Forslag til Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.

Artikel 1

Bestemmelserne i dette direktiv gælder for

a) systemer som defineret i artikel 2, litra a), der er underlagt lovgivningen i en medlemsstat, og som opererer i en hvilken som helst valuta, i ecu eller i forskellige valutaer, som det pågældende system omregner indbyrdes

b) deltagere i et sådant system

c) sikkerhed, der stilles i forbindelse med

- deltagelse i et sådant system, eller

- transaktioner foretaget af medlemsstaternes centralbanker i deres egenskab af centralbank.

Bilag

§ 1

I lov om værdipapirhandel m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 591 af 13. juli 1999, foretages følgende ændringer

1. § 6, stk. 1, nr. 2, affattes således

»2) træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre kundernes midler, og«.

2. § 7, stk. 1, nr. 5, affattes således

»5) ved en clearingcentral, et aktieselskab, der driver værdipapirclearingvirksomhed, og«.

3. I § 8, stk. 1, ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

4. I § 8 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. En clearingcentrals tilladelse er tillige betinget af, at de for clearingcentralen gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser som fastsat i § 57 c.«.

5. I § 11 indsættes efter »en fondsbørs,«: »en autoriseret markedsplads,«.

6. I § 12, stk. 6, ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

7. § 12 d, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) et andet selskab omfattet af § 7, eller som driver anden virksomhed, der er accessorisk hertil, og som er datterselskab, eller«.

8. § 12 g, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et selskab kan være direktør i selskabets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsageligt består i at være moderselskab for finansielle virksomheder og virksomheder omfattet af § 7.«.

9. I § 14, stk. 5, indsættes efter »moderselskaber eller som moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder«: »samt for transaktioner, der indgås mellem selskabet og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i selskabet samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder«.

10. I § 14 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 5 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 5 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling.«.

11. I § 20, stk. 1, udgår: »(fondsbørsmedlemmer)«.

12. § 20, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 2. En fondsbørs kan tillade, at andre end de i stk. 1 nævnte kan blive medlemmer af fondsbørsen, såfremt reglerne herfor, jf. stk. 3 og 4, er opfyldt.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for optagelse af de i stk. 2 nævnte medlemmer.

Stk. 4. De i stk. 2 nævnte medlemmer skal foruden regler fastsat af Finanstilsynet i medfør af stk. 3 opfylde de af den pågældende fondsbørs fastsatte regler i henhold til § 19.

Stk. 5. Senest samtidig med, at en fondsbørs har imødekommet en ansøgning om at blive fondsbørsmedlem i henhold til stk. 1 eller 2, skal fondsbørsen give Finanstilsynet meddelelse herom.«.

13. § 29, stk. 1, affattes således

»Enhver, der besidder aktier i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde straks give meddelelse til fondsbørsen eller den autoriserede markedsplads og til selskabet om besiddelser af aktier i selskabet. Fondsbørsen eller den autoriserede markedsplads indberetter straks oplysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«.

14. § 50 affattes således

»§ 50. Ved clearing forstås opgørelse af forpligtelser og rettigheder ved en aftalt udveksling af ydelser.

Stk. 2. Ved afvikling forstås udveksling af ydelser til opfyldelse af parternes forpligtelser.

Stk. 3. Ved netting som anført i § 57 forstås omregning til en nettofordring eller en nettoforpligtelse af fordringer og forpligtelser, der følger af overførselsordrer, som en eller flere deltagere udsteder til eller modtager fra en eller flere andre deltagere, med det resultat, at der kun kan gøres en nettofordring eller nettoforpligtelse gældende.

Stk. 4. Ved netting som anført i § 58 forstås omregning til en nettofordring eller en nettoforpligtelse af fordringer eller forpligtelser ifølge aftale mellem to parter.

Stk. 5. Ved værdipapirclearingvirksomhed forstås regelmæssig virksomhed, som består i på en clearingdeltagers vegne at gennemføre clearing, afvikling eller clearing og afvikling af transaktioner med værdipapirer, herunder at indtræde som part i transaktionerne eller på anden måde sikre transaktionernes gennemførelse. Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger værdipapirclearingvirksomhed.

Stk. 6. Ved clearingdeltager forstås en part, der har indgået en aftale med en clearingcentral om regelmæssigt at deltage i clearing, afvikling eller clearing og afvikling.

Stk. 7. Ved indirekte deltager forstås et kreditinstitut som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF, som har indgået en aftale med et institut, der er deltager i et betalingssystem registret i henhold til § 57 a, eller tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank, hvorved kreditinstituttet bliver i stand til at sende overførelsesordrer gennem systemet.«.

15. I § 51, stk. 1, ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

16. § 51, stk. 2, ophæves.

17. § 57 affattes således

»§ 57. En aftale mellem to eller flere parter om, at samtlige anmeldte fordringer, der har tilknytning til en clearingcentrals udøvelse af værdipapirclearingvirksomhed, jf. § 50, stk. 5, eller forbindelse til clearing af betalinger udøvet af Danmarks Nationalbank eller et betalingssystem omfattet af § 57 a, skal nettes, kan med retsvirkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om, at de pågældende fordringer skal nettes, cleares og afvikles eller føres tilbage i deres helhed, såfremt en af parterne erklæres konkurs, eller der anmeldes betalingsstandsning eller åbnes tvangsakkord.

Stk. 2. Aftaler om netting med udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF har samme retsvirkning, som aftaler nævnt i stk. 1.

Stk.3. Finanstilsynet kan godkende, at en aftale om netting med udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der udøver værdipapirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med, får retsvirkning i henhold til stk. 1.

Stk. 4. En aftale, som nævnt i stk. 1 og 3 skal, for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne inden konkursen, anmeldelsen af betalingsstandsning eller åbning af tvangsakkord, være indsendt til Finanstilsynet.

Stk. 5. Aftaler i henhold til stk. 1 og 3 skal indeholde objektive betingelser for, i hvilke tilfælde anmeldte, men endnu ikke opfyldte, fordringer enten

1) opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller

2) tilbageføres i deres helhed.«.

18. Efter § 57 indsættes

»§ 57 a. Finanstilsynet kan registrere et betalingssystem, hvis systemet er underlagt dansk ret, og en deltager har sit hovedsæde i Danmark med den virkning, at nettingaftaler og aftaler om sikkerhedsstillelse vedrørende afvikling af betalinger får retsvirkning i henhold til bestemmelserne i §§ 57, stk. 1, og 57 b, stk. 1 og 2. Deltagere i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF, investeringsselskaber som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF, offentlige myndigheder eller andre, der efter Finanstilsynets vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen. Indirekte deltagere i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF.

Stk. 2. Finanstilsynet skal påse, at de for systemet og deltagere gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser om

1) at systemet er underlagt dansk ret,

2) hvem der kan være direkte deltagere i systemet,

3) hvem der kan være indirekte deltagere i systemet,

4) på hvilke betingelser, deltagere kan repræsentere indirekte deltagere,

5) hvilke krav til sikkerheder og sikkerhedsstillelse systemet stiller med henblik på at sikre afviklingen i systemet,

6) de i § 57 c nævnte forhold, samt

7) vilkår i eventuelle aftaler, som systemet har indgået med et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 2, litra d og e.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give et betalingssystem pålæg om at ændre de efter stk. 2 udstedte regler og tilslutningsaftaler.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte krav til et betalingssystems kapitalgrundlag, krav til ledelse jf. § 9, krav om revision og udarbejdelse af driftsplaner, forretningsgange samt tilstrækkelige kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder på edb-området.

Stk. 5. Systemet skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i systemet, samt eventuelle ændringer heri.

Artikel 2

I dette direktiv forstås ved

a) »system«: et formelt arrangement

- mellem tre eller flere deltagere, hvortil ikke medregnes et eventuelt afregningsfirma, en eventuel central medkontrahent, et eventuelt clearinginstitut eller en eventuel indirekte deltager, med fælles regler og standardiserede ordninger for udførelse af overførselsordrer mellem deltagerne

- som er underlagt lovgivningen i en medlemsstat valgt af deltagerne, idet deltagerne dog kun kan vælge lovgivningen i en medlemsstat, hvor mindst en af dem har sit hovedkontor, og

- som, med forbehold af andre, strengere generelle vilkår, der måtte være fastsat i den nationale lovgivning, er betegnet som et system og anmeldt til Kommissionen af den medlemsstat, hvis lovgivning finder anvendelse, efter at den pågældende medlemsstat har sikret sig, at systemets regler er fyldestgørende.

På de i første afsnit anførte vilkår kan en medlemsstat, når den finder, at den systembetingede risiko berettiger dertil, betegne som et system et formelt arrangement, hvis virksomhed består i at udføre overførselsordrer som defineret i litra i), andet led, og som i begrænset omfang udfører ordrer, der vedrører andre finansielle instrumenter.

En medlemsstat kan også i konkrete tilfælde, når den finder, at den systembetingede risiko berettiger dertil, betegne som et system et formelt arrangement mellem to deltagere, hvortil ikke medregnes et eventuelt afregningsfirma, en eventuel central medkontrahent, et eventuelt clearinginstitut eller en eventuel indirekte deltager

b) »institut«

- et kreditinstitut som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF(5) , herunder de institutter, der er opført på listen i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2

- et investeringsselskab som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF(6) , bortset fra de institutter, der er opført på listen i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2, litra a) - k)

- offentlige myndigheder og offentligt garanterede foretagender, eller

- ethvert foretagende, der har sit hovedkontor uden for Fællesskabet, og som varetager samme opgaver som EF-kreditinstitutter eller EF-investeringsselskaber som defineret i første og andet led,

når disse deltager i et system og har ansvar for at indfri de finansielle forpligtelser, der følger af overførselsordrer inden for det pågældende system.

Hvis et system er underlagt tilsyn i overensstemmelse med national lovgivning og kun udfører overførselsordrer som defineret i litra i), andet led, samt betalinger, der følger af sådanne ordrer, kan en medlemsstat bestemme, at foretagender, der deltager i et sådant system og har ansvar for at indfri de finansielle forpligtelser, der følger af overførselsordrer inden for systemet, kan betragtes som institutter, hvis mindst tre deltagere i det pågældende system hører ind under de i første afsnit nævnte kategorier, og hvis den systembetingede risiko berettiger dertil

c) »central medkontrahent«: en enhed, der er mellemled mellem institutterne i et system, og som handler som disse institutters enemedkontrahent med hensyn til deres overførselsordrer

d) »afregningsfirma«: en enhed, som stiller afregningskonti til rådighed for institutter og/eller en central medkontrahent, der deltager i systemer til anvendelse ved afregning af overførselsordrer inden for sådanne systemer, og som eventuelt yder kredit til disse institutter og/eller centrale medkontrahenter i afregningsøjemed

e) »clearinginstitut«: en enhed, der er ansvarlig for beregningen af institutters, en eventuel central medkontrahents og/eller et eventuelt afregningsfirmas nettoposition

f) »deltager«: et institut, en central medkontrahent, et afregningsfirma eller et clearinginstitut.

Systemets regler kan fastsætte, at samme deltager kan handle som central medkontrahent, afregningsfirma eller clearinginstitut eller kan udføre en del af eller alle disse opgaver.

En medlemsstat kan beslutte, at en indirekte deltager ved anvendelsen af dette direktiv kan betragtes som deltager, hvis den systembetingede risiko berettiger dertil, forudsat at den indirekte deltager er kendt af systemet

g) »indirekte deltager«: et kreditinstitut som defineret i litra b), første led, som har indgået en aftale med et institut, der deltager i et system, der udfører overførselsordrer som defineret i litra i), første led, hvorved kreditinstituttet bliver i stand til at sende overførselsordrer gennem systemet

h) »værdipapirer«: alle de instrumenter, der er nævnt i del B i bilaget til direktiv 93/22/EØF

i) »overførselsordre«

- en instruks fra en deltager om at stille et pengebeløb til rådighed for en modtager ved en postering på et kreditinstituts, en centralbanks eller et afregningsfirmas konto, eller en instruks, som indebærer overtagelse eller indfrielse af en betalingsforpligtelse som defineret i systemets regler, eller

- en instruks fra en deltager om at overføre ejendomsretten eller andre rettigheder til et eller flere værdipapirer ved notering i et register eller på anden vis

j) »insolvensbehandling«: kollektive foranstaltninger i henhold til en medlemsstats eller et tredjelands lovgivning med henblik på likvidation eller sanering af deltageren, når sådanne foranstaltninger indebærer standsning eller begrænsning af overførsler eller betalinger

k) »netting«: omregning til én nettofordring eller én nettoforpligtelse af fordringer og forpligtelser, der følger af overførselsordrer, som en eller flere deltagere udsteder til eller modtager fra en eller flere andre deltagere, med det resultat, at der kun kan gøres en nettofordring eller en nettoforpligtelse gældende

l) »afregningskonto«: en konto i en centralbank, hos et afregningsfirma eller en central medkontrahent, der anvendes til anbringelse af midler og værdipapirer samt til afregning af transaktioner mellem deltagerne i et system

m) »sikkerhed«: alle realiserbare aktiver, der som pant (herunder penge som pant) eller som led i en genkøbsaftale eller lignende aftale eller på anden måde stilles som sikkerhed for rettigheder og forpligtelser, der kan opstå i forbindelse med et system, eller som stilles som sikkerhed for medlemsstaternes centralbanker eller den fremtidige europæiske centralbank.

AFDELING II

NETTING OG OVERFØRSELSORDRER

Bilag

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. februar 2000, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Økonomiministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 12.

Stk. 3. Uanset bestemmelserne i §§ 57 a, 57 c og 57 d, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, har aftaler om netting og sikkerhedsstillelse retsvirkning i henhold til § 57, stk. 1, og § 57 b, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17 og 18, indtil den 31. december 2000, hvis betalingssystemet eller clearingcentralen den 1. februar 2000 var omfattet af Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 828 af 10. november 1999 om, i hvilke clearing- og afviklingssystemer netting med retsvirkning i henhold til værdipapirhandelslovens § 57, stk. 1 og 2, kan finde anvendelse.

Stk. 4. Uanset bestemmelsen i § 8, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, kan en clearingcentral, der den 1. februar 2000 var meddelt tilladelse efter § 8, stk. 1, fortsat drive virksomhed som clearingcentral indtil den 31. december 2000, selv om clearingcentralens regler og tilslutningsaftaler ikke indeholder bestemmelser som angivet i § 57 c, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18.

Stk. 5. Et betalingssystem eller en clearingcentral omfattet af stk. 3 eller 4 kan dog ikke anmeldes til Kommissionen i henhold til § 57 d, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18.

Artikel 3

1. Overførselsordrer og netting har retsvirkning og er bindende for tredjeparter, selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager, såfremt overførselsordrerne var indgået i et system inden tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning, jf. artikel 6, stk. 1.

Hvis overførselsordrer undtagelsesvis indgår i et system efter tidspunktet for indledningen af insolvensbehandlingen og udføres på dagen for indledningen af denne behandling, kan de kun gøres retligt gældende over for og er kun retligt bindende for tredjeparter, hvis afregningsfirmaet, den centrale medkontrahent eller clearinginstituttet efter afregningstidspunktet kan bevise, at de var uvidende om og ikke burde have været vidende om indledningen af insolvensbehandlingen.

2. Ingen lov, forskrift, regel eller praksis med hensyn til omstødelse af kontrakter og transaktioner, som er indgået inden tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning, jf. artikel 6, stk. 1, må medføre tilbageføring af netting.

3. Tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i et system, fastsættes i det pågældende systems regler. Hvis den nationale lovgivning, som systemet er underlagt, indeholder bestemmelser om, hvornår en overførselsordre er indgået, skal det pågældende systems regler være i overensstemmelse med sådanne bestemmelser.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Med henblik på at forbedre det juridiske grundlag for afviklingen i betalings- og værdipapirafviklingssystemer udstedte Europa-Parlamentet og Rådet direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer - i det følgende benævnt »finalitydirektivet«. Lovforslaget har til formål at gennemføre dette direktiv.

Direktivets overordnede formål er gennem etablering af en fælles juridisk referenceramme at forbedre sikkerheden i betalings- og værdipapirafviklingssystemer, dels ved at sikre at en overførselsordre er endelig og kan gennemføres af systemet, selv i tilfælde af insolvensprocedurer, dels ved at sikkerhedsstillelse over for systemet ikke berøres af konkurs eller betalingsstandsning. En lovvalgsregel giver endvidere et system mulighed for at fastlægge, hvilket medlemslands lovgivning, der gælder for systemet.

Der indføres en registrerings- og notificationsprocedure, for at sikre en grænseoverskridende underretning om insolvensprocedurer mod deltagere i systemer.

Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 under Økonomiministeriet fremlagde i september 1999 en rapport indeholdende en række anbefalinger med henblik på at skabe gode generelle rammevilkår for den finansielle sektor og herigennem bidrage til de nødvendige strukturelle tilpasninger og en styrket konkurrence. Udvalgets anbefalinger er udmøntet i en række ændringer i de finansielle love.

Udviklingen inden for den finansielle sektor har vist, at der såvel nationalt som internationalt er en tendens til, at der sker en koncentration af de finansielle virksomheder med henblik på at skabe konkurrencedygtige enheder. I lyset heraf har Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 foreslået, at der sker en styrkelse af de finansielle tilsynsregler ved en udbygning af tilsynet med finansielle koncerner, dvs. holdingselskaber der udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i finansielle virksomheder. Det foreslås således, at det bliver muligt for en direktør i et selskab samtidig at være direktør i moderselskabet, når dettes virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at være moderselskab for finansielle virksomheder, fondsbørser, autoriserede markedspladser, værdipapirmæglere, pengemarkedsmæglere, clearingcentraler og værdipapircentraler. Tilsvarende regel blev i foråret 1999 indført for pengeinstitutter, realkreditinstitutter, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber. Desuden foreslås en ændring af reglerne for koncerninterne transaktioner, hvorved bl.a. kredsen af de omfattede virksomheder udvides dels med fjernere tilknyttede virksomheder, dels med personer, der er aktionærer. Samme ændring foreslås i de øvrige finansielle love.

En autoriseret markedsplads skal i henhold til loven fastsætte regler for aktionærernes oplysningspligt. Da en forpligtelse for en aktionær, der ikke er medlem af den autoriserede markedsplads ikke, med tilstrækkelig tyngde, kan fastsættes i markedspladsens eget regelsæt, er det fundet hensigtsmæssigt at lade værdipapirhandelslovens bestemmelser om aktionærers oplysningspligt omfatte også aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads.

Som led i effektiviseringen af sagsbehandlingen i sager vedrørende misbrug af intern viden, kursmanipulation mv. gives Finanstilsynet direkte adgang til det registrerede i en værdipapircentral. Finanstilsynet har hidtil alene haft adgang til det registrerede gennem de kontoførende institutter. Det præciseres endvidere, at økonomiministeren kan bestemme, at en værdipapircentral i et nærmere bestemt omfang skal afgive oplysninger om det registrerede til Danmarks Nationalbank.

Desuden gives en fondsbørs mulighed for at bestemme, at også institutionelle investorer skal have adgang til at handle direkte på fondsbørsen.

Endelig indeholder lovforslaget mindre redaktionelle ændringer.

Finalitydirektivet

Omsætningen i betalingssystemerne er igennem mange år vokset betydeligt og udgør i dag anseelige milliardbeløb. Denne omsætning kan især henføres til de såkaldte engrossystemer, hvor betalinger mellem professionelle aktører finder sted, f.eks. interbankbetalinger som valutatransaktioner og værdipapirhandel bankerne imellem. I de største danske betalings- og værdipapirafviklingssystemer omsættes dagligt for omkring 100 mia. kr. Beløbsstørrelserne har medvirket til en øget fokusering på risiciene i sådanne systemer. Risiciene har således været gjort til genstand for hyppige internationale drøftelser. Der er i denne forbindelse udarbejdet en række anbefalinger, herunder de såkaldte »Lamfalussy-standarder«, der er blevet normsættende for nettingsystemer, jf. nedenfor. I den første af »Lamfalussy-standarderne« anbefales, at nettingsystemer skal have et velfunderet juridisk grundlag i alle relevante retsområder.

Med henblik på at forbedre det juridiske grundlag for afviklingen i betalingssystemer nedsatte Kommissionen i begyndelsen af 1993 en arbejdsgruppe bestående af juridiske eksperter fra medlemsstaternes regeringer og repræsentanter for centralbankerne. Medio 1996 fremsatte Kommissionen et direktivforslag. Dette mundede ud i finalitydirektivet.

Direktivets overordnede formål er gennem etablering af en fælles juridisk referenceramme at forbedre sikkerheden i betalings- og værdipapirafviklingssystemer. Formålet søges opnået ad to veje. For det første ved at sikre, at en overførselsordre er endelig og kan gennemføres af systemet, forudsat som hovedregel, at overførelsesordren var afgivet inden indledning af insolvensprocedurerne. For det andet ved, at en lovvalgsregel giver systemet mulighed for at fastlægge, hvilket medlemslands lovgivning, der gælder for systemet, samt at sikkerhedsstillelse over for systemet ikke berøres af insolvensprocedurer mod det sikkerhedsstillende institut.

For at dansk lovgivning kunne leve op til internationale standarder på dette område, blev der i børsreformen i 1995 indsat bestemmelser om netting i værdipapirhandelsloven. Reglerne finder i dag anvendelse på de største danske betalingssystemer og clearingcentraler, der benytter sig af at nette transaktioner mellem to eller flere deltagere. Det gælder således for clearingen i Værdipapircentralen og FUTOP A/S Clearingcentralen samt Sumclearingen, hvor detailbetalinger afregnes pengeinstitutterne imellem. For de danske betalingssystemer får direktivet derved størst betydning med hensyn til grænseoverskridende deltagelse. Her vil de øvrige medlemsstaters gennemførelse af direktivet sikre, at deltagerne fra disse lande selv i en konkurssituation skal respektere de danske systemers nettingprocedurer.

Direktivet gennemføres således i hovedsagen ved en tilpasning af de allerede eksisterende regler på området til direktivets tilsvarende regler.

Værdipapirhandelslovens § 57 om netting

Lovbestemmelsen, der har været gældende siden 1996, gennemfører finalitydirektivets centrale artikel 3. Heri fastsættes, at netting er bindende for et konkursbo m.v., for så vidt angår overførelsesordrer, der er afgivet i insolvensbehandlingens indledning, herunder konkursdekretets afsigelse. Bestemmelsen sikrer således, at et nettingsystem kan gennemføre afviklingen, selv om en deltager i mellemtiden er gået konkurs efter at have afgivet en overførelsesordre.

Bestemmelsen i artikel 3 indebærer, at nettingsystemer får mulighed for at gennemføre afviklingen ved at anvende de indkomne betalinger udelukkende til fyldestgørelse af systemets øvrige deltagere. Bestemmelsen sikrer således, at en nettoafvikling kan gennemføres, selv om en deltager standser betalingerne eller går konkurs. Tilsvarende afskæres et konkursbo fra at gribe ind i afviklingen ved at gøre indtrædelsesretten gældende og således vedgå eksempelvis værdipapirhandler, der efterfølgende har vist sig fordelagtige, og fragå de øvrige.

Lovbestemmelsen er udvidet til også at finde anvendelse på nettingaftaler for systemer omfattet af direktivet, jf. nedenfor.

Registrering af betalingssystemer og clearingcentraler

Finalitydirektivets artikel 6 og 10 indfører et registrerings- og notifikationssystem. Medlemslandene skal således registre systemer og sikre, at der sker grænseoverskridende underretning om insolvensprocedurer mod en deltager heri. Ifølge artikel 10 kan medlemsstaterne bestemme, at der skal føres tilsyn med de omhandlede systemer. Denne bestemmelse opfyldes ved, at Finanstilsynet kan fastsætte krav til et system, herunder kapitalkrav m.v. Dette forslag er på linie med den gældende § 50, stk. 3, i værdipapirhandelsloven. Efter denne bestemmelse kan Finanstilsynet beslutte, at en given virksomhed er clearingvirksomhed (nu værdipapirclearingvirksomhed) med den konsekvens, at en sådan virksomhed skal underlægges tilsyn som clearingcentral.

Sikkerhedstillelse, værdipapirhandelslovens § 57 b

Her gennemføres finalitydirektivets anden centrale bestemmelse, artikel 9. Artiklen fastslår, at sikkerhed stillet til fordel for et betalingssystem, clearingcentral eller centralbank eller deltagere i sådanne systemer ikke berøres af en deltagers insolvens. Sikkerhedsstillelsen kan således ikke omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1, og § 72, stk. 2. Endvidere sikres retten til at realisere sikkerheden uafhængigt af konkursen. Sigtet hermed er særligt at undgå, at konkurslovgivningen i en medlemsstat ikke anerkender gyldigheden af den sikkerhed, der stilles i en anden medlemsstat. Artiklen regulerer derimod ikke procedurerne for sikkerhedsstillelse, eksempelvis kravet om registrering af overdragelse af værdipapirer i Værdipapircentralen. Reglerne om sikkerhedsstillelse er således fortsat i overensstemmelse med lex rei sitae-princippet. Ifølge dette princip er sikkerhedsstillelse underlagt lovgivningen i den medlemsstat, hvor sikkerheden er lokaliseret. Dette princip tager ikke højde for, at mange værdipapirer i dag er dematerialiserede og dermed ikke findes i fysisk form, men derimod som en registrering på en værdipapirkonto. Dette indebærer, at det kan være svært at afgøre, hvor et værdipapir er lokaliseret. Forslaget præciserer denne lokalisering.

Finansielle koncerner

Ledelsesregler

Der har i praksis vist sig behov for en harmonisering af ledelsesreglerne, således at lovgivningen sikrer en ligelig behandling af finansielle virksomheder. Dette betyder, at direktører i alle former for finansielle virksomheder under tilsyn af Finantilsynet skal kunne være direktører i moderselskabet, hvis det udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i finansielle virksomheder. En harmonisering af de øvrige finansielle love fandt sted i foråret 1999.

Koncerninterne transaktioner

Bestemmelsen om hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om koncerninterne transaktioner er enslydende i alle de finansielle love. Som følge af gennemførelsen af artikel 8 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe - i det følgende benævnt »forsikringsgruppedirektivet« - ændres bestemmelsen i lov om forsikringsvirksomhed, således at kredsen af de omfattede virksomheder udvides dels med fjernere tilknyttede virksomheder, dels med personer, der er aktionærer. En tilsvarende ændring foretages i lov om værdipapirhandel m.v.

Som en yderligere konsekvens af gennemførelsen af forsikringsgruppedirektivet vil der i bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner blive indsat en bestemmelse om, at de finansielle virksomheder en gang årligt skal indberette væsentlige koncerninterne transaktioner til Finanstilsynet.

Såfremt en koncernintern transaktion i dag indgås i strid med reglerne i en bekendtgørelse herom, er sanktionen straf i form af bøde. Med lovforslaget vil transaktionen også skulle ophæves og ydelserne tilbageleveres med forbehold for trediemands eventuelle bedre stiftede rettigheder eller anden umulighed.

Oplysningspligt på autoriserede markedspladser

En autoriseret markedsplads skal i henhold til værdipapirhandelsloven fastsætte regler for aktionærers oplysningsforpligtelser. Der sondres i den forbindelse ikke mellem, om disse aktionærer er medlemmer af markedspladsen eller ej. Den autoriserede markedsplads kan, for så vidt angår den del af en udsteders aktier, der er optaget til handel på markedspladsen, og hvor aktierne ejes af aktionærer, der er medlem af markedspladsen, kontrollere og sanktionere overholdelsen af de fastsatte oplysningsforpligtelser, idet disse aktionærer gennem underskrivelse af medlemsaftalen har forpligtet sig til at overholde markedspladsens regelsæt, herunder regler om storaktionærers oplysningspligt. Derimod har den autoriserede markedsplads ikke mulighed for effektivt at kontrollere og sanktionere eventuelle regler for storaktionærers oplysningspligt, for så vidt angår den del af en udsteders aktier, der ikke er optaget til handel på markedspladsen, og som er ejet af aktionærer, der eventuelt ikke samtidig er medlemmer af markedspladsen. Det foreslås derfor, at reglerne i værdipapirhandelslovens § 29 udstrækkes til også at omfatte autoriserede markedspladser.

Adgang til at handle direkte på en fondsbørs

Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000 anfører i sin rapport fra september 1999, at det principielt bør overvejes at ændre lov om værdipapirhandel m.v., så det overlades til børsen at bestemme, om også institutionelle investorer skal have mulighed for at handle direkte på børsen. I Sverige er det blevet muligt for bl.a. institutionelle investorer at handle direkte, såfremt en række betingelser er opfyldt, og såfremt Stockholms Fondsbörs finder det forsvarligt.

Adgangen til at blive medlem af en fondsbørs er reguleret i værdipapirhandelslovens § 20, stk. 1, i henhold til hvilken værdipapirhandlere, jf. § 4, stk. 3, og Danmarks Nationalbank kan blive medlemmer af en fondsbørs. Værdipapirhandlere er i § 4, stk. 3, jf. stk. 1, defineret som pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og realkreditinstitutter.

Den enkelte fondsbørs afgør, om en værdipapirhandler kan blive medlem af børsen og skal give Finanstilsynet underretning herom, jf. lovens § 20, stk. 2.

Med lovforslaget gives andre end værdipapirhandlere adgang til at blive medlemmer af en fondsbørs. Udvidelsen indebærer alene, at de pågældende kan blive medlemmer af en fondsbørs og handle der på egne vegne. De vil således ikke kunne handle for tredjemands regning.

Formålet med at udvide adgangen er at øge konkurrencen på værdipapirmarkedet og dermed værdipapirmarkedets effektivitet. De fleste institutionelle investorer har allerede i dag via lovgivningen mulighed for at tilslutte sig en clearingcentral og cleare og afvikle der på egne vegne.

Den udvidede adgang til at blive medlemmer af en fondsbørs skal kun kunne anvendes af institutionelle investorer, dvs. forsikringsselskaber, pensionskasser, investering- og specialforeninger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond og Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne begrænsning sikrer, at de selskaber, der har adgang til at blive medlemmer af en fondsbørs, er underlagt offentlig regulering og tilsyn. Den direkte kobling mellem adgangen til at cleare og afvikle og adgangen til at blive medlem af en fondsbørs skal desuden smidiggøre værdipapirtransaktionerne for disse selskaber.

Finanstilsynet vil i en bekendtgørelse fastsætte regler for, hvem der kan blive medlem, og hvilke betingelser, der skal opfyldes for at opnå medlemskab af en fondsbørs. Reglerne om, at den enkelte fondsbørs skal godkende medlemmerne, ændres ikke.

Bekendtgørelsen vil bl.a. indeholde krav, der sikrer at medlemmerne har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, fyldestgørende interne instrukser samt betryggende organisation, interne procedurer og edb-systemer. Reglerne skal sikre, at de pågældende selskaber skal opfylde tilsvarende krav, som de der gælder for værdipapirhandlere i dag.

Det forudsættes, at bestemmelserne i loven sættes i kraft, når de nævnte regler er udarbejdet.

I Sverige er der som nævnt ovenfor i dag mulighed for, at andre end værdipapirhandlere kan blive medlemmer af en fondsbørs og handle på egne vegne. Kravene til opnåelse af medlemskab er bl.a., at de pågældende ansøgere har et tilstrækkeligt kapitalgrundlag, betryggende organisation og sikre tekniske systemer. I Sverige er adgangen ikke indskrænket til kun at omfatte værdipapirhandlere og institutionelle investorer.

Høring

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Alfred Berg Kapital A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), BI Asset Management Fondsmæglerselskab A/S, Den Danske Børsmæglerforening, Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S, Dana Invest Fondsmæglerselskab A/S, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Præmieinvest Fondsmæglerselskab A/S, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Det Økonomiske Råd, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, SEB Asset Management Fondsmæglerselskab A/S, Skatteministeriet og Værdipapircentralen.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige samt miljømæssige konsekvenser mv.

Lovforslaget skønnes, sammen med de samtidige foreslåede ændringer i de øvrige finansielle love (lov om banker og sparekasser mv., lov om realkredit, lov om fondsmæglerselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt lov om forsikringsvirksomhed, at medføre behov for 1 AC-årsværk og 1 kontorfunktionær-årsværk i Finanstilsynet. De samlede udgifter hertil skønnes årligt at være 600.000 kr. Hertil kommer driftsudgifter på 200.000 kr. årligt. De samlede udgifter til Finanstilsynets tilsyn dækkes af selskaber under Finanstilsynets tilsyn. Beløbet vil blive fordelt mellem de enkelte finansielle sektorer efter Finanstilsynet sædvanlige fordelingsnøgle.

Den ændrede adgang til at handle direkte på en fondsbørs skønnes kun at have mindre administrative konsekvenser for de offentlige myndigheder.

Endvidere skønnes forslaget at medføre en lettere øget registreringsforpligtelse for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som følge af den forventede øgede handel med unoterede aktier. Desuden skal styrelsens storaktionærbekendtgørelse ændres.

Ændringen der medfører, at oplysningsforpligtelserne også vil omfatte aktier optaget til notering på en autoriseret markedsplads, vil muligvis medføre en minimal administrativ belastning for de selskaber, der har aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads.

Det vurderes, at ca. 4 virksomheder vil være omfattet af loven. Alle 4 virksomheder har deltaget i en fokuspanelundersøgelse med henblik på at vurdere lovforslagets administrative konsekvenser.

En virksomhed skønner, at lovforslaget vil have administrative konsekvenser. Denne virksomhed anslår, at der vil blive tale om en omstillingsbyrde på ca. 130 timer samt et ekstra behov for ekstern bistand på ca. 50 timer. Byrden på engangsbasis vil være relateret til omstilling af virksomhedens administrative systemer. Virksomheden forventer endvidere løbende byrder i et ikke nærmere specificeret omfang.

Samlet set vurderes lovforslaget at have begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser for borgerne.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Gennemførelsen af finalitydirektivet indebærer, at også betalingssystemer i visse henseender efter eget ønske kan undergives regulering og derved også den beskyttelse af afregning og sikkerhedsstillelse, som direktivet befordrer. Dette indebærer en afklaret retstilstand på centrale konkursretlige punkter i forhold til transaktioner m.v. gennemført i de regulerede systemer. Under et vil der således være tale om en fremtidsregulering på området uden særlige økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Med lovforslaget sker der herudover en øget harmonisering i relation til de øvrige finansielle love, herunder udbygning af reglerne om koncerninterne transaktioner.

Som det fremgår ovenfor, dækkes de samlede udgifter til Finanstilsynets tilsyn af selskaber under Finanstilsynets tilsyn. En merudgift for Finanstilsynet på 800.000 kr. medfører således en tilsvarende stigning i de finansielle virksomheders bidrag til Finanstilsynet.

Det er vurderingen, at udvidelsen af adgangen til at blive medlem af en fondsbørs vil indebære, at nogle af de selskaber, der i dag handler via værdipapirhandlere, vil foretage deres handler selv. Dette vil medføre en omkostningsreduktion for de pågældende selskaber. Omvendt må det vurderes, at værdipapirhandlerne vil miste en indtægt fra de pågældende selskabers handel. Det må forventes, at den udvidede adgang kan medføre et konkurrencemæssigt pres på priserne på værdipapirtransaktioner.

Den pågældende fondsbørs godkender de selskaber, der skal være medlem. Det er vurderingen, at fondsbørsen ved godkendelsen bl.a. vil lægge vægt på, at de pågældende selskaber vil kunne dokumentere, at selskabet til enhver tid kan leve op til afviklingsforpligtelserne, herunder såvel finansielt som proceduremæssigt. Dette kan medføre, at de pågældende selskaber i et vist omfang skal leve op til krav, som de ikke skal leve op til i dag. Det må vurderes, at de pågældende selskaber under alle omstændigheder skal afholde omkostninger til f.eks. at ansætte/uddanne personale og etablere edb-systemer, der kan håndtere handlerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører finalitydirektivet, som skal være gennemført senest den 11. december 1999. Direktivet blev udstedt den 19. maj 1998, og der er således tale om en meget kort gennemførelsesfrist. Da det endvidere - på grund af direktivets tekniske karakter - har været nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at komme med forslag til gennemførelsen af direktivets enkelte bestemmelser, har det ikke været muligt at fremsætte forslag til gennemførelse før indeværende folketingssamling.

Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer - i det følgende benævnt »investeringsservicedirektivet«, er gennemført i dansk ret i forbindelse med Børsreform II, jf. lov nr. 1071 og 1072 fra december 1995 med senere ændringer. Det foreslås, at en del af bestemmelsen, der gennemfører investeringsservicedirektivet artikel 10, 3. pind, ophæves i lov om værdipapirhandel mv. Samtidig foreslås det, at der i lov om fondsmæglerselskaber § 14 a indsættes en bestemmelse, der gennemfører artikel 10, 3. pind, i investeringsservicedirektivet

Forslaget indeholder en udbygning af reglerne om koncerninterne transaktioner, der er enslydende i de finansielle love. Den foreslåede ændring i reglerne er bl.a. en konsekvens af, at lov om forsikringsvirksomhed ændres i forbindelse med gennemførelse af forsikringsgruppedirektivet.

Værdipapirmarkedet er, jf. også ovenfor, generelt reguleret i investeringsservicedirektivet. I direktivet er der bl.a. fastsat krav til værdipapirhandlere. En godkendelse som værdipapirhandler medfører, at det pågældende selskab får et europæisk pas, dvs. at såfremt selskabet er godkendt i ét medlemsland, kan det drive sin virksomhed i hele EU.

Adgangen til medlemskab af en fondsbørs, bortset fra virksomheder omfattet af investeringsservicedirektivet, synes derimod ikke at være EU-reguleret. Såfremt et medlemsland giver andre end værdipapirhandlere adgang til at handle på en fondsbørs, får de pågældende selskaber ikke et europæisk pas og kan derfor kun blive medlem af en national fondsbørs, medmindre andre lande selv åbner for medlemskab.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angives omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ja. Sammen med de samtidigt foreslåede ændringer i de øvrige finansielle love anslås udgiften til kr. 800.000 for Finanstilsynet, som dækkes af bidrag fra den finansielle sektor.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget forventes at kunne give en øget konkurrence på værdipapirmarkedet

Ja. Sammen med de samtidigt foreslåede ændringer i de øvrige finansielle love anslås udgiften til kr. 800.000 for Finanstilsynet, som dækkes af bidrag fra den finansielle sektor.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Mindre administrative byrder.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Loven gennemfører finalitydirektivet. En del af bestemmelsen, der gennemfører art. 10, 3. pind, i investeringsservicedirektivet foreslås ophævet.

For så vidt angår adgangen for andre end værdipapirhandlere til at handle direkte på en fondsbørs, er dette område ikke reguleret i EU-retten. De pågældende selskaber får ikke automatisk adgang til at handle på udenlandske fondsbørser. Det vurderes, at sådanne selskaber fra andre EU-lande også skal kunne få adgang til at handle på danske fondsbørser på lige fod med de danske selskaber, såfremt de opfylder betingelserne herfor, og såfremt deres ansøgning om medlemsskab kan imødekommes.

Lovovervågning

Regeringen har iværksat en række initiativer med henblik på at forbedre lovkvaliteten. Blandt andet skal der foretages en grundig vurdering af, om de mål og forudsætninger, der bliver antaget i forbindelse med loves tilblivelse, også holder efterfølgende. På det finansielle område vil følgende lovforslag være omfattet af den mere systematiserede lovovervågning

bank- og sparekasseloven,

realkreditloven,

lov om forsikringsvirksomhed,

fondsmæglerselskabsloven,

værdipapirhandelsloven,

lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt

firmapensionskasseloven.

I betænkning nr. 1376 udgivet af Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000 anbefales det, at der igangsættes et lovudredningsarbejde, der har til formål at udarbejde forslag til en ny lovgivningsstruktur samt overveje mulighederne for regelforenkling. Økonomiministeriet påtænker, at igangsætte et sådan arbejde i slutningen af 1999 med henblik på fremsættelse af lovforslag i folketingssamlingen 2000/2001 samt 2001/2002. Relevante offentlige myndigheder, brancheorganisationer mv. vil blive inddraget i arbejdet.

I forlængelse af dette arbejde vil økonomiministeren give en redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg indeholdende en vurdering af de indhøstede erfaringer med revideringen af de finansielle love, herunder de love, der deltager i lovovervågningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at en del af bestemmelsen, der gennemfører investeringsservicedirektivets artikel 10, 3. pind, ophæves. I lov om fondsmæglerselskaber § 14 a foreslås samtidig indsat en bestemmelse om segregerede kundekonti, der således gennemfører artikel 10, 3. pind, i investeringsservicedirektivet.

Til nr. 2

Det præciseres, at en clearingcentral er et aktieselskab, der driver værdipapirclearingvirksomhed, jf. § 50, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne til nr. 14.

Til nr. 3

Clearingvirksomhed ændres til værdipapirclearingvirksomhed, jf. § 50, stk. 5. Der henvises til bemærkningerne til nr. 14 og nr. 15.

Til nr. 4

Bestemmelsen gennemfører artikel 3 og artikel 5 i finalitydirektivet for clearingcentraler. Det gøres herefter til et vilkår for tilladelse til at drive clearingcentral, at de for clearingcentralen gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser som fastsat i § 57 c. I henhold til § 57 c skal regler og tilslutningsaftaler indeholde bestemmelser om, hvornår en overførelsesordre anses for at være indgået i en clearingcentral og indeholde tidspunktet eller tidspunkterne for, hvornår en overførelsesordre, der er indgået i systemet, ikke længere kan tilbagekaldes af en deltager eller af trediepart. Der henvises til bemærkningerne til § 57 c.

Til nr. 5

Der er tale om en redaktionel ændring som konsekvens af, at autoriserede markedspladser også udsteder regler for optagelse og handel af værdipapirer m.v.

Til nr. 6

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 7

Justeringen indgår med henblik på at skabe bedre parallelitet til § 19 d i lov om banker og sparekasser m.v. og tilsvarende bestemmelser i andre love. Der er herved ikke tilstræbt nogen realitetsændring i forhold til bestemmelsens indførelse ved lov nr. 475 af 10. juni 1997.

Til nr. 8

Efter den gældende regel kan en direktør i selskabet også være direktør i moderselskabet, såfremt moderselskabet som aktivitet udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i selskabet.

Med forslaget gives der mulighed for, at en direktør i et selskab samtidig kan være direktør i moderselskabet, når dettes virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at være moderselskab for finansielle virksomheder og virksomheder omfattet af lovens § 7.

En tilsvarende regel blev ved lov nr. 328 af 31. maj 1999 indsat i lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om fondsmæglerselskaber. Med forslaget skabes der således bedre parallelitet mellem disse love og lov om værdipapirhandel.

Forslaget indebærer ikke, at en direktør i et selskab under lov om værdipapirhandel samtidig kan være direktør i et forsikringsselskab, et pengeinstitut, et realkreditinstitut eller i et fondsmæglerselskab i koncernen.

Til nr. 9

Kredsen af de omfattede virksomheder udvides dels med fjernere tilknyttede virksomheder, dels med personer, der er aktionærer.

Bestemmelsen i § 14, stk. 5, om hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om koncerninterne transaktioner er enslydende i alle de finansielle love. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den tilsvarende bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed ændres i forbindelse med gennemførelsen af artikel 8 i forsikringsgruppedirektivet.

Som en yderligere konsekvens af gennemførelsen af forsikringsgruppedirektivet vil der i bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner blive indsat en bestemmelse om, at de finansielle virksomheder en gang årligt skal indberette væsentlige koncerninterne transaktioner til Finanstilsynet.

Til nr. 10

Når finansielle virksomheder indgår i en koncern, er der ved koncerninterne transaktioner risiko for, at der indirekte overføres midler mellem selskaberne, hvis der fastsættes en pris eller vilkår, der ikke er markedsmæssige.

Finanstilsynet vil i medfør af stk. 5 udstede en bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner.

Som sanktion foreslås det i stk. 6, at transaktionen skal ophæves, og ydelserne tilbageleveres med forbehold for tredjemands eventuelle bedre stiftede rettigheder eller anden umulighed. Er der således eksempelvis tale om salg af et aktiv i strid med bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, og bliver aktivet af selskabets medkontrahent derefter videresolgt til en tredjemand, som efter dansk rets almindelige regler om eksstinktion af rettigheder har erhvervet ret til aktivet, kan tilbagelevering ikke finde sted.

Udgangspunktet for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt en transaktion er indgået i strid med reglerne i bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, vil være den erklæring, selskabets revisorer afgiver herom i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet, jf. § 4, stk. 5, i bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner.

Da der er tale om tilbagelevering, vil alene transaktioner vedrørende ydelser, der rent faktisk kan tilbageleveres, skulle ophæves i medfør af bestemmelsen. Er der indgået en aftale i strid med en bekendtgørelse om koncerninterne transaktioner om eksempelvis en arbejdsydelse, kan en sådan ikke tilbageleveres.

Kan ydelserne ikke tilbageleveres, vil selskabet eventuelt kunne få et økonomisk tab erstattet efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Består ydelsen i, at selskabet skal stille sikkerhed, skal en sådan sikkerhedsstillelse ophøre, medmindre sikkerhedsstillelsen er afgivet over for en medkontrahent i god tro.

Det foreslåede stk. 6 er baseret på principperne i aktieselskabslovens § 115, stk. 3 og 4, om lån og sikkerhedsstillelse i strid med § 115, stk 1 (ulovlige aktionærlån), og finder alene anvendelse på transaktioner indgået efter lovens ikrafttræden.

En ophævelse af en koncernintern transaktion vil også skulle finde sted i tilfælde, hvor selskabets medkontrahent ikke har vilje eller evne til at udligne forskellen mellem markedsvilkår og den koncerninterne transaktions vilkår. Som eksempel kan nævnes et selskabs salg af en fast ejendom til et koncernforbundet selskab til en pris, der ligger under markedsværdien.

Til nr. 11

Ændringen er en konsekvens af, at medlemskredsen af en fondsbørs udvides, jf. bemærkningerne til lovforslagets nr. 12.

Til nr. 12

I den gældende lov har kun værdipapirhandlere, dvs. pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og realkreditinstitutter samt Danmarks Nationalbank adgang til at blive optaget som medlemmer af en fondsbørs. De er i egenskab heraf berettiget til at handle på fondsbørsen på egne og andres vegne og dermed udøve investeringsservice for tredjemand.

I betænkning nr. 1376 om den finansielle sektor efter år 2000 afgivet af Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000 foreslåes det, at en fondsbørs kan give andre adgang til at blive medlemmer af fondsbørsen.

Baggrunden herfor er, at der i nær fremtid, som følge af den teknologiske udvikling, forventes at opstå en reel konkurrence mellem traditionelle børser og alternative elektronisk baserede udbydere af børsydelser, hvor institutionelle investorer i mange tilfælde har lov til at handle direkte med andre deltagere.

De nye elektroniske handelspladser er i høj grad også et resultat af institutionelle investorers ønske om at handle direkte med andre investorer.

Der sigtes i betænkningen til, at det kun er institutionelle investorer, der skal have adgang til medlemskab af en fondsbørs, og at adgangen skal begrænses til, at investorerne kun kan handle på egne vegne.

Med den foreslåede lempelse af adgangsreglerne til medlemskab af en fondsbørs, vil den liberaliseringsproces af værdipapirmarkedet, der blev iværksat ved Børsreform II, fortsætte.

Det foreslås i stk. 2 at udvide adgangen for en fondsbørs til at optage andre medlemmer end den nuværende deltagerkreds. Med » andre« sigtes til institutionelle investorer, der i betænkningen om den finansielle sektor efter år 2000 forstås som ATP, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, livsforsikringsselskaber, pensionskasser, investerings- og specialforeninger, herunder tilsvarende udenlandske institutioner. Den nærmere afgrænsning af begrebet vil ske i de regler, som Finanstilsynet fastsætter for optagelse på en fondsbørs, jf. bemærkningerne nedenfor til stk. 3.

Adgangen til at handle på en fondsbørs for institutionelle investorer er begrænset til investorens køb og salg af værdipapirer til sig selv som et led i investorens egen kapitalforvaltning. Investoren kan dermed ikke foretage handler for tredjemand. Begrænsningen til handel på egne vegne er foretaget, idet adgangen til medlemskab for de institutionelle investorer skal ses som en mulighed for direkte at handle med andre investorer som et led i den enkelte investors kapitalforvaltning. Det er derimod ikke meningen, at investorerne med forslaget skal gives status som værdipapirhandlere, der kan udføre handler for tredjemand.

I stk. 3 er der givet Finanstilsynet hjemmel til at fastsætte nærmere regler for optagelse af andre medlemmer af en fondsbørs. Årsagen hertil er, at det bør sikres, at de optagne medlemmer på en fondsbørs har den fornødne baggrund til at kunne agere på børsen. Udover at det fastsættes, hvem der vil kunne blive medlem af en fondsbørs, vil der blive stillet krav om, at den enkelte deltager har en betryggende kapitalstyrke, har en forsvarlig indrettet organisation, har fyldestgørende interne instrukser og procedurer og er i besiddelse af sikre tekniske systemer til at foretage handler. Det vil desuden være en betingelse, at den institutionelle investor er underlagt et betryggende tilsyn i sit hjemland.

I stk. 4 er det præciseret, at medlemskab af en fondsbørs, for medlemmer omfattet af stk. 2, er betinget af opfyldelse af de yderligere krav, som en fondsbørs måtte stille i sine regelsæt, der i henhold til lovens § 19 skal være udfærdiget for adgangen til markedet, herunder tilslutningsaftaler. De af en fondsbørs udfærdigede regelsæt i medfør af § 19, der vedrører adgangen for øvrige medlemmer, skal som de nuværende regelsæt anmeldes til Fondsrådet i henhold til lovens § 83, stk. 6.

I den gældende bestemmelses stk. 2 er det fastlagt, at en fondsbørs skal give Finanstilsynet meddelelse, når fondsbørsen har imødekommet en ansøgning om medlemskab fra en værdipapirhandler omfattet af stk. 1. I den foreslåede stk. 5 udvides denne meddelelsespligt til også at omfattede medlemmer, der bliver optaget i medfør af den foreslåede stk. 2.

Til nr. 13

Ved lov nr. 1072 af 20. december 1995 blev reglerne om storaktionærers oplysningspligt vedrørende aktiebesiddelse i børsnoterede selskaber overført fra aktieselskabslovens § 28 c til værdipapirhandelslovens § 29. Reglerne i værdipapirhandelslovens § 29 og storaktionærbekendtgørelsen (bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1996) er baseret på Rådets direktiv 88/627/EØF af 12. december 1988 om offentliggørelse af oplysninger ved erhvervelse og afhændelse af en betydelig andel i et børsnoteret selskab - i det følgende benævnt »storaktionærdirektivet« - der alene vedrører selskaber, hvis aktier er optaget til officiel notering på en eller flere fondsbørser. Ifølge direktivets præambel er reglerne om storaktionærers oplysningspligt gennemført ud fra investorbeskyttelseshensyn og et ønske om at sikre tilliden til værdipapirmarkedet.

Forventningerne til autoriserede markedspladser i Danmark giver et behov for at udstrække reglerne i værdipapirhandelslovens § 29 til også at omfatte autoriserede markedspladser.

En autoriseret markedsplads skal i henhold til værdipapirhandelslovens § 41, stk. 3, nr. 1, fastsætte regler for aktionærers oplysningsforpligtelser. Der sondres i den forbindelse ikke mellem, om disse aktionærer er medlemmer af markedspladsen eller ej. Den autoriserede markedsplads kan, for så vidt angår den del af en udsteders aktier, der er optaget til handel på markedspladsen, og hvor aktierne ejes af aktionærer, der er medlem af markedspladsen, kontrollere og sanktionere overholdelsen af de fastsatte oplysningsforpligtelser, idet disse aktionærer gennem underskrivelse af medlemsaftalen har forpligtet sig til at overholde markedspladsens regelsæt, herunder regler om storaktionærers oplysningspligt. Derimod har den autoriserede markedsplads ikke mulighed for effektivt at kontrollere og sanktionere eventuelle regler for storaktionærers oplysningspligt, for så vidt angår den del af en udsteders aktier, der eventuelt ikke er optaget til handel på markedspladsen, og som er ejet af aktionærer, der ikke samtidig er medlemmer af markedspladsen.

Det foreslås derfor, at reglerne i værdipapirhandelslovens § 29 udstrækkes til også at omfatte autoriserede markedspladser.

Den foreslåede ændring harmonerer med formålet med storaktionærdirektivet, jf. direktivets præambel, idet direktivet dog kun vedrører aktiebesiddelse m.h.t. børsnoterede selskaber. I Danmark er i aktieselskabslovens §§ 28 a og 28 b imidlertid fastsat generelle regler for storaktionærers oplysningspligt over for selskaber i almindelighed og således ikke kun over for børsnoterede selskaber. Hermed er Danmark allerede i dag gået videre, end hvad der er fordret i storaktionærdirektivet. Det er derfor naturligt også at lade besiddelse af aktier i selskaber, optaget til handel på en autoriseret markedsplads, være omfattet af § 29.

Ændringen synes endvidere i overensstemmelse med internationale tendenser og i naturlig forlængelse af de ved lov nr. 250 af 27. april 1999 vedtagne ændringer af værdipapirhandelslovens kapitel 8. Det fremgik i den forbindelse af bemærkningerne til § 1, nr. 7, i lovforslag nr. L 150 (folketinget 1998-99), at: »Lovens kapitel 8 om overtagelsestilbud omfatter i dag imidlertid ikke aktier, der er optaget til handel på en autoriseret markedsplads. Da en forpligtelse for en erhverver ikke kan fastsættes i markedspladsens eget regelsæt, er det nødvendigt, at lade lovens bestemmelser omfatte aktier optaget til handel på en autoriseret markedsplads.«

En vedtagelse af den foreslåede ændring vil nødvendiggøre korrektioner af den af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i medfør af værdipapirhandelslovens § 29, stk. 3, udstedte storaktionærbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 328 af 22. april 1996).

Til nr. 14

Bestemmelsen ændres således, at definitionen i stk.1 af clearing og definitionen i stk. 2 vedrørende afvikling omfatter clearing og afvikling såvel af værdipapirer som af betalinger. Hermed opnås, at de internationalt anerkendte definitioner af clearing og afvikling også finder anvendelse på betalinger. Hidtil har værdipapirhandelslovens definition af clearing og afvikling alene omhandlet værdipapirer. Det er fundet hensigtsmæssigt at indføre disse definitioner også for betalinger, idet der ved gennemførelsen af finalitydirektivet indføres en øget regulering af betalingssystemer, der ønsker at være omfatte af §§ 57-57 e. Hidtil har disse systemer alene været undergivet regler i værdipapirhandelsloven, hvis de var anmeldt til Finanstilsynet i henhold til lovens § 57.

I stk. 3 indføres en definition af netting, som er i overensstemmelse med direktivets definition af netting i henhold til direktivets artikel 2 k. Forskellen mellem clearing i henhold til stk. 1 og netting i henhold til stk. 3 er, at der ved clearing er tale om en beregning af parternes forpligtelser og fordringer over for hinanden, hvilket kan ske på såvel netto som brutto basis, hvorimod der ved netting er tale om, at der efter beregning af parternes forpligtelser og rettigheder over for hinanden opgøres en enkelt nettoforpligtelse eller nettofordring, som er juridisk bindende. Loven har ikke tidligere indeholdt nogen definition af netting. Ved indførelsen af nettingdefinitionen i stk. 3 præciseres det, at netting, som anført i § 57, stk. 1, tager sigte på den multilaterale netting, der finder sted i betalings- og værdipapirafviklingssystemer, og som sker på grundlag af de overførselsordrer, som deltagerne sender til systemet. Den anvendte definition er identisk med finalitydirektivets nettingdefinition. Ordet »overførselsordre« omhandler således overførsel af såvel pengebeløb som overførsel af ejendomsretten eller andre rettigheder vedrørende værdipapirer.

Ved definitionen af netting i stk. 4 præciseres det, at netting, som anført i § 58, tager sigte på den bilaterale netting, der finder sted mellem to parter på grundlag af parternes aftale herom.

I stk. 5 indføres et nyt begreb værdipapirclearingvirksomhed, som svarer til den i § 50 hidtil gældende definition af clearingvirksomhed. Ved at ændre begrebet clearingvirksomhed til værdipapirclearingvirksomhed skabes en mulighed for at opretholde de hidtil gældende regler for clearing og afvikling af værdipapirer.

Definitionen af værdipapirclearingvirksomhed anvendes i § 7, nr. 5, til at definere, hvad der forstås ved en clearingcentral. En clearingcentral skal have tilladelse fra Finanstilsynet for at kunne påbegynde sin virksomhed og skal i øvrigt opfylde de betingelser, som er angivet i lovens kapitel 3.

Sammenhængen mellem kapitel 3 og § 50 skabes ved § 51, som angiver eneretten til at drive værdipapirclearingvirksomhed. Dette er forbeholdt clearingcentraler og Danmarks Nationalbank.

Tilladelses- og tilsynsbestemmelser vedrørende clearingcentraler opretholdes uændret.

Det fremgår af stk. 7, at der i betalingssystemer registreret i henhold til § 57 a og i tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank kan være indirekte deltagere. Indirekte deltagere kan alene være kreditinstitutter.

En direkte deltager repræsenterer den indirekte deltager i systemet på en sådan måde, at den indirekte deltager bliver i stand til at sende overførselsordrer gennem systemet med den følge, at den indirekte deltager - også i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs - er forpligtet til at respektere det nettoresultat, der følger af clearingen og afviklingen i et betalingssystem af de overførselsordrer, som den indirekte deltager har meddelt til betalingssystemet via den direkte deltager. En forudsætning for at den indirekte deltager opnår en sådan retsstilling er, at den indirekte deltager er kendt af betalingssystemet og, at de transaktioner, der vedrører den indirekte deltager, kan identificeres. Den indirekte deltagers sikkerhedsstillelse vedrørende overførelsesordrer over for den direkte deltager reguleres i henhold til § 57 b.

Til nr. 15

Clearingvirksomhed ændres til værdipapirclearingvirksomhed, som konsekvens af ændringen i nr. 14 (stk. 5).

Eneretten til at foretage clearing og afvikling af værdipapirer opretholdes herefter for clearingcentraler og Danmarks Nationalbank.

Derimod er der ikke eneret til at drive et betalingssystem i Danmark for de systemer, der er registeret i henhold til § 57 a, eller som i henhold til finalitydirektivet er anmeldt til Kommissionen.

Et betalingssystem vil kun være underlagt lovens bestemmelser vedrørende betalingssystemer, hvis systemet ønsker at blive registeret i henhold til § 57 a, og anmeldt til Kommissionen i henhold til § 57 d. En sådan registrering betyder, at netting og sikkerhedsstillelse kan opretholdes over for et konkursbo eller ved betalingsstandsning.

Til nr. 16

Som følge af at bestemmelserne i kapitlerne 15-18 angiver, i hvilket omfang Danmarks Nationalbank er omfattet af bestemmelserne, er § 51, stk. 2, fundet ufornøden og ophæves herved.

Til nr. 17

Bestemmelsen gennemfører artikel 3 i finalitydirektivet, hvorefter netting har retsvirkning og er bindende for tredieparter, selv i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager, såfremt en overførselsordre er indgået i et system inden tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning. Bestemmelsen indebærer, at nettingsystemer har mulighed for at gennemføre afviklingen ved at anvende de indkomne betalinger udelukkende til fyldestgørelse af systemets øvrige deltagere. Tilsvarende afskæres et konkursbo fra at gribe ind i afviklingen ved at gøre indtrædelsesretten i henhold til konkursloven gældende. Konkursboet kan således ikke indtræde i handler, der er fordelagtige for boet og undlade at indtræde i de ufordelagtige handler.

Den foreslåede ændring af ordlyden tilsigter ikke nogen realitetsændringer, men er alene udtryk for et ønske om at præcisere, at en endelig gennemført netting i et betalings- eller værdipapirafviklingssystem medfører, at de nettede betalinger/leveringer også cleares og afvikles i modsætning til de tilfælde, hvor overførselsordrer tilbageføres i deres helhed.

Den hidtil gældende bestemmelse i § 57 ændres således, at den også omfatter clearing af betalinger udøvet af et betalingssystem, der opfylder betingelserne i § 57 a.

Stk. 2 er en gennemførelse af den gensidige anerkendelse af systemer, der opfylder direktivets krav, og som er anmeldt til Kommissionen i henhold til direktivets artikel 10 og derved underlagt direktivets beskyttelse.

I direktivets forarbejder præciseres, at intet i direktivet hindrer en deltager eller andre i at gøre konkurslovgivningens omstødelsesregler gældende uden for systemet vedrørende de enkelte betalinger. Det er således fortsat muligt at påberåbe sig konkurslovens omstødelsesregler eller tilbagelevering i tilknytning til den underliggende transaktion, f.eks. i tilfælde af svig eller tekniske fejl, så længe dette ikke medfører tilbageførsel af netting eller tilbagekaldelse af en overførselsordre.

Den hidtil gældende § 57, stk. 3, overføres til § 57 d, stk. 1, idet det er fundet hensigtsmæssigt at samle registreringen af de systemer, med hvilke der kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold til §§ 57 og 57 b, samt anmeldelsen til Kommissionen i henhold til direktivets artikel 10 i en paragraf.

Den hidtil gældende § 57, stk. 4, vedrørende sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger er videreført i forslagets § 57 b, som omhandler al sikkerhedsstillelse over for en clearingcentral, Danmarks Nationalbank og et betalingssystem registeret i henhold til § 57 a. Der henvises til bemærkningerne til nr. 18.

Stk. 3-5 er en videreførelse af de hidtil gældende regler. Der er ikke tilsigtet nogen ændringer i bestemmelserne. Kravet om, at aftaler om netting skal indeholde objektive betingelser for i hvilke tilfælde anmeldte, men endnu ikke opfyldte fordringer enten skal opfyldes i overensstemmelse med aftalen eller tilbageføres i sin helhed, opretholdes uændret.

Til nr. 18

Til § 57 a

Bestemmelsen gennemfører finalitydirektivets artikel 2 for betalingssystemer. Artiklen definerer, hvad der i henhold til direktivet anses for at være et system, samt hvilke mindstekrav et system skal opfylde for at kunne anmeldes til Kommisionen i henhold til direktivets artikel 10. Forinden en anmeldelse kan ske, skal en medlemsstat påse, at det anmeldte betalingssystem opfylder definitionen på et system. Efter direktivet er et system et formelt arrangement mellem tre eller flere deltagere med fælles regler og standardiserede ordninger for udførsel af overførselsordre mellem deltagerne. Medlemsstaten skal endvidere sikre sig, at systemets regler er fyldestgørende.

Efter direktivet kan en medlemsstat anse et betalingssystem med kun to deltagere for omfattet af reglerne, såfremt den systembetingede risiko berettiger dertil.

For at et betalingssystem kan blive registreret i henhold til § 57 a med den virkning, at nettingaftaler og aftaler om sikkerhedsstillelse får retsvirkning i henhold til §§ 57, stk. 1, og 57 b, stk. 1 og 2, skal systemet opfylde de betingelser, der er angivet i stk. 1 og 2.

Betalingssystemer, der alene clearer og afvikler transaktion for transaktion (brutto), skal ligeledes opfylde betingelserne i bestemmelserne for at kunne anmeldes til Kommissionen.

Deltagere i betalingssystemer kan efter stk. 1 som direkte deltagere være kreditinstitutter, herunder realkreditinstitutter, investeringsselskaber som defineret i artikel 1, nr. 2, i investeringsservicedirektivet med undtagelse af de institutter, der er opført på listen i nævnte direktivs artikel 2, stk. 2, litra a)-k), og offentlige myndigheder eller andre, der efter Finanstilsynets vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen. Systemer med væsentlig betydning for betalingsafviklingen kan f.eks. være Værdipapircentralen eller FUTOP Clearingcentralen.

Indirekte deltagere i et betalingssystem kan alene være kreditinstitutter, herunder realkreditinstitutter. En indirekte deltager er et kreditinstitut, som har indgået en aftale med et institut, der er deltager i et betalingssystem, hvorved den indirekte deltager bliver i stand til at sende overførselsordrer gennem betalingssystemet.

Ifølge stk. 2 skal det bl.a. fremgå af systemets regler, på hvilke betingelser deltagere kan repræsentere indirekte deltagere. Lovteksten åbner mulighed for, at en direkte deltager med bindende virkning kan aftale med en indirekte deltager, at den indirekte deltager - også i tilfælde af betalingsstandsning eller konkurs - er forpligtet til at respektere det nettoresultat, der følger af clearingen og afviklingen i et betalingssystem af de transaktioner, som den indirekte deltager meddeler til betalingssystemet via den direkte deltager. En sådan aftale forudsætter, at betalingssystemet kender den indirekte deltager og kan identificere de transaktioner, som vedrører den indirekte deltager.

For at Finanstilsynet skal påse, at de i stk. 2 angivne oplysninger er til stede samt anmelde systemet til Kommissionen, skal betalingssystemet være undergivet dansk ret. Systemet er undergivet dansk ret, hvis mindst en af deltagerne har sit hovedkontor i Danmark, og systemet har valgt at være undergivet dansk ret.

Et vigtigt element i at sikre, at et multilateralt betalingssystem er i stand til at afvikle transaktionerne i systemet uden forsinkelse er, at systemet skal kunne imødegå problemer som følge af, at deltageren eller deltagerne med de største negative positioner ikke er i stand til at afvikle disse. Det er derfor vigtigt i systemets regler at få fastlagt, hvilke krav til sikkerheder systemet stiller med henblik på at sikre afviklingen i systemet.

Betingelser for sikkerhedsstillelse i henhold til stk. 2, nr. 5, skal udover krav til sikkerhedsstillelse for de direkte deltagere tillige indeholde krav til sikkerhedsstillelse fra indirekte deltagere enten direkte over for systemet eller over for den direkte deltager.

Det skal ligeledes af systemets regler fremgå, hvornår en overførselsordre anses for indgået i systemet, samt hvornår en sådan ordre ikke længere kan tilbagekaldes. Se nærmere bemærkningerne til § 57 c (nr. 18).

Et betalingssystem kan være opbygget på en sådan måde, at de enkelte dele af clearing og afviklingen er fordelt på flere enheder.

Et afregningsfirma er en enhed, som stiller afregningskonti til rådighed for de institutter, der deltager i systemet, til anvendelse ved afregning af overførselsordrer inden for sådanne systemer, og som eventuelt yder kredit til deltagerne i forbindelse med afregningen.

Et clearinginstitut er en enhed, der er ansvarlig for beregningen af deltageres nettoposition.

Hvis funktionerne i et betalingssystem er fordelt på forskellige enheder, er det vigtigt, at der findes aftaler mellem disse enheder, der fastlægger vilkårene for samarbejdet. Disse aftaler skal forelægges Finanstilsynet.

I henhold til stk. 3 kan Finanstilsynet give et betalingssystem pålæg om at ændre de af stk. 2 omhandlede bestemmelser i aftalerne. Eventuelle pålæg i medfør af bestemmelsen vil blive givet på basis af en konkret vurdering af samtlige de oplysninger, Finanstilsynet indhenter om systemets organisation og drift i forbindelse med registreringen.

Hvis der sker ændringer i de aftaler, der ligger til grund for registreringen i henhold til bestemmelserne om betalingssystemer, skal disse meddeles til Finanstilsynet, som herefter tager stilling til, om registreringen skal opretholdes.

Det er som udgangspunkt ikke hensigten med indførelsen af bestemmelserne om betalingssystemer at indføre et egentligt tilsyn med disse. Virksomhed som betalingssystem kan drives uden tilladelse fra Finanstilsynet. Alene betalingssystemer, der ønsker at opnå retsvirkning i henhold til §§ 57 og/eller 57 b samt blive anmeldt til Kommissionen og dermed opnå den gensidige anerkendelse, er undergivet bestemmelserne om betalingssystemer.

Betalingssystemer, som kan tænkes at ville være omfattet af bestemmelserne, er meget forskellige. Det kan være lige fra store multilaterale nettingsystemer til mindre systemer, hvor deltagerne er en begrænset kreds. Det er derfor ikke fundet hensigtsmæssigt at fastsætte specifikke krav til systemerne. Der er derimod givet Finanstilsynet mulighed for at stille krav til et betalingssystems kapitalgrundlag, krav til ledelsen, krav om revision og driftplaner, forretningsgange samt til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger.

Efter stk. 4 får Finanstilsynet mulighed for at stille krav til betalingssystemet. Hvilke krav der eventuelt vil blive stillet fastlægges ud fra en samlet bedømmelse af den risiko, som den valgte organisation af systemet medfører. Der vil i denne vurdering kunne indgå overvejelser omkring risikoen for tab for den enkelte deltager samt størrelsen af et eventuelt samlet tab for sektoren.

Bestemmelserne finder ikke anvendelse på virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank. Dette er på linie med, at Danmarks Nationalbank jf. § 51 kan drive clearingvirksomhed uden at være underlagt reglerne om clearingcentraler.

Til § 57 b

Bestemmelsen gennemfører finalitydirektivets artikel 9, hvorefter sikkerhed stillet til fordel for et betalingssystem registreret i henhold til § 57 a, en clearingcentral eller centralbank ikke berøres af deltagerens insolvens. Det fastsættes derfor i stk. 1, at sådan sikkerhedsstillelse ikke kan omstødes efter konkurslovens §§ 70, stk. 1, og 72, stk. 2, med mindre sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold efter at manglen på sikkerhed er opstået, eller sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremtræder som ordinær.

Der er således tale om en videreførelse og udvidelse af den hidtil gældende § 57, stk. 4, vedrørende beskyttelse af marginindbetalinger.

En fravigelse af konkurslovens generelle regler kan kun begrundes i tungtvejende samfundsøkonomiske hensyn. Direktivet understøtter den grundlæggende sikkerhed i netting- og clearingsystemer, som består i en eliminering af afviklings- og systemrisici, og sikrer dermed den samfundsmæssige interesse i, at betalings- og værdipapirformidlingen fungerer effektivt og sikkert. Den overordnede interesse i, at den netting, der finder sted mellem deltagerne på det finansielle marked, fungerer effektivt og kan gennemføres, selv om en af deltagerne erklæres konkurs el. lign, er således vurderet som værende et vægtigt hensyn. Et naturligt led i forbindelse med en clearingcentral eller et betalingssystem er, at deltagerne stiller sikkerhed for deres forpligtelser over for systemet. For at en sådan sikkerhed skal kunne anvendes i alle tilfælde, er det fundet nødvendigt at undtage sikkerhedsstillelsen i henhold til konkurslovens §§ 70, stk. 1, og 72, stk. 2.

Omstødelse kan dog ske, hvis sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold. Systemets regler skal derfor fastsætte procedurer for sikkerhedsstillelse i overensstemmelse hermed. Finanstilsynet vil i forbindelse med gennemgang af systemets regler undersøge, om reglerne indeholder de fornødne bestemmelser herom. Indeholder reglerne sådanne bestemmelser og overholdes disse, må sikkerheden antages ikke at kunne omstødes. Endvidere må sikkerheden ikke være stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær. Er sikkerheden stillet i overensstemmelse med systemets regler, må sikkerheden antages at fremstå som ordinær.

Det er fundet nødvendigt at undtage fra omstødelse i henhold til konkurslovens § 72, stk. 2, for dispositioner foretaget efter fristdagen. Dispositioner, der er foretaget efter konkursbegæringens indgivelse til skifteretten men før konkursdekretets afsigelse, ville i modsat fald kunne omstødes, hvis betingelserne i henhold til bestemmelsen i øvrigt er opfyldt.

Reglen er medtaget for at forhindre, at medkontrahenter, der er vidende om konkursbegæringens indgivelse, allerede fra dette tidspunkt standser alle normale handelstransaktioner i systemet. Dette forhold vil i sig selv kunne være en stærkt medvirkende årsag til, at en konkursbegærning vil resultere i et konkursdekret.

I praksis vil bestemmelsen kunne finde anvendelse over for parter, der har deltaget i rekonstruktionsforhandlinger omkring det nødlidende institut. Oftest vil det være Danmarks Nationalbank.

Bestemmelsen forhindrer alene omstødelse af sikkerhedsstillelse over for systemet og deltagere i sådanne systemer. Hvis en deltager går konkurs el. lign., har boet forsat mulighed for efterfølgende at føre omstødelsessager mod deltagere, der har modtaget en omstødelig betaling eller sikkerhedsstillelse.

I stk. 2 foreslås i overensstemmelse med direktivets anvendelsesområde en udvidelse af den hidtidige bestemmelse i § 56, hvorefter sikkerhedstillelse over for en clearingcentral eller en clearingdeltager til opfyldelse af clearingcentralens regler om sikkerhedsstillelse realiseres straks. Ændringen indebærer, at straksrealisation fremtidigt også skal gælde for sikkerhedsstillelse over for Danmarks Nationalbank og betalingssystemer registeret i henhold til § 57 a. Af hensyn til systemernes mulighed for at afvikle planmæssigt fraviges retsplejelovens realisationsfrist på 8 dage.

I stk. 3 fastsættes, at reglerne i stk. 1 og 2 tillige finder anvendelse på clearingcentraler og betalingssystemer i andre EU-lande eller lande, med hvem Unionen har indgået aftale. Det er dog en betingelse, at systemet er anmeldt til Kommissionen i henhold til direktivets artikel 10. I stk. 4 får Finanstilsynet endvidere mulighed for at godkende, at bestemmelserne kan finde anvendelse uden for dette område.

I stk. 5 gennemføres artikel 9, nr. 2. Det fremgår heraf, at hvis værdipapirer er noteret i et register, på en konto eller i en værdipapircentral, afgøres spørgsmål om rettigheder inden for artiklens anvendelsesområde efter lovgivningen i det land, hvor registreringen har fundet sted. Den internationale værdipapircentral Euroclear har i dag et link til Værdipapircentralen, hvorigennem danske papirer kan registreres i Belgien. I den juridiske litteratur er det antaget, at papirerne herefter er underlagt lovgivningen i det land, hvor papirerne er overført til i nævnte eksempel i Belgien. Direktivet kodificerer denne antagelse inden for bestemmelsens anvendelsesområde. Anvendelsesområdet for stk. 5 begrænser sig til direktivets anvendelsesområde, idet det dog understreges, at der på ingen måde tages afstand til nævnte antagelser i den juridiske litteratur. Med andre ord lægger bestemmelsen på ingen måde op til, at der fremtidigt sluttes modsætningsvist. Det vil således fortsat generelt være belgisk ret, der regulerer ejerforholdene med hensyn til papirer, der er overført til Euroclear i overensstemmelse med denne lov.

Til § 57 c

Bestemmelsen gennemfører finalitydirektivets artikel 3 og 5.

I henhold til direktivets artikel 3, nr. 3, skal tidspunktet for, hvornår en overførselsordre er indgået i et system, være fastsat i det pågældende systems regler. Tidspunktet er afgørende for, hvornår overførelsesordrer og netting har retsvirkning og er bindende over for tredjeparter.

Direktivets artikel 5 fastslår, at øvrige deltagere i afviklingen heller ikke kan tilbagekalde betalinger efter en frist fastsat i systemets regler. Herved forhindres, at deltagere eksempelvis prøver at stoppe betalinger til en konkursramt deltager med den konsekvens, at afviklingen ikke kan gennemføres. Det er således ikke kun et konkursbo, der skal være bundet af systemernes procedurer, men samtlige deltagere i systemet.

Tidspunkterne er væsentlige at få fastlagt, ikke kun i systemer, der afvikler på nettobasis, men også for systemer der afvikler brutto, det vil sige handel for handel.

Det er derfor fundet hensigstmæssigt at udskille disse krav til en selvstændig bestemmelse. Fastsættelse af disse tidspunkter er for clearingcentraler i henhold til § 8, stk. 4, en betingelse for tilladelse, og for betalingssystemer et vilkår i henhold til § 57 a for at kunne blive registeret og anmeldt i henhold til § 57 d, med den virkning, at overførselsordrer, netting og sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med systemets regler ikke kan anfægtes af et konkursbo.

Danmarks Nationalbank er ikke omfattet af reglerne i § 57 a, men aftaler med Danmarks Nationalbank skal, for at opfylde betingelserne i bestemmelsen og dermed kunne anmeldes til Kommissionen i henhold til § 57 d, stk. 2, i et regelsæt have fastsat de i bestemmelsen angivne tidspunkter.

Til § 57 d

Bestemmelsen gennemfører finalitydirektivets artikel 10, hvorefter medlemsstaterne skal angive, hvilke systemer der skal omfattes af direktivet og anmelde disse til Kommissionen.

Listen over de clearingcentraler og betalingssystemer, med hvilke der kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold til bestemmelserne i §§ 57, stk. 1, og 57 b, stk. 1 og 2, offentliggøres ved bekendtgørelse. Bestemmelsen er en videreførelse af den hidtil gældende bestemmelse i § 57, stk. 3.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at det er Finanstilsynet, der anmelder systemerne til Kommissionen, herunder systemer drevet af Danmarks Nationalbank.

Til § 57 e

Bestemmelsen gennemfører finalitydirektivets artikel 8. Bestemmelsen er en lovvalgsregel, der på baggrund af direktivets formål må antages at være begrænset til spørgsmål, der har betydning for selve afviklingen af transaktioner i et system.

Bestemmelsen vil således indebære, at systemets ret kun skal anvendes i de tilfælde, hvor brug af den ret, der i øvrigt finder anvendelse på en deltagers konkurs, vil hindre eller begrænse den planmæssige gennemførelse af transaktionerne i systemet. Hensigten er derimod ikke at sikre et system en bestemt stilling i konkursordenen.

Bestemmelsen medfører således, at et konkursbo ikke under henvisning til den insolvenslovgivning, der i øvrigt finder anvendelse på konkursen, kan hindre gennemførelsen af de aftaler, den konkursramte deltager har indgået via systemet.

En dansk deltagers konkursbo vil derfor ikke kunne påberåbe sig reglerne i den danske konkurslov over for et system, der er underlagt eksempelvis engelsk ret, hvis dette umuliggør eller begrænser den planmæssige afvikling af transaktionerne i systemet. Spørgsmål, der har betydning for denne afvikling, vil i det nævnte eksempel skulle afgøres efter engelsk insolvenslovgivning. Tilsvarende vil en udenlandsk deltager i et system, der er underlagt dansk ret, i tilfælde af konkurs skulle anvende den danske konkurslov for så vidt angår de bestemmelser, der påvirker gennemførelsen af transaktionerne i det danske system.

Til nr. 19

Det er international praksis, at virksomheder indgår rammeaftaler for forskellige finansielle transaktioner udarbejdet i regi af f.eks. International Swap Dealer s Association (ISDA) og International Securities Markets Association (ISMA).

Lovteksten er præciseret i overensstemmelse med den gældende retstilstand og i øvrigt redaktionelt ændret i overensstemmelse med den tilsvarende formulering i § 57 vedrørende netting. Bestemmelsen fastslår uændret, at en aftale mellem to parter om handel med valuta og værdipapirer, herunder aftale om indgåelse af finansielle kontrakter m.v., kan indeholde bestemmelse om, at samtlige indbyrdes fordringer opstået i forbindelse med denne handel skal nettes. Nettoafviklingen kan være løbende for handlen eller ske ved slutafregning i situationer, hvor en part misligholder. Bestemmelsen om netting kan som hidtil indeholde bestemmelse om, at der skal ske netting ved slutafregning, hvis en part erklæres konkurs eller får anmeldt betalingsstandsning, åbnet tvangsakkord eller afgår ved døden. En sådan bestemmelse om netting har retsvirkning over for boet og kreditorerne.

Den foreslåede ændring tilsigter ikke nogen realitetsændring men har alene til formål at fjerne den usikkerhed, som den nuværende formulering kan medføre, om hvilke nettingformer, der er omfattet.

Til nr. 20

Bestemmelsen ændres således, at Finanstilsynet får direkte adgang til det registrerede i Værdipapircentralen. Adgangen skal anvendes ved undersøgelse af sager i forbindelse med markedsovervågningen.

Finanstilsynet har hidtil haft adgang til det registrerede gennem de kontoførende institutter. Der sker således ikke nogen ændring i, hvilke oplysninger Finanstilsynet kan få, men kun i måden hvorved sådanne oplysninger indhentes.

Finanstilsynet anvender oplysninger om registeringer i Værdipapircentralen i forbindelse med Finanstilsynets undersøgelser af insider- og kursmanipulationssager m.v.

Ved vedtagelsen af værdipapirhandelsloven i december 1995 fik Finanstilsynet ansvar for en større del af sådanne undersøgelser. Finanstilsynet har siden undersøgt et stort antal sager, hvilket har givet anledning til behandling af et i forhold til tidligere stort antal sager ved domstolene.

Den teknologiske udvikling og den øgede internationalisering af kapitalmarkederne stiller øgede krav til effektiviteten af markedsovervågning og undersøgelse af sager om overtrædelse af værdipapirhandelsloven, herunder specielt til hurtig tilvejebringelse og analyse af information af væsentlig karakter.

Finanstilsynet har med baggrund heri foretaget en række tiltag for at kunne effektivisere sagsbehandlingen i forbindelse med undersøgelse af bl.a. misbrug af intern viden og kursmanipulation, herunder udvikling af et edb-system til opbevaring og analyse af data vedrørende aktiviteten på markedet.

Ved undersøgelse af sager i forbindelse med markedsovervågning er det af central betydning at kunne håndtere og målrette efterforskningen således, at resultatet af ressourceindsatsen til efterforskningen optimeres.

Værdipapirhandelslovens regler om misbrug af intern viden forbyder personer med intern viden af betydning for handlen at udføre handler. Ved undersøgelse af, om der foreligger overtrædelse af dette forbud, er det derfor afgørende, at der sker en identifikation både af hvem, der har været i besiddelse af intern viden, og af hvem, der har foretaget konkrete handler med værdipapirer.

Identifikationen af personer, der har foretaget handler med værdipapirer sker i de fleste tilfælde ved henvendelse til flere forskellige pengeinstitutter (kontoførende institutter), som hver især indsender oplysninger om foretagne handler til Finanstilsynet. Oplysningerne fra de kontoførende institutter indeholder oplysninger, som Værdipapircentralen er i besiddelse af. Den nuværende fremgangsmåde er i mange situationer uhensigtsmæssig, ikke mindst på grund af den tid, der medgår til indhentningen af oplysningerne. Fremgangsmåden er desuden meget ressourcekrævende både for Finanstilsynet, men i særdeleshed også for de kontoførende institutter.

Direkte adgang til elektronisk at kunne udtrække oplysninger fra en værdipapircentral vil derfor være et væsentligt led i en effektivisering af de nævnte undersøgelser. Fremgangsmåden vil endvidere være ressourcebesparende, både for Finanstilsynet og for de kontoførende institutter.

En ændring af bestemmelsen vil bringe den danske lovgivning vedrørende tavshedspligten over for tilsynsmyndighederne i bedre overensstemmelse med lovgivningen i de øvrige skandinaviske lande.

Til nr. 21

Det præciseres, at økonomiministeren kan bestemme, at en værdipapircentral i et nærmere bestemt omfang skal afgive oplysninger om det registrerede til Danmarks Nationalbank. Formelt er Nationalbanken omfattet af den nuværende bestemmelse, idet der tales om »en offentlig myndighed«, men bestemmelsen var ved den oprindelige udformning tænkt at skulle anvendes snævert, idet bemærkningerne foruden skattemyndighederne kun omtaler Danmarks Statistik som eksempler på offentlige myndigheder. Forslaget er udtryk for et ønske om at tydeliggøre, at Nationalbanken er omfattet af bestemmelsen.

Adgangen til at pålægge en værdipapircentral at afgive oplysninger til en anden offentlig myndighed, herunder Danmarks Nationalbank, er hidtil blevet anvendt og vil skulle anvendes i ekstraordinære tilfælde samt i begrænset omfang, jf. ordene »i et nærmere bestemt omfang«, idet offentlige myndigheder ikke har eller kan tillægges en almindelig ret til løbende at få udskrift af, hvad der registreres.

Danmarks Nationalbank er statens bank og administrator af statsgælden og kan ifølge loven cleare og afvikle betalinger. Denne dobbelte funktion har rejst tvivl om hvorvidt staten, som udsteder af statsgælden, kan påberåbe sig ansvarsfrihed (force majeure) i tilfælde af en arbejdskonflikt i den anvendte værdipapircentral, hvis der ikke er gjort rimelige forsøg på at betale renter m.v. af statsgælden.

For at mindske risikoen for misligholdelse af væsentlige dele af statens betalinger under en eventuel arbejdskonflikt i den anvendte værdipapircentral, vil Danmarks Nationalbank, for at kunne gennemføre betalingerne vedrørende statsgælden, skulle have fornøden adgang til registreringer i den anvendte værdipapircentral.

En værdipapircentral er efter § 80 i værdipapirhandelsloven objektivt ansvarlig for tab som følge af fejl i forbindelse med registrering mv. Såfremt der under en konflikt i den pågældende værdipapircentral lides tab som følge af fejludbetaling på baggrund af forhold, der kan tilregnes f.eks.Nationalbanken, og hvor de rapporterede tilgrundliggende oplysninger fra værdipapircentralen er korrekte, vil Nationalbanken være ansvarlig for sådanne tab.

Til nr. 22

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 23

Der er tale om redaktionel ændring.

Til nr. 24

Forslaget er en konsekvens af, at retsplejelovens § 21 om kommissionsdomstole og § 21 a om undersøgelsesretter er ophævet og erstattet af lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner. Bestemmelsen indebærer, at der kan videregives fortrolige oplysninger til en undersøgelseskommission nedsat i medfør af lov om undersøgelseskommissioner.

Til nr. 25

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 26

Som en konsekvens af at betalingssystemer fremover i henhold til § 57 a vil være reguleret i større omfang, end det er tilfældet i dag, skal betalingssystemer ligeledes være omfattet af § 87, som regulerer Finanstilsynets adgang til at kunne pålægge bestyrelse, direktion og revision at give de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed.

Til nr. 27

Ændringen sker som en konsekvens af ændringen i § 60, stk. 2.

Til nr. 28

Artikel 4

Medlemsstaterne kan fastsætte, at indledning af insolvensbehandling mod en deltager ikke må være til hinder for, at midler eller værdipapirer, der er disponible på den pågældende deltagers afregningskonto, anvendes til at indfri deltagerens forpligtelser inden for systemet på dagen for insolvensbehandlingens indledning. Medlemsstaterne kan endvidere fastsætte, at en kreditfacilitet, der er bevilget en sådan deltager i forbindelse med deltagelse i systemet, anvendes til at indfri vedkommendes forpligtelser inden for systemet mod fyldestgørelse i en disponibel, reel sikkerhed.

Artikel 5

En overførselsordre kan ikke tilbagekaldes af en deltager i et system og heller ikke af en tredjepart efter et bestemt tidspunkt, der er fastsat i systemets regler.

AFDELING III

BESTEMMELSER VEDRØRENDE INSOLVENSBEHANDLING

Artikel 6

1. Ved anvendelsen af dette direktiv er tidspunktet for insolvensbehandlingens indledning det tidspunkt, hvor den kompetente retslige eller administrative myndighed træffer afgørelse herom.

2. Når der er truffet en afgørelse efter stk. 1, meddeler den kompetente retslige eller administrative myndighed straks denne afgørelse til den myndighed, som medlemsstaten har gjort ansvarlig.

3. Den i stk. 2 omhandlede medlemsstat underretter straks de øvrige medlemsstater.

§ 6. Det påhviler en værdipapirhandler at

- - -

1. § 6, stk. 1, nr. 2, affattes således

2) træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre kundernes midler, herunder opbevaring af kontanter som et led i porteføljeplejen for kunder i form af depositum eller forskud på kunders afgivne ordrer om køb af værdipapirer, og

»2) træffe fyldestgørende foranstaltninger for at sikre kundernes midler, og«.

3) - - -

Artikel 7

Insolvensbehandling har ikke tilbagevirkende kraft for de rettigheder og forpligtelser for en deltager, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i et system forud for tidspunktet for en sådan behandlings indledning, jf. artikel 6, stk. 1.

§ 7. I denne lov forstås

- - -

2. § 7, stk. 1, nr. 5, affattes således

5) ved en clearingcentral et aktieselskab, der driver clearingvirksomhed, og

»5) ved en clearingcentral, et aktieselskab, der driver værdipapirclearingvirksomhed, og«.

6) - - -

Artikel 8

Hvis der indledes insolvensbehandling mod en deltager i et system, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er underlagt.

AFDELING IV

BESKYTTELSE AF SIKKERHEDSHAVERENS RETTIGHEDER MOD VIRKNINGERNE AF SIKKERHEDSSTILLERENS INSOLVENS

§ 8. Virksomhed omfattet af § 7 må ikke påbegyndes, før Finanstilsynet har meddelt tilladelse hertil. Den clearingvirksomhed, der udøves af Danmarks Nationalbank, er ikke omfattet af 1. pkt.

3. I § 8, stk. 1, ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

Stk. 2. - - -

4. I § 8 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. En clearingcentrals tilladelse er tillige betinget af, at de for clearingcentralen gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser som fastsat i § 57 c.«.

Artikel 9

1. Den ret til fyldestgørelse i stillet sikkerhed, som tilkommer

- en deltager, der har fået sikkerheden stillet i forbindelse med et system, og

- medlemsstaternes centralbanker eller den fremtidige europæiske centralbank,

berøres ikke af insolvensbehandling mod den sikkerhedsstillende deltager eller den sikkerhedsstillende medkontrahent for medlemsstaternes centralbanker eller den fremtidige europæiske centralbank. Den stillede sikkerhed kan realiseres med henblik på fyldestgørelse af sådanne rettigheder.

2. Hvis værdipapirer (herunder rettigheder til værdipapirer) stilles som sikkerhed for deltagere og/eller medlemsstaternes centralbanker eller den fremtidige europæiske centralbank, jf. stk. 1, og disses rettigheder med hensyn til de pågældende værdipapirer (eller rettigheder, der tilkommer en forvalter (nominee), mandatar eller tredjemand, der handler på deres vegne) som fastsat i loven er noteret i et register, på en konto eller i en værdipapircentral i en medlemsstat, afgøres sådanne enheders rettigheder som sikkerhedshavere med hensyn til de pågældende værdipapirer efter denne medlemsstats lovgivning.

AFDELING V

AFSLUTTENDE BESTEMMELSER

Artikel 10

Medlemsstaterne angiver, hvilke systemer der skal omfattes af dette direktiv, og anmelder disse til Kommissionen, idet de også meddeler Kommissionen, hvilken myndighed de har gjort ansvarlig, jf. artikel 6, stk. 2.

Systemet skal over for den medlemsstat, hvis lovgivning det er underlagt, angive, hvem deltagerne i systemet er, herunder eventuelle indirekte deltagere, og skal meddele enhver ændring med hensyn til deltagerne.

Foruden den i andet afsnit omhandlede angivelse kan medlemsstaterne bestemme, at der skal føres tilsyn med eller ske godkendelse af systemer, der henhører under deres kompetence.

Enhver, der har en begrundet interesse, kan af et institut forlange at blive informeret om, hvilke systemer det deltager i, samt om de væsentligste bestemmelser, der gælder for disse systemers virkemåde.

Artikel 11

1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 11. december 1999. De underretter straks Kommissionen herom.

Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne.

2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på det område, der er omfattet af dette direktiv. I meddelelsen opstiller medlemsstaterne en oversigt, der viser, hvilke nationale bestemmelser der findes eller indføres i forhold til hver enkelt artikel i dette direktiv.

§ 11. Et aktieselskab omfattet af § 7 skal meddele Finanstilsynet eller Fondsrådet, hvis det bliver bekendt med eller har formodning om, at nogen har overtrådt loven, bekendtgørelser udstedt i henhold til loven eller groft eller gentagne gange har overtrådt regler udstedt af en fondsbørs, en clearingcentral eller en værdipapircentral.

5. I § 11 indsættes efter »en fondsbørs,«: »en autoriseret markedsplads,«.

Artikel 12

Kommissionen forelægger senest tre år efter den i artikel 11, stk. 1, nævnte dato Europa-Parlamentet og Rådet en rapport om anvendelsen af dette direktiv, eventuelt ledsaget af forslag til en revision heraf.

§ 12. - - -

Stk. 6. Et aktieselskab omfattet af § 7, nr. 1, 5 og 6, må ikke uden Finanstilsynets godkendelse indgå aftaler af vidtrækkende betydning med andre virksomheder vedrørende børsvirksomhed, virksomhed som autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed, pengemarkedsmæglervirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed samt betalingsformidling.

6. I § 12, stk. 6, ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

Stk. 7. - - -

§ 12 d. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør kan være bestyrelsesmedlem i

1) et andet selskab omfattet af § 7, der er datterselskab til selskabet, eller

2) - - -

7. § 12 d, stk. 1, nr. 1, affattes således

»1) et andet selskab omfattet af § 7, eller som driver anden virksomhed, der er accessorisk hertil, og som er datterselskab, eller«.

§ 12 g. - - -

8. § 12 g, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et selskab kan være direktør i et moderselskab, hvis aktivitet udelukkende eller hovedsageligt består i at besidde kapitalandele i selskabet.

Stk. 3. - - -

»Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et selskab kan være direktør i selskabets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsageligt består i at være moderselskab for finansielle virksomheder og virksomheder omfattet af § 7.«.

Artikel 13

Dette direktiv træder i kraft på dagen for offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Artikel 14

Dette direktiv er rettet til medlemsstaterne.

Udfærdiget i Bruxelles, den 19. maj 1998.

På Europa-Parlamentets vegne

På Rådets vegne

J.M. GIL-ROBLES

G. BROWN

Formand

Formand

(1) EFT C 207 af 18. 7. 1996, s. 13, og EFT C 259 af 26. 8. 1997, s. 6.

(2) Udtalelse afgivet den 21. november 1996.

(3) EFT C 56 af 24. 2. 1997, s. 1.

(4) Europa-Parlamentets udtalelse af 9. april 1997 (EFT C 132 af 28. 4. 1997, s. 74), Rådets fælles holdning af 13. oktober 1997 (EFT C 375 af 10. 12. 1997, s. 34) og Europa-Parlamentets afgørelse af 29. januar 1998 (EFT C 56 af 23. 2. 1998). Rådets afgørelse af 27. april 1998.

(5) Rådets første direktiv 77/780/EØF af 12. december 1977 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut (EFT L 322 af 17. 12. 1977, s. 30). Direktivet er senest ændret ved direktiv 96/13/EF (EFT L 66 af 16. 3. 1996, s. 15).

(6) Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (EFT L 141 af 11. 6. 1993, s. 27). Direktivet er senest ændret ved direktiv 97/9/EF (EFT L 84 af 26. 3. 1997, s. 22).

§ 14. - - -

Stk. 5. Finanstilsynet kan fastsætte nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem aktieselskaber omfattet af § 7 og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med disse selskaber som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder.

9. I § 14, stk. 5, indsættes efter »moderselskaber eller som moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder«: »samt for transaktioner, der indgås mellem selskabet og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i selskabet samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder«.

10. I § 14 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 5 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra selskabet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 5 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling.«.

§ 20. Værdipapirhandlere, jf. § 4, stk. 3, og Danmarks Nationalbank kan blive medlemmer af en fondsbørs (fondsbørsmedlemmer).

11. I § 20, stk. 1, udgår: »(fondsbørsmedlemmer)«.

12. § 20, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes

Stk. 2. Senest samtidig med at en fondsbørs har imødekommet en værdipapirhandlers ansøgning om at blive fondsbørsmedlem, skal fondsbørsen give Finanstilsynet meddelelse herom.

»Stk. 2. En fondsbørs kan tillade, at andre end de i stk. 1 nævnte kan blive medlemmer af fondsbørsen, såfremt reglerne herfor, jf. stk. 3 og 4, er opfyldt.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for optagelse af de i stk. 2 nævnte medlemmer.

Stk. 4. De i stk. 2 nævnte medlemmer skal foruden regler fastsat af Finanstilsynet i medfør af stk. 3 opfylde de af den pågældende fondsbørs fastsatte regler i henhold til § 19.

Stk. 5. Senest samtidig med, at en fondsbørs har imødekommet en ansøgning om at blive fondsbørsmedlem i henhold til stk. 1 eller 2, skal fondsbørsen give Finanstilsynet meddelelse herom.«.

13. § 29, stk. 1, affattes således

§ 29. Enhver, der besidder aktier i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde straks give meddelelse til fondsbørsen og selskabet om besiddelser af aktier i selskabet. Fondsbørsen indberetter straks oplysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Stk. 2. - - -

»Enhver, der besidder aktier i selskaber, der har aktier optaget til notering på en fondsbørs eller optaget til handel på en autoriseret markedsplads, skal i de i stk. 2 nævnte tilfælde straks give meddelelse til fondsbørsen eller den autoriserede markedsplads og til selskabet om besiddelser af aktier i selskabet. Fondsbørsen eller den autoriserede markedsplads indberetter straks oplysningerne til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.«.

14. § 50 affattes således

Bilag

EUROPA-PARLAMENTETS OG RÅDETS DIREKTIV 98/26/EF

af 19. maj 1998

om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer

EUROPA-PARLAMENTET OG RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION HAR -

under henvisning til traktaten om oprettelse af Det Europæiske Fællesskab, særlig artikel 100 A,

under henvisning til forslag fra Kommissionen(1) ,

under henvisning til udtalelse fra Det Europæiske Monetære Institut(2) ,

under henvisning til udtalelse fra Det Økonomiske og Sociale Udvalg(3) ,

i henhold til fremgangsmåden i traktatens artikel 189 B(4) , og

ud fra følgende betragtninger

(1) Lamfalussy-rapporten fra 1990 til G 10-landenes centralbankchefer påviste den betydelige risiko, der er forbundet med betalingssystemer, som opererer på grundlag af flere retlige typer betalingsnetting, navnlig multilateral betalingsnetting; det er af altafgørende betydning at få mindsket de retlige risici, der er forbundet med deltagelse i realtidsbruttosystemer i betragtning af den stadig større udbredelse af sådanne systemer;

(2) det er tillige af største vigtighed at få mindsket risikoen ved at deltage i værdipapirafviklingssystemer, navnlig når der er en tæt forbindelse mellem sådanne systemer og betalingssystemer;

(3) dette direktiv skal medvirke til at få arrangementer for grænseoverskridende betalinger og værdipapirafvikling i Fællesskabet til at fungere problemløst og omkostningseffektivt, hvorved den frie bevægelighed for kapital i det indre marked styrkes; dette direktiv bygger således videre på de fremskridt, der er gjort hen imod den fulde gennemførelse af det indre marked, særlig hen imod den frie udveksling af tjenesteydelser og liberaliseringen af kapitalbevægelserne, med henblik på virkeliggørelsen af Den Økonomiske og Monetære Union;

(4) medlemsstaternes love bør tage sigte på at minimere den forstyrrelse af et system, som en insolvensbehandling mod en af systemets deltagere fører med sig;

(5) et forslag til direktiv om sanering og likvidation af kreditinstitutter, som blev forelagt i 1985 og ændret den 8. februar 1988, er stadig ikke vedtaget af Rådet; den konvention om konkurs, som medlemsstaterne, forsamlet i Rådet, udarbejdede den 23. november 1995, udelukker udtrykkeligt forsikringsselskaber, kreditinstitutter og investeringsselskaber;

(6) dette direktiv skal dække såvel indenlandske som grænseoverskridende betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer; det skal gælde for fællesskabssystemer og for sikkerhed, som stilles af deltagerne, det være sig fællesskabsdeltagere eller tredjelandsdeltagere, i forbindelse med deltagelse i sådanne systemer;

(7) medlemsstaterne kan anvende dette direktivs bestemmelser på indenlandske institutter, der deltager direkte i tredjelandssystemer, og på sikkerhed, der stilles i forbindelse med deltagelse i sådanne systemer;

(8) medlemsstaterne bør kunne betegne et system, hvis primære virksomhed består i afvikling af værdipapirhandler, som et system, der er omfattet af dette direktiv, selv om det pågældende system i begrænset omfang også afvikler handler med råvarebaserede afledte instrumenter;

(9) en mindskelse af den systembetingede risiko forudsætter især, at afregningen er endelig, og at der kan ske fyldestgørelse i stillet sikkerhed; ved sikkerhed skal forstås alle midler, som en deltager stiller til rådighed for de andre deltagere i betalingssystemet og/eller værdipapirafviklingssystemet, til sikring af rettigheder og forpligtelser i forbindelse med det pågældende system, herunder genkøbsaftaler, lovbestemt tilbageholdsret og fiduciariske overdragelser; bestemmelser i national lovgivning om, hvilken form for sikkerhed der kan anvendes, bør ikke berøres af dette direktivs definition af sikkerhed;

(10) ved at omfatte sikkerhed, der stilles i forbindelse med transaktioner foretaget af medlemsstaternes centralbanker i deres egenskab af centralbank, herunder pengepolitiske transaktioner, støtter dette direktiv Det Europæiske Monetære Institut i dets opgave med at effektivisere grænseoverskridende betalinger med henblik på forberedelsen af tredje fase af Den Økonomiske og Monetære Union, og det bidrager dermed til at skabe de nødvendige retlige rammer for den fremtidige europæiske centralbanks virke;

(11) overførselsordrer og netting af sådanne ordrer bør have retsvirkning i alle medlemsstaters retssystemer og være bindende for tredjeparter;

(12) regler om, at netting er endelig, bør ikke være til hinder for, at systemer, før netting finder sted, kontrollerer, om de ordrer, der er indgået i systemet, er i overensstemmelse med systemets regler og giver systemet mulighed for at afregne;

(13) ingen bestemmelser i dette direktiv bør være til hinder for, at en deltager eller en tredjepart i forbindelse med en overførselsordre, som er indgået i et system, kan påberåbe sig en lovhjemlet ret til eller et lovhjemlet krav på omstødelse eller tilbagelevering i tilknytning til den underliggende transaktion, f.eks. i tilfælde af svig eller en teknisk fejl, så længe dette ikke medfører tilbageføring af netting eller tilbagekaldelse af overførselsordren i systemet;

(14) det bør sikres, at overførselsordrer ikke kan tilbagekaldes efter et bestemt tidspunkt, der er fastsat i systemets regler;

(15) en medlemsstat bør straks underrette de øvrige medlemsstater om indledning af insolvensbehandling mod en deltager i et system;

(16) insolvensbehandling bør ikke have tilbagevirkende kraft for et systems deltageres rettigheder og forpligtelser;

(17) sigtet med dette direktiv er endvidere at afgøre, hvilken insolvenslovgivning der i tilfælde af insolvensbehandling mod en deltager i et system skal anvendes på denne deltagers rettigheder og forpligtelser i forbindelse med deltagelsen i et system;

(18) den stillede sikkerhed bør beskyttes mod virkningerne af den insolvenslovgivning, der finder anvendelse på den insolvente deltager;

(19) artikel 9, stk. 2, finder kun anvendelse på et register, en konto eller en værdipapircentral, hvoraf det klart fremgår, at der foreligger ejendomsret til de pågældende værdipapirer eller ret til at få dem udleveret eller overdraget;

(20) artikel 9, stk. 2, skal sikre, at hvis en deltager, medlemsstaternes centralbanker eller den fremtidige europæiske centralbank har en gyldig, reel sikkerhed som fastsat i lovgivningen i den medlemsstat, hvor registeret, kontoen eller værdipapircentralen er beliggende, afgøres spørgsmålet om, hvorvidt denne sikkerhed er gyldig, og hvorvidt systemet (og den systemansvarlige) og en hvilken som helst anden person, der direkte eller indirekte gør sine krav gældende gennem systemet, kan kræve fyldestgørelse deri, udelukkende efter denne medlemsstats lovgivning;

(21) artikel 9, stk. 2, må ikke berøre anvendelsen og virkningen af den lovgivning i en medlemsstat, i henhold til hvilken værdipapirerne er udstedt, eller lovgivningen i den medlemsstat, hvor værdipapirerne ellers opbevares (herunder uden begrænsninger lovgivningen om udstedelse af, ejendomsret til eller overdragelse af sådanne værdipapirer eller rettigheder dertil), og må ikke forstås sådan, at der direkte vil kunne kræves fyldestgørelse i enhver sådan sikkerhed, eller at enhver sådan sikkerhed vil kunne anerkendes i en medlemsstat, medmindre det er i overensstemmelse med lovgivningen i den pågældende medlemsstat;

(22) medlemsstaterne bør bestræbe sig på at etablere hensigtsmæssige forbindelser mellem alle værdipapirafviklingssystemer, der er omfattet af dette direktiv, med henblik på størst mulig gennemsigtighed og retssikkerhed i forbindelse med værdipapirtransaktioner;

(23) ovennævnte mål nås bedst ved at vedtage dette direktiv, som ikke går videre, end det er nødvendigt i dette øjemed -

UDSTEDT FØLGENDE DIREKTIV

AFDELING I

ANVENDELSESOMRÅDE OG DEFINITIONER

§ 50. Ved clearing forstås opgørelse af forpligtelser og rettigheder ved en aftalt udveksling af ydelser i forbindelse med transaktioner med værdipapirer.

»§ 50. Ved clearing forstås opgørelse af forpligtelser og rettigheder ved en aftalt udveksling af ydelser.

Stk. 2. Ved afvikling forstås udveksling af ydelser til opfyldelse af parternes forpligtelser i forbindelse med transaktioner med værdipapirer.

Stk. 2. Ved afvikling forstås udveksling af ydelser til opfyldelse af parternes forpligtelser.

Stk. 3. Ved clearingvirksomhed forstås regelmæssig virksomhed, som består i på clearingdeltagernes vegne at gennemføre clearing, afvikling eller clearing og afvikling af transaktioner med værdipapirer, herunder at indtræde som part i transaktionerne eller på anden måde sikre transaktionernes gennemførelse. Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger clearingvirksomhed.

Stk. 3. Ved netting som anført i § 57 forstås omregning til en nettofordring eller en nettoforpligtelse af fordringer og forpligtelser, der følger af overførselsordrer, som en eller flere deltagere udsteder til eller modtager fra en eller flere andre deltagere, med det resultat, at der kun kan gøres en nettofordring eller nettoforpligtelse gældende.

Stk. 4. Ved en clearingdeltager forstås en part, der har indgået en aftale med en clearingcentral om regelmæssigt at deltage i clearing, afvikling eller clearing og afvikling.

Stk. 4. Ved netting som anført i § 58 forstås omregning til en nettofordring eller en nettoforpligtelse af fordringer eller forpligtelser ifølge aftale mellem to parter.

Stk. 5. Ved værdipapirclearingvirksomhed forstås regelmæssig virksomhed, som består i på en clearingdeltagers vegne at gennemføre clearing, afvikling eller clearing og afvikling af transaktioner med værdipapirer, herunder at indtræde som part i transaktionerne eller på anden måde sikre transaktionernes gennemførelse. Finanstilsynet afgør i tvivlstilfælde, om der foreligger værdipapirclearingvirksomhed.

Stk. 6. Ved clearingdeltager forstås en part, der har indgået en aftale med en clearingcentral om regelmæssigt at deltage i clearing, afvikling eller clearing og afvikling.

Stk. 7. Ved indirekte deltager forstås et kreditinstitut som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF, som har indgået en aftale med et institut, der er deltager i et betalingssystem registret i henhold til § 57 a, eller tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank, hvorved kreditinstituttet bliver i stand til at sende overførelsesordrer gennem systemet.«.

§ 51. Clearingvirksomhed må alene drives af clearingcentraler og Danmarks Nationalbank.

15. I § 51, stk. 1, ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

Stk. 2. Bestemmelserne i kapitlerne 16-18 med undtagelse af § 54, stk. 2, og §§ 55 og 56 finder ikke anvendelse for Danmarks Nationalbank.

16. § 51, stk. 2, ophæves.

17. § 57 affattes således

§ 57 b. Dispositioner, hvorved der stilles sikkerhed over for Danmarks Nationalbank, en clearingcentral, et betalingssystem registreret i henhold til § 57 a eller deltagere i sådanne systemer, kan ikke omstødes efter konkurslovens §§ 70, stk. 1, eller 72, stk. 2. Omstødelse kan dog ske, såfremt

1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, efter at manglen på sikkerhed er opstået, eller

2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.

Stk. 2. Er en sikkerhed som nævnt i stk. 1 stillet i form af værdipapirer eller kontoindestående, kan sikkerheden realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, og deltageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser over for Danmarks Nationalbank, en clearingcentral eller et betalingssystem registreret i henhold til § 57 a eller over for deltagerne i sådanne systemer.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på sikkerheder stillet i forbindelse med clearingcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamenets og Rådets direktiv 98/26/EF, hvis sikkerheden er stillet i overensstemmelse med clearingcentralens eller betalingssystemets regler. Tilsvarende gælder sikkerhed stillet over for centralbanker i deres egenskab af centralbanker i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med.

Stk. 4. Finanstilsynet kan godkende aftaler om sikkerhedstillelse indgået med udenlandske clearingcentraler eller betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der udøver værdipapirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med med den virkning, at sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med en sådan aftale er omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 5. Hvis sikkerhedsstillelse over for Danmarks Nationalbank, et betalingssystem registreret i henhold til § 57 a, en clearingcentral eller deltagerne i sådanne systemer sker i værdipapirer eller i rettigheder over værdipapirer, der er noteret i et register, på en konto eller i en værdipapircentral i en medlemsstat i Den Europæiske Union, afgøres alle spørgsmål om beskyttelse af den tilsagte sikkerhed mod retsforfølgning og aftaleerhververe af loven i den medlemsstat, hvor registeret, kontoen eller værdipapircentralen er beliggende.

§ 57 c. Gældende regler og tilslutningsaftaler for en clearingcentral, et betalingssystem registreret i henhold til § 57 a eller for tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank skal indeholde bestemmelser om

1) hvornår en overførelsesordre anses for indgået i systemet, samt

2) tidspunktet eller tidspunkterne for, hvornår en overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke længere kan tilbagekaldes af en deltager eller en tredie part.

§ 57 d. Finanstilsynet udfærdiger en liste over de clearingcentraler og betalingssystemer, hvormed der kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold til bestemmelserne i §§ 57, stk. 1, og 57 b, stk. 1 og 2. Listen offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 2. Finanstilsynet anmelder de af stk. 1 omfattede clearingcentraler og betalingssystemer samt betalings- og værdipapirclearingsystemer, der drives af Danmarks Nationalbank, til Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 10.

§ 57 e. Hvis en deltager i en clearingcentral, et betalingssystem registreret i henhold til § 57 a eller tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank går konkurs, anmelder betalingsstandsning eller der åbnes tvangsakkord, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er underlagt.«.

19. § 58 affattes således

»§ 58. Med retsvirkning over for boet og kreditorerne kan en aftale mellem to parter om handel med valuta og handel med værdipapirer omfattet af denne lov, indeholde bestemmelse om, at samtlige de af den pågældende aftale omfattede indbyrdes fordringer nettes løbende ved aftalt afvikling eller nettes ved slutafregning, såfremt en af parterne misligholder sine aftalemæssige forpligtelser, erklæres konkurs, anmelder betalingsstandsning, afgår ved døden eller der åbnes tvangsakkord.«.

20. § 60, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. En værdipapircentral må ikke afgive oplysninger vedrørende det registrerede til andre end Finanstilsynet eller de efter kapitel 21 tilsluttede virksomheder.«.

21. § 60, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Økonomiministeren kan bestemme, at en værdipapircentral i et nærmere bestemt omfang skal afgive oplysninger om det registrerede til en offentlig myndighed herunder Danmarks Nationalbank.«.

22. I § 61, stk. 2, ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

23. I § 83, stk. 3, ændres »Rådet for Dansk Forsikring og Pension« til: »Forsikring & Pension«.

24. § 84 a, stk. 5, nr. 7, affattes således

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

25. I § 84 b, stk. 2, nr. 3, ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

26. I § 87, stk. 1, indsættes efter » værdipapirmæglere«: », betalingssystemer«.

27. I § 87, stk. 1, udgår »jf. dog § 60, stk. 2-4«.

28. I § 87, stk. 6, indsættes efter »en autoriseret markedsplads«: », et betalingssystem,«.

29. I § 89, stk. 1, indsættes efter »autoriserede markedspladser«: »betalingssystemer,«.

30. I § 92, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 93, stk. 2« til: »§ 93, stk. 3«.

31. I § 93, stk. 1, ændres »§ 20, stk. 2« til: »§ 20, stk. 5«.

32. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »på en fondsbørs«: »eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads«.

33. I § 95, stk. 1, indsættes efter » en værdipapirmæglers«: », et betalingssystems«.

34. I § 96, stk. 2, indsættes efter »en værdipapirmægler«: », et betalingssystem«.

35. I § 127, stk. 2, ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

36. I § 128 ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

§ 57. En aftale mellem to eller flere parter om, at samtlige anmeldte fordringer, der har tilknytning til en clearingcentrals eller Danmarks Nationalbanks udøvelse af clearingvirksomhed, jf. § 50, stk. 3, eller forbindelse til et betalingssystem, der afvikles over konti i Danmarks Nationalbank, skal afregnes mod hinanden (nettes), kan med retsvirkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om, at de pågældende fordringer skal slutafregnes eller føres tilbage i deres helhed, såfremt en af parterne erklæres konkurs, eller der anmeldes betalingsstandsning eller åbnes tvangsakkord. En sådan aftale skal dog for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne inden konkursen, anmeldelsen af betalingsstandsning eller åbningen af tvangsakkord være indsendt til Finanstilsynet og indeholde objektive betingelser for, i hvilke tilfælde anmeldte, men endnu ikke opfyldte fordringer enten

»§ 57. En aftale mellem to eller flere parter om, at samtlige anmeldte fordringer, der har tilknytning til en clearingcentrals udøvelse af værdipapirclearingvirksomhed, jf. § 50, stk. 5, eller forbindelse til clearing af betalinger udøvet af Danmarks Nationalbank eller et betalingssystem omfattet af § 57 a, skal nettes, kan med retsvirkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om, at de pågældende fordringer skal nettes, cleares og afvikles eller føres tilbage i deres helhed, såfremt en af parterne erklæres konkurs, eller der anmeldes betalingsstandsning eller åbnes tvangsakkord.

1) opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller

2) tilbageføres i deres helhed.

Stk. 2. Finanstilsynet kan godkende, at aftaler om netting med udenlandske clearingcentraler eller tilsvarende udenlandske virksomheder får retsvirkning i henhold til stk. 1.

Stk. 2. Aftaler om netting med udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF har samme retsvirkning, som aftaler nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Finanstilsynet udfærdiger en liste over, på hvilke clearing- og afviklingssystemer netting med retsvirkning i henhold til bestemmelserne i stk. 1 og 2 kan finde anvendelse. Listen offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk.3. Finanstilsynet kan godkende, at en aftale om netting med udenlandske clearingcentraler og betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der udøver værdipapirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med, får retsvirkning i henhold til stk. 1.

Stk. 4. Sikkerhedsstillelse i form af marginindbetalinger for fordringer, jf. stk. 1 eller 2, kan ikke omstødes efter konkurslovens § 70, stk. 1, uanset om betalingen erlægges i kontanter, værdipapirer eller på anden måde. Omstødelse kan dog ske, såfremt

Stk. 4. En aftale, som nævnt i stk. 1 og 3 skal, for at have retsvirkning over for boet og kreditorerne inden konkursen, anmeldelsen af betalingsstandsning eller åbning af tvangsakkord, være indsendt til Finanstilsynet.

1) sikkerheden ikke er stillet uden unødig ophold, efter at manglen på sikkerhed er opstået, eller

2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.

Stk. 5. Aftaler i henhold til stk. 1 og 3 skal indeholde objektive betingelser for, i hvilke tilfælde anmeldte, men endnu ikke opfyldte, fordringer enten

1) opfyldes i overensstemmelse med nettingaftalen eller

2) tilbageføres i deres helhed.«.

18. Efter § 57 indsættes

»§ 57 a. Finanstilsynet kan registrere et betalingssystem, hvis systemet er underlagt dansk ret, og en deltager har sit hovedsæde i Danmark med den virkning, at nettingaftaler og aftaler om sikkerhedsstillelse vedrørende afvikling af betalinger får retsvirkning i henhold til bestemmelserne i §§ 57, stk. 1, og 57 b, stk. 1 og 2. Deltagere i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF, investeringsselskaber som defineret i artikel 1, nr. 2, i direktiv 93/22/EØF, offentlige myndigheder eller andre, der efter Finanstilsynets vurdering har væsentlig betydning for betalingsafviklingen. Indirekte deltagere i betalingssystemet skal være kreditinstitutter som defineret i artikel 1, første led, i direktiv 77/780/EØF.

Stk. 2. Finanstilsynet skal påse, at de for systemet og deltagere gældende regler og tilslutningsaftaler indeholder bestemmelser om

1) at systemet er underlagt dansk ret,

2) hvem der kan være direkte deltagere i systemet,

3) hvem der kan være indirekte deltagere i systemet,

4) på hvilke betingelser, deltagere kan repræsentere indirekte deltagere,

5) hvilke krav til sikkerheder og sikkerhedsstillelse systemet stiller med henblik på at sikre afviklingen i systemet,

6) de i § 57 c nævnte forhold, samt

7) vilkår i eventuelle aftaler, som systemet har indgået med et afregningsfirma eller et clearinginstitut som defineret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 2, litra d og e.

Stk. 3. Finanstilsynet kan give et betalingssystem pålæg om at ændre de efter stk. 2 udstedte regler og tilslutningsaftaler.

Stk. 4. Finanstilsynet kan fastsætte krav til et betalingssystems kapitalgrundlag, krav til ledelse jf. § 9, krav om revision og udarbejdelse af driftsplaner, forretningsgange samt tilstrækkelige kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger, herunder på edb-området.

Stk. 5. Systemet skal meddele Finanstilsynet, hvem der deltager direkte eller indirekte i systemet, samt eventuelle ændringer heri.

§ 57 b. Dispositioner, hvorved der stilles sikkerhed over for Danmarks Nationalbank, en clearingcentral, et betalingssystem registreret i henhold til § 57 a eller deltagere i sådanne systemer, kan ikke omstødes efter konkurslovens §§ 70, stk. 1, eller 72, stk. 2. Omstødelse kan dog ske, såfremt

1) sikkerheden ikke er stillet uden unødigt ophold, efter at manglen på sikkerhed er opstået, eller

2) sikkerheden er stillet under sådanne omstændigheder, at den ikke fremstår som ordinær.

Stk. 2. Er en sikkerhed som nævnt i stk. 1 stillet i form af værdipapirer eller kontoindestående, kan sikkerheden realiseres straks, hvis der er indgået en forudgående aftale herom, og deltageren ikke forinden har opfyldt sine forpligtelser over for Danmarks Nationalbank, en clearingcentral eller et betalingssystem registreret i henhold til § 57 a eller over for deltagerne i sådanne systemer.

Stk. 3. Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse på sikkerheder stillet i forbindelse med clearingcentraler og betalingssystemer, der er anmeldt til Kommissionen i medfør af artikel 10, 1. afsnit, i Europa-Parlamenets og Rådets direktiv 98/26/EF, hvis sikkerheden er stillet i overensstemmelse med clearingcentralens eller betalingssystemets regler. Tilsvarende gælder sikkerhed stillet over for centralbanker i deres egenskab af centralbanker i Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med.

Stk. 4. Finanstilsynet kan godkende aftaler om sikkerhedstillelse indgået med udenlandske clearingcentraler eller betalingssystemer eller tilsvarende udenlandske virksomheder, der udøver værdipapirclearingvirksomhed eller clearing af betalinger uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med med den virkning, at sikkerhedsstillelse i overensstemmelse med en sådan aftale er omfattet af stk. 1 og 2.

Stk. 5. Hvis sikkerhedsstillelse over for Danmarks Nationalbank, et betalingssystem registreret i henhold til § 57 a, en clearingcentral eller deltagerne i sådanne systemer sker i værdipapirer eller i rettigheder over værdipapirer, der er noteret i et register, på en konto eller i en værdipapircentral i en medlemsstat i Den Europæiske Union, afgøres alle spørgsmål om beskyttelse af den tilsagte sikkerhed mod retsforfølgning og aftaleerhververe af loven i den medlemsstat, hvor registeret, kontoen eller værdipapircentralen er beliggende.

§ 57 c. Gældende regler og tilslutningsaftaler for en clearingcentral, et betalingssystem registreret i henhold til § 57 a eller for tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank skal indeholde bestemmelser om

1) hvornår en overførelsesordre anses for indgået i systemet, samt

2) tidspunktet eller tidspunkterne for, hvornår en overførselsordre, der er indgået i systemet, ikke længere kan tilbagekaldes af en deltager eller en tredje part.

§ 57 d. Finanstilsynet udfærdiger en liste over de clearingcentraler og betalingssystemer, hvormed der kan indgås aftaler med retsvirkning i henhold til bestemmelserne i §§ 57, stk. 1, og 57 b, stk. 1 og 2. Listen offentliggøres ved bekendtgørelse.

Stk. 2. Finanstilsynet anmelder de af stk. 1 omfattede clearingcentraler og betalingssystemer samt betalings- og værdipapirclearingsystemer, der drives af Danmarks Nationalbank, til Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF, artikel 10.

§ 57 e. Hvis en deltager i en clearingcentral, et betalingssystem registreret i henhold til § 57 a eller tilsvarende virksomhed udøvet af Danmarks Nationalbank går konkurs, anmelder betalingsstandsning eller der åbnes tvangsakkord, skal de rettigheder og forpligtelser, der følger af eller har forbindelse med den pågældendes deltagelse i systemet, fastlægges efter den lovgivning, som systemet er underlagt.«.

19. § 58 affattes således

§ 58. En aftale mellem to parter om, at samtlige deres indbyrdes fordringer, som er opstået i forbindelse med handel med valuta og handel med værdipapirer omfattet af denne lov, skal afregnes mod hinanden løbende eller ved en parts misligholdelse af sine aftalemæssige forpligtelser (nettes), kan med retsvirkning over for boet og kreditorerne tillige indeholde en bestemmelse om, at de pågældende fordringer skal slutafregnes, såfremt en af parterne erklæres konkurs, eller der anmeldes betalingsstandsning, eller åbnes tvangsakkord, eller afgår ved døden.

»§ 58. Med retsvirkning over for boet og kreditorerne kan en aftale mellem to parter om handel med valuta og handel med værdipapirer omfattet af denne lov, indeholde bestemmelse om, at samtlige de af den pågældende aftale omfattede indbyrdes fordringer nettes løbende ved aftalt afvikling eller nettes ved slutafregning, såfremt en af parterne misligholder sine aftalemæssige forpligtelser, erklæres konkurs, anmelder betalingsstandsning, afgår ved døden eller der åbnes tvangsakkord.«.

§ 60. - - -

20. § 60, stk. 2, affattes således

Stk. 2. En værdipapircentral må ikke afgive oplysninger vedrørende det registrerede til andre end de efter kapitel 21 tilsluttede virksomheder.

»Stk. 2. En værdipapircentral må ikke afgive oplysninger vedrørende det registrerede til andre end Finanstilsynet eller de efter kapitel 21 tilsluttede virksomheder.«.

21. § 60, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Økonomiministeren kan bestemme, at en værdipapircentral i et nærmere bestemt omfang skal afgive oplysninger om det registrerede til en offentlig myndighed.

Stk. 4. - - -

»Stk. 3. Økonomiministeren kan bestemme, at en værdipapircentral i et nærmere bestemt omfang skal afgive oplysninger om det registrerede til en offentlig myndighed herunder Danmarks Nationalbank.«.

§ 61. - - -

Stk. 2. Hvis en værdipapircentral tillige driver clearingvirksomhed, finder bestemmelserne i § 52, § 53, stk. 1, samt §§ 54-58 anvendelse på selskabets virksomhed. Regler udstedt i medfør af § 55, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse.

22. I § 61, stk. 2, ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

Stk. 3. - - -

§ 83. - - -

Stk. 3. Formanden og næstformanden skal repræsentere generelle samfundsmæssige interesser. Formanden skal have økonomisk-erhvervsmæssig sagkundskab, mens næstformanden skal have juridisk-erhvervsmæssig sagkundskab. Danmarks Nationalbank indstiller ét medlem, Rådet for Dansk Forsikring og Pension2) og Foreningen af Firmapensionskasser indstiller 2 medlemmer i fællesskab, og ATP og LD indstiller ét medlem i fællesskab. Børsmæglerforeningen indstiller 2 medlemmer. Finansrådet og InvesteringsForeningsRådet indstiller ét medlem i fællesskab. Realkreditrådet indstiller ét medlem, og Dansk Industri, Danmarks Rederiforening og Det Danske Handelskammer indstiller ét medlem i fællesskab.

23. I § 83, stk. 3, ændres »Rådet for Dansk Forsikring og Pension« til: »Forsikring & Pension«.

Stk. 4. - - -

§ 84 a. - - -

24. § 84 a, stk. 5, nr. 7, affattes således

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

- - -

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens §§ 21 eller 21 a-

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

§ 84 b. - - -

Stk. 2. - - -

3) Et selskab, som søger om tilladelse til at drive børsvirksomhed, virksomhed som autoriseret markedsplads, værdipapirmæglervirksomhed, pengemarkedsmæglervirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed, jf. § 8, stk. 1, og § 9, stk. 1.

25. I § 84 b, stk. 2, nr. 3, ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

4) - - -

§ 87, stk. 6, vedrører Finanstilsynets adgang til uden retskendelse at aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet. Betalingssystemer skal være omfattet af denne bestemmelse jf. ovenfor under nr. 26.

Til nr. 29

§ 87. Finanstilsynet kan pålægge bestyrelse, direktion og revision for værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede markedspladser, pengemarkedsmæglere, værdipapirmæglere og udstedere at give de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed, jf. dog § 60, stk. 2-4.

26. I § 87, stk. 1, indsættes efter » værdipapirmæglere«: », betalingssystemer«.

27. I § 87, stk. 1, udgår »jf. dog § 60, stk. 2-4«.

Stk. 2. - - -

§ 87. - - -

Stk. 6. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse aflægge kontrolbesøg på forretningsstedet for en værdipapirhandler, en fondsbørs, en clearingcentral, en værdipapircentral, et kontoførende institut, en autoriseret markedsplads, en pengemarkedsmægler samt en værdipapirmægler.

28. I § 87, stk. 6, indsættes efter »en autoriseret markedsplads«: », et betalingssystem,«.

§ 89, stk. 1, omhandler alle instituttyper omfattet af værdipapirhandelsloven, hvorfor betalingssystemer ligeledes skal være omfattet.

Til nr. 30

Der er alene tale om en redaktionel ændring.

Til nr. 31

Ændringen er en konsekvens af, at § 20 ændres, idet det nuværende stk. 2 fremover vil være stk. 5.

Til nr. 32

Ændringen indføres for at skabe paralellitet til sanktionsmuligheden i dag over for en fondsbørs.

Til nr. 33

Finanstilsynets adgang til at pålægge tvangsbøder fremgår af § 95. Betalingssystemer skal ligeledes være omfattet af denne bestemmelse.

Til nr. 34

I henhold til § 96, stk. 2, kan personer knyttet til en virksomhed omfattet af af bestemmelsen straffes med bøde eller hæfte, hvis de afgiver urigtige oplysninger til Finanstilsynet. Betalingssystemer skal ligeledes omfattes af denne bestemmelse.

Til nr. 35

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Til nr. 36

Der henvises til bemærkningerne til nr. 3.

Til § 2

Finalitydirektivet blev udstedt den 19. maj 1998. I henhold til direktivets artikel 11 skal medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft senest den 11. december 1999 for at efterleve direktivet. Der er således tale om en meget kort gennemførelsesfrist. Da det endvidere - på grund af direktivets tekniske karakter - har været nødvendigt at nedsætte en arbejdsgruppe med det formål at komme med forslag til gennemførelsen af direktivets enkelte bestemmelser, har det ikke været muligt at fremsætte forslag til gennemførelse før indeværende folketingssamling.

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. februar 2000, dog overlades det til økonomiministeren at fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet for den ændrede bestemmelse i lovens § 20 om udvidelse af adgangen til medlemskab af en fondsbørs. Baggrunden herfor er, at den nærmere udfærdigelse af reglerne vil ske efter indgående drøftelser med de involverede aktører. Disse drøftelser og udfærdigelsen af reglerne for optagelse af andre medlemmer på en fondsbørs påregnes ikke at kunne være tilendebragt ved lovens ikrafttræden den 1. februar 2000.

Betalingssystemer og clearingcentraler, der den 1. februar 2000 er anført i Finanstilsynets bekendtgørelse nr. 828 af 10. november 1999 om, i hvilke clearing- og afviklingssystemer netting med retsvirkning i henhold til værdipapirhandelslovens § 57, stk. 1 og 2, kan finde anvendelse, kan i en overgangsperiode, stadig opretholde hidtidige aftaler om netting og sikkerhedsstillelse med retsvirkning i henhold til § 57, stk. 1, og § 57 b, stk. 1 og 2, selvom kravene i §§ 57 a, 57 c og 57 d ikke er opfyldt.

Clearingcentraler, der den 1. februar 2000 havde tilladelse til at drive clearingvirksomhed, kan fortsætte med denne virksomhed indtil den 31. december 2000, selvom clearingcentralens regler og tilslutningsaftaler ikke indeholder bestemmelser som angivet i § 57 c.

Et betalingssystem eller en clearingcentral kan dog ikke blive anmeldt til Kommissionen uden at opfylde kravene i §§ 57-57 d, da kravene i disse bestemmelser er en konsekvens af gennemførelsen af direktivet og snævert forbundet med anmeldelsen til Kommissionen.

Til § 3

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovens § 1 kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

§ 89. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at værdipapirhandlere, fondsbørser, clearingcentraler, værdipapircentraler, kontoførende institutter, autoriserede markedspladser, pengemarkedsmæglere og værdipapirmæglere skal udarbejde oplysninger til brug for offentligheden til statistiske formål.

29. I § 89, stk. 1, indsættes efter »autoriserede markedspladser«: »betalingssystemer,«.

Stk. 2. - - -

§ 92. Finanstilsynet kan inddrage tilladelser til, at en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en autoriseret pengemarkedsmægler, en værdipapirmægler, en clearingcentral eller en værdipapircentral driver virksomhed.

- - -

3) hvis en virksomhed groft eller gentagne gange tilsidesætter sine pligter efter denne lov eller pålæg i henhold til § 93, stk. 2, eller bestemmelser udstedt i medfør af loven eller

30. § 92, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 93, stk. 2« til: »§ 93, stk. 3«.

4) - - -

§ 93. Overtrædelse af § 4, stk. 1, § 4 a, § 6, stk. 2 og 3, § 8, stk. 1, § 10, stk. 1, § 11, § 12, stk. 1, 2 og 5-8, § 14, stk. 1, 1. pkt., § 16, stk. 3 og 4, § 19, stk. 1, § 20, stk. 2, § 25, stk. 1, § 27, stk. 1, § 28, § 29, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1 og 3, § 32, stk. 1 og 2, § 33, stk. 1 og 3, § 35, stk. 2, § 36, stk. 2, § 37, § 38, stk. 2, § 39, stk. 2, § 40, stk. 3, § 42, stk. 4 og 5, § 44, stk. 1 og 2, § 45, stk. 1, § 46, stk. 1, § 48, stk. 2, § 51, stk. 1, § 52, stk. 1, 2. pkt., § 60, stk. 1, 2. pkt., § 75, stk. 2, 2. pkt., og § 76, stk. 2, straffes med bøde. På samme måde straffes grov eller gentagen overtrædelse af § 3, stk. 1, § 5, § 6, stk. 1, § 18, stk. 1 og 2, § 23, stk. 2, § 41, stk. 1-3, § 49, § 52, stk. 1, 1. pkt., og § 60, stk. 1, 1. pkt.

31. I § 93, stk. 1, ændres »§ 20, stk. 2« til: »§ 20, stk. 5«.

Stk. 2. - - -

§ 93. - - -

Stk. 3. Såfremt en fysisk eller juridisk person ikke opfylder sine forpligtelser efter denne lov eller bestemmelser fastsat i medfør heraf, kan Finanstilsynet eller Fondsrådet give den pågældende pålæg om ændring af forholdet. Såfremt det skønnes hensigtsmæssigt, kan Finanstilsynet eller Fondsrådet offentliggøre pålægget eller suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra notering på en fondsbørs. Den, der ikke efterlever et pålæg fra Finanstilsynet eller Fondsrådet eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til Finanstilsynet eller Fondsrådet, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

32. I § 93, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »på en fondsbørs«: »eller fra optagelse til handel på en autoriseret markedsplads«.

Stk. 4. - - -

§ 95. Undlader en værdipapirhandlers, en fondsbørs , en clearingcentrals, en værdipapircentrals, et kontoførende instituts, en autoriseret markedsplads , en pengemarkedsmæglers, en værdipapirmæglers eller en udsteders direktion, bestyrelse eller revisor at efterkomme de pligter, der efter loven eller efter bestemmelser udstedt i medfør heraf påhviler dem eller pålægges dem af Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan Finanstilsynet, Fondsrådet eller Erhvervs- og Selskabsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.

33. I § 95, stk. 1, indsættes efter » en værdipapirmæglers«: », et betalingssystems«.

Stk. 2. - - -

§ 96. - - -

Stk. 2. Giver personer, der er knyttet til en fondsbørs, en autoriseret markedsplads, en clearingcentral, en værdipapircentral, en pengemarkedsmægler, en værdipapirmægler eller et kontoførende institut urigtige eller vildledende oplysninger om forhold vedrørende fondsbørsen, markedspladsen, clearingcentralen, værdipapircentralen, pengemarkedsmægleren, værdipapirmægleren eller det kontoførende institut til Finanstilsynet, Fondsrådet eller andre offentlige myndigheder, straffes den pågældende med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

34. I § 96, stk. 2, indsættes efter »en værdipapirmægler«: », et betalingssystem«.

§ 127. - - -

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 7, nr. 5 og 6, og § 8, stk. 2, nr. 1 og 2, kan Værdipapircentralen og Garantifonden for Danske Optioner og Futures fortsat udøve clearingvirksomhed. Ved udøvelsen af denne virksomhed betragtes Garantifonden for Danske Optioner og Futures og Værdipapircentralen som clearingcentraler efter denne lov.

35. I § 127, stk. 2, ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

Stk. 3. - - -

§ 128. For aktieselskaber, der oprettes i henhold til § 101 eller § 104, kan Finanstilsynet uanset bestemmelserne i § 8, stk. 2, nr. 2, meddele tilladelse til udøvelse af henholdsvis børsvirksomhed, clearingvirksomhed og registreringsvirksomhed, såfremt den ansvarlige kapital i selskabet på tilladelsestidspunktet mindst udgør 40 mio. kr. Heraf skal et beløb på mindst 16 mio. kr. være aktiekapital.

36. I § 128 ændres »clearingvirksomhed« til: »værdipapirclearingvirksomhed«.

Fremsat den 2. december 1999 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v.1)

(Regelforenkling, endelig afregning og sikkerhedsstillelse, koncerninterne transaktioner)

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører 1) dele af Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (investeringsservicedirektivet), EF-Tidende nr. L 141, s. 27, 2) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (finalitydirektivet). EF-Tidende nr. L 166, s. 45.