Forslag til Lov om ændring af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v.

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 307 af 17. maj 1995 om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter »dykkermateriel«: »og for personer, som reddes ved dykning«.

2. I § 13 indsættes efter »udførelse«: »for dykkeren og personer, som reddes ved dykning«.

3. I § 20, 1. pkt., indsættes efter »dykkeropgaver«: », herunder for redningsdykning,«.

4. I § 20, 2. pkt., udgår: »rimeligt«.

5. I § 20, 2. pkt., indsættes efter »sundhedsmæssige forhold«: »ved opgavens udførelse«.

6. I § 23, 1. pkt., ændres »erhvervsdykkerbevis« til: »dykkerbevis erhvervet efter denne lov«.

7. I § 23, 3. pkt., ændres »erhvervsdykkerbevis« til: »dykkerbevis«.

8. I § 23, 4. pkt., ændres »erhvervsdykkerbeviset« til: »dykkerbeviset«.

9. § 24, affattes således

»§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 3, stk. 1 og 4, §12 og §16, stk. 1, eller

2) ikke efterkommer påbud i henhold til § 18.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at

1) der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

2) der tidligere er afgivet påbud efter § 18 for samme eller tilsvarende forhold, eller

3) der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 4. Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.

Stk. 5. Er der ved en overtrædelse opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Stk. 6. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført under stk. 2.

Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 1. Lovens formål er på betryggende måde at sikre liv og helbred for personer, der benytter dykkermateriel, og at fremme de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold for personer, der udfører dykkerarbejde.

1. I § 1 indsættes efter »dykkermateriel«: »og for personer, som reddes ved dykning«.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. I indtil 2 år efter denne lovs ikrafttræden kan Søfartsstyrelsen give erhvervsdykkerbeviser påtegning om tilladelse til fortsat udførelse af redningsdykning, når bevisets indehaver på tilfredsstillende måde kan dokumentere at have været regelmæssigt beskæftiget med sådanne opgaver inden for de seneste 5 år.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovens formål og baggrund

Den foreslåede ændring i lov nr. 307 af 17. maj 1995 om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. ("Dykkerloven") har til formål at skabe hjemmel for indførelse af en målrettet uddannelse for redningsdykkere. Hovedsigtet med den nye redningsdykkeruddannelse er således at skabe en øget sikkerhed, ikke kun for dykkerne, men også for de personer, som reddes. Ved redningsdykning forstås dykning med henblik på at redde menneskeliv samt foretage akut eftersøgning og bjærgning af omkomne.

Der stilles efter beredskabsloven, lov nr. 1054 af 23. december 1992, eller bekendtgørelse nr. 730 af 10. august 1994 om det kommunale redningsberedskabs organisation, virksomhed, materiel og dimensionering ikke noget krav om, at det kommunale redningsberedskab skal kunne løse redningsopgaver, der medfører oprettelse af et kommunalt beredskab, der råder over dykkere. Den enkelte kommunalbestyrelse kan imidlertid med udgangspunkt i beredskabsloven § 12 beslutte at etablere et sådant dykkerberedskab. Den eksisterende dykkerlov § 3 stk. 2, indebærer imidlertid, at sådanne kommunale beredskaber er omfattet af definitionen dykkerarbejde. Som en konsekvens heraf skal dykkere, der indgår i de dykkerberedskaber, som kommunerne måtte vælge at oprette, have bevis som overfladeforsynet erhvervsdykker, jfr. Dykkerlovens § 3 stk. 1.

Den foreslåede lovændring indebærer, at kravet om erhvervsdykkerbevis skal kunne fraviges for dykkere, der har gennemgået den nye redningsdykkeruddannelse. Baggrunden herfor er, at visse af de uddannelseskrav, som stilles til overfladeforsynede erhvervsdykkere, der skal kunne arbejde på dybt vand, ikke er nødvendige for en redningsdykker, der kun virker på lavt vand. På den anden side har redningsdykkeren behov for en særlig uddannelse i redningsoperationer. Samtidig imødekommes navnlig kommunernes ønske om at forbedre mulighederne for at kunne etablere og opretholde kommunale dykkerberedskaber.

Redningsdykkeruddannelsen

Redningsdykkere tænkes fortrinsvis anvendt i de danske havne. Redningsdykkere kan dog også indsættes i forbindelse med redningsarbejde fra stranden, fjorde, i åer og søer, hvor den maksimale vanddybde er 25 meter. Der vil i medfør af bestemmelsen i lovens § 20 blive fastsat regler om, at redningsdykning kun må udføres af personer, der har gennemgået redningsdykkeruddannelsen.

Der vil endvidere i medfør af § 20 blive stillet krav om, at kommende redningsdykkere har enten en redningsmæssig eller en dykkermæssig baggrund. Den dykkermæssige baggrund kan være enten som overfladeforsynet dykker til 50 m eller såkaldt SCUBA-dykker. SCUBA-dykkere er undervist i brug af let dykkerudrustning (luftflasker) på vanddybder indtil 25 meter og uddannelsen foregår på en af de to af Søfartsstyrelsen godkendte skoler. Den redningsmæssige baggrund kan erhverves i et redningsberedskab. I redningsberedskabet indgår i den forbindelse statslige og kommunale redningsberedskaber samt Falck A/S.

For kommende redningsdykkere med en redningsmæssig baggrund vil der blive stillet krav om dykkerkursus (overfladeforsynet dykning eller SCUBA-dykning samt dykkerrutine) samt et kursus i redningsdykning af ca. tre ugers varighed, der udvikles i AMU regi. Dette kursus tænkes at omfatte eksempelvis bjærgning, frigørelsesteknik, psykologi og håndtering af tilskadekomne.

For kommende redningsdykkere med en baggrund som dykker (overfladeforsynet dykker eller SCUBA-dykker med dykkerrutine) vil der blive stillet krav om det allerede eksisterende 3 ugers AMU grundkursus i redning samt det kommende 3 ugers AMU redningsdykkerkursus. Det eksisterende AMU kursus i redning omfatter blandt andet generelt redningsarbejde, frigørelse af fastklemte samt brug af trykluftsapparater. Dette kursus vil eventuelt kunne erstattes af andre kurser af tilsvarende indhold, der tænkes beskrevet i bekendtgørelsesform.

Kravet om redningsdykkeruddannelse gælder dog ikke umiddelbart for overfladeforsynede erhvervsdykkere, der ved de nye reglers ikrafttræden allerede er beskæftiget i en redningstjeneste.

Den nye redningsdykkeruddannelse vil med udgangspunkt i de eksisterende redningsuddannelser inden for AMU-systemet blive udviklet i samarbejde med Dykkerrådet og Transporterhvervets UddannelsesRåd og godkendt efter de gældende regler for arbejdsmarkedsuddannelserne. Denne del af uddannelsen vil ikke indeholde dykning. De nærmere bestemmelser om uddannelsens indhold samt adgangskravene, herunder om helbredsbetingelser og hvad dykkerrutinen eller redningsrutinen skal bestå i (tid, opgavetyper, dokumentation herfor osv.), fastsættes i bekendtgørelsesform i henhold til § 20.

Straffen for overtrædelse af dykkerlovgivningen

Ved lov nr. 379 af 10. juni 1997 og lov nr. 887 af 3. december 1997 gennemførtes en forhøjelse af strafferammerne i arbejdsmiljøloven og lov om skibes sikkerhed m.v. Lov om skibes sikkerhed m.v. er siden erstattet af lov om sikkerhed til søs, som trådte i kraft den 1. marts 1999. Lovændringerne gennemførte en generel forhøjelse af strafudmålingspraksis, og sigtet hermed var at markere, at samfundet ser med større alvor end hidtil på overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen og reglerne om skibes sikkerhed. Disse hensyn gør sig også gældende inden for dykkerområdet, hvor der ofte kan være særlig risiko for de involverede. Bestemmelsen i nr. 5 indebærer således en ændring, der bringer dykkerlovens strafferammer på linie med, hvad der er gældende inden for den generelle arbejdsmiljølovgivning. Det er ved lovændringen tilsigtet, at også bødeniveauet skal forøges væsentligt, idet det dog bemærkes, at det fortsat tilkommer domstolene at fastsætte det konkrete strafniveau.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Der skønnes alene at blive behov for uddannelse af et mindre antal redningsdykkere. Redningsdykkernes SCUBA uddannelse indebærer ikke øgede udgifter for det offentlige, idet kurserne gennemføres med fuld brugerbetaling. De supplerende redningskurser (grundkursus i redning og redningsdykkerkursus) vil blive afholdt i AMU regi og udgifterne hertil, incl. godtgørelse til deltagerne, skønnes at være i størrelsesordenen 0,6 0,7 mio. kr. årligt. De afledte merudgifter ved gennemførelsen af redningsdykkeruddannelsen skal kompenseres på Arbejdsministeriets ramme til AMU-uddannelser.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Forholdet til EU-retten

Forslaget har ikke EU-retlige konsekvenser.

Høring

Forslaget har været i høring hos de organisationer mv., som er repræsenteret i Dykkerrådet (Brancheforeningen for Dykkermateriel, Danmarks Rederiforening, Dansk Dykkerforening, Dansk Sportsdykker Forbund, Dykkerfirmaernes Brancheforening, Entreprenørforeningen, Forbundet af Offentligt Ansatte, Den Marinearkæologiske Referencegruppe, North Sea Operators Committee-Denmark, Specialarbejderforbundet i Danmark, Søværnet, skoler med dykkeruddannelse godkendt af Søfartsstyrelsen) samt Falck, Københavns Kommune, Helsingør Kommune, Transporterhvervets UddannelsesRåd, Foreningen af Kommunale Beredskabschefer, Beredskabsstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Rigsrevisionen, Arbejdsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Forsvarsministeriet samt Justitsministeriet.

Vurdering af konsekvenserne af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Forslaget vil billiggøre etablering af kommunale dykkerberedskaber

Forslaget vil medføre merudgifter i størrelsesordenen 0,6-0,7 mio kr. årligt

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU retten

Forslaget berører ikke EU retten

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Som beskrevet under Almindelige bemærkninger har alene personer med erhvervsdykkerbevis efter gældende lovgivning ret til at foretage redningsdykning. Den foreslåede ændring har til formål at skabe hjemmel for en målrettet redningsdykkeruddannelse, således at kravet om erhvervsdykkerbevis, der i flere henseender er fundet uhensigtsmæssigt, kan fraviges. Konsekvensen heraf er blandt andet, at uddannede redningsdykkere fremover vil kunne deltage i de kommunale dykkerberedskaber.

Til nr. 1

Bestemmelsen præciserer, at lovens formål er at skabe øget sikkerhed, ikke kun for dykkere, men også for personer, som reddes ved dykning.

Til nr. 2

Bemyndigelsesbestemmelsen i Dykkerloven § 13 har været anvendt til eksempelvis fastsættelse af regler om lægeundersøgelse af dykkere (Bekendtgørelse nr. 476 af 17. juni 1999) om dykkerarbejdets sikre udførelse (Bekendtgørelse nr. 478 af 17. juni 1999). Efter udvidelsen af bemyndigelsen kan bestemmelsen anvendes til udstedelse af detaljerede regler om betryggelse af arbejdet som redningsdykker, eksempelvis om tilrettelæggelse af arbejdet, uarbejdsdygtighed, hjælpemateriel, udstyr mv. Reglerne herom vil blive fastsat efter høring af Dykkerrådet og de berørte myndigheder.

Sigtet med den nye redningsdykkeruddannelse er at skabe en øget sikkerhed, ikke kun for dykkerne, men også for de personer, som reddes. Da Dykkerloven retter sig imod de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold, for de personer, som er beskæftiget med dykkerarbejde, er det fundet rigtigst at præcisere, at lovens bestemmelser også kan anvendes til at fastsætte regler til sikring af andre end dem, der udfører dykkerarbejdet, nemlig dem der reddes.

Til nr. 3, 4 og 5

Af bemærkningerne til lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v. (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, sp. 1468-69) fremgår det, at bestemmelsen i § 20 i den gældende lov om fravigelse af reglerne om dykkerarbejde og erhvervsdykkerbevis er tænkt anvendt på dykkeropgaver uden for den traditionelle dyknings område, hvor erhvervsdykkerens særlige kvalifikationer ikke er påkrævet, f.eks. såkaldt "videnskabsdykning". Videnskabsdykning er undersøgelser under vand af personer med særlig viden eller uddannelse så som arkæologer, ingeniører eller biologer, idet det er en forudsætning, at arbejdet kan tilrettelægges, således at det er sikkerhedsmæssigt og sundhedsmæssigt forsvarligt.

Med forslaget medtages under de særlige dykkeropgaver nu som noget nyt redningsdykning, uanset at redningsdykning betragtes som en farlig form for dykning, der kun i begrænset omfang på forhånd kan tilrettelægges og normalt foregår under et betydeligt tidspres. Der vil derfor blive stillet krav om at personer, der virker som redningsdykkere, skal have gennemgået en særlig uddannelse. Efter udvidelsen af bemyndigelsen i § 20 vil bestemmelsen blive anvendt til udstedelse af regler om denne nye redningsdykkeruddannelse.

Der bliver tale om en målrettet uddannelse, som skal tilgodese de særlige sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold ved redningsdykning, herunder at vedkommende opnår en passende kvalificeret erfaring og rutine i dykning og en passende vedligeholdelse heraf. De nærmere bestemmelser om uddannelsens indhold samt adgangskravene, herunder om helbredsbetingelser og hvad dykkerrutinen eller redningsrutinen skal bestå i (tid, opgavetyper, dokumentation herfor osv.), fastsættes ved bekendtgørelse i henhold til § 20.

Til nr. 6, 7 og 8

Efter den gældende lov kan en dykker under skærpende omstændigheder fradømmes sit erhvervsdykkerbevis, såfremt dykkeren ved dom findes ansvarlig for skader på personer i forbindelse med udførelse af dykkerarbejde. Fradømmelse af erhvervsdykkerbevis kan også ske i tilfælde af gentagne forsømmelser eller overtrædelse af loven eller de i medfør af loven udstedte forskrifter. Det anses for rimeligt, at ikke kun overfladeforsynede erhvervsdykkere, men også SCUBA-dykkere efter § 20 skal kunne udelukkes fra dykning omfattet af loven, hvis de findes ansvarlige som ovenfor beskrevet.

Til nr. 9

Til stk. 2

Efter forslaget udvides området for den toårige strafferamme til generelt at omfatte overtrædelser, der begås forsætligt eller groft uagtsomt. Det er ved lovændringen tilsigtet, at det forhold, at overtrædelsen kan tilregnes som forsætlig eller groft uagtsom, skal have betydning for bødeniveauet.

Til stk. 3 og 4

Efter straffelovens § 80 skal der ved straffens udmåling tages hensyn til lovovertrædelsens grovhed. De nye bestemmelser i § 24 stk. 3 og 4, er udtryk for en nærmere beskrivelse af, hvad der betragtes som særligt skærpende omstændigheder. Dette skal ske, uanset om der er tale om strafudmåling efter § 24 stk. 1 eller 2.

Opregningen i stk. 3 og 4 af skærpende omstændigheder er ikke udtryk for en udtømmende beskrivelse af, hvilke momenter der skal tages i betragtning ved vurdering af overtrædelsens grovhed. Straffelovens almindelige principper, sådan som de kommer til udtryk i straffelovens 10. kapitel, finder anvendelse som hidtil.

Til stk. 5

Stk. 5 er en videreførelse af gældende ret, og betyder, at hvis der ved en overtrædelse af dykkerloven er opnået en økonomisk fordel, enten i form af et udbytte eller i form af en besparelse, er det udgangspunktet, at denne økonomiske fordel skal konfiskeres. Reglerne om konfiskation i straffesager findes i straffelovens 9. kapitel, og forslaget tilsigter at præcisere dette udgangspunkt.

Det kan i visse tilfælde være vanskeligt at dokumentere størrelsen af en økonomisk fordel, således at konfiskation ikke lader sig gennemføre. I disse tilfælde skal domstolene tage hensyn til den økonomiske fordel ved udmålingen af straffen, hvilket allerede følger af de gældende regler, og det skal ved strafudmålingen altid - også hvor der foretages konfiskation - tillægges vægt, om overtrædelsen er sket med økonomiske vinding eller besparelse for øje, uanset om den økonomiske fordel er opnået eller alene tilsigtet, jf. straffelovens § 53, stk. 3.

Endvidere indeholder forslaget en ændring af reglerne om strafansvar for juridiske personer, hvilket alene er en konsekvens af de nye regler i straffeloven om strafansvar for juridiske personer m.v., der er vedtaget ved lov nr. 474 af 12. juni 1996.

Til § 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Den nye redningsdykkeruddannelses krav om supplerende redningskurser gælder ikke umiddelbart for overfladeforsynede erhvervsdykkere, som med gyldigt certifikat ved de nye reglers ikrafttrædelse allerede var eller har været regelmæssigt beskæftiget med redningsopgaver. For disse dykkere er der fastsat en overgangsbestemmelse, der tænkes anvendt således, at erhvervsdykkere med tilknytning til redningsberedskabet og med erfaring i redningsopgaver, udrykning m.v. ikke vil skulle gennemgå den nye uddannelse. De endelige vilkår herfor vil blive fastlagt i samråd med erhvervets parter, men det vil have undtagelsens karakter, at sådanne dykkere ikke vil kunne opnå den nævnte tilladelse til fortsat redningsdykning.

§ 13. Erhvervsministeren fastsætter regler om dykkerarbejdes sikre udførelse, herunder om arbejdsgiverens pligter, om organisation af dykkerarbejdet og om dykkerjournaler.

2. I § 13 indsættes efter »udførelse«: »for dykkeren og personer, som reddes ved dykning«.

§ 20. Erhvervsministeren kan for særlige dykkeropgaver fastsætte regler, der helt eller delvis fraviger bestemmelser i kapitel 2 om dykkerarbejde og erhvervsdykkerbevis. Der skal herved tages rimeligt hensyn til dykkeropgavens art og de sikkerheds- og sundhedsmæssige forhold.

3. I § 20, 1. pkt., indsættes efter »dykkeropgaver«: », herunder for redningsdykning,«.

4. I § 20, 2. pkt., udgår: »rimeligt«.

5. I § 20, 2. pkt., indsættes efter »sundhedsmæssige forhold«: »ved opgavens udførelse«.

§ 23. Findes en dykker ved dom ansvarlig for skader på personer i forbindelse med udførelse af dykkerarbejde, kan den pågældende under skærpede omstændigheder fradømmes sit erhvervsdykkerbevis for en bestemt periode, der ikke kan overstige 5 år, eller for bestandig. Fradømmelse af dykkerbeviset kan også ske i tilfælde af gentagne forsømmelser eller overtrædelser af denne lovs bestemmelser eller de i medfør af loven udstedte forskrifter. Anklagemyndigheden indsender i så tilfælde den pågældendes erhvervsdykkerbevis og udskrift af dommen til Søfartsstyrelsen. Er erhvervsdykkerbeviset frakendt nogen for længere tid end 3 år, kan spørgsmålet om generhvervelse af retten inden frakendelsen udløb indbringes for domstolene. Indbringelsen sker efter reglerne i straffelovens § 78, stk. 3, og kan tidligst finde sted, når der er forløbet 3 år af frakendelsestiden. Retten kan kun gengives, når ganske særlige omstændigheder foreligger.

6. I § 23, 1. pkt., ændres »erhvervsdykkerbevis« til: »dykkerbevis erhvervet efter denne lov«.

7. I § 23, 3. pkt., ændres »erhvervsdykkerbevis« til: dykkerbevis".

8. I § 23, 4. pkt., ændres »erhvervsdykkerbeviset« til: »dykkerbeviset«.

§ 24. Medmindre højere straf forskyldt efter anden lovgivning, kan den, der overtræder § 3, stk. 1 og 4, §12, § 16, stk. 1, samt den, der ikke efterkommer påbud udstedt i henhold til § 18, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed, og hvis der ved overtrædelsen er

1) voldt skade på unge mennesker under 18 år eller fremkaldt fare herfor eller

2) opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelse.

Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelse, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet fordel, jf. stk. 2, nr. 2.

Stk. 4. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført under stk. 2.

Stk. 5. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

9. § 24, affattes således

»§ 24. Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år den, der

1) overtræder § 3, stk. 1 og 4, §12 og §16, stk. 1, eller

2) ikke efterkommer påbud i henhold til § 18.

Stk. 2. Straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller ved grov uagtsomhed.

Stk. 3. Ved straffens udmåling efter stk. 1 og 2 skal det betragtes som en skærpende omstændighed, at

1) der ved overtrædelsen er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,

2) der tidligere er afgivet påbud efter § 18 for samme eller tilsvarende forhold, eller

3) der ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.

Stk. 4. Det skal betragtes som en særligt skærpende omstændighed, at der for unge under 18 år er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor, jf. stk. 3, nr. 1.

Stk. 5. Er der ved en overtrædelse opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel, konfiskeres denne efter reglerne i straffelovens 9. kapitel. Kan der ikke ske konfiskation, skal der tages særskilt hensyn hertil ved udmåling af en bøde, herunder en eventuel tillægsbøde.

Stk. 6. I forskrifter, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde, hæfte eller fængsel i indtil 1 år. Det kan endvidere bestemmes, at straffen kan stige til hæfte eller fængsel i indtil 2 år under tilsvarende omstændigheder som anført under stk. 2.

Stk. 7. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

Fremsat den 24. november 1999 af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om dykkerarbejde og dykkermateriel m.v.

(Redningsdykning, strafferammer)