Forslag til Lov om ændring af lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og lov om offentlig mobilkommunikation

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 394 af 10. juni 1997 om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser, som ændret ved lov nr. 1011 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

»§ 1. Formålet med denne lov er i videst muligt omfang at sikre brugerne adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af telenet og teletjenester, herunder telenet og teletjenester der tilgodeser bredere samfundsmæssige behov.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte formål skal nås gennem en aktiv, objektiv og ikke-diskriminerende frekvensadministration med henblik på at fremme reel konkurrence og effektiv udnyttelse af de samlede radiofrekvensressourcer.

Stk. 3. Hvor det er nødvendigt at foretage en indbyrdes prioritering mellem fremme af reel konkurrence og effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, skal der lægges størst vægt på at fremme reel konkurrence, medmindre frekvensressourcerne til den pågældende tjeneste er så begrænsede, at alle interesserede brugere som følge heraf ikke vil kunne få adgang til at benytte denne.

Stk. 4. Hvor bredere samfundsmæssige behov som nævnt i stk. 1 indgår i forbindelse med en frekvenstildeling, skal der til enhver tid vælges den tildelingsmetode, som bedst tilgodeser de pågældende bredere samfundsmæssige behov. Dette gælder også, hvor der er modstrid mellem dette formål og et eller flere af de i stk. 2 nævnte underordnede målsætninger.

Stk. 5. Formålet med loven er herudover at sikre afsættelse af tilstrækkelige frekvensressourcer til anden anvendelse end udbud af telenet og teletjenester og regulering heraf.

Stk. 6. Varetagelsen af de i stk. 1-5 nævnte målsætninger og hensyn skal ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser på radiokommunikationsområdet.«

2. Efter § 1 indsættes

»§ 1a. Loven finder anvendelse på brug af radiofrekvenser.

Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på frekvensanvendelsen i faste telenet, i det omfang regulering heraf er nødvendig for at beskytte mod utilsigtet udstråling fra disse anlæg, jf. kapitel 8a.«

3. § 2, stk. 3, nr. 2, affattes således

»2) Forslag til frekvensallokerings- og anvendelsesplan (frekvensplan) for de efterfølgende 5 år, herunder forslag om ændring af den hidtidige disponering eller anvendelse af de enkelte frekvensbånd, og forslag om reservering af ikke-anvendte frekvensressourcer til en nærmere angivet fremtidig anvendelse.«

4. § 2, stk. 6, affattes således

»Stk. 6. Forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer, jf. stk. 1, ud over de i stk. 3 nævnte forhold fastsætte nærmere regler om,

1) inden for hvilke dele af frekvensplanen §§ 12-14b og de heri nævnte tildelingsmetoder og tilladelsestyper skal finde anvendelse, og

inden for hvilke dele af frekvensplanen der skal indføres begrænsninger i den anvendelse, der kan ske af de pågældende frekvensressourcer, og hvilke former for anvendelsesbegrænsninger der skal indføres.«

5. I § 2 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Telestyrelsen kan anvende ventelister for at imødegå midlertidig eller mindre omfattende frekvensknaphed.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

6. Efter § 2 indsættes

»§ 2a. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at Telestyrelsen inden for dele af frekvensplanen alene har adgang til at udstede tilladelser i medfør af § 20, stk. 1, og midlertidige tilladelser, der bortfalder automatisk uden mulighed for forlængelse, herunder nærmere regler om rammerne for anvendelse af de nævnte tilladelsestyper.

Stk. 2. Ved midlertidige tilladelser, der bortfalder automatisk uden mulighed for forlængelse, forstås tilladelser, der bortfalder, når der i medfør af regler udstedt med hjemmel i § 2, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 2-3, udstedes en ny tilladelse til udnyttelse af den eller de omhandlede frekvenser, til en anden eller samme tilladelsesindehaver. Bortfaldet sker, uden at den hidtidige tilladelsesindehaver har krav på yderligere forudgående varsling herom, eller adgang til at søge om forlængelse. Udstedes der ikke en ny tilladelse, bortfalder den midlertidige tilladelse på den i tilladelsen anførte maksimale udløbsdato.

Stk. 3. Regler som nævnt i stk. 1 kan fastsættes for dele af frekvensplanen, hvor der kan forudses behov for inden for et kortere tidsrum,

1) at gennemføre en ændring af den hidtidige disponering eller anvendelse af de enkelte frekvensbånd, eller en reservering af ikke-anvendte frekvensressourcer til en nærmere angivet fremtidig anvendelse, jf. stk. 1, jf. stk. 3, nr. 2, eller

2) at iværksætte en eller flere frekvensadministrative metoder, jf. stk. 1, jf. stk. 3, nr. 3.«

7. I § 5, stk. 1, indsættes efter »§ 6«: »og 6a«.

8. § 6, stk. 3, affattes således

»Forskningsministeren fastsætter forud for hvert offentligt udbud nærmere regler for Telestyrelsens udbudsforretning, herunder regler om den samlede afvikling af udbudsforretningen, eventuel anvendelse af en interessetilkendegivelsesrunde forud for den endelige udbudsrunde, forudsætninger for deltagelse i den endelige udbudsrunde, en overordnet tidsplan for det enkelte udbud, og regler for i hvilket omfang udbudsbetingelserne skal forelægges ministeren til godkendelse.«

9. § 6, stk. 4, affattes således

»Forskningsministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om rammerne for udformning af udbudsmateriale, om grundlæggende minimumskrav til de enkelte tilbud og tilbudsgivere, og om kriterier, der kan tillægges vægt ved vurdering af tilbud. Forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler for indbyrdes sammenligning af tilbud og for udvælgelse af tilladelseshavere. Der kan blandt andet fastsættes regler om følgende

1) Hvilke typer tilladelser der skal være omfattet af udbudsforretningen.

2) Det overordnede formål med udbudsforretningen.

3) Minimumskrav og kriterier med sigte på at tilgodese hensynet til kommunikation over landegrænser.

4) Tilbudsgivers udbud af ydelser til slutbrugere, herunder rammer for sammenligning af kvalitet af og priser for disse ydelser.

5) Tilbudsgivers udbud af samtrafik- og roamingprodukter til andre udbydere af telenet og teletjenester, herunder rammer for sammenligning af kvalitet af og priser for disse ydelser.

6) Tilbudsgivers udbud af ydelser med sigte på opfyldelse af bredere samfundsmæssige behov.

7) Den tekniske indretning og kvalitet af telenet, samt eventuelle krav til disses udbredelse, herunder eventuelle tidsplaner for udbygning.

8) At tilbudsgiveren har tilstrækkelig økonomisk og teleteknisk grundlag for at drive de pågældende telenet og tjenester, og kan sandsynliggøre, at tilbudet kan efterleves.«

10. Efter § 6 indsættes

»§ 6a. Hvor der afholdes en indledende interessetilkendegivelsesrunde, jf. § 6, stk. 3, forelægger Telestyrelsen inden den endelige udbudsrunde eller anvendelse af stk. 3, på grundlag af de afgivne interessetilkendegivelser forskningsministeren en indstilling

1) om eventuel ændring af de enkelte tilladelsers frekvensmæssige størrelse og dermed det samlede antal tilladelser, som der er mulighed for at udstede, i det omfang interessetilkendegivelserne efter Telestyrelsens vurdering indeholder forslag om ændringer i forhold til det foreløbige udbudsmateriale, og

2) eventuelle andre overordnede spørgsmål, som interessetilkendegivelsen har givet anledning til.

Stk. 2. På grundlag af Telestyrelsens indstilling fastsætter forskningsministeren de endelige rammer for udbudsforretningen jf. stk. 1. Forskningsministeren kan ved fastsættelsen af de endelige rammer fravige Telestyrelsens indstilling. På baggrund heraf gennemføres den endelige udbudsrunde, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Konstaterer Telestyrelsen, efter forskningsministerens fastsættelse af de endelige rammer efter stk. 2, at den samlede efterspørgsel på radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke er mere omfattende, end at den kan imødekommes inden for det antal tilladelser, der er afsat til gennemførelse af udbudsforretningen, indstilles denne. Umiddelbart herefter udstedes tilladelser til den eller de parter, der har afgivet en interessetilkendegivelse eller et tilbud, jf. § 14, stk. 1.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse efter gennemførelse af en endelig udbudsrunde, hvor der ikke forinden har været afholdt en interessetilkendegivelsesrunde og er fastsat endelige rammer, jf. stk. 2.

Stk. 5. En tilladelsesindehaver til en tilladelse udstedt på baggrund af en tidligere afholdt udbudsforretning kan anmode Telestyrelsen om, at vilkår, som går videre end, hvad der kan fastsættes i medfør af § 14, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, ophæves, hvis Telestyrelsen efterfølgende har udstedt tilladelser til samme tjeneste eller samme system/teknologi på baggrund af en indstillet udbudsforretning, jf. stk. 3-4. Telestyrelsen skal efterkomme en anmodning om ophævelse af vilkår og kan i den forbindelse erstatte de ophævede vilkår med lempeligere vilkår i medfør af § 14, stk. 1, jf. § 14, stk. 2 og 3.«

11. I § 14, stk. 2, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer

»8) Vilkår med sigte på opfyldelse af bredere samfundsmæssige behov.«

Nr. 8-10 bliver herefter til nr. 9-11.

12. § 14, stk. 3, affattes således

»Ved udstedelse af tilladelser som omfatter frekvensressourcer af et omfang, der tilsigter at gøre det muligt at opbygge landsdækkende radioinfrastruktur, kan der udover de i stk. 2 nævnte vilkår fastsættes minimumskrav til nettets udbredelse og udbygningsgrad.«

13. Efter § 14, stk. 4, 1. pkt., indsættes

»I disse tilladelser kan der, udover vilkår som nævnt i § 14, stk. 2 og 3, fastsættes vilkår med henblik på at sikre åben og ikke-diskriminerende adgang til de af tilladelsen omfattede frekvenser, herunder også for parter, som ikke på udstedelsestidspunktet indgik i brugergruppen.«

14. Efter § 14 indsættes

»§ 14a. Ved udstedelse af tilladelser på baggrund af en gennemført udbudsforretning, jf. § 6 og § 6a, kan afgivne tilbud eller tilkendegivelser fra tilbudsgiveren i forbindelse med udvælgelsen af tilladelsesindehavere på grundlag af det offentlige udbud danne grundlag for Telestyrelsens fastsættelse af vilkår på andre områder end de i § 14, stk. 2 og 3, nævnte.

Stk. 2. Vilkår fastsat på grundlag af det tilbudte udbud af tjenester som nævnt i § 6, stk. 4, nr. 4-5, vil som hovedregel maksimalt kunne udstrækkes til at gælde i 1 år efter, at tilladelsesindehaveren har nået den i tilladelsen fastsatte udbredelse eller udbygningsgrad. Vilkår som nævnt i 1. pkt. skal dog minimum gælde i 2 år efter udstedelsen af tilladelsen.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvor det samlede antal tilladelser, som udstedes til en bestemt tjeneste eller et bestemt system, sammen med det øvrige udbud af eventuelle konkurrerende tjenester, ikke efter Telestyrelsens skøn sikrer tilstrækkelig konkurrence på det omhandlede område. Telestyrelsen kan i disse tilfælde fastsætte vilkår for hele tilladelsesperioden.

Stk. 4. På områder, hvor der er fastsat tilladelsesvilkår for hele tilladelsesperioden i medfør af stk. 3, kan Telestyrelsen i løbet af tilladelsesperioden træffe afgørelse om, at vilkårene ophæves. En ophævelse af vilkårene forudsætter, at den i stk. 2 fastsatte periode er forløbet, og at Telestyrelsen skønner, at udviklingen i den samlede konkurrencesituation berettiger dette.«

15. Efter § 14a indsættes

»§ 14b. Telestyrelsen kan ved udstedelse af tilladelser på baggrund af en indstillet udbudsforretning, jf. § 6 og § 6a, hvor det samlede antal tilladelser, som udstedes til en bestemt tjeneste eller et bestemt system, sammen med det øvrige udbud af eventuelle konkurrerende tjenester, ikke efter Telestyrelsens skøn sikrer tilstrækkelig konkurrence på det omhandlede område, fastsætte vilkår på andre områder end de i § 14, stk. 2 og 3, nævnte.

Stk. 2. Vilkår som nævnt i stk. 1 kan omhandle forhold som nævnt i § 6, stk. 4, nr. 3-7, og kan blandt andet omfatte vilkår om anvendelse af maksimalprisregulering af slutbrugerpriser, jf. stk. 3, eller vilkår om at samtrafiklovens bestemmelser eller dele heraf, herunder en eller flere prisfastsættelsesmetoder, finder tilsvarende anvendelse på tilladelsesindehaveren.

Stk. 3. Vilkår vedrørende maksimalprisregulering af slutbrugerpriser skal udformes med udgangspunkt i tilladelsesindehaverens forventede fuldt fordelte investerings- og driftsomkostninger tillagt en rimelig fortjeneste, og kan omfatte krav om årlig godkendelse af de omfattede slutbrugerpriser.

Stk. 4. Telestyrelsen fastlægger ved fastsættelsen af vilkår som nævnt i stk. 3 rammerne for, hvordan maksimalpriser beregnes¸ dokumenteres og forelægges Telestyrelsen.«

16. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Individuelle tilladelser udstedt på baggrund af en gennemført udbudsforretning, jf. § 6 og § 6a, udstedes for en tidsbegrænset periode. Varigheden fastsættes af Telestyrelsen. Tilladelsen løber uden ansøgning videre i perioder svarende til det antal år, som tilladelsen oprindelig er udstedt til at gælde, med mindre Telestyrelsen tilbagekalder tilladelsen med et varsel på et år før periodens udløb. En tilladelse kan dog højst løbe videre i perioder af 10 år.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

17. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Telestyrelsen kan af parter, der ønsker at få adgang til at benytte en eller flere radiofrekvenser, og af parter der har fået adgang hertil, herunder af individuelle tilladelsesindehavere, kræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes relevant med henblik på administrationen af denne lov.«

Stk. 2-7 bliver herefter til stk. 3-8.

18. I § 37 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter regler om gebyrer for materiale, der udleveres i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunde, materiale som udleveres i forbindelse med den endelige udbudsrunde, samt for indgivelse af selve interessetilkendegivelsen.«

19. § 38 affattes således

»§ 38. Telestyrelsen opkræver en frekvensafgift hos indehavere af individuelle frekvenstilladelser for brug af de tildelte frekvenser.

Stk. 2. Telestyrelsen opkræver hos de personer eller selskaber, der står på venteliste, jf. § 2, stk. 7, en afgift herfor.

Stk. 3. Størrelse af de i stk. 1 og 2 nævnte afgifter fastsættes årligt i finansloven og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 4. Telestyrelsen forestår opkrævning af de i stk. 1 og 2 nævnte afgifter.«

20. § 39 affattes således

»§ 39. Telestyrelsen opkræver hos de tilladelsesindehavere, der har fået udstedt en tilladelse på baggrund af en gennemført udbudsforretning, eller på baggrund af en indstillet udbudsforretning, jf. § 6 og § 6a, betaling for de omkostninger, der er forbundet med Telestyrelsens gennemførelse af interessetilkendegivelsesrunde og eventuelt efterfølgende offentligt udbud, udvælgelse af tilladelsesindehavere, udarbejdelse af tilladelse m.v., med fradrag af gebyr for materiale udleveret i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunden, materiale udleveret i forbindelse med den endelige udbudsrunde og indgivelsen af interessetilkendegivelse, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 2. Hvis en part der har afgivet en interessetilkendegivelse eller et tilbud, efter udpegningen som tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sin interessetilkendegivelse eller sit tilbud tilbage, inden Telestyrelsen har meddelt individuel tilladelse, kan parten pålægges at medvirke til betaling af de omkostninger, der er forbundet med Telestyrelsens gennemførelse af interessetilkendegivelsesrunde og eventuelt efterfølgende offentligt udbud, udvælgelse af tilladelsesindehavere, udarbejdelse af tilladelse m.v., med fradrag af gebyr for materiale udleveret i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunden, materiale udleveret i forbindelse med den endelige udbudsrunde og indgivelsen af interessetilkendegivelse, jf. § 37, stk. 2.«

21. I § 42, stk. 1, indsættes efter »§§ 14, stk. 2 og 3«: »14a-b,«

§ 1

I lov nr. 394 af 10. juni 1997 om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser, som ændret ved lov nr. 1011 af 23. december 1998, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

§ 1. Formålet med denne lov er gennem en aktiv frekvensadministration at sikre en effektiv udnyttelse af de samlede radiofrekvensressourcer. Frekvensadministrationen skal blandt andet fremme brugernes adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af teleydelser samt radio og tv-ydelser som nævnt i stk. 2 og medvirke til at sikre klare, objektive og ikke diskriminerende rammer for konkurrencen i telesektoren.

»§ 1. Formålet med denne lov er i videst muligt omfang at sikre brugerne adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af telenet og teletjenester, herunder telenet og teletjenester der tilgodeser bredere samfundsmæssige behov.

Stk. 2. Loven finder anvendelse på alle former for telekommunikation, der omfatter anvendelse af radiofrekvenser, samt på radiotekniske og frekvensmæssige forhold vedrørende radio og fjernsynsvirksomhed.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte formål skal nås gennem en aktiv, objektiv og ikke-diskriminerende frekvensadministration med henblik på at fremme reel konkurrence og effektiv udnyttelse af de samlede radiofrekvensressourcer.

Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse på frekvensanvendelsen i faste telenet, i det omfang det er nødvendigt for at beskytte mod utilsigtet udstråling fra disse anlæg, jf. kapitel 8 a.

Stk. 3. Hvor det er nødvendigt at foretage en indbyrdes prioritering mellem fremme af reel konkurrence og effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, skal der lægges størst vægt på at fremme reel konkurrence, medmindre frekvensressourcerne til den pågældende tjeneste er så begrænsede, at alle interesserede brugere som følge heraf ikke vil kunne få adgang til at benytte denne.

Stk. 4. Hvor bredere samfundsmæssige behov som nævnt i stk. 1 indgår i forbindelse med en frekvenstildeling, skal der til enhver tid vælges den tildelingsmetode, som bedst tilgodeser de pågældende bredere samfundsmæssige behov. Dette gælder også, hvor der er modstrid mellem dette formål og et eller flere af de i stk. 2 nævnte underordnede målsætninger.

Stk. 5. Formålet med loven er herudover at sikre afsættelse af tilstrækkelige frekvensressourcer til anden anvendelse end udbud af telenet og teletjenester og regulering heraf.

Stk. 6. Varetagelsen af de i stk. 1-5 nævnte målsætninger og hensyn skal ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser på radiokommunikationsområdet.«

2. Efter § 1 indsættes

»§ 1a. Loven finder anvendelse på brug af radiofrekvenser.

Stk. 2. Loven finder endvidere anvendelse på frekvensanvendelsen i faste telenet, i det omfang regulering heraf er nødvendig for at beskytte mod utilsigtet udstråling fra disse anlæg, jf. kapitel 8a.«

§ 1. Loven finder anvendelse på offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester, hvor det på grund af knappe frekvensressourcer er nødvendigt at udstede et begrænset antal tilladelser.

Stk. 2. Forskningsministeren træffer beslutning om, hvilke mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester der er reguleret af stk. 1.

Stk. 3. Loven finder desuden anvendelse på offentlige mobilkommunikationstjenester, der udbydes på grundlag af de i stk. 1 nævnte mobilkommunikationsnet.

»§ 1a. Loven finder anvendelse på offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester, hvor det på grund af frekvensressourcernes omfang er nødvendigt at udstede et begrænset antal tilladelser.

Stk. 2. Forskningsministeren træffer beslutning om, hvilke mobilkommunikationsteknologier og frekvensressourcer der er omfattet af denne lov. Forskningsministeren kan i den forbindelse beslutte, at en teknologi eller frekvensressource kun delvist skal være omfattet af loven.

Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse på offentlige mobilkommunikationstjenester, der udbydes på grundlag af de i stk. 1 nævnte mobilkommunikationsnet.«

3. § 5 affattes således

Bilag 2

Bilag 2

Samlet køreplan for de fire frekvensinitiativer

Oktober 1999

November 1999

December 1999

Januar 2000

Februar 2000

Marts 2000

FWA

Etablering af sekretariat under TST til varetagelse af de 4 udbud

Lovforslaget sendes i høring

Etablering af udbudssekretariat.

Offentliggørelse af konsulentopg i EF-Tidende

Høringsfrist for lovforslag udløber

Udbudssekretariatets stillinger besat

Processen vedr. konsulentopg fortsat

Konsulentfirma udpeges

Lovforslag vedtages

Udbudsbkg. Foreløbigt udbudsmateriale sendes ud

GSM på NMT

og E-GSM

Udbudsbkg

TETRA

3.gen

April 2000

Maj 2000

Juni 2000

Juli 2000

August 2000

September 2000

FWA

Interessetilkende-givelsesrunde slut

Endeligt udbudsmateriale sendes ud

Ansøgningsfrist for udbud slut

GSM på NMT

og E-GSM

Foreløbigt udbudsmateriale sendes ud

Interessetilkende-givelsesrunde slut

Endeligt udbudsmateriale sendes ud

TETRA

Udbudsbkg

Frekvensplanen ændres

Beredskabshensyn afhandles med beredskabsmyndig-heden

Foreløbigt udbudsmateriale sendes ud

Intessetilkende-givelsesrunde slut

3.gen

Udbudsbkg

Oktober 2000

November 2000

December 2000

Januar 2001

Februar 2001

Marts 2001

FWA

Vinderne udpeges

Tilladelserne udstedes

GSM på NMT

og E-GSM

Ansøgningsfrist for udbud slut

Vinderne udpeges

Tilladelserne udstedes

TETRA

Endeligt udbudsmateriale sendes ud

Ansøgningsfrist for udbud slut

3.gen

Foreløbigt udbudsmateriale sendes ud

Interessetilkende-givelsesrunde slut

Endelige udbudsmateriale sendes ud

April 2001

Maj 2001

Juni 2001

Juli 2001

August 2001

September 2001

Oktober 2001

FWA

GSM på NMT

og E-GSM

TETRA

Vinderne udpeges

Tilladelse udstedes.

Frekvensplanens ændring træder i kraft

3.gen

Ansøgningsfristen for udbud slut

Vinderne udpeges

Tilladelserne udstedes

§ 2

I lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation, som ændret ved lov nr. 396 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

»§ 1. Formålet med denne lov er i videst muligt omfang at sikre brugerne adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af telenet og teletjenester, herunder telenet og teletjenester der tilgodeser bredere samfundsmæssige behov.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte formål skal nås gennem en aktiv, objektiv og ikke-diskriminerende tilladelsesadministration med henblik på at fremme reel konkurrence og effektiv udnyttelse af de samlede radiofrekvensressourcer.

Stk. 3. Hvor det er nødvendigt at foretage en indbyrdes prioritering mellem fremme af reel konkurrence og effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, skal der lægges størst vægt på at fremme reel konkurrence, medmindre frekvensressourcerne til den pågældende tjeneste er så begrænsede, at alle interesserede brugere som følge heraf ikke vil kunne få adgang til at benytte denne.

Stk. 4. Hvor bredere samfundsmæssige behov som nævnt i stk. 1 indgår i forbindelse med en tildeling af tilladelser, skal der til enhver tid vælges den tildelingsmetode, som bedst tilgodeser de pågældende bredere samfundsmæssige behov. Dette gælder også, hvor der er modstrid mellem dette formål og et eller flere af de i stk. 2 nævnte underordnede målsætninger.

Stk. 5. Varetagelsen af de i stk. 1-4 nævnte målsætninger og hensyn skal ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser på radiokommunikationsområdet.«

2. Efter § 1 indsættes

»§ 1a. Loven finder anvendelse på offentlige mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester, hvor det på grund af frekvensressourcernes omfang er nødvendigt at udstede et begrænset antal tilladelser.

Stk. 2. Forskningsministeren træffer beslutning om, hvilke mobilkommunikationsteknologier og frekvensressourcer der er omfattet af denne lov. Forskningsministeren kan i den forbindelse beslutte, at en teknologi eller frekvensressource kun delvist skal være omfattet af loven.

Stk. 3. Loven finder endvidere anvendelse på offentlige mobilkommunikationstjenester, der udbydes på grundlag af de i stk. 1 nævnte mobilkommunikationsnet.«

3. § 5 affattes således

»§ 5. Telestyrelsen fastsætter regler om varigheden af de enkelte kategorier af tilladelser udstedt i medfør af § 3 eller § 4.

Stk. 2. Tilladelsen løber uden ansøgning videre i perioder svarende til det antal år, som tilladelsen oprindelig er udstedt til at gælde, med mindre Telestyrelsen tilbagekalder tilladelsen et år før periodens udløb. En tilladelse kan dog højst løbe videre i perioder af 10 år.

Stk. 3. I det omfang tilladelser er gældende for en periode længere end 5 år, kan Telestyrelsen med 1 års varsel fastsætte nye vilkår for tilladelsen, jf. § 11.«

4. § 9 affattes således

»§ 9. Forskningsministeren fastsætter forud for hvert offentligt udbud nærmere regler for Telestyrelsens udbudsforretning, herunder regler om den samlede afvikling af udbudsforretningen, eventuel anvendelse af en interessetilkendegivelsesrunde forud for den endelige udbudsrunde, forudsætninger for deltagelse i den endelige udbudsrunde, en overordnet tidsplan for det enkelte udbud, og regler for i hvilket omfang udbudsbetingelserne skal forelægges ministeren til godkendelse.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for udformning af udbudsmateriale, om grundlæggende minimumskrav til de enkelte tilbud og tilbudsgivere, og om kriterier der kan tillægges vægt ved vurdering af tilbud. Forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler for indbyrdes sammenligning af tilbud og for udvælgelse af tilladelsesindehavere. Der kan blandt andet fastsættes regler om følgende

1) Hvilke typer tilladelser der skal være omfattet af udbudsforretningen.

2) Det overordnede formål med udbudsforretningen.

3) Minimumskrav og kriterier med sigte på at tilgodese hensynet til kommunikation over landegrænser.

4) Tilbudsgivers udbud af ydelser til slutbrugere, herunder rammer for sammenligning af kvalitet af og priser for disse ydelser.

5) Tilbudsgivers udbud af samtrafik- og roamingprodukter til andre udbydere af telenet og teletjenester, herunder rammer for sammenligning af kvalitet af og priser for disse ydelser.

6) Tilbudsgivers udbud af ydelser med sigte på opfyldelse af bredere samfundsmæssige behov.

7) Den tekniske indretning og kvalitet af telenet, samt eventuelle krav til disses udbredelse, herunder eventuelle tidsplaner for udbygning.

8) At tilbudsgiveren har tilstrækkelig økonomisk og teleteknisk grundlag for at drive de pågældende telenet og -tjenester, og kan sandsynliggøre, at tilbudet kan efterleves.«

5. Efter § 9 indsættes

»§ 9a. Hvor der afholdes en indledende interessetilkendegivelsesrunde, jf. § 9, stk. 1, forelægger Telestyrelsen inden den endelige udbudsrunde eller anvendelse af stk. 3, på grundlag af de afgivne interessetilkendegivelser forskningsministeren en indstilling

1) om eventuel ændring af de enkelte tilladelsers frekvensmæssige størrelse og dermed det samlede antal tilladelser, som der er mulighed for at udstede, i det omfang interessetilkendegivelserne efter Telestyrelsens vurdering indeholder forslag om ændringer i forhold til det foreløbige udbudsmateriale, og

2) eventuelle andre overordnede spørgsmål, som interessetilkendegivelsen har givet anledning til.

Stk. 2. På grundlag af Telestyrelsens indstilling fastsætter forskningsministeren de endelige rammer for udbudsforretningen, jf. stk. 1. Forskningsministeren kan ved fastsættelsen af de endelige rammer fravige Telestyrelsens indstilling. På baggrund heraf gennemføres den endelige udbudsrunde, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Konstaterer Telestyrelsen efter forskningsministerens fastsættelse af de endelige rammer efter stk. 2, at den samlede efterspørgsel på radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke er mere omfattende, end at den kan imødekommes inden for det antal tilladelser, der er afsat til gennemførelse af udbudsforretningen, indstilles denne. Umiddelbart herefter udstedes tilladelser til den eller de parter, der har afgivet en interessetilkendegivelse eller et tilbud.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse efter gennemførelse af en endelig udbudsrunde, hvor der ikke forinden har været afholdt en interessetilkendegivelsesrunde og er fastsat endelige rammer, jf. stk. 2.

Stk. 5. En tilladelsesindehaver til en tilladelse udstedt på baggrund af afholdt udbudsforretning kan anmode Telestyrelsen om, at vilkår, som går videre end, hvad der kan fastsættes i medfør af § 14, stk. 1, jf. stk. 2 og 3 i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser, ophæves, hvis Telestyrelsen efterfølgende har udstedt tilladelser til samme tjeneste eller samme system/teknologi på baggrund af en indstillet udbudsforretning, jf. stk. 3-4. Telestyrelsen skal efterkomme en anmodning om ophævelse af vilkår og kan i den forbindelse erstatte de ophævede vilkår med lempeligere vilkår i henhold til § 14, stk. 2 og 3 i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser.«

6. § 11, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Vilkår fastsat på grundlag af det tilbudte udbud af tjenester som nævnt i § 9, stk. 2, nr. 4-5, vil som hovedregel maksimalt kunne udstrækkes til at gælde i 1 år efter, at tilladelsesindehaveren har nået den i tilladelsen fastsatte udbredelse eller udbygningsgrad. Vilkår som nævnt i 1. pkt. skal dog minimum gælde i 2 år efter udstedelsen af tilladelsen.«

7. I § 11 indsættes som nye stykker

»Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvor det samlede antal tilladelser, som udstedes til en bestemt tjeneste eller et bestemt system, sammen med det øvrige udbud af eventuelle konkurrerende tjenester, ikke efter Telestyrelsens skøn sikrer tilstrækkelig konkurrence på det omhandlede område. Telestyrelsen kan i disse tilfælde fastsætte vilkår for hele tilladelsesperioden.

Stk. 4. På områder, hvor der er fastsat tilladelsesvilkår for hele tilladelsesperioden i medfør af stk. 3, kan Telestyrelsen i løbet af tilladelsesperioden træffe afgørelse om, at vilkårene ophæves. En ophævelse af vilkårene forudsætter, at den i stk. 3 fastsatte periode er forløbet, og at Telestyrelsen skønner, at udviklingen i den samlede konkurrencesituation berettiger dette.«

8. § 18 affattes således

»§ 18. Telestyrelsen opkræver hos de tilladelsesindehavere, der har fået udstedt en tilladelse på baggrund af en gennemført udbudsforretning eller på baggrund af en indstillet udbudsforretning, jf. § 9 og § 9a, betaling til dækning af de omkostninger, der er forbundet med Telestyrelsens gennemførelse af interessetilkendegivelsesrunde og eventuelt efterfølgende offentligt udbud, udvælgelse af tilladelsesindehavere, udarbejdelse af tilladelse m.v., med fradrag af gebyr for materiale udleveret i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunden, materiale udleveret i forbindelse med den endelige udbudsrunde og indgivelsen af interessetilkendegivelse, jf. § 18a.

Stk. 2. Hvis en part der har afgivet en interessetilkendegivelse eller et tilbud, efter udpegningen som tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sin interessetilkendegivelse eller sit tilbud tilbage, inden Telestyrelsen har meddelt individuel tilladelse, kan parten pålægges at medvirke til betaling af de omkostninger, der er forbundet med Telestyrelsens gennemførelse af interessetilkendegivelsesrunde og eventuelt efterfølgende offentligt udbud, udvælgelse af tilladelsesindehavere, udarbejdelse af tilladelse m.v., med fradrag af gebyr for materiale udleveret i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunden, materiale udleveret i forbindelse med den endelige udbudsrunde og indgivelsen af interessetilkendegivelse, jf. § 18a.«

9. Efter § 18 indsættes

»§ 18a. Forskningsministeren fastsætter regler om gebyrer for materiale, der udleveres i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunde, materiale som udleveres i forbindelse med den endelige udbudsrunde, samt for indgivelse af selve interessetilkendegivelsen.«

§ 2, stk. 6, nr. 1 er en videreførelse af den hidtidige adgang for ministeren til at fastsætte nærmere regler om, hvilke tildelingsmetoder og tilladelsestyper der skal anvendes inden for de enkelte dele af frekvensplanen. Der er dog foretaget et enkelt konsekvensændring i selve teksten, som herefter henviser ikke alene til §§ 12-14, men til §§ 12-14b. Dette er en følge af, at dele af de bestemmelser, der hidtil indgik i § 14, nu er overført til og udvidet i §§ 14a-14b.

Sigtet med forskningsministerens kompetence til at fastsætte nærmere regler på dette område er ikke, at forskningsministeren i en konkret situation tager beslutning om anvendelse af disse bestemmelser, men er alene en adgang til at fastsætte generelle retningslinier for, hvilke tildelingsmetoder og tilladelsestyper der skal anvendes inden for de enkelte dele af frekvensplanen.

§ 2, stk. 6, nr. 2, er en ny hjemmel for ministeren til at fastsætte anvendelsesbegrænsninger for de enkelte dele af frekvensplanen. Anvendelsesbegrænsninger kan eksempelvis omhandle, at de pågældende frekvensressourcer ikke må anvendes til kommercielt videresalg af tjenester, men alene til etablering af radioinfrastruktur til eget brug, inden for en afgrænset gruppe af brugere eller lignende. Anvendelsesbegrænsningerne kan også omhandle de tjenester, som frekvenserne kan anvendes til. For eksempel vil der i forbindelse med den fremtidige regulering af dele af de frekvenser, der afsættes til TETRA eller lignende teknologier, være behov for at fastsætte, at frekvenserne alene kan anvendes til etablering af net, der indgår i den smalle nød- og beredskabsinfrastruktur under totalforsvarsbegrebet, som defineret af Indenrigsministeriet. Hertil kommer anvendelsesbegrænsninger, som det ikke i dag er muligt at forudse behovet for.

Af den gældende § 2, stk. 6, nr. 3, fremgår, at forskningsministeren kan fastsætte begrænsninger i adgangen til gennemstilling af kommunikation til offentlige telenet eller teletjenester. Ophævelsen af den særskilte bestemmelse herom betyder ikke, at der ikke fremover er adgang til at fastsætte denne specifikke form for anvendelsesbegrænsning, men alene at hjemlen hertil anses for indeholdt i den foreslåede formulering af § 2, stk. 6, nr. 2, der generelt giver adgang til at fastsætte anvendelsesbegrænsninger. Forbud mod gennemstilling til offentlige net anses for en sådan.

Det er fortsat hensigten, at der i videst mulige omfang skal være adgang til gennemstilling til de offentlige telenet. Knaphed på frekvensressourcer kan imidlertid betyde, at begrænsning i adgang til gennemstilling på visse områder kan være påkrævet. For de områder hvor gennemstilling ikke tillades, vil der imidlertid altid være adgang til enkeltgennemstilling til 112.

Se også de almindelige bemærkninger afsnit C, underafsnit 7, og udbygning af frekvenslovens bestemmelser om frekvensplanen.

Med den nye affattelse af § 2, stk. 6, ophæves den gældende § 2, stk. 6, nr. 2, hvorefter forskningsministeren kan fastsætte regler for den tidsmæssige udstrækning af adgangen til at anvende radiofrekvenser omfattet af §§ 12-14. Ophævelsen betyder ikke, at tilladelserne herefter ikke bliver tidsbegrænsede, men indebærer alene at kompetencen til at fastlægge varigheden af disse overføres til Telestyrelsen, som vil kunne fastsætte regler herom i medfør af § 16.

Til nr. 5

Den foreslåede § 2, stk. 7, indfører et nyt, frekvensadministrativt instrument. Bestemmelsen giver Telestyrelsen hjemmel til at oprette ventelister til at håndtere midlertidig eller mindre omfattende frekvensknaphed.

Der er tale om et nyt instrument, som er mindre indgribende end lovens øvrige frekvensadministrative metoder, men som samtidig primært er velegnet til at håndtere f.eks. overgangs-situationer, hvor det, for eksempel på grund af en forestående introduktion af nye tjenester, frigivelse af frekvenser der hidtil har været anvendt til andet formål, iværksættelse af et eller flere frekvensadministrative instrumenter, ibrugtagning af et eller flere reserverede frekvensbånd eller lignende, må forventes, at den opståede frekvensknaphed forsvinder igen, eller hvis der er tale om en knaphed der ikke er af større omfang, end at brugerne indledningsvis får tildelt en mindre attraktiv frekvensressource, men efter en kortere periode kan få tildelt en tilladelse til udnyttelse af de ønskede frekvenser.

Ventelister kan således også anvendes i situationer, hvor det alene er muligt at udstede tilladelse til en, for den pågældende ansøger, mindre attraktiv frekvens, men hvor den pågældende ønsker at blive optaget på en venteliste til en mere attraktiv frekvensressource.

I praksis indebærer anvendelse af venteliste-instrumentet inden for en nærmere afgrænset del af frekvensplanen, at der oprettes en liste over interesserede potentielle brugere, der registreres i takt med, at de retter henvendelse til Telestyrelsen med ønske herom. Efterhånden som der bliver frekvensressourcer ledige, tildeles disse efter »først til mølle« princippet, hvorefter den bruger der står først på listen, først tildeles en tilladelse.

Ventelister har imidlertid begrænset effekt, hvis der viser sig vedvarende at være større efterspørgsel efter en bestemt type frekvenser, end det er muligt at imødekomme. Den foreslåede lovbestemmelse fastslår også, at ventelister alene kan anvendes på områder, hvor en frekvensknapheden forventes at være midlertidig eller kortvarig.

Viser det sig efterfølgende, at frekvensknapheden er af mere permanent karakter, vil der således påhvile Telestyrelsen en pligt til at afgive forslag om iværksættelse af mere indgribende frekvensadministrativ metoder med sigte på løsning af det pågældende problem, i det omfang der er mulighed herfor.

I forhold til de fire konkrete frekvensinitiativer, som er en del af baggrunden for nærværende lovforslag, vil det bl.a. være relevant at anvende ventelister i forbindelse med tildeling af de mindre, geografisk afgrænsede enkelttilladelser til udnyttelse af frekvenser til TETRA og lignende teknologier, hvor tilladelser forudsættes tildelt efter »først til mølle« princippet, men hvor der kan være behov for at anvende en venteliste til at håndtere en umiddelbar »kø-dannelse« på det tidspunkt hvor frekvenserne frigives, og evt. også forud herfor. Det må således forventes, at der indledningsvis vil være en vis knaphed på geografisk afgrænsede tilladelser, mens der på sigt vil ske det, at en række potentielle brugere vil flytte over til de landsdækkende net, hvorved efterspørgslen vil aftage.

Se også de almindelige bemærkninger, afsnit C, underafsnit 8, om nye frekvenspolitiske styringsinstrumenter.

Til nr. 6

Telestyrelsen har i forbindelse med tilladelsesadministrationen under den gældende lov udviklet en praksis, hvorefter der i visse situationer (inden for visse frekvensbånd) udstedes tilladelser med en udløbsbestemmelse, der indebærer, at de automatisk bortfalder uden mulighed for forlængelse. Den pågældende form for afgrænsning af tilladelsens varighed anvendes, hvor det kan forudses, at der inden for en nærmere afgrænset tidsramme vil blive fastsat frekvensadministrative metoder (omfordeling, inddragelse, udbud eller lign.) omfattende det eller de pågældende frekvensbånd, eller det må forventes at frekvensbåndet overgår til anden anvendelse.

Den foreslåede bestemmelse, som er ny, fastslår, at forskningsministeren fastsætter regler om, inden for hvilke dele af frekvensplanen denne tilladelsestype kan finde anvendelse. Fastsættelse af regler herom indebærer samtidig, at der i de omhandlede dele af frekvensplanen ikke kan anvendes andre former for tilladelser, end denne type tilladelser og forsøgstilladelser udstedt i medfør af lovens § 20, stk. 1.

Ved at udstede midlertidige tilladelser undgår man at skabe en forventning hos eventuelle tilladelsesindehavere om fremtidig brug ud over varigheden af den midlertidige tilladelse. Investeringer foretaget i forbindelse med udnyttelsen af en sådan tidsbegrænset tilladelse vil således ske fuldt ud på tilladelsesindehaverens egen regning og risiko. Dette gælder uanset investeringernes størrelse. Det vil således stride imod selve formålet med bestemmelsen, hvis sådanne investeringer efterfølgende fik lov at påvirke beslutningen om, at frekvensressourcen skal overgå til anden anvendelse, anden tildelingsmetode eller lignende.

Bestemmelsen præciserer, at bortfaldet af en midlertidig tilladelse udløses af, at der udstedes en ny tilladelse omhandlende den samme frekvensressource, til anden anvendelse, dvs. at der enten udstedes en tilladelse til en ny tilladelseshaver (f.eks. på grundlag af en administrativ inddragelse efterfulgt af et offentligt udbud eller til administrativ omfordeling), eller en ny tilladelse (med skærpede vilkår om anvendelse af en eller flere frekvensadministrative metoder, eller til at etablere en anden form for tjeneste) til den midlertidige tilladelseshaver. Der behøver således ikke nødvendigvis at være tale om, at den omhandlede frekvens efterfølgende anvendes til en anden type tjeneste. Tilladelserne vil som hidtil blive udformet som tilladelser, der automatisk bortfalder, og således at tilladelsen under alle omstændigheder bortfalder senest ved den i tilladelsen fastsatte maksimale udløbsdato.

Bestemmelsen kan ikke bruges til at udstede en fuldstændig identisk tilladelse blot til en anden tilladelseshaver. Begrundelsen for udstedelse af en ny tilladelse skal således have at gøre med en ændring af frekvensressourcens fremtidige anvendelse, en tildeling som vedrører iværksættelse af en frekvensadministrativ metode eller lignende.

Stk. 3 afgrænser, i hvilke situationer ministeren kan fastsætte regler som nævnt. Disse kan fastsættes, hvor der kan forudses behov for at gennemføre en ændring af den hidtidige disponering eller anvendelse af de enkelte frekvensbånd, eller en reservering af ikke anvendte frekvensressourcer, eller endelig hvor det kan forudses, at der bliver behov for at iværksætte en eller flere frekvensadministrative metoder.

Regler som nævnt vil som udgangspunkt altid blive fastsat, hvor et frekvensbånd forventes reserveret, idet formålet med reservationen netop er at begrænse udstedelsen af nye tilladelser.

Se også de almindelige bemærkninger, afsnit C, underafsnit 8, om nye frekvenspolitiske styringsinstrumenter.

Til nr. 7

Der et tale om en konsekvensrettelse som følge af, at der foreslås indsat en § 6a, der indeholder dele af den hidtidige § 6.

Til nr. 8

Der er i vidt omfang tale om en videreførelse af den allerede gældende bestemmelse om forskningsministerens adgang til at fastsætte regler for det enkelte offentlige udbud. Bestemmelsen er dog omformuleret med sigte på at præcisere, at ministerens kompetence hertil bl.a. også omfatter fastsættelse regler for en eventuel interessetilkendegivelsesrunde, regler for adgangen til deltagelse i den endelige udbudsrunde (f.eks. at man har afgivet en interessetilkendegivelse).

Til nr. 9

Bestemmelsen udgør en præcisering og en udvidelse af forskningsministerens hjemmel til i bekendtgørelsesform at fastsætte nærmere regler for udformning af udbudsmateriale, grundlæggende minimumskrav til de enkelte udbud og tilbudsgivere, og om de overordnede kriterier for udvælgelse af tilladelseshavere.

Desuden er der som noget nyt i stk. 1, 2. punktum indsat en hjemmel for ministeren til af fastsætte nærmere regler om sammenligning af tilbud og enkeltelementer heri. Sådanne regler vil skulle fastsættes, bl.a. hvor en udbudsforretning tilrettelægges således, at det er muligt at afgive flere former for tilbud (jf. navnlig § 6, stk. 4, nr. 4 og 5).

§ 2. Forskningsministeren fastsætter hvert andet år rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer for de efterfølgende 5 år.

Stk. 2. Telestyrelsen forelægger forskningsministeren forslag til de i stk. 1 nævnte rammer.

Stk. 3. Telestyrelsens forslag skal omfatte

1) Forslag til målsætninger for Danmarks deltagelse i internationale forhandlinger og indgåelse af aftaler om frekvensallokering. Forslaget skal blandt andet omfatte indstilling om den indbyrdes prioritering af frekvensallokering til forskellige anvendelser, herunder tjenester og systemer.

3. § 2, stk. 3, nr. 2, affattes således

2) Forslag til frekvensallokerings og anvendelsesplan (frekvensplan) for de efterfølgende 5 år.

»2) Forslag til frekvensallokerings- og anvendelsesplan (frekvensplan) for de efterfølgende 5 år, herunder forslag om ændring af den hidtidige disponering eller anvendelse af de enkelte frekvensbånd, og forslag om reservering af ikke-anvendte frekvensressourcer til en nærmere angivet fremtidig anvendelse.«

3) Eventuelle forslag om anvendelse af frekvensadministrative metoder som nævnt i kapitel 3 inden for konkrete dele af frekvensplanen.

Stk. 4. Forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om indholdet af det i stk. 3 nævnte forslag.

Stk. 5. Forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer, jf. stk. 1, fravige det af Telestyrelsen forelagte forslag.

4. § 2, stk. 6, affattes således

Stk. 6. Forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer, jf. stk. 1, ud over de i stk. 3 nævnte forhold fastsætte nærmere regler om

»Stk. 6. Forskningsministeren kan ved fastlæggelsen af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer, jf. stk. 1, ud over de i stk. 3 nævnte forhold fastsætte nærmere regler om,

1) inden for hvilke dele af frekvensplanen §§ 12-14 skal finde anvendelse,

1) inden for hvilke dele af frekvensplanen §§ 12-14b og de heri nævnte tildelingsmetoder og tilladelsestyper skal finde anvendelse, og

2) den tidsmæssige udstrækning af adgangen til at anvende radioiofrekvenser omfattet af §§ 12-14 og

2) inden for hvilke dele af frekvensplanen der skal indføres begrænsninger i den anvendelse, der kan ske af de pågældende frekvensressourcer, og hvilke former for anvendelsesbegrænsninger der skal indføres.«

3) krav om begrænsninger i tilslutninger til de offentlige telenet.

5. I § 2 indsættes som stk. 7

»Stk. 7. Telestyrelsen kan anvende ventelister for at imødegå midlertidig eller mindre omfattende frekvensknaphed.«

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 8 og 9.

6. Efter § 2 indsættes

»§ 2a. Forskningsministeren kan fastsætte regler om, at Telestyrelsen inden for dele af frekvensplanen alene har adgang til at udstede tilladelser i medfør af § 20, stk. 1, og midlertidige tilladelser, der bortfalder automatisk uden mulighed for forlængelse, herunder nærmere regler om rammerne for anvendelse af de nævnte tilladelsestyper.

Stk. 2. Ved midlertidige tilladelser, der bortfalder automatisk uden mulighed for forlængelse, forstås tilladelser, der bortfalder, når der i medfør af regler udstedt med hjemmel i § 2, stk. 1, jf. stk. 3, nr. 2-3, udstedes en ny tilladelse til udnyttelse af den eller de omhandlede frekvenser, til en anden eller samme tilladelsesindehaver. Bortfaldet sker, uden at den hidtidige tilladelsesindehaver har krav på yderligere forudgående varsling herom, eller adgang til at søge om forlængelse.

Stk. 3. Regler som nævnt i stk. 1 kan fastsættes for dele af frekvensplanen, hvor der kan forudses behov for inden for et kortere tidsrum,

1) at gennemføre en ændring af den hidtidige disponering eller anvendelse af de enkelte frekvensbånd, eller en reservering af ikke-anvendte frekvensressourcer til en nærmere angivet fremtidig anvendelse, jf. stk. 1, jf. stk. 3, nr. 2, eller

2) at iværksætte en eller flere frekvensadministrative metoder, jf. stk. 1, jf. stk. 3, nr. 3.«

§ 2

I lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation, som ændret ved lov nr. 396 af 10. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

»§ 1. Formålet med denne lov er i videst muligt omfang at sikre brugerne adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af telenet og teletjenester, herunder telenet og teletjenester der tilgodeser bredere samfundsmæssige behov.

Stk. 2. Det i stk. 1 nævnte formål skal nås gennem en aktiv, objektiv og ikke-diskriminerende tilladelsesadministration med henblik på at fremme reel konkurrence og effektiv udnyttelse af de samlede radiofrekvensressourcer.

Stk. 3. Hvor det er nødvendigt at foretage en indbyrdes prioritering mellem fremme af reel konkurrence og effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, skal der lægges størst vægt på at fremme reel konkurrence, medmindre frekvensressourcerne til den pågældende tjeneste er så begrænsede, at alle interesserede brugere som følge heraf ikke vil kunne få adgang til at benytte denne.

Stk. 4. Hvor bredere samfundsmæssige behov som nævnt i stk. 1 indgår i forbindelse med en tildeling af tilladelser, skal der til enhver tid vælges den tildelingsmetode, som bedst tilgodeser de pågældende bredere samfundsmæssige behov. Dette gælder også, hvor der er modstrid mellem dette formål og et eller flere af de i stk. 2 nævnte underordnede målsætninger.

Stk. 5. Varetagelsen af de i stk. 1-4 nævnte målsætninger og hensyn skal ske inden for rammerne af Danmarks internationale forpligtelser på radiokommunikationsområdet.«

2. Efter § 1 indsættes

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Den 8. september 1999 indgik Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum-Demokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti og Socialistisk Folkeparti en ny principaftale om de fremtidige sigtelinier for telepolitikken danskernes adgangsbillet til netværkssamfundet. Det er hensigten, at den nye principaftale skal udgøre grundlaget for en samlet revision af telelovgivningen, der består af en række love af betydning for teleselskabernes udbud af tjenester, indbyrdes samhandelsbetingelser, adgang til at udnytte begrænsede ressourcer som f.eks. telefonnumre og radiofrekvenser, m.v.

Lovrevisionen forudsættes gennemført i denne og den kommende Folketingssamling. Den første del af lovgivningen med sigte herpå forventes fremsat i februar 2000, anden del i den følgende Folketingssamling. Som en del af lovrevisionen skal der foretages en grundlæggende gennemskrivning af lov om offentlig mobilkommunikation og lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser.

Med udgangspunkt i den telepolitiske principaftale blev den samme kreds af forligspartier den 7. oktober 1999 enige om meget hurtigt at iværksætte en række nye frekvensinitiativer.

Nærværende lovforslag tilsigter, forud for den egentlige lovrevision af de to omhandlede love, gennem en række konkrete ændringer af bestemmelserne i disse, at skabe det regulatoriske grundlag for gennemførelse af disse initiativer.

Den politiske aftale om nye frekvenspolitiske initiativer har som overordnet målsætning at stimulere udbudet af bredbåndstjenester til slutbrugerne, at få skabt reel konkurrence på markedet for abonnentnet (accessnet), og yderligere at stimulere konkurrencen på mobilmarkedet. Aftalen omfatter tildeling af radiofrekvenser, primært gennem et offentligt udbud af de pågældende frekvensressourcer, til fire konkrete formål.

De fire offentlige udbud, og de øvrige omhandlede frekvenstildelinger, skal gennemføres på grundlag af bestemmelserne i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og lov om offentlig mobilkommunikation.

En gennemførelse af udbudene og de øvrige frekvenstildelinger, i overensstemmelse med den indgåede politiske aftale, forudsætter imidlertid en række ændringer i henholdsvis lov om offentlig mobilkommunikation og lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser. Baggrunden for lovforslaget, herunder den nuværende markedssituation på telemarkedet, de to telepolitiske aftaler som er omtalt ovenfor, hvordan udbud og frekvenstildelinger i praksis påtænkes gennemført m.v., gennemgås i afsnit B nedenfor.

På grundlag heraf indeholder afsnit C en samlet oversigt over de konkrete ændringer i de to love, sammenholdt med de nuværende bestemmelser.

Lovforslaget forudsættes vedtaget til ikrafttræden den 1. januar 2000.

Gældende regler

Lovgrundlaget på radiokommunikationsområdet og mobilområdet består af lov nr. 394 af 10. juni 1997 om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser (frekvensloven), som ændret ved lov nr. 1011 af 23. december 1998, og lov nr. 468 af 12. juni 1996 om offentlig mobilkommunikation (mobilloven), som ændret ved lov nr. 396 af 10. juni 1997. Se nedenfor under afsnit C om indholdet af de bestemmelser i de to love, der konkret berøres af dette lovforslag.

Baggrunden for lovforslaget

1. Markedssituationen i dag

En af de afgørende barrierer for udvikling af en sund og selvbærende konkurrencesituation på telemarkedet er det faktum, at ejerskabet over dele af teleinfrastrukturen er stærkt ulige fordelt mellem markedsaktørerne.

Dette er ikke i sig selv et problem, medmindre der er tale om en ubalance af et omfang, der indebærer, at én udbyder har kontrollen over en afgørende flaskehals-ressource, dvs. over en del af nettet, som er afgørende for muligheden for overhovedet at udbyde tjenester til slutbrugerne, og dermed har mulighed for at hindre konkurrence, eller at dele af markedet er præget af de facto monopol- eller duopol-tendenser.

Det er en del af den langsigtede målsætning for telepolitikken at søge at minimere sådanne tendenser.

Fastnetmarkedet

Som markedssituationen er i dag, er flaskehals-problemstillingen navnlig relevant i forhold til de faste abonnentledninger ud til den enkelte slutbruger (accessnettet), hvor Tele Danmark fortsat har et de facto monopol på ejerskab af infrastrukturen. Det gælder uanset at der eksisterer flere mobilnet, som principielt også kan fungere som accessnet, dog ikke med samme funktionalitet som de faste net, når det gælder f.eks. transport af stærkt båndbredde-krævende tjenester og faciliteter.

Samtidig er det meget omkostningskrævende for en udbyder af telenet eller teletjenester at investere i nedgravning af nye kabelbaserede abonnentnet (f.eks. fiberkabler), og det er derfor generelt ikke for indeværende økonomisk hensigtsmæssigt for selskaberne på markedet at investere heri. Investeringslysten har også sammenhæng med, hvilke tjenester man kan forvente at sælge til en eller flere slutbrugere på grundlag heraf, og hvilken pris man kan forvente, at slutbrugeren vil betale for de pågældende tjenester.

Muligheden for, på grundlag af en tildeling af radiofrekvenser, at etablere trådløse, frekvensbaserede abonnentnet, der også kan håndtere stærkt båndbredde-krævende tjenester, vil derimod allerede på langt kortere sigt være en hensigtsmæssig løsning for teleselskaberne, idet der vil være tale om en billigere teknologisk løsning, end egentlig nedgravning af nye kabler. Der er da også allerede betydelig markedsmæssig interesse herfor.

Mobilmarkedet

På mobilmarkedet er der allerede i dag en betydelig konkurrence. Mobilselskaberne (mobilnetselskaber eller tjenesteudbydere) er imidlertid i dag kun i begrænset omfang fokuseret på og i stand til, på grundlag af de eksisterende mobilnet, at levere nye multimedieprodukter, der kræver stor båndbredde og høje hastigheder, til slutbrugerne. De tidligere gennemførte frekvensudbud (GSM900 og GSM1800), der er grundlaget for de mobilnet, der findes i Danmark i dag, og de udbudskriterier der har været fastsat herfor, har da også kun i begrænset omfang været målrettet mod at sikre et sådant udbud.

Samtidig er der for indeværende en række nye 3. generations mobilkommunikationsteknologier på vej, som kan bruges til at udbyde tjenester som nævnt til slutbrugerne. Det drejer sig om UMTS og andre tilsvarende teknologier, opdatering af GSM-teknologien og andre løsninger. Udnyttelse af de nye 3. generations mobilteknologier forudsætter, at der tildeles nye frekvenser, der kan bruges til at udnytte disse, til en række mobilnet-selskaber (nye eller allerede eksisterende).

På det eksisterende mobilmarked har det vist sig, at det at kunne tilbyde landsdækning til slutbrugerne, er en væsentlig konkurrenceparameter. Landsdækning kan opnås enten gennem opbygning af egne net eller gennem roaming-aftaler (aftaler om leje af kapacitet i mobilnet).

Samtidig er det, med den i dag kendte trafikmængde, ikke rentabelt for et mobilnetselskab at udbygge et mobilnet til fuld landsdækning alene med 1800 MHz-frekvenser. Dette ville bedre kunne betale sig, hvis udbygningen kunne ske på 900 MHz-frekvenser (som kræver færre sendepositioner).

Som nævnt ovenfor kan anvendelse af roaming-aftaler, der giver mulighed for at udnytte kapaciteten og udbygningen i et andet mobilnetselskabs net, for et mobilnetselskab være et alternativ til at udbygge selskabets eget net. Det faktum, at nogle markedsaktører anvender roaming-aftaler som grundlag for deres tjenesteudbud, giver imidlertid ulige muligheder for at tilbyde landsdækning til en rimelig pris (omkostningerne for de selskaber, der baserer sig på roaming, er for høje, sammenholdt med omkostningerne for de selskaber der anvender eget net). Hertil kommer, at roaming-platformen gør det sværere hurtigt at introducere nye og avancerede produkter og faciliteter, fordi man ikke selv råder over det relevante net og bestemmer, hvordan den teknologiske videreudvikling af dette skal ske. Der er således i realiteten for indeværende alene to mobilnetselskaber på markedet (nemlig de selskaber, der er tildelt 900 MHz frekvenser), der har optimale muligheder herfor.

Det vil derfor være relevant, gennem udbud af yderligere 900 MHz frekvenser, at søge at stimulere konkurrencen på det eksisterende mobilmarked yderligere og dermed sætte yderligere pres på prisudviklingen på dette marked.

Mobile tjenester til nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov

På dette område er situationen i dag den, at der anvendes en række forskellige radiosystemer af de forskellige nød-, sikkerheds- og beredskabsbrugere, transport-selskaber, taxi-selskaber, vognmænd m.v. Disse radiosystemer, der er opbygget som små adskilte net, er oftest ejet af brugerne selv, har vanskeligt ved at kommunikere indbyrdes, og er ikke digitale. De kan derfor ikke håndtere en række af de moderne faciliteter, som er relevante, når man anvender informationsteknologi til f.eks. at styre samlede skadesteds-operationer, hvor flere myndigheder er involveret, til at styre en større transportvirksomhed eller lignende.

Også på dette område er der nye digitale teknologier, som vil kunne løse ovennævnte brugerbehov langt bedre end de nuværende.

2. Den nye telepolitiske principaftale

Den nye, generelle telepolitiske principaftale indeholder som nævnt ovenfor en række politisk aftalte sigtelinier for den samlede revision af telelovgivningen. Dele af aftalen, herunder dels elementer af afsnittet om effektiv udnyttelse af frekvensressourcer, dels de indledende afsnit om det overordnede sigte for, hvordan telereguleringen bør udformes, hvilken udstrækning den bør have og hvornår den bør afvikles, har imidlertid også haft direkte betydning for udformningen af nærværende lovforslag. Nedenfor gennemgås de punkter i den generelle telepolitiske aftale, der har haft betydning for udformningen af nærværende lovforslag.

2.1. De overordnede telepolitiske målsætninger for frekvenspolitikken (radiokommunikations- og mobillovgivningen)

Det konstateres i den telepolitiske principaftale, at der er behov for en justering og udbygning af den overordnede målsætning for frekvenspolitikken og lovgivningen.

Det er i forlængelse heraf aftalt, at frekvenspolitikken fremover »som overordnet mål (bør) have at sikre det billigste, mest varierede og bredest mulige udbud af kommunikationsmuligheder til flest mulige brugere. Hvis der er modstrid mellem bredere samfundsmæssige målsætninger som for eksempel sikring af nød- og sikkerhedstjenester, public service m.v., og fremme af konkurrence, frekvenseffektivitet m.v., bør de overordnede samfundsmæssige mål have forrang. Hvor der er behov for en indbyrdes prioritering af fremme af reel konkurrence og frekvenseffektivitet, skal der lægges størst vægt på at fremme konkurrence, medmindre frekvensressourcerne til den pågældende type af tjenester er så begrænsede, at tjenesten ikke kan udbydes til alle interesserede brugere. Heri ligger også, at tjenesten skal kunne udbydes med de funktionaliteter, som brugerne efterspørger, og at en prioritering af konkurrencehensynet ikke må føre til en væsentlig fordyrelse af tjenesten, som ikke er i brugernes interesse.«

Det er desuden politisk aftalt, at frekvenspolitikken og lovgivningen skal målrettes med sigte på at »understøtte vækst og innovation og fremme en hurtig udnyttelse af nye teknologiske muligheder«.

Endelig fremgår det af aftalen, at »effektiv konkurrence på mobilmarkedet (skal) gøres til en integreret del af formålet i udbud af frekvenser til etablering af mobilnet. På kort sigt vil det få betydning for et eventuelt nyt udbud af NMT900 frekvenser, og på længere sigt vil det være relevant ved et kommende udbud af frekvenser til UMTS.«

2.2. Adgang for alle til at deltage i udbudsforretninger om frekvensressourcer

Af aftaleteksten fremgår endvidere, at det hidtidige princip om, »at alle selskaber vil kunne byde på ledige frekvenser, opretholdes.« Formuleringen skal navnlig ses i sammenhæng med afholdelse af udbudsforretninger vedrørende frekvensressourcer til opbygning af mobilnet, og med eventuelle overvejelser om at udelukke et eller flere selskaber fra at deltage i udbudsforretninger herom, f.eks. med henvisning til, at disse allerede har en stærk markedsposition på mobilmarkedet. Aftaleteksten udgør således en afvisning af sådanne udbuds-modeller, og en fastholdelse af at alle bør have adgang til på lige fod at deltage i et udbud.

Dette princip har været styrende for udformningen af de frekvensudbud, som det er hensigten nu at foretage, og for de fremtidige frekvensudbud, der vil kunne gennemføres inden for den nye telepolitiske principaftales rammer.

Princippet indebærer også, at en udbyder af telenet eller teletjenester, der allerede har tilladelse til en bestemt type frekvensanvendelse, kan deltage i fremtidige udbud af frekvenser til samme type anvendelse.

Se også nedenfor under gennemgangen af de enkelte frekvensinitiativer, med henblik på en nærmere uddybning af, hvad dette udgangspunkt i praksis indebærer.

2.3. Skærpet pris- og samtrafikregulering, hvor der trods gennemførelse af udbud ikke kan etableres reel konkurrence

Endelig fremgår det af aftaleteksten, at »der desuden (bør) sikres mulighed for (pris- og samtrafik-)regulering af den udbyder, der får en de facto monopolstatus inden for frekvensbånd, hvor det på grund af frekvensknaphed ikke er muligt via regulatoriske tiltag at skabe reel konkurrence.«

2.4. Vigtigheden af at få gennemført et FWA-udbud

Aftalen siger herom, at »der er enighed om, at det er væsentligt, at både privat- og erhvervsforbrugerne allerede på kort sigt sikres bedre adgang til højhastighedsnet. Det forudsætter bl.a., at ........, og at der allokeres de nødvendige frekvenser til de trådløse FWA-teknologier.«

2.4. Sigtelinier for, hvornår og i hvilket omfang der bør gennemføres en sektorspecifik regulering af telesektoren

Den nye telepolitiske principaftale indeholder endvidere en række sigtelinier for, hvornår og i hvilket omfang der bør ske en sektorspecifik regulering af telemarkedet, henholdsvis hvornår og på hvilke betingelser denne regulering bør afvikles.

Aftalen fastslår, at »parterne er ........ enige om, at den sektorspecifikke teleregulering bør afvikles i takt med, at den bliver overflødiggjort af telemarkedets normalisering. På et telemarked, hvor en sund og afbalanceret konkurrence er slået afgørende igennem, vil der som udgangspunkt alene være behov for regulering, der vedrører sikringen af forsyningspligten og adgangen til begrænsede ressourcer m.v.«

Forudsætningerne for en afvikling af den sektorspecifikke regulering vil i henhold til aftalen være

1) At der ikke på nogen del af markedet er tale om, at én udbyder har kontrollen over en afgørende flaskehals-ressource og dermed har mulighed for at hindre konkurrence.

2) At ingen dele af markedet er præget af de facto monopol- eller duopol-tendenser.

3) At der er en sund og effektiv konkurrence på alle dele af markedet og overfor alle brugergrupper.

4) At der til stadighed er så lave og så få adgangsbarrierer som muligt for nye aktører, der ønsker at etablere sig på det danske telemarked.

Aftalen fastslår desuden, at »spørgsmålet om, hvornår det er muligt at fjerne den gældende lovgivnings reguleringer af samtrafik m.v. ikke er en »alt-eller-intet« problemstilling. Konkurrencen får gradvis mere og mere fodfæste. Følgelig kan reguleringen på nogle områder lempes eller afvikles, mens udviklingen går mere trægt på andre områder. To eksempler herpå er i den ene ende af spektret den stadigt mere effektive konkurrence på mobilmarkedet og i den anden ende den fortsat stort set totale mangel på konkurrence på etablering af accessnet.«

3. De konkrete frekvensinitiativer

Som nævnt ovenfor, indgik kredsen af forligspartier bag telelovgivningen 7. oktober 1999 en supplerende aftale om en række konkrete frekvensinitiativer. Aftalen omhandler afsættelse og tildeling af frekvenser på fire konkrete områder. Hovedparten af de omhandlede frekvenser forudsættes tildelt gennem offentlige udbud, hvor potentielle udbydere vil kunne afgive tilbud om at etablere og drive de pågældende net, og på grundlag heraf udbyde enten teletjenester til slutbrugere, samtrafik- og roamingprodukter til andre udbydere, eller et miks heraf.

De konkrete frekvensressourcer til de fire initiativer afsættes gennem en række ændringer af frekvensplanen, foretaget efter frekvenslovens procedurer herfor.

Selve udbudene forudsættes gennemført efter mobil- og frekvenslovens gældende model for sådanne udbud, dvs. såkaldt »beauty contest« regulering, hvor frekvenserne tildeles til de parter, der kommer med det mest attraktive bindende tilbud om, hvordan de efterfølgende vil udnytte de pågældende frekvensressourcer.

For så vidt angår de dele af frekvensressourcerne, der forudsættes tildelt på andre måder end gennem afholdelse af offentlige udbud, vil tildeling ske på grundlag af frekvenslovens generelle bestemmelser om tildeling af frekvenser og udstedelse af frekvenstilladelser.

På alle de tre ovenfor nævnte punkter (afsættelse af frekvensressourcer, afholdelse af offentlige udbud, og tildeling af konkrete enkelttilladelser), er der dog behov for visse tilpasninger af det gældende lovgrundlag, for at de fire frekvensinitiativer kan gennemføres som beskrevet i den politiske aftale om disse. Nedenfor gennemgås de fire frekvensinitiativer, og det beskrives hvordan disse i praksis forudsættes gennemført. I det efterfølgende afsnit C gennemgås de konkrete ændringer i det gældende lovgrundlag, som er en forudsætning herfor.

Det er i gennemgangen af de fire frekvensinitiativer nedenfor kun helt overordnet angivet, hvilke konkrete frekvensressourcer, der vil blive anvendt til de enkelte initiativer. Der er således også en række konkrete frekvensmæssige forudsætninger for og overvejelser i relation til de enkelte udbud, som ikke er beskrevet i lovbemærkningerne. Disse er detaljeret beskrevet i de underliggende udredninger og redegørelser om de fire initiativer, som er udarbejdet af Telestyrelsen. Når disse konkrete forudsætninger og overvejelser ikke er nævnt i lovbemærkningerne, ligger der ikke heri, at der ikke, så vidt det er muligt, vil blive taget hensyn til de pågældende forhold.

Når det i lovbemærkningerne kun helt overordnet er angivet, hvilke frekvensressourcer der er tale om, skyldes det derimod, at den konkrete afsættelse af de pågældende frekvensressourcer ikke sker gennem lovforslaget og dettes bemærkninger, men via de efterfølgende konkrete ændringer af frekvensplanen, som skal ske på grundlag af lovbestemmelserne om, hvordan dette kan ske. Se også afsnit C om lovbestemmelserne herfor, og de begrænsede ændringer det er hensigten at foretage i disse.

3.1. Etablering af trådløse abonnentnet

Det første af de fire frekvensinitiativer handler om iværksættelse af et offentligt udbud af radiofrekvenser, der kan anvendes til etablering af trådløse abonnentnet (accessnet). Dette kaldes også FWA (FWA: Fixed Wireless Access). Udbudet skal stimulere etableringen af et konkurrencedrevet marked for abonnentforbindelser, hvor flere udbydere af telenet eller teletjenester, baseret på en tildeling af frekvenser som nævnt, etablerer og udbyder trådløse abonnentnet, der kan håndtere nye og avancerede tjenester og faciliteter, der kræver stor båndbredde og høj hastighed.

Sigtet hermed er at sikre slutbrugerne ægte valgfrihed mellem flere udbydere af adgangsvejen til nettet og dermed til netværkssamfundet. Det indebærer samtidig, at det er en integreret del af formålet med dette frekvensudbud at bryde op på den nuværende markedssituation, hvor der alene er ét teleselskab, der ejer abonnentnet og dermed én udbyder af infrastruktur på delmarkedet for accessnet, der kan fungere som transportinfrastruktur for bredbåndstjenester.

Ønsket er at få etableret en eller flere udbydere af infrastruktur-ydelser på dette specielle område. Hvorvidt de pågældende samtidig ønsker selv at fungere som udbydere af teletjenester til slutbrugerne, eller alene som infrastrukturudbydere til andre teleselskaber, er i den forbindelse af mindre betydning. Det afgørende er at få etableret en eller flere åbne infrastruktur-platforme, der kan bruges af flere udbydere af telenet eller teletjenester parallelt.

Ønsket er samtidig at få skabt en række infrastruktur-platforme med en båndbredde og en hastighed, der gør, at de er velegnede som grundlag for udbud ikke blot af de i dag kendte teletjenester, men også for et øget udbud af nye datatjenester til f.eks. hurtigt internet, hjemmearbejdspladser og multimedietjenester.

Det planlagte udbud af frekvenser til FWA skal således både styrke mulighederne for at sikre ægte valgfrihed for slutbrugerne mellem flere forskellige udbydere af abonnementsløsninger/adgangsveje til nettet, og øge mulighederne for at imødekomme en voksende efterspørgsel efter højhastighedsforbindelser og bredbåndstjenester. Der er en klar markedsmæssig efterspørgsel efter at få frekvenser, der kan anvendes til FWA, bragt i spil.

Der er i dag en række ledige frekvenser, der kan anvendes til etablering af trådløse abonnentnet (FWA). Hensigten er at udbyde disse frekvenser i et åbent og ikke-diskriminerende udbud, hvor alle (både eksisterende og potentielle markedsaktører på telemarkedet) har adgang til på lige fod at afgive tilbud. Der vil herunder også blive mulighed for, at konsortier af flere selskaber kan byde.

Udbudet forudsættes afviklet over to runder (indledende interessetilkendegivelsesrunde og endelig udbudsrunde), på samme måde som f.eks. det tidligere DCS1800 udbud.

Med sigte på opfyldelse af de ovenfor nævnte telepolitiske målsætninger for dette udbud, vil følgende kriterier være centrale for udvælgelsen af de tilbudsgivere, som tildeles frekvensressourcer

Den samlede samfundsnytte af det enkelte tilbud vurderet med udgangspunkt i

1) Det tilbudte nets udbredelse inden for tilladelsens område (kan være landsdækkende eller regional).

2) Hvilke infrastrukturydelser og dermed samtrafikplatforme - det er hensigten at tilbyde på telemarkedet (tilbud udover hvad man måtte være forpligtet til efter gældende samtrafiklovgivning). Dette element omfatter bl.a.

Priser for de pågældende »samtrafik-produkter«.

Den tekniske platform der tilbydes (med vægt på bl.a. åbenhed, robusthed, åbne grænseflader over for andre net og ud imod slutbrugeren samt nettets evne til at fungere som bæretjeneste for en lang række avancerede tjenester og faciliteter, som udbydes af flere udbydere (f.eks. tilgængelig IN-platform)).

Der vil derimod som udgangspunkt ikke blive lagt vægt på, hvilke slutbrugerprodukter infrastruktur-ejeren eventuelt måtte ønske selv at udbyde.

Med hensyn til nye og innovative tjenester, herunder især bredbåndstjenester, vil der i udbudet blive lagt vægt på at sikre en samlet infrastrukturplatform, der muliggør udbud af en række nye og avancerede bredbåndstjenester.

Den endelige regulering af udbuds- og udvælgelseskriterier, inklusive minimumskrav til de tilbud der afgives, vil ske i den bekendtgørelsesproces, som ligger efter vedtagelsen af lovforslaget, samt i forbindelse med udformningen af selve udbudsmaterialet. I bekendtgørelsesreguleringen af udbuds- og udvælgelseskriterierne vil bl.a. indgå en række lavere prioriterede kriterier, svarende til de i DCS1800 udbudet anvendte (m.h.p. sikring af økonomisk formåen, teknisk kompetence m.v.) og en række minimumskrav til f.eks. udbredelse/udbygning og økonomisk soliditet.

Udbudet vil som nævnt ovenfor komme til at foregå i to runder. Interessetilkendegivelsesrunden vil bl.a. sigte på at få afdækket, hvor store frekvensressourcer der er behov for at afsætte til hver enkelt tilladelse, og om der er størst interesse for landsdækkende eller regionale tilladelser. Udgangspunktet for interessetilkendegivelsesrunden vil være en frekvensfordeling, der muliggør tildeling af i alt 8 landsdækkende eller et større antal regionalt opdelte FWA-tilladelser. Interessetilkendegivelsesrunden vil også vise, om der er et så stort behov for tilladelser, at der i sidste ende skal gennemføres et udbud.

Hvis efterspørgslen efter frekvenser til FWA ikke kan dækkes i de umiddelbart anvendelige frekvensbånd, kan der ske inddragelse af yderligere frekvensressourcer jf. § 10 i den gældende frekvenslov. Dette vil indebære, at anden udnyttelse af båndene skal fjernes/omlægges, og at der senere skal gennemføres endnu en udbudsrunde. I 10 GHz-båndet er der tale om eksisterende frekvenstilladelser til mobile videoforbindelser, og i 40 GHz båndet er der i dag afsat frekvenser til broadcast-formål.

3.2. Nye bredbåndstjenester på mobilmarkedet

Det andet af de aftalte frekvensinitiativer handler om iværksættelse af et offentligt udbud af radiofrekvenser med sigte på at stimulere udnyttelsen af nye teknologier på mobilmarkedet (de nye 3. generations mobilsystemer, som f.eks. UMTS, Universal Mobile Telecommunications System). Dette skal bl.a. fremme et bredt, avanceret og billigt udbud af mobile bredbånds- og højhastighedstjenester til slutbrugere.

Det skal forud for gennemførelsen af udbudet afklares endeligt, hvilke frekvensressourcer der skal indgå heri. Dette vil ske med udgangspunkt i Telestyrelsens redegørelse om 3. generations mobilsystemer. Det skal i den forbindelse også afklares, om det alene er de umiddelbart tilgængelige (ledige) frekvensressourcer, der skal indgå heri, eller om der tillige skal indgå frekvensressourcer, som inden for en nærmere angivet tidsramme kan forventes frigivet til 3. generations mobilsystemer. En mindre del af de mulige frekvenser forudses anvendt til DECT-lignende systemer, hvortil der vil være generel adgang (dvs. at denne del af frekvensressourcerne kan anvendes, uden at dette kræver forudgående tildeling af en individuel tilladelse).

Hensigten er dog at udbyde langt størsteparten af de pågældende frekvenser i et åbent og ikke-diskriminerende udbud, hvor alle (både eksisterende og potentielle markedsaktører på mobilmarkedet) har adgang til på lige fod at afgive tilbud. Der vil herunder også blive mulighed for, at konsortier af flere selskaber kan byde.

Udbudet forudsættes afviklet over to runder (indledende interessetilkendegivelsesrunde og endelig udbudsrunde), på samme måde som f.eks. det tidligere DCS1800 udbud.

Med sigte på opfyldelse af de ovenfor nævnte telepolitiske målsætninger for dette udbud, vil følgende kriterier være centrale for udvælgelsen af de tilbudsgivere, som tildeles frekvensressourcer

Den samlede samfundsnytte af de enkelte tilbud, vurderet med udgangspunkt i hvilke fordele disse giver slutbrugerne m.h.t.

1) Udbud af nye og avancerede tjenester/faciliteter (de tilbudte bredbånds- og højhastighedstjenester og prisen herfor (slutbrugerprodukter)).

2) Forøget konkurrencedrevet pres på det samlede mobilmarked (kan bl.a. omfatte eventuelle tilbud om frivillig sikring af samtrafik- og roaming-adgang for andre udbydere, herunder attraktiv adgang for et bredt udbud af tjenesteudbydere, samt prisen herfor (tilbud ud over, hvad man måtte være forpligtet til efter gældende samtrafiklovgivning), samt andre faktorer, der samlet styrker det konkurrencedrevne pres på mobilmarkedet.

Udbudsforretningen vil blive udformet, så det er muligt at afgive flere former for tilbud. Man kan vælge at afgive et tilbud alene baseret på slutbrugerprodukter og priser (punkt 1 ovenfor), baseret på en kombination af slutbruger- og samtrafikprodukter og priser (punkt 1 og 2 ovenfor), eller baseret alene på samtrafikprodukter og priser (punkt 2 ovenfor).

Dette nødvendiggør, at der etableres en gennemsigtig mekanisme for sammenligning af de ovenfor nævnte tilbud. Telestyrelsen vil med sigte herpå blive pålagt at udarbejde og i udbudsmaterialet offentliggøre en omregningsfaktor mellem de to typer priser. Dvs. at en tilbudt samtrafikpris skal være xx % lavere end en tilbudt slutbrugerpris, for at det anses for sandsynliggjort, at denne samtrafikpris vil være fordelagtig for slutbrugerne. Differencen (de xx %) skal sikre en margin, som tjenesteudbyderne (der også kan være andre mobilnetselskaber) kan bruge til at bygge et produkt op over »ovenpå samtrafikprisen«.

Det overordnede og styrende kriterium, herunder også for den indbyrdes prioritering af de to ovenfor nævnte punkter, vil være slutbrugernes interesser.

Kriterierne for evalueringen af de indkomne tilbud vil med andre ord blive målrettet på at sikre slutbrugerne adgang til et bredt og varieret udbud af bredbånds- og højhastighedstjenester, leveret af et effektivt, konkurrencedrevet marked.

3. generations mobilsystemerne rummer langt bedre muligheder for en klar teknisk og driftsmæssig adskillelse mellem selve net-ydelsen, og de tjenester til slutbrugere, der tilvejebringes på grundlag heraf, end 2. generations mobilsystemerne. Det betyder også langt bedre muligheder for at etablere klare og operationelle grænseflader mellem de aktører, der både driver net og udbyder tjenester til slutbrugere, og de aktører, der alene ønsker at udbyde tjenester, men ikke selv ønsker at opbygge et mobilnet. Det faktum, at den tekniske udformning af 3. generations systemerne i langt højere grad er målrettet imod at give adgang også for »rene« tjenesteudbydere, vil give disse styrkede muligheder for at udvikle egne tjenester og produkter, sammenholdt med, hvad der er muligt i 2. generationssystemerne.

Dette tekniske særpræg ved 3. generationsteknologierne kan anvendes som et middel til at fremme en mere bredt funderet konkurrence på markedet for bredbåndstjenester med heraf følgende øget valgfrihed for slutbrugeren samt øget incitament til udvikling af innovative produkter til lave priser til gavn for slutbrugerne.

Også for så vidt angår dette udbud vil den endelige regulering af udbuds- og udvælgelseskriterier, inklusive minimumskrav til de tilbud der afgives, ske i den bekendtgørelsesproces, som ligger efter vedtagelsen af lovforslaget, samt i forbindelse med udformningen af selve udbudsmaterialet. Se i øvrigt beskrivelsen ovenfor i afsnit 3.1.

Udbudet vil som nævnt ovenfor komme til at foregå i to runder. Udgangspunktet for interessetilkendegivelsen vil være 4 landsdækkende tilladelser.

Interessetilkendegivelsesrunden vil bl.a. sigte på at få afdækket interessen for at få tildelt frekvenser til etablering af 3. generations mobilsystemer, og dermed endelig fastlæggelse af antal og den frekvensmæssige størrelse af de enkelte tildelinger. Heri vil også indgå en afdækning af, hvordan antallet af tilladelser påvirker prisniveau, produktudbud m.v. overfor slutbrugerne. Samtidig vil interessetilkendegivelsesrunden vise, om der er interesse for regionale tilladelser.

3.3. Umiddelbar styrkelse af konkurrencen på mobilmarkedet

Det tredje af de aftalte frekvensinitiativer har til formål allerede på kort sigt at styrke konkurrencen på mobilmarkedet og herigennem sikre slutbrugerne et forbedret udbud af mobiltjenester både m.h.t. pris og kvalitet. Dette skal ske gennem et offentligt udbud af yderligere radiofrekvenser til etablering af GSM900 og GSM1800 mobilinfrastruktur (GSM: Global System for Mobile Communications).

Der er her tale om et udbud af frekvenser på to områder, hvor der allerede tidligere er afholdt offentligt udbud og tildelt radiofrekvenser til etablering af henholdsvis 2 GSM900 mobilnet og 4 GSM1800 mobilnet. Disse net er i dag etableret. GSM900 nettene er fuldt ud udbyggede, mens GSM1800 nettene er under opbygning. Alle de pågældende mobilnetselskaber udbyder i dag mobiltjenester til slutbrugerne, og har gjort det i nogen tid.

Hensigten er at udbyde de pågældende frekvenser i et åbent og ikke-diskriminerende udbud, hvor alle (eksisterende GSM-tilladelsesindehavere, GSM1800 tilladelsesindehavere eller selskaber, der ikke i dag har en tilladelse til opbygning af mobilnet) har adgang til på lige fod at afgive tilbud. Der vil herunder også blive mulighed for, at konsortier af flere selskaber kan byde.

Af bemærkningerne til forslaget til lov om offentlig mobilkommunikation (fra 1996), der dannede grundlaget for udbud af radiofrekvenser til de 4 eksisterende GSM1800 mobilnet, fremgik, at »frekvensknaphed for NMT, ...... og GSM(900) medfører, at yderligere udstedelse af tilladelser (til opbygning af GSM900 net) ville være i modstrid med opfyldelse af den overordnede målsætning om at sikre brugerne billige mobiltjenester af høj kvalitet, blandt andet fordi der herved ville være forringede muligheder for en effektiv frekvensudnyttelse.« Det fremgår endvidere af lovbemærkningerne, at »På grund af frekvensknaphed vil det stride mod princippet om sikring af så effektiv frekvensudnyttelse som muligt at foretage offentligt udbud af yderligere tilladelser til GSM-net«, end de to GSM900 tilladelser, der blev udstedt i 1991.

Med hensyn til GSM1800 radiofrekvenserne blev der i 1996 gennemført et udbud af 4 »frekvens-portioner«. Der er ikke i lovbemærkningerne angivet nogen nærmere vurdering af, om dette antal tilladelser, set udfra mobilmarkedets samlede forretningsmæssige potentiale, anses for det optimale på kort eller langt sigt.

Der er siden 1996 sket en betydelig markedsmæssig og teknologisk udvikling på mobilområdet, som har ændret en række af de forudsætninger, der lå til grund for den vurdering, som dengang fremgik af lovbemærkningerne vedr. GSM900. Hertil kommer, at der i dag foreligger en række erfaringer med konkurrenceudviklingen på mobilmarkedet i den situation, hvor flere markedsaktører kommer ind på markedet successivt.

Erfaringerne, såvel fra det danske marked som fra en række udenlandske markeder, hvor der er sket tildeling af frekvenser til mobilnet i flere tempi, viser klart at de selskaber, der kommer sidst ind på markedet, som udgangspunkt har et konkurrencemæssigt handicap.

Om det danske marked »kan bære« endnu et mobilnetselskab vil således i praksis kunne afklares gennem et udbud af supplerende 900 og 1800 MHz frekvenser. Det kan således vise sig, at ingen selskaber byder på at blive »5. mobilnetselskab«, fordi man ikke er i stand til at opstille en fornuftig forretningsstrategi for et sådant selskab. Det kan også tænkes, at der indkommer tilbud fra en potentiel 5. tilladelsesindehaver, men at tilbud, afgivet af et eller flere af de bestående selskaber, om udnyttelse af de samme frekvensressourcer, er mere attraktive.

Det forekommer derfor både hensigtsmæssigt og fuldt forsvarligt uanset lovbemærkningerne fra 1996 - at anvende netop udbudsinstrumentet til bl.a. at få afprøvet, hvorvidt der er markedsmæssig interesse for som en eventuel 5. markedsdeltager at komme ind på det danske mobilmarked, med de konkurrencemæssige handicap og muligheder, dette vil indebære, eller om de pågældende frekvensressourcer udnyttes bedre, ved at tildele disse til flere af de eksisterende mobilnetselskaber.

Allerede den i 1996 vedtagne mobillov giver i øvrigt en potentiel yderligere udbyder af mobilkommunikationsnet på det danske marked ret til, til enhver tid at anmode Telestyrelsen om at igangsætte et fornyet udbud af frekvenser til en tidligere udbudt teknologi, hvor der fortsat er tilstrækkelige ledige frekvensressourcer til etablering af yderligere net. Muligheden for at bringe ledige frekvenser i spil, og derved få introduceret et 5. mobilnet, har således foreligget siden 1996. Også frekvensloven bygger på den grundlæggende forudsætning, at alle frekvensressourcer bør udnyttes.

Heraf følger også, at der ikke for nogen tilladelsesindehaver på mobilområdet eller andre områder, hvor man har fået tilladelse til at udnytte en frekvensressource - er sikkerhed for, at der ikke efterfølgende gennemføres yderligere udbud og udstedes yderligere tilladelser inden for den pågældende teknologi. Dette kan også ske i selve tilladelsesperioden.

Navnlig dette udbud illustrerer også, at uanset at alle har mulighed for på lige fod at deltage i et udbud, kan mulighederne for at vinde dette være forskellige, afhængigt at den enkelte bydendes udgangspunkt. Nogle selskaber kan have den fordel, at de allerede ejer mobilinfrastruktur, evt. inden for samme teknologi, og dermed har forøgede muligheder for at afgive attraktive tilbud baseret på stordriftsfordele, andre kan have den fordel, at tildeling af en tilladelse til den pågældende styrker den langsigtede konkurrenceudvikling og spreder ejerskabet til mobilnettene på markedet, og dermed gavner forbrugerne m.h.t. konkurrencedrevet pres på det samlede mobilmarked m.v.

Med hensyn til de frekvensressourcer, der danner grundlag for udbudet, har Tele Danmark for det første givet tilsagn om, efter en nærmere fastlagt køreplan, frivilligt at afgive de 900 MHz-frekvenser, der i dag anvendes til det analoge 1. generations mobilsystem NMT900. Køreplanen indebærer, at der kan afgives 2x2,4 MHz pr. 1. juli 2000, at der ikke afgives yderligere frekvenser før 1. marts 2002, og at de resterende 2x3,2 MHz afgives 1. marts 2002, idet selskabet dog har mulighed for at bevare 2x2,0 MHz til 31. oktober 2002, såfremt der er kundegrundlag herfor.

Hertil kommer en række frekvenser i det såkaldte E-GSM-bånd. Dette frekvensbånd ligger i umiddelbar forlængelse af P-GSM-båndet, som danner grundlag for bl.a. de nuværende GSM900 tilladelser. Disse frekvenser er internationalt tildelt til anvendelse af E-GSM, og frekvenserne er i overensstemmelse hermed i den danske allokeringstabel afsat til samme formål. Hovedparten af disse frekvenser er i dag ikke bragt i anvendelse og vil kunne bringes i spil i samspil med de frigjorte NMT900-frekvenser.

Hertil kommer, at der er tilstrækkelige ledige 1800 MHz frekvenser til at udbyde endnu en tilladelse til opbygning af et GSM mobilnet baseret på 1800 MHz frekvenser.

Udbudet vil blive gennemført over to runder (indledende interessetilkendegivelser og endelig udbudsrunde) på samme måde som f.eks. det tidligere DCS1800 udbud.

Med sigte på opfyldelse af de ovenfor nævnte telepolitiske målsætninger med udbudet vil følgende udbuds- og udvælgelseskriterier være centrale

Den samlede samfundsnytte af de enkelte tilbud vurderet med udgangspunkt i, hvilke fordele disse giver slutbrugerne m.h.t.

1) Udbud af tjenester/faciliteter (de tilbudte tjenester og prisen herfor (slutbruger-produkter)).

2) Forøget konkurrencedrevet pres på det samlede mobilmarked (kan bl.a. omfatte eventuelle tilbud om frivillig sikring af samtrafik- og roaming-adgang for andre udbydere, herunder attraktiv adgang for et bredt udbud af tjenesteudbydere, samt prisen herfor (tilbud ud over, hvad man måtte være forpligtet til efter gældende samtrafiklovgivning) samt andre faktorer, der samlet styrker det konkurrencedrevne pres på mobilmarkedet).

Udbudsforretningen vil i lighed med den ovenfor beskrevne udbudsforretning vedrørende frekvenser til 3. generations mobilnet blive udformet, så det er muligt at afgive flere former for tilbud (tilbud alene baseret på slutbrugerprodukter og priser, baseret på en kombination af slutbruger- og samtrafikprodukter og priser eller baseret alene på samtrafikprodukter og priser). Se ovenfor i afsnit 3.2. for så vidt angår den nærmere beskrivelse af, hvordan de respektive tilbud forudsættes sammenlignet.

M.h.t. udbudet af GSM1800 og GSM900 frekvenser gælder som beskrevet ovenfor desuden, at dette udbud sker på et marked, hvor der allerede tidligere er tildelt tilladelser til udnyttelse af frekvenser til opbygning af sådanne net. Det rejser det spørgsmål, om de tilladelsesindehavere, der råder over sådanne net, bør have mulighed for at inddrage disse i udbudsforretningen, og hvilken vægt tilbud herom i givet fald bør have. Der kan være tale herom, dels i forbindelse med tilbud om et bestemt udbud af produkter og priser til slutbrugere, dels i forbindelse med tilbud om et bestemt udbud af samtrafikprodukter og priser herfor.

I den førstnævnte situation, dvs. hvor der er tale om tilbud om et bestemt udbud af produkter til slutbrugere og en bestemt pris herfor, er der ikke telepolitisk nogen begrundelse for at tillægge det vægt, at en udbyder eventuelt tilbyder at give adgang til samme produktudbud og prisniveau på sit eksisterende net. Det samlede konkurrencepres på markedet vil således under alle omstændigheder indeholde stærke incitamenter til, at dette sker, idet udbyderen alternativt vil opleve, at eksisterende kunder insisterer på at blive overflyttet til det nye tjenesteudbud på det nye net.

I den anden situation, hvor der er tale om tilbud om et bestemt udbud af roaming- og samtrafikprodukter og priser herfor, kan det derimod være meget relevant at give tilbudsgiverne mulighed for at tilbyde, at disse vilkår også kommer til at gælde for eksisterende, veludbygget infrastruktur. Det vil således gøre tilbud herom langt mere attraktive, hvis de ikke alene omfatter den nye infrastruktur, som det er hensigten at opbygge, hvis et selskab får tildelt de omhandlede frekvenser, men tillige omfatter den eksisterende mobilinfrastruktur, som selskabet råder over. Samtidig kan det ikke, som for slutbrugerpriserne, forventes at markedsudvikling og konkurrencepres automatisk vil sikre en sådan afsmitning af de tilbudte vilkår og priser på den eksisterende infrastruktur. Udbudsmaterialet og bekendtgørelserne herom bør derfor give mulighed for at afgive tilbud herom, såfremt man ønsker dette.

Ved sammenligning af forskellige tilbud om samtrafik, der omhandler net med umiddelbart forskellig fysisk udstrækning, bør prisen uanset ovennævnte være den væsentligste parameter for indbyrdes sammenligning af tilbudene. Det vil dog også være nødvendigt at se på den udbygning, som de omfattede net har. En lav roaming/samtrafikpris, kombineret med ringe eller ingen umiddelbar dækning og langsom udbygning, er således ikke nødvendigvis bedre end en lidt højere pris kombineret med fuld dækning umiddelbart. Afvejningen heraf vil skulle indgå i den samlede vurdering af, hvilken effekt tilbudene hver især har på konkurrenceudviklingen på mobilmarkedet på kort og langt sigt. Heri vil også som et delelement indgå, hvilken spredning af ejerskabet til infrastrukturen på mobilområdet, som samlet vil være resultatet af udbudsforretningen. Retningslinier for den indbyrdes sammenligning at forskellige typer tilbud skal fastsættes i udbudsbekendtgørelsen for de pågældende udbud.

Også for så vidt angår dette udbud vil den endelige regulering af udbuds- og udvælgelseskriterier, inklusive minimumskrav til de tilbud der afgives, ske i den bekendtgørelsesproces, som ligger efter vedtagelsen af lovforslaget, samt i forbindelse med udformningen af selve udbudsmaterialet. Se i øvrigt beskrivelsen ovenfor i afsnit 3.1.

Udbudet vil som nævnt ovenfor komme til at foregå i to runder. Udgangspunktet for interessetilkendegivelsen vil være 3 landsdækkende tilladelser, heraf 2 inden for 900 MHz frekvenserne, og 1 inden for 1800 MHz frekvenserne.

Interessetilkendegivelsesrunden vil bl.a. sigte på at få afdækket interessen for at få tildelt frekvenser i henholdsvis 1800 MHz-, P-GSM og E-GSM frekvensbåndet og dermed endeligt fastlægge antal og den frekvensmæssige størrelse af de enkelte tildelinger. Heri vil også indgå en afdækning af, hvordan antallet af tilladelser påvirker prisniveau, produktudbud m.v. overfor slutbrugerne.

Der vil som nævnt blive tale om et kombineret udbud af 900 MHz og 1800 MHz frekvenser, dog således at der som udgangspunkt udbydes 2 tilladelser inden for det førstnævnte frekvensbånd, og 1 tilladelse inden for det sidstnævnte. Udbudet vil blive udformet sådan, at der er mulighed for at byde på den ene eller den anden type frekvenser eller på begge typer med angivelse af prioritering af, hvad der primært ønskes tildelt. Vurderingen af tilbudene vil ske uafhængigt, således at tilbudene til 900 MHz vurderes for sig, og tilbudene til 1800 MHz vurderes for sig.

3.4. Mobile tjenester til nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov

Som det fjerde frekvenspolitiske initiativ er det hensigten gennem tildeling af radiofrekvenser til etablering af digitale, mobile tjenester, der er skræddersyet til nød- og beredskabskommunikation og andre former for specifikke kommunikationsbehov, at sikre forbedrede kommunikationsmuligheder for bl.a. beredskabsmyndigheder i nød- og krisesituationer, men også for f.eks. transportvirksomheder, forsyningsvirksomheder m.v.

En af de relevante teknologier med sigte herpå er den såkaldte TETRA-teknologi (TErrestrial Trunked RAdio). Sigtet med det fjerde frekvenspolitiske initiativ er at sikre mulighed for, at denne teknologi kan tages i brug i Danmark. Der vil dog samtidig være tale om en række teknologineutrale frekvenstildelinger, hvor frekvenserne både vil kunne udnyttes ved hjælp af TETRA-teknologi, og ved hjælp af andre teknologier med tilsvarende funktionaliteter og faciliteter.

De fremtidige brugere af radiosystemer baseret på TETRA-teknologien og de tilsvarende teknologier anvender i dag radiosystemer baseret på analog teknologi. Der er desuden tale om mindre, brugerejede radiosystemer baseret på forskellige radioteknologier, som kun i begrænset omfang kan kommunikere indbyrdes.

Et skift til TETRA-teknologien og de tilsvarende teknologier skaber bl.a. mulighed for opbygning af én landsdækkende nød- og beredskabsinfrastruktur, for at alle beredskabsorganisationer i Danmark kan tale med hinanden på et ulykkessted (baseret på samme radioteknologi), og for anvendelse af forskellige former for IT-redskaber ved styring af større nød- og beredskabsopgaver.

TETRA-teknologien og de tilsvarende teknologier vil desuden kunne anvendes til at sikre forbedrede kommunikationsmuligheder for en række erhvervsmæssige brugere som f.eks. transportvirksomheder, vognmænd og taxiselskaber.

Der er i dag en række frekvenser til rådighed, der vil kunne anvendes til udnyttelse af TETRA-teknologien og de tilsvarende teknologier, herunder bl.a. et frekvensbånd til nød- og beredskabsformål, som forventes at blive fælleseuropæisk (dvs. at samme frekvensbånd afsættes til samme formål i hele Europa). Til andre formål end nød og beredskab (civile) er der på nuværende tidspunkt ledige frekvenser i to frekvensbånd. Der vil desuden kunne frigøres yderligere frekvenser hertil, herunder i 450 - 470 MHz frekvensbåndet.

Sigtet er, gennem en række forskellige former for frekvenstildeling, at tilgodese flest mulige af de forskellige brugerinteresser, der knytter sig til udnyttelse af TETRA-teknologien og de tilsvarende teknologier (forskellige ønsker m.h.t. landsdækning, prisstruktur, fremme af et konkurrencedrevet pres på etableringspris og slutbrugerpriser, tjenester og faciliteter der udbydes, mulighed for at fungere som egen tjenesteudbyder (med brug for særlige faciliteter), rådighed over eget net, tidsmæssige ønsker til, hvor hurtigt nettene ønskes etableret m.v.).

Flertallet af nød- og beredskabsbrugere (bredt defineret) har især lagt vægt på, at der forholdsvis hurtigt opbygges et landsdækkende net i beredskabsbåndet, som opfylder de særlige beredskabsmæssige krav. Disse indebærer krav om redundans (dobbeltdækning og reservekapacitet), roaming og eventuelt prioritetsstyring. Især kravet om dobbeltdækning gør et sådant net relativt dyrt at opbygge.

For en række mindre og mellemstore virksomheder er adgangen til trådløs kommunikation, herunder dataoverførsel, på rimelige vilkår endvidere af stor konkurrencemæssig betydning.

Nogle civile brugere har udtrykt interesse i at kunne koble sig på et operatørdrevet landsdækkende net, mens andre brugere foretrækker egne brugerstyrede net, også selvom dette eventuelt kan forringe grundlaget for en landsdækkende løsning.

Især de civile brugere har stor interesse i en løsning, der indebærer stor konkurrence på priser og tjenesteudbud. Der er derfor kun interesse i et landsdækkende net, hvis det ud fra konkurrencehensyn er rentabelt.

Der er ved det samlede valg af, hvordan TETRA-teknologien og andre parallelle teknologier implementeres i Danmark, lagt vægt på i videst muligt omfang at tilgodese de forholdsvis forskellige brugerinteresser, som er beskrevet ovenfor. Der vil derfor ikke kun blive benyttet én tildelingsmetode. I stedet vil frekvenserne samlet blive tildelt efter følgende model

a) Frekvenser afsat primært til nød- og beredskabsformål (380 - 400 MHz)

Der gennemføres et offentligt udbud af en samlet portion frekvenser (2x4,25 MHz) til opbygning af et landsdækkende net med blandet trafik (nød- og beredskabstrafik og kommerciel trafik). Også konsortier, herunder brugergrupper, vil have adgang til at afgive tilbud. Tilladelsen vil give adgang til kommercielt videresalg.

Nød- og beredskabsmyndighederne inddrages direkte i udformningen af udbudsmaterialet for dette udbud med henblik på at sikre, at denne brugergruppes behov tilgodeses. Opfyldelse af de basale krav hertil vil være en forudsætning for deltagelse i udbudet.

Med sigte på opfyldelse af brugernes ønsker til ovennævnte landsdækkende net vil bl.a. følgende udbuds- og udvælgelseskriterier derudover være centrale: Et bredt udbud af tjenester/faciliteter, herunder særligt tjenester og faciliteter, der tilgodeser nød- og beredskabsbrugernes behov, samt priser herfor (se også ovenfor). Heri skal også indgå tilbud (vilkår og priser) for tjenesteudbyderadgang (tilbud ud over hvad man måtte være forpligtet til efter gældende samtrafiklovgivning).

Der afsættes og tildeles efter først-til-mølle princippet en mindre portion frekvenser (2x0,50 MHz) til opbygning af flere, geografisk afgrænsede net (dvs. at den pågældende frekvensressource opdeles i en række tilladelser). Tilladelser vil kunne tildeles til brugere, der af beredskabsmyndighederne kan forpligtes til at indgå i nød- eller beredskabsopgaver (dvs. myndigheder og organisationer, der falder ind under det af beredskabsmyndighederne definerede »totalforsvarsbegreb«). Tilladelserne vil ikke give adgang til kommercielt videresalg.

Der afsættes og tildeles 2x0,25 MHz til beredskabstjenesterne til brug for »direct mode«.

b) Frekvenser til civile/kommercielle formål (410 - 430 MHz

Der gennemføres et offentligt udbud af en samlet portion frekvenser (2x3 MHz) til opbygning af et landsdækkende net. Der tildeles først 2x1,750 MHz, som er ledige nu, og derefter 2x1,250 MHz efterhånden som frekvenserne bliver ledige. Også konsortier, herunder brugergrupper, vil have adgang til at afgive tilbud. Tilladelsen vil give adgang til kommercielt videresalg.

Med sigte på opfyldelse af brugernes ønsker til ovennævnte landsdækkende net vil bl.a. følgende udbuds- og udvælgelseskriterier derudover være centrale: Et bredt udbud af tjenester/faciliteter samt priser herfor. Heri skal også indgå tilbud (vilkår og priser) for tjenesteudbyderadgang (tilbud ud over hvad man måtte være forpligtet til efter gældende samtrafiklovgivning).

c) Civilbåndet 450 - 470 MHz

Op til 2x4,5 MHz afsættes til tildeling af tilladelser til geografisk afgrænsede net efter først-til-mølle princippet. Disse frekvenser vil kunne tildeles i takt med, at frekvenserne bliver ledige. Tilladelserne vil give adgang til kommercielt videresalg.

Der er med ovennævnte tilstræbt en løsning, der i videst muligt omfang kan tilgodese de interesser, som er blevet udtrykt fra forskellige brugeres side, uden at der derved opstår uhensigtsmæssige konsekvenser for andre brugergrupper for så vidt angår de aspekter, som for dem er væsentlige.

Også for så vidt angår disse udbud vil den endelige regulering af udbuds- og udvælgelseskriterier, inklusive minimumskrav til de tilbud der afgives, ske i den bekendtgørelsesproces, som ligger efter vedtagelsen af lovforslaget, samt i forbindelse med udformningen af selve udbudsmaterialet. I bekendtgørelsesreguleringen af udbuds- og udvælgelseskriterierne vil bl.a. indgå en række lavere prioriterede kriterier, svarende til de i DCS1800 udbudet anvendte (m.h.p. sikring af økonomisk formåen, teknisk kompetence m.v.) og en række minimumskrav til f.eks. udbredelse/udbygning og økonomisk soliditet.

Hertil kommer minimumskrav der tilgodeser nød- og beredskabsformål, som vil blive fastsat for de frekvensressourcer, hvor dette er relevant.

Også de ovenfor nævnte udbud vil blive gennemført over to runder (indledende interessetilkendegivelser og endelig udbudsrunde), på samme måde som f.eks. det tidligere DCS1800 udbud.

Sigtet med at foretage en interessetilkendegivelsesrunde vil bl.a. være at opnå tilkendegivelser om interessen for den valgte løsning for implementering af TETRA-teknologien eller andre, parallelle teknologier i Danmark. Det vil i den forbindelse også kunne afdækkes, om der evt. måtte være et af de landsdækkende net, som der ikke er reel interesse for at byde på. I det omfang, det er tilfældet for det landsdækkende net, der skal tilgodese nød- og beredskabsbrugernes behov, vil det være nødvendigt at overveje andre modeller for etablering af en sådan infrastruktur, herunder at overveje om en eller flere offentlige myndigheder på nød- og beredskabsområdet skal gå sammen om et etablere en sådan infrastruktur på ikke-kommercielt grundlag.

Der er politisk enighed om, at det er vanskeligt på forhånd at vurdere, i hvilket omfang ovennævnte udbud og tildelinger også vil sikre et tilstrækkeligt effektivt konkurrencedrevet pres på markedet for TETRA-tjenester og tilsvarende tjenester baseret på parallelle teknologier, og dermed på priserne på dette marked.

I henhold til den gældende mobil- og frekvenslovgivning kan tilladelsesvilkår vedrørende det tilbudte prisniveau, tjenesteudbud m.v. maksimalt fastsættes for en afgrænset periode, afhængigt af udbygningsgrad. Det er, på grund af de usikre konkurrencemæssige udsigter for dette marked i Danmark, hensigten at sikre mulighed for at gennemføre en forlænget prisregulering af de to landsdækkende net (hvoraf alene ét net vil tilgodese beredskabsbrugernes behov) med mulighed for, at Telestyrelsen kan ophæve denne, når og hvis konkurrencen skønnes tilstrækkelig til at berettige dette.

Det har været overvejet og undersøgt, om det allerede i første fase ville være muligt og om der fra brugerside ville være interesse for at etablere en samlet, landsdækkende, ikke-kommerciel, brugerejet TETRA-infrastruktur som et alternativ til et net, der etableres og drives af en operatør, som udnytter de således tildelte frekvenser kommercielt, og derigennem giver brugerne adgang til det ønskede produktudbud.

Forskningsministeriet har i den forbindelse bl.a. i samarbejde med Beredskabsstyrelsen afholdt et særskilt seminar for en række af de større nød- og beredskabsbrugere, med sigte på at få afklaret, om denne gruppe eventuelt ville være interesseret i en sådan alternativ model for indførelse af TETRA, baseret på at de pågældende selv fik frekvenserne overdraget, og herefter selv kunne opbygge og drive et ikke-kommercielt eget radionet. Seminaret indikerede klart, at der ikke er interesse for at gå aktivt og økonomisk forpligtende ind i en sådan konstruktion, sammenholdt med alternativet, som er et offentligt udbud med sigte på udpegning af en kommerciel operatør for et sådant net.

Den manglende interesse skyldes formentlig følgende fordele ved en model baseret på offentligt udbud med sigte på udpegning af en privat operatør/driftsherre: At operatøren bærer etableringsomkostningen og risikoen, at operatøren hermed også har ansvaret for at »hverve kunder« og dermed få tilstrækkelig trafik på nettet til at forrente investeringen, at denne model kan sættes hurtigere i værk, end hvis man først skulle etablere enighed om en fælles investeringsbeslutning på tværs af en række statslige, amtskommunale og kommunale nød- og beredskabsbrugere, og at man derved køber sig til den bedste tekniske ekspertise til at drive nettet teknisk og økonomisk optimalt.

M.h.t. prisaspektet, dvs. hvad man løbende skal betale for at bruge nettet til driftsherren, vil denne pris blive undergivet regulering fra Telestyrelsens side, netop fordi der vil blive begrænset konkurrence på markedet. Hermed kan risikoen for »for høje priser« håndteres.

Forskningsministeriet har endvidere forelagt Europa-Kommissionen en række spørgsmål om mulighederne for, inden for rammerne af den gældende EU-regulering om udstedelse af tilladelser bl.a. til udnyttelse af frekvensressourcer, at vælge denne model frem for et offentligt udbud.

Af Europa-Kommissionens svar fremgår, at Kommissionen lægger vægt på at der gives adgang til at byde på og få tildelt radiofrekvenser, hvor en potentiel operatør måtte ønske dette, navnlig fordi det fremmer udviklingen af et konkurrencedrevet marked, og at den primære metode til tildeling af frekvenser i denne situation er gennem et offentligt udbud, hvor alle potentielle bydende har samme muligheder for at afgive tilbud. Direkte tildeling af en frekvenstilladelse til f.eks. en brugergruppe må således ses som et alternativ, der primært bringes i anvendelse hvor der ikke er efterspørgsel efter at få tildelt frekvenser til et operatørdrevet net, eller hvor denne efterspørgsel også tilgodeses som en del af den samlede »pakke«. Dette er også baggrunden for, at Forskningsministeriet vurderer, at det ikke vil være muligt inden for rammerne af den gældende EU-regulering af tildele tilladelser til mindre, og herunder ikke-kommercielle net, inden for de samlede frekvensressourcer, førend det offentlige udbud har været afholdt og tilladelserne på grundlag heraf er klar til udstedelse. I modsat fald kunne en potentiel operatør efter Forskningsministeriets opfattelse anmode om, at de frekvensressourcer som først blev stillet til rådighed for markedet, blev gjort til genstand for offentligt udbud.

Europa-Kommissionen understreger samtidig i sin udtalelse, at betænkelighederne ved at anvende en model baseret på direkte tildeling af frekvenserne til en brugergruppe uden forudgående udbud øges, såfremt brugergruppen ikke alene består af nød- og beredskabsbrugere, men tillige omfatter private brugere, idet dette forøger risikoen for konkurrenceforvridende statsstøtte på det samlede marked for infrastruktur til mobile tjenester til specifikke kommunikationsbehov. Dette er baggrunden for, at der er valgt en model, hvor visse af frekvensressourcerne forudsættes tildelt uden mulighed for kommercielt videresalg, idet dette klart mindsker risikoen for konkurrenceforvridning af det samlede marked.

3.5. Roaming-problemstillinger

I høringen over lovforslaget er der blevet gjort opmærksom på på en uløst problemstilling i relation til de nye net, som forudsættes opbygget som led i realiseringen af de fire frkevensinitiativer.

I henhold til den gældende mobillov skal en indehaver af en tilladelse udstedt i medfør af mobilloven give »andre tilladelsesindehavere« adgang til at indgå aftaler om national roaming, i det omfang roaming er teknisk og økonomisk mulig, jf. § 12 i den gældende mobillov. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om hvilke former for roaming, der anses for teknisk og økonomisk mulig.

Af lovbemærkningerne til den pågældende bestemmelse fremgår, at »mobilselskaber (tilladelsesindehavere) skal sikre roamingmuligheder på kommercielle vilkår mellem forskellige typer mobilnet, f.eks. mellem GSM-net og DCS1800-net, ....«.

Lovbemærkningerne siger intet eksplicit om, at der skal være tale om tilladelsesindehavere, som har fået udstedt en tilladelse i medfør at mobilloven, men synes at forudsætte dette. Hverken lovbestemmelsen eller lovbemærkningerne indeholder nærmere regler om, at den der anmoder om roaming, skal være et selskab der udbyder slutbruger-tjenester der er offentligt tilgængelige, eller om reglen også giver rettigheder til udbydere der sælger tjenester i form af lukkede net, herunder virtuelle lukkede net, til flere slutbrugere.

Navnlig TETRA-frekvenstildelingen, der indebærer at der etableres både større og mindre net, herunder net baseret henholdsvis på en frekvenstildeling i henhold til mobilloven, og eller frekvenstildeling i henhold til frekvensloven, gør det klart, at der er behov for nærmere at præcisere roaming-reglernes rækkevidde.

Dette aktualiseres yderligere af, at det i den overordnede telepolitiske principaftale fra september 1999 er aftalt, ikke alene tilladelsesindehavere, men f.eks. også virtuelle netoperatører (dvs. selskaber uden eget net, men med numre tildelt inden for den samlede danske nummerplan), der udbyder mobiltjenester, skal have adgang til roaming.

Afgrænsningen af den berettigede kreds må endelig ses i sammenhæng med den generelle afgrænsning af samtrafikberettigede, som anvendes f.eks. i forbindelse med tjenesteudbyderaftaler m.v. Denne regel slår fast, at man som udbyder af teletjenester er berettiget til samtrafik, hvis man »offentligt udbyder telenet eller teletjenester til flere (slut)brugere af offentlige (offentligt tilgængelige) telenet eller teletjenester, eller til flere (slut)brugere af lukkede telenet eller teletjenester«, men derimod ikke er berettiget hertil, hvis man f.eks. alene har etableret et telenet til eget brug (storkunder m.v.).

Uanset at problemstillingen umiddelbart er rejst i relation til TETRA, er den også relevant i forhold til de øvrige net, som forudsættes etableret på med sigte på udmøntning af de fire frekvensinitiativer.

Den endelige regulering af ovennævnte problemstilling vil ske i det kommende lovforslag med sigte på revision af telelovgivningen (herunder bl.a. samtrafik- og roamingbestemmelserne).

Denne vil blive udsendt til høring og fremsat så betids (fremsættelse forventes februar 2000), at det fremtidige lovgrundlag vil stå klart for de potentielle tilladelsesindehavere på det tidspunkt, hvor interessetilkendegivelser og tilbud skal afgives, og hvor det er afgørende for de pågældende at have overblik over rettigheder og pligter i relation til national roaming.

3.6. Den politisk aftalte køreplan for de 4 frekvensinitiativer

Som en del af den politiske aftale om de 4 frekvensinitiativer, er der aftalt en samlet køreplan for de fire udbud og for den øvrige tildeling af frekvenser til udnyttelse af TETRA-teknologien og tilsvarende teknologier. Denne fremgår af bilag II til lovforslaget. Køreplanen afspejler dels den politisk aftalte rækkefølge af udbudene, dels den samlede maksimale tidsramme for gennemførelse af de enkelte udbud, forudsat at disse gennemføres fuldt ud.

Eventuelle tidsbesparelser undervejs, herunder besparelser som følge af, at et eller flere udbud kan afsluttes uden gennemførelse af den endelige udbudsrunde, vil blive udnyttet til at fremskynde den samlede tidsplan for alle udbud.

For så vidt angår den tildeling af frekvenser til TETRA eller tilsvarende teknologier, som ikke sker via offentligt udbud, men gennem udstedelse af tilladelser efter først-til-mølle princippet, fremgår det af køreplanen, at udstedelse af disse tilladelser vil ske tidsmæssigt parallelt med den øvrige udstedelse af frekvenstilladelser på dette område, dvs. efter at udbudene er afsluttet og parallelt med, at der udstedes tilladelser til de landsdækkende net.

Forskellige parter har særinteresser i en eller flere af de afsatte frekvensressourcer til TETRA eller lignende teknologier, herunder interesse i, at én mulighed for tildeling af frekvenser sættes i gang før de øvrige, for at fremme den type net-udbygning, som den pågældende type tilladelse giver adgang til. Nogle af disse særinteresser kommer til udtryk gennem høringssvarene til lovforslaget, mens andre har været udtrykt under de seminarer og høringer, som er indgået i de den samlede TETRA-beslutningsproces.

Der er tale om en afvejning, hvor der på den ene side bør lægges vægt på, at etableringen af et landsdækkende system ikke må blokere for muligheden for, at enkeltbrugere kan etablere lokale TETRA-løsninger, der kan indgå i et kommende landsdækkende system, men hvor det på den anden side også er vigtigt, at sådanne lokale løsninger ikke virker blokerende for etableringen af et landsdækkende system, som realiseres i takt med at de økonomiske muligheder herfor tilvejebringes. Af denne grund er der i køreplanen lagt vægt på, at samtlige frekvenser på dette område som udgangspunkt stilles til rådighed for markedet parallelt.

Se i øvrigt også bemærkningerne ovenfor om Europa-Kommissionens udtalelse om mulighederne for at anvende direkte tildeling af frekvensressourcerne til brugerne på områder, hvor der samtidig er fremsat ønske om at få frekvenserne i offentligt udbud med henblik på udpegning af en kommerciel operatør.

Der er dog en enkelt undtagelse fra ovennævnte hovedregel om at frekvensressourcerne stilles til rådighed parallelt. Det kan således tænkes, at 450-470 MHz frekvenserne ikke er frigivet fra den nuværende anvendelse på det tidspunkt, hvor de øvrige TETRA-tilladelser er klar til udstedelse. Dette vil ikke indebære, at udstedelsen af øvrige tilladelser udskydes. Dette fremgår også af den politiske aftale om frekvensinitiativerne, hvor der om disse frekvenser står, at de tildeles »i takt med, at de bliver ledige«. Det kan således ikke udelukkes, at disse TETRA frekvenser ikke stilles til rådighed samtidig med de øvrige, men først på et senere tidspunkt. Det må imidlertid forventes, at en eventuel forsinkelse af frigivelsen af de resterende 450 MHz-frekvenser vil være af beskedent omfang, idet forhandlingerne med Tele Danmark med sigte på frivillig afgive frekvenserne fra den nuværende anvendelse (NMT450 mobilnettet) forventes at kunne afsluttes med et konstruktivt resultat. Hertil kommer, at Tele Danmarks tilladelsesforhold for så vidt angår NMT450 mobilnettet under alle omstændigheder vil skulle revurderes i 2001, idet den nuværende tilladelse løber ud marts 2002. Det skal således under alle omstændigheder på dette tidspunkt, på basis af bestemmelserne i den gældende frekvenslov, skulle afklares, om NMT450 systemet skal videreføres (helt eller delvist).

3.7. Teknologineutralitet

De enkelte frekvensinitiativer beskrevet ovenfor, og de udbud der indgår heri, vil alle blive gennemført under respekt af det overordnede EU-krav og WTO krav om, at der gennemføres teknologineutrale frekvensudbud. Henvisninger til bestemte radioteknologier og systemer i forbindelse med beskrivelsen af de konkret planlagte udbud, skal derfor alene ses som eksemplificeringer. Der vil således være mulighed for at afgive tilbud, baseret på andre radioteknologier end de nævnte. Fastlæggelsen af minimumskrav til funktionalitet m.v. af de teknologier, der kan komme i betragtning, vil dog ske med udgangspunkt i de som eksempler anførte teknologier eller systemer.

C. Indholdet af lovforslaget

Nedenfor gennemgås de ændringer af henholdsvis lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og lov om offentlig mobilkommunikation, som er nødvendige for at kunne gennemføre de ovenfor beskrevne frekvensinitiativer.

1. Nye formålsbestemmelser

Den gældende formålsbestemmelse i frekvensloven fokuserer primært på frekvenseffektivitet, det vil sige på gennem en aktiv frekvensadministration, at sikre en effektiv udnyttelse af de samlede radiofrekvensressourcer. Det fremgår desuden af formålsbestemmelsen, at formålet er at fremme brugernes adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af telenet og teletjenester samt radio- og tv-ydelser, og at medvirke til at sikre klare, objektive og ikke-diskriminerende rammer for konkurrencen i telesektoren.

Den gældende mobillov indeholder ingen formålsbestemmelse.

Der foreslås med nærværende lovforslag indsat nye formålsbestemmelse i de to love. Disse formålsbestemmelser er i vidt omfang parallelle, hvilket afspejler det betydelige overlap mellem de to regelsæt.

De foreslåede nye formålsbestemmelser fastslår først og fremmest, at det overordnede og styrende formål med de to love er at sikre brugerne adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af telenet og teletjenester, herunder at sikre et udbud af telenet og teletjenester, der tilgodeser bredere samfundsmæssige behov. Første del heraf svarer til den gældende fomålsformulering i frekvensloven. Anden del præciserer, at sigtet ikke alene er at sikre den enkelte slutbruger et bredt, varieret og billigt udbud af tjenester, men at det tillige er en integreret del af de to loves overordnede formål at sikre, at der allokeres og udnyttes frekvensressourcer, som kan sikre bredere samfundsmæssige behov for, at der eksempelvis er velfungerende og tidssvarende radiokommunikationssystemer til rådighed for nød- og beredskabssystemet, at der med udgangspunkt i kulturpolitiske målsætninger afsættes frekvenser til radio- og tv-formål m.v.

Dernæst foreslås det præciseret, at det overordnede formål, som beskrevet ovenfor, skal nås gennem en aktiv, objektiv og ikke-diskriminerende frekvensadministration med henblik på dels at fremme reel konkurrence, dels at sikre en effektiv udnyttelse af de samlede radiofrekvensressourcer. Disse to elementer har således dels karakter af instrumenter til at realisere lovenes overordnede og styrende formål, dels karakter af delmål, som bør tilgodeses gennem den samlede frekvensadministration og tilladelsesudstedelse.

Ingen af de to love indeholder i dag formålsbestemmelser, der inddrager det som en del af sigtet med den pågældende lovgivning at fremme konkurrence i telesektoren, til fordel for slutbrugerne.

Med hensyn til mobilloven ligger dette sigte dog i et vist omfang implicit i hele lovens sigte og anvendelsesområde, idet denne lov handler om iværksættelse af offentlige udbud af mobiltilladelser og frekvensressourcer med sigte på udpegning af en flerhed af markedsaktører inden for samme delmarked.

Navnlig frekvenslovens formålsbestemmelse savner imidlertid som supplement til målsætningen om at sikre frekvenseffektivitet, en inddragelse af de konkurrenceorienterede målsætninger, som i øvrigt er bærende for hele telepolitikken. Dette er bl.a. nødvendigt, fordi der i en række situationer vil være modstrid mellem på den ene side målsætningen om at sikre maksimal frekvenseffektivitet, som vil trække i retning af at tildele de omhandlede frekvensressourcer til forholdsvis få tilladelsesindehavere, med sigte på at opnå en effektiv udnyttelse af disse, opnåelse af stordriftsfordele m.v., og på den anden side målsætningen om at fremme etableringen af et konkurrencedrevet telemarked med en række konkurrerende udbydere af samme type net eller tjenester, således at konkurrencefaktoren kan medvirke til at sikre slutbrugerne et stadig bredere udbud af tjenester af høj kvalitet og til billige priser.

Mobilloven inddrager i dag slet ikke problemstillinger vedrørende frekvenseffektivitet.

Den ovenfor beskrevne angivelse af formålet med de to love, hvori der indgår flere delelementer, som i en række situationer kræver indbyrdes afvejning, foreslås suppleret med en række operationelle bestemmelser om den indbyrdes afvejning af henholdsvis hensynet til at sikre frekvenseffektivitet, og hensynet til at fremme en konkurrencedrevet markedsudvikling, og disse to delmåls sammenhæng med den overordnede og styrende formålsbestemmelse for de to love.

Det foreslås, i overensstemmelse med den politiske principaftale, at fremme af reel konkurrence som delmål gives forrang frem for effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne, medmindre frekvensressourcerne til den pågældende tjeneste eller anvendelse er så begrænsede, at alle interesserede brugere som følge heraf ikke vil kunne få adgang til at benytte denne, eller dette vil begrænse mulighederne for at tilgodese de ovenfor nævnte bredere samfundsmæssige behov. Kolliderer ønsket om at fremme en konkurrencedrevet markedsudvikling med bredere samfundsmæssige behov, vil de sidstnævnte således have forrang.

De nye formålsbestemmelser har direkte betydning for mulighederne for at gennemføre de fire frekvensinitiativer, som er omtalt ovenfor, idet der i flere af disse netop indgår afvejninger mellem de ovenfor nævnte hensyn, når der skal afsættes frekvensressourcer til de pågældende formål, når der skal gennemføres udbud og tildeles enkelttilladelser m.v.

2. Nye rammer for afvikling af udbudsforretninger og tildeling af tilladelser

I forbindelse med udarbejdelsen af lovforslaget har det været overvejet, om der var behov for at ændre de gældende lovgivningsmæssige rammer for, hvordan offentlige udbud af frekvensressourcer og mobiltilladelser gennemføres.

Det gældende lovgrundlag for afholdelse af offentlige udbud i frekvenslovens kapitel 6 og mobillovens kapitel 3 bygger som udgangspunkt på en model, der indebærer at der indledningsvis af ministeren, efter indstilling fra Telestyrelsen, træffes en beslutning om at iværksætte et offentligt udbud med henblik på tildeling af tilladelser til at udnytte en given frekvensressource til en given type net og tjeneste (i praksis en given teknologi). Ministeren udstikker herefter i en bekendtgørelse rammerne for udbudsforretningen, og kan herunder bl.a. fastsætte, at udbud skal ske over to runder, dvs. med en indledende interessetilkendegivelsesrunde og en endelig udbudsrunde, hvor der afgives bindende tilbud. Ministeren kan også fastsætte, at eventuelle nøglespørgsmål af telepolitisk karakter, som opstår på grundlag af interessetilkendegivelsesrunden, skal forelægges ministeren inden den endelige udbudsrunde, med henblik på eventuel udstikning af supplerende rammer for den endelige udbudsrunde. Denne model har været anvendt i forbindelse med de tidligere gennemførte udbud af 4 frekvensportioner til GSM1800 mobilnet.

Den gældende lovgivning bygger implicit på en forudsætning om, at udbudsforretninger altid fuldføres, når de er igangsat, og på at der altid fastsættes en række vilkår i forbindelse med den endelige udstedelse af tilladelser, vedrørende tilladelsesindehaverens forpligtelse til at udbyde de i tilbudet angivne tjenester og faciliteter, at anvende de angivne priser og den angivne kvalitet, at foretage den angivne udbygning af det pågældende net i det tilbudte tempo, m.v. Dette gælder uanset om det undervejs i udbudsforretningen bliver klart, at der reelt ikke er større efterspørgsel efter de pågældende frekvenstilladelser, end der kan imødekommes (antallet at interessetilkendegivelser/tilbud overstiger ikke det antal tilladelser, der potentielt kan udstedes).

Den gældende lovgivning bygger således også på en forudsætning om, at der i forbindelse med hvert enkelt udbud træffes en politisk beslutning om, hvor stor en del af de samlede frekvensressourcer til den pågældende teknologi, der umiddelbart ønskes sendt i offentligt udbud. Mobilloven indeholder dog på dette punkt den »sikkerhedsventil«, at en part, der ønsker at få adgang til en ledig frekvensressource, der ikke har været tildelt i forbindelse med eller omfattet af et tidligere udbud, kan anmode om at få gennemført et offentligt udbud af denne.

Som beskrevet ovenfor i afsnit 2.4. indeholder den nye telepolitiske principaftale en række sigtelinier for, hvornår og i hvilket omfang der bør gennemføres en sektorspecifik og skærpet regulering af telemarkedet. Den langsigtede målsætning er en normalisering af reguleringen af telesektoren, og dermed også en minimering eller afvikling af den sektorspecifikke regulering på alle områder, hvor denne er overflødig. Denne del af aftalegrundlaget har været styrende for udformningen af lovforslagets konkrete bestemmelser om afvikling af offentligt udbud og afgivelse af interessetilkendegivelser, og for den betydelige deregulering, som foreslås, sammenholdt med det hidtidige regelsæt.

Der foreslås således gennemført en række ændringer af de to loves bestemmelser om afholdelse og gennemførelse af udbudsforretninger, med det formål at slå fast, at der alene bør anvendes og gennemføres offentligt udbud - som alt andet lige udgør en skærpet regulering af det pågældende delmarked - på områder, hvor der er reel frekvensknaphed (dvs. at interessetilkendegivelsesrunden eller den endelige udbudsrunde viser, at der også i praksis er tale om en begrænset ressource, som der er større efterspørgsel efter, end det er muligt at imødekomme), og hvor de potentielle tilladelsesindehavere derfor bør »betale« for tilladelsen med et attraktivt tilbud.

Konkret indebærer den foreslåede model, at udbudsproceduren bortfalder (ikke fuldføres), hvis det undervejs i udbudsprocessen viser sig, at der ikke er frekvensknaphed. I stedet udsteder Telestyrelsen umiddelbart tilladelser til udnyttelse af de omhandlede frekvensressourcer til de parter, der i interessetilkendegivelsesrunden eller i den endelige udbudsrunde har ytret interesse for at få udstedt sådanne tilladelser. Udstedelse sker på de almindelige vilkår for frekvenstilladelser. Dvs. at tilladelserne udstedes, uden at der stilles særlige krav til udbygning/udbredelse, tjenesteudbud, samtrafikydelser eller priser. Eventuelle overskydende frekvenstilladelser tildeles ikke, men vil kunne tildeles af Telestyrelsen til den eller de, der anmoder herom efter »først-til-mølle« princippet.

I de tilfælde, hvor de enkelte tilladelsers størrelse er fastsat med sigte på tildeling af en frekvensressource, som størrelsesmæssigt er beregnet til opbygning af en landsdækkende infrastruktur, vil det dog fortsat være relevant at opretholde et begrænset, grundlæggende krav om udbredelse/udbygning (minimumsniveau herfor), alene med henvisning til den tildelte ressources størrelse og formålet med denne størrelse frekvenstildeling. I modsat fald indebærer den valgte udbudsmodel en risiko for, at der på skrømt gives interessetilkendegivelser og tilbud. Det kan føre til, at en tilladelse udstedes, og herefter ligger ubenyttet hen. Der vil alene være tale om et begrænset udbygningskrav, med sigte på at hindre chikane af udbudsprocessen.

Hertil kommer behovet for skærpet regulering af områder, hvor det på grund af frekvensressourcernes eller markedets meget begrænsede størrelse ikke er muligt at skabe reel konkurrence (fortsat duopol eller monopol).

Om der foreligger en situation som beskrevet ovenfor, har også sammenhæng med hvilke udsagn, der fremkommer i en eventuel interessetilkendegivelsesrunde om de enkelte tilladelsers størrelse. Afgives der f.eks. fire interessetilkendegivelser vedr. 3. generations mobiltelefoni (hvor det er forudsat, at der er plads til 4 tilladelser), og peger disse samtidig på, at de enkelte tilladelser hver især bør have tildelt en større frekvensressource, således at der i alt kun er plads til tre tilladelser, er der reelt fortsat tale om flere interessetilkendegivelser, end det er muligt at udstede tilladelser til.

Den valgte model fremmer samtidig en hurtig afvikling af de samlede frekvensinitiativer, idet de enkelte udbudsprocesser vil kunne afsluttes forholdsvis hurtigt, hvis der viser sig ikke reelt at foreligge frekvensknaphed.

Modellen bygger desuden på den grundlæggende forudsætning, at der i et udbud som minimum altid indgår samtlige de frekvenser, der egner sig til den pågældende type anvendelse, forudsat at disse er ledige på udbudstidspunktet og ikke er planlagt tildelt på anden vis. Der kan desuden i udbudet indgå yderligere frekvenser, som kan forventes frigjort til den pågældende type anvendelse inden for en nærmere afgrænset fremtid. Herved undgås det, at et udbud fører til en »falsk« konstatering af, hvorvidt der foreligger frekvensknaphed.

Uanset dette udgangspunkt kan der opstå situationer, hvor der efterfølgende bliver mulighed for at udbyde yderligere frekvensressourcer. Der er således ikke - i nogen udbud sikkerhed for, at der ikke efterfølgende gennemføres yderligere udbud og udstedes yderligere tilladelser inden for den pågældende teknologi.

Med sigte på gennemførelse af ovennævnte foreslås begge de to loves bestemmelser om anvendelse og afvikling af udbudsforretninger udbygget og præciseret på en række punkter. De foreslåede ændringer omfatter

En ny bestemmelse, der fastslår, at udbudsforretninger skal afbrydes (efter interessetilkendegivelsesrunden eller efter, at de endelige tilbud er indkommet), hvis Telestyrelsen konstaterer, at der ikke er tale om en efterspørgsel, der overstiger det antal tilladelser, det i praksis er muligt at tildele.

En bestemmelse om, at de parter, der har afgivet en interessetilkendegivelse eller et endeligt tibud, i ovennævnte situation har ret til at kræve, at Telestyrelsen i stedet udsteder tilladelser til udnyttelse af de pågældende frekvensressourcer som almindelige frekvenstilladelser efter lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser, dvs. uden skærpede vilkår om udbredelse, produktudbud (til slutbrugere eller samtrafikparter) og priser herfor. I de tilfælde, hvor der tildeles en større frekvensressource, som størrelsesmæssigt er beregnet til opbygning af en landsdækkende infrastruktur, har Telestyrelsen dog adgang til under alle omstændigheder at fastsætte vilkår indeholdende et grundlæggende krav om udbredelse/udbygning (minimumsniveau herfor), med henvisning til den tildelte ressources størrelse og formålet med denne størrelse frekvenstildeling. Parterne har krav på, at tilladelserne udstedes umiddelbart efter at det er konstateret, at der ikke er reel frekvensknaphed.

Bestemmelser der sikrer, at der i forbindelse med udbudsforretninger, hvor der anvendes en indledende interessetilkendegivelsesrunde, efter at denne er afsluttet og inden at udbudsforretningen går videre, sker en afklaring af det endelige antal tilladelser, som den samlede frekvensressource skal opdeles i, og af andre telepolitiske nøglespørgsmål.

Bestemmelserne herom forpligter Telestyrelsen til at inddrage forskningsministeren og forelægge denne en indstilling om fastsættelse af supplerende regler for udbudsforretningen, bl.a. hvis der foreligger interessetilkendegivelser om, at størrelsen af de enkelte tilladelser og dermed antallet af tilladelser, bør ændres forud for det endelige udbud. Også andre væsentlige spørgsmål skal forelægges for ministeren til beslutning.

Forskningsministeren udstikker, på grundlag af Telestyrelsens indstilling, i en bekendtgørelse de endelige rammer for, hvor mange tilladelser der skal tildeles, og om eventuelle andre overordnede telepolitiske spørgsmål, der er forelagt af Telestyrelsen.

Efter at ministeren har udstukket de ovenfor nævnte rammer, konstaterer Telestyrelsen om der foreligger reel frekvensknaphed, som beskrevet ovenfor, og dermed om udbudsforretningen skal gå videre, foreløbig til den endelige udbudsrunde.

3. Ens regulering af konkurrerende tilladelser inden for samme teknologi eller system

Som en konsekvens af den ovenfor foreslåede model for regulering af fremtidige udbudsforretninger, kan der opstå situationer, hvor der tidligere er udstedt tilladelser inden for en given teknologi på basis af et fuldt ud gennemført udbud, dvs. med en række skærpede vilkår om tjenesteudbud, priser, udbygning m.v. (f.eks. de nuværende GSM900 og GSM1800 tilladelsesindehavere), men hvor det i forbindelse med et efterfølgende supplerende udbud af frekvenser konstateres, at der ikke er reel frekvensknaphed, og der derfor udstedes en række nye tilladelser, som dels indeholder de vilkår, der generelt er adgang til at stille i forbindelse med tildeling af frekvenser, dels indeholder et grundlæggende, begrænset krav om udbygning.

Med sigte på håndtering af denne situation foreslås der indført en bestemmelse, der indebærer at sådanne tilladelseshavere kan anmode om at få ophævet den hidtidige vilkårsregulering af deres tilladelse og i stedet få denne erstattet med en lempeligere vilkårsregulering, svarende til den de seneste tilladelser er udstedt med.

De eksisterende udbydere kan være i den situation, at de allerede har opfyldt dele af deres vilkår, for eksempel om udbygning af nettet. Den udbyder, som efterfølgende får tildelt en tilladelse med begrænsede krav om udbygning, vil set i forhold hertil være gunstigere stillet.

Det potentielle nye selskab på markedet, f.eks. et 5. mobilnet, vil imidlertid skulle konkurrere med de øvrige net. Dette selskab vil derfor, alene på grund af konkurrencepresset på markedet, være nødt til forholdsvis hurtigt at bygge ud til samme niveau som de øvrige mobilnet. Alternativt er selskabet nødt til at basere sin forretning på roamingaftaler (som ikke er prisregulerede, og derfor kan være bekostelige).

Det må på den baggrund anses for unødvendigt, og ville dermed være et udtryk for overregulering, eventuelt at stille videregående krav om udbygning af nettet og det tempo, hvori dette skal ske, f.eks. til et sådant potentielt 5. mobilnet.

Hertil kommer at et sådant krav ville bryde grundlæggende med lovforslagets og udbudsmodellens systematik, som netop indebærer at der kun stilles begrænsede krav hvor der ikke er reel frekvensknaphed.

Også de eksisterende tilladelsesindehavere er undergivet forskellige krav m.h.t. udbygningsgrad og udbygningstakt, baseret på de tilbud de hver især har afgivet herom.

Da der i dag er ledige frekvensressourcer til ERMES, European Radio Messaging System, er det set i lyset af det ovenfor skitserede generelle principskifte for hvordan udbud afvikles og tilladelser udformes - relevant via en interessetilkendegivelsesrunde at få afprøvet, om der er reel knaphed på frekvenser til denne tjeneste. Er dette ikke tilfældet, vil det følge heraf, at den nuværende tilladelsesindehaver kan anmode om, at vilkår i den eksisterende tilladelse, der rækker ud over, hvad der kan fastsættes i henhold til § 14, stk. 2 og 3 i frekvensloven, ophæves og eventuelt erstattes med mindre omfattende vilkår i henhold til § 14, stk. 2 og 3.

4. Skærpet regulering af de facto duo- eller monopolmarkeder

Der kan være områder (delmarkeder), hvor frekvensressourcerne er så begrænsede, at der ikke er tilstrækkelige frekvensressourcer til at skabe et effektivt, konkurrencedrevet marked, fordi der kun er frekvensressourcer til at udstede 1-2 tilladelser til opbygning af større (navnlig landsdækkende) net, med sigte på kommercielt udbud af tjenester. I denne situation vil slutresultatet af et fuldt ud gennemført udbud, hvor der har været konkurrence om at få adgang til de pågældende frekvensressourcer, fortsat være et de facto monopol- eller duopolmarked.

Der kan også være tale om, at kundeunderlaget er så spinkelt og de økonomiske omkostninger ved at investere i nye trådløse net af større omfang er så omfattende, at der, uanset at der frekvensmæssigt er mulighed for at tildele yderligere tilladelser, ikke kan forventes, at der opstår et effektivt konkurrencedrevet marked. I denne situation vil der være tale om, at udbudsforretningen afbrydes undervejs, idet der ikke er tilstrækkelig efterspørgsel efter frekvenser. Også i denne situation kan der opstå et de facto monopol- eller duopolmarked.

Der er i disse situationer et særligt behov for en regulatorisk beskyttelse af de slutbrugere og/eller tjenesteudbydere, der ønsker at benytte sådanne net.

Lovforslaget indeholder forslag om, for så vidt angår den førstnævnte situation, at udvide den gældende hjemmel til at fastsætte vilkår om selve produktudbudet, kvaliteten heraf, de priser, som udbyderen påtænker at anvende, og den tilbudte udbygningshastighed og udbygningsgrad, således at vilkår herom kan fastsættes med en tidsmæssig udstrækning svarende til hele tilladelsesperiodens længde. Som reglerne er i dag kan der kun fastsættes vilkår med en maksimal varighed på 1 år efter at den vilkårsfastsattte udbygning er fuldført (idet de dog minimum skal gælde 2 år). Dette vil stadigvæk være udgangspunktet efter de nye regler.

Med hensyn til den anden af de nævnte situationer, vil der efter den ovenfor beskrevne generelle udbudsmodel slet ikke være adgang til at fastsætte vilkår vedrørende om selve produktudbudet, kvaliteten heraf de priser, som udbyderen påtænker at anvende, og den tilbudte udbygningshastighed og udbygningsgrad, idet der ikke er reel frekvensknaphed. Det foreslås at der indføres hjemmel hertil, ligeledes med en tidsmæssig udstrækning svarende til den samlede tilladelsesperiode.

Det er Telestyrelsen, som baseret på et skøn over, hvorvidt der foreligger tilstrækkelig konkurrence, træffer afgørelse om hvorvidt der er grundlag og behov for at anvende de pågældende bestemmelser om skærpet vilkårsregulering. Det foreslås derfor også, at Telestyrelsen får hjemmel til, i løbet af tilladelsesperioden, at ophæve vilkår som nævnt, hvis man skønner at konkurrencesituationen har ændret sig, så der foreligger tilstrækkelig konkurrence.

For indeværende skønnes det alene at blive relevant at anvende de ovenfor beskrevne bestemmelser i forbindelse med udstedelse af tilladelser til de landsdækkende net baseret på TETRA-teknologien eller tilsvarende teknologier.

Det kan ikke afvises, at der i fremtiden vil opstå samme problem i forbindelse med udnyttelse af andre frekvensressourcer.

5. Forskellig regulering af konkurrerende teknologier

Lovforslagets udbudsmodel indebærer, at man kan komme i den situation, at konkurrerende systemer og teknologier, f.eks. de tre forskellige mobilsystemer (GSM900, GSM1800 og 3. generations mobiltelefoni), men også de nye mobilteknologier der skal tilgode se bl.a. nød- og beredskabsbrugeres, samt transport- og forsyningssektorens særlige behov, reguleres forskelligt, idet det kan vise sig, at der ikke på alle områder er tale om begrænsede ressourcer.

Dette ville være uheldigt, hvis der i øvrigt var tale om en ligeværdig konkurrencesituation mellem de forskellige teknologier og net.

Er der derimod tale om, at frekvensressourcerne reelt er forskellige, dvs. at nogle giver et bedre konkurrencemæssigt udgangspunkt end andre og derfor er mere efterspurgte, er det derimod rimeligt nok, at der er forskel på vilkårsreguleringen.

For så vidt angår forskellen mellem på den ende side GSM900 og GSM1800 og på den anden side 3. generations mobiltelefoni, er der tale om klart forskelligt sigte, idet 3. generationssystemerne er målrettet imod at sikre udbud af bredbåndstjenester på mobilnet, hvilket de nuværende systemer kun i begrænset omfang rummer mulighed for.

Der kan derfor meget vel være forskellig efterspørgsel og forskellige konkurrencemæssige fordele ved at få tildelt de to typer frekvenser. Dette gælder, uanset at de tjenester, der vil kunne udbydes, vil konkurrere på markedet, hvor det afgørende vil være, i hvor høj grad kunderne efterspørger mobile bredbåndstjenester.

Der kan således udmærket argumenteres for en differentieret regulering baseret på efterspørgslen efter de to frekvenstyper.

For så vidt angår GSM900 og GSM1800, er den tekniske platform for at kunne udbyde tjenester meget lig hinanden. Det samme gælder faktiske udbud af tjenester. På ét punkt er der dog en klar forskel: GSM900 nettene tilbyder landsdækning i egne net. GSM1800 nettene tilbyder også landsdækning til kunderne, men baseret på roaming (leje af kapacitet) i GSM900 nettene, der hvor GSM1800 nettene ikke selv dækker. Denne løsning indebærer dyrere slutbrugerpriser i tilfælde, hvor man som kunde benytter roaming.

Når GSM1800 nettene er mindre udbyggede, skyldes det, dels at det er dyrere for tilladelseshaveren at bygge ud i tyndtbefolkede områder baseret på disse frekvenser end baseret på 900 MHz frekvenserne, fordi antenner skal placeres med mindre afstand mellem hver enkelt antenne, dels at GSM1800 tilladelserne er tildelt senere end GSM900 tilladelserne.

For at få afklaret, hvilken betydning denne forskel på de to frekvenstyper har i praksis, afholdes et samlet udbud af de to potentielle GSM900 tilladelser og den ledige GSM1800 tilladelse. Interessetilkendegivelserne og tilbudene vil i den forbindelse afsløre, om der reelt er forskel på efterspørgslen efter de to frekvenstyper.

En eventuel manglende interesse for 1800 frekvenser er ikke udtryk for, at der ikke er frekvensknaphed på 900 MHz frekvenser. Dette afhænger af efterspørgslen efter denne type frekvenser.

Er der forskel på efterspørgslen, er dette et argument for, at der er tale om reelt forskellige net, og for en skærpet vilkårsregulering af de mere attraktive frekvensressourcer.

Er der derimod ikke forskel på efterspørgslen, vil de to frekvensbånd skulle behandles ens (uanset om slutresultatet er, at efterspørgslen ikke overstiger de ledige ressourcer, eller at efterspørgslen er større end ressourcerne).

Der er således ikke konstateret behov for i lovforslaget at foreslå særlige bestemmelser med sigte på håndtering af ovennævnte problemstilling.

6. Nye udbuds- og udvælgelseskriterier

Både mobilloven og frekvensloven indeholder allerede i dag en hjemmel til at forskningsministeren fastsætter nærmere regler for hvert offentligt udbud, herunder regler for Telestyrelsens udbudsforretning, tidsplanen for det enkelte udbud, samt regler for i hvilket omfang udbudsbetingelserne skal forelægges ministeren til godkendelse, jf. frekvensloven, § 6, og mobilloven, § 9. Ministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om udbudsmaterialets udformning og om de overordnede kriterier for udvælgelse af tilladelsesindehavere (inkl. minimumskrav til disse). M.h.t. sidstnævnte indeholder de gældende lovbestemmelser desuden en punktvis opregning af, hvilke elementer der kan indgå i udvælgelseskriterierne.

Lovforslaget indeholder en generel gennemskrivning af de pågældende hjemler med henblik på tydeliggørelse af de heri indeholdte hjemler, baseret på erfaringerne med det tidligere gennemførte DCS1800 udbud og de behov for nærmere regulering, som kan forudses med sigte på gennemførelse af de ovenfor omtalte fire frekvensinitiativer.

De væsentligste ændringer af bestemmelserne omhandler

1) En præcisering af, at der i forbindelse med offentlige udbud efter frekvens- eller mobilloven kan fastsættes udvælgelseskriterier, der omhandler frivillig afgivelse af tilbud om roaming- og samtrafikforpligtelser, der ligger ud over, hvad den potentielle tilladelsesindehaver ville være forpligtet til at stille til rådighed i henhold til gældende samtrafik- og mobillovgivning.

2) En hjemmel til at fastsætte nærmere regler for indbyrdes sammenligning af tilbud fra forskellige parter, f.eks. i tilfælde hvor nogle af de afgivne tilbud indeholder tilbud om at udbyde slutbrugerprodukter og priser herfor, mens andre indeholder tilbud om at udbyde samtrafik- eller roamingprodukter og priser herfor, og der endelig kan være tilbud der indeholder et miks af de to nævnte produkttyper og priser. Hjemmelen vil også kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler for hvordan det overordnede formål med en udbudsforretning kan inddrages i og påvirke den samlede vurdering af de enkelte tilbud. I reglerne om indbyrdes sammenligning af tilbud vil også skulle indgå en nærmere regulering af, i hvilket omfang det kan tillægges betydning, at tilladelseshavere, der allerede på udbudstidspunktet er tildelt frekvenser og har opbygget net af den pågældende type, afgiver tilbud der også omfatter trafik i disse eksisterende net. Se også ovenfor i afsnit 3.3. under omtalen af udbud af frekvenser til mobilnet svarende til de nuværende, om denne problemstilling.

3) En hjemmel til at fastsætte minimumskrav og udvælgelseskriterier, med sigte på at tilgodese udbud af tjenester på tværs af grænser (f.eks. i den samlede Øresunds-region), hvor dette er relevant.

4) En hjemmel til at fastsætte minimumskrav og udvælgelseskriterier, med sigte på at sikre at tilbudene indeholder elementer, med sigte på opfyldelse af de i lovens formålsbestemmelse nævnte bredere samfundsmæssige behov, hvor dette er relevant.

7. Udbygning af frekvenslovens bestemmelser om frekvensplanen

Den gældende frekvenslov giver forskningsministeren en generel hjemmel til at fastsætte rammer for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede frekvensressourcer i den danske frekvensplan, jf. § 2. Heri indgår også en hjemmel til i et vist omfang at fastsætte nærmere regler om anvendelsen af de enkelte frekvensbånd.

Der foreslås med lovforslaget en enkelt udvidelse af hjemlen hertil. I dag har forskningsministeren således som udgangspunkt ikke hjemmel til at fastsætte anvendelsesbegrænsninger for de enkelte frekvensbånd. Ministeren kan alene fastsætte regler om, at der inden for et eller flere frekvensbånd ikke kan etableres tjenester, der har adgang til at udveksle trafik med (gennemstille til) de offentligt tilgængelige telenet.

Det foreslås at hjemlen til at fastsætte regler herom bibeholdes, men at hjemlen udvides til også at fastsætte andre former for anvendelsesbegrænsninger. F.eks. vil det være nødvendigt, for de tilladelser til TETRA eller lignede, der udstedes som enkelttilladelser inden for 380-400 MHz frekvensbåndet, jf. ovenfor, dels at fastsætte at disse tilladelser ikke vil kunne danne grundlag for kommercielt videresalg af tjenester, og at de alene kan udnyttes til etablering af net, der indgår under det af Beredskabsstyrelsen definerede totalforsvars-begreb, dvs. net der etableres af myndigheder eller organisationer med nød eller beredskabsfunktioner i krise- eller krigstid, eller i forbindelse med katastrofeberedskabsopgaver.

8. Nye frekvenspolitiske styringsinstrumenter

Lovforslaget indeholder endvidere forslag om indførelse af et nyt frekvensadministrativt instrument, der skal gøre administrationen af frekvensbånd, hvor der er en vis, forbigående eller begrænset frekvensknaphed, eller hvor iværksættelse af mere omfattende frekvensadministrative metoder er under forberedelse eller kan forudses iværksat inden for en nærmere bestemt fremtid, mere smidig og effektiv. Der er tale om en hjemmel til at Telestyrelsen anvender ventelister, hvor det ikke er muligt umiddelbart at imødekomme en anmodning om tildeling af frekvenser, men hvor det dog er Telestyrelsens forventning, at der inden for en kortere tidsramme vil være mulighed for at imødekomme den pågældende anmodning.

Derudover foreslås der indført en hjemmel til, at forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at Telestyrelsens generelle adgang og pligt til at udstede frekvenstilladelser i det omfang der er ledige frekvensressourcer til rådighed, i et eller flere frekvensbånd begrænses, således at der i disse frekvensbånd alene kan udstedes midlertidige tilladelser, der bortfalder automatisk når det besluttes at udstede tilladelse til anden anvendelse.

Reglen tilsigter at regulere situationer, hvor der kan forudses behov for inden for et kortere tidsrum at iværksætte en eller flere frekvensadministrative metoder, eller at gennemføre en ændring af den hidtidige disponering af det pågældende frekvensbånd, herunder reservere det til en bestemt, fremtidig anvendelse.

Der bør i sådanne situationer alene være adgang til at udstede midlertidige tilladelser, som bortfalder automatisk når der udstedes en ny tilladelse omfattende samme frekvensressource. Der kan dels være tale om, at der udstedes en ny tilladelse til en anden tilladelseshaver (f.eks. i situationer, hvor der har været afholdt offentligt udbud, hvor der som led i en administrativ omfordeling foretages en række ændringer i tildelingen af radiokæde-frekvenser, eller hvor en frekvens er omlagt fra radio/tv-formål til anden anvendelse), eller der kan være tale om at den pågældende tilladelseshaver må tåle at der udstedes en ny tilladelse til denne, indeholdende krav om iværksættelse af et eller flere frekvensadministrative tiltag som forudsætning for fortsat at kunne råde over frekvensen.

9. Tilladelsernes varighed

I forbindelse med fastsættelsen af varigheden for tilladelser er der med lovforslaget lagt op til en gensidig tilpasning af frekvenslovens og mobillovens regler herom.

For det første foreslås det, at Telestyrelsen, både med hensyn til tilladelser udstedt på grundlag af mobilloven og tilladelser udstedt på grundlag af frekvensloven, fastsætter de konkrete varigheder af de enkelte kategorier af tilladelser.

Dette indebærer en ophævelse af den gældende regel i mobilloven, ifølge hvilken tilladelser altid udstedes for en 10 års periode.

Formålet hermed er blandt andet at skabe mulighed for at udstede tilladelser med en længere varighed end 10 år, hvilket f.eks. kan give større incitament til at opbygge landsdækkende frekvensbaseret infrastruktur.

Ændringen har ingen konsekvenser for allerede udstedte tilladelser, hvor tilladelseslængden allerede er fastsat.

Derudover foreslås det, at den gældende regel i mobilloven, der indebærer, at tilladelser, som er udstedt på grundlag af en gennemført udbudsforretning, ved tilladelsesperiodens udløb automatisk løber videre uden fornyet ansøgning, også overføres til frekvensloven.

I begge love fastsættes der en maksimalgrænse på 10 år for de forlængede perioder, en ikke-tilbagekaldt tilladelse automatisk løber videre.

Tilladelsernes varighed vil fremover blive fastsat for hvert enkelt udbud og vil fremgå af det endelige udbudsmateriale, således at der ved fastsættelsen af tilladelsernes varighed bl.a. kan tages højde for tilkendegivelser i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunden.

Også bestemmelserne om tilbagekaldelse af tilladelses som nævnt foreslås med lovforslaget harmoniseret, baseret på de gældende bestemmelser herom i mobilloven.

D. Internationale forhold

Danmark er i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets UMTS-beslutning (beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab) forpligtet til inden den 1. januar 2000 at have foretaget eventuelle nødvendige ændringer i den eksisterende lovgivning med henblik på at opnå tilstrækkeligt regulatorisk grundlag for at udstede tilladelser til oprettelse og drift af tredje generations mobilsystemer. Endvidere skal det i Danmark være muligt at udbyde 3. generationstjenester senest den 1. januar 2002.

Endvidere er det i overensstemmelse med de internationale handelsaftaler, herunder WTO, ikke muligt at stille krav om anvendelse af specifikke standarder, med mindre der er legitime hensyn, som nødvendiggør fravigelse af kravet om teknologineutralitet. Et af de tilfælde, hvor kravet vil blive fraveget, er i forbindelse med udstedelse af tilladelser til 3. generations mobilsystemer, hvor EU fastslår, at hensynet til interoperabilitet og international roaming forpligter medlemslandene til at udstede minimum én tilladelse baseret på UMTS-standarden.

Hertil kommer, at Danmark i øvrigt deltager i internationalt samarbejde, som udmønter sig i beslutninger, aftaler m.v. Det er en grundlæggende forudsætning og ramme for den danske frekvenspolitik og administration, at der sker overholdelse af sådanne internationale forpligtelser på frekvensområdet.

E. Kommunikation på tværs af landegrænser

Med henblik på at sikre et optimalt udbud af tjenester, der kan bruges på begge sider af Øresund eller i det dansk/tyske grænseområde, kan der være behov for en styrket international koordinering af frekvensarbejdet. Særligt med henblik på at understøtte udviklingen af Øresundsregionen er der behov for et styrket samarbejde mellem den svenske og den danske Telestyrelse. Der er således i forbindelse med høringerne over de fire frekvensoplæg fra Telestyrelsen, som udgør grundlaget for de nye frekvenspolitiske initiativer, fra flere sider fremkommet ønsker om at få afklaret, om der er behov for at kunne udstede regionale frekvenstilladelser, som dækker hele Øresundsregionen, for at sikre et optimalt udbud af tjenester, der kan bruges på begge sider af Øresund baseret på de ovenfor nævnte teknologier.

Forskningsministeren har derfor over for den svenske minister med ansvar for telekommunikation taget initiativ til at få gennemført et fælles udredningsarbejde om den nævnte problemstilling.

Sigtet er at få afdækket, om der er forhold i den nuværende frekvensadministration, som er uhensigtsmæssige i forhold til ønsket om at sikre sammenhængende kommunikationsmuligheder i eksempelvis Øresundsregionen, herunder i hvilket omfang samarbejds- og roamingaftaler mellem forskellige ejere af radionet kan løse det pågældende behov.

Sigtet er ligeledes, at udredningen skal foreligge så tidligt, at der kan tages højde for denne i forbindelse med udbud og endelig tildeling af frekvenser til bl.a. mobile tjenester til nød- og beredskabsformål og andre former for specifikke kommunikationsbehov og 3. generations mobiltelefoni, hvor dele af frekvensressourcerne evt. vil kunne anvendes til regionale net på tværs af Øresund.

F. Lovens administrative, økonomiske, erhvervsmæssige og miljømæssige konsekvenser

Administrative og økonomiske konsekvenser

Lovforslaget danner grundlag for, at der kan iværksættes en række nye initiativer på frekvensområdet.

Disse initiativer vil tage form af udbud af frekvens- og mobiltilladelser samt tildeling af enkelttilladelser. Afholdelse af disse udbud forudsætter, at Forskningsministeriet fastsætter regler for det enkelte udbud i form af en bekendtgørelse, mens Telestyrelsen vil skulle forestå udbudet, herunder udarbejde udbudsmateriale, foretage vurderingen af de modtagne bud og endelig udstede tilladelser, herunder også mindre enkelttilladelser.

Forskningsministeriet forudsættes at løse disse opgaver med de nuværende administrative ressourcer.

Telestyrelsen har behov for at oprette et nyt kontor med henblik på varetagelse af kommende udbudsforretninger. Kontoret forventes besat med 6 årsværk, dog således at der efter udbuddenes afholdelse alene vil skulle anvendes 1 årsværk til administration af de udstedte tilladelser.

Omkostningerne forbundet hermed vil blive dækket af de televirksomheder, der ønsker at få tildelt de udbudte mobil- eller frekvenstilladelser. I henhold til gældende lov opkræver Telestyrelsen således en omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, der er forbundet med Telestyrelsens gennemførelse af offentligt udbud, udvælgelse af tilladelseshavere m.v. Med lovforslaget får Telestyrelsen endvidere hjemmel til alternativt at opkræve en ydelse til dækning af omkostningerne i forbindelse med afholdelse af en interessetilkendegivelsesrunde i de særlige tilfælde, hvor der viser sig ikke at være frekvensknaphed og tilladelserne derfor udstedes direkte uden gennemførelse af udbudsforretningen.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Formålet med lovforslaget er samlet set at øge konkurrencen på telemarkedet. Dette sker ved at udbyde yderligere frekvenser og teknologier, hvormed det samlede konkurrencepres på markedet vokser. Frekvensudbudene er målrettet imod eksisterende flaskehals-områder og andre områder, hvor der er behov for at stimulere konkurrencen yderligere.

Samlet set vil lovforslaget dermed medvirke til en øget konkurrence på telemarkedet, med faldende priser på især mobiljenester og accessnet-tjenester til følge. Dette må forventes at få en positiv afledt effekt på erhvervslivet generelt.

Etableringen af nye trådløse telenet vil bl.a. kunne betyde en øget afsætning af telekommunikationsudstyr i forbindelse med etablering af nettene. Der vil primært være tale om engangsleveringer, idet udvidelse af nettene i praksis vil være af mindre betydning. Langt den overvejende del af infrastrukturen vil dog formentlig bestå af udstyr produceret i udlandet.

Miljømæssige konsekvenser

Målsætningen om øget konkurrence på markedet medfører et behov for, at nye aktører kan etablere sig, til dels med egen alternativ infrastruktur. Ligeledes giver introduktionen af nye avancerede tjenester et øget behov for trådløs infrastruktur og dermed et behov for adgang til master og antennepositioner. Lovforslaget og de udbud, som det udgør grundlaget for, vil derfor i et vist omfang føre til etablering af yderligere master og antennepositioner. Den gældende lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål m.v., nr. 212 af 30. marts 1999, giver dog i et vist omfang mulighed for at fælles udnytte allerede eksisterende maste-ressourcer.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder regler, der gennemfører artikel 3, stk. 1 i af Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af tredje generation i Det Europæiske Fællesskab.

Med lovforslaget skabes der endvidere mulighed for udbud af frigivne 900 MHz frekvenser til 2. generations mobilsystemet GSM i overensstemmelse med EF-direktiv 87/372 af 25. juni 1987 om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobil radiokommunikation i Fællesskabet.

Det fremgår af direktivet, at medlemsstaterne skal sikre, at der udarbejdes planer for den offentlige fælleseuropæiske celleopbyggede digitale mobilradiotjeneste, således at denne tjeneste i overensstemmelse med markedsbetingelserne snarest muligt kan råde over båndene 890-915 og 935-960 MHz i deres helhed. Derudover fremgår det, at det på grundlag af den nuværende teknologiske udvikling og markedsudvikling forekommer realistisk at forudse, at det fælleseuropæiske system helt kan råde over frekvensbåndene 890-915 og 935-960 MHz senest 10 år efter den 1. januar 1991.

Høring

Udkast til dette lovforslag har været udsendt til høring hos Administration AB, Advokatrådet, Alcatel Danmark, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Assurandør-Societetet, Banestyrelsen, Beredskab Storkøbenhavn, Beredskabsstyrelsen, Bestillingskontorernes Sammenslutning, Brancheorganisationen for Forbrugerelektronik, Boligministeriet, Boligselskabernes Landsforening, Cyber City, Damm Cellular Systems, Dancell A/S, Danmarks Radio, Danmarks Rederiforening, Danphone A/S, Dansk Dataforening, Dansk EL-Forbund, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Metal, Dansk MobilTelefon I/S, Dansk Taxi Forbund, Dansk Wireless Access Forum, Danske Elværkers Forening, Danske Fragtmænd amba, Danske Privatbaners Fælleskontor, Danske Vognmænd Hovedorganisationen af 1985, De Samvirkende Invalideorganisationer, debitel, DEFU, Demokratiske Lokalstationer, Den Kristne producentkomité, Det Centrale Handicapråd, Det Danske Handelskammer, Dolphin Telekommunication, DONG, DSB, EDR, Elektronikindustrien, Elinstallatørernes Landsforening, Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Erhvervsfremmestyrelsen, Erhvervsministeriet, Ericsson Mobile Communication, FAEM, Falck A/S, Foreningen Danske Fællesantenneanlæg, Finansministeriet, Finansrådet Danske Pengeinstitutters Forening, Forbrugerrådet, Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Internetleverandører, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Foreningen af Management-konsulenter, Foreningen af markedsanalyseinstitutter i Danmark, Forsvarskommandoen, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Frogne A/S, Færøernes Landstyre, Føroy Tele, Global Connect, Global One, GN Netcom A/S, GN Store Nord, GRE (Grossistforeningen for Radio og Elektronik), Grossistforeningen for Radio og Elektronik, Grønlands Hjemmestyre, Hjemmeværnet, HNG I/S, Hovedstadsområdets Trafikselskab, HTS-Kartellet, IASTAR Danmark c/o Radio Energy, ICCC af 1982, Indenrigsministeriet, Infocom communications A/S, ISS International Insurance, IT-Brancheforeningen, Justitsministeriet, KOMM c/o Kanal 2, Kommunernes Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Kulturministeriet, Københavns Belysningsvæsen, Københavns Brandvæsen, Københavns Kommune, Københavns Lufthavne A/S, Københavns Taxa, L H Mobilradio A/S, Landbrugsrådet, Leverandørforeningen for Radio og Telekommunikaiton, LO, McKinsey & Company, Miljø- og Energiministeriet, Mobilix, Motorola, Mørkedal Radio, NetSystem International, Niros Telecommunication, Nokia Telecommunication, Pallas Informatik, Philips, Telekommunikation, PMR Brugergruppen, PMR-Industrien, Post Danmark, Realkreditrådet, Registertilsynet, Repræsentantskabet ved Tele Danmark, Landsdelsrådet for Jylland, Rigspolitichefen, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Sammenslutningen af lokale radio- og tv-stationer i Danmark, Semco Engergi, Service 900 Nævnet, Siemens Transmissionssystemer, Simoco Co., Danitas Radio, Sjællands Telefon Abonnenters Repræsentantskab, Socialministeriet, Sonofon, Statens Luftfartsvæsen, Statsansattes Kartel, Statsministeriet, Stofa, Sundhedsminsteriet, TAXA MOTOR Transport, Tele 8, Tele Danmark, Tele Danmark Mobil A/S, Tele Greenland, Tele2, Telebrugernævnet, Telecom center, LMR, Teleklagenævnet, Telekommunikationsforbundet, Telekommunikationsindustrien, Telestyrelsen, Telia, TP Radio, Trafikministeriet, TSS, TV2, Udenrigsministeriet, Zodiac, Communications Aps, Zone Systems, Økonomiministeriet og Ørstadsselskabet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget danner grundlag for, at der iværksættes en række nye initiativer på frekvensområdet. Disse initiativer omfatter bl.a. en række offentlige udbud af frekvenser, samt en række enkelt-tildelinger. Forskningsministeriet udfærdiger bekendtgørelser vedrørende udbudene. Telestyrelsen skal forestå udbudene og de konkrete frekvnestildelinger, herunder udarbejde udbudsmateriale.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget forventes at medvirke til en øget konkurrence på telemarkedet med faldende priser på især teleydelser på mobilmarkedet og accessnet-markedet til følge. Dette må forventes at få en positivt afledt effekt på erhvervslivet generelt.

Telestyrelsens omkostninger til forberedelse og afholdelse af udbudene bæres af de virksomheder, som deltager i udbudene og de forudgående interessetilkendegivelsesrunder.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Begrænsede. Lovforslaget vil medføre et vist behov for nye master.

Den gældende lov om etablering og fælles udnyttelse af master til radiokommunikationsformål mv., jf. lov nr. 212 af 30. marts 1999, giver dog i et vist omfang mulighed for at fælles udnytte allerede eksisterende maste-ressourcer og antennepositioner.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Loven indeholder regler, der gennemfører dele af Europaparlamentets og Rådets beslutning nr. 128/1999/EF af 14. december 1998 om koordineret indførelse af et mobilt og trådløst kommunikationssystem (UMTS) af 3. generation i Det Europæiske Fællesskab

Lovforslaget er i overensstemmelse med EF-direktiv 87/372/EF af 25. juni 1987 om de frekvensbånd, der skal stilles til rådighed for samordnet indførelse af offentlig fælleseuropæisk digital celleopbygget landmobil radiokommunikation i Fællesskabet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Lovens formålsbestemmelse foreslås ændret i overensstemmelse med den nye telepolitiske principaftale af 8. september 1999.

De foreslåede nye formålsbestemmelser fastslår først og fremmest, at det overordnede og styrende formål med de to love er at sikre brugerne adgang til et bredt, varieret og billigt udbud af telenet og teletjenester, herunder at sikre et udbud af telenet og teletjenester, der tilgodeser bredere samfundsmæssige behov. Første del heraf svarer til den gældende fomålsformulering i frekvensloven. Anden del præciserer, at sigtet ikke alene er at sikre den enkelte slutbruger et bredt, varieret og billigt udbud af tjenester, men at det tillige er en integreret del af de to loves overordnede formål at sikre, at der allokeres og udnyttes frekvensressourcer, som kan sikre bredere samfundsmæssige behov. Sådanne behov kan eksempelvis omfatte, at der er velfungerende og tidssvarende radiokommunikationssystemer til rådighed for nød- og beredskabssystemet, at der med udgangspunkt i kulturpolitiske målsætninger afsættes frekvenser til radio- og tv-formål, og lignende brede samfundsmæssige behov, som går på tværs af konkurrence-målsætningen.

Indførelse af adgang til bredbåndskommunikation så bredt som muligt i Danmark er endnu er af de bredere samfundsmæssige behov, som bør have særlig høj prioritet inden for dette formål. I netværkssamfundet vil adgang til bredbåndskommunikation for så mange som muligt være af afgørende betydning for samfundsnytten af de frekvenser, der uddeles. Det er derfor en del af det overordnede formål med de nye frekvenspolitiske initiativer, at der hurtigt og til så mange som muligt skabes bredbåndsforbindelser og tjenester, og at der etableres et effektivt fungerende konkurrencemarked herfor.

Loven skal samtidig, sammen med mobilloven, generelt understøtte vækst og innovation og fremme en hurtig udnyttelse af nye teknologiske muligheder.

I den gældende bestemmelse anføres det eksplicit, at formålet også er at sikre et bredt, varieret og billigt udbud af radio- og tv-ydelser. Dette er fortsat en del af lovens formål, men dækkes at den brede formulering om at tilgodese bredere samfundsmæssige behov. Hertil kommer at begrebet »udbud af telenet og teletjenester« skal forstås i bred forstand og således også dækker alle former for tjenester baseret på radiokommunikation, herunder radio- og tv-distribution og transmission.

Det foreslåede stk. 2 viderefører princippet om, at administrationen af de samlede frekvensressourcer skal være aktiv og fremadrettet, og finde sted på objektivt, klart og ikke diskriminerende grundlag. Den angiver samtidig, at det overordnede formål, som beskrevet ovenfor, skal nås gennem en frekvensadministration, der er målrettet imod dels at fremme reel konkurrence, dels at sikre en effektiv udnyttelse af de samlede radiofrekvensressourcer. Disse to elementer har således dels karakter af instrumenter til at realisere lovenes overordnede og styrende formål, dels karakter af delmål, som bør tilgodeses gennem den samlede frekvensadministration og tilladelsesudstedelse. Effektiv udnyttelse af frekvensressourcerne er også i dag en del af lovens formålsbestemmelse. Inddragelse af delmålsætningen om fremme af reel konkurrence er derimod en nyskabelse. Om baggrunden for den pågældende ændring henvises til de almindelige bemærkninger.

De to nævnte delmålsætninger vil i en række situationer kræve indbyrdes afvejning, idet i et vist omfang trækker frekvensadministrationen i hver sin retning. Med de nye stk. 3-4 foreslås formålsbestemmelsen derfor suppleret med en bestemmelse om den indbyrdes afvejning af henholdsvis hensynet til at sikre frekvenseffektivitet, og hensynet til at fremme en konkurrencedrevet markedsudvikling, og disse to delmåls sammenhæng med den overordnede og styrende formålsbestemmelse for de to love.

Det foreslås, i overensstemmelse med den politiske principaftale, at hensynet til at fremme reel konkurrence som udgangspunkt tillægges størst vægt. Der kan imidlertid undtagelsesvis være situationer, hvor frekvensressourcerne er så begrænsede, at det alene er formålstjenligt at tillade én eller ganske få netudbydere. Det kan skyldes, at en opsplitning af den pågældende frekvensressource ville medføre, at kapaciteten bliver så begrænset, at pågældende tjeneste ikke kan udbydes med de funktionaliteter, som brugerne efterspørger, eller at opbygning af net på grundlag af en opdelt frekvensressource ville blive så bekostelig, at tjenesten reelt ikke vil blive kommercielt tilgængelig for brugerne. Heri ligger således også, at en prioritering af konkurrencehensynet ikke må føre til en væsentlig fordyrelse af tjenesten, som ikke er i brugernes interesse. I sådanne situationer må hensynet til konkurrencen vige for hensynet til, at den pågældende tjeneste bliver tilgængelig for brugerne.

En aktør på markedet vil ikke alene på baggrund af en henvisning til denne bestemmelse kunne foranledige en begrænsning i antallet af tilladelser og dermed hindre konkurrencen, idet det er en forudsætning for anvendelse af bestemmelsen, at det er tilstrækkeligt dokumenteret, at der foreligger en sådan knaphed på frekvensressourcer, at hensynet til fremme af konkurrencen må vige. Telestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt der foreligger en sådan frekvensknaphed.

Det foreslåede stk. 4 fastslår endvidere, at målsætningen om gennem den samlede frekvensadministration at sikre bredere samfundsmæssige behov, som for eksempel sikring af nød- og sikkerhedstjenester, public service m.v., har forrang frem for delmålsætningen om at søge at fremme reel konkurrence, hvor disse er indbyrdes modstridende.

Hertil kommer at lovens overordnede og styrende formål, som beskrevet i stk. 1, generelt har forrang fremfor de beskrevne delmål, som samtidig skal ses som instrumenter til at sikre, at det overordnede og styrende målsætning med loven realiseres.

Det foreslåede stk. 5 præciserer, at loven fortsat også har til formål at sikre tilstrækkelige ressourcer til den frekvensanvendelse, der ikke er omfattet af begrebet telenet og teletjenester i stk. 1, herunder frekvensanvendelse, der finder sted i forbindelse med forbrugerelektronik, medicinsk udstyr som f.eks. pace-makers, industrielt udstyr som f.eks. mikrobølgeanlæg, og lignende.

Ved i stk. 6 at nævne Danmarks internationale forpligtelser på frekvensområdet allerede i lovens formålsbestemmelse, understreges det, at disse forpligtelser udgør rammen om den danske frekvensadministration.

Se også de almindelige bemærkninger, afsnit C, underafsnit 1, om de foreslåede nye formålsbestemmelser.

Til nr. 2

Den foreslåede bestemmelse fastslår lovens anvendelsesområde.

Stk. 1 dækker over samme indhold som den gældende lov § 1, stk. 2. Der er imidlertid foretaget en betydelig redaktionel forenkling, idet det ikke er fundet nødvendigt eksplicit at henvise til, at anvendelsesområdet er alle former for telekommunikation, der omfatter anvendelse af radiofrekvenser, samt radiotekniske og frekvensmæssige forhold vedrørende radio- og fjernsynsvirksomhed. Dette er således dækket af den valgte, bredere formulering »brug af radiofrekvenser«.

Det foreslåede stk. 2 er en uændret videreførelse af det stykke 3, som blev tilføjet ved sidste ændring af frekvensloven, jf. lovforslag L75, fra Folketingsåret 1998-1999.

Til nr. 3

Den gældende lov er baseret på, at der hvert andet år foretages en grundlæggende revision af frekvensplanen og de overordnede rammer for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede radiofrekvensressourcer. Med sigte herpå forelægger Telestyrelsen bl.a. forskningsministeren forslag til en ny frekvensplan for de efterfølgende 5 år.

Den foreslåede bestemmelse er som udgangspunkt en uændret videreførelse af bestemmelsen om, at der skal forelægges et sådant forslag.

Det er dog fundet hensigtsmæssigt at præcisere, at der i et sådant forslag også kan indgå forslag om ændring af den hidtidige disponering eller anvendelse af de enkelte frekvensbånd, herunder forslag om reservering af ikke-anvendte frekvensressourcer til en nærmere angivet fremtidig anvendelse.

Reservering af frekvensbånd kan være hensigtsmæssigt som et led i myndighedernes frekvensplanlægning, blandt andet med henblik på at sikre mulighed for indførelse af nye teknologier og tjenester.

Reservering bør alene foretages, hvor der er en forholdsvis stor grad af sikkerhed for, at de pågældende frekvensbånd inden for kort eller mellemlangt sigt vil kunne tages i brug til den form for tjeneste eller teknologi, som de reserveres til, idet udgangspunktet fortsat er, at samtlige frekvensressourcer bør udnyttes aktivt.

Forslag om ændring eller reservation kan, ligesom anvendelse af lovens øvrige bestemmelser, vedrøre større eller mindre udsnit af frekvensplanen, herunder mindre dele af en frekvensressource, der samlet er afsat til et bestemt formål eller en bestemt teknologi, et enkelt frekvensbånd eller i sidste ende for den enkelte frekvens.

I forhold til de fire konkrete frekvensinitiativer, som er en del af baggrunden for nærværende lovforslag, vil det bl.a. være relevant at reservere ikke-anvendte frekvensressourcer til den kommende tildeling af frekvenser til TETRA og tilsvarende teknologier, og til det kommende udbud af frekvenser til 3. generations mobilsystemer, og eventuelt også til et eller flere af de øvrige udbud.

Reservationer har virkning indtil frekvensplanen, jf. § 2 og § 4 i frekvensloven, igen ændres, således at det eller de omhandlede frekvensbånd frigives til enten den reserverede form for anvendelse, eller anden anvendelse.

Der kan også være tale om, at et reserveret frekvensbånd i forbindelse med frigivelsen undergives særskilt regulering i form af fastsættelse af en eller flere specifikke frekvensadministrative metoder, jf. frekvenslovens kapitel 3, til tildeling af tilladelser, herunder f.eks. regler om offentligt udbud.

Se også bemærkningerne til nr. 5 nedenfor om forskningsministerens adgang til at fastsætte nærmere regler om, at der i reserverede frekvensbånd alene kan udstedes midlertidige tilladelser eller forsøgstilladelser.

Til nr. 4

Med den foreslåede affattelse af § 2, stk. 6, udvides forskningsministerens hjemmel til i forbindelse med fastlæggelsen af rammerne for anvendelse og indbyrdes prioritering af de samlede frekvensressourcer at fastsætte nærmere regler for de enkelte dele af frekvensplanen. Sådanne regler kan fastsættes for større eller mindre udsnit af frekvensplanen, herunder for mindre dele af en frekvensressource, der samlet er afsat til et bestemt formål eller en bestemt teknologi, for et enkelt frekvensbånd eller i sidste ende for den enkelte frekvens.

§ 5. De frekvensadministrative metoder, som forskningsministeren i henhold til kapitel 2 kan tage i brug, omfatter offentligt udbud, jf. § 6, administrativ omfordeling, jf. § 7, krav om overgang til mere frekvenseffektive udnyttelsesmetoder eller teknologier, jf. § 8, krav om begrænsning i anvendelsen, jf. § 9, og administrativ inddragelse, jf. § 10.

7. I § 5, stk. 1, indsættes efter »§ 6«: »og 6a«.

§ 5. En tilladelse udstedt i medfør af §§ 3 eller 4 meddeles for en periode på 10 år.Hvis tilladelsen ikke er tilbagekaldt, løber den uden ansøgning videre i perioder af 10 år. En tilladelse kan tilbagekaldes med et varsel på 1 år før en 10-års-periodes udløb.

»§ 5. Telestyrelsen fastsætter regler om varigheden af de enkelte kategorier af tilladelser udstedt i medfør af § 3 eller § 4.

Stk. 2. Telestyrelsen kan med et forudgående varsel på 1 år hvert 5. år fastsætte nye vilkår i tilladelsen.

Stk. 2. Tilladelsen løber uden ansøgning videre i perioder svarende til det antal år, som tilladelsen oprindelig er udstedt til at gælde, med mindre Telestyrelsen tilbagekalder tilladelsen et år før periodens udløb. En tilladelse kan dog højst løbe videre i perioder af 10 år.

Stk. 3. I det omfang tilladelser er gældende for en periode længere end 5 år, kan Telestyrelsen med 1 års varsel fastsætte nye vilkår for tilladelsen, jf. § 11.«

4. § 9 affattes således

§ 6, stk. 4, nr. 1, videreføres uændret i forhold til de gældende regler.

§ 6, stk. 4, nr. 2, er en ny hjemmel til at fastsætte regler om det overordnede formål med den enkelte udbudsforretning, med sigte på at dette formål kan indgå som en integreret del af grundlaget for vurderingen af tilbudene og udvælgelsen af tilladelseshaverne. Hjemmelen vil bl.a. blive udnyttet til med udgangspunkt i den enighed, der er opnået politisk om iværksættelse af de fire konkrete frekvensinitiativer som er omtalt i de almindelige bemærkninger, at fastsætte det overordnede formål med det enkelte udbud.

I formålet med det enkelte udbud kan bl.a. indgå, at dette også skal understøtte, at den konkurrencedrevne udvikling på det pågældende delmarked fremmes eller styrkes. Der vil i givet fald være tale om, at dette aspekt indgår som et af flere i en samlet vurdering af de afgivne tilbud, og hvilke af disse der skal føre til udstedelse af tilladelser.

Indgår dette aspekt i målsætningen for et konkret udbud, skal Telestyrelsen indhente en udtalelse fra Konkurrencestyrelsen, med sigte på at få deres vurdering af, hvordan de forskellige tilbud skønnes at påvirke konkurrencesituationen på det pågældende delmarked på kort og langt sigt. Konkurrencestyrelsens udtalelse indgår herefter i Telestyrelsens samlede afvejning af, hvilke af de parter, der har afgivet tilbud, som bør have udstedt en tilladelse, og skal lægges til grund for så vidt angår vurderinger, der har relation til konkurrencelovgivningen.

Se også beskrivelsen i de almindelige bemærkninger, afsnit B, underafsnit 3, med henblik på en beskrivelse af i hvilket omfang dette vil være tilfældet med de fire kommende frekvensinitiativer.

§ 6, stk. 4, nr. 3, er ligeledes ny, og giver hjemmel til at fastsætte minimumskrav og udvælgelseskriterier med sigte på at tilgodese behovet for et bredt og billigt udbud af grænseoverskridende tjenester. Denne problemstilling er relevant f.eks. i Øresundsregionen, men vil også kunne være det i andre grænseområder, hvor et billigt, grænseoverskridende udbud af tjenester er særligt relevant. Bestemmelsen skal således bl.a. ses i sammenhæng med den udredning om kommunikation på tværs af landegrænser (i Øresundsregionen), som er iværksat i samarbejde mellem Telestyrelsen og den svenske telestyrelse, jf. de almindelige bemærkningers pkt. E. Bestemmelsen kan således bl.a. tænkes anvendt med sigte på politisk at følge op på en eller flere af konklusionerne i denne udredning, i forbindelse med f.eks. implementeringen af TETRA og UMTS (eller tilsvarende teknologier).

Med § 6, stk. 4, nr. 4 og 5, er den gældende lovs stk. 4, nr. 2, blevet opdelt i to selvstændige numre med henblik på en præcisering af, at udbuds- og udvælgelseskriterierne også kan omfatte et tilbud om udbud af roaming- og samtrafikydelser, og priser herfor.

I en given udbudsforretning, hvor både § 6, stk. 4, nr. 4, og nr. 5, bringes i anvendelse, kan der således være mulighed for, dels at afgive tilbud om ydelser til slutbrugere og/eller tilbud om samtrafik- og roamingprodukter til andre udbydere af telenet og teletjenester.

Det er herved forudsat, at tilbud om ydelser til andre udbydere af telenet og teletjenester, indeholder et frivilligt tilbud om samtrafik- og roamingadgang, som rækker ud over, hvad en udbyder måtte være forpligtet til efter samtrafiklovgivningen og de generelle roamingforpligtelser i lovgivningen. Der kan f.eks. være tale om at tilbyde at give adgang hertil til en bredere kreds af aktører, end lovgivningen stiller krav om, tilbud om anvendelse af et bestemt, attraktivt prisniveau, herunder evt. priser der ligger under det lovregulerede niveau (i det omfang der er tale om en lovreguleret pris), tilbud om grænseflader eller supplerende ydelser, der er mere attraktive, end hvad man i henhold til lovgivningen ville have krav på m.v.

Endelig indsættes der en ny bestemmelse i § 6, stk. 4, nr. 6. Sigtet hermed er at sikre hjemmel til, at der i forbindelse med et udbud også kan opstilles minimumskrav og fastsættes udvælgelseskriterier, som tilgodeser bredere samfundsmæssige behov. Et eksempel på et sådant krav er de forskellige faciliteter, som efterspørges bl.a. af nød- og beredskabsbrugere. Disse omfatter eksempelvis funktioner der muliggør en dynamisk prioritering af forskellige typer trafik (forrang for trafik relateret til konkrete ulykkessituationer m.v.) og særlig omfattende krav til fremkommelighed i nettet, sikring imod nedbrud m.v. Krav i henhold til nr. 6 vil kunne udarbejdes i samarbejde med andre myndigheder, eksempelvis beredskabsmyndighederne på det ovenfor nævnte område.

Det samlede forslag til nyaffattelse af § 6, stk. 4, indebærer, at den gældende lovs § 6, stk. 4, nr. 6, udgår. Der er tale om en bestemmelse, ifølge hvilken der kan fastsættes regler om, i hvilket omfang et offentligt udbud skal omfatte samtlige de i frekvensplanen afsatte radiofrekvenser til en bestemt tjeneste. Denne problemstilling reguleres i dag i realiteten andetsteds, gennem den afsættelse og opdeling af frekvensressourcerne, som sker i frekvensplanen. Forskningsministeren vil således fortsat kunne beslutte, at en del af de i frekvensplanen afsatte frekvensressourcer til en bestemt tjeneste eller anvendelse skal tildeles på én måde, mens resten tildeles på en anden måde.

Forskningsministeren vil f.eks. via frekvensplanen og fastsættelsen af rammer for hvordan denne skal udformes, kunne bestemme, at en del af frekvenserne afsat til 3.generations mobiltelefoni skal tildeles ved udbud, mens resten af frekvenserne skal kunne anvendes tilladelsesfrit til selvkoordinerende systemer (DECT-lignende løsninger).

§ 6, stk., 4, nr. 7, er en videreførelse af den gældende § 6, stk. 2, nr. 3, dog således at ordet »udbygning« er erstattet af »udbredelse«. Hermed bliver det muligt først og fremmest at fokusere på den faktiske udbredelse af den pågældende tjeneste, dvs. hvor mange brugere der potentielt ville have mulighed for at udnytte denne, og ikke alene på nettets geografiske udbygningsgrad.

§ 6, stk. 4, nr. 8, er en uændret videreførelse af den hidtidige bestemmelse.

Se også de almindelige bemærkninger, afsnit C, underafsnit 6, om nye udbuds og udvælgelseskriterier og afsnit B, underafsnit 3, om de konkrete frekvensinitiativer for en beskrivelse af de konkrete udbud og formålet med at afholde disse.

Til nr. 10

Med indsættelsen af den foreslåede nye § 6a sker der en væsentlig udbygning af den eksisterende lovregulering af, hvordan udbudsforretningerne forudsættes afviklet. Sigtet er samlet at sikre, at der alene anvendes og gennemføres offentligt udbud på områder, hvor der er reel frekvensknaphed.

§ 6. Der kan afholdes offentligt udbud af tilladelser til anvendelse af radiofrekvenser, hvis den samlede efterspørgsel på radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke kan eller kan forventes inden for et kortere tidsrum ikke at ville kunne imødekommes.

Stk. 2. Afholdelse af offentligt udbud forudsætter,

1) at dette fører til en samlet bedre opfyldelse af lovens overordnede målsætning, jf. § 1, stk. 1, og

2) at der fastsættes klare, objektive og ikke-diskriminerende regler for tildeling af tilladelser, jf. stk.4.

8. § 6, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Forskningsministeren fastsætter forud for hvert offentligt udbud nærmere regler for Telestyrelsens udbudsforretning, herunder en overordnet tidsplan for det enkelte udbud, og regler for, i hvilket omfang udbudsbetingelserne skal forelægges ministeren til godkendelse.

»Forskningsministeren fastsætter forud for hvert offentligt udbud nærmere regler for Telestyrelsens udbudsforretning, herunder regler om den samlede afvikling af udbudsforretningen, eventuel anvendelse af en interessetilkendegivelsesrunde forud for den endelige udbudsrunde, forudsætninger for deltagelse i den endelige udbudsrunde, en overordnet tidsplan for det enkelte udbud, og regler for i hvilket omfang udbudsbetingelserne skal forelægges ministeren til godkendelse.«

9. § 6, stk. 4, affattes således

Stk. 4. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for udformning af udbudsmateriale og for de overordnede kriterier for udvælgelse af tilladelsesindehavere. Der kan blandt andet fastsættes regler om følgende

»Forskningsministeren fastsætter i en bekendtgørelse nærmere regler om rammerne for udformning af udbudsmateriale, om grundlæggende minimumskrav til de enkelte tilbud og tilbudsgivere, og om kriterier, der kan tillægges vægt ved vurdering af tilbud. Forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler for indbyrdes sammenligning af tilbud og for udvælgelse af tilladelseshavere. Der kan blandt andet fastsættes regler om følgende

1) Hvilke typer tilladelser der skal være omfattet af udbudsforretningen.

1) Hvilke typer tilladelser der skal være omfattet af udbudsforretningen.

2) Tilladelsesindehaveres udbud af ydelser til forbrugere eller til andre net og tjenesteudbydere, herunder rammer for sammenligning af kvalitet af og priser for disse ydelser.

3) Den tekniske indretning og kvalitet af tilladelsesindehavernes telenet samt eventuelle krav til disses geografiske udbygning, herunder eventuelle tidsplaner for udbygning.

4) Vurdering og indbyrdes prioritering af tilbud.

5) At tilbudsgiveren har et tilstrækkeligt økonomisk og teleteknisk grundlag for at drive de pågældende telenet og tjenester og kan sandsynliggøre, at tilbudet kan efterleves.

6) I hvilket omfang det offentlige udbud efter stk. 1 skal omfatte samtlige de i frekvensplanen til denne tjeneste afsatte radiofrekvenser.

2) Det overordnede formål med udbudsforretningen.

3) Minimumskrav og kriterier med sigte på at tilgodese hensynet til kommunikation over landegrænser.

4) Tilbudsgivers udbud af ydelser til slutbrugere, herunder rammer for sammenligning af kvalitet af og priser for disse ydelser.

5) Tilbudsgivers udbud af samtrafik- og roamingprodukter til andre udbydere af telenet og teletjenester, herunder rammer for sammenligning af kvalitet af og priser for disse ydelser.

6) Tilbudsgivers udbud af ydelser med sigte på opfyldelse af bredere samfundsmæssige behov.

7) Den tekniske indretning og kvalitet af telenet, samt eventuelle krav til disses udbredelse, herunder eventuelle tidsplaner for udbygning.

8) At tilbudsgiveren har tilstrækkelig økonomisk og teleteknisk grundlag for at drive de pågældende telenet og -tjenester, og kan sandsynliggøre, at tilbudet kan efterleves.«

10. Efter § 6 indsættes

»§ 6a. Hvor der afholdes en indledende interessetilkendegivelsesrunde, jf. § 6, stk. 3, forelægger Telestyrelsen inden den endelige udbudsrunde eller anvendelse af stk. 3, på grundlag af de afgivne interessetilkendegivelser forskningsministeren en indstilling

1) om eventuel ændring af de enkelte tilladelsers frekvensmæssige størrelse og dermed det samlede antal tilladelser, som der er mulighed for at udstede, i det omfang interessetilkendegivelserne indeholder forslag om ændringer i forhold til det foreløbige udbudsmateriale, og

2) eventuelle andre overordnede spørgsmål, som interessetilkendegivelsen har givet anledning til.

Stk. 2. På grundlag af Telestyrelsens indstilling fastsætter forskningsministeren de endelige rammer for udbudsforretningen jf. stk. 1. Forskningsministeren kan ved fastsættelsen af de endelige rammer fravige Telestyrelsens indstilling. På baggrund heraf gennemføres den endelige udbudsrunde, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Konstaterer Telestyrelsen, efter forskningsministerens fastsættelse af de endelige rammer efter stk. 2, at den samlede efterspørgsel på radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke er mere omfattende, end at den kan imødekommes inden for det antal tilladelser, der er afsat til gennemførelse af udbudsforretningen, indstilles denne. Umiddelbart herefter udstedes tilladelser til den eller de parter, der har afgivet en interessetilkendegivelse eller et tilbud, jf. § 14, stk. 1.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse efter gennemførelse af en endelig udbudsrunde, hvor der ikke forinden har været afholdt en interessetilkendegivelsesrunde og er fastsat endelige rammer, jf. stk. 2.

Stk. 5. En tilladelsesindehaver til en tilladelse udstedt på baggrund af en tidligere afholdt udbudsforretning kan anmode Telestyrelsen om, at vilkår, som går videre end, hvad der kan fastsættes i medfør af § 14, stk. 1, jf. stk. 2 og 3, ophæves, hvis Telestyrelsen efterfølgende har udstedt tilladelser til samme tjeneste eller samme system/teknologi på baggrund af en indstillet udbudsforretning, jf. stk. 3-4. Telestyrelsen skal efterkomme en anmodning om ophævelse af vilkår og kan i den forbindelse erstatte de ophævede vilkår med lempeligere vilkår i medfør af § 14, stk. 1, jf. § 14, stk. 2 og 3.«

§ 6a, stk. 1, præciserer, at der i alle situationer, hvor der anvendes en indledende interessetilkendegivelsesrunde, og hvor der i interessetilkendegivelsesrunden fremkommer udsagn, der efter Telestyrelsens vurdering gør en revurdering af de enkelte tilladelsers størrelse og dermed det samlede antal tilladelser relevant, eller hvor der i øvrigt fremkommer udsagn der rejser væsentlige telepolitiske spørgsmål i relation til udbudet, skal der ske forelæggelse for forskningsministeren, som herefter træffer beslutning på de forelagte områder.

§ 6a, stk. 2, indeholder hjemmel til forskningsministeren til, på grundlag af Telestyrelsens indstilling efter stk. 1, endeligt at fastlægge de enkelte tilladelsers størrelse og som en konsekvens heraf det samlede antal tilladelser. Ministeren kan fravige Telestyrelsens indstilling.

Ministeren kan desuden fastsætte supplerende rammer på andre områder, hvor Telestyrelsen på grundlag af interessetilkendegivelserne har konstateret, at der foreligger væsentlige uafklarede spørgsmål af telepolitisk karakter i forbindelse med udbudsforretningen.

En ændring i antallet af tilladelser kan være relevant, såfremt det i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunden er dokumenteret, at et udbud af det forudsatte antal tilladelser vil medføre, at en tjeneste ikke vil kunne udbydes som forudsat i det foreløbige udbudsmateriale.

Bestemmelsen kan derimod ikke af ministeren anvendes til at beslutte, at det kun er dele af de frekvenser, som har dannet grundlag for interessetilkendegivelsesrunden, der skal indgå i det endelige udbud, med den konsekvens at antallet af udbudte tilladelser kunstigt begrænses, og der derved opstår en frekvensknaphed, som ikke under andre omstændigheder ville være en realitet.

De foreslåede bestemmelser i § 6a, stk. 3-5, regulerer hvad der herefter skal ske.

Efter at forskningsministeren har fastsat de endelige rammer for udbudsforretningen, herunder størrelsen af de enkelte tilladelser og dermed hvor mange tilladelser der samlet er frekvensressourcer til at udbyde, går Telestyrelsen i gang med den endelige udbudsrunde, medmindre Telestyrelsen konstaterer, at der ikke er frekvensknaphed. Foreligger der ikke frekvensknaphed, skal der i stedet i denne situation udstedes tilladelser til de parter, der har afgivet en interessetilkendegivelse eller et tilbud efter de almindelige regler for udstedelse heraf. Såfremt det konstateres, at der på et givent område ikke længere er frekvensknaphed, vil der således som udgangspunkt ikke være mulighed for at opstille tilladelsesvilkår, der rækker længere end de, der kan stilles efter § 14, stk. 2-3, jf. dog nærmere nedenfor under bemærkningerne til nr. 11-14 om mulighederne for i et vist omfang og i visse situationer at stille videregående tilladelseskrav.

Også hvis det efter afholdelse af den endelige udbudsrunde viser sig, at interessen for tilladelser ikke som forventet overstiger det ledige antal tilladelser, skal udbudsforretningen indstilles og tilladelser udstedes som beskrevet ovenfor. Dette sker, uden at forskningsministeren har fastsat yderligere rammer for udbudet, og herunder ændret antallet af tilladelser.

Eventuelle yderligere ledige tilladelser kan efterfølgende tildeles af Telestyrelsen efter »først til mølle« princippet.

I henhold til det foreslåede § 6a, stk. 5, har det faktum, at en udbudsforretning ikke fuldføres, den videregående konsekvens, at andre tilladelseshavere, der tidligere gennem et udbud har fået tildelt frekvenser inden for samme teknologi, vil have mulighed for at få ophævet tilladelsesvilkår, der ligger ud over, hvad der ville kunne fastsættes i tilladelser udstedt efter de almindelige regler, og evt. få disse erstattet af mindre omfattende vilkår disse, jf. § 14, stk. 2-3.

Tilladelseshaveren skal anmode Telestyrelsen om en sådan lempelse af vilkårene. Telestyrelsen skal efterkomme disse anmodninger.

Se i øvrigt også de almindelige bemærkninger, afsnit C, underafsnit 6, om nye rammer for afvikling af udbudsforretninger og tildeling af tilladelser for uddybende bemærkninger.

Til nr. 11

Målet med bestemmelsen er at sikre, at der også i en tilladelse udstedt i medfør af § 14, stk. 1, med tilhørende bestemmelser, kan stilles krav, som tilgodeser bredere samfundsmæssige behov. Et eksempel på krav som ville kunne stilles for at varetage bredere samfundsmæssige behov er prioritering af forskellige typer trafik og særlig strikse krav til afvisningsgrad i forbindelse med udbud over tilladelser til kommunikationsnet til brug for nød- og beredskabsformål. Krav hertil vil kunne fastsættes i samarbejde med andre myndigheder, eksempelvis beredskabsmyndighederne.

Bestemmelsen kan blive relevant, såfremt der f.eks. ikke viser sig at være tilstrækkelig interesse for at få tildelt frekvenser til opbygning af et landsdækkende digitalt net på nød- og beredskabsområdet, og tilladelsen derfor må udstedes i medfør af § 14, stk. 1, og § 14, stk. 2-3, snarere end i medfør af det afgivne tilbud i en udbudsforretning.

Bestemmelsen vil desuden kunne blive relevant ved udstedelse af tilladelser til mindre net inden for de resterende frekvenser i nød- og beredskabs-frekvensbåndet.

Til nr. 12

Bestemmelsen tilsigter at skabe hjemmel til, at stille visse minimumskrav til udbredelsen af det omhandlede net i tilladelser, hvor tilladelsesindehaveren med den tildelte tilladelse har fået adgang til at disponere over en samlet frekvensressource, som m.h.t. størrelse er fastlagt netop med sigte på at muliggøre opbygning af en landsdækkende infrastruktur. Der vil således være tale om et vist minimumskrav til udnyttelse af den tildelte, forholdsvis omfattende ressource. Såfremt der ikke var adgang til at stille et sådant krav, kunne der være risiko for at selv så omfattende frekvensressourcer henlå uden at blive udnyttet, hvilket ville være uhensigtsmæssigt.

Bestemmelsen vil også kunne anvendes i forhold til eksisterende tilladelsesindehavere, som efter reglerne i lovforslagets § 6a, stk. 5, har anmodet Telestyrelsen at få ophævet vilkår i deres tilladelse. Kravet om udbredelse kan i disse tilfælde ikke udgøre en skærpelse i forhold til det udbredelseskrav, som tilladelsen allerede indeholdt på udstedelsestidspunktet.

Med den foreslåede ophævelse af det gældende stk. 3 er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring, idet indholdet af bestemmelsen genfindes i lovforslagets § 14a.

Se også de almindelige bemærkninger afsnit C, underafsnit 2, om nye rammer for afvikling af udbudsforretninger og tildeling af tilladelser.

Til nr. 13

Bestemmelsen, der omhandler muligheden for at udstede en frekvenstilladelse til en brugergruppe, foreslås udbygget, således at der i forbindelse med udstedelse af tilladelser til afgrænsede brugergrupper kan stilles krav om, at disse sikrer en åben og ikke-diskriminerende adgang til brug af frekvenserne for andre brugere.

Dette krav skal ses på baggrund af, at der kan opstå situationer, hvor brugergruppen får stillet frekvenserne til rådighed med den begrænsning, at de ikke må benyttes til kommercielt videresalg. Den eneste måde hvorpå nye brugere vil kunne gøre brug af frekvenserne vil således være ved at blive optaget i brugergruppen. Der skal være mulighed herfor på åbne og ikke-diskriminerende vilkår.

Europa-Kommissionen har gjort opmærksom på, at denne model, hvor frekvenserne tildeles direkte til en brugergruppe kun vil kunne finde anvendelse i de tilfælde, hvor der ikke har været vist kommerciel interesse for at drive den tjeneste, som frekvenserne er tiltænkt. Først hvor det står klart, at der ikke er kommerciel interesse, vil man kunne tildele frekvenserne til en brugergruppe, med mindre tildelingen kan begrundes i helt særlige forhold så som offentlige sikkerhedshensyn.

En anden mulighed vil være tildeling til et andet administrativt organ, som herefter administrerer tildeling af frekvenser til brugergruppen. Dette kunne f.eks. være relevant på lokalradio- og lokal tv-området, hvor frekvenserne kunne tildeles Lokalradio- og Tv-nævnet under Kulturministeriet.

Se også de almindelige bemærkninger afsnit C, underafsnit 7, om udbygning af frekvenslovens bestemmelser om frekvensplanen.

Til nr. 14

Bestemmelsen vedrører fastsættelse af vilkår i situationer, hvor der er gennemført en fuld udbudsforretning, idet Telestyrelsen har konstateret, at den samlede efterspørgsel på radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system er mere omfattende, end at den kan imødekommes inden for det antal tilladelser, der er afsat til udbudsforretningen, jf. lovforslagets § 6a, stk. 2 og 4.

Med den ændrede formulering i stk. 1 og 2 er ikke tilsigtet nogen substansændring.

Med det foreslåede stk. 3 indføjes en undtagelse til den gældende hovedregel om, at varigheden for vilkår fastsat på grundlag af udbudsforretningen, og ikke på grundlag af § 14, stk. 2-3, ikke kan udstrækkes til at gælde mere en 1 år efter, at den vilkårsfastsatte udbygning er fuldført (idet de dog minimum skal gælde i 2 år). Hovedreglen fremgår af stk. 2, der svarer til den hidtidige bestemmelse.

Bestemmelsen vil alene kunne finde anvendelse, hvor det ikke er muligt at få etableret et effektivt, konkurrencedrevet marked, enten på grund f begrænsningerne i de frekvenssressourcer, der er til rådighed, eller på grund af det pågældende delmarkeds begrænsede størrelse (begrænset antal kunder til den pågældende tjeneste, og derfor ikke basis for konkurrence mellem flere end 2 (navnlig landsdækkende) net.

En udstrækning af varigheden kan således kun anvendes i de situationer, hvor hensynet til forbrugerne ikke på tilstrækkelig vis vil kunne tilgodeses ved vilkår fastsat i henhold til de almindelige regler i § 14, stk. 2-3.

Såfremt der påtænkes fastsat vilkår med en længere varighed, end det fremgår af hovedreglen i det foreslåede i stk. 2, skal dette fremgå af udbudsmaterialet.

Telestyrelsen vil efter det foreslåede stk. 4 af egen drift eller efter ansøgning fra tilladelseshaveren, kunne afgøre, at de forlængede vilkår ikke skal finde anvendelse længere, hvis det inden for tilladelsesperioden viser sig, at konkurrencen trods det begrænsede antal udbydere er sund og effektiv, f.eks. fordi der viser sig at opstå et konkurrencemarked på tværs af flere teknologier. I dette tilfælde falder man tilbage til hovedreglen i stk. 2.

Se også de almindelige bemærkninger afsnit C, underafsnit 4, om skærpet regulering af de facto duo- eller monopolmarkeder.

Til nr. 15

Bestemmelsen svarer til § 14a, stk. 3, og giver samme mulighed for skærpet vilkårsregulering, men omhandler situationer, hvor en udbudsforretning ikke er fuldført, jf. § 6a, stk. 3 og 4.

Bestemmelsen vil som den foreslåede bestemmelse i § 14a, stk. 3 kunne finde anvendelse, hvor der ikke er mulighed for at etablere et effektivt, konkurrencedrevet marked. Det vil sige, at bestemmelsen også kan anvendes, hvor kundeunderlaget er så spinkelt og de økonomiske omkostninger ved at investere i nye trådløse net af større omfang er så omfattende, at der, uanset at der frekvensmæssigt er mulighed for at tildele yderligere tilladelser, ikke kan etableres et effektivt, konkurrencedrevet marked.

Niveauet for de vilkår, som kan stilles efter den foreslåede stk. 2 m.h.t. udbygning, tjenesteudbud og kvalitet, samt sikring af bredere samfundsmæssige behov og fremme af kommunikation over landegrænser, vil blive fastsat med udgangspunkt i tilkendegivelserne i udbudsmaterialet om minimumskravene hertil.

For fastsættelse af priser efter denne bestemmelse anvendes enten maksimalprisregulering baseret på fuldt fordelte omkostninger og årlig regulering (slutbrugerydelser) eller samtrafiklovens regler. For så vidt angår sidstnævnte vil der som udgangspunkt være tal om vilkår baseret på »modificerede historiske omkostninger«, men med mulighed for fastsættelse af vilkår om overgang til LRAIC, forudsat at der udarbejdes en tilpasset eller ny LRAIC-model for de pågældende net.

Med stk. 3 og 4 præciseres det, at den endelige udformning af prismekanismen forudsættes at ske i vilkårene. Disse bestemmelser indebærer ikke, at der modsætningsvis kan sluttes, at der på andre områder kan fastsættes vilkår om løbende rapportering om opfyldelse af tilladelsen m.v.

Se også de almindelige bemærkninger afsnit C, underafsnit 4, om skærpet regulering af de facto duo- eller monopolmarkeder

Til nr. 16

Med forslaget til denne bestemmelse indføjes en særskilt hjemmel for Telestyrelsen til at fastsætte varighed for tilladelser udstedt på grundlag af udbud afholdt efter denne lov eller mobilloven og proceduren for forlængelsen af tilladelser udstedt på grundlag af udbud afholdt efter denne lov eller mobilloven. Dermed sker en tilpasning til mobillovens bestemmelser om varighed. Reglen bliver herefter, at tilladelser udstedt på grundlag af udbud afholdt efter denne lov eller mobilloven forlænges automatisk. Ændringen afspejler den praksis der hidtil har været fulgt af Telestyrelsen for forlængelse af tilladelser udstedt på grundlag af offentligt udbud. Efter den gældende bestemmelse skal tilladelseshaveren som udgangspunkt søge om at få sin tilladelse forlænget.

Til nr. 17

Det er hensigten med den foreslåede bestemmelse at skabe samme adgang til at indhente oplysninger og materiale i forbindelse med konkrete sager, som der i dag er mulighed for inden for, for eksempel samtrafiklovens tilsynsbestemmelser.

Det foreslås således, at Telestyrelsen får hjemmel til i forbindelse med udstedelse af tilladelser og i tilsynet med tilladelsernes overholdelse kan kræve de oplysninger, der er nødvendige for administrationen af lovens bestemmelser. Som bestemmelsen er formuleret vil den omfatte både eksisterende og nye tilladelsesindehavere.

Den foreslåede bestemmelse giver Telestyrelsen instrumenter til at påse overholdelse af såvel individuelle som generelle vilkår for frekvenstilladelser.

Til nr. 18

De foreslåede gebyrer forudsættes fastsat således, at de dækker en del af de faktiske udgifter, der er afholdt til udarbejdelse og formidling af materialet, herunder arbejdstimer, bistand fra eksterne konsulenter, mangfoldiggørelse, udsendelse og lign. Beløbet vil således afhænge af størrelsen af en række på forhånd ukendte faktorer, men vil sandsynligvis ligge i størrelsesorden fra 40.000 - 60.000 kr. pr. sæt udbudsmateriale og fra 50.000 - 100.000 kr. for hver indgivelse af interessetilkendegivelse. Det samlede beløb, betalt i henhold til nærværende bestemmelse, fradrages i beregningsgrundlaget for den omkostningsdækkende ydelse i henhold til § 39.

Til nr. 19

Med forslaget til denne bestemmelse udvides den eksisterende hjemmel til at opkræve afgifter, således at der også kan opkræves en årlig afgift fra de brugere, der ønsker at blive opført på en venteliste, jf. § 2, stk. 7. Muligheden for at opkræve en afgift indføres for at tilskynde til, at alene de brugere, der har en reel interesse i at få tildelt en tilladelse i det pågældende frekvensbånd bliver skrevet på listen. Hermed skal sikres, at ventelisten ikke giver et fordrejet billede af efterspørgslen efter frekvenser i det pågældende frekvensbånd, og dermed et fordrejet billede af omfanget af frekvensknaphed.

Til nr. 20

Med forslaget til ændring af stk. 1 sikres der adgang til at opkræve betaling hos tilladelseshaverne, der har fået tildelt en tilladelse på baggrund af en indstillet udbudsforretning. Betaling skal dække udgifter, der afholdes i forbindelse med gennemførelse af en interessetilkendegivelsesrunde og eventuelt en endelige udbudsrunde som er blevet afbrudt, fordi der ikke er indkommet flere bud, end der er frekvensressourcer og tilladelser til, og alle bydende derfor udpeges som tilladelseshavere. Telestyrelsens omkostninger vil således, i lighed med de situationer, hvor der gennemføres offentligt udbud, blive pålagt dem, der på grundlag af deltagelse i interessetilkendegivelsesrunden eller det afbrudte udbud, men nu efter »først til mølle« princippet, får udstedt en tilladelse til frekvensanvendelse.

Med forslaget til ændring af stk. 2 sikres der adgang til at opkræve en omkostningsdækkende ydelses hos en part, der har indgivet en interessetilkendegivelse eller et tilbud, og som efter udpegningen som tilladelsesindehavere har fundet sted, trækker sin interessetilkendegivelse eller sit tilbud tilbage.

I de tilfælde, hvor Telestyrelsen har opkrævet gebyr for dele af omkostningerne til udbudsmaterialet og for indgivelse af interessetilkendegivelse, er disse udgifter dækket af dette beløb. Disse gebyrer skal derfor fradrages de samlede omkostninger ved afholdelse af udbuddet, der opkræves i medfør af § 39, stk. 1 og 2.

Skulle den situation opstå, at en afholdt interessetilkendegivelsesrunde og/eller offentligt udbud ikke fører til udstedelse af tilladelser og der ikke har været udpeget tilladelsesindehavere, som efterfølgende har trukket sit tilbud/interessetilkendegivelse tilbage jf. ovenfor om § 39, stk. 2, skal udgifterne dækkes af frekvensafgifterne.

Til nr. 21

Med forslaget til denne bestemmelse tilføjes en hjemmel i straffebestemmelserne til med bøde at straffe overtrædelse af de foreslåede bestemmelser i § 14a og b.

Til § 2

Til nr. 1

Hensigten med at indføje en formålsbestemmelse i mobilloven er at fastslå det overordnede formål med loven og derigennem styrke grundlaget for en fortolkning og anvendelse af lovens øvrige bestemmelser, i overensstemmelse med de politiske målsætninger herfor.

Formuleringen af den foreslåede formålsbestemmelse er parallel til den foreslåede formålsbestemmelse i frekvensloven. Dette er gjort for at sikre, at lovgivningen på mobil- og frekvensområdet, der i vidt omfang supplerer og til dels overlapper hinanden, forfølger samme overordnede målsætning. Indføjelsen af lignende formålsbestemmelser er dermed også et første skridt mod den planlagte sammenføjning af de to love i forbindelse med den generelle revision af telelovgivningen.

Den foreslåede formålsbestemmelse i mobilloven adskiller sig dog fra den tilsvarende bestemmelse i frekvensloven ved, at der i stk. 2 anvendes udtrykket »tilladelsesadministration« i stedet for »frekvensadministration«. Denne forskel afspejler de to loves forskellige anvendelsesområder. I henhold til frekvensloven sker der således en generel administration af frekvensanvendelse, herunder af tilladelser til f.eks. udbud af offentlige teletjenester, mens mobilloven alene tager sigte på administration af tilladelser. Forskellen afspejles også i stk. 3, hvor frekvensloven taler om »frekvensressourcer til den pågældende tjeneste eller anvendelse«, hvorimod mobilloven kun omfatter »frekvensressourcer til den pågældende tjeneste«.

Endvidere indeholder den foreslåede formålsbestemmelse ikke et formål om sikring af afsættelse af tilstrækkelige frekvensressourcer til anden anvendelse end udbud af telenet og teletjenester og regulering heraf. Der er på dette punkt tale om et delformål, der alene varetages gennem frekvenslovgivningen.

Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 2

Der er tale om en overførsel af den gældende § 1 til § 1a, for at give plads til en indledende formålsbestemmelse.

Det præciseres samtidig, at forskningsministerens adgang til at beslutte, at loven finder anvendelse på en given mobilkommunikationsteknologi og en given frekvensressource ligeledes kan være en beslutning om, at dele af de frekvensressourcer, der samlet afsættes til den pågældende teknologi, tildels på grundlag af offentligt udbud, mens andre dele kan tænkes tildelt efter en eller flere frekvensadministrative metoder i frekvensloven, herunder for eksempel på grundlag af denne lovs »først til mølle« princip. Dette kan eksempelvis være relevant ved fordelingen af frekvenser afsat til tredje generations mobilteknologi og TETRA og lignende teknologier.

Se også de almindelige bemærkninger afsnit B, underafsnit 3, om de konkrete frekvensinitiativer.

Til nr. 3

Med den foreslåede bestemmelse får Telestyrelsen kompetence til at fastsætte varigheden af de enkelte kategorier af tilladelser. Telestyrelsen skal således i bekendtgørelsesform i lighed med de tilsvarende regler på frekvensområdet fastsætte varigheden for de enkelte kategorier af tilladelser.

Formålet med den foreslåede ændring er dels at skabe hjemmel til at udstede tilladelser af længere varighed end de hidtil gældende 10 år, hvormed der skabes større incitament til at foretage større investeringer.

I enkeltstående tilfælde kan der være behov for at udstede ganske kortvarige tilladelser. I forbindelse med Tele Danmarks frivillige afgivelse af NMT900-frekvenser er der således behov for en 8-måneders forlængelse af tilladelsen, jf. lovforslagets almindelige bemærkninger. Tele Danmark har således frivilligt valgt at afgive frekvenser, før tilladelsen kan tilbagekaldes, mod at kunne bevare en del af frekvensressourcen 8 måneder længere.

Forslagene til ændringer i varighedsbestemmelserne medfører ikke nogen ændringer i varigheden i de eksisterende tilladelser.

Tilladelserne vil fortsat blive fornyet automatisk med en periode svarende til tilladelsens varighed, efter lovforslaget dog således at forlængelsen maksimalt kan være af 10 års varighed. Efter de gældende regler forlænges tilladelserne heller ikke med mere 10. Dette følger imidlertid af, at tilladelserne som udgangspunkt ikke udstedes for en periode på mere end 10 år.

Se også de almindelige bemærkninger, afsnit C, om tilladelsernes varighed.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 indeholder det gældende stk. 2 tilpasset den tilsvarende regel i frekvenslovens § 15. Ændringen tilsigter ikke nogen indholdsmæssige ændringer.

Hjemlen til at fastsætte nye vilkår i en tilladelse efter 5 år vil således ikke kunne bruges til i eksisterende tilladelser at fastsætte nye vilkår, fastsat i henhold til dette lovforslags bestemmelser om vilkårsfastsættelse, der ligger ud over hvad der var muligt på tidspunktet for tilladelsernes udstedelse. Hjemlen kan med andre ord i forhold til eksisterende tilladelser kun bruges til at lave ændringer af vilkår fastsat efter den gældende lovgivning. Se dog de almindelige bemærkninger, afsnit C, underafsnit 6, om nye udbuds- og udvælgelseskriterier, hvoraf fremgår at der ved afholdelse af nye udbud kan opstå den situation, at en eksisterende tilladelseshavere når det gælder roaming og samtrafik frivilligt tilbyder, at lade nye vilkår gælde også for en eksisterende tilladelse og et eksisterende net. Nærværende bestemmelse er ikke til hinder for fastsættelse af supplerende vilkår herom. Denne vilkårsfastsættelse kan ske umiddelbart som en integreret del af den nye tilladelse til udnyttelse af yderligere frekvensressourcer, uanset at den også omfatter et eksisterende net.

Til nr. 4

Med forslaget til denne bestemmelse sker der en udbygning af den eksisterende § 9, stk. 1, svarende til udbygningen af § 6, stk. 3-4 i frekvensloven. Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 8 og 9.

Til nr. 5

Forslaget til den nye paragraf 9a svarer til forslaget til § 6a, i frekvensloven. Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 10.

Til nr. 6-7

Med forslagene til disse bestemmelser sker der en udbygning af den eksisterende § 11, stk. 2, svarende til udbygningen af § 14, stk. 3, i frekvensloven. Se endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 14.

Til nr. 8

Se bemærkningerne til § 1, nr. 20.

Til nr. 9

Se bemærkningerne til § 1, nr. 18.

Til § 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 9. Forskningsministeren fastsætter forud for hvert offentligt udbud med henblik på udstedelse af tilladelser i medfør af §§ 3 eller 4 nærmere regler for Telestyrelsens udbudsforretning, herunder rammer for den tidsplan m.v., det enkelte udbud skal følge, samt rammer for, i hvilket omfang udbudsbetingelserne skal forelægges for ministeren til godkendelse.

»§ 9. Forskningsministeren fastsætter forud for hvert offentligt udbud nærmere regler for Telestyrelsens udbudsforretning, herunder regler om den samlede afvikling af udbudsforretningen, eventuel anvendelse af en interessetilkendegivelsesrunde forud for den endelige udbudsrunde, forudsætninger for deltagelse i den endelige udbudsrunde, en overordnet tidsplan for det enkelte udbud, og regler for i hvilket omfang udbudsbetingelserne skal forelægges ministeren til godkendelse.

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for udformning af udbudsmateriale og de overordnede kriterier for udvælgelse af tilladelsesindehavere. Der kan blandt andet fastsættes regler om

Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter nærmere regler om rammerne for udformning af udbudsmateriale, om grundlæggende minimumskrav til de enkelte tilbud og tilbudsgivere, og om kriterier der kan tillægges vægt ved vurdering af tilbud. Forskningsministeren kan endvidere fastsætte regler for indbyrdes sammenligning af tilbud og for udvælgelse af tilladelsesindehavere. Der kan blandt andet fastsættes regler om følgende

1) Hvilke typer tilladelser der skal være omfattet af udbudsforretningen.

1) Hvilke typer tilladelser der skal være omfattet af udbudsforretningen.

2) Det tilsigtede udbud af ydelser til slutbrugere og til andre net- og tjenesteudbydere, herunder kvalitet og priser for disse ydelser.

2) Det overordnede formål med udbudsforretningen.

3) Nettenes udbygningsgrad, herunder geografisk og tidsmæssigt.

3) Minimumskrav og kriterier for udvælgelse med sigte på at tilgodese hensynet til kommunikation over landegrænser.

4) Vurdering af tilbud, herunder krav om, at tilbudsgiveren har et tilstrækkeligt økonomisk og teleteknisk grundlag for at drive et mobilkommunikationsnet med tilhørende basale tjenester og kan sandsynliggøre, at tilbudsgiveren kan efterleve sit tilbud.

4) Tilbudsgivers udbud af ydelser til slutbrugere herunder rammer for sammenligning af kvalitet af og priser for disse ydelser.

5) Effektiv frekvensudnyttelse.

5) Tilbudsgivers udbud af samtrafik- og roamingprodukter til andre udbydere af telenet og teletjenester, herunder rammer for sammenligning af kvalitet af og priser for disse ydelser.

6) Tekniske kvalitetskrav.

6) Tilbudsgivers udbud af ydelser med sigte på opfyldelse af bredere samfundsmæssige behov.

7) Den tekniske indretning og kvalitet af telenet, samt eventuelle krav til disses udbredelse, herunder eventuelle tidsplaner for udbygning.

8) At tilbudsgiveren har tilstrækkelig økonomisk og teleteknisk grundlag for at drive de pågældende telenet og -tjenester, og kan sandsynliggøre, at tilbudet kan efterleves.«

5. Efter § 9 indsættes

»§ 9a. Hvor der afholdes en indledende interessetilkendegivelsesrunde, jf. § 9, stk. 1, forelægger Telestyrelsen inden den endelige udbudsrunde eller anvendelse af stk. 3, på grundlag af de afgivne interessetilkendegivelser forskningsministeren en indstilling

1) om eventuel ændring af de enkelte tilladelsers frekvensmæssige størrelse og dermed det samlede antal tilladelser, som der er mulighed for at udstede, i det omfang interessetilkendegivelserne efter Telestyrelsens vurdering indeholder forslag om ændringer i forhold til det foreløbige udbudsmateriale, og

2) eventuelle andre overordnede spørgsmål, som interessetilkendegivelsen har givet anledning til.

Stk. 2. På grundlag af Telestyrelsens indstilling fastsætter forskningsministeren de endelige rammer for udbudsforretningen, jf. stk. 1. Forskningsministeren kan ved fastsættelsen af de endelige rammer fravige Telestyrelsens indstilling. På baggrund heraf gennemføres den endelige udbudsrunde, jf. dog stk. 3.

Stk. 3. Konstaterer Telestyrelsen efter forskningsministerens fastsættelse af de endelige rammer efter stk. 2, at den samlede efterspørgsel på radiofrekvenser til den pågældende tjeneste eller det pågældende system ikke er mere omfattende, end at den kan imødekommes inden for det antal tilladelser, der er afsat til gennemførelse af udbudsforretningen, indstilles denne. Umiddelbart herefter udstedes tilladelser til den eller de parter, der har afgivet en interessetilkendegivelse eller et tilbud.

Stk. 4. Stk. 3 finder tilsvarende anvendelse efter gennemførelse af en endelig udbudsrunde, hvor der ikke forinden har været afholdt en interessetilkendegivelsesrunde og er fastsat endelige rammer, jf. stk. 2.

Stk. 5. En tilladelsesindehaver til en tilladelse udstedt på baggrund af afholdt udbudsforretning kan anmode Telestyrelsen om, at vilkår, som går videre end, hvad der kan fastsættes i medfør af § 14, stk. 1, jf. stk. 2 og 3 i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser, ophæves, hvis Telestyrelsen efterfølgende har udstedt tilladelser til samme tjeneste eller samme system/teknologi på baggrund af en indstillet udbudsforretning, jf. stk. 3-4. Telestyrelsen skal efterkomme en anmodning om ophævelse af vilkår og kan i den forbindelse erstatte de ophævede vilkår med lempeligere vilkår i henhold til § 14, stk. 2 og 3 i lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser.«

§ 11.Telestyrelsen fastsætter de nærmere vilkår for tilladelser efter §§ 3 og 4. I vilkårene kan indgå

1) Overholdelse af EU-regler og EU-henstillinger på området.

2) Overholdelse af relevante vedtagelser truffet i det internationale samarbejde på telekommunikationsområdet.

3) Vederlagsfri medvirken fra netudbyderens side i internationale

4) Forstyrrelsesmæssige forhold, herunder at kunne pålægge operatørerne pligt til at søge forstyrrelser afhjulpet samt pligt til at medvirke ved dækning af de hermed forbundne udgifter.

5) Oplysningspligt om økonomiske, statistiske og øvrige forhold af betydning for tilsynsmyndighedens arbejde.

6) Overholdelse af tekniske kvalitetskrav og udbud af net og tilhørende basale tjenester, herunder dækningsforhold.

Stk. 2. I en tilladelse i henhold til § 3 kan der endvidere fastsættes vilkår på grundlag af de afgivne tilbud, jf. kapitel 3, eller tilkendegivelser i forbindelse med udvælgelsen af tilladelsesindehavere på grundlag af det offentlige udbud. Vilkår vedrørende det tilbudte udbud af tjenester til slutbrugerne, herunder kvaliteten af tjenesterne, priser m.v., vil maksimalt kunne udstrækkes til at gælde i 1 år efter, at tilladelsesindehaveren har nået den i tilladelsen fastsatte geografiske og befolkningsmæssige udbygningsgrad, dog således at disse vilkår som minimum er gældende i 2 år efter udstedelsen af tilladelsen.

6. § 11, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Vilkår fastsat på grundlag af det tilbudte udbud af tjenester som nævnt i § 9, stk. 2, nr. 4-5, vil som hovedregel maksimalt kunne udstrækkes til at gælde i 1 år efter, at tilladelsesindehaveren har nået den i tilladelsen fastsatte udbredelse eller udbygningsgrad. Vilkår som nævnt i 1. pkt. skal dog minimum gælde i 2 år efter udstedelsen af tilladelsen.«

7. I § 11 indsættes som nye stykker

»Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvor det samlede antal tilladelser, som udstedes til en bestemt tjeneste eller et bestemt system, sammen med det øvrige udbud af eventuelle konkurrerende tjenester, ikke efter Telestyrelsens skøn sikrer tilstrækkelig konkurrence på det omhandlede område. Telestyrelsen kan i disse tilfælde fastsætte vilkår for hele tilladelsesperioden.

Stk. 4. På områder, hvor der er fastsat tilladelsesvilkår for hele tilladelsesperioden i medfør af stk. 3, kan Telestyrelsen i løbet af tilladelsesperioden træffe afgørelse om, at vilkårene ophæves. En ophævelse af vilkårene forudsætter, at den i stk. 3 fastsatte periode er forløbet, og at Telestyrelsen skønner, at udviklingen i den samlede konkurrencesituation berettiger dette.«

8. § 18 affattes således

§ 14. Anvendelse af radiofrekvenser kan endvidere ske på grundlag af individuel tilladelse meddelt af Telestyrelsen. Telestyrelsen fastsætter de generelle og individuelle vilkår for tilladelsen.

Stk. 2. Vilkår som nævnt i stk. 1 kan omfatte følgende

1) Radiotekniske krav, herunder begrænsninger med hensyn til den anvendte sendestyrke, antennehøjde, antenneretning m.v.

2) Krav med sigte på overholdelse af internationale forpligtelser på radiofrekvensområdet, herunder aftaler om international frekvenskoordinering.

3) Krav om anvendelse af typegodkendte radioanlæg.

4) Krav om anvendelse af radioanlæg, hvor der foreligger dokumentation for overholdelse af forud fastsatte tekniske krav i form af fabrikanterklæring.

5) Krav om anvendelse af godkendte kvalitetsstyringssystemer.

6) Krav om, at brugeren af de pågældende radiofrekvenser skal have bestået foreskrevne prøver.

7) Indskrænkninger vedrørende den geografiske udstrækning af anvendelsesområder for de tildelte frekvenser.

11. I § 14, stk. 2, indsættes efter nr. 7 som nyt nummer

8) Overholdelse af frekvensplanen og heri fastlagte nærmere regler for anvendelse af de tildelte frekvenser.

»8) Vilkår med sigte på opfyldelse af bredere samfundsmæssige behov.«

9) Krav om forstyrrelsesmæssige forhold.

Nr. 8-10 bliver herefter til nr. 9-11.

10) Krav om betaling af forfaldne gebyrer, rykkergebyrer og afgifter.

Stk. 3. Ved udstedelse af tilladelser på baggrund af afholdt offentligt udbud, jf. § 6, kan afgivne tilbud eller tilkendegivelser fra tilbudsgiveren i forbindelse med udvælgelsen af tilladelseshavere på grundlag af det offentlige udbud danne grundlag for Telestyrelsens fastsættelse af vilkår på andre områder end de i stk. 2 nævnte. Vilkår om det tilbudte udbud af tjenester til andre brugere, herunder til slutbrugerne, vilkår vedrørende kvaliteten af tjenesterne, priser m.v. vil maksimalt kunne udstrækkes til at gælde i 1 år efter, at tilladelsesindehaveren har nået den i tilladelsen eventuelt fastsatte geografiske og befolkningsmæssige udbygningsgrad, dog således at disse vilkår som minimum er gældende i 2 år efter udstedelsen af tilladelsen.

12. § 14, stk. 3, affattes således

»Ved udstedelse af tilladelser, som omfatter frekvensressourcer af et omfang, der tilsigter at gøre det muligt at opbygge landsdækkende radioinfrastruktur, kan der udover de i stk. 2 nævnte vilkår fastsættes minimumskrav til nettets udbredelse og udbygningsgrad.«

Stk. 4. Tilladelser efter stk. 1 kan udstedes til enkeltstående brugere af radiofrekvenser eller til afgrænsede grupper af brugere.

13. Efter § 14, stk. 4, 1. pkt., indsættes

»I disse tilladelser kan der, udover vilkår som nævnt i § 14, stk. 2 og 3, fastsættes vilkår med henblik på at sikre åben og ikke-diskriminerende adgang til de af tilladelsen omfattede frekvenser, herunder også for parter, som ikke på udstedelsestidspunktet indgik i brugergruppen.«

14. Efter § 14 indsættes

»§ 14a. Ved udstedelse af tilladelser på baggrund af en gennemført udbudsforretning, jf. § 6 og § 6a, kan afgivne tilbud eller tilkendegivelser fra tilbudsgiveren i forbindelse med udvælgelsen af tilladelsesindehavere på grundlag af det offentlige udbud danne grundlag for Telestyrelsens fastsættelse af vilkår på andre områder end de i § 14, stk. 2 og 3, nævnte.

Stk. 2. Vilkår fastsat på grundlag af det tilbudte udbud af tjenester som nævnt i § 6, stk. 4, nr. 4-5, vil som hovedregel maksimalt kunne udstrækkes til at gælde i 1 år efter, at tilladelsesindehaveren har nået den i tilladelsen fastsatte udbredelse eller udbygningsgrad. Vilkår som nævnt i 1. pkt. skal dog minimum gælde i 2 år efter udstedelsen af tilladelsen.

Stk. 3. Stk. 2 finder ikke anvendelse, hvor det samlede antal tilladelser, som udstedes til en bestemt tjeneste eller et bestemt system, sammen med det øvrige udbud af eventuelle konkurrerende tjenester, ikke efter Telestyrelsens skøn sikrer tilstrækkelig konkurrence på det omhandlede område. Telestyrelsen kan i disse tilfælde fastsætte vilkår for hele tilladelsesperioden.

Stk. 4. På områder, hvor der er fastsat tilladelsesvilkår for hele tilladelsesperioden i medfør af stk. 3, kan Telestyrelsen i løbet af tilladelsesperioden træffe afgørelse om, at vilkårene ophæves. En ophævelse af vilkårene forudsætter, at den i stk. 2 fastsatte periode er forløbet, og at Telestyrelsen skønner, at udviklingen i den samlede konkurrencesituation berettiger dette.«

15. Efter § 14a indsættes

»§ 14b. Telestyrelsen kan ved udstedelse af tilladelser på baggrund af en indstillet udbudsforretning, jf. § 6 og § 6a, hvor det samlede antal tilladelser, som udstedes til en bestemt tjeneste eller et bestemt system, sammen med det øvrige udbud af eventuelle konkurrerende tjenester, ikke efter Telestyrelsens skøn sikrer tilstrækkelig konkurrence på det omhandlede område, fastsætte vilkår på andre områder end de i § 14, stk. 2 og 3, nævnte.

Stk. 2. Vilkår som nævnt i stk. 1 kan omhandle forhold som nævnt i § 6, stk. 4, nr. 3-7, og kan blandt andet omfatte vilkår om anvendelse af maksimalprisregulering af slutbrugerpriser, jf. stk. 3, eller vilkår om at samtrafiklovens bestemmelser eller dele heraf, herunder en eller flere prisfastsættelsesmetoder, finder tilsvarende anvendelse på tilladelsesindehaveren.

Stk. 3. Vilkår vedrørende maksimalprisregulering af slutbrugerpriser skal udformes med udgangspunkt i tilladelsesindehaverens forventede fuldt fordelte investerings- og driftsomkostninger tillagt en rimelig fortjeneste, og kan omfatte krav om årlig godkendelse af de omfattede slutbrugerpriser.

Stk. 4. Telestyrelsen fastlægger ved fastsættelsen af vilkår som nævnt i stk. 3 rammerne for, hvordan maksimalpriser beregnes¸ dokumenteres og forelægges Telestyrelsen.«

§ 17. Ved en individuel tilladelses udløb må tilladelsesindehaveren, såfremt frekvensudnyttelsen ønskes fortsat, indgive en ny ansøgning. Ansøgningen gøres til genstand for fornyet behandling og danner grundlag for en eventuel ny tilladelse.

16. I § 17 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2. Telestyrelsen kan uanset stk. 1 fastsætte forenklede procedurer for fornyelse af individuelle tilladelser.

»Stk. 2 Individuelle tilladelser udstedt på baggrund af en gennemført udbudsforretning, jf. § 6 og § 6a, udstedes for en tidsbegrænset periode. Varigheden fastsættes af Telestyrelsen. Tilladelsen løber uden ansøgning videre i perioder svarende til det antal år, som tilladelsen oprindelig er udstedt til at gælde, med mindre Telestyrelsen tilbagekalder tilladelsen med et varsel på et år før periodens udløb. En tilladelse kan dog højst løbe videre i perioder af 10 år.«

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 18. Telestyrelsen opkræver hos tilladelsesindehaverne en omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, der er forbundet med Telestyrelsens gennemførelse af udbudsforretningen efter denne lov, udvælgelse af tilladelsesindehavere m.v.

»§ 18. Telestyrelsen opkræver hos de tilladelsesindehavere, der har fået udstedt en tilladelse på baggrund af en gennemført udbudsforretning eller på baggrund af en indstillet udbudsforretning, jf. § 9 og 9a, betaling til dækning af de omkostninger, der er forbundet med Telestyrelsens gennemførelse af interessetilkendegivelsesrunde og eventuelt efterfølgende offentligt udbud, udvælgelse af tilladelsesindehavere, udarbejdelse af tilladelse m.v., med fradrag af gebyr for materiale udleveret i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunden, materiale udleveret i forbindelse med den endelige udbudsrunde og indgivelsen af interessetilkendegivelse, jf. § 18a.

Stk. 2. Hvis en tilbudsgiver, efter at udpegning som tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sit tilbud tilbage, inden Telestyrelsen har meddelt den endelige tilladelse, kan tilbudsgiveren pålægges at medvirke til betaling af udgifter, som Telestyrelsen har haft i forbindelse med udbudet og udarbejdelsen af tilladelsen.

Stk. 2. Hvis en part der har afgivet en interessetilkendegivelse eller et tilbud, efter udpegningen som tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sin interessetilkendegivelse eller sit tilbud tilbage, inden Telestyrelsen har meddelt individuel tilladelse, kan parten pålægges at medvirke til betaling af de omkostninger, der er forbundet med Telestyrelsens gennemførelse af interessetilkendegivelsesrunde og eventuelt efterfølgende offentligt udbud, udvælgelse af tilladelsesindehavere, udarbejdelse af tilladelse m.v., med fradrag af gebyr for materiale udleveret i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunden, materiale udleveret i forbindelse med den endelige udbudsrunde og indgivelsen af interessetilkendegivelse, jf. § 18a.«

9. Efter § 18 indsættes

»§ 18a. Forskningsministeren fastsætter regler om gebyrer for materiale, der udleveres i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunde, materiale som udleveres i forbindelse med den endelige udbudsrunde, samt for indgivelse af selve interessetilkendegivelsen.«

§ 28. Telestyrelsen fører tilsyn og kontrol med overholdelse af loven og de i medfør af denne fastsatte bestemmelser og vilkår.

17. I § 28 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

Stk. 2. Telestyrelsen træffer afgørelse vedrørende manglende overholdelse af bestemmelser og vilkår fastsat i medfør af denne lov og kan i den forbindelse meddele påbud.

»Stk. 2. Telestyrelsen kan af parter, der ønsker at få adgang til at benytte en eller flere radiofrekvenser, og af parter der har fået adgang hertil, herunder af individuelle tilladelsesindehavere, kræve alle oplysninger og alt materiale, som skønnes relevant med henblik på administrationen af denne lov.«

Stk. 2-7 bliver herefter til stk. 3-8.

§ 37. Forskningsministeren fastsætter regler om gebyrer for meddelelse af typegodkendelse og andre former for godkendelse af radioanlæg samt for afholdelse af prøver, udstedelse af certifikater til betjening af radioanlæg og udstedelse af prøvningsrapporter til dækning af udgifterne i forbindelse hermed.

18. I § 37 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Forskningsministeren fastsætter regler om gebyrer for materiale, der udleveres i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunde, materiale som udleveres i forbindelse med den endelige udbudsrunde, samt for indgivelse af selve interessetilkendegivelsen.«

19. § 38 affattes således

§ 38. Telestyrelsen opkræver en frekvensafgift hos indehavere af individuelle frekvenstilladelser for brug af de tildelte frekvenser.

»§ 38. Telestyrelsen opkræver en frekvensafgift hos indehavere af individuelle frekvenstilladelser for brug af de tildelte frekvenser.

Stk. 2. Frekvensafgifternes størrelse fastsættes årligt i finansloven og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 2. Telestyrelsen opkræver hos de personer eller selskaber, der står på venteliste, jf. § 2, stk. 7, en afgift herfor.

Stk. 3. Telestyrelsen forestår opkrævning af frekvensafgifter.

Stk. 3. Størrelse af de i stk. 1 og 2 nævnte afgifter fastsættes årligt i finansloven og bekendtgøres af Telestyrelsen.

Stk. 4. Telestyrelsen forestår opkrævning af de i stk. 1 og 2 nævnte afgifter.«

20. § 39 affattes således

§ 39. Telestyrelsen opkræver hos tilladelsesindehaverne en omkostningsdækkende ydelse til dækning af de udgifter, der er forbundet med Telestyrelsens gennemførelse af offentligt udbud i henhold til § 6, udvælgelse af tilladelsesindehavere m.v.

»§ 39. Telestyrelsen opkræver hos de tilladelsesindehavere, der har fået udstedt en tilladelse på baggrund af en gennemført udbudsforretning eller på baggrund af en indstillet udbudsforretning, jf. § 6 og § 6a, betaling for de omkostninger, der er forbundet med Telestyrelsens gennemførelse af interessetilkendegivelsesrunde og eventuelt efterfølgende offentligt udbud, udvælgelse af tilladelsesindehavere, udarbejdelse af tilladelse m.v., med fradrag af gebyr for materiale udleveret i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunden, materiale udleveret i forbindelse med den endelige udbudsrunde og indgivelsen af interessetilkendegivelse, jf. § 37, stk. 2.

Stk. 2. Hvis en tilbudsgiver, efter at udpegning som tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sit tilbud tilbage, inden Telestyrelsen har meddelt individuel tilladelse, kan tilbudsgiveren pålægges at medvirke til betaling af udgifter, som Telestyrelsen har haft i forbindelse med udbudet og udarbejdelsen af tilladelsen.

Stk. 2. Hvis en part der har afgivet en interessetilkendegivelse eller et tilbud, efter udpegningen som tilladelsesindehaver har fundet sted, vælger at trække sin interessetilkendegivelse eller sit tilbud tilbage, inden Telestyrelsen har meddelt individuel tilladelse, kan parten pålægges at medvirke til betaling af de omkostninger, der er forbundet med Telestyrelsens gennemførelse af interessetilkendegivelsesrunde og eventuelt efterfølgende offentligt udbud, udvælgelse af tilladelsesindehavere, udarbejdelse af tilladelse m.v., med fradrag af gebyr for materiale udleveret i forbindelse med interessetilkendegivelsesrunden, materiale udleveret i forbindelse med den endelige udbudsrunde og indgivelsen af interessetilkendegivelse, jf. § 37, stk. 2.«

§ 42. Overtrædelse af § 14, stk. 1, § 18, stk. 1, § 24 og § 26, regler udstedt i henhold til § 13, stk. 1 og 2, § 23 og § 25, stk. 1, samt overtrædelse af vilkår og påbud fastsat i medfør af § 14, stk. 2 og 3, § 20, stk. 2, § 21 og § 28, stk. 7, straffes med bøde.

21. I § 42, stk. 1 indsættes efter »§§ 14, stk. 2 og 3«: »14a-b,«

Fremsat den 25. november 1999 af forskningsministeren (Birte Weiss)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og lov om offentlig mobilkommunikation1)

(nye frekvenspolitiske initiativer)