Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget (199912L00142) | DK

Lovforslag som fremsat 1999 142 Valid

Bilag 1 Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Open official source

Bilag 1

Lovforslag som fremsat 1999 142 Valid

Bilag 1 Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Open official source

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende bestemmelser

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1999 142 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Open official source

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, som ændret ved lov nr. 255 af 4. maj 1998 og lov nr. 356 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. § 108 affattes således

»§ 108. Folketingets medlemmer modtager et grundvederlag, jf. stk. 2, og et omkostningstillæg til dækning af omkostningerne i forbindelse med hvervet som folketingsmedlem, jf. stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget.

Stk. 2. Grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd).

Stk. 3. Omkostningstillægget udgør kr. 45.000 årligt for medlemmer valgt i Danmark og kr. 60.000 årligt for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.

Stk. 4. Til et ordinært medlem med fast supplerende bolig i Københavnsområdet kan der ydes godtgørelse for boligudgifter m.v., såfremt afstanden og den samlede daglige rejsetid med offentlige transportmidler mellem bopælen og Folketinget gør det rimeligt, at medlemmet vil kunne overnatte i København. Godtgørelsen udgør op til kr. 70.000 pr. år, hvoraf op til kr. 50.000 mod dokumentation udbetales til dækning af egentlige boligudgifter. Uden dokumentation kan der til et sådant medlem udbetales kr. 20.000 til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse. Til medlemmer, for hvem der vederlagsfrit af Folketinget stilles bolig til rådighed, og som opfylder betingelserne for at få godtgørelse for boligudgifter, udbetales alene kr. 20.000 årligt. Godtgørelse for egentlige boligudgifter efter 2. pkt. kan ydes i op til 3 måneder efter medlemskabets ophør.

Stk. 5. Omkostningstillægget efter stk. 3 og godtgørelsen for boligudgifter m.v. efter stk. 4 medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for de udgifter, der er forbundet med folketingsarbejdet, herunder boligudgifter m.v. Værdien af fri bolig, der stilles til rådighed af Folketinget for dettes medlemmer, jf. stk. 4, 4. pkt., medregnes ikke i den skattepligtige indkomst.

Stk. 6. Omkostningstillægget efter stk. 3 og godtgørelsen for boligudgifter m.v. efter stk. 4 er angivet i oktober 1999-niveau. Beløbene reguleres med samme procentvise ændring (1 decimal) som den procentvise ændring i det samlede forbrugerprisindeks henholdsvis forbrugerprisindeksets boligpost i forhold til juli 1999. Det regulerede beløb afrundes til hele kroner. Reguleringer sker på grundlag af indeks for januar og juli for tidsrummene 1. april 30. september og 1. oktober 31. marts. Første regulering foretages pr. 1. april 2000.

Stk. 7. Medlemmer, der ikke får godtgørelse for boligudgifter m.v. efter stk. 4, kan i nærmere bestemt omfang få dækket udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet.

Stk. 8. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om medlemmers ret til at modtage godtgørelse for boligudgifter m.v. efter stk. 4, retningslinjer for krav til dokumentation for egentlige boligudgifter og beregning af godtgørelse for udgifter til ejerbolig og lign., jf. stk. 4, 2. pkt., regler om godtgørelse for egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk. 4, sidste pkt., samt nærmere regler om dækning af medlemmernes udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet efter stk. 7.«

2. § 109, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 2. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der svarer til grundvederlag efter § 108, stk. 2, i det antal måneder, der svarer til det halve af det hele antal måneder, den pågældende senest i en sammenhængende periode har været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet. En medlemsperiode, hvor den pågældende samtidig har været medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet, medregnes kun én gang. For at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet kan indgå i beregningen af eftervederlagsperioden, skal medlemskabet ligge umiddelbart forud for folketingsperioden. Eftervederlaget ydes mindst i 12 måneder og højest i 24 måneder. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, oppebærer efter sin udtræden i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det ordinære medlems tilbagevenden eftervederlag i det halve af orlovsperiodens hele antal måneder, såfremt orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.

Stk. 3. I eftervederlaget efter stk. 2 modregnes for medlemmer fra og med den 13. måned for følgende indtægter

1) Løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand,

2) løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for staten, folkeskolen, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed,

3) løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne,

4) grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor, borgmester eller rådmand,

5) pension efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre,

6) løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning sker efter indstilling af den danske stat,

7) løn for personligt arbejde i ansættelsesforhold, som ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 6,

8) indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2,

9) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af nr. 1 eller 6,

10) udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Stk. 4. Stk. 3 gælder ikke, i det omfang der udbetales vederlag og eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Stk. 5. I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold taler derfor, kan der ved beslutning af Folketingets formand efter forhandling med næstformændene bevilges eftervederlag i yderligere indtil 12 måneder.

Stk. 6. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter de nærmere retningslinjer for beregning af eftervederlagsperioden efter stk. 2 samt bestemmelserne om modregning efter stk. 3.«

Stk. 3-10 bliver herefter stk. 7-14.

3. I § 109, stk. 8, der bliver stk. 12, ændres »stk. 3-7« til: »stk. 7-11«.

4. I § 109, stk. 9, der bliver stk. 13, indsættes efter »vederlag«: », jf. § 108, stk. 1-3,«, og som 2. pkt. indsættes

»Et midlertidigt medlem modtager endvidere godtgørelse til egentlige boligudgifter og udgifter til dobbelt husførelse efter regler fastsat af Udvalget for Forretningsordenen.«

5. I § 115 ændres »§ 108, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 108, stk. 2,«.

6. § 120 affattes således

»§ 120. Der tilkommer Folketingets formand et grundvederlag svarende til 125 pct. af grundvederlaget til ministre, jf. lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Til Folketingets formand ydes endvidere omkostningstillæg efter reglerne i § 108, stk. 3. Folketingets formand modtager ikke godtgørelse for boligudgifter m.v. efter reglerne i § 108, stk. 4.

Stk. 2. Vederlaget kan ikke oppebæres samtidig med eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.«

7. § 121 affattes således

»§ 121. Folketingets formand har ret til eftervederlag efter samme regler, som gælder for statsministeren efter lov om vederlag og pension m.v. for ministre.

Stk. 2. Eftervederlag kan ikke oppebæres samtidig med vederlag, eftervederlag eller pension i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre.«

8. Efter § 126 f indsættes som ny paragraf

»§ 126 g. Pensioner, der tilkommer medlemmer, der er udtrådt af Folketinget efter 31. december 1999, eller vil tilkomme sådanne medlemmers efterlevende ægtefæller, beregnes efter § 110 henholdsvis § 111, således at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31. december 2000, beregnes med 4/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2000 udgør 2/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg, og således at en pensionsret, der opstår i perioden 1. januar-31.december 2001, beregnes med 5/6 af den i § 126 a, stk. 2, 2. pkt., nævnte stigning, henholdsvis med personlige tillæg, der pr. 1. januar 2001 udgør 1/6 af det i § 126 a, stk. 2, 1. pkt., nævnte tillæg.«

Lovforslag som fremsat 1999 142 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Open official source

§ 1

I lov om valg til Folketinget, jf. lovbekendtgørelse nr. 488 af 11. juni 1997, som ændret ved lov nr. 255 af 4. maj 1998 og lov nr. 356 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. § 108 affattes således

Lovforslag som fremsat 1999 142 Valid

§ 2 Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Open official source

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Godtgørelsen for boligudgifter m.v. udbetales dog først fra 1. april 2000 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.

Stk. 2. Loven har ikke virkning for de folketingsmedlemmer, hvis hele funktionstid som medlem af eller formand for Folketinget ligger forud for den 1. januar 2000, samt sådanne medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund

Folketingets Præsidium har inden for det seneste år drøftet en ændring af medlemmernes vederlagsordning. Udvalget for Forretningsordenen er blevet orienteret om Præsidiets overvejelser, ligesom der har været drøftelser med finansministeren for at koordinere forslagene med regeringens forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre. (Ændring vedrørende vederlag, eftervederlag og egenpension m.v.) (L 140). Samtidig med disse 2 forslag fremsættes forslag til folketingsbeslutning om ændring af folketingsbeslutning om statsrevisorernes valg og virksomhed (B 61) samt forslag til lov om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet (L 141).

Lovforslagets hovedindhold

Forslagets væsentligste elementer er følgende

Hovedbestanddelen af medlemmernes vederlag udgøres af et grundvederlag, der ved den seneste regulering i 1986 svarede til vederlaget for borgmestre i kommuner med 20-25.000 indbyggere. I 1994 blev vederlaget for borgmestre i byer med 12.501-25.000 indbyggere ændret fra skalatrin 49 (lønramme 36) til skalatrin 51 (lønramme 38) i lønskalaen for statstjenestemænd. Det foreslås på denne baggrund at ændre satsen for folketingsmedlemmernes grundvederlag til skalatrin 51.

Medlemmerne har siden 1954 modtaget et skattefrit omkostningstillæg, der dels skal dække almindelige omkostninger forbundet med folketingshvervet, dels omkostninger i forbindelse med overnatning m.v. i København. Dets størrelse beror derfor på afstanden mellem bopælen og Christiansborg og dermed på det typiske behov for at have supplerende bolig i Københavnsområdet. Med medlemmernes adgang til fri indenlandsk transport og de generelt bedre trafikforbindelser, herunder den faste forbindelse over Storebælt, er selv fjernere boende medlemmers behov for supplerende bolig i Københavnsområdet reduceret. Det foreslås derfor, at der indføres et fælles skattefrit omkostningstillæg til alle medlemmer.

Herudover indføres en godtgørelsesordning, hvorefter der til medlemmer, der har en vis længere afstand og samlet daglig rejsetid mellem bopælen og Christiansborg, gives mulighed for, at der ydes dækning af udgifter til supplerende bolig og dobbelt husførelse. For øvrige medlemmer gives der mulighed for dækning af overnatningsudgifter ved møder i Københavnsområdet som led i folketingsarbejdet.

Specielt for privatansatte uden mulighed for orlov er eftervederlagsordningen for folketingsmedlemmerne et væsentligt led i overvejelserne om at opstille til Folketinget. Der er foreslået en forbedring af denne ordning. I dag udbetales eftervederlag svarende til grundvederlaget i mellem 6 og 12 måneder afhængig af medlemsperioden. Det foreslås, at der fremover udbetales eftervederlag i mellem 12 og 24 måneder afhængig af medlemsperioden, dog fra 13. måned med reduktion for samtidig modtaget løn, pension, indtægter fra selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. Endvidere foreslås, at midlertidige medlemmer også får ret til eftervederlag, når medlemsperioden sammenhængende har varet mindst 6 måneder.

Økonomiske konsekvenser

De årlige merudgifter til folketingsvederlag og -pension er beregnet til 30,3 mio. kr. (oktober 1999-niveau). Desuden nødvendiggør de ændrede regler en udvidelse af normeringen af Folketingets administration med et årsværk svarende til en merudgift på 0,5 mio. kr. årligt, jf. nedenfor om administrative konsekvenser.

Merudgifterne til folketingsvederlag og -pension fordeler sig på følgende måde på de enkelte dele af forslaget

Mio. kr.

Grundvederlag m.v. 16,5

Pension 5,2

Eftervederlag 6,0

Omkostningstillæg -4,4

Refusion for boligudgifter (max.) 6,4

Hotelovernatning (max.) 0,6

I alt 30,3

Det bemærkes, at pensionsudgiften, der kun kan anslås meget skønsmæssigt, først gradvis vil slå igennem. Udgifterne til eftervederlag er beregnet som den gennemsnitlige årlige udgift ved valg hvert 3. år. Ved beregningen er der set bort fra de økonomiske virkninger, forhøjelsen af vederlagssatsen får for udgifterne til de danske medlemmer af Europa-Parlamentet.

Administrative konsekvenser

Forslaget indebærer en udvidelse af de administrative opgaver i forbindelse med udbetaling af folketingsvederlag og eftervederlag i forhold til den gældende ordning. Det vil især være modregningen i eftervederlag for eventuel løn, indtægt ved selvstændig erhvervsvirksomhed, rådighedsløn, ventepenge og pension m.v. og administrationen i forbindelse med udbetaling af refusion af boligudgifter, der vil være et væsentligt merarbejde for administrationen. Det vil derfor være nødvendigt at udvide personalenormeringen i Folketingets administration.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Grundvederlaget.

Det nuværende grundvederlag er senest reguleret i 1986. Dengang svarede vederlagets størrelse til vederlaget for borgmestre i kommuner med 20.000 til 25.000 indbyggere, der svarede til skalatrin 49 i lønskalaen for statstjenestemænd. Beløbet udgør i dag kr. 377.328.

Vederlaget for borgmestre i kommuner med 12.501-25.000 indbyggere blev med virkning fra 1. januar 1994 ændret til 465.678 kr. svarende til skalatrin 51 i oktober 1999-niveau. Det foreslås, at folketingsmedlemmernes grundvederlag reguleres tilsvarende, således at det fremover også svarer til skalatrin 51.

Det bemærkes, at folketingsmedlemmerne ikke siden 1986 har haft samme udvikling i vederlagets størrelse som lønudviklingen for sammenlignelige grupper inden for staten. Med den foreslåede justering af vederlaget bliver der kompenseret herfor.

Omkostningstillægget.

Ifølge de nugældende regler modtager folketingsmedlemmer et skattefrit omkostningstillæg, som skal kompensere for de særlige udgifter, der er forbundet med hvervet som folketingsmedlem. Omkostningstillægget blev indført i 1954. Det nugældende omkostningstillæg er gradueret efter 3 geografiske zoner baseret på afstanden mellem bopælen og Folketinget. Dertil kommer et særligt tillæg til medlemmerne valgt i Grønland og på Færøerne.

Det foreslås, at det nugældende omkostningstillæg erstattes med et fælles omkostningstillæg for alle medlemmer på kr. 45.000 årligt. Dette beløb skal dække de generelle omkostninger, som alle medlemmer har såsom repræsentation, ekstra porto- og telefonudgifter, omkostninger under rejser til møder i valgkredsen samt udgifter i forbindelse med ophold i København under møder. Det særlige tillæg for medlemmer valgt på Færøerne og i Grønland opretholdes og udgør kr. 15.000 årligt. Omkostningstillægget medregnes fortsat ikke i den skattepligtige indkomst, og der kan fortsat ikke foretages fradrag i den skattepligtige indtægt for de med folketingsarbejdet forbundne omkostninger.

Omkostningstillægget blev indført ved ændringen af valgloven i 1954, idet der var fremkommet kritik af, at halvdelen af medlemmernes vederlag på det tidspunkt var skattefrit. Valglovsændringen i 1954 indebar, at medlemmerne fik et skattepligtigt grundvederlag og et skattefrit omkostningstillæg, hvis størrelse var afhængig af afstanden fra Folketinget til medlemmernes folkeregisteradresse. Omkostningstillægget skulle dække de omkostninger, der var forbundet med hvervet som folketingsmedlem. Det fremgår af forhandlingerne under forslagets 1. behandling i Tinget (FT 1953-54, sp. 5779-5781), at omkostningstillægget skulle dække almindelige repræsentationsudgifter, som hvervet som medlem af Folketinget medfører, samt udgifter til porto og telefonsamtaler m.v. Dertil kom omkostninger ved rejser til møder i valgkredsen og udgifter i forbindelse med modtagelse af vælgere i København. Endelig skulle omkostningstillægget også dække udgifter under rejse til og ophold i København under møder i folketingssamlingerne og udgifter i forbindelse med møder i Folketinget uden for folketingssamlingerne, f.eks. møder i stående udvalg og gruppemøder. Omkostningstillægget blev gjort skattefrit, fordi det dels skulle dække omkostningerne i forbindelse med dobbelt husførelse, og dels fordi det skulle dække repræsentationsudgifter, som for en række andre borgere kunne fradrages i den skattepligtige indkomst, ligesom en række borgere i kraft af deres erhverv f. eks. journalister, præster, jordemødre, rejsemontører etc. dengang havde ret til et udokumenteret fradrag. Størrelsen af omkostningstillæggets grundbeløb er ændret flere gange siden 1954. Det skyldes stærkt forøgede telefonudgifter og øgede udgifter i forbindelse med tiltagende møde- og rejseaktivitet, der bl.a. er blevet muliggjort af flyforbindelserne.

Det foreslåede skattefri omkostningstillæg på kr. 45.000 til alle medlemmer skal sammenholdes med det nuværende omkostningstillæg på kr. 38.029 til medlemmer med bopæl i Københavnsområdet. Dette beløb har ikke været reguleret siden 1991, og det skønnes ikke at være tilstrækkeligt til at dække de almindelige omkostninger, der er forbundet med folketingsarbejdet i dag. Det har været overvejet at gøre omkostningstillægget skattepligtigt under forudsætning af, at det beløb, det enkelte medlem modtager, skulle svare til et beløb på ca. 45.000 kr. til alle medlemmer. Det er dog blevet besluttet at foreslå at bibeholde den hidtil gældende ordning med et skattefrit tillæg. En sådan ordning vil også sikre, at alle medlemmer, der betaler skat i Danmark, vil blive stillet lige.

I henhold til Folketingets rejseregler har medlemmerne i forbindelse med varetagelsen af det politiske arbejde ret til fri indenlandsk transport med offentlige transportmidler, herunder lufthavnsbus og -taxa. Medlemmerne har endvidere ret til fri biloverførsel med indenlandske færger og til vederlagsfrit at benytte broer, hvor der kræves broafgift. Herudover afholder Folketinget medlemmernes udgifter til taxakørsel efter en række særlige bestemmelser i forbindelse med rejser til og fra København. Folketinget afholder derimod ikke udgifter til medlemmernes indenlandske kørsel i egen bil. Medlemmerne modtager fra DSB et frikort, der giver ret til fri befordring på 1. klasse samt fri biloverførsel med Scandlines indenlandske færger, og et HT-frikort.

Godtgørelse for boligudgifter.

På trods af de forbedrede rejsemuligheder vil der stadig være medlemmer med behov for en supplerende bolig i København. Afgørelsen heraf vil bero på en vurdering af afstanden og rejsetiden mellem bopælen og Christiansborg.

Det foreslås, at der for denne gruppe indføres en ordning, hvorefter medlemmer med en fast bolig i Københavnsområdet kan modtage en godtgørelse til denne supplerende bolig og dobbelt husførelse, hvis afstanden og den samlede rejsetid mellem bopælen og Folketinget gør det rimeligt, at medlemmet overnatter i København. Den foreslåede ordning gøres afhængig af, at medlemmet rent faktisk har udgifter til en supplerende bolig i Københavnsområdet modsat den nuværende ordning, hvor zone III-tillægget altid udbetales, uanset om medlemmet har udgifter til en sådan bolig eller ej. Den supplerende bolig kan benyttes af andre end medlemmet selv, men det er afgørende for udbetalingen af godtgørelsen, at medlemmets brug af boligen ikke er accessorisk i forhold til de andre brugeres.

Godtgørelsen foreslås at udgøre op til kr. 70.000 årligt, hvoraf op til kr. 50.000 skal dække dokumenterede udgifter til en fast bolig i Københavnsområdet. Det forudsættes herved, at boligen typisk er beliggende i København og Frederiksberg Kommuner samt Københavns Amt. Før godtgørelsen kan udbetales, skal det enkelte medlem fremsende kopi af lejekontrakt, skøde eller tilsvarende til Folketingets administration samt en erklæring vedrørende boligforholdet.

Ved udgifter til lejet bolig forstås husleje, varme, el, gas og vand. Såfremt der er tale om ejer- eller andelsbolig, fastsætter Folketingets administration størrelsen af godtgørelsen på baggrund af en nærmere vurdering af markedslejen. Den vurderede markedsleje pristalsreguleres halvårligt den 1. januar og 1. juli på grundlag af forbrugerpristallets boligpost pr. henholdsvis 1. oktober og 1. april på samme måde som reguleringen af godtgørelsen, jf. nedenfor. De nærmere retningslinjer for fastsættelsen af markedslejen fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen

Det resterende beløb på kr. 20.000 forudsættes at dække en række mindre udgifter, som det pågældende medlem har som følge af dobbelt husførelse, såsom rengøring, avishold og forplejning m.v. Dette beløb udbetales uden krav om dokumentation.

For at et medlem er berettiget til ovennævnte godtgørelse af boligudgifter, skal rejsetiden mellem pågældendes hjem og Christiansborg som udgangspunkt samlet udgøre 3 timer eller mere med offentlige transportmidler. De nærmere regler fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen.

Ved folketingsmedlemmets hjem forstås den af folkeregistret registrerede bopælsadresse.

Det har været overvejet at lade godtgørelsen være betinget af en reduktion i medlemmernes adgang til indenrigsrejser, men det er vurderingen, at medlemmernes muligheder for frit at rejse indenrigs er en fundamental forudsætning for det politiske arbejde og kontakten med borgerne. Der er derfor ikke stillet forslag om en sådan reduktion.

Udgifter til husleje (eller vurderet markedsleje), varme, el, gas og vand kan godtgøres i en periode på op til 3 måneder efter medlemskabs ophør af Folketinget.

Folketinget stiller vederlagsfrit lejligheder til rådighed for formanden og de 4 næstformænd (Præsidiet). Hensigten hermed er, at præsidiemedlemmerne kan disponere over en bolig i forbindelse med deres hverv og den dermed forbundne repræsentative virksomhed. Præsidiemedlemmerne er som følge heraf ikke berettiget til at modtage godtgørelse af boligudgifter, men er, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne for at få godtgørelse af boligudgifter, dog berettiget til et tillæg på kr. 20.000 til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse.

Midlertidige medlemmer er omfattet af bestemmelsen i § 108, stk. 7, om hotelovernatning, men kan eventuelt i stedet få godtgørelse for egentlige boligudgifter og udgifter til dobbelt husførelse efter regler fastsat af Udvalget for Forretningsordenen, jf. bemærkningerne nedenfor til ændringsforslag nr. 2.

Godtgørelsen for boligudgifter m.v. og dobbelt husførelse er skattefri på samme måde som det nuværende omkostningstillæg. Det foreslås, at det samme kommer til at gælde præsidiemedlemmernes brug af de af Folketinget til rådighed stillede lejligheder, hvilket også omfatter de præsidiemedlemmer, der ikke er berettiget til godtgørelse for boligudgifter m.v. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for ekstra boligudgifter i forbindelse med folketingsarbejdet. Dette har dog ingen indflydelse på den almindelige ret til at fradrage prioritetsrenter m.v. ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Pristalsregulering.

Det fælles omkostningstillæg reguleres i takt med udviklingen i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks. Det nugældende omkostningstillæg reguleres efter nettoprisindekset, men da dette indeks beregnes ekskl. skatter og afgifter og omkostningstillægget forudsættes at give dækning for medlemmernes udgifter inkl. skatter og afgifter, foreslås, at man overgår til at anvende forbrugerprisindekset. Samtidig foreslås, at der foretages en ændring af reguleringsordningen, idet den hidtidige reguleringsbestemmelse, der anvender samme fremgangsmåde, som blev brugt ved den tidligere dyrtidsregulering af lønninger, erstattes med en bestemmelse, som overfører den procentvise udvikling i forbrugerprisindekset direkte til omkostningstillægget.

Ordningen med godtgørelse for boligudgifter m.v. reguleres efter samme fremgangsmåde som det fælles omkostningstillæg, men i takt med udviklingen i boligposten i Danmarks Statistiks forbrugerprisindeks.

Hotelovernatning.

For medlemmer, der ikke modtager godtgørelse for boligudgifter eller får bolig stillet til rådighed af Folketinget, kan der opstå behov for overnatning i København, når de deltager i møder i Folketingssalen, i udvalgene og i delegationerne m.v. Det foreslås, at hoteludgifter kan dækkes ved møder i Folketingets regi m.v. Det forudsættes, at medlemmer i sådanne tilfælde kan få dækket udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet inden for de takster, der følger af statens hotelaftaler, og inden for en ramme på 10 hotelovernatninger pr. medlem pr. folketingsår.

Refusion sker mod dokumentation af hoteludgiften og en erklæring fra pågældende medlem om årsagen til overnatningen.

Til nr. 2

Der er næppe tvivl om, at folketingsmedlemmernes økonomiske vilkår, herunder også eftervederlagsordningen, indgår i overvejelserne om opstilling til Folketinget. Specielt vil det gælde for privat ansatte, der sjældent har mulighed for orlov.

Ifølge de nugældende regler kan et medlem oppebære eftervederlag i én måned for hvert år, man har været medlem af Folketinget, dog mindst 6 og højst 12 måneder.

Det foreslås at forbedre eftervederlagsordningen således, at der månedsvis udbetales eftervederlag svarende til grundvederlaget ved medlemmets udtræden i det halve af det hele antal måneder, medlemmet har været medlem, dog mindst 12 måneder og højst 24 måneder. Ved medlemskab i et ulige antal måneder oprundes eftervederlagsperioden til nærmeste heltal. Beregningen af vederlagsperioden foretages på baggrund af den seneste medlemsperiode, hvor den tidligere blev beregnet på baggrund af den samlede medlemsperiode.

Forslaget til en forbedring af eftervederlagsordningen svarer til regeringens forslag til nye regler for ministervederlag og -pension m.v., idet dog eftervederlaget i modsætning til regeringens forslag kun udbetales i en periode på 12-24 måneder. Det bemærkes, at Præsidiets hidtidige adgang til at bevilge eftervederlag i ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, jf. folketingsvalglovens § 109, stk. 2, bevares.

Såfremt medlemmet - bortset fra medlemmer, der er eller har været minister - er berettiget til eftervederlag ud over 12 måneder og modtager

1) løn, rådighedsløn/ventepenge eller pension som tjenestemand,

2) løn fra ansættelse på andre vilkår end tjenestemandsvilkår inden for staten, folkekirken, Folketinget, under Københavns Kommunes skolevæsen, Færøernes landsstyre, Grønlands hjemmestyre, i en kommune, et koncessioneret selskab eller en stats- eller kommunegaranteret virksomhed,

3) løn fra ansættelse i et aktieselskab, som efter en opgaveomlægning varetager de arbejdsopgaver, inden for hvilke den pågældende var beskæftiget som ansat i staten eller folkekirken, og hvori staten ejer mere end 50 pct. af aktierne,

4) grundvederlag, eftervederlag eller pension som statsrevisor, borgmester eller rådmand,

5) ministerpension,

6) løn, vederlag, eftervederlag eller pension fra medlemskab af Europa-Parlamentet og Kommissionen samt fra hverv i internationale organisationer, hvortil udpegning er sket af den danske stat,

7) løn for personligt arbejde i ansættelseforhold, som ikke er omfattet af nr. 1-3 eller 6,

8) indkomst fra selvstændig erhvervsvirksomhed svarende til bidragsgrundlaget efter arbejdsmarkedsfondslovens § 10, stk. 1 eller 2,

9) fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold eller erhvervsforhold, i det omfang de nævnte indkomster ikke er omfattet af nr. 1 eller 6,

10) udbetalinger fra pensionsordninger med løbende udbetalinger og ratepensionsordninger omfattet af afsnit I i pensionsbeskatningsloven samt udbetalinger fra tilsvarende udenlandske pensionsordninger, når disse har sammenhæng med et tidligere ansættelsesforhold, dog ikke pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens § 2, nr. 3, og nr. 4, litra c-e, samt opsparing fra Lønmodtagernes Dyrtidsfond,

reduceres eftervederlaget med summen af indtægter af den nævnte art.

Forslaget forudsætter, at der i tilfælde af, at eftervederlaget udbetales samtidig med udbetaling af eftervederlag som minister, sker modregningen efter reglerne i det samtidig fremsatte forslag om ændring af lov om vederlag og pension m.v. for ministre, jf. nedenfor om koordineringen af modregning.

Som noget nyt i forhold til tidligere, hvor der ikke foretoges modregning overhovedet, skal der nu foretages modregning for såvel offentlige som private lønindkomster samt indtægter ved selvstændig erhvervsvirksomhed m.v. Det vil bl.a. sige, at eftervederlaget reduceres, såfremt medlemmet oppebærer løn fra ansættelse hos en privat eller offentlig arbejdsgiver eller fratrædelsesgodtgørelser, efterbetalinger, efterløns- og pensionslignende ydelser, der har sammenhæng med tidligere ansættelsesforhold hos en arbejdsgiver eller erhvervsforhold i øvrigt.

Der foretages fradrag for indkomst fra selvstændig virksomhed, uanset om den selvstændige anvender virksomhedsordningen eller ej. Her anvendes arbejdsmarkedsfondslovens regler om det indkomstgrundlag, som danner grundlag for opgørelsen af arbejdsmarkedsbidraget for selvstændigt erhvervsdrivende.

Oplysning om medlemmernes indkomstforhold dokumenteres i form af en tro og love-erklæring over for Folketingets administration.

Det vil være nødvendigt at koordinere modregningen for de medlemmer, som er eller har været minister, med modregningen i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre. Efter lovforslaget sker det således, at modregningen finder sted i ministervederlaget/-eftervederlaget, så længe der sker udbetaling efter disse regler. Når udbetaling af ministervederlag/-eftervederlag ophører, overgår modregningen til at finde sted efter denne lov.

Forslaget til ændring af vederlag og eftervederlag aktualiserer på ny spørgsmålet, om stedfortrædere i et vist omfang bør kunne modtage eftervederlag som følge af lange stedfortræderperioder ved

a) langvarig sygdom hos det ordinære medlem,

b) barsel- og adoptionsorlov for det ordinære medlem,

c) færøske og grønlandske medlemmers valg til Lagtinget eller Landstinget eller

d) det ordinære medlems frivillige orlov som følge af en ministerpost.

Stedfortrædere bør i et vist omfang kunne oppebære eftervederlag, men en ordning må dog modsat ikke medføre, at enhver kort periode automatisk udløser eftervederlag. Derfor foreslås, at et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, efter sin udtræden oppebærer eftervederlag (grundvederlag) i det halve af orlovsperiodens antal måneder, såfremt orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.

Ved at sætte en minimumsgrænse på 6 måneder fjernes muligheden for eftervederlag i en lang række tilfælde, hvor orlovsperioden er kortvarig, eksempelvis som følge af udsendelse i offentligt hverv. Samtidig indebærer forslaget den rimelige ordning, at et midlertidigt medlem, der er inde i en sammenhængende periode på 2 år og derover, ligestilles med ordinære medlemmer.

Det bemærkes, at der ikke med dette lovforslag er taget stilling til reglerne for eftervederlag for medlemmerne af Europa-Parlamentet.

Til nr. 3

Ændringen er redaktionel.

Til nr. 4

Et midlertidigt medlem har hidtil modtaget grundvederlag og omkostningstillæg efter samme regler som ordinære medlemmer. Da en del af det hidtidige omkostningstillæg nu indeholdes i godtgørelsen til boligudgifter m.v., er det fundet hensigtsmæssigt, at de nærmere regler om dækning af de midlertidige medlemmers ekstra boligudgifter fastsættes af Udvalget for Forretningsordenen.

Til nr. 5

Den foreslåede ændring er redaktionel.

Til nr. 6

Folketingets formand er hidtil blevet aflønnet som minister. Da der ved fremsættelse af forslag om ministervederlag og pension m.v. finder en differentiering sted mellem de forskellige ministre, præciseres det med ændringsforslaget, at formanden fremtidig vederlægges efter samme regler som statsministeren.

Folketingets formands særlige repræsentationskonto til dækning af ekstra udgifter forbundet med hvervet som formand vil bortfalde i forbindelse med vedtagelsen af lovforslaget, og formanden vil ikke blive berettiget til tillægget på kr. 20.000 til dobbelt husførelse. Eftervederlagsordningen for formanden følger ligeledes reglerne for ministre, dvs. at formanden vil få eftervederlag i en periode fra 18 til 36 måneder med modregning fra første måned.

Da Folketingets formand ikke kan modtage tjenestemandsløn og -pension samtidig med hvervet som formand, og da ventepenge fremtidig benævnes eftervederlag i lov om vederlag og pension m.v. for ministre, er det fundet nødvendigt at ændre stk. 2.

Til nr. 7

Folketingets formand modtager samme vederlag som statsministeren og skal derfor også modtage samme eftervederlag som statsministeren. Modregning for tjenestemandspension sker i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for ministre, hvorfor bestemmelsen om tjenestemandspension kan udgå af § 121, stk. 2.

Til nr. 8

Bestemmelsen sikrer, at medlemmernes pension er af samme størrelse som statstjenestemænd, som pensioneres fra skalatrin 51. Efter pensionsreformen fra 1993 skal pensionerne over en 6-årig periode fra 1997 til 2002 gradvis stige til det fulde beløb efter skalatrin 51.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2000. Af administrative grunde udbetales godtgørelsen for boligudgifter dog først fra 1. april 2000 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.

Bestemmelsen i stk. 2 sikrer, at medlemmer, hvis hele medlemstid ligger forud for ikrafttrædelsen af de nye regler, får pension efter de hidtil gældende regler, således at en sammenblanding af gamle og nye regler undgås. Samme fremgangsmåde er anvendt ved alle tidligere ændringer af reglerne om folketingsmedlemmers vederlags- og pensionsforhold.

Skriftlig fremsættelse

Ivar Hansen (V)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget. (Ændring af folketingsvederlaget m.v.)

(Lovforslag nr. L 142).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lovforslag som fremsat 1999 142 Valid

§ 2 Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Open official source

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. Godtgørelsen for boligudgifter m.v. udbetales dog først fra 1. april 2000 med tilbagevirkende kraft fra 1. januar 2000.

Stk. 2. Loven har ikke virkning for de folketingsmedlemmer, hvis hele funktionstid som medlem af eller formand for Folketinget ligger forud for den 1. januar 2000, samt sådanne medlemmers efterladte. Med hensyn til pensioner på grundlag af medlemskab som nævnt i 1. pkt. finder de hidtil gældende regler fortsat anvendelse.

Lovforslag som fremsat 1999 142 Valid

§ 108. Der tilkommer Folketingets medlemmer et vederlag, der består af et grundvederlag og et tillæg som erstatning for de med hvervet som folketingsm Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Open official source

§ 108. Der tilkommer Folketingets medlemmer et vederlag, der består af et grundvederlag og et tillæg som erstatning for de med hvervet som folketingsmedlem forbundne omkostninger (omkostningstillæg). Grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver tid gældende løn for en statstjenestemand på skalatrin 49, inkl. generelt tillæg. Omkostningstillægget, der ikke medregnes til den skattepligtige indkomst, udgør pr. 1. januar 1988 som grundbeløb 29.253 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i København eller inden for en afstand af 45 km fra Københavns Hovedbanegård, 39.582 kr. årligt for de medlemmer, der har bopæl i de sjællandske amter (således som disse var afgrænset pr. 1. november 1969) ud over 45 km fra Københavns Hovedbanegård, 73.409 kr. årligt for de øvrige medlemmer og herudover for de på Færøerne og i Grønland valgte medlemmer 11.241 kr.

»§ 108. Folketingets medlemmer modtager et grundvederlag, jf. stk. 2, og et omkostningstillæg til dækning af omkostningerne i forbindelse med hvervet som folketingsmedlem, jf. stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage grundvederlaget og omkostningstillægget.

Stk. 2. De i stk. 1 fastsatte grundbeløb for omkostningstillægget forhøjes eller nedsættes for hver fulde 6 points udsving ud over 242,0 i nettoprisindekset for januar 1988 og senere med 2,5 pct. Eventuelle overskydende point henstår til næste regulering. Reguleringer sker på grundlag af nettoprisindekset for januar og juli for tidsrummene henholdsvis 1. april-30. september og 1. oktober-31. marts.

Stk. 2. Grundvederlaget udgør samme beløb som den til enhver tid gældende løn på skalatrin 51 (lønskalaen for statstjenestemænd).

Stk. 3. Ethvert folketingsmedlem er forpligtet til at modtage det i stk. 1, jf. stk. 2, fastsatte vederlag.

Stk. 3. Omkostningstillægget udgør kr. 45.000 årligt for medlemmer valgt i Danmark og kr. 60.000 årligt for medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne.

Stk. 4. Til et ordinært medlem med fast supplerende bolig i Københavnsområdet kan der ydes godtgørelse for boligudgifter m.v., såfremt afstanden og den samlede daglige rejsetid med offentlige transportmidler mellem bopælen og Folketinget gør det rimeligt, at medlemmet vil kunne overnatte i København. Godtgørelsen udgør op til kr. 70.000 pr. år, hvoraf op til kr. 50.000 mod dokumentation udbetales til dækning af egentlige boligudgifter. Uden dokumentation kan der til et sådant medlem udbetales kr. 20.000 til dækning af udgifter i forbindelse med dobbelt husførelse. Til medlemmer, for hvem der vederlagsfrit af Folketinget stilles bolig til rådighed, og som opfylder betingelserne for at få godtgørelse for boligudgifter, udbetales alene kr. 20.000 årligt. Godtgørelse for egentlige boligudgifter efter 2. pkt. kan ydes i op til 3 måneder efter medlemskabets ophør.

Stk. 5. Omkostningstillægget efter stk. 3 og godtgørelsen for boligudgifter m.v. efter stk. 4 medregnes ikke i den skattepligtige indkomst. Der kan ikke foretages fradrag i den skattepligtige indkomst for de udgifter, der er forbundet med folketingsarbejdet, herunder boligudgifter m.v. Værdien af fri bolig, der stilles til rådighed af Folketinget for dettes medlemmer, jf. stk. 4, 4. pkt., medregnes ikke i den skattepligtige indkomst.

Stk. 6. Omkostningstillægget efter stk. 3 og godtgørelsen for boligudgifter m.v. efter stk. 4 er angivet i oktober 1999-niveau. Beløbene reguleres med samme procentvise ændring (1 decimal) som den procentvise ændring i det samlede forbrugerprisindeks henholdsvis forbrugerprisindeksets boligpost i forhold til juli 1999. Det regulerede beløb afrundes til hele kroner. Reguleringer sker på grundlag af indeks for januar og juli for tidsrummene 1. april 30. september og 1. oktober 31. marts. Første regulering foretages pr. 1. april 2000.

Stk. 7. Medlemmer, der ikke får godtgørelse for boligudgifter m.v. efter stk. 4, kan i nærmere bestemt omfang få dækket udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet i forbindelse med møder som led i folketingsarbejdet.

Stk. 8. Udvalget for Forretningsordenen fastsætter nærmere regler om medlemmers ret til at modtage godtgørelse for boligudgifter m.v. efter stk. 4, retningslinjer for krav til dokumentation for egentlige boligudgifter og beregning af godtgørelse for udgifter til ejerbolig og lign., jf. stk. 4, 2. pkt., regler om godtgørelse for egentlige boligudgifter efter medlemskabets ophør efter stk. 4, sidste pkt., samt nærmere regler om dækning af medlemmernes udgifter til hotelovernatning i Københavnsområdet efter stk. 7.«

Lovforslag som fremsat 1999 142 Valid

§ 109. Et ordinært medlem oppebærer vederlag fra den dag, han er valgt, eller, hvis han er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige Forslag til Lov om ændring af lov om valg til Folketinget Open official source

§ 109. Et ordinært medlem oppebærer vederlag fra den dag, han er valgt, eller, hvis han er indtrådt i anledning af et andet medlems død eller endelige udtræden af Folketinget, fra dagen efter, at det hidtidige medlem er afgået ved døden eller udtrådt af Folketinget, og indtil udgangen af den måned, hvori det ordinære medlem ophører at være medlem af Tinget.

2. § 109, stk. 2, ophæves, og i stedet indsættes

Stk. 2. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer herudover grundvederlag (eftervederlag), der ydes i en periode på 1 måned for hvert hele år, den pågældende sammenlagt har været medlem af Folketinget eller repræsentant i Europa-Parlamentet, idet en medlemsperiode, hvori den pågældende samtidig har været medlem af Folketinget og af Europa-Parlamentet, kun medregnes en gang. Eftervederlaget ydes mindst i 6 måneder og højst i 12 måneder. I ganske særlige tilfælde, hvor den pågældendes helbredsmæssige, økonomiske eller sociale forhold i øvrigt taler derfor, kan der dog ved beslutning af Folketingets præsidium bevilges eftervederlag i yderligere indtil 12 måneder. Medlemsperioder i Europa-Parlamentet, der tidligere har været medregnet ved fastsættelse af perioden for eftervederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet, medregnes ikke ved fastsættelsen af perioden som nævnt i 1. og 2. punktum. Eftervederlag kan ikke oppebæres for perioder, hvori den pågældende oppebærer grundvederlag i henhold til lov om vederlag og pension m.v. for de danske repræsentanter i Europa-Parlamentet.

»Stk. 2. Et ordinært medlem, hvis medlemskab ophører ved et folketingsvalg, eller som på grund af sygdom udtræder af Folketinget, oppebærer eftervederlag, der svarer til grundvederlag efter § 108, stk. 2, i det antal måneder, der svarer til det halve af det hele antal måneder, den pågældende senest i en sammenhængende periode har været medlem af Folketinget eller medlem af Europa-Parlamentet. En medlemsperiode, hvor den pågældende samtidig har været medlem af Folketinget og Europa-Parlamentet, medregnes kun én gang. For at en medlemsperiode i Europa-Parlamentet kan indgå i beregningen af eftervederlagsperioden, skal medlemskabet ligge umiddelbart forud for folketingsperioden. Eftervederlaget ydes mindst i 12 måneder og højest i 24 måneder. Et midlertidigt medlem, der er indtrådt som følge af et medlems orlov, oppebærer efter sin udtræden i forbindelse med folketingsvalg, sygdom eller det ordinære medlems tilbagevenden eftervederlag i det halve af orlovsperiodens hele antal måneder, såfremt orlovsperioden er sammenhængende og udgør mindst 6 måneder.

---

Stk. 3. I eftervederlaget efter stk. 2 modregnes for medlemmer fra og med den 13. måned for følgende indtægter

1) løn, rådighedsløn, ventepenge eller pension som tjenestemand,