Forslag til Lov om ændring af lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer

Bilag

§ 1

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 30. juni 1998, som ændret ved § 2, i lov nr. 227 af 21. april 1999, foretages følgende ændringer

1. § 6 a, stk. 1, affattes således

»En statsautoriseret revisors virksomhed omfatter revision af regnskaber m.v. og supplerende beretninger samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder. Revisors virksomhed omfatter ligeledes udøvelse af aktiviteter under Erhvervsserviceordningen.«.

2. § 11, stk. 1, affattes således

»Virksomhed som statsautoriseret revisor, jf. § 6 a, må kun udøves som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, aktieselskab, anpartsselskab eller kommandit-aktieselskab (partnerselskab). Virksomheden må alene drive revisionsvirksomhed og eje revisionsvirksomheder.«.

3. § 11, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. I aktieselskaber, anpartsselskaber og kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber) skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne være statsautoriserede revisorer. Er anpartsselskabet uden bestyrelse, skal direktionen alene bestå af statsautoriserede revisorer. I kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber) skal samtlige komplementarer være statsautoriserede revisorer eller statsautoriserede revisionsvirksomheder.«.

4. § 19 a, stk. 1, affattes således

»Ved Revisornævnets behandling af sager, som er indbragt for eller henvist til nævnet, jf. § 19, stk. 2, finder bestemmelserne i § 18 a, stk. 1 og 4, i denne lov samt § 11 a, stk. 1 og 4, i lov om registrerede revisorer, tilsvarende anvendelse.«.

§ 1

I lov om statsautoriserede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 501 af 30. juni 1998, som ændret ved § 2 i lov nr. 227 af 21. april 1999, foretages følgende ændringer

1. § 6 a, stk. 1, affattes således

§ 2

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 502 af 30. juni 1998, som ændret ved § 3, i lov nr. 227 af 21. april 1999, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således

»3) hvis retten til at være optaget i registret frakendes efter § 19 a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, eller borgerlig straffelovs § 79, eller«.

2. § 4 a, stk. 1, affattes således

»En registreret revisors virksomhed omfatter revision af regnskaber m.v. og supplerende beretninger samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder. Revisors virksomhed omfatter ligeledes udøvelse af aktiviteter under Erhvervsserviceordningen.«.

3. § 6 b, stk. 1, affattes således

»Virksomhed som registreret revisor, jf. § 4 a, må kun udøves som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, aktieselskab, anpartsselskab eller kommandit-aktieselskab (partnerselskab). Virksomheden må alene drive revisionsvirksomhed og eje revisionsvirksomheder.«.

4. § 6 b, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. I aktieselskaber, anpartsselskaber og kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber) skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne være registrerede revisorer. Er anpartsselskabet uden bestyrelse, skal direktionen alene bestå af registrerede revisorer. I kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber) skal samtlige komplementarer være registrerede revisorer eller registrerede revisionsvirksomheder.«.

§ 2

I lov om registrerede revisorer, jf. lovbekendtgørelse nr. 502 af 30. juni 1998, som ændret ved § 3 i lov nr. 227 af 21. april 1999, foretages følgende ændringer

1. § 3, stk. 1, nr. 3, affattes således

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 3. En registreret revisor slettes i registret,

3) hvis retten til at være optaget i registret frakendes efter § 11, stk. 2, eller borgerlig staffelovs § 79, eller

»3) hvis retten til at være optaget i registret frakendes efter § 19 a, stk. 2, i lov om statsautoriserede revisorer, eller borgerlig staffelovs § 79, eller«.

2. § 4 a, stk. 1, affattes således

§ 3

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

På baggrund af den offentlige debat i Danmark og i EU-regi om revisorerhvervet blev der i november 1998 afholdt en revisorkonference, hvor rammerne for en fremtidig revisorlovgivning blev drøftet. Som opfølgning på revisorkonferencen blev Revisorkommission, som er nedsat i henhold til lov om statsautoriserede revisorer, anmodet om at overveje en ændring af den gældende lovgivning. Revisorkommissionen afgav i maj 1999 en redegørelse til brug for overvejelser om ændring af revisorlovgivningen.

Med hensyn til spørgsmålet om ændring i revisorers virksomhedsområde, herunder revisorernes mulighed for at yde rådgivningsvirksomhed, er Revisorkommissionen blevet bedt om at foretage yderligere undersøgelser, således at ændring af revisorlovgivningen foreslås at ske i to etaper.

Første etape er nærværende lovforslag, som alene vedrører en mindre tilpasning af gældende lov, der gør det muligt for revisorer at revidere og assistere ved udfærdigelsen af supplerende beretninger samt udøve aktiviteter under Erhvervsserviceordningen. Endvidere foreslås der skabt hjemmel til, at revisionsvirksomhed kan drives som kommandit-aktieselskab (partnerselskab).

Anden etape forudsætter en videre debat af de i Revisorkommissionens redegørelse foreslåede ændringer. Revisorkommissionens redegørelse lægger op til en væsentlig udvidelse af revisorers rådgivningsvirksomhed, som kræver en nærmere afklaring i forhold til andre erhvervsgrupper. Der vil derfor i den kommende periode ske en sådan yderligere debat, herunder en drøftelse med bl.a. Advokatrådet, med henblik på at finde en konkurrencemæssig velafbalanceret løsning. Forslag til en videregående lovændring vil tidligst kunne fremsættes i folketingssamlingen 2000/01.

Lovforslaget skal dermed ses i sammenhæng med de kommende drøftelser om en videregående lovændring.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Supplerende beretninger

Reglerne om revisorers virksomhedsområde afgrænser statsautoriserede revisorers og registrerede revisorers virksomhed til at omfatte revision af regnskaber m.v. samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder.

Samfundets stadige udvikling og efterspørgslen efter nye eller andre rapporteringsformer samt usikkerheden om rækkevidden af bestemmelsen, herunder om revisorer har kunnet revidere og assistere ved udfærdigelsen af supplerende beretninger, har skabt et behov for en klargøring af bestemmelsen. Lovforslaget tilsigter derfor en klargøring af revisors virksomhedsområde.

Lovforslaget betyder, at revisors ydelser kan omfatte revision af supplerende beretninger, som eksempelvis grønne regnskaber, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995, EMAS-redegørelser, jf. Rådets forordning nr. 1836 af 29. juni 1993 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesordning for miljøstyring og miljørevision (EFT 1993 L 168/1), miljøregnskaber, etiske regnskaber, videnregnskaber, sociale regnskaber, holistiske regnskaber m.fl., som der i de seneste år har været en stigende interesse for og efterspørgsel efter.

2.2. Erhvervsserviceordning

Erhvervsministeriet har til gavn for helt små virksomheder udviklet en erhvervsserviceordning, hvor serviceleverandører til gavn for disse virksomheder kan systematisere og effektivisere arbejdsgange forbundet med virksomhedernes daglige administrative opgaver. Intentionen har været at skabe en ordning, hvorefter især små virksomheder mod betaling kan blive fri for selv at løse disse opgaver, herunder foretage indberetninger og indbetalinger til offentlige myndigheder. Erhvervsserviceordningen indebærer forskellige grundfunktioner, der bl.a. knytter sig til lønadministration, finansbogholderi og myndighedskontakt i forbindelse hermed.

Lovforslaget gør det muligt for revisorer at udbyde aktiviteter under Erhvervsserviceordningen, hvilket den gældende lovgivning på området uden særskilt dispensation er til hinder for. Erhvervsserviceordningen har fra januar til september 1999 kørt som et pilotprojekt. I forbindelse med pilotprojektet er der meddelt enkeltstående dispensationer, ligesom revisorer efterfølgende kun har kunnet deltage i Erhvervsserviceordningen efter at have modtaget dispensation. Det er derfor nødvendigt at ændre revisorlovgivningen, hvis revisorer skal kunne deltage i Erhvervsserviceordningen uden dispensation.

Lovændringen vil kunne bidrage til, at revisorer som serviceleverandører kan bistå særligt mindre virksomheder med udførelsen af en række administrative opgaver, der efter deres indhold går ud over revision af regnskaber samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed. Revisorer besidder en kompetence, som gør det muligt at udbyde erhvervsservice på et effektivt og konkurrencedygtigt grundlag.

Forslaget indebærer, at revisor ikke på noget tidspunkt må træffe ledelsesmæssige dispositioner og derved påtage sig et ansvar for de trufne beslutninger. Revisor må alene yde administrativ bistand. Ansvaret skal ligge hos ledelsen af den pågældende virksomhed. Det er afgørende, at revisors mulighed for at yde aktiviteter under Erhvervsserviceordningen ikke kompromitterer revisors uafhængighed og rolle som offentlighedens tillidsrepræsentant.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forudsættes at fastsætte nærmere regler om omfanget af revisorers deltagelse i Erhvervsserviceordningen med hjemmel i lov om statsautoriserede revisorer § 6 a, stk. 4, og i lov om registrerede revisorer § 4 a, stk. 4.

2.3. Mulighed for at revisionsvirksomheder kan organiseres som kommandit-aktieselskab (partnerselskab)

Ifølge gældende dansk ret må revisionsvirksomhed kun udøves som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, aktieselskab eller anpartsselskab.

Forslaget vil gøre det muligt for revisorer at drive virksomhed som kommandit-aktieselskab, også kaldet partnerselskab. Selskabsformen er udførligt reguleret i aktieselskabsloven, jf. aktieselskabslovens kap. 22.

Lovændringen vil bidrage til, at revisorer kan opnå de fordele, der er ved at drive virksomhed i kommandit-aktieselskabsform. Disse fordele kan være både af selskabsretlig og skatteretlig karakter. Desuden vil den foreslåede ændring betyde, at revisorlovgivningen vil følge med den generelle udvikling i selskabsformerne.

Bekendtgørelse om revisionsselskaber vil blive ændret således, at der tages højde for kommandit-aktieselskabsformen.

3. Høring

Lovforslaget har været sendt i høring i følgende ministerier og organisationer. Det gælder dog ikke bestemmelserne om kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber).

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Danmarks Sparekasseforening, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Danske Andelskasser, Danske Andelsselskaber, De Danske Landboforeninger, Den Danske Finansanalytikerforening, Det Danske Handelskammer, Det Økonomiske Råds Sekretariat, Finansministeriet, Finansrådet, Forbrugerrådet, Foreningen af Børsmæglere, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer FRR, HK/Handel, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revisionsafdeling, Konkurrencerådet, Københavns Fondsbørs, Københavns Magistrat, Landbrugets Rådgivningscenter, Liberale Erhvervs Råd, Miljøstyrelsen, Realkreditrådet, REVIFORA Foreningen for Revision, Økonomi og Ledelse, Revisorkommissionen, Rigsrevisionen, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Skatteministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Sundhedsministeriet, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Undervisningsministeriet og Økonomiministeriet.

4. Administrative, finansielle og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative, finansielle eller miljømæssige konsekvenser for det offentlige.

5. Erhvervsmæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet. Revisorer vil med reglen om adgang til at deltage i Erhvervsserviceordningen blive stillet konkurrencemæssigt mere lige med andre udbydere inden for Erhvervsserviceordningen.

6. Forholdet til EU-retten

Europa-Kommissionen udgav i 1996 en grønbog om regulering af revisionsydelser i EU, og der kan med udgangspunkt heri forventes yderligere harmoniseringstiltag i de kommende år. Der forventes ikke harmoniseringstiltag på de områder, som foreslås indført ved 1. etape af ændringen af revisorlovgivningen.

7. Skema over konsekvenser

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ved revisorers adgang til at deltage i Erhvervsserviceordningen stilles statsautoriserede og registrerede revisorer konkurrencemæssigt mere lige med andre udbydere inden for Erhvervsserviceordningen.

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Europa-Kommissionen udgav i 1996 en grønbog om regulering af revisionsydelser i EU. Der kan på baggrund af dette oplæg forventes yderligere harmoniseringstiltag i de kommende år.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmmelsens 1. pkt. klargør, at revisor udover at kunne foretage revision af regnskaber m.v. samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder, ligeledes kan revidere og assistere ved udfærdigelsen af supplerende beretninger.

Det forudsættes naturligvis, at revisor har den fornødne kompetence.

Hensigten er, at revisor udover revision af de supplerende beretninger skal kunne assistere virksomheden med udarbejdelse heraf. Et tilsvarende princip gælder i dag for de finansielle regnskaber, hvor en væsentlig del af revisors assistanceopgaver vedrører assistance med opstilling af regnskaber m.v. Ansvaret for de supplerende beretninger vil i lighed med ansvaret for det finansielle årsregnskab være ledelsens.

Ved supplerende beretninger forstås beretninger, som beskriver virksomheden udfra andre synsvinkler, end det er tilfældet med det finansielle årsregnskab. Supplerende beretninger kan være lovregulerede som eksempelvis grønne regnskaber, jf. Miljøministeriets bekendtgørelse nr. 975 af 13. december 1995 og EMAS-redegørelser, jf. Rådets forordning nr. 1836 af 29. juni 1993 om industrivirksomheders frivillige deltagelse i en fællesordning for miljøstyring og miljørevision (EFT 1993 L 168/1). Herudover kan der være tale om ikke-lovregulerede beretninger som eksempelvis miljøregnskaber, etiske regnskaber, videnregnskaber, sociale regnskaber, holistiske regnskaber m.fl.

2. pkt giver revisorer mulighed for at deltage i Erhvervsserviceordningen.

Erhvervsserviceordningen indebærer løsning af en række administrative opgaver, herunder lønadministration, finansbogholderi og myndighedskontakt i forbindelse hermed, der efter deres indhold går ud over revisorers gældende virksomhedsområde.

Revisors udøvelse af aktiviteter under Erhvervsserviceordningen er begrænset til rådgivning og assistance og omfatter ikke ledelsesmæssige dispositioner. Revisor må alene yde administrativ bistand. Der er som udgangspunkt tale om opgaver, som virksomheden selv kunne have løst. Ansvaret skal ligge hos ledelsen af den pågældende virksomhed.

Da Erhvervsserviceordningen også kan indebære virksomhed, som revisorer, uanset formålet, ikke bør kunne udøve, forudsættes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen at udnytte sin hjemmel i § 6 a, stk. 4, til at fastsætte nærmere regler om omfanget af revisors udøvelse af erhvervsservice. I denne bekendtgørelse vil det bl.a. blive fastsat, at revisorer ikke må udøve inkassovirksomhed, foretage ledelsesmæssige dispositioner og foretage fysiske betalingsoverførsler.

Til nr. 2

Bestemmelsen medfører, at revisorer kan drive revisionsvirksomhed i form af kommandit-aktieselskab, også kaldet partnerselskab. Kommandit-aktieselskaber er udførligt reguleret i aktieselskabsloven, jf. aktieselskabslovens kap. 22. Aktieselskabslovens regler finder anvendelse med de modifikationer, der følger af lov om statsautoriserede revisorer.

Ifølge aktieselskabsloven består et kommandit-aktieselskab af en eller flere ansvarlige deltagere (komplementarer) og en eller flere deltagere med begrænset hæftelse (kommanditister). Komplementarerne hæfter personligt, ubegrænset og solidarisk for selskabets forpligtelser. Kommanditisterne hæfter kun med den kapital, som de forpligter sig til at indskyde i selskabet.

Kommanditisternes stilling i kommandit-aktieselskabet svarer til stillingen for aktionærer i et aktieselskab. De fuldt ansvarlige deltagere i kommandit-aktieselskabet, komplementarerne, skal tillægges forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser. Af økonomiske beføjelser kan der være tale om, at komplementarerne f.eks. har andel i overskud, tab, formue og likvidationsprovenu, eller en forrentning af eventuelt overskud. Af forvaltningsmæssige beføjelser kan der f.eks. være tale om deltagelse i den daglige ledelse, tegningsret eller en vetoret over for beslutninger, der er af væsentlig betydning for komplementarens personlige hæftelse.

Til nr. 3

For at sikre, at en revisionsvirksomhed til enhver tid er sikret mod uvedkommende interesser, er det foreslået, at bestyrelsens flertal i et kommandit-aktieselskab skal bestå af statsautoriserede revisorer. Derved skabes der overensstemmelse med reglerne for statsautoriseret revisionsvirksomhed udøvet i aktie- eller anpartsselskabsform.

Da komplementaren skal have forvaltningsmæssige og økonomiske beføjelser i kommandit-aktieselskabet, foreslås det, at samtlige komplementarer skal være statsautoriserede revisorer eller statsautoriserede revisionsvirksomheder. Herved sikres det, at statsautoriserede revisorer eller statsautoriserede revisionsvirksomheder har dominerende indflydelse på de beslutninger, som skal træffes i selskabet.

Når der i loven henvises til aktier, omfatter det såvel aktier i et aktieselskab som i et kommandit-aktieselskab. Aktier i kommandit-aktieselskabet må således alene ejes af de i § 11, stk. 4, nævnte personer, virksomheder og medarbejderforeninger.

Til nr. 4

Der er alene tale om rettelse af en fejlhenvisning.

Til § 2

Til nr. 1

Der er alene tale om rettelse af en fejlhenvisning.

Til nr. 2

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 1.

Til nr. 3

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

Til nr. 4

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.

Til § 3

Lovens ikrafttræden foreslås fastsat til den 1. januar 2000, så revisorers mulighed for at udøve aktiviteter under Erhvervsserviceordningen uden særskilt dispensation kommer på plads hurtigst muligt.

§ 4 a. En registreret revisors virksomhed omfatter revision af regnskaber m.v. samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder.

»En registreret revisors virksomhed omfatter revision af regnskaber m.v. og supplerende beretninger samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder. Revisors virksomhed omfatter ligeledes udøvelse af aktiviteter under Erhvervsserviceordningen.«.

3. § 6 b, stk. 1, affattes således

§ 4

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.

§ 6 a. En statsautoriseret revisors virksomhed omfatter revision af regnskaber m.v. samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder.

»En statsautoriseret revisors virksomhed omfatter revision af regnskaber m.v. og supplerende beretninger samt rådgivning og assistance i forbindelse hermed og inden for tilgrænsende områder. Revisors virksomhed omfatter ligeledes udøvelse af aktiviteter under Erhvervsserviceordningen.«.

2. § 11, stk. 1, affattes således

§ 6 b. Virksomhed som registreret revisor, jf. § 4 a, må kun udøves som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab eller i aktie- eller anpartsselskab. Virksomheden må alene drive revisionsvirksomhed og eje revisionsvirksomhed.

»Virksomhed som registreret revisor, jf. § 4 a, må kun udøves som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, aktieselskab, anpartsselskab eller kommandit-aktieselskab (partnerskab). Virksomheden må alene drive revisionsvirksomhed og eje revisionsvirksomheder.«.

4. § 6 b, stk. 3, affattes således

Stk. 3. I aktie- og anpartsselskaber skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne være registrerede revisorer. Er anpartsselskabet uden bestyrelse, skal direktionen alene bestå af registrerede revisorer.

»Stk. 3. I aktieselskaber, anpartsselskaber og kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber) skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne være registrerede revisorer. Er anpartsselskabet uden bestyrelse, skal direktionen alene bestå af registrerede revisorer. I kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber) skal samtlige komplementarer være registrerede revisorer eller registrerede revisionsvirksomheder.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 11. Virksomhed som statsautoriseret revisor, jf. § 6 a, må kun udøves som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab eller i aktie- eller anpartsselskab. Virksomheden må alene drive revisionsvirksomhed og eje revisionsvirksomheder.

»Virksomhed som statsautoriseret revisor, jf. § 6 a, må kun udøves som enkeltmandsvirksomhed, interessentskab, aktieselskab, anpartsselskab eller kommandit-aktieselskab (partnerskab). Virksomheden må alene drive revisionsvirksomhed og eje revisionsvirksomheder.«.

3. § 11, stk. 3, affattes således

Stk. 3. I aktie- og anpartsselskaber skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne være statsautoriserede revisorer. Er anpartsselskabet uden bestyrelse, skal direktionen alene bestå af statsautoriserede revisorer.

»Stk. 3. I aktieselskaber, anpartsselskaber og kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber) skal flertallet af bestyrelsesmedlemmerne være statsautoriserede revisorer. I kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber) skal samtlige komplementarer være statsautoriserede revisorer eller statsautoriserede revisionsvirksomheder.«.

4. § 19 a, stk. 1, affattes således

§ 19 a. Ved Revisornævnets behandling af sager, som er indbragt for eller henvist til nævnet, jf. § 19, stk. 2, finder bestemmelserne i § 18 a, stk. 1 og 3, i denne lov samt § 11 a, stk. 1 og 3, i lov om registrerede revisorer, tilsvarende anvendelse.

»Ved Revisornævnets behandling af sager, som er indbragt for eller henvist til nævnet, jf. § 19, stk. 2, finder bestemmelserne i § 18 a, stk. 1 og stk. 4, i denne lov samt § 11 a, stk. 1 og 4, i lov om registrerede revisorer, tilsvarende anvendelse.«.

Fremsat den 27. oktober 1999 af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statsautoriserede revisorer og lov om registrerede revisorer

(Supplerende beretninger, Erhvervsserviceordningen og kommandit-aktieselskaber (partnerselskaber))