Forslag til Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

Bilag

§ 1

I Lov om dansk indfødsret, jf. lovbekendtgørelse nr. 28 af 15. januar 1999, foretages følgende ændringer

1. § 3 affattes således

»§ 3. En udlænding, som er ustraffet og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og som har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver dansk indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte 23. år, over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive erklæring herom.

Stk. 2. En person, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter stk. 1. Hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen, kan ny erklæring afgives inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år.

Stk. 3. Er riget i krig, kan borger i en fjendtlig stat ikke erhverve indfødsret i medfør af denne paragraf. Det samme gælder den, der ikke har statsborgerret i nogen stat, men senest har været statsborger i en fjendtlig stat.«

2. I § 4 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. En person, som er udvist ved dom, kan ikke erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter stk. 1. Det samme gælder, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning.«

3. § 10 B, 2. pkt., affattes således

»Bestemmelserne i § 4, stk. 2, og § 5 finder tilsvarende anvendelse.«

4. § 10 C, 2. pkt., affattes således

»Bestemmelserne i § 4, stk. 2, og § 5 finder tilsvarende anvendelse.«

5. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Til brug for konstateringen af, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3, 4, 10 B og 10 C, kan den myndighed, der modtager erklæringen, indhente oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregister.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets formål og baggrund

Formålet med lovforslaget er at ændre reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring, således at unge udlændinge, der har begået kriminalitet, ikke længere får adgang til at opnå dansk indfødsret ved at afgive erklæring over for statsamtet.

Baggrunden for lovforslaget er, at der i den senere tid har været megen debat om det forhold, at unge udlændinge, der er sigtet eller dømt for kriminalitet, har mulighed for at få dansk statsborgerskab ved erklæring. Dette skyldes, at der efter erklæringsreglerne ikke stilles krav med hensyn til kriminalitet.

Det findes ikke rigtigt, at unge udlændinge, der har begået kriminalitet, herunder eventuelt grov kriminalitet, kan få dansk indfødsret ved erklæring. Disse unge må ligesom andre udlændinge henvises til at søge om dansk indfødsret ved naturalisation. I retningslinierne vedrørende naturalisation stilles en række krav til ansøgerne, bl.a. med hensyn til kriminalitet.

De øvrige erklæringsregler i indfødsretsloven (om adgangen for tidligere danske statsborgere og for nordiske statsborgere til at erhverve dansk indfødsret ved erklæring) ændres ikke, men det præciseres i lovteksten, at en person, der er dømt til udvisning, ikke kan få dansk statsborgerskab ved afgivelse af erklæring.

2. Gældende ret

Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3 kan en udlænding, som har haft ophold her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverve dansk indfødsret ved at afgive erklæring herom over for statsamtet. Erklæringen skal afgives mellem det fyldte 18. år og det fyldte 23. år.

Udover alderskravet stilles der således kun krav vedrørende den periode, den erklærende skal have opholdt sig i Danmark.

Bestemmelsen fik sin nuværende affattelse ved lov nr. 1018 af 23. december 1998. I den forbindelse blev den alder, hvorfra indfødsret kan erhverves ved erklæring, generelt nedsat til 18 år fra 21 år.

Der findes også andre erklæringsregler i indfødsretsloven. Således kan tidligere danske statsborgere samt personer, der har statsborgerskab i et af de andre nordiske lande, få dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring.

Efter § 4 kan en tidligere dansk statsborger, der har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, få dansk statsborgerskab ved erklæring efter at have boet her i 2 år. Dette gælder dog kun, såfremt den pågældende mister sit fremmede statsborgerskab ved erhvervelsen af dansk indfødsret.

Efter § 10 B kan en nordisk statsborger erhverve dansk indfødsret ved afgivelse af erklæring. Det er bl.a. en betingelse, at den pågældende har haft fast bopæl her i riget i de sidste 7 år og ikke i løbet af denne periode er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles hermed.

Endelig kan en person, der tidligere har haft dansk statsborgerskab, og som derefter vedblivende har været statsborger i et andet nordisk land, erhverve dansk indfødsret ved at afgive erklæring efter indfødsretslovens § 10 C. Det er alene en forudsætning, at den pågældende har taget fast bopæl i Danmark.

Bestemmelserne i § 10 B og § 10 C fremgår direkte af en overenskomst om statsborgerret, som Danmark har indgået med de øvrige nordiske lande.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslaget skønnes ikke at medføre økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige af betydning.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

De personer, der efter forslaget ikke kan afgive erklæring, men som er henvist til at indgive ansøgning om naturalisation, skal betale et gebyr på 1.000 kr. for behandlingen af naturalisationsansøgningen, jf. herved indfødsretslovens § 12, stk. 1, og bekendtgørelse nr. 162 af 7. marts 1995. Erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring skal fortsat være gebyrfri.

Lovforslaget har ingen miljømæsige konsekvenser og indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Nej

Nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at kun personer, der er ustraffede og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, skal kunne erhverve dansk indfødsret ved at afgive erklæring efter § 3.

Dette skal forstås sådan, at der ikke i Det Centrale Kriminalregister må være anført afgørelser om strafbare forhold, som betyder, at den pågældende er fundet skyldig i en lovovertrædelse eller idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9. De afgørelser, der er til hinder for erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring, er således navnlig bødestraf, betinget eller ubetinget frihedsstraf, tiltalefrafald, advarsler samt domme, hvor den pågældende er fundet skyldig, men hvor straffen er bortfaldet. Foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9 vedrører psykisk afvigende lovovertrædere. Typisk idømmes sådanne lovovertrædere ikke straf, men i stedet en foranstaltning (f.eks. om behandling eller anbringelse på psykiatrisk hospital) efter straffelovens § 68 og § 69, hvis en sådan foranstaltning er formålstjenlig for at forebygge yderligere lovovertrædelser. Under visse betingelser kan farlige kriminelle endvidere idømmes forvaring (dvs. en tidsubestemt frihedsberøvelse) efter straffelovens § 70.

Afgørelser vedrørende overtrædelse af bl.a. straffeloven, våbenloven og lov om euforiserende stoffer registreres altid i Kriminalregisteret. Bøder for f.eks. overtrædelse af færdselslovens regler om vigepligt og hastighedsbestemmelser, spiritus- og promillekørsel, kørsel uden førerret m.v. registreres også altid uanset bødestørrelsen.

Der er imidlertid også afgørelser, der ikke indberettes til registeret. De afgørelser, som ikke indberettes, skal ikke være til hinder for erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring efter § 3.

De afgørelser, der ikke indberettes, er bøder på under 1.000 kr. for forskellige særlovsovertrædelser, herunder bøder for visse overtrædelser af færdselsloven, f.eks. undladelse af at anvende sikkerhedssele eller styrthjelm eller kørsel uden cykellygte. Bøder på under 1.000 kr. vil dog blive registreret, hvis der er tale om et nedsat bødebeløb, og normalbøden udgør 1.000 kr. eller derover.

Oplysningerne i Kriminalregisteret opbevares normalt i mindst 10 år. Advarsler samt visse bøder for f.eks. overtrædelser af færdselsloven slettes dog efter 5 år.

Det betyder, at f.eks. en person, der som 17-årig har fået en advarsel for overtrædelse af lov om euforiserende stoffer, vil kunne få dansk indfødsret ved erklæring som 22-årig, når oplysningerne om advarslen er slettet fra Kriminalregisteret.

Som nævnt skal en person, der er fundet skyldig i en lovovertrædelse og registreret med én af de ovenfor nævnte afgørelser i Kriminalregisteret, ikke kunne erhverve dansk indfødsret ved at afgive erklæring over for statsamtet. Kravet om, at den erklærende skal være ustraffet, henviser således til Kriminalregisterets registreringer om den pågældende. Der er ikke overladt noget skøn til myndighederne, idet det alene ud fra oplysningerne fra Kriminalregisteret kan konstateres, om den pågældende opfylder betingelserne for at opnå dansk indfødsret ved erklæring.

Kan den pågældende ikke erhverve dansk indfødsret ved erklæring, må vedkommende i stedet henvises til at indgive ansøgning om naturalisation.

Særligt for så vidt angår statsløse personer kan oplyses, at Danmark har tiltrådt FN-konventionen af 30. august 1961 om begrænsning af statsløshed, hvorefter der i visse tilfælde skal meddeles statsborgerskab til statsløse personer. Det gælder for personer, som er født her i riget og altid har været statsløse. Hvis ansøgning om statsborgerskab indgives mellem det fyldte 18. og det 21. år, har en sådan person krav på at opnå dansk statsborgerskab, hvis vedkommende har haft fast bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, herunder 5 år umiddelbart forud for ansøgningens indgivelse. Det kan dog stilles som betingelse, at den pågældende ikke er fundet skyldig i nogen forbrydelse mod statens sikkerhed eller er blevet idømt fængselsstraf på 5 år eller derover for en strafbar handling.

Såfremt en statsløs person, der efter FN-konventionen har krav på at opnå statsborgerskab, ikke opfylder betingelserne i indfødsretslovens § 3, vil den pågældende i stedet blive medtaget på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Der kan i den forbindelse bl.a. henvises til, at en tilsvarende ordning allerede i dag er etableret for så vidt angår børn, der er født som statsløse i Danmark, idet disse børn efter retningslinierne for naturalisation altid kan optages på lovforslag om indfødsrets meddelelse. Denne ordning et etableret for at opfylde kravene i FN-konventionen fra 1989 om barnets rettigheder.

En person, som er sigtet for en lovovertrædelse, der er indberettet til Kriminalregisteret, kan efter forslaget ikke erhverve dansk statsborgerskab, før det er godtgjort, at den pågældende ikke er fundet skyldig. Den erklærende kan først erhverve indfødsret, når en ankefrist (typisk 14 dage) eller en frist for omgørelse ved en højere instans af en afgørelse om påtaleopgivelse (2 måneder, jf. retsplejelovens § 724, stk. 2) er udløbet, og afgørelsen er endelig.

Hvis det viser sig, at en person, der afgiver erklæring, på erklæringstidspunktet er sigtet for en lovovertrædelse, skal statsamtet derfor afvise erklæringen. Samtidig skal statsamtet vejlede den pågældende om, at der kan afgives en ny erklæring, hvis den pågældende frifindes, eller påtale opgives, jf. retsplejelovens § 721.

Når ankefristen efter en frifindelse eller fristen for at indbringe en påtaleopgivelse for højere instans er udløbet, kan den erklærende således afgive en ny erklæring om erhvervelse af dansk statsborgerskab. Erklæring kan afgives, indtil den erklærende fylder 23 år.

Efter den almindelige regel i § 3, stk. 1, kan erklæring ikke afgives efter det fyldte 23. år. Der kan imidlertid opstå den situation, at en person bliver frifundet eller sagen opgivet kort tid før den pågældende fylder 23 år, eller efter at vedkommende er fyldt 23 år. Det foreslås på den baggrund, at det altid skal være muligt at afgive ny erklæring inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, også selv om den erklærende i mellemtiden er fyldt 23 år (forslaget til § 3, stk. 2, 2. pkt.). 1-års fristen regnes fra det tidspunkt, hvor der bliver afsagt frifindende dom eller truffet afgørelse om opgivelse af påtale. Statsamtet skal, når en erklæring afvises på grund af en sigtelse, vejlede den pågældende om 1-årsfristen.

Endelig foreslås en sproglig ændring af formuleringen af opholdskravet i § 3, således at det nu udtrykkeligt kommer til at fremgå, at den erklærende skal have haft bopæl i Danmark i 10 år for at kunne få dansk indfødsret ved erklæring. Hermed er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring af bestemmelsen, men blot en præcisering af, at opholdskravet anses for opfyldt, når den pågældende har haft bopæl her i riget i 10 år, også selv om den pågældende i perioden jævnligt har været på ferieophold og andre kortvarige ophold i udlandet. Derimod medtages ved beregningen af, om den erklærende har været ude af landet i sammenlagt mere end 1 år inden for de sidste 6 år, også almindelige ferieophold, idet alle udlandsrejser med undtagelse af f.eks. weekendophold medtages ved beregningen.

Stk. 3 svarer til det gældende stk. 2.

Til nr. 2-4

Det er Justitsministeriets opfattelse, at en person, der ved dom er udvist af Danmark, ikke længere har ophold her i landet af en sådan karakter, at forudsætningerne for erhvervelse af dansk statsborgerskab ved afgivelse af erklæring er opfyldt.

Det foreslås, at dette nu kommer til at fremgå udtrykkeligt af erklæringsreglerne i §§ 4, 10 B og 10 C. Da straffede personer efter lovforslagets § 1, nr. 1, ikke længere skal kunne erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter § 3, er det ikke nødvendigt at indsætte reglen om betydningen af udvisningsdomme i denne bestemmelse.

Det bemærkes, at en udvisningsdom er til hinder for erhvervelse af indfødsret, uanset om dommen f.eks. er under anke.

Hvis der verserer en straffesag mod den pågældende, hvor der er nedlagt påstand om udvisning, kan erklæring ikke afgives. Dette gælder også, hvis den erklærende ved sagens behandling i 1. instans er blevet frifundet for en påstand om udvisning, men sagen er under anke. Erklæring kan først afgives, når den pågældende ved endelig dom er frifundet for udvisningspåstanden.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indføres hjemmel til, at statsamterne kan indhente de oplysninger fra Kriminalregisteret, som er nødvendige for at afgøre, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring. For at statsamtet kan konstatere, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring, vil det være nødvendigt at indhente en fuldstændig udskrift fra Kriminalregisteret.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at det ikke er en forudsætning for at indhente oplysninger fra Kriminalregisteret, at den erklærende har givet sit samtykke hertil. For at forebygge misforståelser vil den erklærende dog i praksis blive anmodet om ved sin underskrift at tilkendegive sin accept af, at oplysningerne indhentes.

Til § 2

Der har været rejst spørgsmål om, hvorvidt der eventuelt kunne fastsættes en ikrafttrædelsesdato fra f.eks. lovforslagets fremsættelse.

Efter den gældende bestemmelse i indfødsretslovens § 3 vil personer, der afgiver erklæring til statsamtet, erhverve dansk statsborgerskab fra det tidspunkt, hvor statsamtet modtager erklæringen. Statsamtet kontrollerer sagens oplysninger, men der er ikke overladt noget administrativt skøn til statsamtet. Konstateres det, at den erklærende opfylder betingelserne i § 3 med hensyn til alder og ophold i Danmark, har den pågældende erhvervet dansk indfødsret med virkning fra erklæringens modtagelse i statsamtet.

Hvis en ændringslov skal have virkning fra fremsættelsen, vil det herefter ved lov blive vedtaget, at de personer, der i overensstemmelse med den nu gældende lov har erhvervet dansk statsborgerskab, alligevel ikke er blevet danske statsborgere. Man fratager således ved lov en række personer deres statsborgerskab.

I en række lande, herunder Danmark, er statsborgerretslovgivningen indrettet således, at landets borgere automatisk mister deres statsborgerskab, hvis de erhverver statsborgerskab i et andet land.

Det vil sige, at der vil være et antal af de personer, der erhverver dansk statsborgerskab i perioden fra lovforslagets fremsættelse og indtil lovens ikrafttræden, der har mistet deres oprindelige statsborgerskab. Hvis det senere ved lov bestemmes, at de alligevel ikke har fået dansk statsborgerskab, vil det betyde, at de pågældende bliver statsløse.

Fastsættelse af en virkningsdato forud for lovens vedtagelse vil således have karakter af lovgivning med tilbagevirkende kraft og kan medføre, at nogle personer bliver gjort statsløse. Det vil stride mod Danmarks internationale forpligtelser, hvis personer vilkårligt fratages deres statsborgerret.

Det foreslås derfor, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Det indebærer, at erklæringer i medfør af § 3, som fra og med denne dag modtages af statsamterne, skal behandles efter de nye regler.

§ 3. En udlænding, som har haft ophold her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver dansk indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte 23. år, over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom.

»§ 3. En udlænding, som er ustraffet og ikke er idømt foranstaltninger efter straffelovens kapitel 9, og som har haft bopæl her i riget i sammenlagt mindst 10 år, heraf sammenlagt mindst 5 år inden for de sidste 6 år, erhverver dansk indfødsret ved efter det fyldte 18. år, men inden det fyldte 23. år, over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive erklæring herom.

Stk. 2. Er riget i krig, kan borger i en fjendtlig stat ikke erhverve indfødsret i medfør af denne paragraf. Det samme gælder den, der ikke har statsborgerret i nogen stat, men senest har været statsborger i en fjendtlig stat.

Stk. 2. En person, der er sigtet for en lovovertrædelse, kan ikke erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter stk. 1. Hvis den pågældende ikke findes skyldig i lovovertrædelsen, kan ny erklæring afgives inden for 1 år efter, at der er truffet endelig afgørelse i sagen, selv om den pågældende forinden er fyldt 23 år.

Stk 3. Er riget i krig, kan borger i en fjendtlig stat ikke erhverve indfødsret i medfør af denne paragraf. Det samme gælder den, der ikke har statsborgerret i nogen stat, men senest har været statsborger i en fjendtlig stat.«

2.

2. I § 4 indsættes som stk. 2

§ 4. Har nogen, som ved fødslen har erhvervet dansk indfødsret, og som har boet her i riget indtil det fyldte 18. år, mistet indfødsretten, generhverver han, såfremt han har boet her i de sidste 2 år, indfødsretten ved over for Statsamtet, Overpræsidiet, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom. Er han statsborger i et andet land, kan erklæringen dog kun afgives, såfremt han godtgør, at han derved mister den fremmede statsborgerret.

»Stk. 2.En person, som er udvist ved dom, kan ikke erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter stk.1. Det samme gælder, hvis der verserer en sag mod den pågældende, hvor der af anklagemyndigheden er nedlagt påstand om udvisning.«

3.

3. § 10 B, 2. pkt., affattes således

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med den gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

1.

1. § 3 affattes således

§ 10 B. En statsborger i et nordisk land, som

»Bestemmelserne i § 4, stk. 2, og § 5 finder tilsvarende anvendelse.«

1) har erhvervet statsborgerret dér på anden måde end ved naturalisation,

2) er fyldt 18 år,

3) har haft fast bopæl her i riget i de sidste 7 år og

4) ikke i løbet af denne tid er idømt frihedsstraf eller foranstaltning, der kan ligestilles med frihedsstraf,

erhverver dansk indfødsret ved over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland at afgive skriftlig erklæring herom. Bestemmelsen i § 5 finder tilsvarende anvendelse.

4.

4. § 10 C, 2. pkt. affattes således

§ 10 C. Den, der har mistet dansk indfødsret og derefter vedblivende har været statsborger i et nordisk land, generhverver indfødsretten, når han efter at have taget fast bopæl her i riget over for et statsamt, Københavns Overpræsidium, Rigsombudsmanden på Færøerne eller Rigsombudsmanden i Grønland afgiver skriftlig erklæring herom. Bestemmelsen i § 5 finder tilsvarende anvendelse.

»Bestemmelserne i § 4, stk. 2, og § 5 finder tilsvarende anvendelse.«

5.

5. I § 12 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

§ 12. Ved indgivelse af ansøgning om dansk indfødsret ved naturalisation betales et gebyr på 1.000 kr. Justitsministeren fastsætter nærmere regler om gebyrets betaling og undtagelser herfra.

Stk. 2. Justitsministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelsen af denne lov.

Stk. 3. Justitsministeren kan hos skattemyndigheder og andre myndigheder indhente de oplysninger, også i elektronisk form, om ansøgere om dansk indfødsret og disses børn, som er nødvendige for at behandle ansøgningerne.

»Stk. 4. Til brug for konstateringen af, om en person kan erhverve dansk indfødsret ved erklæring efter §§ 3, 4, 10 B og 10 C, kan den myndighed, der modtager erklæringen, indhente oplysninger, også i elektronisk form, fra Det Centrale Kriminalregister.«

Stk. 4 bliver herefter stk. 5.

Stk. 4. Erklæringer om forhold, der omfattes af denne lov eller de i henhold til loven fastsatte forskrifter, herunder erklæringer afgivet til brug ved ansøgninger om indfødsret eller om bevis for indfødsret, kan kræves afgivet på tro og love.

Fremsat den 9. december 1999 af justitsministeren (Frank Jensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dansk indfødsret

(Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk indfødsret ved erklæring)