DK
Forslag til Lov om produktionsskoler
Table of Provisions (94)
Statutory Text (94 Articles)
Bilag
Kapitel 1
Formål og virksomhed
Kapitel 1
Kapitel 1
Formål og virksomhed
Formål og virksomhed
§ 1. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbudet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.
Stk. 2. Tilbudet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende.
Stk. 3. Tilbudet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.
Stk. 4. Tilbudet tilrettelægges som heltidsundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 5. Optagelse og udskrivning af deltagere finder sted løbende under hensyn til de enkelte deltageres behov. Ved optagelsen udarbejdes en plan for den enkelte deltagers forløb. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 1. Produktionsskoler tilbyder undervisningsforløb, der er baseret på praktisk arbejde og produktion. Tilbudet gives til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse, eller har afbrudt en ungdomsuddannelse.
Stk. 2. Tilbudet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarkede, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende.
Stk. 2. Tilbudet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende.
Stk. 3. Tilbudet tilrettelægges som heltidsundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 3. Tilbudet tilrettelægges med særligt henblik på, at den unge opnår kvalifikationer, der kan føre til gennemførelse af en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.
Stk. 4. Optagelse og udskrivning af deltagere finder normalt sted løbende under hensyn til de enkelte deltageres behov. Varigheden af et produktionsskoleophold kan normalt ikke overstige et år. I særlige tilfælde kan skolen dog tillade ophold af længere varighed.
Stk. 4. Tilbudet tilrettelægges som heltidsundervisning. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 5. Optagelse og udskrivning af deltagere finder sted løbende under hensyn til de enkelte deltageres behov. Ved optagelsen udarbejdes en plan for den enkelte deltagers forløb. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
Kapitel 2
Godkendelse, drift og tilsyn
Kapitel 2
Kapitel 2
Godkendelse, drift og tilsyn
Godkendelse, drift og tilsyn
§ 2. Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres med det praktiske arbejde.
Stk. 2. I tilbudet skal indgå uddannelses- og erhvervsvejledning.
Stk. 3. Tilbudet skal fortrinsvis have relation til fagområder inden for de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser.
Stk. 4. Til deltagere med behov herfor skal tilbydes undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder.
Stk. 5. I tilbudet kan endvidere indgå
1) Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed.
2) Ekskursioner og udvekslingsophold.
3) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
Stk. 6. Indtil 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov.
Stk. 7. Produktionsskoletilbud skal gennemføres i egnede lokaler med værkstedsindretning eller faciliteter svarende til skolens virksomhedsplan, jf. § 6, stk. 4.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om omfang, tilrettelæggelse og indhold af tilbud efter stk. 1 -5, samt om kravene til lokaler og udstyr efter stk. 7.
§ 2. Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres med det praktiske arbejde.
Stk. 2. I tilbudet skal indgå uddannelses- og erhvervsvejledning.
Stk. 2. I tilbudet skal indgå uddannelses- og erhvervsvejledning.
Stk. 3. Til deltagere med behov herfor skal tilbydes undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder.
Stk. 3. Tilbudet skal fortrinsvis have relation til fagområder inden for de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser.
Stk. 4. Produktionsskoletilbud skal gennemføres i egnede lokaler.
Stk. 4. Til deltagere med behov herfor skal tilbydes undervisning, der styrker deltagernes grundlæggende færdigheder.
Stk. 5. I tilbudet kan endvidere indgå
Stk. 5. I tilbudet kan endvidere indgå
1) Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed.
1) Praktik af kortere varighed i privat eller offentlig virksomhed.
2) Ekskursioner og udvekslingsophold.
2) Ekskursioner og udvekslingsophold.
3) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
3) Specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Stk. 6. Indtil 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov.
Stk. 6. Indtil 1/3 af et produktionsskoleforløb kan anvendes til undervisning, uddannelser og kurser, som er oprettet ved eller i medfør af en uddannelseslov.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om omfang, tilrettelæggelse og indhold af tilbud efter stk. 1-3 , 5 og 6.
Stk. 7. Produktionsskoletilbud skal gennemføres i egnede lokaler med værkstedsindretning eller faciliteter svarende til skolens virksomhedsplan, jf. § 6, stk. 4.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om omfang, tilrettelæggelse og indhold af tilbud efter stk. 1 -5, samt om kravene til lokaler og udstyr efter stk. 7.
§ 2. ---
Stk. 5. ---
Kapitel 3
Tilskud
Kapitel 3
Kapitel 3
Tilskud
Tilskud
§ 3. En produktionsskole kan afsætte sin produktion på vilkår, der ikke giver private udbydere urimelig konkurrence.
§ 3. Produktionsskoler tilbyder kombinerede undervisnings- og produktionsprogrammer til unge under 25 år, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse. Tilbudet kan endvidere i særlige tilfælde gives til enkelte personer på 25 år og derover, som har et særligt behov for et produktionsskoleforløb.
§ 3. En produktionsskole kan afsætte sin produktion på vilkår, der ikke giver private udbydere urimelig konkurrence.
Kapitel 4
Kommunale bidrag
Kapitel 4
Kommunale bidrag
Kapitel 4
§ 4. Produktionsskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der helt eller delvist yder grundtilskud til skolen, jf. § 9, stk. 1. Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse godkendes af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om, hvad der skal foretages ved skolens ophør, herunder at eventuelle overskydende midler skal anvendes til beslægtede formål efter kommunalbestyrelsens eller amtsrådets godkendelse.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vedtægternes indhold.
Stk. 4. Ved godkendelse af vedtægterne skal kommunalbestyrelsen eller amtsrådet påse, at skolen råder over egnede lokaler, jf. § 2, stk. 7, og kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag.
Stk. 5. Godkendelse af en produktionsskoles vedtægter skal tilbagekaldes, hvis skolen ophører med at drive produktionsskolevirksomhed, eller hvis skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Tilbagekaldelsen kan ske uden varsel.
Stk. 6. Godkendelsen af en produktionsskoles vedtægter kan endvidere tilbagekaldes, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Tilbagekaldelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved tilbagekaldelse af godkendelse af vedtægter.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kravene til det økonomiske grundlag ved etablering af skoler.
§ 4. Produktionsskoletilbud omfatter praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning i tilknytning hertil. Den teoretiske undervisning skal være af betydeligt omfang og i størst muligt omfang integreres med det praktiske arbejde.
§ 4. Produktionsskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der helt eller delvist yder grundtilskud til skolen, jf. § 9, stk. 1. Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse godkendes af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om skolens ophør, herunder om anvendelse af eventuelle overskydende midler.
Stk. 2. Vedtægterne skal indeholde bestemmelser om, hvad der skal foretages ved skolens ophør, herunder at eventuelle overskydende midler skal anvendes til beslægtede formål efter kommunalbestyrelsens godkendelse.
Stk. 3. Ved godkendelsen af vedtægterne skal kommunalbestyrelsen påse, at skolen råder over egnede lokaler og kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag.
Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om vedtægternes indhold.
Stk. 4.----
Stk. 4. Ved godkendelse af vedtægterne skal kommunalbestyrelsen påse, at skolen råder over egnede lokaler, jf. § 2, stk. 7, og kan påbegynde sin virksomhed på et realistisk økonomisk grundlag.
Stk. 5. Godkendelsen af en daghøjskoles eller en produktionsskoles vedtægter skal tilbagekaldes, hvis skolen ophører med at drive daghøjskolevirksomhed eller produktionsskolevirksomhed, hvis skolen ikke længere opfylder betingelserne for at kunne påbegynde sin virksomhed, eller hvis skolens virksomhed i øvrigt ikke længere er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør af loven. Tilbagekaldelse kan ske uden varsel.
Stk. 5. Godkendelse af en produktionsskoles vedtægter skal tilbagekaldes, hvis skolen ophører med at drive produktionsskolevirksomhed, eller hvis skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med denne lov eller regler fastsat i medfør heraf. Tilbagekaldelsen kan ske uden varsel.
Stk. 6. Godkendelsen af en daghøjskoles eller en produktionsskoles vedtægter kan endvidere tilbagekaldes, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Tilbagekaldelse skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.
Stk. 6. Godkendelsen af en produktionsskoles vedtægter kan endvidere tilbagekaldes, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Tilbagekaldelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved tilbagekaldelse af godkendelse af vedtægter.
Stk. 7. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fremgangsmåden ved tilbagekaldelse af godkendelse af vedtægter.
Stk. 8 .Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kravene til det økonomiske grundlag ved etablering af skoler.
Kapitel 5
Løn m.v.
Kapitel 5
Løn m.v.
Kapitel 5
§ 5. En produktionsskoles midler må alene komme skolens undervisnings- og produktionsvirksomhed til gode.
Stk. 2. Likvide midler, der ikke er nødvendige til den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder
1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).
2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
3) I fondsaktiver eller gældsbreve for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
4) I værdipapirer, bortset fra aktier, som efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
§ 5. En produktionsskole kan afsætte sin produktion på vilkår, der ikke giver urimelig konkurrence.
§ 5. En produktionsskoles midler må alene komme skolens undervisnings- og produktionsvirksomhed til gode.
Stk. 2. Likvide midler, der ikke er nødvendige til den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder
1) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller et andet land inden for Det Europæiske Økonomsike Samarbejdsområde (EØS).
2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
3) I fondsaktiver eller gældsbreve for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
4) I værdipapirer, bortset fra aktier, som efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
Kapitel 6
Regnskab og revision
Kapitel 6
Regnskab og revision
Regnskab og revision
§ 6. Den overordnede ledelse af den enkelte skole varetages af bestyrelsen.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes af et ulige antal medlemmer på mindst 5. De lokale arbejdsmarkedsorganisationer skal være repræsenteret, og der kan endvidere være repræsentanter for den eller de kommunalbestyrelser og amtsråd, der yder grundtilskud til skolen, jf. § 9, stk. 1. Antallet af kommunale eller andre offentligt udpegede repræsentanter må dog ikke være så stort, at det udgør et flertal i bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand. For varetagelse af hvervet som formand og næstformand kan der af skolens midler ydes et vederlag efter de gældende regler om særskilt vederlag. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler herom. Bestemmelse om ydelse af vederlag optages i skolens vedtægter.
Stk. 4. Bestyrelsen udarbejder hvert år en plan for skolens virksomhed. Virksomhedsplanen skal være i overensstemmelse med §§ 1 og 2 og skal omfatte en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden.
Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter regler for optagelse af deltagere på skolen.
Stk. 6. Bestyrelsen fastlægger efter forslag fra skolelederen skolens budget og godkender dens regnskab.
Stk. 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder.
Stk. 8. Bestyrelsen ansætter og afskediger lærere og andet personale. Bestyrelsen kan bemyndige skolens leder hertil.
Stk. 9. Bestyrelsen skal straks give Undervisningsministeriet og grundtilskudsydende kommunalbestyrelser og amtsråd meddelelse, hvis skolen ophører, standser sine betalinger, begæres erklæret konkurs, eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.
Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestyrelsens sammensætning og funktion.
§ 6. Daghøjskoler og produktionsskoler etableres som selvejende institutioner med vedtægter, der godkendes af den kommunalbestyrelse eller det amtsråd, der helt eller delvis yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1. Hvor grundtilskud ydes af et amtsråd, skal skolens oprettelse godkendes af kommunalbestyrelsen for den kommune, hvor skolen oprettes.
§ 6. Den overordnede ledelse af den enkelte skole varetages af bestyrelsen.
Stk. 2. I bestyrelsen kan der være repræsentanter for den eller de kommunalbestyrelser og amtsråd, der yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1. Antallet af kommunale eller andre offentligt udpegede repræsentanter må dog ikke være så stort, at det udgør et flertal i bestyrelsen. I en produktionsskoles bestyrelse skal de lokale arbejdsmarkedsorganisationer være repræsenteret.
Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes af et ulige antal medlemmer på mindst 5. De lokale arbejdsmarkedsorganisationer skal være repræsenteret, og der kan endvidere være repræsentanter for den eller de kommunalbestyrelser og amtsråd, der yder grundtilskud til skolen, jf. § 9, stk. 1. Antallet af kommunale eller andre offentligt udpegede repræsentanter må dog ikke være så stort, at det udgør et flertal i bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen udarbejder hvert år en plan for skolens virksomhed, der for daghøjskolernes vedkommende skal være i overensstemmelse med §§ 1, 2 og 2 b og for produktionsskolernes vedkommende med §§ 3 og 4. Virksomhedsplanen skal omfatte en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden.
Stk. 3. Bestyrelsen vælger selv sin formand og næstformand. For varetagelse af hvervet som formand og næstformand kan der af skolens midler ydes et vederlag efter de gældende regler om særskilt vederlag. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere retningslinier herom. Bestemmelse om ydelse af vederlag optages i skolens vedtægter.
Stk. 4. Bestyrelsen fastsætter regler for optagelse af deltagere på skolen.
Stk. 4. Bestyrelsen udarbejder hvert år en plan for skolens virksomhed. Virksomhedsplanen skal være i overensstemmelse med §§ 1 og 2 og skal omfatte en beskrivelse af mål, målgruppe samt indholdet af undervisningen og produktionsvirksomheden.
Stk. 5. Bestyrelsen fastlægger efter forslag fra skolelederen skolens budget og godkender dens regnskab.
Stk. 6. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder.
Stk. 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger lærere og andet personale. Bestyrelsen kan bemyndige skolens leder hertil.
Stk. 5. Bestyrelsen fastsætter regler for optagelse af deltagere på skolen.
Stk. 6. Bestyrelsen fastlægger efter forslag fra skolelederen skolens budget og godkender dens regnskab.
Stk. 7. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens leder.
Stk. 8. Bestyrelsen ansætter og afskediger lærere og andet personale. Bestyrelsen kan bemyndige skolens leder hertil.
Stk. 9. Bestyrelsen skal straks give Undervisningsministeriet og grundtilskudsydende kommuner og amtsråd meddelelse, hvis skolen ophører, standser sine betalinger, begæres erklæret konkurs, eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.
Stk. 10. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestyrelsens sammensætning og funktion.
Kapitel 7
Andre bestemmelser
Kapitel 7
Andre bestemmelser
Andre bestemmelser
§ 7. Skolelederen varetager den daglige ledelse og har det pædagogiske ansvar.
§ 7. En daghøjskole eller produktionsskole kan ikke anvende institutionens midler til at investere i aktie- eller anpartsselskaber, interessentskaber, andelsforeninger, fonde eller andre selskaber eller institutioner med erhvervsmæssige formål.
§ 7. Skolelederen varetager den daglige ledelse og har det pædagogiske ansvar.
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Kapitel 8
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 8. Undervisningsministeren fører tilsyn med produktionsskolerne.
Stk. 2. Efter anmodning fra undervisningsministeren har skolerne pligt til at afgive oplysninger om undervisningen, lærerne, deltagerne, skolens drift og regnskab samt andre oplysninger, der er nødvendige for Undervisningsministeriets tilsyn.
Stk. 3. Produktionsskolerne skal hos deltagerne indhente oplysninger om deres personnumre. Skolerne kan videregive disse oplysninger til undervisningsministeren, jf. stk. 2.
Stk. 4. Undervisningsministeren træffer beslutning om, i hvilken form oplysninger skal gives, herunder om indberetning i elektronisk form.
§ 8. Den overordnede ledelse af den enkelte skole varetages af bestyrelsen.
§ 8. Undervisningsministeren fører tilsyn med produktionsskolerne.
Stk. 2. Efter anmodning fra undervisningsministeren har skolerne pligt til at afgive oplysninger om undervisningen, lærerne, deltagerne samt om skolernes drift og regnskab.
Stk. 2. Efter anmodning fra undervisningsministeren har skolerne pligt til at afgive oplysninger om undervisningen, lærerne, deltagerne, skolens drift og regnskab samt andre oplysninger, der er nødvendige for Undervisningsministeriets tilsyn.
Stk. 3. Daghøjskoler og produktionsskoler skal hos deltagerne indhente oplysninger om deres personnumre. Skolerne kan videregive disse oplysninger til undervisningsministeren, jf. stk. 2.
Stk. 3. Produktionsskolerne skal hos deltagerne indhente oplysninger om deres personnumre. Skolerne kan videregive disse oplysninger til undervisningsministeren, jf. stk. 2.
Stk. 4. Undervisningsministeren træffer beslutning om, i hvilken form oplysninger skal gives, herunder om indberetning i elektronisk form.
Stk. 4. Undervisningsministeren træffer beslutning om, i hvilken form oplysninger skal gives, herunder om indberetning i elektronisk form.
§ 9. En eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd kan yde grundtilskud til produktionsskoler med et samlet beløb pr. skole, der for 1999 udgør 345.000 kr. Tilskuddet reguleres årligt med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen.
Stk. 2. Hvis grundtilskud ydes af to eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, kan den enkelte andel af grundtilskuddet ikke udgøre mindre end 1/3 af det fulde grundtilskud. Ydes grundtilskud af flere end tre kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, forhøjes grundtilskuddet, så det for hver kommunalbestyrelse eller hvert amtsråd udgør 1/3 af det i stk. 1 fastsatte grundtilskud. I tilfælde hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan undervisningsministeren bestemme, at den enkelte andel kan udgøre mindre end 1/3 af det fulde grundtilskud.
Stk. 3. Hvor grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter.
Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud skal opsiges, hvis godkendelse af vedtægterne tilbagekaldes i henhold til § 4, stk. 5. Opsigelsen kan ske uden varsel.
Stk. 5. Tilsagn om grundtilskud kan endvidere opsiges, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Opsigelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.
Stk. 6. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan yde tilskud til produktionsskoler ud over grundtilskud i henhold til stk. 1.
Stk. 7. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan overdrage fast ejendom til en produktionsskole.
§ 9. Skolelederen varetager den daglige ledelse og har det pædagogiske ansvar.
§ 9. En eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd kan yde grundtilskud til produktionsskoler med et samlet beløb pr. skole, der for 1999 udgør 345.000 kr. Tilskuddet reguleres årligt med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen.
Stk. 2. Hvis grundtilskud ydes af to eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, kan den enkelte andel af grundtilskuddet ikke udgøre mindre end 1/3 af det fulde grundtilskud. Ydes grundtilskud af flere end tre kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, forhøjes grundtilskuddet, så det for hver kommunalbestyrelse eller hvert amtsråd udgør 1/3 af det i stk. 1 fastsatte grundtilskud. I tilfælde, hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan undervisningsministeren bestemme, at den enkelte andel kan udgøre mindre end 1/3 af det fulde grundtilskud.
Stk. 2. Hvis grundtilskud ydes af to eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, kan den enkelte andel af grundtilskuddet ikke udgøre mindre end 1/3 af det fulde grundtilskud. Ydes grundtilskud af flere end tre kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, forhøjes grundtilskuddet, så det for hver kommunalbestyrelse eller hvert amtsråd udgør 1/3 af det i stk. 1 fastsatte grundtilskud. I tilfælde hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan undervisningsministeren bestemme, at den enkelte andel kan udgøre mindre end 1/3 af det fulde grundtilskud.
Stk. 3. Hvor grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter, jf. § 6, stk. 1.
Stk. 3. Hvor grundtilskud ydes af flere kommunalbestyrelser eller amtsråd i fællesskab, træffer de aftale om, hvilken kommunalbestyrelse eller hvilket amtsråd der godkender skolens vedtægter.
Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud kan opsiges, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Opsigelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar. Et tilsagn kan tillige opsiges, såfremt skolens virksomhed ikke længere er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov. Opsigelsen kan i så fald ske uden varsel.
Stk. 4. Tilsagn om grundtilskud skal opsiges, hvis godkendelse af vedtægterne tilbagekaldes i henhold til § 4, stk. 5. Opsigelsen kan ske uden varsel.
Stk. 5. Tilsagn om grundtilskud kan endvidere opsiges, såfremt der ikke længere er behov for skolen. Opsigelsen skal ske med mindst et års varsel til en 1. januar.
Stk. 5. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan yde tilskud til skoler ud over grundtilskud i henhold til stk. 1.
Stk. 6. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan overdrage fast ejendom til en skole.
Stk. 6. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan yde tilskud til produktionsskoler ud over grundtilskud i henhold til stk. 1.
Stk. 7. Kommunalbestyrelser og amtsråd kan overdrage fast ejendom til en produktionsskole.
§ 10. Staten yder driftstilskud til produktionsskoler, hvis vedtægter er godkendt, og som modtager grundtilskud, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Statstilskud ydes kun til produktionsskoler, der har en aktivitet på mindst 20 årselever pr. år. I tilfælde hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan undervisningsministeren fravige dette krav. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af minimumsgrænsen og dennes konsekvenser for statstilskuddet.
Stk. 3. Ydelse af driftstilskud er betinget af, at skolens vedtægter er i overensstemmelse med § 4, stk. 2, og regler fastsat i henhold til § 4, stk. 3.
Stk. 4. Driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter.
Stk. 5. Staten refunderer udgiften til skoleydelse, jf. § 17.
§ 10. Undervisningsministeren fører tilsyn med skolerne.
§ 10. Staten yder driftstilskud til produktionsskoler, hvis vedtægter er godkendt, og som modtager grundtilskud, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Statstilskud ydes kun til produktionsskoler, der har en aktivitet på mindst 20 årselever pr. år. I tilfælde hvor særlige geografiske forhold gør sig gældende, kan undervisningsministeren fravige dette krav. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregning af minimumsgrænsen og dennes konsekvenser for statstilskuddet.
Stk. 3. Staten refunderer udgifterne til skoleydelse, jf. § 19.
Stk. 3. Ydelse af driftstilskud er betinget af, at skolens vedtægter er i overensstemmelse med § 4, stk. 2, og regler fastsat i henhold til § 4, stk. 3.
Stk. 4. Driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter.
Stk. 5. Staten refunderer udgiften til skoleydelse, jf. § 17.
§ 11. Tilskud i henhold til § 10, stk. 1, ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregningen af årselever indgår deltagere inden for produktionsskolernes målgruppe, jf. § 1, stk.1, 2. pkt.
Stk. 2. Ved beregningen af årselever kan der for den enkelte deltager højst medregnes et års produktionsskoleophold. I særlige tilfælde kan der medregnes ophold af længere varighed, dog højst 14 måneder i alt. Ved beregningen heraf indgår såvel det aktuelle produktionsskoleophold som eventuelle tidligere ophold på samme eller andre produktionsskoler, herunder eventuelle forløb som led i en fri ungdomsuddannelse. Forløb som led i en erhvervsgrunduddannelse samt forløb som led i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik indgår ikke i beregningen.
Stk. 3. Ved beregningen af årselever indgår ikke elever fra folkeskolen, der deltager i undervisningsforløb i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af årselever, herunder om beregning af 1-års reglen i stk. 2 og om meddelelse af tilladelse til ophold af længere varighed, samt om hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegningen.
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 6, ikke indgår i årselevberegningen.
§ 11. En eller flere kommunalbestyrelser eller amtsråd kan yde grundtilskud til daghøjskoler og produktionsskoler med et samlet beløb pr. skole, der for 1996 udgør 300.000 kr. for begge skoleformer i 1993 pris- og lønniveau. Tilskuddene reguleres årligt med Finansministeriets indeks for pris- og lønudviklingen.
§ 11. Tilskud i henhold til § 10, stk. 1, ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregningen af årselever indgår deltagere inden for produktionsskolernes målgruppe, jf. § 1, stk.1, 2. pkt.
Stk. 2. Tilskud i henhold til § 12, stk. 1, ydes som fast tilskud pr. årselev med beløb, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. Ved beregningen af årselever kan der for den enkelte deltager højst medregnes et års produktionsskoleophold. I særlige tilfælde kan der medregnes ophold af længere varighed, dog højst 14 måneder i alt. Ved beregningen heraf indgår såvel det aktuelle produktionsskoleophold som eventuelle tidligere ophold på samme eller andre produktionsskoler, herunder eventuelle forløb som led i en fri ungdomsuddannelse. Forløb som led i en erhvervsgrunduddannelse samt forløb som led i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik indgår ikke i beregningen.
Stk. 3. Til årselever på produktionsskoler, der deltager som led i et aktiveringsforløb i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, ydes tilskud med 80 pct. af den efter stk. 2 fastsatte sats.
Stk. 3. Ved beregningen af årselever indgår ikke elever fra folkeskolen, der deltager i undervisningsforløb i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5.
Stk. 4 Ved beregningen af årselever på produktionsskoler indgår kun deltagere, der ved optagelsen på skolen ikke er fyldt 25 år.
Stk. 4. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af årselever, herunder om beregning af 1-års reglen i stk. 2 og om meddelelse af tilladelse til ophold af længere varighed, samt om hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegningen.
Stk. 5. ---
Stk. 5. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 6, ikke indgår i årselevberegningen.
Stk. 6. Bortset fra undervisning i henhold til § 2, stk. 1, nr. 6, og § 4, stk. 6, praktik i virksomhed samt ekskursioner og udvekslingsophold indgår ved beregningen af årselever på daghøjskoler og produktionsskoler kun undervisning og aktiviteter, der er gennemført i en kommune, der yder grundtilskud, eller som har godkendt skolens oprettelse, jf. § 6, stk. 1, 2. pkt. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde bestemme, at der ydes tilskud til undervisning og aktiviteter, der gennemføres uden for en grundtilskudsydende kommune eller uden for en kommune, der har godkendt skolens oprettelse.
Stk. 7. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om beregningen af årselever ved daghøjskoler og produktionsskoler, herunder om, hvilken tilknytning eleverne skal have til Danmark for at indgå i årselevberegningen.
Stk. 8. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at undervisning i medfør af § 2, stk. 1, nr. 6, og § 4, stk. 6, ikke indgår i årselevberegningen.
§ 12. Tilskud i henhold til §§ 9 og 10 må kun anvendes til skolens virksomhed efter denne lov. Der kan ikke foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til §§ 9 og 10, herunder om ansøgning, anvisning, ydelse af forskud, tilbagebetaling, modregning af tilskud og kontrol af udbetalt tilskud.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan standse udbetalingen af tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt, hvis
1) skolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov,
2) skolen i øvrigt ikke overholder bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser udstedt i medfør heraf,
3) skolen ikke indgiver oplysninger til Undervisningsministeriet, jf. § 8, eller
4) skolen begæres erklæret konkurs, standser sine betalinger, eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
Stk. 5. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende udbetalinger til skolen.
§ 12. Staten yder driftstilskud til daghøjskoler og produktionsskoler, hvis vedtægter er godkendt, jf. § 6, stk. 1, og som modtager grundtilskud, jf. § 11, stk. 1.
Stk. 2. Driftstilskud efter stk. 1 omfatter tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og bygningsudgifter.
§ 12. Tilskud i henhold til §§ 9 og 10 må kun anvendes til skolens virksomhed efter denne lov. Der kan ikke foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til §§ 11 og 12, herunder om ansøgning, anvisning, ydelse af forskud, tilbagebetaling, modregning af tilskud og kontrol af udbetalt tilskud.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til §§ 9 og 10, herunder om ansøgning, anvisning, ydelse af forskud, tilbagebetaling, modregning af tilskud og kontrol af udbetalt tilskud.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan standse udbetalingen af tilskud, hvis skolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov, eller hvis skolen ikke indgiver oplysninger til Undervisningsministeriet, jf. § 10.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan standse udbetalingen af tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt, hvis
1) skolens virksomhed ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne lov,
2) skolen i øvrigt ikke overholder bestemmelserne i denne lov eller bestemmelser udstedt i medfør heraf,
3) skolen ikke indgiver oplysninger til Undervisningsministeriet, jf. § 8, eller
4) skolen begæres erklæret konkurs, standser sine betalinger, eller der i øvrigt er fare for, at skolens virksomhed må indstilles.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
Stk. 4. Undervisningsministeren kan kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
Stk. 5. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende udbetalinger til skolen.
Stk. 5. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende udbetalinger til skolen.
§ 13. For hver deltager på en produktionsskole betaler hjemstedskommunen et bidrag til staten. Ved hjemstedskommune forstås den kommune, hvor deltageren er tilmeldt folkeregistret. Bidraget fastsættes på finansloven. For deltagere, der er aktiverede i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, betales ikke bidrag.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opgørelse og opkrævning af bidrag.
§ 13. Inden for de rammer, der er fastsat på finansloven, tildeler undervisningsministeren den enkelte daghøjskole og produktionsskole et antal årselever, hvortil der maksimalt kan ydes statstilskud. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.
§ 13. For hver deltager på en produktionsskole betaler hjemstedskommunen et bidrag til staten. Ved hjemstedskommune forstås den kommune, hvor deltageren er tilmeldt folkeregistret. Bidraget fastsættes på finansloven. For deltagere, der er aktiverede i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik, betales ikke bidrag.
§ 14. For ledere og lærere ved produktionsskoler skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
§ 14. Tilskud i henhold til §§ 11 og 12 må kun anvendes til skolens virksomhed efter denne lov. Der kan ikke foretages transport i tilsagte eller forventede tilskud.
§ 14. For ledere og lærere ved produktionsskoler skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
§ 15. Skolens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Årsregnskaber for produktionsskoler skal revideres af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling eller andre kommunale revisionsorganer.
Stk. 3. Revisor attesterer oplysninger til brug for beregningen af tilskud, jf. §§ 10 og 11.
Stk. 4. Årsregnskaberne opstilles og revideres efter regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 15. For ledere og lærere ved daghøjskoler og produktionsskoler skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opgørelse og opkrævning af bidrag.
§ 15. Skolens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 2. Årsregnskaber for daghøjskoler og produktionsskoler skal revideres af en statsautoriseret revisor, af en registreret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling eller andre kommunale revisionsorganer.
Stk. 2. Årsregnskaber for produktionsskoler skal revideres af en statsautoriseret revisor, en registreret revisor eller af Kommunernes Revisionsafdeling eller andre kommunale revisionsorganer.
Stk. 3. Revisor attesterer oplysninger til brug for beregningen af tilskud, jf. §§ 12 og 13.
Stk. 3. Revisor attesterer oplysninger til brug for beregningen af tilskud, jf. §§ 10 og 11.
Stk. 4. Årsregnskaberne opstilles og revideres efter regler fastsat af undervisningsministeren.
Stk. 4. Årsregnskaberne opstilles og revideres efter regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 16. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan produktionsskoler udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed.
§ 16. Skolens regnskabsår er kalenderåret.
§ 16. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan produktionsskoler udbyde undervisning og anden aktivitet som indtægtsdækket virksomhed.
§ 17. Produktionsskolerne udbetaler en skoleydelse til deltagerne, jf. dog stk. 2. Skoleydelsens størrelse pr. uge fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Skoleydelsen udbetales til deltagere, der udløser statstilskud, dog ikke til deltagere, der er aktiverede i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsen, herunder om at denne ikke skal udbetales til visse grupper af deltagere.
§ 17. ---
§ 17. Produktionsskolerne udbetaler en skoleydelse til deltagerne, jf. dog stk. 2. Skoleydelsens størrelse pr. uge fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skoleydelsen, herunder om, at denne ikke skal udbetales til visse grupper af deltagere.
Stk. 2. Skoleydelsen udbetales til deltagere, der udløser statstilskud, dog ikke til deltagere, der er aktiverede i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om skoleydelsen, herunder om at denne ikke skal udbetales til visse grupper af deltagere.
§ 18. Til produktionsskolernes deltagere ydes tilskud til udgifter til befordring mellem bopæl og skole. Tilskuddet ydes til deltagere, der udløser statstilskud, dog ikke til deltagere, der er aktiverede i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Tilskuddet ydes af amtsrådet efter regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 18. Efter regler fastsat af undervisningsministeren kan daghøjskoler og produktionsskoler udbyde undervisning som indtægtsdækket virksomhed.
§ 18. Til produktionsskolernes deltagere ydes tilskud til udgifter til befordring mellem bopæl og skole. Tilskuddet ydes til deltagere, der udløser statstilskud, dog ikke til deltagere, der er aktiverede i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om en aktiv arbejdsmarkedspolitik. Tilskuddet ydes af amtsrådet efter regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 19. Deltagere på produktionsskoler, der kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, er berettiget til erstatning m.v. efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Udgifterne til erstatning m.v. afholdes af staten.
Stk. 2. Erstatningsordningen efter stk.1 omfatter deltagere, der udløser statstilskud, dog ikke deltagere, der er aktiverede i henhold til lov om en aktiv socialpolitik eller lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen.
§ 19. Produktionsskolerne udbetaler en skoleydelse til deltagere, der ved optagelsen på skolen ikke er fyldt 25 år. Skoleydelsens størrelse pr. uge fastsættes på de årlige finanslove.
§ 19 a. Til produktionsskolernes deltagere, der ved optagelsen på skolen ikke er fyldt 25 år, ydes tilskud til udgifter til befordring mellem bopæl og skole. Tilskuddet ydes af amtsrådet efter regler fastsat af undervisningsministeren.
§ 19 b. Deltagere på produktionsskoler, der kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, er omfattet af lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Risikoen for disse skader påhviler staten.
§ 19. Deltagere på produktionsskoler, der kommer til skade som følge af undervisning under arbejdspladslignende forhold, er berettiget til erstatning m.v. efter reglerne i lov om sikring mod følger af arbejdsskade. Udgifterne til erstatning m.v. afholdes af staten.
Stk. 2. Erstatningsordningen efter stk.1 omfatter deltagere, der udløser statstilskud, dog ikke deltagere, der er aktiverede i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller lov om aktiv arbejdsmarkedspolitik. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ordningen
§ 20. Produktionsskoler samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte og forventede initiativer. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 20. Daghøjskoler og produktionsskoler samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte og forventede initiativer. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 20. Produktionsskoler samarbejder med andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser, kurser og vejledningsaktiviteter m.v. og gensidig meddelelse af oplysninger om planlagte og forventede initiativer. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
§ 21. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder samt til konsulentvirksomhed.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til stk. 1, herunder om regnskab og revision.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejder.
§ 21. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder samt til konsulentvirksomhed.
§ 21. Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejder samt til konsulentvirksomhed.
Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud i henhold til stk. 1, herunder om regnskab og revision.
Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud i henhold til stk. 1, herunder om regnskab og revision.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejder.
Stk. 3. Undervisningsministeren kan fravige bestemmelserne i denne lov i forbindelse med forsøgs- og udviklingsarbejder.
Lov nr. 1049 af 23. december 1998, der ændrede en række bestemmelser i lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v., indeholder blandt andet følgende bestemmelser
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2 - 6.
Stk. 2. Deltagere, der er optaget før den 1. januar 1999 på et produktionsskoletilbud, men som ikke opfylder aldersbetingelsen i § 1, stk. 1, indgår i årselevberegningen, indtil de udskrives af skolen, dog længst indtil den 1. april 2000.
Stk. 3. Elever på den fri ungdomsuddannelse og på erhvervsgrunduddannelserne, der før den 1. januar 1999 har fået tilsagn om optagelse på en produktionsskole, men som ikke opfylder aldersbetingelsen i § 1, stk. 1, kan optages i overensstemmelse med tilsagnet og kan indgå i årselevberegningen.
Stk. 4. En skoles likvide midler, der før den 1. januar 2000 er anbragt på anden måde end anført i § 5, stk. 2, skal senest den 31. december 2000 være anbragt som anført i bestemmelsen.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 10, stk. 3, kan staten indtil den 31. december 2001 yde tilskud til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den 1. januar 2000.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 11, stk. 2, har først virkning fra den 1. april 2000.
§ 22. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2 - 6.
Deltagere, der er optaget før den 1. januar 1999 på et produktionsskoletilbud, men som ikke opfylder betingelserne i § 13, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, indgår i årselevberegningen, indtil de udskrives af skolen.
Stk. 2. Deltagere, der er optaget før den 1. januar 1999 på et produktionsskoletilbud, men som ikke opfylder aldersbetingelsen i § 1, stk. 1, indgår i årselevberegningen, indtil de udskrives af skolen, dog længst indtil den 1. april 2000.
Stk. 6. Elever på den fri ungdomsuddannelse og på erhvervsgrunduddannelserne, der før den 1. januar 1999 har fået tilsagn om optagelse på en produktionsskole, men som ikke opfylder aldersbetingelsen i § 13, stk. 4, som affattet ved denne lovs § § 1, nr. 13, kan optages i overensstemmelse med tilsagnet og kan indgå i årselevberegningen.
Stk. 3. Elever på den fri ungdomsuddannelse og på erhvervsgrunduddannelserne, der før den 1. januar 1999 har fået tilsagn om optagelse på en produktionsskole, men som ikke opfylder aldersbetingelsen i § 1, stk. 1, kan optages i overensstemmelse med tilsagnet og kan indgå i årselevberegningen.
Stk. 4. En skoles likvide midler, der før den 1. januar 2000 er anbragt på anden måde end anført i § 5, stk. 2, skal senest den 31. december 2000 være anbragt som anført i bestemmelsen.
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i § 10, stk. 3, kan staten indtil den 31. december 2001 yde tilskud til skoler, hvis vedtægter er godkendt før den 1. januar 2000.
Stk. 6. Bestemmelsen i § 11, stk. 2, har først virkning fra den 1. april 2000.
§ 23. I lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 8. februar 1999, foretages følgende ændringer
1. I lovens titel, i § 6, stk. 1, § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, stk. 1, 6 og 7, § 15, § 16, stk. 2, § 18 og § 20 udgår: »og produktionsskoler«.
2. §§ 3, 4, 5 og overskriften hertil, § 8, stk. 2, sidste pkt., § 12, stk. 3, § 13, stk. 3 og 4, § 19, § 19 a og 19 § b ophæves. § 13, stk. 5 - 8, bliver herefter § 13, stk. 3 - 6.
3. I § 6, stk. 5 og 6, udgår: »eller en produktionsskoles«.
4. I § 6, stk. 5, udgår: »eller produktionsskolevirksomhed«.
5. I § 7 udgår: »eller produktionsskole«.
6. I § 8, stk. 3, udgår: »for daghøjskolernes vedkommende«, »og for produktionsskolernes vedkommende med §§ 3 og 4« samt »og produktionsvirksomheden«.
7. I § 11, stk.1, udgår: »for begge skoleformer«.
8. I § 13, stk. 2, udgår: »jf. dog stk. 3«.
9. I § 13, stk. 6, 1. pkt., og stk. 8 udgår: »og § 4, stk. 6«.
Stk. 2. I lov nr. 1049 af 23. december 1998 om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. ophæves § 2, stk. 5, 2. pkt., og § 2, stk. 6.
§ 23. I lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 8. februar 1999, foretages følgende ændringer
1. I lovens titel, i § 6, stk. 1, § 10, stk. 3, § 11, stk. 1, § 12, stk.1, § 13, stk.1, 6 og 7, § 15, § 16, stk.2, § 18 og § 20 udgår: »og produktionsskoler«.
2. §§ 3, 4, 5 og overskriften hertil, § 8, stk. 2, sidste pkt., § 12, stk.3, § 13, stk. 3 og 4, § 19, § 19 a og 19 § b ophæves. § 13, stk. 5 - 8, bliver herefter § 13, stk. 3 - 6.
3. I § 6, stk. 5 og 6, udgår: »eller en produktionsskoles«.
4. I § 6, stk. 5, udgår: »eller produktionsskolevirksomhed«.
5. I § 7 udgår: »eller produktionsskole«.
6. I § 8, stk. 3, udgår: »for daghøjskolernes vedkommende«, »og for produktionsskolernes vedkommende med §§ 3 og 4« samt »og produktionsvirksomheden«.
7. I § 11, stk.1, udgår: »for begge skoleformer«.
8. I § 13, stk. 2, udgår: »jf. dog stk. 3«.
9. I § 13, stk. 6, 1. pkt., og stk. 8 udgår: »og § 4, stk. 6«.
Stk. 2. I lov nr. 1049 af 23. december 1998 om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. ophæves § 2, stk. 5, 2. pkt., og § 2, stk. 6.
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund
Den første lov om produktionsskoler blev vedtaget i 1985 med virkning fra 1. januar 1986. Siden da har produktionsskolerne udviklet sig, så de i dag har en selvstændig profil i det samlede uddannelsesbillede. Skolerne har siden 1991 haft lovfællesskab med daghøjskolerne. Ved det foreliggende lovforslag udskilles bestemmelserne om produktionsskolerne i en selvstændig lov, hvorved skolernes stilling som en selvstændig skoleform, hvis opgaver knytter sig til overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, understreges.
Der henvises til lov nr. 449 af 14. juni 1995 om daghøjskoler og prodktionsskoler m.v. (L 227), Folketingstidende 1994-95, Folketingets Forhandlinger spalte 4752, 5186, 6477, 6653, Tillæg A spalte 3175, Tillæg B spalte 1083, Tillæg C spalte 712, og lov nr. 1119 af 29. december 1997 om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v.(L 130), Folketingstidende 1997-98, Folketingets Forhandlinger spalte 2016, 2122, 2374, 2624, Tillæg A spalte 2485, Tillæg B spalte 175, 211, Tillæg C spalte 290, og lov nr. 1049 af 23. december 1998 om ændring af lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. 8 (L 117), Folketingssamlingen 1998-99, fremsat den 2. december 1998, 1. behandling den 4. december 1998, betænkning den 10. december 1998, ændringsforslag af 15. december 1998 til 2. behandling, 2. behandling den 16. december 1998, 3. behandling den 18. december 1998.
Der henvises desuden til den som bilag optagne oversigt over lovforslagets bestemmelser sammenholdt med gældende lov.
Som følge af de sidste 5 års indsats for at få flere unge til at gennemføre en ungdomsuddannelse, er der sket en stigning i antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. I dag gennemfører 83 pct. af en ungdomsårgang en studie- eller erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse. Det er en kendsgerning, at en stor del af de resterende vil tilhøre den gruppe, der er mest sårbare i et samfund, hvor livskvalitet, herunder sundhed, beskæftigelse mm. hænger nøje sammen med ens uddannelsesbaggrund.
Der gøres fortsat en stor indsats for at øge rummeligheden i de ordinære ungdomsuddannelser. Især reformen af de tekniske erhvervsuddannelser forventes at bidrage til en yderligere stigning i antallet af unge, der gennemfører en ungdomsuddannelse. Også en ændret 10. klasse og forbedret vejledning i grundskolen forventes at bidrage til målsætningen om, at 95% af en ungdomsårgang skal gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Men der vil fortsat være unge, der enten ikke umiddelbart er parate til at påbegynde eller som falder fra en ungdomsuddannelse og unge, som ikke er i stand til at fastholde en tilknytning til arbejdsmarkedet. Det kan være unge, som har behov for mere tid til personlig afklaring og udvikling og unge, for hvem en mere praktisk betonet tilgang til læring er afgørende for motivationen. For disse vil produktionsskolerne være et uddannelsestilbud, der kan berede vejen og bygge bro til enten fortsat uddannelse eller arbejde.
Produktionsskolerne henvender sig til den gruppe af unge under 25 år, der ikke umiddelbart har forudsætningerne for at påbegynde en ungdomsuddannelse, eller som ikke har fuldført en sådan. Der tænkes her på unge, som efter endt grundskole ikke endnu har opnået modenhed - eller tilstrækkelige boglige forudsætninger - til at gå i gang med en kompetencegivende ungdomsuddannelse; unge, som har sammensatte sociale, fysiske og/eller psykiske handicap; unge flygtninge/indvandrere som har behov for alsidige integrationsforløb; unge, der er faldet fra en ungdomsuddannelse m.v.
Produktionsskolernes undervisningstilbud tager udgangspunkt i forskellige værksteder, hvis fagudbud bør knytte an til de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser. Arbejdet/produktionen kombineres med teoretisk undervisning med udgangspunkt i det praktiske. Det grundlæggende i produktionsskolernes dagligdag er derfor værkstedsundervisningen, der er inspireret af håndværkenes læringskultur. Arbejdsopgaverne udføres som led i reel produktion med henblik på afsætning eller til skolens eget brug, så de af deltagerne opleves som nødvendige og relevante. Værkstedsundervisningen skal give grundlag for, at deltagerne kan afprøve deres egne evner og interesser på et eller flere fagområder og give deltagerne en klar oplevelse af deres faglige og personlige udvikling, så de derved opnår mere selvværd og lyst til at lære mere. Det er endvidere afgørende, at deltagerne oplever en skole, hvor der lægges vægt på, at personlig udvikling bedst sker i et socialt og arbejdsmæssigt fællesskab.
Skolerne skal endvidere tilbyde undervisning i almene fag som dansk, regning og edb, så deltagerne også på disse områder bliver forberedt og styrket til at gå i gang med en ordinær ungdomsuddannelse. 1/3 af undervisningstiden kan anvendes til uddannelser og kurser, der gennemføres i andet regi. Denne mulighed kan blandt andet omfatte læsekurser samt undervisningsforløb, der foregår i et samarbejde mellem produktionsskoler og tekniske skoler.
Produktionsskoler kan frit optage unge fra målgruppen, der henvender sig til skolen. Produktionsskoler kan endvidere søge om godkendelse som uddannelsesansvarlige for den fri ungdomsuddannelse og optage unge, for hvem et produktionsskoleforløb indgår som led i en fri ungdomsuddannelse eller en erhvervsgrunduddannelse. Elever fra folkeskolen kan deltage som led i forløb i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5. Sidstnævnte gruppe dog fremover uden statstilskud.
Skolernes formål er at styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet. Med det praktiske udgangspunkt, som produktionsskoler har, skal der især lægges vægt på sammenhængen til erhvervsuddannelsesområdet. Derfor skal skolerne fremover indrette deres fagudbud og tilrettelægge deres vejledning med henblik på et samspil med disse uddannelser og de institutioner, der tilbyder disse, sådan at produktionsskolernes brobygningsfunktion underbygges herved.
Skolernes tilbud skal tilrettelægges med udgangspunkt i den enkelte deltagers forudsætninger og behov, ligesom de fortsat skal bevare det beredskab og den fleksibilitet, der ligger i løbende optag og udslusning. Det vil sige, at produktionsskoleforløb skal være individuelle og ikke egentlige kursusforløb med fast start og sluttidspunkt.
Skolernes skal i samarbejde med den enkelte unge udarbejde en målrettet plan for forløbet. Denne plan kan eventuelt bygge videre på den uddannelsesplan, som fremover skal udarbejdes i folkeskolen, eller den kan udarbejdes ved starten af forløbet på skolen. Gennem vejledning udbygges og kvalificeres planen undervejs i forløbet, så den enkelte unge løbende er i stand til at sætte sig nye mål, herunder om uddannelse eller beskæftigelse efter produktionsskoleforløbet.
Med reformen af de tekniske erhvervsuddannelser vil de tekniske skoler ligesom produktionsskolerne kunne optage deltagere året rundt. Indførelse af fleksible grundforløb og muligheden for at afslutte med delkompetence på de tekniske erhvervsuddannelser vil betyde, at overgangen fra produktionsskole til især de tekniske skoler vil blive mere smidig. Denne smidighed vil også blive styrket ved, at produktionsskolernes fagudbud får en stærkere sammenhæng til erhvervsuddannelserne. Denne sammenhæng vil også have betydning for de unge, der har påbegyndt en erhvervsuddannelse uden de nødvendige forudsætninger eller som af andre grunde er i fare for at måtte opgive en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse, idet disse unge vil kunne optages på en produktionsskole for derigennem at blive parate til at genoptage - eller påbegynde - anden kompetencegivende ungdomsuddannelse. Dette samspil med andre skoleformer betyder, at produktionsskolerne ligestilles med andre uddannelsestilbud i henseende til frit optag fra målgruppen og med dertil knyttet taksameterfinansiering.
2. Lovforslagets indhold
Som led i bestræbelserne på at tydeliggøre produktionsskolernes stilling som selvstændig skoleform foreslås en række ændringer, der understreger skolernes funktion som et egentligt ungdomsuddannelsestilbud til unge, der ikke umiddelbart er parat til at påbegynde en ungdomsuddannelse. Samtidig betones skolernes funktion som brobygningstilbud, primært mellem grundskole og ungdomsuddannelse.
Som en af ændringerne er der indføjet en bestemmelse om, at der højst kan ydes statstilskud til et års produktionsskoleophold. Baggrunden herfor er, at et forløb på op til et år normalt må anses for at være tilstrækkeligt for skolernes primære målgruppe. Der kan dog i særlige tilfælde efter nærmere regler udformet af undervisningsministeren ydes tilskud til forløb af op til 14 måneders varighed. Udgifterne til forløb ud over 14 måneders varighed må således afholdes af vedkommende kommune eller anden myndighed. Dette vil gælde både for unge, der har behov for et sammenhængende forløb ud over 14 måneder, og unge, der af flere omgange optages på en produktionsskole, således at forløbene samlet set begrænses til maksimalt 14 måneders statsligt driftstilskud.
Endvidere vil der som følge af de nye specifikke krav til skolernes udbud af fagområder og for at sikre, at skolerne har et bæredygtigt fagligt-pædagogisk miljø, blive stillet krav om et minimums årselevtal, der foreslås sat til 20.
For at sikre, at skolernes undervisningslokaler, maskiner og øvrige inventar lever op til tidssvarende standard, foreslås indsat en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om kravene til lokaler og udstyr.
Skolerne har siden 1. januar 1996 været finansieret gennem statslige taksametertilskud og har haft frit optag. Med henblik på at opnå en mere effektiv udgiftsstyring på området blev det ved finanslovaftalen for 1999 besluttet at indføre rammestyring, det vil sige et aktivitets- og bevillingsloft, som for 1999 blev fastsat til 5.300 årselever.
Beslutningen herom blev truffet med baggrund i den fortsatte aktivitets- og udgiftsstigning siden finansieringsomlægningen i 1996, hvor produktionsskolerne overgik fra primært kommunal til overvejende statslig finansiering.
Som følge af skolernes fremtidige placering i uddannelsesbilledet med en tættere forbindelse til ungdomsuddannelsessystemet og med en tydeliggørelse af skolernes målgruppe må økonomisk rammestyring imidlertid anses for et uhensigtsmæssigt styringsinstrument. Først og fremmest fordi fleksibiliteten i optaget har afgørende betydning for, om der kommer et godt resultat ud af det enkelte produktionsskoleforløb.
Rammestyringen har desuden den ulempe, at den medvirker til at fastholde den eksisterende ulige geografiske fordeling af tilbudene til de unge.
Det foreslås derfor, at rammestyringen ophæves, men således at ophævelsen kombineres med de oven for nævnte initiativer, som vil målrette produktionsskolernes indsats yderligere og samtidig virke aktivitetsdæmpende.
En øget rummelighed og fleksibilitet, en ændret 10. klasse, forbedret vejledning i grundskolen, reformen af de tekniske erhvervsuddannelser og initiativet om fornyelse af ungdomsuddannelserne vil sammen med produktionsskolernes fornyelse understøtte målsætningen om, at 95 % af en ungdomsårgang gennemfører en kompetencegivende ungdomsuddannelse. Flere unge i målgruppen vil kunne vælge uddannelse på en mere kvalificeret baggrund, og med en mere fleksibel erhvervsuddannelse vil flere unge i produktionsskolernes målgruppe i højere grad på det rigtige tidspunkt blive i stand til at påbegynde og gennemføre et forløb på en erhvervsuddannelse.
For at sikre en harmonisk aktivitetsudvikling foreslås det samtidig at indføre en aktivitetsbestemt kommunal bidragspligt til staten, jf. afsnit 3.
Endvidere er i forslaget medtaget nogle bestemmelser af institutionspolitisk karakter. Baggrunden herfor er det lovforslag om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner, der blev fremsat af undervisningsministeren i samlingen 1998-99 (L 145). I sin beretning over lovforslaget udtalte Folketingets Uddannelsesudvalg bl.a., at konsekvenser af dele af loven ikke var tilstrækkelig belyst, og at der derfor skulle gennemføres en dialog med skoleområdet, inden der blev fremsat nyt lovforslag i samlingen 1999-2000.
De dele af lovforslaget, der ikke omfatter habilitetsbestemmelser, er indarbejdet i dette lovforslag. Det drejer sig i første omgang om bestemmelsen om, at undervisningsministeren skal fastsætte regler om vedtægternes indhold. Endvidere bestemmelsen om anvendelse af overskydende midler ved en skoles nedlæggelse, hvor den gældende regel er suppleret med et krav om anvendelse til beslægtede formål efter godkendelse af kommunalbestyrelsen.
Endelig foreslås nogle ændringer som konsekvens af den forestående finansieringsomlægning for aktiverede, jf. afsnit 4.
3. Aktivitetsudvikling
I en situation med frit optag skønnes aktiviteten at stige fra de nuværende 5.300 årselever til et niveau på i alt 6.000 årselever i 2000 og fremefter, inklusive deltagere, der er omfattet af aktiveringskrav i henhold til lov om aktiv socialpolitik eller aktiv arbejdsmarkedspolitik.
For at sikre en aktivitetsudvikling, der harmonerer med ønsket om, at flere unge gennemfører uddannelse og ønsket om at uddanne fremfor at aktivere, foreslås det at indføre en aktivitetsbestemt kommunal bidragspligt til staten i lighed med de bidragsordninger, der er gældende på andre uddannelsesområder (frie grundskoler og kostskoler). Det vil derved være en overvejelse på det lokale plan, hvordan man bedst sikrer, at den enkelte unge på langt sigt får en uddannelse og dermed bedre mulighed for at blive selvforsørgende.
Det kommunale bidrag foreslås fastsat på finansloven, og det forudsættes gradueret efter, om deltagerne er under eller over 18 år.
På forslag til finanslov for 2000 vil bidraget blive foreslået fastsat til 45.000 kr. pr årselev for så vidt angår deltagere over 18 år og 25.000 kr. pr. årselev for så vidt angår deltagere under 18 år.
For deltagere, der deltager som led i aktivering, bliver der ikke tale om bidrag, idet den fulde udgift ved skoleopholdet her betales af rekvirenten (kommunen eller AF), jf. afsnit 4 nedenfor.
Den foreslåede størrelse af det kommunale bidrag er begrundet i følgende forhold
Bidraget bør ligge på et niveau, så der fortsat vil være incitament for kommunerne til at benytte produktionsskoletilbud til den svageste gruppe af unge uden ungdomsuddannelse. Produktionsskolernes rolle må ses i et uddannelsesrettet perspektiv, hvor skolerne fungerer som brobygning mellem grundskolen og det formelt kompetencegivende uddannelsessystem, herunder særligt erhvervsskolerne.
Et bidrag på 25.000 kr. for deltagere under 18 år svarer i absolutte tal til kommunernes samlede aktivitetsbestemte udgift pr. årselev på frie grundskoler (25.185 kr. pr. elev svarende til 85% af det statslige driftstilskud) og efterskoler (svarende til summen af driftstilskud på 13.356 kr. og den obligatoriske elevstøtte 11.400 kr.). Kommunerne vil således opleve en ensartet bidragspligt på alle tre ungdomsuddannelser.
Det kommunale bidrag til deltagere over 18 år er fastsat ud fra en forudsætning om, at sammenhængen til aktiveringsområdet er overordentlig væsentlig. 70 pct. af eleverne på produktionsskolerne er over 18 år, og heraf er 15 pct. registreret som aktiverede, fortrinsvis af kommunerne, medens resten af eleverne selv har søgt optagelse.
Det foreslås, at bidraget udredes af de enkelte elevers hjemstedskommuner. Herved sikres det, at kommuner, der har været aktive i forhold til etableringen af produktionsskoler, ikke kommer til at bære en uforholdsmæssig stor andel af bidragsbetalingen.
Den samlede kommunale udgift herved skønnes at blive ca. 180 mio. kr., jf. afsnittet om de økonomiske konsekvenser. Udgiften forudsættes kompenseret for kommunerne ved bloktilskudsberegningen.
4. Finansieringsomlægning for aktiverede
Genindførelsen af frit optag må desuden ses i relation til den forestående finansieringsomlægning for aktivering af ledige. I henhold til finanslovaftalen for 1999 omlægges finansieringen af undervisningsudgifterne i forbindelse med lediges aktivering, således at udgifterne til aktivering, der indgår i en handlingsplan, fra og med 2000 afholdes af rammen for den aktive arbejdsmarkedspolitik. For ikke forsikrede ledige afholder kommunerne udgiften.
For produktionsskolerne indebærer dette, at de dele af bevillingen, der hidtil er anvendt til lediges aktivering, skal overføres til Arbejdsministeriet og kommunerne. Overførelsen sker fra og med år 2000, og konsekvenserne er indarbejdet på regeringens forslag til finanslov for 2000. Udbetalingen af driftstilskud til skolerne for de aktiverede foretages som hidtil af Undervisningsministeriet, men der planlægges en refusionsordning, således at udgifterne hertil opkræves hos hjemstedskommunen eller Arbejdsministeriet.
5. Økonomiske konsekvenser for staten og kommunerne
Ved at ophæve rammestyringen og indføre frit optag skønnes det, at aktiviteten vil stige fra de nuværende 5.300 årselever til ca. 6.000 årselever, såfremt der ikke samtidig indføres andre foranstaltninger, der kan virke aktivitetsdæmpende. En aktivitet på 6.000 årselever vil betyde en stigning på 700 årselever, svarende til en merudgift på ca. 80 mio. kr. i 1999-niveau.
Ved at kombinere ophævelsen af rammestyringen med andre aktivitetedæmpende foranstaltninger som ovenfor nævnt forventes det, at den samlede aktivitet vil stabilisere sig omkring det nuværende niveau på 5.300 årselever.
Besparelserne ved de nævnte foranstaltninger kan ved fuld effekt opgøres til
indførelse af minimumsskolestørrelse på 20 årselever 9 mio. kr.
bortfald af statstilskud til elever fra folkeskolen 3 mio. kr.
begrænsning af statstilskud til max. ét års produktionsskoleophold
med mulighed for dispensation i op til 2 mdr. herudover 55 mio. kr.
I alt 67 mio. kr.
I en overgangsperiode indtil den fulde effekt af foranstaltningerne er slået igennem, må der regnes med en mindre besparelse end ovenfor nævnt. Aktivitetsusikkerheden skønnes ikke at ville overskride 500 årselever i 2000 svarende til en udgift på ca. 58 mio. kr. i 1999-niveau.
Produktionsskolerne vil fortsat få statstilskud til såvel ordinære elever som aktiverede ledige. Der planlægges en refusionsordning, således at udgiften hertil opkræves fra Arbejdsministeriet og kommunerne for hhv. forsikrede og ikke forsikrede aktiverede ledige. Arbejdsministeriet og kommunerne vil tilsvarende blive kompenseret svarende til den faktiske aktivitet i 1999.
I forbindelse med fastsættelse af kvoterne for 1999 blev det på baggrund af de senest kendte tal forudsat, at de aktiverede på produktionsskolerne udgjorde ca. 10 pct. af det samlede årselevtal. Dette ligger til grund for lovforslagets forudsætninger. De seneste tal viser, at denne procent har været faldende i løbet af 1999 og forventes at blive 4-4,5 pct. for hele 1999. Den bevilling, der skal overføres til kommunerne vedrørende de ikke forsikrede ledige, vil falde tilsvarende.
Der foreslås samtidig indført en kommunal bidragsordning for ordinære elever, hvor elevernes hjemstedskommuner skal betale et bidrag til staten pr. årselev. Bidraget vil blive fastsat på de årlige finanslove, og forventes for 2000 fastsat til 45.000 kr. pr. årselev over 18 år og 25.000 kr. pr. årselev under 18 år.
De kommunale udgifter ved bidragsordningen er beregnet til
Antal årselever i 1999 5.300
Heraf aktiverede (forudsat for 1999) 560
Årselever med kommunalt bidrag 4.740
Ved en fordeling af eleverne med 32 pct. under 18 år og 68 pct. over 18 år som forudsat for 1999 vil de kommunale bidrag i alt udgøre ca. 180 mio. kr.
Det forudsættes, at kommunernes bidrag kompenseres over bloktilskuddene. Bloktilskudskompensationen vil blive endeligt fastsat på grundlag af den faktiske fordeling af årseleverne i 1999.
6. Administrative konsekvenser m.v.
Administrative konsekvenser for staten og kommunerne
Forslaget vil kun i minimalt omfang medføre administrative merudgifter for staten og kommunerne. Indførelse af en kommunal bidragsordning betyder dog, at der skal opbygges et indberetningssystem, der skal benyttes af skolerne, kommunerne og Undervisningsministeriet. Indberetningssystemet vil blive etableret som en udbygning af de eksisterende edb-systemer.
Konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes ikke at have konsekvenser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
7. Høring over lovforslaget
Følgende organisationer og myndigheder m.v. er blevet hørt over lovforslaget
Foreningen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler,
Danske Produktionshøjskolers Lærerforening,
Socialministeriet,
Arbejdsministeriet,
Justitsministeriet,
Finansministeriet,
Indenrigsministeriet,
Rigsrevisionen,
Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Københavns Kommune,
Danmarks Evalueringsinstitut.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
konsekvenser/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Statens budgetusikkerhed mindskes, når kommunerne skal bidrage til finansieringen.
Der er en risiko for, at det samlede aktivitetsniveau stiger. Som følge af en ændret byrdefordeling skal kommunerne være med til at finansiere deltagerne.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
ingen
Den kommunale bidragsordning medfører merudgifter i minimalt omfang for kommunerne.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Bestemmelsen i stk. 1 om produktionsskolernes målgruppe svarer til den hidtidige bestemmelse i loven om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. § 3, stk.1. Dog er målgruppen nærmere præciseret som unge, der ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan eller, som har afbrudt en ungdomsuddannelse. Denne præcisering vil kunne være retningsgivende for skolerne ved afgørelser om optagelse af deltagere. Iøvrigt forudsættes det, at skolerne i hvert enkelt tilfælde vurderer, om et produktionsskoleophold er et relevant tilbud for den pågældende. I benægtende fald afviser skolen at optage denne. Vejledende herfor kan blandt andet være de uddannelsesplaner, eleverne får ved afslutning af folkeskolen.
Samtidig er der som nyt stk. 3 optaget en bestemmelse om, at tilbudet primært skal kvalificere til optagelse på en erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelse.
Herudover er den tidligere bestemmelse om optagelse af deltagere over 25 år udgået som overflødig, idet denne gruppe efter den sidste lovændring ikke udløser statstilskud. Der vil fortsat være mulighed for optagelse af sådanne deltagere, men deres deltagelse må finansieres ad anden vej, normalt af kommunen.
I stk. 5 er der til den hidtidige bestemmelse tilføjet, at der - i lighed med hvad der er planlagt på andre uddannelsesområder - ved deltagerens optagelse på skolen skal udarbejdes en plan for forløbet på skolen. Planen skal indeholde målsætning for forløbet, og det skal fremgå, hvorledes forløbet forventes at bidrage til opfyldelse af målsætningen.
Til § 2.
Stk. 1, 2 og 4 - 6 svarer til de hidtidige bestemmelser herom (§ 4). Som nyt stk. 3 er indføjet en bestemmelse om, at fagudbudet fortrinsvis skal have relation til de fagområder, der udbydes inden for de erhvervskompetencegivende ungdomsuddannelser, jf. bemærkningerne til § 1.
Bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 7, hvorefter undervisningsministeren kan fastsætte regler om omfang, tilrettelæggelse og indhold af produktionsskoletilbudene, blev indsat ved ændringslov af 23. december 1998 (L 1049) med henblik på at sikre kvaliteten af skolernes tilbud og skoleformens uddannelsesmæssige sigte. Med henblik på at sikre at skolernes lokaler, maskiner og øvrige udstyr lever op til tidssvarende standard foreslås bemyndigelsen udvidet til at omfatte disse forhold.
Til § 3.
Bestemmelsen svarer til den hidtidige bestemmelse herom (§ 5), idet det dog er præciseret, at der herved er tænkt på konkurrence over for private udbydere.
Til § 4.
Stk. 1 svarer til den hidtidige bestemmelse herom (§ 6, stk. 1).
I stk. 2. er den hidtidige bestemmelse om anvendelse af overskydende midler omformuleret, således at midlerne kræves anvendt til beslægtede formål efter kommunalbestyrelsens godkendelse.
Det er imidlertid klart, at vedtægter skal indeholde mere end dette. Først og fremmest de mere basale oplysninger om skolens navn og hjemsted, den eller de kommuner der skal yde tilskud, bestemmelser om bestyrelse, leder m.m. Dette er til dels fastslået i praksis, bl.a. tidligere ved standardvedtægter, men for at sikre mere ensartethed og give fornøden vejledning herom, foreslås optaget en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om vedtægternes indhold, jf. forslagets stk. 3.
Stk. 4 - 7 er uændret i forhold til de hidtidige bestemmelser (§ 6, stk.3 - 7).
Som nyt stk. 8 er optaget en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte regler om kravene til det økonomiske grundlag ved etablering af en skole. Dette skal som anført i stk. 4 påses af kommunalbestyrelsen i forbindelse med godkendelse af vedtægterne. Fastsættelse af mere konkrete bestemmelser herom vil være et led i de opstramninger og præciseringer, der er nævnt i de almindelige bemærkninger.
Til § 5.
I overensstemmelse med bestemmelser optaget i det tidligere fremsatte lovforslag om ændring af forskellige love om selvejende institutioner (L 145) er det i stk.1 præciseret, at en skoles midler alene må komme dens undervisnings- og produktionsvirksomhed til gode.
Bestemmelsen i stk. 2, der ligeledes svarer til bestemmelse i det nævnte lovforslag, sikrer langsigtede skole- og uddannelseshensyn, idet risikobetonede pengeanbringelser vil kunne bringe en skoles økonomi i fare. Bestemmelsen er en udbygning og omformulering af § 7 i den nuværende lov, der forbyder anvendelse af en skoles midler til at investere i andelsforeninger, aktie- og anpartsselskaber, interessentskaber, fonde eller andre selskaber eller institutioner med erhvervsmæssige formål. Dette forbud vil fortsat være gældende efter den nye formulering.
Til § 6.
Stk. 1 og 2 svarer til de gældende bestemmelser (§ 8, stk. 1 og 2), idet det dog er tilføjet, at bestyrelsen skal bestå af et ulige antal medlemmer på mindst 5.
I stk. 3 er indføjet en ny bestemmelse om, at bestyrelsen selv vælger sin formand og næstformand, og at der kan ydes disse et honorar af skolens midler.
Ændringerne svarer til, hvad der blev foreslået i lovforslaget om ændring af forskellige love om selvejende institutioner (L 145). Som nævnt heri er der et behov for hjemmel til at kunne fastsætte vederlag for varetagelse af hvervet som formand og næstformand for bestyrelsen. Nærmere regler for vederlagsstørrelsen foreslås fastsat af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren. Bestemmelse om ydelse af vederlag foreslås fastsat i skolens vedtægter og vil således kræve godkendelse af vedkommende kommunalbestyrelse.
Stk. 4 - 8 svarer til de gældende bestemmelser herom (§ 8, stk. 3 - 7).
I stk. 9 er som ny bestemmelse indsat en pligt for bestyrelsen til at give meddelelse, hvis skolen kommer i økonomiske vanskeligheder. En tilsvarende bestemmelse findes i regnskabsbekendtgørelsen for skolens revisor, men det er fundet rigtigst tillige at fastslå en forpligtelse for bestyrelsen.
Til § 7
Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse (§ 9).
Til § 8.
Stk. 1 - 4 svarer til de nuværende bestemmelser (§ 10, stk. 1 - 4), idet der dog er gjort en tilføjelse til stk. 2. Herefter er skolerne pligtige at afgive også andre oplysninger end de udtrykkelig nævnte, således at det afgørende er, om oplysningerne er nødvendige for Undervisningsministeriets tilsyn.
Til § 9.
Bestemmelserne svarer til de nuværende bestemmelser herom (§ 11), idet stk. 4 dog er omformuleret, således at der er overensstemmelse med reglen om tilbagekaldelse af godkendelse af en skoles vedtægter i § 4, stk. 5. Det vil sige, at hvor der er pligt til tilbagekaldelse af vedtægter, vil der også være pligt til opsigelse af grundtilskud. Dette har tidligere været anset for forudsat i loven, men i forbindelse med lovrevisionen er det fundet rigtigst at præcisere det.
Til § 10
Stk.1, 4 og 5 svarer til de nuværende bestemmelser (§ 12).
Som nyt stk. 2 er indføjet en bestemmelse om, at der kun ydes statstilskud til skoler med mindst 20 årselever pr. år. Forslaget stilles for at sikre et minimum af værksteds- og fagudbud og et fagligt/pædagogisk skolemiljø. Dispensationsadgangen tænkes kun anvendt i helt specielle tilfælde, hvor de geografiske forhold er således, at der ikke er noget yderligere opland for skolen, f.eks. mindre ø-samfund.
Kravet tænkes iøvrigt udformet således, at statstilskud først ophører, når det er konstateret, at en skole i et år har haft mindre end 20 årselever, svarende til den ordning, der i dag gælder for daghøjskoler.
Endvidere er det fundet rigtigst at fastslå, at der ikke automatisk udløses statstilskud, når der foreligger godkendte vedtægter, men at dette forudsætter, at vedtægterne er i overensstemmelse med loven og bestemmelser udstedt i henhold hertil, jf. stk. 3 .
Til § 11.
Stk. 1 og 5 svarer til de nuværende bestemmelser (§ 13, stk. 2 og 8)), idet det dog i stk.1 er præciseret, at tilskud kun ydes til deltagere inden for skolernes målgruppe, jf. § 1, stk. 1, 2. pkt.
I stk. 2 er indføjet en bestemmelse om, at der højst kan ydes statstilskud til et års produktionsskoleophold, men at der i særlige tilfælde kan ydes tilskud til ophold af længere varighed, dog højst 14 måneder i alt. Bestemmelsen erstatter bestemmelsen i den gældende lovs § 3, stk. 4, 2 og 3. pkt., hvorefter varigheden af et produktionsskoleophold normalt ikke kan overstige et år, men hvorefter skolen i særlige tilfælde kan tillade ophold af længere varighed. Den foreslåede begrænsning vil som anført gælde alle former for produktionsskoleforløb, herunder forløb som led i fri ungdomsuddannelse, men ikke forløb som led i en erhvervsgrunduddannelse eller som led i et aktiveringsforløb.
Baggrunden for bestemmelsen er, at et skoleophold på op til et år normalt må anses for at være tilstrækkeligt til at opfylde målsætningen for skolernes primære målgruppe om udslusning til enten uddannelse eller arbejde. Desuden har den hidtidige adgang for skolerne til at fravige 1-års grænsen været administreret så lempeligt, at et års reglen i praksis er blevet udhulet.
Efter stk. 4 skal de nærmere regler om beregning af et-års reglen og retningslinierne for meddelelse af dispensationer fastsættes af undervisningsministeren.Ved udformningen af disse regler vil der blive lagt vægt på, at dispensationer begrænses mest muligt og kun gives, hvor der er helt specielle forhold af uddannelsesmæssig karakter. Det må herunder fremgå af de pågældende elevers uddannelsesplaner, at der er særlige uddannelsesrettede forhold, der kan begrunde en overskridelse af et produktionsskoleforløbs normale varighed. Der vil endvidere blive lagt vægt på, at en dispensation forelægges for skolens bestyrelse inden den gives, og at skolens revisor efterfølgende attesterer, at gældende regler herfor er overholdt.
Ændringen vil indebære en begrænsning i den samlede aktivitet, jf. afsnit 5, i de almindelige bemærkninger.
Der vil i øvrigt fortsat være mulighed for, at unge med behov for yderligere længerevarende forløb kan fortsætte på en produktionsskole ud over 14 måneder, idet de enkelte kommuner kan afholde udgiften hertil
Under hensyn til tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden foreslås en overgangsperiode, så bestemmelsen først bliver gældende fra 1. april 2000, jf. forslagets § 22, stk. 7. Princippet vil iøvrigt være, at der efter 1. april 2000 ikke længere ydes statstilskud til deltagere, der har været et år eller mere på en produktionsskole.
Endvidere er som nyt stk. 3 fastsat, at elever fra folkeskolen, der deltager i undervisningsforløb i henhold til folkeskolelovens § 9, stk. 5, ikke udløser statstilskud. Der er her tale om elever i undervisningspligtig alder, som deltager i kortere forløb på en produktionsskole, men som fortsat er indskrevet i folkeskolen og vender tilbage til denne. Det findes rigtigst, at udgifterne herved afholdes som andre folkeskoleudgifter, det vil sige af vedkommende kommune.
Den gældende bestemmelse om, at der til aktiverede deltagere kun ydes tilskud med 80 procent af de fastsatte tilskudssatser (§ 13, stk. 3) er ikke gentaget, idet der i forbindelse med finansieringsomlægningen forudsættes indført en refusionsordning, jf. afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.
Til § 12
Stk. 1, 2 , 4 og 5 svarer til de nuværende bestemmelser (§ 14).
Stk. 3 er præciseret og omformuleret, således at bestemmelsen omfatter alle tilfælde, hvor gældende regler ikke følges foruden tilfælde af truende konkurs eller lignende økonomiske vanskeligheder.
Til § 13.
Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås i forbindelse med ophævelsen af rammestyringen en række tiltag, der har til formål at dæmpe den samlede aktivitet på produktionsskolerne. Som et af disse er foreslået indførelse af en kommunal bidragsordning i lighed med de bidragsordninger, der findes på andre uddannelsesområder, bl.a. for efterskolerne, jf. afsnit 3 i de almindelige bemærkninger.
Princippet er her, at en elevs optagelse på en skole automatisk udløser et bidrag fra elevens hjemstedskommune. Bidragets størrelse fastsættes med udgangspunkt i årselevbegrebet (en elev i 42 uger), men således at der betales i forhold til, hvor mange årselever de enkelte fysiske elever udløser.
Med en bidragsordning fastholdes produktionsskoletilbudets uddannelsesrettede karakter. Bidragets størrelse foreslås fastsat på de årlige finanslove.
Som anført i de almindelige bemærkninger forventes bidraget for 2000 fastsat til 45.000 kr. pr. årselev for deltagere over 18 år og 25.000 kr. pr. årselev for deltagere under 18 år.
Den konkrete udformning af en sådan ordning for produktionsskolerne må ske under hensyntagen til skolernes særlige forhold, bl.a. at der ikke arbejdes med skoleår eller faste undervisningsforløb. Den eksisterende ordning for efterskoler kan derfor ikke uden videre overføres.
For aktiverede deltagere skal ikke betales bidrag, idet der forudsættes indført en refusionsordning, således at den fulde udgift ved skoleopholdet afholdes af kommunen eller Arbejdsformidlingen, jf. afsnit 4 i de almindelige bemærkninger.
Der forudsættes fornøden kompensation til kommunerne i forbindelse med bloktilskudsberegningen.
Til § 14
Bestemmelsen svarer til den nuværende lovs § 15.
Til § 15
Bestemmelsen svarer til den nuværende lovs § 16.
Til § 16
Den nuværende bestemmelse (§ 18) er præciseret, så det fremgår, at produktionsskolernes samlede virksomhed, omfattende praktisk arbejde, produktion og teoretisk undervisning, kan udbydes som indtægtsdækket virksomhed.
Til § 17
Bestemmelsen svarer til den nuværende bestemmelse (§ 19), idet det dog i stk. 2 er præciseret, at kun deltagere, der udløser statstilskud, kan modtage skoleydelse. Dette gælder dog ikke aktiverede deltagere, uanset at disse formelt udløser statstilskud, idet udgifterne til disse skal afholdes af vedkommende aktiveringsmyndighed, jf. afsnit 4 i de almindelige bemærkninger. Bemyndigelsesbestemmelsen vil som hidtil blive anvendt til at fastsætte regler om ordningens administration samt om undtagelse fra ordningen for deltagere, der i forvejen modtager anden offentlig ydelse, der tilsigter at dække leveomkostninger.
Til § 18
Svarer til den nuværende bestemmelse herom (§ 19 a), idet det dog er præciseret, at kun deltagere, der udløser statstilskud, kan modtage befordringstilskud. Aktiverede er dog ligesom for så vidt angår skoleydelse ikke omfattet heraf, jf. bemærkningerne til § 17.
Til § 19
Den nuværende bestemmelse om elevers arbejdsskader (§ 19 b), der blev indføjet ved en ændringslov af 23. december 1998, har vist sig at kunne give anledning til misforståelser. Den er derfor omformuleret, således at det fastslås, at det er erstatningsreglerne i arbejdsskadeloven, der gælder for eleverne, medens der ikke er nogen pligt for skolerne til at tegne arbejdsskadeforsikring, idet risikoen for arbejdsskader påhviler staten.
Samtidig er det i stk. 2 præciseret, at ordningen omfatter deltagere, der udløser statstilskud, dog ikke for så vidt angår aktiverede deltagere, jf. bemærkningerne til § 17.
Formålet med bestemmelsen er at sikre produktionsskoledeltagere i situationer, hvor de fungerer under arbejdspladslignende forhold, idet en del af undervisningen på produktionsskoler foregår under anvendelse af maskiner, værktøjer og materialer, der indebærer større skaderisici end i normale undervisningssituationer. Tilsvarende bestemmelser findes i lov om erhvervsuddannelser § 66, stk. 2.
Endvidere foreslås i stk. 2 en bemyndigelse for undervisningsministeren til at fastsætte nærmere regler om ordningen. Der forudsættes herunder fastsat regler om indberetning af skader, anvendelse af skemaer m.v. og ordningens administration iøvrigt.
Til § 20
Bestemmelsen svarer til den nuværende lovs § 20.
Til § 21
Bestemmelsen svarer til den nuværende lovs § 21. Dog er bemyndigelsesbestemmelsen i stk. 2 til fastsættelse af nærmere regler gjort obligatorisk efter henstilling fra Rigsrevisionen.
Til § 22.
Til stk. 1.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2000 samtidig med finansieringsomlægningen for aktiverede.
Til stk. 2.
I forbindelse med begrænsningen af statstilskud til deltagere under 25 år, som blev indført ved lov nr. 1049 af 23. december 1998 med virkning fra 1. januar 1999, blev der fastsat en overgangsordning, hvorefter deltagere over 25 år, der var optaget under de tidligere regler, fortsat kunne udløse statstilskud, indtil de blev udskrevet af skolen. Det findes rigtigst at opretholde denne overgangsordning, dog således at den nye 1-årsregel også kommer til at gælde for disse deltagere, jf. forslagets § 11, stk. 2. 1-års reglens ikrafttræden er fastsat til 1. april 2000, jf. stk. 7, til hvilket tidspunkt alle de pågældende deltagere vil have været mindst et år på en produktionsskole. Forlængelsen er derfor begrænset til dette tidspunkt. Den hidtidige bestemmelse om overgangsordningen i lov nr. 1049 af 23. december 1998 foreslås samtidig ophævet, jf. §23, stk. 2.
Til stk. 3.
Efter den gældende lov kan elever på den fri grunduddannelse og på erhvervsgrunduddannelserne, som før 1. januar 1999 har fået tilsagn om optagelse på en produktionsskole, men som ikke opfylder aldersbetingelsen i den gældende lovs § 13, stk. 4, optages og indgå i årselevberegningen, jf. § 2, stk. 6, i lov nr. 1049 af 23. december 1998. Det er fundet rigtigst at videreføre denne overgangsbestemmelse i den nye lov, idet den fortsat kan være aktuel for enkelte elever. Samtidig foreslås den hidtidige bestemmelse herom ophævet, jf. § 23, stk. 2.
Til stk. 4.
For at give skolerne tid til at gennemføre overførelsen af likvide midler foreslås det, at anbringelsen i overensstemmelse med § 5, stk. 2, først skal være gennemført inden den 31. december 2000.
Til stk. 5.
For at give skolerne og kommunerne tid til at udarbejde og godkende vedtægter efter de ændrede bestemmelser herom foreslås det, at kravene til vedtægterne først kræves opfyldt fra den 1. januar 2001.
Til stk. 6.
Under hensyn til tidspunktet for lovforslagets ikrafttræden foreslås det, at begrænsningen af statstilskud til maximalt et års produktionsskoleophold først får virkning fra 1. april 2000.
Til § 23
Bestemmelsen indeholder ophævelsesbestemmelser i forhold til den nuværende lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v. Herved ophæves de bestemmelser, der alene vedrører produktionsskoler, medens bestemmelser, der er fælles for de to skoleformer ændres, således at henvisninger til produktionsskoler udgår. Herefter skifter loven navn til lov om daghøjskoler m.v.
§ 24. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
Lov om daghøjskoler og produktionsskoler m.v.
Lov om produktionsskoler
Fremsat den 24. november 1999 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)
Forslag
til
Lov om produktionsskoler