Forslag til Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 6. september 1999, foretages følgende ændringer

§ 1

I lov om folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 714 af 6. september 1999, foretages følgende ændringer

1. § 46, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg mv., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtelse over for elevrådene.«.

2. § 57, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Rådet består af en formand og 19 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden og 2 medlemmer med faglig og pædagogisk sagkundskab. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Danmarks Lærerforening,

3) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole og Samfund,

4) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisationer i forening,

5) 1 medlem efter indstilling fra Danmarks Skolelederforening,

6) 1 medlem efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen,

7) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd,

8) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Idrættens Fællesråd i forening,

9) 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark,

10) 1 medlem efter indstilling fra Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund,

11) 2 medlemmer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet og

12) 1 medlem efter indstilling fra Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasieskolernes Lærerforening i forening.«.

3. I § 57, stk. 3, indsættes som 2. og 3. pkt.

»De efter stk. 1, nr. 4, udpegede medlemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges.«.

4. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

»Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i henhold til stk. 2 - 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

§ 1. Undervisningsministeren tilrettelægger et samordnet system af erhvervsuddannelser med henblik på den private og den offentlige sektors forskellige beskæftigelsesområder.

Stk. 2. Dette uddannelsessystem skal tilrettelægges således, at det i videst muligt omfang er egnet til at

1) motivere unge til uddannelse og sikre, at alle unge, der ønsker en erhvervsuddannelse, får reelle muligheder herfor og for at vælge inden for en større flerhed af uddannelser,

1. § 1, stk. 2, nr. 2, ophæves, og i stedet indsættes

2) give unge en uddannelse, der både giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv og bidrager til deres personlige udvikling og til deres forståelse af samfundet og dets udvikling,

»2) give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv,

3) imødekommer arbejdsmarkedets behov for erhvervsfaglige og generelle kvalifikationer vurderet under hensyn til den erhvervsmæssige og samfundsmæssige udvikling, herunder udviklingen i erhvervsstruktur, arbejdsmarkedsforhold, arbejdspladsorganisation og teknologi, og

3) bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

give de uddannelsessøgende grundlag for videreuddannelse.

---

§ 1. Undervisnings- og forskningsministeren tilrettelægger landbrugsuddannelser, der består af en grunduddannelse og overbygningsuddannelser.

Stk. 2. Grunduddannelsen har til formål at give eleverne grundlag for erhvervsudøvelse samt for videreuddannelse og videregående uddannelse. Grunduddannelsen skal tillige bidrage til de unges personlige udvikling og forståelse af omverdenen.

Stk. 3. Overbygningsuddannelserne har til formål at give eleverne grundlag for erhvervsudøvelse som selvstændig landmand eller erhvervsudøvelse på et videregående niveau samt for videreuddannelse og videregående uddannelse.

§ 1. ---

§ 1. Formålet med den fri ungdomsuddannelse er at give unge mulighed for at gennemføre et individuelt tilrettelagt uddannelsesforløb, der giver alsidige kvalifikationer og udvikler den unges personlige kompetence.

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Formålet er endvidere at bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

§ 1. Uddannelsen har til formål at uddanne lærere til folkeskolen og tillige at give et grundlag for anden undervisning.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig for at kunne virke som lærer, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

I lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »udvikling«:»samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund«.

§ 1. ---.

Stk. 2. Uddannelsen skal give de studerende den teoretiske viden og praktiske erfaring, der er nødvendig for at kunne arbejde som pædagog, og skal bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling.

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »udvikling«

», samt bidrage til at udvikle de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund«.

§ 1. Uddannelsen har til formål at give de studerende et teoretisk og praktisk grundlag for selvstændigt at kunne formidle viden om ernærings-, sundheds-, miljø- og forbrugerspørgsmål samt øvrige usholdningsfaglige spørgsmål.

»Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

2. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

§ 1 . Uddannelsen har til formål at give de studerende grundlag for at formidle viden om og færdighed i håndarbejds- og håndværksfag, at medvirke til at bevare og videreudvikle fagenes kulturtraditioner og til at fremme forståelsen af sammenhængen mellem form og funktion.

»Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

§ 1. ---

Stk. 2. Uddannelsen skal styrke voksnes forudsætninger for aktiv medvirken i samfundslivet og for at forstå og påvirke egen livssituation.

1. I § 1, stk. 2, ændres »samfundslivet« til: »et demokratisk samfund«.

2. Efter § 17 indsættes i kapitel 2

»§ 17 a. Ved hvert voksenuddannelsescenter har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Rådet udpeger repræsentanter for kursisterne til udvalg mv., som centret har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til kursistråd, om kursistrådenes virksomhed og om amtskommunens forpligtelse over for kursistrådene.«.

3. Efter Kapitel 2 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 2a

Rådet for almen Voksenuddannelse

§ 1. Formålet med undervisning i dansk som andetsprog er, at voksne udlændinge, jf. § 2, stk. 2, på baggrund af deres sproglige og kulturelle forudsætninger tilegner sig viden om og færdigheder i at forstå og anvende dansk. Undervisningen skal fremme deltagernes aktive brug af dansk sprog, og den skal udvikle deres bevidsthed om dansk kultur og herigennem medvirke til, at de kan fungere i det danske samfund.

1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »dansk kultur«: »og demokrati«.

2. § 16 affattes således

§ 1, stk. 2, i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 10. juni 1994, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 404 af 2. juni 1999, affattes således

»Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges således, at de giver egnede unge en erhvervsgymnasial uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse, og som bidrager til elevernes personlige udvikling og til deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt til elevernes forståelse af samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.«.

§ 1. Ungdomsskolen skal give unge mulighed for at fæstne og uddybe deres kundskaber, give dem forståelse af og dygtiggøre dem til samfundslivet og bidrage til at give deres tilværelse forøget indhold.

1. I § 1 indsættes efter »forøget indhold«: »samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund«.

1. § 9 affattes således

§ 1. ---

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

Stk. 3. Det enkelte tilbud skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende.

»Tilbudet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

§ 1. Gymnasieskolen giver i tilslutning til grundskolens 9. klassetrin i et tre-årigt forløb en fortsat almendannende undervisning, som tillige giver det nødvendige grundlag for videregående studier og slutter med en prøve (studentereksamen). Studenterkursus forbereder til studentereksamen efter regler fastsat af undervisningsministeren. Studentereksamen giver adgang til videregående uddannelser med de begrænsninger, der fremgår af de regler, der er fastsat herom.

I lov om gymnasiet mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 18. august 1998, som senest ændret ved lov nr. 405 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter 1. pkt.

» Undervisningen skal endvidere bidrage til elevernes personlige udvikling og til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

§ 1. ---

Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges således, at de giver egnede unge en erhvervsgymnasial uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse, og som bidrager til de unges personlige udvikling og til deres forståelse af samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.

§ 1, stk. 2, i lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 495 af 10. juni 1994, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 404 af 2. juni 1999, affattes således

»Stk. 2. Uddannelserne tilrettelægges således, at de giver egnede unge en erhvervsgymnasial uddannelse, der giver grundlag for videregående uddannelse, og som bidrager til elevernes personlige udvikling og til deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund samt til elevernes forståelse af samfundet og dets udvikling med særlig vægt på erhvervslivets forhold.«.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter regler om de erhvervsgymnasiale uddannelser efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet eller udvalget for hver af de erhvervsgymnasiale uddannelser, jf. §§ 16-18.

§ 1. Kursus til højere forberedelseseksamen er en almen og studieforberedende uddannelse for voksne og unge.

---

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Uddannelsen bidrager til kursisternes personlige udvikling og til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

§ 1. Formålet med erhvervsgrunduddannelsen er, at den unge opnår personlige, sociale og faglige kvalifikationer, som dels giver umiddelbar adgang til at fortsætte i en erhvervskompetencegivende uddannelse, dels giver grundlag for beskæftigelse på arbejdsmarkedet.

»Erhvervsgrunduddannelsen skal tillige bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

§ 2

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 1. august 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter »forøget indhold«: »samt udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund«.

2. § 9 affattes således

»§ 9. Ved hver ungdomsskole har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til ungdomsskolebestyrelsen og til udvalg mv., som ungdomsskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunens forpligtelse over for elevrådene.«.

3. Efter § 11 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 1a

Ungdomsskoleråd

§ 2

I lov om ungdomsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 679 af 1. august 1995, foretages følgende ændringer

§ 3

I lov om daghøjskoler og produktionskoler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 8. februar 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 3, indsættes som 2. pkt.

»Tilbudet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

2. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

»Tilbudet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

3. I § 8, stk. 2, indsættes som 4. pkt.

»Deltagernes råd, jf. § 8 a, udpeger en repræsentant til skolens bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.«.

4. Efter § 8 indsættes

»§ 8 a. Ved hver skole har deltagerne ret til at danne et deltagerråd. Rådet udpeger repræsentanter for deltagerne til udvalg mv., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for deltagerne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor deltagelsen ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til deltagernes råd, om deltagerrådenes virksomhed og om kommunens forpligtelse over for deltagerrådene.«.

5. Efter § 10 indsættes i kapitel 2

»§ 10 a. Undervisningsministeren nedsætter et produktionsskoleråd. Produktionsskolerådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om produktionskolernes virksomhed.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 7 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 1 medlem efter indstilling fra Foreningen af Produktionsskoler og Produktionshøjskoler,

2) 1 medlem efter indstilling fra Danske Produktionshøjskolers Lærerforening,

3) 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark,

4) 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

5) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark,

6) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og

7) 1 medlem efter indstilling fra deltagernes organisationer i forening.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. Det efter stk. 2, nr. 7, udpegede medlem udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2 - 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6. Produktionsskolerådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.«.

§ 3

I lov om daghøjskoler og produktionskoler mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 95 af 8. februar 1999, foretages følgende ændringer

§ 3. ---

2. I § 3, stk. 2, indsættes som 2. pkt.

Stk. 2. Tilbudet skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende.

»Tilbudet skal endvidere bidrage til at udvikle deltagernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

§ 4

I lov om gymnasiet mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 613 af 18. august 1998, som senest ændret ved lov nr. 405 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes efter 1. pkt.

»Undervisningen skal endvidere bidrage til elevernes personlige udvikling og til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

2. I § 11 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Elevrådet, jf. § 14, udpeger en repræsentant til skolens bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.«.

3. § 14 affattes således

»§ 14. Ved hver gymnasieskole har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg mv., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed, om amtsrådets forpligtelse over for elevrådene på offentlige gymnasieskoler, og om bestyrelsens forpligtelse over for elevrådet på private gymnasieskoler.«.

4. Efter § 27 b indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 5 a

Gymnasieråd

§ 4

§ 5

§ 5

§ 6

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, som senest ændret ved lov nr. 405 af 2. juni 1999 foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Uddannelsen bidrager til kursisternes personlige udvikling og til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

2. § 23 affattes således

»§ 23. Ved hvert kursus har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Kursistrådet udpeger repræsentanter for kursisterne til udvalg mv., som kurset har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til kursistråd, om kursistrådenes virksomhed, om amtsrådets henholdsvis statens forpligtelse over for kursistrådet på offentlige hf-kurser og om bestyrelsens forpligtelse over for kursistrådene på private hf-kurser.«.

3. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Kursistrådet udpeger en repræsentant til skolens bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4. Efter § 36 a indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 7 a

Hf-råd

§ 6

I lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, jf. lovbekendtgørelse nr. 614 af 18. august 1998, som senest ændret ved lov nr. 405 af 2. juni 1999 foretages følgende ændringer

§ 7

I lov om erhvervsgrunduddannelse mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999, indsættes i § 1, stk. 1, som 2. pkt.

»Erhvervsgrunduddannelsen skal tillige bidrage til at udvikle den unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

§ 7

I lov om erhvervsgrunduddannelse mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999, indsættes i § 1, stk. 1, som 2. pkt.

§ 8

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 5. februar 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 234 af 21. april 1999, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 2, nr. 2, ophæves, og i stedet indsættes

»2) give unge en uddannelse, der giver grundlag for deres fremtidige arbejdsliv,

3) bidrage til at udvikle de unges interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til deres personlige udvikling,«.

Nr. 3 og 4 bliver herefter nr. 4 og 5.

2. § 34, stk. 1, affattes således

»Undervisningsministeren nedsætter et erhvervsuddannelsesråd. Formanden udpeges af undervisningsministeren. Rådets medlemmer udpeges af følgende organisationer således

Dansk Arbejdergiverforening 7

Finanssektorens Arbejdsgiverforening 1

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger 1

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening samt

Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1

Landsorganisationen i Danmark 8

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd 1

Elevernes organisationer i forening 1«

3. § 34, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

4. I § 34, stk. 9, indsættes efter 2. pkt.

»Repræsentanten for elevernes organisationer udpeges for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.«.

5. I § 37, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Eleverne repræsenteres i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes organisationer i forening på det faglige udvalgs område for. Repræsentanten har ikke stemmeret i udvalget.«.

6. § 40, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. En repræsentant for skolens ledelse, en repræsentant for skolens lærere og en repræsentant for skolens elever tilforordnes udvalget. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes udvalget.«.

§ 8. Den overordnede ledelse af den enkelte skole varetages af bestyrelsen.

3. I § 8, stk. 2, indsættes som 4. pkt.

Stk. 2. I bestyrelsen kan der være repræsentanter for den eller de kommunalbestyrelser og amtsråd, der yder grundtilskud til skolen, jf. § 11, stk. 1. Antallet af kommunale eller andre offentligt udpegede repræsentanter må dog ikke være så stort, at det udgør et flertal i bestyrelsen. I en produktionsskoles bestyrelse skal de lokale arbejdsmarkedsorganisationer være repræsenteret.

---

»Deltagernes råd, jf. § 8 a, udpeger en repræsentant til skolens bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.«.

4. Efter § 8 indsættes

»§ 8 a. Ved hver skole har deltagerne ret til at danne et deltagerråd. Rådet udpeger repræsentanter for deltagerne til udvalg mv., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for deltagerne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor deltagelsen ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til deltagernes råd, om deltagerrådenes virksomhed og om kommunens forpligtelse over for deltagerrådene.«.

5. Efter § 10 indsættes i kapitel 2

»§ 10 a. Undervisningsministeren nedsætter et produktionsskoleråd. Produktionsskolerådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om produktionskolernes virksomhed.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 7 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 1 medlem efter indstilling fra Foreningen af Produktionsskoler og Produktionshøjskoler,

2) 1 medlem efter indstilling fra Danske Produktionshøjskolers Lærerforening,

3) 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark,

4) 1 medlem efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

5) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark,

6) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening og

7) 1 medlem efter indstilling fra deltagernes organisationer i forening.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. Det efter stk. 2, nr. 7, udpegede medlem udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2 - 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6. Produktionsskolerådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.«.

§ 8

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 122 af 5. februar 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 234 af 21. april 1999, foretages følgende ændringer

§ 8. Institutionen ledes af en bestyrelse.

1. I § 8, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer samt formanden kommer fra aftagerkredse og andre kredse uden for institutionen, der har en væsentlig interesse i institutionens virksomhed. Institutionens leder deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

»De studerendes råd, jf. § 27 a, udpeger en repræsentant til institutionens bestyrelse.«.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende fravigelse fra bestemmelsen i stk. 2 for selvejende institutioner, der var godkendt før lovens ikrafttræden.

2. Efter § 27 indsættes i kapitel 7

»§ 27 a. Ved hver institution har de studerende ret til at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg mv., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om rådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.«.

§ 9

I lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 3. september 1999, indsættes i § 29 som 3. pkt.

»Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg mv., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning.« .

§ 9. Eleverne ved en ungdomsskole kan danner et elevråd til varetagelse af deres interesser over for skolen.

»§ 9. Ved hver ungdomsskole hareleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til ungdomsskolebestyrelsen og til udvalg mv., som ungdomsskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunens forpligtelse over for elevrådene.«.

3. Efter § 11 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 1a

Ungdomsskoleråd

§ 9

§ 9. Bestyrelsen sammensættes således, at flertallet af medlemmer kommer fra de uddannede pædagogers arbejdsområder og fra lokalsamfundet.

2. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»De studerendes råd, jf. § 13, udpeger to repræsentanter til seminariets bestyrelse.«.

§ 9. Et seminarium ledes af en bestyrelse og en rektor.

»De studerendes råd, jf. § 12 a, udpeger to repræsentanter til skolens bestyrelse.«.

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad repræsenterer ernærings- og husholdningsøkonomernes arbejdsområde. Sammensætningen skal fremgå af institutionens vedtægter, som godkendes af undervisningsministeren.

3. Efter § 12 indsættes

§ 9. Et håndarbejdsseminarium ledes af en bestyrelse og en rektor.

Stk. 2. Bestyrelsen sammensættes således, at den i væsentlig grad repræsenterer håndarbejdslærernes arbejdsopgaver. Sammensætningen skal fremgå af institutionens vedtægter, som skal godkendes af undervisningsministeren.

2. I § 9, stk. 2, indsættes som 1. pkt.

»De studerendes råd, jf. § 12 a, udpeger to repræsentanter til skolens bestyrelse.«.

3. I § 9, stk. 2, 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter »sammensættes«: »i øvrig« .

4. Efter § 12 indsættes

§ 10

I lov nr. 371 af 6. juli 1991 om landbrugsuddannelser, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Uddannelserne skal bidrage til at udvikle elevens interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til elevens personlige udvikling.«.

2. § 21, stk. 1, affattes således

»Undervisningsministeren nedsætter et landbrugsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af følgende foreninger og organisationer således

De Danske Landboforeninger 2

Dansk Familielandbrug 2

Danmarks Landboungdom 1

Foreningen for danske Landbrugsskoler 2

Elevernes organisationer i forening 1

Rådet kan supplere sig med repræsentanter for landbrugets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.«.

3. I § 21, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.

»Repræsentanten for elevernes organisationer udpeges kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.«.

§ 10

I lov nr. 371 af 6. juli 1991 om landbrugsuddannelser, som ændret ved § 3 i lov nr. 1235 af 27. december 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som stk. 4

»Stk. 4. Uddannelserne skal bidrage til at udvikle elevens interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund og bidrage til elevens personlige udvikling.«.

§ 11 a. Undervisningsministeren nedsætter et ungdomsskoleråd. Ungdomsskolerådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om ungdomsskolen.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 10 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Ungdomsskolernes Udviklingscenter,

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere,

3) 2 medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

4) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisationer i forening,

5) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen af Ungdomsskoleledere og

6) 1 medlem efter indstilling fra Ungdomsringen.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. De efter stk. 2, nr. 6, udpegede medlemmer udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i henhold til stk. 2 - 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion.«.

§ 11

I lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 21. oktober 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 4, indsættes som 3. pkt.

»Uddannelserne skal endelig bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

2. § 30, stk. 1, affattes således

»Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af følgende ministerier, organisationer og foreninger således

Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen 2

Socialministeriet 2

Amtsrådsforeningen i Danmark 2

Kommunernes Landsforening 2

Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1

Hovedstadens Sygehusfællesskab 1

Landsorganisationen i Danmark 5

Dansk Sygeplejeråd 2

Erhvervsuddannelsesrådet 1

Elevernes organisationer i forening 1«

3. I § 30, stk. 7, indsættes som 2. pkt.

»Rådets medlemmer kan genudpeges. Repræsentanten for elevernes organisationer udpeges for en étårig periode.«.

4. Efter § 32 indsættes

»§ 32 a. Ved hver skole har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg mv., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om amtsrådets forpligtelse over for elevrådene.«.

§ 11 a. Undervisningsministeren nedsætter et ungdomsskoleråd. Ungdomsskolerådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om ungdomsskolen.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 10 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Ungdomsskolernes Udviklingscenter,

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere,

3) 2 medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

4) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisationer i forening,

5) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen af Ungdomsskoleledere og

6) 1 medlem efter indstilling fra Ungdomsringen.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. De efter stk. 2, nr. 6, udpegede medlemmer udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i henhold til stk. 2 - 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6. Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager rådets sekretariatsfunktion.«.

§ 11. Bestyrelsen for en privat skole ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisningsministeren.

2. I § 11 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Elevrådet, jf. § 14, udpeger en repræsentant til skolens bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.«.

§ 11

Stk. 4. Uddannelserne skal tilrettelægges under hensyn til de social-, sundheds- og personalepolitiske mål henholdsvis de pædagogiske mål inden for uddannelsernes beskæftigelsesområder og skal tilgodese områdernes kvalifikationsbehov. Uddannelserne skal tillige give eleverne mulighed for at erhverve almene uddannelseskvalifikationer af hensyn til videre uddannelse.

I lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 759 af 21. oktober 1998, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 4, indsættes som 3. pkt.

»Uddannelserne skal endelig bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

§ 12

I lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse, som ændret ved § 62, stk. 2, i lov nr. 448 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Formålet er endvidere at bidrage til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

2. I § 16, stk. 1, ændres i nr. 2: »§ 5, stk. 2.« til: »§ 5, stk. 2, og« og som nr. 3 indsættes

»3) 2 myndige medlemmer, udpeget af elevernes organisationer i forening.«.

§ 12 a. Ved hvert seminarium har de studerende ret til at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg mv., som seminariet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerende råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.«.

§ 12 a. Ved hvert seminarium har de studerende ret til at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg mv., som seminariet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerende råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.«.

§ 12

I lov nr. 459 af 1. juni 1994 om den fri ungdomsuddannelse, som ændret ved § 62, stk. 2, i lov nr. 448 af 14. juni 1995, foretages følgende ændringer

§ 12 a. Ved hvert seminarium har de studerende ret til at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg mv., som seminariet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerende råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.«.

§ 12 a. Ved hvert seminarium har de studerende ret til at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg mv., som seminariet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerende råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.«.

§ 13

I lov nr. 505 af 12. juni 1996 om Danmarks Journalisthøjskole indsættes efter § 5

»§ 5 a. Ved Danmarks Journalisthøjskole har de studerende ret til at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg mv., som højskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerende råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.«.

§ 13

I lov nr. 505 af 12. juni 1996 om Danmarks Journalisthøjskole indsættes efter § 5

»§ 5 a. Ved Danmarks Journalisthøjskole har de studerende ret til at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg mv., som højskolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerende råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.«.

§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan, med de to råds tilslutning, beslutte, at rådene tilsammen skal udgøre et fælles råd.

2. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. De studerendes råd udpeger repræsentanter for de studerende til seminariets bestyrelse og til udvalg mv., som seminariet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerende råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 13. Ved hvert seminarium nedsættes to råd, der repræsenterer henholdsvis medarbejderne og de studerende, og som er rådgivende for seminariets ledelse.

Stk. 2. Bestyrelsen kan med de to råds tilslutning beslutte, at rådene tilsammen skal udgøre et fælles råd.

3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. De studerendes råd udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg mv., som seminariet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerende råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 14

I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser mv.,_ som senest ændret ved § 15 i lov nr. 290 af 12. maj 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»De studerendes råd, jf. § 27 a, udpeger en repræsentant til institutionens bestyrelse.«.

2. Efter § 27 indsættes i kapitel 7

»§ 27 a. Ved hver institution har de studerende ret til at danne et råd. Rådet udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg mv., som institutionen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om rådenes virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.«.

§ 14. Hver gymnasieskole nedsætter et elevråd, som vælges af og blandt gymnasieskolens elever.

3. § 14 affattes således

»§ 14. Ved hver gymnasieskole har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg mv., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed, om amtsrådets forpligtelse over for elevrådene på offentlige gymnasieskoler, og om bestyrelsens forpligtelse over for elevrådet på private gymnasieskoler.«.

4. Efter § 27 b indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 5 a

Gymnasieråd

§ 14

I lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser mv., som senest ændret ved § 15 i lov nr. 290 af 12. maj 1999, foretages følgende ændringer

§ 15

I lov om uddannelse af lærere til folkeskolen, jf. lovbekendtgørelse nr. 608 af 10. juli 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »udvikling«:»samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund«.

2. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. De studerendes råd udpeger repræsentanter for de studerende til seminariets bestyrelse og til udvalg mv., som seminariet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerende råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 15

§ 16

I lov om uddannelse af pædagoger, jf. lovbekendtgørelse nr. 796 af 3. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 2, indsættes efter »udvikling«

» samt bidrage til at udvikle de studerendes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund«.

2. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»De studerendes råd, jf. § 13, udpeger to repræsentanter til seminariets bestyrelse.«.

3. I § 13 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. De studerendes råd udpeger repræsentanter for de studerende til udvalg mv., som seminariet har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for de studerende i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor de studerendes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til de studerendes råd, om de studerende råds virksomhed og om bestyrelsens forpligtelse over for de studerendes råd.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 16 . Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse sammensættes af

2. I § 16, stk. 1, ændres i nr. 2: »§ 5, stk. 2.« til: »§ 5, stk. 2, og« og som nr. 3 indsættes

1) 1 repræsentant for hver af de i § 5, stk. 1, nævnte skoleformer,

»3) 2 myndige medlemmer, udpeget af elevernes organisationer i forening.«.

2) indtil 6 medlemmer udpeget af undervisningsministeren, herunder 1 repræsentant for de institutioner, der måtte være godkendt i henhold til § 5, stk. 2.

§ 16

§ 16. Ved hvert sprogcenter kan kursisterne nedsætte et kursistråd til at varetage deres interesser.

Stk. 2. Kursistrådet fastsætter selv sin forretningsorden.

»§ 16. Ved hvert sprogcenter har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Rådet udpeger repræsentanter for kursisterne til udvalg mv., som sprogcentret har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til kursistråd, om kursistrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtelse over for kursistrådene.«.

§ 17

I lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 3. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som 2. pkt.

»Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

2. I § 9, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»De studerendes råd, jf. § 12 a, udpeger to repræsentanter til skolens bestyrelse.«.

3. Efter § 12 indsættes

§ 17 b. Undervisningsministeren nedsætter et råd for almen voksenuddannelse. Rådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om almen voksenuddannelse.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 7 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og København og Frederiksberg kommuner i forening,

2) 1 medlem efter indstilling af Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere,

3) 1 medlem efter indstilling af kursisternes organisationer i forening,

4) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningens bestyrelse,

5) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og

6) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. Det efter stk. 2, nr. 3, udpegede medlem udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Indstilling af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2 - 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6 . Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.«.

§ 17

I lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, jf. lovbekendtgørelse nr. 797 af 3. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1 indsættes som 2. pkt.

§ 17 b. Undervisningsministeren nedsætter et råd for almen voksenuddannelse. Rådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om almen voksenuddannelse.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 7 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og København og Frederiksberg kommuner i forening,

2) 1 medlem efter indstilling af Landsforeningen af Voksen- og Ungdomsundervisere,

3) 1 medlem efter indstilling af kursisternes organisationer i forening,

4) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningens bestyrelse,

5) 1 medlem efter indstilling fra Landsorganisationen i Danmark og

6) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. Det efter stk. 2, nr. 3, udpegede medlem udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Indstilling af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2 - 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6 . Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.«.

§ 18

I lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 3. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Uddannelsen skal endvidere bidrage til at fremme de studerendes personlige udvikling samt bidrage til at udvikle deres interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund.«.

2. I § 9, stk. 2, indsættes som 1. pkt.

»De studerendes råd, jf. § 12 a, udpeger to repræsentanter til skolens bestyrelse.«.

3. I § 9, stk. 2, 1. pkt., der bliver 2. pkt., indsættes efter »sammensættes«: »i øvrig« .

4. Efter § 12 indsættes

§ 18

I lov om uddannelse til håndarbejdslærer, jf. lovbekendtgørelse nr. 798 af 3. september 1996, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

§ 19

I lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 1. februar 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 2, ændres »samfundslivet« til: »et demokratisk samfund«.

2. Efter § 17 indsættes i kapitel 2

»§ 17 a. Ved hvert voksenuddannelsescenter har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Rådet udpeger repræsentanter for kursisterne til udvalg mv., som centret har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til kursistråd, om kursistrådenes virksomhed og om amtskommunens forpligtelse over for kursistrådene.«.

3. Efter Kapitel 2 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 2 a

Rådet for almen Voksenuddannelse

§ 19

I lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 71 af 1. februar 1999, foretages følgende ændringer

§ 20

I lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m. fl. og sprogcentre foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »dansk kultur«: »og demokrati«.

2. § 16 affattes således

»§ 16. Ved hvert sprogcenter har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Rådet udpeger repræsentanter for kursisterne til udvalg mv., som sprogcentret har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til kursistråd, om kursistrådenes virksomhed og om kommunalbestyrelsens forpligtelse over for kursistrådene.«.

§ 20

I lov nr. 487 af 1. juli 1998 om undervisning i dansk som andetsprog for voksne udlændinge m. fl. og sprogcentre foretages følgende ændringer

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Rådsmedlemmer, som udpeges ved lovens ikrafttrædelse i henhold til § 57, stk. 2, i lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, udpeges kun for den resterende del af den ordinære beskikkelsesperiode.

Stk. 3. § 8, nr. 2 og § 10, nr. 2 træder først i kraft henholdsvis 1. august 2001 og 1. september 2003.

Stk. 4. Repræsentanter, der tiltræder en bestyrelse ved lovens ikrafttrædelse i henhold til § 8, stk. 2, i lov om daghøjskoler og produktionskoler mv., som affattet ved § 3, nr. 3, i denne lov, § 11, stk. 2 i lov om gymnasiet mv., som affattet ved § 4, nr. 2, i denne lov, § 24, stk. 3 i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, som affattet ved § 6, nr. 3, i denne lov, § 8, stk. 2 i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser mv., som affattet ved § 14, nr. 1, i denne lov, § 9, stk. 1 i lov om uddannelse til pædagoger, som affattet ved § 16, nr. 2, i denne lov, § 9, stk. 1 i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, som affattet ved § 17, nr. 2, i denne lov og § 9, stk. 2 i lov om uddannelse til håndarbejdslærer, som affattet ved § 18, nr. 2, i denne lov, vælges kun for den resterende del af den ordinære bestyrelsesperiode.

Stk. 5. Såfremt der blandt medlemmerne af bestyrelsen for en selvejende institution er elever eller studerende på samme institution, kan bestyrelsen på sit første møde efter lovens ikrafttrædelse beslutte, at lovens regler om valg af repræsentanter for elever eller studerende først skal finde anvendelse på institutionen fra udløbet af de nævnte nuværende medlemmers indeværende funktionsperiode, dog senest fra det tidspunkt, hvor de endeligt ophører med at være elever eller studerende på institutionen.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Baggrunden for forslaget

Det ligger regeringen stærkt på sinde, at det samlede uddannelsessystem i højere grad uddanner i og om demokratiets virkemåde. En bæredygtig demokratisk udvikling er ikke nogen selvfølge - derfor må den kommende generation blandt andet igennem sit samlede skole- og uddannelsesforløb også i praksis stifte bekendtskab med demokratiet som værdigrundlag for vort samfunds opbygning. Med denne lov indskrives det som en central målsætning på alle niveauer, at anvendt demokrati skal indgå som en væsentlig faktor i al uddannelse i Danmark ved indgangen til det nye årtusind.

Ud over de konkrete ændringer, som denne lov vil resultere i, vil en samlet demokratilov være et tydelig signal til landets mange tusinde lærere og undervisere om, at Folketinget og regeringen lægger den allerstørste vægt på, at demokratiet som bærende værdi fremmes i alle sammenhænge, hvor det er muligt.

Forslag om at styrke det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet bygger på undervisningsministerens redegørelse til Folketinget i Folketingssamlingen 1997/98 om »Det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet« (R5). Redegørelsen blev forhandlet i Folketinget den 14. januar 1998, jf. Folketingstidende nr. 1453 spalte 2727 til 2746.

Redegørelsen indeholder en række forslag til fælles demokratiske grundregler med den målsætning, at de foreslåede grundregler er gennemført i hele det offentlige uddannelsessystem i løbet af 2000. Redegørelsens forslag foreslås implementeret dels på lovniveau, dels gennem udarbejdelse af opfølgende administrative forskrifter.

Lovforslaget er samtidig en opfølgning på regeringens ungdomspolitiske udspil fra august 1997, hvor hovedsynspunktet var: »At give unge medindflydelse på og medansvar for anliggender, der vedrører dem, er en måde, hvorpå unge gøres fortrolige med demokratiske værdier. Hvis unge er vokset op og har uddannet sig, hvor demokrati og medbestemmelse er en del af dagligdagen, er der også gode muligheder for, at de tager denne livsform med sig videre i tilværelsen«.

Demokrati som samfundsform er ikke en umistelig rettighed for et folk eller en nation, tværtimod. En demokratisk styreform skal til stadighed villes - ikke bare af politikerne, men af hele befolkningen. Demokratibegrebet og dets indhold må derfor løbende diskuteres og udvikles i takt med ændringer i samfundet i øvrigt: Dette har vi også gjort i Danmark siden den første spæde indførelse af den demokratiske styreform med juni-grundloven af 1849. Videreudviklingen af demokratiet siden da synes selvfølgelig - demokratiopfattelsen fra 1849 er i dag hverken acceptabel eller tilstrækkelig.

Grundloven fra 1953 er som bekendt den formelle forfatningsmæssige ramme om demokratiet som styreform i Danmark i dag; men inden for denne ramme har det danske samfund fortsat udviklet sin opfattelse af demokrati som samfundsorden, både i et nationalt aspekt og i internationale sammenhænge. Grundloven rummer de centrale bestemmelser om befolkningens demokratiske rettigheder. Grundloven sikrer rammerne om folkestyret.

Den stadige debat om og udvikling af demokratibegrebet er omdrejningspunktet for bevarelse af et reelt folkestyre. Det er i dagligdagen, at demokratiet skal virke og udfolde sig, og det kræver andet og mere end de grundlovssikrede rettigheder. Erfaringerne op gennem dette århundrede både herhjemme og i udlandet har vist og viser fortsat, hvor nødvendigt det er, at befolkningen til stadighed er sig bevidst, hvad det vil sige at leve i et demokrati, og hvad det på den anden side kan indebære, hvis demokratiet går i stå, indskrænkes eller helt ophører.

Det er en udfordring for folkestyret i dag, at det politiske engagement er ændret fra traditionel deltagelse i fællesskabets anliggender i de almindelige demokratiske organisationer til øget engagement i det nære og i enkeltsager. Det stiller nye krav til det politiske system og til udvikling af vor demokratiske kultur. Her kan uddannelsessystemet og dets mangfoldighed af institutioner være med til at sikre den almindelige forståelse for demokratiets virkemåde, herunder ikke mindst, at elever og studerende er sig deres demokratiske ansvar bevidst.

En væsentlig forudsætning for det danske folkestyre - den folkelige oplysningstradition - er kun i meget begrænset omfang omfattet af dette lovforslag, ligesom folkeoplysningsområdet heller ikke var omfattet af den redegørelse til Folketinget, som danner grundlag for lovforslaget. Dette forhold skyldes et stærkt ønske fra de foreninger mv., der har tilknytning til især friskoler og private grundskoler samt efterskoler, folkehøjskoler og husholdnings- og håndarbejdsskoler. Ønsket er hovedsageligt begrundet med, at bestyrelserne for disse selvejende institutioner selv afgør demokratiets omfang og form, da skoleområdet er præget af en lang, ikke-formaliseret demokratisk tradition. Det demokratiske element på folkeoplysningsområdet, som har sine rødder tilbage fra folkeoplysningens start, ligger i friheden til at etablere egen skole ud fra ideologiske principper og friheden til skolevalg for eleverne og, for de yngstes vedkommende, deres forældre.

At folkeoplysningen er folkestyrets muld er en gammel erkendelse. Det danske folkestyre er gennem århundreder vokset ud af det brogede danske foreningsliv, herunder andelsbevægelsen og lokale vælgerforeninger. Nogle vil hævde, at det kun er af historisk interesse, men Danmark er stadig et foreningsland, hvor nye foreninger, netværk og folkelige initiativer fortsat vokser frem. Et folkestyre kan ikke overleve i længden uden folkelig deltagelse og debat. Derfor skal vi værne om og støtte de mødesteder - både de gamle traditionelle former, som vi kender så godt, og de nye, ukendte og måske mere eksperimenterende måder - hvor den folkelige oplysning, den folkelige debat og dermed vores folkestyre udfolder sig.

Men også det mere formaliserede uddannelsessystem rummer i sig de bærende forudsætninger, der kan bidrage til at sikre den demokratiske livsform.

Selv om meget er sket siden slutningen af 1960'erne, er det foregået i forskelligt omfang på de enkelte uddannelsesområder. Etablering af formelle demokratiske rammer for uddannelserne er i sig selv ikke tilstrækkeligt - demokratisk udvikling af uddannelserne indebærer herudover en øget åbenhed over for og øget integration med det omkringliggende samfund. Mange institutioner samarbejder med erhvervslivet om indhold og tilrettelæggelse af uddannelserne i et samspil med erhvervslivets behov. Et lignende samarbejde er ikke utænkeligt med fx lokale politiske organisationer. Uddannelsesområdet må bidrage til en viderebringelse af forståelsen for demokratiet.

Siden sidst i 1960'erne er der gradvist sket lovregulering af medbestemmelse og demokrati på de fleste uddannelsesområder. Der er dog ikke lovgivet samordnet og sammenhængende ud fra en fælles strategi for uddannelsessystemet som sådan med henblik på demokratisk udvikling og organisationsopbygning mv..

Demokrati i det danske uddannelsessystem er kommet til at spille ind på tre forskellige områder

1. Undervisning i demokratiets virkemåde

I folkeskolen og ungdomsuddannelserne er der en række fag, der i læse-/studieplanerne indeholder beskrivelser af folkestyrets virkemåde og borgernes demokratiske rettigheder og pligter.

2. Demokrati i den konkrete undervisningssituation

Folkeskolen og frie grundskoler rummer internationalt set en meget høj procentdel af børnene på hvert alderstrin, med skoleklasser sammensat på tværs af fx sociale og etniske baggrunde. Rummelighed og ligeværd er markante kendetegn ved det danske uddannelsessystem. Folkeskoleloven fastsætter, at lærere og elever på hvert klassetrin og i hvert fag løbende skal samarbejde dels om fastlæggelse af de mål, der søges opfyldt, dels i videst muligt omfang om arbejdsformer, metoder og stofvalg. Fra første færd i uddannelsessystemet lægges der op til, at eleverne har et medansvar for egen læring.

3. Indflydelse på institutionernes og uddannelsernes hverdag - det repræsentative demokrati

Danmark er blandt foregangslandene, hvad angår elev- og studenterindflydelse på skolens /uddannelsesinstitutionens hverdag og på den overordnede rådgivning om uddannelsespolitiske spørgsmål. Danmark har lang tradition for lovfæstet medinddragelse af elever og studerende i hverdagen på uddannelsesstedet.

Uddannelsessystemet har således på mange måder været banebrydende for den generelle udvikling i den offentlige sektor. Brugerindflydelse eller kundekontakt har været kodeord for mange omstillingsprocesser og omdefineringer af myndigheders og institutioners rolle og omverdensforståelse.

De tre områder må ses i sammenhæng: For at undervisning i demokrati og folkestyre kan give mening, må elever og studerende opleve indflydelse på og ansvar for egen hverdag i klassen, på institutionen og i uddannelsessystemet som sådan. Elev- og studenterdemokrati drejer sig ikke om at fratage andre parter indflydelse, men en udvikling af elev- og studenterdemokratiet vil i høj grad kunne bidrage kvalitativt til uddannelsessystemets udvikling.

Demokrati som begreb er i dette lovforslag anvendt, som det fremgår af det følgende afsnit om forslag til grundregler om det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet.

2. Forslagets indhold

Følgende af demokratiredegørelsens 11 forslag indsættes ved dette lovforslag i en lang række uddannelses- og institutionslove på alle uddannelsesniveauer, i det omfang de pågældende love ikke i forvejen indeholder disse regler

Demokrati i formålsbestemmelserne

1. Der skal være regler om demokrati i uddannelsernes formålsbestemmelser »opnåelse af demokratisk kompetence (lyst og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund).«

Regler om overordnede råd

2. Der skal være overordnede uddannelsesråd for alle uddannelser. Rådene skal have rådgivende funktion i forhold til undervisningsministeren.

3. Elever / studerende skal have plads i alle overordnede råd og udvalg.

4. Elev- og studenterrepræsentanterne i de overordnede råd og udvalg skal vælges af elever/studerende.

Regler om institutionernes ledelse.

5. Elever / studerende skal være repræsenterede i bestyrelserne på alle uddannelsesinstitutioner; på selvejende institutioner, hvor fuldt medlemskab af bestyrelsen medfører omfattende arbejdsgiveransvar, er elever / studerende dog som hovedregel tilforordnede.

6. Elever / studerende sikres plads i alle formelle råd på uddannelsesinstitutionen (dog undtaget pædagogisk råd).

Regler om elevråd / studerendes råd

7. Der oprettes elevråd / studerendes råd på alle uddannelsesinstitutioner.

8. I det omfang det er muligt inden for de eksisterende økonomiske rammer afsættes lokaler og kontorfaciliteter til elevrådet / de studerendes råd på uddannelsesinstitutionerne.

9. Elevrådenes / de studerendes råds samlede kompetence skal være fastlagt i lovgivningen.

De nævnte forslag 1 - 9 er formuleret i overordnede vendinger og siden videreudviklet gennem arbejdet med den konkrete oversættelse til retsregler for de enkelte uddannelses- og institutionsområder. Der er derfor ikke i enhver henseende fuld identitet mellem redegørelsens forslag og lovforslaget. Der henvises herom til bemærkningerne til de enkelte bestemmelser, hvoraf implementeringen på det enkelte lovområde nærmere fremgår.

For så vidt angår spørgsmålet om elevers og studerendes status som medlemmer eller tilforordnede i bestyrelser for selvejende institutioner er der valgt den løsning, at elevernes eller de studerendes repræsentanter ikke har stemmeret i bestyrelserne for de selvejende institutioner, hvis elever kan være under 18 år. I denne forbindelse bemærkes, at umyndige efter almindelige fondsretlige grundsætninger antages at være udelukket fra sædvanligt medlemskab af selvejende institutioners bestyrelser.

Redegørelsens sidste to forslag

Der skal sikres tid til at diskutere spørgsmål af interesse for eleverne / de studerende i alle klasser / på de hold, hvor undervisningen er organiseret i klasser / hold.

Alle uddannelsesinstitutioner bør pege på en kontaktperson til elevrådet / de studerendes råd, der kan fungere som konsulent,

er det ikke fundet hensigtsmæssigt at implementere på lovniveau, særligt fordi disse spørgsmål bedst kan løses i forbindelse med undervisningen og skoledriften mv. på de enkelte undervisningstrin og -niveauer. I vidt omfang bliver de nævnte forslag da også praktiseret inden for den gældende lovgivning. F.eks. skal klasselæreren i folkeskolen samarbejde med eleverne om løsning af særlige opgaver i forhold til klassen. Her kan klassen behandle sociale, praktiske og administrative problemer og opgaver, herunder spørgsmål, der vedrører elevråd og elevernes repræsentation i bestyrelse og udvalg mv. Til varetagelse af denne opgave er der afsat en ekstra ugentlig time til klasselærerens fag. For så vidt angår forslaget om en kontaktpersonordning, eksisterer der på mange skoler sådanne ordninger allerede i dag. Undervisningsministeriet har i en vejledning »Hvordan samarbejder man på skolen?« givet råd og ideer til, hvordan en sådan ordning kan praktiseres, særligt i relation til elevernes medbestemmelse og indflydelse på skolen

Lovforslaget omfatter ikke en række mellemlange videregående uddannelser (uddannelser til sygeplejerske, jordemoder, radiograf og fysio-ergoterapeut samt socialrådgiver) og institutioner for disse uddannelser, da en sikring af de studerendes demokratiske indflydelse på disse områder forudsættes gennemført på anden måde.

For så vidt angår de sociale højskoler og socialrådgiveruddannelsen er der med hjemmel i loven om statens overtagelse af disse skoler fastsat regler om de studerendes medlemskab af skolernes bestyrelser og om de studerendes råd mv. Der forudsættes taget initiativ til, at disse regler føres ajour i forhold til principperne i dette lovforslag i forbindelse med den kommende implementering af den vedtagne lov og den forventede nye lovgivning om Centre for Videregående Uddannelser (CVU) og om mellemlange videregående uddannelser (MVU).

For så vidt angår de øvrige omtalte mellemlange videregående uddannelser og de tilhørende institutioner forudsættes spørgsmålet om sikring af de studerendes demokratiske rettigheder mv. også at indgå i de nævnte kommende lovinitiativer. De studerende er på disse områder i vidt omfang sikret indflydelse på uddannelserne og den enkelte institution gennem undervisningsråd o.lign., der har hjemmel i administrative retsforskrifter fra Undervisningsministeriet. Disse forskrifter forudsættes i fornødent omfang ført ajour, jf. ovenfor, for så vidt angår styrelses- og uddannelsesregler på Undervisningsministeriets område. Nogle af disse institutioner kan tænkes at blive omfattet af lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser mv. i forbindelse med oprettelse af CVU og dermed af det foreliggende lovforslags § 14.

Redegørelsen er på universitetsområdet implementeret ved en ændring af universitetsloven, således at de studerende dels har fået 25 % indflydelse på rektor- og dekanvalget, dels er blevet sikret medlemskab af institutbestyrelsen, og endelig sikret næstformandsposten i studienævnene.

3. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ingen væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige, idet sekretariatsbetjeningen af de nye rådgivende organer samt skoleejernes forpligtelse til at stille lokaler og kontorfaciliteter til rådighed forudsættes ydet inden for de eksisterende bevillingsmæssige rammer.

4. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ingen administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

5. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU- retlige aspekter.

8. Høring

Forslaget har været til høring i en lang række berørte ministerier, organisationer og foreninger og desuden ad elektronisk vej været genstand for offentlig høring, ligesom forslaget har været drøftet på en indbudt konference den 24. august 1999.

Denne høring har udover en række tekniske ændringer og juridiske præciseringer især medført, at folkeoplysningsområdet efter eget ønske i det væsentlige er udtaget af lovforslaget, samt at de studerende på pædagogseminarierne og en række videregående selvejende institutioner ligeledes efter eget ønske efter forslaget vil få fuldt medlemskab af bestyrelserne, i princippet svarende til den ordning, der gælder for lærerseminarierne.

For så vidt angår folkeoplysningsområdet har regeringen herved lagt til grund, at undervisningen på friskolerne, de private grundskoler og de frie kostskoler for så vidt angår børn og unge i den undervisningspligtige alder står mål med undervisningen i folkeskolen, også hvad angår undervisningens bidrag til at udvikle elevernes interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund, og at disse selvejende institutioner sikrer eleverne plads til medindflydelse på skolernes daglige virke.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Positive

konsekvenser/mindre udgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Med bestemmelsen får eleverne ret til at danne elevråd. Tager eleverne ikke selv initiativ til at danne elevrådet, opfordrer skolens leder hertil. Eleverne sikres repræsentation i skolens udvalg mv. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på skolens eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om elevrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at elever ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som elevernes repræsentanter ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed. Hermed vil eleverne kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én elev eller enkelte elever, eller som slet ikke vedrører eleverne.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om elevrådenes virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre eleverne til at vælge medlemmer til et elevråd, valgret, valgbarhed og valg til elevråd, valgperioder, elevrådenes kompetence herunder retten til at udpege elevrepræsentanter til bestyrelse og udvalg mv., vedtægter for elevråd, elevrådets regnskabsaflæggelse samt skolens forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for elevrådet.

Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse udvides folkeskolerådet med repræsentanter fra erhvervsuddannelsernes og gymnasieuddannelsernes områder samt repræsentanter fra Amtsrådsforeningen og Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund.

Herved skabes der vertikale forbindelseslinier mellem folkeskolen og de modtagende uddannelsesinstitutioner og de kommunale fritidsordninger. Styrkelsen af folkeskolerådet skal ses i lyset af den stadige udvikling på det samlede uddannelsesområde, hvor et tæt samarbejde mellem de forskellige uddannelsesområder er nødvendig for at leve op til målsætningen om at skabe bedre overgange mellem grundskolen og ungdomsuddannelserne. Folkeskolerådets opgaver og kompetence videreføres i øvrigt uændret.

Til nr. 3

Repræsentanterne for elevernes organisationer udpeges efter bestemmelsen for 1 år ad gangen. Hermed tilpasses udpegningsperioden til den tidsbegrænsede tilknytning, elevrepræsentanten har til folkeskoleområdet.

Bestemmelsen lovfæster i øvrigt den hidtidige praksis, hvorefter rådets medlemmer kan genudpeges.

Til § 2

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for ungdomsskolen og dermed ansvarliggøre den enkelte elev som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

Med bestemmelsen får eleverne ret til at danne elevråd. Tager eleverne ikke selv initiativ til at danne elevrådet, opfordrer ungdomsskolens leder hertil. Eleverne sikres repræsentation i skolens udvalg mv.. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på ungdomsskolens eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om elevrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at elever ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som elevernes repræsentanter ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed. Hermed vil eleverne kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én elev eller enkelte elever, eller som slet ikke vedrører eleverne.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om elevrådenes virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre eleverne til at vælge medlemmer til et elevråd, valgret, valgbarhed og valg til elevråd, valgperioder, elevrådenes kompetence, herunder retten til at udpege elevrepræsentanter til bestyrelse og udvalg mv., vedtægter for elevråd, elevrådets regnskabsaflæggelse samt skolens forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for elevrådet.

Til nr. 3

Forslaget indebærer, at der oprettes et ungdomsskoleråd. Hermed bringes ungdomsskolen på linie med uddannelsesområder, hvor der er etableret lignende råd. Formanden vil blive udpeget på baggrund af vedkommendes faglige og pædagogiske indsigt på ungdomsskoleområdet. Rådet får til opgave at vurdere udviklingen og udviklingsmuligheder på ungdomsskoleområdet og på baggrund heraf rådgive undervisningsministeren. Rådet skal afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende ungdomsskolen, som forelægges af undervisningsministeren, og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelser om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for ungdomsskolens virksomhed.

Repræsentanterne for elevernes organisationer udpeges efter bestemmelsen for 1 år ad gangen. Hermed tilpasses udpegningsperioden til den tidsbegrænsede tilknytning, elevrepræsentanten har til ungdomsskoleområdet.

Bestemmelsen lovfæster i øvrigt den hidtidige praksis, hvorefter rådets medlemmer kan genudpeges.

Til § 3

Til nr. 1 og 2

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for daghøjskoler og produktionsskoler og dermed ansvarliggøre den enkelte deltager som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 3

Repræsentanten for deltagerne har ikke stemmeret i bestyrelsen. Herved omfattes repræsentanten ikke af det særlige bestyrelsesansvar, der knytter sig til bestyrelseshvervet på selvejende institutioner.

Til nr. 4

Med bestemmelsen får deltagerne ret til at danne et råd. Tager deltagerne ikke selv initiativ til at danne rådet, opfordrer skolens leder hertil. Deltagerne sikres repræsentation i skolens udvalg mv.. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på skolens eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om elevrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at deltagerne ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som deltagernes repræsentanter ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for deltagerne i almindelighed. Hermed vil deltagerne kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én deltager eller enkelte deltagere, eller som slet ikke vedrører deltagerne.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om deltagerrådenes virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre deltagerne til at vælge medlemmer til et deltagerråd, valgret, valgbarhed og valg til deltagerråd, valgperioder, deltagerrådenes kompetence herunder retten til at udpege repræsentanter for deltagerne til bestyrelse og udvalg mv., vedtægter for deltagerråd, deltagerrådets regnskabsaflæggelse samt skolens forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for deltagerrådet.

Til nr. 5

Forslaget indebærer, at der oprettes et produktionsskoleråd. Hermed bringes dette uddannelsesområde på linie med uddannelsesområder, der har etableret lignende råd.

Formanden vil blive udpeget på baggrund af vedkommendes faglige og pædagogiske indsigt på produktionsskoleområdet. Rådet får til opgave at vurdere udviklingen og udviklingsmuligheder på produktionsskoleområdet og på baggrund heraf rådgive undervisningsministeren. Rådet skal afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende produktionsskolen, som forelægges af undervisningsministeren, og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelser om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for produktionsskolens virksomhed.

Repræsentanterne for deltagernes organisationer udpeges efter bestemmelsen for 1 år ad gangen. Hermed tilpasses valgperioden til den tidsbegrænsede tilknytning deltagerrepræsentanterne har til produktionsskoleområdet.

Bestemmelsen præciserer og viderefører i øvrigt den hidtidige praksis, hvorefter rådets medlemmer kan genudpeges.

Til § 4

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for gymnasieskolen og dermed ansvarliggøre den enkelte elev som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

Elevrepræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen. Herved omfattes elevrepræsentanten ikke af det særlige bestyrelsesansvar, der knytter sig til bestyrelseshvervet på selvejende institutioner.

Til nr. 3

Med bestemmelsen får eleverne ret til at danne elevråd. Tager eleverne ikke selv initiativ til at danne elevrådet, opfordrer skolens leder hertil. Eleverne sikres repræsentation i skolens udvalg mv.. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på skolens eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om elevrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at elever ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som elevernes repræsentanter ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed. Hermed vil eleverne kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én elev eller enkelte elever, eller som slet ikke vedrører eleverne.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om elevrådenes virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre eleverne til at vælge medlemmer til et elevråd, valgret, valgbarhed og valg til elevråd, valgperioder, elevrådenes kompetence herunder retten til at udpege elevrepræsentanter til bestyrelse og udvalg mv., vedtægter for elevråd, elevrådets regnskabsaflæggelse samt skolens forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for elevrådet.

Til nr. 4

Forslaget indebærer, at der oprettes et gymnasieråd. Hermed bringes gymnasieskolen på linie med uddannelsesområder, der har etableret lignende råd.

Formanden vil blive udpeget på baggrund af vedkommendes faglige og pædagogiske indsigt på gymnasieskoleområdet. Rådet får til opgave at vurdere udviklingen og udviklingsmuligheder på gymnasieskoleområdet og på baggrund heraf rådgive undervisningsministeren. Rådet skal afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende gymnasieskolen, som forelægges af undervisningsministeren, og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelser om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for gymnasieskolens virksomhed.

Repræsentanterne for elevernes organisationer udpeges efter bestemmelsen for 1 år ad gangen. Hermed tilpasses udpegningsperioden til den tidsbegrænsede tilknytning, elevrepræsentanten har til gymnasieskolen.

Til § 5

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for de erhvervsgymnasiale uddannelser og dermed ansvarliggøre den enkelte elev som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til § 6

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb på dette uddannelsesområde og dermed ansvarliggøre den enkelte kursist som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

Med bestemmelsen får kursisterne ret til at danne et kursistråd. Tager kursisterne ikke selv initiativ til at danne rådet, opfordrer skolens leder hertil. Kursisterne sikres repræsentation i skolens udvalg mv.. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på skolens eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om elevrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at kursister ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som kursisternes repræsentanter ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for kursisterne i almindelighed. Hermed vil kursisterne kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én kursist eller enkelte kursister, eller som slet ikke vedrører eleverne.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om kursistrådenes virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre kursisterne til at vælge medlemmer til et kursistrådet, valgret, valgbarhed og valg til kursistråd, kursistrådenes kompetence, vedtægter for kursistråd, kursistrådenes regnskabsaflæggelse samt skolens forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for kursistrådet.

Til nr. 3

Repræsentanterne for kursisterne har ikke stemmeret i bestyrelsen. Herved omfattes repræsentanterne ikke af det særlige bestyrelsesansvar, der knytter sig til bestyrelseshvervet på selvejende institutioner.

Til nr. 4

Forslaget indebærer, at der oprettes et hf-råd. Hermed bringes hf på linie med andre uddannelsesområder, der har etableret lignende råd.

Formanden vil blive udpeget på baggrund af vedkommendes faglige og pædagogiske indsigt på området for højere forberedelseseksamen. Rådet får til opgave at vurdere udviklingen og udviklingsmuligheder på området for højere forberedelseseksamen og på baggrund heraf rådgive undervisningsministeren. Rådet skal afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende højere forberedelseseksamen, som forelægges af undervisningsministeren, og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelser om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for den virksomhed, der udøves af de uddannelsesinstitutioner, der udbyder højere forberedelseseksamen.

Repræsentanterne for kursisternes organisationer udpeges efter bestemmelsen for 1 år ad gangen. Hermed tilpasses udpegningsperioden til den tidsbegrænsede tilknytning, kursistrepræsentanten har til hf-kurset.

Til § 7

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for erhvervsgrunduddannelsen og dermed ansvarliggøre den enkelte elev som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til § 8

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for erhvervsuddannelser og dermed ansvarliggøre den enkelte elev som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse ændres Erhvervsuddannelsesrådets sammensætning således, at eleverne tildeles selvstændig repræsentation i rådet. Efter de nugældende regler er eleverne kun repræsenteret ved Landsorganisationen i Danmark - LO. Som følge af den ændrede sammensætning reduceres antallet af LO s pladser fra 9 til 8 pladser.

Til nr. 4

Repræsentanterne for elevernes organisationer udpeges efter bestemmelsen for 1 år ad gangen. Hermed tilpasses udpegningsperioden til den tidsbegrænsede tilknytning elevrepræsentanten har til erhvervsuddannelsesområdet. Bestemmelsen lovfæster og viderefører i øvrigt den hidtidige praksis, hvorefter rådets medlemmer kan genudpeges.

Til nr. 5

Med bestemmelsen udvides det faglige udvalg med en repræsentant for eleverne. Elevrepræsentanten har ikke stemmeret i udvalget. Hermed tilgodeses hensynet bag udvalgenes paritetiske sammensætning og organisationernes endelige ansvar for det faglige udvalgs virksomhed.

Til nr. 6

Efter de nugældende regler fastsætter den enkelte skole, i hvilket omfang eleverne skal repræsenteres i de lokale uddannelsesudvalg. Med den foreslåede bestemmelse bliver elevrepræsentation i udvalgene obligatorisk. Elevrepræsentationen medfører ingen ændring i udvalgenes sammensætning i øvrigt. Som tilforordnet deltager elevrepræsentanten uden stemmeret. Repræsentanten forudsættes valgt af og blandt skolens elever inden for den pågældende uddannelse i henhold til § 29 i erhvervsskoleloven som affattet i denne lovs § 9.

Til § 9

Eleverne sikres repræsentation i skolens udvalg mv.. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på skolens eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om elevrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at elever ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som elevernes repræsentanter ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed. Hermed vil eleverne kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én elev eller enkelte elever, eller som slet ikke vedrører eleverne.

Til § 10

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for landbrugsuddannelser og dermed ansvarliggøre den enkelte elev som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse udvides Landbrugsuddannelsesrådets sammensætning således, at eleverne tildeles selvstændig repræsentation i rådet. Efter de nugældende regler er eleverne repræsenteret via Danmarks Landboungdoms repræsentation. Som følge af den ændrede sammensætning reduceres antallet af Danmarks Landboungdoms pladser fra to pladser til én plads.

Til nr. 3

Repræsentanterne for elevernes organisationer udpeges efter bestemmelsen for 1 år ad gangen. Hermed tilpasses udpegningsperioden til den tidsbegrænsede tilknytning, elevrepræsentanten har til landbrugsuddannelsen. Bestemmelsen præciserer og viderefører i øvrigt den hidtidige praksis, hvorefter rådets medlemmer kan genudpeges

Til § 11

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for social- og sundhedsuddannelser og dermed ansvarliggøre den enkelte elev som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

Med bestemmelsen får eleverne ret til at danne elevråd. Tager eleverne ikke selv initiativ til at danne elevrådet, opfordrer skolens leder hertil. Eleverne sikres repræsentation i skolens udvalg mv.. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på skolens eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om elevrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at elever ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som elevernes repræsentanter ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for eleverne i almindelighed. Hermed vil eleverne kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én elev eller enkelte elever, eller som slet ikke vedrører eleverne.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om elevrådenes virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre eleverne til at vælge medlemmer til et elevråd, valgret, valgbarhed og valg til elevråd, valgperioder, elevrådenes kompetence herunder retten til at udpege elevrepræsentanter til udvalg mv., vedtægter for elevråd, elevrådets regnskabsaflæggelse samt skolens forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for elevrådet.

Til nr. 3

Repræsentanterne for elevernes organisationer udpeges efter bestemmelsen for 1 år ad gangen. Hermed tilpasses udpegningsperioden til den tidsbegrænsede tilknytning, elevrepræsentanten har til social- og sundhedsuddannelsen. Bestemmelsen præciserer og viderefører i øvrigt den hidtidige praksis, hvorefter rådets medlemmer kan genudpeges.

Til nr. 4

Med den foreslåede bestemmelse udvides Rådet for Social- og Sundhedsuddannelser med repræsentanter udpeget af elevernes organisationer i forening.

Til § 12

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for den fri ungdomssuddannelse og dermed ansvarliggøre den enkelte elev som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

Med den foreslåede bestemmelse udvides Fællesrådet for den Fri Ungdomsuddannelse med 2 repræsentanter fra elevernes organisationer. Rådet træffer forvaltningsafgørelser. Myndighedskravet indebærer, at medlemmerne ikke må være umyndige under 18 år, jf. § 1 i værgemålsloven, lov nr. 388 af 14. juli 1995, eller undergivet værgemål med fratagelse af handleevnen, jf. værgemålslovens § 6.

Til § 13

Med bestemmelsen får de studerende ret til at danne et råd. Tager de studerende ikke selv initiativ til at danne rådet, opfordrer skolens leder hertil. De studerende sikres repræsentation i skolens udvalg mv.. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på skolens eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om studenterrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at de studerende ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som repræsentanter for de studerende ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for de studerende i almindelighed. Hermed vil de studerende kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én eller enkelte af de studerende, eller som slet ikke vedrører de studerende.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om de studerendes råds virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre de studerende til at vælge medlemmer til de studerendes råd, valgret, valgbarhed og valg til de studerendes råd, valgperioder, de studerendes råds kompetence herunder retten til at udpege studenterrepræsentanter til bestyrelsen, udvalg mv., vedtægter for de studerendes råd, de studerendes råds regnskabsaflæggelse samt skolens forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for de studerendes råd.

Til § 14

Til nr. 1

De studerende tillægges efter forslaget repræsentation i bestyrelsen med stemmeret. Herved omfattes studenterrepræsentanterne af de samme forhold med hensyn til bestyrelsesansvar, som de øvrige bestyrelsesmedlemmer er omfattet af. Bestemmelsen svarer herved til de regler, der gælder for studerende på lærerseminarierne.

Til nr. 2

Med bestemmelsen får de studerende ret til at danne et råd ved den enkelte institution. Tager de studerende ikke selv initiativ til at danne rådet, opfordrer institutionens leder hertil. De studerende sikres repræsentation i udvalg mv. på institutionen. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på institutionens eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om studenterrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at de studerende ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som repræsentanter for de studerende ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for de studerende i almindelighed. Hermed vil de studerende kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én eller enkelte af de studerende, eller som slet ikke vedrører de studerende.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om de studerendes råds virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre de studerende til at vælge medlemmer til de studerendes råd, valgret, valgbarhed og valg til de studerendes råd, valgperioder, de studerendes råds kompetence herunder retten til at udpege studenterrepræsentanter til bestyrelse, udvalg mv., vedtægter for de studerendes råd, de studerendes råds regnskabsaflæggelse samt skolens forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for de studerendes råd.

Til § 15

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for læreruddannelsen og dermed ansvarliggøre den enkelte studerende som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

De studerende sikres repræsentation i seminariets udvalg. mv.. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på seminariets eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om studenterrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at de studerende ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som repræsentanter for de studerende ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for de studerende i almindelighed. Hermed vil de studerende kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én eller enkelte af de studerende, eller som slet ikke vedrører de studerende.

.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om de studerendes råds virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre de studerende til at vælge medlemmer til de studerendes råd, valgret, valgbarhed og valg til de studerendes råd, valgperioder, de studerendes råds kompetence herunder retten til at udpege studenterrepræsentanter til bestyrelsen, udvalg mv., vedtægter for de studerendes råd, de studerendes råds regnskabsaflæggelse samt seminariets forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for de studerendes råd.

Til § 16

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for pædagoguddannelsen og dermed ansvarliggøre den enkelte studerende som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

De studerende tillægges efter forslaget repræsentation i bestyrelsen med stemmeret. Herved omfattes repræsentanterne - i lighed med de øvrige bestyrelsesmedlemmer - af det særlige ansvar, der knytter til til bestyrelseshvervet på selvejende institutioner.

Til nr. 3

De studerende sikres repræsentation i seminariets udvalg. mv.. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på seminariets eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om studenterrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at de studerende ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som repræsentanter for de studerende ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for de studerende i almindelighed. Hermed vil de studerende kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én eller enkelte af de studerende, eller som slet ikke vedrører de studerende.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om de studerendes råds virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre de studerende til at vælge medlemmer til de studerendes råd, valgret, valgbarhed og valg til de studerendes råd, valgperioder, de studerendes råds kompetence herunder retten til at udpege studenterrepræsentanter til bestyrelsen, udvalg mv., vedtægter for de studerendes råd, de studerendes råds regnskabsaflæggelse samt seminariets forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for de studerendes råd.

Til § 17

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for disse uddannelser og dermed ansvarliggøre den enkelte studerende som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

De studerende tillægges efter forslaget repræsentation i bestyrelsen med stemmeret. Herved omfattes repræsentanterne - i lighed med de øvrige bestyrelsesmedlemmer - af det særlige ansvar, der knytter til til bestyrelseshvervet på selvejende institutioner.

Til nr. 3

Med bestemmelsen får de studerende ret til at danne et råd ved det enkelte seminarium. Tager de studerende ikke selv initiativ til at danne rådet, opfordrer seminariets rektor hertil. De studerende sikres repræsentation i udvalg mv. på institutionen. De studerende sikres repræsentation i seminariets udvalg mv.. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på seminariets eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om studenterrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at de studerende ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som repræsentanter for de studerende ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for de studerende i almindelighed. Hermed vil de studerende kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én eller enkelte studerende, eller som slet ikke vedrører de studerende.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om de studerendes råds virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre de studerende til at vælge medlemmer til de studerendes råd, valgret, valgbarhed og valg til de studerendes råd, valgperioder, de studerendes råds kompetence herunder retten til at udpege studenterrepræsentanter til bestyrelsen, udvalg mv., vedtægter for de studerendes råd, de studerendes råds regnskabsaflæggelse samt seminariets forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for de studerendes råd.

Til § 18

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for uddannelsen til håndarbejdslærer og dermed ansvarliggøre den enkelte studerende som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

De studerende tillægges efter forslaget repræsentation i bestyrelsen med stemmeret. Herved omfattes repræsentanterne - i lighed med de øvrige bestyrelsesmedlemmer - af det særlige ansvar, der knytter til til bestyrelseshvervet på selvejende institutioner.

Til nr. 4

Med bestemmelsen får de studerende ret til at danne et råd ved den enkelte institution. Tager de studerende ikke selv initiativ til at danne rådet, opfordrer seminariets rektor hertil. De studerende sikres repræsentation i seminariets udvalg. mv.. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på seminariets eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om studenterrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at de studerende ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som repræsentanter for de studerende ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for de studerende i almindelighed. Hermed vil de studerende kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én eller enkelte studerende, eller som slet ikke vedrører de studerende.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om de studerendes råds virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre de studerende til at vælge medlemmer til de studerendes råd, valgret, valgbarhed og valg til de studerendes råd, valgperioder, de studerendes råds kompetence herunder retten til at udpege studenterrepræsentanter til bestyrelsen, udvalg mv., vedtægter for de studerendes råd, de studerendes råds regnskabsaflæggelse samt seminariets forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for de studerendes råd

Til § 19

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for almen voksenuddannelse og dermed ansvarliggøre den enkelte kursist som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

Med bestemmelsen får kursisterne ret til at danne et kursistråd. Tager kursisterne ikke selv initiativ til at danne rådet, opfordrer centrets leder hertil. Kursisterne sikres repræsentation i centrets udvalg. mv. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på centrets eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om kursistrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at kursisterne ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som repræsentanter for kursisterne ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for kursisterne i almindelighed. Hermed vil kursisterne kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én kursist, eller enkelte kursister eller som slet ikke vedrører kursisterne.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om kursistrådenes virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre kursisterne til at vælge medlemmer til et kursistråd, valgret, valgbarhed og valg til kursistråd, valgperioder, kursistrådets kompetence herunder retten til at udpege repræsentanter for kursisterne til bestyrelsen, udvalg mv., vedtægter for kursistråd, kursistrådets regnskabsaflæggelse samt centrets forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for kursisterne.

Til nr. 3

Forslaget indebærer, at der oprettes et voksenuddannelsesråd. Hermed bringes det almene voksenuddannelsesområde på linie med uddannelsesområder, hvor der er etableret lignende råd.

Formanden vil blive udpeget på baggrund af vedkommendes indsigt på det almene voksenuddannelsesområde. Rådet får til opgave, at vurdere udviklingen og udviklingsmuligheder på det almene voksenuddannelsesområde og på baggrund heraf rådgive undervisningsministeren. Rådet skal afgive udtalelser om spørgsmål vedrørende det almene voksenuddannelsesområde, som forelægges af undervisningsministeren, og kan på eget initiativ drøfte og afgive udtalelser om alle spørgsmål, der efter rådets opfattelse har betydning for den virksomhed, der udøves af voksenuddannelsescentrene.

Repræsentanten for kursistorganisationerne udpeges efter bestemmelsen for 1 år ad gangen. Hermed tilpasses udpegningsperioden til den tidsbegrænsede tilknytning, kursistrepræsentanten har til området for almen voksenuddannelse.

Til § 20

Til nr. 1

Demokrati som bærende værdi placeres tydeligt i formålet. Den foreslåede ændring af formålsbestemmelsen tydeliggør, at opnåelse af demokratisk kompetence - styrkelse af interesse for og evne til aktiv medvirken i et demokratisk samfund - skal indgå i formålet med undervisningsforløb inden for dette undervisningsområde og dermed ansvarliggøre den enkelte kursist som en nødvendig overordnet ramme for det repræsentative demokrati på skoler og uddannelsesinstitutioner.

Til nr. 2

Med bestemmelsen får kursisterne ret til at danne et kursistråd. Tager kursisterne ikke selv initiativ til at danne rådet, opfordrer kursets leder hertil. Kursisterne sikres repræsentation i centrets udvalg. mv.. Bestemmelsen vil gælde både formelle udvalg og råd og uformelle råd, udvalg, arbejdsgrupper og beslægtede fora, hvis nedsættelse alene er sket på centrets eget initiativ. Formelle udvalg og råd som eksempelvis sikkerhedsudvalg, pædagogisk råd og samarbejdsudvalg, der er nedsat og sammensat i henhold til lov eller bekendtgørelse, er dog ikke omfattet af bestemmelsens krav om studenterrepræsentation, hvis det i lovgivningen om det pågældende organ er udtømmende bestemt, hvem der kan være medlemmer af organet, hvis det er bestemt, at kursisterne ikke kan være medlemmer, eller hvis der i øvrigt er opstillet betingelser for medlemskab, som repræsentanter for de studerende ikke kan opfylde. Udvalgene skal behandle spørgsmål, der har betydning for kursisterne i almindelighed. Hermed vil kursisterne kunne udelukkes fra medlemskab af udvalg og råd, der alene behandler spørgsmål, der vedrører én kursist eller enkelte kursister, eller som slet ikke vedrører kursisterne.

Med bestemmelsen gives der undervisningsministeren hjemmel til at fastsætte regler om kursistrådenes virksomhed. Bemyndigelsen tænkes anvendt således, at der på bekendtgørelsesniveau fastsættes bestemmelser om lederens pligt til at opfordre kursisterne til at vælge medlemmer til et kursistråd, valgret, valgbarhed og valg til kursistråd, valgperioder, kursistrådets kompetence herunder retten til at udpege repræsentanter for kursisterne til bestyrelsen, udvalg mv., vedtægter for kursistråd, kursistrådets regnskabsaflæggelse samt centrets forpligtelse til at stille lokaler og kontorinventar til rådighed for kursisterne.

Til § 21

Loven træder i kraft den 1. januar 2001, hvormed der gives de berørte organisationer og foreninger tid til at udpege repræsentanter til de ved loven nyoprettede overordnede råd og udvalg mv.. Efter bestemmelsen i stk. 2 udpeges repræsentanter, der ikke tidligere har været repræsenteret i Folkeskolerådet, kun for den resterende del af rådets ordinære funktionsperiode. Derved sikres det, at alle medlemmer fra førstkommende ordinære udpegning efter lovens ikrafttræden får samme funktionsperioder. Efter stk. 3 udpeges de nye repræsentanter for elever og studerende i råd, hvis sammensætning i øvrigt ændres ved denne lov, først fra den ved denne lovs ikrafttrædelse indeværende funktionsperiodes ophør. Nyudpegning af bestyrelsesmedlemmer sker efter stk. 4 kun for den resterende del af den ordinære bestyrelsesperiode. Derved sikres det, at alle bestyrelsesmedlemmer fra førstkommende ordinære udpegning efter lovens ikrafttræden får samme funktionsperiode.

På nogle uddannelsesinstitutioner er der allerede inden lovens ikrafttrædelse elever og studerende blandt medlemmerne af institutionens bestyrelse. I disse tilfælde gives der med bestemmelsen i stk. 5 disse bestyrelser mulighed for at træffe bestemmelse om, at bestyrelsen ikke tiltrædes af yderligere elev- og studenterrepræsentanter efter denne lov, før de eksisterende elevers og studenters indeværende funktionsperiode er ophørt.

§ 21. Undervisnings- og forskningsministeren nedsætter et Landbrugsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af følgende foreninger således

De Danske Landboforeninger 2

Danske Husmandsforeninger 2

Danmarks Landboungdom 2

Foreningen for danske Landbrugsskoler 2

Rådet kan supplere sig med repræsentanter for landbrugets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.

---

2. § 21, stk. 1, affattes således

»Undervisningsministeren nedsætter et landbrugsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af følgende foreninger og organisationer således

De Danske Landboforeninger 2

Dansk Familielandbrug 2

Danmarks Landboungdom 1

Foreningen for danske

Landbrugsskoler 2

Elevernes organisationer i

forening 1

Rådet kan supplere sig med repræsentanter for landbrugets arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer.«.

§ 21. ---

3. I § 21, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.

Stk. 5. Formanden, medlemmerne og deres stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af undervisnings- og forskningsministeren for 4 år. De tilforordnede særlige sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.

»Repræsentanten for elevernes organisationer udpeges kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.«.

§ 21

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 3.

Stk. 2. Rådsmedlemmer, som udpeges ved lovens ikrafttrædelse i henhold til § 57, stk. 2, i lov om folkeskolen, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, udpeges kun for den resterende del af den ordinære beskikkelsesperiode.

Stk. 3. § 8, nr. 2 og § 10, nr. 2 træder først i kraft henholdsvis 1. august 2001 og 1. september 2003.

Stk. 4. Repræsentanter, der tiltræder en bestyrelse ved lovens ikrafttrædelse i henhold til § 8, stk. 2, i lov om daghøjskoler og produktionskoler mv., som affattet ved § 3, nr. 3, i denne lov, § 11, stk. 2 i lov om gymnasiet mv., som affattet ved § 4, nr. 2, i denne lov, § 24, stk. 3 i lov om kursus til højere forberedelseseksamen og om studieforberedende enkeltfagsundervisning for voksne, som affattet ved § 6, nr. 3, i denne lov, § 8, stk. 2 i lov om selvejende institutioner for videregående uddannelser mv., som affattet ved § 14, nr. 1, i denne lov, § 9, stk. 1 i lov om uddannelse til pædagoger, som affattet ved § 16, nr. 2, i denne lov, § 9, stk. 1 i lov om uddannelse til ernærings- og husholdningsøkonom, som affattet ved § 17, nr. 2, i denne lov og § 9, stk. 2 i lov om uddannelse til håndarbejdslærer, som affattet ved § 18, nr. 2, i denne lov, vælges kun for den resterende del af den ordinære bestyrelsesperiode.

Stk. 5. Såfremt der blandt medlemmerne af bestyrelsen for en selvejende institution er elever eller studerende på samme institution, kan bestyrelsen på sit første møde efter lovens ikrafttrædelse beslutte, at lovens regler om valg af repræsentanter for elever eller studerende først skal finde anvendelse på institutionen fra udløbet af de nævnte nuværende medlemmers indeværende funktionsperiode, dog senest fra det tidspunkt, hvor de endeligt ophører med at være elever eller studerende på institutionen.

§ 23. Hvert kursus nedsætter et kursistråd, som vælges af og blandt kursisterne.

Stk. 2. Kursistrådet afgiver udtalelser til rektor, herunder i generelle sager om kursisternes forhold.

2. § 23 affattes således

»§ 23. Ved hvert kursus har kursisterne ret til at danne et kursistråd. Kursistrådet udpeger repræsentanter for kursisterne til udvalg mv., som kurset har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for kursisterne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor kursisternes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til kursistråd, om kursistrådenes virksomhed, om amtsrådets henholdsvis statens forpligtelse over for kursistrådet på offentlige hf-kurser og om bestyrelsens forpligtelse over for kursistrådene på private hf-kurser.«.

§ 24. ---

Stk. 3. For bestyrelsen, lederen og andre ansatte gælder i øvrigt reglerne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet.

Stk. 4. Bestyrelsen for et privat kursus ansætter og afskediger rektor. Ansættelsen skal godkendes af undervisningsministeren.

Stk. 5. Rektor er ansvarlig for kursets virksomhed over for bestyrelsen.

3. I § 24 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Kursistrådet udpeger en repræsentant til skolens bestyrelse. Repræsentanten har ikke stemmeret i bestyrelsen.«.

Stk. 3-5 bliver herefter stk. 4-6.

4. Efter § 36 indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 7 a

Hf-råd

§ 27 c. Undervisningsministeren nedsætter et gymnasieråd. Gymnasierådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om gymnasieskolen.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 10 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden og 2 medlemmer med erfaring som forældrerepræsentanter i en skolebestyrelse for et gymnasium. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Gymnasieskolernes Lærerforening,

3) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisationer i forening,

4) 1 medlem efter indstilling fra Rektorforeningens bestyrelse og

5) 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesrådene for de videregående uddannelser.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. De efter stk. 2, nr. 3, udpegede medlemmer udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2 - 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6. Gymnasierådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.«.

§ 27 c. Undervisningsministeren nedsætter et gymnasieråd. Gymnasierådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om gymnasieskolen.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 10 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden og 2 medlemmer med erfaring som forældrerepræsentanter i en skolebestyrelse for et gymnasium. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Gymnasieskolernes Lærerforening,

3) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisationer i forening,

4) 1 medlem efter indstilling fra Rektorforeningens bestyrelse og

5) 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesrådene for de videregående uddannelser.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. De efter stk. 2, nr. 3, udpegede medlemmer udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2 - 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6. Gymnasierådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.«.

§ 29. Der nedsættes elevråd på alle erhvervsskoler, der er godkendt i henhold til § 1. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om valg af elevråd og disses virksomhed.

I lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 3. september 1999, indsættes i § 29 som 3. pkt.

»Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg mv., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning.« .

§ 30. Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og sundhedsuddannelserne og udpeger formanden.

Rådets øvrige medlemmer udpeges således

Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen 2

Socialministeriet 2

Amtsrådsforeningen i Danmark 2

Kommunernes Landsforening 2

Københavns og Frederiksberg

Kommuner i forening 1

Hovedstadens

Sygehusfællesskab 1

Landsorganisationen i Danmark 5

Dansk Sygeplejeråd 2

Erhvervsuddannelsesrådet 1

2. § 30, stk. 1, affattes således

»Undervisningsministeren nedsætter et råd for social- og sundhedsuddannelserne og udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af følgende ministerier, organisationer og foreninger således

Sundhedsministeriet/Sundhedsstyrelsen 2

Socialministeriet 2

Amtsrådsforeningen i Danmark 2

Kommunernes Landsforening 2

Københavns og Frederiksberg

Kommuner i forening 1

Hovedstadens Sygehusfællesskab 1

Landsorganisationen i Danmark 5

Dansk Sygeplejeråd 2

Erhvervsuddannelsesrådet 1

Elevernes organisationer

i forening 1«

§ 30. ----

3. I § 30, stk. 7, indsættes som 2. pkt.

Stk. 7. Rådets funktionsperiode udløber 31. marts året efter , at der har været afholdt valg til kommunalbestyrelser og amtsråd.

»Rådets medlemmer kan genudpeges. Repræsentanten for elevernes organisationer udpeges for en étårig periode.«.

4. Efter § 32 indsættes

»§ 32 a. Ved hver skole har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg mv., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om amtsrådets forpligtelse over for elevrådene.«.

§ 34. Undervisningsministeren nedsætter et erhvervsuddannelsesråd og udpeger formanden. Rådets medlemmer udpeges af følgende organisationer således

Dansk Arbejdsgiverforening 7

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening 1

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger 1

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune i forening 1

Landsorganisationen i Danmark 9

Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd 1

Stk. 2. Rådet tiltrædes af 4 medlemmer, der udpeges af følgende organisationer, idet de medlemmer, der udpeges af lærerforeningerne, skal repræsentere samtlige lærerorganisationer inden for lovens område

Handelsskolernes Forstander-

og Inspektørforening 1

Foreningen af Skoleledere ved

tekniske skoler 1

Handelsskolernes Lærerforening 1

Dansk Teknisk Lærerforbund 1

2. § 34, stk. 1, affattes således

»Undervisningsministeren nedsætter et erhvervsuddannelsesråd. Formanden udpeges af undervisningsministeren. Rådets medlemmer udpeges af følgende organisationer således

Dansk Arbejdergiverforening 7

Finanssektorens

Arbejdsgiverforening 1

Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger 1

Amtsrådsforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening samt Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening 1

Landsorganisationen i Danmark 8

Funktionærernes og

Tjenestemændenes Fællesråd 1

Elevernes organisationer i

forening 1«

Stk. 3. 3 af de medlemmer, der udpeges af Dansk Arbejdsgiverforening, skal repræsentere henholdsvis Håndværksrådet, Det Danske Handelskammer og Ledernes Hovedorganisation. Et af de medlemmer, der udpeges af Landsorganisationen i Danmark, skal repræsentere eleverne.

3. § 34, stk. 3, 2. pkt., ophæves.

---

Stk. 9. Formanden, medlemmerne og disses stedfortrædere samt de tilforordnede beskikkes af undervisningsministeren for 4 år. De tilforordnede særligt sagkyndige kan dog beskikkes for en kortere periode.

4. I § 34, stk. 9, indsættes efter 2. pkt.

»Repræsentanten for elevernes organisationer udpeges kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.«.

§ 36 b. Undervisningsministeren nedsætter et hf-råd. Hf-rådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om højere forberedelseseksamen.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 8 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Gymnasieskolernes Lærerforening,

3) 1 medlem efter indstilling fra kursisternes organisationer i forening,

4) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningens bestyrelse,

5) 1 medlem efter indstilling fra Rektorforeningens bestyrelse og

6) 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesrådene for de videregående uddannelser.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. Det efter stk. 2, nr. 3 udpegede medlem udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2 - 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6. Hf-rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.«.

§ 36 a. Undervisningsministeren nedsætter et hf-råd. Hf-rådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om højere forberedelseseksamen.

Stk. 2. Rådet består af en formand og 8 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Gymnasieskolernes Lærerforening,

3) 1 medlem efter indstilling fra kursisternes organisationer i forening,

4) 1 medlem efter indstilling fra Forstanderforeningens bestyrelse,

5) 1 medlem efter indstilling fra Rektorforeningens bestyrelse og

6) 1 medlem efter indstilling fra Uddannelsesrådene for de videregående uddannelser.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en treårig periode. Det efter stk. 2, nr. 3 udpegede medlem udpeges dog kun for en étårig periode. Rådets medlemmer kan genudpeges.

Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i overensstemmelse med stk. 2 - 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.

Stk. 6. Hf-rådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 7. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.«.

§ 37. Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal faglige udvalg med et lige stort antal arbejdsgiver- og arbejdtagerrepræsentanter. De faglige udvalg og udvalg, der efter stk. 2 varetager opgaver og funktioner som faglige udvalg, skal tilsammen dække alle uddannelser etableret i henhold til denne lov.

5. I § 37, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Eleverne repræsenteres i udvalget med en repræsentant, der udpeges af elevernes organisationer i forening på det faglige udvalgs område for. Repræsentanten har ikke stemmeret i udvalget.«.

----

§ 40.---

6. § 40, stk. 4, affattes således

Stk. 4. En repræsentant for skolens ledelse og en repræsentant for skolens lærere tilforordnes udvalget. Der kan endvidere tilforordnes en repræsentant for skolens elever. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes udvalget.

»Stk. 4. En repræsentant for skolens ledelse, en repræsentant for skolens lærere og en repræsentant for skolens elever tilforordnes udvalget. En repræsentant for arbejdsformidlingen kan tilforordnes udvalget.«.

§ 46. Ved hver skole dannes et pædagogisk råd, som er rådgivende for skolens leder. Rådet består af alle medarbejdere, der varetager undervisningsopgaver og andre pædagogiske opgaver på skolen.

Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, danner eleverne et elevråd.

1. § 46, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Ved hver skole, som har 5. eller højere klassetrin, har eleverne ret til at danne et elevråd. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg mv., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg mv., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om valg til elevråd, om elevrådenes virksomhed og om kommunens forpligtelse over for elevrådene.«.

§ 57. Undervisningsministeren nedsætter et folkeskoleråd. Folkeskolerådet er rådgivende for ministeren i alle spørgsmål om folkeskolen og kan herunder indstille til ministeren om iværksættelse af udviklingsarbejder og forskningsprojekter vedrørende folkeskolen.

2. § 57, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Rådet består af en formand og 14 medlemmer, der udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

»Stk. 2. Rådet består af en formand og 19 medlemmer. Undervisningsministeren udpeger formanden og 2 medlemmer med faglig og pædagogisk sagkundskab. Rådets øvrige medlemmer udpeges af undervisningsministeren på følgende måde

1) En af undervisningsministeren udpeget formand,

2) 2 medlemmer med faglig og pædagogisk sagkundskab udpeget af undervisningsministeren,

3) 2 medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

4) 2 medlemmer efter indstilling fra Danmarks Lærerforening,

5) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole og Samfund,

1) 2 medlemmer efter indstilling fra Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner i forening,

2) 2 medlemmer efter indstilling fra Danmarks Lærerforening,

3) 2 medlemmer efter indstilling fra Skole og Samfund,

4) 2 medlemmer efter indstilling fra elevernes organisationer i forening,

5) 1 medlem efter indstilling fra Danmarks Skolelederforening,

6) 2 medlemmer efter indstilling fra elevorganisationerne,

7) 1 medlem efter indstilling fra Danmarks Skolelederforening,

8) 1 medlem efter indstilling fra Skoledirektørforeningen,

9) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd og

10) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Idrættens Fællesråd i forening.

6) 1 medlem efter indstilling fra Børne- og Kulturchefforeningen,

7) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd,

8) 1 medlem efter indstilling fra Dansk Ungdoms Fællesråd og Idrættens Fællesråd i forening,

9) 1 medlem efter indstilling fra Amtsrådsforeningen i Danmark,

10) 1 medlem efter indstilling fra Børne- og ungdomspædagogernes Landsforbund,

11) 2 medlemmer efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet,

12) 1 medlem efter indstilling fra Gymnasieskolernes Rektorforening og Gymnasieskolernes Lærerforening i forening.«.

3. I § 57, stk. 3 indsættes som 2. og 3. pkt.

Stk. 3. Medlemmerne udpeges for en periode på indtil 3 år.

»De efter stk. 1, nr. 4, udpegede medlemmer udpeges dog kun for 1 år. Rådets medlemmer kan genudpeges.«.

4. I § 57 indsættes efter stk. 3 som nye stykker

Stk. 4. Folkeskolerådet fastsætter selv sin forretningsorden.

Stk. 5. Undervisningsministeriet varetager sekretariatsfunktionerne.

»Stk. 4. Udpegningen af medlemmerne sker efter reglerne i lovgivningen om ligestilling mellem kønnene.

Stk. 5. Indstiller de indstillingsberettigede ikke medlemmer i henhold til stk. 2 - 4, kan undervisningsministeren beslutte, at rådet kan fungere uden de pågældende medlemmer.«.

Stk. 4 og 5 bliver herefter stk. 6 og 7.

Fremsat den 17. november 1999 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om ændring af forskellige love på Undervisningsministeriets område

(Det repræsentative demokrati i uddannelsessystemet)