Forslag til Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 5 af 4. januar 1999, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 1, affattes således

»Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, giver selvstændig kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål, rammer, herunder vejledende normer for deltagerantal på grupper af uddannelser og eventuelle særlige krav til lærerkvalifikationer.«.

2. § 20 a, stk. 1, affattes således

»Uddannelsesrådet udtaler sig om uddannelsesplaner og kursuslinier efter § 3, nr. 1, og uddannelsesplaner for centralt fastlagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 20 b.«.

3. I § 20 a, stk. 2, udgår: »under hensyn til omkostningsniveau«.

4. Efter § 20 a, indsættes som ny paragraf

»20 b. Arbejdsministeren godkender uddannelser efter § 3, nr. 1- 3, under hensyn til uddannelsernes arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske sigte. Arbejdsministeren kan tilbagekalde godkendelser. «.

5. § 28 a, stk.2, affattes således

»Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte en tidsfrist for efteruddannelsesudvalgenes udvikling af en uddannelsesplan efter stk. 1.«.

6. § 28 a, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Såfremt en uddannelsesplan ikke udvikles som fastsat efter stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren udvikle planen.«.

7. I § 33, stk. 1, indsættes efter »uddannelsessteder til« : »hel eller delvis«.

8. I § 33, stk. 2, indsættes som sidste punktum

»Der fastsættes en øvre grænse for det maksimale driftstilskud på finansloven. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for finansiering ud over det maksimale driftstilskud. «.

9. I § 33, stk. 3, udgår: »under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau«.

10. I § 34, stk. 2, udgår: »fastsat under hensyn til omkostningsniveau«.

11. I § 38, stk. 7, ændres »stk. 2 - 4« til: »stk. 2 - 3«.

12. § 46 affattes således

»§ 46. Arbejdsministeren fastsætter et certifikatgebyr for uddannelse til opfyldelse af myndighedskrav og et afmeldegebyr. Certifikatgebyret omfatter beskæftigede og betales af arbejdsgiverne. «.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Forslaget om ændringer i lov om arbejdsmarkedsuddannelser er led i aftale mellem regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikal Venstre), Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne om voksen- og efteruddannelse. Aftalen har som mål: »at skabe overordnede rammer for de offentlige uddannelser, som sikrer tilbud af høj kvalitet og relevans for samfundet, virksomhederne og den enkelte.

Finansieringen bør imidlertid stærkere end i dag prioritere de grupper, som ikke i ungdomsårene har fået en god uddannelse, således at virksomhederne får et større ansvar i forhold til finansieringen af indsatsen for de bedre uddannede og i forhold til den mere virksomhedsrettede undervisning.

I den fortsatte udvikling af voksen og efteruddannelserne skal der sættes ind over en bred kam for stærkere end i dag at understøtte de arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske mål. Kortuddannede skal i særlig grad prioriteres, således

a At mange flere voksne kortuddannede gennemfører en uddannelse på faglært niveau.

a At der sikres og udvikles relevante uddannelser med anerkendte kompetencer til kortuddannede, herunder i relation til konkrete jobfunktioner.

a At mange flere voksne, der i dag mangler grundlæggende læse- og regnefærdigheder, får disse kundskaber«.

Regeringen fremlægger lovforslag herom i foråret 2000. Dette forslag vedrører derfor kun dele af finanslovsaftalen for 2000. På arbejdsmarkedsuddannelserne drejer det sig om

a Omlægning af en række arbejdsmarkedsuddannelser til indtægtsdækket virksomhed (IDV).

a Mere fleksibel vilkårsstyring i gennemførelsen af AMU-uddannelserne.

a Generelt takstloft på undervisningsudgifterne.

a Genindførelse af betaling på certifikatuddannelser vedrørende uddannelser til opfyldelse af myndighedskrav.

Omlægningen af uddannelser til IDV vil som udgangspunkt omfatte uddannelser på et videregående niveau end erhvervsuddannelsesniveauet, uddannelser målrettet specialebehov på enkelt(e) virksomheder, og visse uddannelser som alene er rettet mod at give deltagerne personlige kvalifikationer. Omlægningen vil ske i samarbejde med arbejdsmarkedets parter i Uddannelsesrådet, hvorefter de pågældende uddannelser ikke længere vil kunne finansieres over AMU-bevillingen. Arbejdsministeren vil få ansvaret for opretholdelse af denne sondring mellem uddannelser, der udbydes som IDV og uddannelser, der udbydes med finansiering efter AMU-loven under hensyn til uddannelsernes bredde og det arbejdsmarkedspolitske behov. Ansvaret for godkendelse af uddannelsesplaner er derfor foreslået flyttet fra Uddannelsesrådet til arbejdsministeren.

En mere fleksibel vilkårsstyring på AMU er anbefalet af arbejdsmarkedets parter i rapporten om »Revision af AMU-konceptet« og indebærer, at der fastsættes vejledende normer for deltagerantal på grupper af uddannelser. I dag fastsættes deltagerantallet i hver enkelt uddannelsesplan, og fastsættelse af normer vil indebære en større frihed i tilrettelæggelsen for uddannelsesstederne.

Rapporten har endvidere anbefalet, at man ikke længere fastsætter takster med udgangspunkt i en detaljeret angivelse af resurseforbruget til materialer og udstyr.

Betaling for certifikatuddannelser vil vedrøre uddannelser, hvor uddannelsen er udviklet på baggrund af myndighedskrav fastsat i lovgivningen som f.eks. levnedsmiddelhygiejneuddannnelser. Certifikatbetalingen for beskæftigede påhviler virksomhederne og forudsættes at udgøre et fast ensartet beløb pr. certifikat.

Lovforslaget vil umiddelbart efter fremsættelsen i Folketinget blive tilsendt Uddannelsesrådet med henblik på, at Rådets bemærkninger vil kunne indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.

Administrative og økonomiske konsekvenser

Forslaget om at omlægge en mindre del af AMU-uddannelserne til indtægtsdækket virksomhed skønnes at berøre ca. 30-35.000 elevuger med en forventet statslig mindreudgift på ca. 165 mill. kr. årligt. I år 2000 vil mindreudgiften dog udgøre ca. 125 mill. kr., som følge af, at omlægningen til indtægtsdækket virksomhed først rent administrativt kan være gennemført fra den 1. april 2000.

Forslagene om at genindføre certifikatbetalingen på uddannelser med myndighedskrav, fastsættelse af en øvre grænse for det maksimale driftstilskud samt en mere fleksibel vilkårsstyring på AMU vil indebære statslige mindreudgifter i størrelsesordenen 50 mill. kr. årligt.

De samlede statslige mindreudgifter som følge af lovforslaget skønnes at udgøre ca. 175 mill. kr. i år 2000 og ca. 215 mill. kr. i år 2001 og de efterfølgende år.

Da forslagene indebærer forskellige former for øget virksomhedsbetaling, kan det ikke udelukkes, at virksomhedernes efterspørgsel efter efteruddannelse vil blive påvirket heraf. Derfor er ovennævnte skøn over de statslige mindreudgifter behæftet med usikkerhed.

Forslaget antages ikke at have administrative konsekvenser af væsentlig betydning, idet der dog vil være en mindre administrativ byrde forbundet med administration af certifikatindbetalingen i Arbejdsmarkedsstyrelsen og på de enkelte skoler.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Både private og offentlige virksomheder efterspørger AMU-uddannelser. For den del af AMU-uddannelserne, der omlægges til IDV eller pålægges delvis betaling, som det private erhvervsliv efterspørger, vil erhvervslivet belastes, i det omfang efterspørgslen efter de pågældende uddannelser fastholdes.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke ligestillingsmæssige konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU- retten

Lovforslaget indeholder ikke EU- retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/ Mindreudgifter

Negative konsekvenser/ Merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Samlet skønnes staten at få ca. 175 mill. kr. i mindreudgifter i år 2000 og ca. 215 mill. kr. de efterfølgende år

___

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

___

For offentlige arbejdsgivere, som anvender AMU-uddannelser, kan der forekomme merudgifter i form af virksomhedsbetaling, i det omfang efterspørgslen efter de relevante uddannelser fastholdes.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

___

Der kan forekomme øget virksomhedsbetaling ved brug af visse AMU-uddannelser, i det omfang efterspørgslen efter de relevante uddannelser fastholdes.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

___

___

Miljømæssige konsekvenser

___

___

Administrative konsekvenser for borgerne

___

___

Forholdet til EU- retten

Lovforslaget indeholder ikke EU- retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I dag er fastsættelsen af deltagerantallet ikke reguleret ved lov. For at fremhæve en overgang fra fastsættelse af minimum og maximum deltagerantal i hver enkelt plan i forhold til takstberegningen, er det fastsat i forslaget, at deltagerantallet fastlægges efter vejledende normer for grupper af planer. Beregningen af taksten vil ske med udgangspunkt i normtallene, men afregningen vil som i dag ske efter det faktiske deltagerantal. Efteruddannelsesudvalgene angiver vejledende deltagerantal i planerne i forhold til normerne, og uddannelsesstederne bestemmer det konkrete deltagerantal ved uddannelsens afholdelse. Ændringen indebærer en ændring i den samlede vilkårsstyring på AMU.

Til nr. 2

Uddannelsesrådet vil for fremtiden ikke længere godkende AMU-planer, men udtale sig herom til arbejdsministeren. Ændringen er foreslået for at sikre en fremtidig afgrænsning af de uddannelser, som ikke længere kan udbydes med finansiering over AMU-bevillingen i forhold til IDV-aktiviteten. Uddannelsesrådet udtaler sig endvidere om tilbagekaldelse af godkendelser såvel som led i den forestående omlægning af dele af AMU til IDV som for fremtiden.

Til nr. 3, 9 og 10

I dag angiver uddannelsesplanen krav om udstyr og materialer, og den vejledende udstyrs- og materialeliste lægges til grund ved beregningen af undervisningsudgiften og indplaceringen under en takstgruppe.

Det er tanken med bestemmelsen, at den detaljerede angivelse af resurseforbruget til materialer og udstyr ikke længere skal danne grundlag for beregningen af taksten. Den forudgående omkostningsanalyse vil derfor blive reduceret og erstattet af opfølgende analyser af planernes indplacering i forhold til uddannelsesstedernes faktiske omkostninger. Skolerne fastlægger i forbindelse med tilrettelæggelse af uddannelserne behovet for lokaler, udstyr og materialer ud fra de fastsatte takster.

Til nr. 4

Bestemmelsen fastslår, at arbejdsministeren for fremtiden godkender uddannelsesplaner og har adgang til at tilbagekalde godkendelser, herunder som led i den forestående omlægning til IDV. Uddannelser, hvor godkendelsen er tilbagekaldt, vil kunne udbydes som IDV, og der vil også i fremtiden kunne udvikles uddannelser med midler efter AMU-loven til udbud som IDV. Der ændres således ikke i lovens bestemmelser om hvilke grupper, der kan udvikles AMU til.

Der kan forekomme øget virksomhedsbetaling ved brug af visse AMU-uddannelser i det omfang efterspørgslen efter de relevante uddannelser fastholdes.

Til nr. 5 og 6

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslaget om. at arbejdsministeren godkender uddannelsesplaner.

Til nr. 7 og 8

Et generelt takstloft fastlægges pr. elevuge for at mindske presset på den samlede AMU-bevilling fra enkelte uddannelser med meget store omkostninger. Bemyndigelsen skal anvendes til at fastsætte regler for restfinansieringen af de AMU-uddannelser, hvor udgifterne ligger ud over takstloftet.

Til nr. 11

Der er tale om en teknisk rettelse som følge af forslag til ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser i forbindelse med finansieringsomlægningen for ledige.

Til nr. 12

Der har tidligere fra 1. januar 1994 til 1. januar 1998 været certifikatbetaling på AMU. Bestemmelsen blev ophævet i forbindelse med ophævelsen af deltagerbetalingen og genindføres nu med henblik på at opnå en omkostningsbevidst resursefordeling mellem staten og virksomhederne. Betalingen omfatter alene uddannelser, hvor der udstedes certifikater på grundlag af myndighedskrav og ikke beviser/certifikater, som hviler på aftaler mellem arbejdsmarkedets parter.

Efter de tidligere regler var ledige undtaget fra certifikatbetalingen. Dette princip videreføres. Det indebærer, at ledige med ret til 6 ugers selvvalgt uddannelse, ledige dagpengeberettigede og kontanthjælpsmodtagere ikke skal betale for certifikater, ligesom personer uden beskæftigelse, der hverken er dagpengeberettigede eller kontanthjælpsmodtagere, er fritaget for gebyret.

Certifikatbetalingen vil i 2000 være 750 kr. pr. certifikat. Beløbet kan reguleres af arbejdsministeren under hensyn til pris- og lønstigninger. Certifikatbetalingen vil dække udgifter til uddannelse, prøveaflæggelse og udstedelse af certifikat.

§ 6, stk. 1.

§ 6, stk. 1.

Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, giver selvstændig kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål, rammer og krav til lærerkvalifikationer. Uddannelsesplanen ledsages af en pædagogisk vejledning.

Uddannelse efter § 3, nr. 1 og 2, giver selvstændig kompetence og beskrives i uddannelsesplaner, der angiver uddannelsens mål, rammer, herunder vejledende normer for deltagerantal på grupper af uddannelser og eventuelle særlige krav til lærerkvalifikationer.

§ 20 a, stk. 1.

§ 20 a, stk. 1.

Uddannelsesrådet godkender uddannelsesplaner og kursuslinier efter § 3, nr. 1, og uddannelsesplaner for centralt fastlagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2.

Uddannelsesrådet udtaler sig om uddannelsesplaner og kursuslinier efter § 3, nr. 1, og uddannelsesplaner for centralt fastlagte sammenhængende forløb efter § 3, nr. 2, og om tilbagekaldelse af godkendelse, jf. § 20 b.

Stk. 2.

Stk. 2.

Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om forslag til indplacering af de forelagte uddannelsesplaner og sammenhængende forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i takstgrupper under hensyn til omkostningsniveau.

Uddannelsesrådet udtaler sig til arbejdsministeren om forslag til indplacering af de forelagte uddannelsesplaner og sammenhængende forløb efter § 3, nr. 1 og 2, i takstgrupper.

§ 20 b.

Arbejdsministeren godkender uddannelser efter § 3, nr. 1-3, under hensyn til uddannelsernes arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske sigte. Arbejdsministeren kan tilbagekalde godkendelser.

§ 28 a, stk. 2.

§ 28 a, stk. 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte en tidsfrist for efteruddannelsesudvalgenes udvikling og Uddannelsesrådets godkendelse af en uddannelsesplan efter stk. 1, og § 20 a.

Arbejdsministeren kan fastsætte en tidsfrist for efteruddannelsesudvalgenes udvikling af en uddannelsesplan efter stk. 1.

Stk. 3.

Stk. 3.

Såfremt en uddannelsesplan ikke udvikles og godkendes som fastsat efter stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren udvikle og godkende planen.

Såfremt en uddannelsesplan ikke udvikles som fastsat efter stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren udvikle planen.

§ 33, stk. 1.

§ 33, stk. 1.

Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder til dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af godkendte uddannelser efter § 3, nr. 1, 2 og 3.

Staten yder tilskud til godkendte uddannelsessteder til hel eller delvis dækning af de direkte undervisningsudgifter ved gennemførelse af godkendte uddannelser efter § 3, nr. 1, 2 og 3.

Stk. 2.

Stk. 2.

Tilskuddet ydes ud fra antal faktiske elevuger og de takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven.

Tilskuddet ydes ud fra antal faktiske elevuger og de takster for større grupper af uddannelser, som er fastsat på finansloven. Der fastsættes en øvre grænse for det maksimale driftstilskud på finansloven. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for finansiering ud over det maksimale driftstilskud.

Stk. 3.

Stk. 3.

Arbejdsministeren træffer beslutning om indplacering af uddannelser under en takst under hensyn til uddannelsernes omkostningsniveau.

Arbejdsministeren træffer beslutning om indplacering af uddannelser under en takst.

§ 34, stk. 2.

§ 34, stk. 2.

Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud, dels som et tilskud ud fra antal faktiske elevuger og takster fastsat under hensyn til omkostningsniveau.

Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud, dels som et tilskud ud fra antal faktiske elevuger og takster.

§ 46.

§ 46.

Arbejdsministeren fastsætter et afmeldegebyr.

Arbejdsministeren fastsætter et certifikatgebyr for uddannelse til opfyldelse af myndighedskrav og et afmeldegebyr. Certifikatgebyret omfatter beskæftigede og betales af arbejdsgiverne.

Fremsat den 3. december 1999 af arbejdsministeren (Ove Hygum)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser

(Godkendelse af uddannelsesplaner, indførelse af maksimale driftstilskud og genindførelse af certifikatbetaling)