Forslag til Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 666 af 19. august 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 4, ændres »kapitlerne 5-7 og 9-11« til: »kapitel 5-11«.

2. § 15 affattes således

»§ 15. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme jobtræningsstilling, skal have ret og pligt til vejledning om, hvordan mulighederne for at opnå ordinær beskæftigelse kan forbedres.«.

3. I § 17, stk. 5, og i § 23, stk. 7, ændres »jf. § 27, stk. 2« til: »jf. § 27, stk. 3 «.

4. I Kapitel 8 indsættes som overskrift: »Arbejdspraktik«.

5. § 21 affattes således

»§ 21. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om arbejdspraktik i en privat virksomhed med henblik på ansættelse i ordinær beskæftigelse eller jobtræning i virksomheden. Praktikopholdet skal have en varighed af minimum 2 uger og maksimum 4 uger.

Stk. 2. Under praktikopholdet i virksomheden får den ledige en praktikydelse. Ydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

Stk. 3. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med tilbud om arbejdspraktik, jf. § 27, stk. 3.«.

6. Efter § 21 indsættes i kapitel 8

»§ 21 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdspraktik.«.

7. Kapitel 9 a ophæves.

8. I § 26 ændres »kapitel 2-7, 9 og 9 a.« til: »kapitel 2-9.«.

9. § 27, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer. Arbejdsministeren kan endvidere iværksætte forsøg i enkelte regioner med fravigelse af bestemmelserne om ret og pligt til tilbud i hele perioden efter kapitel 12 og 12a og fravigelse af de centralt fastsatte mål- og resultatkrav efter kapitel 22.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om mulighed for gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse med jobtræning og individuel jobtræning samt om befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i en uddannelse i henhold til en handlings- eller uddannelsesplan, i arbejdspraktik, i individuel jobtræning, i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i aktivperioden eller deltager i en uddannelse efter § 19 a uden handlingsplan.«.

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

10. I § 32 b, ændres »kapitlerne 3, 5-7 og 9-10« til: »kapitel 3 og 5-10«.

11. I § 32 c, ændres »kapitlerne 3, 5-7 og 9-10« til: »kapitel 3 og 5-10«.

12. I § 33, stk. 1, nr. 6, ændres »puljejob« til: »arbejdspraktik«.

13. § 33, stk. 3-5, affattes således

»Stk. 3. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 2, og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.

Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere har i hele perioden ret til individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en individuel jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10 finder anvendelse.

Stk. 5. Ledige med mere end 2 års ledighed i aktivperioden skal have tilbud om en revision af den individuelle handlingsplan med henblik på, at der kan iværksættes særlige initiativer senest 26 uger før, ydelsesperioden ophører.«.

14. I § 34, stk. 1, sidste pkt., ændres »kapitel 6, 9, 9a og 12« til: »kapitel 6, 8, 9 og 12«.

15. I § 34, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 6«: »og kapitel 8«.

16. I § 34 b, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 1, og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60 år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.«.

Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.

17. § 37, stk. 2, ophæves.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

18. § 40, stk. 1, affattes således

»§ 40. Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesgodtgørelse og praktikydelse til ledige dagpengemodtagere samt befordringsgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere, der deltager i uddannelse, i arbejdspraktik, individuel jobtræning eller er i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden.«.

19. I § 41, stk. 1, udgår: »eller puljejob«.

20. I § 41 b, stk. 1, indsættes efter »uddannelsesgodtgørelse«: »eller praktikydelse« og efter »§ 2 a, stk.« indsættes: »5 og«.

21. I § 41 b, stk. 2 og stk. 5, og i § 41 c, stk. 1, indsættes efter »uddannelsesgodtgørelse«: » eller praktikydelse«.

22. I § 41 b, stk. 3, og i § 41 c, stk. 2, indsættes efter »uddannelsesgodtgørelsen«: »eller praktikydelsen «.

23. I § 48 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og i stk. 2, udgår: », puljejob«.

24. I § 48 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.

»Der kan ikke udbetales en præmie ved ansættelse af personer fra jobtræning, puljejob eller individuel jobtræning i et servicejob efter lov om servicejob.«.

25. I § 62, stk. 1, ændres »kapitel 3 - 7 og 9 - 11« til: »kapitel 3 - 11«.

26. I § 62, stk. 3, ændres »§ 24, stk. 5, og § 24 c, stk. 2,« til: »og § 24, stk. 5,« .

27. § 66 ophæves.

§ 1

§ 2

I lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998, som senest ændret ved lov nr. 288 af 12. maj 1999, foretages følgende ændring

1. I § 2 a indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager praktikydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen. «.

§ 2

§ 2 a. Medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsløshed, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v. Endvidere omfattes ledige arbejdsløshedsforsikrede, som modtager kursusgodtgørelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, af ordningen.

1. I § 2 a indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, og som modtager praktikydelse i henhold til lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen. «.

Stk. 2. Lønmodtagere omfattes af ordningen under arbejdsfravær på grund af sygdom, barsel eller adoption, hvis de er berettiget til dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel. Det samme gælder ledige, som ville være omfattet af stk. 1, hvis sygdom, barsel eller adoption ikke havde foreligget.

Stk. 3. Lønmodtagere i beskæftigelse omfattes af ordningen under kursusdeltagelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, hvis de modtager løn fra en arbejdsgiver eller kursusgodtgørelse fra en arbejdsløshedskasse for lønmmodtagere.

Stk. 4. Personer, der modtager ydelser i henhold til §§ 25, 36 og 52 i lov om aktiv socialpolitik.

Stk. 5. Personer, der er medlemmer af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som er over 25 år, og som modtager uddannelsesgodtgørelse efter lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, omfattes af ordningen.

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 4

Aftaler om puljejob, der er indgået mellem den ledige og Arbejdsformidlingen inden den 1. januar 2000, kan dog gennemføres efter de hidtil gældende regler.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lov nr. 434 af 30. juni 1993 om en aktiv arbejdsmarkedspolitik (Folketingstidende 1992-93, FF sp. 8335, 8771, 11401 og 12017, tillæg A, sp. 8789, tillæg B, sp. 1975 og 3339, tillæg C, sp. 1793) er senest bekendtgjort ved lovbekendtgørelse nr. 666 af 19. august 1999.

Opkvalificering og fortsat kompetenceudvikling er sammen med afprøvning af arbejdsmarkedsparathed de bærende elementer i aktiveringsindsatsen og i arbejdsmarkedspolitikken generelt. Ved de seneste ændringer af reformen er der sket en styrkelse af disse elementer fx. ved en øget målretning af uddannelsesindsatsen og ved at flere grupper af ledige, bl.a. ledige på forlængede dagpenge, er omfattet af ret og pligt til aktivering. Der er endvidere overordnet sket en styrkelse gennem den fortsatte fremrykning af ret og pligt til aktivering.

Nogle af elementerne i reformen, især fremrykningen af ret og pligt til aktivering sammenholdt med kravet om aktivering i mindst 75 pct. af tiden, og hovedreglen om, at der højst må gå 4 uger mellem tilbud, har betydet en begrænsning af Arbejdsformidlingens muligheder for en fleksibel regional tilrettelæggelse af aktiveringsindsatsen.

Udgangspunktet for regeringens overvejelser om mulige justeringer af reformen har været, at der ikke på indeværende tidspunkt er grundlag for at ændre væsentligt ved den aktive arbejdsmarkedspolitik. Implementeringen af 3. fase er fortsat i gang, og fremrykningen af ret og pligt til aktivering inden 1 års ledighed er først indfaset i 2001.

Med lovforslaget er det hensigten at fremme Arbejdsformidlingens muligheder for en fleksibel tilrettelæggelse af aktiveringsindsatsen.

Lovforslaget indeholder justeringer indenfor følgende områder

1. Fleksibilitet i aktiveringsindsatsen for ledige på 58 og 59 år.

2. Sammenlægning af offentlig jobtræning og puljejob til ét redskab.

3. Arbejdspraktik som nyt redskab i aktiveringsindsatsen.

4. Forsøg i 2 regioner med ændringer af rammerne for aktiveringsindsatsen.

Herudover vil der ske justeringer på følgende områder, der ikke kræver lovændring, men ændring af bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

5. 4-ugers reglen mellem tilbud afskaffes.

6. Pligten til supplerende tilbud ved 25 timers ordinært arbejde nedsættes til 20 timer.

Lovforslaget vil umiddelbart efter fremsættelsen i Folketinget blive tilsendt Landsarbejdsrådet med henblik på, at Rådets bemærkninger vil kunne indgå i Folketingets behandling af lovforslaget.

1. Fleksibilitet i aktiveringsindsatsen for ledige på 58 og 59 år

Gruppen af ledige på 55 år og derover, som vil kunne opfylde betingelserne for ret til efterløn ved det fyldte 60. år, har ret til (forlængede) dagpenge, indtil de kan gå på efterløn. Med virkning fra 1. januar 1999 har gruppen ret og pligt til aktivering i både den 3-årige aktivperiode og efter udløbet af aktivperioden frem til overgangen til efterløn. Pligten til aktivering for denne gruppe overstiger således betydeligt kravet om 27 måneders aktivering (75 pct. af aktivperioden på 36 måneder), som gælder for ledige under 55 år i aktivperioden.

Med henblik på at styrke kvaliteten i aktiveringen og sikre en mere behovsorienteret indsats foreslås det, at der indføres en mere fleksibel pligt til aktivering retten til aktivering fastholdes for ledige på 58 og 59 år, der har mulighed for at gå på efterløn, når de fylder 60 år, dvs. ledige på forlængede dagpenge og ledige i aktivperioden. Hovedreglen om ret og pligt til aktivering opretholdes.

Det foreslås derfor, at der gives de regionale arbejdsmarkedsråd mulighed for med udgangspunkt i en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked at fastsætte retningslinier for, at der kan fraviges fra pligten til aktivering. På baggrund af de retningslinier, de regionale råd fastsætter, skal Arbejdsformidlingen foretage en konkret og individuel vurdering af, om den enkelte ledige skal have tilbud om aktivering. Der ændres som nævnt ikke ved den lediges ret til aktivering.

Spørgsmålet om rådene fortsat skal have mulighed for at fastsætte retningslinier for fravigelse fra pligten til aktivering vil blive taget op til overvejelse efter 4 år.

2. Sammenlægning af offentlig jobtræning og puljejob til ét redskab

Det foreslås, at puljejob og offentlig jobtræning sammenlægges til ét redskab med afsæt i regelsættet for offentlig jobtræning.

Offentlig jobtræning som arbejdsmarkedspolitisk redskab er indgået i lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik siden reformens ikrafttræden i 1994, mens puljejobordningen blev indført ved ændringerne i loven i december 1995.

Ved indgåelse af aftale med Kommunernes Landsforening om kommunernes økonomi 2000-2002 blev spørgsmålet om forenkling af regelsættet vedrørende jobtræning og puljejob rejst, og i forlængelse heraf, er de to regelsæt blevet gennemgået. Det kan konstateres, at puljejob og offentlig jobtræning ligner hinanden meget som aktiveringsredskaber.

De to redskaber adskiller sig bl.a. ved, at det er frivilligt for stat, amter og kommuner at oprette puljejob, mens de kan forpligtes til at tilvejebringe et bestemt antal jobtræningspladser til dagpengeberettigede ledige og ved, at der ved puljejob er 10 pct. medfinansiering fra den offentlige arbejdsgiver mod refusion af næsten alle lønudgifter ved offentlig jobtræning.

Generelt ligner de to ordninger imidlertid hinanden så meget, at det forekommer unødigt kompliceret at opretholde dem som to forskellige redskaber.

Det foreslås derfor, at puljejobordningen nedlægges, og at redskabet herefter bliver offentlig jobtræning, men således at vigtige elementer fra puljeordningen fremover indgår i regelsættet for offentlig jobtræning.

Det foreslås endvidere, at ministeren får hjemmel til at fastsætte regler om, at ledige efter en vis periode i samme jobtræningsstilling skal have ret og pligt til vejledning fra Arbejdsformidlingen om, hvorledes mulighederne for at opnå ordinær beskæftigelse kan forbedres. Med bestemmelsen, der svarer til, hvad der gælder ved puljejob, sikres, at den ledige ikke fastholdes i tilbud, der ikke i tilstrækkelig grad fremmer den lediges mulighed for at komme i varig, ordinær beskæftigelse. Der vil blive lagt vægt på, at tilbuddet medfører en opkvalificering af den ledige, evt. via uddannelse.

I lyset af den oprettede voksenlærlingeordning i den offentlige sektor, vil det blive undersøgt og nærmere overvejet, om der er behov for at videreføre særreglen fra puljejobordningen vedrørende Social- og Sundhedsuddannelserne og Pædagogisk Grunduddannelse til offentlig jobtræning. Eventuelle regler herom vil i givet fald kunne udmøntes i bekendtgørelse.

3. Arbejdspraktik som nyt redskab i aktiveringsindsatsen

Det foreslås, at der indføres et nyt aktiveringsredskab arbejdspraktik - til aktivering af ledige, der befinder sig i aktivperioden. Det foreslås dog, at redskabet også vil kunne anvendes i dagpengeperioden, hvis en region finder det relevant i den tidlige indsats.

Det overordnede formål med redskabet er, at et kort praktikophold i en privat virksomhed skal føre til ordinær ansættelse eventuelt efter en opkvalificering af den ledige.

Praktikordningen tager udgangspunkt i det konkrete virksomhedsbehov fremfor en mere generel vurdering af arbejdsmarkedets behov og forventes at kunne medvirke til, at aktivering i højere grad fører til enten ordinær ansættelse eller privat jobtræning. I tilfælde, hvor praktikopholdet fører til ansættelse i jobtræning, skal betingelserne for jobtræning være opfyldt, herunder merbeskæftigelseskravet.

Praktikopholdet skal således knytte tættere forbindelser til virksomhederne ved, at en ledig fysisk befinder sig i virksomheden i en kortere periode, hvorved virksomheden og den ledige får mulighed for at se hinanden an herunder at afklare, om der er behov for en opkvalificering af den ledige. Virksomheden og den ledige får hermed mulighed for direkte at tilkendegive over for Arbejdsformidlingen, hvilke kvalifikationer hos den ledige, der efter virksomhedens opfattelse er nødvendige, for at den ledige kan bestride et ordinært job i virksomheden.

Hvis virksomheden og den ledige vurderer, at det er nødvendigt med en opkvalificering af den ledige, for at der kan blive tale om ordinær ansættelse, vurderer Arbejdsformidlingen på baggrund af virksomhedens tilkendegivelser, den lediges ønsker og forudsætninger og arbejdsmarkedets generelle behov om den ønskede opkvalificering kan bevilges. Den lediges handlingsplan revideres i overensstemmelse hermed.

Også i tilfælde, hvor praktikperioden ikke fører til ansættelse på virksomheden, skal der være en form for tilbagemelding fra den ledige og virksomheden til Arbejdsformidlingen om baggrunden for, at praktikperioden ikke kan føre til ansættelse. Det kan for eksempel være relevant at få virksomhedens vurdering af, hvilken form for uddannelse eller opkvalificering, der skal til, for at den ledige kan få fodfæste på det ordinære arbejdsmarked. Arbejdsformidlingen og den ledige må på det grundlag vurdere, i hvilket omfang, der er behov for at revidere den individuelle handlingsplan.

Praktikopholdet skal have en vis varighed, for at virksomheden og den ledige kan få mulighed for at finde frem til, om der er behov for opkvalificering. Det foreslås, at praktikperioden skal have en varighed på minimum 2 og maksimum 4 uger.

I praktikperioden skal ikke udbetales løn til den ledige, der som forsørgelsesgrundlag får en praktikydelse svarende til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til. Praktikydelsen udbetales af arbejdsløshedskasserne. Praktikydelsen er skattepligtig a-indkomst fritaget for arbejdsmarkedsbidrag.

De almindelige rådighedsregler, der gælder under aktivering, vil være gældende under praktikopholdet.

Virksomheden kan ikke få en ledig i praktik, hvis hensigten hermed er at få udført kortvarige, sæsonprægede arbejdsopgaver.

Ledige, der er i arbejdspraktik, vil under praktikopholdet blive omfattet af arbejdsskadesikringslovens regler og de almindelige erstatningsretlige regler, således at der kan ydes erstatning ved tilskadekomst og for skader, som praktikanterne måtte forvolde under praktikopholdet. Det sker ved at bringe tekstanmærkning nr. 103 tilknyttet hovedkontoen nr. 17.41.02. Erstatning til deltagere i erhvervs- og uddannelsespraktik, opført på finansloven år 2000, i overensstemmelse hermed.

4. Forsøg i 2 regioner med ændring af rammerne for aktiveringsindsatsen

Med 3. fase af reformen er der centralt blevet fastsat yderligere krav til kvalitet og effekt af indsatsen.

De mange styringskrav i såvel regelsættet som i de bevillingsmæssige forudsætninger samtidig med eksistensen af de centrale mål- og resultatkrav har givet mindre regionalt råderum for at tilrettelægge indsatsen.

Med det formål at danne grundlag for en bredere vurdering af, om det er muligt og hensigtsmæssigt at mindske omfanget af de centrale styringskrav samtidig med at effekten af den arbejdsmarkedspolitiske indsats som minimum fastholdes og helst forbedres foreslås det, at der gives ministeren bemyndigelse til at iværksætte forsøg i enkelte regioner med ændrede rammer for indsatsen.

Forsøgene vil bl.a. kunne gå ud på at give regionerne større grad af frihed til at prioritere indsatsen i den samlede periode og til at prioritere mellem de arbejdsmarkedspolitiske redskaber efter regionalt behov.

Det kan f.eks. ske ved en ændring af den nuværende opdeling af aktiveringsbevillingen på dagpengeperioden og aktivperioden, så bevillingen til indsatsen udmeldes som én samlet bevilling til regionen .

For reelt at øge regionernes muligheder for en friere prioritering af indsatsen vil det samtidig være nødvendigt at ændre på andre centralt fastsatte krav.

I lovgivningen er det især på kravet om kontinuerlig aktivering i aktivperioden, der sætter rammerne for indsatsen herunder at den samlede aktivering for den enkelte ledige udgør mindst 75 pct. af aktivperioden. Kravet kan ændres til, at den enkelte ledige har krav på aktivering i samme omfang, dvs. 27 måneder, men i den samlede ydelsesperiode, så retten også kan opfyldes via aktivering i dagpengeperioden.

Lovens krav om tilbud til og rettigheder for ledige i øvrigt vil blive fastholdt. Det vil bl.a. sige, at ydelsessatser og øvrige lovgivningsmæssige rammer for anvendelsen af de enkelte redskaber ikke kan ændres.

Forsøgene kan også omfatte en tilpasning af de centralt udmeldte resultatkrav, så regionerne mere frit kan tilrettelægge indsatsen efter det regionale arbejdsmarkeds behov. Der vil blive fastlagt centrale resultatkrav til effekten af indsatsen som en del af forsøget.

Endvidere kan der ske en tilpasning i aktivbekendtgørelsens regler om kontakten med de ledige, så kontaktforløbet kan tilrettelægges mere frit ud fra en vurdering af det regionale arbejdsmarkeds behov.

Det forudsættes, at de regionale arbejdsmarkedsråd har ansvaret for at planlægge indsatsen indenfor forsøgets rammer.

Der vil blive gennemført forsøg i 2 regioner med forskelligt udgangspunkt i en 2-årig forsøgsperiode.

5. Afskaffelse af 4-ugers reglen fastsat i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

I forbindelse med iværksættelsen af reformens 3. fase blev den administrative praksis om, at ophold mellem tilbud i aktivperioden højst må være af 1 måneds varighed, indsat i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Samtidig blev der åbnet mulighed for, at Arbejdsformidlingen i særlige tilfælde efter en konkret vurdering kan udskyde påbegyndelsen af nyt tilbud i op til 2 måneder under hensyn til muligheden for at tilvejebringe et egnet tilbud.

Fremrykningen af aktivperioden har givet 4-ugers reglen større betydning, og kan i sammenhæng med kravet om straksaktivering og kravet om mindst 75 pct. aktivering i aktivperioden fremstå for ufleksibelt set i forhold til Arbejdsformidlingens muligheder for at tilvejebringe relevante tilbud.

Det foreslås derfor, at der ikke centralt fastsættes bestemmelser om ophold mellem tilbud. Princippet om kontinuerlig aktivering og styring via 75 pct. kravet opretholdes. Det vil herefter være de regionale arbejdsmarkedsråd, der kan fastsætte retningslinier for ophold mellem tilbud, der passer til de regionale målgrupper og tilbudsmuligheder.

6. Nedsættelse af pligten til supplerende tilbud ved ordinært arbejde ved ændring af bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats

Der er som led i reformens 3. fase givet ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at retten og pligten til tilbud helt kan bortfalde, når ledige har eller selv finder ordinær beskæftigelse.

Denne hjemmel er i aktivbekendtgørelsen udmøntet således, at pligten til tilbud om aktivering bortfalder, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse, der fast udgør 25 timer ugentlig eller mere.

Det foreslås, at pligten til tilbud om aktivering bortfalder, hvis den ledige har ordinær beskæftigelse, der fast udgør 20 timer ugentligt eller mere.

Med forslaget vil de praktiske problemer, der er forbundet med at fremskaffe supplerende aktivering blive mindre. Forslaget vil også betyde, at vanskelighederne med at finde egnede, målrettede tilbud, bliver mindre, og der vil være tale om en øget kvalitet i den supplerende aktivering.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Forslaget om en større fleksibilitet i aktiveringsindsatsen for ledige på 58 og 59 år kan medføre en reduktion af aktiveringsindsatsen for denne gruppe. Hvis det antages, at forslaget medfører en halvering af aktiveringsindsatsen for aldersgruppen, vil det medføre en årlig mindreudgift til aktivering på ca. 225 mill. kr. Mindreudgiften vil dog skønsmæssigt kun udgøre ca. 135 mill. kr. i år 2000.

Forslaget om at sammenlægge puljejob og offentlig jobtræning vil medføre øgede udgifter fra aktivrammen til aktivering men til gengæld mindreudgifter hos de offentlige arbejdsgivere, der anvender puljejob. Årsagen er, at arbejdsgiverne i forbindelse med puljejob selv finansierer 10 pct. af udgifterne, mens udgifterne i forbindelse med offentlig jobtræning næsten fuldt ud finansieres af aktivrammen. Det skønnes, at forslaget medfører merudgifter fra aktivrammen på ca. 30 mill. kr. i år 2000 og ca. 50 mill. kr. i de efterfølgende år. Forslaget skønnes til gengæld at give tilsvarende mindreudgifter for de offentlige arbejdsgivere, heraf ca. 25 mill. kr. til kommunale og amtskommunale arbejdsgivere i år 2000 og ca. 40 mill. kr. i de kommende år.

Forslaget om at indføre arbejdspraktik som et nyt redskab skønnes at medføre, at ca. 10.000 ledige årligt påbegynder i arbejdspraktik. Det medfører skønsmæssigt udgifter fra aktivrammen til arbejdspraktik på ca. 75 mill. kr. årligt. Placering i arbejdspraktik erstatter dog i et vist omfang andre instrumenter som privat jobtræning og uddannelse. Det skønnes, at forslaget om arbejdspraktik samlet er neutralt i forhold til aktiveringsudgifterne fra aktivrammen, idet merudgifterne til arbejdspraktik stort set modsvares af mindreudgifter til privat jobtræning og uddannelse.

Forslaget om at afskaffe 4-ugersreglen vil medføre, at aktiveringsindsatsen kan gøres mere fleksibel, hvilket skønnes at medføre et mindre fald i den samlede aktiveringsindsats. Det skønnes, at forslaget på den baggrund vil medføre mindreudgifter til aktivering på ca. 100 mill. kr. om året.

De øvrige forslag skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for det offentlige.

Samlet skønnes lovforslaget og bekendtgørelsesændringerne på den baggrund at medføre statslige mindreudgifter til aktivering på ca. 200 mill. kr. i år 2000 og ca. 275 mill. kr. i de efterfølgende år.

De statslige mindreudgifter til aktivering kan indebære afledte merudgifter til dagpenge.

Lovforslaget med tilhørende bekendtgørelsesændringer skønnes samlet at medføre mindreudgifter i kommuner og amter på 25 mill. kr. i år 2000 og 40 mill. kr. i de efterfølgende år.

Samlet skønnes lovforslaget med bekendtgørelsesændringer dermed at medføre mindreudgifter for det offentlige på 225 mill. kr. i år 2000 og 315 mill. kr. i de efterfølgende år.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes samlet ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for det offentlige, idet der er tale om såvel lettelser som merbelastninger.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget forventes ikke at have direkte økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet. Arbejdspraktikordningen vil kunne gøre det lettere for virksomhederne at få den nødvendige arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer.

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Forslaget forventes ikke at have nævneværdige ligestillingsmæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Det vurderes umiddelbart på det foreliggende grundlag, at en ordning med arbejdspraktik formentlig vil kunne godkendes af Europa-Kommissionen. Spørgsmålet er p.t. under afklaring.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget findes ikke at medføre miljømæssige konsekvenser.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Staten år 2000: 200 mill. kr.

Staten år 2001: 275 mill. kr.

Kommuner og amter år 2000: 25 mill. kr.

Kommuner og amter år 2001: 40 mill. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen væsentlige konsekvenser

Ingen væsentlige konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Arbejdspraktikordningen vil kunne gøre det lettere for virksomhederne at få den nødvendige arbejdskraft med de rigtige kvalifikationer.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Ligestillingsmæssige konsekvenser

Ingen nævneværdige

Ingen nævneværdige

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Arbejdspraktikkordineringen vil formentlig kunne godkendes af EU

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 4

Der er tale om konsekvensændringer som følge af forslaget om arbejdspraktik.

Til nr. 2

Efter de gældende bestemmelser om puljejob kan arbejdsministeren fastsætte nærmere regler om, at ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme puljejob, skal have ret og pligt til vejledning om, hvorledes mulighederne for at opnå ordinær beskæftigelse kan forbedres. De nærmere regler herom er fastsat i bekendtgørelse om en aktiv arbejdsmarkedsindsats.

Det foreslås, at der kan fastsættes tilsvarende regler for offentlig jobtræning, og herunder at vejledning evt. vil kunne føre til skift af aktiveringstilbud og f.eks. tilbud om uddannelse.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensændring som følge af ændringen af § 27, stk. 2, til § 27, stk. 2 og 3, jf. nr. 9.

Til nr. 5

Til stk. 1

Det forudsættes, at Arbejdsformidlingen vurderer, om virksomheden er egnet til, at ledige kan komme i praktik på virksomheden, ligesom Arbejdsformidlingen skal vurdere, hvor mange praktikanter, der eventuelt kan blive tale om. Praktikken forudsættes at svare til normal, fuld arbejdstid pr. uge på virksomheden og skal ligge i virksomhedens normale arbejdstid. Det bemærkes, at Arbejdsformidlingen ikke på forhånd kan forpligte virksomheden til at ansætte den ledige efterfølgende i ordinært job eller jobtræning.

Praktikopholdet skal have en varighed på minimum 2 uger (10 arbejdsdage) og maksimum 4 uger (20 arbejdsdage).

Til stk. 2

Praktikydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til (individuel sats).

Til stk. 3

Svarende til, hvad der gælder for andre aktiveringsformer, hvor forsørgelsesgrundlaget svarer til dagpengene, foreslås det, at der også under arbejdspraktik kan ydes befordringstilskud.

Til nr. 6

Der er tale om en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte de nærmere regler for arbejdspraktik i bekendtgørelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger under nr. 3.

Til nr. 7

Ændringen er en følge af, at puljejobordningen ophæves.

Til nr. 8, 10-12, 14, 25

Der er tale om konsekvensændringer, som følge af ophævelsen af kapitel 9 a Puljejob og indførelse af et nyt redskab i kapitel 8.

Til nr. 9

Til stk. 2

Der er tale om dels en videreførelse af den gældende bemyndigelse for ministeren til at fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer dels en ny bemyndigelse, der skal give ministeren hjemmel til at iværksætte forsøg i enkelte regioner med ændring af rammerne for aktiveringsindsatsen, herunder bestemmelsen om kontinuerlig aktivering i aktivperioden. Der henvises til de almindelige bemærkninger nr. 4.

Til stk. 3

Der er tale om en konsekvensændring, som følge af den nye affattelse af § 27, stk. 2, og af forslaget om arbejdspraktik.

Til nr. 13 og 16

På baggrund af retningslinier fra det regionale arbejdsmarkedsråd kan Arbejdsformidlingen efter en konkret og individuel vurdering beslutte, at ledige på 58 og 59 år, der enten er i aktivperioden eller på forlængede dagpenge, og som har mulighed for at gå på efterløn, når de fylder 60 år, ikke har pligt til aktivering.

Til nr. 17, 19, 23, 26

Ændringerne er en konsekvens af forslagets nr. 7.

Til nr. 15

Ændringen er en konsekvens af, at den gældende indtægtsgaranti på maksimale dagpenge under tilbud i aktivperioden, ligesom ved tilbud om uddannelse, heller ikke skal gælde ved tilbud om arbejdspraktik.

Til nr. 18

Arbejdsløshedskasserne står for udbetalingen af uddannelsesgodtgørelse til ledige, der deltager i uddannelse, og det er derfor hensigtsmæssigt, at arbejdsløshedskasserne også udbetaler praktikydelse til ledige, der er i arbejdspraktik.

Til nr. 20 og 21

I lighed med det, der gælder for uddannelsesgodtgørelse (for personer over 25 år), skal der også betales ATP-bidrag af praktikydelsen, og det er derfor nødvendigt med en ændring af reglerne om ATP-bidrag. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under § 2.

Til nr. 24

I et forslag til lov om servicejob foreslås det, at stat, amter og kommuner i en forsøgsperiode fra den 1. januar 2000 til den 31. december 2001 inden for en samlet jobkvote på 10.000 helårsstillinger kan søge om at opnå tilskud til oprettelse af servicejob med henblik på ansættelse af ledige over 48 år i varige stillinger på ordinære løn- og ansættelsesvilkår. Med den foreslåede ændring sikres, at der ikke kan udbetales en præmie til offentlige arbejdsgivere, der ansætter personer fra jobtræning eller individuel jobtræning i servicejob.

Til nr. 27

Ordningerne med løntilskud/tilskud til arbejdsgiveren ved tilbud om jobtræning og individuel jobtræning hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads er i henhold til Europa-Kommissionens godkendelse etableret som 3-årige forsøgsordninger, som udløber den 31. december 1999, hvilket fremgår af lovens § 66.

Europa-Kommissionen har ultimo april 1999 godkendt en tidsubestemt forlængelse af ordningerne. Lovens § 66 kan derfor ophæves. Jobtræning og individuel jobtræning hos private arbejdsgivere vil herefter indgå som en permanent del af de tilbud, der kan gives til ledige.

Til § 2

I lighed med det, der gælder for uddannelsesgodtgørelse, skal der også betales ATP-bidrag af praktikydelsen, og det er derfor nødvendigt med en ændring af ATP-loven. Der er ingen aldersgrænse for ATP-bidrag ved praktikydelse, da denne svarer til individuelle dagpenge. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til nr. 20 og 21 under § 1.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Til § 4

Det foreslås, at de aftaler om puljejob, der er indgået inden lovens ikrafttræden, kan gennemføres efter de hidtil gældende regler, og at lovens § 48 a om præmiering af offentlige arbejdsgivere, der ansætter personer fra stillinger med løntilskud, i varige, ordinære stillinger, fortsat gælder for denne persongruppe, dog ikke ved ansættelse i servicejob, jf. lov om servicejob.

Kapitel 8

(Ophævet).

4. I Kapitel 8 indsættes som overskrift: »Arbejdspraktik«.

Kapitel 9 a

Puljejob

7. Kapitel 9 a ophæves.

§ 11. - - -

1. I § 11, stk. 4, ændres »kapitlerne 5-7 og 9-11« til: »kapitel 5-11«.

Stk. 4. En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af tilbud efter kapitlerne 5-7 og 9-11, § 32 b, § 32 c, kapitel 12 og 12 a, jf. dog stk. 5.

§ 15. (Ophævet)

2. § 15 affattes således

»§ 15. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme jobtræningsstilling, skal have ret og pligt til vejledning om, hvordan mulighederne for at opnå ordinær beskæftigelse kan forbedres.«.

§ 17. - - -

Stk. 5. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med deltagelse i uddannelse i henhold til en handlingsplan eller en uddannelsesplan, jf. § 27, stk. 2.

3. I § 17, stk. 5, og i § 23, stk. 7, ændres »jf. § 27, stk. 2« til: »jf. § 27, stk. 3 «.

§ 21. (Ophævet)

5. § 21 affattes således

»§ 21. Ledige medlemmer af en arbejdsløshedskasse kan få tilbud om arbejdspraktik i en privat virksomhed med henblik på ansættelse i ordinær beskæftigelse eller jobtræning i virksomheden. Praktikopholdet skal have en varighed af minimum 2 uger og maksimum 4 uger.

Stk. 2. Under praktikopholdet i virksomheden får den ledige en praktikydelse. Ydelsen svarer til de dagpenge, den ledige ellers ville være berettiget til.

Stk. 3. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med tilbud om arbejdspraktik, jf. § 27, stk. 3.«.

6. Efter § 21 indsættes i kapitel 8

»§ 21 a. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om arbejdspraktik.«.

§ 23. - - -

Stk. 7. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med tilbud om individuel jobtræning, jf. § 27, stk. 2.

§ 24 a. Ledige dagpengemodtagere i aktivperioden og ledige, der modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan få tilbud om beskæftigelse inden for de særlige puljejob, som er oprettet inden for offentlige serviceområder efter de herom gældende regler. Tilbudet kan, jf. § 33, stk. 2, afgives i dagpengeperioden.

Stk. 2. Ved ansættelse i et puljejob skal lønnen svare til den overenskomstmæssige eller den for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende, dog kan lønnen pr. time ekskl. feriepenge m.v. højst udgøre 81,00 kr. (pr. 1. januar 1994). Den maksimale timeløn reguleres procentuelt i overensstemmelse med den gennemsnitlige regulering af de offentlige lønskalaer.

Stk. 3. Arbejdsvilkårene i øvrigt skal svare til de overenskomstmæssige eller de for tilsvarende arbejde sædvanligt gældende.

Stk. 4. Der kan ydes tilskud til befordring i forbindelse med tilbud om beskæftigelse i et puljejob, jf. § 27, stk. 2.

Stk. 5. Den samlede ydelse pr. uge skal efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension og bortset fra eventuelt tilskud til befordring, jf. stk. 4, svare til dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70 og til 82 pct. af højeste dagpenge, for ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.. Arbejdstiden fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud.

Stk. 6. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at ledige ikke samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver.

Stk. 7. Personer, som er beskæftiget i et puljejob, er i øvrigt omfattet af den lovgivning, som gælder for lønmodtagere.

Stk. 8. Arbejdsministeren kan fastsætte nødvendige undtagelser fra stk. 7.

§ 24 b. Ved ansættelse i et puljejob kan ledige være beskæftiget i op til 3 år i samme puljejob.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at ledige, som i mere end 1 år er beskæftiget i samme puljejob, skal have ret og pligt til vejledning om, hvorledes mulighederne for at opnå ordinær beskæftigelse kan forbedres.

§ 24 c. Under forudsætning af, at der sker en nettoudvidelse af antallet af ansatte, udbetales der ved ansættelse i et puljejob et økonomisk tilskud til den arbejdsgiver, hos hvem puljejobbet er etableret. Tilskuddet svarer til ydelsen til den ledige.

Stk. 2. Udbetaling af tilskud til puljejob må ikke være konkurrenceforvridende.

Stk. 3. Arbejdsgiveren medfinansierer puljejob med 10 pct. af den samlede lønudgift til puljejob.

Stk. 4. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om arbejdsgiveres medfinansiering i forbindelse med puljeansættelse.

§ 24 d. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om brugen af puljejob som arbejdsmarkedspolitisk redskab.

§ 24 e. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere retningslinier om puljejob, herunder inden for hvilke offentlige serviceområder puljejob kan oprettes.

§ 26. I overensstemmelse med Arbejdsmarkedsrådets beslutning om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer, jf. § 60, kan der gives andre tilbud end dem, der er nævnt i kapitel 2-7, 9 og 9 a.

§ 27. - - -

9. § 27, stk. 2, ophæves og i stedet indsættes

Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer, om mulighed for gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse med jobtræning og individuel jobtræning samt om mulighed for befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i en uddannelse i henhold til en handlings- eller uddannelsesplan, i individuel jobtræning, i et puljejob, i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden eller deltager i en uddannelse efter § 19 a uden handlingsplan.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte bestemmelser om brugerbetaling på områder, hvor arbejdsformidlingen yder en særlig service. Brugerbetaling må ikke anvendes i forhold til arbejdstagere, hvad enten de er beskæftigede, arbejds- eller uddannelsessøgende.

»Stk. 2. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om gennemførelse af forsøgs- og udviklingsinitiativer. Arbejdsministeren kan endvidere iværksætte forsøg i enkelte regioner med fravigelse af bestemmelserne om ret og pligt til tilbud i hele perioden efter kapitel 12 og 12a og fravigelse af de centralt fastsatte mål- og resultatkrav efter kapitel 22.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om mulighed for gennemførelse af tilbud i udlandet, om praktik i forbindelse med uddannelse med uddannelsesgodtgørelse, om undervisning i forbindelse med jobtræning og individuel jobtræning samt om befordringsgodtgørelse til ledige, der deltager i en uddannelse i henhold til en handlings- eller uddannelsesplan, i arbejdspraktik, i individuel jobtræning, i jobtræning hos en offentlig arbejdsgiver i aktivperioden eller deltager i en uddannelse efter § 19 a uden handlingsplan.«.

§ 32 b. Til ledige fuldtidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 24 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, og til ledige deltidsforsikrede dagpengemodtagere, som har haft mindst 16 måneders beskæftigelse inden for 36 måneder, jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som har ret og pligt til tilbud efter § 32 a, stk. 1, kan der i stedet for uddannelse gives tilbud efter kapitlerne 3, 5-7og 9-10.

10. I § 32 b, ændres »kapitlerne 3, 5-7 og 9-10« til: »kapitel 3 og 5-10«.

§ 32 c. Ledige dagpengemodtagere under 25 år, der har gennemført en uddannelse, som berettiger til optagelse i en arbejdsløshedskasse, har i aktivperioden, jf. § 52 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til et tilbud på op til fuld til efter kapitlerne 3, 5-7 og 9-10.

11. I § 32 c, ændres »kapitlerne 3, 5-7 og 9-10« til: »kapitel 3 og 5-10«.

§ 33. Med det formål, at ledige kan opnå ordinær beskæftigelse, planlægger de regionale arbejdsmarkedsråd indsatsen og kan anvende og kombinere følgende tilbud

12. I § 33, stk. 1, nr. 6, ændres »puljejob« til: »arbejdspraktik«.

1) Information og vejledning,

2) uddannelse,

3) jobtræning hos offentlige arbejdsgivere,

4) jobtræning hos private arbejdsgivere i op til 6 måneder,

5) individuel jobtræning,

6) puljejob.

§ 33. - - -

13. § 33, stk. 3-5, affattes således

Stk. 2. Ledige dagpengemodtagere har i hele aktivperioden, jf. § 52 a, stk. 2, og § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., ret og pligt til at modtage tilbud op til fuld tid. Den ledige har ret og pligt til at modtage tilbud, som afgives i dagpengeperioden med henblik på påbegyndelse i aktivperioden. Arbejdsministeren kan fastsætte regler om, at retten og pligten til tilbud nedsættes eller bortfalder, når ledige selv finder ordinær beskæftigelse. Der kan herunder fastsættes regler om, at ledige ikke samtidig kan være i tilbud og i ordinær beskæftigelse hos samme arbejdsgiver, samt regler om en tidsbegrænsning af en kombination af støttet og ordinær beskæftigelse.

»Stk. 3. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 2, og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60. år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.

Stk. 4. Ledige dagpengemodtagere har i hele perioden ret til individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en individuel jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10 finder anvendelse.

Stk. 3. Ledige dagpengemodtagere har i hele perioden ret til individuel jobtræning, hvis den ledige selv finder en individuel jobtræningsplads hos en privat arbejdsgiver. Reglerne i kapitel 9 og 10 finder anvendelse.

Stk. 5. Ledige med mere end 2 års ledighed i aktivperioden skal have tilbud om en revision af den individuelle handlingsplan med henblik på, at der kan iværksættes særlige initiativer senest 26 uger før, ydelsesperioden ophører.«.

§ 34. Ved deltagelse i tilbud bortset fra jobtræning hos private arbejdsgivere, må ydelsen til den ledige efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag og eventuelt bidrag til arbejdsmarkedspension ikke overstige dagpengenes højeste beløb for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. § 47 og § 70. Til ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., må ydelsen ikke overstige 82 pct. af højeste dagpenge. Arbejdstiden i det enkelte tilbud fastsættes under hensyn hertil samt under hensyn til løn og tillæg m.v. Arbejdsministeren kan efter forhandling med arbejdsmarkedets parter og de kommunale organisationer fastsætte nærmere regler om arbejdstiden i tilbud. Såfremt arbejdstiden bliver mindre end fuld tid, kan tilbudet suppleres op til henholdsvis 37 timer for fuldtidsforsikrede og 30 timer for deltidsforsikrede. Herudover kan der ydes befordringsgodtgørelse i forbindelse med tilbud efter kapitel 6, 9, 9 a og 12 i forbindelse med jobtræning hos offentlige arbejdsgivere.

14. I § 34, stk. 1, sidste pkt., ændres »kapitel 6, 9, 9a og 12« til: »kapitel 6, 8, 9 og 12«.

Stk. 2. Ved deltagelse i tilbud bortset fra tilbud efter kapitel 6 har den ledige ret til at modtage et beløb, der sammenlagt med den lediges indtægt ved tilbudet efter fradrag af arbejdsmarkedsbidrag svarer til dagpengenes højeste beløb pr. uge for henholdsvis fuldtidsforsikrede og deltidsforsikrede, jf. § 55, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Til ledige under 25 år, der er optaget i en arbejdsløshedskasse i henhold til § 41, stk. 1, nr. 3, litra b, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og som ikke efter uddannelsens afslutning har haft 52 ugers beskæftigelse inden for de sidste 3 år, jf. § 53, stk. 2, litra a, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., udgør beløbet 82 pct. af højeste dagpenge. Befordringsgodtgørelse efter stk. 1 medregnes ikke i indtægten.

15. I § 34, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »kapitel 6«: »og kapitel 8«.

§ 34 b. Ledige dagpengemodtagere, der modtager dagpenge efter § 55, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., har ret og pligt til at modtage tilbud om aktivering i op til fuld tid. Retten og pligten til tilbud gælder for hele perioden. Bestemmelserne i kapitel 12 om rettigheder og pligter i aktivperioden finder tilsvarende anvendelse. En individuel handlingsplan skal udarbejdes eller revideres forud for afgivelse af tilbud.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1.

16. I § 34 b, indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. De regionale arbejdsmarkedsråd kan ud fra en konkret vurdering af målgruppen og behovene på det regionale arbejdsmarked fastsætte retningslinier for fravigelse af pligten til tilbud for ledige på 58 og 59 år, som er omfattet af stk. 1, og som vil kunne opfylde betingelserne for at gå på efterløn ved det fyldte 60 år. Arbejdsformidlingen foretager på baggrund af rådets retningslinier en konkret og individuel vurdering af, om pligten til tilbud skal fraviges.«.

Stk. 2 bliver herefter til stk. 3.

§ 37. - - -

17. § 37, stk. 2, ophæves.

Stk. 2. (Amts)kommunerne og staten kan oprette puljejob inden for eget forvaltningsområde eller i anden offentlig eller offentligt støttet institution. Puljejob kan tilbydes ledige dagpengemodtagere, jf. kapitel 9 a. Den samlede ramme og retningslinjerne i øvrigt for puljejob fastsættes én gang årligt af arbejdsministeren, som efter forhandling med Landsarbejdsrådet fordeler puljerne.

Stk. 3 bliver herefter stk. 2.

§ 40. Arbejdsløshedskasserne udbetaler uddannelsesgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere samt befordringsgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere, der deltager i uddannelse, i individuel jobtræning, i et puljejob eller er i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden.

18. § 40, stk. 1, affattes således

»Arbejdsløshedskassen udbetaler uddannelsesgodtgørelse og praktikydelse til ledige dagpengemodtagere samt befordringsgodtgørelse til ledige dagpengemodtagere, der deltager i uddannelse, i arbejdspraktik, individuel jobtræning eller er i jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i aktivperioden.«.

§ 41. Arbejdsformidlingen eller (amts)kommunen udbetaler løntilskud i forbindelse med jobtræning og tilskud i forbindelse med individuel jobtræning eller puljejob.

19. I § 41, stk. 1, udgår: »eller puljejob«.

§ 41 b. For personer, der er medlem af en arbejdsløshedskasse for lønmodtagere, som modtager uddannelsesgodtgørelse og er over 25 år, indbetales det bidrag, der er fastsat efter § 15, stk. 1, sammenholdt med § 2 a, stk. 6, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. dog stk. 2.

20. I § 41 b, stk. 1, indsættes efter »uddannelsesgodtgørelse«: »eller praktikydelse« og efter »§ 2 a, stk.« indsættes: »5 og«.

Stk. 2. Modtageren af uddannelsesgodtgørelse betaler 1/3 af bidraget, mens staten betaler 2/3. Hver bidragsandel for en uge nedrundes til nærmeste hele kronebeløb.

21. I § 41 b, stk. 2 og stk. 5, og i § 41 c, stk. 1, indsættes efter »uddannelsesgodtgørelse«: » eller praktikydelse«.

Stk. 3. Arbejdsløshedskassen fratrækker medlemmets del af bidraget ved udbetalingen af uddannelsesgodtgørelsen med henblik på indbetaling af bidraget til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

22. I § 41 b, stk. 3, og i § 41 c, stk. 2, indsættes efter »uddannelsesgodtgørelsen«: »eller praktikydelsen «.

Stk. 4. Statens andel af bidraget indbetales af Direktoratet for Arbejdsløshedsforsikring til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter hvert kvartals udløb.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter efter indstilling fra direktøren for Arbejdsløshedsforsikringen og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension nærmere regler om indbetaling af bidraget fra modtagere af uddannelsesgodtgørelse efter stk. 3 og 4 samt indberetning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension.

§ 48 a. Arbejdsformidlingen henholdsvis kommunen udbetaler 50.000 kr. til offentlige arbejdsgivere, der ansætter en person fra jobtræning, puljejob eller individuel jobtræning hos offentlige arbejdsgivere i en varig stilling på overenskomstmæssige løn- og ansættelsesvilkår på fuld tid. Den ordinære ansættelse skal være på mindst 18 sammenhængende måneder og skal ske hos den arbejdsgiver, der har ansat personen i jobtræning, puljejob eller individuel jobtræning. Præmien udbetales til den ansættende institution.

23. I § 48 a, stk. 1, 1. og 2. pkt., og i stk. 2, udgår: », puljejob«.

24. I § 48 a, stk. 1, indsættes som 4. pkt.

»Der kan ikke udbetales en præmie ved ansættelse af personer fra jobtræning eller individuel jobtræning i et servicejob efter lov om servicejob.«.

Klageadgang

§ 62. Klage over arbejdsformidlingens afgivelse af eller afslag på at give tilbud efter kapitel 3-7 og 9-11 samt arbejdsformidlingens afslag på at give tilbud efter kapitel 11 a, 12 og 12 a, hvor afgørelsen er begrundet i den lediges ønsker og forudsætninger samt arbejdsmarkedets behov, kan inden 4 uger indbringes for Arbejdsmarkedsrådet af den, som afgørelsen vedrører. Det samme gælder klage over arbejdsformidlingens afgørelse efter § 35 a.

25. I § 62, stk. 1, ændres »kapitel 3 - 7 og 9 - 11« til: »kapitel 3 - 11«.

§ 62. - - -

26. I § 62, stk. 3, ændres »§ 24, stk. 5, og § 24 c, stk. 2,« til: »og § 24, stk. 5,« .

Stk. 3. Arbejdsformidlingens og (amts)kommunernes afgørelser i spørgsmål om konkurrenceforvridning efter § 14, stk. 7, § 22, stk. 5 og 6, § 24, stk. 5, og § 24 c, stk. 2, kan indbringes for Arbejdsmarkedsrådet.

§ 66. Aftaler om jobtræning og individuel jobtræning med tilskud hos private arbejdsgivere på en almindelig arbejdsplads kan ikke indgås for en periode, der udløber senere end ved udgangen af 1999.

27. § 66 ophæves.

Fremsat den 1. december 1999 af arbejdsministeren (Ove Hygum)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.

(Arbejdspraktik, aktivering af 58-59 årige, puljejob og jobtræning, forsøg med rammerne for aktiveringsindsatsen, m.v.)