Forslag til Lov om ændring af realkreditloven

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I realkreditloven, jf lovbekendtgørelse nr. 582 af 8. juli 1999, foretages følgende ændringer

§ 1

I realkreditloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 582 af 8. juli 1999, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 5, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 5. Et realkreditinstitut kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed end angivet i stk. 1-4, såfremt

1) realkreditinstituttet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

2) realkreditinstituttet ikke driver virksomheden sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med realkreditinstituttet, og

3) virksomheden udøves i et andet selskab end realkreditinstituttet.

Stk. 6. Hvis et realkreditinstitut eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 1, stk. 3, eller § 2, stk. 5, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.

Stk. 7. Realkreditinstitutter må ikke drive anden virksomhed end virksomhed efter stk. 1-5.«.

2. I § 12 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke

»Stk. 9. Et udenlandsk realkreditinstitut med repræsentationskontor her i landet skal give Finanstilsynet meddelelse herom, såfremt der sker ændringer i de i henhold til stk. 8 anmeldte forhold.«.

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

3. I § 40, stk. 6, ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« til: »Finansstyrelsen«.

4. § 48 affattes således

»§ 48. Midler fremkommet ved udstedelse af realkreditobligationer eller andre værdipapirer kan alene anvendes til udlån mod pant i fast ejendom, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at midler i begrænset omfang kan anvendes til andet end udlån mod pant i fast ejendom.«.

5. § 49 affattes således

»§ 49. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse af og grænser for

1) forskellen mellem de fremtidige betalinger på udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og pantebreve og finansielle instrumenter på den anden side,

2) den renterisiko, der følger af den i nr. 1 nævnte forskel, og

3) forskellen mellem indfrielsesvilkårene for udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og pantebreve og finansielle instrumenter på den anden side.«.

6. I § 52, stk. 3, ændres »stk. 3, 2. pkt.« til: »stk. 2, 2. pkt.«.

7. I § 53 b, stk. 2, indsættes efter »immaterielle aktiver«: », skatteaktiver«.

8. § 61, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

9. § 62 ophæves.

10. I § 63, stk. 2, indsættes efter »eller som moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder«: »samt for transaktioner, der indgås mellem realkreditinstituttet og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i realkreditinstituttet samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder«.

11. I § 63 indsættes som stk. 4.

»Stk. 4. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 2 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra realkreditinstituttet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 2 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling.«.

12. § 64 affattes således

»§ 64. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse af og grænser for renterisikoen på realkreditinstituttets midler svarende til den ansvarlige kapital med fradrag af det beløb, hvormed solidarisk hæftelse er medregnet, og med tillæg af hensættelser til tab på udlån og midler i serier med tilbagebetalingspligt, samt renterisikoen på ikke-balanceførte poster.«.

13. § 65 affattes således

»§ 65. Finanstilsynet fastsætter regler for realkreditinstituttets opgørelse af og grænser for de samlede valutarisici.«.

14. § 70, stk. 2-5, ophæves.

15. Efter § 76 indsættes i kapitel 12

»§ 76 a. I realkreditinstitutter, der er fonde, kan repræsentantskabet beslutte, at fonden opløses uden likvidation ved overdragelse af fondens aktiver og passiver som helhed til et af fonden ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive realkreditvirksomhed. Der oprettes i aktieselskabet en bunden fondsreserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens gæld, jf. §§ 76 b-76 c.

Stk. 2. §§ 72 samt 73 finder tilsvarende anvendelse.

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2000.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 1, kan realkreditinstitutter, der ved lovens ikrafttræden driver anden erhvervsvirksomhed sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med realkreditinstituttet, fortsætte denne drift. Finanstilsynet skal inden 30. juni 2000 underrettes herom.

§ 2. - - -

1. § 2, stk. 5, ophæves og i stedet indsættes

Stk. 5. Realkreditinstitutter må ikke drive anden virksomhed end virksomhed efter stk. 1-4.

»Stk. 5. Et realkreditinstitut kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed end angivet i stk. 1-4, såfremt

1) realkreditinstituttet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

2) realkreditinstituttet ikke driver virksomheden sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med realkreditinstituttet, og

3) virksomheden udøves i et andet selskab end realkreditinstituttet.

Stk. 6. Hvis et realkreditinstitut eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 1, stk. 3 , eller § 2, stk. 5, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.

Stk. 7. Realkreditinstitutter må ikke drive anden virksomhed end virksomhed efter stk. 1-5.«.

2. I § 12 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke

»Stk. 9. Et udenlandsk realkreditinstitut med repræsentationskontor her i landet skal give Finanstilsynet meddelelse herom, såfremt der sker ændringer i de i henhold til stk. 8 anmeldte forhold.«.

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 under Økonomiministeriet fremlagde i september 1999 en rapport indeholdende en række anbefalinger med henblik på at skabe gode generelle rammevilkår for den finansielle sektor og herigennem bidrage til de nødvendige strukturelle tilpasninger og en styrket konkurrence. Udvalgets anbefalinger er udmøntet i en række ændringer i de finansielle love.

Udviklingen inden for den finansielle sektor har vist, at der såvel nationalt som internationalt er en tendens til, at der sker en koncentration af de finansielle virksomheder med henblik på at skabe konkurrencedygtige enheder. I lyset heraf har Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 foreslået, at der sker en styrkelse af de finansielle tilsynsregler ved en udbygning af tilsynet med finansielle koncerner, dvs. holdingselskaber der udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i finansielle virksomheder. Det foreslås, at der indføres et krav om, at Finanstilsynet skal godkende aktionærer, og at ledelsen i holdingselskabet skal opfylde visse krav om egnethed og hæderlighed. Derudover får Finanstilsynet mulighed for at forlange afhændelse af kapitalandele, og at de finansielle virksomheder udskilles i en koncern for sig. Desuden udbygges reglerne om koncerninterne transaktioner. Med henblik på at styrke muligheden for at styre de samlede risici inden for en koncern foreslås desuden en udvidelse af adgangen til at videregive kundeoplysninger til finansielle virksomheders moderselskaber. Det er en betingelse, at videregivelsen er nødvendig som et led i styringen af koncernens virksomheder, hvilket ikke omfatter videregivelse til brug for markedsføring eller kunderådgivning, og at videregivelsen ikke vedrører oplysninger om kundens rent private forhold. Det fastsættes desuden, at de finansielle virksomheder skal udarbejde offentligt tilgængelige retningslinier om, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives.

Som følge af ovennævnte udvalgs arbejde blev der allerede ved lov nr. 328 af 31. maj 1999 taget et første skridt mod indførelsen af tilsyn med holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Med loven blev der indført kapitalkrav til disse holdingsselskaber, engagementsgrænser herfor samt ændrede ledelsesregler, hvorefter direktører i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet tillige kan være direktører i et holdingselskab, der udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i finansielle virksomheder. De regler, der nu foreslås vedrørende holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, er næste skridt i processen med henblik på at indføre tilsyn med disse holdingselskaber.

Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 har også foreslået, at de gældende bestemmelser om stemmeretsbegrænsning ophæves. Dette indebærer en ophævelse af reglen om, at vedtægterne for realkreditaktieselskabet skal indeholde bestemmelse om stemmeretsbegrænsning for andre aktionærer end fonden eller foreningen, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere end halvdelen af stemmerettighederne i realkreditaktieselskabet. Det vil med regelændringen til enhver tid være op til de eksisterende aktionærer at bevare, indføre eller ophæve en frivillig stemmeretsbegrænsning. Med lovforslaget foreslås der desuden en modernisering af realkreditlovens balanceprincip ved, at reglerne vedrørende udstedelse af realkreditobligationer smidiggøres. Ændringen vil øge realkreditinstitutternes konkurrenceevne ved at give større fleksibilitet til gavn for låntagere og produktudvikling. Dette kan ske uden, at realkreditinstitutternes samlede risici øges.

Endvidere foreslås det - med forbillede i bank- og sparekasselovens tilsvarende regler for sparekassers omdannelse til aktieselskaber - at de fondsbaserede realkreditinstitutter får mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber efter den såkaldte »indkapslingsmodel«.

Desuden foreslås det, at skatteaktiver - i lighed med immaterielle aktiver - skal fratrækkes i forbindelse med opgørelsen af et realkreditinstituts ansvarlige kapital, ligesom reglerne om finansielle virksomheder, herunder realkreditinstitutters, mulighed for at udøve bestemmende indflydelse i ikke-finansielle virksomheder lempes, således at to finansielle virksomheder kan udøve bestemmende indflydelse, også såfremt disse er fra samme delsektor.

Endvidere præciseres bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til at foretage inspektioner uden retskendelse.

Endelig indeholder lovforslaget redaktionelle ændringer, bl.a. som følge af, at Hypotekbankens låne- og udlånsaktiviteter pr. 1. januar 1999 er bragt til ophør og de øvrige aktiviteter er videreført uændret i en ny statsstyrelse under navnet Finansstyrelsen.

Finansielle koncerner

»Fit and proper«

Alle de finansielle love indeholder bestemmelser om, at ledelsen - det vil sige medlemmerne af bestyrelsen og direktionen - skal opfylde visse krav om egnethed og hæderlighed (»fit and proper«).

Koncerner stiller betydelige krav til koncernledelsens evner, herunder dens evne til at overvåge de forskelligartede virksomheders risici. En regulering af holdingselskaber bør derfor indeholde krav om, at medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i holdingselskabet skal besidde tilstrækkelig erfaring og indsigt til, at de kan varetage den overordnede ledelse af koncernen.

Godkendelse af storaktionærer

De gældende regler i tilsynslovgivningen foreskriver, at tilsynet på forhånd skal underrettes om og godkende direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele i virksomheder under tilsyn. I forlængelse af at holdingselskaber kommer under tilsyn, er det naturligt, at der - på lige fod med øvrige finansielle virksomheder under tilsyn - indføres en direkte regel om underretning og godkendelse af holdingselskabers større aktionærer.

Udskillelse i delkoncern

Alle finansielle virksomheder har i dag en begrænsning i deres aktivitetsområde. Sådanne regler gælder ikke for holdingselskaber.

Holdingselskabet kan således eje f.eks. et værft eller en skofabrik samtidig med, at det ejer de finansielle virksomheder. Disse ikke-finansielle aktiviteter vil kunne påføre de finansielle virksomheder koncernrisici.

Det foreslås derfor at give Finanstilsynet mulighed for at kræve udskillelse af de finansielle virksomheder i en delkoncern under et holdingselskab, hvorefter der efter de regler, der er blevet indført med lov nr. 328 af 31. maj 1999, vil blive stillet kapitalkrav til holdingselskabet og koncernen.

Afhændelse af kapitalandele

Såfremt et holdingselskab modvirker en forsvarlig drift af en finansiel virksomhed, har Finanstilsynet forskellige sanktionsmuligheder, herunder muligheden for at ophæve stemmeretten på aktieposten.

Denne sanktion er imidlertid ikke altid tilstrækkelig. For det første kan det være moderselskabets dårlige økonomiske situation - og ikke dets handlinger - der umuliggør en forsvarlig drift af den finansielle virksomhed. Dernæst kan en ophævelse af stemmeretten bevirke, at beslutningsprocessen i den finansielle virksomhed vanskeliggøres, da der så er risiko for, at der ikke er et tilstrækkeligt antal stemmeberettigede til at træffe beslutninger på generalforsamlingen. Som en yderligere sanktionsmulighed foreslås der indført en mulighed for, at Finanstilsynet kan forlange, at holdingselskabet afhænder kapitalandelene i den finansielle virksomhed. Sådanne regler kendes fra andre EU-lande.

Koncerninterne transaktioner

Bestemmelsen om hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om koncerninterne transaktioner er enslydende i alle de finansielle love. Som følge af gennemførelsen af artikel 8 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe - i det følgende benævnt »forsikringsgruppedirektivet« - ændres bestemmelsen i lov om forsikringsvirksomhed, således at kredsen af de omfattede virksomheder udvides dels med fjernere tilknyttede virksomheder, dels med personer, der er aktionærer. En tilsvarende ændring foretages i realkreditloven.

Som en yderligere konsekvens af gennemførelsen af forsikringsgruppedirektivet vil der i bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner blive indsat en bestemmelse om, at de finansielle virksomheder en gang årligt skal indberette væsentlige koncerninterne transaktioner til Finanstilsynet.

Såfremt en koncernintern transaktion i dag indgås i strid med reglerne i bekendtgørelsen herom, er sanktionen straf i form af bøde. Med lovforslaget vil transaktionen også skulle ophæves, og ydelserne tilbageleveres med forbehold for tredjemands eventuelle bedre stiftede rettigheder eller anden umulighed.

Videregivelse af kundeoplysninger

Loven muliggør i dag, at sædvanlige kundeoplysninger kan videregives til andre finansielle virksomheder inden for en koncern, forudsat at modtageren er underlagt en tavshedspligt svarende til realkreditinstituttets.

Herudover kan oplysninger videregives, når dette er berettiget. Dette omfatter blandt andet videregivelse, som følger af en lovbestemt pligt, videregivelse til brug for klagesager og civile retssager samt i nogle tilfælde i forbindelse med outsourcing, f.eks. af edb.

Udviklingen inden for den finansielle sektor er gået i retning af, at et stigende antal finansielle virksomheder indgår i koncern med andre finansielle virksomheder med henblik på at skabe konkurrencedygtige enheder. På den baggrund har Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 peget på behovet for et bedre tilsyn med finansielle koncerner.

Med henblik på at styrke muligheden for at styre de samlede risici inden for en koncern foreslås således en udvidelse af adgangen til at videregive kundeoplysninger til finansielle virksomheders moderselskaber. Det er en betingelse, at videregivelsen er nødvendig som et led i styringen af koncernens virksomheder, hvilket ikke omfatter videregivelse til brug for markedsføring eller kunderådgivning, og at videregivelsen ikke vedrører oplysninger om kundens rent private forhold.

Der har endvidere været peget på behovet for at udvide adgangen til at videregive kundeoplysninger som led i at sikre en effektiv drift. Dette indgik i udkastet til ændring af bestemmelsen, som Økonomiministeriet sendte i høring. På baggrund af en afvejning mellem hensynet til at sikre, at kunderne har tillid til, at kundeoplysningerne behandles fortroligt og hensynet til at sikre en effektiv drift af virksomheden, blev det samtidigt foreslået, at denne nye adgang til at videregive oplysninger ikke skulle omfatte følsomme kundeoplysninger eller videregivelse af kundeoplysninger i markedsføringsøjemed.

I de indkomne høringssvar blev der blandt andet rejst en række spørgsmål vedrørende forholdet til de påtænkte ændringer i registerlovgivningen. Dette skal ses i sammenhæng med, at reglerne i de finansielle love suppleres af de generelle databeskyttelsesretlige regler i registerlovgivningen. Justitsministeriet vil i denne folketingssamling fremsætte et lovforslag om behandling af personoplysninger med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (i det følgende benævnt »direktivet om behandling af personoplysninger«). På denne baggrund er det valgt på nuværende tidspunkt alene at foreslå ændringer, som angår styring af koncernrisici. Når der foreligger en afklaring vedrørende Justitsministeriets lovforslag om behandling af personoplysninger, kan der blive tale om at foreslå yderligere ændringer af reglerne i de finansielle love om videregivelse af kundeoplysninger.

Lovforslaget indeholder desuden et ny bestemmelse om, at realkreditinstitutterne skal udarbejde offentligt tilgængelige retningslinier om, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives.

Tilsvarende ændringer foreslås gennemført i bank- og sparekasseloven, lov om forsikringsvirksomhed og lov om fondsmæglerselskaber.

Justering af balanceprincippet

Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 har i rapportens kapitel 13 peget på, at der forekommer at være et behov for en opblødning af balanceprincippet under overholdelse af tilstrækkelige likviditets- og solvenskrav. Det anbefales, at reglerne vedrørende udstedelse af realkreditobligationer smidiggøres.

Dette er tilsvarende vurderingen fra et udvalg nedsat af Finanstilsynet i januar 1998 med det kommissorium at undersøge behovet for en revidering af balanceprincippet.

Dette udvalg konkluderer, at hvis det høje sikkerhedsniveau skal bevares samtidig med, at balanceprincippet skal tilføres en øget fleksibilitet, medfører dette et meget detaljeret og teknisk regelsæt, der ikke er egnet til indsættelse i realkreditloven. Som følge heraf foreslås en rammelovgivning, der skal følges op af en detailregulering i bekendtgørelsesform.

Set i lyset af internationaliseringen af den finansielle sektor og nødvendigheden af at kunne bevare institutternes konkurrenceevne er det tillige hensigtsmæssigt, at Finanstilsynet kan fastsætte retningslinier under hensyntagen til de grundlæggende sikkerhedsprincipper, således at de udstedte obligationer bevarer en meget høj sikkerhed.

Ophævelse af stemmeretsbegrænsninger

Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 anbefalede en ophævelse af særeglen om stemmeretsbegrænsninger ved omdannelse af realkreditinstitutter til aktieselskaber. I overensstemmelse hermed foreslås med lovforslaget, at de lovfastsatte stemmeretsbegrænsninger ophæves.

Baggrunden herfor er, at der er set en tendens til, at foreningsbaserede virksomheder har slået sig sammen. Stemmeretsbegrænsningen kan gøre det vanskeligt bl.a. for disse virksomheder at foretage de strukturtilpasninger, som foreningerne ønsker.

En ophævelse af stemmeretsbegrænsningen i realkreditloven vil sikre parallelitet til lovgivningen for den øvrige finansielle sektor. For sparekasser var det tidligere et krav, at vedtægterne indeholdt stemmeretsbegrænsninger for aktionærerne. Denne regel blev ændret i 1998, således at dette krav bortfalder 5 år efter omdannelsen af et aktieselskab. På forsikringsområdet har der aldrig eksisteret en tilsvarende begrænsning.

En ophævelse af lovens stemmeretsbegrænsninger berører i sig selv ikke demokratiet i de foreningsbaserede realkreditinstitutter. Det vil således til enhver tid være op til de eksisterende aktionærer at bevare, indføre eller ophæve en frivillig stemmeretsbegrænsning. Inden for den finansielle sektor findes allerede mange eksempler på stemmeretsbegrænsninger, som er besluttet af aktionærerne, og som ikke er en følge af et lovkrav herom.

Mulighed for omdannelse

Med forbillede i bank- og sparekasselovens tilsvarende regler for sparekassers omdannelse til aktieselskaber foreslås, at de fondsbaserede realkreditinstitutter får mulighed for at omdanne sig til aktieselskaber efter den såkaldte »indkapslingsmodel«. Indkapslingsmodellen indebærer, at der i aktieselskabet oprettes en bunden reserve svarende til den hidtidige fonds egenkapital.

Bestemmende indflydelse

Efter gældende lovgivning må to finansielle virksomheder inden for samme lovområde (eksempelvis to realkreditinstitutter) ikke tilsammen udøve bestemmende indflydelse. Tilsvarende regler gælder for ATP og LD. Disse virksomheder kan dog sammen med en finansiel virksomhed fra en anden delsektor udøve bestemmende indflydelse. To virksomheder inden for forskellige områder (eksempelvis et realkreditinstitutter og et pengeinstitut) må således tilsammen udøve bestemmende indflydelse.

Det er svært at begrunde opretholdelsen af denne retstilstand. Det skyldes bl.a., at det ikke er mere risikabelt for to selskaber inden for samme lovområde, eksempelvis to livsforsikringsselskaber, at udøve bestemmende indflydelse, end det er for to virksomheder inden for forskellige lovområder, eksempelvis LD og en pensionskasse.

Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg uden retskendelse

Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg hos finansielle virksomheder uden retskendelse præciseres i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. En tilsvarende præcisering er allerede gennemført i såvel realkreditloven som lov om værdipapirhandel m.v.

Forslaget har baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte retningslinier for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.

Høring

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk Handel & Service, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Industri, Den Danske Børsmæglerforening, Den Danske Finansanalytikerforening, Den Danske Fondsmæglerforening, Det Danske Handelskammer, Det Økonomiske Råd, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S, Landbrugsraadet, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Registertilsynet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet og Værdipapircentralen.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige samt miljømæssige konsekvenser m.v.

Lovforslaget skønnes, sammen med de samtidige foreslåede ændringer i de øvrige finansielle love (lov om banker og sparekasser m.v. lov om forsikringsvirksomhed, lov om fondsmæglerselskaber, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt lov om værdipapirhandel m.v.) at medføre behov for 1 AC-årsværk og 1 kontorfunktionær-årsværk i Finanstilsynet. De samlede udgifter hertil skønnes årligt at være 600.000 kr. Hertil kommer driftsudgifter på 200.000 kr. årligt. De samlede udgifter til Finanstilsynets tilsyn dækkes af selskaber under Finanstilsynets tilsyn. Beløbet vil blive fordelt mellem de enkelte finansielle sektorer efter Finanstilsynet sædvanlige fordelingsnøgle.

Lovforslaget skønnes hverken at have miljømæssige konsekvenser eller administrative konsekvenser for borgerne.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Ændringerne forventes at bidrage til at skabe bedre rammer for strukturtilpasning og bidrager derved til øget konkurrence.

Forslaget udgør endnu et skridt i indførelsen af et egentligt tilsyn med holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Første skridt blev taget i foråret 1999, hvor der bl.a. blev indført kapitalkrav til disse holdingselskaber.

Med nærværende lovforslag foreslås bl.a. indført krav til holdingselskabets ledelses egnethed og hæderlighed, svarende til det krav, der stilles til ledelserne i de finansielle virksomheder. Det vurderes, at ledelserne i moderselskaber i de nuværende finansielle koncerner i dag kan opfylde kravet om egnethed og hæderlighed.

Derudover foreslås, at der gives mulighed for, under visse omstændigheder, dels at forlange de finansielle virksomheder under holdingselskabet udskilt i en delkoncern, dels at forlange at holdingselskabet afhænder sine kapitalandele i de finansielle virksomheder.

Den foreslåede udvidelse af adgangen til at videregive kundeoplysninger til realkreditinstituttets moderselskab vil muliggøre, at moderselskabet i koncernen får det bedst mulige redskab til at vurdere koncernens samlede risici.

Lovforslaget gør det muligt for finansielle virksomheder fra samme sektor tilsammen at udøve bestemmende indflydelse, forudsat at virksomhederne ikke indgår i en koncern eller et administrationsfællesskab. Dette er med til at styrke muligheden for aktivt ejerskab, og dermed muligheden for indflydelse på størrelsen af afkastet af den pågældende investering.

Forslaget om, at realkreditinstitutter fremover skal fradrage skatteaktiver ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, vil kunne medføre et mindre fald i solvensen for de realkreditinstitutter, der i dag har aktiveret disse aktiver i balancen. Da kun et mindre antal realkreditinstitutter har aktiveret skatteaktiver i balancen, skønnes forslaget alene at medføre begrænsede økonomiske konsekvenser for branchen som en helhed.

Den foreslåede moderniseringen af balanceprincippet tilsigter at sikre realkreditinstitutternes konkurrenceevne også i et internationalt, finansielt marked. Balanceprincippet tilføres større fleksibilitet til gavn for låntagerne og produktudviklingen - uden at øge realkreditinstitutternes samlede risici.

Som det fremgår ovenfor, dækkes de samlede udgifter til Finanstilsynets tilsyn af selskaber under Finanstilsynets tilsyn. En merudgift for Finanstilsynet på 800.000 kr. medfører således en tilsvarende stigning i de finansielle virksomheders bidrag til Finanstilsynet.

Det vurderes, at ca. 9 virksomheder vil være omfattet af loven. Lovforslagets administrative konsekvenser er blevet vurderet af et foreløbigt fokuspanel bestående af 5 virksomheder.

Tre virksomheder skønner, at lovforslaget vil medføre omstillingsbyrder. Af disse har en virksomhed været i stand til at tidsfastsætte byrden. Denne virksomhed vurderer, at lovforslaget vil medføre en omstillingsbyrde på ca. 30 timer.

Samlet set vurderes lovforslaget at have yderst begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder en udbygning af reglerne om koncerninterne transaktioner, der er enslydende i de finansielle love. Den foreslåede ændring i reglerne er bl.a. en konsekvens af, at lov om forsikringsvirksomhed ændres i forbindelse med gennemførelse af forsikringsgruppedirektivet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angives omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angives omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ja. Sammen med de samtidigt foreslåede ændringer i de øvrige finansielle love anslås udgiften til kr. 800.000 for Finanstilsynet, som dækkes af bidrag fra den finansielle sektor.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen.

Ingen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ja. Sammen med de samtidigt foreslåede ændringer i de øvrige finansielle love anslås udgiften til kr. 800.000 for Finanstilsynet som dækkes af bidrag fra den finansielle sektor.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Mindre administrative byrder.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder en udbygning af reglerne om koncerninterne transaktioner, der er enslydende i de finansielle love. Den foreslåede ændring i reglerne er bl.a. en konsekvens af, at lov om forsikringsvirksomhed ændres i forbindelse med gennemførelse af forsikringsgruppedirektivet.

Lovovervågning

Regeringen har iværksat en række initiativer med henblik på at forbedre lovkvaliteten. Blandt andet skal der foretages en grundig vurdering af, om de mål og forudsætninger, der bliver antaget i forbindelse med loves tilblivelse, også holder efterfølgende. På det finansielle område vil følgende lovforslag være omfattet af den mere systematiserede lovovervågning

bank- og sparekasseloven,

realkreditloven,

lov om forsikringsvirksomhed,

fondsmæglerselskabsloven,

værdipapirhandelsloven,

lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt

firmapensionskasseloven.

I betænkning nr. 1376 udgivet af Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000 anbefales det, at der igangsættes et lovudredningsarbejde, der har til formål at udarbejde forslag til en ny lovgivningsstruktur samt overveje mulighederne for regelforenkling. Økonomiministeriet påtænker, at igangsætte et sådan arbejde i slutningen af 1999 med henblik på fremsættelse af lovforslag i folketingssamlingen 2000/2001 samt 2001/2002. Relevante offentlige myndigheder, brancheorganisationer m.v. vil blive inddraget i arbejdet.

I forlængelse af dette arbejde vil økonomiministeren give en redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg indeholdende en vurdering af de indhøstede erfaringer med revideringen af de finansielle love, herunder de love, der deltager i lovovervågningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er vigtigt, at den finansielle sektor uanset ejerskabsforhold kan tilpasse sig strukturudviklingen. Dette er en betingelse for, at sektoren kan være konkurrencedygtig også i fremtiden og en begrundelse for, at den finansielle lovgivning ikke bør fastholde unødvendige ejerbarrierer.

Det er samtidigt vigtigt, at de finansielle virksomheder får mulighed for at sikre sig størst muligt, afkast af deres investeringer, herunder at forsikringsselskaber og pensionskasser m.v. får bedre mulighed for at sikre deres pensionskunder den bedst mulige forretning af pensionsmidlerne.

Et modgående hensyn mod en fuldstændig ophævelse af reglerne i den finansielle lovgivning om bestemmende indflydelse er, at de finansielle virksomheder forvalter betroede midler, herunder problemstillinger i forbindelse med en hovedaktionærs hæftelse for selskabet.

Efter gældende lovgivning må to finansielle virksomheder inden for samme lovområde ikke tilsammen udøve bestemmende indflydelse. Tilsvarende regler gælder for ATP og LD. To virksomheder inden for forskellige områder (eksempelvis et pengeinstitut og et forsikringsselskab) må derimod tilsammen udøve bestemmende indflydelse.

Det er svært, at begrunde opretholdelsen af denne retstilstand. Det skyldes bl.a., at det ikke er mere risikabelt for to selskaber inden for samme lovområde, eksempelvis to livsforsikringsselskaber, at udøve bestemmende indflydelse, end det er for to virksomheder inden for forskellige lovområder.

Lovforslaget indebærer en lempelse af de nuværende regler uden at ændre ved det generelle forbud mod at én finansiel virksomhed kan udøve bestemmende indflydelse i en anden ikke-finansiel virksomhed.

Forslaget indebærer, at et realkreditinstitut i fællesskab med en eller flere andre virksomheder kan drive alle former for erhvervsvirksomhed, f.eks. industri- eller rederivirksomhed, blot virksomheden ikke drives i fællesskab med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med realkreditinstituttet. Endvidere vil særlovgivning inden for særlige områder kunne begrænse mulighederne for drift af anden virksomhed.

Forslaget indebærer, at den eksisterende adgang til at drive anden virksomhed sammen med finansielle virksomheder, der ikke er realkreditinstitutter, men som indgår i koncern med realkreditinstituttet, bortfalder. Skærpelsen er i overensstemmelse med betænkning nr. 1376 om den finansielle sektor efter år 2000, hvoraf det fremgår, at det forudsættes, at virksomheder ikke indgår i en koncern eller et administrationsfællesskab. Realkreditinstitutter, der i dag driver anden erhvervsvirksomhed sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med realkreditinstituttet, kan forsætte med at drive de pågældende virksomheder, jf. lovforslagets § 2, stk. 2.

Kravet, om at virksomheden skal drives i fællesskab med andre, medfører, at et enkelt realkreditinstitut ikke direkte eller indirekte må have en bestemmende indflydelse på virksomheden. Hvorvidt dette krav er opfyldt, vil bero på en konkret vurdering. Der vil ved vurderingen af, om der foreligger bestemmende indflydelse, blive taget udgangspunkt i den praksis, der har udviklet sig ved fortolkningen af det tilsvarende begreb i lov om forsikringsvirksomhed § 6, stk. 2.

Den fælles drift kan ikke ske sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med realkreditinstituttes, jf. realkreditlovens § 77, stk. 4. Dette indebærer, at de nævnte virksomheder i samme koncern betragtes som et institut ved vurderingen af, om der foreligger bestemmende indflydelse. To realkreditinstitutter, der indgår i samme koncern, kan således ikke eje hver en tredjedel af f.eks. en industrivirksomhed sammen med en rederivirksomhed, der ikke indgår i koncernen. Der er derimod ikke noget til hinder for, at et realkreditinstitut sammen med f.eks. en rederivirksomhed, der er søsterselskab til realkreditinstituttet, og et realkreditinstitut, der ikke indgår i koncernen, ejer industrivirksomheden. Tilsvarende hindrer lovforslaget ikke, at anden virksomhed kan drives i fællesskab med realkreditinstituttets holdingselskab.

Uanset lovforslaget skal et realkreditinstitut opfylde realkreditlovens øvrige regler, herunder ledelsesreglerne i §§ 18 d-18 i, solvensreglen i § 53 og placeringsreglerne i §§ 60-65 d.

Der skal som udgangspunkt ikke ske konsolidering i henhold til realkreditlovens § 77 af den fælles drevne virksomhed. Det vil derfor som udgangspunkt alene være den direkte investering, der skal solvensdækkes.

Reglerne om engagementsgrænser, besiddelse af kapitalandele, ejendomsinvesteringer, engagementer med modervirksomheder eller koncernvirksomheder, likviditet, regnskabsaflæggelse og tilsynets muligheder for at få oplysninger fra virksomheden finder således ikke anvendelse på den fælles drevne virksomhed eller »koncernen«.

Finanstilsynet kan dog i henhold til realkreditovens § 77, stk. 13, beslutte, at disse bestemmelser finder anvendelse.

Der er ikke foreslået en regel om administrationsfællesskaber, da sådanne administrationsfællesskaber ikke kendes på realkreditinstitutområdet.

Bestemmelsen, om at virksomheden skal drives i et andet selskab end realkreditinstituttet, skal forstås således, at virksomheden skal drives i et særskilt selskab med begrænset ansvar. Virksomheden kan således ikke drives som et interessentskab eller på anden måde, der medfører, at et realkreditinstitut kommer til at hæfte direkte for virksomhedens gæld m.v.

Stk. 6 skal sikre, at et realkreditinstitut, der sammen med andre virksomheder driver anden virksomhed, ikke lider økonomiske tab som følge af ændringer i koncern- eller ejerforhold.

Situationen kan for eksempel opstå

- hvis et realkreditinstitut, der ejer 25 pct. af en skofabrik, fusionerer med et andet realkreditinstitut, derejer 26 pct. af skotøjsfabrikken, eller

- hvis et holdingselskab, der ejer et realkreditinstitut, som ejer 25 pct. af en skotøjsfabrik, køber et forsikringsselskab, der ejer 26 pct. af samme skotøjsfabrik.

I det første tilfælde vil der ske en overtrædelse af § 1, stk. 3, og i det andet tilfælde en overtrædelse af § 2, stk. 5. Det vil i sådanne situationer være rimeligt, at der gives en frist til udvikling. Bestemmelsen omfatter alle situationer, hvor ændringer i koncern- eller ejerforhold medfører, at § 1, stk. 3 eller § 2, stk. 5 overtrædes.

Til nr. 2

Indførelsen af bestemmelsen tilgodeser administrative hensyn. Forslaget skal bl.a. sikre, at Finanstilsynet får oplysning om lukning af repræsentationskontorer.

Til nr. 3

Pr. 1. januar 1999 er Hypotekbankens låne- og udlånsaktiviteter bragt til ophør. Hypotekbankens øvrige aktiviteter er videreført uændret i en ny statsstyrelse under navnet Finansstyrelsen. I lovbestemmelser, hvor »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« eller » Hypotekbanken« eller en afledet form heraf er nævnt, ændres dette til »Finansstyrelsen« .

Til nr. 4

Det er et krav til realkreditinstitutter, at deres finansiering skal ske ved udstedelse af obligationer, og at midler fremkommet fra denne finansiering alene må anvendes til udlån mod pant i fast ejendom. Dette princip fremgår af § 48, stk. 1. Princippet er i dag fraveget for midler fremkommet ved blokemissioner, i forbindelse med indgåelse af kursaftaler og ved paristraks indfrielser. Denne mulighed påtænkes opretholdt.

§ 40. - - -

Stk. 6. I sikkerhedsgrundlaget for realkreditinstituttets forpligtelser kan pantebreve for lån i alment boligbyggeri, der omprioriteres i medfør af lov om visse almennyttige boligafdelingers omprioritering m.v., samt pantebreve for inkonverterbare lån, der overtages af Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning i medfør af lov om imødegåelse af indlåsningseffekter på inkonverterbare realkreditlån m.v., erstattes med en tilsvarende fordring på statskassen. Fordringen kan helt eller delvis indfries ekstraordinært ved statskassens indlevering til realkreditinstituttet af de til de pågældende lån svarende realkreditobligationer.

3. I § 40, stk. 6, ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« til: »Finansstyrelsen«.

4. § 48 affattes således

§ 48, stk. 1, er fastholdt i lovforslaget som et grundprincip. Med forslagets stk. 2 gives der Finanstilsynet mulighed for at undtage fra denne hovedregel, således at midler i særlige tilfælde kan anvendes til andet end udlån mod pant i fast ejendom.

Denne bestemmelse vil kunne bruges til at fastsætte placeringsregler for blokemissioner, udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer i forbindelse med indgåelse af kursaftaler og ved paristraks indfrielser.

Bemyndigelsen til Finanstilsynet i stk. 2 giver mulighed for at fastsætte regler om, at midler fremkommet ved indfrielse af eksisterende udlån midlertidigt kan anbringes i sikre og likvide værdipapirer i samme valuta og med tilnærmelsesvis samme betalingsrække, som de obligationer, der har finansieret det indfriede udlån. Formålet med bestemmelsen er at give instituttet og dets låntagere mulighed for at blive indfriet med andre end de bagvedliggende obligationer, idet det i praksis i visse tilfælde har vist sig umuligt at opkøbe disse.

Bemyndigelsen i stk. 2 til at Finanstilsynet kan undtage fra hovedreglen, påtænkes ikke begrænset til ovennævnte indlåsningseffekter, men påtænkes som en generel undtagelsesadgang, der blandt andet kan anvendes ved førtidige indfrielser foranlediget af tab på udlånsvirksomheden og i forbindelse med finansieringen af lån i danske kroner ved euroobligationer.

En sådan adgang bør dog reguleres, idet midler fremkommet ved udstedelse af realkreditobligationer som hovedregel kun kan anvendes til långivning mod pant i fast ejendom.

Indfrielse med andre end de bagvedliggende obligationer tænkes i de regler, Finanstilsynet vil fastsætte, begrænset til 2 pct. af de udstedte obligationer. Der vil endvidere blive stillet krav om, at realkreditinstituttet eller låntageren skal skaffe sig et aktiv med tilnærmelsesvis samme betalingsprofil og med mindst samme særligt sikre status. Grænsen vil senere kunne justeres af Finanstilsynet. For paristraks indfrielser fastsætter Finanstilsynet nærmere regler.

Til nr. 5

Til § 49, stk.1, nr.1

Hensigten med det gældende balanceprincip er at begrænse den risiko, som realkreditinstitutterne kan påtage sig. Balanceprincippet sikrer balance mellem på den ene side de indbetalinger realkreditinstitutterne modtager fra pantebreve og finansielle instrumenter, og på den anden side de udbetalinger der sker til ejerne af de udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer. Denne likviditetstyring begrænser endvidere realkreditinstitutternes potentielle tab i forbindelse med ændringer i renteniveauet eller forholdet mellem de korte og lange renter (rentestrukturen).

Hensynet til sikkerhed skal imidlertid afvejes i forhold til de begrænsninger, som balanceprincippet indebærer i forhold til realkreditinstitutternes udstedelse af obligationer. Forslaget indebærer derfor en mere fleksibel regulering af balanceprincippet bl.a. med henblik på at give realkreditinstitutterne mulighed for en mere smidig udstedelse af realkreditobligationer, uden at påføre institutterne væsentlige rente- eller likviditetsrisici.

En smidigere udstedelse af realkreditobligationer kan gøre det billigere for kunder at låne i et realkreditinstitut og er samtidig en forudsætning for at realkreditinstitutterne kan klare sig i konkurencen på et mere internationaliseret marked.

Balanceprincippet indebærer, som ovenfor beskrevet, dels en regulering af de løbende forskelle mellem ind- og udbetalinger dels en regulering af renterisikoen. Denne to-strengede regulering af rente- og likviditetsrisikoen opretholdes. Reguleringen skal desuden fortsat gælde over hele udlånets løbetid.

Der skal skelnes mellem reguleringen af et betalingsunderskud henholdsvis overskud indenfor balanceprincippet, idet et betalingsunderskud medfører et finansieringsbehov for realkreditinstituttet, hvorimod et betalingsoverskud risikomæssigt kun er påvirket af placeringen af overskuddet.

Likviditetsoverskuddet skal derfor kun reguleres af renterisikoen fra placeringen af overskuddet, jf. § 49, 2, og af et krav om placering af overskuddet i sikre og likvide aktiver.

Der vil blive sat absolutte grænser for likviditetsunderskud. Grænserne som procent af den ansvarlige kapital vil blive fastsat i en bekendtgørelse og vil som udgangspunkt akkumuleret være på 25 pct. i år 0-3, 50 pct. i år 4-10 og 100 pct. i år 11 og frem.

Likviditetsgrænserne skal ikke gælde for likviditetsunderskud, der er modsvaret af likviditetsplaceringer underlagt placeringsregler.

Hvor der under den nugældende lovgivning kun tillades ubalancer indenfor året, er der med ovennævnte forslag åbnet for, at institutterne kan have ubalancer, der går udover året. Derfor skal grænserne for betalingsforskelle og renterisici indenfor balanceprincippet udmåles på basis af tilbagediskonterede fremtidige likviditetsstrømme, idet der lægges til grund, at en placerings- og/eller lånerente kan have en ikke ubetydelig indflydelse på den akkumulerede betalingsforskels fremtidige størrelse.

Under det nugældende balanceprincip skal institutterne overholde balanceprincippet på årsbasis. Opgørelseskravet strammes op, således at institutterne skal kunne opgøre og kontrollere balanceprincippets overholdelse på daglig basis. Finanstilsynet vil i bekendtgørelsesform fastlægge regler for, hvordan betalingerne skal indregnes ved likviditetsopgørelsen.

De poster, der er omfattet af balanceprincippet, vil som udgangspunkt være alle poster, der kan give anledning til ubalancer mellem pantebrevene og obligationerne.

Finanstilsynet skal under den nugældende lovgivning godkende de finansielle instrumenter, som realkreditinstitutterne kan anvende indenfor balanceprincippet. Dette er ikke fremover et krav. Betalingsstrømme og renterisici i forbindelse med realkreditinstitutternes anvendelse af finansielle instrumenter kan beregnes ved hjælp af finansielle modeller, således at afdækningen sker på porteføjleniveau og ikke enkeltlånsniveau.

Til § 49, stk. 1, nr. 2

Renterisikoen som procent af den ansvarlige kapital må i den nugældende lov maksimalt være 1 pct. I dag er det således, at renterisikoen beregnes som det tab, instituttet vil få, hvis alle renter stiger eller falder med et procentpoint. Der tages således ikke højde for, at der kan være en forskellig udvikling i forskellige renter, f.eks. kan den 1-årige rente udvikle sig anderledes end den 5-årige rente.

Den planlagte bekendtgørelse vil derfor indeholde den tilføjelse, at renterisikoen skal måles ved en renteændring på 1 procentpoint ved parallelle og ikke-parallelle renteskift. Endvidere skal der være en måling af renterisikoen ved en modsatrettet renteændring på 1 procentpoint i henholdsvis de korte og lange renter. I dag måles renterisiko kun ved en ændring i alle renter på 1 procentpoint. Da renter i forskellige valutaer kan udvikle sig forskelligt, kan der ved opgørelserne af renterisiko ifølge den planlagte bekendtgørelse ikke modregnes mellem renterisici i forskellige valutaer.

Til § 49, stk. 1, nr. 3

En forskel i indfrielsesvilkårene for udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og pantebreve og finansielle instrumenter på den anden side kan indebære en risiko for, at instituttet får tab.

Eksempelvis kan det give instituttet tab, hvis der ydes realkreditlån, som låntagerne kan indfri til kurs 100, samtidig med at disse finansieres ved udstedelse af realkreditobligationer uden en sådan indfrielsesmulighed (inkonverterbare obligationer).

Hvis instituttet tilbyder låntagere med rentetilpasningslån et loft for den maksimale rente, låntageren skal betale, uanset det faktiske renteniveau på refinansieringstidspunktet, kan der opstå en lignende tabsrisiko. Denne risiko kan af instituttet afdækkes ved at indgå en optionsforretning med et pengeinstitut eller en anden finansiel virksomhed.

Forslaget indebærer, at Finanstilsynet skal fastsætte regler om disse risici. Reglerne vil indebære, at instituttet kan foretage afdækning på porteføljeniveau af finansielle kontrakter, i det omfang en sådan afdækning ikke væsentligt afviger fra en tilsvarende afdækning på enkeltlåneniveau.

Reglerne vil indebære, at institutterne ikke kan finansiere udlån med mulighed for indfrielse til kurs 100 ved at udstede inkonverterbare obligationer eller påtage andre tilsvarende konverteringsrisici indenfor balanceprincippet.

Reglerne vil endvidere indebære, at hvis institutterne giver rentetilpasningslån med et loft for den maksimale rente, låntageren skal betale, skal instituttet afdække risikoen herved.

Til nr. 6

Ændringen er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 7

Efter de regnskabsregler, der er gældende for pengeinstitutter, har pengeinstitutter mulighed for i deres regnskab at indregne et såkaldt skatteaktiv. Det er planlagt, at regnskabsreglerne for realkreditinstitutter skal ændres, så realkreditinstitutter får en tilsvarende mulighed.

Et skatteaktiv opstår typisk, hvis realkreditinstituttet har haft negativ skattepligtig indkomst. Aktivet består i den skattemæssige fordel, som realkreditinstituttet har i kraft af, at den negative skattepligtige indkomst efter regler i skattelovgivningen kan bringes til modregning i fremtidig skattepligtig indkomst. Muligheden for at modregne et skatteaktiv afspejler realkreditinstituttets økonomiske situation som en igangværende virksomhed. Tidligere har det ud fra forsigtighedshensyn ikke været praksis at indregne et skatteaktiv i regnskabet, medmindre det kunne rummes i en udskudt skatteforpligtelse. Når et skatteaktiv indregnes i regnskabet, vil det alt andet lige forbedre et realkreditinstituts solvensprocent.

Efter lovens gældende regler fratrækkes immaterielle aktiver ved opgørelsen af den kapital (den ansvarlige kapital), der anvendes ved opgørelsen af et realkreditinstituts solvensprocent. Baggrunden for denne regel er, at immaterielle aktiver ofte mister deres værdi, hvis realkreditinstituttet kommer i økonomiske vanskeligheder.

Tilsvarende kan det siges om skatteaktiver, at de kun har værdi, hvis realkreditinstituttet realiserer en positiv skattepligtig indkomst i fremtiden, hvori det opsparede skattemæssige underskud kan modregnes. Hvis realkreditinstituttet kommer i økonomiske vanskeligheder og ikke realiserer overskud, mister skatteaktivet sin værdi. På den baggrund foreslås, at skatteaktiver - i lighed med immaterielle aktiver - skal fratrækkes ved opgørelse af et pengeinstituts ansvarlige kapital.

Ved dette forslags fremsættelse har Økonomiministeriet ikke kendskab til institutter, hvor den foreslåede ændring medfører, at instituttets solvens kommer under den i loven krævede. Såfremt dette alligevel skulle blive tilfældet, har Finanstilsynet i realkreditlovens § 53, stk. 4, hjemmel til at fastsætte en frist, indenfor hvilken solvenskravet skal være opfyldt.

Til nr. 8 og 9

Ophævelsen af bestemmelserne er en konsekvens af indholdet af de foreslåede nr. 1 og 2.

Til nr. 10

Kredsen af de omfattede virksomheder udvides dels med fjernere tilknyttede virksomheder, dels med personer, der er aktionærer.

Bestemmelsen i § 63, stk. 2, om hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om koncerninterne transaktioner er enslydende i alle de finansielle love. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den tilsvarende bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed ændres i forbindelse med gennemførelsen af artikel 8 i forsikringsgruppedirektivet.

Som en yderligere konsekvens af gennemførelsen af forsikringsgruppedirektivet vil der i bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner blive indsat en bestemmelse om, at de finansielle virksomheder en gang årligt skal indberette væsentlige koncerninterne transaktioner til Finanstilsynet.

Til nr. 11

Når finansielle virksomheder indgår i en koncern, er der ved koncerninterne transaktioner risiko for, at der indirekte overføres midler mellem selskaberne, hvis der fastsættes en pris eller vilkår, der ikke er markedsmæssige.

Til imødegåelse heraf har Finanstilsynet i medfør af stk. 2 udstedt bekendtgørelse nr. 189 af 24. marts 1998 om koncerninterne transaktioner. Derudover er der i den finansielle lovgivning særlige bestemmelser om visse typer af koncerninterne transaktioner (primært lån og sikkerhedsstillelse).

Såfremt en transaktion i dag indgås i strid med reglerne i den nævnte bekendtgørelse, er sanktionen straf i form af bøde.

Som yderligere sanktion foreslås det i stk. 4, at transaktionen skal ophæves, og ydelserne tilbageleveres med forbehold for tredjemands eventuelle bedre stiftede rettigheder eller anden umulighed. Er der således eksempelvis tale om en aftale om salg af et aktiv i strid med bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, og bliver aktivet af realkreditinstituttets medkontrahent derefter videresolgt til en tredjemand, som efter dansk rets almindelige regler om eksstinktion af rettigheder har erhvervet ret til aktivet, kan tilbagelevering ikke finde sted.

Udgangspunktet for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt en transaktion er indgået i strid med reglerne i bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, vil være den erklæring, selskabets revisorer afgiver herom i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet, jf. § 4, stk. 5, i bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner.

Da der er tale om tilbagelevering, vil alene transaktioner vedrørende ydelser, der rent faktisk kan tilbageleveres, skulle ophæves i medfør af bestemmelsen. Er der indgået en aftale i strid med bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, om eksempelvis en arbejdsydelse, kan en sådan ikke tilbageleveres.

Kan ydelserne ikke tilbageleveres, vil realkreditinstituttet eventuelt kunne få et økonomisk tab erstattet efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Består ydelsen i, at realkreditinstituttet skal stille sikkerhed, skal en sådan sikkerhedsstillelse ophøre, medmindre sikkerhedsstillelsen er afgivet over for en medkontrahent i god tro.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 4 er baseret på systemet i aktieselskabslovens § 115, stk. 3-4 om lån og sikkerhedsstillelse i strid med § 115, stk. 1 (ulovlige aktionærlån), og finder alene anvendelse på transaktioner indgået efter lovens ikrafttræden.

En ophævelse af en koncernintern transaktion vil også skulle finde sted i tilfælde, hvor realkreditinstituttets medkontrahent ikke har vilje eller evne til at udligne forskellen mellem markedsvilkår og den koncerninterne transaktions vilkår. Som eksempel kan nævnes et realkreditinstituts salg af en fast ejendom til et koncernforbundet selskab til en pris, der ligger under markedsværdien.

Til nr. 12

§ 48. Midler fremkommet ved udstedelse af realkreditobligationer eller andre værdipapirer kan alene anvendes til udlån mod pant i fast ejendom.

»§ 48. Midler fremkommet ved udstedelse af realkreditobligationer eller andre værdipapirer kan alene anvendes til udlån mod pant i fast ejendom, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Overskydende midler fra en blokemission kan midlertidigt anbringes i sikre og likvide værdipapirer i samme valuta og med tilnærmelsesvis samme betalingsrække.

Stk. 2. Finanstilsynet kan fastsætte regler om, at midler i begrænset omfang kan anvendes til andet end udlån mod pant i fast ejendom.«.

Stk. 3. Udstedelse af realkreditobligationer og andre værdipapirer efter stk. 1 kan tillige ske i forbindelse med realkreditinstituttets indgåelse af kursaftaler. Midler, der fremkommer efter emission efter 1. pkt., skal anbringes i sikre og likvide værdipapirer eller som indlån i kreditinstitutter i samme valuta og med tilnærmelsesvis samme løbetid eller opsigelsesfrist som de til udstedelsen knyttede fastkursaftaler.

5. § 49 affattes således

§ 49. Forskellen mellem de fremtidige betalinger på udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og pantebreve og af Finanstilsynet godkendte finansielle instrumenter på den anden side skal kunne opgøres. De opgjorte årlige udbetalinger må i ethvert fremtidigt år højst afvige fra de årlige indbetalinger med et beløb svarende til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital.

Stk. 2. Den renterisiko, der følger af, at de fremtidige årlige udbetalinger afviger fra de årlige indbetalinger, må højst udgøre et beløb svarende til 1 pct. af instituttets ansvarlige kapital. Ved renterisiko forstås instituttets tab ved en ændring af markedsrenten på 1 procentpoint.

»§ 49. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse af og grænser for

1) forskellen mellem de fremtidige betalinger på udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og pantebreve og finansielle instrumenter på den anden side,

2) den renterisiko, der følger af den i nr. 1 nævnte forskel, og

3) forskellen mellem indfrielsesvilkårene for udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og pantebreve og finansielle instrumenter på den anden side.«.

Stk. 3. Realkreditinstituttet må på intet tidspunkt påføres risiko for tab som følge af forskelle mellem indfrielsesvilkårene eller valutasammensætningen for udstedte realkreditobligationer og andre værdipapirer på den ene side og pantebreve og af Finanstilsynet godkendte finansielle instrumenter på den anden side.

Stk. 4. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om obligationsudstedelse og balanceprincip.

§ 52. - - -

Stk. 3. Er garantien for lån efter stk. 3, 2. pkt., stillet af et pengeinstitut eller forsikringsselskab, kan lånet alene ydes på grundlag af udstedelse af andre værdipapirer end realkreditobligationer, jf. § 2, stk. 1.

6. I § 52, stk. 3, ændres »stk. 3, 2. pkt.« til: »stk. 2, 2. pkt.«.

§ 53 b. - - -

Stk. 2. Kernekapitalen reduceres med realkreditinstituttets beholdning af egne aktier, immaterielle aktiver og årets løbende underskud.

7. I § 53 b, stk. 2, indsættes efter »immaterielle aktiver«: », skatteaktiver«.

§ 61. - - -

Stk. 2. Et realkreditinstitut eller flere institutter i fællesskab må ikke gennem midlernes anbringelse udøve bestemmende indflydelse på en erhvervsvirksomhed, der driver anden virksomhed end realkreditvirksomhed eller virksomhed efter § 2, stk. 2 eller 4.

8. § 61, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 62. Bestemmelsen i § 61, stk. 1, gælder også for et realkreditinstituts erhvervelse af ejerandele i kapitalformidlingsaktieselskaber, der efter deres vedtægter kan erhverve bestemmende indflydelse på erhvervsvirksomheder.

9. § 62 ophæves.

Stk. 2. Uanset § 61, stk. 2, kan flere realkreditinstitutter i fællesskab udøve bestemmende indflydelse på kapitalformidlingsaktieselskaber.

§ 63. - - -

Stk. 2. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler for transaktioner, der indgås mellem et realkreditinstitut og virksomheder, der direkte eller indirekte er forbundet med realkreditinstituttet som dattervirksomheder, associerede virksomheder, moderselskaber eller som moderselskabernes associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder.

10. I § 63, stk. 2, indsættes efter »eller som moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder«: »samt for transaktioner, der indgås mellem realkreditinstituttet og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i realkreditinstituttet samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder«.

11. I § 63 indsættes som stk. 4.

»Stk. 4. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 2 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra realkreditinstituttet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 2 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling.«.

12. § 64 affattes således

§ 64 indebærer, at Finanstilsynet skal fastsætte en grænse for renterisikoen på på de poster, der indgår i institutternes fondsbeholdninger. Afgrænsningen heraf er uændret i forhold til den gældende lovgivning.

Grænsen skal sikre, at institutterne ikke får uacceptabelt store tab ved stigninger i renteniveauet. Ved fastsættelsen af grænsen skal der også tages højde for, at institutternes forretningsaktiviteter og balancesammensætning indebærer, at det ofte er hensigtsmæssigt at have en renterisiko, der ikke er uvæsentlig.

Balanceprincipudvalget er nået frem til, at en passende grænse for renterisikoen på fondsbeholdningen er en renterisiko, der udgør 8 pct. af instituttets ansvarlige kapital.

Til nr. 13

I den gældende lovgivning må realkreditinstituttet ikke have valutarisici, der stammer fra forskellen mellem obligationerne og pantebrevene indenfor balanceprincippet. Det fremgår tillige af den gældende § 65, at institutterne skal placere deres fondsaktiver efter valuta svarende til kravet til den ansvarlige kapital i valuta. Derved opnås, at institutternes solvensprocent forbliver uændret ved valutakursændringer.

Forslaget skal erstatte de to ovennævnte hidtidige bestemmelser om realkreditinstituttets valutarisiko i § 49, stk. 3, og § 65. I forhold til den gældende to-delte opgørelse af valutarisikoen, der tilsvarende findes for realkreditinstituttets opgørelse af renterisiko, indeholder forslaget et samlet mål for valutakursrisikoen.

Balanceprincipudvalget er nået frem til, at realkreditinstituttets valutarisiko skal beregnes ud fra valutaindikator 2. Denne model til opgørelse af valutarisiko blev i 1989-90 udarbejdet af Finanstilsynet i samarbejde med Nationalbanken og har siden 1991 været anvendt til pengeinstitutters indberetning af valutarisiko. Endvidere anvendes valutaindikator 2 til realkreditinstitutters indberetning af kapitaldækningsopgørelser.

Valutaindikator 2 beregnes på baggrund af de pågældende valutaers varianser og kovarianser, der estimeres af Nationalbanken hvert kvartal på grundlag af de seneste tre års dagligt observerede valutakurser. Finanstilsynet udsender efterfølgende varianser og kovarianser til institutterne og deres edb-centraler.

De kommende regler vil indebære, at valutarisikoen maksimalt må udgøre 0,1 pct. af instituttets ansvarlige kapital opgjort ved valutaindikator 2. Det lave niveau er valgt, fordi valutarisici ikke skal være et selvstændigt forretningsområde for realkreditinstitutterne, men kan senere justeres af Finanstilsynet, hvis udviklingen viser et behov herfor.

For valutaer, der ikke indgår i valutaindikator 2, skal der som udgangspunkt være 100 pct. afdækning i både fondsbeholdning og udlån. Finanstilsynet kan dog fastsætte minimumsgrænser for de enkelte valutaer, der skal afspejle administrative hensyn.

Til nr. 14

Det foreslås at ophæve reglerne om stemmeretsbegrænsning i lovens § 70, stk. 2-5.

Lovens bestemmelser om stemmeretsbegrænsning blev indsat med henblik på at sikre, at fonde/foreninger kunne opretholde en bestemmende indflydelse over omdannede realkreditaktieselskaber.

Forslaget skal bl.a. ses i lyset af tendensen til, at foreningsbaserede virksomheder har slået sig sammen. Stemmeretsbegrænsningen kan gøre det vanskeligt bl.a. for disse virksomheder at foretage de strukturtilspasninger, som foreningerne ønsker. De nuværende lovfastsatte stemmeretsbegrænsninger forhindrer øvrige aktionærer i et omdannet realkreditaktieselskab i at få bestemmende indflydelse i selskabet. Dette kan gøre det dyrere for de omdannede realkreditaktieselskaber at fremskaffe aktiekapital samt vanskeliggøre fusion med andre finansielle virksomheder.

En ophævelse af stemmeretsbegrænsningen i realkreditloven vil endvidere skabe parallelitet til lovgivningen i den øvrige finansielle sektor. På forsikringsområdet har der aldrig eksisteret en tilsvarende begrænsning. På bankområdet blev reglerne i bank- og sparekasseloven herom ændret i 1998, således at kravet om stemmeretsbegrænsning bortfalder 5 år efter omdannelsen til aktieselskab, jf. bank- og sparekasselovens § 52 f.

Med lovforslaget er det valgt at foreslå en ophævelse af reglerne fremfor at indføre en 5 års regel, idet de 3 realkreditinstitutter, der er omdannet til aktieselskaber, er omdannet for mere end 5 år siden. Der resterer i dag 2 realkreditfonde, der vil kunne omdanne sig til aktieselskaber. Der ses derfor ikke det store behov for en 5 års-regel for på realkreditområdet.

Det bemærkes, at en ophævelse af lovens stemmeretsbegrænsninger i sig selv ikke berører demokratiet i de foreningsbaserede realkreditinstitutter. Det vil således til enhver tid være op til de eksisterende aktionærer at bevare, indføre eller ophæve en frivillig stemmeretsbegrænsning. Inden for den finansielle sektor findes allerede mange eksempler på stemmeretsbegrænsninger, som er besluttet af aktionærerne, og som ikke er en følge af et lovkrav herom.

Til nr. 15

Til § 76 a

Stk. 1 svarer med nogle sproglige ændringer til bank- og sparekasselovens § 52 h, stk. 1. Bestemmelsen giver mulighed for en fonds omdannelse til aktieselskab efter reservefondsmodellen (indkapslingsmodellen). Det overtagende aktieselskab skal som vederlag for overtagelsen af fondens aktiver og passiver afsætte en bunden fondsreserve, svarende til værdien af de indskudte aktiver med fradrag af passiverne. Den bundne fondsreserve indgår herefter som en del af aktieselskabets egenkapital. I §§ 76 b-76 c er hæftelsesforholdet og forrentningen af den bundne fondsreserve nærmere fastlagt.

Stk. 2 svarer til bank- og sparekasselovens § 52 h, stk. 2, med den forskel, at der ikke henvises til § 52 f om stemmeretsbegrænsninger. Det er begrundet i, at realkreditlovens tilsvarende regler i § 70, stk. 2-5, foreslås ophævet. Ligeledes er der ikke henvist til bank- og sparekasselovens § 52 g, der er en navneregel, der er speciel for sparekasser. Der er ikke en tilsvarende regel i realkreditloven.

Stk. 2´s henvisning til § 73, der gælder for omdannelse efter fondsmodellen, betyder, at overdragelsen efter indkapslingsmodellen skal ske efter aktieselskabslovens fusionsregler, og at aktieselskabet indtræder i fondens rettigheder og forpligtelser uden debitorskifte (universalsuccesion).

Til § 76 b

Bestemmelsen svarer med nogle sproglige ændringer til bank- og sparekasselovens § 52 i. Formålet med bestemmelsen er, at fondsreserven ikke skal kunne anvendes til udbyttebetaling, men den kan benyttes til dækning af underskud, hvis reserverne ikke slår til.

Til § 76 c

Indholdsmæssigt svarer bestemmelsen i det store og hele til bank- og sparekasselovens § 52 j.

Fondsreserven opskrives med en henlæggelse på 10 pct. af den del af aktieselskabets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år. På sigt må det forventes, at fondsreserven udgør en stadig mindre del af aktieselskabets samlede reserver, og der er indsat en overgrænse for den årlige opskrivning, der ikke må overstige en forrentning svarende til den af skatteministeren fastsatte mindsterente efter skat.

Til nr. 16

De gældende regler i tilsynslovgivningen foreskriver underretning af tilsynet og forhåndsgodkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele i virksomheder under tilsyn. Som anført er der ved lov nr. 328 af 31. maj 1999 indført kapitalkrav til holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Dette var første skridt i indførelsen af et egentligt tilsyn med disse holdingselskaber. Som en yderligere foranstaltning foreslås i stk. 10 indført en regel om godkendelse af direkte og indirekte erhvervelse af kvalificerede andele i holdingselskabet.

Af § 78, stk. 1, fremgår, at Finanstilsynet efter nugældende regler skal godkende direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele i realkreditinstituttet. Hvis en erhvervelse af en kvalificeret andel i holdingselskabet medfører, at aktionæren får en sådan dominerende indflydelse på holdingselskabet, at aktionæren derved reelt kommer til at besidde en kvalificeret indirekte andel af realkreditinstituttet, vil erhvervelsen ikke alene være omfattet af det foreslåede stk. 10, men også af den gældende § 78, stk. 1.

Det foreslåede stk. 10 vil medføre, at der også i de tilfælde, hvor erhvervelsen ikke medfører dominerende indflydelse i holdingselskabet, skal ske forhåndsgodkendelse af og indberetning til Finanstilsynet, dog kun for aftaler om erhvervelser indgået efter lovens ikrafttræden.

Såfremt der er tale om en erhvervelse, der både er omfattet af det gældende stk. 1 og af det hermed foreslåede stk. 10, skal der alene indgives én ansøgning til Finanstilsynet.

Til nr. 17

Til § 79 a

Ved etablering af en koncernstruktur, hvori der indgår både finansiel og ikke-finansiel virksomhed, vil det være muligt at undgå, at holdingselskabet kommer under tilsyn og bliver omfattet af reglerne om solvenskrav til de holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder samt reglerne om krav til holdingselskabernes ledelse med hensyn til egnethed og hæderlighed. For at undgå, at koncernstrukturen indrettes med dette formål foreslås det, at Finanstilsynet skal have hjemmel til at forlange de finansielle virksomheder udskilt i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Finanstilsynet kan kræve en sådan udskillelse både ved etableringen af koncernstrukturen og senere.

Der er særlige risici forbundet med at indgå i en koncern, bl.a. kan økonomiske vanskeligheder i en del af koncernen »smitte« de øvrige koncernselskaber. Det kan endvidere være vanskeligt at føre et effektivt tilsyn med et selskab under tilsyn, der i øvrigt indgår i koncernen, hvilket bl.a. er baggrunden for reglerne om »snævre forbindelser« (§ 9, stk. 3 og 4 i realkreditloven). Et krav om udskillelse af de finansielle virksomheder i en delkoncern kan være nødvendigt i sådanne tilfælde. Der kan herved i øvrigt henvises til anbefalingerne i Rapporten fra Committee of Governers of the Central Banks of member States of the European Economic Community af 28. april 1992 side 12, hvoraf følgende fremgår: »The corporate and management structure of the group must be transparent and enable effective supervision. Supervisors should have the power to achieve a change to unsatisfactory structures, particularly against the risk of contagion, both at the authorisation stage and post authorisation. In the case of a mixed-activity group supervisors should be able to insist that it be structured in such a way that its financial activities are managed through a self- contained financial sub-group.«

Hvornår udskillelse af de finansielle virksomheder er påkrævet, må vurderes i hvert enkelt tilfælde. I denne vurdering skal der ses på, hvorvidt koncernen er struktureret således, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravene, eller holdingselskabets ledelse ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, eller koncernstrukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

Ved udskillelsen opnås, at de finansielle virksomheders nye moderselskab som nævnt bliver et holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt bestå r i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Dette nye holdingselskab vil dermed blive omfattet af reglerne om solvenskrav m.v.

Til § 79 b

Når der skal gives tilladelse til en virksomhed under tilsyn, stilles der dels kapitalkrav, dels krav til ledelsens - dvs. medlemmerne af bestyrelsen og direktionen - egnethed og hæderlighed.

Ved lov nr. 328 af 31. maj 1999 blev der, som første skridt mod indførelsen af et egentligt tilsyn med holdingselskaber, indført kapitalkrav til holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Som et yderligere led i indførelsen af et sådant tilsyn foreslås nu, at holdingselskabets ledelse skal opfylde samme krav om egnethed og hæderlighed, som ledelserne i de finansielle virksomheder, herunder at medlemmer af bestyrelse og direktion i holdingselskabet skal besidde tilstrækkelig erfaring og indsigt til, at de kan varetage den overordnede ledelse og overvåge de forskelligartede virksomheders risici.

Efter de gældende regler kan Finanstilsynet tilbagekalde et selskabs tilladelse til at drive realkreditvirksomhed, såfremt realkreditinstituttettet ikke opfylder det gældende solvenskrav eller ledelsen ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. ovenfor.

I forlængelse heraf foreslås der indført en regel om, at Finanstilsynet skal kunne forlange, at et moderselskab afhænder kapitalandelene i et realkreditinstitut, hvis moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i de gældende § 77 eller § 77 a eller, hvis ledelsen i moderselskabet ikke opfylder kravene til egnethed eller hæderlighed. I den oven for nævnte rapport fra Committee of Governors of the Central Banks of the Member States of the European Economic Community anføres følgende herom (side 12): »The parent company of a financial conglomerat or of the financial sub-group within a mixed-activity group should be a source of strength to the group, both qualitatively and quantitatively; if it is unable or unwilling to discharge this role, supervisors should have the power to require disinvestment by a parent company of its investment in supervised subsidiaries.«

Som nr. 3 foreslås, at en afhændelse af kapitalandelene kan kræves, såfremt moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af realkreditinstituttet. Begrebet »modvirker en forsvarlig drift« kendes tillige fra § 79, hvorefter Finanstilsynet kan ophæve kapitalejeres stemmeret, hvis de modvirker en forsvarlig drift. Der henvises i øvrigt til Professor Erik Werlauff's redegørelse om Finanstilsynets indgrebsmuligheder (Finanstilsynets årsberetning 1998), hvori spørgsmålet om »Modvirkning af forsvarlig drift« behandles.

I redegørelsen beskrives endvidere, at forvaltningsrettens almindelige proportionalitetsprincip finder anvendelse. Der skal være forholdsmæssighed (proportionalitet) mellem det tilsigtede mål og det anvendte middel. Der må ikke anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis det er tilstrækkeligt at anvende mindre indgribende midler. Dette indebærer, at Finanstilsynets indgreb ikke må være videregående, end formålet kræver.

Den foreslåede § 79 b finder alene anvendelse på moderselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Andre holdingselskaber kan bringes ind under reglen i de tilfælde, hvor den foreslåede § 79 a bringes i anvendelse.

Til nr. 18

Med lov nr. 328 af 31. maj 1999 introduceredes holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. I forlængelse heraf foreslås, at Finanstilsynets bemyndigelse til at udfærdige bestemmelser om revision, herunder om intern revision, udvides til at omfatte disse holdingselskaber og deres dattervirksomheder.

Til nr. 19

I den nye § 95, stk. 1, er det præciseret, at Finanstilsynet uden retskendelse har adgang til et realkreditinstituts lokaler, herunder de lokaler hvorfra der udøves filialvirksomhed. Denne præcisering er i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. En tilsvarende præcisering er allerede gennemført i § 97, stk. 1.

Forslaget har baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse. Forslaget følger de i redegørelsen fastlagte retningslinier for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.

Der er ikke tale om adgang for Finanstilsynet til private boliger men udelukkende forretningslokaler. Adgangen til forretningslokalet skal være nødvendig for, at Finanstilsynet kan udøve den virksomhed, som loven iøvrigt pålægger tilsynet, nemlig at føre tilsyn med institutternes overholdelse af tilsynslovgivningen. Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor et realkreditinstitut måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspektionsbesøg.

Finanstilsynet foretager ordinære inspektionsbesøg i alle realkreditinstitutter med jævne mellemrum. Disse stedlige undersøgelser følger en fast procedure og vil bl.a. indebære gennemgang af specielle områder af relevans for tilsynets vurdering af det pågældende realkreditinstitut. Finanstilsynet kan dog også foretage ekstraordinære inspektioner, hvor der kræves umiddelbar handling fra Finanstilsynets side.

Hvis et institut undtagelsesvist skulle modarbejde et inspektionsbesøg i disse situationer, er der ikke fundet baggrund for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets adgang til uden retskendelse at foretage inspektioner. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. tvangsbøder.

Til nr. 20

Med denne formulering af § 97, stk. 1, er der ikke tilsigtet nogen materiel ændring af bestemmelsen.

Ændringen af ordlyden foretages alene for at modernisere sproget og harmonisere bestemmelsen med de tilsvarende bestemmelser i de øvrige finansielle lovgivninger.

Til nr. 21

Forslaget er en konsekvens af, at retsplejelovens § 21 om kommissionsdomstole og § 21 a om undersøgelsesretter er ophævet og erstattet af lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommisioner. Bestemmelsen indebærer, at der kan videregives fortrolige oplysninger til en undersøgelseskommision nedsat i medfør af lov om undersøgelseskommisioner.

Til nr. 22

På baggrund af anbefalinger fra udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 foreslås, at reglerne om de finansielle virksomheders adgang til at videregive oplysninger ændres. Reglerne suppleres af de generelle databeskyttelsesretlige regler. Hvor et forhold er reguleret af begge regelsæt, finder de i realkreditloven fastsatte regler anvendelse.

Det samme vil gælde i forhold til de regler om behandling af personoplysninger, der fastsættes i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (i det følgende benævnt »direktivet om behandling af personoplysninger«).

Forslagets stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 101, stk. 6, 1. pkt. Personkredsen og de beskyttede oplysninger er de samme som i den gældende § 101, stk. 6. Det er således både oplysninger om kunder, såvel som realkreditinstituttets forretningshemmeligheder, der er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at medlemmer af ledelsen m.v. i visse moder- og holdingselskaber pålægges tavshedspligt svarende til, hvad der gælder i deres finansielle dattervirksomheder. Ligestillet hermed er, uanset betegnelse, alle, der varetager tilsvarende opgaver. De øgede krav til de pågældende moder- og holdingselskaber i form af blandt andet solvenskrav og krav om opgørelse af store engagementer på koncernbasis medfører, at personer i de pågældende moder- og holdingselskaber i stigende omfang bliver bekendt med oplysninger, der hidrører fra finansielle virksomheder undergivet tavshedspligt. Den i stk. 3 foreslåede adgang til at videregive oplysninger til brug for koncernstyring til visse moder- og holdingselskaber vil yderligere øge mængden af oplysninger, der kan videregives til moder- og holdingselskaber. Forslaget er en naturlig konsekvens af denne udvikling.

Det vil stadig være tilladt at videregive oplysninger, når videregivelsen ikke kan anses som uberettiget. Efter praksis anses det for eksempel ikke som uberettiget at videregive oplysninger, hvor pligten hertil følger af lovgivning. Det anses endvidere ikke som uberettiget, at videregive oplysninger i forbindelse med et realkreditinstituts eventuelle fusion eller sammenlægning med et andet realkreditinstitut, i det omfang det er nødvendigt for, at det overtagende realkreditinstitut kan vurdere boniteten af kunderne i det andet realkreditinstitut. I forbindelse med kunders klage til Realkreditankenævnet eller ved civile retssager anses det normalt ikke som uberettiget at videregive oplysninger, der er nødvendige for, at realkreditinstituttet kan varetage sine retlige interesser. Videregivelse til advokat, revisor eller edb-servicebureau vil efter omstændighederne ikke anses som uberettiget. Når kunden har givet sit samtykke til offentliggørelse af en oplysning, er der ikke længere nogen beskyttelsesinteresse, og realkreditinstituttets videregivelse af oplysningerne vil derfor ikke anses som uberettiget.

Det følger af god administrativ praksis for realkreditinstitutter, at instituttet skal have forretningsgange, hvorefter det påses, at oplysningerne ikke er frit tilgængelige for alle medarbejdere i instituttet. Det er kun medarbejdere, der har et arbejdsmæssigt behov herfor, som må få kendskab til oplysningerne. Dette vil blandt andet afhænge af realkreditinstituttets størrelse og organisation.

Forslagets stk. 2 er en videreførelse af den adgang til at videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold indenfor koncerner som ved forslagets fremsættelse findes i realkreditlovens § 101, stk. 6, 3. pkt.

Videregivelse kan kun ske, såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet. Videregivelse kan for eksempel være erhvervsmæssigt begrundet, hvor videregivelsen medfører en administrativ eller økonomisk besparelse, for eksempel fordi ensartede serviceopgaver samles i en af de finansielle virksomheder i koncernen.

En følge af kravet om erhvervsmæssig begrundelse er, at der ikke må videregives mere personlige oplysninger end nødvendigt for at tilgodese den erhvervsmæssige interesse i videregivelsen.

Sædvanlige kundeoplysninger omfatter stamoplysninger (kontohavers navn, adresse, stilling m.v.) samt oplysninger af økonomisk art (kontienes art, antal og størrelse) ifølge bemærkningerne til den hidtil gældende bestemmelse.

Efter praksis er blandt andre følgende oplysninger anset som omfattet af begrebet stamoplysninger: navn, stilling, cpr.nr., telefon- og telefaxnummer, SE-nummer, konstrueret kundenummer, virksomhedsform, virksomhedsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, koncernrelationer (moder-/datterselskaber), servicerelationer samt kundens ønske om totalrådgivning.

Følgende oplysninger er blandt andre anset for at være omfattet af begrebet oplysninger af økonomisk art: produktinformationer (oplysninger om, hvilke typer af produkter kunden har samt konto- og depotnumre), indestående på konti og i depoter, opkrævningsform, betalingssted og administration, størrelse og forfaldstid på udlån og indlån i koncernen, skatteindberetningskoder, branchekoder og landekoder. Der er ikke tale om en udtømmende gengivelse af praksis.

Det vil ikke efter dette stykke være tilladt at videregive oplysninger om rent private forhold, jf. nedenfor vedrørende forslagets stk. 3, eller andre oplysninger, der ikke er sædvanlige kundeoplysninger.

Der kan kun videregives oplysninger til de i forslaget nævnte selskaber. Ved forslagets fremsættelse omfattes realkreditinstitutter, pengeinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber.

Forslagets stk. 3 indebærer en udvidelse af adgangen til at videregive fortrolige oplysninger. Efter gældende lov må alene sædvanlige oplysninger om kundeforhold videregives til koncernforbundne selskaber, for hvilke der lovmæssigt er fastsat tavshedspligt.

Det foreslås i stk. 3, at alle oplysninger, der ikke vedrører rent private forhold, kan videregives til realkreditinstituttets moderselskab, såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 77 a, stk. 1, til brug for styring af den koncern, realkreditinstituttet indgår i.

Ved finansielle virksomheder forstås i overensstemmelse med § 77 a, stk. 1, forsikringsselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, virksomheder, der driver accessorisk virksomhed til de nævnte, samt finansieringsinstitutter som defineret i Rådets andet direktiv 89/646/EØF af 15. december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændring af direktiv 77/780/EØF (2. bankharmoniseringsdirektiv) artikel 1, nr. 6. Finansielle holdingselskaber, jf. § 77, stk. 5, og moderselskaber, jf. § 77 a, stk. 1, er omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter.

Efter stk. 3 kan blandt andet oplysninger om privatpersoners indtægter og formueforhold, restancer, risikoklassifikationer og hensættelser m.v. videregives. Disse oplysninger kan ikke videregives efter stk. 2.

Oplysninger, der vedrører rent private forhold, omfatter blandt andet oplysninger om væsentlige sociale problemer, separations- og skilsmissebegæringer, familiestridigheder, adoptionsforhold, strafbare forhold, oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsforhold og seksuelle forhold m.v. Disse oplysninger kan ikke videregives.

Videregivelsen skal ske til brug for styring af den koncern, realkreditinstituttet indgår i. Der skabes hermed mulighed for, at moderselskabet i en koncern får det bedst mulig redskab til vurdering af koncernens samlede risici. Det er endvidere en betingelse for videregivelsen, at det modtagende selskab faktisk er den virksomhed, der foretager styringen af den pågældende koncern.

Bestemmelsen omfatter blandt andet oplysninger, der videregives i henhold til § 77, stk. 10 og § 77 a.

Koncernstyring omfatter hverken markedsføring eller rådgivning. Der kan derfor ikke videregives oplysninger til varetagelse af disse formål, og oplysninger, der er videregivet til de nævnte selskaber, kan ikke anvendes til disse formål.

Forslagets stk. 4 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i realkreditlovens § 101, stk. 6, 4. og 5. pkt.

Ved samtykke forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved kunden indvilger i, at oplysninger om kunden videregives.

Der gælder ikke noget formkrav til samtykket, som derfor kan afgives såvel skriftligt, herunder digitalt, som mundtligt. Samtykket skal være specifikt, hvilket indebærer, at det af samtykket klart skal fremgå, hvilke oplysninger, der videregives, hvilke formål videregivelsen tjener, samt hvem modtageren af oplysningerne er. Det er desuden et krav, at kunden er informeret om samtykkets indhold. Herved forstås, at realkreditinstituttet skal sikre sig, at kunden har tilstrækkelig information til fuldt ud at forstå samtykkets omfang. Det påhviler realkreditinstituttet at løfte bevisbyrden for, at der foreligger et samtykke som krævet efter bestemmelsen. Samtykket skal være udtrykkeligt, og et stiltiende samtykke er derfor ikke tilstrækkeligt.

Efter forslagets stk. 5, 1. pkt., skal realkreditinstituttet påse, at de personer, der modtager fortrolige kundeoplysninger, har kendskab til, at de er omfattet af tavshedspligt. Dette kan eventuelt ske ved, at den modtagende virksomhed forpligter sig til at informere sine medarbejdere, hvorefter realkreditinstituttet ikke selv behøver at informere den enkelte medarbejder. Såfremt den modtagende virksomhed er en finansiel virksomhed, hvor de ansatte i forvejen er underlagt en lovfastsat særlig tavshedspligt, kan det afgivende realkreditinstitut forudsætte, at de ansatte er bekendt med tavshedspligten.

Det påhviler realkreditinstituttet at fastsætte retningslinier for, hvilke oplysninger, der kan videregives, efter forslagets stk. 6. Disse retningslinier skal være offentligt tilgængelige. Formålet med reglen er, at give kunderne mulighed for at fravælge et institut, der videregiver flere oplysninger, end kunden ønsker.

Retningslinierne skal angive hvilke typer af kundeoplysninger, der videregives til hvilke typer af virksomheder. Det behøver ikke at være en detaljeret opremsning af alle oplysninger, men retningslinierne skal give kunderne et tilstrækkeligt præcist indtryk af hvor personlige oplysninger, der videregives. Retningslinierne behøver ikke at blive udleveret til alle kunder, men de skal være tilgængelige for alle kunder. Dette vil eksempelvis være tilfældet, såfremt retningslinierne fremgår af en brochure, der kan udleveres til interesserede kunder.

Til nr. 23

Ændringen er en konsekvens af det i nr. 1 og 2 foreslåede.

Til nr. 24

Der foreslås bødestraf for ikke at overholde tavshedspligten efter forslagets § 100 b. Det foreslås endvidere at strafbelægge uberettiget udnyttelse af de fortrolige oplysninger. Som efter den gældende § 101, stk. 6, er det således belagt med straf både at overtræde tavshedspligten og uberettiget at udnytte fortrolige oplysninger.

Til nr. 25-27

Pr. 1. januar 1999 er Hypotekbankens låne- og udlånsaktiviteter bragt til ophør. Hypotekbankens øvrige aktiviteter er videreført uændret i en ny statsstyrelse under navnet Finansstyrelsen. I lovbestemmelser, hvor »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning« eller » Hypotekbanken« eller en afledet form heraf er nævnt, ændres dette til »Finansstyrelsen« .

Til nr. 28

Ændringen er alene af redaktionel karakter.

Til § 2

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2000.

Stk. 2 medfører, at realkreditinstitutter, der i dag driver anden erhvervsvirksomhed sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med realkreditinstituttet, kan forsætte med at drive de pågældende virksomheder. Det foreslås, at de pågældende institutter pålægges at underrette Finanstilsynet herom, af hensyn til den fremtidige håndhævelse af bestemmelsen.

Til § 3

Færøerne og Grønland

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Lovens § 1 kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

§ 64. Renterisikoen på realkreditinstituttets midler svarende til den ansvarlige kapital med fradrag af det beløb, hvormed solidarisk hæftelse er medregnet, og med tillæg af hensættelser til tab på udlån og midler i serier med tilbagebetalingspligt, samt ikke-balanceførte poster må forholdsmæssigt ikke overstige renterisikoen på instituttets udstedte obligationer og andre værdipapirer.

»§ 64. Finanstilsynet fastsætter regler om opgørelse af og grænser for renterisikoen på realkreditinstituttets midler svarende til den ansvarlige kapital med fradrag af det beløb, hvormed solidarisk hæftelse er medregnet, og med tillæg af hensættelser til tab på udlån og midler i serier med tilbagebetalingspligt, samt renterisikoen på ikke-balanceførte poster.«.

Stk. 2. Ved renterisiko forstås realkreditinstituttets tab ved en ændring af markedsrenten på 1 procentpoint.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om opgørelse af renterisiko.

13. § 65 affattes således

§ 65. Realkreditinstituttets nettoaktiver inklusive ikke-balanceførte poster bortset fra de i § 49 nævnte skal svare til kravet til den ansvarlige kapital i henseende til valuta.

»§ 65. Finanstilsynet fastsætter regler for realkreditinstituttets opgørelse af og grænser for de samlede valutarisici.«.

Stk. 2. Finanstilsynet kan dispensere fra stk. 1.

§ 70. - - -

14. § 70, stk. 2-5, ophæves.

Stk. 2. Vedtægterne for realkreditaktieselskabet skal indeholde bestemmelse om stemmeretsbegrænsning for andre aktionærer end fonden eller foreningen, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere end halvdelen af stemmerettighederne i realkreditaktieselskabet, jf. dog stk. 4 og 5.

Stk. 3. Hvis aktiver og gæld videreoverdrages efter bestemmelsen i § 68, stk. 2, skal vedtægterne for det overdragende selskab indeholde bestemmelser om stemmeretsbegrænsning som de i stk. 2 nævnte.

Stk. 4. Ved sammenlægning af to realkreditinstitutter, jf. § 66, der er omdannet i henhold til § 67, skal vedtægterne for det fortsættende realkreditaktieselskab indeholde bestemmelser om stemmeretsbegrænsning, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere end halvdelen af stemmerettighederne i realkreditaktieselskabet.

Stk. 5. Ved sammenlægning af to aktieselskaber, som har videreoverdraget aktiver og gæld efter bestemmelsen i § 68, stk. 2, skal vedtægterne for det fortsættende aktieselskab indeholde bestemmelser om stemmeretsbegrænsning, der sikrer, at fonden eller foreningen bevarer mere end halvdelen af stemmerettighederne i det fortsættende aktieselskab.

15. Efter § 76 indsættes i kapitel 12

»§ 76 a. I realkreditinstitutter, der er fonde, kan repræsentantskabet beslutte, at fonden opløses uden likvidation ved overdragelse af fondens aktiver og passiver som helhed til et af fonden ejet eller oprettet aktieselskab, der har tilladelse til at drive realkreditvirksomhed. Der oprettes i aktieselskabet en bunden fondsreserve svarende til værdien af de indskudte aktiver efter fradrag af fondens gæld, jf. §§ 76 b-76 c.

Stk. 2. §§ 72 samt 73 finder tilsvarende anvendelse.

§ 76 b. Den bundne fondsreserve kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. I tilfælde af realkreditinstituttets ophør kan udlodning til aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3. Ved fusion med et andet realkreditinstitut overtager det fortsættende selskab fondsreserven på de samme vilkår, som var gældende indtil fusionen.

Stk. 4. I tilfælde af realkreditinstituttets ophør anvendes fondsreserven til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i omdannelsesbeslutningen efter § 76 a, stk. 1.

§ 76 c. Der skal henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, til fondsreserven. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat.«.

16. I § 78 indsættes som stk. 10

»Stk. 10. Bestemmelserne i stk. 1-9 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelse af kvalificerede andele i et realkreditinstituts moderselskab, når moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.«.

17. Efter § 79 indsættes i kapitel 13

»§ 79 a. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét realkreditinstitut, at udskille de finansielle virksomheder i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, såfremt

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravene i §§ 77 eller 77 a,

2) et medlem af holdingselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 9, stk. 2, nr. 1-3, eller

3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

§ 76 b. Den bundne fondsreserve kan bruges til dækning af underskud, der ikke dækkes af beløb, der kan anvendes til udbytte i aktieselskabet.

Stk. 2. I tilfælde af realkreditinstituttets ophør kan udlodning til aktionærerne kun finde sted, når forpligtelserne efter stk. 4 er opfyldt.

Stk. 3. Ved fusion med et andet realkreditinstitut overtager det fortsættende selskab fondsreserven på de samme vilkår, som var gældende indtil fusionen.

Stk. 4. I tilfælde af realkreditinstituttets ophør anvendes fondsreserven til almennyttige eller velgørende formål efter nærmere regler fastsat i omdannelsesbeslutningen efter § 76 a, stk. 1.

§ 76 c. Der skal henlægges 10 pct. af årets overskud, der ikke medgår til dækning af underskud fra tidligere år, til fondsreserven. Henlæggelsen kan dog ikke overstige den forrentning af fondsreserven, der svarer til den af skatteministeren fastsatte mindsterente med fradrag af en forholdsmæssig andel af årets selskabsskat.«.

16. I § 78 indsættes som stk. 10

»Stk. 10. Bestemmelserne i stk. 1-9 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelse af kvalificerede andele i et realkreditinstituts moderselskab, når moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.«.

17. Efter § 79 indsættes i kapitel 13

»§ 79 a. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét realkreditinstitut, at udskille de finansielle virksomheder i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, såfremt

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravene i §§ 77 eller 77 a,

2) et medlem af holdingselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 9, stk. 2, nr. 1-3, eller

3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

§ 79 b. Finanstilsynet kan forlange, at et realkreditinstituts moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, afhænder kapitalandelene i realkreditinstituttet, såfremt

1) moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i §§ 77 eller 77 a,

2) et medlem af moderselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 9, stk. 2, nr. 1-3, eller

3) moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af realkreditinstituttet.«.

18. I § 91, stk. 6, ændres »og et sådant selskabs« til: »eller et moderselskab omfattet af § 77 a, stk. 1, og sådanne selskabers«.

19. § 95, stk. 1, affattes således

»§ 95. Realkreditinstitutterne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til et realkreditinstitut og dets filialer med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.«.

20. § 97, stk. 1, affattes således

»§ 97. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et realkreditinstituts økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke realkreditinstituttet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8.«.

21. § 98, stk. 5, nr. 7, affattes således

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

22. Efter § 100 a indsættes i kapitel 16

»§ 100 b. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i et realkreditinstitut, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Tilsvarende gælder bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i finansielle holdingselskaber, jf. § 77, stk. 5, og moderselskaber, jf. § 77 a, stk. 1.

Stk. 2. Såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet, kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Oplysninger, der ikke vedrører rent private forhold, kan videregives til realkreditinstituttets moderselskab til brug for styring af virksomheder i koncernen, jf. § 77, stk. 4, såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 77 a, stk. 1.

Stk. 4. Oplysninger om rent private forhold må kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 5. Realkreditinstituttet skal påse, at de personer, der får kendskab til oplysningerne, er bekendt med deres tavshedspligt.

Stk. 6. Realkreditinstituttet skal udarbejde retningslinier for, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives. Retningslinierne skal være offentligt tilgængelige.«.

23. I § 101, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 5« til: »§ 2, stk. 6«.

24. § 101, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Overtrædelse af § 100 b straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes personer, der uberettiget udnytter fortrolige oplysninger, jf. § 100 b.«.

25. I § 103 a, stk. 2, ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)« til: »Finansstyrelsen «.

26. I § 103 a, stk. 4, ændres »Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen«.

27. I § 103 a, stk. 5, ændres »Hypotekbankens« til: »Finansstyrelsens«.

28. I § 105 udgår: »jf. dog stk. 2«.

§ 79 b. Finanstilsynet kan forlange, at et realkreditinstituts moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, afhænder kapitalandelene i realkreditinstituttet, såfremt

1) moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i §§ 77 eller 77 a,

2) et medlem af moderselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 9, stk. 2, nr. 1-3, eller

3) moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af realkreditinstituttet.«.

§ 91. - - -

Stk. 6. Stk. 3 og 5 samt § 90, stk. 5, gælder tilsvarende for et realkreditinstituts dattervirksomheder samt for et finansielt holdingselskab, jf. § 77, stk. 5, og et sådant selskabs dattervirksomheder.

18. I § 91, stk. 6, ændres »og et sådant selskabs« til: »eller et moderselskab omfattet af § 77 a, stk. 1, og sådanne selskabers«.

19. § 95, stk. 1, affattes således

§ 95. Et realkreditinstitut skal på forlangende meddele Finanstilsynet enhver oplysning om instituttets forhold.

»§ 95. Realkreditinstitutterne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til et realkreditinstitut og dets filialer med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.«.

20. § 97, stk. 1, affattes således

§ 97. I det omfang det skønnes nødvendigt for bedømmelsen af et realkreditinstituts økonomiske forhold, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de modervirksomheder, dattervirksomheder og virksomheder, der er knyttet til realkreditinstituttet.

»§ 97. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et realkreditinstituts økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke realkreditinstituttet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8.«.

§ 98. - -

21. § 98, stk. 5, nr. 7, affattes således

Stk. 5. Bestemmelsen i stk. 1 er ikke til hinder for, at fortrolige oplysninger kan videregives til

- - -

7) Kommissionsdomstole eller undersøgelsesretter nedsat ved lov eller i henhold til retsplejelovens § 21 eller § 21 a.

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

22. Efter § 100 a indsættes i kapitel 16

»§ 100 b. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i et realkreditinstitut, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Tilsvarende gælder bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i finansielle holdingselskaber, jf. § 77, stk. 5, og moderselskaber, jf. § 77 a, stk. 1.

Stk. 2. Såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet, kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Oplysninger, der ikke vedrører rent private forhold, kan videregives til realkreditinstituttets moderselskab til brug for styring af virksomheder i koncernen, jf. § 77, stk. 4, såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. §77 a, stk. 1.

Stk. 4. Oplysninger om rent private forhold må kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 5. Realkreditinstituttet skal påse, at de personer, der får kendskab til oplysningerne, er bekendt med deres tavshedspligt.

Stk. 6. Realkreditinstituttet skal udarbejde retningslinier for, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives. Retningslinierne skal være offentligt tilgængelige.«.

§ 101. Overtrædelse af bestemmelserne i § 1, stk. 4, 1. pkt., § 2, stk. 5, §§ 3-5, § 7, stk. 2, § 18 a, stk. 1 og 2, § 18 b, § 18 c, § 18 d, stk. 1, § 18 e, § 18 f, § 18 g, § 18 h, § 18 i, § 19, §§ 25-28, §§ 40-42, § 44, stk. 1, § 45, stk. 2-3, § 46, § 47 a, §§ 48-52, § 53 c, stk. 2, § 57, stk. 1, 1. pkt., § 58, stk. 1 og 2, §§ 60-65, § 65 a, stk. 1-4, § 75, §§ 77-79, § 81, stk. 1, § 89, stk. 1, 4 og 5, § 91, stk. 2 og 4, §§ 92-93 og § 95, stk. 1, straffes med bøde eller hæfte, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

23. I § 101, stk. 1, ændres »§ 2, stk. 5« til: »§ 2, stk. 6«.

§ 101. - - -

Stk. 6. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser eller lignende, medlemmer af repræsentantskabet i et realkreditinstitut, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, som uberettiget videregiver eller udnytter fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv har fået kendskab til, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det samme gælder sådanne personer i et finansielt holdingselskab, for så vidt angår de oplysninger, der af et realkreditinstitut skal afgives til finansielle holdingselskaber efter § 77, stk. 10. Sædvanlige oplysninger om låntagers forhold kan videregives til koncernvirksomheder, jf. definitionen i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 8, der er underlagt tavshedspligt som nævnt i 1. pkt., såfremt dette er erhvervsmæssigt begrundet. Oplysninger om rent private forhold må dog kun videregives med låntagers samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i 1. pkt. nævnte tavshedspligt.

24. § 101, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Overtrædelse af § 100 b straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes personer, der uberettiget udnytter fortrolige oplysninger, jf. § 100 b.«.

§ 103 a. - - -

Stk. 2. Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken) kan inddrive de i stk. 1 nævnte beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

- - -

25. I § 103 a, stk. 2, ændres »Kongeriget Danmarks Hypotekbank og Finansforvaltning (Hypotekbanken)« til: »Finansstyrelsen «.

Stk. 4. Hypotekbanken kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 5. Hypotekbankens afgørelser efter stk. 1-4 kan indbringes for finansministeren.

26. I § 103 a, stk. 4, ændres »Hypotekbanken« til: »Finansstyrelsen«.

27. I § 103 a, stk. 5, ændres »Hypotekbankens« til: »Finansstyrelsens«.

§ 105. Finanstilsynet kan tillade, at loven bestemmelser fraviges i forbindelse med långivning på Færøerne og i Grønland i det omfang, de særlige forhold i disse landsdele tilsiger det, jf. dog stk. 2.

28. I § 105 udgår: »jf. dog stk. 2«.

Fremsat den 2. december 1999 af økonomiministeren (Marianne Jelved)

Forslag

til

Lov om ændring af realkreditloven

(Koncernregler, omdannelsesregler m.v.)