Forslag til Lov om ændring af dødsboskatteloven

Bilag

§ 1

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 28. september 1998, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og senest ved § 4 i lov nr. 381 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.010.100 kr. og 777.000 kr.« til: »1.420.400 kr. og 1.065.300 kr.«.

2. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »3.500 kr.« til: »2.800 kr.«.

3. § 41, stk. 2, ophæves.

4. I § 42, stk. 1, ændres »§§ 43-50« til: »§§ 43-49«.

5. § 50 ophæves.

6. I § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-3«.

7. § 55, stk. 4, og § 56, stk. 4, ophæves.

8. § 63, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Personskattelovens § 14 om omregning til helårsindkomst m.v. finder anvendelse ved beregningen af indkomstskat vedrørende afdødes indkomst. Afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgår dog i helårsindkomsten uden omregning. Har den ene ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlagene efter personskattelovens §§ 6, 6 a og 7.

Stk. 3. Skatteværdien af uudnyttet personfradrag hos en af ægtefællerne kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter.«

9. I § 63 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3 og 4 vedrørende afdøde beregnes som en forholdsmæssig del af afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten. Beregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af kalenderåret til og med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket, og hele kalenderåret. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3 og 4 til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

10. I § 63, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 3-5« til: »Stk. 2, 3. pkt., og stk. 3-6«.

11. I § 72, stk. 4, 1. pkt., ændres »42.850 kr.« til: »34.050 kr.«.

12. I § 79, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 2«.

13. § 79, stk. 2, ophæves.

§ 1

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 703 af 28. september 1998, som ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og senest ved § 4 i lov nr. 381 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og har virkning for boer og mellemperioder vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, på beskatningen af efterlevende ægtefæller efter personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget indgår i aftalen om Finansloven for 2000 mellem Regeringen (Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre), Socialistisk Folkeparti, Centrum Demokraterne og Enhedslisten.

Forslaget kan opdeles i tre hovedpunkter. For det første foreslås det, at reglerne om tildeling af dobbelt personfradrag og dobbelt bundfradrag ved beregning af mellemskat for den efterlevende ægtefælle i dødsåret ophæves. For det andet foreslås en forhøjelse af de beløbsgrænser, der afgør, om et dødsbo er fritaget for beskatning. For det tredje foreslås en mindre nedsættelse af bofradraget.

Formålet med de foreslåede ændringer er at forbedre den skattemæssige neutralitet ved valg af skifteform samt gennemføre forenklede og mere præcise skatteberegningsregler i tilfælde af død.

Endvidere tilsigter reglerne at modvirke tendensen til, at der - uanset indkomst- og formueforhold - opstår en ikke ubetydelig overskydende skat hos en efterlevende ægtefælle som følge af dødsfaldet. Hermed sker der en mere ensartet behandling ved skatteberegningen af gifte og ugifte i tilfælde af død.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med en række initiativer på socialområdet, som indgår i aftalen mellem Regeringen, SF, CD og Enhedslisten vedrørende harmonisering af regler i forbindelse med dødsfald. Initiativerne skal sikre efterlevende og dødsboer mere ensartede vilkår ved dødsfald, bl.a. ved indførelse af en trangsbestemt efterlevelsesydelse, der skal omfatte alle efterlevende samlevere og ægtefæller med ringe indkomst og formue.

2. Personfradrag og bundfradrag ved beregning af mellemskat

Når et dødsbo er et selvstændigt skattesubjekt, indebærer de gældende regler i dødsboskatteloven, at der ved skatteberegningen for den efterlevende ægtefælle tildeles to fulde personfradrag og bundfradrag ved beregning af mellemskat, selv om der ikke sker beskatning af afdødes indkomster for mellemperioden (perioden fra udløbet af afdødes seneste indkomstår forud for dødsfaldet til og med dødsdagen) hos den efterlevende ægtefælle. Skatten af afdødes indkomst nedsættes med mellemperiodefradraget på 1.500 kr. pr. måned (2000). Det svarer omtrent til 1/12 af skatteværdien af et personfradrag, og afdøde får derved et forholdsmæssigt personfradrag efter mellemperiodens længde.

Hvis dødsboskattelovens regler om uskiftet bo m.v. anvendes, er dødsboet ikke et selvstændigt skattesubjekt. I stedet beregnes den afdødes indkomstskatter for mellemperioden efter de almindelige personbeskatningsregler sammen med den efterlevendes skatter med anvendelse af to fulde personfradrag og bundfradrag ved beregning af mellemskat, uanset på hvilket tidspunkt i indkomståret ægtefællen dør. Den samlede indkomstskat opkræves hos den efterlevende ægtefælle. Den afdødes forskudsskatter godskrives ligeledes den efterlevende ægtefælle.

Hvis boet efter afdøde sluttes ved boudlæg, tildeles der - på tilsvarende måde, som når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt - to personfradrag og to bundfradrag ved beregningen af mellemskatten ved beregningen af den efterlevende ægtefælles skat i dødsåret. Der foretages som hovedregel ingen skatteansættelse af afdødes indkomst i dødsåret, idet afdødes foreløbige skatter anses for endelige, medmindre den efterlevende ægtefælle kræver det.

Det foreslås, at den efterlevende ægtefælle kun tildeles ét personfradrag og ét bundfradrag ved mellemskatteberegningen, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, og når boet sluttes ved boudlæg.

Tilsvarende foreslås, at reglerne for skatteberegning ved uskiftet bo m.v. ændres, så der ved beskatningen af afdødes indkomst i mellemperioden hos den efterlevende ægtefælle kun tildeles personfradrag og bundfradrag ved beregning af mellemskat i forhold til det tidsrum, som afdøde har været i live i indkomståret. Det foreslås endvidere, at negativ kapitalindkomst hos den ene ægtefælle kan modregnes i positiv kapitalindkomst hos den anden ægtefælle (udligning af kapitalindkomst) inden opgørelsen af beregningsgrundlagene for bund-, mellem- og topskat i dødsåret.

Baggrunden er for det første, at der efter indførelsen af de nye dødsboskatteregler fra 1. januar 1997 (dødsboskatteloven) i væsentlig færre tilfælde opstår restskatter hos den efterlevende ægtefælle end efter de indtil da gældende regler. Det skyldes, at indtægter og udgifter vedrørende den efterlevende ægtefælles andel af fællesboet efter de nye regler ikke længere henføres til dødsboet. Det indebærer bl.a., at den efterlevende ægtefælle bevarer sin del af rentefradraget vedrørende ægtefællernes fælles ejerbolig.

Det ekstra personfradrag og ekstra bundfradrag ved mellemskatteberegningen, som gives efter gældende regler, medfører derfor som hovedregel, at der opstår en ikke ubetydelig overskydende skat hos den efterlevende ægtefælle. I få tilfælde opstår der dog ikke en overskydende skat som følge af dødsfaldet. Det drejer sig om de situationer, hvor den afdøde ægtefælle er forskudsregistreret med en lav eller ingen indkomst, og uudnyttet personfradrag og eventuelt mellemskattebundfradrag er overført til den efterlevende ægtefælle.

Det ekstra personfradrag m.v. får således i de fleste tilfælde karakter af en udbetaling fra det offentlige til den efterlevende ægtefælle. Udbetalingen sker ikke efter trangsbestemte kriterier, da det ekstra personfradrag m.v. gives uafhængig af modtagerens indkomst og formue. Hvis fradragene udnyttes fuldt ud, vil skatteværdien af de ekstra fradrag udgøre ca. 23.000 kr. i 2000.

For det andet medvirker de dobbelte fradrag til, at det skattemæssigt ofte vil være en fordel, hvis dødsboet beskattes som et selvstændigt skattesubjekt i stedet for efter reglerne om uskiftet bo m.v. Dette skattemæssige incitament til at vælge skifteform har været kritiseret. Ud fra et skifteretlig synspunkt burde skattereglerne således snarere motivere den efterlevende ægtefælle til at sidde i uskiftet bo. Forslaget forbedrer den skattemæssige neutralitet ved valg af skifteform.

For det tredje bliver reglerne for tildeling af personfradrag m.v. mere ensartede. Med forslaget vil den efterlevende ægtefælle få tildelt ét fuldt personfradrag og ét fuldt mellemskattebundfradrag, mens der ved skatteberegningen af afdødes indkomst i dødsåret gives et forholdsmæssigt personfradrag. Det gælder både, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, og når der sker beskatning efter reglerne for uskiftet bo m.v.

De gældende regler og reglerne efter forslaget er sammenfattet i nedenstående oversigt.

Tildeling af personfradrag m.v. ved dødsfald

Gældende regler

Forslag

Dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter

Afdøde

Mellemperiodefradrag svarende til skatteværdi af forholdsmæssigt personfradrag.

Mellemperiodefradrag svarende til skatteværdi af forholdsmæssigt personfradrag.

Efterlevende

To personfradrag og to bundfradrag ved beregning af mellemskat.

Ét personfradrag og ét bundfradrag ved beregning af mellemskat.

Uskiftet bo m.v.

Afdøde

Summen af samlet skat i henhold til to separate skatteansættelser beskattes hos efterlevende. Skatteværdi af to personfradrag og to mellemskattebundfradrag (dog maks. beregnet mellemskat) fradrages.

Omregning efter almindelige regler ved afdødes skatteansættelse, dvs. forholdsmæssigt personfradrag m.v. Overførsel af uudnyttet forholdsmæssigt personfradrag og mellemskattebundfradrag i dødsåret. Sambeskatning (udligning) af kapitalindkomst ved beregning af bund-, mellem- og topskat i dødsåret.

Efterlevende

Boudlæg

Afdøde

Foreløbige skatter anses for endelige.

Foreløbige skatter anses for endelige.

Efterlevende

To personfradrag og to bundfradrag ved beregning af mellemskat.

Ét personfradrag og ét bundfradrag ved beregning af mellemskat.

3. Beløbsgrænser for fritagelse for dødsbobeskatning

Ved indførelsen af de gældende dødsboskatteregler pr. 1. januar 1997 (dødsboskatteloven) blev beløbsgrænserne for, hvornår et dødsbo er skattefritaget, væsentligt forhøjet. Efter gældende regler vil dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter, i 2000 være fritaget for beskatning, når aktiver og nettoformue ikke overstiger henholdsvis 1.422.300 kr. og 1.094.100 kr. Begrundelsen for forhøjelsen var bl.a., at et aktiv som en gældfri ejerbolig, der er almindelig i dødsboerne, ikke ville medføre skattepligt for dødsboet. Den tidligere gældende regel om, at fast ejendom, der kunne sælges skattefrit som følge af den såkaldte parcelhusregel i ejendomsavancebeskatningsloven, kun indgik ved opgørelsen af nettoformuen - ikke ved beregningen af boets aktiver - blev ikke videreført i dødsboskatteloven.

Med de seneste års kraftige stigninger i ejendomspriserne vil beløbsgrænserne blive overskredet i flere tilfælde end tilsigtet. Det foreslås, at beløbsgrænserne forhøjes, således at de i 2000 fastsættes til henholdsvis 2.000.000 kr. og 1.500.000 kr. Forhøjelsen af beløbsgrænserne vil betyde en forenkling af den skattemæssige behandling af de dødsboer, der derved fritages for beskatning.

4. Bofradrag

Før indførelsen af de gældende dødsboskatteregler (dødsboskatteloven) kunne bofradraget alene modregnes i den beregnede skat af indkomsten i boperioden. Efter dødsboskattelovens indførelse pr. 1. januar 1997 beregnes dødsboskatten for dødsboer, der ikke er fritaget for beskatning, samlet af indkomsten i mellemperioden og boperioden. Bofradraget kan derfor især i mindre skattepligtige dødsboer være gunstigt, fordi skatten af indkomsten i mellemperioden, hvoraf der typisk er indeholdt A-skat, også nedsættes. Derved kan der fremkomme en overskydende skat, som skal udbetales til dødsboet.

Bofradraget kan derfor virke som et skattemæssigt incitament til at skifte og endvidere tilskynde til at forlænge bobehandlingen, idet fradraget gives pr. måned fra dødsfaldet indtil skæringsdagen i boopgørelsen, dog højest i 12 måneder. For at mindske denne effekt af bofradraget, foreslås det, at bofradraget nedsættes, så det i 2000 udgør 4.000 kr. pr. måned i stedet for 5.000 kr. pr. måned.

Provenumæssige konsekvenser

Der foreligger kun sparsomme tilgængelige statistiske oplysninger vedrørende beskatning af dødsboer og beskatningen efter afsluttende ansættelse af mellemperioden - perioden fra indkomstårets begyndelse til dødsfaldet.

De antals- og provenumæssige skøn er baseret på oplysninger fra Told- og Skattestyrelsens registre og bogholderioplysninger. Endvidere er benyttet resultater fra Skatteministeriets Arveafgiftsundersøgelse fra 1994.

Der dør i Danmark årligt godt 60.000 personer. Den skønnede fordeling af skattepligtige afdøde personer efter den skattemæssige behandling af indkomsten i indkomståret, hvor dødsfaldet sker, er vist i tabel 1.

Tabel 1. Skattemæssig behandling af indkomster vedr. personer der døde i 1997.

Behandling i skattemæssig sammenhæng

Ca. antal

Skattetilsvar

1. Skattepligtige dødsboer (tilgang i 1997)

heraf afregnes i 1998

resten i 1999

3.800

600

3.200

Der foretages en samlet skatteberegning for mellem- og boperioden. Det beregnede skattebeløb fordeles med 20 pct. til amterne, 40 pct. til kommunerne og 40 pct. til staten.

2. Skiftede skattefrie boer og boer uden bobehandling her i landet samt enlige begravelsesboer

44.000

Årsopgørelse udskrives ikke. Forskudsskatten anses for endelig. 1/3 af forskudsskatten tilfalder kommunen og 2/3 staten.

3. Hele boet udleveres til ægtefællen til hensidden i uskiftet bo

15.000

Der udskrives kun én årsopgørelse, hvor ægtefællernes oplysninger sammenflettes. Skatten for mellemperioden beskattes og opkræves hos den efterlevende ægtefælle. Skatteandelen vedr. afdøde kendes ikke.

Dødsboskatten udgjorde for indkomståret 1998 brutto ca. 262 mill. kr. Der blev udbetalt et beløb på ca. 4,3 mill. kr. vedrørende underskud, der under visse betingelser godtgøres med 30 pct. Ved skifte af dødsboer, der ikke er skattepligtige, anses den afdødes forskudsskat, som er betalt før dødsfaldet, som hovedregel for endelig. Der er i alt opkrævet ca. 3,5 mill. kr. i restskat og udbetalt ca. 29,3 mill. kr. i overskydende skat til efterlevende ægtefæller og boer efter den afdøde.

Netto indbragte dødsboskatten således for 1998 ca. 232 mill. kr.

Ca. 15.000 efterlevende ægtefæller vælger årligt at sidde i uskiftet bo uden at skifte med enkelte arvinger forinden. Der udskrives kun én samlet årsopgørelse til efterlevende, og det er ikke muligt at udskille den del af skatten, der vedrører den afdødes indkomster.

Forslaget om fjernelse af det ekstra personfradrag og ekstra mellemskattebundfradrag til efterlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes eller afsluttes med boudlæg samt erstatning af det ekstra personfradrag og ekstra mellemskattebundfradrag til efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, med et forholdsmæssigt personfradrag og et forholdsmæssigt mellemskattebundfradrag i forhold til den del af indkomståret, hvor afdøde har levet, skønnes at medføre et årligt merprovenu på ca. 200 mill. kr., heraf ca. 145 mill. kr. for kommuner, amter og kirke.

Ændringen omfatter årligt omkring 23.000 efterlevende ægtefæller, hvoraf knap 8.000 foretager skifte og omkring 15.000 hensidder i uskiftet bo. Samtlige efterlevende ægtefæller bevarer deres fulde personfradrag og mellemskattebundfradrag. Hertil kommer, at der ved skifte tildeles boet et mellemperiodefradrag pr. måned, der svarer til skatteværdien af et personfradrag, og ved uskiftet bo tildeles den efterlevende ægtefælle et forholdsmæssigt personfradrag og mellemskattebundfradrag i forhold til den del af indkomståret, hvor afdøde har levet. Ændringen indebærer en gennemsnitlig merskat på ca. 8.700 kr. i det år, hvor ægtefællen dør, som typisk vil give sig udslag i en mindre overskydende skat.

Den foreslåede forhøjelse af beløbsgrænserne for dødsboers skattepligt skønnes at medføre et mindreprovenu for dødsboskatten på ca. 20 mill. kr. årligt, og tilgangen af skattepligtige dødsboer skønnes at falde med godt 1.000 pr. år.

En nedsættelse af bofradraget med 1.000 kr. (fra 5.000 kr. til 4.000 kr.) skønnes at medføre et merprovenu på ca. 20 mill. kr.

Lovforslagets provenumæssige virkninger er sammenfattet i nedenstående oversigt.

Skøn over de provenumæssige konsekvenser af forslagene. (2000-niveau).

Foreslået ændring

Provenuændring

Ca. mill. kr.

1. Fjernelse af ét personfradrag og ét mellemskattebundfradrag til efterlevende ægtefælle, hvor dødsboet skiftes eller afsluttes med boudlæg. Erstatning af ét personfradrag og ét mellemskattebundfradrag til efterlevende ægtefælle, der hensidder i uskiftet bo, med et forholdsmæssigt personfradrag og et forholdsmæssigt mellemskattebundfradrag i forhold til den del af indkomståret, hvor afdøde har levet

200

2. Forhøjelse af formue- og aktivgrænserne for dødsboskattepligt til hhv. 2 mill. kr. og 1,5 mill. kr.

-20

3. Nedsættelse af bofradraget for skattepligtige dødsboer med 1.000 kr. til 4.000 kr. pr. måned

20

Samlet provenuændring

200

heraf kommunerne

145

Det årlige nettomerprovenu af de foreslåede ændringer skønnes til ca. 200 mill. kr. Merprovenuet vil ikke påvirke størrelsen af dødsboskatten men fremkomme som en stigning i indkomstskatten.

Af merprovenuet skønnes 145 mill. kr. at vedrøre de kommunale indkomstskatter i 2000.

Det kommunale merprovenu i de kommuner og amter, som vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil imidlertid i 2000 tilfalde staten, da forslaget ikke er indregnet i det garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af beløbet, dvs. ca. 70 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter, som vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

For de selvbudgetterende kommuner vil forslaget isoleret set indebære et merprovenu på 75 mill. kr. i 2000, som dog først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i forbindelse med den endelige afregning i 2002.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 1999, at såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i 2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer m.v., neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige afregning.

Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag, vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.

I finansåret 2000 skønnes forslaget at medføre et merprovenu for staten på ca. 100 mill. kr., mens det resterende provenu vedr. 2000 vil fremkomme i 2001 i forbindelse med årsopgørelsen for 2000.

Det understreges, at provenuskønnene er behæftet med stor usikkerhed.

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told Skat på i alt 3,4 mill. kr. til edb-tilretninger. Herudover skønnes forslaget ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Høring

Udkast til lovforslaget har været sendt til høring hos Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Advokatrådet, Erhvervenes Skattesekretariat, Landbrugets Rådgivningscenter, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skatteforvaltningen i Aarhus, Finansministeriet og Justitsministeriet (Domstolsstyrelsen).

Der har kun været få bemærkninger til udkastet til lovforslag.

Der er specielt fremkommet bemærkninger i forbindelse med forslaget om ændring af beregningen af skatten af afdødes indkomst i mellemperioden efter uskiftet bo-reglerne. Som følge heraf er forslaget under § 1, nr. 8, blevet omformuleret, således at det nu klart fremgår af de foreslåede ændringer af uskiftet bo-reglerne, hvorledes skatteberegningen vedrørende afdødes indkomst i mellemperioden skal foretages. Herudover er der foreslået regler for, hvorledes uudnyttede personfradrag og fradrag ved beregning af mellemskatten skal overføres fra den afdøde til den efterlevende ægtefælle i forbindelse med skatteberegningen af ægtefællernes indkomster i dødsåret.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Samlet merprovenu på ca. 200 mill. kr. i 2000.

For 2000 har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser for kommuner og amter omfattet af budgetgarantien. Merprovenuet for selvbudgetterende kommuner og amter udgør ca. 75 mill. kr., som dog først vil påvirke den kommunale økonomi i 2002 i forbindelse med den endelige afregning vedr. 2000.

Finansårsvirkningen for 2000 udgør et merprovenu på ca. 100 mill. kr. for staten.

Ingen.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen.

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på i alt 3,4 mill. kr. til edb-tilretninger.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ingen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ca. 23.000 efterlevende ægtefæller vil i gennemsnit opleve en éngangs-merskat på ca. 8.700 kr. i det år, hvor ægtefællen dør. Merskatten vil typisk give sig udslag i en mindre tilbagebetaling af overskydende skat.

Administrative konsekvenser for borgerne

Færre skattepligtige dødsboer, hvilket vil medføre mindre administrativt besvær for de efterlevende.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indebærer en forhøjelse af de beløbsgrænser, der afgør, om et dødsbo er fritaget for beskatning. Efter gældende regler vil et dødsbo, der er et selvstændigt skattesubjekt, i 2000 være fritaget for beskatning, hvis dødsboets aktiver og nettoformue på skæringsdagen ikke overstiger henholdsvis 1.422.300 kr. og 1.094.100 kr. på skæringsdagen i boopgørelsen.

Det foreslås, at disse beløbsgrænser forhøjes, så dødsboet er fritaget for beskatning, hvis dødsboets aktiver og nettoformue i 2000 ikke overstiger henholdsvis 2.000.000 kr. og 1.500.000 kr. på skæringsdagen i boopgørelsen.

Det foreslås derfor, at grundbeløbene i dødsboskattelovens § 6, stk. 1, der er angivet i 1987-niveau, og som udgør henholdsvis 1.010.100 kr. og 777.000 kr., forhøjes til henholdsvis 1.420.400 kr. og 1.065.300 kr. Beløbsgrænserne vil som hidtil blive reguleret årligt efter reglerne i personskattelovens § 20 og udgør herefter henholdsvis 2.000.000 kr. og 1.500.000 kr. i 2000.

Til nr. 2

I henhold til dødsboskattelovens § 30, stk. 2, gives et bofradrag i dødsboskatten for hver påbegyndt måned fra måneden efter dødsfaldet til og med den måned, hvor skæringsdagen i boopgørelsen ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder.

Bofradraget udgør efter gældende regler 5.000 kr. pr. måned i 2000 svarende til et grundbeløb på 3.500 kr. pr. måned. Det foreslås, at grundbeløbet, der er angivet i 1987-niveau, nedsættes til 2.800 kr., så bofradraget efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 udgør 4.000 kr. i 2000.

Til nr. 3, 4 og 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af lovforslagets § 1, nr. 5.

Til nr. 5

I henhold til dødsboskattelovens § 50, stk. 1 og 2, tildeles en efterlevende ægtefælle dobbelt personfradrag og to bundfradrag ved beregning af mellemskat, når dødsboet efter den afdøde ægtefælle beskattes efter reglerne for dødsboer, der er selvstændige skattesubjekter. Det vil typisk være tilfældet, når dødsboet skiftes i umiddelbar forbindelse med dødsfaldet, og boet ikke udlægges til den efterlevende ægtefælle. Dobbelt personfradrag og dobbelt bundfradrag ved mellemskatteberegningen forudsætter dog, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den efterlevende ægtefælle ikke er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret, jf. § 50, stk. 3.

Det foreslås, at dødsboskattelovens § 50 ophæves. Derved tildeles den efterlevende ægtefælle personfradrag og bundfradrag ved mellemskatteberegningen i henhold til skattelovgivningens almindelige regler. Det vil sige ét personfradrag og ét bundfradrag ved mellemskatteberegningen.

Til nr. 6

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslagets nr. 7.

Til nr. 8

Dødsboskattelovens § 63 indeholder særregler for skatteberegningen for den efterlevende ægtefælle i dødsåret i de tilfælde, hvor dødsboskattelovens regler vedrørende uskiftet bo m.v. finder anvendelse.

I modsætning til de tilfælde, hvor afdødes indkomst undergives dødsbobeskatning, beskattes en efterlevende ægtefælle, der sidder i uskiftet bo, også af afdødes indkomst i dødsåret. Der foretages to skatteansættelser i dødsåret - én for afdøde og én for den efterlevende ægtefælle - og den samlede skat opkræves hos den efterlevende ægtefælle. Begge skatteberegninger foretages efter de almindelige regler for personer. For afdødes vedkommende sker der omregning til helårsindkomst efter reglerne i personskattelovens § 14.

Reglerne i dødsboskatteloven er dog hidtil blevet fortolket således, at der ved den samlede skatteberegning for den efterlevende ægtefælle bliver tildelt to fulde personfradrag og to fulde bundfradrag ved beregning af mellemskatten - uanset længden af afdødes mellemperiode. Denne fortolkning svarer til den retstilstand, der var gældende før dødsboskattelovens ikrafttræden den 1. januar 1997.

Selv om afdødes indkomst omregnes til helårsindkomst efter personskattelovens § 14, tildeles afdøde således et helt personfradrag og et helt bundfradrag ved beregningen af mellemskat. Det er ikke i overensstemmelse med reglerne i andre tilfælde, hvor en person kun er skattepligtig en del af året. I disse tilfælde vil omberegningen efter personskattelovens § 14 medføre, at personen kun tildeles et forholdsmæssigt personfradrag og et forholdsmæssigt bundfradrag ved beregning af mellemskatten.

Det foreslås, at den beregnede skat af den afdøde ægtefælles indkomst i mellemperioden kun nedsættes med et forholdsmæssigt personfradrag og et forholdsmæssigt mellemskattebundfradrag. Derfor præciseres det, at der skal ske omregning af afdødes indkomst i mellemperioden efter reglerne i personskattelovens § 14. Det er i overensstemmelse med skattelovgivningens almindelige regler, men i betragtning af den hidtidige retstilstand er det fundet hensigtsmæssigt at understrege, at de almindelige regler også finder anvendelse på dette punkt.

Forslaget medfører for det første, at der ved skatteansættelsen af afdøde som udgangspunkt skal ske omregning af indkomsten i mellemperioden efter de samme regler, som gælder for andre skattepligtige, hvor indkomstansættelsen omfatter en kortere periode end 1 år.

Som en særregel foreslås dog, at afdødes kapitalindkomst i mellemperioden skal indgå i afdødes helårsindkomst uden omregning. Denne undtagelse skal ses på baggrund af, at den efterlevende ægtefælle efter uskiftet bo-reglerne indtræder i afdødes skattemæssige stilling på dødsdagen og hermed også overtager afdødes kapitalindkomst pr. denne dag. Hvis afdødes kapitalindkomst blev omregnet til helårsindkomst, ville omregningen medføre, at afdødes beregnede kapitalindkomst fra dødsdagen ville indgå ved skatteberegningen både hos afdøde og hos den efterlevende ægtefælle. For at undgå denne dobbeltregning foreslås, at afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgår i helårsindkomsten uden omregning.

For det andet medfører forslaget, at en efterlevende ægtefælle ikke på samme måde som efter gældende regler stilles forskelligt afhængigt af, om dødsfaldet sker i begyndelsen eller i slutningen af indkomståret. Efter gældende regler ville en efterlevende ægtefælle alt andet lige få overført uudnyttet personfradrag m.v. fra afdøde, hvis dødsfaldet skete i begyndelsen af året, mens afdøde selv ville have udnyttet personfradrag m.v., hvis dødsfaldet skete i slutningen af året.

For det tredje vil tildelingen af personfradrag i de situationer, hvor dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og i de situationer, hvor uskiftet bo-reglerne anvendes, blive mere ensartet. I begge situationer tildeles ét fuldt personfradrag (og ét mellemskattebundfradrag) ved beskatningen af den efterlevende ægtefælles indkomst. Afdøde tildeles i uskiftet bo-situationen et forholdsmæssigt personfradrag. Det modsvarer omtrent det fradrag, der gives i mellemperiodeskatten/dødsboskatten ved skiftede boer, og som erstatter det personfradrag, som afdøde i levende live ville være berettiget til efter de almindelige regler.

Lovforslaget indebærer således, at der - både, når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt, og i uskiftet bo-situationen - tildeles afdøde et forholdsmæssigt personfradrag og den efterlevende ægtefælle ét fuldt personfradrag.

Mens begge ægtefæller er i live, gælder en række bestemmelser, der indeholder visse sambeskatningselementer. Disse særlige bestemmelser gælder som udgangspunkt ikke i dødsåret, idet ægtefællerne ikke er samlevende ved indkomstårets udgang. Nogle af de regler, der gælder for ægtefæller, der er samlevende ved indkomstårets udgang, er dog delvist indført ved specielle bestemmelser i uskiftet bo-reglerne - eksempelvis bestemmelser om overførsel af underskud mellem ægtefællerne.

Dødsboskatteloven indeholder imidlertid ingen regler om modregning af den ene ægtefælles negative kapitalindkomst i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst (udligning af kapitalindkomst). Det indebærer, at afdøde kan have negativ kapitalindkomst, der fradrages med en skatteværdi på 36,3 pct. i 2000 (ca. 32,8 pct. i 2001), mens den efterlevende ægtefælle samtidig kan have positiv kapitalindkomst, der beskattes med op til 59,7 pct. Det gælder, selv om den efterlevende ægtefælle beskattes af både afdødes og sin egen indkomst i dødsåret.

Hvis den ene af ægtefællerne har negativ kapitalindkomst i dødsåret, mens den anden ægtefælle har positiv kapitalindkomst, kan den manglende udligning af kapitalindkomst mellem ægtefællerne medføre, at der opstår restskatter hos den efterlevende ægtefælle, selv om ægtefællerne er forskudsregistreret korrekt.

Når der sker en samlet beskatning hos den efterlevende ægtefælle, og begge skatteansættelser sker efter personskattereglerne, ses der ingen begrundelse for at undlade, at negativ kapitalindkomst hos den ene ægtefælle kan udlignes i positiv kapitalindkomst hos den anden ægtefælle efter personskattelovens almindelige regler, hvis ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og den efterlevende ægtefælle ikke var samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Det foreslås på den baggrund, at der i de tilfælde, hvor den ene ægtefælle har negativ kapitalindkomst, sker modregning af beløbet i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlagene for bundskat, mellemskat og topskat.

Som nævnt ovenfor er det foreslået, at afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgår uden omregning i afdødes helårsindkomst. Som følge heraf er det også afdødes kapitalindkomst i mellemperioden, der uden omregning anvendes i forbindelse med en eventuel udligning af ægtefællernes kapitalindkomst efter den foreslåede bestemmelse.

Til nr. 9

Efter de hidtil gældende regler har der kunnet overføres uudnyttet personfradrag og mellemskattebundfradrag ved ægtefællernes skatteberegning, når beskatningen sker efter dødsboskattelovens regler for uskiftet bo m.v. Det foreslås, at det fremover dog kun vil være den uudnyttede del af det forholdsmæssige personfradrag og bundfradrag, der kan overføres fra afdøde til den efterlevende ægtefælle. Den forholdsmæssige del af de uudnyttede fradrag, der kan overføres til den efterlevende ægtefælle, beregnes efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af kalenderåret til og med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket, og hele kalenderåret.

Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag, der kan overføres til ægtefællen, til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.

Forslaget om forholdsmæssig beregning af uudnyttede fradrag ved overførsel til den efterlevende ægtefælle omfatter ikke reglerne om aktieindkomst, idet ægtefællerne fortsat har to fulde grundbeløb tilsammen i relation til progressionsgrænsen for aktieindkomst, jf. den gældende bestemmelse i dødsboskattelovens § 63, stk. 5, der efter lovforslaget bliver § 63, stk. 6.

Til nr. 10

Det foreslås, at sambeskatning (udligning) af ægtefællernes kapitalindkomst ved beregning af bund-, mellem- og topskat, jf. forslagets § 1, nr. 8, betinges af, at ægtefællerne var samlevende ved dødsfaldet, og at den efterlevende ægtefælle ikke er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret. Det svarer til betingelserne for, at de gældende sambeskatningseffekter i dødsboskattelovens § 63, stk. 3-5, finder anvendelse ved skatteberegningen i dødsåret.

Til nr. 11

Dødsboskattelovens § 72 indeholder de særlige regler vedrørende de tilfælde, hvor et uskiftet bo skiftes fuldstændigt i den efterlevende ægtefælles levende live. I disse tilfælde tildeles bofradrag som et engangsbeløb, der svarer til 12 måneders bofradrag.

Som en konsekvens af den foreslåede nedsættelse af bofradraget, jf. forslagets § 1, nr. 2, foreslås, at grundløbet i § 72, stk. 4, på 42.850 kr., der er angivet i 1987-niveau, nedsættes til 34.050 kr. Herved bliver bofradraget efter regulering i henhold til personskattelovens § 20 48.000 kr. i 2000 - svarende til 12 gange det månedligt påløbne bofradrag på 4.000 kr.

Bofradraget vil fortsat blive reguleret årligt efter reglerne i personskattelovens § 20.

Til nr. 12 og 13

Hvor boet efter afdøde sluttes ved boudlæg efter dødsboskiftelovens § 18, beskattes den efterlevende ægtefælle som udgangspunkt efter skattelovgivningens almindelige regler.

Dødsboskattelovens § 79, stk. 2, indeholder dog en undtagelse hertil. Bestemmelsen indebærer, at der ved beregningen af den efterlevende ægtefælles skat i dødsåret - på tilsvarende måde som når dødsboet er et selvstændigt skattesubjekt - tildeles den efterlevende ægtefælle to personfradrag og to bundfradrag ved beregningen af mellemskatten.

Det foreslås, at bestemmelsen ophæves. Herefter finder de almindelige regler anvendelse, således at der ved skatteberegningen i dødsåret tildeles den efterlevende ægtefælle ét personfradrag og ét bundfradrag i mellemskatten.

Til § 2

Det foreslås, at bestemmelserne tillægges virkning for boer og mellemperioder vedrørende personer, der afgår ved døden den 1. januar 2000 eller senere, på beskatningen af efterlevende ægtefæller efter sådanne personer, samt på skifte af uskiftede boer i den efterlevende ægtefælles levende live, når anmodning om skifte indgives den 1. januar 2000 eller senere.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 6. Et dødsbo er fritaget for at betale indkomstskat af den i §§ 4 og 5 omhandlede indkomst, herunder skat af aktieindkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 a og skat af CFC-indkomst som omhandlet i personskattelovens § 4 b, hvis boets aktiver og dets nettoformue efter handelsværdien på skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ikke overstiger et grundbeløb på henholdsvis 1.010.100 kr. og 777.000 kr. Indeholdt udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 tilbagebetales dog ikke til boet.

1. I § 6, stk. 1, 1. pkt., ændres »1.010.100 kr. og 777.000 kr.« til: »1.420.400 kr. og 1.065.300 kr.«.

- - -

§ 30. - - -

Stk. 2. I dødsboskatten gives et bofradrag med et grundbeløb på 3.500 kr. for hver påbegyndt måned efter den måned, hvori dødsfaldet er sket, til og med den måned, hvori skæringsdagen i boopgørelsen, dog ikke en tillægsopgørelse, ligger. Der gives dog højst bofradrag i 12 måneder.

2. I § 30, stk. 2, 1. pkt., ændres »3.500 kr.« til: »2.800 kr.«.

§ 41.- - -

3. § 41, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. Anvendelsen af § 50 forudsætter tillige, at ægtefællen levede sammen med afdøde ved dødsfaldet.

§ 42. I dødsåret og de efterfølgende år gælder skattelovgivningens almindelige regler for personer med de ændringer, der følger af stk. 2 og §§ 43-50.

4. I § 42, stk. 1, ændres »§§ 43-50« til: »§§ 43-49«.

- - -

§ 50. Ved beregning af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for dødsåret er den efterlevende ægtefælle berettiget til det dobbelte af det personfradrag, som tilkommer ægtefællen efter personskattelovens § 10, stk. 1. Uudnyttet personfradrag hos den efterlevende ægtefælle kan ikke overføres til skatteansættelsen af bobeskatningsperioden eller til skatteansættelsen af afdødes indkomst i mellemperioden.

5. § 50 ophæves.

Stk. 2. Ved beregningen af den efterlevende ægtefælles skat efter personskattelovens § 5, nr. 2, i dødsåret er den efterlevende ægtefælle berettiget til to fradrag efter personskattelovens § 6 a, stk. 1.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

§ 55. Hvis dødsboet er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 7-18 og §§ 34-51 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

6. I § 55, stk. 1, og § 56, stk. 1, ændres »stk. 2-4« til: »stk. 2-3«.

- - -

§ 55.- - -

7. § 55, stk. 4, og § 56, stk. 4, ophæves.

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, finder § 50 ikke anvendelse ved beregningen af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for dødsåret.

§ 56. Hvis dødsboet ikke er fritaget for beskatning efter § 6, jf. § 54, stk. 4, finder §§ 19-51 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2-4.

- - -

§ 56.- - -

Stk. 4. Var afdøde gift ved dødsfaldet, finder § 50 ikke anvendelse ved beregningen af den efterlevende ægtefælles indkomstskatter for dødsåret.

§ 63.- - -

8. § 63, stk. 2 og 3, affattes således

Stk. 2. Den beregnede indkomstskat vedrørende afdødes mellemperiode og den beregnede indkomstskat for den efterlevende ægtefælle nedsættes hver med skatteværdien af et personfradrag.

Stk. 3. Uudnyttede personfradrag efter stk. 2 kan overføres til den anden ægtefælles skatteansættelse.

- - -

»Stk. 2. Personskattelovens § 14 om omregning til helårsindkomst m.v. finder anvendelse ved beregningen af indkomstskat vedrørende afdødes indkomst. Afdødes kapitalindkomst i mellemperioden indgår dog i helårsindkomsten uden omregning. Har den ene ægtefælle negativ kapitalindkomst, modregnes dette beløb i den anden ægtefælles positive kapitalindkomst ved opgørelsen af beregningsgrundlagene efter personskattelovens §§ 6, 6 a og 7.

Stk. 3. Skatteværdien af uudnyttet personfradrag hos en af ægtefællerne kan benyttes til nedsættelse af den anden ægtefælles skatter.«

9. I § 63 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3 og 4 vedrørende afdøde beregnes som en forholdsmæssig del af afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten. Beregningen sker efter forholdet mellem perioden fra begyndelsen af kalenderåret til og med udgangen af den måned, hvori dødsfaldet er sket, og hele kalenderåret. Hvis afdøde anvendte et forskudt indkomstår, der udløb efter udgangen af det kalenderår, det trådte i stedet for (fremadforskudt indkomstår), og dødsfaldet finder sted den 1. januar eller senere i det forskudte indkomstår, svarer de uudnyttede fradrag som nævnt i stk. 3 og 4 til afdødes uudnyttede fradrag ved beregningen af helårsskatten for det kalenderår, som det forskudte indkomstår, træder i stedet for.«

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 63. - - -

Stk. 6. Stk. 3-5 finder ikke anvendelse, hvis ægtefællerne ikke var samlevende ved dødsfaldet, eller hvis den efterlevende ægtefælle er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

10. I § 63, stk. 6, der bliver stk. 7, ændres »Stk. 3-5« til: »Stk. 2, 3. pkt., og stk. 3-6«.

§ 72. - - -

Stk. 4. I dødsboskatten gives et bofradrag med et grundbeløb på 42.850 kr. Der gives ikke fradrag som nævnt i § 30, stk. 2 og 3.

11. I § 72, stk. 4, 1. pkt., ændres »42.850 kr.« til: »34.050 kr.«.

§ 79. I dødsåret og efterfølgende indkomstår er den efterlevende ægtefælle indkomstskattepligtig efter skattelovgivningens almindelige regler for personer, jf. dog stk. 2.

12. I § 79, stk. 1, udgår: », jf. dog stk. 2«.

- - -

§ 79. - - -

13. § 79, stk. 2, ophæves.

Stk. 2.Ved beregning af den efterlevende ægtefælles indkomstskat for dødsåret finder § 50, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse. Dette gælder dog kun, hvis den efterlevende ægtefælle var samlevende med afdøde ved dødsfaldet og ikke er samlevende med en ny ægtefælle ved udgangen af dødsåret.

Fremsat den 3. december 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af dødsboskatteloven

(Ophævelse af dobbelt personfradrag for efterlevende ægtefælle m.v.)