Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. (199912L00112) | DK

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

Bilag 1 Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

Bilag 1

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

Bilag 1 Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 12. august 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1 a indsættes som stk. 4 og 5

»Stk. 4. Et pengeinstitut kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed end angivet i § 1, stk. 3, såfremt

1) pengeinstituttet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

2) pengeinstituttet ikke driver virksomheden sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med pengeinstituttet, og

3) virksomheden udøves i et andet selskab end pengeinstituttet.

Stk. 5. Hvis et pengeinstitut eller en koncern ved erhvervelse, fusion mv. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 1, stk. 3, eller § 1 a, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.«.

2. I § 6 a indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Et udenlandsk kreditinstitut med repræsentationskontor her i landet skal give Finanstilsynet meddelelse herom, såfremt der sker ændringer i de i henhold til stk. 6 anmeldte forhold.«.

3. I § 7 b indsættes som stk. 9

»Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelse af kvalificerede andele i et pengeinstituts moderselskab, når moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.«.

4. Kapitel 3 b ophæves og i stedet indsættes

»§ 7 e. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét pengeinstitut, at udskille de finansielle virksomheder i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, såfremt

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravene i §§ 37 a eller 37 b,

2) et medlem af holdingselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 6, stk. 6, nr. 1-3, eller

3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

§ 1

I lov om banker og sparekasser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 658 af 12. august 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1 a indsættes som stk. 4 og 5

»Stk. 4. Et pengeinstitut kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed end angivet i § 1, stk. 3, såfremt

1) pengeinstituttet ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

2) pengeinstituttet ikke driver virksomheden sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med pengeinstituttet, og

3) virksomheden udøves i et andet selskab end pengeinstituttet.

Stk. 5. Hvis et pengeinstitut eller en koncern ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 1, stk. 3, eller § 1 a, stk. 4, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den anden virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.«.

2. I § 6 a indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Et udenlandsk kreditinstitut med repræsentationskontor her i landet skal give Finanstilsynet meddelelse herom, såfremt der sker ændringer i de i henhold til stk. 6 anmeldte forhold.«.

3. I § 7 b indsættes som stk. 9

»Stk. 9. Bestemmelserne i stk. 1-8 finder tilsvarende anvendelse på erhvervelse af kvalificerede andele i et pengeinstituts moderselskab, når moderselskabets virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder.«.

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

§ 2 Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. april 2000.

Stk. 2. Uanset bestemmelserne i § 1, nr. 1, kan pengeinstitutter, der ved lovens ikrafttræden driver anden erhvervsvirksomhed sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med pengeinstituttet, fortsætte denne drift. Tilsvarende gælder for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S uanset bestemmelsen i § 1, nr. 4. Finanstilsynet skal inden 30. juni 2000 underrettes herom.«.

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

Kapitel 3 b Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

Kapitel 3 b

Visse kreditinstitutter

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

Kapitel 3 b Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

Kapitel 3 b

Visse kreditinstitutter

4. Kapitel 3 b ophæves og i stedet indsættes

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

§ 3 Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

§ 3

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 1 kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske og grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 under Økonomiministeriet fremlagde i september 1999 en rapport indeholdende en række anbefalinger med henblik på at skabe gode generelle rammevilkår for den finansielle sektor og herigennem bidrage til de nødvendige strukturelle tilpasninger og en styrket konkurrence. Udvalgets anbefalinger er udmøntet i en række ændringer i de finansielle love.

Udviklingen inden for den finansielle sektor har vist, at der såvel nationalt som internationalt er en tendens til, at der sker en koncentration af de finansielle virksomheder med henblik på at skabe konkurrencedygtige enheder. I lyset heraf har Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 foreslået, at der sker en styrkelse af de finansielle tilsynsregler ved en udbygning af tilsynet med finansielle koncerner, dvs. holdingselskaber der udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i finansielle virksomheder. Det foreslås, at der indføres et krav om, at Finanstilsynet skal godkende aktionærer, og at ledelsen i holdingselskabet skal opfylde visse krav om egnethed og hæderlighed. Derudover får Finanstilsynet mulighed for at forlange afhændelse af kapitalandele, og at de finansielle virksomheder udskilles i en koncern for sig. Desuden udbygges reglerne om koncerninterne transaktioner. Med henblik på at styrke muligheden for at styre de samlede risici inden for en koncern foreslås desuden en udvidelse af adgangen til at videregive kundeoplysninger til finansielle virksomheders moderselskaber. Det er en betingelse, at videregivelsen er nødvendig som et led i styringen af koncernens virksomheder, hvilket ikke omfatter videregivelse til brug for markedsføring eller kunderådgivning, og at videregivelsen ikke vedrører oplysninger om kundens rent private forhold. Det fastsættes desuden, at de finansielle virksomheder skal udarbejde offentligt tilgængelige retningslinier om, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives.

Som følge af ovennævnte udvalgs arbejde blev der allerede ved lov nr. 328 af 31. maj 1999 taget et første skridt mod indførelsen af tilsyn med holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Med loven blev der indført kapitalkrav til disse holdingsselskaber, engagementsgrænser herfor samt ændrede ledelsesregler, hvorefter direktører i virksomheder under tilsyn af Finanstilsynet tillige kan være direktører i et holdingselskab, der udelukkende eller hovedsageligt ejer kapitalandele i finansielle virksomheder. De regler, der nu foreslås vedrørende holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, er næste skridt i processen med henblik på at indføre et tilsyn med disse holdingselskaber.

Med lovforslaget udvides virksomhedsområdet for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S (FIH), således at FIH i højere grad får adgang til at tilbyde de samme ydelser som pengeinstitutter. FIH har på grund af udviklingen i den finansielle sektor og ændrede behov hos instituttets kunder udtrykt ønske om en udvidelse og præcisering af sit hidtidige virksomhedsområde.

Lovforslaget medfører derudover en ophævelse af kravet om årlig indberetning af aktiebesiddelser mv. i andre pengeinstitutter, samt at repræsentationskontorer skal give meddelelse om ophør.

Desuden foreslås det, at skatteaktiver - i lighed med immaterielle aktiver - skal fratrækkes i forbindelse med opgørelsen af et pengeinstituts ansvarlige kapital, ligesom reglerne om finansielle virksomheder, herunder pengeinstitutters mulighed for at udøve bestemmende indflydelse i ikke-finansielle virksomheder lempes, således at to finansielle virksomheder kan udøve bestemmende indflydelse, også såfremt disse er fra samme delsektor.

Endvidere præciseres bestemmelsen om Finanstilsynets adgang til at foretage inspektioner uden retskendelse.

Lovforslaget indeholder desuden mindre redaktionelle ændringer.

Finansielle koncerner

»Fit and proper«

Alle de finansielle love indeholder bestemmelser om, at ledelsen - det vil sige medlemmerne af bestyrelsen og direktionen - skal opfylde visse krav om egnethed og hæderlighed (»fit and proper«).

Koncerner stiller betydelige krav til koncernledelsens evner, herunder dens evne til at overvåge de forskelligartede virksomheders risici. En regulering af holdingselskaber bør derfor indeholde krav om, at medlemmerne af bestyrelsen og direktionen i holdingselskabet skal besidde tilstrækkelig erfaring og indsigt til, at de kan varetage den overordnede ledelse af koncernen.

Godkendelse af storaktionærer

De gældende regler i tilsynslovgivningen foreskriver, at tilsynet på forhånd skal underrettes om og godkende direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele i virksomheder under tilsyn. I forlængelse af at holdingselskaber kommer under tilsyn, er det naturligt, at der - på lige fod med øvrige finansielle virksomheder under tilsyn - indføres en direkte regel om underretning og godkendelse af holdingselskabers større aktionærer.

Udskillelse i delkoncern

Alle finansielle virksomheder har i dag en begrænsning i deres aktivitetsområde. Sådanne regler gælder ikke for holdingselskaber.

Holdingselskabet kan således eje f.eks. et værft eller en skofabrik samtidig med, at det ejer de finansielle virksomheder. Disse ikke-finansielle aktiviteter vil kunne påføre de finansielle virksomheder koncernrisici.

Det foreslås derfor at give Finanstilsynet mulighed for at kræve udskillelse af de finansielle virksomheder i en delkoncern under et holdingselskab, hvorefter der efter de regler, der er blevet indført med lov nr. 328 af 31. maj 1999, vil blive stillet kapitalkrav til holdingselskabet og koncernen.

Afhændelse af kapitalandele

Såfremt et holdingselskab modvirker en forsvarlig drift af en finansiel virksomhed, har Finanstilsynet forskellige sanktionsmuligheder, herunder muligheden for at ophæve stemmeretten på aktieposten.

Denne sanktion er imidlertid ikke altid tilstrækkelig. For det første kan det være moderselskabets dårlige økonomiske situation - og ikke dets handlinger - der umuliggør en forsvarlig drift af den finansielle virksomhed. Dernæst kan en ophævelse af stemmeretten bevirke, at beslutningsprocessen i den finansielle virksomhed vanskeliggøres, da der så er risiko for, at der ikke er et tilstrækkeligt antal stemmeberettigede til at træffe beslutninger på generalforsamlingen. Som en yderligere sanktionsmulighed foreslås der indført en mulighed for, at Finanstilsynet kan forlange, at holdingselskabet afhænder kapitalandelene i den finansielle virksomhed. Sådanne regler kendes fra andre EU-lande.

Koncerninterne transaktioner

Bestemmelsen om hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om koncerninterne transaktioner er enslydende i alle de finansielle love. Som følge af gennemførelsen af artikel 8 i Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 98/78/EF af 27. oktober 1998 om supplerende tilsyn med forsikringsselskaber i en forsikringsgruppe - i det følgende benævnt »forsikringsgruppedirektivet« - ændres bestemmelsen i lov om forsikringsvirksomhed, således at kredsen af de omfattede virksomheder udvides dels med fjernere tilknyttede virksomheder, dels med personer, der er aktionærer. En tilsvarende ændring foretages i lov om banker og sparekasser m.v.

Som en yderligere konsekvens af gennemførelsen af forsikringsgruppedirektivet vil der i bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner blive indsat en bestemmelse om, at de finansielle virksomheder en gang årligt skal indberette væsentlige koncerninterne transaktioner til Finanstilsynet.

Såfremt en koncernintern transaktion i dag indgås i strid med reglerne i bekendtgørelsen herom, er sanktionen straf i form af bøde. Med lovforslaget vil transaktionen også skulle ophæves og ydelserne tilbageleveres med forbehold for tredjemands eventuelle bedre stiftede rettigheder eller anden umulighed.

Videregivelse af kundeoplysninger

Loven muliggør i dag, at sædvanlige kundeoplysninger kan videregives til andre finansielle virksomheder inden for en koncern, forudsat at modtageren er underlagt en tavshedspligt svarende til pengeinstituttets.

Herudover kan oplysninger videregives, når dette er berettiget. Dette omfatter blandt andet videregivelse, som følger af en lovbestemt pligt, videregivelse til brug for klagesager og civile retssager samt i nogle tilfælde i forbindelse med outsourcing, f.eks. af edb.

Udviklingen inden for den finansielle sektor er gået i retning af, at et stigende antal finansielle virksomheder indgår i koncern med andre finansielle virksomheder med henblik på at skabe konkurrencedygtige enheder. På den baggrund har Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 peget på behovet for et bedre tilsyn med finansielle koncerner.

Med henblik på at styrke muligheden for at styre de samlede risici inden for en koncern foreslås således en udvidelse af adgangen til at videregive kundeoplysninger til finansielle virksomheders moderselskaber. Det er en betingelse, at videregivelsen er nødvendig som et led i styringen af koncernens virksomheder, hvilket ikke omfatter videregivelse til brug for markedsføring eller kunderådgivning, og at videregivelsen ikke vedrører oplysninger om kundens rent private forhold.

Der har endvidere været peget på behovet for at udvide adgangen til at videregive kundeoplysninger som led i at sikre en effektiv drift. Dette indgik i udkastet til ændring af bestemmelsen, som Økonomiministeriet sendte i høring. På baggrund af en afvejning mellem hensynet til at sikre, at kunderne har tillid til, at kundeoplysningerne behandles fortroligt og hensynet til at sikre en effektiv drift af virksomheden, blev det samtidigt foreslået, at denne nye adgang til at videregive oplysninger ikke skulle omfatte følsomme kundeoplysninger eller videregivelse af kundeoplysninger i markedsføringsøjemed.

I de indkomne høringssvar blev der blandt andet rejst en række spørgsmål vedrørende forholdet til de påtænkte ændringer i registerlovgivningen. Dette skal ses i sammenhæng med, at reglerne i de finansielle love suppleres af de generelle databeskyttelsesretlige regler i registerlovgivningen. Justitsministeriet vil i denne folketingssamling fremsætte et lovforslag om behandling af personoplysninger med henblik på at gennemføre Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (i det følgende benævnt »direktivet om behandling af personoplysninger«). På denne baggrund er det valgt på nuværende tidspunkt alene at foreslå ændringer, som angår styring af koncernrisici. Når der foreligger en afklaring vedrørende Justitsministeriets lovforslag om behandling af personoplysninger, kan der blive tale om at foreslå yderligere ændringer af reglerne i de finansielle love om videregivelse af kundeoplysninger.

Lovforslaget indeholder desuden en ny bestemmelse om, at pengeinstitutterne skal udarbejde offentligt tilgængelige retningslinier om, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives.

Tilsvarende ændringer foreslås gennemført i lov om forsikringsvirksomhed, realkreditloven og lov om fondsmæglerselskaber.

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S (FIH) har på grund af udviklingen i den finansielle sektor og ændrede behov hos instituttets kunder udtrykt ønske om en udvidelse og præcisering af sit hidtidige virksomhedsområde. Det foreslås, at FIH s virksomhedsområde udvides, så FIH i højere grad får adgang til at tilbyde de samme ydelser som pengeinstitutter.

Bestemmende indflydelse

Efter gældende lovgivning må to finansielle virksomheder inden for samme lovområde (eksempelvis to pengeinstitutter) ikke tilsammen udøve bestemmende indflydelse. Tilsvarende regler gælder for FIH, ATP og LD. Disse virksomheder kan dog sammen med en anden finansiel virksomhed udøve bestemmende indflydelse. To virksomheder inden for forskellige områder (eksempelvis et pengeinstitut og et forsikringsselskab) må således tilsammen udøve bestemmende indflydelse.

Det er svært at begrunde opretholdelsen af denne retstilstand. Det skyldes bl.a., at det ikke er mere risikabelt for to selskaber inden for samme lovområde, eksempelvis to livsforsikringsselskaber, at udøve bestemmende indflydelse, end det er for to virksomheder inden for forskellige lovområder, eksempelvis LD og en pensionskasse.

Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg uden retskendelse

Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg hos finansielle virksomheder uden retskendelse præciseres i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. En tilsvarende præcisering er allerede gennemført i såvel realkreditloven som lov om værdipapirhandel m.v.

Forslaget har baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte retningslinier for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.

Høring

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension (ATP), Den Danske Børsmæglerforening, Danmarks Nationalbank, Danmarks Rederiforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Aktionærforening, Danske Finansieringsselskabers Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Industri, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Det Økonomiske Råd, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsankenævnet, Erhvervsministeriet, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansforbundet, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finansstyrelsen, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Fondsrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af J.A.K. Andelskasser, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Forsikring & Pension, FTF, Garantifonden for indskydere og investorer, Grønlands Hjemmestyre, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, KommuneKredit, Kommunernes Landsforening, Københavns Fondsbørs A/S, Landsorganisationen i Danmark, Lokale Pengeinstitutter, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Pengeinstitutternes Betalingssystemer A/S, Realkreditrådet, Regionale Bankers Forening, Registertilsynet, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsrevisionen, Sammenslutningen Danske Andelskasser, Skatteministeriet og Værdipapircentralen.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige samt miljømæssige konsekvenser mv.

Lovforslaget skønnes, sammen med de samtidigt foreslåede ændringer i de øvrige finansielle love (lov om realkredit, lov om forsikringsvirksomhed, lov om fondsmæglerselskaber, lov om firmapensionskasser, lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt lov om værdipapirhandel mv.) at medføre behov for 1 AC-årsværk og 1 kontorfunktionær-årsværk i Finanstilsynet. De samlede udgifter hertil skønnes årligt at være 600.000 kr. Hertil kommer driftsudgifter på 200.000 kr. årligt. De samlede udgifter til Finanstilsynets tilsyn dækkes af selskaber under Finanstilsynets tilsyn. Beløbet vil blive fordelt mellem de enkelte finansielle sektorer efter Finanstilsynet sædvanlige fordelingsnøgle.

Det vurderes, at knap 200 virksomheder vil være omfattet af loven. Et fokuspanel bestående af 47 virksomheder har vurderet lovforslagets administrative konsekvenser.

Ca. 21 pct. af fokuspanelet forventer, at lovforslaget vil medføre omstillingsbyrder. Pr. berørt virksomhed anslås omstillingsbyrden til ca. 2 timer. På samfundsniveau forventes omstillingsbyrderne at være i intervallet mellem ca. 20 og 150 timer. Knap 10 pct. forventer endvidere, at der vil opstå et øget behov for ekstern bistand på engangsbasis.

Ca. 9 pct. af panelet forventer, at lovforslaget vil indebære løbende byrder i form af øget kundeinformation i forbindelse med udvidelsen af adgangen til at videregive kundeoplysninger. Pr. berørt virksomhed vurderes de løbende byrder at være ca. 7 timer årligt.

Samlet set vurderes lovforslaget at have begrænsede administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser for borgerne.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Ændringerne forventes at skabe bedre rammer for strukturtilpasning og bidrager derved til øget konkurrence.

Forslaget udgør endnu et skridt i indførelsen af et egentligt tilsyn med holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Første skridt blev taget i foråret 1999, hvor der bl.a. blev indført kapitalkrav til disse holdingselskaber.

Med nærværende lovforslag foreslås bl.a. indført krav til holdingselskabets ledelses egnethed og hæderlighed, svarende til det krav, der stilles til ledelserne i de finansielle virksomheder. Det vurderes, at ledelserne i moderselskaber i de nuværende finansielle koncerner i dag kan opfylde kravet om egnethed og hæderlighed.

Derudover foreslås, at der gives mulighed for, under visse omstændigheder, dels at forlange de finansielle virksomheder under holdingselskabet udskilt i en delkoncern, dels at forlange at holdingselskabet afhænder sine kapitalandele i de finansielle virksomheder.

Den foreslåede udvidelse af adgangen til at videregive kundeoplysninger til pengeinstituttets moderselskab vil muliggøre, at moderselskabet i koncernen får det bedst mulige redskab til at vurdere koncernens samlede risici.

Lovforslaget gør det muligt for pengeinstitutter og FIH tilsammen at udøve bestemmende indflydelse, forudsat at virksomhederne ikke indgår i en koncern eller et administrationsfællesskab. Dette er med til at styrke muligheden for aktivt ejerskab, og dermed muligheden for indflydelse på størrelsen af afkastet af den pågældende investering.

Forslaget om at ophæve kravet om, at pengeinstitutterne skal indberette kapitalandele i andre pengeinstitutter, indebærer en administrativ lettelse for branchen. For branchen som en helhed skønnes lettelsen at medføre en besparelse på ca. 200 timer om året.

Forslaget om, at pengeinstitutter fremover skal fradrage skatteaktiver ved opgørelsen af den ansvarlige kapital, vil kunne medføre et mindre fald i solvensen for de pengeinstitutter, der i dag har aktiveret disse aktiver i balancen. Da kun et mindre antal pengeinstitutter har aktiveret skatteaktiver i balancen, skønnes forslaget alene at medføre begrænsede økonomiske konsekvenser for branchen som en helhed.

Som det fremgår ovenfor, dækkes de samlede udgifter til Finanstilsynets tilsyn af selskaber under Finanstilsynets tilsyn. En merudgift for Finanstilsynet på 800.000 kr. medfører således en tilsvarende stigning i de finansielle virksomheders bidrag til Finanstilsynet.

Lovforslaget vurderes derudover ikke at have administrative konsekvenser af betydning for erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder en udbygning af reglerne om koncerninterne transaktioner, der er enslydende i de finansielle love. Den foreslåede ændring i reglerne er bl.a. en konsekvens af, at lov om forsikringsvirksomhed ændres i forbindelse med gennemførelse af forsikringsgruppedirektivet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angives omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angives omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ja. Sammen med de samtidigt foreslåede ændringer i de øvrige finansielle love anslås udgiften til kr. 800.000 for Finanstilsynet, som dækkes af bidrag fra den finansielle sektor.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

Ja. Sammen med de samtidigt foreslåede ændringer i de øvrige finansielle love anslås udgiften til kr. 800.000 for Finanstilsynet som dækkes af bidrag fra den finansielle sektor.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ja. For branchen som helhed en besparelse på ca. 200 timer.

Mindre administrative byrder.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder en udbygning af reglerne om koncerninterne transaktioner, der er enslydende i de finansielle love. Den foreslåede ændring i reglerne er bl.a. en konsekvens af, at lov om forsikringsvirksomhed ændres i forbindelse med gennemførelse af forsikringsgruppedirektivet.

Lovovervågning

Regeringen har iværksat en række initiativer med henblik på at forbedre lovkvaliteten. Blandt andet skal der foretages en grundig vurdering af, om de mål og forudsætninger, der bliver antaget i forbindelse med loves tilblivelse, også holder efterfølgende. På det finansielle område vil følgende lovforslag være omfattet af den mere systematiserede lovovervågning

bank- og sparekasseloven,

realkreditloven,

lov om forsikringsvirksomhed,

fondsmæglerselskabsloven,

værdipapirhandelsloven,

lov om investeringsforeninger og specialforeninger samt

firmapensionskasseloven.

I betænkning nr. 1376 udgivet af Økonomiministeriets udvalg om den finansielle sektor efter år 2000 anbefales det, at der igangsættes et lovudredningsarbejde, der har til formål at udarbejde forslag til en ny lovgivningsstruktur samt overveje mulighederne for regelforenkling. Økonomiministeriet påtænker, at igangsætte et sådan arbejde i slutningen af 1999 med henblik på fremsættelse af lovforslag i folketingssamlingen 2000/2001 samt 2001/2002. Relevante offentlige myndigheder, brancheorganisationer mv. vil blive inddraget i arbejdet.

I forlængelse af dette arbejde vil økonomiministeren give en redegørelse til Folketingets Erhvervsudvalg indeholdende en vurdering af de indhøstede erfaringer med revideringen af de finansielle love, herunder de love, der deltager i lovovervågningen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er vigtigt, at den finansielle sektor uanset ejerskabsforhold kan tilpasse sig strukturudviklingen. Dette er en betingelse for, at sektoren kan være konkurrencedygtig også i fremtiden og en begrundelse for, at den finansielle lovgivning ikke bør fastholde unødvendige ejerbarrierer.

Det er samtidigt vigtigt, at de finansielle virksomheder får mulighed for at sikre sig størst muligt afkast af deres investeringer, herunder at forsikringsselskaber og pensionskasser mv. får bedre mulighed for at sikre deres pensionskunder den bedst mulige forrentning af pensionsmidlerne.

Et modgående hensyn mod en fuldstændig ophævelse af reglerne i den finansielle lovgivning om bestemmende indflydelse er, at de finansielle virksomheder forvalter betroede midler, herunder problemstillinger i forbindelse med en hovedaktionærs hæftelse for selskabet.

Efter gældende lovgivning må to finansielle virksomheder inden for samme lovområde ikke tilsammen udøve bestemmende indflydelse. Tilsvarende regler gælder for ATP og LD. To virksomheder inden for forskellige områder (eksempelvis et pengeinstitut og et forsikringsselskab) må derimod tilsammen udøve bestemmende indflydelse.

Det er svært at begrunde opretholdelsen af denne retstilstand. Det skyldes bl.a., at det ikke er mere risikabelt for to selskaber inden for samme lovområde, eksempelvis to livforsikringsselskaber, at udøve bestemmende indflydelse, end det er for to virksomheder inden for forskellige lovområder.

Lovforslaget indebærer en lempelse af de nuværende regler uden at ændre ved det generelle forbud mod at én finansiel virksomhed kan udøve bestemmende indflydelse i en anden ikke-finansiel virksomhed.

Forslaget indebærer, at et pengeinstitut i fællesskab med en eller flere andre virksomheder kan drive alle former for erhvervsvirksomhed, f.eks. industri- eller rederivirksomhed, blot virksomheden ikke drives i fællesskab med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med pengeinstituttet. Endvidere vil særlovgivning inden for særlige områder kunne begrænse mulighederne for drift af anden virksomhed.

Forslaget indebærer, at den eksisterende adgang til at drive anden virksomhed sammen med finansielle virksomheder, der ikke er pengeinstitutter, men som indgår i koncern med pengeinstituttet, bortfalder. Skærpelsen er i overensstemmelse med betænkning nr. 1376 om den finansielle sektor efter år 2000, hvoraf det fremgår, at det forudsattes, at virksomheder ikke indgår i en koncern eller et administrationsfællesskab.

Kravet, om at virksomheden skal drives i fællesskab med andre, medfører, at et enkelt pengeinstitut ikke direkte eller indirekte må have en bestemmende indflydelse på virksomheden. Hvorvidt dette krav er opfyldt, vil bero på en konkret vurdering. Der vil ved vurderingen af, om der foreligger bestemmende indflydelse, blive taget udgangspunkt i den praksis, der har udviklet sig ved fortolkningen af det tilsvarende begreb i lov om forsikringsvirksomhed § 6, stk. 2.

Den fælles drift kan ikke ske sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med pengeinstituttet, jf. bank- og sparekasseloven § 37 a, stk. 3. Dette indebærer, at de nævnte virksomheder i samme koncern betragtes som et institut ved vurderingen af, om der foreligger bestemmende indflydelse. To pengeinstitutter, der indgår i samme koncern, kan således ikke eje hver en tredjedel af f.eks. en industrivirksomhed sammen med en rederivirksomhed, der ikke indgår i koncernen. Der er derimod ikke noget til hinder for, at et pengeinstitut sammen med f.eks. en rederivirksomhed, der er søsterselskab til pengeinstituttet, og et pengeinstitut, der ikke indgår i koncernen, ejer industrivirksomheden. Tilsvarende hindrer lovforslaget ikke, at anden virksomhed kan drives i fællesskab med pengeinstituttets holdingselskab.

En virksomhed, der konsolideres med et pengeinstitut som følge af bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 11 eller 12, betragtes ikke som et koncernselskab i relation til den foreslåede bestemmelse.

Uanset lovforslaget skal et pengeinstitut opfylde bank- og sparekasselovens øvrige regler, herunder ledelsesreglerne i §§ 19 c - 19 h, solvensreglen i § 21 og placeringsreglerne i §§ 23, 23 a, 24, 27 og 27 a.

Der skal som udgangspunkt ikke ske konsolidering i henhold til bank- og sparekasselovens § 37 a af den fælles drevne virksomhed. Det skyldes, at der ikke vil være tale om datterselskaber. Reglerne om pro rata konsolidering af virksomheder, der drives i fællesskab med andre, i bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 11, finder ikke anvendelse, da bestemmelsen alene vedrører fælles drift af kredit- og finansieringsinstitutter. Det vil derfor som udgangspunkt alene være den direkte investering, der skal solvensdækkes.

Reglerne om engagementsgrænser, besiddelse af kapitalandele, ejendomsinvesteringer, engagementer med modervirksomheder eller koncernvirksomheder, likviditet, regnskabsaflæggelse og tilsynets muligheder for at få oplysninger fra virksomheden finder således ikke anvendelse på den fælles drevne virksomhed eller »koncernen«.

Finanstilsynet kan dog i henhold til bank- og sparekasselovens § 37 a, stk. 12, beslutte, at disse bestemmelser finder anvendelse.

Der er ikke foreslået en regel om administrationsfællesskaber, da sådanne administrationsfællesskaber ikke kendes på pengeinstitutområdet.

Bestemmelsen, om at virksomheden skal drives i et andet selskab end pengeinstituttet, skal forstås således, at virksomheden skal drives i et særskilt selskab med begrænset ansvar. Virksomheden kan således ikke drives som et interessentskab eller på anden måde, der medfører, at et pengeinstitut kommer til at hæfte direkte for virksomhedens gæld m.v.

Stk. 5 skal sikre, at et pengeinstitut, der sammen med andre virksomheder driver anden virksomhed, ikke lider økonomiske tab som følge af ændringer i koncern- eller ejerforhold.

Situationen kan for eksempel opstå

- hvis et pengeinstitut, der ejer 25 pct. af en skofabrik, fusionerer med et andet pengeinstitut, der ejer 26 pct. af skotøjsfabrikken, eller

- hvis et holdingselskab, der ejer et pengeinstitut, som ejer 25 pct. af en skotøjsfabrik, køber et forsikringsselskab, der ejer 26 pct. af samme skotøjsfabrik.

I det første tilfælde vil der ske en overtrædelse af § 1, stk. 3, og i det andet tilfælde en overtrædelse af § 1 a, stk. 4. Det vil i sådanne situationer være rimeligt, at der gives en frist til afvikling. Bestemmelsen omfatter alle situationer, hvor ændringer i koncern- eller ejerforhold medfører, at § 1, stk. 3, eller § 1 a, stk. 4, overtrædes.

Til nr. 2

Indførelsen af bestemmelsen tilgodeser administrative hensyn. Forslaget skal bl.a. sikre, at Finanstilsynet får oplysning om lukning af repræsentationskontorer.

Til nr. 3

De gældende regler i tilsynslovgivningen foreskriver underretning til Finanstilsynet og forhåndsgodkendelse af direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele i virksomheder under tilsyn. Som anført er der ved lov nr. 328 af 31. maj 1999 indført kapitalkrav til holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Dette var første skridt i indførelsen af et egentligt tilsyn med disse holdingselskaber. Som en yderligere foranstaltning foreslås i stk. 9 indført en regel om godkendelse af direkte og indirekte erhvervelse af kvalificerede andele i holdingselskabet.

Af § 7 b, stk. 1, fremgår, at Finanstilsynet efter nugældende regler skal godkende direkte eller indirekte erhvervelse af kvalificerede andele i pengeinstituttet. Hvis en erhvervelse af en kvalificeret andel i holdingselskabet medfører, at aktionæren får en sådan dominerende indflydelse på holdingselskabet, at aktionæren derved reelt kommer til at besidde en kvalificeret indirekte andel af pengeinstituttet, vil erhvervelsen ikke alene være omfattet af det foreslåede stk. 9 men også af den gældende § 7 b, stk. 1.

Det foreslåede stk. 9 vil medføre, at der også i de tilfælde, hvor erhvervelsen ikke medfører dominerende indflydelse i holdingselskabet, skal ske forhåndsgodkendelse af og underretning til Finanstilsynet, dog kun for aftaler om erhvervelser indgået efter lovens ikrafttræden.

Såfremt der er tale om en erhvervelse, der både er omfattet af det gældende stk. 1 og af det hermed foreslåede stk. 9, skal der alene indgives én ansøgning til Finanstilsynet.

Til nr. 4

Til § 7 e

Ved etablering af en koncernstruktur, hvori der indgår både finansiel og ikke-finansiel virksomhed, vil det være muligt at undgå, at holdingselskabet kommer under tilsyn og bliver omfattet af reglerne om solvenskrav til de holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder samt reglerne om krav til holdingselskabernes ledelse med hensyn til egnethed og hæderlighed. For at undgå, at koncernstrukturen indrettes med dette formål, foreslås det, at Finanstilsynet skal have hjemmel til at forlange de finansielle virksomheder udskilt i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Finanstilsynet kan kræve en sådan udskillelse både ved etableringen af koncernstrukturen og senere.

Der er særlige risici forbundet med at indgå i en koncern, bl.a. kan økonomiske vanskeligheder i en del af koncernen »smitte« de øvrige koncernselskaber. Det kan endvidere være vanskeligt at føre et effektivt tilsyn med et selskab under tilsyn, der i øvrigt indgår i koncernen, hvilket bl.a. er baggrunden for reglerne om »snævre forbindelser« (§ 6, stk. 8 og 9, i lov om banker og sparekasser). Et krav om udskillelse af de finansielle virksomheder i en delkoncern kan være nødvendigt i sådanne tilfælde.

Der kan herved i øvrigt henvises til anbefalingerne i Rapporten fra Committee of Governers of the Central Banks of Member States of the European Economic Community af 28. april 1992 side 12, hvoraf følgende fremgår: »The corporate and management structure of the group must be transparent and enable effective supervision. Supervisors should have the power to achieve a change to unsatisfactory structures, particularly against the risk of contagion, both at the authorization stage and post authorizaton. In the case of a mixed-activity group supervisors should be able to insist that it be structured in such a way that its financial activities are managed through a self-contained financial sub-group.«.

Hvornår udskillelse af de finansielle virksomheder er påkrævet, må vurderes i hvert enkelt tilfælde. I denne vurdering skal der ses på, hvorvidt koncernen er struktureret således, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravene, eller holdingselskabets ledelse ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, eller koncernstrukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

Ved udskillelsen opnås, at de finansielle virksomheders nye moderselskab som nævnt bliver et holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Dette nye holdingselskab vil dermed blive omfattet af reglerne om solvenskrav m.v.

Til § 7 f

Når der skal gives tilladelse til en virksomhed under tilsyn, stilles der dels kapitalkrav, dels krav til ledelsens - dvs. medlemmerne af bestyrelsen og direktionens - egnethed og hæderlighed.

Ved lov nr. 328 af 31. maj 1999 blev der, som første skridt mod indførelsen af et egentligt tilsyn med holdingselskaber, indført kapitalkrav til holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Som et yderligere led i indførelsen af et sådant tilsyn foreslås nu, at holdingselskabets ledelse skal opfylde samme krav om egnethed og hæderlighed, som ledelserne i de finansielle virksomheder, herunder at medlemmer af bestyrelsen og direktionen i holdingselskabet skal besidde tilstrækkelig erfaring og indsigt til, at de kan varetage den overordnede ledelse og overvåge de forskelligartede virksomheders risici.

Efter de gældende regler kan Finanstilsynet tilbagekalde et selskabs tilladelse til at drive pengeinstitutvirksomhed, såfremt pengeinstituttet ikke opfylder det gældende solvenskrav, eller ledelsen ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, jf. ovenfor.

I forlængelse heraf foreslås der indført en regel om, at Finanstilsynet skal kunne forlange, at et moderselskab afhænder kapitalandelene i et pengeinstitut, hvis moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i bank- og sparekasselovens §§ 37 a og 37 b eller, hvis ledelsen i moderselskabet ikke opfylder kravene til egnethed eller hæderlighed. I den oven for nævnte rapport fra Committee of Governors of the Central Banks of the Member States of the European Economic Community anføres følgende herom (side 12): »The parent company of a financial conglomerat or of the financial sub-group within a mixed-activity group should be a source of strength to the group, both qualitatively and quantitatively; if it is unable or unwilling to discharge this role, supervisors should have the power to require disinvestment by a parent company of its investment in supervised subsidiaries.«

I § 7 f foreslås, at en afhændelse af kapitalandelene kan kræves, såfremt moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af pengeinstituttet. Begrebet »modvirker en forsvarlig drift« kendes tillige fra § 7 c, hvorefter Finanstilsynet kan ophæve kapitalejeres stemmeret, hvis de modvirker en forsvarlig drift. Der henvises i øvrigt til Professor Erik Werlauff's redegørelse om Finanstilsynets indgrebsmuligheder (Finanstilsynets årsberetning 1998), hvori spørgsmålet om »Modvirkning af forsvarlig drift« behandles.

I redegørelsen beskrives endvidere, at forvaltningsrettens almindelige proportionalitetsprincip finder anvendelse. Der skal være forholdsmæssighed (proportionalitet) mellem det tilsigtede mål og det anvendte middel. Der må ikke anvendes mere indgribende foranstaltninger, hvis det er tilstrækkeligt at anvende mindre indgribende midler. Dette indebærer, at Finanstilsynet indgreb ikke må være videregående, end formålet kræver.

Den foreslåede § 7 f finder alene anvendelse på moderselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. Andre holdingselskaber kan bringes ind under reglen i de tilfælde, hvor den foreslåede § 7 e bringes i anvendelse.

Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S

Ændringen omfatter Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S' (FIH) virksomhedsområde, der i dag er begrænset til modtagelse af indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, ydelse af udlån samt fortsættelse af, hvad FIH måtte, før instituttet blev omfattet af den nugældende tilsynslovgivning ved lov nr. 376 af 22. maj 1996. Brancheglidning i den finansielle sektor og et ønske fra FIH om at kunne imødekomme ændrede behov hos instituttets kunder har medført et behov for entydigt at fastlægge FIH's virksomhedsområde.

Efter stk. 1, 1. pkt., kan FIH drive virksomhed omfattet af bilag 1, pkt. 1-3 og 6-9. Aktiviteter, som er angivet i bilagets pkt. 1-3 og 9 er allerede en del af FIH's virksomhedsområde. Det drejer sig om henholdsvis indlån og andre tilbagebetalingspligtige midler, udlånsvirksomhed, finansiel leasing samt rådgivning til virksomheder vedrørende kapitalstruktur m.v. FIH kan fortsat ikke rette henvendelse til offentligheden og tilbyde sig som modtager af indlån. Ændringerne i forhold til det nuværende virksomhedsområde består i henvisningen til bilagets pkt. 6, 7 og 8.

Bilagets pkt. 6 angår sikkerhedsstillelse og garantier. Området er en naturlig forlængelse af at kunne medvirke ved emission af værdipapirer og formidling af lånefinansiering som alternativ til at yde lån af egne midler.

Transaktioner som nævnt i bilagets pkt. 7 kan alene foretages af FIH, såfremt dette sker for egen regning. FIH har hidtil kunnet indgå finansielle transaktioner, dog begrænset til afdækning af rente- og valutarisiko ved funding og lånevirksomhed. Forslaget medfører, at det ikke længere er en betingelse, at transaktionerne foretages til afdækning af en sådan risiko.

Henvisningen til bilagets pkt. 8 indebærer, at FIH bl.a. vil kunne medvirke ved børsintroduktioner, idet pkt. 8 omfatter medvirken ved emission af værdipapirer og tjenesteydelser i forbindelse hermed. FIH har i forlængelse af sin udlånsvirksomhed hidtil medvirket ved formidling af kapitalindskud fra finansielle investorer.

Efter stk. 1, 2. pkt., kan FIH endvidere udøve virksomhed, som er accessorisk i forhold til den ovenfor nævnte. Indholdet af begrebet »accessorisk virksomhed« fastlægges - som for pengeinstitutterne - i takt med samfundsudviklingen. Bestemmelsen muliggør, at FIH vil kunne fortsætte sin virksomhed som formidler af lånekapital.

Det bemærkes, at bestemmelserne i stk. 1, 2. og 3. pkt., er affattet som lovens § 1 a, stk. 2.

Stk. 2 er identisk med § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 181 af 6. marts 1997 om Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S (FIH). Det er fundet hensigtsmæssigt at indsætte bestemmelsen, der i det væsentlige er identisk med § 1, stk. 7, i loven. Der er dog den forskel i forhold til § 1, stk. 7, at FIH - i modsætning til pengeinstitutter - ikke kan eje datterselskaber, der er pengeinstitutter eller er udstedere af forudbetalte betalingskort.

Stk. 3 er affattet som lovens § 1 a, stk. 1. I forhold til bekendtgørelse om Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, § 1, stk. 1, 2. pkt., er tilføjet, at FIH midlertidigt kan drive anden virksomhed med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder.

Det foreslåede stk. 4 giver Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S adgang til i fællesskab med andre virksomheder at drive anden erhvervsvirksomhed. En tilsvarende adgang er samtidig foreslået indført for pengeinstitutter. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Bestemmelsen i stk. 5 skal sikre, at Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S ikke lider økonomiske tab som følge af ændringer i koncern- eller ejerforhold, hvis instituttet sammen med andre virksomheder driver anden virksomhed.

Situationen kan for eksempel opstå, hvis et holdingselskab, der ejer Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, som ejer 25 pct. af en skotøjsfabrik, køber et forsikringsselskab, der ejer 26 pct. af samme skotøjsfabrik, eller hvis Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S fusionerer med et andet selskab, der ejer 26 pct. af skotøjsfabrikken. I det første tilfælde vil ejerskabet af skotøjsfabrikken være i strid med § 7 g, stk. 4, og i det andet tilfælde i strid med § 7 g, stk. 1. Det vil i sådanne situationer være rimeligt, at der gives en frist til afvikling.

Forslaget svarer til det for pengeinstituttet stillede forslag.

Bestemmelsen omfatter alle situationer, hvor ændringer i koncern- eller ejerforhold medfører af § 7 g, stk. 1 eller 4, overtrædes.

Stk. 6 svarer til den gældende bestemmelse i § 7 f, stk. 2.

Stk. 7 er en uændret videreførelse af den gældende bemyndigelsesbestemmelse i § 7 f, stk. 3. Der er alene foretaget rettelser, der tilsigter en sproglig modernisering og præcisering af bestemmelsen. Administrative forskrifter, som er udstedt i medfør af den gældende bestemmelse, opretholdes således.

Til nr. 5

Efter de gældende regnskabsregler har pengeinstitutter mulighed for i deres regnskab at indregne et såkaldt skatteaktiv. Et skatteaktiv opstår typisk, hvis pengeinstituttet har haft negativ skattepligtig indkomst. Aktivet består i den skattemæssige fordel, som pengeinstituttet har i kraft af, at den negative skattepligtige indkomst efter regler i skattelovgivningen kan bringes til modregning i fremtidig skattepligtig indkomst.

Muligheden for at modregne et skatteaktiv afspejler pengeinstituttets økonomiske situation som en igangværende virksomhed. Tidligere har det ud fra forsigtighedshensyn ikke været praksis at indregne et skatteaktiv i regnskabet, medmindre det kunne rummes i en udskudt skatteforpligtelse. Når et skatteaktiv indregnes i regnskabet, vil det alt andet lige forbedre et pengeinstituts solvensprocent.

Efter lovens gældende regler fratrækkes immaterielle aktiver ved opgørelsen af den kapital (den ansvarlige kapital), der anvendes ved opgørelsen af et pengeinstituts solvensprocent. Baggrunden for denne regel er, at immaterielle aktiver ofte mister deres værdi, hvis pengeinstituttet kommer i økonomiske vanskeligheder.

Tilsvarende kan det siges om skatteaktiver, at de kun har værdi, hvis pengeinstituttet realiserer en positiv skattepligtig indkomst i fremtiden, hvori det opsparede skattemæssige underskud kan modregnes. Hvis pengeinstituttet kommer i økonomiske vanskeligheder og ikke realiserer overskud, mister skatteaktivet sin værdi. På den baggrund foreslås, at skatteaktiver - i lighed med immaterielle aktiver - skal fratrækkes ved opgørelse af et pengeinstituts ansvarlige kapital.

Ved dette forslags fremsættelse har Økonomiministeriet ikke kendskab til institutter, hvor den foreslåede ændring medfører, at instituttets solvens kommer under den i loven krævede. Såfremt dette alligevel skulle blive tilfældet, har Finanstilsynet i bank- og sparekasselovens § 21, stk. 3, 2. pkt., hjemmel til at fastsætte en frist, indenfor hvilken solvenskravet skal være opfyldt.

Til nr. 6

Oplysninger hidrørende fra indberetninger i henhold til § 24, stk. 4, anses ikke længere for at være tilsynsmæssigt nødvendige. Kravet om indberetning foreslås derfor ophævet. Ophævelsen indebærer en lettelse af pengeinstitutternes administrative byrder.

Til nr. 7

Kredsen af de omfattede virksomheder udvides dels med fjernere tilknyttede virksomheder, dels med personer, der er aktionærer.

Bestemmelsen i § 27 a om hjemmel for Finanstilsynet til at fastsætte nærmere regler om koncerninterne transaktioner er enslydende i alle de finansielle love. Den foreslåede ændring er en konsekvens af, at den tilsvarende bestemmelse i lov om forsikringsvirksomhed ændres i forbindelse med gennemførelsen af artikel 8 i forsikringsgruppedirektivet.

Som en yderligere konsekvens af gennemførelsen af forsikringsgruppedirektivet vil der i bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner blive indsat en bestemmelse om, at de finansielle virksomheder en gang årligt skal indberette væsentlige koncerninterne transaktioner til Finanstilsynet.

Til nr. 8

Når finansielle virksomheder indgår i en koncern, er der ved koncerninterne transaktioner risiko for, at der indirekte overføres midler mellem selskaberne, hvis der fastsættes en pris eller vilkår, der ikke er markedsmæssige.

Til imødegåelse heraf har Finanstilsynet i medfør af stk. 1 udstedt bekendtgørelse nr. 189 af 24. marts 1998 om koncerninterne transaktioner. Derudover er der i den finansielle lovgivning særlige bestemmelser om visse typer af koncerninterne transaktioner (primært lån og sikkerhedsstillelse).

Såfremt en transaktion i dag indgås i strid med reglerne i den nævnte bekendtgørelse, er sanktionen straf i form af bøde.

Som yderligere sanktion foreslås det i stk. 2, at transaktionen skal ophæves, og ydelserne tilbageleveres med forbehold for tredjemands eventuelle bedre stiftede rettigheder eller anden umulighed. Er der således eksempelvis tale om en aftale om salg af et aktiv i strid med bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, og bliver aktivet af pengeinstituttets medkontrahent derefter videresolgt til en tredjemand, som efter dansk rets almindelige regler om eksstinktion af rettigheder har erhvervet ret til aktivet, kan tilbagelevering ikke finde sted.

Udgangspunktet for Finanstilsynets vurdering af, hvorvidt en transaktion er indgået i strid med reglerne i bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, vil være den erklæring, selskabets revisorer afgiver herom i revisionsprotokollatet vedrørende årsregnskabet, jf. § 4, stk. 5, i bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder og finansielle koncerner.

Da der er tale om tilbagelevering, vil alene transaktioner vedrørende ydelser, der rent faktisk kan tilbageleveres, skulle ophæves i medfør af bestemmelsen. Er der indgået en aftale i strid med bekendtgørelsen om koncerninterne transaktioner, om eksempelvis en arbejdsydelse, kan en sådan ikke tilbageleveres.

Kan ydelserne ikke tilbageleveres, vil pengeinstituttet eventuelt kunne få et økonomisk tab erstattet efter dansk rets almindelige erstatningsregler.

Består ydelsen i, at pengeinstituttet skal stille sikkerhed, skal en sådan sikkerhedsstillelse ophøre, medmindre sikkerhedsstillelsen er afgivet over for en medkontrahent i god tro.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er baseret på principperne i aktieselskabslovens § 115, stk. 3 og 4, om lån og sikkerhedsstillelse i strid med § 115, stk. 1, (ulovlige aktionærlån) og finder alene anvendelse på transaktioner indgået efter lovens ikrafttræden.

En ophævelse af en koncernintern transaktion vil også skulle finde sted i tilfælde, hvor pengeinstituttets medkontrahent ikke har vilje eller evne til at udligne forskellen mellem markedsvilkår og den koncerninterne transaktions vilkår. Som eksempel kan nævnes et pengeinstituts salg af en fast ejendom til et koncernforbundet selskab til en pris, der ligger under markedsværdien.

Til nr. 9

Med lov nr. 328 af 31. maj 1999 introduceredes holdingselskaber, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder. I forlængelse heraf foreslås, at Finanstilsynets bemyndigelse til at udfærdige bestemmelser om revision, herunder om intern revision, udvides til at omfatte disse holdingselskaber og deres dattervirksomheder.

Til nr. 10

Bestemmelsen i 2. pkt. er i dag indeholdt i § 49, stk. 3, men foreslås af redaktionelle grunde flyttet til stk. 2. Herefter er Finanstilsynets beføjelser over for de enkelte pengeinstitutter samlet i § 49, stk. 2, medens beføjelser over for andre virksomheder fremgår af § 49, stk. 3.

I det nye 3. pkt. er det præciseret, at Finanstilsynet uden retskendelse har adgang til et pengeinstituts lokaler, herunder de lokaler hvorfra der udøves filialvirksomhed. Denne præcisering er i overensstemmelse med den traditionelle opfattelse af, at Finanstilsynets adgang til at foretage inspektionsbesøg er omfattet af undtagelsen i Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed. En tilsvarende præcisering er allerede gennemført i såvel realkreditloven som lov om værdipapirhandel m.v.

Forslaget har baggrund i den redegørelse, som Justitsministeriet og Miljø- og Energiministeriet den 17. december 1996 afgav til Folketinget om bl.a. udviklingen i forvaltningsmyndigheders adgang til fast ejendom uden retskendelse og følger de i redegørelsen fastlagte retningslinier for udformningen af bestemmelser om adgang uden retskendelse.

Der er som udgangspunkt ikke tale om adgang for Finanstilsynet til private boliger men udelukkende forretningslokaler. I ganske få tilfælde er det pågældende institut dog af så ringe størrelse, at dets forretningslokaler befinder sig i et privat hjem. Adgangen til forretningslokalet skal være nødvendig for, at Finanstilsynet kan udøve den virksomhed, som loven i øvrigt pålægger tilsynet, nemlig at føre tilsyn med institutternes overholdelse af tilsynslovgivningen. Finanstilsynet har behov for at kunne udøve sin tilsynsvirksomhed også i de særlige tilfælde, hvor et pengeinstitut måtte nægte at give tilsynet de til brug for tilsynsvirksomheden nødvendige oplysninger eller modvirker et inspektionsbesøg.

Finanstilsynet foretager ordinære inspektionsbesøg i alle pengeinstitutter med jævne mellemrum. Disse stedlige undersøgelser følger en fast procedure og vil bl.a. indebære gennemgang af specielle områder af relevans for tilsynets vurdering af det pågældende pengeinstitut. Finanstilsynet kan dog også foretage ekstraordinære inspektioner, hvor der kræves umiddelbar handling fra Finanstilsynets side.

Hvis et institut undtagelsesvist skulle modarbejde et inspektionsbesøg i disse situationer, er der ikke fundet baggrund for at foretage begrænsninger i Finanstilsynets adgang til uden retskendelse at foretage inspektioner. Det er en betingelse, at formålet ikke kan opnås ved anvendelse af mindre indgribende foranstaltninger som f.eks. tvangsbøder.

Til nr. 11

Finanstilsynet kan ifølge det gældende stk. 3 indhente oplysninger samt foretage inspektionsbesøg hos pengeinstituttets moder-, datter- og søsterselskaber samt virksomheder, som instituttet har særlig tilknytning til (associerede virksomheder). Bestemmelsen skal sikre, at Finanstilsynet kan skaffe sig indseende med transaktioner inden for en finansiel koncern, som måtte være af betydning for pengeinstituttets soliditet og indskydernes sikkerhed.

I forslagets stk. 3 er det præciseret, at Finanstilsynet uden retskendelse kan få adgang til disse virksomheder. For så vidt angår forholdet til Grundlovens § 72 om boligens ukrænkelighed henvises til bemærkningerne under pkt. 11.

Opregningen af de virksomheder, som Finanstilsynet uden retskendelse har adgang til, er udtømmende. De ikke-finansielle holdingselskaber, som i medfør af lov nr. 328 af 31. maj 1999 blev underlagt kapitalkrav, vil i egenskab af modervirksomheder også være omfattet af bestemmelsen.

For så vidt angår baggrunden for præciseringen af bestemmelsen og de forudsætninger, hvorunder denne skal administreres, henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 10 (§ 49, stk. 2).

Til nr. 12

Forslaget er en konsekvens af, at retsplejelovens § 21 om kommissionsdomstole og § 21 a om undersøgelsesretter er ophævet og erstattet af lov nr. 357 af 2. juni 1999 om undersøgelseskommissioner. Bestemmelsen indebærer, at der kan videregives fortrolige oplysninger til en undersøgelseskommission nedsat i medfør af lov om undersøgelseskommissioner.

Til nr. 13

På baggrund af anbefalinger fra Udvalget om den finansielle sektor efter år 2000 foreslås, at reglerne om de finansielle virksomheders adgang til at videregive oplysninger ændres. Reglerne suppleres af de generelle databeskyttelsesretlige regler. Hvor et forhold er reguleret af begge regelsæt, finder de i lov om banker og sparekasser m.v. fastsatte regler anvendelse.

Det samme vil gælde i forhold til de regler om behandling af personoplysninger, der fastsættes i forbindelse med gennemførelsen af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (i det følgende benævnt »direktivet om behandling af personoplysninger«).

Forslagets stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 54, stk. 2, 1. pkt. Personkredsen og de beskyttede oplysninger er de samme som i den gældende § 54, stk. 2. Det er således både oplysninger om kunder, såvel som pengeinstituttets forretningshemmeligheder, der er omfattet af bestemmelsen.

Det foreslås i stk. 1, 2. pkt., at medlemmer af ledelsen m.v. i visse moder- og holdingselskaber pålægges tavshedspligt svarende til, hvad der gælder i deres finansielle dattervirksomheder. Ligestillet hermed er, uanset betegnelse, alle, der varetager tilsvarende opgaver. De øgede krav til de pågældende moder- og holdingselskaber i form af blandt andet solvenskrav og krav om opgørelse af store engagementer på koncernbasis medfører, at personer i de pågældende moder- og holdingselskaber i stigende omfang bliver bekendt med oplysninger, der hidrører fra finansielle virksomheder undergivet tavshedspligt. Den i stk. 3 foreslåede adgang til at videregive oplysninger til brug for koncernstyring til visse moder- og holdingselskaber vil yderligere øge mængden af oplysninger, der kan videregives til moder- og holdingselskaber. Forslaget er en naturlig konsekvens af denne udvikling.

Det vil stadig være tilladt at videregive oplysninger, når videregivelsen ikke kan anses som uberettiget. Efter praksis anses det for eksempel ikke som uberettiget at videregive oplysninger, hvor pligten hertil følger af lovgivning. Det anses endvidere ikke som uberettiget, at videregive oplysninger i forbindelse med et pengeinstituts eventuelle fusion eller sammenlægning med et andet pengeinstitut, i det omfang det er nødvendigt for, at det overtagende pengeinstitut kan vurdere boniteten af kunderne i det andet pengeinstitut. Det anses efter omstændighederne heller ikke som uberettiget at videregive oplysninger ved besvarelse af soliditetsforespørgsler i overensstemmelse med de af Finansrådet udstedte retningslinjer. I forbindelse med kunders klage til Pengeinstitutankenævnet eller ved civile retssager anses det normalt ikke som uberettiget at videregive oplysninger, der er nødvendige for, at pengeinstituttet kan varetage sine retlige interesser. Videregivelse til advokat, revisor eller edb-servicebureau vil efter omstændighederne ikke anses som uberettiget. Når kunden har givet sit samtykke til offentliggørelse af en oplysning, er der ikke længere nogen beskyttelsesinteresse, og pengeinstituttets videregivelse af oplysningerne vil derfor ikke anses som uberettiget.

Det følger af god administrativ praksis for pengeinstitutter, at instituttet skal have forretningsgange, hvorefter det påses, at oplysningerne ikke er frit tilgængelige for alle medarbejdere i instituttet. Det er kun medarbejdere, der har et arbejdsmæssigt behov herfor, som må få kendskab til oplysningerne. Dette vil blandt andet afhænge af pengeinstituttets størrelse og organisation.

Forslagets stk. 2 er en videreførelse af den adgang til at videregive sædvanlige oplysninger om kundeforhold indenfor koncerner som ved forslagets fremsættelse findes i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, 3. pkt.

Videregivelse kan kun ske, såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet. Videregivelse kan for eksempel være erhvervsmæssigt begrundet, hvor videregivelsen medfører en administrativ eller økonomisk besparelse, for eksempel fordi ensartede serviceopgaver samles i en af de finansielle virksomheder i koncernen.

En følge af kravet om erhvervsmæssig begrundelse er, at der ikke må videregives mere personlige oplysninger end nødvendigt for at tilgodese den erhvervsmæssige interesse i videregivelsen.

Sædvanlige kundeoplysninger omfatter stamoplysninger (kontohavers navn, adresse, stilling m.v.) samt oplysninger af økonomisk art (kontienes art, antal og størrelse) ifølge bemærkningerne til den hidtil gældende bestemmelse.

Efter praksis er blandt andre følgende oplysninger anset som omfattet af begrebet stamoplysninger: navn, stilling, cpr.nr., telefon- og telefaxnummer, SE-nummer, konstrueret kundenummer, virksomhedsform, virksomhedsnummer i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, koncernrelationer (moder-/datterselskaber), servicerelationer samt kundens ønske om totalrådgivning.

Følgende oplysninger er blandt andre anset for at være omfattet af begrebet oplysninger af økonomisk art: produktinformationer (oplysninger om, hvilke typer af produkter kunden har samt konto- og depotnumre), indestående på konti og i depoter, opkrævningsform, betalingssted og administration, størrelse og forfaldstid på udlån og indlån i koncernen, skatteindberetningskoder, branchekoder og landekoder. Der er ikke tale om en udtømmende gengivelse af praksis.

Det vil ikke efter dette stykke være tilladt at videregive oplysninger om rent private forhold, jf. nedenfor vedrørende forslagets stk. 3, eller andre oplysninger, der ikke er sædvanlige kundeoplysninger.

Der kan kun videregives oplysninger til de i forslaget nævnte selskaber. Ved forslagets fremsættelse omfattes pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber og forsikringsselskaber.

Forslagets stk. 3 indebærer en udvidelse af adgangen til at videregive fortrolige oplysninger. Efter gældende lov må alene sædvanlige oplysninger om kundeforhold videregives til koncernforbundne selskaber, for hvilke der lovmæssigt er fastsat tavshedspligt.

Det foreslås i stk. 3, at alle oplysninger, der ikke vedrører rent private forhold, kan videregives til pengeinstituttets moderselskab, såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 37 b, stk. 1, til brug for styring af den koncern, pengeinstituttet indgår i.

Ved finansielle virksomheder forstås i overensstemmelse med § 37 b, stk. 1, forsikringsselskaber, pengeinstitutter, realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber, virksomheder, der driver accessorisk virksomhed til de nævnte, samt finansieringsinstitutter som defineret i Rådets andet direktiv 89/646/EØF af 15. december 1989 om samordning af lovgivningen om adgang til at optage og udøve virksomhed som kreditinstitut og om ændring af direktiv 77/780/EØF (2. bankharmoniseringsdirektiv) artikel 1, nr. 6. Finansielle holdingselskaber, jf. § 37 a, stk. 4, og moderselskaber, jf. § 37 b, stk. 1, er omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter.

Efter stk. 3 kan blandt andet oplysninger om privatpersoners indtægter og formueforhold, restancer, risikoklassifikationer og hensættelser m.v. videregives. Disse oplysninger kan ikke videregives efter stk. 2.

Oplysninger, der vedrører rent private forhold, omfatter blandt andet oplysninger om væsentlige sociale problemer, separations- og skilsmissebegæringer, familiestridigheder, adoptionsforhold, strafbare forhold, oplysninger om racemæssig eller etnisk baggrund, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning, fagforeningsmæssigt tilhørsforhold, helbredsforhold og seksuelle forhold m.v. Disse oplysninger kan ikke videregives.

Videregivelsen skal ske til brug for styring af den koncern, pengeinstituttet indgår i. Der skabes hermed mulighed for, at moderselskabet i en koncern får det bedst mulige redskab til vurdering af koncernens samlede risici. Det er endvidere en betingelse for videregivelsen, at det modtagende selskab faktisk er den virksomhed, der foretager styringen af den pågældende koncern.

Bestemmelsen omfatter blandt andet oplysninger, som videregives i henhold til §§ 37 a, stk. 9, og 37 b.

Koncernstyring omfatter hverken markedsføring eller rådgivning. Der kan derfor ikke videregives oplysninger til varetagelse af disse formål, og oplysninger, der er videregivet til de nævnte selskaber, kan ikke anvendes til disse formål.

Forslagets stk. 4 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i bank- og sparekasselovens § 54, stk. 2, 4. og 5. pkt.

Ved samtykke forstås enhver frivillig, specifik og informeret viljestilkendegivelse, hvorved kunden indvilger i, at oplysninger om kunden videregives.

Der gælder ikke noget formkrav til samtykket, som derfor kan afgives såvel skriftligt, herunder digitalt, som mundtligt.

Samtykket skal være specifikt, hvilket indebærer, at det af samtykket klart skal fremgå, hvilke oplysninger, der videregives, hvilke formål videregivelsen tjener, samt hvem modtageren af oplysningerne er.

Det er desuden et krav, at kunden er informeret om samtykkets indhold. Herved forstås, at pengeinstituttet skal sikre sig, at kunden har tilstrækkelig information til fuldt ud at forstå samtykkets omfang. Det påhviler pengeinstituttet at løfte bevisbyrden for, at der foreligger et samtykke som krævet efter bestemmelsen.

Samtykket skal være udtrykkeligt, og et stiltiende samtykke er derfor ikke tilstrækkeligt.

Efter forslagets stk. 5 udvides kredsen af personer, der er underlagt tavshedspligt til ansatte i moderselskaber, der modtager oplysninger til brug for koncernstyring.

Efter forslagets stk. 5, 1. pkt., skal pengeinstituttet påse, at de personer, der modtager fortrolige kundeoplysninger, har kendskab til, at de er omfattet af tavshedspligt. Dette kan eventuelt ske ved, at den modtagende virksomhed forpligter sig til at informere sine medarbejdere, hvorefter pengeinstituttet ikke selv behøver at informere den enkelte medarbejder. Såfremt den modtagende virksomhed er en finansiel virksomhed, hvor de ansatte i forvejen er underlagt en lovfastsat særlig tavshedspligt, kan det afgivende pengeinstitut forudsætte, at de ansatte er bekendt med tavshedspligten.

Det påhviler pengeinstituttet at fastsætte retningslinier for, hvilke oplysninger, der kan videregives, efter forslagets stk. 6. Disse retningslinier skal være offentligt tilgængelige. Formålet med reglen er, at give kunderne mulighed for at fravælge et institut, der videregiver flere oplysninger, end kunden ønsker.

Retningslinierne skal angive hvilke typer af kundeoplysninger, der videregives til hvilke typer af virksomheder. Det behøver ikke at være en detaljeret opremsning af alle oplysninger, men reglerne skal give kunderne et tilstrækkeligt præcist indtryk af hvor personlige oplysninger, der videregives. Retningslinierne behøver ikke at blive udleveret til alle kunder, men reglerne skal være tilgængelige for alle kunder. Dette vil eksempelvis være tilfældet, såfremt retningslinierne fremgår af en brochure, der kan udleveres til interesserede kunder.

Til nr. 14

Ændringen medfører, at overtrædelse af lovens bestemmelser om FIH strafbelægges som pengeinstitutters overtrædelse af tilsvarende bestemmelser. Strafbestemmelser har hidtil kun fremgået af bekendtgørelse nr. 181 af 6. marts 1997 om Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S (FIH).

Til nr. 15

Der foreslås bødestraf for overtrædelse af tavshedspligten efter forslagets § 53 a. Det foreslås endvidere at strafbelægge uberettiget udnyttelse af de fortrolige oplysninger. Som efter den gældende § 54, stk. 2, er det således belagt med straf både at overtræde tavshedspligten og uberettiget at udnytte fortrolige oplysninger.

Til § 2

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2000. § 1, nr. 6, har dog virkning allerede for regnskabsåret 1999.

Stk. 2. Forslaget medfører, at pengeinstitutter, der i dag driver anden erhvervsvirksomhed sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med pengeinstituttet, kan forsætte med at drive de pågældende virksomheder. Det samme vil gælde for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S. Det foreslås, at de pågældende institutter pålægges at underrette Finanstilsynet herom, af hensyn til den fremtidige håndhævelse af bestemmelsen.

Til § 3

Færøerne og Grønland

Det foreslås, at loven ikke skal gælde for Færøerne og Grønland. Loven kan dog sættes i kraft for disse landsdele med de afvigelser, som landsdelenes særlige forhold tilsiger.

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

§ 7 f. Finanstilsynet kan forlange, at et pengeinstituts moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

§ 7 f. Finanstilsynet kan forlange, at et pengeinstituts moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, afhænder kapitalandelene i pengeinstituttet, såfremt

1) moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i §§ 37 a eller 37 b,

2) et medlem af moderselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 6, stk. 6, nr. 1-3, eller

3) moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af pengeinstituttet.

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

§ 7 g. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan drive virksomhed omfattet af denne lovs bilag 1, punkterne 1-3 og 6-9, for så vidt an Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

§ 7 g. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan drive virksomhed omfattet af denne lovs bilag 1, punkterne 1-3 og 6-9, for så vidt angår punkt 7 dog alene for egen regning. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan drive anden virksomhed, der er accessorisk til den i første punktum nævnte virksomhed. Finanstilsynet kan bestemme, at den accessoriske virksomhed skal udøves af et andet selskab.

Stk. 2. Her i landet registrerede datterselskaber af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, jf. § 37 a, stk. 2, der ikke er realkreditinstitutter, må ikke fra offentligheden modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales. Tilsvarende gælder for her i landet registrerede selskaber, som er ligestillet med datterselskaber efter § 37 a, stk. 12. Finanstilsynet kan undtage fra bestemmelserne i 1. og 2. pkt.

Stk. 3. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan midlertidigt drive anden virksomhed til afvikling af forud indgåede engagementer eller med henblik på medvirken ved omstrukturering af erhvervsvirksomheder. Indberetning herom skal gives til Finanstilsynet.

Stk. 4. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan i fællesskab med andre virksomheder drive anden virksomhed end angivet i § 7 g, stk. 1, såfremt

1) Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S ikke direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse på virksomheden,

2) Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S ikke driver virksomheden sammen med pengeinstitutter, forsikringsselskaber, fondsmæglerselskaber eller realkreditinstitutter, der indgår i koncern med Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, og

3) virksomheden udøves i et andet selskab end Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Stk. 5. Hvis Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S eller en koncern, hvor Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S indgår, ved erhvervelse, fusion m.v. kommer til at drive anden virksomhed i strid med § 7 g, stk. 1 eller 4, kan Finanstilsynet fastsætte en frist for afhændelsen af den virksomhed, hvis en umiddelbar afhændelse vil være forbundet med et økonomisk tab.

Stk. 6. §§ 19-19 b samt kapitlerne 10, 12, 12 a og 13 finder tilsvarende anvendelse for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Stk. 7. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om udøvelsen af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S virksomhed, herunder om

1) stiftelse,

2) aktiekapital,

3) tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut,

4) ledelse,

5) den nødvendige kapital,

6) midlernes anbringelse,

7) regnskab, revision og anvendelse af overskud,

8) særlige regnskabsoplysninger for kreditinstitutter, som har særlig direkte eller indirekte forbindelse med andre virksomheder, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8,

9) konsolideret tilsyn og

10) ejerforhold.«.

5. I § 21 a, stk. 3, indsættes efter »immaterielle aktiver«: », skatteaktiver«

6. § 24, stk. 4, ophæves.

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 4-8.

7. I § 27 a, stk. 1, indsættes efter »eller som moderselskabets associerede virksomheder og øvrige dattervirksomheder«: »samt for transaktioner, der indgås mellem pengeinstituttet og virksomheder eller personer, der direkte eller indirekte ejer 20 pct. eller mere af kapitalandelene eller stemmerettighederne i pengeinstituttet samt disses dattervirksomheder og associerede virksomheder«.

8. I § 27 a indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Koncerninterne transaktioner foretaget i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler skal ophæves, således at ydelserne om muligt tilbageleveres, herunder at eventuel sikkerhedsstillelse ophører. Udbetalinger fra pengeinstituttet, der er foretaget i forbindelse med koncerninterne transaktioner i strid med de i medfør af stk. 1 fastsatte regler, skal tilbageføres tillige med en årlig rente af beløbet svarende til den rente, der er fastsat efter § 5, stk. 1 og 2, i lov om rente ved forsinket betaling.«.

9. I § 34, stk. 11, ændres »og et sådant selskabs« til: »eller et moderselskab omfattet af § 37 b, stk. 1, og sådanne selskabers«.

10. I § 49, stk. 2, indsættes som 2. og 3. pkt.

»Pengeinstitutterne skal give Finanstilsynet de oplysninger, der er nødvendige for tilsynets virksomhed. Finanstilsynet kan til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til et pengeinstitut og dets filialer med henblik på indhentelse af oplysninger og ved inspektioner.«.

11. § 49, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. I det omfang det er nødvendigt for bedømmelsen af et pengeinstituts økonomiske stilling, kan Finanstilsynet indhente oplysninger og til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse få adgang til de virksomheder, med hvilke pengeinstituttet har særlig direkte eller indirekte forbindelse, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8.«.

12. § 50 b, stk. 5, nr. 7, affattes således

»7) Undersøgelseskommissioner nedsat ved lov eller i henhold til lov om undersøgelseskommissioner.«.

13. Efter § 53 indsættes

»§ 53 a. Bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af lokale bestyrelser og lignende, medlemmer af repræsentantskabet i en bank eller andelskasse, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte, må ikke uberettiget videregive eller udnytte fortrolige oplysninger, som de under udøvelsen af deres hverv er blevet bekendt med. Tilsvarende gælder bestyrelsesmedlemmer, medlemmer af repræsentantskabet, revisorer og granskningsmænd samt deres suppleanter, direktører og øvrige ansatte i finansielle holdingselskaber, jf. § 37 a, stk. 4, og moderselskaber, jf. § 37 b, stk. 1.

Stk. 2. Såfremt videregivelsen er erhvervsmæssigt begrundet, kan sædvanlige oplysninger om kundeforhold videregives til koncernvirksomheder, der er underlagt en tavshedspligt som nævnt i stk. 1.

Stk. 3. Oplysninger, der ikke vedrører rent private forhold, kan videregives til pengeinstituttets moderselskab til brug for styring af virksomheder i koncernen, jf. § 37 a, stk. 3, såfremt moderselskabet er en finansiel virksomhed, jf. § 37 b, stk. 1.

Stk. 4. Oplysninger om rent private forhold må kun videregives med kundens samtykke. Ansatte i koncernforhold, der får sådanne oplysninger, er underkastet den i stk. 1 nævnte tavshedspligt.

Stk. 5. Pengeinstituttet skal påse, at de personer, der får kendskab til oplysningerne, er bekendt med deres tavshedspligt.

Stk. 6. Pengeinstituttet skal udarbejde retningslinier for, i hvilket omfang kundeoplysninger kan videregives. Retningslinierne skal være offentligt tilgængelige.«

14. I § 54, stk. 1, indsættes efter »§ 7 c, stk. 1,«: »§ 7 g, stk. 1-3,«.

15. § 54, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Overtrædelse af § 53 a straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter straffeloven. På samme måde straffes personer, der uberettiget udnytter fortrolige oplysninger, jf. § 53 a.«

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

§ 7 e. (Ophævet). Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

§ 7 e. (Ophævet).

»§ 7 e. Finanstilsynet kan pålægge et holdingselskab, der ejer kapitalandele i finansielle virksomheder, herunder mindst ét pengeinstitut, at udskille de finansielle virksomheder i en delkoncern under et andet holdingselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, såfremt

1) koncernen er struktureret på en sådan måde, at holdingselskabet ikke skal opfylde solvenskravene i §§ 37 a eller 37 b,

2) et medlem af holdingselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 6, stk. 6, nr. 1-3, eller

3) strukturen i øvrigt vanskeliggør varetagelsen af tilsynets opgaver.

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

§ 7 f. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan fortsætte sin virksomhed ved fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

§ 7 f. Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S kan fortsætte sin virksomhed ved fra offentligheden at modtage indlån eller andre midler, der skal tilbagebetales, samt yde lån for egen regning.

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

§ 7 f. Finanstilsynet kan forlange, at et pengeinstituts moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

§ 7 f. Finanstilsynet kan forlange, at et pengeinstituts moderselskab, hvis virksomhed udelukkende eller hovedsageligt består i at eje kapitalandele i finansielle virksomheder, afhænder kapitalandelene i pengeinstituttet, såfremt

Stk. 2. §§ 19-19 b, kap. 10, 12, 12 a og 13 finder tilsvarende anvendelse for Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S.

Stk. 3. Finanstilsynet fastsætter nærmere regler om udøvelsen af Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S' virksomhed, herunder om

1) stiftelse,

1) moderselskabet ikke opfylder solvenskravene i §§ 37 a eller 37 b,

2) aktie- eller indskudskapitalen,

2) et medlem af moderselskabets bestyrelse eller direktion omfattes af et af forholdene i § 6, stk. 6, nr. 1-3, eller

3) tilladelse til at udøve virksomhed som kreditinstitut,

3) moderselskabet modvirker en forsvarlig drift af pengeinstituttet.

4) ledelse,

5) den nødvendige egenkapital,

6) midlernes anbringelse,

7) regnskab, revision og anvendelse af overskud,

8) særlige regnskabsoplysninger for kreditinstitutter, som har særlig direkte eller indirekte forbindelse med andre virksomheder, jf. definitionerne i årsregnskabslovens § 1, stk. 2, nr. 5 og 8,

9) konsolideret tilsyn og

10) ejerforhold.

»Kapitel 3 b

Visse kreditinstitutter

Lovforslag som fremsat 1999 112 Valid

§ 7 g. (Ophævet). Forslag til Lov om ændring af lov om banker og sparekasser m.v. Open official source

§ 7 g. (Ophævet).