2000 overgår til beskatning efter § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, eller § 2, jf. § 1, stk. 1, nr. 1 eller 2 e, fra skattefrihed efter § 3, stk. 1, nr. 4, finder overgangsbestemmelserne i stk. 2-5 anvendelse.

Stk. 2. Maskiner, inventar og lignende driftsmidler samt skibe, som elselskabet ejer forud for den 1. januar 2000, indgår i saldoværdien efter afskrivningslovens regler med anskaffelsessummen nedskrevet med den tekniske værdiforringelse. Afskrivning kan i stedet foretages på grundlag af genanskaffelsesværdien korrigeret for restlevetid og korrigeret for inflation/prisstigninger.

Stk. 3. På bygninger, der er afskrivningsberettigede efter afskrivningslovens regler, eller på installationer heri, og som er anskaffet eller fuldført før den 1. januar 2000, foretages afskrivning på grundlag af den værdi, hvormed bygningen eller installationen indgår i ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000.

Stk. 4. I ikke-afskrivningsberettigede bygninger foretages afskrivning på afskrivningsberettigede installationer, som er anskaffet eller fuldført før den 1. januar 2000, på grundlag af den værdi, hvormed installationen skønnes at indgå i ejendomsværdien ved vurderingen pr. 1. januar 2000.

Stk. 5. Ved opgørelse af fortjeneste eller tab efter ejendomsavancebeskatningsloven, aktieavancebeskatningsloven, kursgevinstloven eller afskrivningslovens §§ 39 eller 40 finder bestemmelserne i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1-4, tilsvarende anvendelse, når aktivet eller gælden er erhvervet henholdsvis påtaget forud for den 1. januar 2000. For fast ejendom træder ejendomsværdien pr. 1. januar 2000 i stedet for de værdier, der er nævnt i selskabsskattelovens § 35 K, stk. 1, 2.-4. pkt.

Stk. 6. For kommuner, der fra den 1. januar 2000 bliver skattepligtige af indtægt ved erhvervsmæssig virksomhed med at drive eldistributionsnet og produktion af elektricitet ved afbrænding af affald efter selskabsskattelovens § 3, stk. 7, anvendes reglerne i stk. 1-5 på aktiver og passiver vedrørende denne virksomhed.

Stk. 7. Decentrale kraftvarmeanlæg, jf. § 5 i lov nr. 375 af 2. juni1999 om elforsyning, som ikke ejes af et elektricitetsværk, kan afskrive et beløb svarende til den del af nettogælden, der kan henføres til kraftvarmeanlægget, opgjort til kursværdien pr. 31. december 1999 i den skattepligtige indkomst over en periode på 20 år fra skattepligtens indtræden, i stedet for at afskrive på aktiver, som anlægget ejer forud for overgangen til skattepligt den 1. januar 2000. Det skal ved indgivelse af selvangivelse for indkomståret 2000 bindende tilkendegives, om der ønskes at afskrive et beløb svarende til nettogælden efter 1. pkt. Ved nettogæld forstås den del af anlæggets samlede gæld, som overstiger anlæggets fordringer omfattet af kursgevinstloven og værdipapirer omfattet af aktieavancebeskatningsloven. Ved senere afståelse af aktiver, som kraftvarmeanlægget ejede forud for den 1. januar 2000, medregnes den fulde afståelsessum, uanset aktivets art, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.«.

§ 65. I forbindelse med enhver vedtagelse om udbetaling eller godskrivning af udbytte af aktier eller andele i selskaber eller foreninger m.v. omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4, skal vedkommende selskab eller forening m.v. indeholde 25 pct. af det samlede udbytte, medmindre andet er fastsat i medfør af stk. 4 eller følger af stk. 5 og 6.

1. I § 65, stk. 1, 1. pkt., ændres »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2 og 4» til: »selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, 2, 2 e og 4».

---

Fremsat den 16. december 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige skattelove

(Elselskabers overgang til almindelig skattepligt m.v. - elreformen)