Legislator Case Law & Legislation
199912L00128 DK

Forslag til Lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af flere love

19 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (19)

Bilag 1 Bilag 1 § 1. Loven gælder for refusion af udgifter til uddannelse på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning mo § 2. Undervisningsministeriet eller amtskommunen afholder udgiften til tilskud eller bevillinger til de i § 1 nævnte uddannelsesinstitutioner m.fl. fo § 3. Bestemmelserne i § 1 og § 2 finder tilsvarende anvendelse for de udgifter til skolepraktik, jf. § 19 b, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, som § 4. Ved tilmelding og ophør af uddannelsesforløbet skal arbejdsformidlingen, eller opholdskommunen udfylde en blanket for hver enkelt aktiveret og af § 5. Uddannelsesinstitutionen indberetter oplysninger om antallet af aktiverede årselever samtidig med indberetningen af øvrige årselever på uddannels § 6. For selvejende institutioner under Undervisningsministeriet attesterer institutionernes revision indberetningens rigtighed efter regler fastsat a § 7. Kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutionerne har pligt til at give Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet og amtskommunerne alle oplys § 8. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. § 9. I lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre foretages følgende ændringer § 9. I lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre foretages følgende ændringer § 10. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 353 af 2. juli 1999, for § 10. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 353 af 2. juli 1999, for § 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 20. Kommunen afholder udgifterne til undervisning af kursister, der bor i kommunen, jf. dog § 27. § 27. - - - § 100. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp og løntilskud efter kapitel 4. Den fulde tekst

Statutory Text (19 Articles)

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

Bilag 1

Lovforslagets §§ 9 og 10 sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 1. Loven gælder for refusion af udgifter til uddannelse på uddannelsesinstitutioner m.fl., der i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning modtager tilskud eller bevillinger fra staten eller en amtskommune. Refusion ydes for personer, som deltager i uddannelse i henhold til en handlingsplan efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, eller som deltager i undervisning efter godkendelse fra opholdskommunen efter lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 2. Udgifterne efter stk. 1 påhviler arbejdsformidlingen og kommunerne.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 2. Undervisningsministeriet eller amtskommunen afholder udgiften til tilskud eller bevillinger til de i § 1 nævnte uddannelsesinstitutioner m.fl. for de aktiverede, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt., ud fra de takster eller bevillinger, som er gældende for den uddannelse, som den aktiverede deltager i.

Stk. 2. Undervisningsministeriet eller amtsrådet opkræver refusion af afholdte udgifter i henhold til stk. 1 hos arbejdsformidlingen og opholdskommunen.

Stk. 3. Bestemmelserne om amtskommuner i denne lov gælder tilsvarende for Københavns og Frederiksberg Kommune.

Stk. 4. For uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud eller bevillinger fra Undervis-ningsministeriet, beregner Undervisningsministeriet refusionen på grundlag af antal årselever under aktivering og de takster, der er fastsat i finansloven for de pågældende uddannelser for det pågældende år. For aktiverede på lange videregående uddannelser og mellemlange videregående uddannelser sker beregningen af refusionsbeløbet dog med 85 pct. af den takst, der er fastsat i finansloven, jf. 1. pkt.

Stk. 5. For uddannelsesinstitutioner, der finansieres af amtskommunen, beregner amtskommunen en takst pr. årselev på grundlag af de faktiske udgifter, der er forbundet med undervisningen mv.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan efter aftale med arbejdsministeren fastsætte regler om administrationen af ordningen, herunder om tilmelding, beregning og opkrævning af refusion, samt om offentliggørelse af taksterne, jf. stk. 4 og 5.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 3. Bestemmelserne i § 1 og § 2 finder tilsvarende anvendelse for de udgifter til skolepraktik, jf. § 19 b, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, som Arbejdsgivernes Elevrefusion afholder efter § 13 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 4. Ved tilmelding og ophør af uddannelsesforløbet skal arbejdsformidlingen, eller opholdskommunen udfylde en blanket for hver enkelt aktiveret og aflevere den til uddannelsesinstitutionen. Arbejdsformidlingen og kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at tilmelding som aktiveret finder sted. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med arbejdsministeren nærmere regler om indholdet af blanketten, herunder at den aktiveredes personnummer skal oplyses.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 5. Uddannelsesinstitutionen indberetter oplysninger om antallet af aktiverede årselever samtidig med indberetningen af øvrige årselever på uddannelsen, herunder de aktiveredes personnummer, til Undervisningsministeriet eller amtskommunen. Oplysningerne kan eventuelt overføres i elektronisk form.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om indholdet af indberetningen og om fremgangsmåden ved indberetningen for den enkelte uddannelsesinstitution under Undervis-ningsministeriet. Det enkelte amtsråd fastsætter tilsvarende retningslinier for indberetningen fra de amtskommunale institutioner.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 6. For selvejende institutioner under Undervisningsministeriet attesterer institutionernes revision indberetningens rigtighed efter regler fastsat af Undervisningsministeriet.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 7. Kommunalbestyrelsen og uddannelsesinstitutionerne har pligt til at give Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet og amtskommunerne alle oplysninger, der er nødvendige for administrationen af ordningen.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 8. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen og kommunalbestyrelsen skal inden den 1. marts 2000 oplyse uddannelsesinstitutionerne om aktiverede, der er begyndt på et undervisningsforløb før den 1. januar 2000, og som skal fortsætte efter denne dato. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med arbejdsministeren nærmere regler herom.

Stk. 3. Af de til Arbejdsministeriet overførte bevillinger fra daghøjskoler kan følgende andele i årene 2000 til 2004 kun anvendes til aktivering på daghøjskoler: 2000: 100 pct., 2001: 90 pct., 2002: 80 pct., 2003: 60 pct., 2004: 30 pct. Fra og med 2005 kan arbejdsformidlingen frit disponere over den overførte bevilling.

Stk. 4. Af bevillingerne til kommunal aktivering på daghøjskoler tilbageholder Undervis-ningsministeriet følgende andele i perioden 2000 til 2005: 2000: 100 pct., 2001: 90 pct., 2002: 80 pct., 2003: 60 pct., 2004: 30 pct. og 2005: 0 pct. Undervisningsministeriet fordeler den tilbageholdte andel som en trækningsret for den enkelte kommune i forhold til omfanget af kommunens aktivering på daghøjskoler i perioden fra den 1. juli 1998 til den 30. juni 1999. For aktivitet ud over trækningsretten opkræver Undervisningsministeriet refusion af sine udgifter hos kommunen, jf. § 2.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om overgangsordninger for daghøjskoler efter stk. 3 og 4, for så vidt angår stk. 3 efter aftale med arbejdsministeren.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 9. I lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre foretages følgende ændringer

1. I § 20, stk. 1, ændres »jf. dog § 27« til: »jf. dog § 27, stk. 3«.

2. § 27, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 3. Udgifterne til sproglig vurdering, undervisning og sprogtest afholdes af arbejdsformidlingen.«.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 10. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 353 af 2. juli 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 100, stk. 2, ændres »9.618« til: »12.221«.

2. I § 100 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Staten refunderer inden for det rådighedsbeløb, der er nævnt i stk. 2, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12, herunder uddannelsesaktiviteter for personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering efter § 47, medmindre uddannelsesaktiviteten finansieres efter § 103, stk. 2 og 3.«.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 10. I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 353 af 2. juli 1999, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Som led i finanslovsaftalen for 1999 blev det bl.a. besluttet at gennemføre en finansieringsomlægning på aktiveringsområdet. Denne omlægning vil betyde, at undervisningsudgifter i forbindelse med forsikrede lediges deltagelse i uddannelsesforløb, der indgår i en handlingsplan, fra 1. januar 2000 skal afholdes af den henvisende myndighed. Endvidere skal kommunerne fremover afholde udgifterne for de ikke-forsikrede ledige, der modtager aktiveringstilbud eller anden uddannelse godkendt af kommunen på en uddannelsesinstitution, der modtager tilskud/bevillinger fra Undervisningsministeriet eller fra en amtskommune i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning. Hensigten med lovforslaget er at sikre hjemmel til, at der kan opkræves betaling for udgifter, som staten/amtskommunen har afholdt for uddannelse af aktiverede mv. samt hjemmel til indhentning af de nødvendige oplysninger til administration af ordningen.

Finansieringsomlægningen sker i forlængelse af, at arbejdsformidlingen og kommunerne fra 1. januar 1999 afholder forsørgelsesudgifter i forbindelse med aktivering. Hensigten med forslaget er at skabe parallelitet mellem aktiveringsansvar og finansieringsansvar, således at det afgørende ved valget af aktiveringsform ikke bliver, om aktiveringsmyndigheden selv eller andre finansierer aktiveringsforanstaltningen, men relevansen af den konkrete aktivering for den ledige. For at sikre dette er det, for så vidt angår de ikke-forsikrede ledige, skønnet nødvendigt at udvide finansieringsaftalens forudsætninger om, at finansieringsomlægningen kun skulle vedrøre udgifter til aktivering som led i en handlingsplan, til at gælde for alle kontanthjælpsmodtagere, der i henhold til lov om aktiv socialpolitik deltager i uddannelse godkendt af kommunen.

For daghøjskolerne vil finansieringsomlægningen blive særlig mærkbar, idet ca. 60 pct. af den samlede aktivitet vedrører aktiverede deltagere. Der indføres derfor en særlig overgangsordning for arbejdsformidlingens henholdsvis kommunernes anvendelse af daghøjskoletilbud. Ordningen betyder, at finansieringsomlægningen indfases i perioden 2000 til 2005 for at give daghøjskolerne mulighed for at tilpasse sig den ændrede finansieringsform.

For så vidt angår Arbejdsformidlingen indebærer overgangsordningen, at den overførte bevilling til daghøjskoler udelukkende kan anvendes til køb af uddannelsesforløb på daghøjskoler i et omfang, der svarer til følgende andele: 100 pct. i 2000, 90 pct. i 2001, 80 pct. i 2002, 60 pct. i 2003, 30 pct. i 2004 og 0 pct. i 2005 og derefter. Fra og med 2005 vil arbejdsformidlingen frit kunne disponere over hele den overførte bevilling.

For kommunernes vedkommende indføres en lignende ordning, dog med den forskel, at kommunernes forpligtelser til at anvende daghøjskoletilbud i ovennævnte omfang udmøntes i form af trækningsrettigheder til fripladser. Den resterende del af bevillingen til kommunal aktivering på daghøjskoler, der ikke er omfattet af overgangsordningen, overføres dels som bloktilskudskompensation, dels til Socialministeriets konto til refusion af driftsudgifter vedrørende aktivering.

Finansieringsomlægningen betyder bl.a., at arbejdsformidlingen og kommunerne skal have overført bevillinger fra staten og amtskommunerne svarende til deres forventede udgifter til aktiveringsforløb på uddannelsesinstitutionerne.

Hovedreglen er, at de henvisende myndigheder skal betale direkte til Undervisningsministeriet eller amtskommunen/amtskommunale institutioner for uddannelsesforløb for de aktiverede. Undervisningsministeriet optager på finansloven en indtægtsbevilling svarende til de indtægter, der forventes at komme fra Arbejdsministeriet og kommunerne som betaling for institutionernes udgifter til undervisning af henviste aktiverede.

Det kommunale bloktilskud vil herefter skulle reguleres svarende til de forventede indtægter fra kommunerne. På produktionsskolerne betales der allerede i dag 20 pct. af taxameteret direkte fra arbejdsformidlingen og kommunerne til skolerne. Denne afregning vil fremover ske via Undervisningsministeriet og skal derfor ikke indgå i bloktilskudsreguleringen, ligesom en del af indtægterne vil blive modsvaret af overførsel til Socialministeriet.

2. Lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre

Lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre (Der henvises til Folketingstidende 1997/98, 2. samling: Folketingets Forhandlinger spalte 1019, 2446, 2591; Tillæg A, spalte 1774 (lovforslag nr. 66)).

I henhold til § 20, stk. 1, i lov nr. 487 af 1. juli 1998 afholder kommunen udgifterne til undervisning af kursister, der bor i kommunen. Dette gælder ifølge § 27, stk. 3, også for udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge. Udgifter til sproglig vurdering og test for disse udlændinge afholdes derimod af Arbejdsformidlingen. Som konsekvens af finansieringsomlægningen for aktiverede stilles forslag om, at finansieringen af udgifterne til undervisning i dansk som andetsprog af udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, flyttes fra kommunerne til arbejdsformidlingen. Det forudsættes, at de af AF henviste kursister normalt indplaceres og undervises på de almindelige hold sammen med sprogcenterets øvrige kursister, der befinder sig på samme niveau. Afregningen bør som udgangspunkt svare til den, som centerkommunen opkræver hos bopælskommunen for danskundervisningen, uanset hvem der er den henvisende myndighed.

3. Lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 353 af 2. juli 1999

Socialministeren foreslår en forhøjelse af rådighedsbeløbet i § 100, stk. 2, samtidig med at kommunerne overtager udgifterne i forbindelse med uddannelsesaktiviteter for aktiverede og kontanthjælpsmodtagere, herunder forrevalidender på kontanthjælp, jf. lov om aktiv socialpolitik § 12 med henvisning til Socialministeriets bekendtgørelse nr. 10 af 8. januar 1998.

Økonomiske og administrative konsekvenser

Finansieringsomlægningen indebærer, at de aktiverende myndigheder fra 1. januar 2000 skal betale for aktiveringsforløb ved henvisning til uddannelsesinstitutionerne. Omlægningen vedrører bestand og nytilgang for såvel forsikrede som ikke-forsikrede lediges deltagelse i uddannelsesforløb og vedrører uddannelsesforløb på uddannelsesinstitutioner, der modtager tilskud eller bevillinger fra Undervisningsministeriet samt på amtskommunale uddannelsesinstitutioner.

For de forsikrede ledige er grundlaget for opgørelsen af de økonomiske konsekvenser, at finansieringsomlægningen vedrører aktiverede med handlingsplan. De opgjorte forventede aktivitetstal for de ikke-forsikrede er baseret på, at finansieringsomlægningen vedrører alle kontanthjælpsmodtagere, der deltager i uddannelse med godkendelse af kommunen efter de nærmere bestemmelser herom i lov om aktiv socialpolitik.

De aktiverende myndigheders betaling sker på grundlag af de på finansloven fastsatte takster, eller når henvisningen sker til amtskommunale uddannelsesinstitutioner, til takster fastsat af den pågældende amtskommune. Ordningen for så vel forsikrede som ikke-forsikrede administreres på Undervisningsministeriets område således, at institutionerne modtager tilskud fra ministeriet på baggrund af sædvanlige aktivitetsindberetninger, dog således at der ved indberetningerne oplyses, om der er tale om aktivering eller anden uddannelse med kommunens godkendelse med angivelse af den aktiverende myndighed. Herefter kan Undervisningsministeriet opkræve betaling fra henholdsvis Arbejdsministeriet (arbejdsformidlingen) og kommunerne svarende til de takster, der er gældende. Indbetalingerne optages som indtægter i statsregnskabet. De af Undervisningsministeriet afholdte udgifter til uddannelse af ledige i form af taxameterudbetalinger til uddannelsesinstitutionerne vil herved modsvares af indtæger fra de pågældende aktiveringsmyndigheder.

For de forsikrede ledige betyder finansieringsomlægningen således, at arbejdsformidlingen skal refundere Undervisningsministeriets udgifter, når de visiterer en ledig med handlingsplan til en uddannelse under finanslovens § 20. Undervisningsministeriet. Tilsvarende skal arbejdsformidlingen betale de enkelte amtskommuner/amtskommunale uddannelsesinstitutioner for uddannelsesforløb ved henvisning til aktivering på amtskommunale uddannelsesinstitutioner. De økonomiske konsekvenser vedrørende de forsikrede ledige er indarbejdet i finanslovforslaget for 2000, og reguleringen af det amtskommunale bloktilskud er sket på Akt 253 24/6 1999 (bloktilskudsaktstykket). Der er på Undervisningsministeriets område budgetteret med indtægter på i alt 815 mio. kr. svarende til en aktivitet på knap 14.400 årselever ved arbejdsformidlingernes aktivering af forsikrede ledige, jf. finanslovforslaget for 2000, § 20.11.78: Aktiviteter i forbindelse med lediges deltagelse i uddannelse.

For de ikke-forsikrede ledige er der på nuværende tidspunkt endnu ikke foretaget en endelig opgørelse af den forventede aktivitet. Der er optaget forhandling med de kommunale og amtskommunale organisationer herom, men den endelige opgørelse og dermed grundlaget for reguleringen af det kommunale og det amtskommunale bloktilskud vil først ske på bloktilskudsaktstykket i juni 2000. På det afsluttende ændringsforslag til finansloven for 2000 vil Undervisningsministeriet dog foretage en foreløbig indbudgettering på grundlag af de foreliggende aktivitetsskøn for alle kontanthjælpsmodtagere, der deltager i uddannelsesforløb med kommunens godkendelse. Den aktuelt skønnede samlede aktivitet udgør eksklusiv daghøjskoler ca. 2.300 årselever på Undervisningsministeriets institutioner svarende til ca. 150 mio. kr. og ca. 1.100 årselever på de amtslige institutioner svarende til knap 60 mio. kr. Det amtskommunale bloktilskud vil herefter skulle reduceres med dette beløb. Det kommunale bloktilskud vil skulle opreguleres med 70 pct. af de to beløb, mens 30 pct. heraf overføres ved Socialministeriets udbetaling af refusion til kommunerne for afholdte aktiveringsudgifter.

Specielt vedrørende overgangsordninger for daghøjskoler

Det forventes, at den samlede aktivitet på daghøjskolerne i 2000 vil udgøre 9.800 årselever, og at fordelingen vil være følgende

Aktivitet og bevilling på daghøjskolerne

Aktivitet

(andel)

Aktivitet

(årselever)

Bevilling

(mio. kr.)

Arbejdsformidlinger

34 %

3.375

183,3

Kommuner

28 %

2.722

147,8*)

Undervisningsministeriet

38 %

3.703

201,2

I alt

100 %

9.800

532,3

*) Reguleringsmæssigt vil Socialministeriet modtage 30 pct. heraf til refusion af de kommunale aktiveringsudgifter.

På daghøjskoleområdet, hvor hovedparten af deltagerne (godt 60 pct.) er aktiverede, vil rekvirenternes valg af aktiveringsform fremover skabe usikkerhed om daghøjskolernes elev- og finansieringsgrundlag. For at give daghøjskolerne mulighed for at tilpasse deres virksomhed til den ny finansieringsform indføres en overgangsordning i perioden 2000 til 2005. I forhold til de forsikrede ledige sker der en fuld og endelig overførsel til Arbejdsministeriet af dets andel af Undervisningsministeriets hidtidige bevilling til daghøjskolerne. Den overførte bevilling kan imidlertid ikke disponeres frit til aktiveringsformål, idet en gradvis faldende del vil være bundet til køb af aktiveringsforløb på daghøjskolerne svarende til følgende: 100 pct. i 2000, 90 pct. i 2001, 80 pct. i 2002, 60 pct. i 2003, 30 pct. i 2004 og 0 pct. i 2005 og følgende år. Den begrænsede disposition vil blive fordelt til de enkelte regioner. For kommunerne vil overgangsordningen blive gennemført på en principielt anden måde, idet det alene er de frie midler, der vil blive overført til kommunerne via bloktilskud og statsrefusion. Den ikke-frie del udgør 100 pct. i 2000, 90 pct. i 2002, 80 pct. i 2002, 60 pct. i 2003, 30 pct. i 2004 og 0 pct. i 2005 og efterfølgende år. Hver enkelt kommune vil få en trækningsret til frie pladser. Trækningsrettens størrelse fastsættes på grundlag af kommunernes hidtidige brug af daghøjskoler til aktiveringsformål.

Overgangsordningen betyder sammen med den ordinære aktivitet på Undervisningsministeriets område, at daghøjskolesektoren som helhed vil være sikre på en aktivitet i 2000 på 9.800 årselever faldende til 3.703 årselever i 2005 under forudsætning af, at arbejdsformidlingen opfylder deres forpligtelse, og kommunerne udnytter deres trækningsret. Den enkelte daghøjskole vil som følge af overgangsordningen formentlig opnå tilnærmelsesvis den samme aktivitet i 2000 som i 1999. Også i de efterfølgende år må det forventes, at daghøjskolernes aktivitet vil ligge nogenlunde på niveau med 1999, idet rekvirenternes køb af pladser uden for dispositionsbegrænsningen må forventes at stige i takt med afviklingen af dispositionsbegrænsningen/trækningsretten.

Den tilbageværende aktivitet på 3.703 årselever og tilhørende bevilling på 201,2 mio. kr. på Undervisningsministeriets område vil være rammestyret. Det indebærer, at der fortsat udmeldes aktivitetskvoter til den enkelte skole, hvortil Undervisningsministeriet yder statstilskud. Principperne for kvotetildeling i 2000 vil i hovedtræk følge gældende principper i 1999. Det vil sige, at kvoterne fordeles med udgangspunkt i skolernes andel af ikke-aktiverede deltagere.

Der overføres permanent bevillinger til Arbejdsministeriet på 183,3 mio. kr. svarende til 3.375 årselever. Arbejdsformidlingen kan disponere frit inden for denne ramme, jf. dog overgangsordningen. Det forventes, at den udmeldte bevilling til AF-regionerne naturligt vil blive brugt på skoler, der ligger i AF-regionen.

I praksis foreslås ordningen administreret således, at Arbejdsministeriet udmelder en bevilling svarende til et antal årselever, der kun kan anvendes til køb af daghøjskolepladser. Udmeldingen sker på grundlag af AF-regionernes hidtidige andel af aktiverede på daghøjskoler. Hvis AF-regionerne samlet set ikke bruger den udmeldte bevilling, tilbageføres restbevillingen til Undervisningsministeriet. Hvis AF-regionerne samlet set benytter daghøjskoletilbud til aktiverede ud over de overførte beløb afholdes disse udgifter af rammen for den aktive arbejdsmarkedspolitik.

Eventuelle merudgifter i forhold til den samlede bevillingsoverførsel til Arbejdsministeriet vil blive modsvaret af merindtægter på Undervisningsministeriets område.

Den samlede bevilling til kommunal aktivering på daghøjskolerne udgør 147,8 mio. kr. svarende til 2.722 årselever. På det kommunale område udmøntes forpligtelserne til at anvende daghøjskoletilbud i henhold til overgangsordningen i form af trækningsrettigheder til fripladser. Der ydes kompensation via bloktilskud for kommunernes udgifter til aktivitet, der ligger ud over overgangsordningen, op til det nuværende aktivitetsniveau. I reguleringen modregnes dog for Socialministeriets udgifter til refusion af kommunale aktiveringsudgifter svarende til 30% heraf. Kommunerne vil således gradvis modtage større bloktilskud, som der frit kan disponeres over, jf. nedenstående tabel

Tabel - Bloktilskudsregulering som følge af overgangsordningen på daghøjskolerne

Bloktilskudsregulering

(mio. kr., 2000 pl.)

2000

2001

2002

2003

2004

2005

Kommunal finansieret aktivitet

0 %

10 %

20 %

40 %

70 %

100%

Kommunale udgifter

0,0

14,8

29,6

59,1

103,5

147,8

Bloktilskudskompensation

0,0

10,4

20,7

41,4

72,5

103,4

Overgangsordningen udmøntes på kommuneniveau. Det betyder, at hver enkelt kommune får udmeldt trækningsrettigheder fra Undervisningsministeriet i forhold til kommunens hidtidige andel af kommunalt aktiverede på daghøjskolerne. Det forventes, at trækningsrettighederne naturligt vil blive brugt på skoler, som kommunen i forvejen yder grundtilskud til. Hvis kommunerne benytter daghøjskoler ud over trækningsretten, opkræves betaling fra de enkelte kommuner svarende til det udbetalte tilskud. Kommunernes udgifter ud over overgangsordningen vil være omfattet af budgetgarantien.

Administrative konsekvenser

Undervisningsministeriet vil få nye edb- og administrative opgaver i forbindelse med at opgøre aktiviteten for hver af de 14 AF regioner og 275 kommuner. På enkelte områder kan ministeriet inden 1. januar 2000 nå at tilrette systemerne til elektronisk indberetning. Men en stor del af administrationen vil i første omgang bestå i manuel skemaindberetning. Hertil kommer udgifterne til såvel udvikling som den løbende drift. Undervisningsministeriet forventer at få merudgifter som følge af finansieringsomlægningen i størrelsesordenen 6,0 mio. kr. til tilretning af de administrative edb-systemer EASY, CØSA, FOLI, DOP og FUU. Selve administrationen som følge af finansieringsomlægningen vil medføre behov for tilførelse af 3,7 gennemsnitsårsværk svarende 1,4 mio. kr. samt 1,0 mio. kr. til øvrige drift i 2000.

Oversigt

Merudgifter i mio. kr. i 2000-prisniveau

År

2000

2001

2002

2003

Edb udgifter

6,0

-

-

-

Øvrig drift

1,0

0,9

0,9

0,9

Lønsum

1,4

1,1

1,1

1,1

I alt

8,4

2,0

2,0

2,0

Gennemsnit

årsværk

3,7

3,0

3,0

3,0

2. Lov om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m.fl. og sprogcentre

Lovforslaget indebærer, at det kommunale bloktilskud reduceres, og beløbet overføres til Arbejdsministeriet. Det nærmere beløb vil blive aftalt på grundlag af forhandlinger mellem Arbejdsministeriet og de kommunale organisationer.

Lovforslagets miljømæssige eller administrative og erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet og heller ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets §§ 1 -7 s konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget er samlet set udgiftsneutralt - bortset fra administrationsomkostninger for staten - men flytter udgifter fra staten til kommunen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

7,0 mio. kr. øvrige drift

1,4 mio. kr. lønsum svarende til 3,7 gennemsnitsårsværk i 2000

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Lovforslagets § 9 s konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget er udgiftsmæssigt neutralt. Bevillingsrokeringen som følge af denne del af lovforslaget indgår i beskrivelsen af de økonomiske konsekvenser ad forslagets §§ 1-7

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Lovforslagets § 10 s konsekvenser i hovedtræk

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget er samlet set udgiftsneutralt, men flytter udgifter fra kommunerne til staten

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ordningen omfatter ifølge lovforslaget uddannelsesinstitutioner m.fl., der modtager tilskud eller bevillinger i henhold til Undervisningsministeriets lovgivning for så vidt angår undervisningsudgifter i forbindelse med ledige, som deltager i undervisning i henhold til en handlingsplan, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og kontanthjælpsmodtagere, som deltager i undervisning efter godkendelse fra opholdskommunen. Der vil kunne være tale om tilbud til ledige om uddannelse ved deltagelse i ordinære uddannelsesaktiviteter eller i form af et særligt tilrettelagt uddannelsesprogram, som Undervisningsministeriet (amtskommunen) hidtil har finansieret. Ved tilbud om uddannelse i det ordinære uddannelsessystem gælder de almindelige regler om optagelse på uddannelsen, jf. bestemmelserne i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Det bemærkes, at der ikke ydes refusion for jobtrænings- og puljejobpersoners deltagelse i uddannelse, medmindre uddannelsesforløbet er aftalt med AF i henhold til en individuel handlingsplan efter lov en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der ydes således ikke refusion af AF, hvis uddannelsesforløbet er aftalt mellem arbejdsgiveren og jobtrænings-/puljejobpersonen, men ikke indgår i handlingsplanen. For kontanthjælpsmodtagere kan der ifølge bestemmelserne i lov om aktiv socialpolitik være tale om særligt tilrettelagte uddannelsesaktiviteter eller voksen- eller efteruddannelse efter personens eget ønske m.v. Særligt tilrettelagte forløb m.v., som kommunen/arbejdsformidlingen rekvirerer på en uddannelsesinstitution efter de almindelige regler om indtægtsdækket virksomhed, falder uden for loven, idet disse aktiviteter ikke er finansieret af staten/amtskommunen. Udtrykket »uddannelsesinstitutioner m.fl.« dækker over, at den fri ungdomsuddannelse også kan udbydes af andre end de egentlige uddannelsesinstitutioner.

Til § 2

Undervisningsministeriet eller amtskommunen yder tilskud eller bevillinger til uddannelsesinstitutionerne for de aktiverede ud fra den takst eller bevilling, som er gældende for den uddannelse, som den aktiverede deltager i. Taksterne omfatter undervisnings-, bygnings- og fællesudgiftstaxametre. Taksterne fremgår af de årlige finanslove. Bygningstaxametre til erhvervsskoler er dog uden regionalisering. For amtskommunerne vil beregningen ske på grundlag af de samlede faktiske udgifter til gennemførelse af uddannelsen.

Beregningen for undervisningen under Undervisningsministeriet vil ske med udgangspunkt i antallet af aktiverede studerende. For lange og mellemlange videregående uddannelser sker beregningen som følge af disse uddannelsers særlige aktivitetsregistrering med 85 pct. af den takst pr. studenterårsværk, der er fastsat i finansloven. Undervisningsministeriet og amtsrådet opkræver refusion af afholdte udgifter hos de 14 AF-regioner og 275 kommuner. Undervisningsministeren fastsætter efter aftale med arbejdsministeren nærmere regler herom.

Undervisningsministeriet kan efter aftale med arbejdsministeren fastsætte regler for tilmelding, beregning og opkrævning af refusion hos arbejdsformidlingen og kommunerne, når der er tale om uddannelsestilbud i amtsligt regi. Reglerne vil tillige blive drøftet med Amtsrådsforeningen og Københavns og Frederiksberg Kommune.

Fremgangsmåden i forbindelse med opkrævningen af refusionsbeløbene vil være forskellig afhængig af, hvilken undervisningsinstitution der er tale om, og hvilke indberetningsregler der gælder for uddannelsen. Aktiverede studerende ved lange og mellemlange videregående uddannelser skal dog indberettes 2 gange om året, selvom selve indberetningen for tilskudsudløsende studerende kun sker en gang årligt.

Til § 3

Aktiverede vil kunne komme i skolepraktik, hvis betingelserne herfor er opfyldt. Bestemmelserne i §§ 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for udgifter til skolepraktik, som Arbejdsgivernes Elevrefusion afholder efter § 13 i lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, dvs. at arbejdsformidlingen og kommunerne skal betale for denne undervisning. Der fastsættes nærmere regler efter § 2 om beregningen og opkrævningen.

Til § 4

Tilmeldingsblanketten skal bl.a. indeholde nummeret på AF-regionen eller kommunen samt navn og personnummer på den aktiverede og oplysning om, at der er tale om aktivering. Uddannelsesaktivitetens længde skal ligeledes fremgå af blanketten. Det er AF-regionernes ledelser og kommunalbestyrelserne, som er ansvarlige for, at oplysningerne er korrekte, og at indberetning af aktiverede er i overensstemmelse med loven. Som det fremgår af lovteksten, vil indholdet i blanketten blive nærmere fastlagt i en bekendtgørelse efter aftale med arbejdsministeren.

Til § 5

Uddannelsesinstitutionen skal indberette antallet af aktiverede og oplysning om AF-region og pågældende kommunenummer til tilskudsmyndigheden efter de samme regler, som gælder for andre elever, og tilskud beregnes efter de samme regler, som gælder for andre elever på den pågældende uddannelse, også selvom den aktiverede ikke har gennemført hele uddannelsesforløbet. Afgørende for refusionsberegningen er den normale »tælledato«, hvilket indebærer, at der må betales, selvom om den aktiverede er faldet fra dagen efter »tælledatoen«. For aktiverede studerende ved lange og mellemlange videregående uddannelser skal der fastsættes en tælledato. Ved indberetningen sikres, at de aktiverede registreres særskilt, således at udgiften til disse elever kan udskilles fra de øvrige undervisningsudgifter. Deltagerbetalingen følger de almindelige regler, og indbetaling til institutionen skal ske af arbejdsformidlingen eller kommunerne efter normale regler. Denne lov medfører ingen ændringer i forhold hertil. Som det fremgår af lovteksten, vil reglerne om indberetning, herunder de særlige tælleprincipper for årselever og studerende ved lange og mellemlange videregående uddannelser blive beskrevet i en bekendtgørelse efter drøftelse med Arbejdsministeriet, for så vidt angår forhold af betydning for AF-området. Indberetning vil kunne ske elektronisk.

Til § 6

For selvejende institutioner attesterer revisor, at indberetningen af årselever er korrekt, og i overensstemmelse med de regler, som Undervisningsministeriet har fastsat, jf. § 5.

Til § 7

Bestemmelsen giver Undervisningsministeriet, Arbejdsministeriet og amtskommunerne mulighed for at indhente alle de oplysninger, der ifølge lovforslaget er nødvendige for den pågældende myndigheds administration af ordningen. Arbejdsministeriet sikrer, at arbejdsformidlingen afgiver de nødvendige oplysninger til brug for administration af ordningen.

Til § 8

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2000 samtidigt med finansieringsomlægningen.

Arbejdsformidlingen og kommunalbestyrelsen skal give oplysninger til uddannelsesinstitutionerne om aktiverede før den 1. januar 2000, og som skal forsætte efter denne dato.

For daghøjskolerne foreslås en indfasning af finansieringsomlægningen, så omlægningen først er gennemført fuldt ud fra og med 2005. Indfasningen vil blive gennemført på forskellig måde for henholdsvis arbejdsformidlingens og kommunernes aktivering. Der kan fastsættes nærmere regler om overgangsordningen, for AF-området efter aftale med arbejdsministeren.

Da det er gratis for kommunerne at gøre brug af trækningsretten, forventes det, at trækningsretten vil blive udnyttet fuldt ud.

Til § 9

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvens af, at bestemmelserne om arbejdsformidlingens finansiering af udgiften til sproglig vurdering, undervisning og sprogtest for såvel danske som udenlandske statsborgere nu er samlet i § 27, stk. 3.

Til nr. 2

Som følge af den i finanslovsaftalen for 1999 aftalte finansieringsomlægning for aktiverede foreslås udgiften til undervisning i dansk som andetsprog for udlændinge, der modtager arbejdsløshedsdagpenge, afholdt af rammen for den aktive arbejdsmarkedspolitik i stedet for af kommunerne. Omlægningen træder i kraft den 1. januar 2000.

Til § 10

Til nr. 1

Socialministeren foreslår at forhøje det hidtil gældende rådighedsbeløb, som er reguleret til 10.184 kr., med 20 pct. i forhold til det nugældende niveau, idet en fastholdelse af dette niveau i forbindelse med finansieringsomlægningen ville betyde, at kommunen i højere grad vil få driftsudgifter udover rådighedsbeløbet.

Til nr. 2

Med forslaget bliver der mulighed for, at kommunerne kan modtage statsrefusion for de driftsudgifter, som kommunerne afholder til uddannelsesaktiviteter i medfør af § 12 i lov om aktiv socialpolitik, herunder uddannelsesaktiviteter for personer under forrevalidering efter § 47. Nogle uddannelsesaktiviteter finansieres i dag dog i forvejen af kommunerne og amtskommunerne i den såkaldte delte finansiering, jf. § 103, stk. 2 og 3. Uddannelsesaktiviteter, der finansieres efter denne bestemmelse, er ikke omfattet af finansieringsomlægningen. Det er hermed ikke hensigten, at kommunerne skal gå ind og finansiere uddannelsesaktiviteter som f.eks. kursusprægede aktiviteter i aftentimerne under loven.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 20. Kommunen afholder udgifterne til undervisning af kursister, der bor i kommunen, jf. dog § 27.

1. I § 20, stk. 1, ændres »jf. dog § 27« til: »jf. dog § 27, stk. 3«.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 27. - - -

Stk. 2.

2. § 27, stk. 3 og 4, ophæves, og i stedet indsættes

Stk. 3. Udgifterne til undervisning efter stk. 1 afholdes af kommunalbestyrelsen, jf. § 20, stk. 1, mens udgifter til sproglig vurdering og sprogtest afholdes af arbejdsformidlingen.

»Stk. 3. Udgifterne til sproglig vurdering, undervisning og sprogtest afholdes af arbejdsformidlingen.«.

Stk. 4. Udgifterne til sproglig vurdering, undervisning og sprogtest efter stk. 2 afholdes af arbejdsformidlingen.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

§ 100. Staten refunderer 50 pct. af kommunens udgifter til hjælp og løntilskud efter kapitel 4.

Stk. 2. Staten refunderer inden for et rådighedsbeløb 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med aktiveringstilbud efter § 16, stk. 2, nr. 1, 3-5, 7 og 8. Det samme gælder udgifter til godtgørelse efter § 38. Rådighedsbeløbet opgøres til 9.618 kr. pr. år gange antallet af personer, der er omfattet af kapitel 4, opgjort som antal helårspersoner i regnskabsåret.

1. I § 100, stk. 2 ændres »9.618« til: »12.221« .

2. I § 100 indsættes som stk. 3

»Stk. 3. Staten refunderer inden for det rådighedsforløb, der er nævnt i stk. 2, 50 pct. af en kommunes driftsudgifter i forbindelse med uddannelsesaktiviteter efter § 12, herunder uddannelsesaktiviteter for personer, der modtager kontanthjælp under forrevalidering efter § 47, medmindre uddannelsesaktiviteten finansieres efter § 103, stk. 2 og 3.«.

Lovforslag som fremsat 1999 128 Valid

Fremsat den 7. december 1999 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om refusion af udgifter til uddannelse i forbindelse med aktivering m.m. samt ændring af flere love

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →