Forslag til Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om sikring mod følger af arbejdsskade

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 17. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. § 5 affattes således

»§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet følger af stk. 3 samt af § 6. Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.

Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1, udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. En pensionskasse kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed, såfremt

1) pensionskassen ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

2) pensionskassen ikke driver virksomheden sammen med den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1, eller med andre pensionskasser eller forsikringsselskaber, der indgår i et administrationsfællesskab med pensionskassen, og

3) virksomheden udøves i et andet selskab end pensionskassen.

Stk. 4. Hvis en pensionskasse ved fusion, indgåelse i eller ændring af administrationsfællesskab, ændring i den andel, der ejes af den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til m.v., kommer til at drive anden virksomhed i strid med stk. 1 eller stk. 3, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.«.

2. I § 26, stk. 1, indsættes som 2. punktum

»Stillingen som godkendt aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen i pensionskassen.«.

3. I § 32, stk. 1, ændres »Senest seks måneder« til: »Senest 5 måneder «.

4. § 38 affattes således

»§ 38. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan en pensionskasses første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.«.

5. I § 49, stk. 2, ændres »ansvarshavende aktuar« til: »godkendte aktuar«.

6. I § 62, stk. 5, ændres »samt § 172, stk. 1-3 og § 173 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 123, stk. 1-3, og § 124 i lov om aktieselskaber«.

7. I § 65, 2. pkt., ændres »§ 20, stk. 4 og 5« til: »§ 20, stk. 3 og 4«.

8. § 66, 2. pkt., affattes således

»Finanstilsynet kan undersøge de af loven omfattede pensionskassers forhold og kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til pensionskassen med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.«.

9. § 66 a, stk. 5, nr. 7, affattes således

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

§ 1

I lov om tilsyn med firmapensionskasser, jf. lovbekendtgørelse nr. 486 af 17. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. § 5 affattes således

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, foretages følgende ændring

1. § 6, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med datterselskaber kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv. «.

§ 2

I lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 281 af 1. maj 1995, som ændret senest ved § 2 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, foretages følgende ændring

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 278 af 12. maj 1999 og § 1 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, foretages følgende ændring

1. § 26, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.«.

§ 3

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 278 af 12. maj 1999 og § 1 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, foretages følgende ændring

§ 4

I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 288 af 12. maj 1999 foretages følgende ændring

1. § 57 I, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv.«

§ 4

I lov om sikring mod følger af arbejdsskade, jf. lovbekendtgørelse nr. 1058 af 17. december 1998, som ændret senest ved § 15 i lov nr. 288 af 12. maj 1999 foretages følgende ændring

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2000.

Stk. 2. Fristen i § 1, nr. 3, finder anvendelse med virkning for generalforsamlinger i tilknytning til regnskabsår, der afsluttes i år 2000.

Stk. 3. Pensionskasser, der ved lovens ikrafttræden har et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret, jf. § 1, nr. 4, skal senest i år 2002 aflægge årsregnskab, der følger kalenderåret. Finanstilsynet kan dog tillade, at omlægning af regnskabsåret sker senere end det i 1. pkt. nævnte tidspunkt. Omlægningsperioden skal omfatte et kortere tidsrum end tolv måneder.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 1, kan firmapensionskasser, der ved lovens ikrafttræden driver et kapitalformidlingsaktieseselskab sammen med pensionskasser eller forsikringsselskaber, som indgår i et administrationsfællesskab med firmapensionskassen, fortsætte denne drift. Finanstilsynet skal inden 30. juni 2000 underrettes herom.

§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, jf. dog § 6. Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.

»§ 5. En pensionskasse må ikke drive anden virksomhed end den pensionskassevirksomhed, der angives i koncessionen, medmindre andet følger af stk. 3 samt af § 6. Pensionskassen må kun drive virksomhed her i landet.

Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1,

Stk. 2. En pensionskasse antages at drive anden virksomhed, når pensionskassen alene eller sammen med den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1, udøver en bestemmende indflydelse over en erhvervsvirksomhed.

Stk. 3. Kapitalformidlingsaktieselskaber er aktieselskaber, hvis formål alene er at erhverve ejerandele eller i øvrigt anbringe midler i en eller flere erhvervsvirksomheder.

Stk. 3. En pensionskasse kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed, såfremt

1) pensionskassen ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

2) pensionskassen ikke driver virksomheden sammen med den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til, jf. § 2, stk. 1, eller med andre pensionskasser eller forsikringsselskaber, der indgår i et administrationsfællesskab med pensionskassen, og

3) virksomheden udøves i et andet selskab end pensionskassen.

Stk. 4. Hvis en pensionskasse ved fusion, indgåelse i eller ændring af administrationsfællesskab, ændring i den andel, der ejes af den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til m.v., kommer til at drive anden virksomhed i strid med stk. 1 eller stk. 3, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.«.

2. I § 26, stk. 1, indsættes som 2. punktum

§ 6

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Der sker med lovforslaget en øget harmonisering og regelforenkling. Således harmoniseres reglerne for firmapensionskassers fastlæggelse af regnskabsperiode med reglerne for de øvrige virksomheder i den finansielle sektor, ligesom firmapensionskassers frist for afholdelse af generalforsamling bringes i overensstemmelse med reglerne for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Det er vigtigt, at aktuaren ikke bliver stillet i en uheldig interessekonflikt mellem varetagelse af medlemmernes og virksomhedens interesser. Med loven sikres det derfor, at den godkendte aktuar som kontrolorgan er uafhængig af såvel pensionskassens ledelse som af den virksomhed, hvortil pensionskassen er knyttet.

Endvidere lempes reglerne for finansielle virksomheders, herunder firmapensionskassers, ATP's, AES's og LD's, mulighed for at udøve bestemmende indflydelse i ikke-finansielle virksomheder, således at to finansielle virksomheder kan udøve bestemmende indflydelse, også såfremt disse er fra samme delsektor.

Endelig præciseres bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til at foretage inspektioner uden retskendelse.

Lovforslaget indeholder desuden mindre redaktionelle ændringer.

Regnskabsåret er kalenderåret

Med lovforslaget sker der en harmonisering af reglerne for firmapensionskassers fastlæggelse af regnskabsperiode med reglerne for de øvrige virksomheder i den finansielle sektor, f.eks. pengeinstitutter og realkreditinstitutter. Tilsvarende foreslås indført for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. En sådan harmonisering vil sikre regnskabslæserne de bedste muligheder for relevante sammenligningstal, ligesom en fælles regnskabsperiode for pensionskasser vil være mest hensigtsmæssig i forhold til Finanstilsynets udarbejdelse af en statistik om sektoren.

Frist for afholdelse af generalforsamling

Med lovforslaget bringes firmapensionskassers frist for afholdelse af generalforsamling i overensstemmelse med reglerne for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Aktuar som kontrolorgan

Den godkendte aktuar er ansat i firmapensionskasser med den opgave at påse, at medlemmernes interesser bliver tilgodeset. Aktuarens lovmæssige opgaver er nærmere beskrevet i loven. Der kan være risiko for, at aktuaren kan blive stillet i en uheldig interessekonflikt mellem varetagelse af medlemmernes og virksomhedens interesser, såfremt den godkendte aktuar samtidig er medlem af pensionskassens direktion. Med lovforslaget foreslås det derfor, at stillingen som godkendt aktuar ikke kan forenes med stillingen som medlem af direktionen af pensionskassen.

Bestemmende indflydelse

Efter gældende lovgivning må to finansielle virksomheder (eksempelvis to firmapensionskasser) inden for samme lovområde, bortset fra når det sker gennem kapitalformidlingsaktieselskaber, ikke tilsammen udøve bestemmende indflydelse. Tilsvarende regler gælder for ATP, AES og LD. Disse virksomheder kan dog sammen med en finansiel virksomhed fra en anden delsektor udøve bestemmende indflydelse. To virksomheder inden for forskellige områder (eksempelvis et firmapensionskasse og et pengeinstitut) må således tilsammen udøve bestemmende indflydelse.

Det er svært at begrunde opretholdelsen af denne retstilstand. Det skyldes bl.a., at det ikke er mere risikabelt for to selskaber inden for samme lovområde, eksempelvis to livsforsikringsselskaber, at udøve bestemmende indflydelse, end det er for to virksomheder inden for forskellige lovområder, eksempelvis LD og en pensionskasse.

Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg uden retskendelse

Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg hos finansielle virksomheder uden retskendelse præciseres i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. En tilsvarende præcisering er allerede gennemført i såvel realkreditloven som lov om værdipapirhandel m.v.

Forslaget har baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte retningslinier for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.

Høring

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Den Danske Børsmæglerforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Den Danske Aktuarforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Det Økonomiske Råd, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, FTF, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet og Værdipapircentralen.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige samt miljømæssige konsekvenser mv.

Forslaget vurderes ikke at have administrative, statsfinansielle eller miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Der sker med lovforslaget en øget harmonisering og regelforenkling af de finansielle love. Forskelle i lovgivningen vil derfor ikke være en parameter, der får betydning for finansielle virksomheders organisering af arbejdet.

Forslaget om, at aktuaren ikke tillige må være medlem af pensionskassens direktion, skønnes ikke at have nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser for branchen.

Den foreslåede ændring, hvorefter regnskabsåret kun kan være kalenderåret, kan eventuelt medføre en mindre udgift i forbindelse med omlægningen af regnskabsåret. Det anslås, at maksimalt 10 pct. af de af loven omfattede firmapensionskasser, vil blive berørt af denne ændring.

Lovforslaget gør det muligt for finansielle virksomheder fra samme sektor samt ATP og LD eller AES og LD tilsammen at udøve bestemmende indflydelse, forudsat at virksomhederne ikke indgår i en koncern eller et administrationsfællesskab. Dette er med til at styrke muligheden for aktivt ejerskab, og dermed muligheden for indflydelse på størrelsen af afkastet af den pågældende investering. Pensionskasser, LD og ATP får dermed bedre mulighed for at sikre deres pensionskunder den bedst mulige forretning af pensionsmidlerne.

Det vurderes, at ca. 60 virksomheder vil være omfattet af loven. Et fokuspanel bestående af 16 virksomheder har vurderet lovforslagets administrative konsekvenser.

Blot en enkelt respondent vurderer, at lovforslaget vil medføre administrative konsekvenser. Denne respondent skønner, at der vil blive tale om en omstillingsbyrde på ca. 7 timer i forbindelse med omlægning af regnskabssystemet.

Samlet set vurderes lovforslaget at have yderst begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angives omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angives omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Mindre økonomiske konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Mindre administrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovovervågning

Regeringen har iværksat en række initiativer med henblik på at forbedre lovkvaliteten. Blandt andet skal der foretages en grundig vurdering af, om de mål og forudsætninger, der bliver antaget i forbindelse med loves tilblivelse, også holder efterfølgende. På det finansielle område vil følgende lovforslag være omfattet af den mere systematiserede lovovervågning

bank- og sparekasseloven,

realkreditloven,

lov om forsikringsvirksomhed,

fondsmæglerselskabsloven,

værdipapirhandelsloven,

lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt

firmapensionskasseloven.

I betænkning nr. 1376 udgivet af Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000 anbefales det, at der igangsættes et lovudredningsarbejde, der har til formål at udarbejde forslag til en ny lovgivningsstruktur samt overveje mulighederne for regelforenkling. Økonomiministeriet påtænker, at igangsætte et sådan arbejde i slutningen af 1999 med henblik på fremsættelse af lovforslag i folketingssamlingen 2000/2001 samt 2001/2002. Relevante offentlige myndigheder, brancheorganisationer mv. vil blive inddraget i arbejdet.

I forlængelse af dette arbejde vil økonomiministeren give en redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg indeholdende en vurdering af de indhøstede erfaringer med revideringen af de finansielle love, herunder de love, der deltager i lovovervågningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er vigtigt, at den finansielle sektor uanset ejerskabsforhold kan tilpasse sig strukturudviklingen. Dette er en betingelse for, at sektoren kan være konkurrencedygtig også i fremtiden og en begrundelse for, at den finansielle lovgivning ikke bør fastholde unødvendige ejerbarrierer.

Det er samtidigt vigtigt, at de finansielle virksomheder får mulighed for at sikre sig størst mulig afkast af deres investeringer, herunder at forsikringsselskaber og pensionskasser mv. får bedre mulighed for at sikre deres pensionskunder den bedst mulige forretning af pensionsmidlerne.

Et modgående hensyn mod en fuldstændig ophævelse af reglerne i den finansielle betroede midler, herunder problemstillinger i forbindelse med en hovedaktionærs hæftelse for selskabet.

Efter gældende lovgivning må to finansielle virksomheder inden for samme lovområde ikke tilsammen udøve bestemmende indflydelse. Tilsvarende regler gælder for ATP og LD. To virksomheder inden for forskellige områder (eksempelvis et pengeinstitut og et forsikringsselskab) må derimod tilsammen udøve bestemmende indflydelse.

Det er svært, at begrunde opretholdelsen af denne retstilstand. Det skyldes bl.a., at det ikke er mere risikabelt for to selskaber inden for samme lovområde, eksempelvis to livsforsikringsselskaber, at udøve bestemmende indflydelse, end det er for to virksomheder inden for forskellige lovområder.

Lovforslaget indebærer en lempelse af de nuværende regler uden at ændre ved det generelle forbud mod at én finansiel virksomhed kan udøve bestemmende indflydelse i en anden ikke-finansiel virksomhed.

Forslaget indebærer, at en pensionskasse i fællesskab med en eller flere andre virksomheder, kan drive alle former for erhvervsvirksomhed, f.eks. industri- eller rederivirksomhed, blot virksomheden ikke drives i fællesskab med den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til, jf. lovens § 2, stk. 1, eller med forsikringsselskaber og andre pensionskasser, der indgår i administrationsfællesskab med pensionskassen. Endvidere vil særlovgivning inden for særlige områder kunne begrænse mulighederne for drift af anden virksomhed.

Ved et administrationsfællesskab forstås som hidtil et organiseret samarbejde mellem flere forsikringsselskaber og/eller pensionskasser om såvel administrative funktioner som investeringsdispositioner.

Forslaget indebærer, at den eksisterende adgang til at drive et kapitalformidlingsaktieselskab sammen med pensionskasser og forsikringsselskaber, som indgår i et administrationsfællesskab med firmapensionskassen, bortfalder. Skærpelsen er i overensstemmelse med betænkning nr. 1376 om den finansielle sektor efter år 2000, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at virksomheder ikke indgår i en koncern eller et administrationsfællesskab. Firmapensionskasser, der i dag driver et kapitalformidlingsaktieselskab sammen med pensionskasser eller forsikringsselskaber, der indgår i administrationsfællesskab med firmapensionskassen, kan forsætte med at drive de pågældende virksomheder, jf. lovforslagets § 5, stk. 4.

Kravet om, at virksomheden skal drives i fællesskab med andre, medfører, at den enkelte pensionskasse fortsat ikke direkte eller indirekte må have bestemmende indflydelse på virksomheden, jf. den foreslåede § 5, stk. 2.

Den fælles drift kan ikke ske sammen med forsikringsselskaber og pensionskasser, der indgår i administrationsfællesskab med forsikringsselskabet. Dette indebærer, at de nævnte virksomheder i administrationsfællesskabet betragtes som ét selskab ved vurderingen af, om der foreligger bestemmende indflydelse. To pensionskasser, der indgår i samme administrationsfællesskab, kan således ikke eje hver en tredjedel af f.eks. en industrivirksomhed sammen med en rederivirksomhed, der ikke indgår i koncernen.

Muligheden efter de nugældende regler for to eller flere pensionskasser og forsikringsselskaber at udøve bestemmende indflydelse over et kapitalformidlingsaktieselskab bliver med den foreslåede nye regel i stk. 3 overflødig.

Uanset lovforslaget skal en pensionskasse stadig opfylde firmapensionskasselovens øvrige regler, herunder ledelsesreglerne i §§ 22 - 30, kapitalgrundlagsreglerne i medfør af § 10 og investeringsreglerne i §§ 46 - 50.

Bestemmelsen om, at virksomheden skal drives i et andet selskab end pensionskassen, skal forstås således, at virksomheden skal drives i et særskilt selskab med begrænset ansvar. Virksomheden kan således ikke drives som et interessentskab eller på anden måde, der medfører, at en pensionskasse kommer til at hæfte direkte for virksomhedens gæld m.v.

Stk. 4 skal sikre, at en pensionskasse, der sammen med andre virksomheder driver anden virksomhed, ikke lider økonomiske tab som følge af fusion, ændring i administrationsfællesskabet, eller ændring i den andel af den anden virksomhed, der ejes af den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til.

Situationen kan for eksempel opstå

- hvis en pensionskasse, der ejer 25 pct. af en skotøjsfabrik, indtræder i et administrationsfællesskab, hvor andre pensionskasser eller forsikringsselskaber allerede ejer 26 pct. af skotøjsfabrikken, eller

- hvis den eller de virksomheder, som pensionskassen er knyttet til, forøger sin ejerandel af skotøjsfabrikken til 26 pct. enten ved fusion med et andet selskab eller ved direkte erhvervelse. I dette tilfælde vil ejerskabet af virksomheden være i strid med § 5, stk. 3, eller

- i forbindelse med ændring af koncern- og ejerforhold, således at der knyttes to pensionskasser til selskabet eller koncernen. Ved en fusion mellem disse pensionskasser, kan pensionskasserne komme til at drive anden virksomhed i strid med § 5, stk. 1.

Det vil i de nævnte situationer være rimeligt, at der gives en frist til afvikling.

Til nr. 2

Den godkendte aktuar er ansat i firmapensionskasser med den opgave at påse, at medlemmernes interesser bliver tilgodeset. Aktuarens lovmæssige opgaver er beskrevet i § 26, stk. 3. F.eks. skal den godkendte aktuar påse, at pensionskassen overholder sit tekniske grundlag samt indberette enhver tilsidesættelse heraf til Finanstilsynet. Såfremt den godkendte aktuar samtidig er medlem af pensionskassens direktion kan der være risiko for at aktuaren kan blive stillet i en uheldig interessekonflikt mellem varetagelse af medlemmernes og virksomhedens interesser.

Bestemmelsen skal derfor sikre, at den godkendte aktuar som kontrolorgan er uafhængig af såvel pensionskassens ledelse som af den virksomhed, hvortil pensionskassen er knyttet.

Til nr. 3

Bestemmelsen tilsigter at bringe firmapensionskassers frist for afholdelse af generalforsamling i overensstemmelse med reglerne for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser.

Til nr. 4

Efter de gældende regler kan firmapensionskasser frit fastlægge deres regnskabsperiode, dog således at den altid skal være tolv måneder. For øvrige virksomheder i den finansielle sektor gælder, at kalenderåret er obligatorisk som regnskabsperiode.

Det foreslås, at reglerne for firmapensionskasser harmoniseres med reglerne for de øvrige virksomheder i den finansielle sektor, f.eks. pengeinstitutter og realkreditinstitutter, som det samtidig foreslås indført for forsikringsselskaber og tværgående pensionskasser. En regnskabsperiode, der er sammenfaldende med den, der i øvrigt følges inden for sektoren, giver regnskabslæserne de bedste muligheder for relevante sammenligningstal. Samtidig vil en fælles regnskabsperiode for pensionskasser være mest hensigtsmæssig i forhold til Finanstilsynets udarbejdelse af statistik om sektoren. I alt 5 pensionskasser har p.t. regnskabsår, der afviger fra kalenderåret. Det foreslås, at disse pensionskasser inden for en overgangsperiode skal omlægge deres regnskabsår, så det følger kalenderåret, jf. lovforslagets § 5, stk. 3.

Til nr. 5

Ændringen er af ren ordensmæssig karakter.

Til nr. 6

Ændringen er af ren ordensmæssig karakter. De pågældende bestemmelser i lov om forsikringsvirksomhed er som følge af tidligere lovændringer i lov om forsikringsvirksomhed blevet erstattet af de tilsvarende bestemmelser i lov om aktieselskaber.

Til nr. 7

Ændringen er af ren ordensmæssig karakter.

Til nr. 8

Med den nye formulering af 2. pkt. præciseres, at Finanstilsynet uden retskendelse har adgang til en firmapensionskasses lokaler.

Denne præcisering er i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. En tilsvarende præcisering er allerede gennemført i såvel realkreditloven som lov om værdipapirhandel m.v.

Forslaget har baggrund i den redegørelse som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte retningslinier for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.

Der er ikke tale om adgang for Finanstilsynet til private boliger men udelukkende forretningslokaler. Adgangen til forretningslokalet skal være nødvendig for, at Finanstilsynet kan udøve den virksomhed, som loven iøvrigt pålægger tilsynet, nemlig at føre tilsyn med firmapensionskassernes overholdelse af tilsynslovgivningen. Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor en pensionskasse måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspektionsbesøg.

Finanstilsynet foretager ordinære inspektionsbesøg i alle firmapensionskasser med jævne mellemrum. Disse stedlige undersøgelser følger en fast procedure og vil bl.a. indebære gennemgang af specielle områder af relevans for tilsynets vurdering af den pågældende pensionskasse. Finanstilsynet kan dog også foretage ekstraordinære inspektioner, hvor der kræves umiddelbar handling fra Finanstilsynets side.

Hvis en firmapensionskasse undtagelsesvist skulle modarbejde et inspektionsbesøg i disse situationer, er der ikke fundet baggrund for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets adgang til uden retskendelse at foretage inspektioner. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. tvangsbøder.

Til nr. 9

Forslaget er en konsekvens af, at retsplejelovens § 21 om kommissionsdomstole og § 21 a om undersøgelsesretter er ophævet og erstatter af lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner. Bestemmelsen indebærer. at der kan videregives fortrolige oplysninger til en undersøgelseskommision nedsat i medfør af lov om undersøgelseskommissioner.

Til § 2

Til nr. 1

Det er vigtigt, at den finansielle sektor uanset ejerskabsforhold kan tilpasse sig strukturudviklingen. Dette er en betingelse for, at sektoren kan være konkurrencedygtig også i fremtiden og en begrundelse for, at den finansielle lovgivning ikke bør fastholde unødvendige ejerbarrierer.

Det er samtidigt vigtigt, at de finansielle virksomheder får mulighed for at sikre sig størst mulig afkast af deres investeringer, herunder at forsikringsselskaber og pensionskasse mv. får bedre mulighed for at sikre deres pensionskunder den bedst mulige forretning af pensionsmidlerne.

Et modgående hensyn mod en fuldstændig ophævelse af reglerne i den finansielle lovgivning om bestemmende indflydelse er, at de finansielle virksomheder forvalter betroede midler, herunder problemstillinger i forbindelse med en hovedaktionærs hæftelse for selskabet.

Af de nuværende bestemmelser fremgår det, at LD og ATP ikke alene, sammen eller sammen med datterselskaber, som de ejer, må kunne udøve bestemmende indflydelse på en virksomhed. Nærværende forslag medfører, at LD og ATP fremover sammen vil kunne udøve bestemmende indflydelse. Forslaget indebærer, at LD og ATP i fællesskab kan drive alle former for erhvervsvirksomhed, f.eks. industri- eller rederivirksomhed. Dog vil særlovgivning inden for særlige områder kunne begrænse mulighederne for drift af anden virksomhed.

Forslaget indebærer ikke, at LD alene direkte eller indirekte må have bestemende indflydelse på virksomheden. Bortset fra adgangen til sammen med ATP at udøve bestemmende indflydelse er der ikke tilsigtet nogen ændringer i den nuværende retstilstand.

Uanset lovforslaget skal investeringen stadig være i overensstemmelse med lovens øvrige regler, herunder reglerne for midlernes forvaltning i §§ 6-7.

Til § 3

Til nr. 1

Der henvises til bemærkningerne til § 2. Da ATP administrerer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), herunder AES's formueforvaltning, vil en adgang til at udøve bestemmende indflydelse sammen med AES i princippet medføre, at ATP alene udøvede bestemmende indflydelse.

I de samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om forsikringsvirksomhed og lov om firmapensionskasser foreslås det, at forsikringsselskaber m.v., der indgår i et administrationsfællesskab, ikke i fællesskab kan udøve bestemmende indflydelse. På tilsvarende vis foreslås det her, at ATP ikke sammen med AES eller sammen med datterselskaber, som ejes af enten ATP eller AES, kan udøve bestemmende indflydelse.

Uanset lovforslaget skal investeringen stadig være i overensstemmelse med lovens øvrige regler, herunder reglerne for fondsanbringelse i §§ 26-26 a.

Til § 4

Til nr. 1

Det er vigtigt, at den finansielle sektor uanset ejerskabsforhold kan tilpasse sig strukturudviklingen. Dette er en betingelse for, at sektoren kan være konkurrencedygtig også i fremtiden og en begrundelse for, at den finansielle lovgivning ikke bør fastholde unødvendige ejerbarrierer.

Det er samtidigt vigtigt, at de finansielle virksomheder får mulighed for at sikre sig størst muligt afkast af deres investeringer, herunder at forsikringsselskaber og pensionskasser mv. får bedre mulighed for at sikre deres pensionskunder den bedst mulige forretning af pensionsmidlerne.

Et modstående hensyn mod en fuldstændig ophævelse af reglerne i den finansielle virksomheder forvalter betroede midler, herunder problemstillinger i forbindelse med en hovedaktionærs hæftelse for selskabet.

Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES) må efter den gældende bestemmelse ikke gennem anbringelse af midler alene, sammen med ATP eller LD eller sammen med datterselskaber, som ejes af henholdsvis AES, ATP eller LD, kunne udøve bestemmende indflydelse i en enkelt virksomhed. Betænkningens anbefaling er derfor også relevant for AES.

Da ATP administrerer Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring (AES), herunder AES's formueforvaltning, vil en adgang til at udøve bestemmende indflydelse sammen med AES i princippet medføre, at ATP alene udøvede bestemmende indflydelse.

I de samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af lov om forsikringsvirksomhed og lov om firmapensionskasser foreslås det, at forsikringsselskaber m.v., der indgår i et administrationsfællesskab, ikke i fællesskab kan udøve bestemmende indflydelse. På tilsvarende vis foreslås det her, at AES ikke sammen med ATP eller sammen med datterselskaber, som ejes af enten AES eller ATP, kan udøve bestemmende indflydelse.

Nærværende forslag indebærer således, at AES og LD i fællesskab kan drive alle former for erhvervsvirksomhed, f.eks. industri- eller rederivirksomhed. Dog vil særlovgivning inden for særlige områder kunne begrænse mulighederne for drift af anden virksomhed.

Forslaget indebærer ikke, at AES alene direkte eller indirekte må have bestemmende indflydelse på virksomheden. Bortset fra adgangen til sammen med LD at udøve bestemmende indflydelse er der ikke tilsigtet nogen ændringer i den nuværende retstilstand.

Uanset lovforslaget skal investeringen stadig være i overensstemmelse med lovens øvrige regler, herunder investeringsreglerne i §§ 57 H-57 J.

Til § 5

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2000.

I stk. 2 foreslås, at reglen om, at perioden fra regnskabets afslutning til generalforsamlingens afholdelse højst må udgøre 5 måneder mod nu 6 måneder, første gang skal finde anvendelse, når årsregnskabet afsluttes i år 2000. Afsluttes et årsregnskab eksempelvis 31. december 2000, skal generalforsamlingen således være afholdt inden udgangen af maj måned 2001.

Overgangsreglen i stk. 3 sikrer, at de pensionskasser, der har et regnskabsår, der afviger fra kalenderåret får en periode til at foretage omlægningen til kalenderåret. I alt 5 pensionskasser har p.t. regnskabsår, der afviger fra kalenderåret. Det foreslås, at disse pensionskasser senest med virkning for år 2002 skal have omlagt deres regnskabsår, så det følger kalenderåret. Det foreslås, at Finanstilsynet får mulighed for at dispensere fra dette krav. Dispensationen tænkes specielt anvendt i tilfælde, hvor pensionskassen er under afvikling eller i tilfælde, hvor andre forhold gør det uhensigtsmæssigt, at omlægningen skal finde sted inden for frist. Omlægningsperioden må i henhold til forslaget ikke overstige tolv måneder. Dette krav svarer til årsregnskabslovens krav i forbindelse med omlægninger, jf. § 3, stk. 3, i årsregnskabsloven.

Forslagets stk. 4 medfører, at firmapensionskasser, der i dag driver et kapitalformidlingsaktieselskab sammen med pensionskasser eller forsikringsselskaber, der indgår i administrationsfællesskab med firmapensionskassen, kan forsætte med at drive de pågældende virksomheder. De pågældende firmapensionskasser pålægges at underrette Finanstilsynet herom af hensyn til den fremtidige håndhævelse af bestemmelsen.

Det bemærkes, at der ikke er indsat en overgangsregel for så vidt angår bestemmelsen om den godkendte aktuar. Baggrunden herfor er, at det ved lovforslagets udarbejdelse er undersøgt, hvorvidt der p.t. er nogle aktuarer, der samtidig er direktører i selskaberne/kasserne. Dette er ikke tilfældet for firmapensionskassernes vedkommende, hvorfor en overgangsbestemmelse er unødvendig i firmapensionskasseloven i modsætning til i lov om forsikringsvirksomhed.

Til § 6

Færøerne og Grønland

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Loven kan dog sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

§ 6. - - -

1. § 6, stk. 5, affattes således

Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Lønmodtagernes Dyrtidsfond ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv.

»Stk. 5. Lønmodtagernes Dyrtidsfonds anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Lønmodtagernes Dyrtidsfond alene eller sammen med datterselskaber kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Lønmodtagernes Dyrtidsfond selv. «.

§ 26. En pensionskasse skal have en af Finanstilsynet godkendt aktuar.

»Stillingen som godkendt aktuar kan ikke forenes med stillingen som medlem af direktionen i pensionskassen.«.

§ 26. - - -

1. § 26, stk. 7, affattes således

Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.

»Stk. 7. Arbejdsmarkedets Tillægspensions anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Tillægspension alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring eller sammen med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Tillægspension ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Tillægspension selv, eller i virksomhed efter stk. 4.«.

§ 32. Senest seks måneder efter udløbet af hvert regnskabsår skal der afholdes ordinær generalforsamling. På denne skal der fremlægges årsregnskab med revisionspåtegning og årsberetning.

3. I § 32, stk. 1, ændres »Senest seks måneder« til: »Senest 5 måneder «.

4. § 38 affattes således

§ 38. Regnskabsåret skal omfatte tolv måneder. Dog kan en pensionskasses første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder. Senere omlægning af regnskabsåret kan kun finde sted, når særlige forhold tilsiger det. Omlægningsperioden skal da omfatte et kortere tidsrum end tolv måneder. Omlægningen skal anføres i noterne og behørigt begrundes.

»§ 38. Regnskabsåret er kalenderåret. Dog kan en pensionskasses første regnskabsperiode omfatte et kortere eller længere tidsrum, dog højst atten måneder.«.

§ 49. - - -

5. I § 49, stk. 2, ændres »ansvarshavende aktuar« til: »godkendte aktuar«.

Stk. 2. De pensionsmæssige hensættelser opgøres af den ansvarshavende aktuar ved regnskabsårets afslutning. Pensionskassen har derpå 3 måneders frist til at registrere de fornødne aktiver til dækning af de pensionsmæssige hensættelser. I løbet af regnskabsåret skal pensionskassen foretage registrering til dækning af det beløb, hvormed de pensionsmæssige hensættelser skønnes at være vokset i den forløbne del af regnskabsåret.

§ 57. - - -

1. § 57 I, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller Lønmodtagernes Dyrtidsfond eller datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv.

»Stk. 3. Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikrings anbringelse af midler i en enkelt virksomhed må ikke medføre, at Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring alene eller sammen med Arbejdsmarkedets Tillægspension eller med datterselskaber, som de ejer, kan udøve bestemmende indflydelse på virksomheden. Dette gælder dog ikke anbringelse af midler i datterselskaber, som Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring ejer, og hvis midler anbringes efter de regler, der gælder for Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring selv.«

§ 62. - - -

Stk. 5. I øvrigt finder lovens regler om regnskabsaflæggelse, revision, generalforsamlinger og om regnskabers indsendelse til Finanstilsynet samt § 172, stk. 1-3, og § 173 i lov om forsikringsvirksomhed tilsvarende anvendelse i pensionskasser under likvidation. Finanstilsynet kan dispensere fra bestemmelserne.

6. I § 62, stk. 5, ændres »samt § 172, stk. 1-3 og § 173 i lov om forsikringsvirksomhed« til: »§ 123, stk. 1-3, og § 124 i lov om aktieselskaber«.

§ 65. Finanstilsynet påser overholdelsen af denne lov og af de bestemmelser, der er udstedt i medfør af loven, jf. dog § 68. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen påser overholdelsen af §§ 11 og 20, stk. 4 og 5.

7. I § 65, 2. pkt., ændres »§ 20, stk. 4 og 5« til: »§ 20, stk. 3 og 4«.

§ 66. Pensionskasserne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for Finanstilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan undersøge de af loven omfattede pensionskassers forhold.

8. § 66, 2. pkt., affattes således

»Finanstilsynet kan undersøge de af loven omfattede pensionskassers forhold og kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til pensionskassen med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.«.

§ 66. - - -

9. § 66 a, stk. 5, nr. 7, affattes således

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

- - -

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter, nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller 21 a.

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

Fremsat den 2. december 1999 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om tilsyn med firmapensionskasser, lov om Lønmodtagernes Dyrtidsfond, lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension og lov om sikring mod følger af arbejdsskade

(Ændring af ledelsesbestemmelser, regnskabsår m.v.)