Forslag til Lov om servicejob

Kapitel 1

Lovens formål og indhold

§ 1. Loven har til formål at fremme beskæftigelsesmulighederne for langtidsledige, der er fyldt 48 år og at medvirke til at styrke den nuværende varetagelse af opgaver i stat, amtskommuner og kommuner gennem et årligt tilskud til ansættelse af langtidsledige, der er fyldt 48 år i varige stillinger i den offentlige sektor på ordinære løn- og ansættelsesvilkår (servicejob).

Kapitel 2

Målgruppe for ansættelse i servicejob

§ 2. I en forsøgsperiode fra den 1. januar 2000 til og med den 31. december 2001 kan stat, amtskommuner og kommuner søge om tilskud til ansættelse af personer, der er omfattet af § 3, i servicejob, der påbegyndes inden for forsøgsperioden.

Stk. 2. Ansættelsesforhold, der etableres og påbegyndes i forsøgsperioden, kan videreføres med tilskud efter den 31. december 2001, jf. § 5, stk. 3, og § 6, stk. 2. Ansættelsesforholdet kan fortsætte uanset, at den ansatte overgår til efterløn.

Kapitel 3

Administration og udbetaling af tilskud

§ 3. Målgruppen for ansættelse i servicejob omfatter medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er fyldt 48 år, og

1) som er i aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, og § 55, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som i mindst 6 måneder har modtaget dagpenge eller været i tilbud, eller

2) som modtager ydelse efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., eller

3) som modtager overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Stk. 2. Arbejdsløshedskasserne har pligt til at foretage indberetning til Arbejdsformidlingen om medlemmer, der er omfattet af målgruppen efter stk. 1. Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler herom efter aftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Kapitel 4

Opkvalificering til servicejob

§ 4. Arbejdsformidlingen administrerer servicejobordningen, herunder formidlingen af servicejob til personer, som er omfattet af § 3.

Stk. 2. Arbejdsformidlingen udarbejder i hvert af forsøgsårene en generel beskrivelse af målgruppen i regionen, herunder om uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund og tilhørsforhold til arbejdsløshedskasse m.v., som kan indgå i overvejelserne hos stat, amtskommuner og kommuner om oprettelse af servicejob.

Stk. 3. En ansøgning om tilskud til servicejob skal for hvert enkelt servicejob indeholde oplysninger om

1) inden for hvilket jobområde servicejobbet er eller vil blive oprettet,

2) servicejobbets art,

3) jobfunktionerne og de konkrete arbejdsopgaver,

4) de forudsatte kvalifikationer,

5) den forudsatte arbejdstid, og

6) at servicejobbet falder inden for den ansøgende myndigheds eller institutions nuværende opgavefelt.

Kapitel 5

Arbejdsløshedsforsikring

§ 5. Arbejdsformidlingen bevilger tilskud til servicejob i det omfang, stillingerne kan formidles til personer, som er omfattet af § 3.

Stk. 2. Der kan ikke ydes tilskud til servicejob, såfremt der sker afskedigelser i tilknytning hertil.

Stk. 3. Tilskuddet udgør årligt 100.000 kr. pr. helårsstilling, og kan ydes under hele ansættelsesforholdet, jf. § 2, stk. 2. Tilskuddet nedsættes forholdsmæssigt ved ansættelse, der varer mindre end et år, eller hvor der er tale om ansættelse på mindre end fuld tid.

Stk. 4. Når Arbejdsformidlingen har formidlet et servicejob til en person, der er omfattet af § 3, sender Arbejdsformidlingen den ansøgende myndighed eller institution en bekræftelse på, at der er bevilget tilskud til servicejobbet, hvorefter tilskuddet kan udbetales.

Stk. 5. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om udbetalingen af tilskuddet.

Kapitel 6

Klageadgang

§ 6. Arbejdsgiveren skal straks underrette Arbejdsformidlingen, hvis et ansættelsesforhold, der har opnået tilskud efter § 5, ophører, samt om årsagen til ansættelsesforholdets ophør. Arbejdsgiveren skal samtidig oplyse Arbejdsformidlingen om, hvorvidt det konkrete servicejob ønskes genbesat.

Stk. 2. Ved genbesættelse af servicejob, er det en forudsætning for, at der fortsat kan ydes tilskud, at genbesættelsen sker via en fornyet formidling af Arbejdsformidlingen til en person, som er omfattet af § 3, og at den fornyede formidling og ansættelse finder sted i perioden fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2001.

Stk. 3. Hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at genbesætte servicejobbet med en person fra målgruppen, eller det ikke er muligt at formidle servicejobbet til en anden, skal det udbetalte tilskud efterreguleres med udgangspunkt i ansættelsesforholdets faktiske varighed i tilskudsåret. Tilskuddet efterreguleres tilsvarende i det omfang arbejdstiden nedsættes i et påbegyndt ansættelsesforhold. Arbejdsformidlingen foretager efterreguleringen.

Stk. 4. Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om efterreguleringen af tilskuddet og tilbagebetaling i forbindelse hermed.

Kapitel 7

Ikrafttræden m.v.

§ 7. Arbejdsformidlingen kan efter en konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i den lediges uddannelses- og erhvervsmæssige kvalifikationer og det konkrete servicejob i samarbejde med den ledige tilrettelægge et opkvalificerende forløb med henblik på den lediges varetagelse af servicejobbet, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

§ 8. Perioder med servicejob forlænger den periode på 48 måneder (referenceperioden) inden for hvilken, der kan udbetales ydelser efter § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., tilsvarende. Referenceperioden kan dog højst forlænges indtil det tidspunkt, hvor medlemmet kan opnå ret til efterløn, jf. § 74 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

§ 9. Arbejdsformidlingens afgørelser efter denne lov kan af den afgørelsen vedrører indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen inden 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende.

Stk. 2. Arbejdsmarkedsstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 11. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Mens ældre med korterevarende ledighed bag sig har nogenlunde samme sandsynlighed som yngre ledige for at finde ordinær beskæftigelse, er det noget vanskeligere for ældre med lang ledighed bag sig.

En del af forklaringen på dette er, at aktiveringstilbud herunder uddannelse har en relativt begrænset effekt på de ældre langtidslediges chance for at komme i beskæftigelse. Mens ca. 20% af de under 50-årige er i ordinær beskæftigelse 6 måneder efter endt aktivering i aktivperioden, gælder det kun godt halvt så mange fra gruppen af over 50-årige.

Der er således en betydelig risiko for, at de lidt ældre ledige ikke finder tilbage til arbejdsmarkedet. Omvendt er der tale om en gruppe, som vurderes at have gode forudsætninger for at varetage job inden for det offentlige serviceområde, hvor livserfaring og omsorg m.v. er vigtige parametre, som i betydning kan overstige forudgående erhvervserfaring og formel uddannelse.

Samtidig er der udsigt til et stigende rekrutteringsbehov i den offentlige sektor, herunder ikke mindst i kommunerne, i de kommende år, og i takt med, at de store generationer går på pension, og ungdomsårgangene bliver mindre, kan der opstå mangel på arbejdskraft på mange områder. I gennemsnit er de offentligt ansatte ældre end de privatansatte, og den generelt stigende afgang fra arbejdsmarkedet, der kan forventes fremover, vil derfor være særlig mærkbar i den offentlige sektor.

2. Lovforslagets indhold

Med lovforslaget udmøntes en anbefaling fra regeringens aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi og service 2000-2002 samt finanslovsaftalen af 30. november 1999 mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti og Centrum Demokraterne med tilslutning fra Enhedslisten, idet der foreslås etableret en 2-årig forsøgsordning, som indebærer, at stat, amtskommuner og kommuner i perioden fra den 1. januar 2000 til og med den 31. december 2001 får mulighed for at få tilskud til ansættelse af langtidsledige personer, der er fyldt 48 år i varige servicejob på ordinære løn- og ansættelsesvilkår (servicejobordningen).

Tilskuddet udgør årligt 100.000 kr. pr. helårsstilling. Servicejobordningen foreslås administreret af Arbejdsformidlingen.

Servicejobordningen har til formål at tage fat på udfordringen med på den ene side at få beskæftigelsesfremgangen til i højere grad at smitte af på de lidt ældre langtidsledige og på den anden side at forbedre muligheden for at leve op til det ønskede serviceniveau i stat, amtskommuner og kommuner.

Den foreslåede servicejobordning har bl.a. til formål at medvirke til at styrke den offentlige sektors nuværende opgavevaretagelse. Der er således ikke tale om at opdyrke nye serviceområder, og servicejobordningen giver ikke stat, amtskommuner og kommuner udvidede muligheder for lovligt at udføre opgaver.

I det for nylig fremsatte forslag til lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik foreslås det præciseret, at der ikke kan udbetales en præmie efter denne lovs § 48 a til offentlige arbejdsgivere, der ansætter personer fra puljejob, jobtræning eller individuel jobtræning i servicejob.

3. Målgruppen for ansættelse i servicejob

Målgruppen for ansættelse i servicejob omfatter ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er fyldt 48 år, og som har modtaget dagpenge eller været i aktiveringstilbud i aktivperioden i tilsammen mindst 6 måneder, samt medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager overgangsydelse.

Det skønnes, at der er ca. 36.000 personer i den del af målgruppen, som er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, er fyldt 48 år og som har modtaget dagpenge eller været i aktiveringstilbud i aktivperioden i tilsammen mindst 6 måneder. Hertil kommer så ca. 25.000 modtagere af overgangsydelse.

4. Forholdet til den aktive arbejdsmarkedspolitik

Målgruppen for ansættelse i servicejob er bortset fra modtagere af overgangsydelse - omfattet af ret og pligt til aktivering efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, og i forslaget er der lagt op til, at Arbejdsformidlingen administrerer servicejobordningen, herunder formidlingen af servicejob.

Servicejobordningen vil dog ikke indgå som en del af den aktive arbejdsmarkedspolitik. Ansættelse i servicejob kan tilbydes som et selvstændigt alternativ til ret- og pligtaktivering efter reglerne herom i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik.

5. Arbejdsløshedsforsikring

I forhold til reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. er servicejob beskæftigelse, hvortil der ydes offentligt tilskud til lønnen. Der vil derfor ikke kunne ske genoptjening af dagpengeretten på grundlag af beskæftigelse i servicejob. Som udgangspunkt vil perioder i servicejob endvidere forbruge af den periode på 48 måneder (referenceperioden), inden for hvilken der er ret til ydelse i aktivperioden.

Referenceperioden gælder for medlemmer, der er i aktivperioden, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Ansættelsen i et servicejob vil derfor for den del af målgruppen, der er omfattet af § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kunne bevirke, at aktivperioden er udløbet, og at dagpengeretten er bortfaldet ved ophør i et servicejob.

For at undgå, at et ledigt medlem ved ophør i servicejob kan komme i den situation, at dagpengeretten er ophørt, foreslås det, at perioder med servicejob forlænger referenceperioden i § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette betyder, at medlemmet ved ledighed efter et servicejob har ret til dagpenge i en periode, der svarer til den resterende dagpengeperiode ved påbegyndelsen af servicejobbet. Der sker dog ikke forlængelse af referenceperioden ud over det tidspunkt, hvor medlemmet kan opnå ret til efterløn.

For så vidt angår rådighedsreglerne, vil servicejobbet blive betragtet som ordinært arbejde, og ophør i et servicejob samt afslag på et formidlet servicejob vil derfor medføre karantæne efter de almindelige regler herom. Det bemærkes i den forbindelse, at overgangsydelsesmodtagere ikke er omfattet af rådighedsreglerne, samt at et medlem altid vil kunne ophøre i et servicejob uden karantæne for at overgå til efterløn.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Det skønnes, at der vil blive oprettet svarende til i gennemsnit 6.500 servicejob i år 2000 og 10.000 servicejob i år 2001.

Til statslig medfinansiering af ordningen afsættes der på finansloven i alt 650 mill. kr. i år 2000 og 1.000 mill. kr. i år 2001.

Da en del af servicejobbene vil blive besat med personer, der er omfattet af ret og pligt til aktivering, vil ordningen aflaste aktiveringsindsatsen. Det skønnes, at ca. 95% af servicejobbene vil blive besat med personer, der er omfattet af ret og pligt til aktivering.

Det skønnes, at personer omfattet af ret og pligt til aktivering i gennemsnit er i aktivering i 58% af tiden.

Servicejobordningen skønnes på den baggrund at medføre et fald i aktiveringsbehovet i år 2000 med i gennemsnit ca. 3.575 personer og i år 2001 med ca. 5.500 personer. Det medfører, at den økonomiske ramme til aktiv arbejdsmarkedspolitik kan nedsættes med ca. 650 mill. kr. i år 2000 og ca. 1.000 mill. kr. i år 2001. I tilfælde af, at servicejobordningen ikke udnyttes i det omfang, der fremgår af de ovenstående budgetteringsmæssige skøn, etableres der tilbageførselsadgang fra servicejobkontoen til aktivrammen.

Det skønnes, at personer omfattet af ret og pligt til aktivering i gennemsnit er ledige og modtager dagpenge i 42% af tiden.

Servicejobordningen skønnes på den baggrund at medføre et fald i ledigheden i år 2000 med i gennemsnit ca. 2.600 personer og i år 2001 med ca. 4.000 personer. Det medfører mindreudgifter til dagpenge på ca. 375 mill. kr. i år 2000 og ca. 550 mill. kr. i år 2001.

Det skønnes videre, at ca. 300 overgangsydelsesmodtagere vil overgå til et servicejob i år 2000 og ca. 500 i år 2001. Det medfører mindreudgifter til overgangsydelse på ca. 35 mill. kr. i år 2000 og ca. 60 mill. kr. i år 2001.

Under den beregningstekniske forudsætning, at personer i servicejob ikke alternativt havde fået et ordinært job, skønnes lovforslaget at medføre mindreudgifter for staten på i alt ca. 400 mill. kr. i år 2000 og ca. 625 mill. kr. i år 2001.

Oprettelsen af servicejob er frivillig. Under forudsætning af de ovenstående antalsmæssige skøn, vil direkte nettolønudgifter til personer i servicejob andrage ca. 650 mill. kr. i år 2000 og ca. 1.000 mill. kr. i år 2001.

Servicejobordningen giver kommuner og amter mulighed for at ansætte flere folk inden for de aftalte økonomiske rammer.

Lovforslaget vil medføre en overførsel fra staten til de offentlige institutioner, der vælger at oprette servicejob, ud over den 2-årige forsøgsperiode, idet tilskud, der er bevilget inden for den 2-årige forsøgsperiode, løber under hele ansættelsesforholdet.

Administrative konsekvenser

Servicejobordningen vil medføre en administrativ merbelastning af Arbejdsformidlingen. En del af denne merbelastning vil dog blive opvejet af, at der skal placeres færre i aktivering. Ordningen indebærer endvidere, at arbejdsløshedskasserne skal foretage en ekstra indberetning af medlemmer i målgruppen, hvilket vil medføre en begrænset administrativ merbelastning.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Da hovedparten af målgruppen er kvinder, skønnes lovforslaget primært at komme kvinder til gode.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter. Det bemærkes, at Konkurrencestyrelsen har vurderet, at servicejobordningen ikke er omfattet af EU s statsstøtteregler forudsat, at tilskuddet vil blive holdt uden for den offentlige sektors prisfastsættelse, i det omfang tilskuddet ydes inden for offentlige serviceområder, hvor der er konkurrence til den private sektor.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Staten år 2000: 400 mill. kr.

Staten år 2001: 625 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Merbelastning af Arbejdsformidlingen, som dog delvis opvejes af, at færre skal placeres i aktivering.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Berøres ikke

Berøres ikke

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Servicejobordningen har dels til formål at sikre, at beskæftigelsesfremgangen også kommer gruppen af lidt ældre ledige med langvarig ledighed bag sig til gode, dels at medvirke til en styrkelse af den offentlige sektors nuværende opgaveløsning på serviceområdet.

For så vidt angår sidstnævnte formål, er der ikke tale om, at servicejobordningen skal anvendes til at opdyrke nye områder, men om at forbedre mulighederne for at løfte de nuværende opgaver bedre. Det vil for så vidt angår kommuner og amtskommuner sige varetagelsen af opgaver, som den pågældende (amts)kommune efter lovgivningen, herunder kommunalretlige grundsætninger, om (amts)kommunernes opgavevaretagelse (kommunalfuldmagtsreglerne) i øvrigt lovligt kan varetage. Servicejobordningen giver således ikke stat, amter og kommuner udvidede muligheder for lovligt at udføre opgaver.

Det vurderes, at servicejobordningen i praksis primært vil blive anvendt inden for social- og sundhedsområdet, trafikområdet, den kommunale materielforvaltning og i kommunale park- og vejafdelinger samt i et vist omfang inden for børn- og ungeområdet.

Styrkelsen af den nuværende opgaveløsning vurderes bl.a. at kunne ske ved at give stat, amtskommuner og kommuner mulighed for at opnå et årligt tilskud på 100.000 kr., jf. lovforslagets § 5, stk. 3, til brug for aflønningen af personer, der ansættes i servicejob, som indgår i de almindelige normeringer.

Ansættelsesvilkårene herunder løn og arbejdstid er overenskomstmæssige, hvilket bl.a. indebærer, at der ligesom for andre grupper kan være tale om nedsat tid.

Der er tale om varige stillinger, og der kan derfor ydes tilskud under hele ansættelsesforholdet, jf. forslagets § 2, stk. 2, og § 5, stk. 3, samt bemærkningerne hertil. Det er dog en forudsætning, at ansættelsesforholdet, herunder en eventuel genbesættelse af servicejobbet, jf. § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil, er etableret i forsøgsperioden, det vil sige fra den 1. januar 2000 til og med den 31. december 2001, jf. forslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Ligeledes kan ansættelsesforhold, der er etableret og påbegyndt i forsøgsperioden, fortsætte, selv om den ansatte overgår til efterløn, jf. § 2, stk. 2.

Til § 2

Der er tale om en 2-årig forsøgsordning, inden for hvilken stat, amtskommuner og kommuner kan søge om tilskud til ansættelse af langtidsledige, der er fyldt 48 år, i servicejob.

Ansættelsesforhold, som etableres og påbegyndes i forsøgsperioden kan videreføres med tilskud, når forsøgsperioden udløber. Ligeledes kan der fortsat ydes tilskud ved ansættelsesforhold som etableres ved genbesættelse efter fornyet formidling fra Arbejdsformidlingen inden for forsøgsperioden, jf. § 6, stk. 2, og bemærkningerne hertil.

Endvidere kan ansættelsesforholdet fortsætte, selv om den ansatte overgår til efterløn.

Til § 3, stk. 1

Målgruppen består af ledige dagpengeberettigede medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som er fyldt 48 år, og som har modtaget dagpenge eller været i aktiveringstilbud i aktivperioden i tilsammen mindst 6 måneder, samt medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der modtager overgangsydelse.

Målgruppen omfatter således ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse, der fyldt 48 år, og

a som har været omfattet af § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (aktivperioden) i over 6 måneder, og som fortsat er i aktivperioden,

a som modtager forlængede dagpenge, jf. § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og § 3, stk. 3, i lov nr. 897 af 16. december 1998 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.,

a som er over 60 år, og som har ret og pligt til aktivering, jf. § 55, stk. 5, 2. pkt., i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har været omfattet af ret og pligt til aktivering i mere end 6 måneder, samt

a medlemmer, som modtager overgangsydelse, jf. kapitel 11 c i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.

Ordningen er målrettet alle i de nævnte grupper uden nærmere krav til forudgående uddannelse eller erhvervserfaring. Den ansøgende myndighed eller institution kan dog i forbindelse med formidlingen af servicejob stille krav om uddannelsesmæssige kvalifikationer, jf. forslagets § 4, stk. 3, og § 7 samt bemærkningerne hertil.

For så vidt angår antallet af personer i målgruppen, henvises der til forslagets almindelige bemærkninger.

Til § 3, stk. 2

Arbejdsformidlingen har ikke umiddelbart oplysninger, om hvilke personer der er omfattet af målgruppen. Det foreslås derfor, at arbejdsløshedskasserne får pligt til at foretage den fornødne indberetning, og at Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikringen kan fastsætte nærmere regler herom efter aftale med Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Til § 4, stk. 1

Det foreslås, at servicejobordningen administreres af Arbejdsformidlingen, hvilket bl.a. indebærer, at formidlingen af de servicejob, som oprettes af stat, amtskommuner og kommuner, til de personer, der er omfattet af lovforslagets § 3, foregår via Arbejdsformidlingen.

Til § 4, stk. 2

Det foreslås, at Arbejdsformidlingen i hvert af forsøgsårene udarbejder en generel jobprofil for den regionale målgruppe af personer, som vil kunne ansættes i servicejob. Jobprofilen beskriver, hvilken uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund gruppen generelt betragtet har, således at stat, amtskommuner og kommuner har mulighed for at inddrage disse forhold i de nærmere overvejelser om, inden for hvilke områder det kunne være hensigtsmæssigt og relevant at oprette servicejob. For så vidt angår vurderingen af, hvilke områder ordningen primært vil blive anvendt inden for, henvises der til bemærkningerne til forslagets § 1.

Til § 4, stk. 3

Ansøgning om tilskud til servicejob skal indeholde oplysninger, der kan anvendes af Arbejdsformidlingen i forbindelse med formidlingen.

Det drejer sig om oplysninger om, inden for hvilket serviceområde servicejobbet er eller vil blive oprettet. I tilslutning hertil skal det fremgå af jobbeskrivelsen, hvilke jobfunktioner og konkrete arbejdsopgaver, der skal varetages i forbindelse med servicejobbet.

Endvidere skal den forudsatte arbejdstid fremgå af jobbeskrivelsen, idet arbejdstiden har betydning for størrelsen af tilskuddet til servicejobbet, jf. forslagets § 5, stk. 3, samt bemærkningerne hertil.

Endelig skal jobbeskrivelsen indeholde oplysninger om de forudsatte kvalifikationer, således at Arbejdsformidlingen kan tage højde herfor ved formidlingen og behovet for evt. opkvalificering, jf. i øvrigt forslagets § 7 og bemærkningerne hertil.

Det skal endvidere fremgå af ansøgningen, at servicejobbet falder inden for ansøgerens nuværende opgavefelt, jf. forslagets § 1 samt bemærkningerne hertil.

Til § 5, stk. 1 og stk. 2

Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, at bevillingen af tilskud sker i det omfang stillingerne kan formidles.

Det foreslås i stk. 2, at der ikke kan ydes tilskud til servicejob, såfremt der sker afskedigelser i tilknytning hertil.

Til § 5, stk. 3

Tilskuddet til oprettelse af servicejob udgør årligt 100.000 kr. pr. helårsstilling. Tilskuddet gør det samlet set billigere for amter og kommuner at opfylde den stigende efterspørgsel efter service, idet den enkelte offentlige arbejdsgiver inden for udgiftsrammen kun skal finansiere nettolønudgiften d.v.s. lønudgiften efter statstilskuddet.

Selv om der er tale om en forsøgsordning, der indebærer, at servicejob kun kan oprettes i perioden fra den 1. januar 2000 til og med den 31. december 2001, er der også med § 1 i lovforslaget lagt op til, at der er tale om varige stillinger, hvorfor det foreslås, at tilskuddet fortsætter under hele ansættelsesforholdet. Det er dog en forudsætning, at ansættelsesforholdet, herunder en eventuel genbesættelse af servicejobbet, jf. § 6 og bemærkningerne hertil, er etableret i forsøgsperioden, det vil sige fra den 1. januar 2000 til og med den 31. december 2001, jf. forslagets § 2 og bemærkningerne hertil.

Størrelsen af tilskuddet afhænger af varigheden af ansættelsesforholdet, herunder den konkrete arbejdstid, idet der som anført tages udgangspunkt i et tilskud på 100.000 årligt pr. helårsstilling, jf. i øvrigt § 6, stk. 3.

Til § 5, stk. 4, og stk. 5

Tilskuddet kan udbetales af Arbejdsformidlingen, når det konkrete servicejob er formidlet, og der er sendt en bevillingsbekræftelse til den ansøgende myndighed eller institution. Den foreslåede bemyndigelse til, at Arbejdsmarkedsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om tilskudsudbetalingen, skal sikre en fleksibel administration af tilskudsudbetalingen.

Til § 6, stk. 1, og stk. 2

Det foreslås i § 6, stk. 1, at Arbejdsformidlingen straks skal underrettes, hvis ansættelsesforholdet ophører, og at arbejdsgiveren i den forbindelse skal oplyse årsagen til ansættelsesforholdets ophør. Underretningen skal ske med henblik på evt. efterregulering og tilbagebetaling af tilskudsbeløb i forhold til den faktiske varighed af ansættelsesforholdet i tilskudsåret, jf. § 6, stk. 3, samt med henblik på orientering af arbejdsløshedskasserne til brug for en eventuel rådighedsvurdering.

Samtidig er der dog åbnet mulighed for, at arbejdsgiveren kan genbesætte servicejobbet. I det omfang der fortsat skal ydes tilskud til servicejobbet, er det en forudsætning, at genbesættelsen af stillingen foregår via en fornyet formidling fra Arbejdsformidlingen til en anden person, der er omfattet af § 3. Fornyet formidling med henblik på genbesættelse kan dog kun finde sted inden for forsøgsperioden det vil sige i år 2000 og år 2001, jf. § 2.

Til § 6, stk. 3 og stk. 4

Det foreslås i § 6, stk. 3, at det udbetalte tilskudsbeløb, jf. § 5, efterreguleres af Arbejdsformidlingen, hvis arbejdsgiveren ikke ønsker at genbesætte servicejobbet med en person fra målgruppen, eller det ikke er muligt at formidle servicejobbet til en person fra målgruppen. Ligeledes foreslås det, at tilskuddet efterreguleres, såfremt arbejdstiden i et påbegyndt servicejob nedsættes. Den foreslåede bemyndigelsesbestemmelse i § 6, stk. 4, tænkes anvendt til at fastsætte nærmere regler af mere teknisk og administrativ karakter om efterregulering og tilbagebetaling af tilskud.

Til § 7

Som udgangspunkt stilles der ikke krav til målgruppens forudgående uddannelses- eller erhvervsmæssige kvalifikationer, men det kan dog ikke på forhånd udelukkes, at der vil kunne være behov for en opkvalificering af nogle af de personer, som ansættes i servicejob, med henblik på varetagelsen af servicejobbet. Hertil kommer, at den ansøgende myndighed eller institution, jf. § 4, stk. 3, kan forudsætte, at den ledige, som formidles til et konkret servicejob, er i besiddelse af nogle nærmere angivne kvalifikationer.

Det vil imidlertid være både vanskeligt og uhensigtsmæssigt at etablere ét særligt forløb, som vil være dækkende og relevant i forhold til alle de forskellige typer af servicejob, som der vil være mulighed for at oprette.

Det foreslås derfor, at Arbejdsformidlingen efter en konkret og individuel vurdering med udgangspunkt i den lediges uddannelses- og erhvervsmæssige baggrund og det konkrete servicejob i samarbejde med den ledige kan tilrettelægge et opkvalificerende forløb på samme måde, som det vil være tilfældet ved anden (ordinær) formidling, jf. lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Der vil dog udelukkende være tale om forløb af korterevarende karakter, idet udgangspunktet for servicejobordningen er, at der ikke stilles krav om særlige uddannelsesmæssige forudsætninger eller kvalifikationer.

Arbejdsformidlingen vil således i det omfang, den ledige (også) er omfattet af Arbejdsformidlingens aktiveringsindsats, evt. kunne finansiere et fagligt uddannelsesforløb eller et introduktionsforløb. For så vidt angår ledige, der ikke er omfattet af aktiveringsindsatsen, det vil sige modtagere af overgangsydelse, vil Arbejdsformidlingen ikke kunne finansiere deltagelsen i opkvalificerings- og uddannelsesforløb, som derfor må finansieres af arbejdsgiveren.

Herudover forudsættes det, at personer, der er ansat i servicejob, vil kunne deltage på lige fod med andre offentligt ansatte i relevant videre- og efteruddannelse.

Til § 8

For at undgå, at et ledigt medlem ved ophør i servicejob kan komme i den situation, at dagpengeretten er ophørt, foreslås det, at perioder med servicejob forlænger referenceperioden i § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Dette betyder, at medlemmet ved ledighed efter et servicejob har ret til dagpenge i en periode, der svarer til den resterende dagpengeperiode ved påbegyndelsen af servicejobbet. Der sker dog ikke forlængelse af referenceperioden ud over det tidspunkt, hvor medlemmet kan opnå ret til efterløn.

Der henvises i øvrigt til lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til § 9

Klage over Arbejdsformidlingens afgørelser efter loven om servicejob kan indbringes for Arbejdsmarkedsstyrelsen, som træffer den endelige administrative afgørelse.

Til § 10

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2000. Fra og med denne dato vil stat, amtskommuner og kommuner således kunne søge om tilskud til servicejob.

Fremsat den 3. december 1999 af arbejdsministeren (Ove Hygum)

Forslag

til

Lov om servicejob

(Forsøgsordning med tilskud til servicejob i den offentlige sektor)