Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater

Artikel 1

Overenskomstens anvendelsesområde

1. Denne overenskomst skal, medmindre andet er bestemt i overenskomsten, finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Denne overenskomst skal ikke på nogen måde begrænse nogen fordel, der for tiden eller senere indrømmes

a) i henhold til enhver af de kontraherende staters lovgivning; eller

b) ved enhver anden aftale mellem de kontraherende stater.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, litra b) skal følgende gælde

a) udelukkende bestemmelserne i artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler) i denne overenskomst skal finde anvendelse på enhver uoverensstemmelse om, hvorvidt en foranstaltning ligger inden for rammerne af denne overenskomst, og udelukkende procedurerne i henhold til denne overenskomst skal finde anvendelse på denne uoverensstemmelse; og

b) medmindre de kompetente myndigheder beslutter, at en skattemæssig foranstaltning ikke ligger inden for rammerne af denne overenskomst, skal det udelukkende være bestemmelserne om ikke-diskriminering i denne overenskomst, der finder anvendelse på denne foranstaltning, bortset fra sådan nationalbehandling eller forpligtelser til at anvende mestbegunstigelsesprincippet, der måtte gælde for varehandel i henhold til Den almindelige overenskomst om told og udenrigshandel (GATT-aftalen). Ingen nationalbehandling eller forpligtelse til at anvende mestbegunstigelsesprincippet under nogen anden aftale skal finde anvendelse for så vidt angår denne foranstaltning.

c) Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »foranstaltning« en lov, forskrift, regel, procedure, afgørelse, administrativ handling eller lignende bestemmelse eller handling.

4. Uanset bestemmelserne i denne overenskomst bortset fra stykke 5 i denne artikel, kan en kontraherende stat beskatte personer, der er hjemmehørende i denne (som fastsat i artikel 4 (Skattemæssigt hjemsted)) og kan på grundlag af statsborgerskab beskatte sine statsborgere, som om denne overenskomst ikke havde fået virkning. Udtrykket »statsborger« skal her omfatte en tidligere statsborger eller en person, der har været hjemmehørende i en længere periode (long-term resident), og hvis opgivelse af sådan status som et hovedformål havde skatteunddragelse (som defineret i lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken personen var statsborger eller var hjemmehørende i en længere periode), men kun for en periode på 10 år efter en sådan opgivelse.

5. Bestemmelserne i stykke 4 skal ikke berøre

a) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i henhold til artikel 9, stykke 2, (Indbyrdes forbundne foretagender), artikel 13, stykke 7 og 8 (Kapitalgevinster), artikel 18, stykke 1, litra c), stykke 2 og 5 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn), artikel 23 (Lempelse for dobbeltbeskatning), artikel 24 (Ikke-diskriminering) og artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler); og

b) de fordele, der er indrømmet af en kontraherende stat i henhold til artikel 19 (Offentligt hverv), artikel 20 (Studerende og praktikanter), og artikel 28 (Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer) til fysiske personer, som hverken er statsborgere eller har fået tilladelse til fast bopæl i denne stat.

Artikel 1. Overenskomstens anvendelsesområde

Overenskomsten omfatter efter stykke 1, fysiske og juridiske personer, der er hjemmehørende (dvs. fuldt skattepligtige) i en eller begge stater. Typisk vil situationen være den, at en person er fuldt skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og begrænset skattepligtig til den anden stat af indkomster fra denne (kildestaten). Bestemmelsen er udbygget i forhold til OECDs modeloverenskomst for dobbeltbeskatningsaftaler som følge af særlig amerikansk lovgivning.

Stykke 2 bestemmer, at overenskomsten ikke kan skærpe beskatningen i forhold til gældende lovgivning eller andre dansk-amerikanske aftaler. I Danmark gælder principielt, at dobbeltbeskatningsoverenskomster i sig selv aldrig kan skærpe, men kun lempe en beskatning i forhold til intern dansk skattelovgivning.

Stykke 3 behandler bl.a. spørgsmålet om samspillet mellem overenskomsten og andre aftaler, f.eks. GATT-aftalen. Princippet er, at alene overenskomstens bestemmelser skal finde anvendelse på uoverensstemmelser mellem de to stater om, hvorvidt en foranstaltning ligger inden for overenskomstens rammer. Ligeledes gælder, at alene ikke-diskrimineringsbestemmelsen i overenskomsten skal anvendes, idet der dog gælder en undtagelse for nationalbehandling eller forpligtelser i henhold til GATT-aftalen.

Stykke 4 indeholder en bestemmelse, der alene har praktisk relevans for amerikanske forhold (saving clause). USA har efter intern ret hjemmel til at beskatte amerikanske statsborgere, uanset hvor de er hjemmehørende (globalbeskatning). Som statsborger anses her også personer, der har været amerikanske statsborgere inden for de seneste 10 år, og personer, der har været bosat i USA gennem længere tid (long-term resident); dette gælder dog kun, såfremt opgivelsen af statsborgerskab eller bopæl i væsentlig grad er begrundet i skatteunddragelse. Efter denne bestemmelse kan USA beskatte f.eks. amerikanske statsborgere, der er bosat i Danmark og har lønindkomst her. Danmark, der som bopælsland i tilfælde af dobbeltbeskatning normalt skal lempe for amerikansk beskatning, skal ikke lempe ved denne statsborgerbeskatning. Der henvises til bemærkningerne til artikel 23, stykke 2.

Der gives dog afkald på denne mulighed for beskatning af egne statsborgere i en række tilfælde, der fremgår af stykke 5. Det gælder f.eks. beskatning af danske private pensioner, sociale pensioner og bidrag til børn som nævnt i artikel 18, stykke 1, litra c), samt stykke 2 og 5. Undtagelserne gælder eksempelvis også i forhold til bestemmelserne i artikel 14 (Offentligt hverv) og artikel 20 (Studerende og praktikanter).

Bilag 1

OVERENSKOMST

MELLEM

REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK

OG

REGERINGEN I AMERIKAS FORENEDE STATER

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING

OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE

FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER

Regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater, der ønsker at indgå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter, er blevet enige om følgende

§ 1. Overenskomst af 19. august 1999 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Amerikas Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 29.

Stk. 3. Overenskomsten af 6. maj 1948 mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat skal ophøre med at have virkning efter bestemmelserne i artikel 29, stykke 3-5, i overenskomsten af 19. august 1999.

Artikel 2

De af overenskomsten omfattede skatter

1. De gældende skatter, som denne overenskomst skal finde anvendelse på, er

a) i De Forenede Stater

(i) de føderale indkomstskatter, som pålignes i henhold til De Forenede Staters indkomstskattelov (Internal Revenue Code) (men ikke »social security taxes«); og

(ii) de føderale skatter (excise taxes), som pålignes private fonde (private foundations);

b) i Danmark

(i) indkomstskatten til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat; og

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven.

2. Overenskomsten skal også finde anvendelse på alle skatter af samme eller af væsentligt samme art, der efter datoen for denne overenskomsts undertegnelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal give hinanden underretning om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelovgivning eller anden lovgivning, der har indflydelse på deres forpligtelser i henhold til overenskomsten, og om alt officielt, offentliggjort materiale vedrørende anvendelsen af denne overenskomst, herunder kommentarer, forskrifter, tilkendegivelser eller retsafgørelser.

Artikel 2. De af overenskomsten omfattede skatter

I stykke 1 opregnes de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Alle danske indkomstskatter er omfattet, uanset om de pålignes af stat, amter eller kommuner, idet overenskomsten også omfatter kulbrinteskatten. For USAs vedkommende omfattes føderale indkomstskatter samt føderale skatter (federal excise taxes), der pålignes private fonde (private foundations). Skatter opkrævet af enkeltstaterne og kommunale skatter samt social security taxes (sociale bidrag) er ikke omfattet af overenskomsten.

Overenskomsten omfatter desuden skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter overenskomstens undertegnelse, dvs. efter den 19. august 1999, pålignes som tillæg til eller i stedet for de omfattede gældende skatter, jf. stykke 2.

§ 2. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning

a) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et dødsbo, en fond (trust), et interessentskab, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

b) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver enhed, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken den er oprettet;

c) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat; udtrykkene omfatter også et foretagende, der drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, gennem en enhed, der anses for at være skattemæssigt transparent i denne kontraherende stat;

d) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, bortset fra tilfælde, hvor sådan transport udelukkende finder sted mellem pladser i en kontraherende stat;

e) udtrykket »kompetent myndighed« betyder

(i) i De Forenede Stater: finansministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder; og

(ii) i Danmark: skatteministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder;

f) udtrykket »De Forenede Stater« betyder Amerikas Forenede Stater og omfatter staterne samt District of Columbia; udtrykket omfatter også De Forenede Staters territorialfarvand, havbunden og undergrunden i områder under vandet, der støder op til dette territorialfarvand, inden for hvilket De Forenede Stater udøver suverænitetsrettigheder i overensstemmelse med folkeretten; udtrykket omfatter dog ikke Puerto Rico, Jomfruøerne, Guam eller nogen anden besiddelse eller noget andet territorium under De Forenede Stater;

g) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten i dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket »Danmark« omfatter ikke Færøerne eller Grønland;

h) udtrykket »statsborger i en kontraherende stat« betyder

(i) enhver fysisk person, der er statsborger i denne stat; og

(ii) enhver juridisk person, interessentskab eller sammenslutning, der består i kraft af den gældende lovgivning i denne stat;

i) udtrykket »kvalificeret offentlig enhed« betyder

(i) enhver person eller sammenslutning af personer, der udgør en myndighed i en kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder;

(ii) en person, der direkte eller indirekte ejes fuldt ud af en kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder, forudsat at personen er oprettet i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, at dens indtjening tilfalder den selv, således at ingen del af dens indkomst bliver til fordel for nogen privat person, og at dens aktiver efter en opløsning tilfalder den kontraherende stat, politiske underafdeling eller lokale myndighed; og

(iii) en pensionstrust eller -fond tilhørende en person som beskrevet i (i) eller (ii), der er oprettet og drevet udelukkende for at administrere eller yde de i artikel 19 (Offentligt hverv) nævnte pensioner;

forudsat at en enhed som nævnt i punkt (ii) eller (iii) ikke driver erhversvirksomhed.

2. Ved anvendelsen til enhver tid af denne overenskomst i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, eller de kompetente myndigheder bliver enige om en fælles betydning i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler), ethvert udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, tillægges den betydning, som det på det tidspunkt har i denne stats lovgivning vedrørede de skatter, hvorpå overenskomsten finder anvendelse, idet enhver betydning i henhold til denne stats gældende skattelove skal have forrang frem for en betydning i henhold til anden lovgivning i denne stat.

Artikel 3. Almindelige definitioner

I stykke 1 defineres en række generelle begreber, der anvendes i overenskomsten, og som overalt i overenskomsten har den anførte betydning. Bestemmelsen svarer i vidt omfang til OECD-modellen.

Udtrykket »person« omfatter fysiske personer, dødsboer, fonde (trusts), interessentskaber, selskaber samt enhver anden sammenslutning af personer, mens udtrykket »selskab« omfatter enhver sammenslutning af personer, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person. Også betydningen af »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« fastlægges; disse udtryk omfatter også en sammenslutning af personer, der anses som skattemæssigt transparent i den pågældende stat. Her defineres endvidere udtryk som »international trafik«, »kompetent myndighed« (i Danmark Told- og Skattestyrelsen), »De Forenede Stater«, »Danmark«, »statsborger« og »kvalificeret offentlig enhed«.

I stykke 2 fastsættes, at udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, skal have den betydning, som de på det pågældende tidspunkt har i skattelovgivningen i den stat, der skal anvende overenskomsten, medmindre andet følger af sammenhængen, eller de kompetente myndigheder enes om en fælles betydning af et udtryk.

§ 3. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. Medmindre andet fremgår af dette stykke, betyder i denne overenskomst udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, statsborgerskab, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet lignende kriterium.

a) Udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« omfatter ikke en person, som er skattepligtig til denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat eller af fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted i denne stat.

b) En juridisk person, der er oprettet i henhold til lovgivningen i en kontraherende stat, og som generelt er fritaget for beskatning i denne stat og er oprettet og opretholdt i denne stat, enten

(i) udelukkende med henblik på religiøse, velgørende, uddannelsesmæssige, videnskabelige eller andre lignende formål; eller

(ii) med henblik på at yde pension eller andre lignende ydelser til ansatte, herunder selvstændige erhvervsdrivende, i henhold til en ordning

skal ved anvendelsen af dette stykke anses for hjemmehørende i denne kontraherende stat.

c) En kvalificeret offentlig enhed skal anses for at være hjemmehørende i den kontraherende stat, i hvilken den er oprettet.

d) En indkomst, fortjeneste eller gevinst, der er oppebåret gennem en enhed, der er skattemæssigt transparent i henhold til lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, skal anses for at være oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en stat, i det omfang denne indkomst, fortjeneste eller gevinst efter skattelovgivningen i en sådan kontraherende stat behandles som indkomst, fortjeneste eller gevinst for en hjemmehørende person.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, bestemmes den pågældendes status således

a) personen skal anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han har en fast bolig til sin rådighed; såfremt en sådan person har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) såfremt det ikke kan afgøres, i hvilken af staterne personen har midtpunktet for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han sædvanligvis har ophold;

c) såfremt personen sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke sædvanligvis har ophold i nogen af dem, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, i hvilken han er statsborger;

d) såfremt personen er statsborger i begge stater eller ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater søge at afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal de kompetente myndigheder i de kontraherende stater ved gensidig aftale søge at afgøre spørgsmålet og bestemme, hvorledes overenskomsten skal finde anvendelse på en sådan person.

4. En statsborger i De Forenede Stater eller en udlænding, der retmæssigt har fået tilladelse til fast bopæl i De Forenede Stater, er hjemmehørende i De Forenede Stater, men kun såfremt en sådan person har en betydelig tilstedeværelse, en fast bolig eller sædvanligvis har ophold i De Forenede Stater.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted

Artiklen fastsætter, hvornår en person i skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i en af de kontraherende stater. Den gældende overenskomst har ikke bestemmelser herom, men er efter fast praksis fortolket i overensstemmelse med principperne i artikel 4 i OECD-modellen.

Udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« betyder efter stykke 1 en person, der er fuldt skattepligtig til den pågældende stat på grund af hjemsted, bopæl, statsborgerskab, ledelsens sæde, indregistrering eller et andet lignede kriterium.

Artikel 4, stykke 1, litra d), vedrører skattemæssigt transparente enheder. Efter bestemmelsen anses indkomst, fortjeneste eller gevinst, der er oppebåret gennem en enhed, der er skattemæssigt transparent i henhold til lovgivningen i den ene af de kontraherende stater, for at være oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en stat, i det omfang denne indkomst, fortjeneste eller gevinst efter skattelovgivningen i en sådan kontraherende stat behandles som indkomst, fortjeneste eller gevinst for en hjemmehørende person. En interessent i et dansk interessentskab, der er hjemmehørende i Danmark, vil således være berettiget til at anvende overenskomstens bestemmelser, såfremt han efter dansk skattelovgivning må anses for at have modtaget denne indkomst, fortjeneste eller gevinst.

En person kan være fuldt skattepligtig i begge stater efter disses interne lovgivning (dobbeltdomicil), og stykke 2 og stykke 3 opstiller en række kriterier til løsning af dette problem. Det er nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den pågældende person i overenskomstens forstand i en sådan situation er hjemmehørende, idet dette vil være afgørende for beskatningsrettens fordeling mellem de to stater (bopælsstaten og kildestaten). Man kan i overenskomstens forstand ikke være hjemmehørende i mere end én stat.

For fysiske personer afgøres spørgsmålet i henhold til kriterierne i stykke 2, litra a) - d). Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står anført i overenskomsten. Stykke 2 svarer stort set til OECD-modellen.

For andre end fysiske personer anvendes bestemmelsen i stykke 3. Et selskab, som er hjemmehørende i begge stater, skal efter OECD-modellen anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor den virkelige ledelse har sit sæde. Efter den dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst skal spørgsmålet afgøres af de kompetente myndigheder ved gensidig aftale.

I stykke 4 er indføjet en bestemmelse om, at en amerikansk statsborger eller en udlænding, der har fået opholdsarbejdstilladelse i USA (f.eks. en såkaldt green card holder) anses for hjemmehørende i USA og dermed omfattet af overenskomsten, dog kun såfremt den pågældende har en særlig kvalificeret tilknytning til USA.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed udøves helt eller delvis.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted; og

f) en mine, en olie- eller gaskilde , et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

3. En byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde, eller en installation, en borerig eller et skib, der anvendes til efterforskning af naturforekomster, udgør kun et fast driftssted, såfremt det varer, eller virksomheden vedvarer i mere end 12 måneder. Ved anvendelsen af dette stykke skal virksomhed, der udøves af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, som fastlagt i artikel 9 (Indbyrdes forbundne foretagender), anses for udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, såfremt den pågældende virksomhed

a) er væsentligt den samme som den virksomhed, der udøves af sidstnævnte foretagende; og

b) vedrører samme projekt eller operation;

dog undtagen i den udstrækning, disse aktiviteter udøves samtidig.

4. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden virksomhed af forberedende eller hjælpende karakter for foretagendet;

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver kombination af de i litra a) til e) i dette stykke nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende eller hjælpende karakter.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal et foretagende i tilfælde, hvor en person - der ikke er en uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke 6 - handler på et foretagendes vegne og har og sædvanligvis udøver i en kontraherende stat en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses for at have et fast driftssted i denne stat med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, medmindre denne persons virksomhed er begrænset til sådanne forhold, som er nævnt i stykke 4, og som, hvis de var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted efter bestemmelserne i nævnte stykke.

6. Et foretagende skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissionær eller en anden uafhængig repræsentant, forudsat at disse personer handler som uafhængige repræsentanter inden for de sædvanlige rammer af deres erhversvirksomhed.

7. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde) udøver erhvervsvirksomhed i denne anden stat, skal ikke medføre, at et af de to selskaber anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 5. Fast driftssted

Artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et foretagende i den ene stat driver i den anden stat, har en sådan beskaffenhed, at den skal anses for at udgøre et fast driftssted. Er der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne beskatte den fortjeneste, som det faste driftssted opnår. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste indvundet af et foretagende ved erhvervsvirksomhed i den anden stat kun kan beskattes i bopælsstaten, jf. artikel 7. Principperne svarer i vidt omfang til OECD-modellen.

Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter stykke 2 især et sted, hvorfra foretagendet ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes.

Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejder samt installationer, borerigge eller skibe, der anvendes til efterforskning af naturforekomster, udgør dog først et fast driftssted, hvis aktiviteten strækker sig over mere end 12 måneder, jf. stykke 3. Udøves i den forbindelse den væsentligt samme aktivitet for samme projekt eller operation af forbundne foretagender, gælder 12 måneders perioden dog for foretagenderne under ét. Reglen er indsat for at imødegå, at to forbundne enheder afløser hinanden inden for 12 måneders perioden. Reglen gælder ikke i det omfang, aktiviteterne udøves samtidig. Reglen skal alene anvendes med henblik på at afgøre hvorvidt der er etableret et fast driftssted. Der skal imidlertid ikke foretages en samlet opgørelse af den skattepligtige indkomst. Hvis f.eks. selskab A foretager efterforskning i 11 måneder og derefter afløses af selskab B, der foretager efterforskning i 2 måneder, anses begge for at have fast driftssted. A s fortjeneste i de 11 måneder kan beskattes i den pågældende stat og B s fortjeneste i de 2 måneder kan beskattes i den pågældende stat.

Stykke 4 fastslår, at opretholdelse af forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted, mens stykke 5 og stykke 6 behandler spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem en repræsentant i kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en uafhængig repræsentant ikke udgør et fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis repræsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn.

Endelig fastslås i stykke 7, at det forhold, at et moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke bestemmelserne i privatretten om jordbesiddelser finder anvendelse, brugsret til fast ejendom samt retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af eller retten til at udnytte mineralforekomster, kilder og andre naturforekomster; skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udlejning eller enhver anden form for benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

5. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er skattepligtig i den anden kontraherende stat af indkomst af fast ejendom beliggende i denne anden kontraherende stat, kan for et skatteår vælge at beregne skatten af sådan indkomst på grundlag af nettofortjenesten, på samme måde som hvis sådan indkomst var fortjeneste ved erhvervsvirksomhed, der kunne henføres til et fast driftssted i denne anden stat. Et sådant valg skal være bindende for det valgte skatteår og for alle følgende skatteår, medmindre den kompetente myndighed i den kontraherende stat, i hvilken ejendommen er beliggende, er indforstået med, at valget bringes til ophør.

Artikel 6-21 omhandler fordelingen af beskatningsretten til forskellige indkomsttyper.

Indkomst af fast ejendom (artikel 6) kan altid beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed (artikel 7) kan beskattes i kildestaten af et dér beliggende fast driftssted.

Fortjeneste ved drift af skibe, herunder containere, eller fly i international trafik (artikel 8) kan kun beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende.

Udbytte behandles i artikel 10, hvorefter udbytte kan beskattes i kildestaten. Udbyttebetalinger til et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, kan beskattes med højst 5 pct.; i andre tilfælde udgør den maksimale sats 15 pct. Renter (artikel 11) og royalties (artikel 12) kan kun beskattes i bopælsstaten. For artiklerne om udbytte, renter og royalties gælder, at hvis sådanne betalinger kan henføres til et fast (drifts)sted, beskattes de som erhvervsindkomst.

Beskatningsretten til kapitalgevinster (artikel 13) tilfalder bopælsstaten og evt. kildestaten alt efter de enkelte aktivers art. Beskatningsretten til avancer følger typisk den beskatningsret, der i øvrigt gælder for indkomster af aktivet. Således kan f.eks. fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom beskattes i kildestaten, hvilket også gælder for formuegoder i øvrigt, der tilhører et fast driftssted, mens fortjeneste ved afhændelse af skibe og luftfartøjer i international trafik kun kan beskattes i bopælsstaten.

I artikel 14-20 behandles indkomst ved personlige tjenesteydelser. Artikel 14 omhandler indkomst ved frit erhverv (selvstændig virksomhed), der kan beskattes i kildestaten, hvis det udøves i tilknytning til et fast sted i kildestaten, mens kildestaten i andre tilfælde giver afkald på beskatning. Artikel 15 omhandler lønindkomst, der som udgangspunkt kan beskattes i den stat, hvor arbejdet udføres. Artikel 16-20 vedrører henholdsvis bestyrelseshonorarer, kunstnere og sportsfolk, pensioner og social sikring mv., offentligt hverv samt studerende og praktikanter og indeholder forskellige særregler og undtagelser til de generelle regler i artikel 14 og 15.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom

Artiklen bestemmer i stykke 1, at indkomst af fast ejendom altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende, hvilket svarer til hovedreglen i den gældende overenskomst og til OECD-modellen.

I stykke 2-4 defineres begrebet »fast ejendom«, og det fastslås, at indkomst af fast ejendom eksempelvis også omfatter udlejningsindkomst og fast ejendom tilhørende et foretagende.

I stykke 5 bestemmes, at en person, der ejer fast ejendom i den anden stat, kan vælge at få beregnet skatten af indkomsten fra den faste ejendom på grundlag af nettofortjenesten, som om der var tale om indkomst fra erhvervsvirksomhed. Bestemmelsen hænger sammen med interne amerikanske regler, hvorefter der er adgang til at vælge mellem brutto- og nettobeskatning af fast ejendom.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Såfremt foretagendet driver en sådan virksomhed, kan dets fortjeneste beskattes i den anden stat, men dog kun for så vidt angår den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Under iagttagelse af stykke 3 skal der i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at ville have opnået, såfremt det havde været et frit og uafhængigt foretagende, som udøvede samme eller lignende virksomhed på samme eller lignende vilkår. Med henblik herpå skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, kun omfatte den fortjeneste, der oppebæres ved det faste driftssteds aktiver eller virksomhed.

3. Ved fastsættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder en rimelig andel af omkostninger til ledelse og administration, udgifter til forskning og udvikling, renter og andre udgifter afholdt til fordel for foretagendet som helhed (eller den del deraf, der omfatter det faste driftssted), hvad enten de er afholdt i den stat, i hvilken det faste driftssted er beliggende, eller andre steder.

4. Ingen fortjeneste ved erhvervsvirksomhed skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi det faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

5. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, fastsættes efter samme metode hvert år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

6. I tilfælde, hvor fortjeneste ved erhvervsvirksomhed omfatter indkomst, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

7. I denne overenskomst betyder udtrykket »fortjeneste ved erhvervsvirksomhed« indkomst hidrørende fra enhver handels- eller forretningsvirksomhed, herunder indkomst oppebåret af et foretagende ved udøvelse af tjenesteydelser og fra lejeindtægt af rørlig formue.

8. Ved anvendelsen af artikel 7, stykke 1 og 2 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed), artikel 10, stykke 6 (Udbytte), artikel 11, stykke 3 (Renter), artikel 12, stykke 3 (Royalties), artikel 13, stykke 3 (Kapitalgevinster), artikel 14 (Frit erhverv) og artikel 21, stykke 2 (Anden indkomst) skal enhver indkomst eller gevinst, der kan henføres til et fast driftssted eller fast sted, mens det består, beskattes i den kontraherende stat, i hvilken et sådant fast driftssted eller fast sted er beliggende, selv om betalingerne udskydes, indtil et sådant fast driftssted eller fast sted er ophørt med at bestå.

Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Stykke 1 fastslår som almindelig hovedregel, at fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten, medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten. Bestemmelsen svarer til gældende regler. Udøves virksomheden gennem et fast driftssted, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted. Udtrykket »fortjeneste ved erhvervsvirksomhed« er defineret i stykke 7. Bestemmelsen er i det væsentlige sammenfaldende med OECD-modellen.

Artiklen indeholder i stykke 2, 3 og 5 bestemmelser om selve opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted.

Stykke 8 fastslår, at indkomst eller gevinst, der kan henføres til et fast (drifts)sted kan beskattes i den stat, hvor det faste (drifts)sted er beliggende, selv om betalingerne er udskudt til et tidspunkt, hvor det faste (drifts)sted ikke længere eksisterer. Bestemmelsen er indsat efter ønske fra USA som følge af, at USA efter interne regler kan beskatte faste driftssteder, efter at de er ophørt med at eksistere.

Artikel 7 suppleres af punkt 3 i protokollen, hvorefter artikel 7 ikke skal forhindre henholdsvis Danmark og USA i fortsat at beskatte faste driftssteder tilhørende forsikringsselskaber efter interne regler. For Danmarks vedkommende henvises der til selskabsskattelovens § 12, hvorefter den skattepligtige indkomst udgør den del af selskabets globalindkomst, der svarer til forholdet mellem bruttopræmien i Danmark og selskabets samlede globale bruttopræmieindtægt.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. I denne artikel omfatter fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed fortjeneste oppebåret ved udleje af bemandede skibe eller luftfartøjer (på tid eller pr. rejse). Den omfatter også fortjeneste ved udleje af ubemandede skibe eller luftfartøjer, hvis de anvendes i international trafik af lejeren, eller hvis lejeindtægten er knyttet til fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik. Fortjeneste oppebåret af et foretagende ved indenlandsk transport af gods eller passagerer i hver af de kontraherende stater skal anses som fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik, hvis en sådan transport foretages som en del af international trafik.

3. Fortjeneste, som et foretagende i en kontraherende stat oppebærer ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i et konsortium, en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 5, stykke 2, litra f) og stykke 3 (Fast driftssted) kan fortjeneste oppebåret af et foretagende i en kontraherende stat ved transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der i den anden kontraherende stat drives virksomhed uden for kysten i forbindelse med udforskning eller udnyttelse af naturforekomster eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kun beskattes i den førstnævnte stat.

Artikel 8. Skibs- og luftfart

Artiklen bestemmer i stykke 1, at fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international trafik kun kan beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende. Bestemmelsen svarer til princippet i den gældende overenskomst. I OECD-modellen kan fortjeneste kun beskattes i den stat, hvor den virkelige ledelse har sit sæde.

I stykke 2 defineres fortjeneste ved skibs- og luftfartsvirksomhed. Artiklen omfatter således både udleje af bemandede og ubemandede skibe og fly. Artiklen omfatter også fortjeneste ved indenlandsk transport, der er knyttet til den internationale trafik.

Ud over fortjeneste ved drift af skibe og fly omfatter bestemmelserne efter stykke 3 også indkomst ved anvendelse, rådighedsstillelse og udleje af containere, der anvendes i international trafik. Herved sikres især, at danske rederiers fortjeneste ved containertrafik eller containerudleje kun kan beskattes i Danmark.

I stykke 4 er optaget en bestemmelse, om at stykke 1 og 3 også gælder for konsortier m.v. Bestemmelsen har navnlig betydning i relation til SAS. I den forbindelse indeholder punkt 1 i protokollen en omtale af SAS og dettes særlige konstruktion, herunder det amerikanske SAS, Inc. Heri bestemmes, at SAS Danmarks A/S andel af SAS samlede indkomst er omhandlet af artikel 8 .

Efter stykke 5 kan fortjeneste i relation til supply-virksomhed eller drift af bugserbåde e.l., der vedrører efterforskning og udnyttelse af naturforekomster uden for kysten i den anden kontraherende stat kun beskattes i den stat, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Artikel 9

Indbyrdes forbundne foretagender

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte har del i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen af eller kapitalen i et foretagende i den ene kontraherende stat og et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten i et foretagende i denne stat medregner og i overensstemmelse hermed beskatter fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den anden kontraherende stat er enig i, at den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene mellem de to foretagender havde været de samme, som ville være aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en dertil svarende justering af det skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten. Ved fastsættelsen af en sådan justering skal der tages hensyn til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst, og de kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal om nødvendigt rådføre sig med hinanden.

Artikel 9. Indbyrdes forbundne foretagender

Artiklen knæsætter armslængde princippet for transaktioner, der foretages mellem forbundne foretagender. Herved forstås, at hvis forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i den ene stat og et datterselskab i den anden stat handler med hinanden på andre vilkår end dem, der ville gælde mellem uafhængige parter, kan de to stater foretage en regulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget, således at indkomsten fastsættes som den ville have været, hvis man havde handlet på almindelige markedsmæssige vilkår. Principperne om anvendelse af armslængde princippet er også indeholdt i den gældende overenskomst.

Artiklen svarer til OECD-modellen.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende stat, i hvilken det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, der pålignes, ikke overstige

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, såfremt den retmæssige ejer er et selskab, der direkte ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det selskab, der udbetaler udbyttet;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet udbetales.

3. Stykke 2, litra a), skal ikke finde anvendelse på udbytte, der udbetales af et amerikansk »Regulated Investment Company« (RIC) eller en amerikansk »Real Estate Investment Trust« (REIT). I tilfælde, hvor udbytte udbetales af et »Regulated Investment Company«, skal stykke 2, litra b), finde anvendelse. I tilfælde, hvor udbytte udbetales af en »Real Estate Investment Trust«, skal stykke 2, litra b) dog kun finde anvendelse, såfremt

a) den retmæssige ejer af udbyttet er en fysisk person, der ejer en andel på ikke over 10 pct. i den pågældende »Real Estate Investment Trust«;

b) udbyttet udbetales vedrørende en klasse af andele, der handles offentligt, og den retmæssige ejer af udbyttet er en person, der ejer en andel på ikke over 5 pct. af nogen klasse af andelene i den pågældende »Real Estate Investment Trust«; eller

c) den retmæssige ejer af udbyttet er en person, der ejer en andel på ikke over 10 pct. i den pågældende »Real Estate Investment Trust«, og der er tale om en »Real Estate Investment Trust« med bredt sammensatte investeringer (diversified).

4. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan udbytte ikke beskattes i den kontraherende stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, såfremt den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat og er en kvalificeret offentlig enhed, som ikke kontrollerer den, der udbetaler udbyttet.

5. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er hjemmehørende.

6. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, såfremt udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, i hvilken den, der betaler udbyttet, er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og udbyttet kan henføres til et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) finde anvendelse.

7. En kontraherende stat kan ikke påligne nogen skat på udbytte, der betales af en person, der er hjemmehørende i den anden stat, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, eller udbyttet kan henføres til et fast driftssted eller fast sted, der er beliggende i denne stat, eller påligne skat på et selskabs ikke-udloddede fortjeneste, undtagen som foreskrevet i stykke 8, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst hidrørende fra denne stat.

8. Et selskab, der er hjemmehørende i en af staterne, og som har et fast driftssted i den anden stat, eller som er skattepligtig i den anden stat på grundlag af nettoindkomst, der kan beskattes i den anden stat i henhold til artikel 6 (Indkomst af fast ejendom) eller artikel 13, stykke 1 (Kapitalgevinster), kan undergives beskatning i denne anden stat ud over den skat, der kan pålignes i henhold til de andre bestemmelser i denne overenskomst. En sådan skat kan dog kun pålignes den del af selskabets fortjeneste, som kan henføres til det faste driftssted, og den del af indkomsten, der er henvist til i den foranstående sætning, som er skattepligtig i henhold til artikel 6 (Indkomst af fast ejendom) eller artikel 13, stykke 1 (Kapitalgevinster), der, for så vidt angår De Forenede Stater, udgør et beløb, der svarer til udbyttet af sådan fortjeneste eller indkomst, og for så vidt angår Danmark, er et beløb, der modsvarer det beløb, der svarer til udbyttet.

9. Den skat, der er henvist til i stykke 8, kan ikke pålægges med en sats, der overstiger den sats, der er anført i stykke 2, litra a).

Artikel 10. Udbytte

Efter stykke 1 beskattes udbytte i bopælsstaten. Efter stykke 2 kan udbytte dog også beskattes i kildestaten. Principperne i artiklen svarer til OECD-modellen, men bestemmelserne er udbygget med en række særlige regler på grund af amerikanske forhold. Er der tale om betaling af udbytte til et selskab, der ejer mindst10 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, kan skatten højst udgøre 5 pct. I andre tilfælde kan kildestaten beskatte med højst 15 pct. Efter den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst er den generelle kildestatssats 15 pct., mens en sats på 5 pct. gælder for udbyttebetaling til selskaber, der behersker mindst 95 pct. af stemmerne i det udbyttebetalende selskab.

Stykke 3 indeholder særlige bestemmelser om beskatning af udbytte fra de amerikanske RICs (Regulated Investment Companies) og REITs (Real Estate Investment Trusts), der driver investeringsvirksomhed. Udbytter fra RICs kan herefter altid beskattes med højst 15 pct., mens udbytter fra REITs kan beskattes med højst 15 pct., når visse betingelser i relation til bl.a. ejerskab og spredning af investeringer er opfyldt. RICs, der især investerer i værdipapirer og REITs, der investerer i fast ejendom, er typisk kendetegnet ved, at de ikke beskattes af udloddet fortjeneste. Bestemmelsen i stykke 3 er indsat efter ønske fra USA for at undgå, at der opnås ikke tilsigtede fordele ved at investere i RICs og REITs gennem selskaber i stedet for direkte.

Stykke 4 forhindrer kildestatsbeskatning af udbytte betalt til kvalificerede offentlige enheder i tilfælde, hvor disse ikke kontrollerer det udbyttebetalende selskab.

Udtrykket »udbytte« er defineret i stykke 5, idet der henvises til, hvad der behandles som udbytte i kildestatens lovgivning.

Hvis udbytter indgår i indkomsten i et fast driftssted eller et fast sted som omhandlet i artikel 14, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, kan henføres til det faste (drifts)sted, skal sådanne udbytter efter stykke 6 beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed efter bestemmelserne i artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) eller artikel 14 (Frit erhverv).

En stat kan efter bestemmelserne i stykke 7 ikke beskatte et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke-udloddet fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i den førstnævnte stat, jf. dog stykke 8 som omtalt nedenfor.

I stykke 8 er indføjet bestemmelser om, at overskud i et fast driftssted, der ejes af et selskab i den anden kontraherende stat, kan undergives en tillægsbeskatning på højst 5pct. Bestemmelserne omhandler den amerikanske »branch profits tax«, der indebærer, at USA ud over selskabsskat kan pålægge faste driftssteder en skat, der principielt svarer til kildeskatten på udbytter fra selskaber med henblik på at sikre en ligelig behandling af datterselskaber og faste driftssteder. Danmark har ikke tilsvarende regler, men ligestiller selskaber og filialer ved ikke at opkræve kildeskat af hverken selskabers udbytte eller dertil svarende udlodninger fra faste driftssteder. En tilsvarende bestemmelse findes ikke i den gældende dansk-amerikanske dobbeltbeskatningsoverenskomst, og USA har efter denne overenskomst været forhindret i at opkræve branch profits tax. Satsen, der internt i USA er på 30 pct. (som for udbytte), kan efter overenskomsten højst udgøre 5 pct., jf. stykke 9.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og retmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser og indkomst af obligationer, herunder agiobeløb og gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser og obligationer, og enhver anden indkomst, der i henhold til skattelovgivningen i den kontraherende stat, fra hvilken indkomsten hidrører, er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af pengelån. Indkomst som omhandlet i artikel 10 (Udbytte) og tillæg ved for sen betaling skal ikke anses for renter i denne artikel.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og renterne kan henføres til et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler renterne, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, bevirker, at renterne set i forhold til den gældsfordring, for hvilken de betales, overstiger det beløb, som ville være aftalt mellem den, der betaler renterne, og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af staterne under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

5. Uanset bestemmelserne i stykke 1 gælder følgende

a) renter, der betales af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er fastsat med henvisning til skyldners eller en tilknyttet persons indtægter, omsætning, indkomst, fortjeneste eller anden pengestrøm, til enhver ændring i værdien af skyldners eller en tilknyttet persons aktiver eller til ethvert udbytte, interessentskabsudlodning eller lignende betaling, der foretages af skyldner til en tilknyttet person og som betales til en person, der er hjemmehørende i den anden stat, kan også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan bruttobeløbet af renterne beskattes med en sats, der ikke overstiger den sats, der er fastsat i artikel 10, stykke 2, litra b) (Udbytte); og

b) overrente (excess inclusion), som vedrører øvrige andele (residual interest) i et amerikansk »Real Estate Mortgage Investment Conduit« (REMIC) kan beskattes i hver af staterne i overensstemmelse med den interne lovgivning i den enkelte stat.

Artikel 11. Renter

Renter kan efter stykke 1 kun beskattes i bopælsstaten, hvilket svarer til reglerne i den gældende overenskomst. Der er tale om en afvigelse fra OECD-modellen, der også åbner for beskatning i kildestaten.

Begrebet »renter« defineres i stykke 2, hvor det bl.a. fastslås, at der ved vurderingen skal lægges vægt på, hvorledes indkomsten klassificeres i kildestaten.

Stykke 3 gentager princippet fra artikel 10, stykke 6, således at renter af fordringer, der kan henføres til et fast (drifts)sted beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) eller artikel 14 (Frit erhverv).

Stykke 4 gentager det armslængde princip, der er omhandlet i artikel 9, stykke 2 (Indbyrdes forbundne foretagender).

Stykke 5 indeholder afvigelser fra princippet om bopælsstatsbeskatning i stykke 1. Således kan renter, der er afhængige af omsætning, fortjeneste e.l., beskattes i kildestaten med 15 pct. svarende til den generelle sats på udbytte, der er fastsat i artikel 10, stykke 2, litra b).

En yderligere undtagelse, der specielt vedrører amerikansk ret, er indsat på amerikansk initiativ som følge af amerikansk lovgivning om beskatning af afkast af investeringer i REMICs (Real Estate Mortgage Investment Conduits). Et REMIC har almindelige og øvrige andele (ordinary og residual shares). Afkast i form af overrente til personer, der er hjemmehørende uden for USA, og som har øvrige andele (residual shares) beskattes efter særlige regler i USA. Bestemmelsen er indsat for at ligestille danske og amerikanske investorer.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat, og som retmæssigt ejes af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel

a) ethvert vederlag, der modtages for anvendelsen af eller retten til at anvende enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk, videnskabeligt eller andet arbejde (herunder computer software, spillefilm, lyd- eller videobånd eller disketter og andre midler til gengivelse af billede og lyd), ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller anden lignende rettighed eller aktiv, eller for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer; og

b) fortjeneste erhvervet ved afhændelse af ethvert aktiv som nævnt i litra a), forudsat at en sådan fortjeneste er afhængig af produktivitet, anvendelse eller videresalg af aktivet.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse, såfremt royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og royaltybeløbet kan henføres til et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald skal bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) finde anvendelse.

4. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler royaltybeløbet, og den retmæssige ejer eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning, for hvilken det betales, overstiger det beløb, som ville være aftalt mellem den, der betaler royaltybeløbet, og den retmæssige ejer, såfremt den nævnte forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12. Royalties

Royalties kan efter stykke 1 kun beskattes i bopælsstaten, hvilket svarer til OECD-modellens princip.

Begrebet »royalties« er defineret i stykke 2 og omfatter i forhold til OECD-modellen en udvidelse af begrebet, således at det f.eks. også omfatter computer software, lyd- og videobånd. Yderligere omfattes fortjeneste ved afhændelse af de omfattede rettigheder, hvis denne fortjeneste er afhængig af produktivitet, brug eller yderligere afhændelse af aktivet.

Stykke 3 gentager princippet fra artikel 10, stykke 6, således at royalties, der kan henføres til et fast (drifts)sted, beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 (Fortjeneneste ved erhvervsvirksomhed) eller artikel 14 (Frit erhverv).

Stykke 4 indeholder på samme måde som artikel 11, stykke 4, det armslængde princip, der er omhandlet i artikel 9, stykke 2 (Indbyrdes forbundne foretagender).

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som kan henføres til afhændelse af fast ejendom, der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom beliggende i den anden kontraherende stat« skal i denne artikel omfatte

a) fast ejendom som omhandlet i artikel 6 (Indkomst af fast ejendom);

b) deltagelse i fast ejendom i USA (United States real property interest); og

c) en tilsvarende deltagelse i fast ejendom beliggende i Danmark.

3. Fortjeneste ved afhændelse af formuegoder bortset fra fast ejendom, der kan henføres til et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller som kan henføres til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed ved udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, samt fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 3 kan fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en kontraherende stat ved afhændelse af skibe, både, luftfartøjer eller containere drevet eller anvendt i international trafik eller formuegoder bortset fra fast ejendom, der hører til driften eller anvendelsen af sådanne skibe, både, luftfartøjer eller containere, kun beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste, som et foretagende, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver i tilfælde, hvor en installation, borerig eller et skib anvendt i den anden kontraherende stat ved efterforskning eller udnyttelse af olie- og gasforekomster anses for afhændet, kan beskattes i denne anden stat i overensstemmelse med denne stats lovgivning, men kun i et omfang svarende til afskrivninger foretaget i denne anden stat.

6. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1-5 omhandlede kan kun beskattes i den kontraherende stat, i hvilken afhænderen er hjemmehørende.

7. Såfremt en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, er indkomstskattepligtig i begge de kontraherende stater ved råden over aktiver og behandles, som om han havde afhændet aktiver, for hvilke en fortjeneste fastsættes i henhold til indkomstskattelovgivningen i den anden kontraherende stat, kan denne person, uanset at der ikke i øvrigt stilles krav herom, vælge i sin selvangivelse af indkomst for afhændelsesåret at være skattepligtig i den stat, hvori han er hjemmehørende, i det år, som om han umiddelbart inden da havde solgt og atter købt et sådant aktiv til et beløb, der svarer til aktivets handelsværdi på dette tidspunkt. Et sådant valg skal anvendes på alle aktiver, der er omhandlet i dette stykke, når de er afhændet af den pågældende i det skatteår, for hvilket valget er foretaget, eller til enhver tid derefter.

8. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, afhænder aktiver i forbindelse med selskabsstiftelse, omstrukturering, fusion, spaltning eller lignende, og fortjeneste, gevinst eller indkomst med hensyn til en sådan afhændelse ikke fastsættes med henblik på beskatning i denne stat, kan den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat efter anmodning fra den person, der erhverver aktivet, for at undgå dobbeltbeskatning og under forudsætning af, at vilkår og betingelser er tilfredsstillende for denne kompetente myndighed, aftale at udskyde beskatningen af fortjenesten, gevinsten eller indkomsten vedrørende et sådant aktiv med henblik på beskatning i denne anden stat til et sådant tidspunkt og på en sådan måde, som der opnås enighed om i aftalen.

Artikel 13. Kapitalgevinster

Princippet i bestemmelsen er, at beskatning kun kan ske i bopælsstaten, medmindre andet er bestemt. Den gældende overenskomst indeholder ikke en specifik bestemmelse om beskatning af kapitalgevinster; det betyder, at hver af staterne er berettiget til at beskatte sådan indkomst efter deres respektive interne lovgivning. Bestemmelsen er langt mere omfattende end OECD-modellens tilsvarende bestemmelse.

Efter stykke 1 kan fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende, dvs. i kildestaten.

I stykke 2 defineres begrebet »fast ejendom beliggende i den anden kontraherende stat«, der ud over fast ejendom som beskrevet i artikel 6, stykke 2, omfatter deltagelse i fast ejendom i USA (United States real property interest), herunder også aktier i amerikanske selskaber med ejendomsinvesteringer, der er undergivet et specielt regelsæt kendt som Foreign Investment in Real Property (FIRPTA).

Efter stykke 3 kan fortjeneste ved afhændelse af rørlig formue, som kan henføres til et fast (drifts)sted - eller afhændelse af det faste (drifts)sted som sådant - beskattes i kildestaten.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe, både, fly eller containere, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af disse kan efter stykke 4 kun beskattes i bopælsstaten.

I henhold til stykke 5 kan fortjeneste på sådanne installationer, borerigge samt skibe anvendt til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster, der - f.eks. i forbindelse med fraflytning - anses for afhændet, beskattes svarende til værdien af genvundne afskrivninger. Bestemmelsen er indsat efter dansk ønske.

Fortjeneste ved afhændelse i tilfælde, der ikke er nævnt i stykke 1-5, kan efter stykke 6 kun beskattes i bopælsstaten.

Stykke 7 og 8 er indsat af hensyn til, at tidspunktet for beskatning kan være forskelligt i de to stater, hvorved der kan opstå risiko for dobbeltbeskatning uden mulighed for lempelse.

Stykke 7, der skal ses i sammenhæng med artikel 5, omhandler en situation, hvor en person er skattepligtig i forbindelse med afhændelse af aktiver i både bopælsstaten og kildestaten, idet aktivet anses for afstået (deemed alienation) i en stat i et givet år, mens den anden stat ikke beskatter i det pågældende år, men senere. For at sikre adgang til lempelse kan den pågældende i denne situation vælge i samme år i bopælsstaten at blive behandlet skattemæssigt, som om aktivet var afhændet og atter købt. Valget skal foretages samlet for alle relevante aktiver.

Stykke 8 omhandler koordinering af beskatning af fortjeneste ved afhændelse i forbindelse med omstruktureringer o.l. og giver mulighed for at udskyde beskatningstidspunktet i kildelandet. Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter enighed om udskydelsen og de nærmere vilkår herfor mellem de kompetente myndigheder. Situationen kan f.eks. være aktuel ved en fusion mellem to selskaber i den ene stat, der begge har et fast driftssted i den anden stat, og hvor fusionen umiddelbart udløser beskatning i den ene stat, men først senere i den anden stat, hvorved der opstår risiko for, at en dobbeltbeskatning ikke vil kunne lempes.

Artikel 14

Frit erhverv

1. Indkomst ved frit erhverv oppebåret af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre personen har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelsen af hans virksomhed. Såfremt han har et sådant fast sted, kan indkomst, der kan henføres til det faste sted, og som hidrører fra udøvelse af hverv i denne anden stat, også beskattes i denne anden stat.

2. Ved anvendelsen af stykke 1 skal den indkomst, der kan beskattes i den anden kontraherende stat, opgøres i henhold til principperne i artikel 7, stykke 3 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed).

Artikel 14. Frit erhverv

Efter stykke 1, kan indkomst ved frit erhverv som f. eks. selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt e.l., som en person hjemmehørende i den ene stat udøver i den anden stat, beskattes i denne anden stat (kildestaten), hvis den pågældende har et såkaldt fast sted til sin rådighed i kildestaten, og virksomheden udøves derfra. Er der ikke noget fast sted, kan indkomsten kun beskattes i bopælsstaten. Begrebet »fast sted« er i modsætning til begrebet »fast driftssted« ikke defineret i overenskomsten, men det vil sædvanligvis omfatte et kontor eller en klinik e.l., hvor kunder kan henvende sig.

Af stykke 2, fremgår, at den indkomst, der kan beskattes i kildestaten, opgøres efter de samme principper, som gælder for fortjeneste ved erhvervsvirksomhed (artikel 7, stykke 3).

Artiklen følger OECD-modellen.

Artikel 15

Personligt arbejde i tjenesteforhold

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 16 (Bestyrelseshonorarer), artikel 18 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn) og artikel 19 (Offentligt hverv) ikke medfører andet, kan gage, løn og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet udføres i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført dér, kan vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, såfremt

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage inden for en tolv måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår; og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der ikke er hjemmehørende i den anden stat; og

c) vederlaget ikke udredes af et fast driftssted eller fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag som omhandlet i stykke 1, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde som medlem af den faste besætning på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i denne stat.

Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold

Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst og følger samme principper som OECD-modellen. Udfører en person, der er hjemmehørende i den ene stat, lønarbejde i den anden stat, kan denne anden stat (kildestaten) beskatte denne lønindkomst, med mindre lønmodtageren højst opholder sig i kildestaten i 183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågældende indkomstår, og lønnen ikke betales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i kildestaten, og lønnen ikke udredes af et fast (drifts)sted, som en arbejdsgiver i bopælsstaten har i kildestaten, jf. stykke 1 og stykke 2. Alle tre betingelser skal være opfyldt.

En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og som af en ikke-amerikansk arbejdsgiver uden fast (drifts)sted i USA udsendes til arbejde i USA i op til 183 dage i en 12 måneders periode, vil således blive beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i USA, når denne er betalt af den ikke-amerikanske arbejdsgiver.

Efter stykke 3 kan lønindkomst ved arbejde som medlem af den faste besætning om bord på skibe og fly i international trafik kun beskattes i den stat, hvor besætningsmedlemmet er hjemmehørende. Dansk bosatte besætningsmedlemmer kan således kun beskattes i Danmark. Den faste besætning omfatter besætningen på et luftfartøj; på et skib omfattes de personer, der ud over besætningen udfører tjeneste om bord i tilknytning til skibets rejse, men derimod ikke personer med en mere tilfældig tilknytning til skibet. Bestemmelsen har bl.a. betydning for beskatningen af ansatte i SAS.

Artikel 16

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i egenskab af medlem af bestyrelsen i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten. Bestemmelsen svarer til OECD-modellen.

Artikel 17

Kunstnere og sportsfolk

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner eller musiker eller som sportsmand ved personlig virksomhed som sådan udøvet i den anden kontraherende stat, og som ville være fritaget for beskatning i denne anden kontraherende stat i henhold til bestemmelserne i artikel 14 (Frit erhverv) og artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), kan beskattes i denne anden stat, medmindre bruttobeløbet oppebåret af en sådan optrædende kunstner eller sportsmand, herunder godtgjorte udgifter eller udgifter afholdt på dennes vegne, fra sådan virksomhed ikke overstiger tyve tusinde dollars ($ 20.000) eller et tilsvarende beløb i danske kroner for det pågældende skatteår.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved den virksomhed, som udøves af en optrædende kunstner eller sportsmand i hans egenskab som sådan, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) beskattes i den kontraherende stat, i hvilken kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves, medmindre kunstneren eller sportsmanden godtgør, at hverken kunstneren eller sportsmanden eller personer, der er knyttet til ham, direkte eller indirekte på nogen måde har del i denne anden persons fortjeneste, herunder modtagelse af udskudt vederlag, bonus, honorar, udbytte, interessentskabsudlodning eller anden udlodning.

Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk

Kunstnere og sportsfolk kan efter stykke 1 beskattes i den stat, hvor de udøver deres virksomhed (kildestaten). Dette gælder dog ikke, hvis bruttohonoraret ikke overstiger 20.000 $ i det pågældende indkomstår.

Kildestaten kan også beskatte i tilfælde, hvor vederlaget tilfalder en anden - typisk et selskab - end kunstneren eller sportsudøveren selv, jf. stykke 2. Dette gælder dog ikke, hvis det godtgøres, at kunstneren eller sportsudøveren hverken direkte eller indirekte har andel i et sådant selskabs fortjeneste. Bestemmelsen svarer i hovedtræk til OECD-modellen, der dog ikke indeholder en beløbsgrænse.

Artikel 18

Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2 (Offentligt hverv) ikke medfører andet, gælder følgende

a) medmindre andet fremgår af litra b), kan pensioner, der hidrører fra en kontraherende stat og som retmæssigt oppebæres af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den stat, hvorfra de hidrører;

b) hvis en person, før denne overenskomsts ikrafttræden, var hjemmehørende i en kontraherende stat og modtog pension, der hidrører fra den anden kontraherende stat, kan denne person kun beskattes af de i litra a) omhandlede pensioner i den førstnævnte stat;

c) pensioner skal alene anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, såfremt de udbetales fra en pensionsordning, der er oprettet i denne stat;

d) pensioner betyder i dette stykke pensioner og andre lignende vederlag, uanset om de udbetales løbende eller som engangsbeløb.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan betalinger, der udbetales af en kontraherende stat i henhold til bestemmelser i lovgivningen om social sikring eller lignende lovgivning i denne kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller til en statsborger i De Forenede Stater, kun beskattes i den førstnævnte stat.

3. Livrenter, der oppebæres og retmæssigt ejes af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat. Udtrykket »livrenter« betyder i dette stykke en fastsat sum, der betales løbende på fastsatte tidspunkter i et bestemt antal år eller for livstid i henhold til en forpligtelse til at yde disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag (bortset fra udførte hverv).

4. Underholdsbidrag, der betales af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som er fradragsberettiget i denne stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden kontraherende stat. Udtrykket »underholdsbidrag« betyder i dette stykke løbende betalinger i henhold til en skriftlig separationsbevilling eller en skilsmissedom, underholdsbidrag eller pligtig understøttelse, hvilke betalinger er skattepligtige for modtageren i henhold til lovgivningen i den stat, i hvilken modtageren er hjemmehørende.

5. Løbende betalinger, der ikke er omhandlet i stykke 4, til underhold af et barn i henhold til en skriftlig separationsbevilling eller en skilsmissedom, underholdsbidrag eller pligtig understøttelse, og som betales af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den førstnævnte kontraherende stat.

Artikel 18 om pension og social sikring mv. bestemmer som praktisk hovedregel, at private pensioner og sociale ydelser kun kan beskattes i kildestaten. I artikel 19 behandles offentligt hverv, hvor lønindkomst og pensioner som udgangspunkt beskattes i kildestaten. I artikel 28 findes en særlig regel om beskatning af diplomater m.fl., der henviser til folkerettens almindelige regler og særlige aftaler.

Indkomst, der ikke er omhandlet i bestemmelserne i artikel 6-20, beskattes efter bestemmelserne i artikel 21, der som hovedregel foreskriver ren bopælsstatsbeskatning.

Artikel 18. Pensioner

Artiklen omhandler beskatning af private pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn. Bestemmelsen skal anvendes i sammenhæng med pkt. 4 i protokollen til dobbeltbeskatningsoverenskomsten. For offentlige pensioner gælder reglerne i artikel 19.

Bestemmelsen er langt mere omfattende end OECD-modellen.

Efter stykke 1 kan pensioner og sociale ydelser kun beskattes i den stat, hvorfra beløbene hidrører (kildestaten), og bopælsstaten er dermed afskåret fra at beskatte sådanne betalinger. Efter den gældende overenskomst beskattes private pensioner kun i bopælsstaten, og beskatning af private pensioner i kildestaten er således en ændring i forhold til den gældende overenskomst og i forhold til OECD-modellen. Både løbende pensioner og engangsudbetalinger er omfattet af bestemmelsen. Pensioner anses for at hidrøre fra den stat, hvor pensionsordningen er etableret. Der skal være tale om en pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i den stat, hvor ordningen er oprettet, jf. protokollens pkt. 4, litra a). I pkt. 4, litra b) præciseres det, hvilke pensionsordninger stykke 1 omfatter. For Danmarks vedkommende er det pensionsordninger i henhold til pensionsbeskatningslovens afsnit I. Pensionsbeskatningslovens afsnit I omfatter ordninger, for hvilke der principielt er fuld fradragsret for præmier mv. i indkomsten. Til gengæld for den fulde fradragsret er udbetalinger fra afsnit I ordninger skattepligtige.

Stykke 1, litra b) indeholder en overgangsbestemmelse vedrørende beskatning af pensioner. Ifølge denne kan pensioner, der er hjemmehørende i en stat og modtager pension, før overenskomsten træder i kraft, kun beskattes i bopælsstaten. Personer, der på tidspunktet for overenskomstens ikrafttræden bor i USA og dér modtager pension fra Danmark, beskattes således kun i USA.

Sociale pensioner, herunder folkepension, kan efter stykke 2 kun beskattes i kildestaten. Dette svarer til de gældende regler

Stykke 3 omhandler livrenter, der betyder et fastsat beløb, der udbetales løbende på fastsatte tidspunkter i en fastsat årrække eller betinget af, at modtagerne fortsat er i live og modtager fyldestgørende vederlag, dog ikke i forbindelse med udførte hverv. Sådanne beløb, der f.eks. vil omfatte livrenter, der ikke er skattebegunstigede ordninger efter pensionsbeskatningslovens afsnit I, kan kun beskattes i bopælsstaten.

Stykke 4 omhandler underholdsbidrag. Fradragsberettigede underholdsbidrag kan kun beskattes i bopælsstaten. Underholdsbidrag er nærmere defineret i dette stykke, idet der kræves et særligt grundlag; det er i den forbindelse et krav, at de pågældende beløb er skattepligtige for modtageren i bopælslandet.

I stykke 5 bestemmes, at løbende betalinger, der ikke er omfattet af stykke 4, til underhold af børn kun kan beskattes i kildestaten. Også her kræves et særligt grundlag, for at bidragene er omfattet af bestemmelsen.

Artikel 19

Offentligt hverv

1. Uanset bestemmelserne i artikel 14 (Frit erhverv), artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), artikel 16 (Bestyrelseshonorarer) og artikel 17 (Kunstnere og sportsfolk) skal følgende gælde

a) gage, løn og lignende vederlag, bortset fra pensioner, der udbetales af offentlige midler i en kontraherende stat eller en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling eller myndighed under udøvelse af funktioner af myndighedskarakter, kan, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i litra b), kun beskattes i denne stat;

et sådant vederlag kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, såfremt hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende fysisk person, som

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af offentlige midler i en kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat, underafdeling eller myndighed under udøvelse af funktioner af myndighedskarakter (bortset fra udbetalinger som omhandlet i artikel 18, stykke 2 (Pensioner, social sikringer, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn)) kan, medmindre andet fremgår af bestemmelserne i litra b), kun beskattes i denne stat;

b) en sådan pension kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er en fysisk person, der er hjemmehørende eller statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artikel 15 (Personligt arbejde i tjenesteforhold), artikel 16 (Bestyrelseshonorarer), artikel 17 (Kunstnere og sportsfolk) og artikel 18 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og bidrag til børn) skal finde anvendelse på vederlag og pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat, en af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder.

Artikel 19. Offentligt hverv

Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stykke 1, litra a) som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten), hvilket er i overensstemmelse med OECD-modellen. Sådant vederlag kan dog kun beskattes i bopælsstaten, hvis arbejdet er udført dér, og modtageren enten er statsborger i denne stat eller ikke blev hjemmehørende i denne stat alene for at påtage sig det pågældende hverv, jf. stykke 1, litra b). Bestemmelsen har især betydning for ambassadepersonale o.l. Er der tale om vederlag i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artikel 15 og 16, jf. stykke 2.

Efter stykke 2 kan på lignende måde offentlige pensioner, herunder tjenestemandspensioner, kun beskattes i kildestaten, idet sådanne pensioner dog udelukkende kan beskattes i bopælsstaten, hvis modtageren er hjemmehørende eller statsborger i denne stat. Der er tale om en trykfejl i teksten, og både USA og Danmark er enige om at fortolke bestemmelsen således, at forudsætningen er, at modtager skal være hjemmehørende og statsborger i denne stat, hvilket er i overensstemmelse med både OECD s modeloverenskomst og den amerikanske modeloverenskomst.

Er der tale om tjenesteydelser ydet i forbindelse med erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artikel 15-18, jf. stykke 3.

Efter den gældende overenskomst kan løn, honorarer og pensioner, der udbetales af offentlige myndigheder, som i den nye overenskomst kun beskattes i kildestaten.

Artikel 20

Studerende og praktikanter

1. Beløb, som en studerende, lærling eller praktikant, der er eller umiddelbart inden sit besøg i en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat med henblik på fuldtidstudier på en officielt godkendt uddannelsesinstitution eller med henblik på en fuldtidsuddannelse, skal ikke beskattes i denne stat under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat og modtages til underhold, studium eller uddannelse. Skattefritagelsen i henhold til denne artikel skal for en lærling eller praktikant alene gælde i en periode på ikke over tre år fra datoen for hans første ankomst til den førstnævnte kontraherende stat i uddannelsesøjemed. Bestemmelserne i dette stykke skal ikke finde anvendelse på indkomst fra forskning, såfremt sådan forskning ikke foretages i offentlig interesse, men hovedsagelig til personlig fordel for en specifik person eller personer.

Artikel 20. Studerende og praktikanter

Stipendier o.l. til studerende, lærlinge og erhvervspraktikanter beskattes i kildestaten, såfremt der er tale om støtte til en fuldtidsuddannelse eller et fuldtidsarbejde. Skattefritagelsen i staten, hvor uddannelsen foregår, kan for lærlinge og praktikanter højst strække sig over 3 år. Principperne i bestemmelsen, dog uden nogen tidsgrænse, findes også i den gældende overenskomst. Principperne svarer endvidere til OECD-modellen, der dog heller ikke indeholder en tidsgrænse.

En bestemmelse om skattefritagelse for undervisere, der indgår i den gældende overenskomst, er ikke gentaget i den nye overenskomst.

Artikel 21

Andre indkomster

1. Indkomster, der retmæssigt oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er omhandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2 (Indkomst af fast ejendom), såfremt den i en kontraherende stat hjemmehørende retmæssige ejer af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og indkomsten kan henføres til et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald finder bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv) anvendelse.

Artikel 21. Andre indkomster

Indkomster, der ikke er omhandlet andre steder i overenskomsten, behandles efter bestemmelserne i artikel 21. Hovedreglen er, at sådanne indkomster kun kan beskattes i bopælsstaten jf. stykke 1, hvilket svarer til OECD-modellens regler.

Af stykke 2, fremgår imidlertid, at andre indkomster oppebåret af et fast (drifts)sted kan beskattes i den stat, hvor det faste (drifts)sted er beliggende i overensstemmelse med artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 14 (Frit erhverv). Det er en betingelse, at indkomsten kan henføres til det faste driftssted. Bestemmelsen i stykke 2 omfatter ikke indkomst af fast ejendom, da en sådan indkomst efter artikel 6 altid kan beskattes i den stat, hvor ejendommen er beliggende.

Artikel 22

Begrænsning af overenskomstfordele

1. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal alene være berettiget til overenskomstens fordele i det omfang, det er fastsat i denne artikel.

2. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal i henhold til denne overenskomst alene være berettiget til alle de i denne overenskomst omhandlede fordele, hvis denne person er

a) en fysisk person;

b) en kontraherende stat, en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf, eller et regeringskontor eller -organ af denne stat, underafdeling eller myndighed;

c) et selskab, hvis

(i) alle aktier i den eller de aktieklasse(r), der repræsenterer mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi, er noteret på en anerkendt børs og i væsentligt omfang regelmæssigt handles på en eller flere anerkendte børser;

(ii) en eller flere skattepligtige fonde, der er berettiget til fordele i henhold til litra g), ejer aktier, der repræsenterer mere end 50 pct. af selskabets stemmer og alle andre aktier er noteret på en anerkendt børs og i væsentligt omfang regelmæssigt handles på en eller flere anerkendte børser; eller

(iii) mindst 50 pct. af hver af selskabets aktieklasser ejes, direkte eller indirekte, af ikke over fem selskaber, der er berettiget til fordele i henhold til (i) eller (ii) eller enhver kombination heraf, med det forbehold at, i tilfælde af indirekte ejerskab, hvert led i ejerkæden er en person, der er berettiget til fordele i henhold til dette stykke i overenskomsten;

d) en velgørende organisation eller en anden juridisk person, som nævnt i artikel 4, stykke 1, litra b)(i) (Skattemæssigt hjemsted);

e) en juridisk person, hvad enten personen er fritaget for beskatning eller ej, der er organiseret i henhold til lovgivningen i en kontraherende stat, med det formål at yde pension eller lignende ydelser efter en fastsat ordning til arbejdstagere, herunder selvstændige erhvervsdrivende, med det forbehold at mere end 50 pct. af de af personen begunstigede, medlemmer eller deltagere, er fysiske personer med skattemæssigt hjemsted i en af de kontraherende stater; eller

f) en person, bortset fra en fysisk person, hvis

(i) personer, som nævnt i litra a), b), c), d) eller e) gennem mindst halvdelen af skatteåret, direkte eller indirekte (gennem en kæde af ejere, i hvilken hver person er berettiget til overenskomstfordele i henhold til dette stykke) ejer mindst 50 pct. af den udbyttegivende andel i en sådan person (eller i tilfælde af et selskab, ejer aktier, der repræsenterer mindst 50 pct. af selskabets stemmer og værdi); og

(ii) mindre end 50 pct. af personens bruttoindkomst i skatteåret er betalt eller tilskrevet i form af fradragsberettigede betalinger direkte eller indirekte til personer, der ikke er hjemmehørende i nogen af de kontraherende stater (medmindre betalingerne kan tilskrives et fast driftssted beliggende i en af staterne);

g) i Danmark, en skattepligtig fond, hvis

(i) det beløb, der er betalt eller tilskrevet i form af fradragsberettigede betalinger i skatteåret og i hver af de tre foregående skatteår, direkte eller indirekte, til personer, der ikke er berettiget til fordele i henhold til litra a), b), c)(i), c)(iii) i kraft af c)(i), d) eller e), ikke overstiger 50 pct. af fondens bruttoindkomst (eksklusive dets skattefri indkomst); og

(ii) det beløb, der er betalt eller tilskrevet, i form af både fradragsberettigede betalinger og ikke-fradragsberettigede udlodninger, i skatteåret og i hver af de tre foregående skatteår, direkte eller indirekte, til personer, der ikke er berettiget til fordele i henhold til litra a), b), c)(i), c)(iii) i kraft af c)(i), d) eller e), ikke overstiger 50 pct. af fondens bruttoindkomst (inklusive dens skattefri indkomst).

3. a) En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke på anden måde er berettiget til fordele, skal i henhold til denne overenskomst være berettiget til fordele for så vidt angår indkomst oppebåret fra den anden kontraherende stat, hvis

(i) den hjemmehørende er beskæftiget med aktiv drift af handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte kontraherende stat;

(ii) indkomsten er erhvervet i forbindelse med, eller er knyttet til, denne handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte kontraherende stat; og

(iii) handels- eller forretningsvirksomheden er væsentlig i forbindelse med handels- og forretningsvirksomheden i den anden kontraherende stat, hvorfra indkomsten hidrører.

b) Ved anvendelsen af dette stykke skal den virksomhed, der består i at foretage eller administrere investeringer, ikke anses for aktiv drift af handels- eller forretningsvirksomhed, medmindre driften udøves af en bank- eller forsikringsvirksomhed eller er virksomhed med værdipapirer udøvet af en bank, et forsikringsselskab eller en registreret børsmægler.

c) Om en handels- eller forretningsvirksomhed er væsentlig i henhold til dette stykke afgøres på grundlag af alle faktiske forhold og omstændigheder. En handels- eller forretningsvirksomhed vil imidlertid under alle omstændigheder blive anset for væsentlig, hvis værdien af aktiverne, bruttoindkomsten og lønudgifterne, der har forbindelse med handels- og forretningsvirksomheden i den førstnævnte kontraherende stat, for det foregående skatteår eller for gennemsnittet af de tre foregående skatteår, svarer til mindst 7,5 pct. af den hjemmehørende persons (og evt. tilknyttede partneres) forholdsmæssige andel af værdien af henholdsvis de aktiver, bruttoindkomster og lønudgifter, der har forbindelse med den virksomhed i den anden stat, hvorfra indkomsten hidrører, og gennemsnittet af de tre forholdsmæssige andele overstiger 10 pct. Ved fastsættelsen af de tre ovennævnte andele, aktiver, indkomst og lønudgift, skal der kun medregnes de udgifter, der vedrører personens direkte eller indirekte ejerskabsandel i virksomheden i den anden stat. Hvis hverken den hjemmehørende person eller personens forbundne virksomheder har en ejerskabsandel i virksomheden i den anden stat, skal den hjemmehørende persons handels- eller forretningsvirksomhed i den førstnævnte stat anses for væsentlig i forbindelse med en sådan virksomhed.

d) Indkomsten er erhvervet i forbindelse med en handels- eller forretningsvirksomhed, hvis den virksomhed i den anden stat, hvorfra indkomsten hidrører er en virksomhedsgren, der udgør en del af eller er komplementær med handels- eller forretningsvirksomheden. Indkomst er knyttet til en handels- eller forretningsvirksomhed, hvis den letter udøvelsen af handels- eller forretningsvirksomheden i den anden stat.

4. a) Et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, skal også være berettiget til alle de i overenskomsten nævnte fordele, hvis

(i) mindst 95 pct. af de samlede stemmer og af den samlede værdi af alle dets aktier ejes, direkte eller indirekte, af syv personer eller derunder hjemmehørende i medlemsstater i den Europæiske Union, i det Europæiske Økonomiske Område, eller i medlemmer af the North American Free Trade Agreement (NAFTA) der, under alle omstændigheder, opfylder betingelserne i litra c), eller nogen kombination deraf; og

(ii) mindre end 50 pct. af selskabets bruttoindkomst i skatteåret er betalt eller tilskrevet i form af fradragsberettigede betalinger, direkte eller indirekte, til personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i den Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område, eller i et medlem af the North American Free Trade Agreement der, under alle omstændigheder, opfylder betingelserne i litra c), eller nogen kombination deraf.

b) Et selskab, der på anden måde er berettiget til de under a) nævnte fordele, vil imidlertid ikke være berettiget til denne overenskomsts fordele, hvis dette selskab, eller et selskab der kontrollerer et sådant selskab, har en klasse af udstedte aktier eksklusiv egne aktier

(i) for hvilke der gælder bestemmelser der berettiger, eller hvilke, som er underlagt andre ordninger, der berettiger dets indehavere til en andel af selskabets indkomst hidrørende fra den anden kontraherende stat, som er større end den andel en sådan indehaver ville modtage i mangel af sådanne betingelser eller ordninger; og

(ii) for hvilke, 50 pct. eller mere af stemmerne eller værdien ejes af personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i den Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område, eller i et medlem af the North American Free Trade Agreement der, under alle omstændigheder, opfylder betingelserne i litra c), eller nogen kombination deraf.

c) Ved anvendelsen af litra a) og b) skal en person alene anses som hjemmehørende i en medlemsstat i den Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område, eller i et medlem af the North American Free Trade Agreement, hvis en sådan person

(i) ville være berettiget til fordelene i en omfattende indkomstskatteoverenskomst i kraft mellem nogen medlemsstat af den Europæiske Union, det Europæiske Økonomiske Område, eller et medlem af the North American Free Trade Agreement og den kontraherende stat, i hvilken personen, der påberåber sig fordelene i denne overenskomst, er hjemmehørende, med det forbehold at, hvis en sådan anden overenskomst ikke indeholder en artikel med en omfattende begrænsning af aftalefordele (herunder bestemmelser svarende til de i denne artikels stykke 2, litra c) og f) og stykke 3 nævnte), ville personen være berettiget til fordelene i denne overenskomst i henhold til principperne i stykke 2, hvis en sådan person var hjemmehørende i en af de kontraherende stater i henhold til denne overenskomsts artikel 4 (Skattemæssigt hjemsted) ; og

(ii) for så vidt angår indkomst, som nævnt under artikel 10 (Udbytte), artikel 11 (Rente) eller artikel 12 (Royalties), i henhold til en sådan anden overenskomst ville være berettiget til en skattesats vedrørende denne specielle indkomstklasse, for hvilken fordelene er blevet påberåbt, der er mindst lige så lav som den sats, der er gyldig under denne overenskomst.

5. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som erhverver indkomst fra den anden kontraherende stat i henhold til artikel 8 (Skibs- og Luftfart) og som ikke er berettiget til denne overenskomsts fordele på grund af de foregående stykker, skal dog være berettiget til denne overenskomsts fordele for så vidt angår sådan indkomst, hvis mindst 50 pct. af den udbyttegivende andel i en sådan person (eller i tilfælde af et selskab, mindst 50 pct. af de samlede stemmer og den samlede værdi af aktierne i et sådant selskab) ejes direkte eller indirekte

a) af de i stykke 2, litra a), b), c), d) eller e) nævnte personer, eller af statsborgere i De Forenede Stater, eller af fysiske personer, der er hjemmehørende i en tredje stat; eller

b) af et selskab eller en kombination af selskaber, hvis aktier i væsentlig omfang regelmæssigt handles på anerkendt værdipapirmarked i en tredje stat med det forbehold at en sådan tredje stat giver lempelse for fortjeneste under betingelser som nævnt i denne overenskomsts artikel 8 (Skibs- og Luftfart) til statsborgere og selskaber, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, enten i henhold til dets nationale lovgivning eller til gensidig aftale med denne anden kontraherende stat eller en overenskomst mellem tredje stat og den anden kontraherende stat.

6. Følgende regler og definitioner skal være gældende for denne artikel

a) ved måling af »bruttoindkomst« som anvendt i stykke 2, litra f) betyder udtrykket bruttoindkomst i den første skattepligtige periode forud for den indeværende skattepligtige periode, med det forbehold at bruttoindkomsten i den første skattepligtige periode forud for den indeværende skattepligtige periode skal anses for ikke at være mindre end gennemsnittet af den årlige bruttoindkomst i de fire skattepligtige perioder forud for den indeværende skattepligtige periode;

b) udtrykket »fradragsberettigede betalinger«

(i) som anvendt i stykke 2, litra f) og g), og stykke 4, litra a) omfatter betalinger af rente og royalties, men ikke betalinger på armslængde vilkår for køb eller anvendelse eller retten til at anvende rørlig ejendom i normalt forretningsforløb eller vederlag på armslængde vilkår for tjenesteydelser udført i den kontraherende stat, i hvilken den person, der foretager sådanne betalinger, er hjemmehørende; og

(ii) som anvendt i stykke 2, litra g) omfatter også fradragsberettigede udlodninger foretaget af en skattepligtig fond.

Betalingsformer kan blive tilføjet eller udeladt i de undtagelser, der er nævnt i den forannævnte definition af »fradragsberettigede betalinger« ved gensidig aftale mellem de kompetente myndigheder;

c) Ved anvendelsen af denne artikel skal udtrykket »anerkendt børs« betyde

(i) NASDAQ-systemet, der ejes af »the National Association of Securities Dealers, Inc.« (den nationale sammenslutning af værdipapirforhandlere) og enhver børs, der er registreret hos »the U.S. Securities and Exchange Commission« som en indenlandsk værdipapirforhandler i henhold til »the Securities Exchange Act« af 1934;

(ii) Københavns Fondsbørs og fondsbørserne i Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt, Hamburg, London, Paris, Stockholm, Sydney, Tokio og Toronto;

(iii) enhver anden fondsbørs, der er opnået enighed om af de kompetente myndigheder i begge de kontraherende stater;

d) udtrykket » Beskæftiget med aktiv handels- eller forretningsvirksomhed« i en kontraherende stat, som anvendt i stykke 3, betyder en person, der direkte er således beskæftiget eller er medejer i et interessentskab, eller er således beskæftiget gennem en eller flere associerede virksomheder (uanset hvor de er hjemmehørende);

e) udtrykket »skattepligtig fond som anvendt i stykke 2 betyder en fond, der er skattepligtig i overensstemmelse med artikel 1, stykke 1, i den danske fondsbeskatningslov.

f) (i) Ved anvendelsen af stykke 2, skal aktierne i en aktieklasse anses for i væsentlig grad og regelmæssigt at blive handlet på en eller flere anerkendte børser i et skatteår, såfremt

(1) handel i en sådan klasse er foretaget på en eller flere af sådanne børser udover i minimalt (de minimis) kvantum gennem hvert kvartal; og

(2) det samlede antal af aktier eller enheder af den klasse, der er handlet på en sådan børs eller børser gennem det foregående skatteår er mindst 6 pct. af det gennemsnitlige antal af udstedte aktier eller enheder i denne klasse (herunder aktier ejet af skattepligtige fonde) gennem dette skatteår.

(ii) Ved afgørelsen af om et selskab imødekommer betingelserne i stykke 2, litra c)(ii) skal dette stykkes litra f)(i) anvendes, som om alle de af selskabet udstedte aktier var én aktieklasse, og aktier ejet af skattepligtige fonde medregnes ikke som egne aktier med henblik på at afgøre, om 6 pct. af aktierne bortset fra egne aktier er blevet handlet indenfor et skatteår.

7. En person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er berettiget til overenskomstens fordele i henhold til bestemmelserne i de foregående stykker i denne artikel, skal dog indrømmes overenskomstens fordele, hvis den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat beslutter det.

Artikel 22 indeholder en bestemmelse om begrænsning af overenskomstfordele, der bevirker, at personer, der i øvrigt er omfattet af overenskomsten, kun er berettiget til overenskomstbeskyttelse på nærmere beskrevne vilkår. En bestemmelse om begrænsning af overenskomstfordele regulerer, i hvilket omfang et selskab, der er hjemmehørende i en stat, men ejet eller kontrolleret af personer hjemmehørende i tredjelande, kan opnå beskyttelse.

Opstår der som følge af bestemmelserne i artikel 6-21 dobbeltbeskatning, skal denne lempes ud fra reglerne i artikel 23. Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke generelt forhindrer bopælsstaten i at medregne den udenlandske indkomst i sit beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves således først efterfølgende. Lempelsesmetoden er principielt almindelig credit. Dette indebærer for Danmarks vedkommende, at hvis en person eller et selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en kilde i USA, og USA efter overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, skal Danmark nedsætte sin skat af indkomsten med den skat, der er betalt i USA. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat af den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode gælder efter de interne danske lempelsesregler, jf. ligningslovens § 33.

Overenskomsten indeholder desuden bestemmelser om ikke-diskriminering (artikel 24) og regulerer forhold i forbindelse med indgåelse af gensidige aftaler til løsning af tvivlsspørgsmål, udveksling af oplysninger og administrativ bistand (artiklerne 25-27).

Artikel 22. Begrænsning af overenskomstfordele

Principielt gælder en dobbeltbeskatningsoverenskomst for alle, der er hjemmehørende i en af eller begge de to kontraherende stater. Det gælder også denne overenskomst, jf. artikel 1, stykke 1. Selv om en person, der er hjemmehørende i Danmark eller USA, principielt er omfattet af overenskomsten, opnår personen imidlertid ikke automatisk beskyttelse efter overenskomsten og dermed adgang til dens fordele. Dette skyldes bestemmelserne om begrænsning af overenskomstfordele i artikel 22. Visse bestemmelser berøres dog ikke af artikel 22. Det gælder artikel 24, stykke 1 (Ikke-diskriminering), artikel 25 (Fremgangsmåden ved indgåelsen af gensidige aftaler) og artikel 28 (Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer), idet disse bestemmelser ikke (alene) stiller krav om, at man er skattemæssigt hjemmehørende i en af staterne.

Begrænsning af overenskomstfordele omtales i faglitteraturen ofte som limitations of benefits, forkortet LOB. LOB-bestemmelser er udviklet i USA og baggrunden er navnlig, at det amerikanske skattesystem indebærer en kildeskat på p.t. 30 pct. på udbytte, renter og royalties, der oppebæres af begrænset skattepligtige. USA lægger overordentlig stor vægt på at søge at undgå misbrug af sine dobbeltbeskatningsoverenskomster (treaty shopping). Samtidig er USA interesseret i at tilskynde andre lande til at indgå overenskomster med USA, og udbyggede LOB-bestemmelser fremmer denne proces. Alle nyere overenskomster, som USA har indgået, indeholder derfor omfattende LOB-bestemmelser. OECD-modellen indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse, men i OECD s kommentarer til modeloverenskomstens artikel 1 er muligheden for at aftale sådanne bestemmelser beskrevet.

I danske dobbeltbeskatningsoverenskomster forekommer LOB-bestemmelser i øvrigt kun i begrænset omfang. Dette hænger navnlig sammen med de danske interne regler om begrænset skattepligt af udbytte og renter. Udbytte er således skattefrit i moder/datterselskabsforhold, og renteindkomst er kun i meget begrænset omfang omfattet af skattepligt.

Kernen i treaty shopping er, at en person, der er hjemmehørende i et tredjeland, etablerer et selskab i den ene af to overenskomststater for at opnå en indkomst, der efter overenskomsten behandles gunstigere end efter interne regler i kildestaten, uden at selskabets aktivitet har andet formål end at minimere skatten.

Et klassisk eksempel på treaty shopping er situationen, hvor en person, der er hjemmehørende i land X, som ikke har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med A, vil investere i aktier i A. Foretages investeringen direkte fra X, beskattes udbyttet på aktierne med den almindelige interne sats, f.eks. 25 pct. Etablerer personen derimod et selskab i land B, der har en overenskomst med A, og foretager investeringen gennem dette selskab, vil selskabet principielt blive omfattet af den gunstige sats for udbytteskatter, der er aftalt mellem A og B. Det kan f.eks. være 10 pct. Har B tilsvarende aftalt en lav sats for udbytteskat med X, vil udbyttet kunne hjemtages til X via selskabet i B til en lavere skat ved at investere gennem et selskab i B end ved direkte investering. Her kan en LOB-bestemmelse i overenskomsten mellem A og B afskære overenskomstbeskyttelsen for selskabet i B.

Treaty shopping begrænser sig ikke til at udnytte forskelle i skattesatser på vigtige indkomsttyper, men vedrører alle områder, hvor en forskel fører til forskellig beskatning. Det kan f.eks. også være forskelle i definitioner, f.eks. med hensyn til, hvorledes centrale begreber som fast driftssted eller royalties defineres, eller forskelle med hensyn til udveksling af oplysninger.

Det afgørende for, om der foreligger misbrug af en overenskomst, er reelt skatteyderens hensigt med sine dispositioner. Da det imidlertid ikke ville være nødvendigt eller praktisk muligt at vurdere den subjektive hensigt i hvert enkelt tilfælde, er grundlaget for LOB-bestemmelser et sæt af objektive kriterier (tests). Der opstilles en række kriterier med det formål at afgrænse situationer, hvor der er sandsynlighed for, at de ikke alene er båret af skattemæssige hensyn. Udgangspunktet er således, at de, der opfylder kriterierne, er beskyttet af overenskomsten. Der kan være tale om fuld eller begrænset beskyttelse. Fuld beskyttelse betyder adgang til samtlige overenskomstens fordele, mens begrænset beskyttelse indebærer adgang til beskyttelse i henseende til enkelte indkomsttyper hver for sig.

De tests, der skal udføres, indeholder kriterier, hvor der fokuseres på tilknytning til den anden stat, ydre kendetegn på seriøs virksomhed som f.eks. børsnotering, ingen urimelig udhuling af skattegrundlaget gennem særlige fradragsberettigede betalingsstrømme samt på reel erhvervsmæssig aktivitet. I nogle sammenhænge er det en forudsætning, at flere kriterier er opfyldt på én gang.

En LOB-bestemmelse er principielt opbygget som en kæde at tests, således at den, der ikke opfylder kravene i én test, f.eks. de formelle krav vedrørende ejerforhold og børsnotering (stykke 2, litra c)), går videre til de næste led i kæden, der vedrører betalingsstrømme (stykke 2, litra f)) og aktiv erhvervsudøvelse (stykke 3).

For skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik findes en særlig bestemmelse. Den betyder, at selv om beskyttelse ikke kan opnås efter de øvrige kriterier, kan beskyttelse alligevel opnås, hvis særlige ejerkrav er opfyldt,

Da det erkendes, at objektive tests ikke i alle tilfælde kan sikre et rigtigt og rimeligt resultat, er der åbnet mulighed for, at den kompetente myndighed i kildestaten skønsmæssigt kan beslutte, at en person, der ikke opfylder kriterierne i øvrigt, alligevel kan få adgang til overenskomstfordele.

Centrale elementer, hvoraf nogle går igen i flere tests, skal kort omtales her. Spørgsmålet om børsnotering anses for et bærende kriterium. Baggrunden er, at selskaber, der er børsnoterede, og hvis aktier omsættes i et vist omfang, på forhånd antages at drive seriøs virksomhed. Ejerforhold i selskaber mv. spiller også en vigtig rolle. Her kræves det f.eks., at en vis andel af aktierne i et selskab, typisk mindst 50 pct., ejes af personer, der anses for særligt kvalificerede via deres tilknytning til overenskomstlandene.

Et meget væsentligt aspekt er, om en virksomhed antages at ville udhule skattegrundlaget (base erosion). Formålet med en base erosion test er at forhindre skatteydere i at bruge et mellemselskab i et overenskomstland til at opnå overenskomstfordele, idet et sådant selskab arrangerer sig således, at indkomst overføres til tredjelandet. Vurderingen sker på grundlag af strømmen af fradragsberettigede betalinger. Betales relativt store beløb, typisk mindst 50 pct., til personer, der er hjemmehørende uden for overenskomstlandene, kan det være tegn på, at skattegrundlaget udhules. I praksis kan dette f.eks. ske i form af ekstraordinært store renteudgifter i et tyndt kapitaliseret selskab eller i form af betydelige royaltybetalinger.

Også spørgsmålet om aktiv erhvervsudøvelse er helt centralt, idet en person, der ikke opfylder de tidligere nævnte formelle kriterier, opnår overenskomstfordele på grundlag af drift af erhvervsmæssig virksomhed. Formodningen er her, at en person hjemmehørende i en tredjestat, der etablerer reel erhvervsaktivitet i et overenskomstland, har en forretningsmæssig interesse, der ikke alene er begrundet i muligheden for at opnå overenskomstfordele.

Fuld beskyttelse

En række personer er umiddelbart og i fuldt omfang beskyttet af overenskomsten, idet det dog som i alle andre tilfælde er en forudsætning, at personen er hjemmehørende i en af eller begge de to stater. Dette gælder efter artikel 22, stykke 2, fysiske personer (litra a)), staten og dens underafdelinger (litra b)), religiøse og almenvelgørende organisationer mv. (litra d)) samt pensionskasser, når over 50 pct. af pensionsmodtagerne er hjemmehørende i en af staterne, (litra e)).

For selskaber, fonde og andre ikke-fysiske personer forudsætter beskyttelse efter overenskomsten, at en række betingelser er opfyldt.

Et selskab er berettiget til beskyttelse, hvis det opfylder en af betingelserne i stykke 2, litra c) (i)-(iii). Et selskab er berettiget, hvis alle aktier i den eller de aktieklasse(r), der repræsenterer mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi, er noteret på en anerkendt børs og i væsentligt omfang og regelmæssigt handles på en eller flere anerkendte børser.

Begrebet »anerkendt børs«, der er centralt også for andre dele af artiklen, er fastlagt i overenskomsten (stykke 6, litra c)) og omfatter ud over Københavns Fondsbørs, NASDAQ-systemet og børser, der er registreret hos U.S. Securities and Exchange Commission, børserne i Amsterdam, Bruxelles, Frankfurt, Hamburg, London, Paris, Stockholm, Sydney, Tokyo og Toronto samt yderligere børser, der måtte blive aftalt mellem de kompetente myndigheder.

Såfremt et selskab kun har én aktieklasse, er det alene nødvendigt at se på, om aktierne i denne klasse regelmæssigt handles på en anerkendt børs. Er der flere aktieklasser, må det først afgøres, om en af klasserne repræsenterer mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi. Er dette tilfældet, tages alene disse aktier i betragtning i relation til omsætningskravet. Repræsenterer en af klasserne ikke mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi, er det nødvendigt at finde to eller flere aktieklasser, der repræsenterer mere end 50 pct. af selskabets stemmer og værdi, og dernæst vurdere, hvorvidt disse aktieklasser hver især opfylder betingelsen om at være handlet på en anerkendt børs.

Også udtrykket »handles i væsentlig grad og regelmæssigt på en eller flere børser« er defineret (stykke 6, litra f) (i)). En aktieklasse opfylder kravet, såfremt den hvert kvartal omsættes i mere end de minimis omfang, og det samlede antal aktier i den pågældende klasse, der er handlet i det foregående indkomstår, udgør mindst 6 pct. af det gennemsnitlige antal aktier i klassen.

For danske fondsejede selskaber gælder, at et selskab er berettiget, hvis aktier i selskabet, der repræsenterer mere end 50 pct. af selskabets stemmer, ejes af en eller flere skattepligtige fonde, der også er berettiget til fordele, jf. nedenfor, og alle øvrige aktier er noteret på en anerkendt børs og i væsentlig grad og regelmæssigt handles på en eller flere anerkendte børser. Bestemmelsen (stykke 2, litra c) (ii)) er indsat efter dansk ønske for at sikre danske fondsejede selskaber beskyttelse, idet A-aktier ejet af en fond og noteret på en anerkendt børs ikke alene kan opfylde bestemmelsen om tilstrækkelig handel. Ved afgørelsen af, om et selskab opfylder betingelserne, skal stykke 6, litra f) (i) anvendes, som om alle de af selskabet udstedte aktier var én aktieklasse, og aktier ejet af fonde skal ikke medregnes med henblik på at afgøre, om 6 pct. af de udstedte aktier er blevet handlet inden for et indkomstår.

Artikel 22, stykke 2, litra c), (iii), omhandler datterselskaber af de i (i) og (ii) nævnte selskaber. Beskyttelse efter overenskomsten kræver, at mindst 50 pct. af hver af selskabets aktieklasser ejes, direkte eller indirekte, af højst fem selskaber, der er berettiget til fordele i henhold til (i) eller (ii) eller enhver kombination heraf. I tilfælde af indirekte ejerskab er det endvidere en betingelse, at hvert led i ejerkæden er berettiget til fordele i henhold til stykke 2. Bestemmelsen har betydning for mange unoterede danske selskaber.

Stykke 2, litra f) omhandler personer bortset fra fysiske personer. Udtrykket »person« er defineret i artikel 3, stykke 1, litra a), hvoraf fremgår, at stykke 2, litra f), kan omfatte dødsboer, interessentskaber, selskaber og enhver anden sammenslutning af personer. I artikel 3 er tillige nævnt fonde. En dansk fond kan imidlertid ikke opfylde betingelserne til ejerandelen. Fonde behandles særskilt under litra g), jf. nedenfor.

Der er tale om en kombineret test vedrørende ejerskab og betalingsstrømme, hvor begge kriterier skal være opfyldt. Med hensyn til ejerforhold er kravet, at mindst 50 pct. - for selskabers vedkommende mindst 50 pct. af stemmer og værdi af aktierne - i halvdelen af indkomståret ejes af personer, der selv er berettigede til overenskomstfordele efter stykke 2, litra a)-e). Der kan også være tale om et indirekte ejerskab gennem en kæde af berettigede ejere. Der stilles yderligere krav om, at under 50 pct. af bruttoindkomsten i indkomståret i form af fradragsberettigede betalinger sker til personer, der ikke er hjemmehørende i de to stater, medmindre betalingen vedrører et fast driftssted i en af staterne.

»Bruttoindkomst« er bruttoindkomsten i den første skattepligtige periode forud for den aktuelle periode, forudsat at bruttoindkomsten i den første skattepligtige periode forud for den aktuelle skattepligtige periode anses for ikke at være mindre end gennemsnittet af den årlige bruttoindkomst i de fire skattepligtige perioder forud for den aktuelle skattepligtige periode (stykke 6, litra a)). Herudover vil begrebet blive anvendt i overensstemmelse med intern lovgivning i kildestaten.

Begrebet »fradragsberettigede betalinger« er nærmere fastlagt (stykke 6, litra b). Udtrykket dækker rente- og royaltybetalinger, men ikke betalinger, der foregår på armslængde vilkår i relation til køb eller brug af materielle aktiver i forbindelse med almindelige forretninger eller i relation til tjenesteydelser udført i den stat, hvor den, der foretager betalingen, er hjemmehørende. De kompetente myndigheder kan ved gensidig aftale tilføje eller slette undtagelser i listen over de betalinger, der ikke skal være omfattet af begrebet fradragsberettigede betalinger.

Artikel 22, stykke 2, litra g) omhandler specifikt danske fonde, der er skattepligtige efter fondsbeskatningslovens § 1, stykke 1. Her anvendes alene kriterier vedrørende betalingsstrømme, idet ejerkrav ikke kan anvendes. Bestemmelsen er indsat for at sikre fonde samme adgang til overenskomstfordele som andre danske virksomheder.

En fond er således beskyttet af overenskomsten, hvis mindre end halvdelen af fondens bruttoindkomst (ekskl. skattefri indkomst) i form af fradragsberettigede betalinger i indkomståret og hvert af de foregående tre indkomstår direkte eller indirekte betales til personer, der ikke er overenskomstbeskyttede efter stykke 1, litra a), b), c) (i), c) (iii), d) eller e).

Det bemærkes, at begrebet »fradragsberettigede betalinger«ud over de under stykke 2, litra f) nævnte betalinger her også omfatter fradragsberettigede udlodninger fra fonde (stykke 6, litra b) (ii)).

Yderligere kræves, at mindre end halvdelen af fondens samlede indkomst (inkl. skattefri indkomst) i form af fradragsberettigede betalinger og ikke-fradragsberettigede udlodninger i indkomståret og hvert af de foregående tre indkomstår direkte eller indirekte betales til personer, der ikke er overenskomstbeskyttede efter stykke 1, litra a), b), c) (i), c (iii), d) eller e).

Begrænset beskyttelse

Stykke 3 omhandler indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, men som ikke på anden vis er berettiget til overenskomstens fordele. Ved at opfylde kravene om aktiv erhvervsudøvelse opnås adgang til overenskomstbeskyttelse.

Bestemmelsen om aktiv erhvervsudøvelse omhandler en type indkomst og medfører altså ikke i sig selv, at en person er berettiget til overenskomstens fordele for så vidt angår indkomst, der ikke opfylder bestemmelsens betingelser. En person kan således være beskyttet i relation til alene én indkomsttype, men vil dermed være berettiget til alle overenskomstens fordele i relation til denne indkomsttype.

Kravet er for det første, at der aktivt udøves virksomhed i bopælsstaten, for det andet skal indkomsten fra kildestaten være erhvervet i forbindelse med eller i tilknytning til denne virksomhed i bopælsstaten, og for det tredje - hvis der er tale om fælles ejerskab af aktiviteter i begge stater - skal virksomheden i bopælsstaten være væsentlig set i forhold til den indkomstskabende aktivitet i kildestaten (litra a)).

Aktiv erhvervsudøvelse er ikke præciseret i overenskomsten, hvilket betyder, at begrebet tillægges den betydning, det har i lovgivningen i den pågældende stat. En indkomst anses efter litra d) for erhvervet »i forbindelse med« en erhvervsvirksomhed, hvis aktiviteten i den anden stat, der skaber indkomsten, er en del af eller er komplementær til virksomheden. Heri ligger f.eks., at de to aktiviteter omfatter fremstilling og salg af samme produkter eller samme type produkter. I begrebet »komplementær« ligger, at aktiviteterne ikke skal vedrøre samme produkter eller produkttyper, men indgår som led i et samlet hele. Indkomst anses for »knyttet til« en virksomhed, hvis den letter driften af virksomheden.

Spørgsmålet om væsentlighed afgøres efter litra c) konkret på grundlag af alle faktiske forhold og omstændigheder. Som objektiv regel gælder dog, at væsentlighedskravet altid vil blive anset for opfyldt, når visse betingelser er opfyldt. I den forbindelse ses på, om værdien af aktiver, bruttoindkomst og lønudgifter i bopælsstaten udgør mindst 7,5 pct. af aktiver, bruttoindkomst og lønudgifter i kildelandet, og gennemsnittet for alle tre poster er over 10 pct. Opgørelsen foretages i det umiddelbart foregående indkomstår eller som gennemsnittet af de tre år forud herfor.

For så vidt angår investeringsvirksomhed og management af investeringsvirksomhed gælder, at sådan virksomhed ikke anses for aktiv erhvervsudøvelse, medmindre der er tale om bank- eller forsikringsvirksomhed eller virksomhed med værdipapirer, der udføres af en bank, et forsikringsselskab eller autoriseret børsmægler (litra b)).

Afledet beskyttelse

Stykke 4 omhandler fuld beskyttelse for selskaber, der ejes af personer, der i hjemmehørende i EU-lande, EØS-lande og NAFTA-lande, såkaldt afledet beskyttelse. For at opnå denne beskyttelse skal kriterier vedrørende ejerskab, base erosion og beskyttelse efter en anden overenskomst være opfyldt.

Efter litra a) (i), skal et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, også være berettiget til overenskomstens fordele, såfremt mindst 95 pct. af stemmer og værdi af dets aktier direkte eller indirekte ejes af højst syv personer hjemmehørende i medlemsstater i den Europæiske Union, i det Europæiske Økonomiske område, eller i medlemmer af North American Free Trade Agreement (NAFTA).

Endvidere er det en betingelse, (litra a) (ii), at mindre end 50 pct. af selskabets bruttoindkomst i indkomståret i form af fradragsberettigede betalinger - direkte eller indirekte - går til personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i EU, EØS, eller et NAFTA-land, der opfylder betingelserne i litra c), eller hvilken som helst kombination deraf. Begrebet fradragsberettigede betalinger anvendes på samme måde som beskrevet i stykke 4, litra a).

Efter litra b) (i) og (ii), vil et selskab, der i øvrigt er berettiget til fordele i henhold til litra a), imidlertid alligevel ikke være berettiget til overenskomstens fordele, hvis dette selskab, eller et selskab, der kontrollerer et sådant selskab, har en aktieklasse, der indeholder bestemmelser, der giver adgang til en større andel af selskabets indkomst, end hvis sådanne bestemmelser ikke fandtes, og mindst 50 pct. af stemmer eller værdi ejes af personer, der ikke er hjemmehørende i en medlemsstat i EU, EØS, eller et NAFTA-land.

I relation til både ejerskab (litra a)) og base erosion (litra b)) skal betingelserne i litra c) være opfyldt. Det er efter litra c) en forudsætning, at det pågældende land har en omfattende dobbeltbeskatningsaftale med kildestaten (dvs. med en udbygget LOB-bestemmelse), og - hvis aftalen ikke er omfattende - at personen ville være berettiget til overenskomstfordele efter artikel 22, stykke 2, i den dansk-amerikanske overenskomst. Det er samtidig en betingelse, at personen for så vidt angår udbytte, renter og royalties har adgang til en skattesats, der ikke overstiger satsen i den dansk-amerikanske overenskomst.

Skibs- og luftfart

Artikel 22, stykke 5, vedrører skibs- og luftfartsvirksomhed i international trafik som omfattet af overenskomstens artikel 8. Stykke 5 indeholder en alternativ mulighed for at opnå overenskomstens fordele, dog således at beskyttelsen her alene vedrører denne type indkomst.

Stykke 5 indeholder krav til ejerkredsen. En person vil være berettiget, hvis mindst 50 pct. af ejerandelene (for selskabers vedkommende 50 pct. af stemmer og værdi) ejes af personer, der er berettiget efter stykke 2, litra a)-e), amerikanske statsborgere eller fysiske personer, der er hjemmehørende i en tredjestat (litra a)), eller af et selskab eller kombination af selskaber, hvis aktier handles på en børs i et tredjeland, hvis dette land har samme skattefritagelse for indkomsten som den, der gælder efter den dansk-amerikanske aftale (litra b)). Bestemmelsen er indsat efter amerikansk ønske og afspejler amerikanske regler.

Skønsmæssig beskyttelse

Efter artikel 22, stykke 7, kan en person hjemmehørende i en kontraherende stat indrømmes overenskomstens fordele, såfremt den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat beslutter det. Her vil den subjektive hensigt med den pågældende virksomhed blive vurderet, idet overenskomstbeskyttelse alene vil blive givet, hvis virksomheden ikke primært er etableret med henblik på at opnå overenskomstfordele. Der kan ydes adgang til fuld overenskomstbeskyttelse eller til begrænset beskyttelse, således at denne alene omfatter visse indkomstarter. Beskyttelse kan eventuelt ydes for en begrænset periode.

Det er ikke nødvendigt at afvente en afgørelse om nægtelse af overenskomstfordele fra en skattemyndighed, før der kan anmodes om en afgørelse.

Ydes der adgang til overenskomstbeskyttelse, gives denne med tilbagevirkende kraft. En afgørelse efter stykke 7 vil således have virkning fra den pågældende overenskomstbestemmelses ikrafttræden eller fra tidspunktet for etableringen af den pågældende situation, alt efter hvilket tidspunkt der er det seneste.

Efter bestemmelsen er det muligt også at ansøge om overenskomstbeskyttelse f.eks. i forbindelse med et afslag på ansøgning om lempelse for dobbeltbeskatning efter artikel 23, der begrundes med, at der ikke er adgang til beskyttelse efter artikel 22.

Artikel 23

Lempelse for dobbeltbeskatning

1. I overensstemmelse med bestemmelserne og under hensyntagen til begrænsningerne i De Forenede Staters lovgivning (som denne måtte blive ændret fra tid til anden uden forandringer i dens generelle principper) skal De Forenede Stater indrømme en person, der er hjemmehørende i eller statsborger i De Forenede Stater et nedslag i De Forenede Staters skat af indkomst

a) med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt eller skyldig til Danmark af eller på vegne af en sådan hjemmehørende person eller statsborger: og

b) i tilfælde hvor et selskab, der er hjemmehørende i De Forenede Stater, ejer mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og hvorfra det modtager udbytte, med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt eller skyldig til Danmark af eller på vegne af den, der betaler udbyttet, for så vidt angår den fortjeneste, hvoraf udbyttet er betalt.

c) (i) Medmindre bestemmelserne i litra c)(ii) medfører andet og under hensyntagen til de skatter, som er pålagt i henhold til Kulbrinteskatteloven, der er omhandlet i artikel 2, stykke 1, litra b)(iv) (De af overenskomsten omfattede skatter), skal De Forenede Stater indrømme en person, der er hjemmehørende i eller statsborger i De Forenede Stater, nedslag i De Forenede Staters skat på indkomst med et beløb svarende til den skat, der er betalt eller skyldig til Danmark af eller på vegne af en sådan hjemmehørende person eller statsborger i henhold til Kulbrinteskatteloven om indkomst fra indvinding af olie og gas fra kilder i Danmark. Det beløb, der tillades som nedslag, kan imidlertid ikke overstige resultatet af den højest tilladte skattesats i De Forenede Stater for en sådan hjemmehørende person eller statsborger i et sådant skatteår, multipliceret med den indkomst, der er ansat særskilt til skat i henhold til Kulbrinteskatteloven.

(ii) Det nedslag, der gives, er også undergivet enhver anden begrænsning i De Forenede Staters lovgivning, som denne måtte blive ændret fra tid til anden, der anvendes på skatter, for hvilke der gives nedslag, i henhold til section 901 eller 903 i Forbundsskatteloven (Internal Revenue Code), på personer, der gør krav på fordele i henhold til denne overenskomst. Ethvert indkomstskattebeløb, der er ansat særskilt til skat i henhold til Kulbrinteskatteloven, udover det pågældende skattebeløb, kan kun anvendes som nedslag i et andet skatteår, og kun i De Forenede Staters skat på indkomst, der er ansat særskilt i henhold til Kulbrinteskatteloven.

(iii) Bestemmelserne i litra c)(i) og (ii) skal på samme måde finde anvendelse særskilt på den skat, der er betalt eller skyldig til Danmark i henhold til Kulbrinteskatteloven, af (1) dansk olierelateret indkomst, der ikke er omhandlet i litra c)(i); og (2) andre indkomster fra dansk kilde.

Ved anvendelsen af denne artikel skal danske skatter, der er omhandlet i artikel 2, stykkerne 1(b) og 2 (De af overenskomsten omfattede skatter), anses for indkomstskatter og skal indrømmes som nedslag i den indkomstskat, der er betalt i De Forenede Stater, under hensyntagen til alle bestemmelser og begrænsninger i dette stykke.

2. I tilfælde, hvor en statsborger i De Forenede Stater er hjemmehørende i Danmark

a) For så vidt angår indkomst, som er oppebåret af en i Danmark hjemmehørende person, der ikke er statsborger i De Forenede Stater, og som i henhold til denne overenskomst er fritaget for beskatning i De Forenede Stater eller pålægges skat der efter en nedsat skattesats, skal Danmark kun indrømme nedslag i den danske skat med et beløb svarende til den eventuelt betalte skat, som De Forenede Stater kan pålægge i henhold til bestemmelserne i denne overenskomst, bortset fra skatter, der måtte blive pålagt alene på grund af statsborgerskab i henhold til undtagelsesbestemmelsen i artikel 1, stykke 4 (Overenskomstens anvendelsesområde);

b) Med henblik på beregning af De Forenede Staters skat på indkomst omhandlet i litra a), skal De Forenede stater indrømme et nedslag i De Forenede Staters skat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt til Danmark efter det i litra a) omhandlede nedslag; det således tilladte nedslag skal ikke nedsætte den andel af De Forenede Staters skat, hvori der kan indrømmes nedslag i dansk skat i overensstemmelse med litra a); og

c) den under litra a) omhandlede indkomst skal, udelukkende med henblik på ophævelse af dobbeltbeskatning i De Forenede stater i henhold til litra b), anses for at hidrøre fra Danmark i det omfang, der er nødvendigt for at undgå dobbeltbeskatning af sådan indkomst i henhold til litra b).

3. For så vidt angår Danmark skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde

a) I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i De Forenede Stater, skal Danmark indrømme fradrag i den pågældende persons skat på indkomst med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i De Forenede Stater;

b) fradraget skal imidlertid ikke i noget tilfælde kunne overstige den del af indkomstskatten beregnet inden fradraget er givet, der kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i De Forenede Stater;

c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst, kun kan beskattes i De Forenede Stater, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade et fradrag svarende til den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra De Forenede stater.

Ved anvendelsen af dette stykke, skal De Forenede Staters skatter, der er omhandlet i artikel 2, stykkerne 1 a) og 2 (De af overenskomsten omfattede skatter), anses for indkomstskatter, og skal indrømmes som et nedslag i den danske indkomstskat.

Artikel 23. Lempelse af dobbeltbeskatning

Bestemmelsen fastlægger den metode, som USA henholdsvis Danmark skal anvende til at lempe dobbeltbeskatning, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i det pågældende land, modtager indkomst fra det andet land og indkomsten kan beskattes i det andet land (den såkaldte metodebestemmelse).

Der gives som udgangspunkt lempelse efter creditprincippet. Dette svarer til den gældende overenskomst.

Til stykke1

Stykke 1 indeholder den amerikanske metodebestemmelse, dvs. lempelsesbestemmelsen for en i USA hjemmehørende person eller statsborger. Af indledningen til denne bestemmelse fremgår, at der gives lempelse i USA i overensstemmelse med bestemmelserne og under hensyntagen til begrænsningerne i USA s lovgivning (som denne måtte blive ændret fra tid til anden uden forandringer i dens generelle principper).

I medfør af stykke 1, litra a), lempes efter creditprincippet. Der gives lempelse til en i USA hjemmehørende person eller statsborger. I modsætning til den danske metodebestemmelse i stykke 3, indeholder denne creditbestemmelse ikke noget maksimum. Creditlempelsen er imidlertid begrænset af de amerikanske interne regler som ovenfor nævnt. Såfremt disse indeholder et maksimum, vil dette finde anvendelse.

Litra b) indeholder en lempelse for den underliggende selskabsskat ved udlodning af udbytte fra et selskab, hjemmehørende i Danmark, til et selskab hjemmehørende i USA. Det modtagende selskab skal eje mindst 10 pct. af de stemmeberettigede aktier i det udloddende selskab.

Litra c) indeholder en række begrænsninger for den lempelse en i USA hjemmehørende person eller statsborger kan opnå for skat betalt i henhold til kulbrinteskatteloven om indkomst fra indvinding af olie og gas fra kilder i Danmark. Begrænsningerne skyldes, at den danske kulbrinteskat udgør 70 pct. af den skattepligtige kulbrinteindkomst. Endvidere indeholder de amerikanske regler ikke et maksimum for lempelsen i lighed med de danske regler. De amerikanske lempelsesregler indeholder alene en afgrænsning, således at man kun kan opnå lempelse indenfor en givet indkomstkategori. Såfremt et selskab hjemmehørende i USA eksempelvis havde olierelateret indkomst fra Danmark og en række andre lande, ville USA uden reglerne i litra c) skulle give lempelse for den danske kulbrinteskat i skatten af indkomst fra andre lande. Efter begrænsningen i litra c), (i), skal USA ikke give lempelse for et højere beløb end hvad der svarer til den amerikanske skat af indkomsten. Begrænsningen giver en effekt, der svarer til den danske.

Litra c) omhandler alene indkomst, der er ansat særskilt i henhold til kulbrinteskatteloven, jf. kulbrinteskattelovens § 4, stykke 1 og 2. Lønindkomst, indkomst ved liberalt erhverv af enhver art, herunder konsulenter, indkomst hos selskaber uden koncession, indkomst i dødsboer af personer, der har betalt kulbrinteskat m.v. er ikke ansat særskilt i henhold til kulbrinteskatteloven, hvorfor der gives lempelse for sådan indkomst efter de øvrige regler i artikel 23.

Begrænsningerne i lempelsen vedrører indkomst fra indvinding af olie og gas fra kilder i Danmark. Ifølge litra c) (iii) finder begrænsningerne i lempelsen endvidere anvendelse for så vidt angår

1) dansk olierelateret indkomst, der ikke er omhandlet i litra c) (i); og

2) andre indkomster fra dansk kilde.

De to sidst nævnte kategorier er i realiteten uden indhold, men blev indsat efter USAs ønske for at være på den sikre side, såfremt Danmark skulle indføje særlige beskatningsregler med kulbrinteskat eller ringfencing af andre indtægter end ved direkte udvinding af kulbrinter efter § 4 i kulbrinteskatteloven.

Lempelsen undergives følgende begrænsninger

Lempelsen kan ikke overstige resultatet af den højest tilladte skattesats i De Forenede Stater for en sådan hjemmehørende person eller statsborger i et sådant skatteår, multipliceret med den indkomst, der er ansat særskilt i henhold til kulbrinteskatteloven, jf. litra c) (i).

Lempelsen er endvidere undergivet enhver anden begrænsning i De Forenede Staters lovgivning, som denne måtte blive ændret fra tid til anden, der anvendes på skatter, for hvilke der gives nedslag i henhold til section 901 eller 903 i Forbundsskatteloven (Internal Revenue Code), på personer, der gør krav på fordele i henhold til denne overenskomst. Lempelsen er med andre ord begrænset af enhver anden begrænsning ifølge amerikanske regler, der anvendes på lempelsesberettigede skatter i henhold til section 901 eller 903 i Forbundsskatteloven, jf. litra c), (ii).

For så vidt angår skatter, der overstiger det lempelsesberettigede beløb, kan disse alene fremføres til et andet indkomstår og modregnes i amerikansk skat af indkomst ansat særskilt i henhold til kulbrinteskatteloven, jf. litra c) (ii).

Til stykke 2

Stykke 2 omhandler den situation, hvor en statsborger i USA er hjemmehørende i Danmark. USA beskatter amerikanske statsborgeres globalindkomst. Efter litra a) er Danmark imidlertid alene forpligtet til at give lempelse for den skat, som USA i henhold til overenskomsten har ret til at opkræve af personer, der er hjemmehørende i Danmark, og som ikke er amerikanske statsborgere. Litra b) og c) tilsigter at ophæve den dobbeltbeskatning, der herefter kan opstå.

Til stykke 3

Stykke 3 indeholder den danske metodebestemmelse, dvs. lempelsesbestemmelsen for en i Danmark hjemmehørende person. Af litra a) og b) fremgår, at Danmark som udgangspunkt skal lempe efter creditprincippet. Danmark skal således give fradrag i den danske indkomstskat med et beløb, svarende til den skat, der er betalt i USA. Fradraget kan dog højst udgøre den del af indkomstskatten beregnet inden fradraget er givet, der kan henføres til den indkomst, som kan beskattes i USA. Lempelsesmetoden er almindelig credit svarende til ligningslovens § 33.

Efter stykke 3 gives der lempelse til en »person, der er hjemmehørende i Danmark«. Efter artikel 1, stykke 1, litra a), omfatter en »person« en fysisk person, et dødsbo, en fond (trust), et interessentskab, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer. »Hjemmehørende« er enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig dér på grund af hjemsted, bopæl, statsborgerskab, ledelsens sæde, registrering eller ethvert andet lignende kriterium. For så vidt angår et interessentskab gives der lempelse til de enkelte interessenter i overensstemmelse med deres ejerandel. Der gives alene lempelse til interessenter hjemmehørende i Danmark, jf. artikel 4, stykke 1, litra d).

Efter litra c) skal Danmark imidlertid give lempelse efter eksemptionsprincippet i de tilfælde, hvor en indkomst kun kan beskattes i USA. Ved eksemptionslempelse lempes skatten i Danmark med den del af USAs skat, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er således uafhængig af den amerikanske skat.

En pensionist flytter eksempelvis til Danmark efter den nye overenskomsts ikrafttræden, men modtager private pensionsudbetalinger fra USA. Lempelse efter eksemptionsprincippet betyder, at Danmark helt undlader at beskatte pensionsudbetalingen. Hvorvidt USA faktisk beskatter pensionsudbetalingen er uden betydning for lempelsen i Danmark. Ved at indsætte litra c) har Danmark taget progressionsforbehold. Såfremt pensionisten eksempelvis ejer en udlejningsejendom, beliggende i Danmark, eller har andre indtægter i Danmark, skal man ved beregningen af skatten af disse eventuelle indtægter tage hensyn til pensionsudbetalingen fra USA.

Artikel 24

Ikke-diskriminering

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, især med hensyn til beskatning af globalindkomsten, er eller måtte blive undergivet. Denne bestemmelse skal også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted eller fast sted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender eller personer, der er hjemmehørende i denne anden stat, ved udøvelse af samme virksomhed. Bestemmelserne i dette stykke skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1 (Indbyrdes forbundne foretagender), artikel 11, stykke 4 (Renter), eller artikel 12, stykke 4 (Royalties), finder anvendelse, skal renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. Ligeledes, skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, ved ansættelsen af et sådant foretagendes skattepligtige kapital i den førstnævnte stat, være fradragsberettigede under samme betingelser, som hvis de var blevet skyldig til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes således, at den udelukker nogen af de kontraherende stater fra at pålægge skat i henhold til artikel 10, stykke 8 (Udbytte).

6. Bestemmelserne i denne artikel skal, uanset bestemmelserne i artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter) finde anvendelse på skatter af enhver art og beskrivelse, der pålægges af en kontraherende stat eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed heraf.

Artikel 24. Ikke-diskrimination

Artikel 24, stykke 1, fastslår det princip, at diskriminering i skattemæssig henseende på grund af nationalitet ikke er tilladt. Bestemmelsen finder også anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater. Udtrykket »Statsborgere i en kontraherende stat« er defineret i artikel 3, stykke 1, litra h), hvoraf fremgår at bestemmelsen tillige omfatter juridiske personer m.v., der har opnået deres status som sådan i henhold til den gældende lovgivning i denne stat. I stykke 2 til 4 er indeholdt nogle øvrige situationer, hvor der skal ske ligebehandling.

Artiklen svarer stort set til OECD-modellen, men indeholder nogle få, væsentlige tilføjelser

Til stykke 1

Ved indsættelsen af ordene »især med hensyn til beskatning af globalindkomsten«, er det sikret, at den amerikanske globalbeskatning af amerikanske statsborgere ikke er i strid med ikke-diskrimineringsbestemmelsen.

Til stykke 5

Ved stykke 5 er bestemt, at artikel 24 ikke udelukker nogen af de kontraherende stater fra at pålægge skat i henhold til artikel 10, stykke 8, hvor »branch profits tax« er beskrevet.

Til stykke 6

I stykke 6 er det i forhold til OECD-modellen præciseret, at bestemmelserne i artikel 24 skal finde anvendelse på skatter af enhver art og beskrivelse, der pålægges af en kontraherende stat, eller en politisk underafdeling eller lokal myndighed deraf.

Artikel 25

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler og tidsfrister der måtte være foreskrevet i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller hvori han er statsborger.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer den at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der er fastsat i de kontraherende staters interne lovgivning. Lignings- og opkrævningsprocedurer skal indstilles under gennemførelse af enhver indgåelse af gensidige aftaler.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater kan specielt aftale

a) den samme tilskrivning af indkomst, indeholdelse, nedslag eller fradrag for et foretagende i en kontraherende stat til dets faste driftssted, der er beliggende i den anden kontraherende stat;

b) den samme fordeling af indkomst, indeholdelse, nedslag eller fradrag mellem personer;

c) den samme betegnelse af specielle indkomster, herunder den samme betegnelse af indkomst, der i henhold til lovgivningen i den ene af de kontraherende stater ligestilles med indkomst fra aktier, og som er behandlet som en anden type indkomst i den anden stat;

d) den samme betegnelse for personer;

e) den samme anvendelse af kilderegler med hensyn til specielle indkomster;

f) en fælles opfattelse af udtryk;

g) forhåndsgodkendelser for fastsættelse af afregningspriser; og

h) anvendelse af bestemmelserne i den interne lovgivning vedrørende straf, bøder og renter på en måde, der er i overensstemmelse med overenskomstens formål.

De kan også rådføre sig med hinanden vedrørende udelukkelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, der ikke er omhandlet i denne overenskomst.

4. De kompetente myndigheder kan også aftale stigninger i ethvert konkret dollarbeløb, der er omhandlet i overenskomsten for at afspejle økonomiske eller valutariske udviklinger.

5. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregående stykker.

Artikel 25. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

Artikel 25 indeholder en beskrivelse af fremgangsmåden for løsning af konflikter om, hvilket land der har beskatningsretten til en given indkomst.

Artiklen indeholder mulighed for at en person, der mener, at den pågældende ikke er blevet behandlet i overensstemmelse med overenskomstens bestemmelser, kan indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende, eller hvori han er statsborger. Den kompetente myndighed i Danmark er Told- og Skattestyrelsen. Endvidere skal de kontraherende staters kompetente myndigheder søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten.

Artiklen svarer stort set til OECD-modellen, men indeholder nogle få, væsentlige tilføjelser

Til stykke 1

Muligheden for at en person kan indbringe sin sag for den kompetente myndighed gælder ifølge OECD-modellen alene for hjemmehørende. Som ovenfor nævnt, indeholder overenskomsten samme mulighed for en statsborger i en kontraherende stat. Endvidere gælder denne mulighed, uanset hvilke tidsfrister der måtte gælde i staternes lovgivning. I OECD-modellen er indsat en tre-års frist.

Til stykke 2

I stykke to er indføjet et sidste punktum, hvorefter lignings- og inddrivelsesprocedurer skal indstilles under gennemførelse af enhver gensidig aftale-procedure.

Til stykke 3

I stykke 3 er indføjet en række eksempler på forhold, som de kompetente myndigheder kan træffe aftale om. Den gensidige aftaleprocedure bliver ofte anvendt i transfer pricing-sager. Af litra g) fremgår eksempelvis, at proceduren kan anvendes til forhåndsgodkendelser for fastsættelse af afregningspriser.

Til stykke 4

Efter stykke 4 kan de kompetente myndigheder også aftale stigninger i ethvert konkret dollar beløb, der er omhandlet i overenskomsten for at afspejle økonomiske eller valutariske udviklinger. Artikel 17 om »Kunstnere og sportsfolk« indeholder en beløbsgrænse, der kan reguleres efter stykke 4.

Artikel 26

Udveksling af oplysninger

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning med hensyn til skatter, der omfattes af overenskomsten, for så vidt som denne beskatning ikke strider mod overenskomsten, herunder oplysninger vedrørende påligning og opkrævning af, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 (Overenskomstens anvendelsesområde). Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er opnået i henhold til denne stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, eller administration af, inddrivelse eller retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten eller tilsyn med det ovennævnte. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2, skal den kompetente myndighed i den stat, der anmodes om oplysninger, være bemyndiget til at opnå og tilvejebringe oplysninger fra finansielle institutioner, nominelle ejere eller personer, der fungerer som styrelse eller formynder, eller repræsenterer en interesse i en person. Såfremt den kompetente myndighed i en kontraherende stat anmoder om oplysninger i henhold til denne artikel, skal den anden kontraherende stat tilvejebringe disse oplysninger på samme måde og i samme omfang, som hvis den førstnævnte stats skatter var denne anden stats skatter og var pålignet af denne anden stat, uanset at den anden stat måske ikke på dette tidspunkt, har brug for sådanne oplysninger til dets egne skatter. Såfremt de kompetente myndigheder i en kontraherende stat specielt anmoder om oplysninger, skal den anden kontraherende stat tilvejebringe oplysninger i henhold til denne artikel i form af vidneforklaringer og bekræftede eksemplarer af ikke offentligt tilgængelige originale dokumenter (herunder bøger, notater, beretninger, protokollater, regnskaber og andet skriftligt materiale) i det omfang sådanne forklaringer og dokumenter kan tilvejebringes i henhold til lovgivningen og den administrative praksis i denne anden stat for så vidt angår dens egne skatter.

4. Uanset bestemmelserne i artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter) skal overenskomsten for så vidt angår denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art, der pålægges af en kontraherende stater

Artikel 26. Udveksling af oplysninger

Efter artikel 26 kan skattemyndighederne i de to lande udveksle oplysninger til brug for påligning, opkrævning m.v. af skatter. I stykke 1og 2 fastlægges betingelserne for denne udvekslingspligt.

Stykke 1 og 2 svarer stort set til OECD-modellen. Der kan imidlertid udveksles oplysninger, der er »relevante« i modsætning til OECD-modellens »nødvendige« oplysninger. »Relevante« er indsat for at sikre, at det ikke skal godtgøres, at det pågældende land ville være ude af stand til eksempelvis at opkræve en skat foruden oplysningerne. Det er endvidere præciseret, at der kan udveksles oplysninger vedrørende påligning og opkrævning, inddrivelse m.v. af skatter, der er omfattet af overenskomsten.

Stykke 3 og 4 er tilføjelser til OECD-modellen. Efter stykke 3 kan en kontraherende stat anmode om og opnå oplysninger om finansielle institioner m.v. Den anden stat skal indsamle disse oplysninger på samme vis, som hvis de var til egne formål.

I stykke 4 er bestemt, at bestemmelsen finder anvendelse på alle skatter, uanset om de er omfattet af artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter).

Artikel 27

Administrativ bistand

1. De kontraherende stater påtager sig at yde hinanden bistand med hensyn til opkrævningen af skatter i henhold til artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter) tillige med renter og omkostninger, tillæg til disse skatter og civilretlige bøder, der er omhandlet i denne artikel som et »skattekrav« (»revenue claim«).

2. En anmodning om bistand ved opkrævning af skattekrav skal indeholde attestation fra de kompetente myndigheder i den stat, der fremsætter anmodningen, om at skattekravet er blevet endeligt fastsat. For så vidt angår denne artikel er et skattekrav endelig fastsat, når den stat, der fremsætter anmodningen, er berettiget i henhold til denne stats lovgivning til at inddrive skattekravet og enhver administrativ og juridisk rettighed for skatteyderen til at forhindre inddrivelse i den stat, der fremsætter anmodningen, er bortfaldet eller udtømt.

3. Et skattekrav, som er blevet endeligt fastsat i den stat, der fremsætter anmodningen, kan, under iagttagelse af bestemmelserne i stykke 7, blive godkendt til inddrivelse af den kompetente myndighed i den stat, der modtager anmodningen, og skal, forudsat det kan godkendes, inddrives i denne stat, som om et sådant skattekrav var denne stats egne skattekrav, der var endelig fastsat i overensstemmelse med de lovregler, der finder anvendelse ved opkrævningen af denne stats egne skatter.

4. I tilfælde hvor en anmodning om opkrævning af skattekrav for så vidt angår en skatteyder er godkendt

a) af De Forenede stater, skal skattekravet behandles af De Forenede Stater som en ligning i henhold til De Forenede Staters lovgivning mod skatteyderen på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen;

b) af Danmark, skal skattekravet behandles i Danmark som en ligning i henhold til dansk lovgivning mod skatteyderen på tidspunktet for modtagelsen af anmodningen.

5. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes således, at den stat, der modtager anmodningen, kan stifte eller fastsætte rettigheder af administrativ eller juridisk kontrol over det skattekrav, der er endelig fastsat af den stat, der fremsætter anmodningen, på grundlag af enhver sådan rettighed, der måtte foreligge i henhold til lovgivningen i nogen af staterne. I det tilfælde, at den stat, der fremsætter anmodningen i henhold til denne bestemmelse, på noget tidspunkt under udførelsen af en verserende inddrivelse, mister retten i henhold til dens interne lovgivning til at opkræve skattekravet, skal den stat, der fremsætter anmodningen, omgående tilbagekalde anmodningen om bistand ved opkrævning.

6. For så vidt angår dette stykke, skal beløb, der er opkrævet af den stat, der modtager anmodningen i henhold til denne artikel, sendes til den kompetente myndighed i den stat, der fremsætter anmodningen. Medmindre de kompetente myndigheder i de kontraherende stater bliver enige om andet, skal sædvanlige omkostninger ved ydelsen af bistand ved opkrævning afholdes af den stat, der modtager anmodningen om bistand, og enhver ekstraordinær omkostning i denne forbindelse skal afholdes af den stat, der anmoder om bistand.

7. En anmodning om opkrævning af et skattekrav skal ikke i den stat, der modtager anmodningen, have nogen fortrinsret fremfor denne stats egne skattekrav.

8. Den i denne artikel foreskrevne bistand skal ikke bringes i anvendelse over for en skatteyder, for så vidt denne skatteyder kan bevise,

a) i tilfælde hvor skatteyderen er en fysisk person, at skattekravet vedrører en skattepligtig periode i hvilken, skatteyderen var statsborger i den stat, der modtager anmodningen, og

b) i tilfælde hvor skatteyderen er en enhed, der er et selskab, et dødsbo eller en trust, at skattekravet vedrører en skattepligtig periode i hvilken, skatteyderen oppebar sin status som en sådan enhed fra lovgivningen i den stat, der modtager anmodningen.

9. Hver af de kontraherende stater skal bestræbe sig på at opkræve på den anden stats vegne sådanne beløb, som måtte være nødvendige til at sikre, at fradrag, der er indrømmet i henhold til overenskomsten, på skatter, der er pålagt af denne anden stat, ikke får virkning som fordel for personer, der ikke er berettiget dertil.

10. Intet i denne artikel skal kunne fortolkes således, at nogen af de kontraherende stater bliver pålagt en forpligtelse til at udføre administrative handlinger, der er anderledes end de handlinger, der anvendes ved opkrævning af dens egne skatter eller som ville stride mod almene interesser (ordre public).

11. De kompetente myndigheder i de kontraherende stater skal aftale fremgangsmåden ved anvendelsen af denne artikel, herunder sikre sammenlignelige niveauer af bistand for hver af de kontraherende stater.

12. Den stat, der modtager anmodningen, skal ikke være forpligtet til at efterkomme anmodningen fra den stat, der fremsætter anmodningen

a) såfremt den stat, der fremsætter anmodningen, ikke har foretaget alle behørige søgsmål i dens egen jurisdiktion; eller

b) i de tilfælde, hvor den administrative byrde ved disse sager for den stat, der modtager anmodningen, er ude af proportioner i forhold til den fordel, der opnås af den stat, der fremsætter anmodningen.

Artikel 27. Administrativ bistand

Artikel 27 indeholder regler om den bistand med hensyn til opkrævningen af skatter, som landene skal yde hinanden. Bestemmelsen finder alene anvendelse for skatter omfattet af artikel 2 (De af overenskomsten omfattede skatter).

OECD-modellen indeholder ikke en tilsvarende bestemmelse. Artikel 27 indeholder detaljerede regler for betingelserne for den administrative bistand, f.eks. skal der eksistere et endeligt fastsat skattekrav, fordelingen af omkostninger m.v.

Artikel 28

Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer måtte nyde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 28. Medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer

I artikel 28 bestemmes, at intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske og konsulære repræsentationer måtte yde i kraft af folkerettens almindelige regler eller særlig aftale.

Bestemmelsen svarer til OECD-modellen.

Artikel 29

Ikrafttræden

1. De kontraherende staters regeringer skal underrette hinanden, når betingelserne for denne overenskomsts ikrafttræden er opfyldt.

2. Denne overenskomst skal træde i kraft ved modtagelsen af den seneste af disse underretninger, og dens bestemmelser skal have virkning

a) for så vidt angår kildebeskatning, på beløb, der er udbetalt eller godskrevet fra og med den første dag af den anden måned, der følger efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft;

b) for så vidt angår andre skatter, for skattepligtige perioder, der begynder fra og med den 1. januar, der følger efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft.

3. Medmindre stykke 4 finder anvendelse, skal overenskomsten mellem Danmark og De Forenede Stater til undgåelse af dobbeltbeskatning og til forhindring af beskatningsunddragelse for så vidt angår indkomstskat, underskrevet i Washington, D.C., den 6. maj 1948 (herefter omtalt som »1948-overenskomsten«), ophøre at have virkning, når bestemmelserne i denne overenskomst træder i kraft i overensstemmelse med stykkerne 2 og 4.

4. I tilfælde, hvor 1948-overenskomsten for nogen person ville have frembudt mulighed for større skattefritagelse end denne overenskomst, kan en person, der var berettiget til fordele i henhold til den tidligere overenskomst, vælge, at 1948-overenskomsten skal fortsætte med at have virkning i et år efter den dato, på hvilken denne overenskomsts bestemmelser ellers ville have virkning i henhold til denne artikels stykke 2.

5. 1948-overenskomsten ophører den sidste dag, på hvilken den har virkning i henhold til de foranstående bestemmelser i denne artikel.

Artikel 29 indeholder regler om ikrafttrædelse og opsigelse.

Endelig er der til overenskomsten knyttet en protokol, der bl.a. indeholder bidrag til fortolkning af overenskomsten.

Vigtige ændringer i forhold til den gældende overenskomst

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten med USA er Danmarks ældste gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. Siden 1948, hvor den gældende overenskomst blev undertegnet, har OECD udarbejdet sin modeloverenskomst Afløseren for den gældende overenskomst er derfor moderniseret og opdateret i meget væsentlig grad. Den nye overenskomst følger systematikken i OECD s modeloverenskomst, ligesom mange begreber og definitioner er velkendte fra OECD-modellen. Dette betyder, at overenskomsten er mere overskuelig end den gældende.

Den nye overenskomst er langt mere omfattende end den gældende overenskomst, idet den dels indeholder en række nye bestemmelser dels har en langt højere detaljeringsgrad. For så vidt angår beskatningen af de enkelte indkomsttyper, vedrører de væsentligste ændringer udbytter og pensioner.

Efter den gældende overenskomst har alene bopælsstaten adgang til at beskatte private pensioner. I den nye overenskomst ændres dette, således at alene kildestaten kan beskatte private pensioner, der for Danmarks vedkommende defineres som pensioner omfattet af pensionsbeskatningslovens afsnit I. Dette er pensioner, for hvilke der er henholdsvis bortseelsesret og fradragsret for indbetalinger. Personer, der er hjemmehørende i USA og modtager dansk pension, skal med vedtagelse af lovforslaget fremover betale dansk skat af pensionsudbetalinger fra Danmark. Til gengæld vil den danske beskatning af herboende amerikaneres udbetalinger af pensioner fra USA bortfalde, da disse fremover kun kan beskattes i USA. For at tage hensyn til personer, der ved overenskomstens ikrafttræden er bosat i et af landene og allerede modtager pension fra det andet land, er der indsat en overgangsregel, der betyder, at disse pensioner (fortsat) kun beskattes i bopælsstaten.

For sociale pensioner, herunder folkepension, er der ingen ændringer. De beskattes både efter den gældende og den nye overenskomst kun i kildestaten.

Den laveste sats for beskatning af udbytte på 5 pct. i den gældende overenskomst forudsætter, at et selskab har en ejerandel på 95 pct. af det udbyttebetalende selskab. Da denne grænse reduceres til 10 pct., vil danske investorer således i en række praktiske tilfælde opnå en lavere beskatning af amerikanske udbytter. Dette vil også få betydning i Danmark, da danske selskaber er skattefri af udbytter, når der er tale om moder/datterselskabsforhold (25 pct. ejerskab).

For dansk kildebeskatning er ændringen derimod af mindre betydning som følge af den nævnte manglende beskatning af udbytter i moder/datterselskabsforhold.

Efter overenskomsten kan USA opkræve kildeskat af indkomst indtjent af danske filialer i USA, (branch profits tax). Skatten svarer principielt til den skat, der opkræves af udloddet udbytte fra selskaber. Danmark opkræver ikke en sådan skat svarende til, at udbytter er skattefritaget.

Den nye overenskomst har en omfattende artikel om begrænsning af overenskomstfordele. Bestemmelser om begrænsning af overenskomstfordele er kendetegnende for alle nyere dobbeltbeskatningsoverenskomster, som USA har indgået. Bestemmelserne er vendt mod personer med hjemsted i tredjelande, som ved at kanalisere investeringer i USA gennem selskaber med hjemsted i lande, der har dobbeltbeskatningsoverenskomster med USA, kan misbruge overenskomsterne, såkaldt treaty shopping. Essensen i bestemmelser om begrænsning af overenskomstfordele er på et objektivt grundlag at indkredse de personer, der skal være berettigede til overenskomstbeskyttelse, mens øvrige falder udenfor - på trods af at de i øvrigt er omfattet af overenskomsten. Spørgsmålet afgøres ud fra hovedkriterier, der afdækkes gennem en række objektive tests. Et væsentligt kriterium er en kvalificeret tilknytning for selskabet til den anden stat, herunder om dets aktier handles offentligt, og om selskabet e.l. opfylder særlige ejerkrav, således at aktierne ejes af personer inkl. selskaber, der selv er beskyttet af overenskomsten. Er disse krav ikke opfyldt, kan beskyttelse alligevel opnås, hvis der er tale om aktiv erhvervsudøvelse. Også yderligere kriterier indgår i bestemmelserne.

Bestemmelsen om begrænsning af overenskomstfordele forventes ikke at medføre væsentlige begrænsninger for danske virksomheder. Holdingselskaber i Danmark, der er etableret som rene transitselskaber (stepping stone) vil i visse tilfælde ikke kunne opnå overenskomstens fordele.

Vedtages lovforslaget inden udgangen af november 1999, vil loven kunne få virkning fra og med 2000.

Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser

Formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande er at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatningen kan medføre for udviklingen af økonomiske relationer mellem de to lande. Virksomheder og personer i det ene land får herved bedre skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i det andet land både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås og som følge af større klarhed om de skattemæssige dispositioner.

De væsentligste ændringer ved overenskomsten for så vidt angår dansk beskatning vedrører overskud i et fast driftsted og beskatning af pensionsudbetalinger.

Overskud i et fast driftssted, der ejes af et selskab i det andet land kan efter den nye overenskomst pålægges en tillægsskat på indtil 5 pct. (»branch profit tax«). Dette kan medføre et beskedent provenutab som følge af en øget lempelse i den danske skat på grund af betalt »branch profit tax«. Danmark opkræver ikke en sådan skat.

Efter den gældende overenskomst beskattes udbetalinger fra private pensionsordninger kun i bopælsstaten, mens sociale pensioner beskattes i det land de hidrører fra. For sociale pensioner medfører den nye overenskomst ingen ændringer.

Med den nye overenskomst skal personer, der efter overenskomstens ikrafttrædelse, bliver hjemmehørende i USA, betale dansk skat af udbetalinger fra private pensionsordninger i Danmark. Til gengæld kan USA beskatte udbetalinger af private pensioner fra USA til personer, der efter overenskomstens ikrafttrædelse bliver hjemmehørende i Danmark.

Danmarks Statistik opgør antallet af amerikanske statsborgere over 65 år i Danmark til 365 pr. 1. januar 1999. Den Sociale Sikringsstyrelse har oplyst, at der pr. 1. juli 1999 findes 279 personer i USA, der modtager social pension fra Danmark.

Størrelsen af de private pensioner i de respektive lande kendes ikke, hvorfor der ikke er holdepunkter for et præcist skøn over de provenumæssige virkninger af disse ændringer. Der vil fremkomme et provenutab fra personer, der efter overenskomsten træder i kraft bosætter sig i Danmark og modtager udbetalinger fra amerikanske pensionsordninger, og som fremover skal betale amerikansk skat. Endvidere vil der fremkomme et merprovenu som følge af, at Danmark får beskatningsretten af private pensionsordninger her fra landet, der udbetales til personer som bosætter sig i USA efter overenskomsten ikrafttrædelse.

Samlet skønnes nettovirkningen af disse ændringer at være begrænset.

Overenskomsten giver det danske erhvervsliv en klarhed over skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner. Derudover skønnes overenskomsten kun i begrænset omfang, at have effekter for dansk erhvervsliv. Danske virksomheder med overskud fra et fast driftssted i USA kan dog i de situationer, hvor virksomhederne ikke har skattemæssigt overskud så Danmark ikke har en skat at lempe i, opleve en højere beskatning som følge af, at USA kan beskatte overskuddet med 5 pct. i »branch profits tax«. Danske investorer kan endvidere opnå en lavere beskatning af amerikanske udbytter som følge af, at grænsen for ejerandelen af det udbyttebetalende selskab reduceres fra 95 pct. til 10 pct.

Administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Moderniseringen af den gældende overenskomst fra 1948 og tilpasningen til OECD s modeloverenskomst, herunder anvendelsen af velkendte begreber og definitioner, medfører at det bliver mere overskueligt at anvende overenskomsten.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslagets skønnes at have begrænsede provenumæssige konsekvenser

Lovforslagets skønnes at have begrænsede provenumæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Klarhed om skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner

Lavere skat på udbytter fra amerikanske selskaber

Mulighed for højere skat for virksomheder som måtte blive beskattet med »branch profits tax« i USA og ikke har skattemæssigt overskud i Danmark

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget skønnes ikke at have EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets bestemmelser

Lovforslaget består af tre paragraffer samt dobbeltbeskatningsoverenskomsten med tilhørende protokol.

Til § 1

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og USA. Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de kontraherende staters regeringer skal give hinanden underretning, når betingelserne for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er vedtaget af Folketinget. Overenskomsten træder i kraft på dagen for den sidste af disse underretninger, og den finder anvendelse fra det skatteår, der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft (artikel 29). For Danmarks vedkommende svarer skatteår til indkomstår.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter være en del af de to landes skattelovgivning. Samtidig ophører den hidtidige dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1948. Behandles nogen lempeligere efter den gældende overenskomst (1948-overenskomsten) end efter den nye overenskomst, kan den pågældende vælge at anvende 1948-overenskomsten yderligere et år, efter at den nye overenskomst har fået virkning.

Til § 2

Efter lovforslagets § 2 træder denne lov i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Overenskomsten får virkning efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 29.

Til § 3

Efter lovforslagets § 3 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, idet skattespørgsmål hører under det færøske og det grønlandske hjemmestyres kompetence. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil således ikke gælde for disse dele af rigsfællesskabet. Protokollen (punkt 2) åbner dog mulighed for en eventuel udvidelse til Færøerne og Grønland efter nærmere aftale.

Indholdet af den nye dobbeltbeskatningsoverenskomst

Artikel 29. Ikrafttræden

Til stykke 1

Overenskomsten træder i kraft ved modtagelsen af underretning om, at betingelserne herfor er opfyldt i begge stater.

Til stykke 2

Overenskomsten får virkning for så vidt angår kildestatsbeskatning, på beløb, der er udbetalt eller godskrevet fra og med den første dag af den anden måned, der følger efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft. Såfremt underretning kan gives til USA i slutningen af november, og Danmark tilsvarende har modtaget underretning fra USA på dette tidspunkt, vil overenskomsten få virkning for kildeskatter på beløb, der er udbetalt eller godskrevet fra og med 1. januar 2000. Kildeskatter er eksempelvis udbytteskatterne i artikel 10 og rentebeskatningen i artikel 11.

Overenskomsten får virkning for så vidt angår andre skatter, for skattepligtige perioder, der begynder fra og med den 1. januar, der følger efter den dato, på hvilken overenskomsten træder i kraft. Såfremt overenskomsten træder i kraft i slutningen af november, som ovenfor beskrevet, får overenskomsten virkning for indkomstår, der begynder fra og med den 1. januar 2000.

Til stykke 3-5

Disse bestemmelser vedrører ophøret af 1948-overenskomsten. Stykke 4 giver mulighed for at udskyde overenskomstens virkningstidspunktet et år for personer, der kunne opnå en mere favorabel skattemæssig behandling i henhold til 1948-overenskomsten.

Artikel 30

Opsigelse

Denne overenskomst skal forblive i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give meddelelse om opsigelsen. I så fald skal overenskomsten ophøre at have virkning

a) for så vidt angår kildebeskatning, på beløb udbetalt eller godskrevet efter udløbet af den 6-måneders periode, der begynder på den dato, på hvilken meddelelse om opsigelsen blev givet; og

b) for så vidt angår andre skatter for skattepligtige perioder, der begynder fra og med udløbet af den 6-måneders periode, der begynder på den dato, på hvilken meddelelse om opsigelsen blev givet.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i Washington, den 19. august 1999 i det engelske sprog.

For Kongeriget Danmarks regering

L. Møller

For Amerikas Forenede Staters regering

Donald C. Lubick

Protokol

Ved undertegnelsen af den overenskomst, som i dag er indgået mellem Regeringen i Amerikas Forenede Stater og Regeringen i Kongeriget Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter (Overenskomsten), er undertegnede blevet enige om følgende bestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.

1. Scandinavian Airlines System (SAS) er et konsortium, som omhandlet i artikel 8 (Skibs- og luftfart), hvori de deltagende medlemmer er SAS Danmark A/S, SAS Norge ASA og SAS Sverige AB. Med henblik på at undgå problemerne i forbindelse med drift i De Forenede Stater gennem et konsortium har medlemmerne af konsortiet i 1946 stiftet et New York selskab, Scandinavian Airlines System, Inc. (SAS, Inc.), til at handle på deres vegne i De Forenede Stater i overensstemmelse med en agenturaftale dateret 18. september 1946. En lignende aftale blev indgået mellem SAS og SAS, Inc. den 14. marts 1951. I henhold til agenturaftalen er SAS, Inc. kun autoriseret til at udføre sådanne funktioner, som SAS overdrager til det, alle i forbindelse med international lufttrafik. I henhold til denne aftale bliver alle indtægter, oppebåret af SAS, Inc. automatisk krediteret SAS. Driftsudgifter afholdt af SAS, Inc. bliver debiteret SAS i overensstemmelse med bestemmelserne i agenturaftalen. SAS er i henhold til bestemmelserne i agenturaftalen forpligtet til at godtgøre SAS, Inc. alle dets udgifter uden hensyntagen til indtægterne i SAS, Inc. SAS, Inc. udfører ingen funktioner udover dem, som er forbundet med eller tilknyttet den virksomhed, som SAS udøver ved selve driften af luftfartøjer i international trafik.

Under hensyntagen til SAS konsortiets specielle natur og under hensyntagen til den ovenfor nævnte agenturaftale skal De Forenede Stater for så vidt angår artikel 8 (Skibs- og luftfart) i overenskomsten, anse al indkomst, oppebåret af SAS, Inc., som hidrører fra driften af luftfartøjer i international trafik som SAS konsortiets indkomst.

2. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de nødvendige ændringer udvides til enhver del af Danmark, som denne overenskomst ikke finder anvendelse på, og som pålægger skatter af væsentlig samme karakter som de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse. Sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og skal være undergivet sådanne ændringer og betingelser, som måtte blive fastsat i en supplerende overenskomst, indgået mellem de kontraherende stater, og skal træde i kraft i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

3. Artikel 7 (Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed) og artikel 24 (Ikke-diskriminering) skal ikke forhindre Danmark i fortsat at beskatte faste driftssteder tilhørende amerikanske forsikringsselskaber i overensstemmelse med § 12, stykke 3 i den danske selskabsskattelov, ej heller skal de forhindre De Forenede Stater i fortsat at beskatte faste driftssteder tilhørende danske forsikringsselskaber i overensstemmelse med sektion 842(b) i Internal Revenue Code (Forbundsskatteloven).

4. a) En betaling skal anses som en pension i henhold til artikel 18, stykke 1 (Pensioner, social sikring, livrenter, underholdsbidrag og børnebidrag), i tilfælde, hvor den udbetales i henhold til en pensionsordning, der er skattemæssigt godkendt i den kontraherende stat, i hvilken pensionsordningen er oprettet.

b) Med henblik herpå skal pensionsordninger, der er skattemæssigt godkendt, omfatte følgende ordninger og enhver ordning af samme eller væsentlig samme art, der er indført efter datoen for undertegnelse af overenskomsten

a) I henhold til De Forenede Staters lovgivning, ordninger, der er skattemæssigt godkendt i henhold til sektion 401(a) i forbundsskatteloven, individuelle pensionsordninger (herunder individuelle pensionsordninger, der er en del af en forenklet lønmodtagerpensionsordning, der er i overensstemmelse med sektion 408(k), individuelle pensionskonti, individuelle pensionslivrenter, sektion 408(p) konti, og Roth IRAs i henhold til sektion 408A), sektion 403(a) godkendte livrenteplaner, og sektion 403(b) ordninger.

b) I henhold til Danmarks lovgivning, pensionsordninger i henhold til pensionsbeskatningslovens afsnit I.

Til bekræftelse heraf har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne protokol.

Udfærdiget i Washington i det engelske sprog, den 19. august 1999.

For Kongeriget Danmarks regering

L. Møller

For Amerikas Forenede staters regering

Donald C. Lubick

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til at tiltræde en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Amerikas Forenede Stater og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt. Overenskomsten samt en tilhørende protokol, der blev undertegnet den 19. august 1999, skal afløse den gældende overenskomst fra 1948.

Danmark og USA har siden 1970erne gennemført flere forhandlingsrunder, som bl.a. førte til undertegnelse af en ny overenskomst i 1980. Denne overenskomst blev dog ikke godkendt af Kongressen, hvorefter der har været afholdt yderligere en række forhandlingsrunder.

Overenskomsten bygger på den model, som Organisationen for Økonomisk Samarbejde og Udvikling (OECD) anbefaler for dobbeltbeskatningsoverenskomster vedrørende indkomst og formue, og som også ligger til grund for det danske forhandlingsoplæg. Til OECD-modellen er knyttet bemærkninger, som er af væsentlig betydning ved anvendelsen af overenskomsterne.

Overenskomsten er også udarbejdet under hensyntagen til den model, som USA har opstillet for sine dobbeltbeskatningsoverenskomster med andre lande, ligesom overenskomsten indeholder bestemmelser, der er indføjet på dansk foranledning.

Overenskomsten i hovedtræk

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at både Danmark og USA beskatter en person eller et selskab af den samme indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager indkomst fra den anden stat (kildestaten). Begrebet bopælsstat anvendes i bemærkningerne til dette lovforslag uanset om der er tale om en fysisk person eller en juridisk person, der er hjemmehørende i en stat.

Overenskomstens artikel 1-5 er generelle bestemmelser, der omhandler overenskomstens anvendelsesområde, de omfattede skatter, almindelige definitioner samt de centrale definitioner af skattemæssigt hjemsted og fast driftssted.

Artikel 30. Opsigelse

Overenskomsten kan opsiges med seks måneders varsel.

Protokol

Til overenskomsten er knyttet en protokol, som skal udgøre en integrerende del af overenskomsten.

Protokollen indeholder en præcisering af fordelingen af beskatningsretten til SAS s indkomst via et selskab i New York, SAS, Inc., en mulighed for udvidelse af overenskomsten, hvorefter overenskomsten kan udvides til enhver del af Danmark, som ikke er omfattet af overenskomsten, en bestemmelse om beskatning af faste driftssteder tilhørende forsikringsselskaber samt en præcisering af, hvad der må forstås som en pensionsudbetaling i henhold til artikel 18. Disse punkter er beskrevet ovenfor under de enkelte bestemmelser.

Fremsat den 3. november 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om indgåelse af

dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og

Amerikas Forenede Stater