Forslag til Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Belgien

Artikel 1

Bilag

§ 1. Protokol af 27. september 1999 mellem regeringen i Kongeriget Danmark og regeringen i Kongeriget Belgien kan tiltrædes på Danmarks vegne. Protokollen ændrer Overenskomsten mellem Danmark og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og regulering af visse andre spørgsmål for så vidt angår indkomstskat og formueskat, underskrevet i Bryssel den 16. oktober 1969. Protokollen er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Protokollen træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i dens Artikel 16.

Artikel 2, stykke 3, i overenskomsten skal erstattes af følgende bestemmelse

»3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, er især

1. I Belgien

a) skatten på fysiske personer;

b) selskabsskatten;

c) skatten på foreninger m.v.;

d) skatten på i udlandet hjemmehørende personer;

e) den særlige afgift, der ligestilles med skat på fysiske personers indkomst;

herunder forskudsbetalingerne, tillæggene til de nævnte skatter og forskudsbetalinger, såvel som tillæggene til skatten på fysiske personer,

(herefter omtalt som »belgisk skat«);

2. I Danmark

a) indkomstskatten til staten;

b) den kommunale indkomstskat;

c) den amtskommunale indkomstskat;

d) den særlige indkomstskat;

e) kirkeskatten;

f) udbytteskatten;

g) renteskatten;

h) royaltyskatten; og

i) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

j) formueskatten til staten;

k) ejendomsskatterne;

herunder skatter, som opkræves ved kilden,

(herefter omtalt som »dansk skat«).

Artikel 2

§ 2. Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst nedsættes for en person, som senest den 27. oktober 1999 blev hjemmehørende i Belgien, og som på denne dato modtog pension og andre ydelser, der kan beskattes i Danmark i medfør af den ny bestemmelse i overenskomstens artikel 18, stk. 3, som indsat ved protokollens artikel 10. Nedsættelsen udgør 40.000 kr., dog højst det pensionsbeløb, som kan beskattes i Danmark. Nedsættelsen kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst bliver negativ. Nedsættelsen bortfalder, hvis den skattepligtige senere bliver hjemmehørende i et andet land end Belgien.

Artikel 3, stykke 1, i overenskomsten skal ændres som følger

1. Punkt 1 og 2 skal erstattes af følgende bestemmelser

»1. udtrykket »Belgien« betyde Kongeriget Belgien; og når det anvendes i geografisk betydning, betyde det nationale territorium, territorialfarvandet og ethvert andet havområde, inden for hvilket Belgien, i overensstemmelse med international ret, udøver sine suveræne rettigheder eller sin jurisdiktion;

2. udtrykket »Danmark« betyde Kongeriget Danmark; og når det anvendes i geografisk betydning, betyde det nationale territorium, territorialfarvandet og ethvert andet havområde, inden for hvilket Danmark, i overensstemmelse med international ret, udøver sine suveræne rettigheder eller sin jurisdiktion; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;«

2. Den følgende nye bestemmelse skal indsættes umiddelbart efter punkt 6

»7. udtrykket »international trafik« betyde enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor skibet eller luftfartøjet udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;«

3. Punkt 7 skal erstattes af følgende nye punkt 8

»8. udtrykket »kompetent myndighed« betyde

a) i Belgien, Generaldirektøren for Direkte Skatter (Directeur Général de Contributions Directes), og

b) i Danmark, Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder.«

Artikel 3

§ 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Artikel 4, stykke 1, i overenskomsten skal erstattes af følgende bestemmelse

»1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« enhver person, som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignende kriterium. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, hvis skattepligt i denne stat er begrænset til indkomst fra kilder i denne stat eller der beroende formue.«

Artikel 4

1. Artikel 7, stykke 7, i overenskomsten skal udgå.

2. Stykke 8 skal ændres til stykke 7.

§ 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Artikel 5

Artikel 6

Artikel 7

Bilag

PROTOKOL TIL ÆNDRING OG SUPPLERING AF OVERENSKOMST MELLEM DANMARK OG BELGIEN TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG REGULERING AF VISSE ANDRE SPØRGSMÅL FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKAT OG FORMUESKAT, UNDERTEGNET I BRYSSEL DEN 16. OKTOBER 1969.

Hendes Majestæt Dronningen af Danmark

og

Hans Majestæt Belgiernes Konge,

der ønsker at ændre og supplere overenskomsten mellem Danmark og Belgien til undgåelse af dobbeltbeskatning og regulering af visse andre spørgsmål for så vidt angår indkomstskat og formueskat, der blev undertegnet i Bryssel den 16. oktober 1969 (herefter omtalt som »overenskomsten«) har besluttet at indgå en Protokol i denne forbindelse og har til dette formål som deres befuldmægtigede udnævnt

Hendes Majestæt Dronningen af Danmark

Hans Majestæt Belgiernes Konge

som, efter at have udvekslet deres fuldmagter og fundet disse i god og behørig form, er blevet enige om følgende bestemmelser

Artikel 8, stykke 1, i overenskomsten skal erstattes af følgende bestemmelse

»1. Fortjeneste ved skibs- eller luftfartsvirksomhed i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.«

Artikel 8

I artikel 13, stykke 2, i overenskomsten, skal andet punktum erstattes af følgende bestemmelse

»Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller fortjeneste ved afhændelse af skibe, luftfartøjer, bugserbåde eller ankerhåndteringsfartøjer, der anvendes i forbindelse med virksomhed uden for kysten, som omhandlet i artikel 20 A, så vel som rørlig formue, der hører til driften af sådanne skibe, luftfartøjer, bugserbåde eller ankerhåndteringsfartøjer, kan dog kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.«

Artikel 9

Artikel 10, stykke 2 og 3, i overenskomsten skal erstattes af følgende bestemmelser

»2.1) Sådant udbytte kan også beskattes i den kontraherende stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis modtageren af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den skat, der pålignes, ikke overstige 15 pct. af bruttobeløbet af det nævnte udbytte.

2) Når imidlertid et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, direkte ejer mindst 25 pct. af kapitalen i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal det udbytte, som det modtager fra det sidstnævnte selskab, være fritaget for beskatning i den stat, i hvilken det udloddende selskab er hjemmehørende, hvis denne stats lovgivning, der finder anvendelse i så henseende, tillader en sådan fritagelse, og i overensstemmelse med de bestemmelser, der er indeholdt i denne lovgivning om fritagelse.

3) Bestemmelserne i punkt 1 og 2 i dette stykke skal ikke påvirke beskatningen af det udloddende selskab, for så vidt angår den fortjeneste, der ligger til grund for det udbetalte udbytte.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, »jouissance« aktier eller »jouissance« rettigheder, mineaktier, stifteranparter eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, såvel som indkomst - også indkomst, betalt i form af renter - der er undergivet samme behandling som indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende.«

Artikel 10

Artikel 11 i overenskomsten skal ændres som følger

1. Stykke 2 skal erstattes af følgende bestemmelse

»2. Sådan rente kan imidlertid beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører, og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat; men den skat, der pålignes, må ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renten.«

2. I stykke 3, andet punktum, skal punkt 1 erstattes med følgende bestemmelse

»1. renter, der behandles som udbytte i henhold til artikel 10, stykke 3;«

Artikel 11

Følgende ny artikel 20 A skal indsættes efter artikel 20 i overenskomsten

»Artikel 20 A

Virksomhed uden for kysten i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter.

1. Uanset de foranstående bestemmelser i denne overenskomst, skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på virksomhed udøvet uden for kysten i en kontraherende stat i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter, der er beliggende i denne stat, i det omfang denne virksomhed ikke udøves af den person, der har fået overdraget koncessionen til efterforskning eller udvinding. De ovennævnte foranstående bestemmelser skal finde anvendelse på virksomhed eller indkomst, der ikke er omfattet af denne artikel.

2. Et foretagende i en kontraherende stat eller en person, som udøver frit erhverv, og som er hjemmehørende i en kontraherende stat, som i den anden kontraherende stat udøver virksomhed som nævnt i stykke 1, første punktum, skal anses for at udøve sådan virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted eller fast sted.

3. Bestemmelserne i stykke 2 skal ikke finde anvendelse, når virksomhed uden for kysten udøves gennem en periode eller perioder, som sammenlagt ikke overstiger 30 dage inden for en 12 måneders periode.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 2 og 3, skal boreplatformvirksomhed, der udøves uden for kysten, kun udgøre et fast driftssted, såfremt virksomheden udøves i en periode eller perioder, der sammenlagt overstiger 365 dage inden for en 18 måneders periode.

5. Ved anvendelse af stykke 3 og 4, skal virksomhed, der udøves af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9 (Indbyrdes afhængige foretagender), anses for udøvet af dette andet foretagende, såfremt den pågældende virksomhed er af væsentlig samme art som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

6. Uanset bestemmelserne i stykke 2 og 3, kan fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat ved transport med skib eller luftfartøj af forsyninger eller mandskab til et sted, der er beliggende uden for kysten, hvor der i den anden kontraherende stat udøves virksomhed i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter, og ved drift af bugserbåde og ankerhåndteringsfartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

7. Gage, løn og andre lignende vederlag, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer for personligt arbejde i tjenesteforhold, udført om bord på et skib, luftfartøj, bugserbåd eller ankerhåndteringsfartøj, som omhandlet i stykke 6, kan beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.«

Artikel 12

Artikel 13

Artikel 14

Artikel 15

Artikel 16 i overenskomsten skal erstattes med følgende artikel

»Artikel 16

Selskabsledere

1. Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen eller et lignende organ i et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Denne bestemmelse skal også finde anvendelse på vederlag, der oppebæres for udøvelse af funktioner, der i henhold til lovgivningen i den kontraherende stat, hvori selskabet er hjemmehørende, betragtes som funktioner af en lignende art som de, der udøves af en i ovennævnte bestemmelse omhandlet person.

2. Vederlag, der oppebæres af en i stykke 1 omhandlet person, fra et selskab for udøvelsen af daglige funktioner af ledende eller teknisk art, og indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for hans personlige virke som partner i et selskab - der ikke er et aktieselskab - der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i den kontraherende stat, i hvilken en sådan person eller dér hjemmehørende person udøver sin virksomhed.«

Artikel 16

1. Denne protokol skal træde i kraft på den femtende dag efter den dag, på hvilken de kontraherende stater har givet hinanden underretning om, at de forfatningsmæssige betingelser er opfyldt.

2. Bestemmelserne i protokollen skal finde anvendelse

a) på kildeskat på indkomst, som normalt udloddes eller udbetales efter den 31. december i det år, hvori protokollen trådte i kraft i overensstemmelse med stykke 1;

b) på alle andre skatter, der kan henføres til skatteperioder, der udløber efter den 31. december i samme år.

3. Denne protokol skal forblive i kraft, så længe som overenskomsten forbliver i kraft, og i tilfælde af ophør af overenskomsten, skal den ophøre at have virkning på samme tid som overenskomsten.

Til bekræftelse heraf har de befuldmægtigede for begge stater undertegnet denne protokol og forsynet den med deres segl.

Udfærdiget i København, den 27. september 1999, i to eksemplarer på dansk, hollandsk og fransk, således at de tre tekster har samme gyldighed.

For Kongeriget Danmark

Peter Loft

Departementschef

For Kongeriget Belgien

Boudouin de la Kethulle de Ryhove

Belgiens Ambassadør

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget går ud på at bemyndige regeringen til at tiltræde en protokol, som blev underskrevet den 27. september 1999, og som ændrer den dansk-belgiske dobbeltbeskatningsoverenskomst fra 1969 på en række punkter. Herved gennemføres protokollens bestemmelser her i landet, og protokollen vil være en del af dansk skattelovgivning, når dens betingelser herfor er opfyldt.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at både Danmark og Belgien beskatter en person eller et selskab af samme indkomst. Det sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra den anden stat.

Overenskomsten har derfor regler for, hvornår Danmark, henholdsvis Belgien, har ret til at beskatte forskellige typer indkomst, som en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten). Desuden har overenskomsten en regel om, hvordan dobbeltbeskatning skal ophæves (den såkaldte metodebestemmelse).

Protokollen medfører en række ændringer af den gældende dobbeltbeskatningsoverenskomst. De vigtigste ændringer vedrører renter, pension og indkomst ved kulbrintevirksomhed.

Overenskomstens regler om renter ændres, så renter, der betales fra en af staterne (kildestaten) til en person eller et selskab i den anden stat i fremtiden højst kan beskattes i kildestaten med 10 pct. mod tidligere 15 pct. Erhvervsmæssige renter er dog i vidt omfang undtaget for beskatning i kildestaten, hvorfor virkningen af den lavere beskatning er begrænset.

Overenskomstens regler om pension ændres, så alle pensioner som praktisk hovedregel kan beskattes i den stat, hvorfra de udbetales (kildestaten), selv om modtageren er bosat i den anden stat (bopælsstaten). Efter de gældende regler er det alene sociale pensioner og tjenestemandspensioner, som kan beskattes i kildestaten. Pensioner, der vedrører tidligere tjenesteforhold (bortset fra tjeneste for staten mv.), og udbetalinger fra privat-tegnede pensionsordninger kan derimod efter de gældende regler kun beskattes i modtagerens bopælsstat.

Protokollen medfører altså, at privat pension i fremtiden kan beskattes i kildestaten, hvorimod privat pension efter den gældende overenskomst kun kan beskattes i bopælsstaten. Som nævnt neden for under § 2, foreslås det, at personer, som ved lovforslagets fremsættelse var hjemmehørende i Belgien, kun skal betale dansk skat af den del af deres private danske pension, der overstiger 40.000 kr. Til gengæld bortfalder den nuværende belgiske beskatning af pensionen.

Der indsættes regler i dobbeltbeskatningsoverenskomsten, som sikrer, at indkomst i forbindelse med efterforskning og udvinding af kulbrinter (olie og gas) kan beskattes i den stat, hvor der søges efter eller udvindes kulbrinter.

Herudover indeholder protokollen en række andre ændringer. Bl.a. ændres overenskomstens regler om udbytte, så de er i overensstemmelse med Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EF-Tidende nr. 225, side 6) (moder/datterselskabsdirektivet).

I bemærkningerne til § 1 er der nærmere redegjort for protokollens bestemmelser.

Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige konsekvenser.

Formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande er at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatningen kan medføre for udviklingen af økonomiske relationer mellem de to lande. Virksomheder og personer i det ene land får herved bedre skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i det andet land både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås og som følge af større klarhed om de skattemæssige dispositioner.

Virkningen af protokollen er begrænset til de områder, hvor der sker ændringer i forhold til den gældende overenskomst.

De væsentligste ændringer ved protokollen for så vidt angår dansk beskatning vedrører renter og beskatning af pensionsudbetalinger.

Renter, der betales fra en af de to stater (kildestaten) til en person eller et selskab i den anden stat, kan efter de nye regler højst beskattes i kildestaten med 10 pct. mod tidligere 15 pct. Erhvervsmæssige renter er dog i vidt omfang undtaget for denne beskatning, hvorfor virkningen af den lavere beskatning er begrænset. Den lavere beskatning af renter skønnes således at medføre et yderst beskedent merprovenu som følge af en mindre lempelse i den danske skat.

Med de nye regler skal personer, der er hjemmehørende i Belgien, i fremtiden betale dansk skat af udbetalinger fra private pensionsordninger i Danmark. Til gengæld kan Belgien beskatte herboende personers udbetalinger af private pensioner fra Belgien. Dette forhindrer ikke Danmark i også at beskatte pensionerne, men i så fald skal den danske skat nedsættes med den belgiske skat.

Det foreslås samtidig, at personer, som senest ved lovforslagets fremsættelse blev hjemmehørende i Belgien og modtog pension fra Danmark, kun skal betale skat af den del af udbetalingerne, der overstiger 40.000 kr.

I nedenstående er vist eksempler på beskatningen af pensionsudbetalinger efter de gældende regler og lovforslaget.

Eksempler på skattebetaling for en enlig pensionist hjemmehørende i Belgien med udbetalinger fra en privat pensionsordning. 1999.

Privat pension

Folkepension

Pension i alt

Belgisk skat af privat pension1) og dansk skat af folkepension. Gældende

regler

Dansk skat af samme pension efter lovforslag (med bundbeløb på 40.000 kr.)

Ændring

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

100.000

79.140

179.140

42.659

41.133

-1.526

200.000

49.140

249.140

73.423

71.572

-1.851

400.000

48.024

448.024

181.681

181.771

90

Anm: - = skattelettelse.

1) Omregnet til danske kroner.

For en enlig dansk folkepensionist bosat i Belgien, der modtager 100.000 kr. fra en dansk pensionsordning, vil lovforslaget betyde en mindre skattebetaling på ca. 1.500 kr., mens en folkepensionist med 400.000 kr. i privat pension får en merskat på ca. 100 kr.

Der findes ikke oplysninger om personkredsen i Belgien, der modtager udbetalinger fra private pensionsordninger i Danmark, eller om kredsen af personer i Danmark, der modtager udbetalinger fra private pensionsordninger i Belgien.

Danmarks Statistik opgør antallet af belgiske statsborgere over 65 år i Danmark til 27 pr. 1. januar 1999. Den Sociale Sikringsstyrelse har oplyst, at der pr. 1. juli 1999 findes 107 personer i Belgien, der modtager social pension fra Danmark.

Størrelsen af de private pensioner i de respektive lande kendes ikke, hvorfor der ikke er holdepunkter for et præcist skøn over de provenumæssige virkninger af disse ændringer. Der vil fremkomme et provenutab fra personer bosiddende i Danmark, der modtager udbetalinger fra belgiske pensionsordninger, og som fremover skal betale belgisk skat. Endvidere vil der fremkomme et merprovenu som følge af, at Danmark får beskatningsretten af private pensionsordninger her fra landet, der udbetales til personer hjemmehørende i Belgien.

Nettovirkningen af disse ændringer skønnes være begrænset henset til personkredsens størrelse.

Overenskomsten giver det danske erhvervsliv en klarhed over skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner. Derudover skønnes overenskomsten kun i begrænset omfang, at have effekter for dansk erhvervsliv.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for skattemyndighederne.

Forholdet til EU-retten

Protokollens artikel 6 ændrer dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 10, stk. 2, så den svarer til bestemmelserne i Rådets direktiv 90/435/EØF af 23. juli 1990 om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater (EF-Tidende nr. 225, side 6)(moder/datterselskabsdirektivet).

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lovforslaget skønnes at have begrænsede provenumæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes at have begrænsede provenumæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Klarhed om skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

-

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten artikel 10 og 23 ændres, så de svarer til EU s moder/datterselskabsdirektiv.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde protokollen til ændring af den dansk-belgiske dobbeltbeskatningsoverenskomst, så protokollen skal gælde som lov her i landet. Protokollen er optaget som bilag til lovforslaget, og i det følgende er der redegjort for dens bestemmelser.

Den gældende dansk-belgiske dobbeltbeskatningsoverenskomst er underskrevet den 16. oktober 1969 og offentliggjort som bekendtgørelse nr. 5 af 20. januar 1971 i lovtidende C.

Overenskomsten er formuleret med udgangspunkt i den OECD-model til dobbeltbeskatningsoverenskomst, som fandtes dengang. OECD-modellen er senere ændret væsentligt. Protokollen medfører, at den dansk-belgiske overenskomst ændres på en række punkter i overensstemmelse med de senere ændringer af OECD-modellen. Desværre er der forløbet nogle år siden afslutningen af forhandlingerne om protokollen og dens underskrivelse, således at protokollen ikke indeholder de allerseneste ændringer af OECD-modellen. Disse ændringer er dog ikke af så betydningsfuld karakter, at det ville være hensigtsmæssigt at forhandle om en opdatering af protokollen, hvilket ville forsinke protokollen yderligere. I den henseende skal det tages i betragtning, at hverken Danmark eller Belgien har taget forbehold mod disse ændringer, således at overenskomsten skal fortolkes i overensstemmelse med den seneste OECD-model, med mindre overenskomstens ordlyd medfører noget andet.

Protokollens artikel 1

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 2 angiver, hvilke skatter der er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Stk. 3 har lister over de skatter i henholdsvis Danmark og Belgien, som er omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten.

Protokollens artikel 1 opdaterer listen over danske og belgiske skatter. På dansk side udgår sømandsskatten og folkepensionsbidraget, som eksisterede ved underskrivelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomsten i 1969, men nu er ophævet.

Desværre er der som nævnt forløbet nogle år mellem afslutningen af forhandlingerne og underskrivelsen af protokollen, så den danske liste ikke længere svarer til de nuværende forhold. Således er den særlige indkomstskat og formueskatten nævnt på listen, selvom skatterne er ophævet. Det har imidlertid ingen betydning, at disse skatter er nævnt som omfattet af dobbeltbeskatningsoverenskomsten, idet overenskomsten naturligvis ikke kan anvendes for skatter, som ikke længere eksisterer. Til gengæld har Danmark indført en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat. Denne ny skat er imidlertid omfattet af begrebet »ejendomsskatterne«, der fortsat er optaget i listen over danske skatter.

Protokollens artikel 2

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 3 giver en almindelig definition af en række udtryk, som anvendes i overenskomsten, og som overalt skal forstås i den anførte betydning. Definitionerne af Danmark og Belgien er fornyet. Danmark omfatter i denne forbindelse også de havområder, hvor Danmark i overensstemmelse med folkeretten udøver sine suveræne rettigheder.

Den dansk-belgiske dobbeltbeskatningsoverenskomst har hidtil ikke haft en definition af international trafik. Nu indsættes OECD-modellens definition af dette udtryk.

Protokollens artikel 3

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 4 fastsætter, hvornår en person (som både omfatter en fysisk og en juridisk person ved anvendelsen af dobbeltbeskatningsoverenskomster) i skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i en af de kontraherende stater. Efter stk. 1 betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, en person, der er skattepligtig til den pågældende stat på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde el. lign. Udtrykket omfatter dog ikke en person, der alene er skattepligtig til en stat af indkomst fra kilder i denne stat eller af formue, som findes i denne stat.

Protokollen medfører, at artikel 4, stk. 1, nu stort set svarer til OECD-modellens artikel 4, stk. 1, idet protokollen ophæver en belgisk særregel om et selskab, der vælger at blive beskattet som en fysisk person.

Efter forhandlingerne om protokollen var afsluttet, er OECD-modellens artikel 4, stk. 1, dog blevet ændret, så det nu fremgår udtrykkeligt, at udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat« også omfatter den pågældende stat samt dens politiske underafdelinger og lokale myndigheder. Denne tydeliggørelse findes ikke i den ny formulering af artikel 4, stk. 1, i den dansk-belgiske overenskomst. Da både Danmark og Belgien var enige i præciseringen af OECD-modellens artikel 4, stk. 1, vil de to stater fortolke overenskomstens artikel 4, stk. 1, i overensstemmelse med den seneste OECD-model.

Protokollens artikel 4

Protokollen ophæver overenskomstens artikel 7, stk. 7, som ikke findes i OECD-modellen. Den ophævede bestemmelse angår beskatningen af et selskab, som ikke er et aktieselskab.

Protokollens artikel 5

Protokollen medfører, at overenskomstens artikel 8, stk. 1, skrives i overensstemmelse med OECD-modellen. Bestemmelsen går ud på, at et foretagendes fortjeneste ved international skibs- og luftfart kun kan beskattes i den stat, hvor foretagendet har sin virkelige ledelse.

Protokollens artikel 6

Protokollen ændrer overenskomstens artikel 10 om udbytte, som et selskab i den ene stat udlodder til en aktionær i den anden stat.

Den gældende overenskomst fordeler beskatningsretten mellem den stat, hvor det udloddende selskab er hjemmehørende (kildestaten), og den stat, hvor aktionæren er hjemmehørende (bopælsstaten). Efter stk. 1 kan udbyttet beskattes i bopælsstaten. Efter stk. 2 kan udbyttet også beskattes i kildestaten, men denne stat må højst opkræve en skat på 15 pct. af udbyttets bruttobeløb. (I så fald skal bopælsstaten nedsætte sin skat af udbyttet efter den såkaldte metodebestemmelse i artikel 23).

Den nuværende overenskomst fra 1969 har ingen undtagelse fra reglen om kildestatens 15 pct. skat, for så vidt angår udbytteudlodninger i moder/datterselskabsforhold. I 1990 vedtog medlemsstaterne i EF midlertid det såkaldte moder/datterselskabsdirektiv, som bl.a. medfører, at en medlemsstat ikke må beskatte udbytte, som et datterselskab i denne stat udlodder til et moderselskab i en anden medlemsstat. Direktivet medførte således, at Danmark, henholdsvis Belgien, ikke må opkræve skat af udbytte, som et datterselskab i den pågældende stat udlodder til dets moderselskab i den anden stat, uanset at den pågældende kildestat efter dobbeltbeskatningsoverenskomsten har ret til at opkræve en kildeskat på op til 15 pct. af udbyttets bruttobeløb.

Protokollen ændrer artikel 10, stk. 2. Kildestaten kan beskatte udbytte, men skatten må ikke overstige 15 pct. af udbyttets bruttobeløb, hvis modtageren af udbyttet er hjemmehørende i den anden stat. Kildestaten må dog ikke beskatte udbytte, som et selskab i denne stat udlodder til et selskab, der er hjemmehørende i den anden stat og ejer mindst 25 pct. af kapitalen i det udbyttebetalende selskab. Fritagelsen er begrænset af de nærmere vilkår, som måtte være fastsat i kildestatens lovgivning, fx om at moderselskabet skal have ejet denne mindsteandel af datterselskabet i en bestemt mindsteperiode.

Stk. 3 definerer, hvad der skal forstås ved udbytte ved anvendelsen af artikel 10. Det fremgår heraf, at udbytte ud over den gængse forståelse af begrebet også omfatter »indkomst - - - der er undergivet samme behandling som indkomst fra aktier i henhold til skattelovgivningen i den stat, hvori det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende.« Det er præciseret, at udtrykket »udbytte« også kan omfatte indkomst, som er betalt i form af renter. Uden præciseringen ville dette alligevel fremgå af reglen om »samme behandling som indkomst fra aktier«.

Protokollens artikel 7

Protokollen ændrer overenskomstens artikel 11 om renter, der hidrører fra den ene stat (kildestaten) og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden stat (bopælsstaten).

Den gældende overenskomst fordeler beskatningsretten til renterne mellem bopælsstat og kildestat. Efter stk. 1 kan renterne som udgangspunkt beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende (bopælsstaten). Efter stk. 2 kan renterne også beskattes i den stat, hvor de opstår, dvs. i kildestaten, men skatten må ikke overstige 15 pct. af rentebeløbet. Den praktiske betydning af artikel 11 formindskes dog af definitionen af »renter« i stk. 3, idet begrebet ikke omfatter renter af forretningsmæssige lån, som skyldes kredit med betaling af varer, produkter eller tjenesteydelser, som et foretagende i den ene stat leverer til en person i den anden stat, renter mellem to bankforetagender i de to stater samt renter af pengeindskud i bankforetagender (herunder offentlige låneinstutioner), bortset fra indskud mod ihændehaverpapirer.

Princippet om delt beskatningsret mellem bopælsstat og kildestat svarer til OECD-modellen, hvor kildestaten dog højst kan beskatte med 10 pct. af rentens bruttobeløb, og hvor der ikke er tilsvarende begrænsninger i de rentebetalinger, der er omfattet af kildestatens beskatningsret.

Fra dansk side ønsker vi en ren bopælsstatsbeskatning, så kildestaten ikke kan beskatte. Dette hænger bl.a. sammen med, at kildestaten typisk beskatter en rente på grundlag af dens bruttobeløb. Bruttobeskatning kan medføre uhensigtsmæssige resultater i nogle tilfælde, især for så vidt angår renter, som en person i den ene stat (kildestaten) betaler til et foretagende fra den anden stat, som selv har optaget et lån for at kunne yde kredit til den pågældende person. Hvis den rente, som foretagendet modtager fra personen i kildestaten, balancerer med den rente, som foretagendet selv skal betale, er der ingen fortjeneste. Hvis kildestaten alligevel opkræver skat af rentebetalingen fra denne stat, vil det medføre en ekstra belastning. I bopælsstaten sker beskatningen derimod typisk på grundlag af rentens nettobeløb, således at de nævnte uhensigtsmæssige virkninger undgås.

Protokollen fastholder alligevel dens nuværende regel om delt beskatningsret mellem kildestat og bopælsstat, men kildestatens skat nedsættes dog til højst 10 pct. (svarende til OECD-modellen). Den praktiske betydning af kildestatens beskatningsret for renter er dog reduceret, idet den som nævnt i vidt omfang ikke omfatter erhvervsmæssige rentebetalinger.

Protokollens artikel 8

Protokollen ændrer overenskomstens artikel 13 om fortjeneste ved afståelse af formuegenstande, for så vidt angår aktiver, der anvendes ved kulbrintevirksomhed. Ændringen er nærmere omtalt under protokollens artikel 11.

Protokollens artikel 9

Protokollen ændrer overenskomstens artikel 16 om bestyrelseshonorar.

Den hidtil gældende artikel 16 er opdelt i stk. 1 om honorar fra et belgisk selskab, stk. 2 om honorar fra et dansk selskab og stk. 3 om honorar fra et fast driftssted i en af de to stater.

Den tilsvarende bestemmelse i OECD-modellen går ud på, at når en person, der er bosat i den ene stat, modtager bestyrelseshonorar eller lignende vederlag som medlem af bestyrelsen i et selskab i den anden stat, kan denne anden stat beskatte honoraret.

Den ny artikel 16 er skrevet med udgangspunkt i OECD-modellens bestemmelse, dog således at reglen også gælder for honorar mv. fra et selskabs bestyrelse eller lignende organ. For et dansk selskab kan det lignende organ være et repræsentantskab.

På belgisk initiativ skal artikel 16 også omfatte vederlag for en persons udøvelse af funktioner for et selskab, hvis disse funktioner anses for at svare til de funktioner, der udøves af et bestyrelsesmedlem, efter lovgivningen i det land, hvor selskabet er hjemmehørende. På samme måde er artikel 16 forsynet med et stk. 2, der omfatter en person, som er hjemmehørende i den ene stat og bestyrelsesmedlem i et selskab i den anden stat, og som udøver daglige funktioner af ledende eller teknisk art for selskabet, og en person, der er hjemmehørende i den ene stat og udøver personlig virksomhed som partner i et selskab (bortset fra et aktieselskab), der er hjemmehørende i den anden stat. Stk. 2 medfører, at vederlaget for denne aktivitet kan beskattes i den stat, hvor den pågældende person udøver sin virksomhed.

Protokollens artikel 10

Protokollen ændrer den nuværende overenskomsts regler om beskatningsretten til pension.

Den hidtil gældende artikel 18, stk. 1, går ud på, at pension for tidligere tjenesteforhold kun kan beskattes i den stat, hvor modtageren er bosat. (Pension for tidligere tjenesteforhold for en stat eller dens lokale myndigheder mv. kan dog kun beskattes i den stat, hvorfra pensionen udbetales, jf. artikel 19.) Artikel 18, stk. 2, går ud på, at pension eller andre udbetalinger i henhold til en stats sociallovgivning kun kan beskattes i denne stat. Den hidtil gældende artikel 18 (om pensioner) omfatter ikke udbetalinger i henhold til en privat tegnet pensionsordning. Disse pensioner er derfor omfattet af artikel 21 om såkaldt anden indkomst. Det medfører, at de ikke kan beskattes i den stat, hvorfra de udbetales under forudsætning af beskatning i den stat, hvor modtageren er bosat.

Den ny artikel 18, stk. 1, bestemmer, at pension eller livrente som udgangspunkt kun kan beskattes i den stat, hvor modtageren er hjemmehørende (bopælsstatsbeskatning). I stk. 4 er det bestemt, at ved anvendelsen af stk. 1 omfatter udtrykket »pension« udbetalinger i forbindelse med tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold eller pådragne skader. I stk. 5 er en definition af udtrykket »livrente«.

Den ny stk. 2 bevarer den hidtil gældende stk 2, hvorefter pensioner og andre ydelser i henhold til en stats sociallovgivning kun kan beskattes i denne stat (kildestatsbeskatning). På belgisk initiativ er reglen udvidet, idet det samme gælder for pensioner og andre ydelser, der udbetales fra en offentlig ordning, der er etableret i en kontraherende stat med henblik på at supplere ydelserne under den sociale lovgivning.

Den ny regel i stk. 3 har en undtagelse fra den teoretiske hovedregel i stk. 1 om bopælsstatsbeskatning. Efter stk. 3 har en stat ret til at beskatte en person, som var hjemmehørende i denne stat og som er blevet hjemmehørende i den anden stat, af private pensioner og andre ydelser, der hidrører fra en pensionsordning oprettet i den førstnævnte stat. Dette gælder dog kun, hvis indbetalingerne til ordningen var fradragsberettigede i samme stat eller hvis der var bortseelsesret for indbetalingerne.

Den ny regel i stk. 3 medfører, at Danmark i fremtiden har ret til at beskatte beløb, som udbetales fra en dansk pensionsordning, selvom modtageren er bosat i Belgien, hvis den pågældende tidligere var bosat i Danmark, og hvis den pågældende enten selv havde fradragsret for indbetalinger til ordningen, som den pågældende selv foretog, eller den pågældende ikke blev beskattet af indbetalinger til ordningen, som blev foretaget af en anden.

Protokollen medfører altså, at Danmark i fremtiden kan beskatte privat pension, som betales fra Danmark til en person i Belgien, hvor den pågældende hidtil er blevet beskattet af denne indkomst i Belgien. Som nævnt neden for under § 2, foreslås det dog, at personer, som ved lovforslagets fremsættelse var hjemmehørende i Belgien, kun betale dansk skat af den del af deres private danske pension, der overstiger 40.000 kr. Til gengæld vil den nuværende belgiske beskatning af disse personers danske pension bortfalde.

Protokollen ændrer ikke ved reglen i artikel 19, hvorefter pension for tidligere tjenesteforhold for en stat (eller dens lokale myndigheder mv.) kun kan beskattes i den stat, hvorfra pensionen udbetales.

Protokollens artikel 11

Protokollen indsætter en ny artikel 20 A i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. De ny regler i artikel 20 A regulerer beskatningen af kulbrintevirksomhed.

Reglerne regulerer således Danmarks ret til at gennemføre kulbrinteskattelovens regler om indkomstskattepligt for personer (herunder selskaber), som er hjemmehørende i Belgien, og som erhverver indtægt i forbindelse med virksomhed ved efterforskning eller udvinding af kulbrinter her i landet. (Kulbrinteskatteloven findes i lovbekendtgørelse nr. 792 af 29. september 1993, som senest ændret ved lov nr. 910 af 16. december 1998).

Stk. 1 bestemmer, at reglene i artikel 20 A gælder, uanset hvad der er fastsat i de foranstående artikler i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Reglerne gælder dog kun for virksomhed, der udøves på havområdet i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter. Efterforskning omfatter også forundersøgelse. Reglerne gælder for virksomhed »i forbindelse med« efterforskning eller udvinding og dermed også for såkaldt tilknyttet virksomhed (fx reparationsarbejde på installationer, der anvendes ved efterforskning eller udvinding) . Reglerne gælder kun, hvis virksomheden udøves af en person, som ikke har fået koncession til efterforskning eller udvinding.

Stk. 2 bestemmer, at en person, som er hjemmehørende i den ene stat og udøver virksomhed i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter i den anden stat, anses for at udøve denne virksomhed gennem et fast driftssted eller et fast sted i den anden stat (kildestaten). Når en person fra den ene stat udøver erhvervsvirksomhed gennem et fast driftssted eller et fast sted i kildestaten, kan den sidstnævnte stat beskatte indkomsten fra virksomheden efter de sædvanlige regler i henholdsvis artikel 7 og 14.

Efter stk. 3 anses der dog alligevel ikke at foreligge et fast driftssted eller fast sted, hvis virksomheden udøves i en eller flere perioder på i alt op til 30 dage i en 12 måneders periode. Formålet med bestemmelsen er at undgå at foretagender fra den ene stat, der udøver kortvarig virksomhed i den anden stat (kildestaten), skal beskattes i kildestaten med deraf følgende administration.

Stk. 4 medfører, at virksomhed med borerigge ikke anses for at danne fast driftssted, såfremt virksomheden udøves i en eller flere perioder på i alt op til 365 dage i en 18 måneders periode. Bestemmelsen kan ses som en parallel til artikel 5, stk. 2, hvorefter bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde først danner fast driftssted efter 12 måneder.

Stk. 5 går ud på, at forbundne foretagenders virksomhed lægges sammen for at undgå omgåelse af reglerne i stk. 3 og stk. 4 om undtagelse ved virksomhed i en periode på op til 30 dage, henholdsvis 365 dage.

Stk. 6 angår et foretagende, som transporterer mandskab eller forsyninger med skib eller luftfartøj til et sted uden for kysten, hvor der udøves virksomhed i forbindelse med efterforskning eller udvinding af kulbrinter. I så fald kan fortjenesten ved denne supply-virksomhed kun beskattes i den stat, hvor foretagendet har sin virkelige ledelse. Det samme gælder fortjeneste ved drift af bugserbåde mv. i forbindelse med kulbrintevirksomhed. Stk. 6 medfører altså, at fortjeneste ved supply-virksomhed mv. med skib eller luftfartøj behandles på samme måde som international trafik.

Endelig er der indsat en regel i stk. 7 for medarbejdere på supplyskibe og -luftfartøjer samt på bugserbåde mv. Deres løn kan beskattes i den stat, hvor deres arbejdsgiver har sin virkelige ledelse.

I tilknytning til reglen i artikel 20 A er der sket en ændring af stk. 2 i artikel 13 (fortjeneste ved afhændelse af formuegenstande). Den nuværende stk. 2 bestemmer, at et foretagendes fortjeneste ved afståelse af skibe eller luftfartøjer, som det har anvendt i international trafik, kun kan beskattes i den stat, hvor det har sin virkelige ledelse. Reglen er udvidet, så den også medfører, at et foretagendes fortjeneste ved afståelse af skibe, luftfartøjer, bugserbåde og ankerhånteringsfartøjer, som det har anvendt i forbindelse med kulbrintevirksomhed, kun kan beskattes i den stat, hvor foretagendet har sin virkelige ledelse. På samme måde er der sket en ændring af artikel 22 (om beskatning af formue). Stk. 3 om skibe og luftfartøjer i international trafik er udvidet, så den også omfatter skibe, luftfartøjer, bugserbåde og ankerhånteringsfartøjer, som har været anvendt i forbindelse med kulbrintevirksomhed.

Protokollens artikel 12

Protokollen ændrer overenskomstens artikel 22 om formueskat, således at et foretagendes aktiver, der anvendes ved kulbrintevirksomhed, kun kan formuebeskattes i den stat, hvor foretagendet har sin virkelige ledelse.

Protokollens artikel 13

Protokollen ændrer overenskomstens artikel 23 (metoder til ophævelse af dobbeltbeskatning), altså den metode, som Danmark, henholdsvis Belgien, skal anvende, når en person (herunder en juridisk person), der er hjemmehørende i den pågældende stat, modtager indkomst fra den anden stat, og indkomsten kan beskattes i den anden stat.

Artikel 18 i overenskomsten skal erstattes med følgende artikel

»Artikel 18

Pensioner

1. Såfremt bestemmelserne i de følgende stykker og i artikel 19, stykke 1, ikke finder anvendelse, kan enhver pension eller livrente, der udbetales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Pensioner og andre ydelser - hvad enten disse er løbende eller ej - som udbetales i medfør af sociallovgivningen i en kontraherende stat eller en offentlig ordning, der er dannet af en kontraherende stat med henblik på at supplere ydelserne under denne lovgivning, kan kun beskattes i denne stat.

3. Pensioner og andre ydelser, som hidrører fra en pensionsordning oprettet i en kontraherende stat, og som udbetales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i denne anden stat. I de tilfælde, hvor en fysisk person, der var hjemmehørende i den førstnævnte stat, er blevet hjemmehørende i den sidstnævnte stat, kan imidlertid sådanne pensioner og ydelser beskattes i den førstnævnte stat, hvis præmierne til denne pensionsordning var fradragsberettigede i skattemæssig henseende i denne stat eller hvis præmierne blev anset for ikke at være skattepligtig indkomst i denne stat.

4. Udtrykket »pension«, som anvendt i stykke 1, betyder udbetalinger, der udbetales for tidligere personligt arbejde i tjenesteforhold eller som erstatning for pådragne skader.

5. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid, for et bestemt tidsrum, eller for et tidsrum, der lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere betalingerne mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.«

Artikel 22, stykke 3, i overenskomsten skal erstattes af følgende bestemmelse

»3. Skibe og luftfartøjer, der anvendes i international trafik, og skibe, luftfartøjer, bugserbåde og ankerhåndteringsfartøjer, der anvendes i forbindelse med virksomhed uden for kysten, som omhandlet i artikel 20 A, så vel som rørlig formue, der hører til driften af sådanne skibe, luftfartøjer, bugserbåde og ankerhåndteringsfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvori foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.«

Artikel 23 i overenskomsten skal erstattes med følgende artikel

»1. For så vidt angår Belgien, skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde

1. I tilfælde, hvor en person hjemmehørende i Belgien, oppebærer indkomst eller ejer formuegoder, som kan beskattes i Danmark i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, bortset fra artikel 10, stykke 2, artikel 11, stykke 2 og 6, og artikel 12, stykke 2 og 5, skal Belgien fritage sådan indkomst eller sådanne formuegoder fra beskatning, men kan ved beregningen af skatten af den pågældende persons øvrige indkomst eller formue anvende den skattesats, som ville være bragt i anvendelse, hvis sådan indkomst eller formuegode ikke havde været fritaget.

2. Med forbehold af bestemmelserne i den belgiske lovgivning om fradrag i belgisk skat af skatter, der er betalt i udlandet, skal Belgien i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Belgien, oppebærer dele af sin samlede belgisk skattepligtige indkomst, bestående af udbytte, der kan beskattes i overensstemmelse med artikel 10, stykke 2, og som ikke er fritaget for belgisk skat i overensstemmelse med punkt 3 nedenfor, rente, der kan beskattes i overensstemmelse med artikel 11, stykke 2 eller 6, eller royalties, der kan beskattes i overensstemmelse med artikel 12, stykke 2 eller 5, tillade som et fradrag i belgisk skat, der vedrører denne indkomst, for den skat, der er pålignet i Danmark af denne indkomst.

3. Udbytte, som oppebæres af et selskab, der er hjemmehørende i Belgien, fra et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som kan beskattes i Danmark i overensstemmelse med artikel 10, stykke 2, skal være fritaget for selskabsskat i Belgien, under de betingelser og med de begrænsninger, der er fastsat i den belgiske lovgivning.

4. Når tab, som er lidt af et foretagende, der drives af en person, som er hjemmehørende i Belgien, ved et fast driftssted i Danmark, i overensstemmelse med belgisk lovgivning er blevet effektivt fradraget i dette foretagendes indkomst ved beskatningen i Belgien, skal fritagelsen i henhold til punkt 1 ikke finde anvendelse i Belgien på indkomster fra andre skattepligtsperioder, som kan henføres til dette driftssted i det omfang, hvori disse indkomster også er blevet fritaget for beskatning i Danmark på grund af de nævnte tabs modregning deri.

2. For så vidt angår Danmark, skal dobbeltbeskatning ophæves på følgende måde

1. Såfremt bestemmelserne i punkt 3 og 4 ikke finder anvendelse, skal Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, der i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten, kan beskattes i Belgien, tillade

a) som et fradrag i denne persons indkomstskat et beløb svarende til den i Belgien betalte indkomstskat;

b) som et fradrag i denne persons formueskat et beløb svarende til den i Belgien betalte formueskat.

2. Et sådant fradrag skal dog ikke i noget tilfælde overstige den del af indkomst- eller formueskatten, beregnet før sådant fradrag, der kan henføres til henholdsvis den indkomst eller den formue, der kan beskattes i Belgien.

3. Udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Belgien, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer direkte mindst 25 pct af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal være fritaget for skat i Danmark i henhold til de betingelser, der er fastsat i dansk lov.

4. I tilfælde af udbytte, der udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i Belgien, til et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, og som ejer direkte mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det udbyttebetalende selskab, skal der, hvis udbyttet ikke er fritaget for dansk skat i henhold til bestemmelserne i punkt 3, i det under punkt 1 nævnte fradrag medregnes den belgiske skat, som det udbyttebetalende selskab skal betale af den fortjeneste, hvoraf sådant udbytte betales.

5. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst eller ejer formue, som i henhold til bestemmelserne i overenskomsten kun kan beskattes i Belgien, kan Danmark medregne denne indkomst eller formue i beskatningsgrundlaget, men skal tillade som et fradrag i indkomst- eller formueskatten den del af indkomst- eller formueskatten, der kan henføres henholdsvis til den indkomst, der hidrører fra, eller den formue, der er ejet i Belgien.

Artikel 23, stk. 1, angår den metode, som Belgien skal anvende til ophævelse af dobbeltbeskatning, når en person (herunder en juridisk person), der er hjemmehørende i Belgien, modtager indkomst, som Danmark kan beskatte efter overenskomsten. Belgien vil som udgangspunkt fritage den danske indkomst fra belgisk beskatning, men den danske indkomst kan indgå ved beregningen af den belgiske skat af den pågældende persons øvrige indkomst (eksemption med progressionsforbehold). Hvis en person, der er hjemmehørende i Belgien, modtager udbytter, renter og royalties her fra landet, vil Belgien dog beskatte indtægten, men nedsætte den belgiske skat med den danske skat af denne indtægt (credit). For så vidt angår udbytte, som et belgisk moderselskab modtager fra dets danske datterselskab, vil Belgien fritage indtægten fra belgisk beskatning i overensstemmelse med de betingelser og begrænsninger, der gælder efter belgisk skattelovgivning. Stk. 4 har en undtagelse fra hovedreglen i stk. 1 om, at Belgien ikke beskatter dansk indtægt. Hvis en person, der er hjemmehørende i Belgien, har haft underskud ved et fast driftssted i Danmark, og dette underskud er fratrukket ved belgisk beskatning af den pågældende persons øvrige indkomst, gælder fritagelsen efter stk. 1 ikke for senere års overskud fra det danske faste driftssted, i det omfang disse overskud også er fritaget for dansk beskatning som følge af, at underskuddet fremføres til modregning i de senere års overskud ved beskatningen i Danmark.

Den danske metodebestemmelse i stk. 2 - 3 medfører, at Danmark som hovedregel skal ophæve dobbeltbeskatning efter den såkaldte credit-metode, når en person (herunder en juridisk person), der er hjemmehørende her i landet, modtager indkomst fra Belgien, som Belgien har ret til at beskatte efter reglerne i overenskomstens artikel 6 - 21.

Den belgiske indkomst skal medregnes ved opgørelsen af modtagerens danske skattepligtige indkomst. Den danske skat skal herefter nedsættes med den belgiske skat af den belgiske indkomst. Nedslaget kan dog ikke være større end den del af den danske skat, som forholdsmæssigt falder på den belgiske indkomst (efter forholdet mellem den belgiske del af den skattepligtige indkomst og den samlede skattepligtige indkomst).

Stk. 5 angår de tilfælde, hvor en person her i landet modtager belgisk indkomst, som kun kan beskattes i Belgien. I så fald skal Danmark lempe dobbeltbeskatning efter metoden eksemption med progressionsforbehold. Det medfører, at den belgiske indkomst skal medregnes ved opgørelse af modtagerens danske skattepligtige indkomst. Den danske skat skal herefter nedsættes med den del, som forholdsmæssigt falder på den belgiske indkomst (efter forholdet mellem den belgiske del af den skattepligtige indkomst og den samlede skattepligtige indkomst), uanset størrelsen af den belgiske skat på denne indkomst.

Stk. 3 - 4 angår udbytte, som et dansk moderselskab modtager fra dets belgiske datterselskab. Danmark skal fritage udbytte fra beskatning, når udbyttet udloddes fra et belgisk selskab til et dansk selskab, som ejer direkte mindst 25 pct. af aktiekapitalen i det belgiske selskab, i overensstemmelse med de vilkår, der gælder efter dansk skattelovgivning (dvs. betingelsen i selskabsskattelovens § 13 om, at de 25 pct. skal have været ejet i en vis mindsteperiode).

Hvis et dansk moderselskab ikke bliver fritaget for dansk beskatning af udbytte fra et belgisk datterselskab, skal den danske skat af udbyttet nedsættes under hensyn til den belgiske skat af den indkomst, hvoraf udbyttet er betalt (datterselskabslempelse).

Protokollens artikel 14

Dobbeltbeskatningsoverenskomstens artikel 24 (ikke-diskriminering) medfører stort set samme resultat som OECD-modellens tilsvarende bestemmelse. Der er dog enkelte særregler.

Protokollen ophæver en belgisk særregel om dobbelt belgisk lejeværdibeskatning for en person, som var hjemmehørende i Danmark og havde en bolig til rådighed i Belgien.

Ikke-diskriminerings-bestemmelsen har dog stadig to belgiske særregler.

Efter den ene kan Belgien beskatte overskud i et fast driftssted, som et dansk selskab har i Belgien, med den skattesats, der er fastsat i belgisk skattelovgivning, under forudsætning af at denne skattesats ikke er højere end den højeste sats for belgisk selskabsbeskatning af belgiske selskaber. Baggrunden for reglen er, at Belgien har en progressiv selskabsbeskatning, således at højden af beskatningen af et selskab afhænger af størrelsen af selskabets overskud. Særreglen giver Belgien adgang til at beskatte et udenlandsk selskabs faste driftssted i Belgien med den højeste selskabsskattesats uanset størrelsen af overskuddet i det faste driftssted. Baggrunden er, at det udenlandske selskabs udenlandske indkomst ikke indgår ved den belgiske beskatning og dermed ved fastsættelsen af skattesatsen efter de almindelige regler.

Efter den anden særregel har Belgien ret til at opkræve »precompte mobilier« af udbytte, som oppebæres af et dansk selskabs faste driftssted i Belgien, når den aktiebeholdning, som udbyttet betales af, har en direkte forbindelse med driftsstedet.

Protokollens artikel 15

Den dansk-belgiske dobbeltbeskatningsoverenskomst har i artikel 28 forskellige bestemmelser.

Protokollen ophæver en belgisk særregel i stk. 1, hvorefter overenskomsten ikke begrænser Belgiens adgang til at beskatte et belgisk selskab, når det erhverver egne aktier eller i tilfælde af deling af selskabsformuen.

Herefter har artikel 28 alene regler om diplomatiske og konsulære repræsentationer og repræsentanter samt internationale organisationer og deres embedsmænd. Desuden er der en regel, der giver de to landes myndigheder adgang til at træde i direkte forbindelse med hinanden.

Protokollens artikel 16

De to stater skal underrette hinanden, når de forfatningsmæssige betingelser for Protokollens ikrafttræden er gennemført. Protokollen træder i kraft 15 dage efter datoen for den sidste underretning og har virkning for skatteår, der begynder den 1. januar i det følgende kalenderår eller senere, samt for kildeskat af indkomst, som udbetales fra og med den 1. januar i det følgende kalenderår.

Til § 2

Efter lovforslagets § 2 nedsættes den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for en person, som senest på datoen for lovforslagets fremsættelse blev hjemmehørende i Belgien, og som på denne dato modtog pensioner, som i medfør af den ny regel i overenskomstens artikel 18, stk. 3, (som indsat ved protokollens artikel 10) kan beskattes i Danmark. Nedsættelsen udgør 40.000 kr., dog højst det beløb, som personen modtager i dansk privat pension, og som Danmark kan beskatte efter denne regel. Nedsættelsen kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst bliver negativ.

Baggrunden herfor er et ønske om at tage hensyn til de pensionister, der på datoen for lovforslagets fremsættelse var hjemmehørende i Belgien, og som på dette tidspunkt modtog private pensioner fra Danmark. Disse pensioner har hidtil kun kunnet beskattes i Belgien af den danske private pension. Efter den nye overenskomst kan Danmark beskatte private pensioner, der udbetales til personer i Belgien. Dette skift i beskatningsland kan medføre en forhøjet beskatning.

For at imødegå alt for store ændringer i beskatningen for de personer, som allerede bor i Belgien og modtager dansk privat pension, foreslås det, at den danske beskatning af pension som omhandlet i overenskomstens artikel 18, stk. 3, kun gennemføres i det omfang, at sådanne indtægter overstiger 40.000 kr. Som det fremgår af eksemplerne, der er nævnt ovenfor i de almindelige bemærkninger, vil det medføre en nogenlunde uændret beskatning af privat pension.

Personer, som er eller bliver hjemmehørende i Belgien, og som på et tidspunkt efter datoen for lovforslagets fremsættelse modtager pension fra Danmark, vil blive omfattet af de almindelige regler og således ikke få adgang til den særlige nedsættelse. Dette gælder også, selv om de pågældende allerede var hjemmehørende i Belgien på datoen for lovforslagets fremsættelse. Det samme vil være gældende, hvis en person, som er omfattet af de lempeligere bestemmelser, bliver hjemmehørende i et andet land end Belgien for derefter senere at flytte tilbage til Belgien.

I forbindelse med ændringen af den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst i 1997 valgte man en løsning, der førte til et lignende resultat. Det samme var tilfældet ved indgåelsen af en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Canada, ligeledes i 1997.

Til § 3

Loven træder i kraft dagen efter dens bekendtgørelse i Lovtidende.

Til § 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet skattespørgsmål hører under det færøske og grønlandske hjemmestyres kompetence. Den dansk-belgiske dobbeltbeskatningsoverenskomst gælder i forvejen ikke for disse dele af rigsfællesskabet, og protokollen heller ikke.

Artikel 24, stykke 4 og 5, i overenskomsten skal erstattes af følgende bestemmelser

»4. Fysiske personer, som er hjemmehørende i en kontraherende stat og som kan beskattes i den anden kontraherende stat, skal, ved fastsættelsen af beskatningsgrundlaget for de i artikel 2 omtalte skatter, dér nyde godt af de skattefritagelser, lempelser, nedsættelser og andre fordele, som på grund af forsørgerforhold indrømmes fysiske personer, der er statsborgere, men ikke hjemmehørende, i denne anden stat.

5. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed.

Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes således, at den udelukker Belgien fra at

1. beskatte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted i Belgien af et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, med den skattesats, der er fastsat i den belgiske lovgivning, forudsat at denne sats ikke overstiger den maksimalsats, der er gældende for fortjeneste af selskaber, der er hjemmehørende i Belgien;

2. opkræve »le précompte mobilier« af udbytte, der oppebæres fra en besiddelse, der er direkte forbundet med et fast driftssted, som et selskab, der er hjemmehørende i Danmark, opretholder i Belgien.«

Artikel 28, stykke 1, i overenskomsten skal udgå, og stykke 2, 3, 4 og 5 skal være henholdsvis stykke 1, 2, 3 og 4.

Fremsat den 27. oktober 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om indgåelse af protokol om ændring af dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Belgien