Forslag til Lov om ændring af lov om støtte til voksenuddannelse

Bilag

§ 1

I lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 4, ophæves.

2. § 4 affattes således

»§ 4. De uddannelsessøgende tilrettelægger selv deres uddannelsesforløb og kan frit vælge blandt følgende almene og erhvervsrettede uddannelser og uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne bortset fra videregående uddannelser, jf. dog stk. 2

1) Studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som er oprettet ved eller i hen- hold til lov.

2) Andre kvalificerende uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne.

3) Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelseselementer fra nr. 1 og nr. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der gives støtte til deltagelse i pædagoguddannelse omfattet af lov om uddannelse af pædagoger, i det omfang der er tale om uddannelse for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter, hvilke uddannelser og uddannelsesforløb der er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2.«.

3. I § 6, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4, stk. 3«.

§ 1

I lov om støtte til voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1157 af 20. december 1995, foretages følgende ændringer

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for ansøgninger om voksenuddannelsesstøtte, der modtages i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte den 1. januar 2000 eller senere, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at de hidtil gældende regler i særlige tilfælde finder anvendelse for ansøgninger, der modtages den 1. januar 2000 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund for lovforslaget

Voksenuddannelsesstøtte (VUS) blev indført som en permanent ordning ved lov nr. 514 af 30. juni 1993 om støtte til voksenuddannelse, der trådte i kraft den 1. januar 1994.

Der henvises til lovens behandling i Folketinget, se Folketingstidende 1992-93: Folketingets Forhandlinger spalte 11043, spalte 11484, spalte 12001, tillæg A spalte 10613, tillæg B spalte 3163 og tillæg C spalte 17757.

Loven er senere ændret ved lov nr. 878 af 24. november 1993 og lov nr. 1129 af 20. december 1995. Der henvises til lovenes behandling i Folketinget, se henholdsvis Folketingstidende 1993-94: Folketingets Forhandlinger spalte 363, spalte 1761, spalte 2145, tillæg A spalte 85, tillæg B spalte 1 og tillæg C spalte 7 og Folketingtingstidende 1995-96: Folketingets Forhandlinger spalte 358, spalte 2028, spalte 2243, tillæg A spalte 225, tillæg B spalte 135 og tillæg C spalte 158.

Regeringen ønsker i særlig grad at prioritere de kortuddannede, således at mange flere voksne kortuddannede gennemfører en studie- eller erhvervskompetencegivende uddannelse og således, at mange flere voksne, der i dag mangler grundlæggende læse- og regnefærdigheder, får disse kundskaber. Den offentlige finansiering skal i højere grad målrettes kompetencegivende uddannelser for kortuddannede. Det er nødvendigt, at flere kortuddannede skal opkvalificeres, bl.a for at tage højde for de kommende års mindre ungdomsårgange.

Der foretages med den foreslåede lovændring en forenkling og målretning af VUS mod uddannelser, der er studie- og erhvervskompetencegivende. Tilsvarende forenkling og målretning har fundet sted på uddannelsesorlovsområdet (positivlisten), der var en udmøntning af Arbejdsmarkedsreform III, som indgik i finanslovsaftalen for 1999.

Lovforslagets indhold

Efter lovforslaget sker der en forenkling af ordningen og en målretning mod uddannelser, der er studie- eller erhvervskompetencegivende. Det betyder, at der fortsat gives VUS i op til 80 uger til uddannelser, der er oprettet ved eller i henhold til lov, og som er studie- eller erhvervskompetencegivende. Det er tanken, at der derudover skal kunne gives VUS til andre kvalificerende uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne. Det drejer sig fortrinsvis om uddannelsesforløb, der er tilrettelagt ved eller i henhold til lov som fx kurser for læsesvage, kurser for personer, der savner grundlæggende kendskab til matematik og regning, og kurser for indvandrere og flygtninge mv. Endelig vil der som efter de gældende regler kunne gives støtte til særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelseselementer fra de uddannelser, der i øvrigt kan gives støtte til.

Efter lovforslaget vil der ikke længere kunne gives støtte til en række uddannelsesforløb, som ikke er studie- eller erhvervskompetencegivende. Det drejer sig fx om kurser på daghøjskoler, folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, uddannelser udbudt efter lov om åben uddannelse, når uddannelsen ikke er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse, uddannelse udbudt med støtte efter folkeoplysningsloven, uddannelse, hvortil der ydes kursiststøtte i henhold til lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, og private ungdomsuddannelser godkendt til statens uddannelsesstøtte. Det samme gælder med hensyn til generelt kvalificerende uddannelsesforløb, der udbydes af oplysningsforbund, offentlig godkendte uddannelsesinstitutioner eller private uddannelsesudbydere.

Med den foreslåede målretning af voksenuddannelsesstøtten bortfalder behovet for at opretholde begrænsningerne på 40 og 16 uger med hensyn til muligheden for at få VUS til bestemte former for uddannelsesforløb. Disse begrænsninger foreslås derfor ophævet, så der for fremtiden kun gælder den overordnede ramme på 80 uger.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes i 2000 at ville medføre en besparelse på ca. 29 mio. kr. Når forslaget er slået fuldt igennem i finansåret 2001 og følgende år, vil det i ligevægt betyde en besparelse på 41,2 mio. kr. (FFL2000-prisniveau) svarende til ca. 350 årselever (beregnet som fuldtidsundervisningsuger). Af de 41,2 mio. kr. udgør støtten til deltagerbetaling 3,3 mio. kr.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Den foreslåede ændring forventes at medføre en administrativ lettelse for det offentlige på længere sigt. Det forventes, at lettelsen først vil slå fuldt igennem i 2001, idet der skal anvendes ressourcer i forbindelse med overgangen til de ændrede regler. Der forventes derfor en besparelse i størrelsesordenen ½ årsværk i 2000 og i alt 1 årsværk (0,3 mill kr.) i 2001 og frem.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder, organisationer mv.

Udkast til lov om ændring af lov om støtte til voksenuddannelse er samtidig med fremsættelsen i Folketinget sendt til høring hos følgende

Dansk Arbejdsgiverforening, Landsorganisationen i Danmark, Dansk Industri, De Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Håndværksrådet, Dansk Handel og Service, Funktionærernes- og Tjenestemændenes Fællesråd, Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Foreningen af Daghøjskoler i Danmark, Voksenuddannelsesrådet, Udviklingscenteret for Folkeoplysning og voksenundervisning, Dansk Folkeoplysnings Samråd, Foreningen for Folkehøjskoler, Foreningen af Husholdnings- og Håndarbejdsskoler, Fællesudvalget for Køkkenledere og Forstanderforeningen for VUC.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forventet mindre udgift på ca. 29 mill. kr. i 2000. Forventet mindre udgift på 41,2 mio kr. i 2001 og følgende år.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forventet besparelse på ½ årsværk i 2000 og i alt 1 årsværk (0,3 mill kr.) i 2001 og frem

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede ændring af VUS-loven indebærer, at der ikke længere kan gives VUS til kurser på husholdningsskoler, håndarbejdsskoler og folkehøjskoler. Bestemmelsen i § 3, stk. 4, foreslås derfor ophævet.

Til nr. 2

Den foreslåede ændring af § 4 indebærer en målretning af voksenuddannelsesstøtten, så der efter stk. 1, nr. 1, for fremtiden gives VUS til studie-eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som er oprettet ved eller i henhold til lov. Det drejer sig navnlig om støtte til almen voksenuddannelse, gymnasiale uddannelser, erhvervsrettede ungdomsuddannelser og forløb under åben uddannelse, som er omfattet af en uddannelsesbekendtgørelse. Efter stk. 1, nr. 2, vil der endvidere kunne gives VUS til andre kvalificerende uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne, dvs. fortrinsvis uddannelsesforløb, der tilrettelægges ved eller i henhold til lov som fx kurser for læsesvage, kurser for personer, der savner grundlæggende kendskab til matematik og regning, og kurser for indvandrere og flygtninge mv.

Der vil desuden blive mulighed for at få VUS til uddannelser på Danmarks Forvaltningshøjskole, Den Kommunale Højskole, Dansk Kommunalkursus samt til uddannelsesforløb, der ydes tilskud til fra Den Europæiske Socialfond. Endelig vil der som efter de gældende regler kunne gives støtte til særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelseselementer fra de uddannelser, der iøvrigt kan gives støtte til.

Efter de gældende regler kan højst 40 uger af den samlede uddannelsestid på 80 uger anvendes til uddannelse, der ikke er studie- eller erhvervskompetencegivende, og højst 16 uger til generelt kvalificerende uddannelsesforløb, der ikke er oprettet ved eller i henhold til lov. Med den målretning, der sker med det foreliggende lovforslag, er der ikke længere det samme behov for at fastsætte grænser for forbruget af uddannelsestid ud over den grænse på 80 uger, der er fastsat i § 5, stk. 2, i loven. Uddannelse for kortuddannede foreslås derfor styrket ved, at den gældende bestemmelse i § 4, stk. 3, udgår, så begrænsningerne på 16 og 40 uger falder bort. Herefter indgår det fremtidige forbrug af VUS kun i rammen på 80 uger sammen med perioder efter § 7, stk. 2, i loven og forbrug i henhold til de gældende regler, dvs. al forbrug af støttetid, efter at VUS blev indført den 1. oktober 1989.

Efter den gældende bestemmelse i § 4, stk. 4, kan undervisningsministeren fastsætte regler om uddannelsestiden. Denne bemyndigelse foreslås opretholdt, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 3. Bemyndigelsen i stk. 4 i den gældende lov til at fastsætte regler om godkendelse af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 2 og 3, foreslås ændret til en bemyndigelse for ministeren til at fastsætte, hvilke uddannelser der er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2. Med hensyn til spørgsmålet om, hvilke uddannelser der vil blive omfattet, henvises til 1. og 2. afsnit ovenfor.

Der er ikke længere behov for bemyndigelsen i § 4, stk. 5, i den gældende lov til at fastsætte regler om, hvilke uddannelser der er erhvervs- og studiekompetencegivende. Der er tale om en sondring, der har betydning for, om støtten skal tælle både i rammen på 40 og 80 uger eller kun i rammen på 80 uger. Denne sondring falder bort ifølge lovforslaget, og bemyndigelsen er derfor overflødig.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af de foreslåede ændringer i nr. 2.

Til § 2

Ændringerne foreslås sat i kraft den 1. januar 2000, så ansøgninger om VUS, der modtages i Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte den 1. januar 2000 eller senere, er omfattet af de nye regler. Personer, der modtager VUS til en uddannelse, de er i gang med den 1. januar 2000, vil få VUS efter de gældende regler til resten af uddannelsesforløbet. Ansøgninger om VUS, der modtages i styrelsen før årsskiftet, vil blive behandlet efter gældende regler.

Undervisningsministeren foreslås bemyndiget til at fastsætte regler om, at de gældende regler i særlige tilfælde finder anvendelse for ansøgninger, der modtages efter årsskiftet. Bemyndigelsen tager især sigte på tilfælde, hvor ansøgningen vedrører et igangværende uddannelsesforløb eller et uddannelsesforløb, der genoptages, efter at have været afbrudt på grund af sygdom og lignende. Bemyndigelsen omfatter også tilfælde, hvor ansøgningen er blevet forsinket, uden at det skyldes ansøgers forhold.

§ 3. - - -

1. § 3, stk. 4, ophæves.

Stk. 4. Uddannelsessøgende, der deltager i kurser på folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, kan modtage elevstøtte i henhold til bestemmelserne i lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler samtidig med voksenuddannelsesstøtte.

2. § 4 affattes således

§ 4. De uddannelsessøgende tilrettelægger selv deres uddannelsesforløb og kan frit, jf. dog stk. 3, vælge blandt følgende almene og erhvervsrettede uddannelser og uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne bortset fra videregående uddannelser, jf. dog stk. 2

»§ 4. De uddannelsessøgende tilrettelægger selv deres uddannelsesforløb og kan frit vælge blandt følgende almene og erhvervsrettede uddannelser og uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne bortset fra videregående uddannelser, jf. dog stk. 2

1) Uddannelser, som er oprettet ved eller i henhold til lov,

1) Studie - eller erhvervskompetencegivende uddannelser, som er oprettet ved eller i henhold til lov.

2) generelt kvalificerende uddannelsesforløb, der ikke er omfattet af nr. 1,

2) Andre kvalificerende uddannelsesforløb tilrettelagt for voksne.

3) særligt tilrettelagt uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelseselementer fra nr. 1 og nr. 2.

3) Særligt tilrettelagte uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelseselementer fra nr. 1 og nr. 2.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der kan gives støtte til deltagelse i pædagoguddannelse omfattet af lov om uddannelse af pædagoger, i det omfang der er tale om uddannelse for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at der gives støtte til deltagelse i pædagoguddannelse omfattet af lov om uddannelse af pædagoger, i det omfang der er tale om uddannelse for studerende med forudgående særlig erhvervserfaring.

Stk. 3. Af den samlede uddannelsestid på 80 uger, jf. § 5, stk. 2, kan højst 40 uger omregnet til heltid anvendes til uddannelse, der ikke er studie- eller erhvervskompetencegivende, jf. stk. 5. Højst 16 uger omregnet til heltid kan anvendes på uddannelsesforløb omfattet af stk. 1, nr. 2, eller på generelt kvalificerende uddannelseselementer i uddannelsesforløb omfattet af stk. 1, nr. 3.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsestiden.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om godkendelse af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 2 og 3, og om uddannelsestiden.

Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter, hvilke uddannelser og uddannelsesforløb der er omfattet af stk. 1, nr. 1 og 2.«.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke uddannelser der er erhvervs- og studiekompetencegivende.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 6.- - -

3. I § 6, stk. 2, ændres »§ 4, stk. 4« til: »§ 4, stk. 3«.

Stk. 2. Voksenuddannelsesstøtte gives på baggrund af en beregnet ugentlig uddannelsestid, jf. § 4, stk. 4. Der kan dog ikke gives voksenuddannelsesstøtte for uddannelsestid, der overstiger den ugentlige nedsættelse af arbejdstiden.

Fremsat den 3. december 1999 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om støtte til voksenuddannelse

(Målretning af voksenuddannelsesstøtte)