Forslag til Lov om ændring af dyreværnsloven

§ 1

I dyreværnsloven, lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest ændret ved lov nr. 80 af 9. februar 1999, foretages følgende ændring

1. I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Dog kan ministeren ikke give tilladelse til aflivning af de i 1. pkt. nævnte visse større dyr uden forudgående bedøvelse.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en revideret genfremsættelse af lovforslag nr. L 93 fra folketingsåret 1996-97, jf. Folketingstidende 1996-97, forhandlingerne side 3094, 7454 og 7978, Till. A side 2471 og 2474 og Till. B side 917.

I § 13, stk. 2, i dyreværnsloven bemyndiges justitsministeren til at fastsætte nærmere regler for aflivning af dyr. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr.

På baggrund af debatten i forbindelse med behandlingen af bl.a. lovforslag nr. L 93, folketingsåret 1996-97, ændrede justitsministeren i 1997 bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr, således at slagtning af kvæg uden forudgående bedøvelse skal foregå på den måde, at dyret umiddelbart efter, at halssnittet er foretaget, skal bedøves ved skydning med en boltpistol (bekendtgørelse nr. 550 af 24. juni 1997). Senere i 1997 ændrede justitsministeren igen bekendtgørelsen. Denne ændring indebærer bl.a., at hvis slagtning af andet fjerkræ end strudsefugle finder sted uden forudgående bedøvelse, er det en betingelse herfor, at slagtningen overvåges af en embedslæge, og at hvert dyr fastholdes manuelt, når halssnittet lægges, og indtil døden er indtrådt (bekendtgørelse nr. 849 af 19. november 1997).

Dette lovforslag har til hensigt at fjerne justitsministerens mulighed for at give tilladelse til aflivning af visse større dyr uden forudgående bedøvelse. Det vil ikke herefter være muligt at give tilladelse til at slagte husdyr uden forudgående bedøvelse efter jødisk eller islamisk ritus (schæchtning og halalslagtning). I bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr skal der de nødvendige steder ske tilrettelægning i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelse.

Lovforslaget er fremsat på baggrund af, at der alle vegne fra lyder krav om etisk adfærd. Dette bliver forstået bredt og nyder netop derfor stor anerkendelse i befolkningen. Etikken gælder mellemmenneskelige forhold, etikken gælder naturen, og etikken gælder vores forhold til dyrehold. I den forbindelse stilles der krav til dyrenes samlede livsvilkår.

Bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr indeholder de nærmere bestemmelser om slagtning og aflivning af dyr. Efter bekendtgørelsens § 6 skal enhovede dyr, drøvtyggere, svin, kaniner og fjerkræ bedøves inden slagtning eller aflives omgående som angivet i bekendtgørelsens kapitel 9. Det er en human regel. Men bekendtgørelsen er født med en stor fejl, idet der i § 7 er en undtagelsesbestemmelse om, at det er tilladt at slagte husdyr uden forudgående bedøvelse, når slagtningen foregår efter jødisk eller islamisk ritus. Det er ikke en tidssvarende bestemmelse, der på denne måde giver mulighed for at bibeholde forældede slagteformer af hensyn til nogle mindretal, som ikke vil omstille sig til nutidige forhold. Det er en tilsidesættelse af den brede befolknings opfattelse, at alle skal være lige for loven. Og under alle omstændigheder er det grusomt for de dyr, som udvælges til rituel slagtning, og for de personer, som skal forestå dette dyrplageri.

Rituel slagtning

Endvidere har forslagsstillerne bemærket, at regeringen er meget optaget af dyreetiske forhold. Det bør alene af den grund forekomme utilstrækkeligt, at der ikke allerede i den nugældende bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr er foretaget en gennemgribende opdatering af slagteforhold, således at aflivning uden forudgående bedøvelse ikke finder sted. Etik må indebære konsekvens. Der praktiseres to former for statsgodkendt rituel slagtning i Danmark: Halal, som praktiseres af muslimer, og schæchtning, som praktiseres af jøder. Begge former er foreskrevet i de religiøse tekster og har bestemt haft deres berettigelse i samfundene, som de så ud dengang. Af indlysende grunde har ingen af datidens skrifter omtalt de moderne metoder til bedøvelse af dyr. De har netop været praktiske og et resultat af den pågældende periodes teknik og de bakteriologiske trusler.

Schæchtning har været tilladt i Danmark i hvert fald siden 1808. Ved bekendtgørelse nr. 233 af 15. august 1953 indførtes et generelt krav om, at husdyr med undtagelse af fjerkræ skulle bedøves fuldstændigt, umiddelbart før blodudtømning påbegyndtes. Schæchtning blev tilladt efter dispensation. Konsekvensen blev, at der i bekendtgørelse nr. 234 af 24. juni 1954 atter blev givet tilladelse til schæchtning. I bekendtgørelse nr. 200 af 26. marts 1986 bibeholdtes tilladelsen, men fra nu af skulle rituel slagtning foregå på eksportslagterier efter ansøgning herom både med hensyn til eget forbrug og til eksport.

Eksport

At denne form for etisk uforsvarlig slagtning udelukkende skal foregå på eksportslagterier, tyder i sig selv på en dårlig samvittighed. Handlingen er nu mere skjult for den danske befolkning. Det bagvedliggende princip er formentlig »ude af øje, ude af sind«. Det bliver imidlertid på ingen måde stuerent herved. Tværtimod kan man sige, at man således udsætter den samlede danske kødeksport for en unødig risiko.

Handlinger, vi ikke selv kan forsvare, bliver nu også overført til andre lande, som ikke vil acceptere dyremishandling i forbindelse med slagtning. Truslen ligger i, at på et eller andet tidspunkt må man antage eller frygte, at forbrugere i andre lande vil boykotte dansk oksekød. Det vil de gøre for at fremtvinge en modernisering af rituel slagtning i Danmark. Kun de færreste civiliserede lande har en mulighed i deres lovgivning, som anerkender slagtning af ubedøvede dyr. I det øvrige Skandinavien er rituel slagtning af ubedøvede dyr ganske enkelt forbudt.

Slagtningen

Princippet i den rituelle slagteform er, at der ved hurtig overskæring af begge halspulsårer og vener indtræder en meget hurtig forblødning med et akut blodtryksfald til følge. Ved slagtning af kvæg er det i bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 med senere ændringer påbudt, at dyret fastholdes i en boks i opretstående stilling. Boksen skal kunne justeres efter dyrets størrelse, således at hoved og krop fikseres så skånsomt som muligt. Straks efter fikseringen overskæres begge dyrets halspulsårer og halsvener manuelt med en skarp kniv, hvorefter dyret forbløder og mister bevidstheden samt smertefølsomheden efter kort tid, hvorefter døden indtræffer.

Efter ændringen af bekendtgørelsen i juni 1997 er det nu påbudt, at dyr, der slagtes uden forudgående bedøvelse, skal bedøves umiddelbart efter, at halssnittet er foretaget. Efter forslagsstillernes opfattelse er det en forbedring, men ikke tilstrækkeligt.

Slagtning med bedøvelse

Ved de konventionelle slagtemetoder bedøves kvæg, får osv. forudgående med en penetrerende boltpistol. Denne slagtepistol anbringes på dyrets hoved, og en bolt skydes ind i hjernen og forårsager øjeblikkeligt tab af bevidstheden, selv om hjertet fortsætter med at slå, indtil dyret gennem en åbning af blodårerne i halsen er forblødt. Først når tilstrækkelig meget blod har forladt kroppen, standser hjertet, og dyret er nu »teknisk set« dødt. Men altså bevidstløst under hele dødsprocessen.

Den moderne teknik har nu velsignet de rituelle slagtere med en ikkepenetrerende boltpistol. Den bedøver dyret med et kraftigt slag, som ikke er i stand til at trænge igennem dyrets hovedskal og heller ikke medfører fysiske kvæstelser. Der trænger ikke bensplinter ind i dyrets hjerne, og derved skulle man mene, at dette instrument opfylder også de krav, Det Mosaiske Troessamfund stiller. Den efterfølgende overskæring af halspulsårer og halsvener afviger ikke fra den konventionelle slagtemetode. Ved brug af dette bedøvelsesinstrument vil derfor kravene om forsvarlig slagtning være opfyldte.

Islamisk Kulturcenter har siden 1983 godkendt halalslagtning af dyr bedøvet med en ikkepenetrerende boltpistol, og dette praktiseres på flere eksportslagterier, der af Veterinærdirektoratet er autoriseret hertil. Derfor mener forslagsstillerne ikke, at der er noget belæg for at bevare muligheden for slagtning uden forudgående bedøvelse.

Det kan ikke være rimeligt, at der stadig skal praktiseres direkte dyremishandling i Danmark, og at dette oven i købet sker med statens godkendelse. Det må være sådan, at der ikke kan afviges fra dette krav, uanset hvilket mindretal der måtte ønske det. Med de moderne metoder til bedøvelse af slagtedyr, herunder den ikkepenetrerende boltpistol, er ethvert argument fra religiøs side bortfaldet. Det kan ikke være rigtigt, at religiøse mindretal kan tillade sig at se bort fra helt rimelige krav fra verdslig side og stædigt hævde, at netop deres religion påbyder dem at handle anderledes.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke (FRI)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven. (Forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse).

(Lovforslag nr. L 83).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Fremsat den 3. november 1999 af Tom Behnke (FRI), Kim Behnke (FRI),

Thorkild B. Fransgaard (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag

til

Lov om ændring af dyreværnsloven

(Forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse)