Legislator Case Law & Legislation
199912L00070 DK

Forslag til Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Italien

80 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (80)

Artikel 1 Artikel 1. Personer omfattet af overenskomsten. Bilag § 1. Overenskomst af 5. maj 1999 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Den Italienske Republik til undgåelse af dobbeltbeskatning for Artikel 2 Artikel 2. Skatter omfattet af overenskomsten. § 2. Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst nedsættes for en person, som senest den 27. oktober 1999 blev hjemmehørende i Italien, og Artikel 3 Artikel 3. Almindelige definitioner. § 3. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Artikel 4 Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted. § 4. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Artikel 5 Artikel 5. Fast driftssted. Artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et foretagende i den ene stat udøver i den anden stat, er af en sådan beskaffenhed, at den skal Artikel 5, stk. 3, fastslår, at opretholdelse af forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted, mens stk. 4 og stk. 5 omhandle Artikel 6 Artikel 6. Indkomst af fast ejendom. Artikel 7 Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed. Bilag Artikel 8 Artikel 8. Skibs- og luftfart. Artikel 9 Artikel 9. Indbyrdes forbundne foretagender. Artikel 10 Artikel 10. Udbytte. Artikel 11 Artikel 11. Renter. Artikel 12 Artikel 12. Royalties. Artikel 13 Artikel 13. Kapitalgevinster. Artikel 14 Artikel 14. Frit erhverv. Artikel 15 Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold. Artikel 16 Artikel 16. Bestyrelseshonorarer. Artikel 17 Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk. Artikel 18 Artikel 18. Pensioner. Artikel 19 Artikel 19. Offentlige hverv. Artikel 20 Artikel 20. Professorer og lærere. Artikel 21 Artikel 21. Studerende. Artikel 22 Artikel 22. Udvinding af kulbrinter. Artikel 23 Artikel 23. Andre indkomster. Artikel 24 Artikel 24. Metoder til forhindring af dobbeltbeskatning. Artikel 24 indeholder den såkaldte metodebestemmelse, d.v.s. den fremgangsmåde der skal anvendes, når der konstateres tilfælde af dobbeltbeskatning. Artikel 25 Artikel 25. Ikke-diskriminering. Artikel 26 Artikel 26. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler. Artikel 27 Artikel 27. Udveksling af oplysninger. Artikel 28 Artikel 28. Diplomater m.v. Artikel 29 Artikel 29. Territorial udvidelse. Artikel 30 Artikel 30. Tilbagebetaling. Artikel 31 Artikel 31. Ikrafttræden. Artikel 32 Artikel 32. Opsigelse. KAPITEL I KAPITEL II KAPITEL III KAPITEL IV KAPITEL V KAPITEL VI Den fulde tekst

Statutory Text (80 Articles)

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 1

DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE PERSONER

Denne overenskomst skal finde anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 1. Personer omfattet af overenskomsten.

Overenskomsten omfatter fysiske eller juridiske personer, der er hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i en eller begge stater. Typisk vil situationen være den, at en person er fuldt skattepligtig til den ene stat (bopælsstaten) og begrænset skattepligtig til den anden stat af indkomster fra denne (kildestaten).

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

§ 1. Overenskomst af 5. maj 1999 mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Den Italienske Republik til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse kan tiltrædes på Danmarks vegne. Overenskomsten er optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2. Overenskomsten træder i kraft og finder anvendelse i Danmark efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31, stk. 1 og 2.

Stk. 3. Efter bestemmelserne i overenskomstens artikel 31, stk. 3, skal overenskomst af 26. februar 1980, med ændringer, mellem Kongeriget Danmarks Regering og Den Italienske Republiks Regering om undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse, ophæves og ophøre med at have virkning.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 2

DE AF OVERENSKOMSTEN OMFATTEDE SKATTER

1. Denne overenskomst skal finde anvendelse på skatter på indkomst, der pålignes på vegne af en kontraherende stat eller af dens politiske underafdelinger eller lokale myndigheder uden hensyn til, hvorledes de opkræves.

2. Som skatter på indkomst skal anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten, eller dele af indkomst, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom, samt skatter på formueforøgelse.

3. De gældende skatter, på hvilke overenskomsten skal finde anvendelse, er især

a) For Danmarks vedkommende

(i) indkomstskatterne til staten;

(ii) den kommunale indkomstskat;

(iii) den amtskommunale indkomstskat;

(iv) skatter i henhold til kulbrinteskatteloven;

(herefter omtalt som »dansk skat«).

b) For Italiens vedkommende

1 - den personlige indkomstskat;

2 - selskabsskatten;

3 - den lokale indkomstskat;

hvad enten de opkræves ved indeholdelse ved kilden eller ikke;

(herefter omtalt som »italiensk skat«).

4. Overenskomsten skal også finde anvendelse på skatter af samme eller væsentlig samme art, der efter datoen for overenskomstens undertegnelse pålignes som tillæg til, eller i stedet for de gældende skatter. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelove.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 2. Skatter omfattet af overenskomsten.

Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Alle danske indkomstskatter er omfattet, uanset om de pålignes af staten, amterne eller kommunerne. Sociale bidrag (for Danmarks vedkommende arbejdsmarkedsbidraget) er ikke omfattet af overenskomsten.

Overenskomsten omfatter desuden alle skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter overenskomstens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de gældende skatter. Overenskomsten omfatter ikke formueskatter.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

§ 2. Den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst nedsættes for en person, som senest den 27. oktober 1999 blev hjemmehørende i Italien, og som på denne dato modtog pensioner, som i medfør af Overenskomstens artikel 18, stk. 2-3, kan beskattes i Danmark. Nedsættelsen udgør 50.000 kr., dog højst det pensionsbeløb, som kan beskattes i Danmark. Nedsættelsen kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst bliver negativ. Nedsættelsen bortfalder, hvis den skattepligtige senere bliver hjemmehørende i et andet land end Italien.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 3

ALMINDELIGE DEFINITIONER

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overenskomst den nedenfor angivne betydning

a) udtrykkene »en kontraherende stat« og »den anden kontraherende stat« betyder Danmark eller Italien, alt efter sammenhængen;

b) udtrykket »Danmark« betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med folkeretten og ifølge dansk lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturforekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hensyn til andre aktiviteter med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af området; udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland;

c) udtrykket »Italien« betyder Den Italienske Republik, og når det anvendes i geografisk forstand betyder det dens territorium, herunder indre have, territorialfarvand og luftrummet derover, og omfatter ethvert område uden for Italiens territorialfarvande, som i overensstemmelse med international ret og Italiens lovgivning vedrørende efterforskning og udnyttelse af naturforekomster kan betegnes som et område inden for hvilket Italiens rettigheder med hensyn til havbund og undergrund og naturforekomster kan udøves;

d) udtrykket »person« omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af personer;

e) udtrykket »selskab« betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person;

f) udtrykkene »foretagende i en kontraherende stat« og »foretagende i den anden kontraherende stat« betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat;

g) udtrykket »international trafik« betyder enhver transport med skib eller luftfartøj, der anvendes af et foretagende, hvis virkelige ledelse har sit sæde i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor sådant skib eller luftfartøj udelukkende anvendes mellem pladser i den anden kontraherende stat;

h) udtrykket »kompetent myndighed« betyder

(i) I Danmark

Skatteministeren eller hans befuldmægtigede stedfortræder;

(ii) I Italien

Finansministeriet;

(i) udtrykket »statsborger« betyder

(i) enhver fysisk person, der har statsborgerskab i en kontraherende stat;

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver forening, der består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat.

2. Ved anvendelsen af overenskomsten i en kontraherende stat skal, medmindre andet følger af sammenhængen, ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, tillægges den betydning, som det har i denne stats lovgivning om de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse, idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i denne stat, skal gå forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i andre love, der anvendes i denne stat.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 3. Almindelige definitioner.

Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle begreber, der anvendes i overenskomsten, og som overalt i overenskomsten har den anførte betydning. Færøerne og Grønland er specifikt udelukket fra definitionen af Danmark, da skatteområdet er et hjemmestyreanliggende for disse dele af riget.

Udtrykket person omfatter fysiske personer og selskaber samt enhver anden sammenslutning af personer, mens udtrykket selskab omfatter enhver sammenslutning af personer, der i skattemæssig henseende behandles som en juridisk person. Artiklen definerer endvidere udtrykkene foretagende i en kontraherende stat, international trafik, kompetent myndighed, og statsborger.

Endvidere fastsættes i stk. 2, at medmindre andet følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er defineret i overenskomsten, have den betydning, som de har i skattelovgivningen i den stat, der skal anvende overenskomsten.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 4

SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat«, enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig der på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter. Dette udtryk omfatter imidlertid ikke en person, som er skattepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

2. I tilfælde, hvor en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de kontraherende stater, skal hans status bestemmes efter følgende regler

a) han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til sin rådighed; hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses for at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser);

b) hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller hvis han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold;

c) hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har ophold i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er statsborger;

d) hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem, skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

3. I tilfælde, hvor en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge kontraherende stater, skal den anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted.

Artiklen fastsætter, hvornår en person i skattemæssig henseende anses for at være hjemmehørende i en af de kontraherende stater. Udtrykket en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat betyder efter stk. 1 en person, der er (fuldt) skattepligtig til den pågældende stat på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet lignede kriterium.

Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i begge stater efter disses interne lovgivning (»dobbeltdomicil«), og stk. 2 og stk. 3 opstiller en række kriterier for løsning af dette problem. Det er nødvendigt at fastslå, i hvilken stat den pågældende person i overenskomstens forstand i en sådan situation er hjemmehørende, den såkaldte bopælsstat, idet dette vil være afgørende for beskatningsrettens fordeling mellem de to stater (bopælsstaten og kildestaten). Man kan i overenskomstens forstand aldrig være hjemmehørende i mere end én stat.

For fysiske personer afgøres spørgsmålet i henhold til kriterierne i stk. 2, litra a) - d). Kriterierne anvendes i den rækkefølge, de står anført i overenskomsten.

For selskaber anvendes bestemmelsen i stk. 3. Et selskab, som er fuldt skattepligtigt i begge stater, skal anses for at være hjemmehørende i den stat, hvor den virkelige ledelse har sit sæde.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 5

FAST DRIFTSSTED

1. I denne overenskomst betyder udtrykket »fast driftssted« et fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes;

b) en filial;

c) et kontor;

d) en fabrik;

e) et værksted;

f) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster udvindes; og

g) en byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde, hvis det varer mere end 12 måneder.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel skal udtrykket »fast driftssted« anses for ikke at omfatte

a) anvendelsen af indretninger udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering af varer tilhørende foretagendet;

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til oplagring, udstilling eller udlevering;

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende til forarbejdning hos et andet foretagende;

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til at foretage indkøb af varer eller indsamle oplysninger for foretagendet;

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende til at udøve enhver anden virksomhed for foretagendet af forberedende eller hjælpende karakter.

4. En person, som i en kontraherende stat handler på vegne af et foretagende i den anden kontraherende stat - bortset fra en uafhængig repræsentant, som omhandlet i stykke 5 - skal anses for at være et fast driftssted i den førstnævnte stat, hvis han har og sædvanligvis udøver en fuldmagt i denne stat til at indgå aftaler i foretagendets navn, medmindre hans virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

5. Et foretagende i en kontraherende stat skal ikke anses for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

6. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, behersker eller beherskes af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), skal ikke i sig selv medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et foretagende i den ene stat udøver i den anden stat, er af en sådan beskaffenhed, at den skal anses for at udgøre et fast driftssted. Er der tale om fast driftssted, vil kildestaten kunne beskatte den fortjeneste, som det faste driftssted opnår. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste indvundet af et foretagende ved erhvervsvirksomhed i den anden stat kun kan beskattes i bopælsstaten, jfr. artikel 7.

Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter stk. 2 især et sted hvorfra foretagendet ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes. Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejder udgør dog først et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere end 12 måneder.

Efter interne danske regler udgør et bygge- og anlægsarbejde et fast driftssted allerede fra første dag. 12-månedersfristen, som er indeholdt i OECD-modellen, er et gensidigt afkald på beskatning i kildestaten af indkomst ved bygge- og anlægsarbejder af en begrænset varighed. Sådan indkomst kan herefter kun beskattes i bopælsstaten. En tilsvarende bestemmelse findes i den eksisterende dansk-italienske dobbeltbeskatnintgsoverenskomst.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 5, stk. 3, fastslår, at opretholdelse af forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted, mens stk. 4 og stk. 5 omhandler spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem en agent i kildestaten. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en uafhængig repræsentant ikke udgør et fast driftssted, mens der vil foreligge fast driftssted, hvis repræsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn. Der vil dog ikke foreligge fast driftssted, hvis repræsentantens virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

Efter de danske skatteregler medfører salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en repræsentant, som ikke er ansat som lønmodtager hos fuldmagtsgiveren, men som har med fuldmagt til at binde denne, ikke, at fuldmagtsgiveren får fast driftssted i Danmark. En sådan sælger i Danmark vil efter overenskomsten udgøre et fast driftssted for en italiensk fuldmagtsgiver, men Danmark kan efter sin interne lovgivning ikke udnytte denne beskatningsret.

Endelig fastslås i stk. 6, at det forhold, at et moderselskab i den ene stat har et datterselskab i den anden, ikke i sig selv skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det andet.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 6

INDKOMST AF FAST EJENDOM

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket »fast ejendom« skal tillægges den betydning, som det har i lovgivningen i den kontraherende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket skal i alle tilfælde omfatte tilbehør til fast ejendom, besætning og redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, samt rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse. Brugsret til fast ejendom og ret til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralfore-komster, kilder og andre naturforekomster skal også anses for fast ejendom. Skibe, både og luftfartøjer skal ikke anses for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal finde anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller benyttelse i enhver anden form af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 skal også finde anvendelse på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, der anvendes ved udøvelsen af frit erhverv.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom.

Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan beskattes i den stat, hvor den faste ejendom er beliggende.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 7

FORTJENESTE VED ERHVERVSVIRKSOMHED

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver erhvervsvirksomhed som førnævnt, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Såfremt bestemmelserne i stykke 3 ikke medfører andet, skal der, i tilfælde, hvor et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold gjorde forretninger med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste skal det være tilladt at fradrage omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger til ledelse og administration, hvadenten de er afholdt i den stat, hvor det faste driftssted er beliggende, eller andetsteds.

4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige afdelinger, skal intet i stykke 2 udelukke denne kontraherende stat fra at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal imidlertid være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste skal kunne henføres til et fast driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foranstående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, ansættes efter samme metode år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. I tilfælde, hvor fortjeneste omfatter indkomster, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne overenskomst, skal bestemmelserne i disse andre artikler ikke berøres af bestemmelserne i denne artikel.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed.

Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste ved erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i bopælsstaten, medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i kildestaten. Er dette tilfældet, kan kildestaten beskatte den fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.

Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af den skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 7 fastslår, hvis en fortjeneste omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler, skal de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse artikler.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Bilag

OVERENSKOMST

MELLEM REGERINGEN I KONGERIGET DANMARK OG REGERINGEN I DEN ITALIENSKE REPUBLIK TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE.

Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Den Italienske Republik,

der ønsker at afslutte en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse,

er blevet enige om følgende

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 8

SKIBS- OG LUFTFART

1. Fortjeneste ved driften af skibe eller luftfartøjer i international trafik kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

2. Hvis den virkelige ledelse for et foretagende, der driver skibsfartsvirksomhed, har sit sæde ombord på et skib, skal den anses for at have sit sæde i den kontraherende stat, hvor skibet har sit hjemsted eller, hvis et sådant ikke findes, i den kontraherende stat, hvor skibets reder er hjemmehørende.

3. Bestemmelserne i stykke 1 skal også finde anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et konsortium eller en international driftsorganisation.

4. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium, kendt som Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 1 og 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i dette konsortium, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 8. Skibs- og luftfart.

Fortjeneste opnået ved drift af skibe eller fly i international trafik kan efter stk. 1 og 2 kun beskattes i den stat, hvor rederiets eller luftfartsselskabets virkelige ledelse har sit sæde. Det samme gælder efter en protokolbestemmelse fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere, der anvendes til transport af varer i international trafik.

I stk. 3 er der optaget bestemmelser, hvorefter konsortier m.v. også er omfattet, og i stk. 4 er der indsat en særlig bestemmelse om beskatningen af SAS. SAS er et konsortium bestående af et dansk, et norsk og et svensk luftfartsselskab, som hver især ejer hhv. 2/7, 2/7 og 3/7 af SAS. Efter stk. 4 finder artiklens bestemmelser anvendelse på den del af SAS s indkomst, der svarer til den danske partners andel i SAS, nemlig 2/7. Resten beskattes i Norge og Sverige med hhv. 2/7 og 3/7. Bestemmelsen er formuleret i samarbejde med Norge og Sverige og findes tilsvarende i de dobbeltbeskatningsoverenskomster, som disse lande indgår.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 9

FORBUNDNE FORETAGENDER

1. I tilfælde, hvor

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden kontraherende stat,

og der i noget af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres kommercielle eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som ville være tilfaldet et af disse foretagender, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. I tilfælde, hvor en kontraherende stat til fortjenesten for et foretagende i denne stat medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter - fortjeneste, som et foretagende i den anden kontraherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede fortjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en passende regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Enhver regulering af denne art må kun foretages i overensstemmelse med fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler i artikel 26 og med stykke 7 i tillægsprotokollen.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 9. Indbyrdes forbundne foretagender.

Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's length»-princip for transaktioner mellem forbundne foretagender. Herved forstås, at hvis forbundne foretagender som f.eks. et moderselskab i den ene stat og et datterselskab i den anden handler med hinanden på andre vilkår end de, der ville gælde i et frit marked, kan de to stater foretage en regulering af indkomsten og dermed af beskatningsgrundlaget, således at indkomsten fastsættes som den ville have været, hvis man havde handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 10

UDBYTTE

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådant udbytte kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålagte skat ikke overstige

a) 0 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab (bortset fra et interessentskab), der direkte ejer og har ejet mindst 25 pct. af kapitalen i det selskab, som udbetaler udbyttet, i en 12-måneders periode forud for den dato, udbyttet er fastsat;

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke skal ikke berøre adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst af aktier, udbyttebeviser eller udbytterettigheder, mineaktier, stiftelsesandele eller andre rettigheder, der ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald kan udbyttet beskattes i denne anden kontraherende stat i overensstemmelse med dens egen lovgivning.

5. I tilfælde, hvor et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, oppebærer fortjeneste eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller et fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra denne anden stat.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 10. Udbytte.

Kildestaten kan efter bestemmelserne i stk. 1 og 2 ikke beskatte udbytter, som udloddes fra et datterselskab i den ene stat til et moderselskab i den anden. Dette følger allerede af bestemmelserne i EU s moder/datterselskabsdirektiv. I andre tilfælde kan kildestaten beskatte udbyttet med 15 pct.. I alle tilfælde gælder begrænsningen kun, når den retmæssige ejer af udbytterne er hjemmehørende i den anden stat.

Det er i en protokolbestemmelse fastsat, at de her nævnte bestemmelser ikke skal være til hinder for en mere gunstig behandling i overensstemmelse med moder/-datterselskabsdirektivet.

Udtrykket »udbytte« er defineret i stk. 3.

Hvis udbytter indgår i indkomsten i et fast driftssted eller et fast sted som omhandlet i artikel 14, og den aktiebesiddelse, der ligger til grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste (drifts)sted, skal sådanne udbytter efter stk. 4 beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig virksomhed efter bestemmelserne i artikel 7 eller artikel 14.

En stat kan efter bestemmelserne i stk. 5 ikke beskatte et selskab i den anden stat af udloddet eller ikke-udloddet fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i den førstnævnte stat. Dog kan en aktionær bosiddende i den førstnævnte stat naturligvis beskattes af sin del af udbyttet.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 11

RENTER

1. Renter, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådan rente kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra den hidrører og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af renten er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålagte skat ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renten. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel kan rente, som omhandlet i stykke 1 i denne artikel, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor den retmæssige ejer er hjemmehørende, og den er betalt

a) i forbindelse med kreditsalg af industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr; eller

b) i forbindelse med kreditsalg af varer, der er leveret af et foretagende til et andet foretagende.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 2 i denne artikel, kan rente, som omhandlet i stykke 1 i denne artikel, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor den retmæssige ejer af renten er hjemmehørende og

a) den, der betaler renten, er den første kontraherende stat, som omhandlet i stykke 1 i denne artikel, eller en af dens politiske eller administrative underafdelinger eller lokale myndigheder; eller

b) renten er betalt som vederlag for et lån, der er ydet, garanteret eller forsikret af regeringen i den anden kontraherende stat, centralbanken i den anden stat eller ethvert organ eller formidlende organ (herunder et finansieringsinstitut), der ejes eller kontrolleres af denne regering.

5. Udtrykket »rente« betyder i denne artikel indkomst af statsgældsbeviser, obligationer eller forskrivninger, hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til andel i fortjeneste eller ikke, og gældsfordringer af enhver art, samt al anden indkomst, der i henhold til skattelov-givningen i den stat, hvorfra indkomsten hidrører, sidestilles med renteindkomst.

6. Bestemmelserne i henholdsvis stykke 1, 2, 3 eller 4 i denne artikel skal ikke finde anvendelse, hvis rentens retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra renten hidrører, driver erhvervs- virksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den gældsfordring, som ligger til grund for den betalte rente, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald kan renten beskattes i denne anden kontraherende stat i overensstemmelse med dens egen lovgivning.

7. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af staten selv, en politisk eller administrativ underafdeling, eller lokal myndighed eller en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person, der betaler renten, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, imidlertid i en kontraherende stat har et fast driftssted eller et fast sted i forbindelse med hvilket gældsforholdet, hvoraf renten er betalt, var stiftet, og sådan rente påhviler et sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådan rente anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

8. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at renten, set i forhold til den gældsfordring for hvilken den er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 11. Renter.

Kildestaten kan efter stk. 1 og 2 som efter OECD-modellen beskatte renter med 10 pct., når den retmæssige ejer af renterne er hjemmehørende i den anden stat. Der er dog i stk. 3 og 4 gjort en række undtagelser, således at kreditsalgsrenter, renter fra statsobligationer o.l. og renter af eksportkreditlån kun kan beskattes i bopælsstaten. Efter den gældende overenskomst kan renter kildestatsbeskattes med 15 pct.

Danmark har i sin interne lovgivning kun skattepligt for renter, der betales til en modtager i udlandet, når renterne udbetales til en person, der har været fuldt skattepligtig til Danmark i mindst fem år inden for den seneste tiårsperiode. Skatten er i disse tilfælde 30 pct.

Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte renter, der betales til en udenlandsk bank. Baggrunden herfor er en formodning om, at en udenlandsk långiver under alle omstændigheder vil beregne sig en rente på et vist niveau. Pålægger kildestaten en renteskat, vil långiveren indkalkulere denne i den rente, han vil forlange af låntageren, og nettoresultatet ville være et forhøjet renteniveau for kildestatens erhvervsliv.

Danmark kan således kun i meget begrænset omfang udnytte en beskatningsret til renter, der betales til en modtager i udlandet, og det er alt andet lige i dansk interesse at have så lav en kildeskat på renter som muligt.

Begrebet »renter« defineres i stk. 5, mens stk. 6 gentager princippet fra artikel 10, stk. 4, således at renter af fordringer, der har direkte forbindelse med et fast (drifts)sted beskattes som erhvervsindkomst efter artikel 7 eller artikel 14.

Stk. 7 bestemmer, hvornår renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, mens stk. 8 gentager det »arm's length»-princip, der er omhandlet i artikel 9.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 12

ROYALTIES

1. Royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan imidlertid også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører og i overensstemmelse med lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålagte skat ikke overstige 5 pct. af bruttobeløbet af royaltybeløbet. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne begrænsning.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan royalties, der hidrører fra en kontraherende stat og betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, for anvendelsen af, eller retten til at anvende, ophavsretten til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde (bortset fra royalties for edb-programmel, spillefilm og andre lyd- eller billedoptagelser) kun beskattes i denne anden stat, hvis den retmæssige ejer er hjemmehørende i denne anden stat.

4. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, edb-programmel, spillefilm og andre lyd- eller billedoptagelser, ethvert patent, varemærke, mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for anvendelsen af, eller retten til at anvende, industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr, eller for oplysninger om industriel, kommerciel eller videnskabelig erfaring.

5. Bestemmelserne i stykke 1, 2 og 3 skal ikke finde anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, driver erhvervsvirksomhed gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald kan royaltybeløbet beskattes i denne anden kontraherende stat i overens- stemmelse med dens egen lovgivning.

6. Royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af staten selv, en politisk eller administrativ underafdeling, en lokal myndighed eller en person, der er hjemmehørende i denne stat. I tilfælde, hvor den person der betaler royaltybeløbet, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, i en kontraherende stat har et fast driftssted eller et fast sted i forbindelse med hvilket forpligtelsen til at betale royaltybeløbet var stiftet, og sådanne royalties påhviler et sådant fast driftssted eller fast sted, skal sådanne royalties anses for at hidrøre fra den stat, hvor det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

7. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller oplysning for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 12. Royalties.

Kildestaten kan efter stk. 1 og 2 beskatte royalties med 5 pct., når den retmæssige ejer af royalty-beløbet er hjemmehørende i den anden stat. Kildestaten er dog efter stk. 3 afskåret fra at beskatte royalties for visse ophavsrettigheder. Efter den gældende dansk-italienske dobbeltbeskatningsoverenskomst kan kildestaten ligeledes beskatte royalties med 5 pct.. Efter OECD-modellen kan royalties kun beskattes i bopælsstaten.

Begrebet »royalties« er defineret i stk. 4 og omfatter også »anvendelsen af eller retten til at anvende industrielt, kommercielt eller videnskabeligt udstyr« - d.v.s. leasing - som således kan pålægges 5 pct. kildeskat. Det bemærkes, at leasing af containere vil være omfattet af artikel 8, hvor kun bopælsstaten kan beskatte.

Danmark kan efter sine interne skatteregler kun i begrænset omfang udnytte overenskomstens beskatningsret til royalties. Danmark beskatter kun udbetalinger af royalties for anvendelse af eller retten til at anvende patenter, varemærker, særlige fremstillingsmetoder o.l., og for oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

Stk. 5 indeholder en bestemmelse, som er parallel med bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, og artikel 11, stk. 6, mens stk. 6 bestemmer, hvornår royalties skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat. Endelig gentager stk. 7 på samme måde som artikel 11, stk. 8, det »arm's length»-princip, der er omhandlet i artikel 9.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 13

KAPITALGEVINSTER

1 . Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, eller af rørlig ejendom, der hører til et fast sted, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den anden kontraherende stat, herunder også fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), eller af et sådant fast sted, kan beskattes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af skibe eller luftfartøjer, der anvendes i international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller luftfartøjer, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end de i stykke 1, 2, og 3 nævnte kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

5. Bestemmelserne i stykke 4 skal ikke berøre Italiens ret til i overensstemmelse med dets egen lovgivning at pålægge en skat på fortjeneste ved afhændelse af aktier og andre rettigheder, der giver ret til andel i fortjeneste i et selskab, som i henhold til Italiens lovgivning er hjemmehørende i Italien, og som oppebæres af en fysisk person, der er hjemmehørende i Danmark og har været hjemmehørende i Italien i løbet af de sidste 5 år, der ligger forud for afhændelsen af sådanne aktier eller rettigheder.

6. En fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat og umiddelbart derefter bliver hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan af den førstnævnte stat betragtes, som om han har afhændet aktier og kan beskattes af denne stat af fortjeneste på sådanne aktier indtil tidspunktet for ændring af skattemæssigt hjemsted. I sådant tilfælde kan den fysiske person vælge i den anden kontraherende stat i sin selvangivelse for afhændelsesåret at være skattepligtig, som om han havde købt aktierne for et beløb, der svarer til det beløb, der er anvendt som salgspris i den førstnævnte stat, da den foretog dens endelige påligning af kapitalgevinstskatten.

7. Med hensyn til fortjeneste, som oppebæres af det danske, norske og svenske luftfartskonsortium Scandinavian Airlines System (SAS), skal bestemmelserne i stykke 3 kun finde anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel i dette konsortium, der ejes af Det Danske Luftfartsselskab (DDL), den danske partner i Scandinavian Airlines System (SAS).

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 13. Kapitalgevinster.

Efter stk. 1 og 2 kan fortjeneste ved afhændelse af fast ejendom eller af rørlig formue, som udgør en del af erhvervsformuen i et fast (drifts)sted - eller af det faste (drifts)sted som sådant - beskattes i den stat, hvor ejendommen eller det faste (drifts)sted er beliggende, d.v.s. i kildestaten.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller fly - herunder containere- kan efter stk. 3 og en dertil knyttet protokolbestemmelse kun beskattes i bopælsstaten.

Efter stk. 4 kan andre kapitalgevinster kun beskattes i bopælsstaten.

Stk 5 og stk. 6 indeholder bestemmelser om aktieavancebeskatning i tilfælde, hvor en person flytter fra Danmark til Italien eller omvendt. Efter stk. 5 kan Italien beskatte avancer ved afhændelse af aktier i italienske selskaber, når aktierne afhændes af en person, som er hjemmehørende i Danmark, og som har været hjemmehørende i Italien inden for fem år forud for afhændelsestidspunktet. Dette afspejler den interne italienske lovgivning på dette område.

Efter stk. 6 kan hver af de kontraherende stater i henhold til sin egen lovgivning beskatte urealiserede aktieavancer ved flytning fra den ene stat til den anden. Dette afspejler de danske fraflytningsbestemmelser i aktieavancebeskatningsloven. I sådanne tilfælde kan den skattepligtige vælge at anvende værdien på flytningstidspunktet som anskaffelsespris ved senere aktieavancebeskatning i tilflytningsstaten.

Endelig er der i stk. 7 indsat en bestemmelse, som omhandler de særlige forhold omkring SAS. Kapitalgevinster oppebåret af SAS kan beskattes i Danmark efter den fordeling, der er redegjort for under bemærkningerne til artikel 8.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 14

FRIT ERHVERV

1. Indkomst, der oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, ved frit erhverv eller ved anden virksomhed af selvstændig karakter, kan kun beskattes i denne stat, medmindre han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. Hvis han har et sådant fast sted, kan indkomsten beskattes i den anden stat, men kun den del deraf, som kan henføres til dette faste sted.

2. Udtrykket »frit erhverv« omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk, uddannelses- eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 14. Frit erhverv.

Indkomst fra frit erhverv som f. eks. selvstændig virksomhed som læge, advokat, ingeniør, arkitekt el. lign., som en person hjemmehørende i den ene stat udøver i den anden stat, kan beskattes i denne anden stat (kildestaten), hvis den pågældende har et såkaldt fast sted til sin rådighed i kildestaten, og virksomheden udøves derfra.

Begrebet »fast sted« er i modsætning til begrebet »fast driftssted« ikke defineret i overenskomsten, men det vil sædvanligvis omfatte et kontor eller en klinik el. lign., hvor kunder kan henvende sig.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 15

PERSONLIGT ARBEJDE I TJENESTEFORHOLD

1. Såfremt bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 ikke medfører andet, kan gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold, kun beskattes i denne stat, medmindre arbejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført der, kan det vederlag, som oppebæres herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold udført i den anden kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke overstiger 183 dage i enhver 12-måneders periode, der begynder eller ender i det pågældende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat, og

c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i den anden stat.

3. Uanset de foranstående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et skib eller luftfartøj, der anvendes i international trafik, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

4. I tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, som udføres om bord på et luftfartøj, der anvendes i international trafik af konsortiet Scandinavian Airlines System (SAS), kan sådant vederlag kun beskattes i Danmark.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 15. Personligt arbejde i tjenesteforhold.

Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst. Udfører en person, der er hjemmehørende i den ene stat, lønarbejde i den anden stat, kan denne anden stat (kildestaten) beskatte denne lønindkomst, medmindre lønmodtageren højst opholder sig i kildestaten i 183 dage i en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende kalenderår, og lønnen betales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i bopælsstaten, og lønnen ikke påhviler et fast (drifts)sted, som en arbejdsgiver i bopælsstaten har i kildestaten, jfr. stk. 1 og stk. 2. Alle tre betingelser skal være opfyldt.

En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og som af en dansk arbejdsgiver udsendes til arbejde i Italien i op til 183 dage i en 12-månedersperiode, vil således kun blive beskattet i Danmark af sin lønindkomst optjent i Italien, når denne er betalt af den danske arbejdsgiver. Udbetales lønnen af et fast (drifts)sted, som den danske arbejdsgiver har i Italien, kan lønindkomsten også beskattes i Italien.

Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord på skibe og fly i international trafik beskattes i den stat, hvor rederiet eller luftfartsselskabets virkelige ledelse har sit sæde, mens de særlige forhold omkring ansættelse i luftfartskonsortiet SAS er omhandlet i stk. 4. Af bestemmelsen fremgår, at danske besætningsmedlemmer på SAS-fly kun kan beskattes i Danmark.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 16

BESTYRELSESHONORARER

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelsen for et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 16. Bestyrelseshonorarer.

Bestyrelseshonorarer kan beskattes i kildestaten.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 17

KUNSTNERE OG SPORTSFOLK

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 14 og 15 kan indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner, eller musiker eller som sportsmand, ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden kontraherende stat, beskattes i denne anden stat.

2. I tilfælde, hvor indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i egenskab af optrædende kunstner eller sportsmand, ikke tilfalder kunstneren eller sportsmanden selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15, beskattes i den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsmandens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal ikke finde anvendelse på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i en kontraherende stat af kunstnere eller sportsmænd, hvis besøget i denne stat væsentligt er støttet af offentlige midler fra den anden kontraherende stat eller en dertil hørende politisk eller administrativ underafdeling eller lokal myndighed.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 17. Kunstnere og sportsfolk.

Kunstnere og sportsfolk kan efter stk. 1 beskattes i den stat, hvor de udøver deres virksomhed. Dette gælder også, når vederlaget tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, jfr. stk. 2. Dette vil typisk være et selskab.

Disse bestemmelser gælder dog ikke, hvis indkomsten er erhvervet i forbindelse med et besøg den anden kontraherende stat, når besøget væsentligt er støttet af offentlige midler fra kunstnerens eller sportsudøverens bopælsstat.

Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte italienske kunstnere på optræden i Danmark, med mindre opholdet eller arbejdet er af en sådan karakter, at der bliver tale om skattepligt efter de almindelige regler, jfr. bemærkningerne til artikel 15.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 18

PENSIONER OG LIGNENDE BETALINGER

1. Såfremt bestemmelserne i artikel 19, stykke 2, ikke medfører andet, kan pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der udbetales til en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kun beskattes i denne stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan ydelser, som modtages af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, i henhold til den sociale sikringslovgivning i den anden kontraherende stat, kun beskattes i denne anden stat.

Ydelser, som modtages i henhold til den sociale sikringslovgivning i en af de kontraherende stater, skal beskattes i overensstemmelse med bestemmelserne i den første sætning i dette stykke, men kun hvis der ikke er betalt bidrag dertil.

3. I tilfælde, hvor en fysisk person var hjemmehørende i en kontraherende stat i en periode på 5 år eller mere og er blevet hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal bestemmelserne i stykke 1 ikke berøre den førstnævnte stats ret til i henhold til dens nationale lovgivning at beskatte pensioner, livrenter og andre lignende vederlag, der tilfalder en sådan fysisk person fra denne stat. Denne bestemmelse skal kun finde anvendelse på fysiske personer, der er statsborgere i den kontraherende stat, hvorfra betalingerne hidrører, forudsat at sådanne fysiske personer ikke er statsborgere i den anden kontraherende stat.

4. Udtrykket »livrente« betyder en fastsat sum, der er periodisk betalbar til fastsatte tidspunkter, enten for livstid eller for et bestemt tidsrum eller et tidsrum, som lader sig bestemme, i henhold til en forpligtelse til at præstere disse betalinger mod rimeligt og fuldt vederlag i penge eller penges værdi.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 18. Pensioner.

Sociale pensioner kan kun beskattes i kildestaten, medmindre sådanne pensioner er bidragsfinansierede, jfr. stk. 2. Private pensioner og bidragsfinansierede sociale pensioner kan beskattes i kildestaten, hvis modtageren har været hjemmehørende i kildestaten i mindst fem år og derefter er blevet hjemmehørende i den anden stat, jfr. stk. 3. Dette gælder dog kun, hvis modtageren er statsborger i kildestaten uden også at være statsborger i bopælsstaten.

I øvrige tilfælde kan pensioner kun beskattes i bopælsstaten, idet dog bemærkes, at tjenestemandspensioner beskattes efter bestemmelserne i artikel 19.

Efter den eksisterende dansk-italienske dobbeltbeskatningsoverenskomst kan private og sociale pensioner kun beskattes i bopælsstaten.

Det er dansk forhandlingspolitik at opnå en så stor grad af kildestatsbeskatning for pensioner som muligt. Baggrunden for de sociale pensioners vedkommende er, at disse er fastsat på et sådant niveau, at de kan rumme en almindelig dansk beskatning (»bruttoficering«). Beskatter bopælsstaten sociale pensioner med en meget lav sats, uden at der sker beskatning i kildestaten, vil dette medføre udbetaling af nettopensionsbeløb langt ud over det tilsigtede.

For de private pensionsordningers vedkommende er baggrunden, at Danmark gennem hele opsparingsfasen har båret et skattefradrag for indbetalingerne. Dette bør modsvares af dansk beskatning ved udbetaling, uanset om pensionsbeløbene udbetales til pensionister, der er hjemmehørende i Danmark, eller til pensionister, der er hjemmehørende i udlandet.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 19

OFFENTLIGT HVERV

1. a) Gage, løn, og andet lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kontraherende stat, eller en dertil hørende politisk eller administrativ underafdeling eller lokal myndighed til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådan gage, løn og andet lignende vederlag kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat hjemmehørende person, som

(i) er statsborger i denne stat, uden at være statsborger i den førstnævnte stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk eller administrativ underafdeling eller lokal myndighed, eller fra midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) En sådan pension kan imidlertid kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat, uden at være statsborger i den førstnævnte stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18 skal finde anvendelse på gage, løn og andet lignende vederlag, og på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en dertil hørende politisk eller administrativ underafdeling eller lokal myndighed.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 19. Offentlige hverv.

Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stk. 1 som hovedregel kun i den udbetalende stat (kildestaten), men i den anden stat (bopælsstaten) hvis arbejdet er udført dér og modtageren enten er statsborger i denne stat, uden samtidig at være statsborger i kildestaten, eller ikke er blevet hjemmehørende i bopælsstaten alene for at påtage sig det pågældende hverv.

Bestemmelsen har alene betydning for ambassadepersonale o.l. Danmark kan efter bestemmelserne ikke beskatte en italiensk statsborger, der arbejder på den italienske ambassade i Danmark, og Italien kan på samme måde ikke beskatte en dansk statsborger, der arbejder på den danske ambassade i Italien. Det er efter italiensk ønske aftalt, at disse bestemmelser får tilbagevirkende kraft fra 1. januar 1993, jfr. artikel 31, stk. 2, litra a. Herved fritages to italienske ambassademedarbejdere i Danmark for dansk beskatning.

Tjenestemandspensioner kan som hovedregel kun beskattes i kildestaten, jfr. stk. 2. Dog kan de kun beskattes i bopælsstaten, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat uden at være statsborger i kildestaten.

Er der tale om vederlag i forbindelse med udøvelse af erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artiklerne 15, 16 og 18, jfr. stk. 3.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 20

PROFESSORER OG LÆRERE

Vederlag, som modtages for undervisning eller forskning af en professor eller lærer, der aflægger et midlertidigt besøg i en kontraherende stat med det formål at undervise eller forske ved et universitet eller anden lignende undervisningsinstitution i en periode på under et år, og som er eller umiddelbart forud for sit besøg var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan kun beskattes i den anden kontraherende stat.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 20. Professorer og lærere.

Gæsteprofessorer m.v., som forsker eller underviser i den anden stat i mindre end et år, kan kun beskattes i deres hjemstat.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 21

STUDERENDE

Beløb, som modtages med henblik på underhold, studium eller uddannelse af en studerende eller en erhvervspraktikant, der er eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den førstnævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, skal ikke beskattes i denne stat, under forudsætning af at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 21. Studerende.

Stipendier o.l. til studerende, lærlinge og erhvervspraktikanter beskattes i kildestaten.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 22

VIRKSOMHED I FORBINDELSE MED FORUNDERSØGELSER, EFTERFORSKNING ELLER UDVINDING AF KULBRINTER

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 5 og 14 skal en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som udøver virksomhed i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter beliggende i den anden kontraherende stat, med hensyn til sådan virksomhed anses for at udøve virksomhed i denne anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller fast sted.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse i tilfælde, hvor virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen ikke overstiger 30 dage inden for enhver 12-måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9, anses som udøvet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 skal boreplatform-virksomhed udøvet ud for kysten kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der tilsammen overstiger 365 dage inden for enhver 18-måneders periode. Ved anvendelsen af dette stykke skal imidlertid virksomhed udøvet af et foretagende, der er forbundet med et andet foretagende, som omhandlet i artikel 9, anses som udø- vet af det foretagende, med hvilket det er forbundet, hvis den pågældende virksomhed er væsentlig den samme som den, der udøves af det sidstnævnte foretagende.

4. Uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan fortjeneste ved transport med skibe eller luftfartøjer af forsyninger eller mandskab til et sted, hvor der udøves virksomhed ud for kysten i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter i den anden kontraherende stat, eller ved drift af bugserbåde og lignende fartøjer i forbindelse med sådan virksomhed, kun beskattes i den kontraherende stat, hvor foretagendets virkelige ledelse har sit sæde.

5. Gage, løn og andet lignende vederlag, som oppebæres af en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, for personligt arbejde i tjenesteforhold udført om bord på et skib eller luftfartøj, bugserbåd eller fartøj, som omhandlet i stykke 4, skal beskattes i overensstemmelse med artikel 15, stykke 3.

6. Uanset bestemmelserne i artikel 13 skal fortjeneste på boreplatforme, der anvendes i forbindelse med den i stykke 3 nævnte virksomhed, og som anses for oppebåret af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, når platform-virksomheden ophører med at være skattepligtig i den anden kontraherende stat, være fritaget for beskatning i denne anden stat. Ved anvendelsen af dette stykke betyder udtrykket »fortjeneste« det beløb, hvormed salgsværdien på tidspunktet for overførslen overstiger restværdien på dette tidspunkt forhøjet med enhver foretagen nedskrivning.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 22. Udvinding af kulbrinter.

Artiklen omhandler beskatning af aktiviteter i forbindelse med udvinding af kulbrinter. Bestemmelserne er kommet ind på dansk foranledning. Der findes ingen særlige regler om beskatning af kulbrinteudvinding i OECD-modellen.

Efter stk. 1 og 2 skal virksomhed i den anden kontraherende stat i forbindelse med forundersøgelser, efterforskning eller udvinding af kulbrinter altid anses for at udgøre et fast (drifts)sted, hvis aktiviteterne strækker sig ud over en bagatelgrænse på 30 dage inden for en 12-månedersperiode. Efter den eksisterende overenskomst er grænsen 90 dage inden for en 12-månedersperiode.

Virksomhed på borerig ud for kysten skal dog efter stk. 3 kun udgøre et fast driftssted, hvis virksomheden udøves i en periode eller perioder, der overstiger 365 dage inden for en 18-månedersperiode. Efter den eksisterende overenskomst er grænsen 180 dage inden for en 12-månedersperiode.

I begge tilfælde er der indsat en bestemmelse, der hindrer omgåelse af tidsfristerne ved at lade arbejdet udføre af forskellige indbyrdes forbundne foretagender.

Efter stk. 4 og stk. 5 beskattes supply-trafik med skib eller luftfartøj til borerigge ud for kysten efter samme regler som international trafik. Dette gælder såvel beskatningen af rederiet eller luftfartsselskabet som beskatningen af skibs- og flybesætninger.

Endelig fastsætter stk. 6 regler for beskatning af kapitalgevinster i de tilfælde, hvor en borerig ejet af et foretagende i den ene stat flyttes væk fra den anden stats kontinentalsokkel. I sådanne tilfælde kan kapitalgevinster - værdistigning på borerigge - ikke beskattes i denne anden stat. Dog kan genvundne afskrivninger beskattes.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 23

ANDRE INDKOMSTER

1. Indkomster, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, og som ikke er behandlet i de forudgående artikler i denne overenskomst, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal ikke finde anvendelse på anden indkomst end indkomst af fast ejendom, som defineret i artikel 6, stykke 2, hvis den i en kontraherende stat hjemmehørende modtager af sådan indkomst driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gennem et der beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et der beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald kan indkomsten beskattes i den anden kontraherende stat i overensstemmelse med dens egen lovgivning.

3. I tilfælde, hvor en særlig forbindelse mellem den person, som omhandlet i stykke 1, og en anden person, eller mellem disse og en tredje person, har bevirket, at indkomstbeløbet, som omhandlet i stykke 1, overstiger det eventuelle beløb, som ville være blevet aftalt mellem dem, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, skal bestemmelserne i denne artikel kun finde anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 23. Andre indkomster.

Indkomster, der ikke er specifikt omhandlet andre steder i overenskomsten, kan kun beskattes i bopælsstaten, undtagen når indkomsten oppebæres af et fast driftssted i den anden kontraherende stat, jfr. stk. 1 og 2.

Endvidere gælder efter stk. 3 samme »arm s length«-princip, som er omhandlet i artikel 9. Bestemmelsen, som er hentet fra kommentarerne til OECD-modellen, er kommet ind på italiensk foranledning. Baggrunden er et ønske om at undgå eventuelle problemer med beskatning af indkomst fra utraditionelle finansielle instrumenter, som ikke opfanges af de øvrige bestemmelser i overenskomsten. Bestemmelsen siger, at hvis der mellem to indbyrdes forbundne parter er aftalt andre vilkår, end der ville være gældende i et frit marked, anvendes artiklens stykke 1 kun på den del af indkomsten, som ville have været aktuel i et frit marked. Den overskydende indkomst kan beskattes i de to stater efter deres egen lovgivning og under hensyntagen til overenskomstens øvrige bestemmelser.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 24

OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING

1. Der er enighed om, at dobbeltbeskatning skal undgås i overensstemmelse med de følgende stykker i denne artikel.

2. For Italiens vedkommende: Hvis en person, der er hjemmehørende i Italien, oppebærer indkomster der kan beskattes i Danmark, kan Italien ved ansættelsen af de indkomstskatter, der er opregnet i artikel 2 i denne overenskomst, medregne sådanne indkomster i grundlaget for disse skatters beregning, medmindre særlige bestemmelser i denne overenskomst foreskriver andet.

I så fald skal Italien i de således beregnede skatter fradrage den indkomstskat der er betalt i Danmark, men med et beløb, der ikke overstiger den del af den førnævnte italienske skat, som falder på sådanne indkomster i forhold til hele indkomsten.

Der skal dog ikke gives noget fradrag, hvis indkomsten i Italien er undergivet en endelig kildeskat efter anmodning fra modtageren af den nævnte indkomst i overensstemmelse med den italienske lovgivning.

3. For Danmarks vedkommende

a) Medmindre bestemmelserne i litra c) medfører andet, skal Danmark i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Italien, indrømme fradrag i den pågældende persons skat af indkomsten med et beløb svarende til den indkomstskat, som er betalt i Italien;

b) fradraget skal imidlertid ikke kunne overstige den del af indkomst-skatten, som beregnet inden fradraget er givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i Italien;

c) i tilfælde, hvor en person, der er hjemmehørende i Danmark, oppebærer indkomst, som ifølge bestemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Italien, kan Danmark medregne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del af indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra Italien.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 24 indeholder den såkaldte metodebestemmelse, d.v.s. den fremgangsmåde der skal anvendes, når der konstateres tilfælde af dobbeltbeskatning.

Hvis en person, der er hjemmehørende i Italien, oppebærer indkomster, som Danmark efter overenskomsten kan beskatte, skal Italien som hovedregel give credit for den danske skat, d.v.s. at Italien skal nedsætte sin skat med den skat, der er betalt i Danmark, dog højst med det beløb, der udgør den italienske skat af den pågældende indkomst, jfr. stk. 2.

Danmark anvender ligeledes credit-metoden, jfr. stk. 3 litra a) og b). Hvis en person eller et selskab m.v., der er hjemmehørende i Danmark, modtager en indkomst fra en italiensk kilde, og Italien også kan beskatte denne indkomst, skal Danmark give nedslag med det mindste af to beløb, nemlig enten den skat, der er betalt i Italien, eller den del af den danske skat, der falder på den italienske indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske regler, jfr. ligningslovens § 33.

I tilfælde, hvor en person i Danmark modtager indkomst, som efter overenskomsten kun kan beskattes i Italien, anvendes exemption med progressionsforbehold, jfr. litra c). Dette betyder, at den danske skat nedsættes med det beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er således uafhængig af størrelsen af den italienske skat. Imidlertid indgår indkomsten i det danske beskatningsgrundlag og får således progressionsvirkning for beskatningen som helhed - heraf udtrykket »progressionsforbehold«. Samme lempelsesmetode anvendes ved lempelse for udenlandsk lønindkomst efter ligningslovens § 33A.

Det er kun i ganske få situationer, at en person, som er hjemmehørende i Danmark, vil kunne modtage indkomster, som efter overenskomsten kun kan beskattes i Italien. Det vil være tilfældet ved udbetaling af sociale pensioner fra Italien og i forbindelse med udøvelse af offentligt hverv og udbetaling af tjenestemandspensioner.

I den eksisterende dansk-italienske dobbeltbeskatningsoverenskomst findes en »matching credit«-bestemmelse. Denne indebærer, at hvis Italien undlader at opkræve skatter eller i en periode nedsætter sin beskatning, skal Danmark give skattelempelse som om de italienske skatter havde været betalt i fuldt omfang. Dette gælder uden nogen begrænsning og indebærer betydelige risici for skattetænkning.

En sådan bestemmelse findes ikke i den nye overenskomst.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 25

IKKE-DISKRIMINERING

1. Statsborgere i en kontraherende stat skal ikke i den anden kontraherende stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat under samme forhold, særligt med hensyn til skattemæssigt hjemsted, er eller måtte blive undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 skal denne bestemmelse også finde anvendelse på personer, der ikke er hjemmehørende i en af eller begge de kontraherende stater.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end beskatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne bestemmelse skal ikke kunne fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 8, eller artikel 12, stykke 7, finder anvendelse, skal renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige indkomst under samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat. På samme måde skal enhver gæld, som et foretagende i en kontraherende stat har til en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kunne fratrækkes ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige formue under samme betingelser, som hvis gælden var blevet stiftet over for en person, der er hjemmehørende i den førstnævnte stat.

4. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, skal ikke i den førstnævnte stat kunne undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte blive undergivet.

5. Uanset bestemmelserne i artikel 2 skal bestemmelserne i denne artikel finde anvendelse på skatter af enhver art og betegnelse.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 25. Ikke-diskriminering.

Efter artiklens bestemmelser må de to stater ikke diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette gælder både for fysiske og for juridiske personer. Reglen gælder også for personer, der ikke er hjemmehørende i en af de kontraherende stater. En kontraherende stat er dog ikke forpligtet til at give personer, som er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de samme personlige skattemæssige fordele som følge af forsørgerpligt el. lign., som måtte blive indrømmet til en person, der er hjemmehørende i den pågældende kontraherende stat.

Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder ikke alene i forhold til de skatter, der er omfattet af overenskomsten, men i forhold til skatter af enhver art og betegnelse.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 26

FREMGANGSMÅDEN VED INDGÅELSE AF GENSIDIGE AFTALER

1. I tilfælde, hvor en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende stater, for ham medfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis tilfældet er omfattet af artikel 25, stykke 1, for den kompetente myndighed i den kontraherende stat, hvor han er statsborger. Sagen skal indbringes inden to år fra den dag, hvor der er givet ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i overenskomsten.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes at være berettiget, og hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med overenskomsten. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke tidsfrister der måtte gælde ifølge de kontraherende staters interne lovgivning.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med hinanden med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foranstående stykker. Når det skønnes ønskeligt for tilvejebringelsen af en aftale, at der finder en mundtlig forhandling sted, kan en sådan finde sted i et udvalg bestående af repræsentanter for de kontraherende staters kompetente myndigheder.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 26. Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler.

Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes, hvis en person, som er hjemmehørende i en af de kontraherende stater, mener sig udsat for en beskatning, som er i strid med overenskomsten. Der er herunder fastsat, at de kompetente myndigheder i de to stater ved gensidig aftale skal søge at løse de vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til anvendelsen af overenskomsten.

Overenskomsten pålægger imidlertid ikke de to staters kompetente myndigheder nogen pligt til at blive enige, og den indeholder intet om voldgiftsprocedurer. I praksis når man dog i de fleste tilfælde frem til en løsning, som er acceptabel for alle parter, men overenskomsten rummer ingen garanti for, at alle dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.

Det er i en protokolbestemmelse præciseret, at den gensidige aftaleprocedure ikke træder i stedet for nationale klageprocedcurer.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 27

UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger, som er nødvendige for at gennemføre bestemmelserne i denne overenskomst eller i de kontraherende staters interne lovgivning vedrørende skatter, der omfattes af overenskomsten, i det omfang denne beskatning ikke strider mod overenskomsten, og for at forhindre skatteunddragelse. Udvekslingen af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1. Alle oplysninger, der modtages af en kontraherende stat, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der er indhentet i henhold til denne stats interne lovgivning, og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse, retsforfølgning med hensyn til, eller klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er omfattet af overenskomsten. Sådanne personer eller myndigheder må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele oplysningerne under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

2. Bestemmelserne i stykke 1 skal i intet tilfælde kunne fortolkes således, at der pålægges en kontraherende stat en pligt til

a) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats lovgivning og forvaltningspraksis;

b) at meddele oplysninger, som ikke kan indhentes i henhold til denne eller den anden kontraherende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

c) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode, eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser (ordre public).

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 27. Udveksling af oplysninger.

Artiklen pålægger de to staters kompetente myndigheder at udveksle oplysninger, som er nødvendige for, at overenskomstens bestemmelser kan føres ud i livet. En kontraherende stat er dog ikke forpligtet til at meddele oplysninger eller udføre forvaltningsakter, som strider mod denne stats lovgivning eller forvaltningspraksis, eller som vil røbe forretningshemmeligheder eller stride mod almene interesser. Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 28

MEDLEMMER AF DIPLOMATISKE REPRÆSENTATIONER OG KONSULÆRE EMBEDER

Intet i denne overenskomst skal berøre de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af diplomatiske repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til folkerettens almindelige regler eller særlige aftaler.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 28. Diplomater m.v.

Overenskomsten berører ikke skattemæssige begunstigelser for diplomater. Artiklen begrænses i sit indhold af folkeretten på dette område.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 29

TERRITORIAL UDVIDELSE

1. Denne overenskomst kan enten i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til enhver del af de kontraherende staters område, som udtrykkeligt er holdt uden for denne overenskomsts anvendelse, eller til enhver stat eller ethvert område, for hvis internationale forbindelser Danmark eller Italien er ansvarlig, og som påligner skatter af væsentlig samme art som de skatter, på hvilke overenskomsten finder anvendelse. Enhver sådan udvidelse skal have virkning fra det tidspunkt og være undergivet sådanne ændringer og betingelser, herunder betingelser vedrørende opsigelse, som måtte blive fastsat og aftalt mellem de kontraherende stater i noter, der skal udveksles ad diplomatisk vej, eller på enhver anden måde, der er i overensstemmelse med deres forfatningsmæssige regler.

2. Medmindre de kontraherende stater aftaler andet, skal opsigelsen af overenskomsten af en af dem i henhold til artikel 32, på den måde som er angivet i nævnte artikel, også bringe anvendelsen af overenskomsten til ophør på enhver del af de kontraherende staters område, eller på enhver stat eller ethvert område, til hvilken den er blevet udvidet i henhold til denne artikel.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 29. Territorial udvidelse.

Overenskomsten kan i sin helhed eller med de fornødne ændringer udvides til også at gælde for Færøerne og/eller Grønland.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 30

TILBAGEBETALING

1. Skatter, der er indeholdt ved kilden i en kontraherende stat, vil blive tilbagebetalt efter anmodning fra skatteyderen eller fra den stat, hvor han er hjemmehørende, hvis retten til at opkræve de nævnte skatter berøres af bestemmelserne i denne overenskomst.

2. Ansøgninger om tilbagebetaling, som skal indgives inden for den tidsfrist, der er fastsat i lovgivningen i den kontraherende stat, der er forpligtet til at foretage tilbagebetalingen, skal være ledsaget af en officiel attest fra den kontraherende stat, hvor skatteyderen er hjemmehørende, og som bekræfter, at de betingelser, der kræves for at være berettiget til de indrømmelser, der er bestemt i denne overenskomst, er til stede.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af denne artikel i overensstemmelse med bestemmelserne i artikel 26 i denne overenskomst.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 30. Tilbagebetaling.

Artiklen indeholder bestemmelser om tilbagebetaling af for meget opkrævet kildeskat.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 31

IKRAFTTRÆDEN

1. Denne overenskomst skal ratificeres eller tiltrædes i overensstemmelse med de forfatningsmæssige regler i hver af de kontraherende stater. De kontraherende stater skal udveksle ratifikations- eller tiltrædelsesdokumenterne i København så hurtigt som muligt.

2. Overenskomsten skal træde i kraft efter udvekslingen af ratifikations- eller tiltrædelsesdokumenterne, og dens bestemmelser skal have virkning

a) med hensyn til vederlag, som omhandlet i artikel 19, stykke 1, litra b) i denne overenskomst, fra den 1. januar 1993; og

b) i alle andre tilfælde på skattepligtig indkomst for enhver skattepligtsperiode, som begynder den 1. januar, der følger efter det år, i hvilket overenskomsten træder i kraft, eller senere.

3. Den gældende overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomst- og formueskatter og forhindring af skatteunddragelse, underskrevet i København den 26. februar 1980, med ændringer, ophæves og skal ophøre med at have virkning fra den dato, på hvilken denne overenskomst får virkning i overensstemmelse med bestemmelserne i stykke 2.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 31. Ikrafttræden.

Overenskomsten skal ratificeres eller tiltrædes i overenstemmelse med de forfatningsmæssige regler i de to lande. Overenskomsten træder i kraft, når disse betingelser er opfyldt - hvilket for Danmarks vedkommende vil sige, at nærværende lovforslag er endeligt vedtaget - og de to lande har udvekslet ratifikations- eller tiltrædelsesdokumenter om dette.

Overenskomsten finder anvendelse på indkomst optjent i hver skattepligtsperiode, som begynder den 1. januar, der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft, eller senere. Dog finder de særlige regler om beskatning af ambassadepersonale anvendelse fra 1. januar 1993. Dette sker for at løse et konkret problem omkring beskatning af lokalt ansat personale på den italienske ambassade i København.

Samtidig ophører den dansk-italienske dobbeltbeskatningsoverenskomst af 1980 med ændringer at have virkning.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 32

OPSIGELSE

Denne overenskomst skal forblive i kraft indtil videre, men enhver af de kontraherende stater kan ad diplomatisk vej give skriftlig meddelelse om opsigelse til den anden stat mindst 6 måneder før udløbet af ethvert kalenderår. I så fald skal overenskomsten ophøre med at have virkning for så vidt angår skattepligtig indkomst for enhver skattepligtsperiode, som begynder den 1. januar i det kalenderår, der følger efter det år, i hvilket meddelelsen om opsigelsen er givet, eller senere.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 5. maj 1999, på dansk, italiensk og engelsk, således at alle tekster har lige gyldighed undtagen i tvivlstilfælde, hvor den engelske tekst skal være afgørende.

For Kongeriget Danmarks Regering

Peter Loft

For Den Italienske Republiks Regering

Giacomo Ivancich Biaggini

TILLÆGSPROTOKOL

til overenskomsten mellem Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Den Italienske Republik til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse.

Ved undertegnelsen af overenskomsten, der i dag er indgået mellem Regeringen i Regeringen i Kongeriget Danmark og Regeringen i Den Italienske Republik til undgåelse af dobbeltbeskatning for så vidt angår indkomstskatter og forhindring af skatteunddragelse, er de undertegnede blevet enige om følgende tillægsbestemmelser, som skal udgøre en integrerende del af den nævnte overenskomst.

Der er enighed om

1. For så vidt angår artikel 5, stykke 4, skal et foretagende i en kontraherende stat ikke anses for at have et fast driftssted i den anden kontraherende stat, hvis repræsentantens virksomhed er begrænset til sådan virksomhed som er nævnt i stykke 3 i denne artikel, og som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

2. For så vidt angår artikel 7, stykke 3, betyder udtrykket »omkostninger, som er afholdt for det faste driftssted« omkostninger, som er direkte forbundet med det faste driftssteds virksomhed.

3. For så vidt angår artikel 8, stykke 1, skal fortjeneste ved driften af skibe eller luftfartøjer i international trafik omfatte fortjeneste ved brug, rådighedsstillelse, eller udleje af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer i international trafik.

4. For så vidt angår artikel 10, stykke 2, litra a), skal denne bestemmelse ikke være til hinder for en mere gunstig behandling i overensstemmelse med Direktiv 90/435/EØF, Rådets Direktiv om en fælles beskatningsordning for moder- og datterselskaber fra forskellige medlemsstater med eventuelle ændringer, og som i alle tilfælde skal finde anvendelse så længe nævnte Direktiv forbliver med at være i kraft.

5. For så vidt angår artikel 10, stykke 4, artikel 11, stykke 6, artikel 12, stykke 5 og artikel 23, stykke 2, kan den sidste sætning deri ikke fortolkes således, at principperne der er fastsat i artiklerne 7 og 14 ikke skal følges.

6. For så vidt angår artikel 13, stykke 3, omfatter fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der knytter sig til driften af skibe eller luftfartøjer, fortjeneste ved afhændelse af containere (herunder anhængere, pramme og lignende udstyr til transport af containere), der anvendes til transport af varer i international trafik.

7. For så vidt angår artikel 26, stykke 1, betyder udtrykket »uanset hvilke retsmidler der måtte være fastsat i intern lovgivning«, at ordningen med indgåelse af gensidige aftaler ikke træder i stedet for de nationale klagebehandlingsprocedurer, som i alle tilfælde skal påbegyndes som en foreløbig foranstaltning, når klagen står i forbindelse med påligning af skatter, der ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst.

8. Bestemmelserne i artikel 30, stykke 3, skal ikke hindre de kontraherende staters kompetente myndigheder i ved gensidig aftale at fastsætte andre regler for gennemførelsen af de begrænsninger, der er foreskrevet i denne overenskomst.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af deres respektive regeringer, underskrevet denne tillægsprotokol.

Udfærdiget i to eksemplarer i København, den 5. maj 1999, på dansk, italiensk og engelsk, således at alle tekster har lige gyldighed undtagen i tvivlstilfælde, hvor den engelske tekst skal være afgørende.

For Kongeriget Danmarks Regering

Peter Loft

For Den Italienske Republiks Regering

Giacomo Ivancich Biaggini

Bemærkninger til lovforslaget.

Almindelige bemærkninger.

Formålet med lovforslaget er at bemyndige regeringen til at tiltræde en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Italien og dermed gennemføre dens bestemmelser i Danmark, når overenskomstens betingelser herfor er opfyldt. Overenskomsten afløser en overenskomst, som blev indgået i 1980 og ændret i 1988, og som nu er forældet.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten har til formål at undgå international dobbeltbeskatning som følge af, at både Danmark og Italien beskatter en person eller et selskab af den samme indkomst. Dette sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i den ene stat, modtager indkomst fra den anden stat.

Både Danmark og Italien beskatter efter globalindkomstprincippet. En person, som er hjemmehørende i Danmark (hhv. Italien), er fuldt skattepligtig til Danmark (hhv. Italien), d.v.s. skattepligtig af samtlige sine indkomster, uanset hvorfra i verden, de måtte hidrøre.

Samtidig har begge lande regler om begrænset skattepligt. Hvis eksempelvis en person eller et selskab, som er hjemmehørende i Italien, modtager indkomster fra kilder i Danmark, vil Danmark efter reglerne i begrænset skattepligt i kildeskatteloven eller selskabsskatteloven beskatte denne indkomst. Imidlertid vil modtageren også være skattepligtig af den pågælende indkomst i Italien (globalindkomstprincippet), og der vil hermed foreligge et tilfælde af dobbeltbeskatning. Det samme gælder med modsat fortegn, hvis indkomsten går fra Italien til Danmark.

Den foreliggende dobbeltbeskatningsoverenskomst indeholder regler for, hvornår Danmark hhv. Italien kan beskatte indkomst, som en person, der er hjemmehørende i den ene stat (bopælsstaten), modtager fra den anden stat (kildestaten). For kildestatens vedkommende er der tale om, at denne stat indskrænker eller helt frafalder sin begrænsede skattepligt på indkomster, der tilflyder en modtager i den anden stat. For bopælsstaten kan der ligeledes være tale om begrænsninger i beskatningsretten, ligesom bopælsstaten skal anvende den metode for lempelse af dobbeltbeskatning, som overenskomsten foreskriver, jfr. nedenfor

Det bemærkes, at overenskomsten ikke i sig selv giver Danmark ret til at beskatte en given indkomst. Hvis Danmark skal beskatte en indkomst, som flyder til eller fra Italien, skal der være hjemmel til dette såvel i den interne danske skattelovgivning som i dobbeltbeskatningsoverenskomsten. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten kan således godt tillægge Danmark beskatningsretten til en bestemt type indkomst, men Danmark kan kun udnytte denne beskatningsret i det omfang, at der i den danske skattelovgivning er hjemmel til at opkræve den pågældende skat.

Udover regler om fordeling af beskatningsretten indeholder overenskomsten bestemmelser om, hvordan dobbeltbeskatning lempes, den såkaldte metodebestemmelse (overenskomstens artikel 24), og endvidere bl.a. bestemmelser om ikke-diskriminering, bestemmelser om løsning af tvivlsspørgsmål og bestemmelser om administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger.

Metodebestemmelsen er nødvendig, fordi dobbeltbeskatningsoverenskomsten ikke i sig selv forhindrer bopælsstaten i at medregne den udenlandske indkomst i sit beskatningsgrundlag. Dobbeltbeskatningen ophæves først »efterfølgende«.

Lempelsesmetoden er ordinær credit. Dette indebærer for Danmarks vedkommende, at hvis en person eller et selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en kilde i Italien, og Italien efter overenskomsten har ret til at beskatte denne indkomst, vil Danmark skulle nedsætte sin skat af indkomsten med den skat, der er betalt i Italien. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske skat af den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske lempelsesregler, jfr. ligningslovens § 33.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten følger i vidt omfang den model, som er udarbejdet i OECD-regi (OECD-modellen), og som også ligger til grund for det danske forhandlingsoplæg. OECD-modellen er dog på ingen måde bindende for kontraherende stater. I praksis ses mange afvigelser fra modellen, og en dobbeltbeskatningsoverenskomst må nødvendigvis være et kompromis mellem to landes synspunkter. Under gennemgangen af overenskomsten nedenfor redegøres for de væsentligste afvigelser fra OECD-modellen.

Lovforslagets økonomiske- og erhvervsmæssige konsekvenser

Formålet med en dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem to lande er at fjerne de hindringer, som dobbeltbeskatningen kan medføre for udviklingen af økonomiske relationer mellem de to lande. Virksomheder og personer i det ene land får herved bedre skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i det andet land både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås og som følge af større klarhed om de skattemæssige dispositioner.

Virkningen af den ny overenskomst er begrænset til de områder, hvor der sker ændringer i forhold til den gældende overenskomst.

De væsentligste ændringer ved overenskomsten for så vidt angår dansk beskatning vedrører renter, beskatning af pensionsudbetalinger og metodebestemmelserne, når der konstateres tilfælde af dobbeltbeskatning.

Renter fra et af landene til en person eller et selskab i det andet land kan efter den nye overenskomst højst beskattes med 10 pct. mod tidligere 15 pct. Den lavere beskatning af renter skønnes at medføre et beskedent merprovenu som følge af en mindre lempelse i den danske skat.

Med den nye overenskomst skal personer hjemmehørende i Italien i fremtiden betale dansk skat af udbetalinger af sociale ydelser og pensioner fra Danmark. Til gengæld kan Italien beskatte herboende personers udbetalinger af private pensioner og sociale ydelser fra Italien. Dette forhindrer ikke Danmark i også at beskatte ydelserne, men i så fald skal den danske skat nedsættes med den italienske skat.

Det foreslås samtidigt, at personer, som senest ved lovforslagets fremsættelse blev hjemmehørende i Italien og modtog pensioner fra Danmark, kun betaler skat af den del af udbetalingerne, der overstiger 50.000 kr. om året.

I nedenstående oversigt er vist eksempler på beskatningen af pensionsudbetalinger efter de gældende regler og lovforslaget.

Eksempler på skattebetaling for en person hjemmehørende i Italien med pensions-udbetalinger. 1999.

ALIGN="CENTER">Pensionsudbetaling1)

Italiensk skat2).

Gældende regler

Dansk skat

efter lovforslag

Ændring

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

150.000

34.680

26.065

-8.615

250.000

71.392

67.505

-3.887

400.000

133.120

147.537

14.417

Anm: skattelettelse.

1) Private og sociale pensioner.

2) Omregnet til danske kroner.

For en person bosat i Italien, der modtager 150.000 kr. i pensionsudbetalinger, vil lovforslaget betyde en skattelettelse på ca. 8.600 kr., mens en person med 400.000 kr. i samlet pension får en merskat på ca. 14.000 kr.

Der findes ikke oplysninger om personkredsen i Italien, der modtager udbetalinger fra private pensionsordninger i Danmark, eller om kredsen af personer i Danmark, der modtager udbetalinger fra private pensionsordninger i Italien.

Den Sociale Sikringsstyrelse har oplyst, at der pr. 1. juli 1999 findes 122 personer i Italien, der modtager social pension fra Danmark. Antallet af italienske statsborgere bosat i Danmark, der modtager sociale pensioner fra Italien kendes ikke. Danmarks Statistik opgør antallet af italienske statsborgere over 65 år i Danmark til 70 pr. 1. januar 1999.

Størrelsen af de private pensioner i de respektive lande kendes ikke, hvorfor der ikke er holdepunkter for et præcist skøn over de provenumæssige virkninger af disse ændringer. Der vil fremkomme et provenutab fra personer bosiddende i Danmark, der modtager italienske pensioner, og som fremover skal betale italiensk skat. Endvidere vil der fremkomme et merprovenu som følge af, at Danmark får beskatningsretten af pensioner her fra landet, der udbetales til personer hjemmehørende i Italien.

Nettovirkningen af disse ændringer skønnes være begrænset henset til personkredsens størrelse.

Efter den gældende overenskomst skal Danmark give fuld skattelempelse for de italienske skatter, selvom disse i en periode har været nedsat eller undladt opkrævet. Denne metode ophæves med den ny overenskomst, hvor Danmark alene skal give lempelse for den faktiske italienske skat, dog højst den danske skat af den udenlandske indkomst. Ændringen skønnes at kunne hindre et provenutab i de situationer, hvor Italien i en periode nedsætter eller undlader at opkræve skatter.

Overenskomsten giver det danske erhvervsliv en klarhed over skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner. Derudover skønnes overenskomsten kun i begrænset omfang, at have effekter for dansk erhvervsliv.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative konsekvenser for skattemyndighederne eller for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget har ikke EU-retlige aspekter. For god ordens skyld bemærkes, at bestemmelserne om udbyttebeskatning i Overenskomstens artikel 10 respekterer bestemmelserne i EU s moder/datterselskabsdirektiv.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Lovforslagets skønnes at have begrænsede provenumæssige konsekvenser

Lovforslagets skønnes at have begrænsede provenumæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen væsentlige konsekvenser

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Klarhed om skattemæssige konsekvenser af økonomiske dispositioner

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen væsentlige konsekvenser

-

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

-

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen væsentlige konsekvenser

-

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Efter lovforslagets § 1 bemyndiges regeringen til at tiltræde dobbeltbeskatningsoverenskomsten mellem Danmark og Italien. Overenskomsten er optaget som bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser gennemgås nedenfor. Regeringen vil efter lovens vedtagelse kunne gennemføre overenskomstens bestemmelser i Danmark, når dens betingelser herfor er opfyldt.

Disse betingelser er, at de kontraherende staters regeringer skal udveksle ratifikations- eller tiltrædelsesdokumenter, når de forfatningsmæssige betingelser for overenskomstens ikrafttræden er opfyldt. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt vedtaget. Overenskomsten træder i kraft ved udvekslingen af disse dokumenter, og den finder anvendelse fra den skattepligtsperiode, som begynder næstfølgende 1. januar, jfr. overenskomstens artikel 31.

Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil herefter være en del af de to landes skattelovgivning. Samtidig ophører den hidtidige dobbeltbeskatningsoverenskomst af 1980 med senere ændring med at have virkning.

De enkelte artikler i den nye dansk-italienske dobbeltbeskatningsoverenskomst har følgende bestemmelser

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Artikel 32. Opsigelse.

Overenskomsten har virkning på ubestemt tid, men den kan opsiges med et varsel på seks måneder til udgangen af et kalenderår.

Protokol.

Endelig indeholder overenskomsten en protokol, der præciserer indholdet af visse af overenskomstens bestemmelser. Der er redegjort for protokolbestemmelserne ved gennemgangen af de enkelte artikler i det foregående.

Efter lovforslagets § 2 nedsættes den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst for en person, som senest på datoen for lovforslagets fremsættelse blev hjemmehørende i Italien, og som på denne dato modtog pensioner, som i medfør af Overenskomstens artikel 18, stk. 2-3, kan beskattes i Danmark. Nedsættelsen udgør 50.000 kr., dog højst det beløb, som personen modtager i pension. Nedsættelsen kan ikke medføre, at den skattepligtige indkomst og den personlige indkomst bliver negativ.

Baggrunden herfor er et ønske om at tage hensyn til de pensionister, der på datoen for lovforslagets fremsættelse var hjemmehørende i Italien, og som på dette tidspunkt modtog private eller sociale pensioner fra Danmark. Disse pensioner har hidtil kun kunnet beskattes i Italien. Efter den nye overenskomst kan sociale pensioner udbetalt fra Danmark kun beskattes i Danmark, mens private pensioner under de nærmere angivne betingelser ligeledes fremover vil kunne beskattes i Danmark. Det italienske skatteniveau er lavere end det danske.

For at imødegå alt for store ændringer i beskatningen for disse personer, foreslås det, at den danske beskatning af pensioner som omhandlet i overenskomstens artikel 18, stk. 2 og 3, kun gennemføres i det omfang, at sådanne indtægter overstiger 50.000 kr. Dette vil medføre en nogenlunde uændret beskatning af en pensionsindtægt i størrelsesordenen 300.000 kr.

Personer, som er eller bliver hjemmehørende i Italien, og som på et tidspunkt efter datoen for lovforslagets fremsættelse modtager pension fra Danmark, vil blive omfattet af de almindelige regler og således ikke få adgang til den særlige nedsættelse. Dette gælder også, selv om de pågældende allerede var hjemmehørende i Italien på datoen for lovforslagets fremsættelse. Det samme vil være gældende, hvis en person, som er omfattet af de lempeligere bestemmelser, bliver hjemmehørende i et andet land end Italien for derefter senere at flytte tilbage til Italien.

I forbindelse med ændringen af den dansk-britiske dobbeltbeskatningsoverenskomst i 1997 og ved indgåelsen af en ny dobbeltbeskatningsoverenskomst med Canada, ligeledes i 1997, valgte man en tilsvarende løsning.

Efter lovforslagets § 3 træder loven i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Efter lovforslagets § 4 gælder loven ikke for Færøerne og Grønland, idet skattespørgsmål hører under det færøske og det grønlandske hjemmestyres kompetence. Dobbeltbeskatningsoverenskomsten vil således ikke gælde for disse dele af rigsfællesskabet.

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

KAPITEL I

OVERENSKOMSTENS ANVENDELSESOMRÅDE

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

KAPITEL IV

OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING

Lovforslag som fremsat 1999 70 Valid

Fremsat den 27. oktober 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om indgåelse af dobbeltbeskatningsoverenskomst mellem Danmark og Italien

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →