Forslag til Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og selskabsskatteloven

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 2. august 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 1, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 12« til: »§§ 11 A eller 12«.

2. I § 2, stk. 3, nr. 14 og 15, § 25, § 35, stk. 3 og stk. 4, nr. 2, § 36, stk. 1, 2, 3, 5 og 6, § 37, § 38 og § 39 ændres »realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer« til: »realrenteafgiftsloven«.

3. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »er udbytter og kursgevinst eller -tab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4« til: »er kursgevinst eller -tab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4«.

4. I § 4, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Kurstab er dog ikke fradragsberettiget efter reglerne i dette kapitel, i det omfang kurstabet modsvarer udbytte, som ikke er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel, jf. 7. pkt.«.

5. I § 4, stk. 4, ændres »Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger« til: »Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter«.

6. I § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast« til: »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1«.

7. I § 7, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »hensættelser«: »og passiver«.

8. I § 7, stk. 4, stk. 6 og stk. 7, nr. 2, ændres henholdsvis 2 steder, 3 steder og 1 sted »§ 16, stk. 7« til: »§ 16, stk. 3«.

9. I § 7, stk. 7, nr. 1, ændres »som de i § 16, stk. 3, nr. 1, nævnte skattepligtige var i besiddelse af ved udgangen af 1982« til: »som livsforsikringsvirksomheder og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen af 1982«.

10. I § 7, stk. 9, indsættes efter 2. pkt.: »Stk. 8, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

11. I § 7 indsættes efter stk. 9 som stk. 10

»Stk. 10. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter § 15 og § 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.«.

12. I § 8, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3«: », i foreninger, der ikke oppebærer formueafkast som nævnt i nr. 1«.

13. § 8, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke medregne afkast af aktier og andele i selskaber, hvori den skattepligtige direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen (datterselskaber), for den periode, hvor § 9, stk. 1, finder anvendelse, eller hvis datterselskabet selv er skattepligtigt efter denne lov. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.«.

14. § 9 affattes således

»§ 9. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets aktie- eller andelskapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, og overskud eller underskud ved drift af virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, bortset fra overskud eller underskud af finansierings- og investeringsvirksomhed, opgøres efter reglerne i § 13, stk. 2. Formueafkast af aktiver og passiver i finansierings- og investeringsvirksomheder medregnes efter de for det enkelte aktiv eller passiv i denne lov fastsatte regler. Der medregnes kun beskatningsgrundlag for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter denne lov. Ejer et datterselskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, direkte eller indirekte 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, medregnes dette selskabs beskatningsgrundlag i videst muligt omfang hos datterselskabet. En eventuel resterende del af selskabets beskatningsgrundlag medregnes hos moderselskabet.

Stk.2. Datterselskabets virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets faste ejendommme eller finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet) forudsat, at datterselskabet ikke er omfattet af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, og indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov. Dette gælder dog ikke, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter moderselskabets datterselskaber. Der ses endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier i selskaber, hvori datterselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.

Stk. 3.Ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 for en periode, hvori ejerbetingelsen for inddragelse under beskatning efter stk. 1 er opfyldt, kan der foretages fradrag for et beløb svarende til det beløb, hvormed for samme periode summen af driftsudgifter, hensættelser m.v., som er fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler, uden at være fradragsberettigede efter reglerne i denne lov, overstiger de samlede indtægter, som er skattepligtige efter skattelovgivningens almindelige regler, uden at være skattepligtige efter reglerne i denne lov. For udenlandske forsikringsselskaber skal hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede opgøres efter de regler, der gælder for tilsvarende danske forsikringsselskaber. Er fradragsbeløbet mindre end datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og kapitel 3 før fradrag, fordeles fradraget forholdsmæssigt. Overstiger fradragsbeløbet datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og kapitel 3 før fradrag, kan den overskydende del af beløbet fradrages ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag for efterfølgende perioder. Fradrag skal ske i den tidligst mulige periode.

Stk. 4. Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter denne lov, kan fradrages i skatterne efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb, svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. I tilfælde, hvor flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 2. pkt., kan som indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 3 pkt., fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele af datterselskabernes skattepligtige indkomster. I tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten. Hvis et moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver i et datterselskab, nedsættes moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med halvdelen af den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på samme tidspunkt. Aktiver og passiver som nævnt i stk. 9 anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til de i stk. 9 nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Moderselskabet fører for hvert datterselskab, der er inddraget under beskatning efter stk. 1, en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på aktiver og passiver, der ved beskatning efter denne lov opgøres efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 4, 1. pkt. Overstiger den forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 4, 1. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver, den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen. Hvis et moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, og halvdelen af den forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 4, 3. pkt., af gevinst på aktiver og passiver, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Moderselskabet kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18, svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 svarer til det samlede positive formueafkast, der er omfattet af lempelsen efter stk. 4. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 7. Stk. 4-6 finder ikke anvendelse, hvis datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31. I stedet finder § 14, stk. 2, og § 19, stk. 1-4, anvendelse.

Stk. 8. Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1 finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld mellem moderselskabet og datterselskabet.

Stk. 9. Aktiver og passiver i et datterselskab, der inddrages under beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen. Aktiver og passiver i et datterselskab, der udgår af beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor datterselskabet udgår af beskatningen efter stk. 1.«.

15. I § 11 ændres »de i her i landet tegnede forsikringer« til: »de forsikringer, der er tegnet her i landet«.

16. I § 11 indsættes efter stk.1 som stk. 2

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der udelukkende udbyder forsikringer eller pensionskasseordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.«.

17. I § 13, stk. 3, indsættes efter 4. pkt.

»Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum.«.

5.-7. pkt. bliver herefter 6.-8. pkt.

18. I § 13, stk. 3, indsættes efter 6. pkt., der bliver 7. pkt.,

»Aktier m.v. i selskaber, der inddrages under beskatning efter § 9, anses ved beskatning efter § 3 eller § 8 for afstået til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen. Aktier m.v. i selskaber, der udgår af beskatningen efter § 9, anses ved beskatningen efter § 3 eller § 8 for anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor selskabet udgår af beskatningen efter § 9.«.

19. I § 14, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »indkomståret efter denne lov«: »efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 15«.

20. I § 14, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens § 31, jf. dog stk. 2.«.

2.-4. pkt. bliver herefter 3.-5. pkt.

21. § 14, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., affattes således

»Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.«.

22. § 14, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Som skattepligtig indkomst anvendes summen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst og en til den andel, der skal medregnes ved beskatningen efter § 9, svarende forholdsmæssig andel af de sambeskattede datterselskabers skattepligtige indkomst.«.

23. § 14, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

24. I § 14, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1 og 2«.

25. I § 14 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som nyt stykke

»Stk. 4. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-3 foretages efter nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16.«.

26. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B«: »eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år«.

27. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast« til: »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1«.

28. I § 15, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B«: »eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, som nævnt i stk. 1. 1. pkt.,«.

29. § 15, stk. 3, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes

»Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.«.

30. I § 15, stk. 4, 2. pkt., ændres »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast« til: »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1«.

31. I § 15, stk. 5, 1. pkt., ændres »og hvis ejer ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1« til: »og hvis ejer ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland«.

32. I § 15, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.

»Ejeren af forsikringen skal på opfordring fra livsforsikringsselskabet afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er skattepligtig til Danmark, jf. 1. pkt.«.

33. I § 15 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

»Stk. 6. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de hensættelser og passiver, der er nævnt i stk. 1-5.

Stk. 7. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter § 7 og § 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.«.

34. I § 16, stk. 1, 1. pkt., udgår », jf. stk. 2-7«.

35. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast« til: »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1«.

36. § 16, stk. 2, 3. pkt., affattes således: »Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på selskabets børsnoterede obligationer, bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer, ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter stk. 3.«.

37. § 16, stk. 3-6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 3.

38. I § 16, stk. 7, der bliver stk. 3, affattes 1. pkt. således: »De årlige urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner opgøres på grundlag af anskaffelsessummen.«.

39. I § 16 indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 3, som nye stykker

»Stk. 4. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver.

Stk. 5. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter § 7 og § 15. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.«.

40. I § 17 indsættes efter stk. 4 som stk. 5

»Stk. 5. Er den overdragende og den fortsættende institution skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen tillige ske efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse for at anvende reglerne i stk. 2-4 på en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner, der er skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at overdragelsen tillige sker efter fusionsskattelovens regler.«.

41. Efter § 17 indsættes som § 17 a

»§ 17 a. Selskabsskattelovens § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved en skattepligtig institutions skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori institutionen bliver ejer af samtlige aktier eller anparter. Er institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal fusionen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.«.

42. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »kapitel 2 og kapitel 3« til: »kapitel 2 og dernæst i skat efter kapitel 3«.

43. I § 18, stk. 2, 2. pkt., ændres »kapitel 3 og kapitel 2« til: »kapitel 3 og dernæst i skat efter kapitel 2«.

44. § 19 affattes således

»§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.

Stk. 2. For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven.

Stk. 3. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, fører en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

Stk. 4. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18, svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 5. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 6. Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte af den skattepligtige.

Stk. 7. I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, fradrages for hver enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.«.

45. § 20, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»Renten svarer til den rente, der er nævnt i stk. 2.«.

46. I § 20 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Renten for et indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.«.

47. § 22, stk. 1, 5. pkt., affattes således

»Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for året efter indkomståret.«.

48. I § 23, stk. 1, 3. pkt., ændres »samlekonto i pengeinstituttet« til: »konto i Danmarks Nationalbank tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning«.

49. § 23, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december i indkomståret den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning.«.

50. § 23, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat, jf. stk. 2, og den skat, der i løbet af indkomståret er indsat på den særlige konto i Danmarks Nationalbank, jf. stk. 1, beregnes renter fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling på den særlige konto til betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end den 15. december i indkomståret, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15. december i indkomståret, anvendes § 28.«.

51. § 24, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for det løbende indkomstår.«.

52. § 27, stk. 6, 2. pkt., og § 28, stk. 1, 2. pkt., affattes således: »Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.«.

53. I § 35, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »fortsat anvendelse«: », jf. dog § 36, stk. 2 og 6«.

54. I § 35, stk. 4, indsættes efter nr. 2 som nye numre

»3) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster og -tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres til den særlige saldo med 0.

4) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom. Fortjenester og tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

5) Uanset bestemmelserne i nr. 1 og 2 kan den skattepligtige vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, skal have virkning fra og med indkomståret 2000 ved beskatningen at datterselskaber, der i medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget under beskatningen efter reglerne i denne lov.

6) Uanset nr. 2 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.«.

55. I § 39, 1. pkt., udgår »summen af«.

56. I § 39 udgår 3. pkt. og i stedet indsættes

»§ 18 finder tilsvarende anvendelse, idet afgift efter realrenteafgiftslovens kapitel 1 behandles som skat efter denne lovs kapitel 2, og afgift efter realrenteafgiftslovens kapitel 2 behandles som skat efter denne lovs kapitel 3.«.

§ 1

I lov om beskatning af visse pensionskapitaler m.v. (pensionsafkastbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 638 af 2. august 1999, foretages følgende ændringer

§ 1. Pligt til at betale skat efter denne lov påhviler

1. I § 1, stk. 1, nr. 8, ændres »§ 12« til: »§§ 11 A eller 12«.

- - -

8) kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12, og

- - -

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 3. august 1999, foretages følgende ændringer

1. § 28, stk. 1, affattes således

»Selskaber, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk.1, skal anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer.«.

2. I § 41 indsættes som stk.18 og 19

»Stk. 18. Selskaber som nævnt i § 28, som for indkomstårene 2000 og 2001 anvender opgørelsesprincipperne i § 4, stk. 3 og 4, i realrenteafgiftsloven ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer, skal anvende de samme principper ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I tilfælde hvor realiserede tab og gevinster medregnes fuldt ud i pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven § 35, stk. 4, nr. 3, skal samme realiserede tab og gevinster medtages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på saldoen.

Stk. 19. Et selskab som nævnt i § 28, der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 skifter til lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer, medtager ultimoværdien for indkomståret 2001 som primoværdi for indkomståret 2002. Ultimoværdien for indkomståret 2001 opgøres efter de indkomstskattemæssige regler, der gælder for selskabet for indkomståret 2001. En evt. resterende saldo ved udgangen for indkomståret 2001 medregnes i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002.«.

§ 2.

- - -

Stk. 3. Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget medregnes ikke

- - -

2. I § 2, stk. 3, nr. 14 og 15, § 25, § 35, stk. 3 og stk. 4, nr. 2, § 36, stk. 1, 2, 3, 5 og 6, § 37, § 38 og § 39 ændres »realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer« til: »realrenteafgiftsloven«.

14) formueafkast af nyopført fast ejendom samt formueafkast af ejendom efter de hidtil gældende regler i § 3 b, stk. 1, nr. 2, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, hvis den skattepligtige har påbegyndt byggeriet i perioden 1. januar 1993 til og med den 31. december 1994 og færdiggjort det senest den 31. december 1997, samt af formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme,

15) formueafkast af fast ejendom, hvis den skattepligtige før den 2. juni 1998 skriftligt har forpligtet sig til erhvervelsen, formueafkast af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse ejendomme, formueafkast af bygninger opført af den skattepligtige, hvis skriftlig aftale om byggeriet er indgået før den nævnte dato, samt af ombygnings- og forbedringsudgifter vedrørende disse bygninger, alt for så vidt betingelserne for realrenteafgiftsfrihed er opfyldt ved udgangen af afgiftsåret 1998, jf. de hidtil gældende regler i § 3 b i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer.

§ 2

I lov om skattemæssig behandling af gevinst og tab på fordringer, gæld og finansielle kontrakter (kursgevinstloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 644 af 3. august 1999, foretages følgende ændringer

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages følgende ændring

1. I § 33, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »i Danmark«: », jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 754 af 28. september 1999, foretages følgende ændring

1. I § 33, stk. 1, 1. pkt.,indsættes efter »i Danmark«: «, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 19, stk. 2«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 387 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »fradrage«: »beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov, samt«.

2. I § 13, stk. 8, 1. pkt., stk. 11, 4. pkt., og stk. 13, 1. pkt., ændres: »realrenteafgift« til: »skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.«.

§ 4.

- - -

Stk. 2. Hvis en udloddende investeringsforenings anbringelse af aktivmassen overskrider eller ifølge vedtægterne må overskride en af de i stk. 1 anførte grænser og det ved overskridelse af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. sker i mere end fem på hinanden følgende bankdage, er udbytter og kursgevinst eller -tab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4. Der ses dog bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct. inden for en periode på en måned efter tegningsperiodens udløb i henhold til prospektet i forbindelse med nyetablering af investeringsforeningen, og der ses bort fra overskridelser af den i stk. 1, 1. pkt., nævnte grænse på 25 pct., hvis det godtgøres, at overskridelsen ikke kan tilregnes investeringsforeningen som forsætlig eller uagtsom. Udbytte anses for fortrinsvis at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 4. Den resterende del er skattefri efter reglerne i dette kapitel.

4. I § 4, stk. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Kurstab er dog ikke fradragsberettiget efter reglerne i dette kapitel, i det omfang kurstabet modsvarer udbytte, som ikke er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel, jf. 7. pkt.«.

Stk. 3. Ved opgørelserne efter stk. 1 og 2 medregnes aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, med værdien af de underliggende aktiver.

Stk. 4. Ved anbringelser på sikret basis i aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 3, og i kontanter i tilknytning hertil forstås anbringelser i de pågældende aktiver, der overholder reglerne i Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt at indgå terminsforretninger.

5. I § 4, stk. 4, ændres »Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers adgang til at anbringe midler i finansielle instrumenter samt indgå terminsforretninger« til: »Finanstilsynets bekendtgørelse om investeringsforeningers og specialforeningers anvendelse af afledte instrumenter«.

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (selskabsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 727 af 7. oktober 1998, som ændret senest ved § 1 i lov nr. 387 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 13, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »fradrage«: »beløb, der er medgået til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov, samt«.

§ 5

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra og med indkomståret 2000, jf. dog stk. 2-4.

Stk. 2. Vælger et livsforsikringsselskab eller et forsikringsselskab at anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3, har § 1 dog virkning fra og med indkomståret 1999.

Stk. 3. § 2, nr 1, har virkning fra og med indkomståret 2002

Stk. 4. For indkomståret 1999 kan forsikringsselskaber ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 2, fradrage betalt 5 pct.-afgift af aktieafkast m.v. , jf. § 4 og § 8 i lov nr. 430 af 26. juni 1998, jf. realrenteafgiftslovens § 11 a. 5 pct.-afgiften af aktieafkast m.v. skal medregnes ved forsikringsselskabernes fradragsbegrænsning, jf. selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.

Bemærkninger til lovforslaget

1. Lovforslagets formål

Pensionsafkastbeskatningsloven, lov nr. 428 af 26. juni 1998, blev gennemført som led i de ændringer af lovgivningen på pensionsbeskatningsområdet, der blev gennemført i juni 1998. Loven skal fra og med indkomståret 2000 afløse realrenteafgiftsloven.

Skatteministeren besluttede i juni 1998 at nedsætte en følgegruppe, der fik til opgave at opfange og påpege problemer, der opstod i forbindelse med den gennemførte ændring af lovgivningen på pensionsbeskatningsområdet. Bl.a. på baggrund af drøftelserne i denne følgegruppe foreslås en række justeringer af pensionsafkastbeskatningsloven.

Hovedformålet med lovforslaget er

at justere reglerne om beskatning af afkast af datterselskaber,

at forbedre mulighederne for at udnytte fradrag for udenlandsk skat,

at justere reglerne om nedsættelse af beskatningsgrundlaget.

at justere reglerne om »skattefri« fusioner, spaltninger og overdragelser af livsforsikringsbestande og indføre regler om skattepligtig overdragelse og fusion med tilbagevirkende kraft.

Herudover indeholder lovforslaget forslag om præcisering af bestemmelser og berigtigelse af fejl samt ændringer af teknisk eller redaktionel karakter.

Forslaget ændrer endvidere kursgevinstlovens regler om opgørelse af selskabernes skattepligtige indkomst i form af gevinst og tab på obligationer. For år 2000 og 2001 går forslaget ud på, at hvis et selskab benytter sig af retten til i pensionsafkastmæssige sammenhænge at indtægtsføre kursgevinster uden brug af saldo, skal det samme ske ved indkomstopgørelsen. For år 2002 og senere år går forslaget ud på, at lagerprincippet skal anvendes.

Lovforslaget indeholder forslag om en konsekvensændring af ligningsloven.

Endvidere indeholder lovforslaget forslag om ændringer af selskabsskatteloven. Ændringerne vedrører to forhold, nemlig for det første en præcisering af, at den betalte 26 pct.-skat og 5 pct.-skat er fradragsberettiget ved opgørelsen af forsikringsselskabernes skattepligtige indkomst. For det andet foreslås, at 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten fremover skal være omfattet af reglerne om forsikringsselskabernes fradragsbegrænsning på samme måde, som realrenteafgiften hidtil er indgået i fradragsbegrænsningen. Sidstnævnte forhold er en følge af overgangen fra realrenteafgiftsloven til pensionsafkastbeskatningsloven.

2. Justering af reglerne om beskatning af afkast af datterselskaber

Pensionsafkastbeskatningslovens § 9 indeholder regler om tvungen sambeskatning af moder- og datterselskaber i visse situationer.

Efter bestemmelsen skal livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde (moderselskaber), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af kapitalen i et andet selskab (datterselskabet), ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for henholdsvis 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag opgjort efter lovens regler, der svarer til den største andel af datterselskabets kapital, som moderselskabet har ejet i løbet af indkomståret. Beskatningsgrundlaget medregnes kun for den periode, hvori ejerbetingelsen (25 pct. eller mere) er opfyldt, og kun såfremt datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Den del af datterselskabets indkomstskat, der forholdsmæssigt kan henføres til den medregnede del af beskatningsgrundlaget, kan fradrages i moderselskabets 26 pct.-skat og 5 pct.-skat.

Moderselskabet skal ikke betale 5 pct.-skat af afkast af aktier i datterselskabet for den periode, hvor der sker tvungen sambeskatning.

Formålet med bestemmelsen er ifølge bemærkningerne til lovforslaget (L 97, Folketingsåret 1997-98, 2. samling) at sikre, at livsforsikringsselskabers, pensionskassers og -fondes beskatningsgrundlag er det samme uanset, om hele aktiviteten foretages i selve livsforsikringsselskabet, eller om f.eks. obligationsbeholdninger eller ejendomme placeres i datterselskaber. Grundlaget opgøres på samme måde, som hvis al aktivitet var udøvet i det skattepligtige moderselskab. Herved sikres der fleksibilitet ved valg af koncernstruktur. Endvidere sikres der, at beskatning efter loven ikke undgås ved at udskille aktiviteterne til datterselskabet.

Det er under behandlingen af lovforslaget og under arbejdet i den ovenfor nævnte følgegruppe anført, at det er uhensigtsmæssigt (fører til urimelige resultater), at transparensprincippet i pensionsafkastbeskatningslovens § 9 omfatter alle selskaber, hvori ejerandelen udgør 25 pct. eller mere, uanset om der er tale om f.eks. skadesforsikringsselskaber, banker, udenlandske selskaber, herunder livsforsikringsselskaber eller porteføljeinvesteringer.

Det er i den forbindelse anført, at koncernstrukturen har stor betydning for den pensionsafkastskat, der skal betales. Størst ulighed ligger i forskellen mellem, om et livsforsikringsselskab ejer et skadesforsikringsselskab eller omvendt. Pensionsafkastbeskatningslovens § 9 opfylder således ikke formålet om fleksibilitet ved valg af koncernstruktur.

Det er anført, at det er urimeligt, at afkast af et datterselskab skal medregnes til moderselskabets beskatningsgrundlag, når afkastet anvendes i datterselskabets virksomhed f.eks. til erstatningsudbetalinger til de forsikrede i et skadesselskab. Det vil sige, at de forsikrede i moderselskabet beskattes af afkast, der ikke tilfalder dem, men de forsikrede i datterselskabet.

Det er anført, at reglerne om nedslag for selskabsskat ikke er tilstrækkelige til at ophæve dobbeltbeskatning. Som eksempel nævnes dobbeltbeskatning af afkast fra et ejendomsdatterselskab som følge af, at beskatningen hos moderselskabet efter pensionsafkastbeskatningsloven er en løbende beskatning af værdistigning på ejendommene, medens selskabsbeskatningen i datterselskabet er en avancebeskatning efter realisationsprincippet.

Det er endelig anført, at en opgørelse af beskatningsgrundlaget efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven i vidt omfang vil kræve oplysninger, som et selskab ikke i anden sammenhæng administrerer. Især for aktiebesiddelser mellem 25 og 50 pct. af datterselskabets kapital vil det afhænge af datterselskabets og de øvrige aktionærers velvilje, hvorvidt datterselskabet vil påtage sig administrationen med at tilvejebringe de nødvendige oplysninger. For porteføljeinvesteringer i børsnoterede selskaber vil det endvidere være i strid med de børsetiske regler at udlevere oplysninger om selskabets skatteforhold til enkeltaktionærer.

Lovforslaget

2.1. Efter forslaget indskrænkes anvendelsesområdet for pensionsafkastbeskatningslovens § 9 til at omfatte datterselskaber, hvis virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter. Det vil sige datterselskaber, hvor mindst 1/3 af indtægterne stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvor handelsværdien af datterselskabets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af handelsværdien af datterselskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses som hovedregel bort fra indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst efter lagerprincippet - forudsat at datterselskabet ikke er hjemmehørende i et lavskatteland eller efter reglerne om underskudsbegrænsning i selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13.

Forslaget indebærer, at hovedparten af rene produktions- og salgsdatterselskaber m.v. vil blive undtaget fra bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 9. Skades- og bankdatterselskaber vil kunne blive undtaget fra bestemmelsen, såfremt datterselskabet anvender lagerprincippet på obligationer m.v., og såfremt datterselskabet ikke i væsentligt omfang ejer fast ejendom.

2.2. Efter forslaget udvides bestemmelsens anvendelsesområde, idet en flerhed af skattepligtige, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, i relation til bestemmelsen anses for at udgøre ét selskab. Bestemmelsen indebærer, at ejer de pensionsselskaber, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, tilsammen 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, behandles alle selskaberne som moderselskab, uanset om det enkelte selskabs ejerandel er f.eks. 50 pct., eller den er f.eks. 5 pct. Det vil sige, at hvis flere pensionsselskaber slår sig sammen om at investere f.eks. i fast ejendom via et ejendomsselskab, vil ejendomsselskabet, selv om hvert pensionsselskab ejer mindre end 25 pct. af aktiekapitalen, i relation til pensionsafkastbeskatningslovens § 9 blive anset for at være et datterselskab.

2.3. Bestemmelsen om, at moderselskabet skal medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets aktie- eller andelskapital i indkomståret, betyder, at f.eks. et moderselskab, der gennem »hele« indkomståret har ejet 25 pct. af aktiekapitalen, og som erhverver de resterende 75 pct. ultimo året, skal medregne hele datterselskabets beskatningsgrundlag for hele året. Hermed sker der beskatning af et formueafkast, som moderselskabet ikke oppebærer, eller som moderselskabet har betalt for som en del af købesummen.

Det foreslås derfor, at moderselskabet alene skal medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den af moderselskabet gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktie- eller andelskapital.

2.4. Der kan opstå et problem som følge af, at kapitalafkast i et datterselskab, f.eks. et skadesforsikringsselskab, anvendes til dækning af driftsudgifter, som ikke er fradragsberettigede i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det samme gælder, i det omfang et livsforsikringsdatterselskab foretager udbetalinger og hensættelser til de forsikrede, som overstiger de indbetalte præmier. Sådanne indtægter kan i sagens natur ikke komme moderselskabet til gode, og i en sådan situation vil pensionsafkastbeskatningen være udtryk for en overbeskatning. Kun den del af kapitalafkastet, der medfører en værdistigning for moderselskabet, bør medregnes.

Dette problem foreslås løst ved at indføre et fradrag for »ikke-pensionsafkastskattepligtigt underskud«. Forslaget går ud på, at datterselskabets beskatningsgrundlag nedsættes i det omfang, datterselskabets udbetalinger og hensættelser til de forsikrede overstiger årets præmieindbetalinger. Det betyder, at en del af årets formueafkast fordeles til de forsikrede, og derfor bør det føre til fradrag hos datterselskabet. Udenlandske forsikringsselskaber skal opgøre hensættelser til de forsikrede efter danske regler.

I kombination med den nedenfor omtalte udvidede mulighed for nedslag for selskabsskatter sikrer forslaget, at der højst udløses pensionsafkastskat af de nettoindtægter i datterselskaberne, der kommer moderselskabet til gode.

Forslaget indebærer, at kun det reelle kapitalafkast udløser pensionsafkastbeskatning i moderselskabet. Samtidig betyder reglen, at pensionsafkastbeskatningen ikke kan omgås ved overkapitalisering af datterselskabet.

Forslaget vil endvidere medføre, at afkast af formue, der afdækker livforsikringer tegnet i udenlandske livforsikringsselskaber af personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, ikke beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der sikres hermed en ligestilling med udlændinges livsforsikringer i udenlandske filialer af danske livsforsikringsselskaber, der heller ikke beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven.

2.5. Den del af datterselskabets indkomstskat, der forholdsmæssigt kan henføres til den medregnede del af beskatningsgrundlaget, kan fradrages i moderselskabets skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, dog højst med et beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet.

Det forhold, at pensionsafkastbeskatningsloven beskatter værdistigninger på datterselskabets aktiver løbende (lagerprincippet), medens der ved selskabsbeskatning her i landet eller i udlandet typisk vil ske beskatning efter realisationsprincippet, kan indebære, at beskatningen af en værdistigning på et aktiv efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven sker tidligere end selskabsbeskatningen af samme værdistigning. Dette kan indebære, at der i årene fra og med anskaffelsesåret til og med året før afståelsesåret måske ikke betales nogen selskabsskat af den urealiserede gevinst på aktivet, der kan modregnes i pensionsafkastskatten af værdistigningen på aktivet. Til gengæld er der i afståelsesåret måske ikke nogen pensionsafkastskat af værdistigning på aktivet, hvori selskabsskatten af den nu realiserede gevinst på aktivet kan modregnes.

Dette problem foreslås løst ved at tillade moderselskabet at føre en konto for skat for hvert enkelt datterselskab, der er omfattet af § 9. På kontoen indgår pensionsafkastskatten af værdistigninger på aktiver i datterselskabet, som ikke er modregnet med datterselskabets selskabsskat af gevinst på aktiver. Hvis datterselskabets selskabsskat af gevinst på aktiver overstiger pensionsafkastskatten af gevinst på de samme aktiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige pensionsafkastskat. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes inden for moderselskabets øvrige pensionsafkastskat, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes en negativ skat, der fradrages i saldoen. Reglerne om en konto for skat indebærer, at der, når et datterselskab går ud af beskatningen efter § 9, gives nedslag for selskabsskatten af realisationsgevinsten ved afståelsen af et aktiv inden for et beløb svarende til summen af den pensionsafkastskat, der løbende er betalt af værdistigninger på aktivet. Reglerne om en konto kombineret med de i afsnit 2.6. omtalte regler om »fiktiv credit« indebærer, at der, når et datterselskab går ud af beskatningen efter § 9, gives nedslag for halvdelen af den selskabsskat, der kunne være pålignet datterselskabet, hvis datterselskabet havde afstået sine aktiver og passiver på det tidspunkt, hvor datterselskabet går ud af beskatningen efter § 9, inden for et beløb svarende til summen af den pensionsafkastskat, der løbende er betalt af værdistigninger på aktivet.

2.6. Så længe et datterselskab er inddraget under beskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, indebærer de gældende regler om fradrag for datterselskabets selskabsskat i pensionsafkastskatten og den foreslåede bestemmelse om en konto for skat, at samme værdistigning eller -tab ikke både bliver beskattet efter lagerprincippet og efter realisationsprincippet.

Hvis datterselskabet går ud af beskatningen efter § 9 f.eks. som følge af, at moderselskabet afstår aktier i datterselskabet, gives der med de gældende regler ikke fradrag i pensionsafkastskatten for den udskudte selskabsskat, der hviler på datterselskabets aktiver på det tidspunkt, hvor datterselskabet går ud af beskatningen. Dette indebærer, at moderselskabet får dobbelt ulempe af datterselskabet: medens datterselskabet er omfattet af § 9, beskattes værdistigning efter lagerprincippet; når aktierne afstås, får moderselskabet lavere kurs for aktierne under hensyn til den udskudte selskabsskat, der hviler på datterselskabets aktiver og passiver.

Det foreslås, at dette problem løses ved, at der indsættes en bestemmelse om fradrag i moderselskabets skat (fiktiv credit) for halvdelen af den forholdsmæssige del af den skat af gevinst på aktiver og passiver, der kunne være pålignet datterselskabet, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på det tidspunkt, hvor datterselskabet går ud af beskatningen. Fradraget kan dog ikke overstige halvdelen af den del af moderselskabets pensionsafkastskat, der forholdsmæssigt svarer til den medregnede fortjeneste på aktiver og passiver i datterselskabet. Når der gives fradrag for indtil halvdelen af den latente skat, svarer det til en investeringshorisont - og dermed til en skatteudskydelse - på ca. 10 år.

2.7. Som foran nævnt, kan den del af datterselskabets indkomstskat, der forholdsmæssigt kan henføres til den medregnede del af beskatningsgrundlaget, fradrages i moderselskabets skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, dog højst med et beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet.

Det kan have uheldig virkning, hvis det samlede beskatningsgrundlag er lavere end datterselskabets beskatningsgrundlag, der indgår i det samlede beskatningsgrundlag. Dette kan ske som følge af negativt beskatningsgrundlag hos moderselskabet eller hos et andet datterselskab. Dette gælder især, hvis det samlede beskatningsgrundlag er 0 eller negativt, således at der ikke er nogen pensionsafkastskat, hvori der kan gives lempelse for datterselskabets skat.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse, hvorefter moderselskabet kan vælge at udskyde fradrag for negativt beskatningsgrundlag til et senere indkomstår, således at der bliver en pensionsafkastskat, hvori der kan gives lempelse for datterselskabets skat. Det negative beskatningsgrundlag omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne om negativ skat.

2.8. Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, sammenholdt med § 9 skal et moderselskab ikke betale 5 pct.-skat af afkast af aktier i datterselskaber, der selv er omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven (d.v.s. danske livsforsikringsdatterselskaber), og afkast af aktier i datterselskaber, der er omfattet af § 9.

I forbindelse med den foreslåede ændring af § 9 foreslås, at moderselskaber skal betale 5 pct.-skat af afkast af aktier i de datterselskaber, der med ændringen af § 9 ikke mere er omfattet af denne bestemmelse. D.v.s. at der skal betales 5 pct.-skat af afkast af aktier i alle selskaber, der ikke selv er omfattet af skattepligten efter pensionsafkastskatteloven og ikke er omfattet af § 9. For disse selskaber bliver der således ingen forskel på, om aktiebesiddelsen er 24,9 pct. eller den er 25,1 pct.

Det foreslås, at en flerhed af skattepligtige, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, i relation til bestemmelsen i § 8, stk. 2, - ligesom i relation til § 9 - skal anses for at udgøre ét selskab. Bestemmelsen indebærer, at ejer de selskaber, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, tilsammen 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, behandles alle selskaberne som moderselskab, uanset om det enkelte selskabs ejerandel er f.eks. 50 pct., eller den er f.eks. 5 pct. Det vil sige, at hvis f.eks. flere pensionskasser slår sig sammen om at eje 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i et livsforsikringsselskab, vil alle pensionskasserne i relation til pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, blive anset som moderselskab for livsforsikringsselskabet, selv om hver af pensionskasserne ejer mindre end 25 pct. af aktiekapitalen. Dette indebærer, at alle pensionskasserne slipper for at betale 5 pct.-skat af afkastet af aktierne i livsforsikringsselskabet, idet livsforsikringsselskabet selv er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven.

3. Forbedring af mulighederne for at udnytte fradrag for udenlandsk skat

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 19 kan skat betalt til fremmed stat, Grønland eller Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, fradrages i 26 pct.-skat henholdsvis 5 pct.-skat. Fradragsbeløbet kan dog ikke overstige den del af den samlede 26 pct.-skat henholdsvis 5 pct.-skat, der forholdsmæssigt falder på den del af indkomsten, der er beskattet i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne.

Lovforslaget

3.1. Det forhold, at pensionsafkastbeskatningsloven beskatter værdistigninger efter lagerprincippet, medens der ved selskabsbeskatning i udlandet typisk vil ske beskatning efter realisationsprincippet, kan indebære, at beskatning af værdistigning på f.eks. en udenlandsk fast ejendom efter pensionsafkastbeskatningsloven sker tidligere end selskabsbeskatningen af samme værdistigning. Det kan være, at der i årene fra og med anskaffelsesåret til og med året før afståelsesåret ikke betales nogen selskabsskat i udlandet af den urealiserede gevinst på den faste ejendom, der kan modregnes i pensionsafkastskatten. Til gengæld er der måske i afståelsesåret ikke nogen pensionsafkastskat af værdistigning på den faste ejendom, hvori den udenlandske selskabsskat af den nu realiserede gevinst kan modregnes.

Dette problem foreslås løst ved at tillade selskabet at føre en konto for skat af gevinst og tab på aktiver, der kan beskattes i udlandet, og som ved beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven beskattes efter lagerprincippet. Reglerne, der i princippet svarer til de i afsnit 2.5. omtalte regler, indebærer, at der i afståelsesåret gives fradrag for den udenlandske selskabsskat af den realiserede gevinst på f.eks. en udenlandsk fast ejendom. Fradraget gives inden for et beløb svarende til summen af den pensionsafkastskat, der løbende er betalt af værdistigninger på ejendommen.

3.2. Det kan have uheldig virkning, hvis det samlede beskatningsgrundlag er lavere end beskatningsgrundlaget fra en fremmed stat, der indgår i det samlede beskatningsgrundlag. Dette kan ske som følge af negativt beskatningsgrundlag her i landet eller i en anden fremmed stat. Dette gælder især, hvis det samlede beskatningsgrundlag er 0 eller negativt, således at der ikke er nogen dansk skat, hvori der kan ske lempelse for udenlandsk skat.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse, hvorefter den skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven kan vælge at udskyde fradrag for negativt beskatningsgrundlag til et senere indkomstår, således at der bliver en dansk skat, hvori der kan ske lempelse for udenlandsk skat. Det negative beskatningsgrundlag omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne om negativ skat.

3.3. Det foreslås at gøre det muligt at lempe for udenlandsk beskatning i tilfælde, hvor en person foretager pensionsopsparing i puljeordninger, der investerer i udenlandske aktiver.

Puljeordningerne er indrettet sådan, at pengeinstituttet investerer de indskudte midler i en bestemt type aktiver, f. eks. udenlandske aktier. Den enkelte kundes indskud forrentes ud fra det afkast, som opnås i puljen. Det er pengeinstituttet og ikke de enkelte puljedeltagere, der juridisk set er ejer af puljens aktiver. I det tilfælde, hvor der skal betales eksempelvis udbytteskat i udlandet, er det således pengeinstituttet, der er skattesubjekt over for udlandet. Efter pensionsafkastbeskatningslovens bestemmelser er det imidlertid ikke pengeinstituttet, men den enkelte pensionsopsparer, der er skattesubjekt over for Danmark. Derved opstår der en konflikt, idet det er et grundlæggende krav for lempelse for udenlandsk skat, at der er identitet mellem skattesubjekterne. Den, der skal have skattelempelse i Danmark, skal være den samme som den, der har betalt skat i udlandet.

Dette er ikke tilfældet ved opsparing i puljeordninger, og der kan efter de gældende regler således ikke gives lempelse for den udenlandske skat, som pengeinstituttet har betalt, når opsparing foregår i puljeordninger. Herved stilles puljedeltagere ringere end personer, der sparer op i individuelle depoter, hvor den enkelte opsparer står som ejer af depotets indhold.

Det foreslås derfor at gøre det muligt at »se igennem« puljen og at nedsætte pensionsafkastskatten for puljedeltagere på samme måde, som det er muligt for opsparere i individuelle depoter.

Det præciseres samtidig, at når de enkelte puljedeltagere får nedsat deres pensionsafkastskat med en del af pengeinstituttets udenlandske skat, kan pengeinstituttet ikke også få nedsat sin danske skat med det pågældende udenlandske skattebeløb.

4. Justering af reglerne om nedsættelse af beskatningsgrundlaget

Pensionsafkastbeskatningslovens § 7 indeholder regler om beregning af overgangsfradrag med henblik på at friholde pensionsordninger fra før realrenteafgiftslovens ikrafttræden for skat efter lovens kapitel 2 (26 pct.-skat).

Pensionsafkastbeskatningslovens § 15 indeholder regler om, at pensionsinstitutter ikke er skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B (ikke fradragsberettigede ordninger), den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser, den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikringer, der er tegnet af et livsforsikringsselskabs filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er fuldt skattepligtig her i landet.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 16 indeholder regler om, at pensionsinstitutter ikke er skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.

Lovforslaget

4.1. I alle de nævnte tilfælde nedsættes beskatningsgrundlaget med en procentdel, der svarer til forholdet mellem visse nærmere angivne hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Begrebet »den udgiftsførte skat af årets afkast« er imidlertid ikke helt entydigt, hvorfor det foreslås i stedet at anvende en mere entydig formulering.

4.2. Det foreslås at fritage afkast af rene risikoforsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven for pensionsafkastskat. Forslaget medfører, at livsforsikringsselskaber vil kunne udbyde rene risikoforsikringer, som oprettes direkte af en långiver, f.eks. et pengeinstitut, til afdækning af risikoen på udlånsforretninger og opnå fritagelse for skattepligt. Efter gældende regler kan fritagelse også opnås, men kun hvis ordningen tegnes af låntager og pantsættes til långiver.

4.3. Livsforsikringsselskaber er, jf. ovenfor, ikke skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer, der er tegnet af selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er fuldt skattepligtig her i landet.

Efter forslaget sidestilles personer, der nok er fuldt skattepligtige til Danmark, men som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i udlandet med personer, der ikke er fuldt skattepligtige i Danmark.

4.4. Pensionsafkastbeskatningslovens § 14 indeholder regler om, at for livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven med en procentdel af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen tager sigte på, at der ikke både skal betales selskabsskat og pensionsafkastskat af samme indkomst. Ifølge de gældende regler i § 14 sker nedsættelse efter § 14 før nedsættelse efter de ovenfor nævnte bestemmelser i §§ 7, 15 og 16.

Bestemmelsen indebærer en utilsigtet ændring i rækkefølgen for nedsættelse i forhold til den rækkefølge, der gælder efter realrenteafgiftslovens regler. Desuden indebærer den successive nedsættelse af beskatningsgrundlaget, at der sker dobbeltbeskatning af visse indkomster.

Det foreslås derfor, at nedsættelsen af beskatningsgrundlaget efter § 7, § 15 og § 16 skal ske sideordnet. Det vil sige, at samtlige nedsættelser sker på samme bruttobeskatningsgrundlag før nedsættelse i henhold til de respektive bestemmelser. Nedsættelsen efter § 14 skal efter forslaget ske efter, at der er sket nedsættelse af beskatningsgrundlaget efter §§ 7, 15 og 16. Herved sker nedsættelsen efter § 14 i det beskatningsgrundlag, hvoraf der skal betales pensionsafkastskat.

5. Justering af reglerne om »skattefri« fusioner, spaltninger og overdragelser af livsforsikringsbestande og indførelse af regler om skattepligtig overdragelse og fusion med tilbagevirkende kraft.

Efter de gældende regler kan livsforsikringsselskaber i det store og hele frit kombinere den måde, hvorpå fusioner, spaltninger og overdragelse af forsikringsbestande skal behandles i regnskabsmæssig henseende, i henseende til selskabsbeskatningen og i henseende til pensionsafkastbeskatningsloven. De kan vælge at fusionere, spalte eller overdrage en livsforsikringsbestand med succession i én relation og overdrage med beskatning i en anden relation.

Dette har vist sig at give anledning til uhensigtsmæssigheder bl.a. i relation til nedsættelserne efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, §14, §15 og § 16, der er omtalt i afsnit 4.

Lovforslaget

For at imødegå dette foreslås, at der skal være parallelitet i behandlingen af "skattefri" fusion m.v. efter henholdsvis pensionsafkastbeskatningslovens regler og fusionsskattelovens regler, og der foreslås indført regler i pensionsafkastbeskatningsloven om skattepligtig overdragelse og fusion med tilbagevirkende kraft.

Det foreslås, at hvis en fusion m.v. sker med succession efter fusionsskattelovens regler, så skal transaktionen også ske med succession efter pensionsafkastbeskatningslovens regler.

Det foreslås endvidere, at det skal være en betingelse, for at en fusion m.v. kan ske med succession efter pensionsafkastbeskatningslovens regler, at transaktionen sker med succession efter fusionsskattelovens regler. Denne bestemmelse indebærer, at hvis en transaktion kan lade sig gøre med succession efter pensionsafkastbeskatningsloven, men ikke efter fusionsskatteloven, må transaktionen gennemføres som en skattepligtig overdragelse såvel efter pensionsafkastbeskatningsloven som efter fusionsskatteloven.

Der er ved lov nr. 285 af 12. maj 1999 indsat regler i selskabsskatteloven som § 4, stk. 5, om skattepligtig overdragelse med tilbagevirkende kraft af en virksomhed fra et aktie- eller anpartsselskab til et nystiftet datterselskab, hvori aktie- eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige aktier eller anparter. Der er samtidig indsat regler i selskabsskatteloven som § 8 A om skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft mellem aktie- eller anpartsselskaber. Der kan vælges, om overdragelsen eller fusionen skal have skattemæssig virkning fra aftaletidspunktet eller fra skæringsdatoen i åbningsbalancen for det fortsættende selskab. Overdragelsen eller fusionen kan dog ikke have mere end 6 måneders tilbagevirkende kraft.

Det foreslås, at disse regler skal finde tilsvarende anvendelse ved overdragelser eller fusioner efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det foreslås endvidere, at livsforsikringsselskaber skal tillægge overdragelsen eller fusionen skattemæssig virkning fra samme dato i relation til pensionsafkastbeskatningsloven og til selskabsskatteloven.

Forslaget indebærer, at pensionskasser og -fonde også får adgang til at vælge at foretage skattepligtig overdragelse og skattepligtig fusion med tilbagevirkende kraft.

Forslaget indebærer endvidere, at ved en skattepligtig overdragelse eller en skattepligtig fusion mellem livsforsikringsselskaber kan de deltagende selskaber vælge, om overdragelsen skal have virkning fra aftaletidspunktet eller fra skæringsdatoen i åbningsbalancen for det fortsættende selskab. Men valget skal være det samme i relation til pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.

6. Provenumæssige konsekvenser

Med pensionsafkastbeskatningsloven er der gennemført en omlægning af beskatningen af afkast af pensionsformuer.

Fra og med indkomståret 2000 afløses realrenteafgiften af en skat med en fast sats på 26 pct., og afgiften på 5 pct. af aktieafkast videreføres som en 5 pct.-skat.

Desuden gælder fra indkomståret 2000 regler om tvungen sambeskatning mellem moder- og datterselskaber, der har til formål at sikre, at livsforsikringsselskabers, pensionskassers m.v. s beskatningsgrundlag er uafhængigt af, om pensionsopsparernes formue placeres i moderselskabet eller i et datterselskab. Derved sikres skattegrundlaget samtidig med, at der opnås fleksibilitet ved valg af koncernstruktur. Særlige regler skal sikre lempelse for indkomstskat i datterselskaberne. Endelig er der indført regler om fradrag for udenlandsk indkomstskat.

Med dette lovforslag foretages en række justeringer i pensionsafkastbeskatningsloven. Formålet er at fjerne nogle uhensigtsmæssigheder, som er blevet afdækket ved drøftelser med pensionsbranchen efter lovens vedtagelse.

Lovens sigte - og herunder udbredelsen af skattegrundlaget ved indførelse af en aktieafkastskat og sikringen af skattegrundlagene gennem reglerne om beskatning af afkast i datterselskaber - fastholdes dog uændret. Justeringerne fastholder indtægterne på det niveau, der forudsattes ved lovens gennemførelse, der var et led i Pinsepakken.

Samlet set indebærer de foreslåede justeringer m.v., at der (netto) gives afkald på et utilsigtet merprovenu.

De væsentligste elementer er omtalt i det følgende.

Med den foreslåede justering af reglerne om tvungen sambeskatning tilsigtes bedre overensstemmelse mellem 26 pct.- henholdsvis 5 pct.-skattens grundlag og afkastet af formue placeret i datterselskaber. Ligeledes søges sikret, at lempelsen for indkomstskat betalt af datterselskaber under tvungen sambeskatning bliver effektiv. Dermed gives afkald på et utilsigtet merprovenu.

De foreslåede ændringer i reglerne for fradrag for udenlandsk indkomstskat indebærer ligeledes, at der gives afkald på et utilsigtet merprovenu, idet fradragsmuligheden gøres reel også i situationer, hvor det ikke umiddelbart er muligt at modregne udenlandsk indkomstskat i skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Det foreslåede fradrag for udenlandsk skat af pensionsopspareres afkast i pengeinstitutpuljeordninger retablerer den ligestilling mellem pensionsopsparing foretaget i puljeordninger og i individuelt depot, der var indeholdt i lov nr. 429 af 26. juni 1998, hvorefter pengeinstituttet var skattepligtigt. Ligestillingen bortfaldt utilsigtet med vedtagelsen af lov nr. 1027 af 23. december 1998 (Ophævelse af pengeinstitutters afgifts- eller skattepligt af puljeordninger), hvorved skattepligten flyttedes tilbage til puljeindskyderne. Der er ikke nogen provenuvirkning af denne retablering.

Forslaget om udvidelse af fritagelsesbestemmelsen i § 15, stk. 1, til at omfatte rene risikoforsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, medfører, at livsforsikringsselskaber vil kunne udbyde rene risikoforsikringer, som oprettes direkte af en långiver, f.eks. et pengeinstitut, til afdækning af risikoen på udlånsforretninger, og opnå fritagelse for skattepligt. Efter gældende regler kan fritagelse også opnås, men kun hvis ordningen tegnes af låntager og pantsættes til långiver. Ændringen gør det administrativt enklere for livsforsikringsselskaber at udbyde sådanne forsikringer. Der er ikke nogen provenuvirkning forbundet hermed.

Den foreslåede sidestilling af personer, der er fuldt skattepligtige til Danmark, men som efter reglerne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses for hjemmehørende i udlandet, med personer, der ikke er fuldt skattepligtige i Danmark, skønnes at medføre et yderst begrænset mindreprovenu.

Forslaget om beskatning af kurstab i udloddende investeringsforeninger, der modsvares af udlodninger, medfører, at der ikke - f.eks. i forbindelse med udlodning af likvidationsprovenu - kan opnås 26 pct. skatteværdi af et kurstab, der modsvares af udlodning beskattet med 5 pct. Herved inddrages et utilsigtet mindreprovenu.

Den foreslåede justering af reglerne vedr. livsforsikringselskabernes skattefri fusioner, spaltninger mv. har til formål at fjerne uhensigtsmæssigheder i relation til nedsættelse af pensionsafkastbeskatningsgrundlaget i forbindelse med skattefri fusioner mv. Hermed inddrages et utilsigtet mindreprovenu.

Den foreslåede indførelse af regler om skattepligtig overdragelse og fusion med tilbagevirkende kraft er en lempelse. Den skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser.

Den foreslåede videreførelse af regler for livsforsikringsselskabers selskabskattepligt af gevinster og tab på fordringer og gæld indebærer fra og med indkomståret 2002, at disse beskattes efter et lagerprincip. I 2002 vil selskaberne blive selskabsbeskattet af forskellen mellem den bogførte værdi af obligationer mv. og handelsværdien, samt af indeståendet på de realisationssaldi, der siden indkomståret 1998 har skullet anvendes i relation til opgørelse af den selskabsskattepligtige indkomst. Dette skal ses på baggrund af Pinsepakkens regler, hvorefter pensionsafkastbeskatningen fra og med 2002 finder sted efter et lagerprincip.

Det vurderes, at livsforsikringsselskaberne i årene til og med 2002 - med skattemæssig fradragsret - vil kunne hensætte disse hidtil ubeskattede beløb til de forsikrede, således at den skattemæssige indtægtførsel af beløbene i 2002 vil blive udlignet af fradragsberettigede merhensættelser eller af fremførbare skattemæssige underskud fra 2001 eller tidligere år. I det omfang, de foreslåede regler måtte indebære en forøget positiv skattepligtig indkomst i 2002, vil der være fradrag herfor i pensionsafkastgrundlaget. Det skønnes med en vis usikkerhed, at de provenumæssige konsekvenser af regelsættet bliver beskedne.

7. Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre engangsudgifter for Told*Skat på 3 mill. kr. til edb-udvikling og information. Dertil kommer et årligt forbrug på 5 årsværk og årlige driftsudgifter på ca. 1 mill. kr. til administration og information. Derudover skønnes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser.

8. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

De foreslåede justeringer af reglerne for tvungen sambeskatning, jf. lovens § 9, modvirker, at særligt forsikringskoncerners koncernstruktur utilsigtet får betydning for pensionsafkastskattens størrelse. Herved opnår forsikringsselskaberne den tilsigtede fleksibilitet i valget af koncernstruktur. Herudover har lovforslaget ikke nævneværdige erhvervsøkonomiske konsekvenser.

9. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget, der indeholder en række justeringer af reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, som fra og med indkomståret 2000 træder i stedet for realrenteafgiftsloven, skønnes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

11. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

12. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.

13. Høringer

Lovforslaget har været til høring hos Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen af Firmapensionskasser, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Frederiksberg Kommune (Skattedirektoratet), InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune (Skatteforvaltningen), Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Statsministeriet og Økonomiministeriet.

Der er indkommet bemærkninger til lovforslaget fra Advokatsamfundet, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Finansrådet, Forsikring & Pension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond. Bemærkningerne og Skatteministeriets kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor.

Organisation

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer til høringssvar

Advokatsamfundet

Den foreslåede opfølgning af Pinsepakken er på en række punkter i overensstemmelse med de anbefalinger, der er fremkommet under arbejdet i følgegruppen til opfølgning af Pinsepakken. Men det foreliggende forslag imødekommer i hvert fald på et punkt - nemlig anvendelsesområdet for den under pkt. 2 omtalte datterselskabsbestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 9 - ikke de berettigede indsigelser, der er fremkommet under følgegruppens arbejde.

Et selskab, der ejer mellem 25 pct. og 50 pct. af aktierne i et andet selskab, er ikke omfattet af den danske selskabslovgivnings koncernbegreb, jf. aktieselskabslovens § 2, og der skal således ikke aflægges koncernregnskab i en sådan situation. Følgelig har et selskab, der ejer mellem 25 og 50 pct. af aktierne i et andet selskab, selskabsretligt intet krav på at få udleveret de detaljerede oplysninger om datterselskabets beskatningsgrundlag, opgjort efter pensionsafkastbeskatningsloven, som vil være nødvendige for, at moderselskabet kan opfylde sin selvangivelsespligt i relation til pensionsafkastbeskatningslovens § 9. I nogle tilfælde vil det formentlig være muligt for moderselskabet at indgå en aftale med datterselskabet om, at moderselskabet får de nødvendige oplysninger, men datterselskabet har ingen pligt til at efterkomme en anmodning herom. Hvis datterselskabet er børsnoteret, vil en efterkommelse af en anmodning om afgivelse af oplysninger om beregningsgrundlaget for pensionsafkastbeskatningen formentlig udgøre en overtrædelse af § 8, stk. 1, i regler for udstedelse af børsnoterede værdipapirer på Københavns Fondsbørs A/S, medmindre de tilsvarende oplysninger forinden eller samtidigt offentliggøres via Fondsbørsen. Hvis datterselskabet er noteret på en udenlandsk fondsbørs, gælder utvivlsomt tilsvarende eller strammere regler om videregivelse af sådanne detaljerede økonomiske oplysninger til en aktionær.

Der henvises til omtalen af pensionsafkastbeskatningslovens § 9 under pkt. 2. Den i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, fastsatte afgrænsning for moder- / datterselskabsforhold - at moderselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af datterselskabets aktie- eller andelskapital - svarer til den i skattelovgivningen i øvrigt anvendte afgrænsning. Dette gælder således for den tilsvarende bestemmelse i selskabsskattelovens § 32 om tvungen sambeskatning mellem et dansk moderselskab og datterselskaber i lavskattelande, der driver virksomhed af finansiel karakter.

Det må ifølge oplysninger fra F&P antages, at indskrænkningen af anvendelsesområdet for bestemmelsen til alene at omfatte datterselskaber, hvis virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, indebærer, at rene produktions- og salgsdatterselskaber m.v. vil blive undtaget fra bestemmelsen. Skades- og bankdatterselskaber, der ikke er hjemmehørende i lavskattelande, vil blive undtaget fra bestemmelsen, såfremt datterselskabet anvender lagerprincippet på obligationer m.v., og såfremt datterselskabet ikke i væsentligt omfang ejer fast ejendom.

Det er ikke blot ejergrænsen på 25 pct. af datterselskabets kapital, der skal være overskredet. Der er også 33 1/3 pct. s grænsen, der er afgørende for, om et selskabs virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter. Det må derfor efter Skatteministeriets opfattelse antages, at langt de fleste datterselskaber, hvor ejerandelen ligger mellem 25 og 50 pct., vil blive undtaget fra bestemmelsen. Nogle af de datterselskaber, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 9, vil også være omfattet af selskabsskattelovens § 32, jf. ovenfor. Det vil sige, at problemerne med at skaffe de oplysninger, der er nødvendige for opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, må antages at vedrøre et relativt begrænset antal danske datterselskaber.

Der er redegjort for disse betænkeligheder i bemærkningerne til lovforslaget, pkt. 2, men problemstillingen er ikke afhjulpet ved den foreslåede ændring af anvendelsesområdet for pensionsafkastbeskatningslovens § 9.

Det forekommer Advokatsamfundet retssikkerhedsmæssigt overordentlig betænkeligt at pålægge et selskab en selvangivelsesforpligtelse, hvis overholdelse er strafbelagt, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 32, når selskabet reelt ingen mulighed har for at sikre sig, at man hvert år er i besiddelse af de oplysninger, selvangivelsespligten angår.

Det gælder i denne relation - som i øvrigt inden for skatteområdet - at det er den skattepligtige, d.v.s. moderselskabet, der skal fremskaffe de oplysninger, der er nødvendige for at opgøre beskatningsgrundlaget efter § 9. Kan moderselskabet ikke fremskaffe de nødvendige oplysninger til at foretage en eksakt opgørelse af datterselskabets beskatningsgrundlag, må moderselskabet skønne over størrelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag. Det forekommer ikke muligt - som ønsket af LD - at fastsætte retningslinier for, hvorledes dette skøn skal udøves.

Arbejdsmarkedets tillægspension

ATP efterlyser i relation til datterselskabsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 9, omtalt under pkt. 2, definitioner af begreberne »indirekte« ejerskab og »fælles aftale«. ATP er af den opfattelse, at der med valget af et datterselskabsbegreb, som baserer sig på ejerskab til 25 pct. af et selskabs aktie- eller andelskapital, skabes en række administrative vanskeligheder hos selskaberne og aktionærerne, som kunne undgås, såfremt man anvendte det mere gængse koncernbegreb, som alene omfatter associerede virksomheder eller virksomheder, hvor man har bestemmende indflydelse. ATP er således ikke enig i lovbemærkningerne om, at der er tale om en forenkling af reglerne i forhold til realrenteafgiftsloven, og at reglerne kun skønnes at medføre et vist mindre arbejde for de skattepligtige virksomheder. Det vil ifølge ATP være forbundet med store vanskeligheder for de skattepligtige at fremskaffe de fornødne oplysninger til brug for den skattemæssige behandling, idet lovgivningen ikke giver aktionærerne ret til at få de fornødne oplysninger fra datterselskabet.

ATP efterlyser definitionen af »indirekte« ejerskab. Ved anvendelsen af datterselskabsbestemmelserne i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, ses på, om moderselskabet (M) alene eller sammen med et datterselskab (D2) ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et datterselskab (D1). Der skal alene tages hensyn til den del af datterselskabets aktier, som datterselskabet ikke selv besidder. Det vil sige, at der ses bort fra datterselskabets egne aktier. Hvis M ikke ejer hele aktiekapitalen i D2, er det kun den forholdsmæssige del af D2 s aktier i D1, som svarer til M s ejerandel i D2, der skal medregnes. Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger til ændringen af pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2.

Ved anvendelsen af bestemmelserne i § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, anses en flerhed af skattepligtige, der udøver virksomhed på grundlag af »fælles aftale« for at udgøre ét moderselskab. ATP efterlyser en definition af »fælles aftale«. Det må bero på en konkret vurdering, om der foreligger en fælles aftale om driften af et selskab. Der er i de specielle bemærkninger til § 8, stk. 2, omtalt momenter, der taler for, at der foreligger fælles aftale. Der henvises hertil.

Bemærkningerne om de administrative konsekvenser for erhvervslivet er ændret.

For så vidt angår mulighederne for at fremskaffe de fornødne oplysninger til brug ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget henvises til kommentaren til Advokatsamfundets bemærkninger til lovforslaget.

Finansrådet

Af beskrivelsen af lovforslagets administrative konsekvenser fremgår, at loven indebærer en forenkling af reglerne i forhold til realrenteafgiftsloven, hvorfor loven, når indarbejdningen er overstået, skønnes at medføre et vist mindre arbejde for de nævnte virksomheder. Finansrådet kan ikke tilslutte sig dette udsagn, idet Finansrådet er af den opfattelse, at loven er særdeles administrativt vanskelig at håndtere.

Bemærkningerne om de administrative konsekvenser for erhvervslivet er ændret.

Forsikring & Pension

Selv om F&P principielt finder, at hele lovgivningsprocessen med hensyn til den nye pensionsafkastbeskatningslov er udtryk for en bagvendt måde at lovgive på og absolut ikke anbefalelsesværdig, finder F&P dog, at der med det foreliggende konkrete udkast er taget meget væsentlige skridt i retning af at rette en række tekniske fejl i pensionsafkastbeskatningsloven, som i vidt omfang vil bringe lovens indhold i overensstemmelse med dens formål.

F&P påpeger en række forhold, som man finder, at der bør tages højde for i det videre arbejde med lovforslaget

Der bør foretages en nærmere analyse og vurdering af konsekvenserne af pensionsafkastbeskatningslovens § 14, der har til formål at undgå dobbeltbeskatning efter henholdsvis selskabsskatteloven og pensionsafkastbeskatningsloven. Dette gælder ikke mindst i relation til datterselskaber ved sammenligning mellem sambeskattede og ikke-sambeskattede datterselskaber.

Der er behov for yderligere justeringer af datterselskabsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 9, således at pensionsafkastbeskatning undgås med hensyn til afkast af formue, der afdækker livsforsikringer tegnet af personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark.

Der mangler ifølge F&P neutralitet ved beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven mellem beskatningen af datterselskaber, der ved indkomstbeskatningen ikke er sambeskattet med moderselskabet, og beskatningen af datterselskaber, der ved indkomstbeskatningen er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.

Den af F&P beskrevne forskel i den samlede beskatning af et livsforsikringsselskab og dets datterselskab - henholdsvis i det tilfælde, hvor livsforsikringsselskabet ikke er sambeskattet med datterselskabet, og der gives fradrag for datterselskabets selskabsskat i livsforsikringsselskabets skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, og i det tilfælde, hvor livsforsikringsselskabet er sambeskattet med datterselskabet, og der gives fradrag i moderselskabets beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven for positiv sambeskatningsindkomst - er efter Skatteministeriets opfattelse en konsekvens af, at livsforsikringsselskabet ved indkomstbeskatningen vælger at lade sig sambeskatte med datterselskabet efter reglerne i selskabsskattelovens § 31. I nogle situationer indebærer sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31skattemæssige fordele, i andre tilfælde, herunder den af F&P beskrevne situation, indebærer sambeskatningen efter selskabsskattelovens § 31 en skattemæssig ulempe.

Der er med hensyn til datterselskabsreglen behov for, at 25 pct.-grænsen hæves til 50 pct., og at datterselskaber generelt undtages for 5 pct.-skatten.

F&P deler ikke Skatteministeriets opfattelse af, at pensionsafkastbeskatningsloven, når indarbejdningen er overstået, vil medføre et vist mindre arbejde for pensionsinstitutterne sammenlignet med realrenteafgiftsloven. Efter F&P s vurdering forventes pensionsafkastbeskatningsloven ikke - i sammenligning med realrenteafgiftsloven - at indebære nogen administrativ forenkling for livsforsikringsselskaber og pensionskasser. Indførelsen af lagerprincippet og datterselskabsreglen m.v. er således udtryk for nye administrative byrder, som ikke skønnes mindre belastende end reglerne i realrenteafgiftsloven, hvortil kommer at belastningen i øvrigt skønnes uændret.

Efter Skatteministeriets opfattelse bygger bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 14 på et korrekt princip, og Skatteministeriet finder derfor ikke, at der er anledning til principielle ændringer i pensionsafkastbeskatningslovens § 14. Skatteministeriet finder dog anledning til at foreslå en række justeringer af bestemmelsen.

F&P s ønske om yderligere justering af pensionsafkastbeskatningslovens § 9, således at pensionsafkastbeskatning undgås med hensyn til afkast af formue, der afdækker livsforsikringer tegnet af personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, er imødekommet. Det er præciseret, at udenlandske forsikringsselskaber ved opgørelsen af »ikke-pensionsafkastskattepligtigt underskud«, jf. pkt. 2.5., skal opgøre hensættelser til de forsikrede efter de regler, der gælder for tilsvarende danske forsikringsselskaber.

Den i pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, og § 9, stk. 1, fastsatte afgrænsning for moder-/ datterselskabsforhold - at moderselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i datterselskabet - svarer til den i skattelovgivningen i øvrigt anvendte afgrænsning. Dette gælder således i den tilsvarende bestemmelse om tvungen sambeskatning i selskabsskattelovens § 32.

I forbindelse med forslaget om indsnævring af anvendelsesområdet for pensionsafkastbeskatningslovens § 9, så bestemmelsen alene omfatter datterselskaber, hvis virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, foreslås, at moderselskaber skal betale 5 pct.-skat af afkast af aktier i de datterselskaber, der ikke mere skal være omfattet af § 9, jf. pkt. 2.8. F&P mener, at denne beskatning indebærer en dobbeltbeskatning, da der allerede er betalt indkomstskat her i landet eller i udlandet af datterselskabets indkomst.

Forslaget indebærer efter Skatteministeriets opfattelse ikke dobbeltbeskatning. Forslaget indebærer blot, at beskatningen - uanset ejerandel - bliver den samme for alle selskaber, der ikke er omfattet af datterselskabsreglen i § 9, og som ikke selv er omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven (danske livsforsikringsdatterselskaber). Der bliver f.eks. ingen forskel på, om aktiebesiddelsen er 24,9 pct. eller den er 25,1 pct. 5 pct.-skatten er en skat, der skal bæres af de forsikrede / pensionsopsparerne. Den kan derfor ikke sammenlignes med udbytteskat. I det omfang 5 pct-skatten påhviler afkast, der skal videre ti.l aktionærerne i moderselskabet, er der efter reglerne i § 14 fradrag i beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten for positiv skattepligtig indkomst. Det er således ikke aktionærerne, der kommer til at bære 5 pct.-skatten.

Bemærkningerne om de administrative konsekvenser for erhvervslivet er ændret.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Forslaget retter efter LD s opfattelse op på de fleste af de utilsigtede uhensigtsmæssigheder i den gældende lovgivning. Men der er nogle uklare punkter, som LD gerne ser klargjort i forbindelse med lovarbejdet

For så vidt angår anvendelsesområdet for datterselskabsreglen i pensionsafkastbeskatningslovens § 9, omtalt under pkt. 2, foreslår LD 25 pct.-grænsen hævet til 50 pct.

LD anmoder om en definition af, hvad der forstås ved »indirekte« ejerskab, og af, hvad der forstås ved »fælles aftale«.

For så vidt angår ønsket om forhøjelse af 25 pct.-grænsen til 50 pct. henvises til kommentaren til F&P s bemærkninger til lovforslaget.

For så vidt angår anmodningen om definition af »indirekte« ejerskab og »fælles aftale« henvises til kommentaren til ATP s bemærkninger til lovforslaget.

Som det fremgår af de specielle bemærkninger til § 9, stk. 2, anses et holdingselskab for at drive virksomhed af finansiel karakter.

LD finder det uklart, hvordan man ser på investering i et holdingselskab.

LD foreslår, at det skal fremgå direkte af pensionsafkastbeskatningsloven, at der kan udøves et skøn over beskatningsgrundlaget i et datterselskab, såfremt den skattepligtige ikke kan fremskaffe de fornødne oplysninger. LD foreslår derfor, at der i den nuværende § 30, nr. 2, gives skatteministeren bemyndigelse til at udarbejde retningslinier for, hvordan det skønsmæssige element kan indgå ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget.

Det forekommer ikke muligt at fastsætte retningslinier for, hvorledes skønnet over datterselskabets beskatningsgrundlag opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens regler skal udøves. Der henvises i øvrigt til kommentaren til Advokatsamfundets bemærkninger til lovforslaget.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Indkomstårsvirkning

Finansårsvirkning

De foreslåede justeringer m.v. fastholder skatteprovenuet fra pensionssektoren på det niveau, der forudsattes ved pensionsafkastbeskatningslovens gennemførelse.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes med betydelig usikkerhed at medføre engangsudgifter for Told*Skat på 3 mill. kr. til edb-udvikling og information. Dertil kommer et årligt forbrug på 5 årsværk og årlige driftsudgifter på ca. 1 mill. kr. til administration og information. Derudover skønnes lovforslaget ikke at have administrative konsekvenser.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Den med pensionsafkastbeskatningsloven tilsigtede fleksibilitet ved valg af koncernstruktur sikres.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget, der indeholder en række justeringer af reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, som fra og med indkomståret 2000 træder i stedet for realrenteafgiftsloven, skønnes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget, der indeholder en række justeringer af reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven, som fra og med indkomståret 2000 træder i stedet for realrenteafgiftsloven, skønnes ikke i sig selv at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 11 A, ligesom kapitalpensionsfonde, der er godkendt efter pensionsbeskatningslovens § 12, skal være selvstændige skattesubjekter efter pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 8. Det må antages at bero på en forglemmelse i forbindelse med indførelsen af pensionsbeskatningslovens § 11 A om rateopsparing i pensionsøjemed ved lov nr. 148 af 19. marts 1986, at der ikke samtidig blev indsat en bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 2, stk. 1, nr. 8, der svarer til pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 8.

Til nr. 2

Der er tale om redaktionelle rettelser.

Til nr. 3

Der er tale om berigtigelse af en fejl opstået ved overførslen fra den gældende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 2. Realrenteafgiftslovens § 3 e omhandler såvel akkumulerende investeringsforeninger som udloddende investeringsforeninger. Pensionsafkastbeskatningslovens § 4 omhandler derimod alene udloddende investeringsforeninger. Med den foreslåede ændring bringes reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 2, i overensstemmelse med reglerne vedrørende udloddende investeringsforeninger i realrenteafgiftslovens § 3 e, stk. 2.

Til nr. 4 og 17

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 4, stk. 1, er det en betingelse for, at investeringsbeviser i en udloddende investeringsforening kan beskattes efter de regler, der gælder for udloddende investeringsforeninger, der investerer i aktier, at investeringsforeningen ifølge sine vedtægter højst må foretage anbringelser i kontanter samt anbringelser på sikret basis i finansielle kontrakter omfattet af kursgevinstloven og i kontanter i tilknytning hertil inden for en samlet ramme på 25 pct. af foreningens øvrige aktivmasse og i øvrigt ikke må anbringe dele af aktivmassen i andre aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, (obligationer m.v. og fast ejendom) eller § 3 (aktier i finansielle virksomheder hjemmehørende i lavskattelande), bortset fra foreningens administrationsbygning. Reglerne indebærer, at gevinst eller tab på investeringsbeviserne beskattes efter de regler i lovens § 8, der gælder for aktier, d.v.s. med 5 pct. Udbytte af investeringsbeviserne anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkastet af foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1. Denne del af udbyttet er omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 4, d.v.s. at den beskattes med 26 pct. Den resterende del af udbyttet beskattes som aktieudbytte efter lovens § 8, d.v.s. med 5 pct.

Ifølge § 4, stk. 2, er retsvirkningen af, at en udloddende investeringsforening ikke opfylder betingelserne for beskatning efter § 4, stk. 1, at gevinst eller tab på investeringsbeviserne er omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 4, d.v.s. at gevinst eller tab beskattes med 26 pct. Udbytte af investeringsbeviserne anses fortrinsvis for at hidrøre fra afkast af foreningens aktiver som nævnt i § 2, stk. 1, eller § 3. Denne del af udbyttet er omfattet af lovens § 2, stk. 1, nr. 4, d.v.s. at udbyttet beskattes med 26 pct. Den resterende del af udbyttet beskattes som aktieudbytte efter lovens § 8, d.v.s. med 5 pct.

Hvis investeringsforeningen investerer i obligationer m.v. er der parallelitet mellem beskatningen af gevinst og tab på investeringsbeviserne og beskatningen af udbytte af investeringsbeviserne. Begge dele beskattes med 26 pct.

Hvis derimod investeringsforeningen investerer i aktier, er der ikke denne parallelitet mellem beskatningen af gevinst og tab på investeringsbeviserne og beskatningen af udbytte af investeringsbeviserne. Gevinst og tab på investeringsbeviserne beskattes med 26 pct., medens udbytte af investeringsbeviserne beskattes med 5 pct. Der er således mulighed for, at en 5 pct.-beskattet udlodning fra en investeringsforening skaber et kurstab med en skatteværdi på 26 pct.

For at imødegå dette foreslås i den under nr. 4 foreslåede ændring af § 4, stk. 2, at kurstab ikke skal være fradragsberettiget i beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten i det omfang, kurstabet modsvares af udbytte, der ikke skal medregnes i beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten. Kurstabet skal i stedet, jf. lovens § 8, stk. 1, nr. 2, fradrages i beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten.

Eksempel

Er der f.eks. et fradragsberettiget kurstab på 50 på et investeringsbevis og et udbytte af beviset på 40, hvoraf de 30 ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten, men ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten, indebærer den foreslåede bestemmelse, at 30 ud af kurstabet på 50 ikke er fradragsberettiget ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten, men i stedet er fradragsberettiget ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten.

Er der f.eks. et fradragsberettiget kurstab på 25 på et investeringsbevis og et udbytte af beviset på 40, hvoraf de 30, ligesom foran, skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten, indebærer den foreslåede regel, at ingen del af kurstabet er fradragsberettiget ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten, men at kurstabet er fradragsberettiget ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten.

Med de gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven beskattes udlodning af likvidationsprovenu fra et aktieselskab, en andelsforening, en investeringsforening m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, som udbytte.

Efter den under nr. 17 foreslåede ændring af § 13, stk. 3, anses udlodning af likvidationsprovenu i det år, hvor selskabet endeligt opløses, som salgssum. Det vil f.eks. sige, at gevinst eller tab på et investeringsbevis, beregnet som forskellen mellem værdien ved indkomstårets begyndelse (købesummen, hvis investeringsbeviset er anskaffet i årets løb) og likvidationsudlodningen, beskattes med 26 pct., når der er tale om et investeringsbevis i en investeringsforening, der investerer i aktier, men ikke opfylder betingelserne for beskatning efter § 4, stk. 1.

Er der tale om et investeringsbevis i en investeringsforening, der investerer i aktier, og som opfylder betingelserne for beskatning efter § 4, stk. 1, beskattes gevinst eller tab på investeringsbeviset med 5 pct.

Den foreslåede bestemmelse svarer til bestemmelsen i aktieavancebeskatningslovens § 1, stk. 3, 1. pkt.

Til nr. 5

Ændringen er redaktionel

Til nr. 6, 27, 30 og 35

Pensionsafkastbeskatningslovens § 7 indeholder regler om beregning af overgangsfradrag med henblik på at friholde pensionsordninger fra før realrenteafgiftslovens ikrafttræden for skat efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 (26 pct.-skat).

§ 7. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til livsforsikringshensættelser eller pensionshensættelser med tillæg af en forholdsmæssig andel af bonusudjævningshensættelser for forsikringer og pensionsaftaler, der var i kraft ved udgangen af 1982, og som er i kraft ved udgangen af indkomståret, dog for hver forsikring eller pensionsaftale højst præmiereserven opgjort ved udgangen af 1982 med tillæg af fordelt bonus, der ikke er overført til præmiereserven, og en forholdsmæssig andel af ufordelte beløb indeholdt i bonusfonden på dette tidspunkt, bortset fra hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Beskatningsgrundlaget efter §§ 2-6 nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem de i 1. pkt. nævnte hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

6. I § 7, stk. 1, 2. pkt., ændres »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast« til: »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1«.

7. I § 7, stk. 2, 1. pkt., indsættes efter »hensættelser«: »og passiver«.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte hensættelser opgøres ved udgangen af hvert af indkomstårene. Ved opgørelsen fratrækkes en eventuel statsgaranti eller tilsagn om statslig underskudsdækning. Endvidere bortses fra hensættelser vedrørende overtagen genforsikring og fra depoter, der modsvarer hensættelser vedrørende forsikringer afgivet i genforsikring.

- - -

§ 7.

- - -

8. I § 7, stk. 4, stk. 6 og stk. 7, nr. 2, ændres henholdsvis 2 steder, 3 steder og 1 sted »§ 16, stk. 7« til: »§ 16, stk. 3«.

Stk. 4. For den sociale pensionsfond og hjælpe- og understøttelsesfonde samt for statsgaranterede pensionskasser, der er nævnt i § 36.22.11. på finansloven for 1995, fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 nedsættes med 4 pct. årligt af det oprindelige beløb. Værdien af formuen ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 7. For værdipapirer, der ikke er omfattet af § 16, stk. 7, anvendes dog handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret.

Stk. 5. For Arbejdsmarkedets Tillægspension opgøres de i stk. 1 nævnte hensættelser samlet for hver årgang af medlemmer. Der foretages alene opdeling efter køn samt egen- og ægtefællepension.

Stk. 6. For Lønmodtagernes Dyrtidsfond, kapitalpensionsfonde og tontineordninger fritages den del af beskatningsgrundlaget, der svarer til forholdet mellem værdien af formuen ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Ved udbetaling efter 31. december 1982 af et indestående i fonden eller ordningen formindskes den opgjorte værdi af formuen ved udgangen af 1982 med værdien af den pågældendes indestående på dette tidspunkt. Værdien af formuen i Lønmodtagernes Dyrtidsfond ved udgangen af 1982 opgøres til anskaffelsessummen, mens værdien af formuen ved udgangen af indkomståret opgøres efter § 16, stk. 7. For aktiver, der ikke er omfattet af § 16, stk. 7, skal Lønmodtagernes Dyrtidsfond dog anvende handelsværdien ved udgangen af 1982 og ved udgangen af indkomståret. Kapitalpensionsfonde og tontineordninger skal opgøre værdien af formuen efter reglerne i stk. 7, idet dog pantebreve og andre fordringer opgøres til handelsværdien ved udgangen af 1982 og til den ifølge § 16, stk. 7, regulerede værdi ved udgangen af indkomståret. Fast ejendom opgøres til den kontante handelsværdi.

9. I § 7, stk. 7, nr. 1, ændres »som de i § 16, stk. 3, nr. 1, nævnte skattepligtige var i besiddelse af ved udgangen af 1982« til: »som livsforsikringsvirksomheder og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond var i besiddelse af ved udgangen af 1982«.

Stk. 7. For de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsformer fritages en så stor del af beskatningsgrundlaget efter §§ 2-5, som værdien af kontoens indestående ved udgangen af 1982 udgør af værdien af indeståendet ved udgangen af indkomståret. For værdipapirdepoter udgør værdien af indeståendet følgende beløb

1) Ved udgangen af 1982 værdien af obligationer opgjort til et gennemsnit af anskaffelseskurserne for de obligationer i den enkelte serie, som de i § 16, stk. 3, nr. 1, nævnte skattepligtige var i besiddelse af ved udgangen af 1982, værdien af pantebreve til kurs 85 samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

2) Ved udgangen af indkomståret den ifølge § 16, stk. 7, regulerede værdi af obligationer og pantebreve samt børskursværdien af indeksobligationer, konvertible obligationer, aktier og investeringsforeningscertifikater.

Stk. 8. Hvis værdien af indeståendet på en konto som nævnt i stk. 7 ved udgangen af et indkomstår er nedbragt på grund af delvis udbetaling fra ordningen og denne udbetaling overstiger tilvæksten efter 1. januar 1983, nedsættes den beregnede værdi af kontoen ved udgangen af 1982 med et beløb svarende til forskellen mellem udbetalingen og tilvæksten. Bestemmelsen finder tilsvarende anvendelse ved delvis udbetaling til en kontohaver fra de i stk. 6 nævnte fonde og ordninger.

10. I § 7, stk. 9, indsættes efter 2. pkt.: »Stk. 8, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

11. I § 7 indsættes efter stk. 9 som stk. 10

»Stk. 10. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-9 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter § 15 og § 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.«.

Stk. 9. Ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning efter pensionsbeskatningslovens § 41 danner kontantværdien af den del af opsparingen, der kan fradrages efter stk. 1, 3, 6, 7 og 8, grundlag for fradrag i den nye ordning. Det beløb, der danner grundlag for fritagelse i den nye ordning, kan dog aldrig overstige det faktisk overførte beløb. Ved overførsel af forsikrings- eller pensionsporteføljer mellem forsikringsselskaber eller pensionskasser finder tilsvarende regler anvendelse.

§ 8. Af de i § 1 nævnte livsforsikringsselskaber, pensionskasser, pensionsfonde samt opsparings- og pensionsordninger betales en skat til staten på 5 pct. af følgende former for formueafkast

12. I § 8, stk. 1, nr. 2, indsættes efter »jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3«: «, i foreninger, der ikke oppebærer formueafkast som nævnt i nr. 1«.

1) Formueafkast som nævnt i § 2, stk. 3, nr. 2-6, af aktier, anparter, andelsbeviser, investeringsbeviser i akkumulerende investeringsforeninger og konvertible obligationer, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2.

2) Afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger, i det omfang der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.

3) Renter af kontantkonti efter § 1, stk. 2, nr. 1 og 2, der tilskrives på grundlag af afkastet af værdipapirer, som er udskilt fra pengeinstituttets øvrige værdipapirer, i det omfang disse renter modsvarer afkast, for hvilket der ikke er skattepligt efter reglerne i kapitel 2, bortset fra afkast, der modsvarer afkast af indeksobligationer, jf. § 2, stk. 3, nr. 1 og 3.

4) Valutakursgevinst og -tab vedrørende afkast, der er skattepligtigt efter reglerne i dette kapitel.

13. § 8, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-9, skal ikke medregne afkast af aktier eller andele i selskaber, hvori den skattepligtige direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen (datterselskaber), jf. dog § 9.

»Stk. 2. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, skal ikke medregne afkast af aktier og andele i selskaber, hvori den skattepligtige direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen (datterselskaber), for den periode, hvor § 9, stk. 1, finder anvendelse, eller hvis datterselskabet selv er skattepligtigt efter denne lov. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab.«.

14. § 9 affattes således

§ 9, stk. 4, 3. og 4. pkt., indeholder regler om fordeling af moderselskabets negative skattepligtige indkomst i det tilfælde, hvor der er flere datterselskaber, der er omfattet af maksimeringsreglen i § 9, stk. 4, 2. pkt., og datterselskaberne ikke er sambeskattede. Ifølge forslaget kan i det tilfælde som indkomstskat betalt af de pågældende datterselskaber højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert datterselskabs skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele af datterselskabernes skattepligtige indkomster.

Maksimeringsreglen kan omgås ved, at Inv.Datter bliver undtaget fra den tvungne sambeskatning efter § 9, stk. 1. For at forhindre, at Inv.Datter bliver undtaget fra den tvungne sambeskatning, foreslås det i stk. 2, 3. pkt., jf. bemærkningerne til stk. 2, at reglen om, at der ved bedømmelsen af, om et datterselskabs virksomhed i væsentlig grad er af finansiel karakter, ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet), ikke skal finde anvendelse, hvis Liv er omfattet af en sambeskatning med Skade, som ikke omfatter Inv.Datter.

I tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber (men ikke med moderselskabet, idet § 14, stk. 2, i så fald finder anvendelse i stedet for bestemmelserne i § 9, stk. 4), finder bestemmelsen i stk. 4, 1. og 2. pkt. om fradrag for datterselskabets skat tilsvarende anvendelse på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten.

Ved beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 9 medregnes værdistigning eller -tab på datterselskabets aktiver og passiver efter lagerprincippet. Ved opgørelsen af datterselskabets selskabsskattepligtige indkomst medregnes fortjeneste og tab på aktiver og passiver typisk efter realisationsprincippet. Så længe datterselskabet er inddraget under beskatning efter § 9, indebærer reglerne om fradrag for datterselskabets selskabsskat i pensionsafkastskatten og den i stk. 5 foreslåede bestemmelse om en konto for skat, at samme værdistigning eller -tab ikke både bliver lagerbeskattet efter pensionsafkastbeskatningsloven og realisationsbeskattet efter selskabsskattereglerne her i landet eller i udlandet.

Hvis datterselskabet går ud af beskatningen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9 f.eks. som følge af, at moderselskabet afstår aktier i datterselskabet, gives der med de gældende regler ikke fradrag i pensionsafkastskatten for den udskudte selskabsskat, der hviler på datterselskabets aktiver og passiver på det tidspunkt, hvor datterselskabet går ud af beskatningen. Dette indebærer, at moderselskabet får dobbelt ulempe af datterselskabet: medens datterselskabet er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 9, beskattes værdistigning efter lagerprincippet; når aktierne afstås, får moderselskabet lavere kurs for aktierne under hensyn til den udskudte selskabsskat, der hviler på datterselskabets aktiver og passiver.

Der foreslås derfor tilføjet en bestemmelse i stk. 4 om »fiktiv credit«, hvorefter moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdvis kapitel 3 nedsættes med halvdelen af den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der - her i landet eller i udlandet - kunne have været pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne eller passiverne på samme tidspunkt. Fradraget kan dog ikke overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 og kapitel 3, der forholdsmæssigt svarer til den medregnede fortjeneste på aktiver og passiver i datterselskabet.

Når der gives fradrag for halvdelen af den latente skat, svarer det til en investeringshorisont - og dermed til en skatteudskydelse - på ca. 10 år.

Til stk. 5

Ved beskatning efter pensionsbeskatningslovens § 9 medregnes værdistigning eller -tab på datterselskabets aktiver og passiver efter lagerprincippet. Ved opgørelsen af datterselskabets selskabsskattepligtige indkomst medregnes fortjeneste og tab på aktiver og passiver typisk efter realisationsprincippet. Dette kan indebære, at beskatningen af en værdistigning på et aktiv efter reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven sker tidligere end selskabsbeskatningen af samme værdistigning. Dette kan medføre, at der i årene fra og med anskaffelsesåret til og med året før afståelsesåret ikke betales nogen selskabsskat af den urealiserede gevinst på aktivet, der kan modregnes i pensionsafkastskatten af værdistigningen på aktivet. Til gengæld er der i afståelsesåret måske ikke nogen pensionsafkastskat af værdistigning på aktivet, hvori selskabsskatten af den nu realiserede gevinst på aktivet kan modregnes. Dette kan f.eks. blive aktuelt for ejendomsdatterselskaber.

Det foreslås i stk. 5 at afhjælpe dette periodiseringsproblem ved at tillade moderselskabet at føre en konto for skatter for hvert enkelt datterselskab omfattet af lovens § 9. Kontoen omfatter skatter af gevinst og tab på aktiver og passiver, der opgøres efter lagerprincippet. På kontoen indgår den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 (26 pct.-skat) henholdsvis kapitel 3 (5 pct.-skat), der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som ikke er modregnet med den del af datterselskabets selskabsskat, der kan henføres til gevinst på aktiver og passiver efter bestemmelsen i stk. 4, 1. pkt.

Hvis den del af datterselskabets selskabsskat, der kan henføres til gevinst på aktiver og passiver, overstiger den pensionsafkastskat, der et indkomstår kan henføres til gevinsten på aktiver og passiver, - hvis f.eks. selskabsskatten af den realiserede gevinst ved afståelse af en fast ejendom overstiger pensionsafkastskatten af årets værdistigning på ejendommen - kan overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, modregnes i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 og kapitel 3. Saldoen reduceres med det modregnede beløb. Kan et modregningsberettiget beløb ikke rummes i moderselskabets øvrige skat, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver opgjort efter lagerprincippet, beregnes negativ skat, der reducerer saldoen.

Eksempel

År 1

År 2

År 3

År 4

DKK

DKK

DKK

DKK

Værdistigning, lagerprincippet

100

100

100

100

26 pct.-skat

26

26

26

26

Saldo på konto for skat

26

52

78

0

Gevinst ved afståelse, realisationsprincippet

0

0

0

400

30 pct. udenlandsk skat af realisationsgevinsten

0

0

0

120

I eksemplet ejer et udenlandsk datterselskab en fast ejendom, der over 4 år hvert år stiger med 100 i værdi. Ejendommen sælges i år 4, og avancen opgjort efter realisationsprincippet på 400 beskattes i udlandet med 30 pct.

I år 1-3 overstiger pensionsafkastskatten selskabsskatten i datterselskabet med 26, hvilket giver en saldo på 78 ultimo år 3. I år 4 bortfalder pensionsafkastskatten på 26 som følge af lempelsen for den udenlandske selskabsskat på 120. Af de resterende 94 i udenlandsk skat kan 78 modregnes i saldoen, hvilket medfører, at beløbet enten modregnes i moderselskabets øvrige skattetilsvar efter pensionsafkastbeskatningsloven eller udbetales kontant. Den samlede danske skattebelastning vil således uanset forskellen i periodisering være 0 som følge af nedslaget for udenlandsk beskatning.

Reglerne om konto for skat finder også anvendelse, når et datterselskab går ud af beskatningen efter § 9.

Når datterselskabet går ud af beskatningen efter § 9, gives der »fiktiv credit« for halvdelen af den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på samme tidspunkt. Fradraget kan dog ikke overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der forholdsmæssigt svarer til den medregnede fortjeneste på aktiver og passiver i datterselskabet.

Det foreslås, at hvis halvdelen af den forholdsmæssige del af datterselskabets indkomstskat af gevinst på aktiver og passiver overstiger halvdelen af den forholdsmæssige del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Hvis det fradragsberettigede beløb ikke kan rummes inden for moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant.

Eksempel

År 1

År 2

År 3

År 4

DKK

DKK

DKK

DKK

Værdistigning, lagerprincippet

100

100

100

100

26 pct.-skat

26

26

26

26

Saldo på konto for skat

26

52

78

0

Beregnet gevinst ved afståelse, realisationsprincippet

0

0

0

400

30 pct. beregnet udenlandsk skat af den beregnede realisationsgevinst

0

0

0

120

I eksemplet ejer et udenlandsk datterselskab en fast ejendom, der over 4 år hvert år stiger med 100 i værdi.

I år 1-3 overstiger pensionsafkastskatten selskabsskatten i datterselskabet med 26, hvilket giver en saldo på 78 ultimo år 3.

I år 4 afstås aktierne i det udenlandske datterselskab, og datterselskabet går ud af beskatningen efter § 9. I forbindelse hermed beregnes en fiktiv fortjeneste på den faste ejendom på 400 og en fiktiv udenlandsk skat på denne fortjeneste på 120. Reglerne i § 9, stk. 4, 3. pkt., indebærer, at der gives fiktiv credit for halvdelen af pensionsafkastskatten på 26, d.v.s. 13. Reglerne i § 9, stk. 5, 7. og 8. pkt., indebærer, at halvdelen af den fiktive skat på 120, d.v.s. 60 med fradrag af de 13, for hvilke, der er givet fiktiv credit, eller 47 kan fradrages i moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 eller udbetales kontant, idet skattebeløbet, 47, kan rummes inden for saldoen fra år 1-3 på 78 + resterende del af pensionsafkastskatten for år 4 på 13 eller 91.

Når datterselskabet går ud af beskatningen efter § 9, ophører kontoen for skat vedrørende dette datterselskab. En eventuel resterende saldo på kontoen (d.v.s en pensionsafkastskat, der ikke er modregnet med selskabsskat) kan ikke videreføres. I foran nævnte eksempel vil dette sige, at den resterende saldo på 91-47 eller 44 ikke kan videreføres.

Til stk. 6

Lempelsen for datterselskabets selskabsskat efter stk. 4 (creditmetoden) er begrænset til den del af datterselskabets selskabsskat, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9, dog højst med et beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet.

Dette kan have uheldig virkning, hvis det samlede beskatningsgrundlag er lavere end datterselskabets beskatningsgrundlag, der indgår i det samlede beskatningsgrundlag. Dette kan ske som følge af negativt beskatningsgrundlag hos moderselskabet eller hos et andet datterselskab. Dette gælder især, hvis det samlede beskatningsgrundlag bliver 0 eller negativt, således at der ikke bliver nogen pensionsafkastskat, hvori der kan gives lempelse for datterselskabets skat.

Det foreslås derfor i stk. 6, at moderselskabet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget kan vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hos moderselskabet selv eller hos datterselskaber, fra Danmark eller fra udlandet, herunder også negativt beskatningsgrundlag svarende til negativ skat fremført fra tidligere år efter reglerne i § 18. Der kan ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast, der er omfattet af lempelsen efter stk. 4. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Eksempel

Moderselskabet har et samlet beskatningsgrundlag for 26 pct.-skat på -2.000. Heri indgår et datterselskabs beskatningsgrundlag med + 15.000 og moderselskabets eget beskatningsgrundlag med -17.000. Moderselskabet kan vælge at se bort fra sit eget negative beskatningsgrundlag på -17.000, således at beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten bliver 15.000. Skatten heraf udgør 3.900, hvori modregnes den del af datterselskabets selskabsskat, der forholdsmæssigt kan henføres til datterselskabets beskatningsgrundlag, f.eks. 3.000. Skatten efter lempelse efter stk. 4 udgør 3.900-3.000 eller 900.

Det beskatningsgrundlag, der er set bort fra, 17.000, omregnes til negativ skat med 26 pct. eller 4.420. Denne negative skat kan fradrages i 26 pct.-skatten af datterselskabets beskatningsgrundlag, 900, og derefter i eventuel 5 pct.-skat for samme år. En derefter resterende del fremføres til fradrag først i 26 pct.-skat og derefter i 5 pct.-skat for efterfølgende indkomstår.

Reglerne om udskydelse af negativt beskatningsgrundlag skal også finde anvendelse, når et datterselskab går ud af beskatningen efter § 9.

Til stk. 7

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 2, der med forslaget om indsættelse af et nyt stk. 2 og 3, bliver stk. 4, finder reglerne i § 14, stk. 2, anvendelse i stedet for reglerne i § 9, stk. 4, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet efter selskabsskattelovens § 31.

Efter forslaget flyttes denne bestemmelse til et nyt stk. 7.

Det foreslås samtidig, at reglerne i § 9, stk. 5 og 6, om konto for skat og om muligheden for at se bort fra negativt beskatningsgrundlag heller ikke skal finde anvendelse, når datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, idet disse bestemmelser knytter sig til § 9, stk. 4. I stedet skal bestemmelserne i § 19, der knytter sig til reglerne i § 14, finde anvendelse. § 19, stk. 3 og 4, indeholder regler svarende til reglerne i § 9, stk. 5 og 6, om konto for skat og om muligheden for at se bort fra negativt beskatningsgrundlag.

Til stk. 8

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i § 9, stk. 3.

Til stk. 9

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 4, der med forslaget bliver stk. 8, anses aktiver i et datterselskab, der inddrages under beskatning efter stk. 1, ved beskatning efter stk. 1 for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.

Det foreslås, at såvel aktiver som passiver i et datterselskab, der inddrages under beskatning efter stk. 1, ved beskatningen efter stk. 1 skal anses for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.

Det foreslås endvidere, at aktiver og passiver i et datterselskab, der går ud af beskatningen efter stk. 1, ved beskatningen efter stk. 1 skal anses for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor datterselskabet går ud af beskatningen efter stk. 1.

Til nr. 15

Der er tale om en redaktionel rettelse.

Til nr. 16

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 11 skal livsforsikringsselskaber m.v., der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af forsikringer, der er tegnet her i landet. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter pensionsafkastbeskatningslovens regler.

Det foreslås, at livsforsikringsselskaber m.v., der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som udelukkende udbyder forsikringer, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, eller rene risikoforsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, skal være fritaget for at foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af forsikringer, der er tegnet her i landet.

Forslaget skal ses på baggrund af bestemmelsen i § 15, stk. 1, 1. pkt. Efter de gældende regler er der ikke skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B. Efter den under nr. 26 foreslåede ændring af § 15, stk. 1, 1. pkt., skal der heller ikke være skattepligt efter pensionsafkastbeskatningsloven af rene risikoforsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven. Der henvises til bemærkningerne til ændringen under nr. 26.

Det påhviler forsikringsselskabet at godtgøre, at det udelukkende udbyder forsikringer, der er omfattet af skattefritagelsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt.

Hvis forsikringsselskabet udbyder andre forsikringer end de, der er omfattet af skattefritagelsen efter § 15, stk. 1, 1. pkt., skal forsikringsselskabet foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af samtlige de forsikringer, der er tegnet her i landet. Det vil sige, også de aktiver, der ligger til sikring af de forsikringer, der er omfattet af skattefritagelsen efter pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 1, 1. pkt.

Til nr. 18

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 3 skal der betales 26 pct.-skat af formueafkast, herunder gevinst eller tab af aktier, anparter eller andelsbeviser i finansielle selskaber i lavskattelande.

Ifølge § 8 skal der betales 5 pct.-skat af formueafkast, herunder gevinst eller tab af aktier, anparter eller andelsbeviser i andre selskaber, bortset fra selskaber, der selv er omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Ifølge § 9, stk. 3, der efter forslaget bliver stk. 7, skal afkast ikke medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten henholdsvis 5 pct.-skatten for den periode, hvori der sker beskatning efter § 9.

Hvis et selskab, der har f.eks. 20 pct. af aktierne i et finansielt selskab, erhverver yderligere 10 pct. af aktierne i dette selskab, vil det finansielle selskab blive inddraget under den tvungne sambeskatning efter § 9. Det vil sige, at formueafkast af aktier i selskabet ikke mere skal beskattes efter § 3 eller § 8.

Hvis omvendt et selskab, der har f. eks. 50 pct. af aktierne i et ejendomsselskab, afstår de 30 pct. af aktierne i dette selskab, vil ejendomsselskabet ikke længere være omfattet af den tvungne sambeskatning efter § 9. Det vil sige, at formueafkast af aktier i selskabet skal beskattes efter § 8.

Efter forslaget anses aktier i selskaber, der inddrages under beskatning efter § 9, ved beskatningen efter § 3 eller § 8 for at være afstået til handelsværdien på inddragelsestidspunktet. Aktier m.v. i selskaber, der går ud af beskatningen efter § 9, anses ved beskatningen efter § 3 eller § 8 for anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor selskabet går ud af beskatningen efter § 9.

Til nr. 19-21

Livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde er skattepligtige efter selskabsskatteloven. Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål, og der indrømmes derfor fradrag efter selskabsskattelovens § 13, stk. 2, for beløb, der henlægges til dækning af forsikringsformål. Beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven tager derimod sigte på at beskatte den del af formueafkastet, der tilfalder de forsikrede. Bestemmelserne i § 14, stk. 1 og 2, tager sigte på, at der ikke skal betales selskabsskat og pensionsafkastskat af samme formueafkast.

§ 9. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, nr. 1-9 (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 og kapitel 3 medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag opgjort efter denne lov, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets aktie- eller anpartskapital i indkomståret. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, opgøres efter reglerne i § 13, stk. 2, 1. pkt. Skattemæssige afskrivninger foretages med samme sats som ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Dog medregnes kun beskatningsgrundlag for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter denne lov.

»§ 9. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), hvis virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter, skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den gennemsnitlige andel af datterselskabets aktie- eller andelskapital, som moderselskabet har ejet i indkomståret. En flerhed af skattepligtige efter § 1, stk. 1, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses i denne relation for at udgøre ét selskab. Overskud eller underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, og overskud eller underskud ved drift af virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, bortset fra overskud eller underskud af finansierings- og investeringsvirksomhed, opgøres efter reglerne i § 13, stk. 2. Formueafkast af aktiver og passiver i finansierings- og investeringsvirksomheder medregnes efter de for det enkelte aktiv eller passiv i denne lov fastsatte regler. Der medregnes kun beskatningsgrundlag for den periode, hvori ejerbetingelsen er opfyldt, og kun såfremt datterselskabet ikke selv er skattepligtigt efter denne lov. Ejer et datterselskab, der selv er skattepligtigt efter denne lov, direkte eller indirekte 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, medregnes dette selskabs beskatningsgrundlag i videst muligt omfang hos datterselskabet. En eventuel resterende del af selskabets beskatningsgrundlag medregnes hos moderselskabet.

Stk. 2. Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter denne lov, fradrages i skatterne efter kapitel 2 og kapitel 3, dog højst med et beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk.2. Datterselskabets virksomhed anses for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller at være af finansiel karakter, hvis mindst 33 1/3 pct. af dets indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af dets faste ejendommme eller finansielle aktiver udgør mindst 33 1/3 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Ved denne bedømmelse ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet) forudsat, at datterselskabet ikke er omfattet af bestemmelserne i selskabsskattelovens § 32, og indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov. Dette gælder dog ikke, såfremt moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter moderselskabets datterselskaber. Der ses endvidere bort fra indkomst fra og værdi af aktier i selskaber, hvori datterselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen. I stedet inddrages indkomst og formue i de pågældende selskaber forholdsmæssigt efter datterselskabets direkte eller indirekte ejerandele.

Stk. 3. Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1 finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld mellem moderselskabet og datterselskabet.

Stk. 3. Ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 for en periode, hvori ejerbetingelsen for inddragelse under beskatning efter stk. 1 er opfyldt, kan der foretages fradrag for et beløb svarende til det beløb, hvormed for samme periode summen af driftsudgifter, hensættelser m.v., som er fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler, uden at være fradragsberettigede efter reglerne i denne lov, overstiger de samlede indtægter, som er skattepligtige efter skattelovgivningens almindelige regler, uden at være skattepligtige efter reglerne i denne lov. For udenlandske forsikringsselskaber skal hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede opgøres efter de regler, der gælder for tilsvarende danske forsikringsselskaber. Er fradragsbeløbet mindre end datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og kapitel 3 før fradrag, fordeles fradraget forholdsmæssigt. Overstiger fradragsbeløbet datterselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 og kapitel 3 før fradrag, kan den overskydende del af beløbet fradrages ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag for efterfølgende perioder. Fradrag skal ske i den tidligst mulige periode.

Stk. 4. Aktiver i et datterselskab, der inddrages under beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen.

Stk. 4. Indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse efter denne lov, kan fradrages i skatterne efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, dog højst med et beløb, svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet. Hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning, jf. selskabsskattelovens § 31, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er negativ, kan som indkomstskatter betalt af datterselskabet, jf. 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. I tilfælde, hvor flere datterselskaber er omfattet af bestemmelsen i 2. pkt., kan som indkomstskat betalt af disse datterselskaber højst medregnes et beløb svarende til den beregnede indkomstskat af summen af moderselskabets skattepligtige indkomst og den del af hvert af disse datterselskabers skattepligtige indkomster, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret. Den beregnede indkomstskat, jf. 3 pkt., fordeles mellem datterselskaberne efter forholdet mellem den medregnede del af datterselskabets skattepligtige indkomst og summen af de medregnede dele af datterselskabernes skattepligtige indkomster. I tilfælde, hvor datterselskabet er sambeskattet med andre datterselskaber, jf. selskabsskattelovens § 31, finder 1. og 2. pkt. tilsvarende anvendelse på indkomstskatter, der er betalt af sambeskatningsindkomsten. Hvis et moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver i et datterselskab, nedsættes moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med halvdelen af den forholdsmæssige del af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet af gevinst på aktiver og passiver, såfremt datterselskabet havde afstået aktiverne og passiverne på samme tidspunkt. Aktiverne og passiverne som nævnt i stk. 9 anses ved opgørelsen af den indkomstskat, der kunne være pålignet datterselskabet, for anskaffet henholdsvis afstået til de i stk. 9 nævnte handelsværdier. Fradraget skal dog ikke kunne overstige halvdelen af den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, som forholdsmæssigt falder på gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, der er medregnet ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Ligningslovens § 33, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 5. Moderselskabet fører for hvert datterselskab, der er inddraget under beskatning efter stk. 1, en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på aktiver og passiver, der ved beskatning efter denne lov opgøres efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den del af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver i datterselskabet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 4, 1. pkt. Overstiger den forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 4, 1. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktiver og passiver, den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktiver, beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen. Hvis et moderselskab i medfør af stk. 9 skal medregne fortjeneste på aktiver og passiver, og halvdelen af den forholdsmæssige andel af datterselskabets indkomstskat opgjort efter stk. 4, 3. pkt., af gevinst på aktiver og passiver, overstiger halvdelen af den forholdsmæssige andel af moderselskabets skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst på de samme aktiver og passiver, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i moderselskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. 4.-6. pkt. finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 6. Moderselskabet kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18, svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 svarer til det samlede positive formueafkast, der er omfattet af lempelsen efter stk. 4. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 7. Stk. 4-6 finder ikke anvendelse, hvis datterselskabet er sambeskattet med moderselskabet, jf. selskabsskattelovens § 31. I stedet finder § 14, stk. 2, og § 19, stk. 1-4, anvendelse.

Stk. 8. Afkast af aktier i datterselskabet medregnes ikke ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor stk. 1 finder anvendelse. Endvidere ses der ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for denne periode bort fra fordringer og gæld mellem moderselskabet og datterselskabet.

Stk. 9. Aktiver og passiver i et datterselskab, der inddrages under beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for anskaffet til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen. Aktiver og passiver i et datterselskab, der udgår af beskatning efter stk. 1, anses ved beskatning efter stk. 1 for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor datterselskabet udgår af beskatningen efter stk. 1.«.

§ 11. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, skal foretage en regnskabsmæssig udskillelse af de aktiver, der ligger til sikring af de i her i landet tegnede forsikringer. Beskatningsgrundlaget omfatter formueafkastet af de nævnte aktiver opgjort efter reglerne i denne lov.

15. I § 11 ændres »de i her i landet tegnede forsikringer« til: »de forsikringer, der er tegnet her i landet «.

16. I § 11 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1 finder ikke anvendelse på livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der udelukkende udbyder forsikringer eller pensionskasseordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B, eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år.«.

§ 13.

- - -

17. I § 13, stk. 3, indsættes efter 4. pkt.

Stk. 3. Gevinst eller tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom opgøres som forskellen mellem værdien af det pågældende aktiv ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Er aktivet anskaffet i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Er aktivet realiseret i indkomståret, opgøres gevinst eller tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og værdien ved indkomstårets begyndelse. Er aktivet anskaffet og afstået i samme indkomstår, opgøres gevinst og tab som forskellen mellem afståelsessummen omregnet til kontantværdi og anskaffelsessummen omregnet til kontantværdi. Hvis et aktiv, der tidligere var skattefrit, bliver skattepligtigt, betragtes aktivet som anskaffet for handelsværdien ved begyndelsen af det indkomstår, hvori skattepligten indtræder. Hvis et aktiv, der tidligere var skattepligtigt, bliver skattefrit, opgøres gevinst eller tab ved udgangen af det sidste indkomstår, hvori skattepligten består, som om aktivet blev solgt for handelsværdien på dette tidspunkt. Ved aktiver i fremmed valuta opgøres værdien i danske kroner.

»Likvidationsprovenu, der udloddes fra aktieselskaber, anpartsselskaber, andelsselskaber, investeringsforeninger m.v. i det kalenderår, hvori selskabet endeligt opløses, anses som salgssum.«.

5.-7. pkt. bliver herefter 6.-8. pkt.

18. I § 13, stk. 3, indsættes efter 6. pkt., der bliver 7. pkt.,

»Aktier m.v. i selskaber, der inddrages under beskatning efter § 9, anses ved beskatning efter § 3 eller § 8 for afstået til handelsværdien på tidspunktet for inddragelsen. Aktier m.v. i selskaber, der udgår af beskatningen efter § 9, anses ved beskatningen efter § 3 eller § 8 for anskaffet til handelsværdien på det tidspunkt, hvor selskabet udgår af beskatningen efter § 9.«.

§ 13.

- - -

Stk. 2. Forsikringsselskaber kan ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 8-13 fradrage beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede (præmiehensættelser, livsforsikringshensættelser, erstatningshensættelser, udjævningshensættelser og bonusudjævningshensættelser). Dog kan der ikke foretages fradrag for beløb, der hensættes til dækning af forpligtelserne vedrørende opsparing i investeringsfonde, jf. § 13 B, stk. 2.

2. I § 13, stk. 8, 1. pkt., stk. 11, 4. pkt., og stk. 13, 1. pkt., ændres: »realrenteafgift« til: »skat efter pensionsafkastbeskatningsloven.«.

- - -

§ 13.

- - -

Stk. 8. Udbytter og aktie- og ejendomsavancer, som ikke skal medregnes til et forsikringsselskabs eller til et dermed sambeskattet datterselskabs skattepligtige indkomst, og derefter udbytter, der er skattefritaget efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst anses i størst muligt omfang for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift, før disse beløb fragår i den skattepligtige indkomst. Udbytter og avancer vedrørende aktier i de af sambeskatningen omfattede datterselskaber medregnes ikke ved forsikringsselskabets, moderselskabets, opgørelse af de nævnte udbytter og avancer. For det indkomstår, hvori aktier eller fast ejendom sælges, reduceres summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. med en skattepligtig fortjeneste ved salget, og summen af udbytter og avancer som opgjort efter 1. og 2. pkt. tillægges et fradragsberettiget tab ved salget.

- - -

§ 13.

- - -

Stk. 11. Hvis et forsikringsselskab i hele indkomståret direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af et eller flere selskaber, der ikke er omfattet af sambeskatning, medregner forsikringsselskabet, moderselskabet, ved anvendelsen af reglerne i stk. 8 og 9 tillige skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaberne. Fra datterselskaberne medregnes den del af de skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer, der svarer til moderselskabets gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktiekapital i indkomståret. Udbytter og avancer vedrørende moderselskabets aktier i datterselskaberne medregnes ikke. I det omfang skattefri og lempelsesberettigede udbytter og avancer i datterselskaber, der er forsikringsselskaber, efter stk. 8 og 9 er anset for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til de i stk. 2, 1. pkt., nævnte hensættelser og til realrenteafgift i disse selskaber, skal de ikke medregnes i moderselskabet efter 1. og 2. pkt.

- - -

§ 13.

- - -

Stk. 13. Aktie- og ejendomsavancer, som medgår til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser efter stk. 2, 1. pkt., og til realrenteafgift, og de i stk. 8 nævnte avancer opgøres som forskellen mellem værdien ved indkomstårets udløb og værdien ved indkomstårets begyndelse (lagerprincippet). Ved køb og salg i løbet af indkomståret indgår henholdsvis anskaffelsessum og afståelsessum ved opgørelsen af aktie- og ejendomsavancer som nævnt i 1. pkt.

§ 14 indeholder regler om, at for livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 med en procentdel af den skattepligtige indkomst. Bestemmelsen tager sigte på, at der ikke både skal betales selskabsskat og skat efter pensionsafkastbeskatningsloven af samme afkast.

§ 14, stk. 1, bestemmer, at for livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene for 26 pct.-skatten henholdsvis 5 pct.-skatten med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter pensionsafkastbeskatningsloven.

For det skattepligtige formueafkast omfattet af 26 pct.-skatten henholdsvis omfattet af 5 pct.-skatten svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast omfattet af 26 pct.-skatten henholdsvis omfattet af 5 pct.-skatten og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I opgørelsen af det samlede formueafkast opgøres formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

Ifølge forslaget under nr. 19 præciseres, at den skattepligtige indkomst er efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår. Der er tale om en lovfæstelse af praksis vedrørende den tilsvarende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 6, jf. afgørelsen, der er offentliggjort i TfS 1984,417.

Ifølge forslaget under nr. 20 præciseres, at der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst alene tages hensyn til livsforsikringsselskabets egen skattepligtige indkomst. Der tages ikke hensyn til den skattepligtige indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med efter selskabsskattelovens § 31. Der er ligeledes tale om en lovfæstelse af praksis vedrørende den tilsvarende bestemmelse i realrenteafgiftslovens § 6, jf. afgørelsen i TfS 1984, 417. Bestemmelsen drejer sig om det tilfælde, hvor livsforsikringsselskabet er sambeskattet med dets moderselskab, men ikke med dets datterselskaber - er livsforsikringsselskabet sambeskattet med dets datterselskaber, finder § 14, stk. 2, anvendelse.

Forslaget under nr. 21 indeholder en ændring af de gældende regler for, hvorledes formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, skal opgøres ved opgørelsen af det samlede formueafkast.

Formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, er dels formueafkast af visse indeksobligationer, hidrørende fra obligationsfondskoder, hvor udstedelsen er afsluttet senest den 31. december 1998, jf. § 2, stk. 3, nr. 1, dels formueafkast af visse faste ejendomme, der er opregnet i § 2, stk. 3, nr. 12-15.

Ifølge § 14, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., opgøres afkast, der ikke er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

Efter forslaget skal pensionsafkastbeskatningslovens regler finde tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov. Det vil sige, at alt det formueafkast, der indgår i det samlede formueafkast, skal opgøres efter pensionsafkastbeskatningslovens regler. Bestemmelsen skal dog først finde anvendelse fra og med indkomståret 2002, fra hvilket tidspunkt gevinst og tab på obligationer og fast ejendom skal opgøres efter lagerprincippet.

For indkomstårene 2000 og 2001 foreslås, jf. overgangsbestemmelsen i § 35, stk. 4, nr. 6, at formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven skal opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler. Det vil sige de hidtil gældende regler. En anvendelse af pensionsafkastbeskatningslovens regler for indkomstårene 2000 og 2001 ville indebære, at opgørelsen skulle ske efter reglerne i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e, og dermed at der skulle skiftes opgørelsesmetode to gange inden for få år.

Til nr. 22

§ 14, stk. 2, bestemmer, at i tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal medregne afkast af et datterselskab efter § 9, og datterselskabet samtidig er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes sambeskatningsindkomsten, dog således, at skattefrie udbytter og aktie- og ejendomsavancer i de sambeskattede selskaber, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

Forslaget indeholder to elementer. Det foreslås, at »sambeskatningsindkomsten« i relation til § 14, stk. 2, ikke skal være sambeskatningsindkomsten efter selskabsskattelovens § 31, men en særlig sambeskatningsindkomst alene omfattende moderselskabets skattepligtige indkomst og en andel af den skattepligtige indkomst for de datterselskaber, der er omfattet af den tvungne sambeskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 9. Andelen af datterselskabets skattepligtige indkomst svarer til den andel, der skal medregnes ved beskatningen efter § 9.

Det foreslås endvidere, at sidste del af bestemmelsen udgår. Ændringen svarer til den foreslåede ændring af § 14, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til nr. 21.

Til nr. 26 og 28

Ved lov nr. 429 af 26. juni 1998 blev der med virkning fra 1. januar 1999 indført regler i pensionsbeskatningsloven, der ligestiller filialer af forsikringsselskaber med koncession i et EU-land med filialer af andre udenlandske forsikringsselskaber og danske forsikringsselskaber i relation til mulighederne for at udbyde forsikringsordninger, der er fradragsberettigede efter pensionsbeskatningslovens kapitel 1. Samtidig blev der indsat bestemmelser i realrenteafgiftsloven, der gør filialer af udenlandske forsikringsselskaber realrenteafgiftspligtige på linie med danske forsikringsselskaber. Der blev indsat tilsvarende bestemmelser i pensionsafkastbeskatningsloven, der fra og med indkomståret 2000 afløser realrenteafgiftsloven.

Som skattepligtsbestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, nr. 1, er formuleret, omfatter den alle livsforsikringsselskaber, uanset om selskabet eller filialen udbyder produkter, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, eller ikke.

Der er sammenhæng mellem reglerne i pensionsbeskatningsloven og reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven på den måde, at der (som udgangspunkt) er enten

fradrag for indbetalingerne, beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven og beskatning af udbetalinger,

eller

ikke fradrag for indbetalingerne, løbende indkomstbeskatning af værditilvæksten og ingen beskatning ved udbetaling.

Der er derfor i pensionsafkastbeskatningslovens § 15 indsat en række bestemmelser, der har til formål at fritage formueafkast vedrørende forsikringsprodukter, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, men ikke omfattet af fradragsretten efter kapitel 1, for beskatning. Dette gælder f.eks. forsikringer omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A. Det vil sige danske eller udenlandske livsforsikringer og pensionskasseordninger, der enten ikke opfylder betingelserne for fradragsret efter kapitel 1, eller hvor der er givet afkald på fradragsretten, og det vil sige syge- og ulykkesforsikringer, der ejes af den forsikrede.

Nogle, navnlig udenlandske, livsforsikringsselskaber udbyder produkter, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven. Der kan f.eks. være tale om dødsrisiko- og uarbejdsdygtighedsforsikringer, som långivere i form af pengeinstitutter m.v. tegner med henblik på afdækning af potentielle tab på udlånsforretninger. Det er långiver, der ejer forsikringen. Låntager er den forsikrede og betaler långiver en engangspræmie ved forsikringens ikrafttræden. Set i relation til långiver er der tale om en driftstabsforsikring. I relation til pensionsbeskatningsloven er der tale om et kombineret produkt bestående af henholdsvis en livsforsikring, herunder en invalideforsikring, og en syge- og ulykkesforsikring, hvor låntager er den forsikrede og långiver er ejer og forsikringstager. Livsforsikringsdelen kunne være omfattet af pensionsbeskatningsloven, idet § 53 A ikke stiller krav om, at livsforsikringer skal være ejet af den forsikrede. Derimod kan syge- og ulykkesforsikringsdelen ikke være omfattet af pensionsbeskatningsloven, idet § 53 A stiller krav om, at syge- og ulykkesforsikringer skal være ejet af den forsikrede.

De gældende regler i pensionsafkastbeskatningsloven indebærer, at udbydere af sådanne forsikringer er omfattet af skattepligten efter lovens § 1, stk. 1, nr. 1, men den forsikring, der udbydes, er ikke omfattet af fritagelsesbestemmelsen i lovens § 15, da forsikringen ikke er omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A.

Sammenlignelige produkter fra danske livsforsikringsselskaber vil typisk være oprettet af den forsikrede og pantsat til långiveren. Indeholder en sådan forsikring en syge- og ulykkesforsikring, vil den være omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 A og dermed også omfattet af fritagelsesbestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 15.

Sammenlignelige produkter kan også være oprettet i skadesforsikringsselskaber, der ikke er omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven.

På baggrund heraf foreslås fritagelsesbestemmelsen i § 15, stk. 1, udvidet til - ud over forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B - at omfatte forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven. Det er en betingelse, at de nævnte forsikringer alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år. Det vil sige, at forsikringerne ikke indeholder noget opsparings- eller pensionselement, men er rene risikoforsikringer.

§ 14. For livsforsikringsselskaber, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, nedsættes beskatningsgrundlagene efter denne lov med en procentdel af den skattepligtige indkomst for det indkomstår, der svarer til indkomståret efter denne lov. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 2 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. For det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 svarer denne procentdel til forholdet mellem på den ene side det skattepligtige formueafkast efter kapitel 3 og på den anden side livsforsikringsselskabets samlede formueafkast ganget med 100. I opgørelsen af det samlede afkast opgøres afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, efter selskabsskattelovgivningens regler, dog således at skattefrie ejendomsavancer, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

19. I § 14, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »indkomståret efter denne lov«: »efter fradrag af underskud fra tidligere indkomstår, jf. ligningslovens § 15«.

20. I § 14, stk. 1, indsættes efter 1. pkt.

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst tages ikke hensyn til indkomst hos selskaber, som livsforsikringsselskabet er sambeskattet med, jf. selskabsskattelovens § 31, jf. dog stk. 2.«.

2.-4. pkt. bliver herefter 3.-5. pkt.

21. § 14, stk. 1, 4. pkt., der bliver 5. pkt., affattes således

»Ved opgørelsen af det samlede formueafkast finder reglerne i denne lov tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov.«.

Stk. 2. I tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab skal medregne afkast i datterselskaber efter § 9 og datterselskabet samtidig er omfattet af sambeskatning efter selskabsskattelovens § 31, gælder stk. 1 tilsvarende på det samlede beskatningsgrundlag. Som skattepligtig indkomst anvendes sambeskatningsindkomsten, dog således at skattefrie udbytter og aktie- og ejendomsavancer i de sambeskattede selskaber, som efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter denne lov, indgår ved beregningen af det samlede afkast.

22. § 14, stk. 2, 2. pkt., affattes således

»Som skattepligtig indkomst anvendes summen af livsforsikringsselskabets skattepligtige indkomst og en til den andel, der skal medregnes ved beskatningen efter § 9, svarende forholdsmæssig andel af de sambeskattede datterselskabers skattepligtige indkomst.«.

Stk. 3. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 og 2 foretages forud for nedsættelse efter §§ 7, 15 eller 16.

23. § 14, stk. 3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 3.

Stk. 4. Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse for hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

24. I § 14, stk. 4, der bliver stk. 3, ændres »Stk. 1-3« til: »Stk. 1 og 2«.

25. I § 14 indsættes efter stk. 4, der bliver stk. 3, som nyt stykke

»Stk. 4. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-3 foretages efter nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter §§ 7, 15 og 16.«.

§ 15 indeholder regler om, at livsforsikringsselskaber m.v. ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B, den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser, den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikringer, der er tegnet af selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er fuldt skattepligtig her i landet.

§ 15 indeholder regler om, at livsforsikringsselskaber m.v. ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af den del af formueafkastet, som kan henføres til ikke fradragsberettigede forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A og 53 B, den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser, den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51, og den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikringer, der er tegnet af selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er fuldt skattepligtig her i landet.

§ 15, stk. 2, foreslås ændret som konsekvens af ændringen af § 15, stk. 1.

Til nr. 29

Ifølge § 15, stk. 3, er pensionsinstitutter ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Efter forslaget nedsættes beskatningsgrundlaget med den procentdel, der svarer til forholdet mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1. Herved bringes nedsættelsesbrøkens tæller i overensstemmelse med de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 1, nr. 3. For så vidt angår den foreslåede affattelse af nedsættelsesbrøkens nævner henvises til bemærkningerne til ændringerne under nr. 6, 27, 30 og 35.

Til nr. 31 og 32

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 15, stk. 5, er livsforsikringsselskaber ikke skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens regler af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer, der er tegnet af selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er fuldt skattepligtig her i landet efter kildeskattelovens § 1.

Den fulde skattepligt efter kildeskattelovens § 1 omfatter følgende grupper

alle personer, der har bopæl i Danmark,

personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie og lignende,

danske statsborgere, om bord på danske skibe, medmindre de har bopæl i udlandet eller aldrig har haft bopæl i Danmark, og

danske statsborgere, som af den danske stat eller kommuner udsendes til tjeneste uden for riget, samt i et vist omfang disse personers ægtefæller og børn under 18 år.

Gruppen af personer, der uden at have bopæl her i landet opholder sig her i et tidsrum af 6 måneder, heri medregnet kortvarige ophold i udlandet på grund af ferie, er typisk udenlandske arbejdstagere, der for en begrænset periode opholder sig her for at udføre et stykke arbejde. I den normale situation er livsforsikringen tegnet i det danske livsforsikringsselskabs udenlandske filial, før vedkommende kommer til Danmark.

Det er yderst tvivlsomt, om livsforsikringsselskabet får kendskab til, at vedkommendes ophold her i landet er af en sådan længde, at der indtræder fuld skattepligt. Hertil kommer den vanskelighed, at ganske mange personer, der opholder sig og arbejder i Danmark i mere end 6 måneder, ikke bliver fuldt skattepligtige, fordi arbejdsopholdene afbrydes af andet end »ferie og lignende«, f.eks. fordi de pågældende tager hjem på week-end hver uge. Selv med kendskab til, at der går mere end 6 måneder fra arbejdsopholdets begyndelse til dets afslutning, kan det ikke med sikkerhed sluttes heraf, at der er indtrådt fuld skattepligt til Danmark.

Det foreslås derfor at sidestille personer, der nok er fuldt skattepligtige her i landet, men som efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, med personer, der ikke er fuldt skattepligtige her i landet.

Dette indebærer, at livsforsikringsselskaber heller ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer, der er tegnet af selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer er fuldt skattepligtig her i landet, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Hvis ordningen var tegnet her i landet, ville der være tale om en ordning omfattet af pensionsbeskatningslovens § 53 B, hvor man sidestiller dét at være fuldt skattepligtig her i landet, men i henhold til bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, med dét ikke at være fuldt skattepligtig her i landet.

Livsforsikringsselskabet vil ikke i alle tilfælde have kendskab til ejerens skattepligtsstatus. Det foreslås derfor, at ejeren af forsikringen på opfordring af forsikringsselskabet skal afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er skattepligtig i Danmark.

Livsforsikringsselskabet vil efter de gældende regler i skattekontrollovens § 8 B, hvad enten ordningen er oprettet i filialen eller i hovedselskabet, være indberetningspligtig efter bekendtgørelse nr. 1251 af 13. december 1996 om indberetningspligter m.v. efter skattekontrolloven, specielt § 12 (om årlige indberetninger om pensionsordninger, der er omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I) og § 16 (om årlige indberetninger om livsforsikringer som nævnt i pensionsbeskatningslovens § 53 A, stk. 1, bortset fra rene risikoforsikringer). På dette grundlag vil ejerens skattepligt til Danmark eller mangel på samme kunne konstateres i de fleste tilfælde.

Hvis livsforsikringsselskabet ikke har kendslab til ejerens skattepligtsstatus på grundlag af indberetningen, og ejeren trods opfordring fra livsforsikringsselskabet ikke afgiver erklæring om sin skattepligtsstatus, er livsforsikringsselskabet skattepligtigt af den del af formueafkastet, som kan henføres til den pågældende ejers forsikring.

Til nr. 34

Der er tale om en redaktionel rettelse.

Til nr. 36

Ændringen skal ses i forbindelse med forslaget under nr. 37 om at ophæve stk. 3-6, hvorefter stk. 7 bliver stk. 3. De i stk. 3 nævnte obligationer er børsnoterede obligationer, bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer.

Til nr. 37

Med den under nr. 9 foreslåede ændring af § 7, stk. 7, nr. 1, den under nr. 36 foreslåede ændring af § 16, stk. 2, 3. pkt., og det under nr. 46 foreslåede nye stk. 2 i § 20 er § 16, stk. 3-6 overflødig, hvorfor bestemmelserne foreslås ophævet.

Til nr. 38

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 1, er livsforsikringsselskaber m.v. ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982. Det var hensigten, at bestemmelsen i pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 7, der efter ophævelsen af stk. 3-6 bliver stk. 3, skulle svare til bestemmelsen i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3. Begge bestemmelser drejer sig om anvendelsen af den såkaldte matematiske kursopskrivning på basis af anskaffelsespriserne ved kursreguleringen af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning ved beregningen af afkastprocenten. Bestemmelsen i § 16, stk. 7, 1. pkt., svarer imidlertid ikke til realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. Det foreslås derfor at ændre § 16, stk. 7, 1. pkt., således at affattelsen bliver i overensstemmelse med realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3, 1. pkt. I realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3, 1. pkt., står der »De i § 3, stk. 1, nr. 2, nævnte urealiserede ændringer i kursværdien opgøres på grundlag af anskaffelsessummen«. Realrenteafgiftslovens § 3, stk. 1, nr. 2, omhandler urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden samt realiserede kursgevinster og tab på de i nr. 1 nævnte værdipapirer - d.v.s. obligationer, konvertible obligationer, pantebreve og andre fordringer - i danske kroner bortset fra konvertible obligationer.

Anvendelsen af den såkaldte matematiske kursopskrivning af obligationsbeholdningerne på basis af anskaffelsespriserne er ifølge Forsikring & Pension en løsning, der systemmæssigt fungerer i dag, men som virker unødigt tung. Forsikring & Pension har derfor rejst spørgsmålet, om det også efter 2001 - hvor man efter udløbet af den overgangsordning, der gælder i 2000 og 2001, i alle andre relationer går over til at anvende lagerprincippet ved værdiansættelsen af obligationsbeholdningerne ved beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven - vil være hensigtsmæssigt at bibeholde den matematiske kursopskrivning i relation til beregningen af friholdelse efter § 16 vedrørende livrenter uden ret til bonus. Skatteministeriet har erklæret sig enig med Forsikring og Pension i, at spørgsmålet senest i 2001 bør tages op til overvejelse i lyset af resultaterne af Markedsværdiudvalgets arbejde.

Til nr. 40

Ændringen tilsigter at skabe parallelitet i behandlingen af »skattefri« fusion m.v. efter pensionsafkastbeskatningslovens regler og fusionsskattelovens regler.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 17 indeholder regler om »skattefri« fusion, spaltning og overdragelse af livsforsikringsbestande mellem institutioner, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, det vil sige livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde. Reglerne gælder ifølge stk. 1, nr. 1-4,

hvis en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden skattepligtig institution,

hvis to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig institution,

hvis en skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige institutioner, eller

hvis en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed (d.v.s. som apportindskud).

Den fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, såfremt de betingelser, der er angivet i § 17, stk. 2-4, opfyldes.

Fusionsskatteloven indeholder regler om »skattefri« fusion, spaltning og tilførsel af aktiver vedrørende selskaber, der er skattepligtige efter selskabsskattelovens regler, herunder livsforsikringsselskaber.

Efter de gældende regler kan livsforsikringsselskaber i det store og hele frit kombinere den måde, hvorpå fusioner, spaltninger og overdragelse af forsikringsbestande skal behandles i regnskabsmæssig henseende, i henseende til selskabsbeskatningen og i henseende til pensionsafkastbeskatningsloven. De kan vælge at fusionere, spalte eller overdrage en forsikringsbestand med succession i én relation og overdrage med beskatning i en anden relation.

Dette har vist sig at give anledning til uhensigtmæssigheder bl.a. i relation til nedsættelserne efter pensionsafkastbeskatningslovens §§ 7, 14, 15 og 16.

Det foreslås, at hvis en fusion, spaltning eller overdragelse af forsikringsbestande mellem livsforsikringsselskaber sker med succession efter fusionsskattelovens regler, så skal transaktionen også ske med succession efter pensionsafkastbeskatningslovens regler.

Det foreslås endvidere, at det skal være en betingelse, for at en fusion, spaltning eller overdragelse af forsikringsbestande mellem livsforsikringsselskaber kan ske med succession efter pensionsafkastbeskatningslovens regler, at transaktionen sker med succession efter fusionsskattelovens regler.

Den sidstnævnte bestemmelse indebærer, at hvis en transaktion kan lade sig gøre med succession efter pensionsafkastbeskatningsloven, men ikke efter fusionsskatteloven, må transaktionen gennemføres som en skattepligtig overdragelse såvel efter fusionsskatteloven som efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Til nr. 41

Ændringen tilsigter at skabe parallelitet i behandlingen af skattepligtig tilførsel af aktiver og fusion efter pensionsbeskatningslovens regler og selskabsskattelovens regler.

Til stk. 1

Der er ved lov nr. 285 af 12. maj 1999, der gennemfører lovforslag L 189, Folketingsåret 1998-99, indsat regler i selskabsskatteloven som § 4, stk. 5, om skattepligtig overdragelse med tilbagevirkende kraft af en virksomhed fra et aktie- eller anpartsselskab til et nystiftet datterselskab, hvori aktie- eller anpartsselskabet bliver ejer af samtlige aktier eller anparter.

Efter bestemmelsen kan aktie- eller anpartsselskabet beslutte, at overdragelsen af en virksomhed skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for åbningsbalancen for datterselskabet, såfremt datterselskabets regnskabsår løber fra denne dato, og datoen ligger efter udløbet af aktie- eller anpartsselskabets sidste normale indkomstår før stiftelsen. Hvis overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen af aktie- eller anpartsselskabets afståelsessum samt datterselskabets anskaffelsessum for virksomhedens aktiver og passiver, og datterselskabet skal ved indkomstopgørelsen medregne de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre datterselskabet, såfremt overdragelsen af virksomheden rent faktisk var sket på skæringsdatoen til handelsværdien pr. denne dato. Det er en betingelse for, at overdragelsen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at stiftelsen finder sted senest 6 måneder efter den valgte skæringsdato, og at datterselskabet senest en måned efter stiftelsen indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der efter selskabslovgivningen skal udarbejdes i forbindelse med stiftelsen, samt dokumentation for, at datterselskabet er anmeldt til registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Skattepligten for datterselskabet indtræder på den dato, fra hvilken overdragelsen tillægges virkning.

Det foreslås, at denne bestemmelse skal finde tilsvarende anvendelse, når en institution, der er skattepligtig efter pensionsafkastbeskatningsloven (d.v.s. et livsforsikringsselskab, en pensionskasse eller -fond), foretager en overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori institutionen ejer samtlige aktier eller anparter.

Det vil sige, at overdragelsen i relation til pensionsafkastbeskatningslovens regler og i relation til selskabsskattelovens regler kan tillægges tilbagevirkende kraft til skæringsdatoen for datterselskabets åbningsbalance, hvis betingelserne herfor er opfyldte. Hvis overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges handelsværdien af virksomhedens aktiver og passiver pr. denne dato til grund ved opgørelsen af institutionens afståelsesum og datterselskabets anskaffelsessum for aktiver og passiver. Institutionen skal ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten medregne formueafkast af virksomhedens aktiver og passiver, som om overdragelsen af virksomheden var sket på skæringsdatoen, og datterselskabet skal ved sin indkomstopgørelse efter selskabsskatteloven medregne indtægter og udgifter af virksomheden, som om overdragelsen var sket på skæringsdatoen.

Det foreslås endvidere, at hvis institutionen er skattepligtig såvel efter pensionsafkastbeskatningsloven som efter selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til pensionsafkastbeskatningsloven og til selskabsskatteloven.

Hvis et livsforsikringsselskab overdrager en virksomhed til et nystiftet helejet datterselskab, kan livsforsikringsselskabet således vælge, om overdragelsen skal have skattemæssig virkning fra overdragelsestidspunktet eller fra skæringsdatoen for datterselskabets åbningsbalance, men overdragelsen skal have skattemæssig virkning fra samme dato i relation til pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.

Til stk. 2

Ved lov nr. 285 af 12. maj 1999 er der endvidere indsat en bestemmelse i selskabsskatteloven som § 8 A, der indeholder regler for skattepligtig fusion mellem selskaber m.v.

Ifølge selskabsskattelovens § 8 A, stk. 1, har en skattepligtig fusion skattemæssig virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber. Dette er i overensstemmelse med de almindeligt gældende regler, idet en skattepligtig fusion i skatteretlig henseende anses som et almindeligt skattepligtigt køb og salg af aktiver og passiver.

Ifølge selskabsskattelovens § 8 A, stk. 2, kan selskaberne dog beslutte, at fusionen skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den åbningsbalance, der i forbindelse med fusionen skal udarbejdes for det fortsættende selskab, såfremt denne dato er sammenfaldende med skæringsdatoen for det fortsættende selskabs regnskabsår. Hvis fusionen tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges værdien af det overdragende selskab pr. denne dato, som afspejler sig i vederlaget for aktierne eller anparterne i det overdragende selskab, til grund ved opgørelsen af det overdragende selskabs afståelsessum samt det fortsættende selskabs anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver, og det fortsættende selskab skal ved indkomstopgørelsen medregne de indtægter og udgifter, som måtte anses for at vedrøre selskabet, såfremt fusionen af selskaberne rent faktisk var sket på skæringsdatoen til værdierne pr. denne dato. Det er en betingelse for, at fusionen kan tillægges skattemæssigt tilbagevirkende kraft, at de deltagende selskaber m.v. senest 6 måneder efter datoen, fra hvilken fusionen tillægges virkning, indsender genpart til den skatteansættende myndighed af de dokumenter, der efter selskabslovgivningen skal udarbejdes i forbindelse med fusionen, samt dokumentation for, at fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber m.v.

Det foreslås, at reglerne i selskabsskattelovens § 8 A skal finde tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven, d.v.s. livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde.

Det vil sige, at de deltagende institutioner kan beslutte, at fusionen i relation til reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven skal tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen for den fortsættende institutions åbningsbalance. Hvis fusionen tillægges skattemæssig virkning fra skæringsdatoen, lægges (handels)værdien af den overdragende institution pr. denne dato til grund ved opgørelsen af den overdragende institutions afståelsessum samt den fortsættende institutions anskaffelsessum for de overdragne aktiver og passiver. Er der tale om skattepligtig fusion mellem livsforsikringsselskaber, lægges (handels)værdien af det overdragende selskab, som afspejlet i vederlaget for aktierne i det overdragende selskab, til grund som afståelsessum henholdsvis anskaffelsessum. Formueafkast af aktiver og passiver medregnes ved opgørelsen af den fortsættende institutions beskatningsgrundlag for 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten, som om fusionen rent faktisk var sket på skæringsdatoen.

Det foreslås endvidere, at hvis de fusionerende institutioner er skattepligtige efter såvel pensionsafkastbeskatningsloven som selskabsskatteloven, skal fusionen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.

Det vil sige, at ved en skattepligtig fusion mellem livsforsikringsselskaber kan de deltagende selskaber vælge, om fusionen skal have virkning fra det tidspunkt, hvor fusionen er endeligt vedtaget i de deltagende selskaber, eller fra skæringsdatoen for det fortsættende selskabs åbningsbalance. Men valget skal være det samme i relation til pensionsafkastbeskatningsloven og selskabsskatteloven.

Til nr. 42 og 43

§ 15. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne til de pågældende livsforsikringer og pensionsordninger og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

26. I § 15, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B«: »eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, og som alene kan komme til udbetaling i tilfælde af den forsikredes sygdom, invaliditet eller død inden forsikringens aftalte udløbstidspunkt, såfremt det aftalte udløbstidspunkt ikke ligger senere end første policedag efter den forsikredes fyldte 80. år«.

Stk. 2. Ved beregningen af nedsættelsen efter stk. 1 ses der ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget og livsforsikringshensættelserne henholdsvis pensionshensættelserne bort fra den del, der vedrører opsparing i investeringsfonde. Er forsikringer eller pensionskasseordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B tilknyttet investeringsfonde, forhøjes nedsættelsen efter stk. 1 med disse forsikringstageres eller pensionsopspareres andele af hele beskatningsgrundlaget for hver af de pågældende investeringsfonde.

27. I § 15, stk. 1, 2. pkt., ændres »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast« til: »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1«.

28. I § 15, stk. 2, 2. pkt., indsættes efter »pensionsbeskatningslovens §§ 53 A eller 53 B«: »eller forsikringer, der ikke er omfattet af pensionsbeskatningsloven, som nævnt i stk. 1, 1. pkt.,«.

29. § 15, stk. 3, 2. pkt., ophæves og i stedet indsættes

Stk. 3. Pensionsinstitutter omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, der kan henføres til forsikrings- og pensionsaftaler med kommuner for disses tjenestemandspensionsforpligtelser. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

»Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem passiverne for de pågældende forsikrings- og pensionsaftaler, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.«.

Stk. 4. Skattepligtige som nævnt i § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51. Livsforsikringsselskabers beskatningsgrundlag nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem livsforsikringshensættelserne til børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast. Pengeinstitutters beskatningsgrundlag vedrørende puljeindlån nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem puljeindlån vedrørende børneopsparingsordninger omfattet af pensionsbeskatningslovens § 51 og de samlede puljeindlån. Stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

30. I § 15, stk. 4, 2. pkt., ændres »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast« til: »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1«.

Stk. 5. Livsforsikringsselskaber omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til forsikringer, der er tegnet i selskabets filial i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og hvis ejer ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1. Stk. 1, 2. pkt., og stk. 2 finder tilsvarende anvendelse.

31. I § 15, stk. 5, 1. pkt., ændres »og hvis ejer ikke er omfattet af kildeskattelovens § 1« til: »og hvis ejer ikke er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, eller hvis ejer er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, men efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er hjemmehørende i en fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland«.

32. I § 15, stk. 5, indsættes efter 2. pkt.

»Ejeren af forsikringen skal på opfordring fra livsforsikringsselskabet afgive erklæring om, hvorvidt den pågældende er skattepligtig til Danmark, jf. 1. pkt.«.

33. I § 15 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

»Stk. 6. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de hensættelser og passiver, der er nævnt i stk. 1-5.

Stk. 7. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1-5 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter § 7 og § 16. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.«.

§ 16 indeholder regler om, at pensionsinstitutter ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningsloven af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.

Beskatningsgrundlaget nedsættes i alle de nævnte tilfælde med den procentdel, der svarer til forholdet mellem visse nærmere angivne hensættelser og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

Bestemmelserne i pensionsafkastbeskatningslovens §§ 7, 15 og 16 svarer til bestemmelser i realrenteafgiftslovens §§ 5 a og 8, der fik deres nuværende affattelse ved lov nr. 429 af 26. juni 1998. Ved denne lovændring blev den hidtidige formulering af nævneren i nedsættelsesbrøken »samtlige passiver ved afgiftsårets udløb« ændret til »passiver ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast«. Hensigten med ændringen var at forenkle beregningen af flere nedslag m.v., således at den indbyrdes beløbsmæssige afhængighed i beregningerne bortfaldt. Nævneren i brøken - samtlige passiver - skulle derfor anvendes eksklusive den realrenteafgift af årets afgiftspligtige afkast, som havde påvirket resultatopgørelsen og dermed samtlige passiver.

Begrebet »den udgiftsførte skat af årets afkast« er imidlertid ikke helt entydigt. Det foreslås derfor i bestemmelserne i pensionsafkastbeskatningslovens §§ 7, 15 og 16 at anvende den mere entydige formulering »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1«.

Til nr. 7

Der er tale om berigtigelse af en fejl opstået i forbindelse med overførslen fra de gældende regler i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 2.

Til nr. 8

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af den under nr. 37 foreslåede ophævelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 3-6, hvorefter § 16, stk. 7, bliver § 16, stk. 3.

Til nr. 9

Ændringen skal ses i forbindelse med den under nr. 37 foreslåede ophævelse af pensionsafkastbeskatningslovens § 16, stk. 3. De skattepligtige, der nævnes i § 16, stk. 3, nr. 1, er livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond.

Til nr. 10

Pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 9, indeholder regler om overførsel af overgangsfradrag ved overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning til en anden forsikrings- eller pensionsordning efter reglerne i pensionsbeskatningslovens § 41. Da pensionsafkastbeskatningsloven ikke indeholder nogen direkte bestemmelse om, hvordan der skal forholdes med overgangsfradraget ved delvis overførsel, er det Skatteministeriets opfattelse, at bestemmelsen i § 7, stk. 8, 1. pkt., om fordeling af overgangsfradraget ved delvis udbetaling finder tilsvarende anvendelse ved delvis overførsel. Princippet i § 7, stk. 8, 1. pkt., (LIFO-princippet, d.v.s. sidst ind, først ud) fører til en fordeling, hvorved overgangsfradraget fortrinsvis kommer den tilbageblevne del af ordningen til gode. Denne opfattelse har Skatteministeriet tilkendegivet i svar af 25. november 1985 og 16. februar 1987 i forbindelse med en henvendelse fra et forsikringsselskab vedrørende de tilsvarende bestemmelser i realrenteafgiftslovens § 8, stk. 10 og 11.

Henvendelser fra Finansrådet og Forsikring & Pension i 1998 og 1999 synes imidlertid at vise, at der fortsat hos nogle forsikringsselskaber er usikkerhed med hensyn til, hvorledes der forholdes med overgangsfradraget ved deloverførsel af en forsikrings- eller pensionsordning i medfør af pensionsbeskatningslovens § 41.

Det foreslås derfor at lovfæste, at bestemmelsen i § 7, stk. 8, 1. pkt., om fordeling af overgangsfradraget ved delvis udbetaling af en forsikrings- eller pensionsordning finder tilsvarende anvendelse ved delvis overførsel af en forsikrings- eller pensionsordning i medfør af pensionsbeskatningslovens § 41.

Til nr. 11, 23-25, 33 og 39

Pensionsafkastbeskatningslovens § 7 indeholder regler om beregning af overgangsfradrag med henblik på at friholde pensionsordninger fra før realrenteafgiftslovens ikrafttræden for skat efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 (26 pct.-skat).

§ 16 indeholder regler om, at pensionsinstitutter ikke er skattepligtige efter pensionsafkastbeskatningslovens kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982.

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 14, stk. 3, sker nedsættelse efter § 14, stk. 1 og 2, forud for nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16. Ifølge § 14, stk. 4, finder stk. 1-3 tilsvarende anvendelse på hjælpe- og understøttelsesfonde som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 7, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven.

Bestemmelsen i § 14, stk. 3, indebærer en utilsigtet ændring af rækkefølgen for nedsættelse i forhold til den rækkefølge, der gælder efter realrenteafgiftslovens regler. Desuden indebærer den successive nedsættelse en dobbeltbeskatning af visse indtægter.

Det foreslås derfor, jf. ændringerne under nr. 11, 33 og 39 af § 7, § 15 og § 16, at nedsættelsen efter disse bestemmelser skal ske sideordnet. Det vil sige, at nedsættelsen sker på samme bruttobeskatningsgrundlag før nedsættelse i henhold til de respektive bestemmelser. Det foreslås samtidig præciseret, at samme hensættelse kun kan anvendes til nedsættelse én gang. Det foreslås, jf. ændringerne under nr. 23 og 25, at nedsættelsen efter § 14 skal ske i beskatningsgrundlaget efter nedsættelse efter §§ 7, 15 og 16. Det vil sige, at nedsættelsen efter § 14 sker på grundlag af det beskatningsgrundlag, hvoraf der skal betales pensionsafkastskat.

Pensionsafkastbeskatningslovens § 7, stk. 2, indeholder regler om opgørelse af hensættelser og passiver ved beregningen af overgangsfradraget. Efter forslaget, jf. ændringerne under nr. 33 og 39, indsættes i § 15 som nyt stk. 6 og i § 16 som nyt stk. 4 bestemmelser om, at § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af hensættelser og passiver ved beregningen af nedsættelse efter § 15 henholdsvis § 16. Der er tale om en videreførelse af de gældende regler i realrenteafgiftsloven.

Til nr. 12

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 1, nr. 2, skal der svares 5 pct.-skat af afkast af investeringsbeviser i udloddende investeringsforeninger i det omfang, afkastet ikke er skattepligtigt efter reglerne i kapitel 2 (d.v.s. omfattet af 26 pct.-skatten), bortset fra afkast, der modsvarer afkast af skattefri indeksobligationer.

Undtagelsen vedrørende formueafkast af skattefri indeksobligationer, blev indsat som ændringsforslag til 2. behandling af lovforslaget (L 97, Folketingsåret 1997-98, 2. samling), idet lovforslagets oprindelige formulering indebar, at der skulle betales 5 pct.-skat af alt formueafkast, hvoraf der ikke skulle betales 26 pct.-skat, d.v.s. også af formueafkast af skattefri indeksobligationer i rene indeksobligationsafdelinger.

Formuleringen af § 8, stk. 1, nr. 2, giver ikke anledning til problemer, hvis der er tale om en indeksobligationsafdeling, der ikke ejer aktier m.v., eller en aktieafdeling, der ikke ejer indeksobligationer. Formuleringen kan derimod give fordelingsproblemer i det tilfælde, hvor en afdeling både har aktier og indeksobligationer. Afkast af udloddende investeringsforeninger beskattes efter et transparensprincip. Transparensprincippet kan anvendes på udbytte fra afdelingen, d.v.s. at udbyttet fordeles mellem en skattefri del vedrørende indeksobligationer og en del vedrørende aktier m.v., der skal beskattes med 5 pct., men transparensprincippet kan ikke eller kun vanskeligt anvendes for så vidt angår kursgevinst eller -tab på investeringsbeviser.

Det foreslås at løse det nævnte fordelingsproblem ved at indskrænke undtagelsen i § 8, stk. 1, nr. 2, for afkast af indeksobligationer til alene at omfatte afkast i foreninger, der ikke oppebærer formueafkast som nævnt i § 8, stk. 1, nr. 1. Herved indskrænkes undtagelsen for afkast af indeksobligationer til alene at omfatte afkast af indeksobligationer i rene indeksobligationsafdelinger, hvilket, jf. foran, vil være i overensstemmelse med begrundelsen for undtagelsen.

Til nr. 13

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 8, stk. 2, skal skattepligtige efter § 1, stk. 1, (moderselskaber) ikke medregne afkast af aktier eller andele i selskaber, hvori den skattepligtige direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen (datterselskaber), ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten. Bestemmelsen har alene selvstændig betydning for afkast af aktier i datterselskaber, der selv er skattepligtige efter loven, og som derfor ikke er omfattet af den tvungne sambeskatning efter § 9, stk. 1, idet § 9, stk. 3, fastsætter, at afkast af aktier i datterselskabet ikke medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for den periode, hvor datterselskabet er inddraget under den tvungne sambeskatning efter § 9, stk. 1.

Det er en betingelse for at anvende bestemmelsen, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i datterselskabet. Det vil sige, at moderselskabet (M) alene eller sammen med datterselskabet (D2) ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et datterselskab (D1).

Der skal alene tages hensyn til den del af datterselskabets aktier, som datterselskabet ikke selv besidder. Det vil sige, at der ses bort fra datterselskabets egne aktier.

Hvis moderselskabet (M) ikke ejer alle aktier i D2, er det kun den forholdsmæssige del af D2's aktier i D1, som svarer til M s ejerandel i D2, der skal medregnes.

Eksempler

Hvis M ejer 80 pct. af aktiekapitalen i D2, og D2 ejer 40 pct. af aktiekapitalen i D1, ejer M indirekte 32 pct. (80 pct. af 40 pct.) af aktiekapitalen i D1.

Hvis M ejer 30 pct. af aktiekapitalen i D2, og D2 ejer 50 pct. af aktiekapitalen i D1, ejer M indirekte 15 pct. (30 pct. af 50 pct.) af aktiekapitalen i D1.

Hvis moderselskabet både direkte og indirekte ejer aktier i D1, skal begge aktieposter medregnes.

Eksempel

Hvis M ejer 25 pct. af aktiekapitalen i D1 og 60 pct. af aktiekapitalen i D2, der igen ejer 50 pct. af aktiekapitalen i D1, ejer M direkte og indirekte 55 pct. af aktiekapitalen i D1 (25 pct. + 60 pct. af 50 pct.).

Den foreslåede ændrede affattelse af § 8, stk. 2, skal ses i sammenhæng med den under nr. 14 foreslåede ændring af anvendelsesområdet for § 9. Forslaget indebærer, at afkast af aktier i datterselskaber, der ikke selv er skattepligtige efter loven, og som ikke er omfattet af den tvungne sambeskatning efter § 9, stk. 1, er omfattet af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten. Der bliver således, når der er tale om selskaber, der ikke selv er omfattet af skattepligten efter pensionsafkastbeskatningsloven, og selskaber, der ikke er omfattet af den tvungne sambeskatning efter § 9, ingen forskel på, om aktiebesiddelsen er på 24,9 pct., eller den er på 25,1 pct.

Forslaget om, at en flerhed af skattepligtige, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, anses som ét selskab, skal ses i sammenhæng med den tilsvarende bestemmelse i § 9, stk. 1. Bestemmelsen indebærer, at ejer de selskaber, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, tilsammen 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, behandles alle selskaberne som moderselskab, uanset om det enkelte selskabs ejerandel er f.eks. 50 pct. eller f.eks. 5 pct. De er alle omfattet af bestemmelserne om, at afkast af aktier i datterselskabet ikke medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten for den periode, hvor § 9, stk. 1, finder anvendelse. De er endvidere alle omfattet af bestemmelsen om, at afkast af aktier i et datterselskab, der selv er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, ikke skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten.

Den fælles aftale kan være mundtlig eller skriftlig. Det er uden betydning, om aftalen betegner sig som aktionæroverenskomst eller ikke.

Aftalen skal gælde det selskab, der med den fælles aftale anses som datterselskab for de selskaber, der indgår den fælles aftale. Aftalen behøver ikke at være specifik omkring hensigten om, hvordan selskabet i fællesskab skal drives. Aftalen skal dog på en eller anden måde være relevant for driften af selskabet. Fælles aftaler mellem flere pensionskasser om f.eks. foretagelsen af helbredsvurderinger for personer, der optages i kasserne er ikke nok.

Visse aktionæroverenskomster indeholder bestemmelser om forkøbsret ved salg og bestemmelser om begrænsninger i pantsætningsadgangen. Sådanne bestemmelser medfører ikke i sig selv, at der udøves virksomhed på grundlag af en fælles aftale.

Hvis flere skattepligtige under ét udpeger bestyrelsesmedlemmer, er det et moment, der peger i retning af, at der drives virksomhed efter fælles aftale. Det taler også for fælles aftale, hvis en aktionæroverenskomst generelt bestemmer, at flere skattepligtige stemmer under ét på generalforsamlingen efter fælles forudgående aftale.

Til nr. 14

Pensionsafkastbeskatningslovens § 9, der indeholder regler om tvungen sambeskatning af livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde m.v. og deres datterselskaber, foreslås nyaffattet, idet alene stk. 3, der efter forslaget bliver stk. 7, er uændret.

Til stk. 1 og 2

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 1, skal livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde m.v. (moderselskabet), der direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterselskabet), ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten henholdsvis 5 pct.-skatten medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabers aktie- eller andelskapital i indkomståret.

For så vidt angår spørgsmålet, hvad det vil sige, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i datterselskabet, henvises til bemærkningerne til den under nr. 13 foreslåede ændring af § 8, stk. 2.

Efter forslaget indskrænkes bestemmelsens anvendelsesområde til at omfatte datterselskaber, hvis virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller er af finansiel karakter.

Ifølge det foreslåede stk. 2 anses et datterselskabs virksomhed for i væsentlig grad at bestå i investering i fast ejendom eller være af finansiel karakter, hvis mindst 1/3 af datterselskabets indtægter stammer fra investering i fast ejendom eller fra finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed, eller hvis handelsværdien af datterselskabets faste ejendomme eller finansielle aktiver udgør mindst 1/3 af handelsværdien af datterselskabets samlede aktiver.

Indtægterne ved finansiel virksomhed består først og fremmest af renteindtægter. Indtægter ved finansiel virksomhed kan imidlertid også bestå af andre former for kapitalafkast. Der kan f.eks. være tale om udbytte, aktieavancer, kursgevinster på værdipapirer, royalties og indtægter fra finansiel leasing.

Typeeksempler på selskaber, der driver virksomhed af finansiel karakter, er banker, forsikrings-, finansierings- og investeringsselskaber, samt realkreditinstitutter. Det er uden betydning, om de finansielle aktiviteter er af aktiv eller passiv karakter. Selskaber, der udelukkende har som formål at eje aktier i andre selskaber (holdingselskaber), er omfattet af definitionen på virksomhed af finansiel karakter.

Ved bedømmelsen af, om datterselskabets virksomhed i væsentlig grad består i investering i fast ejendom eller i at være af finansiel karakter, ses bort fra indkomst (udbytte og avance eller tab) fra aktier m.v. henholdsvis værdien af aktier m.v., når avance eller tab på de pågældende aktier m.v. ved datterselskabets indkomstopgørelse beskattes efter lagerprincippet. Tilsvarende ses bort fra indkomst (renteindtægter, kursgevinst eller -tab) fra obligationer m.v. henholdsvis værdien af obligationer m.v., når kursgevinst eller -tab på de pågældende obligationer m.v. ved datterselskabets indkomstopgørelse beskattes efter lagerprincippet. Dette gælder dog ikke, hvis datterselskabet er hjemmehørende i et lavskatteland, der nok beskatter avance eller tab på aktier og obligationer m.v. ud fra et lagerprincip, men med en lav skattesats. Bestemmelsen skal ses på baggrund af, at selskabsskattelovens § 32 om tvungen sambeskatning mellem danske moderselskaber og finansielle datterselskaber i lavskattelande ikke beskatter avance og tab på aktier og obligationer m.v. ud fra et lagerprincip og ikke omfatter alle datterselskabets indtægter og udgifter, men alene den del af datterselskabets indtægter og udgifter, der vedrører finansiel virksomhed eller forsikringsvirksomhed..

Selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, indeholder regler om fradragsbegrænsning for så vidt angår udgifter til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til realrenteafgift/pensionsafkastskat, idet der alene er fradrag, i det omfang disse udgifter i nærmere angivet omfang overstiger skattefrie udbytter og aktie- og ejendomsavancer opgjort efter lagerprincippet. Efter dette forslag ses der ligeledes bort fra indkomst fra henholdsvis værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser eller til pensionsafkastskat. Hvis det kun er en del af de skattefrie avancer, der anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser eller til pensionsafkastskat, ses der alene bort fra en tilsvarende del af indkomst fra henholdsvis værdi af aktier og fast ejendom.

Bestemmelsen i § 9, stk. 2, 2. pkt, om at der ses bort fra indkomst fra og værdi af aktier og obligationer m.v., af hvilke gevinst og tab løbende medregnes ved opgørelsen af datterselskabets skattepligtige indkomst (lagerprincippet) og indkomst fra og værdi af aktier og fast ejendom, i det omfang skattefrie avancer i medfør af selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13, anses for medgået til udbetalinger til de forsikrede, til hensættelser og til skat efter pensionsafkastbeskatningsloven, skal efter forslaget ikke finde anvendelse, hvis moderselskabet er omfattet af en sambeskatning, som ikke omfatter moderselskabets datterselskaber.

Det vil f.eks. sige i det tilfælde, hvor et livsforsikringsselskab og dets datterselskaber er en del af en koncern, og hvor livsforsikringsselskabet er sambeskattet med koncernmoderselskabet, f.eks. et skadesforsikringsselskab, medens livsforsikringsselskabets datterselskaber ikke er omfattet af denne sambeskatning.

Det er i den forbindelse uden betydning, om ejerbetingelserne i selskabsskattelovens § 31 for sambeskatning med datterselskaberne er opfyldte eller ikke.

Bestemmelsen skal ses i forbindelse med den ekstra maksimering for fradrag for datterselskabets selskabsskat, der er indsat i stk. 4, som 2. pkt., jf. bemærkningerne til stk. 4. Uden bestemmelsen vil den fordel, som den ekstra maksimering tilsigter at neutralisere, kunne genetableres ved at datterselskabet anvender lagerprincippet og dermed bliver undtaget fra den tvungne sambeskatning efter § 9.

Der ses endvidere bort fra indkomst fra og værdien af aktier i datterdatterselskaber. I stedet medregnes indkomst og formue i datterdatterselskaber forholdsmæssigt.

Efter forslaget anses en flerhed af skattepligtige, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, for ét selskab. For så vidt angår definitionen af »fælles aftale« henvises til bemærkningerne til den under nr. 13 foreslåede ændring af § 8, stk. 2. Bestemmelsen indebærer, at ejer de selskaber, der udøver virksomhed på grundlag af fælles aftale, tilsammen 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab, behandles alle selskaberne som moderselskab, uanset om det enkelte selskabes ejerandel er f.eks. 50 pct. eller den er f.eks. 5 pct. Det vil sige, at hvis flere skattepligtige slår sig sammen om om at investere f.eks. i fast ejendom via et ejendomsselskab, vil ejendomsselskabet, selv om de skattepligtige hver for sig ejer mindre end 25 pct. af aktiekapitalen, i relation til pensionsafkastbeskatningslovens § 9 blive anset for at være et datterselskab.

Efter de gældende regler skal moderselskabet medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets aktie- eller andelskapital i indkomståret.

Bestemmelsen om, at moderselskabet skal medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den største af moderselskabet ejede andel af datterselskabets aktie- eller andelskapital i indkomståret, vil betyde, at f.eks. et moderselskab, der gennem »hele« indkomståret har ejet 25 pct. af aktiekapitalen, og som erhverver de resterende 75 pct. ultimo året, skal medregne hele datterselskabets beskatningsgrundlag for hele året. Hermed sker der beskatning af et formueafkast, som moderselskabet ikke oppebærer, eller som moderselskabet har betalt for som en del af købesummen.

Det foreslås derfor, at moderselskabet alene skal medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der svarer til den af moderselskabet gennemsnitligt ejede andel af datterselskabets aktie- eller andelskapital.

Eksempel

Ejer moderselskabet 50 pct. af aktiekapitalen i et selskab i 8 måneder af indkomståret og 75 pct. af aktiekapitalen i selskabet i de resterende 4 måneder af indkomståret, skal moderselskabet medregne 50 x 8/12 + 75 x 4/12 = 700/12 pct. eller 58,33 pct. af datterselskabets beskatningsgrundlag.

Der skal kun medregnes beskatningsgrundlag for den periode, hvori ejerbetingelsen (25 pct. eller mere) er opfyldt.

Eksempel

Ejer moderselskabet 20 pct. af aktiekapitalen i et selskab 6 måneder, 75 pct. i 2 måneder og 100 pct. i 4 måneder, skal der alene medregnes beskatningsgrundlag for de sidste 6 måneder. Der skal medregnes 75 x 2/6 + 100 x 4/6 = 550/6 pct. eller 91,66 pct. af halvdelen af datterselskabets beskatningsgrundlag.

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2, opgøres overskud og underskud ved drift af fast ejendom som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 7, eller virksomhed som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 8, (anden erhvervsvirksomhed end forsikrings- eller pensionskassevirksomhed) efter skattelovgivningens almindelige regler. Reglerne om skattemæssige afskrivninger finder dog ikke anvendelse. Det er således en afvigelse fra princippet om, at datterselskabets beskatningsgrundlag ved medregning i moderselskabets beskatningsgrundlag skal opgøres efter lovens regler, når den gældende affattelse af § 9, stk. 1, 2. og 3. pkt., tillader skattemæssige afskrivninger med samme sats som ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Det foreslås at ophæve denne særordning. Bestemmelsen er overflødig for så vidt angår fast ejendom, der medregnes efter lagerprincippet. Bestemmelsen er også overflødig for så vidt angår anden virksomhed end forsikrings- og pensionskassevirksomhed, idet den foreslåede indskrænkning af anvendelsesområdet indebærer, at datterselskaber, der driver produktionsvirksomhed, ikke vil være omfattet af bestemmelsen.

Efter forslaget skal overskud eller underskud af investerings- eller finansieringsvirksomhed ikke opgøres efter reglerne i § 13, stk. 2.

Hvis en virksomhed driver såvel investerings- eller finansieringsvirksomhed som anden virksomhed, f.eks. produktions- eller salgsvirksomhed, skal der foretages en opgørelse af overskud eller underskud af denne anden virksomhed, der skal opgøres efter reglerne i § 13, stk. 2, og medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten efter § 2, stk. 1, nr. 8.

Formueafkast af aktiver og passiver i investerings- eller finansieringsvirksomheder skal derimod medregnes efter de regler, der er fastsat i pensionsafkastbeskatningsloven for det enkelte aktiv eller passiv. Det vil sige, at formueafkast af obligationer skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten, formueafkast af aktier skal medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten, medmindre der er tale om formueafkast af aktier i finansielle selskaber i lavskattelande, der er omfattet af § 3, og formueafkast af visse indeksobligationer udstedt før den 1. januar 1999 er skattefri. Uden bestemmelsen ville overskud eller underskud af investerings- eller finansieringsvirksomhed opgjort efter bestemmelsen i § 13, stk. 2, skulle medregnes ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten, uanset om de finansielle aktiver bestod i obligationer, der var omfattet af 26 pct.-skatten, af aktier, der var omfattet af 5 pct.-skatten, eller af skattefrie indeksobligationer.

For så vidt angår datterdatterselskaber foreslås, at et datterselskab, der selv er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, og som direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktie- eller andelskapitalen i et selskab (datterdatterselskabet) anses som moderselskab for datterdatterselskabet. Det foreslås derfor, at datterdatterselskabets beskatningsgrundlag i videst muligt omfang skal medregnes hos datterselskabet. Ejer moderselskabet uden om datterselskabet aktier eller andele i det pågældende datterdatterselskab, skal den resterende del af selskabets beskatningsgrundlag medregnes hos moderselskabet. Hvis f.eks. moderselskabet ejer 85 pct. af aktierne i et selskab via et livsforsikringsdatterselskab og 15 pct. af aktierne direkte, skal de 85 pct. af selskabets beskatningsgrundlag medregnes ved opgørelsen af livsforsikringsdatterselskabets beskatningsgrundlag, medens de 15 pct. af selskabets beskatningsgrundlag skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag.

Til stk. 3

Der kan opstå et problem som følge af, at kapitalafkast i et datterselskab, f.eks. et skadesforsikringsselskab, anvendes til dækning af driftsudgifter, som ikke er fradragsberettigede i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven. Det samme gælder i det omfang et livsforsikringsselskab foretager udbetalinger eller hensættelser til de forsikrede, som overstiger de indbetalte præmier. Sådanne indtægter kan i sagens natur ikke komme moderselskabet til gode, og i en sådan situation vil pensionsafkastbeskatningen være udtryk for en overbeskatning. Kun den del af kapitalafkastet, der medfører en værdistigning for moderselskabet, bør medregnes.

Dette problem foreslås løst ved at indføre et fradrag for »ikke-pensionsafkastskattepligtigt underskud«.

I stk. 1 bestemmes, at datterselskabets beskatningsgrundlag kun skal medregnes for den periode, hvor ejerbetingelsen er opfyldt. Det vil sige, at er betingelsen om, at moderselskabet direkte eller indirekte ejer 25 pct. eller mere af aktiekapitalen i datterselskabet, opfyldt hele indkomståret, medregnes (andelen i) datterselskabets beskatningsgrundlag for hele indkomståret. Er betingelsen kun opfyldt en del af indkomståret, medregnes (andelen i) datterselskabets beskatningsgrundlag for den del af indkomståret, hvori betingelsen er opfyldt.

Det nye stk. 3 indeholder en bestemmelse om, at der ved opgørelsen af datterselskabets beskatningsgrundlag for 26 pct.-skatten henholdsvis 5 pct.-skatten gives fradrag for et beløb svarende til det beløb, hvormed summen af driftsudgifter, hensættelser m.v., som er fradragsberettigede efter skattelovgivningens almindelige regler, uden at være fradragsberettiget efter pensionsafkastbeskatningsloven, overstiger de samlede indtægter, som er skattepligtige efter skattelovgivningens almindelige regler, uden at være skattepligtige efter pensionsbeskatningsloven.

Det er en forudsætning for, at forslaget om fradrag for forsikringsmæssige hensættelser kan få virkning, at forsikringsselskabets aktiver er værdiansat til markedsværdi. Dette giver ikke anledning til problemer, når der er tale om puljeordninger, hvor aktiverne er værdiansat til markedsværdi, men det giver problemer, når der er tale om ordninger, hvor aktiverne værdiansættes efter det matematiske kursopskrivningsprincip, og der anvendes en gennemsnitsrente. I nogle lande er det endvidere almindeligt, at der først tilskrives bonus på udbetalingstidspunktet. Indtil da står aktiverne til anskaffelsespris. Det vil sige, at der måske først gives fradrag for forpligtelserne over for de forsikrede om 30 år. For udenlandske livsforsikringsdatterselskaber vil der derfor kunne blive tale om pensionsafkastbeskatning af afkast, der til sin tid skal tilkomme udenlandske forsikringstagere. Selv om der til sin tid gives fradrag ved en realisering af afkast, som tilskrives forsikringstagerne, vil der være et periodiseringsproblem.

For at løse dette periodiseringsproblem foreslås det, at udenlandske forsikringsselskaber ved opgørelsen af det »ikke-pensionsafkastskattepligtige underskud« skal opgøre hensættelser til dækning af forpligtelserne over for de forsikrede efter de regler, der gælder for tilsvarende danske forsikringsselskaber.

Hvis fradragsbeløbet er mindre end datterselskabets beskatningsgrundlag for 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten før fradrag, fordeles fradraget forholdsmæssigt. Hvis fradraget overstiger datterselskabets beskatningsgrundlag for 26 pct.-skatten og 5 pct.-skatten, kan det overskydende beløb fremføres til efterfølgende perioder.

Eksempel

Skadesforsikringsselskab som datterselskab af livsforsikringsselskab.

Almindelige regler

Ikke-pensionsafkastskattepligtigt

Pensionsafkastskattepligtigt

Præmier

900

900

Netto renteindtægt

300

300

Udbetalinger

-1000

-1000

Hensættelser

-100

-100

Skattepligtigt overskud

100

Fradrag for »ikke-pensionsafkastskattepligtigt underskud«

-200

-200

Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven

100

I ovenstående eksempel bliver beskatningsgrundlaget for datterselskabet efter pensionsafkastbeskatningsloven det samme som den skattepligtige indkomst. Da beskatningsgrundlaget (de finansielle nettoindtægter) efter pensionsafkastbeskatningsloven periodiseres efter lagerprincippet, vil beskatningsgrundlaget dog typisk afvige fra den skattepligtige indkomst. I kombination med den nedenfor foreslåede udvidede mulighed for nedslag for selskabsskatter sikres, at der højst udløses pensionsafkastskat af de nettoindtægter i datterselskaberne, der kommer moderselskabet til gode.

Forslaget indebærer, at kun det reelle kapitalafkast udløser pensionsafkastbeskatning i moderselskabet. Endvidere kan pensionsafkastbeskatning ikke omgås ved overkapitalisering af datterselskabet.

Forslaget vil endvidere medføre, at afkast af formue, der afdækker livforsikringer tegnet i udenlandske livforsikringsselskaber af personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, ikke beskattes efter pensionsafkastbeskatningsloven. Der sikres hermed en ligestilling i relation til pensionsafkastbeskatningsloven med udlændinges livsforsikringer i udenlandske filialer i danske livforsikringsselskaber, jf. pensionsafkastbeskatningslovens § 15, der netop fritager disse for pensionsafkastskat.

Til stk. 4

Ifølge forslaget til § 9, stk. 1, skal moderselskabet medregne den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der forholdsmæssigt svarer til den gennemsnitlige af moderselskabet ejede andel af datterselskabets kapital.

Ejer moderselskabet f. eks. 50 pct. af datterselskabets kapital i hele året, skal moderselskabet medregne 50 pct. af datterselskabets beskatningsgrundlag opgjort efter pensionsafkastbeskatningsloven.

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 9, stk. 2, der med forslaget om indsættelse af et nyt stk. 2 og 3, bliver stk. 4, kan indkomstskatter betalt af datterselskabet, der forholdsmæssigt kan henføres til den del af datterselskabets beskatningsgrundlag, der medregnes ved moderselskabets indkomstopgørelse, fradrages i moderselskabets skatter efter kapitel 2 og kapitel 3, dog højst med et beløb svarende til skatten af beskatningsgrundlaget i datterselskabet.

Medregnes 50 pct. af datterselskabets beskatningsgrundlag opgjort efter pensionsafkastbeskatningsloven ved moderselskabets indkomstopgørelse efter loven, indebærer bestemmelsen, at der kan gives fradrag for (indtil) 50 pct. af datterselskabets indkomstskat.

Skatten skal kunne henføres til den del af beskatningsgrundlaget, der medregnes hos moderselskabet. Dette har betydning i det tilfælde, hvor der i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven indgår indkomst, der ikke indgår i selskabsskattegrundlaget, eller hvor der i selskabsskattegrundlaget indgår indkomst, der ikke indgår i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, jf. nedenfor.

Eksempel 1

Moderselskabet har ejet hele investeringsdatterselskabets kapital hele året. Ifølge § 9, stk. 1, skal formueafkast af finansielle aktiver og passiver medregnes efter de for det enkelte aktiv eller passiv gældende regler.

IndkomstopgørelsePensionsafkastskat, skattefrit

Renter af obligationer

200,00

200,00

Urealiseret gevinst på obligationer

0

10,00

Renter af indeksobligationer

100,00

100,00

Urealiseret gevinst af indeksobligationer

0

5,00

Udbytte af aktier

99,00

150,00

Gevinst ved salg af aktier u. 3 år

100,00

10,00

Urealiseret gevinst på aktier

0

100,00

Indtægter / afkast i alt

499,00

210,00

260,00

105,00

Udgifter

Driftsomkostninger

50,00

Beskatningsgrundlag

449,00

210,00

260,00

105,00

Selskabsskat

143,68

Pensionsafkastskat før fradrag

54,60

13,00

0

Obligationer omfattet af 26 pct.-skatten

26 pct.-skatten af renterne af obligationerne, 200, udgør 52.

Den del af selskabsskatten, der kan henføres til renterne af obligationerne, udgør 200/449 af 143,68 eller 64. Der gives derfor fradrag for et beløb svarende til 26 pct.-skatten af renterne af obligationerne eller 52.

Den urealiserede kursgevinst på obligationerne er ikke skattepligtig efter de almindelige skatteregler. Der er derfor ikke nogen del af selskabsskatten, der kan henføres til den urealiserede kursgevinst på 10.

Det vil sige, at det samlede fradrag i 26 pct.-skatten udgør 52.

Indeksobligationer, skattefri efter pensionsafkastbeskatningsloven

Da indeksobligationerne ikke indgår i beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven kan der ikke gives fradrag i skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven for den del af selskabsskatten, 100/449 af 143,68 eller 32, der vedrører indeksobligationerne.

Aktier omfattet af 5 pct.-skatten

5 pct.-skatten af aktieudbyttet på 150 udgør 7,5.

Udbytte af aktier under 25 pct. ejerandel medregnes ved indkomstopgørelsen efter selskabsskatteloven (normalt) med 66 pct., d.v.s. at udbyttet på 150 medregnes med 99. Den del af selskabsskatten, der kan henføres til aktieudbyttet udgør 99/449 af 143,68 eller 31,68. Der gives derfor fradrag med 7,5.

Opgjort efter lagerprincippet udgør fortjenesten ved salg af aktier 10. 5 pct.-skatten af fortjenesten ved salg af aktier, 10, udgør 0,5.

Opgjort efter realisationsprincippet udgør fortjenesten ved salg af aktier 100. Den del af selskabsskatten, der kan henføres til fortjenesten ved salg af aktier, udgør 100/449 af 143,68 eller 32. Der gives derfor fradrag for et beløb svarende til 5 pct.-skatten af fortjenesten ved salget af aktierne eller 0,5.

Den urealiserede gevinst på aktier er ikke skattepligtig efter de almindelige skatteregler. Det vil sige, at ingen del af selskabsskatten kan henføres til den urealiserede gevinst på aktier.

Eksempel 2

Moderselskabet ejer 25 pct. af aktiekapitalen i et udenlandsk ejendomssdatterselskab hele året. Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2, skal overskud og underskud ved driften af fast ejendom opgøres efter den danske skattelovgivnings almindelige regler om skattepligtig indkomst, dog sådan at reglerne om skattemæssige afskrivninger ikke finder anvendelse. Værdistigninger og tab skal medregnes efter lagerprincippet, jf. § 13, stk. 3. Den til ejerandelen (25 pct.) svarende del af overskud / underskud og værdistigning / -tab skal medregnes ved opgørelsen af moderselskabets beskatningsgrundlag for 26 pct.-skatten, jf. § 2, stk.1, nr. 7.

Indkomstopgørelse

Udenlandsk indkomstopgørelse

Dansk opgørelse af 26 pct.-grundlaget

Moderselskabets beskatningsgrundlag

2.000,00

Overskud ved drift af datterselskabets faste ejendom (25 pct.)

900,00

1.000,00

Værdistigning på ejendommen (25 pct.)

0

100,00

Beskatningsgrundlag

900,00

3.100,00

Datterselskabets udenlandske selskabsskat, 30 pct. af 900

270,00

Moderselskabets 26 pct.-skat før fradrag

806,00

Den udenlandske selskabsskat på 270,00 kan fuldt ud henføres til den faste ejendom. 26 pct.-skatten af overskuddet af datterselskabets faste ejendom udgør 260,00. Der gives derfor fradrag for 260,00.

Problemerne som følge af, at pensionsafkastbeskatningsloven anvender lagerprincippet, medens de almindelige skatteregler typisk anvender realisationsprincippet, hvilket i eksempel 1 viser sig i forskellen i beskatningen af værdistigningen på aktier og obligationer, og i eksempel 2 viser sig i forskellen i beskatningen af den urealiserede gevinst på den faste ejendom, foreslås løst gennem indførelsen af en konto for skat. Der henvises til bemærkningerne til stk. 5, herunder eksemplet i bemærkningerne.

Hvis moderselskabet indgår i en sambeskatning, der ikke omfatter datterselskabet, og moderselskabets skattepligtige indkomst er negativ, skal der efter forslaget gælde en dobbelt begrænsning for fradraget for datterselskabets skat. Efter forslaget kan som »indkomstskat betalt af datterselskabet« efter stk. 4, 1. pkt., højst medregnes et beløb svarende til den beregnede skat af summen af moderselskabets negative skattepligtige indkomst og datterselskabets skattepligtige indkomst. Ejer moderselskabet alene en del af datterselskabet, medregnes den del af datterselskabets skattepligtige indkomst, der svarer til den gennemsnitlige ejerandel i indkomståret.

Uden denne bestemmelse vil en koncern bestående af f.eks. en koncernmoder, et livsforsikringsselskab, der er moderselskab i relation til § 9, stk. 1, og livsforsikringsselskabets datterselskab, ved at flytte skattepligtig indkomst fra livsforsikringsselskabet til datterselskabet, således at livsforsikringsselskabet får en negativ skattepligtig indkomst, kunne overflytte koncernmoderselskabets skat til datterselskabet og dermed opnå fradrag i pensionsafkastskatten for koncernmoderselskabets skat.

Eksempel 1

Skadesforsikringsselskabet (Skade) er sambeskattet med livsforsikringsselskabet (Liv).

Skattepligtig indk. i Skade

100,00

Sambeskatningsindk. i Skade + Liv (100,00 + 25,00)

125,00

Skat, 32 pct.

40,00

Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for pensionsafkastskat)

181,00

Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven (før fradrag for skpl. indk.)

625,00

- pensionsafkastskat

-156,00

- skattepligtig indkomst i Liv

-25,00

Skattepligtig indkomst i Liv

25,00

Beskatningsgrundlag

600,00

Skat, 26 pct.

156,00

I alt skat, 40,00 + 156,00

196,00

Eksempel 2

Skadesforsikringsselskabet (Skade) er sambeskattet med livsforsikringsselskabet (Liv). Der overføres en indkomst på 25,00 fra Liv til datterselskabet Inv.Datter, svarende til overskuddet i Liv, jf. eksempel 1. Inv.Datter er ikke sambeskattet med Skade og Liv.

Skattepligtig indk. i Skade

100,00

Sambeskatningsindk. i Skade + Liv (100,00 + 0)

100,00

Skat, 32 pct.

32,00

Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for pensionsafkastskat)

156,00

Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven (før fradrag for skpl. indk.)

625,00

- pensionsafkastskat

-156,00

- skattepligtig indkomst i Liv

0

Skattepligtig indk. i Liv

0

Beskatningsgrundlag

625,00

Pensionsafkastskat, 26 pct.

162,50

Skattepligtig indk. i Inv.Datter

25,00

- fradrag for Inv.Datters selskabsskat, maksimalt 26 pct. af 25,00

- 6,50

Skat, 32 pct.

8,00

Pensionsafkastskat i alt

156,00

Skat i alt 32,00 + 8,00 +

156,00

196,00

I eksemplet opnås ingen besparelse ved at overføre overskuddet i Liv til Inv.Datter, da fradraget for Inv.Datter s selskabsskat i pensionsafkastskatten opvejes af mistet fradrag for Liv s skattepligtige indkomst.

Eksempel 3

Skadesforsikringsselskabet (Skade) er sambeskattet med livsforsikringsselskabet (Liv). Der overføres en indkomst på 125,00 fra Liv til datterselskabet Inv.Datter. Inv.Datter er ikke sambeskattet med Skade og Liv. Maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt., anvendes ikke i eksemplet.

Skattepligtig indk. i Skade

100,00

Sambeskatningsindk. i Skade + Liv (100,00 - 74,00)

26,00

Skat, 32 pct.

8,32

Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for pensionsafkastskat)

56,00

Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven (før fradrag for skpl. indk.)

625,00

- pensionsafkastskat

-130,00

- skattepligtig indkomst i Liv

0

Skattepligtig indk. i Liv

- 74,00

Beskatningsgrundlag

625,00

Pensionsafkastskat, 26 pct.

162,50

Skattepligtig indk. i Inv.Datter

125,00

- fradrag for Inv.Datters selskabsskat, maksimalt 26 pct. af 125,00

- 32,50

Skat, 32 pct.

40,00

Pensionsafkastskat i alt

130,00

Skat i alt 8,32 + 40,00 +

130,00

178,32

Overflytningen af så stor en del af Liv s indkomst til Inv.Datter, at Liv opnår en negativ skattepligtig indkomst, der kan udnyttes ved sambeskatning med Skade, medfører netto en skattebesparelse på 196,00 - 178,32 eller 17,68 set i forhold til situationen i eksempel 1 og 2. Skattebesparelsen vedrører den skattepligtige indkomst i Skade, idet den samlede indkomst før skat hos Liv og Inv.Datter er den samme som i eksempel 1 og 2.

Eksempel 4

Skadesforsikringsselskabet (Skade) er sambeskattet med livsforsikringsselskabet (Liv). Der overføres en indkomst på 125 fra Liv til datterselskabet Inv.Datter. Inv.Datter er ikke sambeskattet med Skade og Liv. Maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt., anvendes i eksemplet.

Skattepligtig indk. i Skade

100,00

Sambeskatningsindk. i Skade + Liv (100,00 - 100,00)

0

Skat, 32 pct.

0

Skattepligtig indk. i Liv (før fradrag for pensionsafkastskat)

56,00

Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven (før fradrag for skpl. indk.)

625,00

- pensionsafkastskat

-156,00

- skattepligtig indkomst i Liv

0

Skattepligtig indk. i Liv

-100,00

Beskatningsgrundlag

625,00

Pensionsafkastskat, 26 pct.

162,50

Skattepligtig indk. i Inv.Datter

125,00

- fradrag for Inv.Datters selskabsskat, maksimalt 26 pct. af 125,00 = 32,50, dog maksimalt 26 pct. af summen af Liv s skpl. indk., -100,00, og Inv.Datters skattepligtige indkomst, 125,00, eller 25,00 = 6,50

- 6,50

Skat, 32 pct.

40,00

Pensionsafkastskat i alt

156,00

Skat i alt 40,00 + 0 + 156,00

196,00

Maksimeringsreglen i stk. 4, 2. pkt., indebærer således en neutralisering af fordelen ved at overflytte så stor en del af Liv s indkomst til Inv.Datter, at Liv opnår en negativ skattepligtig indkomst, der kan udnyttes ved sambeskatning med Skade.

§ 16. Skattepligtige omfattet af § 1, stk. 1, er ikke skattepligtige af den del af formueafkastet, som kan henføres til hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus tegnet før den 1. maj 1982, jf. stk. 2-7. Beskatningsgrundlaget nedsættes med den procentdel, der svarer til forholdet mellem hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus, jf. stk. 2, og passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast.

34. I § 16, stk. 1, 1. pkt., udgår «, jf. stk. 2-7«.

35. I § 16, stk. 1, 2. pkt., ændres »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af den udgiftsførte skat af årets afkast« til: »passiverne ifølge årsregnskabet med tillæg af betalt acontoskat, jf. § 20, stk. 1, og fradrag af afsat tilgodehavende endelig skat, jf. § 22, stk. 1«.

Stk. 2. Hensættelser vedrørende livrenter uden ret til bonus beregnes for hver kontrakt ud fra den eller de berettigedes alder og den resterende ydelsesrække, der er aftalt inden 1. juli 1983. Denne ydelsesrække diskonteres tilbage til udgangen af indkomståret med en rente svarende til den gennemsnitlige afkastprocent af livsforsikringsselskabets obligationsbeholdning. Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på selskabets obligationer som nævnt i stk. 3 ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter stk. 7. For hver obligationsserie beregnes en effektiv rente svarende til kursen og det resterende amortisationsforløb. De således fundne effektive renter vejes sammen til et totalt gennemsnit, idet selskabets kursværdier i hver serie ved udgangen af indkomståret anvendes som vægte.

36. § 16, stk. 2, 3. pkt., affattes således: »Afkastprocenten beregnes ud fra kurserne på selskabets børsnoterede obligationer, bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer, ved udgangen af indkomståret, idet kurserne reguleres efter stk. 3.«.

37. § 16, stk. 3-6, ophæves.

Stk. 7 bliver herefter stk. 3.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte afkastprocent opgøres årligt på grundlag af følgende effektive renter for børsnoterede obligationer bortset fra indeksobligationer, konvertible obligationer og præmieobligationer

1) Den gennemsnitlige rente af obligationsbeholdningerne i livsforsikringsselskaber og pensionskasser, der er omfattet af lov om forsikringsvirksomhed, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Lønmodtagernes Dyrtidsfond, jf. stk. 4 og 5.

2) Den af Københavns Fondsbørs opgjorte gennemsnitlige effektive obligationsrente, jf. stk. 6.

Stk. 4. Den i stk. 3, nr. 1, nævnte gennemsnitlige rente opgøres ud fra de nævnte institutioners beholdninger i de enkelte obligationsserier et år før indkomstårets begyndelse. For hver obligationsserie beregnes en rente efter reglerne i stk. 5. De således fundne renter vejes sammen til renten i stk. 3, nr. 1, idet institutionernes samlede kursværdier efter stk. 7 i hver serie et år før indkomstårets begyndelse anvendes som vægte.

Stk. 5. Til brug for afkastsatsen beregnes en rente for hver obligationsserie med udgangspunkt i den beregnede rente for serien to år før indkomstårets begyndelse. For serier, der er lukket to år før indkomstårets begyndelse, anvendes denne rente uændret. For åbne serier sammenvejes denne rente med et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i året 2 år forud for indkomståret. Sidstnævnte rente tillægges en vægt svarende til værdien af de i stk. 3, nr. 1, nævnte institutioners køb med fradrag af salg i serien i dette år. Førstnævnte rente tillægges en vægt svarende til resten af disse institutioners beholdning i serien et år før indkomstårets begyndelse reguleret efter stk. 7, og denne rente anvendes uændret, såfremt institutionernes salg overstiger købet i serien. For serier, der åbnes i løbet af året 2 år forud for afgiftsåret, anvendes gennemsnittet af de af Københavns Fondsbørs opgjorte effektive renter for serien i dette år.

Stk. 6. Den i stk. 3, nr. 2, nævnte effektive gennemsnitlige obligationsrente beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.

Stk. 7. Den i stk. 2 nævnte årlige kursregulering foretages på grundlag af anskaffelsessummen. Anskaffelsessummen reguleres ved udgangen af hvert indkomstår med den kursværdiændring, der ved konstant effektiv rente fremkommer som følge af forkortelsen af restløbetiden. Indeholder værdipapiret en opsigelsesadgang for kreditor, anses lånet i henseende til reguleringen for opsagt på det tidligst mulige tidspunkt. Anskaffelsessummen for de enkelte obligationer i en serie beregnes efter forholdet mellem den samlede anskaffelsessum for obligationerne i serien og den samlede nominelle værdi af obligationerne.

38. I § 16, stk. 7, der bliver stk. 3, affattes 1. pkt. således: »De årlige urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelse af restløbetiden på obligationer, pantebreve og andre fordringer i danske kroner opgøres på grundlag af anskaffelsessummen.«.

39. I § 16 indsættes efter stk. 7, der bliver stk. 3, som nye stykker

»Stk. 4. § 7, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse ved opgørelsen af de i stk. 1 nævnte hensættelser og passiver.

Stk. 5. Nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter stk. 1 foretages sideordnet med nedsættelse af beskatningsgrundlagene efter § 7 og § 15. Den samme hensættelse kan dog alene anvendes til nedsættelse af beskatningsgrundlaget én gang.«.

§ 17. Reglerne i stk. 2-4 gælder, hvis

1) en skattepligtig institution overdrager sine aktiver og passiver som helhed til en anden skattepligtig institution,

40. I § 17 indsættes efter stk. 4 som stk. 5

2) to eller flere skattepligtige institutioner sammensmeltes til en ny skattepligtig institution (fusion),

3) en skattepligtig institution spaltes i to eller flere selvstændige skattepligtige institutioner (fission), eller

4) en skattepligtig institution overdrager en livsforsikringsbestand til en anden skattepligtig institution efter reglerne i kapitel 16 i lov om forsikringsvirksomhed.

»Stk. 5. Er den overdragende og den fortsættende institution skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, og gennemføres en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, efter reglerne i fusionsskatteloven, skal overdragelsen tillige ske efter reglerne i stk. 2-4. Det er en betingelse for at anvende reglerne i stk. 2-4 på en overdragelse som nævnt i stk. 1, nr. 1-4, mellem institutioner, der er skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, at overdragelsen tillige sker efter fusionsskattelovens regler.«.

Stk. 2. Den fortsættende institution indtræder (succederer) i den overdragende institutions skattemæssige stilling, såfremt den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der påvirkes af successionen, er udformet under denne forudsætning.

Stk. 3. Datoen for den åbningsstatus, der udarbejdes for den fortsættende institution i forbindelse med overdragelsen, anses i skattemæssig henseende for overdragelsesdato. Det er en betingelse for anvendelsen af reglerne i stk. 1 og 2, at overdragelsesdatoen er sammenfaldende med skæringsdatoen for den fortsættende institutions regnskabsår.

Stk. 4. Sammen med den første endelige skatteopgørelse for det første indkomstår, der berøres af successionen, indsendes til den centrale told- og skatteforvaltning genpart af de dokumenter, der udarbejdet i forbindelse med overdragelsen.

41. Efter § 17 indsættes som § 17 a

»§ 17 a. Selskabsskattelovens § 4, stk. 5, finder tilsvarende anvendelse ved en skattepligtig institutions skattepligtige overdragelse af en virksomhed til et nystiftet datterselskab, hvori institutionen bliver ejer af samtlige aktier eller anparter. Er institutionen skattepligtig efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal overdragelsen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.

Stk. 2. Selskabsskattelovens § 8 A finder tilsvarende anvendelse ved skattepligtig fusion af institutioner, der er skattepligtige efter denne lov. Er institutionerne skattepligtige efter såvel denne lov som selskabsskatteloven, skal fusionen tillægges skattemæssig virkning fra samme dato i relation til denne lov og til selskabsskatteloven.«.

§ 18, stk. 1, bestemmer, at såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ, beregnes der en negativ skat med 26 pct. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 3 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 2 og kapitel 3. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

Tilsvarende bestemmer § 18, stk. 2, at såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes der en negativ skat med 5 pct. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

De foreslåede ændringer af § 18, stk. 1, 2. pkt. og stk. 2, 2. pkt., tilsigter at præcisere, at negativ skat efter kapitel 2, der ikke kan anvendes det pågældende indkomstår til fradrag i skat efter kapitel 3, ved fremførsel til senere indkomstår skal fradrages i skat efter kapitel 2 forud for skat efter kapitel 3, og tilsvarende, at negativ skat efter kapitel 3, der ikke kan anvendes det pågældende indkomstår til fradrag i skat efter kapitel 2, ved fremførsel til senere indkomstår skal fradrages i skat efter kapitel 3 forud for skat efter kapitel 2.

Eksempel 1

År 1

26 pct.-skat af 5.000

1.300

Negativ 5 pct.-skat af -30.000

- 1.500

Resterende negativ 5 pct.-skat

- 200

År 2

Negativ 26 pct. skat af -2.000

- 520

5 pct.-skat af 30.000

1.500

5 pct.-skat før fremførsel af negativ skat

980

Negativ 5 pct.-skat fra år 1

- 200

5 pct.-skat at betale år 2

780

Eksempel 2

År 1

26 pct.-skat af 5.000

1.300

Negativ 5 pct.-skat af -30.000

- 1.500

Resterende negativ 5 pct.-skat

- 200

År 2

26 pct.-skat af 5.000

1.300

Negativ 5 pct.-skat af 10.000

- 500

26 pct.-skat før fremførsel af negativ skat

800

Negativ 5 pct.-skat fra år 1

- 200

26 pct.-skat at betale år 2

600

Eksempel 3

År 1

26 pct.-skat af 5.000

1.300

Negativ 5 pct.-skat af -30.000

- 1.500

Resterende negativ 5 pct.-skat

- 200

År 2

26 pct.-skat af 5.000

1.300

5 pct.-skat af 30.000 1.500

Negativ 5 pct.-skat fra år 1 - 200

1.300

Til nr. 44

Til stk. 1

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 19 kan skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland fradrages i skat betalt efter kapitel 2 og kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Efter forslaget præciseres, at der kan ske fradrag i skat betalt efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3.

Ifølge ligningslovens § 33, stk. 1, kan skat betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, fradrages i de indkomstskatter til stat, kommune og amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

Efter skattelovgivningens almindelige regler indgår fremført underskud fra forudgående indkomstår ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det vil sige, at »hele den i Danmark beskattede indkomst« er årets indkomst efter fremført underskud.

Efter reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 18 sker der ikke overførsel eller fremførsel af negativt beskatningsgrundlag, men overførsel eller fremførsel af negativ skat.

Det foreslås derfor i relation til pensionsafkastbeskatningslovens § 19, at »hele den i Danmark beskattede indkomst« opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af eventuel negativ skat overført eller fremført efter reglerne i § 18.

Eksempel

I eksempel 1i bemærkningerne til ændringerne under nr. 42 og 43 indgår i beskatningsgrundlaget år 2 for 5 pct.-skatten på 30.000 et udenlandsk udbytte på 5.000, hvoraf der er betalt 500 i skat.

5 pct.-skatten efter fradrag af overført negativ 26 pct.-skat og fremført 5 pct.-skat udgør i eksemplet 780, hvilket svarer til et beskatningsgrundlag på (780 x 100 / 5 =) 15.600. Det vil sige, at den maksimale creditlempelse bliver 5.000 / 15.600 af 780 eller 250.

Beskatningsgrundlaget på 15.600 fremkommer således

Beskatningsgrundlag for 5 pct.-skat

30.000

Negativ 26 pct-skat, 520, svarer til negativ 5 pct.-indkomst

10.400

Overført negativ 5 pct.-skat, 200, svarer til negativ indkomst

4.000

14.400

Beskatningsgrundlag for 5 pct.-skat

15.600

Til stk. 2

Livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde er skattepligtige efter selskabsskatteloven. Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål, medens beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven tager sigte på at beskatte den del af formueafkastet, der tilfalder de forsikrede.

Ligningslovens § 33 indeholder regler om fradrag i selskabsskat for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Pensionsafkastbeskatningslovens § 19 indeholder tilsvarende regler om fradrag i 26 pct.- skat og 5 pct.-skat.

Skatten, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, vedrører såvel den indkomst, der beskattes med selskabsskat, som den indkomst, der beskattes med pensionsafkastskat. Det foreslås derfor, at fradraget for skatten til fremmed stat, Færøerne eller Grønland skal fordeles forholdsmæssigt mellem selskabsskatten og pensionsafkastskatten.

Den del af fradraget, der kan henføres til den selskabsskattepligtige indkomst, opgøres som

udenlandsk skat x selskabsskat

selskabsskat + pensionsafkastskat

Den del af fradraget, der kan henføres til beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, opgøres tilsvarende som

udenlandsk skat x pensionsafkastskat

selskabsskat + pensionsafkastskat

Fordelingen af den udenlandske skat mellem den del, der vedrører den selskabsskattepligtige indkomst, og den del, der vedrører beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven, har ikke i øvrigt indflydelse på, hvorledes beregningen af lempelsen for den udenlandske skat foretages.

Eksempel

Et livsforsikringsselskab har dansk indkomst, indkomst af en udenlandsk fast ejendom og indkomst af udenlandske porteføljeaktier som følger

Indkomstopgørelse

Selskabsskat, 32 pct.

Pensionsafkastskat, 26 pct.

Pensionsafkastskat, 5 pct.

Danske indtægter

Renter af obligationer

2.000,0

2.000,0

Aktieudbytte

0

100,0

Værdistigning

200,0

110,0

Gevinst ved salg under 3 år

200,0

10,0

Udenlandske indtægter

Udbytte af porteføljeaktier

99,0

150,0

Driftsoverskud af ejendom

500,0

1.000,0

Værdistigning på ejendom

100,0

Indtægter / afkast i alt

2.799,0

3.300,0

370,0

Udgifter

Hensættelser

1846,4

Pensionsafkastskat

852,6

Skattepligtig indkomst

100,0

Fradrag for skattepligtig indkomst, § 14

89,9

10,1

Beskatningsgrundlag efter pensionsafkastbeskatningsloven

3.210,1

359,9

Skat før fradrag

32,0

834,6

18,0

Den faste ejendom i udlandet

Der er i udlandet betalt indkomstskat af et overskud af den faste ejendom på 900,0 med 30 pct. eller 270,0.

Den del af fradraget for udenlandsk indkomstskat vedrørende den faste ejendom, der kan henføres til den skattepligtige indkomst, opgøres som 270,0 x 32,0 / 32,0 + 834,6 eller 10,0.

Den danske selskabsskat, der kan henføres til overskuddet af den faste ejendom, udgør 32,0 x (500,0 - (500,0 x 2699,0 / 2799,0)) / 100,0 eller 5,7. Der gives derfor nedsættelse i den danske selskabsskat for udenlandsk indkomstskat med 5,7.

Den del af fradraget for udenlandsk indkomstskat vedrørende den faste ejendom, der kan henføres til beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten, opgøres som 270,0 x 834,6 / 32,0 + 834,6 eller 260,0.

26 pct.-skatten vedrørende overskuddet af den faste ejendom udgør 834,6 x 1000,0 / 3210,1 eller 260,0. Der gives derfor nedsættelse i 26 pct.-skatten for udenlandsk indkomstskat med 260,0.

De udenlandske aktier

Der er betalt skat af det udenlandske aktieudbytte med 5 pct. af 150,0 eller 7,5.

Den del af fradraget for udenlandsk udbytteskat, der kan henføres til den skattepligtige indkomst, opgøres som 7,5 x 32,0 / 32,0 + 18,0 eller 4,8.

Den danske selskabsskat, der kan henføres til udbyttet af de udenlandske aktier, udgør 32,0 x (99,0 - (99,0 x 2699,0 / 2799,0)) / 100, 0 eller 1,1. Der gives derfor nedsættelse i den danske selskabsskat for udenlandsk udbytteskat med 1,1.

Den del af fradraget for udenlandsk udbytteskat, der kan henføres til beskatningsgrundlaget for 5 pct.-skatten, opgøres som 7,5 x 18,0 / 32,0 + 18,0 eller 2,7.

5 pct.-skatten vedrørende det udenlandske aktieudbytte udgør 18,0 x 150,00 / 359,9 eller 7,5. Der gives derfor nedsættelse i 5 pct.-skatten med 2,7.

Problemerne som følge af, at pensionsafkastbeskatningsloven anvender lagerprincippet, medens selskabsbeskatningen i udlandet typisk anvender realisationsprincippet, hvilket i eksemplet viser sig i forskellen i beskatningen af den urealiserede gevinst på den udenlandske faste ejendom, foreslås løst gennem indførelsen af en konto for skat, jf. bemærkningerne til stk. 3.

Til stk. 3

Ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven anvendes lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer, investeringsbeviser, aktier, anparter, andelsbeviser og konvertible obligationer samt fast ejendom. Er en fast ejendom beliggende i udlandet, vil det pågældende land have ret til at beskatte gevinst og tab på ejendommen. I enkelte dobbeltbeskatningsoverenskomster med fremmede stater er det bestemt, at den pågældende stat har ret til at beskatte gevinst og tab på aktier i ejendomsaktieselskaber, der er hjemmehørende i den pågældende stat, selv om aktionæren er hjemmehørende i Danmark. Ved beskatning i udlandet vil beskatningen typisk ske efter realisationsprincippet. Dette kan indebære, at beskatningen af værdistigning på den faste ejendom eller aktierne i ejendomsselskabet efter pensionsafkastbeskatningsloven sker tidligere end selskabsbeskatningen af samme værdistigning. Det kan være, at der i årene fra og med anskaffelsesåret til og med året før afståelsesåret måske ikke betales nogen selskabsskat af den urealiserede gevinst på den faste ejendom eller aktierne i ejendomsselskabet, der kan modregnes i pensionsafkastskatten. Til gengæld er der i afståelsesåret måske ikke nogen pensionsafkastskat af værdistigning på den faste ejendom eller aktierne i ejendomsselskabet, hvori selskabsskatten af den nu realiserede gevinst kan modregnes.

Det foreslås at afhjælpe dette problem ved at tillade livsforsikringsselskaber, pensionskasser og -fonde m.v. at føre en konto for skatter af gevinst eller tab på et aktiv. Der kan alene blive tale om at føre en konto for skatter i de tilfælde, hvor gevinst eller tab på aktivet kan beskattes i udlandet (efter interne regler og en eventuel dobbeltbeskatningsoverenskomst), og hvor gevinst eller tab ved beskatning efter pensionsafkastbeskatningsloven medregnes efter lagerprincippet. Der kan således, jf. ovenfor, alene blive tale om at føre en konto for skatter vedrørende fast ejendom og vedrørende aktier i ejendomsselskaber hjemmehørende i udlandet.

På kontoen indgår den forholdsmæssige del af skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven, der kan henføres til gevinst på aktivet, og som der ikke er givet dobbeltbeskatningslempelse for.

Hvis den udenlandske skat af gevinst på aktivet overstiger den forholdsmæssige del af skatten efter pensionsafkastbeskatningsloven, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skatter efter pensionsafkastbeskatningsloven, og saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Hvis et fradragsberettiget beløb ikke kan rummes inden for selskabets øvrige skatter efter pensionsafkastbeskatningsloven, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet opgjort efter lagerprincippet, beregnes der en negativ skat, der fradrages i saldoen.

Eksempel

År 1

År 2

År 3

År 4

DKK

DKK

DKK

DKK

Værdistigning, lagerprincippet

100

100

100

100

26 pct.-skat

26

26

26

26

Saldo på konto for skat

26

52

78

0

Gevinst i udlandet ved afståelse, realisationsprincippet

0

0

0

400

30 pct. udenlandsk skat af realisationsgevinsten

0

0

0

120

I eksemplet ejer den skattepligtige en fast ejendom i udlandet, der over 4 år hvert år stiger med 100 i værdi. Avancen opgjort efter realisationsprincippet ved afståelsen i år 4 på 400 beskattes i udlandet med 30 pct.

I år 1-3 overstiger den del af pensionsafkastskatten, der kan henføres til gevinsten på ejendommen opgjort efter lagerprincippet, den udenlandske skat af den urealiserede gevinst på ejendommen med 26, hvilket giver en saldo på 78 ultimo år 3. I år 4 bortfalder pensionsafkastskatten på 26 som følge af lempelsen for den udenlandske skat på 120. Af de resterende 94 i udenlandsk skat kan 78 modregnes i saldoen, hvilket medfører, at beløbet enten modregnes i selskabets øvrige skattetilsvar efter pensionsafkastbeskatningsloven eller udbetales kontant. Den samlede danske skattebelastning vil således uanset forskellen i periodisering være 0 som følge af nedslaget for udenlandsk beskatning.

Til stk. 4

Lempelse efter stk. 1 (creditmetoden) er begrænset til den betalte skat i den fremmede stat, Færøerne eller Grønland, dog højst den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på indkomsten fra den fremmede stat, Færøerne eller Grønland. Ved beregningen af dobbeltbeskatningslempelsen indgår der således altid et beløb, der beregnes som den del af den danske skat, der forholdsmæssigt falder på indkomsten fra den fremmede stat. Dette beløb findes ved en brøk, hvor tælleren er pensionsafkastskat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af eventuel negativ skat efter reglerne i § 18 ganget med den udenlandske indkomst, og nævneren er det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af eventuel negativ skat efter reglerne i § 18.

Dette kan have uheldig virkning, hvis beskatningsgrundlaget er lavere end den udenlandske indkomst, der indgår i beskatningsgrundlaget. Dette kan ske som følge af negativt beskatningsgrundlag her i landet eller i en anden fremmed stat. Dette gælder især, hvis det samlede beskatningsgrundlag er 0 eller negativt, således at der ikke er nogen dansk skat, hvori der kan ske lempelse for udenlandsk skat.

Det foreslås derfor at indsætte en bestemmelse om, at den skattepligtige kan vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag her fra landet eller fra en fremmed stat, Færøerne eller Grønland ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget. Der kan ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det negative beskatningsgrundlag omregnes til negativ skat, der kan fradrages efter reglerne om negativ skat i § 18. Bestemmelsen svarer i princippet til bestemmelsen i ligningslovens § 33 H.

Eksempel

I eksempel 1 til bemærkningerne til ændringerne under nr. 42 og 43, år 2, indgår i beskatningsgrundlaget år 2 et negativt beskatningsgrundlag for 26 pct.-skatten på 2.000, der fremkommer som et negativt dansk beskatningsgrundlag på 15.000, en udenlandsk renteindtægt på 3.000 og en gevinst ved afståelse af en udenlandsk fast ejendom på 10.000, hvoraf der i udlandet er betalt en skat på 2000.

Gevinsten ved afståelse af den udenlandske faste ejendom, 10.000, er omfattet af dobbeltbeskatningslempelsen efter § 19. Det er den udenlandske renteindtægt på 3.000 derimod ikke. Den skattepligtige kan derfor vælge at se bort fra 15.000 - 3.000 eller 12.000, således at beskatningsgrundlaget for 26 pct.-skatten bliver 10.000, svarende til gevinsten ved afståelsen af den udenlandske faste ejendom. Skatten heraf udgør 26 pct. af 10.000 eller 2.600. Den danske skat efter dobbeltbeskatningslempelse efter § 19 udgør 2.600 - 2.000 eller 600.

Det beskatningsgrundlag, der er set bort fra, 12.000, omregnes til negativ skat med 26 pct. eller 3.120. Den negative 26 pct.-skat på 3.120 kan fradrages i den danske 26 pct.-skat ved afståelse af den udenlandske faste ejendom, 600, og i 5 pct.-skatten for samme indkomstår, i eksemplet 1.500. Til rest er en negativ 26 pct.-skat på 1.020, der kan fremføres efter reglerne i § 18, stk. 1, til fradrag i 26 pct.-skat henholdsvis 5 pct.-skat for efterfølgende indkomstår. Den negative 5 pct.-skat fra år 1 på 200 i eksemplet kan ikke udnyttes i år 2, men videreføres efter reglerne i § 18, stk. 2, til fradrag i 5 pct.-skat henholdsvis 26 pct.-skat for efterfølgende indkomstår.

Til stk. 5-7

Det foreslås at gøre det muligt at lempe for udenlandsk beskatning i tilfælde, hvor en person foretager pensionsopsparing i puljeordninger, der investerer i udenlandske aktiver.

Puljeordningerne er indrettet sådan, at pengeinstituttet investerer de indskudte midler i en bestemt type aktiver, f. eks. udenlandske aktier. Den enkelte kundes indskud forrentes ud fra det afkast, som opnås i puljen.

Det er pengeinstituttet og ikke de enkelte puljedeltagere, der juridisk er ejer af puljens aktiver. I det tilfælde, at der skal betales eksempelvis udbytteskat i udlandet, er det således pengeinstitutet, der er skattesubjekt over for udlandet.

Efter pensionsafkastbeskatningslovens bestemmelser er det imidlertid ikke pengeinstituttet, men den enkelte pensionsopsparer, der er skattesubjekt over for Danmark. Derved opstår der en konflikt, idet det er et grundlæggende krav for lempelse for udenlandsk skat, at der er identitet mellem skattesubjekterne. Den, der skal have skattelempelse i Danmark, skal være den samme som den, der har betalt skat i udlandet.

Dette er ikke tilfældet ved opsparing i puljeordninger, og der kan derfor efter de gældende regler ikke gives lempelse for den udenlandske skat, som pengeinstituttet har betalt, når opsparing foregår i puljeordninger. Herved stilles puljedeltagere ringere end personer, der sparer op i individuelle depoter, hvor den enkelte opsparer står som ejer af depotets indhold.

Det foreslås derfor at gøre det muligt at »se igennem« puljen og at nedsætte pensionsafkastskatten for puljedeltagere på samme måde, som det er muligt for opsparere i individuelle depoter. Den enkelte puljedeltager vil herefter kunne få nedsat sin pensionsafkastskat med den del af pengeinstituttets udenlandske skat af det pågældende afkast, som svarer til vedkommendes andel i de aktiver, som er investeret i udlandet.

Nedsættelsen skal beregnes på samme måde, som det efter de generelle regler skal ske, når der er tale om opsparing i individuelle depoter. Nedsættelsen er således for hver enkelt puljedeltager maksimeret til den danske skat, som falder på den pågældendes andel af de indkomster, der er beskattet i udlandet. Der skal som for individuelle depoter ved beregningen tages hensyn til den del af afkastet, der hidrører fra formue opsparet før 1982, og som er undtaget for dansk beskatning efter pensionsafkastbeskatningslovens § 7, jfr. følgende eksempel

Udenlandsk aktieudbytte 1.000

Udenlandsk udbytteskat 100

Kontohaver modtager 900

Af kontohaverens opsparing hidrører eksempelvis de 40 pct. fra tiden før udgangen af 1982. 60 pct. af udbyttet er således skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven. Skatten udgør 5 pct. af 600 = 30, hvilket er den maksimale skattenedsættelse, der kan gives. I dette tilfælde, hvor den udenlandske skat udgør 100 og den danske skat 30, nedsættes den danske skat til 0.

Endvidere er nedsættelsen maksimeret til den nedsættelse, der ville kunne opnås, hvis alle de relevante aktiver havde været ejet direkte af den skattepligtige. Det er således ikke muligt for en skattepligtig at få lempelse for udenlandsk skat i en situation, hvor eksempelvis en puljeinvestering giver positivt afkast, mens en investering i et individuelt depot i samme type aktiv og i samme land giver et tilsvarende negativt afkast.

Endelig præciseres det, at når de enkelte puljedeltagere får nedsat deres pensionsafkastskat med en del af pengeinstituttets udenlandske skat, kan pengeinstituttet ikke også få nedsat sin danske skat med det pågældende udenlandske skattebeløb.

Til nr. 45-47, 51 og 52

Ændringen af rentebestemmelserne i §§ 20, 22, 24, 27 og 28, herunder indsættelsen af et nyt stk. 2 i § 20, skal ses i sammenhæng med den under nr. 37 foreslåede ophævelse af § 16, stk. 3-6. Efter de gældende regler svarer renten til den rente, der er nævnt i § 16, stk. 3, nr. 2, til brug for afkastprocenten i et indkomstår. Ifølge § 16, stk. 6, beregnes den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år. Ændringen indebærer ingen materiel ændring af reglerne.

Til nr. 48-50

§ 18. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 2, stk. 1, angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 3 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 2 og kapitel 3. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

42. I § 18, stk. 1, 2. pkt., ændres »kapitel 2 og kapitel 3« til: »kapitel 2 og dernæst i skat efter kapitel 3«.

Stk. 2. Såfremt den skattepligtige del af beskatningsgrundlaget efter kapitel 3 bliver negativ, beregnes en negativ skat med den i § 8 angivne sats. Den negative skat kan fradrages i skat for det pågældende indkomstår efter kapitel 2 eller for efterfølgende indkomstår i skat efter kapitel 3 og kapitel 2. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

43. I § 18, stk. 2, 2. pkt., ændres »kapitel 3 og kapitel 2« til: »kapitel 3 og dernæst i skat efter kapitel 2«.

§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 og kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2.

44. § 19 affattes således

»§ 19. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland kan fradrages i skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1 og 2. Hele den i Danmark beskattede indkomst, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., opgøres som det beskatningsgrundlag, der svarer til skatten efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 efter fradrag af eventuel negativ skat, jf. § 18.

Stk. 2. For livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde, der er skattepligtige efter selskabsskatteloven, fordeles fradraget for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland forholdsmæssigt efter skatten i henhold til denne lov efter fradrag af eventuel negativ skat efter § 18 henholdsvis skatten efter selskabsskatteloven.

Stk. 3. Skattepligtige efter § 1, stk. 1, fører en konto for skatter efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 af gevinst eller tab på et aktiv, såfremt gevinst eller tab på det pågældende aktiv kan beskattes i fremmed stat, på Færøerne eller i Grønland, og gevinst eller tab ved beskatningen efter denne lov medregnes efter reglerne i § 13, stk. 3 (lagerprincippet). På kontoen indgår den forholdsmæssige del af selskabets skat, jf. ligningslovens § 33, stk. 1, 2. pkt., og stk. 1, 2. pkt., der svarer til skatten af gevinst på aktivet, og som der ikke er givet fradrag for efter stk. 1. Overstiger den skat til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, der kan gives fradrag for i medfør af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, af gevinst på aktivet, den forholdsmæssige del af selskabets skat, der svarer til gevinst på aktivet, kan det overskydende beløb, der kan rummes inden for saldoen, fradrages i selskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Saldoen nedsættes med det fradragne beløb. Kan et fradragsberettiget beløb ikke rummes i selskabets øvrige skat efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3, udbetales beløbet kontant. Hvis der er tab på aktivet beregnes en negativ skat, der fragår i saldoen.

Stk. 4. Den skattepligtige kan ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 vælge at se bort fra negativt beskatningsgrundlag hidrørende her fra landet eller fra fremmed stat, Færøerne eller Grønland, herunder et til negativ skat fremført fra tidligere år, jf. § 18, svarende negativt beskatningsgrundlag. Der ses bort fra så stor en del af det negative beskatningsgrundlag, at beskatningsgrundlaget svarer til det samlede positive formueafkast fra fremmede stater, Færøerne og Grønland, der er omfattet af dobbeltbeskatningslempelse efter stk. 1. Det beløb, der ses bort fra, omregnes til negativ skat og fradrages efter reglerne i § 18.

Stk. 5. Skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland af indkomst hidrørende fra aktiver tilhørende en bank, sparekasse eller andelskasse (pengeinstitut), som er udskilt fra dettes øvrige aktiver, og som danner grundlag for pensionsopsparing m.v. for en nærmere bestemt personkreds (puljeordninger), kan fradrages i skat for hver enkelt deltager i puljen. Der kan ikke for den enkelte puljedeltager fradrages større beløb end den danske skat, der efter fradrag i henhold til § 7 kan henføres til den pågældendes forholdsmæssige andel i de indkomster, der er blevet beskattet i udlandet, på Færøerne eller i Grønland.

Stk. 6. Fradrag efter stk. 1 og stk. 5 kan tilsammen ikke udgøre et større beløb end det, der ville kunne fradrages efter stk. 1, hvis samtlige de aktiver, hvis afkast beskattes i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, havde været ejet direkte af den skattepligtige.

Stk. 7. I tilfælde, hvor skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, fradrages for hver enkelt puljedeltager efter stk. 5, kan der ikke ske fradrag i pengeinstituttets skat for den pågældende udenlandske skat.«.

§ 20. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. december i indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten. Af den opgjorte skat beregnes rente fra den 15. december, jf. dog § 26, til den 31. december i indkomståret. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for indkomståret. Skatten med fradrag af den beregnede rente indbetales a conto samtidig med indsendelse af opgørelsen. Skatteministeren kan bestemme, at visse skattepligtige i stedet skal indbetale acontoskat i kvartalsvise rater. Der skal i så fald ske tilpasning af forrentningen af skattebeløbet. Samtidig kan fristen for indgivelse af foreløbig opgørelse ændres.

45. § 20, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»Renten svarer til den rente, der er nævnt i stk. 2.«.

46. I § 20 indsættes som stk. 2

»Stk. 2. Renten for et indkomstår, som forrentningen vedrører, beregnes som et simpelt gennemsnit af de af Københavns Fondsbørs dagligt opgjorte effektive renter i de første 7 måneder af året forud for indkomståret af obligationer med en restløbetid på over 5 år.«.

§ 22. De skattepligtige efter § 1, stk. 1, indgiver senest den 15. juli i året efter indkomståret til den centrale told- og skatteforvaltning en endelig opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt af skatten for indkomståret. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for indkomståret beregnes renter fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Skyldige skattebeløb med tillæg af beregnede renter indbetales samtidig med indsendelse af opgørelsen. Overskydende skattebeløb med tillæg af renter tilbagebetales. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for året efter indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

47. § 22, stk. 1, 5. pkt., affattes således

»Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for året efter indkomståret.«.

- - -

§ 23 indeholder regler om beskatning i forbindelse med ophævelse af en pensionsordning i et pengeinstitut. Efter de gældende regler i stk. 1 skal pengeinstituttet senest en måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 og kapitel 3. Samtidig med tilbageholdelsen skal pengeinstituttet indsætte den skyldige skat på en særlig samlekonto i pengeinstituttet. Pengeinstituttet skal ifølge stk. 2 senest den 15. december i indkomståret indbetale skyldige skattebeløb efter stk. 1 tillige med beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning. Ifølge stk. 3 beregnes der renter af den til enhver tid værende saldo på den særlige konto, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag. Betales renten for sent, anvendes § 28.

Reglerne om afregning i forbindelse med ophævelse af en pensionsordning i et pengeinstitut er ændret i forbindelse med overgangen fra realrenteafgiftslovens regler til pensionsafkastbeskatningslovens regler, jf. bemærkningerne til § 24 i L 97, folketingsåret 1997-98, 2. samling. Efter reglerne i realrenteafgiftslovens § 16, stk. 1, skal indbetalingen ske senest 3 måneder efter ophævelsen af pensionsordningen. Der betales ikke renter ved rettidig indbetaling. Omlægningen af afregningen, således at pengeinstitutterne først skal indbetale afgiften den 15. december i indkomståret, vil give pengeinstitutterne en likviditets- og rentefordel set i forhold til realrenteafgiftslovens regler. Pengeinstitutterne skal derfor forrente de beløb, der placeres på den særlige samlekonto, med samme rente, som i øvrigt gælder på lovens område.

Foranlediget af indvendinger fra Finansrådet om, at forrentningen af de beløb, der placeres på den særlige samlekonto, ligger ud over, hvad pengeinstitutterne kan indtjene, foreslås § 23 ændret, således at pengeinstituttet - i stedet for at indsætte den skyldige skat på en særlig samlekonto i pengeinstituttet - skal indsætte den skyldige skat på en særlig konto i Nationalbanken tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning. Pengeinstituttet skal senest den 15. december i indkomståret indbetale den resterende skyldige skat med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning.

Efter den foreslåede ændring af stk. 3 beregnes der renter af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den skat, der i løbet af indkomståret er indsat på den særlige konto i Nationalbanken, for tidsrummet fra seneste rettidige indbetalingsdag til betaling sker. Der bliver således alene tale om at betale renter i medfør af stk. 3, såfremt den skyldige skat helt eller delvist indsættes for sent på den særlige konto.

Efter forslaget skal renten svare til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Renten svarer til den under nr. 45-47, 51 og 52 foreslåede rente på lovens område.

Til nr. 53

Ifølge § 35, stk. 4, nr. 2, finder de hidtil gældende bestemmelser i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e fortsat anvendelse for indkomstårene 2000 og 2001.

Efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 4, 3.-5. pkt., medregnes kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, ikke fuldt ud i afgiftsgrundlaget for salgsåret. I stedet medregnes kursgevinster og -tab på en særlig saldo. 20 pct. af saldoen ved udgangen af hvert afgiftsår tillægges, henholdsvis fradrages, ved opgørelsen af afgiftsgrundlaget for dette år. Saldoen reduceres i overensstemmelse hermed. Tilsvarende gælder efter realrenteafgiftslovens § 4 c, 2.-4. pkt., for fortjeneste og tab på fast ejendom.

Ifølge § 36, stk. 2, skal et beløb svarende til 20 pct af den særlige saldo efter realrenteafgiftslovens § 4, stk. 4, ved udgangen af indkomståret 2001 medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på obligationer, pantebreve og andre fordringer for hvert af indkomstårene 2001-2005. Tilsvarende skal efter § 36, stk. 6, et beløb svarende til 20 pct. af den særlige saldo efter realrenteafgiftslovens § 4 c ved udgangen af indkomståret 2001 medregnes ved opgørelsen af gevinst og tab på fast ejendom for hvert af indkomstårene 2001-2005.

Det har været hensigten, at den særlige saldo efter realrenteafgiftslovens § 4, stk. 4, henholdsvis § 4 c ved udgangen af 2001 skal fordeles med 20 pct over hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004, og 2005. Den gældende formulering har imidlertid givet anledning til spørgsmål om, hvorvidt der for indkomståret 2001 skal ske medregning såvel efter § 25, stk. 4, nr. 2, som efter § 36, stk. 2 og 6. Med den foreslåede ændring af § 35, stk. 4, nr. 2, præciseres, at der for indkomståret 2001 alene skal ske medregning én gang af et beløb svarende til 20 pct. af den særlige saldo efter realrenteafgiftslovens § 4, stk. 4, henholdsvis § 4 c.

Til nr. 54

Ad nr. 3 og 4

De under nr. 14 og 44 foreslåede bestemmelser i §§ 9 og 19 om konti for skat løser ikke det periodiseringsproblem, der kan opstå som følge af, at et selskab ved afståelse af værdipapirer eller fast ejendom i indkomstårene 2000 eller 2001 betaler fuld selskabsskat her i landet eller i udlandet, medens beskatningen efter pensionsafkastbeskatningsloven udskydes som følge af overgangsreglerne i §§ 35 og 36, således at der ikke bliver tilstrækkelig skat efter pensionsafkastbeskatningsloven til, at der kan ske modregning af den danske eller udenlandske selskabsskat.

Der henvises til bemærkningerne til ændringen under nr. 53. Forslaget under nr. 54 går ud på, at den skattepligtige for indkomstårene 2000 og 2001 - i stedet for at overføre kursgevinst og -tab, der er realiseret ved salg af værdipapirer, til den særlige saldo efter realrenteafgiftslovens § 4, stk. 4 - kan vælge at medregne hele kursgevinsten eller -tabet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for det pågældende indkomstår. Tilsvarende kan den skattepligtige - i stedet for at overføre fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom til den særlige saldo efter realrenteafgiftslovens § 4 c - vælge at medregne hele fortjenesten eller tabet ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for det pågældende indkomstår. Reglerne om medregning af 20 pct. af de særlige saldi ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget finder sideløbende anvendelse. Derfor præciseres, at gevinster og tab, der vælges medregnet direkte ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget, overføres til de særlige saldi med 0.

Ad nr. 5

Bestemmelserne i § 35, stk. 4, nr. 1 og 2, indebærer, at et datterselskab, der bliver omfattet af den tvungne sambeskatning efter § 9, stk. 1, for indkomstårene 2000 og 2001 skal anvende reglerne i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e ved opgørelsen af formueafkast, herunder gevinst og tab af obligationer og fast ejendom.

Det kan være uhensigtsmæssigt, at datterselskaber, der ikke tidligere har været omfattet af realrenteafgiftslovens regler, skal anvende disse regler for indkomstårene 2000 og 2001, for derefter fra og med indkomståret 2002 at anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2-5. Det foreslås derfor, at der for så vidt angår disse selskaber skal være mulighed for at vælge, at reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2-5, skal have virkning fra og med indkomståret 2000.

Ad nr. 6

I ændringen under nr. 21 foreslås, at livsforsikringsselskaber ved opgørelsen af det samlede formueafkast skal anvende pensionsafkastbeskatningslovens regler ved opgørelsen af formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter pensionsafkastbesktningslovens regler.

Bestemmelserne i § 35, stk. 4, nr. 1 og 2, indbærer, at reglerne i realrenteafgiftslovens § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e skal anvendes ved opgørelsen af formueafkast, herunder gevinst og tab af obligationer og fast ejendom for indkomstårene 2000 og 2001. Fra og med indkomståret 2002 skal reglerne i pensionsafkastbeskatningslovens § 13, stk. 2-5, anvendes.

Det vil være uhensigtsmæssigt at anvende reglerne i realrenteafgiftsloven for indkomstårene 2000 og 2001, idet det vil indebære, at der skal skiftes opgørelsesmetode to gange inden for få år. Det foreslås derfor, at for indkomstårene 2000 og 2001 skal formueafkast, der ikke er skattepligtigt efter pensionsafkastbeskatningsloven, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler. Det vil sige efter de hidtil gældende regler.

Til nr. 55 og 56

Reglerne i realrenteafgiftslovens § 9 om fremførsel af negativ realrenteafgift svarer til pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 1, om fremførsel af negativ 26 pct.-skat. Reglerne i realrenteafgiftslovens § 11 a, stk. 6, om fremførsel af negativ 5 pct.-afgift svarer til pensionsafkastbeskatningslovens § 18, stk. 2, om fremførsel af negativ 5 pct.-skat. Det foreslås præciseret, at negativ realrenteafgift henholdsvis negativ 5 pct.-afgift, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, ved fremførsel til fradrag i skat efter pensionsafkastbeskatningsloven behandles på samme måde som negativ 26 pct.-skat henholdsvis negativ 5 pct.-skat.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

De gældende regler om indkomstbeskatningen af livsforsikringsselskabernes kursgevinster og kurstab på obligationer rækker alene frem til år 2001. De går ud på, at livsforsikringsselskaberne beskattes af kursgevinster på deres fastforrentede fordringer på grundlag af matematisk kursopskrivning. Realiserede kursgevinster og tab medtages dog via en særlig saldo

I det anførte ligger nærmere, at selskaber, som anskaffer en fordring til en given kurs, hvert år skal medregne urealiserede ændringer i kursværdien som følge af forkortelsen af restløbetiden. De beregnes ud fra en forudsætning om, at den effektive forrentning af købesummen skal være den samme i resten af fordringens levetid som ved købet. Ved salg er det ikke den fulde gevinst (i forhold til den matematisk beregnede kurs), der beskattes i salgsåret. Den indtægtsføres i stedet på en særlig saldo, hvorfra 20 procent hvert år overføres til den skattepligtige indkomst.

Matematisk kursopskrivning bruges også af selskaberne ved deres regnskabsmæssige opgørelse. Saldoen anvendes derimod ikke ved den regnskabsmæssige opgørelse.

De pågældende skatteregler har været gældende fra og med 1998.

Ved tilpasningen til den nye pensionsafkastbeskatningslov med virkning fra år 2000 er indkomstskattereglerne ved en fejl blevet tidsbegrænset til kun at gælde år 2000 og år 2001.

Forslaget medfører, at denne tidsbegrænsning bortfalder.

Det foreslås endvidere, at selskaberne i år 2002 skal skifte fra matematisk kursopskrivning til lager ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Det skal ses på baggrund af, at det forventes, at selskaberne efter Finanstilsynets regler om nogle år overgår til lagerprincippet ved opgørelsen af den bogførte indkomst.

Baggrunden for, at det er hensigtsmæssigt, at reglerne for opgørelsen af det regnskabsmæssige grundlag og reglerne for opgørelsen af indkomstskattegrundlaget er ens, skal søges i, at hensættelserne til de forsikrede er fradragsberettigede i selskabernes skattepligtige indkomst. Hensættelsernes størrelse vurderes på baggrund af det bogførte regnskab, og hvis der er uoverensstemmelser mellem dette og reglerne for opgørelsen af den skattepligtige indkomst, kan der opstå fiktive skattemæssige underskud. Typisk hvis det bogførte regnskab indeholder indtægter, der ikke skal beskattes og derfor mangler i skattegrundlaget. Det er baggrunden for de regler om fradragsbegrænsning for henlæggelser i livsforsikringsselskaber, der står i selskabsskattelovens § 13, stk. 8. De går ud på at reducere fradraget for henlæggelser med indkomst, der er medtaget i det bogførte grundlag, men som ikke er medtaget i skatteregnskabet. Reglerne om fradragsbegrænsning omfatter kun indtægt fra aktier m.v. De omfatter derimod ikke obligationer. Men hvis det bogførte regnskab og skatteregnskabet baserer sig på samme principper, er det heller ikke noget problem.

Endvidere foreslås med virkning for 2000 og 2001 en tilpasning til forslaget til § 35, stk. 4, nr. 3, i pensionsafkastbeskatningsloven. Sidstnævnte forslag er medtaget under § 1, nr. 54, i nærværende lovforslag. Det går ud på, at selskaberne ved opgørelsen af grundlaget for pensionsafkastbeskatningen kan undlade at anvende saldoen, selvom de i øvrigt anvender matematisk kursopskrivning.

Tilpasningen består i, at hvis saldoen ikke anvendes ved pensionsafkastbeskatningen, kan den heller ikke anvendes ved indkomstskatteopgørelserne.

Det betyder, at man såvel ved den regnskabsmæssige opgørelse, ved skatteopgørelsen og ved opgørelsen af grundlaget for pensionsafkastbeskatningen bruger matematisk kursopskrivning, og at man ikke anvender saldoen på nogen af de tre områder.

Den nærmere baggrund for, at det er rimeligt at have samme beregningsgrundlag ved indkomstskatteopgørelserne og opgørelserne af pensionsafkastgrundlaget, er følgende: Pensionsafkastbeskatningsgrundlaget omfatter i første række hele livsforsikringsselskabets indtjening. Det er ikke begrænset til indtjeningen fra hensættelserne til de forsikrede. Den skattepligtige indkomst er derimod nedsat med hensættelserne til de forsikrede. Den kan altså siges at være den indkomst, der vedrører egenkapitalen og dermed aktionærernes indtjening. Da pensionsafkastbeskatningsgrundlaget også omfatter egenkapitalen, sker der en dobbeltbeskatning. For at undgå dobbeltbeskatningen tillades det, at den skattepligtige indkomst fratrækkes i pensionsafkastgrundlaget.

Den nærmere udmøntning af reglerne fremgår af pensionsafkastbeskatningslovens § 14.

Dette fradrag gør det naturligt, at opgørelsen af kursgevinster på fastforrentede fordringer til brug for indkomstskat og til brug for pensionsafkastbeskatning foregår efter ens regler, når det kan ske uden at bryde med princippet om, at opgørelsen til indkomstskat og opgørelsen af de bogførte værdier følger ens regler.

Med dette forslag sikres, at dette i år 2000 og 2001 kommer til at gælde for obligationsafkast i selve livsforsikringsselskabet.

Til § 3

Livsforsikringsselskaber og hjælpe- og understøttelsesfonde er skattepligtige efter såvel selskabsskatteloven som pensionsafkastbeskatningsloven. Selskabsbeskatningen tager sigte på at beskatte den del af indkomsten, der ikke anvendes til forsikringsformål, medens pensionsafkastbeskatningen tager sigte på at beskatte den del af formueafkastet, der tilfalder de forsikrede.

Ligningslovens § 33 indeholder regler om fradrag i selskabsskat for skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Pensionsafkastbeskatningslovens § 19 indeholder tilsvarende regler om fradrag i 26 pct.-skat og 5 pct.-skat.

Skatten, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland, vedrører såvel indkomst, der beskattes med selskabsskat, som den indkomst, der beskattes med pensionsafkastskat. Der foreslås derfor, jf. lovforslagets § 1, nr. 44, indsat en bestemmelse i pensionsafkastbeskatningslovens § 19 som stk. 2, hvorefter fradraget for skatten til fremmed stat, Færøerne eller Grønland skal fordeles forholdsmæssigt mellem selskabsskatten og pensionsafkastskatten. Den foreslåede ændring af ligningslovens § 33, stk. 1, 1. pkt., er en konsekvens heraf. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 44.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås at lovfæste forsikringsselskabers ret til at fradrage betalt 26 pct.-skat efter pensionsafkastbeskatningsloven ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. 26 pct.-skatten afløser realrenteafgiften. Efter hidtidig praksis har forsikringsselskaberne fradraget realrenteafgiften ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Denne praksis blev indirekte lovfæstet ved lov nr. 420 af 26. juni 1998 i forbindelse med vedtagelsen af reglerne om forsikringsselskabers fradragsbegrænsning, jf. nu selskabsskattelovens § 13, stk. 8-13. Med forslaget vil der blive skabt en klar hjemmel for forsikringsselskaberne til at fradrage 26 pct.-skatten ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Tilsvarende foreslås det, at 5 pct.- skat efter samme lov skal kunne fradrages i forsikringsselskabernes skattepligtige indkomst. Denne skat er sammenlignelig med 26 pct.-skatten, og kredsen af skattepligtige er sammenfaldende.

Der gives fradrag for det beløb, der er medgået til betaling af skat efter pensionsafkastbeskatningsloven vedrørende det indkomstår, der svarer til indkomståret efter selskabsskatteloven. Det vil sige, at hvis negativ skat for det pågældende år eller for et tidligere år er fradraget i positiv skat efter reglerne i pensionsafkastningslovens § 18 gives alene fradrag for nettobeløbet.

Til nr. 2

Som en konsekvens af ophævelsen af realrenteafgiftsloven skal 26 pct.-skatten, der afløser realrenteafgiften, efter forslaget indgå i begrænsningen af forsikringsselskabers fradrag, på samme måde som realrenteafgiften hidtil er blevet medregnet. Der er altså tale om en konsekvensændring som følge af ophævelsen af realrenteafgiftsloven.

Det foreslås endvidere, at 5 pct.-skatten også skal medregnes ved selskabernes fradragsbegrænsning. Forslaget skal ses som en forlængelse af, at der tillige foreslås fradragsret for 5 pct.-skatten ved forsikringsselskabernes opgørelse af den skattepligtige indkomst, jf. bemærkningerne til nr. 1.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at ændringerne af pensionsafkastbeskatningsloven og konsekvensændringerne af kursgevinstloven, ligningsloven og selskabsskatteloven - lige som pensionsafkastbeskatningsloven - skal have virkning fra og med indkomståret 2000.

For livsforsikringsselskaber, pensionskasser og - fonde er indkomståret kalenderåret. For livsforsikringsselskaber m.v. begynder indkomståret 2000 således den 1. januar 2000.

For opsparingsordninger i pengeinstitutter begynder indkomståret den 1. december i året forud for det tilsvarende kalenderår og slutter den 30. november i kalenderåret. For sådanne opsparingsordninger begynder indkomståret 2000 således den 1. december 1999.

Til stk. 2

Ifølge pensionsafkastbeskatningslovens § 35, stk. 3, kan livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden den 1. januar 1999, vælge at anvende reglerne i pensionsafkastbeskatningsloven fra og med indkomståret 1999. Valget skal træffes senest den 15. december 1999, hvor der skal indgives en opgørelse over det forventede beskatningsgrundlag og foretages a conto indbetaling af pensionsafkastskatten for indkomståret 1999. Udnyttes denne valgmulighed, har ændringerne af pensionsafkastbeskatningsloven - hvad enten de er skærpende, eller de er lempende - virkning fra og med indkomståret 1999.

Til stk. 3

Det foreslås, at den ændrede affattelse af kursgevinstlovens § 28 skal have virkning fra og med indkomståret 2002.

Til stk. 4

Der foreslås en overgangsordning, der alene skal gælde for indkomståret 1999, for så vidt angår ændringerne til selskabsskatteloven. Den foreslåede overgangsordning har til formål at skabe samme rammer for 5 pct.- afgiften af aktieafkast, som efter forslaget skal gælde for 5 pct.-skatten af aktieafkast fra og med indkomståret 2000.

Overgangsordningen har to elementer i sig. For det første foreslås det, at forsikringsselskaberne ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal have mulighed for at fradrage betalt 5 pct.-afgift på samme måde, som realrenteafgiften efter gældende praksis kan fradrages.

For det andet foreslås, at 5-pct.-afgiften skal medregnes i forsikringsselskabernes fradragsbegrænsning, ligesom det er tilfældet med realrenteafgiften. Dette skærpende element i forslaget skal ses som en forlængelse af, at der foreslås fradragsret for 5 pct.-afgiften ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, hvilket udgør en lempelse.

Nettovirkningen af overgangsordningen er for lille til at kunne kvantificeres.

§ 23. Ved ophævelse af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger i løbet af indkomståret skal pengeinstituttet senest 1 måned efter, at det har fået kendskab til ophævelsen, foretage en endelig opgørelse af beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3. Pengeinstituttet tilbageholder et tilstrækkeligt kontantbeløb til at dække skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter efter denne lov, bortset fra renter efter stk. 3. Samtidig med tilbageholdelsen indsætter pengeinstituttet den skyldige skat på en særlig samlekonto i pengeinstituttet. Samtidig med indsættelsen på den særlige konto giver pengeinstituttet den skattepligtige underretning om det indsatte beløb. Ved den endelige opgørelse af beskatningsgrundlaget for en pensionsopsparingskonto anses et værdipapir for afstået på tidspunktet for ophævelse af kontoen for et beløb svarende til handelsværdien på ophævelsestidspunktet. Ved denne opgørelse skal der ud over forfaldne renter medregnes de til ophævelsestidspunktet påløbne, ikke forfaldne renter.

48. I § 23, stk. 1, 3. pkt., ændres »samlekonto i pengeinstituttet« til: »konto i Danmarks Nationalbank tilhørende den centrale told- og skatteforvaltning«.

Stk. 2. Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december i indkomståret skyldige skattebeløb efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning. Samtidig indsendes opgørelse over beskatningsgrundlaget og den skattepligtige del heraf efter kapitel 2 henholdsvis kapitel 3 samt skatten for hver af de i § 1, stk. 2, nævnte skattepligtige opsparingsformer. Opgørelsen for de i § 1, stk. 2, nr. 1 og 5, nævnte opsparingsformer kan dog ske samlet. Overskydende skattebeløb med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 udbetales til pengeinstituttet.

49. § 23, stk. 2, 1. pkt., affattes således

»Pengeinstituttet indbetaler senest den 15. december i indkomståret den resterende skyldige skat efter stk. 1 med tillæg af beregnede renter efter stk. 3 til den centrale told- og skatteforvaltning.«.

50. § 23, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Af den til enhver tid værende saldo på den særlige konto beregnes renter, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for indkomståret. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag. Betales skatten for sent, anvendes § 28.

»Stk. 3. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat, jf. stk. 2, og den skat, der i løbet af indkomst året er indsat på den særlige konto i Danmarks Nationalbank, jf. stk. 1, beregnes renter fra tidspunktet for seneste rettidige indbetaling på den særlige konto til betaling sker. Renten svarer til den i § 20, stk. 2, nævnte rente. Betales skatten senere end den 15. december i indkomståret, beregnes denne rente dog kun til denne dag. Betales skatten senere end den 15. december i indkomståret, anvendes § 28.«.

§ 24.

- - -

51. § 24, stk. 2, 2. pkt., affattes således

Stk. 2. Af forskellen mellem den beregnede endelige skat og den beregnede acontoskat for det foregående indkomstår beregnes der renter fra den 1. januar i det løbende indkomstår, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for det løbende indkomstsår. Betales skatten for sent, beregnes denne rente dog kun til den sidste rettidige indbetalingsdag. Ved rettidig betaling af skatten for det løbende indkomstår beregnes der ikke renter. Betales skatten for det foregående eller for det løbende indkomstår for sent, anvendes § 28.

»Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for det løbende indkomstår.«.

§ 25. Henstår der ved udgangen af det indkomstår, hvori en af de i § 1, stk. 2, nævnte opsparingsordninger ophører, eller hvori skattepligten for en af de i § 1, stk. 1, nævnte skattepligtige ophører, en negativ skat, jf. § 18, der ikke kan udnyttes til fradrag i skat for efterfølgende indkomstår, kan et til den negative skat svarende beløb udbetales til ordningen eller institutionen. Der kan dog højst udbetales et beløb svarende til den skat efter denne lov og den afgift efter realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, der er betalt for de 5 indkomstår umiddelbart forud for det første af de år, for hvilke der foreligger uudnyttet negativ skat.

§ 27.

- - -

Stk. 6. Ændres et skattebeløb, forrentes forskelsbeløbet fra den 1. januar i året efter indkomståret, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører. Betales den yderligere afgift efter den i stk. 5 nævnte frist, beregnes denne rente dog kun til sidste rettidige indbetalingsdag.

52. § 27, stk. 6, 2. pkt., og § 28, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Renten svarer til den rente, der er nævnt i § 20, stk. 2, for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.«.

- - -

§ 28. Hvis skatten med tillæg eller fradrag af eventuelle renter ikke er betalt rettidigt, skal der betales renter fra sidste rettidige indbetalingsdag, til betaling sker. Renten svarer til den i § 16, stk. 3, nr. 2, nævnte rente til brug for afkastprocenten for hvert af de indkomstår, som forrentningen vedrører.

- - -

§ 28. Selskaber, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk. 1, skal for indkomstårene 2000 og 2001 anvende opgørelsesprincipperne i § 4, stk. 3 og 4, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer.

---

1. § 28, stk. 1, affattes således

»Selskaber, der er omfattet af pensionsafkastbeskatningslovens § 1, stk.1, skal anvende lagerprincippet, jf. § 33, stk. 1, ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer.«.

2. I § 41 indsættes som stk.18 og 19

»Stk. 18. Selskaber som nævnt i § 28, som for indkomstårene 2000 og 2001 anvender opgørelsesprincipperne i § 4, stk. 3 og 4, i realrenteafgiftsloven ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer, skal anvende de samme principper ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. I tilfælde hvor realiserede tab og gevinster medregnes fuldt ud i pensionsafkastgrundlaget efter pensionsafkastbeskatningsloven § 35, stk. 4, nr. 3, skal samme realiserede tab og gevinster medtages fuldt ud ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst uden at medtages på saldoen.

Stk. 19. Et selskab som nævnt i § 28, der ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002 skifter til lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på fastforrentede fordringer, medtager ultimoværdien for indkomståret 2001 som primoværdi for indkomståret 2002. Ultimoværdien for indkomståret 2001 opgøres efter de indkomstskattemæssige regler, der gælder for selskabet for indkomståret 2001. En evt. resterende saldo ved udgangen af indkomståret 2001 medregnes i den skattepligtige indkomst for indkomståret 2002.«.

§ 33. Skat, der er betalt til fremmed stat, til Grønland eller til Færøerne og opkrævet af indkomst fra kilder dér, det være sig ved direkte påligning eller ved indeholdelse, kan fradrages i de indkomstskatter til stat, kommune og amtskommune, der skal svares af denne indkomst i Danmark. Fradragsbeløbet skal dog ikke kunne overstige den del af den samlede danske skat, der efter forholdet mellem den i fremmed stat, i Grønland eller på Færøerne beskattede del af indkomsten og hele den i Danmark beskattede indkomst falder på førstnævnte del af indkomsten.

§ 35.

- - -

Stk. 3. Livsforsikringsselskaber og forsikringsselskaber som nævnt i § 1, stk. 1, nr. 1 og 2, der er hjemmehørende i udlandet, på Færøerne eller i Grønland, og som ikke har drevet afgiftspligtig virksomhed her i landet inden 1. januar 1999, kan vælge at anvende reglerne i denne lov fra og med indkomståret 1999 i stedet for reglerne i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer. Dog finder den for afgiftsåret 1999 efter realrenteafgiftslovens § 10 fastsatte realrenteafgiftssats anvendelse i stedet for satsen efter denne lovs § 2, stk. 1. Bestemmelserne i stk. 4 og §§ 36-39 finder i så fald ikke anvendelse.

Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende

1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning fra og med indkomståret 2002.

2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, fortsat anvendelse.

§ 35.

- - -

Stk. 4. Bortset fra de i stk. 3 nævnte tilfælde gælder følgende

53. I § 35, stk. 4, nr. 2, indsættes efter »fortsat anvendelse«: «, jf. dog § 36, stk. 2 og 6«.

1) Bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, har først virkning fra og med indkomståret 2002.

2) For indkomstårene 2000 og 2001 finder de hidtil gældende bestemmelser i § 4, stk. 3-5, og §§ 4 b-4 e i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, fortsat anvendelse.

54. I § 35, stk. 4, indsættes efter nr. 2 som nye numre

»3) Uanset bestemmelsen i § 4, stk. 4, 3. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne kursgevinster og -tab, der realiseres ved salg af værdipapirer, ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer. Kursgevinster og -tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer, overføres til den særlige saldo med 0.

4) Uanset bestemmelsen i § 4 c, 2. pkt., i realrenteafgiftsloven kan den skattepligtige vælge at medregne fortjeneste eller tab ved afhændelse af fast ejendom ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom. Fortjenester og tab, der vælges medregnet ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom, overføres til den særlige saldo med 0.

5) Uanset bestemmelserne i nr.1 og 2 kan den skattepligtige vælge, at bestemmelserne i § 13, stk. 2-5, skal have virkning fra og med indkomståret 2000 ved beskatningen at datterselskaber, der i medfør af bestemmelserne i § 9, stk. 1, bliver inddraget under beskatningen efter reglerne i denne lov.

6) Uanset nr. 2 gælder ved opgørelsen af et livsforsikringsselskabs samlede afkast, jf. § 14, stk. 1, at afkast, der ikke er skattepligtigt efter denne lov, opgøres efter selskabsskattelovgivningens regler.«.

§ 36. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 3, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, af de i § 2, stk. 1, nr. 1, nævnte værdipapirer bortset fra konvertible obligationer og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme værdipapirer opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 2. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 3. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 2, nævnte gevinster og tab på værdipapirer medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 3 f, stk. 11, jf. § 4, stk. 4, i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 4. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 4. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 2, tab på værdipapirer efter medregning af beløb efter stk. 1, 2 og 3, medregnes der så stor en del af de resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 1, 2 og 3 medregnes med lige store beløb til beskatningsgrundlaget for den resterende del af perioden.

Stk. 5. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af et beløb, der opgøres som differencen mellem på den ene side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 opgjort efter de hidtil gældende regler i § 4 b i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte faste ejendomme og på den anden side den skattemæssige værdi ved udgangen af indkomståret 2001 af de samme faste ejendomme opgjort efter reglerne i nærværende lovs § 13, stk. 3, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 6. Ved opgørelsen af de i § 2, stk. 1, nr. 7, nævnte gevinster og tab på fast ejendom medregnes for hvert af indkomstårene 2001, 2002, 2003, 2004 og 2005 et beløb svarende til 20 pct. af saldoen ved udgangen af indkomståret 2001 på den efter de hidtil gældende regler i § 4 c i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, nævnte særlige saldo, jf. dog stk. 7. Ophører skattepligten efter denne lov inden udløbet af den nævnte periode, medregnes et resterende beløb ved opgørelsen af beskatningsgrundlaget for ophørsåret.

Stk. 7. Udviser opgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 7, tab på fast ejendom efter medregning af beløb efter stk. 5 og 6, medregnes der så stor en del af det resterende beløb efter stk. 5 og 6, at tabet om muligt udlignes. Et herefter resterende beløb efter stk. 5 og 6 medregnes med lige store beløb til afgiftsgrundlaget for den resterende del af perioden.

§ 37. Aktiver i et datterselskab, hvis afkast for afgiftsåret 1999 har været omfattet af afgiftsberegningen efter § 3 f i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, og hvis afkast for indkomståret 2000 er omfattet af beskatningen efter denne lovs § 9, stk. 1, anses ved beskatningen for indkomståret 2000 efter denne lovs § 9, stk. 1, for at være anskaffet til den afgiftsmæssigt opgjorte værdi ved udgangen af afgiftsåret 1999.

§ 38. Tab på en af de i § 2, stk. 3, nr. 5, omtalte kontrakter, der efter de hidtil gældende regler i § 4 e i realrenteafgiftsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag efter reglerne i denne lovs § 13, stk. 4.

§ 39. Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag i summen af skat efter kapitel 2 og kapitel 3 i denne lov for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske før fradrag for negativ skat efter denne lov. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

3. I § 4, stk. 2, 1. pkt., ændres »er udbytter og kursgevinst eller -tab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4« til: »er kursgevinst eller -tab omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4«.

§ 39. Negativ afgift efter de hidtil gældende regler i realrenteafgiftslovens kapitel 1 og 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 726 af 4. september 1995 med senere ændringer, der henstår uudnyttet ved udgangen af indkomståret 1999, kan fremføres til fradrag i summen af skat efter kapitel 2 og kapitel 3 i denne lov for indkomståret 2000 og efterfølgende indkomstår. Fradrag skal ske før fradrag for negativ skat efter denne lov. Fradrag skal ske i det tidligst mulige indkomstår.

55. I § 39, 1. pkt., udgår »summen af«.

56. I § 39 udgår 3. pkt. og i stedet indsættes

»§ 18 finder tilsvarende anvendelse, idet afgift efter realrenteafgiftslovens kapitel 1 behandles som skat efter denne lovs kapitel 2, og afgift efter realrenteafgiftslovens kapitel 2 behandles som skat efter denne lovs kapitel 3.«.

Fremsat den 17. november 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven, kursgevinstloven, ligningsloven og selskabsskatteloven

(Opfølgning på Pinsepakken m.v.)