Forslag til Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 8 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af ordningens værdi.«.

2. I § 18, stk. 2, 2. pkt., ændres »ejerens arbejdsgiver« til: »en arbejdsgiver m.v.«.

3. I § 19, 1. pkt., indsættes efter »arbejdstageren«: », herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel«.

4. I § 19 indsættes som stk. 2-3

»Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person, der omfattes af § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, medregnes ikke indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person medregnes ikke beløb, der af den pågældendes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for den pågældende i en periode af mindst en måneds varighed, hvori den pågældendes ægtefælle eller samlever af sin arbejdsgiver er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og hvori den pågældende har fælles bopæl med den udsendte i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der under udsendelsen indbetales præmier eller bidrag til en pensionsordning i ansættelsesforhold omfattet af denne lovs afsnit I eller II A for den pågældende.«.

5. I § 19 B, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »pensionsindbetalingerne«: »inklusive indbetalinger til en pensionsordning omfattet af § 19 C«.

6. I § 21 indsættes efter 3. pkt.

»Er der for en person indbetalt beløb til kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der omfattes af § 19, stk. 3, 1. pkt., anses sådanne beløb ved anvendelsen af 1.-3. pkt. for indbetalt af personens arbejdsgiver.«.

7. I § 21 A, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Ved beregningen af det overskydende beløb ses der bort fra personlig indkomst, der ikke er skattepligtig til Danmark, eller hvortil beskatningsretten efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilfalder en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«.

8. § 21 A, stk. 1, 2. pkt., som bliver 3. pkt., affattes således

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis indbetalinger m.v., som skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter § 21, 2. pkt., med arbejdsgiverens samtykke udbetales til den pågældende.«.

9. I § 23 indsættes efter 1. pkt.

»Ved opgørelsen af arbejdsgiverens skattepligtige indkomst sidestilles endvidere beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstagers ægtefælle eller samlever i de i § 19, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv.«.

10. § 26 A, stk. 4, ophæves.

11. I § 41 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

»Stk. 4. Ved deloverførsel af beløb fra en ordning til en anden ordning efter stk. 1, 2 eller 3, anses den overførte del fortrinsvis at hidrøre fra de senest indbetalte bidrag eller præmier.«.

Stk. 4-6 bliver herved stk. 5-7.

12. I § 41, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 7, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

13. I § 43, stk. 1, ændres »§ 8, nr. 1« til: »§ 8, stk. 1, nr. 1«.

14. I § 53 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person medregnes beløb, der af den pågældendes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver indbetales til en pensionsordning m.v. som nævnt i stk. 1 for den pågældende i en periode af mindst en måneds varighed, hvori den pågældendes ægtefælle eller samlever af sin arbejdsgiver er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og hvori den pågældende har fælles bopæl med den udsendte i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der under udsendelsen indbetales præmier eller bidrag til en pensionsordning i ansættelsesforhold omfattet af denne lovs afsnit I eller II A for den pågældende.«.

15. I § 56, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »arbejdsgiver«: »m.v.«.

§ 1

I lov om beskatningen af pensionsordninger (pensionsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 530 af 25. juni 1999, foretages følgende ændringer

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999, foretages følgende ændring

1. I § 7 A, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 19« til: »§ 19, stk. 1«.

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 2. juli 1999, foretages følgende ændring

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende.

Stk. 2. § 1, nr. 5, har virkning, når skattepligten ophører efter denne lovs ikrafttræden.

Stk. 3. § 1, nr. 7 og 8, har virkning for indkomståret 2000 og senere indkomstår. Ved anvendelsen af pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 2. pkt., anses indbetalinger til pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, for omfattet af bestemmelsen i indkomståret 1999.

Stk. 4. § 1, nr. 6, 9, 14 og 15, og pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, har virkning for pensionsordninger, der er oprettet eller tilknyttet ordningen den 1. januar 1999 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål

Lovforslaget har som formål

at indføre en skattemæssig ligestilling mellem pensionsordninger, som en udsendt medarbejders arbejdsgiver indgår med den udsendte medarbejders medfølgende ægtefælle eller samlever i den hensigt, at pensionsordningen skal kompensere for tab af pensionsanciennitet for den medfølgende person i udsendelsesperioden, og tilsvarende pensionsordninger for den udsendte medarbejder selv,

at ændre pensionsbeskatningslovens § 19 B om beskatning af en pensionsordning i ansættelsesforhold m.v. ved fraflytning, således at den fraflyttende ikke får en særlig fordel af tillige at have oprettet en tilsagnsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 C med den samme arbejdsgiver,

at ændre pensionsbeskatningslovens § 21 A, således at bestemmelsen finder anvendelse på personer, hvis personlige indkomst ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst skal beskattes i et andet land, samt at præcisere, at bestemmelsen også finder anvendelse for personer uden personlig indkomst, der er skattepligtig til Danmark,

at præcisere, at LIFO-princippet finder anvendelse ved deloverførsel af en pensionsordning. Det vil sige, at hvis en del af en pensionsordning overføres til en anden pensionsordning, anses den del der er overført, for at være den del der er indbetalt sidst,

at præcisere, at alle obligatoriske indbetalinger til ATP omfattes af bortseelsesretten i pensionsbeskatningslovens § 19, herunder indbetalinger, der ikke foretages af en arbejdsgiver, og

at give skatteministeren hjemmel til at fastsætte regler om opgørelsen af værdien af en rateforsikringsordning.

2. Pensionsordninger for medfølgende ægtefæller og samlevere

Regeringen er opmærksom på, at arbejdsgiverne i de danske eksporterhverv i disse år oplever stigende problemer med at rekruttere især yngre medarbejdere, der er villige til under ansættelsesforholdet at lade sig udsende til udlandet i tidsrum, der kræver, at hele familien bestående af den udsendtes ægtefælle, partner, samlever og/eller mindreårige børn følger med til udsendelseslandet. Baggrunden er i mange tilfælde, at den udsendtes ægtefælle, samlever m.v. vægrer sig ved at skulle opgive sit arbejde i Danmark i udsendelsesperioden, idet en sådan afbrydelse af aktiviteten - blandt andre ulemper - medfører et tab af pensionsanciennitet. Dette tab er ikke - som tab af indkomst - umiddelbart mærkbart og kan derfor ikke umiddelbart kompenseres gennem en højere indtjening hos den udsendte. Tabet af pensionsanciennitet vil til sin tid afspejle sig i en lavere pensionsudbetaling til den dengang medfølgende ægtefælle eller samlever, sammenlignet med personer, der ikke har afbrudt deres pensionsindbetalinger midlertidigt. Jo tidligere i opbygningen af pensionsformuen afbrydelsen indtræder, jo mere markant vil nedsættelsen af pensionsudbetalingerne være. Udenrigstjenesten oplever i disse år af de samme årsager tilsvarende problemer med at finde yngre medarbejdere, der er villige til at lade sig udsende.

For så vidt angår den medfølgende ægtefælles eller samlevers tab af pensionsanciennitet har arbejdsgiverne mulighed for at tilbyde kompensation bestående i, at der indgås aftale om, at arbejdsgiveren opretter en pensionsordning for den udsendte medarbejders ægtefælle eller samlever i udsendelsesperioden.

Ved dette lovforslag foreslås det, at en sådan pensionsordning for den udsendte medarbejders ægtefælle eller samlever tillægges samme skattemæssige virkninger som den udsendte medarbejders egne pensionsordninger.

Baggrunden for forslaget er, at der ikke består noget ansættelsesforhold mellem den udsendte medarbejders arbejdsgiver og den medfølgende ægtefælle/samlever. Som reglerne er i dag, vil en arbejdsgivers indbetalinger til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I for en medarbejders ægtefælle derfor blive anset for skattepligtigt vederlag til medarbejderen. Vederlaget anses for overført til den medfølgende ægtefælle/samlever ved en gavedisposition. Den medfølgende ægtefælle/samlever kan derefter opnå fradragsret for indbetalingerne efter de almindelige regler om fradragsret for indbetalinger til egne pensionsordninger.

Denne skattemæssige behandling af en sådan pensionsordning må anses for uhensigtsmæssig, især når den medfølgende person ikke har anden skattepligtig indkomst under udstationeringen. Den pågældende vil ikke i alle tilfælde have mulighed for at udnytte et underskud i skattepligtig indkomst.

Det foreslås derfor, at de nævnte indbetalinger skal have samme skattemæssige virkninger som indbetalinger til en tilsvarende pensionsordning i ansættelsesforhold for den udsendte medarbejder selv. Det vil sige, at der for en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I skal være bortseelsesret for indbetalingerne. For pensionsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A foreslås en tilsvarende ligestilling. Det betyder, at præmier, bidrag og afkast vedrørende pensionsordningen skal være indkomstskattepligtige hos den medfølgende ægtefælle og ikke hos den udsendte medarbejder.

Inden for statens område er der indgået aftale om pensionsordninger, der skal kompensere for tab af pensionsanciennitet for ægtefæller/samlevere til Udenrigsministeriets varigt ansatte udsendte medarbejdere.

Da formålet er at kompensere den medfølgende ægtefælle/samlever for nedgang i pensionsanciennitet under udsendelsen, foreslås det, at reglerne kun skal gælde, hvis ægtefællen eller samleveren ledsager den udsendte. Endvidere foreslås det, at reglerne ikke finder anvendelse, hvis den medfølgende ægtefælle/samlever eller dennes arbejdsgiver indbetaler til en pensionsordning i ansættelsesforhold under udsendelsen.

3. Ændring af detalje i fraflytningsbeskatningen - pensionsbeskatningslovens § 19 B, stk. 5

Efter de gældende regler skal der ske beskatning af pensionsindbetalinger ved pensionsopsparerens fraflytning, hvis arbejdsgiverens indbetalinger til en pensionsordning i ansættelsesforhold er forhøjet i fraflytningsåret eller i de 4 forudgående indkomstår, og forhøjelsen er af en vis størrelse. Der sondres imellem pensionsordninger, hvor indbetalingerne udgør en vis procentdel af lønnen eller et fast beløb (§ 19 B-ordninger), og pensionsordninger, hvor den årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt beløb eller en bestemt procentdel af slutlønnen (§ 19 C-ordninger).

Den nuværende beregningsmetode for forhøjelsen efter § 19 B indebærer en favorisering af personer, der har både en § 19 B-ordning og en § 19 C-ordning med samme arbejdsgiver, sammenlignet med personer, der kun har en § 19 B-ordning. Favoriseringen er utilsigtet, idet man ikke ved udfærdigelsen af regelkomplekset i 1987 har været opmærksom på muligheden for en sådan opdeling af pensionsarrangementet.

Der foreslås en justering i beregningsmetoden, der medfører økonomisk neutralitet imellem personer, der kun har en § 19 B-ordning, og personer, der har opdelt deres pensionsarrangement i en § 19 B-ordning og en § 19 C-ordning med samme arbejdsgiver.

Der henvises nærmere til bemærkningerne ad § 1, nr. 5.

4. Udvidelse af anvendelsesområdet for pensionsbeskatningslovens § 21 A om afgiftsfri tilbagebetaling

Pensionsbeskatningslovens § 21 A er en regel om, at tilbagebetaling af indbetalinger til en kapitalpensionsordning m.v. i visse situationer ikke er afgiftspligtig. Bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., er hidtil i praksis administreret således, at den anvendes til fordel for personer, der ikke har personlig indkomst, der er skattepligtig til Danmark, mens bestemmelsen ikke anvendes til fordel for personer, der har en personlig indkomst, der er skattepligtig til Danmark, men som alligevel ikke beskattes deraf i Danmark, fordi beskatningsretten er tillagt en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det foreslås, at bestemmelsen skal finde anvendelse i begge disse situationer. Der henvises nærmere til bemærkningerne ad § 1, nr. 7 og 8.

5. Præcisering af LIFO-princippet ved deloverførsel af en pensionsordning

Efter pensionsbeskatningslovens § 41, stk. 1-3, er det i visse tilfælde muligt at overføre en del af en pensionsordning til en anden pensionsordning, uden at dette betragtes som en afgiftspligtig udbetaling fra den førstnævnte ordning. Ved anvendelsen af disse regler har skattemyndighederne hidtil anset den overførte del af den førstnævnte ordning for at være den del af ordningen, der er indbetalt sidst (LIFO-princippet). Ud over at være fast administrativ praksis er LIFO-princippet lovfæstet andetsteds i pensionsbeskatningsloven og i pensionsafkastbeskatningsloven, men princippet har ikke hidtil været lovfæstet i § 41. Det foreslås, at der nu indføres en udtrykkelig lovhjemmel for princippet i § 41.

Der henvises nærmere til bemærkningerne ad § 1, nr. 11.

6. Præcisering af, at alle obligatoriske indbetalinger til ATP omfattes af pensionsbeskatningslovens § 19

Pensionsbeskatningslovens § 19 omhandler tilfælde, hvor en arbejdsgiver indbetaler pensionsbidrag for en person. Bestemmelsen hjemler, at personen i disse tilfælde ikke skal medregne pensionsbidraget i sin skattepligtige indkomst (bortseelsesret).

Efter den gældende formulering omfatter § 19 kun tilfælde, hvor en arbejdsgiver betaler for en arbejdstager, herunder arbejdsgiverens indbetalinger til ATP. En række ændringer af ATP-loven i de senere år har imidlertid pålagt andre, f.eks. kommuner og arbejdsløshedskasser, at indbetale obligatoriske ATP-bidrag af bl.a. kontanthjælp og arbejdsløshedsdagpenge.

Det foreslås, at det præciseres, at også disse obligatoriske ATP-bidrag, der indbetales af andre end arbejdsgivere, omfattes af bortseelsesretten. Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 4, ad det foreslåede § 19, stk. 2, i pensionsbeskatningsloven.

7. Bemyndigelse vedrørende rateforsikring

Det foreslås, at skatteministeren bemyndiges til at fastsætte regler om opgørelsen af værdien af en rateforsikring, ligesom skatteministeren efter de gældende regler kan fastsætte regler om opgørelsen af værdien af en rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 4.

Der henvises nærmere til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

8. Høringer

Lovforslaget har været udsendt til høring hos følgende ministerier og organisationer

Advokatsamfundet, Amtsrådsforeningen, Arbejdsministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel og Service, De Samvirkende Invalideorganisationer, De danske Landboforeninger, Den Almindelige Danske Lægeforening, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Landbrugsrådet, LO, Praktiserende Lægers Organisation, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Told- og Skattestyrelsen, Udenrigsministeriet, Udetillægsnævnet og Økonomiministeriet.

Advokatrådet finder, at den foreslåede ændring er i tråd med ønsket om en ligestilling mellem ægtefæller og samlevere i pensionsmæssig henseende.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer hilser forslaget velkommen og bemærker, at det i første række imødekommer Udenrigsministeriet, men samtidig skaber mulighed for, at også private arbejdsgivere kan kompensere deres udsendte medarbejderes medfølgende ægtefæller/samlevere. Foreningen finder dog, at det bør fastlægges, hvilken arbejdsgiver der tænkes på i de tilfælde, hvor en udstationeringskontrakt indgås med den hidtidige danske arbejdsgiver, men medarbejderen i praksis skal arbejde for et andet selskab i samme koncern. Foreningen finder videre, at det bør være muligt, at indbetalingerne sker til en allerede eksisterende pensionsordning. Endelig finder foreningen, at det bør afklares yderligere, hvad der forstås ved fælles bolig under udstationeringen, idet der forekommer tilfælde, hvor medfølgende ægtefæller/samlevere ikke konstant opholder sig i det pågældende land.

Til svaret fra Foreningen af Statsautoriserede Revisorer bemærkes, at det er præciseret i lovforslagets bemærkninger ad § 1, nr. 4, at indbetalingerne kan ske til en allerede eksisterende pensionsordning. Der skal være tale om udsendelse, men der stilles ikke krav om, at arbejdsgiveren skal være den samme før og under udsendelsesperioden. I tilfælde, hvor der er tale om to forskellige arbejdsgivere, der er koncernforbundne selskaber, skal pensionsindbetalingerne dog foretages af det selskab, den udsendte arbejder for under udsendelsen. Foretages indbetalingerne af det selskab, der tidligere var arbejdsgiver, har det den skattemæssige virkning, at det betalende selskab ikke har fradragsret for indbetalingerne som en driftsomkostning, idet betalingen anses for et tilskud til det koncernforbundne selskab, der er den udsendtes aktuelle arbejdsgiver. Endelig bemærkes, at fælles bopæl under udstationeringen ikke indebærer, at ægtefællerne skal opholde sig samme sted konstant. Hvorvidt kravet om fælles bopæl er opfyldt i det enkelte tilfælde, vil afhænge af en individuel vurdering. Opholder ægtefællen sig i Danmark i så lange perioder, at det må anses for muligt for den pågældende at opretholde en tilknytning til arbejdsmarkedet i Danmark, kan betingelserne for oprettelse eller opretholdelse af pensionsordningen ikke anses for opfyldt. Ovenstående er alene baseret på formålet med det her omhandlede forslag og er ikke udtryk for en alment gældende skatteretlig fortolkning af begreberne udsendelse og fælles bopæl.

LO kan tilslutte sig de overordnede formål i lovforslaget, nemlig at fjerne de nuværende skattemæssige barrierer for, at arbejdsgiveren til en udsendt medarbejder kan sikre en fortsat pensionsindbetaling til en medrejsende ægtefælle/samlever. LO anfører, at set i lyset af arbejdsmarkedspensionernes stigende betydning er dette et fornuftigt tiltag, som vil modvirke, at de berørte personer får forringede pensionsvilkår som følge af fraværsperioder fra arbejdsmarkedet. Det vil samtidig gøre det mere attraktivt for de pågældende personer at blive udstationeret, hvilket nedbringer barriererne for grænseoverskridende beskæftigelse.

9. Provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget giver arbejdsgivere, der har udsendt medarbejdere til udlandet, mulighed for at oprette en pensionsordning for den udsendtes ægtefælle eller samlever med samme skattemæssige konsekvenser som for den udsendtes egen pensionsordning.

Inden for Statens område anslås det, at ca. 255 ægtefæller/samlevende til ansatte under Udenrigsministeriet vil komme ind under lovforslaget med en månedlig indbetaling på ca. 1.300 kr., eller ca. 4 mill. kr. årligt, jfr. finansloven for 1999 § 06.11.01. For denne personkreds medfører lovforslaget ikke en egentlig nettoudgift for det offentlige, da det har været en forudsætning for udmålingen af indskudsbeløbene, at der foretages den foreslåede ændring af pensionsbeskatningsloven.

Personkredsen herudover skal antagelig især findes blandt yngre medarbejdere i eksporterhvervene, men kan ikke nærmere kvantificeres.

Antages det, at det på årsbasis drejer sig om 500 personer, og antages det videre, at der årligt indbetales gennemsnitligt 20.000 kr., vil det indebære et provenutab på ca. 5 mill. kr. årligt.

Lovforslaget indeholder herudover visse justeringer og præciseringer mv., som ikke skønnes at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Det samlede forslag skønnes således med stor usikkerhed at medføre et provenutab på omkring 5 mill. kr. årligt. Kommuneandelen heraf udgør skønsmæssigt ca. 2 mill. kr.

Staten vil imidlertid i 2000 bære tabet for de kommuner og amter, som vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, da forslaget ikke er indregnet i det garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af beløbet, dvs. ca. 1 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter, som vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

For de selvbudgetterende kommuner og amter vil forslaget isoleret set indebære et provenutab på ca. 1 mill. kr. i 2000, som dog først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i forbindelse med den endelige afregning i 2002.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen af den 11. juni 1999, at såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i 2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer mv., neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige afregning.

Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag, vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.

10. Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at medføre éngangsudgifter på 0,5 mill.kr. for Told og Skat. Udgifterne vil komme i år 2000 og 2001. Lovforslaget skønnes derudover ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner.

11. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget giver øget tilskyndelse bl.a. for yngre eksportmedarbejdere til at påtage sig udstationering i udlandet og medvirker dermed til at give virksomhederne en mere fleksibel arbejdsstyrke. De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

12. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget om pensionsordninger til udsendte medarbejderes ægtefæller/samlevere vil indebære begrænsede administrative konsekvenser for de virksomheder, der ønsker at tilbyde en sådan pensionsordning. I givet fald skal der indgås en pensionsaftale med den udsendte medarbejders ægtefælle, partner eller samlever og med et pensionsinstitut. Da det er frivilligt for virksomhederne, om man ønsker at tilbyde en sådan pensionsordning, er de administrative konsekvenser ikke opgjort nærmere.

De øvrige elementer i lovforslaget skønnes ikke at have nævneværdige adminstrative konsekvenser for erhvervslivet.

13. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser

14. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget om pensionsordninger til udsendte medarbejderes ægtefæller/samlevere vil kun indebære administrative konsekvenser for et meget begrænset antal borgere, nemlig de pågældende i den udstrækning, de ønsker at benytte ordningen. Ønsker man at benytte ordningen, skal den udsendtes ægtefælle/samlever indgå en pensionsaftale med den udsendtes arbejdsgiver og et pensionsinstitut.

15. Forholdet til EU-retten

a. Pensionsordninger for medfølgende ægtefæller mv.

Om ordningens hovedindhold henvises til afsnit 2 ovenfor. Som omtalt forbedrer lovforslaget den medfølgende ægtefælles muligheder for at opretholde en pensionsopsparing i udsendelsesperioden, hvilket indebærer en forbedring i forhold til den fri bevægelighed for personer.

I øvrigt bemærkes, at den foreslåede ordning kan benyttes både når pensionsordningen er fradragsberettiget efter pensionsbeskatningslovens afsnit I og når den er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A om indkomstskattepligtige pensionsordninger, forsikringer mv. Det vil sige, at det er uden betydning, om den medfølgende ægtefælle bevarer eller opgiver sin fulde skattepligt til Danmark under udsendelsen. I denne henseende må ordningen således anses for neutral i relation til EU-retten.

b. Præcisering af pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1

Pensionsbeskatningslovens § 21 A er en regel om, at tilbagebetaling af indbetalinger til en kapitalpensionsordning mv. i visse situationer ikke er afgiftspligtig. Som nærmere omtalt ad § 1, nr. 7 og 8, har bestemmelsens stk. 1, 1. pkt., hidtil i praksis været administreret således, at den finder anvendelse til fordel for personer, der ikke har haft personlig indkomst, der er skattepligtig til Danmark, hvorimod den ikke finder anvendelse til fordel for personer, der har haft en personlig indkomst, der var skattepligtig til Danmark, men som ikke er beskattet her af den pågældende indkomst, fordi beskatningsretten ved en dobbeltbeskatningsoverenskomst er tillagt en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Denne forskellige behandling i skattemæssig henseende rejser spørgsmål i relation til bl.a. traktatens regler om arbejdskraftens fri bevægelighed.

Ved lovforslaget sikres det derfor, at begge de nævnte grupper omfattes af bestemmelsen og dermed stilles ens.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Provenutab på ca. 5 mill. kr. årligt som følge af muligheden for at oprette en pensionsordning for udsendte ægtefæller/samlevere.

Indkomstårsvirkning: Lovforslaget skønnes samlet at medføre et provenutab på ikke over 5 mill. kr. årligt, heraf ca. 2 mill. kr. for kommuner og amter.

For 2000 har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser for kommuner og amter omfattet af det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Provenutabet for selvbudgetterende kommuner og amter udgør ca. 1 mill. kr. Dette provenutab vil dog først påvirke den kommunale økonomi i 2002 i forbindelse med den endelige afregning vedr. 2000.

Finansårsvirkning: Virkningen skønnes til ca. 5 mill. kr. i 2000.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Éngangsudgifter på 0,5 mill.kr. i Told*Skat fordelt over 2000 og 2001.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Øget fleksibilitet med hensyn til udstationering af medarbejdere i udlandet for virksomhederne og det offentlige.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Begrænsede virkninger for virksomheder, der ønsker at tilbyde udsendte medarbejderes ægtefæller/samlevere pensionsordning.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ved udsendelse stillingtagen til, om der ønskes pensionsordning for medfølgende ægtefælle/samlever.

Forholdet til EU-retten

Øget fleksibilitet med hensyn til udstationering af medarbejdere i udlandet indebærer en forbedring i forhold til den fri bevægelighed for personer.

Ligestilling af personer bosat i et andet EU-land ved anvendelsen af pensionsbeskatningslovens § 21 A hensigtsmæssig.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget giver skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om opgørelsen af ordningens værdi. Forslaget er delvis parallelt med den tilsvarende bestemmelse vedrørende rateopsparing i pensionsøjemed, jf. pensionsbeskatningslovens § 11 A, stk. 4. Bemyndigelsesbestemmelsen er nødvendiggjort af de ved lov nr. 143 af 17. marts 1999 gennemførte ændringer af pensionsbeskatningslovens § 8, nr. 1, hvorved der er givet forsikringsselskaberne valgfrihed mellem to forskellige opgørelsesmetoder. Den ene af disse, § 8, nr. 1, 7. pkt., svarer til den opgørelsesmetode, som pengeinstitutterne følger ved rateopsparing i pensionsøjemed, og hvorom der er fastsat nærmere regler ved bekendtgørelse.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 4. Det foreslås, at alle indbetalinger til kapitalpension omfattet af § 19 skal nedsætte kapitalpensionsfradraget, uanset om indbetalingen er foretaget af den pågældendes arbejdsgiver eller af andre.

Til nr. 3

Der foreslås en præcisering, så det umiddelbart fremgår af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1, at bortseelsesretten omfatter ATP-bidrag, som arbejdsgiveren indbetaler vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpenge under sygdom og fødsel. Ordlyden af bestemmelsen bringes hermed i overensstemmelse med arbejdsmarkedsfondslovens ordlyd i dennes § 8, stk.1, litra c, som giver hjemmel for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag af disse ATP-bidrag.

Til nr. 4

Forslaget til nyt stk. 2 i pensionsbeskatningslovens § 19 angår tilfælde, hvor der indbetales obligatorisk ATP-bidrag for en person af andre end den pågældendes arbejdsgiver. Ifølge en række ændringer i ATP-loven inden for de senere år indbetales der i en række tilfælde obligatoriske eller frivillige ATP-bidrag af bl.a. kommuner og arbejdsløshedskasser. Der betales således obligatorisk ATP-bidrag for modtagere af bl.a. arbejdsløshedsdagpenge, kontanthjælp og revalideringsydelse. Den personkreds, der omfattes af reglerne om obligatorisk indbetaling af ATP-bidrag, fremgår af ATP-lovens § 2 a.

Det foreslås, at det præciseres, at bortseelsesretten efter pensionsbeskatningslovens § 19 omfatter alle obligatoriske indbetalinger af ATP-bidrag, uanset om disse foretages af en arbejdsgiver eller af kommuner, arbejdsløshedskasser m.fl.

Bestemmelsen bliver hermed indholdsmæssigt parallel med arbejdsmarkedsfondslovens § 8, stk. 1, litra f, der giver hjemmel for opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag af de pågældende ATP-bidrag.

Den personkreds, der omfattes af reglerne om frivillig indbetaling af ATP-bidrag, jf. ATP-lovens § 2 b, foreslås ikke omfattet af bestemmelsen. Disse ATP-indbetalinger var og er fortsat fradragsberettigede efter reglerne i pensionsbeskatningslovens §18.

Forslaget til nyt stk. 3 i pensionbeskatningslovens § 19 angår pensionsordninger til medfølgende ægtefæller/samlevere. Det foreslås, at der skal være bortseelsesret for bidrag, som en udsendt medarbejders arbejdsgiver indbetaler til pensionsordninger for den udsendte medarbejders medfølgende ægtefælle eller samlever. De pågældende indbetalinger henregnes således ikke til den skattepligtige indkomst, hverken hos medarbejderen eller hos den medfølgende ægtefælle eller samlever.

Forslaget omfatter kun udsendelsesperioden, som skal være af mindst en måneds varighed. Medarbejderen skal være udsendt til en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.

Forslaget omfatter endvidere kun medfølgende ægtefæller/samlevere, dvs. at den pågældende skal have fælles bopæl sammen med den udsendte i udlandet under udsendelsen. Reglerne kan således ikke anvendes, hvis ægtefællen/samleveren forbliver boende i Danmark under udsendelsen. For samlevere stilles der ikke krav til samlivets længde forud for udrejsen fra Danmark, idet det antages, at arbejdsgiveren kun rent undtagelsesvis vil have interesse i at bidrage til en pensionsordning til fordel for en person, der ikke har etableret et fast samlivsforhold med medarbejderen forud for udrejsen.

Da formålet med lovændringen er at give mulighed for økonomisk kompensation for manglende optjening af pensionsanciennitet under udsendelsen, foreslås det, at reglerne ikke skal gælde, hvis den medfølgende ægtefælle/samlever har en pensionsgivende indtægt under udsendelsen, således at den pågældende selv og/eller en arbejdsgiver foretager indbetalinger til en pensionsordning i ansættelsesforhold under udsendelsen.

Hvis arbejdsgiveren har etableret en pensionsordning for en udsendt medarbejders ægtefælle, men en af de opstillede betingelser svigter, skal arbejdsgiverens indbetalinger til pensionsordningen skattemæssigt behandles som vederlag til den udsendte medarbejder. Der er i disse tilfælde ingen hjemmel til at henføre indbetalingerne til den udsendte medarbejders ægtefælle.

Efter forslaget kan der oprettes en pensionsordning for den medfølgende ægtefælle/samlever. Forslaget omfatter alle typer af pensionsordninger, der kan oprettes ifølge pensionsbeskatningslovens afsnit I, dvs. pensionsordninger med løbende udbetalinger, ratepensionsordninger og kapitalpensionsordninger.

Efter forslaget kan indbetalingerne i stedet ske til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I, som den medfølgende ægtefælle allerede har. Der stilles således ikke krav om, at der skal være tale om en nyoprettet ordning.

Pensionsordningen henføres i enhver skattemæssig henseende til den medfølgende ægtefælle eller samlever; f.eks. indgår indbetalinger til en kapitalpensionsordning under beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, for den medfølgende ægtefælle/samlever, mens beløbsgrænsen for den udsendte ikke berøres af disse indbetalinger.

Det er uden betydning, om den udsendte medarbejder og den medfølgende ægtefælle/samlever er fuldt skattepligtige, begrænset skattepligtige eller ikke skattepligtige til Danmark under udsendelsen. Det er endvidere uden betydning, om de pågældende i tilfælde af fuld skattepligt til Danmark er hjemmehørende i udsendelseslandet efter bestemmelserne i Danmarks overenskomst med det pågældende land.

Derimod er det afgørende for den skattemæssige behandling, at pensionsordningen omfattes af pensionsbeskatningslovens afsnit I. Er pensionsordningen oprettet i et udenlandsk forsikringsselskab eller en udenlandsk pensionskasse, eller har den medfølgende ægtefælle eller samlever fravalgt beskatning efter afsnit I, omfattes ordningen i stedet af pensionsbeskatningslovens afsnit II A, jf. pensionsbeskatningslovens § 53 A og nedenfor ad nr. 14.

Til nr. 5

Der foreslås en justering i pensionsbeskatningslovens § 19 B med det formål at hindre, at personer, der omfattes af denne regel, opnår en utilsigtet fordel ved tillige at have oprettet en tilsagnsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19 C med den samme arbejdsgiver.

Efter de gældende regler skal der ske beskatning af pensionsindbetalinger ved pensionsopsparerens fraflytning, hvis arbejdsgiverens indbetalinger til en pensionsordning i ansættelsesforhold er forhøjet i fraflytningsåret eller i de 4 forudgående indkomstår, og forhøjelsen er af en vis størrelse. Der sondres i den forbindelse imellem pensionsordninger, hvori indbetalingerne udgør en vis procentdel af lønnen eller et fast beløb (§ 19 B-ordninger), og pensionsordninger, hvor den årlige pensionsydelse skal udgøre et bestemt beløb eller en bestemt procentdel af slutlønnen (tilsagnsordninger omfattet af § 19 C).

Ved pensionsordninger omfattet af § 19 B skal der efter bestemmelsens stk. 5, 1. pkt., ske beskatning af pensionsindbetalingerne, hvis - og i det omfang - forhøjelsen af pensionsindbetalingerne medfører, at de kommer til at udgøre mere end 20 pct. af den samlede lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver. De pensionsindbetalinger der medregnes, er alene pensionsindbetalinger til ordninger omfattet af § 19 B, stk. 1-4. Pensionsindbetalinger fra den pågældende arbejdsgiver indgår ifølge bestemmelsens 2. pkt. også ved opgørelsen af den samlede lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver, og heri medregnes indbetalinger til pensionsordninger omfattet af § 19 C.

Dette indebærer, at en person, der har fordelt sin pensionsopsparing på ordninger omfattet af § 19 B og § 19 C, har større muligheder for at aftale forøgede indbetalinger, før der skal ske efterbeskatning ved fraflytning, sammenlignet med en person med en pensionsopsparing af samme størrelse, der kun er placeret i en ordning omfattet af § 19 B.

Da dette strider imod intentionerne bag regelkomplekset i §§ 19 A-E, foreslås det, at reglerne justeres, således at alle pensionsindbetalinger fra den samme arbejdsgiver, herunder indbetalinger til en ordning omfattet af § 19 C, fremover skal medregnes ved opgørelsen af pensionsindbetalingernes størrelse efter § 19 B, stk. 5, 1. pkt.

Til nr. 6

Forslaget angår pensionsordninger til medfølgende ægtefæller/samlevere, jf. bemærkningerne til nr. 4 (ad nyt stk. 3 i pensionsbeskatningslovens § 19). Som anført der indgår beløb, der i medfør af § 19, stk. 3, indbetales til en kapitalpensionsordning, under beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, for den medfølgende ægtefælle/samlever.

Pensionsbeskatningslovens § 21 er et supplement til § 16, stk. 1, der fastslår, at hvis en persons arbejdsgivere tilsammen har indbetalt større beløb til kapitalpension, end beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, tillader (34.000 kr. i 1999-niveau), skal det overskydende beløb medregnes til den personlige indkomst.

Det foreslås, at beløb, som er indbetalt til en pensionsordning for medfølgende ægtefæller/samlevere, medregnes ved opgørelsen af, om beløbsgrænsen i § 16, stk. 1, er overskredet.

Til nr. 7 og 8

Der foreslås en ændring og en præcisering af pensionsbeskatningslovens § 21 A for så vidt angår personer, der ikke har personlig indkomst, der beskattes i Danmark.

§ 7 A. - - -

1. I § 7 A, stk. 2, nr. 4, ændres »§ 19« til: »§ 19, stk. 1«.

Stk. 2. Indberetningspligten omfatter efter skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst

- - -

4) Gaver, gratialer, godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 2, samt den del af sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19.

- - -

§ 8. - - -

1. I § 8 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af ordningens værdi.«.

§ 18. - - -

2. I § 18, stk. 2, 2. pkt., ændres »ejerens arbejdsgiver« til: »en arbejdsgiver m.v.«.

Stk. 2. Bidrag m.v. til kapitalforsikring i pensionsøjemed og til opsparing i pensionsøjemed kan i alt højst fratrækkes med det i § 16 nævnte beløb. Er der af ejerens arbejdsgiver foretaget indbetalinger til ordninger som nævnt i 1. pkt. for ejeren, jf. § 19, nedsættes det efter 1. pkt. fradragsberettigede beløb med disse indbetalinger bortset fra arbejdsmarkedsbidrag. ---

§ 19. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes ikke beløb, der af arbejdsgiveren indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for arbejdstageren. Det samme gælder indbetalinger fra en tidligere arbejdsgiver til en af kapitel 1 omfattet ordning. Efter arbejdstagerens død medregnes indbetalinger fra afdødes tidligere arbejdsgiver til sikring af ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller børnepension efter § 2, nr. 4, heller ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ægtefællen, den fraskilte ægtefælle, samleveren, jf. § 2, nr. 4, litra d, børnene eller afdødes bo. Retten til at bortse fra arbejdsgiverens indbetalinger til en indeksordning er begrænset på samme måde som fradragsretten for egne indbetalinger, jf. § 18, stk. 1, 5. pkt.

3. I § 19, 1. pkt., indsættes efter »arbejdstageren«: », herunder indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende arbejdsgiverbetalte dagpengeydelser i henhold til lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel«.

4. I § 19 indsættes som stk. 2-3

»Stk. 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person, der omfattes af § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, medregnes ikke indbetalinger til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som foretages af de kommunale dagpenge- og socialmyndigheder, arbejdsløshedskasserne eller Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen.

Stk. 3. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person medregnes ikke beløb, der af den pågældendes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for den pågældende i en periode af mindst en måneds varighed, hvori den pågældendes ægtefælle eller samlever af sin arbejdsgiver er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og hvori den pågældende har fælles bopæl med den udsendte i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der under udsendelsen indbetales præmier eller bidrag til en pensionsordning i ansættelsesforhold omfattet af denne lovs afsnit I eller II A for den pågældende.«.

§ 19 B. - - -

Stk. 5. Indkomsten forhøjes alene efter reglerne i stk. 1-4, i det omfang pensionsindbetalingerne overstiger 20 pct. af den samlede lønindtægt fra den pågældende arbejdsgiver. Til lønindtægten medregnes provision, tantieme eller lignende samt den skattepligtige værdi af naturalydelser m.v. Endvidere medregnes arbejdsgiverens pensionsindbetalinger.

5. I § 19 B, stk. 5, 1. pkt., indsættes efter »pensionsindbetalingerne«: »inklusive indbetalinger til en pensionsordning omfattet af § 19 C«.

- - -

§ 21 A, stk. 1, 1. pkt., omhandler nogle situationer, hvor tilbagebetaling af indbetalinger til kapitalpension ikke betragtes som afgiftspligtige udbetalinger. Dette er bl.a. tilfældet, hvis en person har foretaget indbetalinger til kapitalpension, og/eller hvis vedkommendes pensionskasse har anvendt en del af vedkommendes pensionsbidrag til finansiering af supplerende éngangsydelser, og disse beløb sammenlagt overstiger vedkommendes personlige indkomst i det pågældende år.

Bestemmelsens nuværende ordlyd angiver ikke tydeligt, om bestemmelsen finder anvendelse, når den pågældende slet ikke har haft personlig indkomst, der er skattepligtig til Danmark, i det pågældende indkomstår, eller om bestemmelsen finder anvendelse, når den pågældende ganske vist har haft personlig indkomst, der er skattepligtig til Danmark, men beskatningsretten hertil er tillagt en fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Bestemmelsen er i praksis administreret således, at den finder anvendelse, selv om der ikke er optjent personlig indkomst, der er skattepligtig til Danmark. Derimod finder bestemmelsen ikke anvendelse, hvis der er optjent personlig indkomst, der er skattepligtig til Danmark, men som beskattes i udlandet ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så det klart fremgår, at den finder anvendelse i begge de nævnte situationer.

§ 21 A, stk. 1, 2. pkt., der vil blive 3. pkt., supplerer bestemmelsens 1. pkt. i de tilfælde, hvor indbetalingen til kapitalpension ikke er foretaget af personen selv, men af vedkommendes arbejdsgiver. Det foreslås, at denne bestemmelse omformuleres, således at den også finder anvendelse, når indbetalingen er foretaget af personens ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3. Der henvises herom til bemærkningerne til nr. 4 (ad nyt stk. 3 i pensionsbeskatningslovens § 19).

Til nr. 9

Forslaget angår pensionsordninger til medfølgende ægtefæller/samlevere, jf. bemærkningerne til nr. 4 (ad nyt stk. 3 i pensionsbeskatningslovens § 19). Ved ændringen sikres den udsendte medarbejders arbejdsgiver samme skattemæssige behandling af bidrag til den medfølgende ægtefælles/samlevers pensionsordning som af bidrag til pensionsordninger for den udsendte medarbejder.

Til nr. 10

Det foreslås at ophæve bestemmelsen i § 26 A, stk. 4, da den ikke længere har betydning. Det altovervejende flertal af personer, som blev berørt af bestemmelsen (de, som kunne hæve deres kapitalpension tidligst ved det fyldte 60. år), er i dag 79 år eller ældre og har skullet afgiftsberigtige deres kapitalpensionsordninger senest ved det fyldte 70. år. Omfattede personer, for hvem Ligningsrådet har godkendt en pensionsalder på 55 år, er i dag 74 år. Der kan i dag forefindes personer, for hvem Ligningsrådet har godkendt en endnu lavere pensionsalder, f.eks. 50 år, og som således endnu ikke er fyldt 70 år. Det må imidlertid anses for udelukket, at nogle af disse endnu ikke har fået udbetalt en kapitalpensionsordning, som de allerede for 20 år siden opfyldte betingelserne for at få udbetalt.

Til nr. 11

Forslaget omhandler de situationer, hvor det efter § 41, stk. 1-3, er muligt at overføre en del af en pensionsordning til en anden pensionsordning. Der kan i disse situationer være behov for regler om, hvorvidt det er den ældste eller den yngste del af pensionsordningen der skal anses for overført først. Med de nugældende regler er dette især relevant i tilfælde, hvor det efter § 41, stk. 3, er muligt at deloverføre en pensionsordning, der er oprettet før den 1. januar 1983, og som derfor rummer en opsparing, der kan være omfattet af overgangsfradraget ved beregning af skat efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7.

Ved sådanne deloverførsler har skattemyndighederne hidtil i praksis anset den sidst opsparede del af ordningen for overført først (LIFO-princippet). LIFO-princippet er lovfæstet andetsteds i pensionsbeskatningsloven, nemlig i § 34, stk. 2, 2. pkt., der regulerer, hvilken afgiftssats der anvendes ved delvise udbetalinger og dispositioner over pensionsordninger, der er oprettet før indførelsen af de nuværende afgiftssatser.

LIFO-princippet har derimod hidtil ikke været lovfæstet i relation til deloverførsler, men en regel svarende til § 34, stk. 2, 2. pkt., foreslås nu indført som generelt princip ved deloverførsler efter § 41, stk. 1-3.

Til nr. 12

Forslaget er en konsekvens af forslaget under nr. 11, hvorved der indsættes et nyt stykke i § 41.

Til nr. 13

Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 1, hvorved pensionsbeskatningslovens § 8 udvides med et nyt stykke.

Til nr. 14

Forslaget angår pensionsordninger til medfølgende ægtefæller/samlevere. Om betingelserne for oprettelse henvises til bemærkningerne til nr. 4 ad pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3. Det foreslås, at i tilfælde, hvor en sådan pensionsordning beskattes efter pensionsbeskatningslovens § 53 A, skal præmier eller bidrag, som den udsendte ægtefælles/samlevers arbejdsgiver indbetaler til pensionsordningen, medregnes ved opgørelsen af den medfølgende ægtefælles/samlevers egen skattepligtige indkomst. Pensionsordningen følger endvidere de øvrige regler i § 53 A eller, hvis betingelserne herfor er opfyldt, § 53 B.

Hvorvidt betingelserne for beskatning efter § 53 B er opfyldt, afhænger af udsendelseslandets skattelovgivning. Det kræves således, at udsendelseslandet indrømmer den medfølgende ægtefælle/samlever fradragsret eller bortseelsesret for bidrag, som den udsendte ægtefælles arbejdsgiver indbetaler til den medfølgende ægtefælles/samlevers pensionsordning. I så fald anses betingelsen om, at indbetalingen skal være foretaget af »en arbejdsgiver«, jf. § 53 B, stk. 3, for opfyldt, selv om det konkret drejer sig om den udsendte ægtefælles/samlevers arbejdsgiver og ikke den medfølgende ægtefælles/samlevers egen arbejdsgiver. Der foreslås ikke ændringer i § 53 B, idet man ikke ved ændringer i § 53 B kan opnå en anden skattemæssig behandling i udsendelseslandet end den, der følger af landets egen lovgivning.

Til nr. 15

Der er tale om en konsekvensændring som følge af forslaget under nr. 4 ad pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 3.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en redaktionel konsekvensændring som følge af forslaget under § 1, nr. 4, hvorved pensionsbeskatningslovens § 19 udvides med nye stykker.

Til § 3

Til stk. 1

Det foreslås, at loven skal træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i lovtidende.

Til stk. 2

Det foreslås, at ændringen i opgørelsesreglen vedrørende eventuel beskatning af arbejdsgiverindbetalte pensionsbidrag ved fraflytning skal have virkning, når skattepligten ophører efter lovændringens ikrafttræden.

Til stk. 3

Det foreslås, at ændringerne i pensionsbeskatningslovens § 21 A, hvorefter bestemmelsen fremover skal finde anvendelse, hvis der er optjent personlig indkomst, der er skattepligtig til Danmark, men som beskattes i udlandet ifølge en dobbeltbeskatningsoverenskomst, får virkning fra og med indkomståret 2000. Det foreslås, at pensionsbeskatningslovens § 21 A, stk. 1, 2. pkt., som omhandler indbetalinger til kapitalpension foretaget af en arbejdsgiver, skal finde anvendelse på indbetalinger til pensionsordninger omfattet af reglerne om pensionsordninger til medfølgende ægtefæller/samlevere allerede i indkomståret 1999.

Til stk. 4

Det foreslås, at reglerne om pensionsordninger til medfølgende ægtefæller/samlevere skal have virkning for pensionsordninger, der er oprettet eller tilknyttet ordningen den 1. januar 1999 eller senere. Det er herved angivet, at der både er mulighed for at nyoprette en pensionsordning og for, at indbetalingerne sker til en allerede oprettet pensionsordning for den pågældende. Med hensyn til virkningstidspunktet bemærkes, at den i lovforslagets almindelige bemærkninger punkt 2 omtalte aftale om pensionsordninger for ægtefæller/samlevere til Udenrigsministeriets varigt ansatte, udsendte medarbejdere er indgået på vilkår, så de pågældende kan indtræde i ordningen med virkning tidligst fra den 1. januar 1999.

§ 21. Er der i et indkomstår af en arbejdstagers arbejdsgivere indbetalt, henholdsvis af en pensionskasse anvendt, større beløb end fastsat i § 16 til kapitalforsikring i pensionsøjemed, opsparing i pensionsøjemed og bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, for arbejdstageren, skal det overskydende beløb medregnes ved opgørelsen af arbejdstagerens skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår som personlig indkomst. Er arbejdstagerens personlige indkomst efter eventuel forhøjelse efter 1. pkt. negativ, skal en til det negative beløb svarende del af indbetalingerne ligeledes medregnes ved indkomstopgørelsen. Ved opgørelsen af indbetalingerne efter 2. pkt. bortses fra indbetalinger, som skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter 1. pkt.

6. I § 21 indsættes efter 3. pkt.

»Er der for en person indbetalt beløb til kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed, der omfattes af § 19, stk. 3, 1. pkt., anses sådanne beløb ved anvendelsen af 1.-3. pkt. for indbetalt af personens arbejdsgiver.«.

§ 21 A. Er der i et indkomstår af ejeren foretaget indbetaling til kapitalforsikring og opsparing i pensionsøjemed, henholdsvis af en pensionskasse anvendt bidrag som nævnt i § 29 A, stk. 2, inden for den i § 16, stk. 1, nævnte beløbsgrænse, og indbetalingen m.v. overstiger ejerens personlige indkomst for det pågældende indkomstår, jf. § 18, stk. 2, 3. pkt., betragtes det ikke som en afgiftspligtig udbetaling, hvis det overskydende beløb tilbagebetales. Det samme gælder, hvis indbetalinger m.v., som skal medregnes ved en arbejdstagers indkomstopgørelse efter § 21, 2. pkt., med arbejdsgiverens samtykke udbetales til arbejdstageren. Er der foretaget indbetalinger m.v. til flere ordninger, kan der fra den enkelte ordning dog højst tilbagebetales eller udbetales et beløb svarende til indbetalingen m.v. i det pågældende indkomstår til ordningen.

7. I § 21 A, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Ved beregningen af det overskydende beløb ses der bort fra personlig indkomst, der ikke er skattepligtig til Danmark, eller hvortil beskatningsretten efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst tilfalder en fremmed stat, Færøerne eller Grønland.«.

- - -

8. § 21 A, stk. 1, 2. pkt., som bliver 3. pkt., affattes således

»1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis indbetalinger m.v., som skal medregnes ved indkomstopgørelsen efter § 21, 2. pkt., med arbejdsgiverens samtykke udbetales til den pågældende.«.

§ 23. Ved opgørelsen af en arbejdsgivers skattepligtige indkomst sidestilles beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstager, der er ansat hos ham, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv. Hvor betingelserne for at behandle beløbet som en udgift vedrørende arbejdsgiverens erhvervsvirksomhed herefter er til stede, er beløbet, uanset om det udgør løbende bidrag eller engangsbidrag, fradragsberettiget ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, udgiften vedrører. Det samme gælder beløb, der indbetales til en tidligere ansat arbejdstagers pensionsordning, der er omfattet af kapitel 1, og beløb, der efter en arbejdstagers død indbetales til sikring af ægtefælle- eller samleverpension, samleverpension eller børnepension efter § 2, nr. 4.

9. I § 23 indsættes efter 1. pkt.

»Ved opgørelsen af arbejdsgiverens skattepligtige indkomst sidestilles endvidere beløb, som af ham indbetales til en af kapitel 1 omfattet ordning for en arbejdstagers ægtefælle eller samlever i de i § 19, stk. 3, 1. pkt., omhandlede tilfælde, med beløb, der er udbetalt til arbejdstageren selv.«.

§ 26 A. - - -

10. § 26 A, stk. 4, ophæves.

Stk. 4. Af personer, som den 1. januar 1980 er fyldt 60 år eller har opnået den lavere pensionsalder, der måtte være godkendt af Ligningsrådet, svares afgiften efter de hidtil gældende regler af udbetalinger, der hidrører fra indbetalinger, der forfaldt før 1. januar 1980, samt rentetilskrivninger m.v. efter 31. december 1979 vedrørende denne del. Det samme gælder personer, som den 1. januar 1980 opfyldte betingelserne for at få policen eller kontoen udbetalt på grund af indtruffen invaliditet, jf. § 25, nr. 2.

§ 41. - - -

11. I § 41 indsættes efter stk. 3 som nyt stykke

Stk. 4. Overførsel fra en pensionsordning med løbende udbetalinger, fra en rateforsikring eller fra en rateopsparing i pensionsøjemed, fra en kapitalforsikring eller opsparing i pensionsøjemed til en ordning for samme person oprettet efter vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber behandles ikke som ud- eller indbetaling. Det samme gælder tilbageførsel af det overførte beløb med tilskrevne renter og bonus m.v. til en ordning for samme person omfattet af stk. 1, nr. 1.

»Stk. 4. Ved deloverførsel af beløb fra en ordning til en anden ordning efter stk. 1, 2 eller 3, anses den overførte del fortrinsvis at hidrøre fra de senest indbetalte bidrag eller præmier.«.

Stk. 4-6 bliver herved stk. 5-7.

Stk. 5. Udbetales udtrædelsesgodtgørelse fra Fællesskabernes pensionsordning, indbetales den del af godtgørelsen, der hidrører fra det overførte beløb med tilskrevne renter og bonus m.v., til den danske stat. Det indbetalte beløb kan enten overføres til en pensionsordning omfattet af stk. 1, nr. 1, eller udbetales efter fradrag af afgift. Afgiften udgør 60 pct. uanset indbetalingstidspunktet. Ved udbetaling efter den tidligere ejers død udgør afgiften dog 40 pct. af det udbetalte beløb. Det beløb, der i henhold til 1. pkt. indbetales til den danske stat, forrentes af den danske stat over for den pågældende person indtil overførsel eller udbetaling, jf. 2. pkt., med den til enhver tid gældende rentesats for den danske stats indskud i Nationalbanken.

Stk. 6. Bestemmelserne i §§ 38 og 39 om, hvem afgiftspligten påhviler, om klageadgang m.v. finder tilsvarende anvendelse, når beløbet er indbetalt efter stk. 5. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes indbetaling af beløbet efter stk. 5 skal ske. Skatteministeren fastsætter endvidere bestemmelser om, til hvilken myndighed klage over afgiftsberegning skal rettes, og hvilken kommune der skal have andel i afgiften efter § 40.

12. I § 41, stk. 6, 1. og 2. pkt., der bliver stk. 7, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 5« til: »stk. 6«.

§ 43. En rateforsikring eller rateopsparing i pensionsøjemed kan uanset bestemmelserne i § 8, nr. 1, og § 11 A, stk. 1, nr. 2, oprettes efter det fyldte 60. år ved overførsel som nævnt i § 41, stk. 1, nr. 3.

13. I § 43, stk. 1, ændres »§ 8, nr. 1« til: »§ 8, stk. 1, nr. 1«.

- - -

§ 53 A. - - -

14. I § 53 A, stk. 2, indsættes efter 2. pkt.

Stk. 2. Præmier eller bidrag til pensionsordninger m.v. som nævnt i stk. 1 kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved opgørelsen af en arbejdstagers skattepligtige indkomst medregnes præmier eller bidrag, der er indbetalt af arbejdsgiveren eller en tidligere arbejdsgiver.

- - -

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en person medregnes beløb, der af den pågældendes ægtefælles eller samlevers arbejdsgiver indbetales til en pensionsordning m.v. som nævnt i stk. 1 for den pågældende i en periode af mindst en måneds varighed, hvori den pågældendes ægtefælle eller samlever af sin arbejdsgiver er udsendt for at arbejde i en fremmed stat, Færøerne eller Grønland, og hvori den pågældende har fælles bopæl med den udsendte i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland. 3. pkt. finder dog ikke anvendelse, hvis der under udsendelsen indbetales præmier eller bidrag til en pensionsordning i ansættelsesforhold omfattet af denne lovs afsnit I eller II A for den pågældende.«.

§ 56. Beløb, der ydes ved, at forsikringspræmier m.v. betales af en anden end ejeren af forsikringen m.v., skal medregnes ved opgørelsen af ejerens skattepligtige indkomst. Dette gælder dog ikke ydelser, der er omfattet af lov om afgift af dødsboer og gaver, de indbetalinger fra en arbejdsgiver, der er nævnt i § 19, de indbetalinger, en fraskilt eller frasepareret ægtefælle foretager efter § 30, stk. 3, nr. 2, eller indbetalinger fra fonde som nævnt i § 52 eller i lov om beskatningen af renteforsikringer m.v. § 21, til en pensionsordning med løbende udbetalinger.

15. I § 56, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »arbejdsgiver«: »m.v.«.

- - -

Fremsat den 8. december 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsbeskatningsloven og skattekontrolloven

(Pensionsordninger for ægtefæller til udsendte medarbejdere m.v.)