Forslag til Lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger og lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love

Bilag

§ 1

I lov om fondsmæglerselskaber, jf lovbekendtgørelse nr. 659 af 12. august 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 7 og 8

»Stk. 7. Et fondsmæglerselskab kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed end angivet i § 1, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 4, såfremt

1) fondsmæglerselskabet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

2) fondsmæglerselskabet ikke driver virksomheden sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, og

3) virksomheden udøves i et andet selskab end fondsmæglerselskabet.

Stk. 8. Hvis et fondsmæglerselskab eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 1, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 4, eller stk. 7, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.«.

2. § 3, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Erhvervelse af aktier og obligationer, der er noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på et andet reguleret marked, samt andele i investeringsforeninger med henblik på at investere selskabets ansvarlige kapital, betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2, nævnte tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.«.

3. I § 6 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Et udenlandsk fondsmæglerselskab med repræsentationskontor her i landet skal give Finanstilsynet meddelelse herom, såfremt der sker ændringer i de i henhold til stk. 6 anmeldte forhold.«.

4. I § 9 indsættes som stk. 9

»Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelse af kvalificerede andele i et fondsmæglerselskabs moderselskab, når moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.«.

5. Efter § 10 indsættes i kapitel 4

»§ 10 a. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét fondsmæglerselskab, at udskille de finansielle virksomheder i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, såfremt

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravene i § 23, stk. 1, jf. §§ 37 a eller 37 b i lov om banker og sparekasser m.v.,

2) et medlem af holdingselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 5, stk. 6, nr. 1-3, eller

3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

§ 1

I lov om fondsmæglerselskaber, jf lovbekendtgørelse nr. 659 af 12. august 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 7 og 8

»Stk. 7. Et fondsmæglerselskab kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed end angivet i § 1, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 4, såfremt

1) fondsmæglerselskabet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

2) fondsmæglerselskabet ikke driver virksomheden sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, og

3) virksomheden udøves i et andet selskab end fondsmæglerselskabet.

Stk. 8. Hvis et fondsmæglerselskab eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 1, stk. 1, og stk. 2, jf. stk. 4, eller stk. 7, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.«.

§ 2

I lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 11. maj 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et administrationsselskab kan være direktør i administrationsselskabets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsageligt består i at være moderselskab for finansielle virksomheder, og hvis moderselskabet ikke står i koncernforbindelse eller har anden snæver forbindelse med et pengeinstitut, som er depotselskab for en eller flere foreninger, som administreres af administrationsselskabet.«.

Stk. 2. bliver herefter stk. 3.

2. § 41 affattes således

»§ 41. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab, som medvirker ved foreningens aktiviteter, jf. § 15, stk. 2, og § 73.«.

3. § 68, stk. 2 og 3, affattes således

»Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. En erhvervsudviklingsforening kan dog uanset grænsen i 1. pkt. investere sin formue gennem enheder, der udelukkende investerer de indkomne midler i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber, såfremt højst 10 pct. af enhedens formue på investeringstidspunktet kan investeres i aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For investeringer i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel noterede som unoterede aktier og anparter, også hvis investeringerne sker gennem de i stk. 2 nævnte enheder.«.

4. § 77, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en forening med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.«.

5. § 77 a, stk. 5, nr. 7, affattes således

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

6. § 78 ophæves.

§ 2

I lov nr. 476 af 10. juni 1997 om investeringsforeninger og specialforeninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 298 af 11. maj 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 19 indsættes efter stk 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Bestyrelsen kan tillade, at en direktør i et administrationsselskab kan være direktør i administrationsselskabets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsageligt består i at være moderselskab for finansielle virksomheder, og hvis moderselskabet ikke står i koncernforbindelse eller har anden snæver forbindelse med et pengeinstitut, som er depotselskab for en eller flere foreninger, som administreres af administrationsselskabet.«.

Stk. 2. bliver herefter stk. 3.

§ 3

I lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love foretages følgende ændring

1. I § 15, stk. 6, ændres to steder »ecu« til: »euro«.

§ 3

2. § 3, stk. 2, 2. pkt., affattes således

Stk. 2. Et fondsmæglerselskab, der ønsker at blive medlem af en fondsbørs, en værdipapircentral eller en clearingcentral, hvor selskabet deltager i clearing og afvikling eller ønsker at udføre en eller flere af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2 og 4, og afsnit C, nr. 1 og 3, nævnte tjenesteydelser, skal have en aktiekapital, der mindst udgør et beløb svarende til modværdien af 1 mio. euro. Erhvervelse af børsnoterede aktier og obligationer samt andele i investeringsforeninger med henblik på at investere selskabets ansvarlige kapital betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2, nævnte tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.

»Erhvervelse af aktier og obligationer, der er noteret på en fondsbørs eller optaget til handel på et andet reguleret marked, samt andele i investeringsforeninger med henblik på at investere selskabets ansvarlige kapital, betragtes ikke som udførelse af de i bilag 1, afsnit A, nr. 2, nævnte tjenesteydelser ved fastlæggelse af kapitalkravet i 1. pkt.«.

3. I § 6 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Et udenlandsk fondsmæglerselskab med repræsentationskontor her i landet skal give Finanstilsynet meddelelse herom, såfremt der sker ændringer i de i henhold til stk. 6 anmeldte forhold.«.

4. I § 9 indsættes som stk. 9

»Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelse af kvalificerede andele i et fondsmæglerselskabs moderselskab, når moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.«.

5. Efter § 10 indsættes i kapitel 5

»§ 10 a. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét fondsmæglerselskab, at udskille de finansielle virksomheder i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, såfremt

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravene i § 23, stk. 1, jf. §§ 37 a eller 37 b i lov om banker og sparekasser m.v.,

2) et medlem af holdingselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 5, stk. 6, nr. 1-3, eller

3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

§ 3

I lov nr. 414 af 26. juni 1998 om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love foretages følgende ændring

§ 4

I lov nr. 238 af 21. april 1999 om forsikringsmæglervirksomhed foretages følgende ændring

1. § 26, stk. 5, nr. 7, affattes således

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

§ 4

I lov nr. 238 af 21. april 1999 om forsikringsmæglervirksomhed foretages følgende ændring

§ 5

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 264 af 4. maj 1999, foretages følgende ændring

1. § 5 a, stk. 5, nr. 7, affattes således

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

§ 5

I lov om et skibsfinansieringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 264 af 4. maj 1999, foretages følgende ændring

§ 5 a.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet,

2) offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen,

1. § 5 a, stk. 5, nr. 7, affattes således

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

3) vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn,

4) administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet,

5) Folketingets Ombudsmand,

6) en parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a,

8) Folketingets stående udvalg vedrørende et fondsmæglerselskabs generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, såfremt instituttet er i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af instituttet,

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen,

10) skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved instituttets konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af finstituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,

11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer,

12) en institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen,

13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved instituttets konkursbehandling og lignende procedurer, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver,

14) myndigheder i andre lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne eller

15) myndigheder og organer, der medvirker ved instituttets konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af instituttets regnskaber, i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med.

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2000.

Stk. 2. § 14 a i lov om fondsmæglerselskaber, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, finder tillige anvendelse på forskud og deposita, der er modtaget fra kunder før lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Konkurslovens regler om omstødelse finder tilsvarende anvendelse på forskud og deposita, der i medfør af stk. 2 overføres til en særlig konto i et pengeinstitut.

Stk. 4. Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 1, kan fondsmæglerselskaber, der ved lovens ikrafttræden driver anden erhvervsvirksomhed sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, fortsætte denne drift. Finanstilsynet skal inden 30. juni 2000 underrettes herom.

§ 7

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1-4 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 under Økonomiministeriet fremlagde i september 1999 en rapport indeholdende en række anbefalinger med henblik på at skabe gode generelle rammevilkår for den finansielle sektor og herigennem bidrage til de nødvendige strukturelle tilpasninger og en styrket konkurrence. Udvalgets anbefalinger er udmøntet i en række ændringer i de finansielle love.

Udviklingen inden for den finansielle sektor har vist, at der såvel nationalt som internationalt er en tendens til, at der sker en koncentration af de finansielle virksomheder med henblik på at skabe konkurrencedygtige enheder. I lyset heraf har Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 foreslået, at der sker en styrkelse af de finansielle tilsynregler ved en udbygning af tilsynet med finansielle koncerner, dvs. holdingselskaber, der udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i finansielle virksomheder. Det foreslås, at der indføres et krav om, at Finanstilsynet skal godkende aktionærer, og at ledelsen i holdingselskabet skal opfylde visse krav om egnethed og hæderlighed. Derudover får Finanstilsynet mulighed for at forlange afhændelse af kapitalandele, og at de finansielle virksomheder udskilles i en koncern for sig. Desuden udbygges reglerne om koncerninterne transaktioner. Med henblik på at styrke muligheden for at styre de samlede risici inden for en koncern foreslås desuden en udvidelse af adgangen til at videregive kundeoplysninger til finansielle virksomheders moderselskaber. Det er en betingelse, at videregivelsen er nødvendig som et led i styringen af koncernens virksomheder, hvilket ikke omfatter videregivelse til brug for markedsføring eller kunderådgivning, og at videregivelsen ikke vedrører oplysninger om kundens rent private forhold. Det fastsættes desuden, at de finansielle virksomheder skal udarbejde offentligt tilgængelige retningslinier om, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives. Endelig gives direktører i investeringsforeningers og specialforeningers administrationsselskaber adgang til samtidigt at være direktører i administrationsselskabets eventuelle moderselskab.

Som følge af ovennævnte udvalgs arbejde blev der allerede ved lov nr. 328 af 31. maj 1999 om ændring af lov om forsikringsvirksomhed, lov om banker og sparekasser m.v., realkreditloven og lov om fondsmæglerselskaber (kapitalkrav og ledelsesbestemmelser) taget et første skridt mod indførelsen af tilsyn med holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Med loven blev der indført kapitalkrav til disse holdingsselskaber, engagementsgrænser herfor samt ændrede ledelsesregler, hvorefter direktører i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet tillige kan være direktører i et holdingselskab, der udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i finansielle virksomheder. Sidstnævnte gælder dog ikke for direktører i investeringsforeninger og specialforeninger. De regler, der nu foreslås vedrørende holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, er næste skridt i processen med henblik på at indføre tilsyn med disse holdingselskaber.

Lovforslaget indebærer herudover, at de til et fondsmæglerselskab indbetalte deposita og forskud fra kunder i en konkurssituation - i det omfang midlerne faktisk er holdt adskilt fra fondsmæglerselskabets øvrige midler - vil være et separatistkrav.

Desuden foreslås det, at skatteaktiver - i lighed med immaterielle aktiver - skal fratrækkes i forbindelse med et fondsmæglerselskabs opgørelse af den ansvarlige kapital, ligesom reglerne om finansielle virksomheder, herunder fondsmæglerselskabers, mulighed for at udøve bestemmende indflydelse i ikke-finansielle virksomheder lempes, således at to finansielle virksomheder kan udøve bestemmende indflydelse, også såfremt disse er fra samme delsektor.

Med lovforslaget får erhvervsudviklingsforeninger mulighed for at investere i unoterede værdipapirer gennem enheder, der udelukkende investerer de modtagne midler i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber.

Endvidere præciseres bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til at foretage inspektioner uden retskendelse.

Lovforslaget indeholder desuden mindre redaktionelle ændringer.

Finansielle koncerner

»Fit and proper«

Alle de finansielle love indeholder bestemmelser om, at ledelsen - det vil sige medlemmerne af bestyrelsen og direktionen - skal opfylde visse krav om egnethed og hæderlighed (»fit and proper«).

Koncerner stiller betydelige krav til koncernledelsens evner, herunder dens evne til at overvåge de forskelligartede virksomheders risici. En regulering af holdingselskaber bør derfor indeholde krav om, at medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i holdingselskabet skal besidde tilstrækkelig erfaring og indsigt til, at de kan varetage den overordnede ledelse af koncernen.

Godkendelse af storaktionærer

De gældende regler i tilsynslovgivningen foreskriver, at tilsynet på forhånd skal underrettes om og godkende direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele i virksomheder under tilsyn. I forlængelse af at holdingselskaber kommer under tilsyn, er det naturligt, at der - på lige fod med øvrige finansielle virksomheder under tilsyn - indføres en direkte regel om underretning og godkendelse af holdingselskabers større aktionærer.

Udskillelse i delkoncern

Alle finansielle virksomheder har i dag en begrænsning i deres aktivitetsområde. Sådanne regler gælder ikke for holdingselskaber.

Holdingselskabet kan således eje f.eks. et værft eller en skofabrik samtidig med, at det ejer finansielle virksomheder. Disse ikke-finansielle aktiviteter vil kunne påføre de finansielle virksomheder koncernrisici.

Det foreslås derfor at give Finanstilsynet mulighed for at kræve udskillelse af de finansielle virksomheder i en delkoncern under et holdingselskab, hvorefter der efter de regler, der er blevet indført med lov nr. 328 af 31. maj 1999, vil blive stillet kapitalkrav til holdingselskabet og koncernen.

Afhændelse af kapitalandele

Såfremt et holdingselskab modvirker en forsvarlig drift af en finansiel virksomhed, har Finanstilsynet forskellige sanktionsmuligheder, herunder muligheden for at ophæve stemmeretten på aktieposten.

Denne sanktion er imidlertid ikke altid tilstrækkelig. For det første kan det være moderselskabets dårlige økonomiske situation - og ikke dets handlinger - der umuliggør en forsvarlig drift af den finansielle virksomhed. Dernæst kan en ophævelse af stemmeretten bevirke, at beslutningsprocessen i den finansielle virksomhed vanskeliggøres, da der så er risiko for, at der ikke er et tilstrækkeligt antal stemmeberettigede til at træffe beslutninger på generalforsamlingen. Som en yderligere sanktionsmulighed foreslås der indført en mulighed for, at Finanstilsynet kan forlange, at holdingselskabet afhænder kapitalandelene i den finansielle virksomhed. Sådanne regler kendes fra andre EU-lande.

Koncerninterne transaktioner

Bestemmelsen om hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om koncerninterne transaktioner er enslydende i alle de finansielle love. Som følge af gennemførelsen af artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe (i det følgende kaldet »forsikringsgruppedirektivet«) ændres bestemmelsen i lov om forsikringsvirksomhed, således at kredsen af de omfattede virksomheder udvides dels med fjernere tilknyttede virksomheder, dels med personer, der er aktionærer. En tilsvarende ændring foretages i fondsmæglerselskabsloven.

Som en yderligere konsekvens af gennemførelsen af forsikringsgruppedirektivet vil der i bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner blive indsat en bestemmelse om, at de finansielle virksomheder en gang årligt skal indberette væsentlige koncerninterne transaktioner til Finanstilsynet.

Såfremt en koncernintern transaktion i dag indgås i strid med reglerne i bekendtgørelsen herom, er sanktionen straf i form af bøde. Med lovforslaget vil transaktionen også skulle ophæves og ydelserne tilbageleveres med forbehold for trediemands eventuelle bedre stiftede rettigheder eller anden umulighed.

Videregivelse af kundeoplysninger

Loven muliggør i dag, at sædvanlige kundeoplysninger kan videregives til andre finansielle virksomheder inden for en koncern, forudsat at modtageren er underlagt en tavshedspligt svarende til fondsmæglerselskabets.

Herudover kan oplysninger videregives, når dette er berettiget. Dette omfatter blandt andet videregivelse, som følger af en lovbestemt pligt, videregivelse til brug for klagesager og civile retssager samt i nogle tilfælde i forbindelse med outsourcing, f.eks. af edb.

Udviklingen inden for den finansielle sektor er gået i retning af, at et stigende antal finansielle virksomheder indgår i koncern med andre finansielle virksomheder med henblik på at skabe konkurrencedygtige enheder. På den baggrund har Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 peget på behovet for et bedre tilsyn med finansielle koncerner.

Med henblik på at styrke muligheden for at styre de samlede risici inden for en koncern foreslås således en udvidelse af adgangen til at videregive kundeoplysninger til finansielle virksomheders moderselskaber. Det er en betingelse, at videregivelsen er nødvendig som et led i styringen af koncernens virksomheder, hvilket ikke omfatter videregivelse til brug for markedsføring eller kunderådgivning, og at videregivelsen ikke vedrører oplysninger om kundens rent private forhold.

Der har endvidere været peget på behovet for at udvide adgangen til at videregive kundeoplysninger som led i at sikre en effektiv drift. Dette indgik i udkastet til ændring af bestemmelsen, som Økonomiministeriet sendte i høring. På baggrund af en afvejning mellem hensynet til at sikre, at kunderne har tillid til, at kundeoplysningerne behandles fortroligt og hensynet til at sikre en effektiv drift af virksomheden, blev det samtidigt foreslået, at denne nye adgang til at videregive oplysninger ikke skulle omfatte følsomme kundeoplysninger eller videregivelse af kundeoplysninger i markedsføringsøjemed.

I de indkomne høringssvar blev der blandt andet rejst en række spørgsmål vedrørende forholdet til de påtænkte ændringer i registerlovgivningen. Dette skal ses i sammenhæng med, at reglerne i de finansielle love suppleres af de generelle databeskyttelsesretlige regler i registerlovgivningen. Justitsministeriet vil i denne folketingssamling fremsætte et lovforslag om behandling af personoplysninger med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (i det følgende benævnt »direktivet om behandling af personoplysninger«). På denne baggrund er det valgt på nuværende tidspunkt alene at foreslå ændringer, som angår styring af koncernrisici. Når der foreligger en afklaring vedrørende Justitsministeriets lovforslag om behandling af personoplysninger, kan der blive tale om at foreslå yderligere ændringer af reglerne i de finansielle love om videregivelse af kundeoplysninger.

Lovforslaget indeholder desuden et ny bestemmelse om, at fondsmæglerselskaberne skal udarbejde offentligt tilgængelige retningslinier om, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives.

Tilsvarende ændringer foreslås gennemført i bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed og realkreditloven.

Regulerede markeder er enten fondsbørser eller autoriserede markedspladser

I Danmark er regulerede markeder enten fondsbørser eller autoriserede markedspladser. Formålet med også at have autoriserede markedspladser er bl.a. at styrke kapitaltilførslen til mindre og mellemstore virksomheder.

Efter den gældende lovgivning kan fondsmæglerselskaber, der opfylder et kapitalkrav på 300.000 euro, placere selskabets ansvarlige kapital i børsnoterede værdipapirer og andele i investeringsforeninger, uden at dette betragtes som handel for egen regning, og selskabet dermed bliver omfattet at et kapitalkrav på 1 mio. euro. Med lovforslaget får disse fondsmæglerselskaber også mulighed for at placere kapitalen i værdipapirer optaget til handel på regulerede markeder. Ændringen er begrundet i et ønske om at sidestille traditionelle fondsbørser og andre regulerede markeder i investeringsservicedirektivets forstand, jf. Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer (i det følgende kaldet »investeringsservicedirektivet«), d.v.s. markeder, hvor der omsættes værdipapirer.

Segregerede konti

Ifølge artikel 10 i investeringsservicedirektivet skal et investeringsselskab træffe fyldestgørende foranstaltninger vedrørende de midler, der tilhører investorer, med henblik på at beskytte disses rettigheder og forhindre, at investeringsselskaber, der ikke er kreditinstitutter, anvender investorernes midler for egen regning.

Lovforslaget medfører, at et fondsmæglerselskab skal indsætte deposita og forskud, som fondsmæglerselskabet modtager fra kunderne, på en konto i et kreditinstitut, hvor indeståendet skal svare til de i fondsmæglerselskabet indbetalte kundemidler. Fondsmæglerselskabet skal internt bogføre kundernes indbetalinger på særskilte kundekonti, hvoraf den enkelte kundes indestående i fondsmæglerselskabet skal fremgå. Fondsmæglerselskaberne skal således udskille betroede midler fra egne midler ved at indsætte disse på en særlig kundekonto.

Bestemmelsen tilsigter at opnå, at indbetalte deposita og forskud fra kunder er individualiseret i en sådan grad, at separatiststilling vil kunne anerkendes i en konkurssituation, i det omfang midlerne faktisk er holdt adskilt fra fondsmæglerselskabets øvrige midler. I de tilfælde, hvor fondsmæglerselskabet ikke har holdt deposita og forskud fra kunder adskilt fra fondsmæglerselskabets øvrige midler, vil spørgsmålet, om hvorvidt kunderne har mistet deres separatiststatus, skulle afgøres ved domstolene.

Kunders marginindskud, som er indbetalt i fondsmæglerselskabet som sikkerhedsstillelse for derivatkontrakter, og som er anvendt som sikkerhedsstillelse hos fondsmæglerselskabets modpart eller indestår hos selskabets modpart med henblik på indgåelse af kontrakter, vil ikke være omfattet af forslagets bestemmelser om adskillelse af kundemidler.

Bestemmende indflydelse

Efter gældende lovgivning må to finansielle virksomheder inden for samme lovområde (eksempelvis to fondsmæglerselskaber) ikke tilsammen udøve bestemmende indflydelse. Tilsvarende regler gælder for ATP og LD. Disse virksomheder kan dog sammen med en finansiel virksomhed fra en anden delsektor udøve bestemmende indflydelse. To virksomheder inden for forskellige områder (eksempelvis et fondsmæglerselskab og et pengeinstitut) må således tilsammen udøve bestemmende indflydelse.

Det er svært at begrunde opretholdelsen af denne retstilstand. Det skyldes bl.a., at det ikke er mere risikabelt for to selskaber inden for samme lovområde, eksempelvis to livsforsikringsselskaber, at udøve bestemmende indflydelse, end det er for to virksomheder inden for forskellige lovområder, eksempelvis LD og en pensionskasse.

Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg uden retskendelse

Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg hos finansielle virksomheder uden retskendelse præciseres i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. En tilsvarende præcisering er allerede gennemført i såvel realkreditloven som lov om værdipapirhandel m.v.

Forslaget har baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte retningslinier for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.

Lov om investeringsforeninger og specialforeninger

Lovforslaget giver adgang for direktører i investeringsforeningers og specialforeningers administrationsselskaber til samtidigt at være direktører i administrationsselskabets eventuelle moderselskab. Adgangen til at være direktør i moderselskabet gælder dog kun, hvis der ikke er koncernsammenhæng til depotselskaber for foreninger, som administreres af adminstrationsselskabet.

For erhvervsudviklingsforeninger er det af afgørende betydning at finde de rette unoterede selskaber at investere i, da risikoen ved investeringer i unoterede selskaber normalt er større end risikoen ved investeringer i noterede selskaber. Det er vanskeligt at finde tilstrækkeligt mange egnede selskaber at investere i. Der er derfor et behov for at kunne overlade denne aktieudvælgelse til andre, som besidder en særlig ekspertise i at udpege unoterede selskaber på et givet marked eller i en given branche. Det foreslås derfor, at erhvervsudviklingsforeninger får mulighed for at investere i unoterede værdipapirer gennem enheder, der udelukkende investerer de modtagne midler i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber.

Høring

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Alfred Berg Kapitalforvaltning Fondsmæglerselskab A/S, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), BI Asset Management Fondsmæglerskab A/S, Dansk Autoriseret Markedsplads A/S, Den Danske Børsmæglerforening, Carnegie Asset Management Fondsmæglerselskab A/S, Dana Invest Fondsmæglerselskab A/S, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Portefølje Fondsmæglerselskab A/S, Dansk Præmieinvest Fondsmæglerselskab A/S, Den Danske Finansanalytikerforening, Den danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Det Økonomiske Råd, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Registertilsynet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, SEB Asset Management Fondsmæglerselskab A/S, Skatteministeriet og Værdipapircentralen.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige samt miljømæssige konsekvenser mv.

Lovforslaget skønnes, sammen med de samtidige foreslåede ændringer i de øvrige finansielle love (lov om bank- og sparekasser mv., lov om realkredit, lov om forsikringsvirksomhed samt lov om værdipapirhandel mv.) at medføre behov for 1 AC-årsværk og 1 kontorfunktionær-årsværk i Finanstilsynet. De samlede udgifter hertil skønnes årligt at være 600.000 kr. Hertil kommer driftsudgifter på 200.000 kr. årligt. De samlede udgifter til Finanstilsynets tilsyn dækkes af selskaber under Finanstilsynets tilsyn. Beløbet vil blive fordelt mellem de enkelte finansielle sektorer efter Finanstilsynet sædvanlige fordelingsnøgle.

Lovforslaget skønnes hverken at have miljømæssige konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Ændringerne forventes at skabe bedre rammer for strukturtilpasning og bidrager derved til øget konkurrence.

Forslaget udgør endnu et skridt i indførelsen af et egentligt tilsyn med holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Første skridt blev taget i foråret 1999, hvor der bl.a. blev indført kapitalkrav til disse holdingselskaber.

Med nærværende lovforslag foreslås bl.a. indført krav til holdingselskabets ledelses egnethed og hæderlighed, svarende til det krav, der stilles til ledelserne i de finansielle virksomheder. Det vurderes, at ledelserne i moderselskaber i de nuværende finansielle koncerner i dag kan opfylde kravet om egnethed og hæderlighed.

Derudover foreslås, at der gives mulighed for under visse omstændigheder, dels at forlange de finansielle virksomheder under holdingselskabet udskilt i en delkoncern dels at forlange, at holdingselskabet afhænder sine kapitalandele i de finansielle virksomheder.

Den foreslåede udvidelse af adgangen til at videregive kundeoplysninger til fondsmæglerselskabets moderselskab vil muliggøre, at moderselskabet i koncernen får det bedst mulige redskab til at vurdere koncernens samlede risici.

Lovforslaget gør det muligt for finansielle virksomheder fra samme sektor tilsammen at udøve bestemmende indflydelse, forudsat at virksomhederne ikke indgår i en koncern eller et administrationsfællesskab. Dette er med til at styrke muligheden for aktivt ejerskab, og dermed muligheden for indflydelse på størrelsen af afkastet af den pågældende investering.

Med forslaget foreslås desuden indført regler, hvorefter fondsmæglerselskaber skal adskille midler modtaget fra kunder fra selskabets egne midler.

Lovforslaget giver adgang for direktører i investeringsforeninger og specialforeningers administrationsselskaber til samtidigt at være direktører i administrationsselskabets eventuelle moderselskab. Derudover foreslås det, at erhvervsudviklingsforeninger får mulighed for at investere i unoterede værdipapirer gennem enheder, der udelukkende investerer de modtagne midler i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber. Begge dele medfører en administrativ lettelse for foreningerne.

Som det fremgår ovenfor, dækkes de samlede udgifter til Finanstilsynets tilsyn af selskaber under Finanstilsynets tilsyn. En merudgift for Finanstilsynet på 800.000 kr. medfører således en tilsvarende stigning i de finansielle virksomheders bidrag til Finanstilsynet.

Det vurderes, at ca. 65 virksomheder vil være omfattet af loven. Et fokuspanel bestående af 22 virksomheder har vurderet lovforslagets administrative konsekvenser.

Ca. 9 pct. forventer, at lovforslaget vil medføre løbende administrative lettelser. Ingen af virksomhederne har været i stand til at tidsfastsætte lettelserne men skønner dog, at der er tale om lettelser af et begrænset omfang.

Ca. 14 pct. af fokuspanelet forventer, at lovforslaget vil medføre omstillingsbyrder. Pr. berørt virksomhed anslås omstillingsbyrden til ca. 8 timer. Den administrative byrde består hovedsageligt i justeringer af forretningsgangene vedrørende kunderelationer.

Ca. 14 pct. af panelet forventer ligeledes, at lovforslaget vil indebære løbende byrder i forbindelse med videregivelse af kundeoplysninger. Pr. berørt virksomhed vurderes de løbende byrder at være ca. 16 timer årligt.

Samlet set vurderes lovforslaget at have begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Investeringsservicedirektivet er gennemført i dansk ret i forbindelse med Børsreform II, jf. lov nr. 1071 og 1072 fra december 1995 med senere ændringer. Det foreslås i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v., at en del af bestemmelsen, der implementerer investeringsservicedirektivets artikel 10, 3. pind, ophæves, jf. § 6, stk. 1, nr. 2 i lov om værdipapirhandel mv. Samtidig foreslås det, at der i lov om fondsmæglerselskaber § 14 a indsættes en bestemmelse, der implementerer artikel 10, 3. pind i investeringsservicedirektivet

Forslaget indeholder en udbygning af reglerne om koncerninterne transaktioner, der er enslydende i de finansielle love. Den foreslåede ændring i reglerne er bl.a. en konsekvens af, at lov om forsikringsvirksomhed ændres i forbindelse med gennemførelse af forsikringsgruppedirektivet.

Lovforslagets ændring af lov om investeringsforeninger og specialforeninger indebærer en redaktionel ændring af gennemførelsen af artikel 5 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv 77/780/EØF og 89/646/EØF om kreditinstitutter, direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF om skadesforsikring, direktiv 79/267/EØF og 92/96/EØF om livsforsikring, direktiv 93/22/EØF om investeringsselskaber og direktiv 85/611/EØF om institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), med henblik på at styrke tilsynet på disse områder(i det følgende kaldet »BCCI-direktivet«).

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindre udgifter (hvis ja, angives omfang)

Negative konsekvenser/mer-udgifter (hvis ja, angives omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ja. Sammen med de samtidigt foreslåede ændringer i de øvrige finansielle love anslås udgiften til kr. 800.000 for Finanstilsynet, som dækkes af bidrag fra den finansielle sektor.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ja. Sammen med de samtidigt foreslåede ændringer i de øvrige finansielle love anslås udgiften til kr. 800.000 for Finanstilsynet som dækkes af bidrag fra den finansielle sektor.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Mindre administrative lettelser.

Mindre administrative byrder.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget gennemfører art. 10, 3. pind i investeringsservicedirektiv samt art. 5 i BCCI-direktivet.

Lovovervågning

Regeringen har iværksat en række initiativer med henblik på at forbedre lovkvaliteten. Bl.a. skal der foretages en grundig vurdering af, om de mål og forudsætninger, der bliver antaget i forbindelse med loves tilblivelse, også holder efterfølgende. På det finansielle område vil følgende lovforslag være omfattet af den mere systematiserede lovovervågning

bank- og sparekasseloven,

realkreditloven,

lov om forsikringsvirksomhed,

fondsmæglerselskabsloven,

værdipapirhandelsloven,

lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt

firmapensionskasseloven.

I betænkning nr. 1376 udgivet af Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000 anbefales det, at der igangsættes et lovudredningsarbejde, der har til formål at udarbejde forslag til en ny lovgivningsstruktur samt overveje mulighederne for regelforenkling. Økonomiministeriet påtænker, at igangsætte et sådan arbejde i slutningen af 1999 med henblik på fremsættelse af lovforslag i folketingssamlingen 2000/2001 samt 2001/2002. Relevante offentlige myndigheder, brancheorganisationer mv. vil blive inddraget i arbejdet.

I forlængelse af dette arbejde vil økonomiministeren give en redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg indeholdende en vurdering af de indhøstede erfaringer med revideringen af de finansielle love, herunder de love, der deltager i lovovervågningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er vigtigt, at den finansielle sektor uanset ejerskabsforhold kan tilpasse sig strukturudviklingen. Dette er en betingelse for, at sektoren kan være konkurrencedygtig også i fremtiden og en begrundelse for, at den finansielle lovgivning ikke bør fastholde unødvendige ejerbarrierer.

Det er samtidigt vigtigt, at de finansielle virksomheder får mulighed for at sikre sig størst muligt afkast af deres investeringer, herunder at forsikringsselskaber og pensionskasser m.v. får bedre mulighed for at sikre deres pensionskunder den bedst mulige forretning af pensionsmidlerne.

Et modgående hensyn mod en fuldstændig ophævelse af reglerne i den finansielle lovgivning om bestemmelse indflydelse er, at de finansielle virksomheder forvalter betroede midler, herunder problemstillinger i forbindelse med en hovedaktionærs hæftelse for selskabet.

Efter gældende lovgivning må to finansielle virksomheder inden for samme lovområde ikke tilsammen udøve bestemmende indflydelse. Tilsvarende regler gælder for ATP og LD. To virksomheder inden for forskellige områder (eksempelvis et pengeinstitut og et forsikringsselskab) må derimod tilsammen udøve bestemmende indflydelse.

Det er svært, at begrunde opretholdelsen af denne retstilstand. Det skyldes bl.a., at det ikke er mere risikabelt for to selskaber inden for samme lovområde, eksempelvis to livsforsikringsselskaber, at udøve bestemmende indflydelse, end det er for to virksomheder inden for forskellige lovområder.

Lovforslaget indebærer en lempelse af de nuværende regler uden at ændre ved det generelle forbud mod at én finansiel virksomhed kan udøve bestemmende indflydelse i en anden ikke-finansiel virksomhed.

Forslaget indebærer, at et fondsmæglerselskab i fællesskab med en eller flere andre virksomheder kan drive alle former for erhvervsvirksomhed, f.eks. industri- eller rederivirksomhed, blot virksomheden ikke drives i fællesskab med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet. Endvidere vil særlovgivning inden for særlige områder kunne begrænse mulighederne for drift af anden virksomhed.

Forslaget indebærer, at den eksisterende adgang til at drive anden virksomhed sammen med finansielle virksomheder, der ikke er fondsmæglerselskaber, men som indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, bortfalder. Skærpelsen er i overensstemmelse med betænkning nr. 1376 om den finansielle sektor efter år 2000, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at virksomheder ikke indgår i en koncern eller et administrationsfællesskab. Fondsmæglerselskaber, der i dag driver anden erhvervsvirksomhed sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, kan forsætte med at drive de pågældende virksomheder, jf. lovforslagets § 6, stk. 4.

Kravet, om at virksomheden skal drives i fællesskab med andre, medfører, at et enkelt fondsmæglerselskab ikke direkte eller indirekte må have en bestemmende indflydelse på virksomheden. Hvorvidt dette krav er opfyldt, vil bero på en konkret vurdering. Der vil ved vurderingen af, om der foreligger bestemmende indflydelse, blive taget udgangspunkt i den praksis, der har udviklet sig ved fortolkningen af det tilsvarende begreb i § 6, stk. 2 i lov om forsikringsvirksomhed.

Den fælles drift kan ikke ske sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, jf. § 23, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, jf. § 37 a, stk. 3 i lov om banker og sparekasser m.v.. Dette indebærer, at de nævnte virksomheder i samme koncern betragtes som ét selskab ved vurderingen af, om der foreligger bestemmende indflydelse. To fondsmæglerselskaber, der indgår i samme koncern, kan således ikke eje hver en tredjedel af f.eks. en industrivirksomhed sammen med en rederivirksomhed, der ikke indgår i koncernen. Der er derimod ikke noget til hinder for, at et fondsmæglerselskab sammen med f.eks. en rederivirksomhed, der er søsterselskab til fondsmæglerselskabet, og et fondsmæglerselskab, der ikke indgår i koncernen, ejer industrivirksomheden. Tilsvarende hindrer lovforslaget ikke, at anden virksomhed kan drives i fællesskab med fondsmæglerselskabets holdingselskab.

En virksomhed, der konsolideres med et fondsmæglerselskab som følge af § 23, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber, jf. § 37 a, stk. 11, eller 12, i lov om banker og sparekasser m.v., betragtes ikke som et koncernselskab i relation til den foreslåede bestemmelse.

Uanset lovforslaget skal et fondsmæglerselskab opfylde lov om fondsmæglerselskabers øvrige regler, herunder ledelsesreglerne i §§ 11-11 e, solvensreglen i § 16, placeringsreglerne i §§ 19, 20, 20 a, 21, 21 a og § 23, stk. 4 om koncerninterne transaktioner.

Der skal som udgangspunkt ikke ske konsolidering i henhold § 23, stk. 1 i lov om fondsmæglerselskaber, jf. § 37 a i lov om banker og sparekasser m.v. af den fælles drevne virksomhed . Det skyldes, at der ikke vil være tale om datterselskaber. Reglerne om pro rata konsolidering af virksomheder, der drives i fællesskab med andre, i § 23, stk. 1 i lov om fondsmæglerselskaber, jf. § 37 a, stk. 11, i lov om banker og sparekasser m.v. finder ikke anvendelse, da bestemmelsen alene vedrører fælles drift af kredit- og finansieringsinstitutter. Det vil derfor som udgangspunkt alene være den direkte investering, der skal solvensdækkes.

Reglerne om engagementsgrænser, besiddelse af kapitalandele, ejendomsinvesteringer, engagementer med modervirksomheder eller koncernvirksomheder, likviditet, regnskabsaflæggelse og tilsynets muligheder for at få oplysninger fra virksomheden finder således ikke anvendelse på den fælles drevne virksomhed eller »koncernen«.

Finanstilsynet kan dog i henhold til § 23, stk. 1 i lov om fondsmæglerselskaber, jf. § 37 a, stk. 12, i lov om banker og sparekasser m.v. beslutte, at disse bestemmelser finder anvendelse.

Der er ikke foreslået en regel om administrationsfællesskaber, da sådanne administrationsfællesskaber ikke kendes for fondsmæglerselskaber.

Bestemmelsen, om at virksomheden skal drives i et andet selskab end fondsmæglerselskabet, skal forstås således, at virksomheden skal drives i et særskilt selskab med begrænset ansvar. Virksomheden kan således ikke drives som et interessentskab eller på anden måde, der medfører, at et fondsmæglerselskab kommer til at hæfte direkte for virksomhedens gæld m.v.

Stk. 8 skal sikre, at et fondsmæglerselskab, der sammen med andre virksomheder driver anden virksomhed, ikke lider økonomiske tab som følge af ændringer i koncern- eller ejerforhold.

Situationen kan for eksempel opstå

- hvis et fondsmæglerselskab, der ejer 25 pct. af en skofabrik, fusionerer med et andet fondsmæglerselskab, der ejer 26 pct. af skotøjsfabrikken, eller

- hvis et holdingselskab, der ejer et fondsmæglerselskab, som ejer 25 pct. af en skotøjsfabrik, køber et forsikringsselskab, der ejer 26 pct. af samme skotøjsfabrik.

I det første tilfælde vil der ske en overtrædelse af § 1, stk. 1 og 2, jf. stk. 4, og i det andet tilfælde en overtrædelse af § 1, stk. 7. Det vil i sådanne situationer være rimeligt, at der gives en frist af afvikling. Bestemmelsen omfatter alle situationer, hvor ændringer i koncern- eller ejerforhold medfører, at § 1, stk. 1 og 2, jf. stk. 4, eller stk. 7 overtrædes.

Til nr. 2

Efter den gældende bestemmelse kan fondsmæglerselskaber omfattet af § 3, stk. 3, placere selskabets ansvarlige kapital i børsnoterede værdipapirer og andele i investeringsforeninger, uden at dette betragtes som handel for egen regning, og selskabet dermed bliver omfattet at det høje kapitalkrav i § 3, stk. 2.

Ændringen medfører, at disse fondsmæglerselskaber udover i de ovennævnte værdipapirer og andele også kan placere kapitalen i værdipapirer optaget til handel på regulerede markeder.

Ændringen er begrundet i et ønske om at sidestille traditionelle fondsbørser og andre regulerede markeder i investeringsservicedirektivets forstand, dvs. markeder, hvor der omsættes værdipapirer.

I Danmark er regulerede markeder enten fondsbørser eller autoriserede markedspladser, jf. værdipapirhandelsloven.

Med vedtagelsen af lov om værdipapirhandel mv. i 1995 blev der mulighed for etablering af autoriserede markedspladser, hvor de lovgivningsmæssige krav vedrørende f.eks. aktiekapitalens størrelse og kravene til prospekter til de selskaber, hvis aktier optages til handel, er lempeligere end for de selskaber, hvis aktier noteres på en fondsbørs. Omsætningen af værdipapirer på autoriserede markedspladser skal overholde en række krav.

Formålet med oprettelsen af sådanne markeder har bl.a. været at styrke kapitaltilførslen til mindre og mellemstore virksomheder.

Den enkelte autoriserede markedsplads afgør selv, hvilke unoterede værdipapirer den ønsker at optage til handel.

Der er på nuværende tidspunkt udstedt tilladelse til een autoriseret markedsplads.

Til nr. 3

Indførelsen af bestemmelsen tilgodeser administrative hensyn. Forslaget skal bl.a. sikre, at Finanstilsynet får oplysning om lukning af repræsentationskontorer.

Til nr. 4

De gældende regler i tilsynslovgivningen foreskriver underretning af tilsynet om og forhåndsgodkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele i virksomheder under tilsyn. Som anført er der ved lov nr. 328 af 31. maj 1999 indført kapitalkrav til holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Dette var første skridt i indførelsen af et egentligt tilsyn med disse holdingselskaber. Som en yderligere foranstaltning foreslås i stk. 9 indført en regel om godkendelse af direkte og indirekte erhvervelse af kvalificerede andele i holdingselskabet.

Af § 9, stk. 1 fremgår, at Finanstilsynet efter nugældende regler skal godkende direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele i fondsmæglerselskabet. Hvis en erhvervelse af en kvalificeret andel i holdingselskabet medfører, at aktionæren får en sådan dominerende indflydelse på holdingselskabet, at aktionæren derved reelt kommer til at besidde en kvalificeret indirekte andel af fondsmæglerselskabet, vil erhvervelsen ikke alene være omfattet af det foreslåede stk. 9, men også af den gældende § 9, stk. 1.

Den foreslåede stk. 9 vil medføre, at der også i de tilfælde, hvor erhvervelsen ikke medfører dominerende indflydelse i holdingselskabet, skal ske forhåndsgodkendelse af og underretning til Finanstilsynet, dog kun for aftaler om erhvervelser indgået efter lovens ikrafttræden.

Såfremt der er tale om en erhvervelse, der både er omfattet af det gældende stk. 1 og af det hermed foreslåede stk. 9, skal der alene indgives én ansøgning til Finanstilsynet.

Til § 10 a

Til nr. 5

Ved etablering af en koncernstruktur, hvori der indgår både finansiel og ikke-finansiel virksomhed, vil det være muligt at undgå, at holdingselskabet kommer under tilsyn og bliver omfattet af reglerne om solvenskrav til de holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder samt reglerne om krav til holdingselskabernes ledelse med hensyn til egnethed og hæderlighed. For at undgå, at koncernstrukturen indrettes med dette formål, foreslås det, at Finanstilsynet skal have hjemmel til at forlange de finansielle virksomheder udskilt i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Finanstilsynet kan kræve en sådan udskillelse både ved etableringen af koncernstrukturen og senere.

Der er særlige risici forbundet med at indgå i en koncern, bl.a. kan økonomiske vanskeligheder i en del af koncernen »smitte« de øvrige koncernselskaber. Det kan endvidere være vanskeligt at føre et effektivt tilsyn med et selskab under tilsyn, der i øvrigt indgår i koncernen, hvilket bl.a. er baggrunden for reglerne om »snævre forbindelser« (§ 5, stk. 7 og 8 i lov om fondsmæglerselskaber). Et krav om udskillelse af de finansielle virksomheder i en delkoncern kan være nødvendigt i sådanne tilfælde. Der kan herved i øvrigt henvises til anbefalingerne i Rapporten fra Committee of Governers of the Central Banks of Member States of the European Economic Community af 28. april 1992, side 12, hvoraf følgende fremgår: »The corporate and management structure of the group must be transparent and enable effective supervision. Supervisors should have the power to achieve a change to unsatisfactory structures, particularly against the risk of contagion, both at the authorization stage and post authorization. In the case of a mixed-activity group supervisors should be able to insist that it be structured in such a way that is financial activities are managed through a self-contained financial sub-group.«

Hvornår udskillelse af de finansielle virksomheder er påkrævet, må vurderes i hvert enkelt tilfælde. I denne vurdering skal der ses på, hvorvidt koncernen er struktureret således, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravene, eller holdingselskabets ledelse ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, eller koncernstrukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

Ved udskillelsen opnås, at de finansielle virksomheders nye moderselskab som nævnt bliver et holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Dette nye holdingselskab vil dermed blive omfattet af reglerne om solvenskrav m.v.

Til § 10 b

Når der skal gives tilladelse til en virksomhed under tilsyn, stilles der dels kapitalkrav, dels krav til ledelsens - dvs. medlemmerne af bestyrelsen og direktionen - egnethed og hæderlighed.

Ved lov nr. 328 af 31. maj 1999 blev der, som første skridt mod indførelsen af et egentligt tilsyn med holdingselskaber, indført kapitalkrav til holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Som et yderligere led i indførelsen af et sådant tilsyn foreslås nu, at holdingselskabets ledelse skal opfylde samme krav til egnethed og hæderlighed som ledelserne i de finansielle virksomheder, herunder at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i holdingselskabet skal besidde tilstrækkelig erfaring og indsigt til, at de kan varetage den overordnede ledelse og overvåge de forskelligartede virksomheders risici.

Efter de gældende regler kan Finanstilsynet tilbagekalde et selskabs tilladelse til at drive fondsmæglervirksomhed, såfremt fondsmæglerselskabet ikke opfylder det gældende solvenskrav, eller ledelsen ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. ovenfor.

I forlængelse heraf foreslås der indført en regel om, at Finanstilsynet skal kunne forlange, at et moderselskab afhænder kapitalandelene i et fondsmæglerselskab, hvis moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i § 23, jf. bank- og sparekasselovens §§ 37 a og 37 b eller, hvis ledelsen i moderselskabet ikke opfylder kravene til egnethed eller hæderlighed. I den oven for nævnte rapport fra Committee of Governors of the Central Banks of the Member States of the European Economic Community anføres følgende herom (side 12): »The parent company of a financial conglomerat or of the financial sub-group within a mixed-activity group should be a source of strength to the group, both qualitatively and quantitatively; if it is unable or unwilling to discharge this role, supervisors should have the power to require disinvestment by a parent company of its investment in supervised subsidiaries.«

Som nr. 3 foreslås, at en afhændelse af kapitalandelene kan kræves, såfremt moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet. Begrebet »modvirker forsvarlig drift« kendes tillige fra § 10, hvorefter Finanstilsynet kan ophæve kapitalejeres stemmeret, hvis de modvirker en forsvarlig drift. Der henvises i øvrigt til professor Erik Werlauff's redegørelse om Finanstilsynets indgrebsmuligheder (Finanstilsynets årsberetning 1998), hvori spørgsmålet om »modvirkning af forsvarlig drift« behandles.

I redegørelsen beskrives endvidere, at forvaltningsrettens almindelige proportionalitetsprincip finder anvendelse. Der skal være forholdsmæssighed (proportionalitet) mellem det tilsigtede mål og det anvendte middel. Der må ikke anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis det er tilstrækkeligt at anvende mindre indgribende midler. Dette indebærer, at Finanstilsynet indgreb ikke må være videregående, end formålet kræver.

Den foreslåede § 10 b finder alene anvendelse på moderselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Andre holdingselskaber kan bringes ind under reglen i de tilfælde, hvor den foreslåede § 10 a bringes i anvendelse.

Til nr. 6

Bestemmelsen om sikring af kundemidler, der implementerer artikel 10, 3. pind, i investeringsservicedirektivet, foreslås indsat i lov om fondsmæglerselskaber. Forslaget skal ses i sammenhæng med, at en del af § 6, stk. 1, nr. 2 i lov om værdipapirhandel m.v., samtidigt foreslås ophævet. Baggrunden er, at bestemmelsen i artikel 10, 3. pind, ikke omfatter kreditinstitutter. Der henvises til bemærkningerne til det samtidigt fremsatte forslag til ændring af lov om værdipapirhandel m.v.

Den foreslåede bestemmelse omhandler sikring af midler, som kunder har indbetalt til et fondsmæglerselskab. Ifølge artikel 10, 3. pind, i investeringsservicedirektivet skal et investeringsselskab træffe fyldestgørende foranstaltninger vedrørende de midler, der tilhører investorer med henblik på at beskytte disses rettigheder og forhindre, at investeringsselskaber, der ikke er kreditinstitutter, anvender investorernes midler for egen regning.

Ifølge det foreslåede stk. 1 skal et fondsmæglerselskab uden ophold indsætte deposita og forskud, som fondsmæglerselskabet modtager fra kunderne, på en konto i et kreditinstitut, hvor indeståendet skal svare til de i fondsmæglerselskabet indbetalte kundemidler. Forskud omfatter kundemidler, som fondsmæglerselskaber, der ikke må udføre ordrer uden at have modtaget forudbetalinger fra kunder, har modtaget. Deposita omfatter øvrige midler, som fondsmæglerselskaber har modtaget fra kunder, med henblik på senere placering i værdipapirer.

Fondsmæglerselskabet skal efter stk. 2 internt bogføre kundernes indbetalinger på særskilte kundekonti, hvoraf den enkelte kundes indestående i fondsmæglerselskabet skal fremgå. Fondsmæglerselskaberne skal således udskille betroede midler fra egne midler ved at indsætte disse på en særlig kundekonto.

Forslaget indebærer, at krav på indbetalte deposita og forskud fra kunder i en konkurssituation, i det omfang midlerne faktisk er holdt adskilt fra fondsmæglerselskabets egne midler, således vil være et separatistkrav jf. konkursloven § 82.

I de tilfælde hvor fondsmæglerselskabet ikke har holdt deposita og forskud fra kunder adskilt fra fondsmæglerselskabet egne midler, vil spørgsmålet om, hvorvidt kunderne har mistet deres separatiststatus, skulle afgøres ved domstolene.

Fondsmæglerselskaber kan endvidere modtage marginindbetalinger fra kunder i forbindelse med formidling af derivater for kunder.

Som altovervejende hovedregel formidles derivatkontrakter ved, at der indgås en kontrakt(aftale) mellem kunden og fondsmæglerselskabet. Herved bliver fondsmæglerselskabet aftalepart i forhold til kunden. Eventuel marginstillelse indbetales af kunden til fondsmæglerselskabet. Den af kunden indbetalte margin vil almindeligvis blive videregivet til fondsmæglerselskabets modpart, ofte en udenlandsk broker, hos hvem fondsmæglerselskabet afdækker den med kunden indgåede kontrakt (aftale). Der kan dels være tale om margin for allerede indgåede kontrakter dels beløb, som kunder ønsker skal indestå hos fondsmæglerselskabets modpart med henblik på, at fondsmæglerselskabet med kort varsel kan indgå derivatkontrakter med kunder, hvorefter kontrakterne straks herefter afdækkes hos selskabets modpart.

Kunders marginindskud, der er indbetalt i fondsmæglerselskabet som sikkerhedsstillelse for derivatkontrakter, eller indestår hos selskabets modpart med henblik på indgåelse af kontrakter, vil ikke være omfattet af forslagets bestemmelser om adskillelse af kundemidler.

Det følger af værdipapirhandelslovens regler om god forretningsskik for værdipapirhandlere, at en værdipapirhandler skal meddele de for kunden relevante oplysninger i sine kontrakter jf. § 5, stk. 3, nr. 2. Fondsmæglerselskabet skal derfor i sine kundekontrakter oplyse sine kunder om, at disse midler ikke er omfattet af forslagets regler om adskillelse og sikring af kundemidler.

I medfør af det foreslåede stk. 3 fastsætter Finanstilsynet regler om bogføring af kundernes indbetalinger. Finanstilsynet kan i medfør af den gældende § 23, stk. 3 fastsætte regler om revision i fondsmæglerselskaber. Dermed kan Finanstilsynet fastsætte yderligere krav om revision af bogføring af kundernes indbetalinger.

Til nr. 7

Forslaget er fremsat med henblik på en ændring af fondsmæglerselskabernes regnskabsregler, således at et eventuelt skatteaktiv skal indregnes i regnskabet. Dette vil svare til de regnskabsregler, der gælder eller vil blive gældende for andre finansielle virksomheder under tilsyn.

Et skatteaktiv opstår typisk, hvis et selskab har haft negativ skattepligtig indkomst. Aktivet består i den skattemæssige fordel, som selskabet har i kraft af, at den negative skattepligtige indkomst efter regler i skattelovgivningen kan bringes til modregning i fremtidig skattepligtig indkomst. Muligheden for at modregne et skatteaktiv afspejler selskabets økonomiske situation som en igangværende virksomhed. Tidligere har det ud fra forsigtighedshensyn ikke været praksis at indregne et skatteaktiv i regnskabet, medmindre det kunne rummes i en udskudt skatteforpligtelse. Når et skatteaktiv indregnes i regnskabet, vil det alt andet lige forbedre selskabets solvensprocent.

Efter lovens gældende regler fratrækkes immaterielle aktiver ved opgørelsen af den kapital (den ansvarlige kapital), der anvendes ved opgørelsen af et fondsmæglerselskabs solvensprocent. Baggrunden for denne regel er, at immaterielle aktiver ofte mister deres værdi, hvis fondsmæglerselskabet kommer i økonomiske vanskeligheder. Tilsvarende kan det siges om skatteaktiver, at de kun har værdi, hvis fondsmæglerselskabet realiserer en positiv skattepligtig indkomst i fremtiden, hvori det opsparede skattemæssige underskud kan modregnes. Hvis fondsmæglerselskabet kommer i økonomiske vanskeligheder og ikke realiserer overskud, mister skatteaktivet sin værdi. På den baggrund foreslås, at skatteaktiver - i lighed med immaterielle aktiver - vil skulle fratrækkes ved opgørelse af et fondsmæglerselskabs ansvarlige kapital, når selskaberne skal indregne skatteaktivet i deres regnskab.

Til nr. 8

De gældende regler i stk. 3 giver adgang til at fastsætte særlige regler om regnskab, revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.

Ved lov nr. 328 af 31. maj 1999 blev der, som første skridt mod indførelsen af et egentligt tilsyn med holdingselskaber, indført kapitalkrav til holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.

Som en konsekvens heraf foreslås stk. 3 ændret således, at der indføres hjemmel til at fastsætte tilsvarende regler for fondsmæglerselskabernes moderselskaber.

Til nr. 9

Kredsen af de omfattede virksomheder udvides dels med fjernere tilknyttede virksomheder dels med personer, der er aktionærer.

Bestemmelsen i § 23, stk. 4 om hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om koncerninterne transaktioner er enslydende i alle de finansielle love. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den tilsvarende bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed ændres i forbindelse med gennemførelsen af artikel 8 i forsikringsgruppedirektivet.

Som en yderligere konsekvens af gennemførelsen af forsikringsgruppedirektivet vil der i bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner blive indsat en bestemmelse om, at de finansielle virksomheder en gang årligt skal indberette væsentlige koncerninterne transaktioner til Finanstilsynet.

Til nr. 10

Når finansielle virksomheder indgår i en koncern, er der ved koncerninterne transaktioner risiko for, at der indirekte overføres midler mellem selskaberne, hvis der fastsættes en pris eller vilkår, der ikke er markedsmæssige.

Til imødegåelse heraf har Finanstilsynet i medfør af stk. 1 udstedt bekendtgørelse nr. 189 af 24. marts 1998 om koncerninterne transaktioner. Derudover er der i den finansielle lovgivning særlige bestemmelser om visse typer af koncerninterne transaktioner.

Såfremt en transaktion i dag indgås i strid med reglerne i den nævnte bekendtgørelse, er sanktionen straf i form af bøde.

Som yderligere sanktion foreslås det i stk. 5, at transaktionen skal ophæves, og ydelserne tilbageleveres med forbehold for tredjemands eventuelle bedre stiftede rettigheder eller anden umulighed. Er der således eksempelvis tale om en aftale om salg af et aktiv i strid med bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, og bliver aktivet af fondsmæglerselskabets medkontrahent derefter videresolgt til en tredjemand, som efter dansk rets almindelige regler om eksstinktion af rettigheder har erhvervet ret til aktivet, kan tilbagelevering ikke finde sted.

Udgangspunktet for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt en transaktion er indgået i strid med reglerne i bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, vil være den erklæring, selskabets revisorer afgiver herom i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet, jf. § 4, stk. 5, i bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner.

Da der er tale om tilbagelevering, vil alene transaktioner vedrørende ydelser, der rent faktisk kan tilbageleveres, skulle ophæves i medfør af bestemmelsen. Er der indgået en aftale i strid med bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner om eksempelvis en arbejdsydelse, kan en sådan ikke tilbageleveres.

Kan ydelserne ikke tilbageleveres, vil fondsmæglerselskabet eventuelt kunne få et økonomisk tab erstattet efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Består ydelsen i, at fondsmæglerselskabet skal stille sikkerhed, skal en sådan sikkerhedsstillelse ophøre, medmindre sikkerhedsstillelsen er afgivet over for en medkontrahent i god tro.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 5 er baseret på princippet i aktieselskabslovens § 115, stk. 3-4 om lån og sikkerhedsstillelse i strid med § 115, stk. 1 (ulovlige aktionærlån) og finder alene anvendelse på transaktioner indgået efter lovens ikrafttræden.

En ophævelse af en koncernintern transaktion vil også skulle finde sted i tilfælde, hvor fondsmæglerselskabets medkontrahent ikke har vilje eller evne til at udligne forskellen mellem markedsvilkår og den koncerninterne transaktions vilkår. Som eksempel kan nævnes et fondsmæglerselskabs salg af en fast ejendom til et koncernforbundet selskab til en pris, der ligger under markedsværdien.

Til nr. 11

Forslaget medfører, at henvisningen til § 49, stk. 2 og stk. 3, 1. punktum i lov om banker og sparekasser m.v., udgår, da en tilsvarende bestemmelse er indsat i forslaget som en ny § 31, stk. 3.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 som erstatter henvisningen i § 31, stk. 2 til lov om banker og sparekasser m.v. § 49, stk. 2 og stk. 3, 1. punktum.

I det nye stk. 3 er det præciseret, at Finanstilsynet uden retskendelse har adgang til et fondsmæglerselskabs lokaler, herunder de lokaler hvorfra der udøves filialvirksomhed. Denne præcisering er i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. En tilsvarende præcisering er allerede gennemført i såvel realkreditloven som lov om værdipapirhandel m.v.

Forslaget har baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte retningslinier for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.

Der er som udgangspunkt ikke tale om adgang for Finanstilsynet til private boliger men udelukkende forretningslokaler. I ganske få tilfælde er det pågældende selskab dog af så ringe størrelse, at dets forretningslokaler befinder sig i et privat hjem. Adgangen til forretningslokalet skal være nødvendig for, at Finanstilsynet kan udøve den virksomhed, som loven iøvrigt pålægger tilsynet, nemlig at føre tilsyn med selskabernes overholdelse af tilsynslovgivningen. Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspektionsbesøg.

Finanstilsynet foretager ordinære inspektionsbesøg i alle fondsmæglerselskaber med jævne mellemrum. Disse stedlige undersøgelser følger en fast procedure og vil bl.a. indebære gennemgang af specielle områder af relevans for tilsynets vurdering af det pågældende selskab. Finanstilsynet kan dog også foretage ekstraordinære inspektioner, hvor der kræves umiddelbar handling fra Finanstilsynets side.

Hvis et selskab undtagelsesvist skulle modarbejde et inspektionsbesøg i disse situationer, er der ikke fundet baggrund for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets adgang til uden retskendelse at foretage inspektioner i fondsmæglerselskaberne. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. tvangsbøder.

Finanstilsynet kan ifølge det gældende stk. 3 indhente oplysninger samt foretage inspektionsbesøg hos fondsmæglerselskabets moder- og søsterselskaber samt virksomheder, som fondsmæglerselskabet har særlig tilknytning til (associerede virksomheder). Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe sig indseende med transaktioner inden for en finansiel koncern, som måtte være af betydning for fondsmæglerselskabets soliditet og investorernes sikkerhed.

I forslagets stk. 4 er det præciseret, at Finanstilsynet uden retskendelse kan få adgang til disse virksomheder. For så vidt angår forholdet til Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed henvises til bemærkningerne ovenfor.

Opregningen af de virksomheder, som Finanstilsynet uden retskendelse har adgang til, er udtømmende. De ikke-finansielle holdingselskaber, som i medfør af lov nr. 328 af 31. maj 1999 blev underlagt kapitalkrav, vil i egenskab af modervirksomheder også være omfattet af bestemmelsen.

For så vidt angår baggrunden for præcisering af bestemmelsen og de forudsætninger, hvorunder denne skal administreres, henvises til bemærkningerne til forslagets § 31, stk. 3, jf. ovenfor.

Til nr. 12

Forslaget er en konsekvens af, at retsplejelovens § 21 om kommissionsdomstole og § 21 a om undersøgelsesretter er ophævet og erstattet af lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner. Bestemmelsen indebærer, at der kan videregives fortrolige oplysninger til en undersøgelseskommission nedsat i medfør af lov om undersøgelseskommissioner.

Til nr. 13

På baggrund af anbefalinger fra udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 foreslås, at reglerne om de finansielle virksomheders adgang til at videregive oplysninger ændres. Reglerne suppleres af de generelle databeskyttelsesretlige regler. Hvor et forhold er reguleret af begge regelsæt, finder de i lov om fondsmæglerselskaber fastsatte regler anvendelse.

Det samme vil gælde i forhold til de regler om behandling af personoplysninger, der fastsættes i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (i det følgende benævnt »direktivet om behandling af personoplysninger«).

Forslagets stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 36, stk. 2, 1. pkt. Personkredsen og de beskyttede oplysninger er de samme som i den gældende § 36, stk. 2. Det er således både oplysninger om kunder, såvel som fondsmæglerselskabets forretningshemmeligheder, der er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at medlemmer af ledelsen m.v. i visse moder- og holdingselskaber pålægges tavshedspligt svarende til, hvad der gælder i deres finansielle dattervirksomheder. Ligestillet hermed er uanset betegnelse alle, der varetager tilsvarende opgaver. De øgede krav til de pågældende moder- og holdingselskaber i form af blandt andet solvenskrav og krav om opgørelse af store engagementer på koncernbasis medfører, at personer i de pågældende moder- og holdingselskaber i stigende omfang bliver bekendt med oplysninger, der hidrører fra finansielle virksomheder undergivet tavshedspligt. Den i stk. 3 foreslåede adgang til at videregive oplysninger til brug for koncernstyring til visse moder- og holdingselskaber vil yderligere øge mængden af oplysninger, der kan videregives til moder- og holdingselskaber. Forslaget er en naturlig konsekvens af denne udvikling.

Det vil stadig være tilladt at videregive oplysninger, når videregivelsen ikke kan anses som uberettiget. Efter praksis anses det for eksempel ikke som uberettiget at videregive oplysninger, hvor pligten hertil følger af lovgivning. Det anses endvidere ikke som uberettiget at videregive oplysninger i forbindelse med et fondsmæglerselskabs eventuelle fusion eller sammenlægning med et andet fondsmæglerselskab i det omfang, det er nødvendigt for, at det overtagende fondsmæglerselskab kan vurdere boniteten af kunderne i det andet fondsmæglerselskab. Ved civile retssager anses det normalt ikke som uberettiget at videregive oplysninger, der er nødvendige for, at fondsmæglerselskabet kan varetage sine retlige interesser. Videregivelse til advokat, revisor eller edb-servicebureau vil efter omstændighederne ikke anses som uberettiget. Når kunden har givet sit samtykke til offentliggørelse af en oplysning er der ikke længere nogen beskyttelsesinteresse, og fondsmæglerselskabets videregivelse af oplysningerne vil derfor ikke anses som uberettiget.

Det følger af god administrativ praksis for fondsmæglerselskaber, at selskabet skal have forretningsgange, hvorefter det påses, at oplysningerne ikke er frit tilgængelige for alle medarbejdere i instituttet. Det er kun medarbejdere, der har et arbejdsmæssigt behov herfor, som må få kendskab til oplysningerne. Dette vil blandt andet afhænge af fondsmæglerselskabets størrelse og organisation.

Forslagets stk. 2 er en videreførelse af den adgang til at videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold inden for koncerner som ved forslagets fremsættelse findes i lov om fondsmæglerselskaber § 36, stk. 2, 3. pkt.

Videregivelse kan kun ske, såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet. Videregivelse kan for eksempel være erhvervsmæssigt begrundet, hvor videregivelsen medfører en administrativ eller økonomisk besparelse, for eksempel fordi ensartede serviceopgaver samles i en af de finansielle virksomheder i koncernen.

En følge af kravet om erhvervsmæssig begrundelse er, at der ikke må videregives mere personlige oplysninger end nødvendigt for at tilgodese den erhvervsmæssige interesse i videregivelsen.

Sædvanlige kundeoplysninger omfatter stamoplysninger (kontohavers navn, adresse, stilling m.v.) samt oplysninger af økonomisk art (kontienes art, antal og størrelse) ifølge bemærkningerne til den hidtil gældende bestemmelse.

Efter praksis er blandt andre følgende oplysninger anset som omfattet af begrebet stamoplysninger: navn, stilling, cpr.nr., telefon- og telefaxnummer, SE-nummer, konstrueret kundenummer, virksomhedsform, virksomhedsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, koncernrelationer (moder-/datterselskaber), servicerelationer samt kundens ønske om totalrådgivning.

Følgende oplysninger er blandt andre anset for at være omfattet af begrebet oplysninger af økonomisk art: Produktinformationer (oplysninger om, hvilke typer af produkter kunden har samt konto- og depotnumre), indestående på konti og i depoter, opkrævningsform, betalingssted og administration, størrelse og forfaldstid på udlån og indlån i koncernen, skatteindberetningskoder, branchekoder og landekoder. Der er ikke tale om en udtømmende gengivelse af praksis.

Det vil ikke efter dette stykke være tilladt at videregive oplysninger om rent private forhold, jf. nedenfor vedrørende forslagets stk. 3, eller andre oplysninger, der ikke er sædvanlige kundeoplysninger.

Der kan kun videregives oplysninger til de i forslaget nævnte selskaber. Ved forslagets fremsættelse omfattes pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber.

Forslagets stk. 3 indebærer en udvidelse af adgangen til at videregive fortrolige oplysninger. Efter gældende lov må alene sædvanlige oplysninger om kundeforhold videregives til koncernforbundne selskaber, for hvilke der lovmæssigt er fastsat tavshedspligt.

Det foreslås i stk. 3, at alle oplysninger, der ikke vedrører rent private forhold, kan videregives til fondsmæglerselskabets moderselskab, såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 b, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. til brug for styring af den koncern, fondsmæglerselskabet indgår i.

Ved finansielle virksomheder forstås i overensstemmelse med § 23, stk. 1, jf. 37 b, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. forsikringsselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, virksomheder, der driver accessorisk virksomhed til de nævnte, samt finansieringsinstitutter som defineret i Rådets andet direktiv 89/646/EØF af 15. december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændring af direktiv 77/780/EØF (2. bankharmoniseringsdirektiv) artikel 1, nr. 6. Finansielle holdingselskaber, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 a, stk. 4, i lov om banker og sparekasser m.v. og moderselskaber, jf. § 37 b, stk. 1, i lov om banker og sparekasser m.v. er omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter.

Efter stk. 3 kan blandt andet oplysninger om privatpersoners indtægter og formueforhold, restancer, risikoklassifikationer og hensættelser m.v. videregives. Disse oplysninger kan ikke videregives efter stk. 2.

Oplysninger, der vedrører rent private forhold, omfatter blandt andet oplysninger om væsentlige sociale problemer, separations- og skilsmissebegæringer, familiestridigheder, adoptionsforhold, strafbare forhold, oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsforhold og seksuelle forhold m.v. Disse oplysninger kan ikke videregives.

Videregivelsen skal ske til brug for styring af den koncern, fondsmæglerselskabet indgår i. Der skabes hermed mulighed for, at moderselskabet i en koncern får det bedst mulige redskab til vurdering af koncernens samlede risici. Det er endvidere en betingelse for videregivelsen, at det modtagende selskab faktisk er den virksomhed, der foretager styringen af den pågældende koncern.

Bestemmelsen omfatter blandt andet oplysninger, som videregives i henhold til § 23, stk. 1, jf. § 37 a, stk. 9 og § 37 b i lov om banker og sparekasser m.v.

Koncernstyring omfatter hverken markedsføring eller rådgivning. Der kan derfor ikke videregives oplysninger til varetagelse af disse formål, og oplysninger, der er videregivet til de nævnte selskaber, kan ikke anvendes til disse formål.

Forslagets stk. 4 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 36, stk. 2, 4. og 5. pkt. i lov om fondsmæglerselskaber.

Ved samtykke forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved kunden indvilger i, at oplysninger om kunden videregives.

Der gælder ikke noget formkrav til samtykket, som derfor kan afgives såvel skriftligt, herunder digitalt, som mundtligt.

Samtykket skal være specifikt, hvilket indebærer, at det af samtykket klart skal fremgå, hvilke oplysninger, der videregives, hvilke formål videregivelsen tjener, samt hvem modtageren af oplysningerne er.

Det er desuden et krav, at kunden er informeret om samtykkets indhold. Herved forstås, at fondsmæglerselskabet skal sikre sig, at kunden har tilstrækkelig information til fuldt ud at forstå samtykkets omfang. Det påhviler fondsmæglerselselskabet at løfte bevisbyrden for, at der foreligger et samtykke som krævet efter bestemmelsen.

Samtykket skal være udtrykkeligt. Et stiltiende samtykke er derfor ikke tilstrækkeligt.

Efter forslagets stk. 5, 1. pkt., skal fondsmæglerselskabet påse, at de personer, der modtager fortrolige kundeoplysninger, har kendskab til, at de er omfattet af tavshedspligt. Dette kan eventuelt ske ved, at den modtagende virksomhed forpligter sig til at informere sine medarbejdere, hvorefter fondsmæglerselskabet ikke selv behøver at informere den enkelte medarbejder. Såfremt den modtagende virksomhed er en finansiel virksomhed, hvor de ansatte i forvejen er underlagt en lovfastsat særlig tavshedspligt, kan det afgivende fondsmæglerselskab forudsætte, at de ansatte er bekendt med tavshedspligten.

Det påhviler fondsmæglerselskabet at fastsætte retningslinier for, hvilke oplysninger, der kan videregives efter forslagets stk. 6. Disse retningslinier skal være offentligt tilgængelige. Formålet med reglen er at give kunderne mulighed for at fravælge et selskab, der videregiver flere oplysninger, end kunden ønsker.

Retningslinierne skal angive hvilke typer af kundeoplysninger, der videregives til hvilke typer af virksomheder. Det behøver ikke at være en detaljeret opremsning af alle oplysninger, men retningslinierne skal give kunderne et tilstrækkeligt præcist indtryk af hvor personlige oplysninger, der videregives. Retningslinierne behøver ikke at blive udleveret til alle kunder, men de skal være tilgængelige for alle kunder. Dette vil eksempelvis være tilfældet, såfremt retningslinierne fremgår af en brochure, der kan udleveres til interesserede kunder.

Til nr. 14

Forslaget medfører, at overtrædelse af § 1, stk. 7, straffes med bøde eller hæfte for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

Til nr. 15

Forslaget er en videreførelse af straffebestemmelsen i § 93, stk. 1, 2. pkt. i lov om værdipapirhandel m.v., som omfatter sanktionen for overtrædelse af § 6, stk. 1, nr. 2 om opbevaring af kundemidler.

Der foreslås bødestraf for ikke at overholde tavshedspligten efter forslagets § 35 a. Det foreslås endvidere at strafbelægge uberettiget udnyttelse af de fortrolige oplysninger. Som efter den gældende § 36, stk. 2, er det således belagt med straf både at overtræde tavshedspligt og uberettiget at udnytte fortrolige oplysninger.

Til § 2

Til nr. 1

I dag kan en direktør i en forenings administrationsselskab med enkelte undtagelser ikke deltage i ledelsen eller driften af anden erhvervsvirksomhed, jf. den gældende lovs § 19, stk. 1.

Med forslaget gives der mulighed for, at en direktør i en forenings administrationsselskab samtidig kan være direktør i administrationsselskabets moderselskab, hvis moderselskabets aktiviteter udelukkende eller hovedsageligt består i at være moderselskab for finansielle virksomheder, og hvis moderselskabet ikke står i koncernforbindelse eller har anden snæver forbindelse med et pengeinstitut, som er depotselskab for en eller flere foreninger, som administreres af administrationsselskabet.

Grunden, til at moderselskabet ikke må have koncernforbindelse eller anden snæver forbindelse med et pengeinstitut, som er depotselskab for en eller flere foreninger, som administreres af administrationsselskabet, er, at depotselskabet har en række kontrolfunktioner over for en forening, som forudsætter uafhængighed mellem foreningen og depotselskabet.

Forslaget medfører ligestilling mellem direktører i forsikringsselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og administrationsselskaber med hensyn til også at kunne være direktør i et moderselskab, som har dattervirksomheder, der driver forskellig form for finansiel virksomhed. Forslaget indebærer ikke, at en direktør i et administrationsselskab samtidig kan være direktør i et forsikringsselskab, pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab i koncernen.

Til nr. 2

Både § 41 og § 78 i den gældende lov indeholder bestemmelser om foreningernes og revisorernes meddelelsespligt til Finanstilsynet om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte virksomhed. For at skabe større klarhed omkring denne meddelelsespligt foreslås det at ophæve den ene bestemmelse.

Det er valgt at bevare bestemmelsen i § 41, som systematisk hører hjemme i regnskabskapitlet. Da det er formuleringen af § 78, der svarer til formuleringen af de tilsvarende bestemmelser i de øvrige finansielle tilsynslove, foreslås § 41 ændret i overenstemmelse hermed.

Til nr. 3

For erhvervsudviklingsforeninger er det af afgørende betydning at finde de rette unoterede selskaber at investere i, da risikoen ved investeringer i unoterede selskaber normalt er større end risikoen ved investeringer i noterede selskaber. Det er vanskeligt at finde tilstrækkeligt mange egnede selskaber at investere i. Der er derfor et behov for at kunne overlade denne aktieudvælgelse til andre, som besidder en særlig ekspertise i at udpege unoterede selskaber på et givet marked eller i en given branche. Hertil kommer, at omkostningerne ved udvælgelsen af unoterede aktier og anparter er høj, hvorfor der er et behov for at nedbringe omkostningerne ved at dele dem med andre investorer.

Det foreslås derfor, at erhvervsudviklingsforeninger får mulighed for at investere i unoterede værdipapirer gennem enheder, der udelukkende investerer de modtagne midler i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber.

Sådanne enheder er oprettet med henblik på at opkøbe og eje en portefølje af unoterede værdipapirer. Enhederne kan være organiseret som interessentskaber, kommanditselskaber eller tilsvarende udenlandske »limited partnerships«. Andele i enheden tilbydes professionelle investorer, som ønsker at investere i unoterede selskaber. Sædvanligvis er det bestemt, at enheden nedlægges efter et antal år, hvorefter porteføljen sælges, og formuen udloddes til deltagerne.

Det foreslås, at erhvervsudviklingsforeninger får mulighed for at investere i sådanne enheder uden mængdemæssige begrænsninger.

Erhvervsudviklingsforeningen skal så vidt muligt stilles, som om den havde erhvervet de pågældende værdipapirer direkte. Det er derfor en betingelse, at enheden overholder risikospredningsreglen om, at højst 10 pct. af enhedens formue på investeringstidspunktet kan investeres i aktier eller anparter udstedt af det samme selskab. Enheden må udelukkende investere investorernes midler i unoterede aktier eller anparter samt i noterede værdipapirer og likvide midler i accesorisk omfang. Enheden må ikke yde eller optage lån eller benytte finansielle instrumenter. Enheden skal endvidere overholde bestemmelsen om, at den ikke må eje aktier og anparter i et enkelt selskab i et sådant omfang, at besiddelsen giver mulighed for at udøve en betydelig indflydelse på aktie- eller anpartsselskabet. Disse forhold skal fremgå af enhedens vedtægter eller kontraktsgrundlag.

Til nr. 4

I det nye 2. pkt. er det præciseret, at Finanstilsynet uden retskendelse har adgang til en forenings lokaler. Denne præcisering er i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. En tilsvarende præcisering er allerede gennemført i såvel realkreditloven som lov om værdipapirhandel m.v.

Forslaget har baggrund i den redegørelse som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte retningslinier for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.

Der er ikke tale om adgang for Finanstilsynet til private boliger men udelukkende forretningslokaler. Adgangen til forretningslokalet skal være nødvendig for, at Finanstilsynet kan udøve den virksomhed, som loven iøvrigt pålægger tilsynet, nemlig at føre tilsyn med foreningernes overholdelse af tilsynslovgivningen. Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor en investeringsforening måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspektionsbesøg.

Finanstilsynet foretager ordinære inspektionsbesøg i alle investeringsforeninger med jævne mellemrum. Disse stedlige undersøgelser følger en fast procedure og vil bl.a. indebære gennemgang af specielle områder af relevans for tilsynets vurdering af den pågældende investeringsforening. Finanstilsynet kan dog også foretage ekstraordinære inspektioner, hvor der kræves umiddelbar handling fra Finanstilsynets side.

Hvis en forening undtagelsesvist skulle modarbejde et inspektionsbesøg i disse situationer, er der ikke fundet baggrund for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets adgang til uden retskendelse at foretage inspektioner. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. tvangsbøder.

Tilsvarende er det nødvendigt, at Finanstilsynet får adgang til en forenings depotselskabs og eventuelle administrationsselskabs lokaler. Grunden hertil er, at samtlige aktiver i en forening opbevares hos depotselskabet. Såfremt en forening har et administrationsselskab, foregår alle administrative funktioner hos dette.

Til nr. 5

Forslaget er en konsekvens af, at retsplejelovens § 21 om kommissionsdomstole og § 21 a om undersøgelsesretter er ophævet og erstattet af lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner. Bestemmelsen indebærer, at der kan videregives fortrolige oplysninger til en undersøgelseskommission nedsat i medfør af lov om undersøgelseskommissioner.

Til nr. 6

Se bemærkninger til nærværende lovforslags § 2, nr. 2.

Til § 3

Til nr. 1

Ændringen er en konsekvensrettelse.

Til §§ 4 og 5

Til nr. 1

Forslaget er en konsekvens af, at retsplejelovens § 21 om kommissionsdomstole og § 21 a om undersøgelsesretter er ophævet og erstattet af lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner. Bestemmelsen indebærer, at der kan videregives fortrolige oplysninger til en undersøgelseskommission nedsat i medfør af lov om undersøgelseskommissioner.

Til § 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2000.

§ 10 b. Finanstilsynet kan forlange, at et fondsmæglerselskabs moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, afhænder kapitalandelene i fondsmæglerselskabet, såfremt

1) moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i § 23, stk. 1, jf. §§ 37 a eller 37 b i lov om banker og sparekasser m.v.,

2) et medlem af moderselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 5, stk. 6, nr. 1-3, eller

3) moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet.«.

6. Efter § 14 indsættes

»§ 14 a. Et fondsmæglerselskab skal uden ophold indsætte forskud og deposita modtaget fra kunder på en særlig kundekonto i et kreditinstitut. Kundekontoen skal være adskilt fra selskabets egne midler.

Stk. 2. Fondsmæglerselskabet skal internt bogføre kundernes indbetalinger på særskilte kundekonti, hvoraf den enkelte kundes indestående i fondsmæglerselskabet skal fremgå.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for fondsmæglerselskabernes bogføring af kundernes indbetalinger.«.

7. I § 17 stk. 3, indsættes efter »immaterielle aktiver«: », skatteaktiver«.

8. § 23, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab, revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber og for disses moderselskaber, jf. § 23, stk. 1, jf. §§ 37 a og 37 b i lov om banker og sparekasser m.v.«.

9. § 23, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder samt for transaktioner, der indgås mellem fondsmæglerselskabet og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i fondsmæglerselskabet samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder.«.

10. I § 23 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 4 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra fondsmæglerselskabet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 4 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling.«.

11. § 31, stk. 2 og 3, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 2. § 49, stk. 6, § 50, stk. 1, 4 og 5, og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. Finanstilsynet skal undersøge fondsmæglerselskabernes forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i de enkelte fondsmæglerselskaber, hvor der foretages gennemgang af fondsmæglerselskabernes engagementer og øvrige forhold, herunder markedsrisici og forretningsgange. Fondsmæglerselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til et fondsmæglerselskab og dets filialer med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.

Stk. 4. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behøring legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

12. § 31 a, stk. 5, nr. 7, affattes således

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

13. Efter § 35 indsættes

»§ 35 a. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i et fondsmæglerselskab, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Tilsvarende gælder bestyrelsesmedlemmer, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i finansielle holdingselskaber, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 a, stk. 4, i lov om banker og sparekasser m.v. og moderselskaber, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 b, stk. 1 i lov om banker og sparekasser m.v.

Stk. 2. Såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet, kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Oplysninger, der ikke vedrører rent private forhold, kan videregives til fondsmæglerselskabets moderselskab til brug for styring af virksomheder i koncernen, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 a, stk. 3 i lov om banker og sparekasser m.v., såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 b, stk. 1 i lov om banker og sparekasser m.v.

Stk. 4. Oplysninger om rent private forhold må kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 5. Fondsmæglerselskabet skal påse, at de personer, der får kendskab til oplysningerne, er bekendt med deres tavshedspligt.

Stk. 6. Fondsmæglerselskabet skal udarbejde retningslinier for, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives. Retningslinierne skal være offentligt tilgængelige.«

14. I § 36, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 2, 4 og 6« til: »§ 1, stk. 2, 4, 6 og 7«.

15. § 36, stk. 2, ophæves og stedet indsættes

»Stk. 2. Grov eller gentagen overtrædelse af § 14 a straffes med bøde.

Stk. 3. Overtrædelse af § 35 a straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes personer, der uberettiget udnytter fortrolige oplysninger, jf. § 35 a.«

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.

§ 10 b. Finanstilsynet kan forlange, at et fondsmæglerselskabs moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, afhænder kapitalandelene i fondsmæglerselskabet, såfremt

1) moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i § 23, stk. 1, jf. §§ 37 a og 37 b i lov om banker og sparekasser m.v.,

2) et medlem af moderselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 5, stk. 6, nr. 1-3, eller

3) moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af fondsmæglerselskabet.«.

6. Efter § 14 indsættes

»§ 14 a. Et fondsmæglerselskab skal uden ophold indsætte forskud og deposita modtaget fra kunder på en særlig kundekonto i et kreditinstitut. Kundekontoen skal være adskilt fra selskabets egne midler.

Stk. 2. Fondsmæglerselskabet skal internt bogføre kundernes indbetalinger på særskilte kundekonti, hvoraf den enkelte kundes indestående i fondsmæglerselskabet skal fremgå.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for fondsmæglerselskabernes bogføring af kundernes indbetalinger.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 14 a finder tillige anvendelse på forskud og deposita, der er modtaget fra kunder før lovens ikrafttræden. Konkurslovens omstødelsesregler er samtidig gjort anvendelige på de transaktioner, hvorved forskud eller deposita, der var modtaget før lovens ikrafttræden, i medfør af § 14 a indsættes på en særlig kundekonti. Herved sikres, at et fondsmæglerselskabs kreditorer stilles på samme måde, som de ville have været stillet, hvis indsættelsen af forskud og deposita på en særlig kundekonto var foretaget af fondsmæglerselskabet, uden at dette havde været påbudt i loven.

Fondsmæglerselskaber, der i dag driver anden erhvervsvirksomhed sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med fondsmæglerselskabet, kan forsætte med at drive de pågældende virksomheder. De pågældende selskaber pålægges at underrette Finanstilsynet herom af hensyn til den fremtidige håndhævelse af bestemmelsen.

Til § 7

Færøerne og Grønland

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovens §§ 1-4 kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

§ 15

Stk. 6. De i stk. 5 nævnte fondsmæglerselskaber skal senest den 1. juli 2001 have en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst 150.000 ecu, og senest den 1. juli 2003 en ansvarlig kapital, der svarer til modværdien af mindst 300.000 ecu.

1. § 15, stk. 6, ændres to steder »ecu« til: »euro«.

§ 17

7. I § 17 stk. 3, indsættes efter »immaterielle aktiver«: », skatteaktiver«.

Stk. 3. Kernekapitalen reduceres med fondsmæglerselskabets beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.

§ 23

8. § 23, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab, revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber.

»Stk. 3. Finanstilsynet kan fastsætte særlige regler om regnskab, revision og konsolidering for fondsmæglerselskaber og for disses moderselskaber, jf. § 23, stk. 1, jf. §§ 37 a og 37 b i lov om banker og sparekasser m.v.«.

9. § 23, stk. 4, affattes således

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder.

»Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et fondsmæglerselskab og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med fondsmæglerselskabet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder samt for transaktioner, der indgås mellem fondsmæglerselskabet og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i fondsmæglerselskabet samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder. «.

10. I § 23 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 4 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra fondsmæglerselskabet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 4 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling.«.

§ 26.

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

1. § 26, stk. 5, nr. 7, affattes således

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

8) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

9) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsmæglersleksabets regnskaber, under forudsætning af at disse modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

10) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

11) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med forsikringsmæglerselskaber og forsikringsmæglere.

12) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved forsikringsmæglerselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af forsikringsmæglerselskabets regnskaber, under forudsætning af, at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

13) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

§ 31

11. § 31, stk. 2 og 3, ophæves og i stedet indsættes

Stk. 2. § 49, stk. 2, stk. 3, 1. pkt., og stk. 6, § 50, stk. 1, 4 og 5 og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

»Stk. 2. § 49, stk. 6, § 50, stk. 1, 4 og 5, og § 51 i lov om banker og sparekasser m.v. finder tilsvarende anvendelse på Finanstilsynets tilsyn efter denne lov.

Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, har Finanstilsynet adgang til at indhente oplysninger og foretage inspektionsbesøg hos virksomheder, med hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5, 7 og 8.

Stk. 3. Finanstilsynet skal undersøge fondsmæglerselskabernes forhold, herunder ved gennemgang af løbende indberetninger og ved inspektioner i de enkelte fondsmæglerselskaber, hvor der foretages gennemgang af fondsmæglerselskabernes engagementer og øvrige forhold, herunder markedsrisici og forretningsgange. Fondsmæglerselskaberne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til et fondsmæglerselskab og dets filialer med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.

Stk. 4. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et fondsmæglerselskabs økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behøring legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke fondsmæglerselskabet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8.«.

Stk. 4-8 bliver herefter stk. 5-9.

§ 31 a.

12. § 31 a, stk. 5, nr. 7, affattes således

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende et fondsmæglerselskabs generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår fondsmæglerselskaber i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af selskabet.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved fondsmæglerselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Institutioner, der forvalter indskyder- eller investorgarantiordninger, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for, at de kan udføre deres arbejde.

12) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitisk myndighed eller i bankens overvågning af betalingssystemer.

13) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med fondsmæglerselskaber.

15) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved fondsmæglerselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af fondsmæglerselskabets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

16) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

13. Efter § 35 indsættes

»§ 35 a. Bestyrelsesmedlemmer, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i et fondsmæglerselskab, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Tilsvarende gælder bestyrelsesmedlemmer, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i finansielle holdingselskaber, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 a, stk. 4, i lov om banker og sparekasser m.v. og moderselskaber, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 b, stk. 1 i lov om banker og sparekasser m.v.

Stk. 2. Såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet, kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Oplysninger, der ikke vedrører rent private forhold, kan videregives til fondsmæglerselskabets moderselskab til brug for styring af virksomheder i koncernen, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 a, stk. 3 i lov om banker og sparekasser m.v., såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 23, stk. 1, jf. § 37 b, stk. 1 i lov om banker og sparekasser m.v.

Stk. 4. Oplysninger om rent private forhold må kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 5. Fondsmæglerselskabet skal påse, at de personer, der får kendskab til oplysningerne, er bekendt med deres tavshedspligt.

Stk. 6. Fondsmæglerselskabet skal udarbejde retningslinier for, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives. Retningslinierne skal være offentligt tilgængelige.«

§ 36. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 2, 4 og 6, § 2, stk. 1 og 2, § 5, stk. 1 og 2, § 7, stk. 1, 4, 5 og 7, § 9, stk. 1, 6, 7 og 8, § 11, stk. 1 og 5, § 11 a, § 11 b, § 11 c, § 11 d, § 11 e, § 12, stk. 1, 2, 4 og 5, § 12 a, § 12 b, § 13, § 14, § 16, stk. 3, § 18, stk. 5, § 19, stk. 1-4, § 20, stk. 1-4, § 20 a, § 21, stk. 1, 2, 4 og 5, § 21 a, § 23, § 28 og § 30 straffes med bøde eller hæfte, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.

14. I § 36, stk. 1, ændres »§ 1, stk. 2, 4 og 6« til: »§ 1, stk. 2, 4, 6 og 7«.

§ 36

15. § 36, stk. 2, ophæves og stedet indsættes

Stk. 2. Bestyrelsesmedlemmer, deres suppleanter, revisorer, direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt holdingselskab, for så vidt angår de oplysninger, der af et fondsmæglerselskab skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 23, jf. bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 9. Sædvanlige oplysninger om kundeforhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt.

»Stk. 2. Grov eller gentagen overtrædelse af § 14 a straffes med bøde.

Stk. 3. Overtrædelse af § 35 a straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes personer, der uberettiget udnytter fortrolige oplysninger, jf. § 35 a.«

Stk. 3-9 bliver herefter stk. 4-10.

§ 41. Foreningen skal meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens eller afdelingens fortsatte virksomhed. De valgte revisorer skal påse, at foreningen overholder denne forpligtelse.

2. § 41 affattes således

»§ 41. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab, som medvirker ved foreningens aktiviteter, jf. § 15, stk. 2, og § 73.«.

§ 68

3. § 68, stk. 2 og 3, affattes således

Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For investering i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel noterede som unoterede aktier og anparter.

»Stk. 2. Højst 10 pct. af formuen kan på investeringstidspunktet investeres i unoterede aktier og anparter udstedt af det samme selskab. En erhvervsudviklingsforening kan dog uanset grænsen i 1. pkt. investere sin formue gennem enheder, der udelukkende investerer de indkomne midler i aktier og anparter i unoterede aktieselskaber og anpartsselskaber, såfremt højst 10 pct. af enhedens formue på investeringstidspunktet kan investeres i aktier og anparter udstedt af det samme selskab. For investeringer i andre værdipapirer gælder de i kapitel 9 nævnte begrænsninger.

Stk. 3. Bestemmelserne i § 62, stk. 2, om betydelig indflydelse finder tillige anvendelse på erhvervsudviklingsforeningers investeringer i såvel noterede som unoterede aktier og anparter, også hvis investeringerne sker gennem de i stk. 2 nævnte enheder.«.

§ 77. Foreningerne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet er berettiget til at foretage undersøgelser på stedet af foreningens virkemåde og forhold. Tilsvarende gælder for foreningens depotselskab og eventuelle administrationsselskab.

4. § 77, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til en forening med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.«.

§ 77 a.

5. § 77 a, stk. 5, nr. 7, affattes således

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger videregives til

1) Fondsrådet.

2) Andre offentlige myndigheder, herunder anklagemyndigheden og politiet, i forbindelse med efterforskning og retsforfølgning af strafbare forhold omfattet af straffeloven eller tilsynslovgivningen.

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

3) Vedkommende minister som led i dennes overordnede tilsyn.

4) Administrative myndigheder og domstole, som behandler afgørelser, der er truffet af Finanstilsynet.

5) Folketingets Ombudsmand.

6) En parlamentarisk kommission nedsat af Folketinget.

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

8) Folketingets stående udvalg vedrørende en forenings generelle økonomiske forhold som led i den parlamentariske kontrol med forvaltningen, for så vidt angår foreninger i betalingsstandsning eller under konkurs, når staten yder garanti eller stiller midler til rådighed for afvikling af selskabet.

9) Statsrevisorerne og Rigsrevisionen.

10) Skifteretten og andre myndigheder, der medvirker ved foreningens, administrationsselskabets eller depotselskabets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af foreningens regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

11) Danmarks Nationalbank og udenlandske centralbanker, under forudsætning af at oplysningerne er nødvendige for dem i deres egenskab af pengepolitiske myndigheder eller i bankens overvågning af betalingssystemer.

12) En institution, der forestår clearing af værdipapirer eller penge, såfremt det er nødvendigt for at sikre, at institutionen reagerer behørigt på misligholdelser eller potentielle misligholdelser på det marked, hvor institutionen er ansvarlig for clearingen.

13) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der fører tilsyn med investeringsinstitutter.

14) Myndigheder i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, der har ansvaret for tilsynet med kreditinstitutter, finansieringsinstitutter, forsikringsselskaber eller med kapitalmarkederne og organer, der medvirker ved instituttets likvidation, konkursbehandling eller lignende procedurer, samt personer, der er ansvarlige for den lovpligtige revision af instituttets regnskaber, under forudsætning af at modtagerne af oplysninger har behov herfor til varetagelse af deres opgaver.

16) Finansielle tilsynsmyndigheder i lande uden for Den Europæiske Union eller uden for lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, under forudsætning af at oplysningerne i henhold til de pågældende myndigheders nationale lovgivning er undergivet tavshedspligt som angivet i stk. 1 og udveksles i henhold til international aftale.

§ 78. Foreningen og de valgte revisorer skal straks meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold, der er af afgørende betydning for foreningens fortsatte virksomhed. Pligten gælder tilsvarende for forhold, som de valgte revisorer konstaterer som led i hvervet som revisor i et selskab, som medvirker ved investeringsforeningens aktiviteter, jf. § 15, stk. 2, og § 73.

6. § 78 ophæves.

Fremsat den 2. december 1999 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om fondsmæglerselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger og lov om ændring af lov om værdipapirhandel m.v. og forskellige andre love 1)

(Koncernregler, adskillelse af kundemidler m.v.)

1) Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører 1) dele af Rådets direktiv 93/22/EØF af 10. maj 1993 om investeringsservice i forbindelse med værdipapirer, EF-Tidende nr. L 141, s. 27 og 2) dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/26/EF af 29. juni 1995 om ændring af direktiv 77/780/EØF og 89/646/EØF om kreditinstitutter, direktiv 73/239/EØF og 92/49/EØF om skadesforsikring, direktiv 79/267/EØF og 92/96/EØF om livsforsikring, direktiv 93/22/EØF om investeringsselskaber og direktiv 85/611/EØF om institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), med henblik på at styrke tilsynet på disse områder, EF-Tidende nr. L 168, s. 7.