Legislator Case Law & Legislation
199912L00064 DK

Forslag til Lov om ændring af lov om hjemmeservice

9 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (9)

Statutory Text (9 Articles)

Lovforslag som fremsat 1999 64 Valid

§ 1

I lov nr. 463 af 12. juni 1996 om hjemmeservice som ændret ved lov nr. 980 af 17. december 1997 foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»Ved hjemmeservice forstås følgende ydelser

1) rengøring,

2) madlavning og opvask,

3) vask og strygning,

4) almindeligt forekommende havearbejde, snerydning, fejning og rensning af tagrender og

5) andet almindelig forekommende husholdningsarbejde. «

2. I § 2 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der nærmere definerer det arbejde, som er omfattet af ydelserne i stk. 1.«

3. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Til hjemmeservice som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 5, udgør bidraget 50 pct. Til hjemmeservice som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, udgør bidraget 35 pct. Bidraget beregnes af det fakturerede beløb inklusive moms fratrukket udgifter inklusive moms til materialer. Bidraget kan ikke overstige det beløb, hvormed virksomheden har foretaget fradrag for bidrag i regningen til forbrugeren.«

4. § 3, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorved de i stk. 2 og 3 angivne bidragsstørrelser kan ændres for de enkelte ydelser.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte et loft over, hvor meget en husstand maksimalt kan få ydet i samlet bidrag og i bidrag pr. ydelse under hjemmeserviceordningen.«

5. I § 4 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke

»Stk. 3. Selskaber med begrænset ansvar kan ikke optages under hjemmeserviceordningen, hvis personer med en bestemmende indflydelse på selskabet har haft bestemmende indflydelse på et andet selskab med begrænset ansvar, som er blevet tvangsopløst, er kommet under konkurs eller i øvrigt har efterladt en samlet uerholdelig gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Selskabet kan dog optages, hvis der er forløbet mere end 5 år efter opløsningen af det selskab, som de pågældende personer har haft bestemmende indflydelse på.«

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

6. § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis der sker hel eller delvis udskiftning af en godkendt virksomheds ejer, ledelse eller personer med bestemmende indflydelse på virksomheden, skal virksomheden senest 4 uger efter ændringerne godtgøre over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at de nye personer opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 3-6 og stk. 3.«

7. § 4, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvem der betragtes som personer med bestemmende indflydelse, hvilke oplysninger virksomhederne skal afgive efter stk. 2 og 3 samt fastsætte krav til ansvarsforsikringens omfang og art samt dens tidsmæssige udstrækning.«

8. I § 4 indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt stykke

»Stk. 8. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan selskabet optages, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skønner, at optagelsen ikke indebærer en risiko for misbrug af hjemmeserviceordningen.«

9. § 5 affattes således

»§ 5. Bidraget udbetales på grundlag af en registrering af husstandens betaling og en indberetning af det udførte arbejde.

Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af bidrag, at indberetningen indeholder oplysninger til identifikation af virksomhed, husstand og ydelse. Husstanden og virksomheden er ansvarlig for rigtigheden af oplysningerne.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om lovens administration, herunder hvilke oplysninger der skal afgives om det bidragsberettigede arbejde, og hvordan de skal afgives. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om virksomhedernes fakturering af hjemmeserviceydelser.

Stk. 4. Formidles kundens betaling af bidragsberettiget arbejde elektronisk via et finansielt institut eller lignende, kan dette videregive oplysninger, herunder CPR-nummer, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til identifikation af husstanden, som skal modtage bidraget«

10. I § 6, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »Erhvervsfremme Styrelsen«: »og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

11. § 6, stk. 4, 4. pkt., affattes således: »Erhvervsfremme Styrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udveksle oplysninger til brug for overvågningen af hjemmeserviceerhvervet. «

12. § 6, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange, at virksomheder, der udøver andre erhvervsmæssige aktiviteter end hjemmeservice, skal indsende et særskilt regnskab for hjemmeserviceaktiviteterne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om det særskilte regnskab og dets indsendelse.«

13. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 10

»10) virksomheden ved hel eller delvis udskiftning af sin personkreds ikke inden 4 uger efter ændringen godtgør over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at de nye personer opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 3-6 og stk. 3.«

14. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Fra hjemmeserviceordningen kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udelukke personer med en bestemmende indflydelse på et selskab med begrænset ansvar, hvis selskabet tvangsopløses, går konkurs eller efterlader en uerholdelig gæld på 50.000 kr. eller mere til det offentlige.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

15. § 7, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis en husstand giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forkerte oplysninger om virksomhed, husstand eller ydelse, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udelukke husstanden fra hjemmeserviceordningen.«

16. I § 9, stk. 2, ændres i 1. pkt. »§ 4, stk. 1 og 2« til: »§ 4, stk. 1, 2 og 3«.

17. I § 9, stk. 2, ændres i 2. pkt. »§ 7, stk. 1 og stk. 2« til: »§ 7, stk. 1, 2 og 3«.

18. I § 10, stk. 2, udgår: »§ 4, stk. 3, og«.

Lovforslag som fremsat 1999 64 Valid

§1

I lov nr. 463 af 12. juni 1996 om hjemmeservice som ændret ved lov nr. 980 af 17. december 1997 foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1999 64 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og finder anvendelse for ydelser udført fra denne dato.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Hjemmeservice ordningen blev efter en forsøgsordning gjort permanent ved lov nr. 463 af 12. juni 1996.

Hovedformålet med ordningen er gennem et tilskud til forbrugeres køb af ydelser fra hjemmeservicevirksomheder at nedsætte forbrugerbetalingen til et niveau, som kan konkurrere med gør-det-selv og sort arbejde. Det er hensigten, at tilskuddet skal muliggøre en efterspørgsel og et tilsvarende udbud på markedet for husholdningsydelser og dermed skabe grobund for reelle og varige arbejdspladser for kortuddannede i professionelt drevne servicevirksomheder og dermed for den forsatte udvikling af et egentlig hjemmeserviceerhverv.

Erhvervsministeren kan inden for en beløbsramme, der fastsættes på de årlige finanslove, yde bidrag til forbrugeres betaling for hjemmeservice.

Ved fastsættelsen af den årlige beløbsramme skal der tages højde for den forventede udvikling af hjemmeserviceerhvervet.

Siden lovens ikrafttræden den 1. januar 1997 har forbrugerne i stigende grad benyttet muligheden for at købe hjemmeservice. Således forventes bidragsudbetalingerne at stige fra 391 mill. kr. i 1996 til over 600 mill. kr. i 1999. I 1998 købte hver 8. husstand hjemmeservice en eller flere gange og var derved med til at gøre hjemmeservice til en af de hurtigst voksende brancher i Danmark.

Udviklingen har dog været ulige fordelt på de forskellige hovedydelser i hjemmeserviceordningen. Således steg bidraget til rengøring med 19 pct. fra 1997 til 1998, mens de tilsvarende stigninger for bidrag til vinduespudsning og almindeligt forekommende havearbejde lå på henholdsvis 41 pct. og 37 pct.

En del af omsætningsforøgelsen og dermed bidragsudbetalingerne i hjemmeservicebranchen må dog også tilskrives en forøgelse af priserne. Det fremgår af den gældende lovs bemærkninger, at hvis den gennemsnitlige faktureringspris pr. time overstiger 170 kr., skal ordningen snarest tages op til revision.

Erhvervsministeriet iværksatte ved den permanente hjemmeserviceordnings start en overvågning af prisudviklingen. I 1997 lå den gennemsnitlige faktureringspris (korrigeret for udgifter til transport og materialer m.v.) på niveau med de 170 kr. Da resultatet af overvågningen for 1998 blev kendt i foråret 1999, viste det sig, at den gennemsnitlige faktureringspris lå på 186 kr. pr. time og dermed ca. 6 pct. højere end loftet, der i 1998 var pristalsreguleret til 175 kr.

Den gennemsnitlige faktureringspris dækker dog over betydelige variationer mellem hovedydelserne. Den var således 160 kr. for rengøring, 212 kr. for havearbejde og 220 kr. for vinduespudsning. Det betyder, at det faktiske offentlige bidrag i kroner pr. time er tilsvarende forskelligt. I forhold til bidraget under forsøgsordningen på 89 kr. pr. time (1998-niveau) er der sket en utilsigtet kraftig stigning i det faktiske bidrag til henholdsvis havearbejde og vinduespudsning, mens der omvendt er sket et mindre fald i bidraget til en rengøringstime. Beskæftigelseseffekten pr. bidragskrone er således størst for rengøring og mindst for vinduespudsning.

På den baggrund foreslås bidraget til vinduespudsning afskaffet. Selvom timeprisen i vinduespudsererhvervet er relativ høj i forhold til timeprisen for de andre ydelser, er prisen for en vinduespudsning som regel forholdsvis overkommelig. Halvdelen af regningerne er på under 230 kr. før bidrag, og det er en udgift, der typisk afholdes 4-6 gange årligt. Vinduespudsning er således en ydelse, som de fleste bør kunne betale for selv uden offentligt bidrag.

Almindeligt forekommende havearbejde anvendes primært af ældre, som har vanskeligt ved at overkomme arbejdet selv. Samtidig ligger prisen for havearbejde betydeligt over prisen for rengøring. Med henblik på at skabe en mere rimelig balance mellem bidraget pr. times arbejde inden for henholdsvis havearbejde og rengøring foreslås bidraget til havearbejde nedsat til 35 pct. En yderligere reduktion af bidraget skønnes ikke hensigtsmæssig af hensyn til de ældre, da markedet må anses for at være mere prisfølsomt, end tilfældet er for vinduespolering.

Samtidig foreslås tilskuddet afskaffet til indkøb af dagligvarer, ned- og udpakning af genstande i forbindelse med flytning og luftning m.v. af hunde og andre husdyr.

Bortfaldet af bidraget til vinduespudsning og reduktionen i bidraget til almindeligt forekommende havearbejde vil kunne påvirke efterspørgslen i et vist omfang. Det anses for sandsynligt, at virksomhederne i et vist omfang vil reducere deres avancer og dermed bære en del af bidragsreduktionen selv. Dermed formindskes også et eventuelt fald i efterspørgslen.

Der må formentlig forudses en vis afmatning i beskæftigelsen i 2000, indtil markedet har tilpasset sig de nye vilkår. Der skønnes dog på sigt at kunne forventes en beskæftigelsesfremgang i hjemmeserviceerhvervet fra ca. 4.800 fuldtidsbeskæftigede i 1999 til ca. 7.500 fuldtidsbeskæftigede i 2004, formentlig fordelt på mere end 20.000 personer.

Lovforslaget udmønter den aftale, der er indgået mellem regeringspartierne og partierne SF og Enhedslisten. I aftalen understreges det, at det er væsentligt, at tilskuddet anvendes til at opfylde de intentioner, der ligger bag hjemmeserviceordningen. Dette er ikke tilfældet, hvis det efter en undersøgelse viser sig, at tilskuddet medfører en uhensigtsmæssig forøgelse af lønninger eller avancer. I så tilfælde vil der være tale om »tilskudsspild«.

Vurderingen af, om lønninger og avancer øges på grund af tilskuddet, kan mest retvisende ske ved en sammenligning med lønforholdene for arbejdskraft med tilsvarende kompetence og uddannelse og ved en sammenligning af løn- og avanceforholdene med forholdene i tilsvarende eller sammenlignelige erhverv. En forøgelse af lønningerne som følge af en højere grad af overenskomstmæssig dækning kan ikke karakteriseres som »tilskudsspild«.

Hvis der opstår risiko for, at det på finansloven afsatte beløb overskrides, iværksætter erhvervsministeren en nærmere vurdering af, om dette skyldes » tilskudsspild«. Hvis dette er tilfældet, tager erhvervsministeren initiativ til at justere ordningen. For at sikre at grundlaget for en sådan vurdering er til stede, følges udviklingen i lønninger, avancer og effektivitet i hjemmeservicevirksomhederne løbende.

Såfremt der ikke konstateres »tilskudsspild«, følger det af aftalen, at erhvervsministeren via et aktstykke vil sikre den nødvendige bevilling.

Lovforslagets hovedindhold

I lyset af den ovenfor beskrevne ændring justerer lovforslaget på den baggrund den gældende ordning og indfører forskellige bidragsprocenter til forskellige ydelser og afskaffer bidraget til andre. Der ydes bidrag på 50 pct. til rengøring, madlavning og opvask, vask og strygning samt til andet almindeligt forekommende husholdningsarbejde. Til almindeligt forekommende havearbejde, snerydning, fejning og rensning af tagrender udgør bidraget 35 pct., mens det bortfalder til vinduespudsning, indkøb af dagligvarer, ned- og udpakning af genstande i forbindelse med flytning og til luftning mv. af hunde og andre husdyr.

Ved indførelse af differentierede bidragsprocenter og bortfald af bidrag til visse ydelser kan opstå den mulighed, at nogle virksomheder kan fristes til at kamuflere en ydelse som en anden ydelse, der berettiger til et større bidrag.

For at forebygge misbrug vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indføre forskellige servicegirokort for ydelser med bidrag på 50 pct. og ydelser med bidrag på 35 pct. På det førstnævnte girokort vil det eksplicit blive fremhævet, at kortet kun må anvendes til rengøring mv. Forsøger nogle virksomheder bevidst at misbruge reglerne ved at kamuflere en 35 pct.-ydelse som en 50 pct-ydelse, skal de i givet fald have forbrugeren til at påføre sit personnummer på og betale med "et forkert servicegirokort". Fordi forbrugeren skal inddrages, øges risikoen for, at virksomheden bliver taget i et misbrug, som vil medføre udelukkelse fra ordningen, og som er strafbart.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil herudover styrke kontrollen ved fx at udvikle rapporter, der viser udviklingen i, hvilke ydelser selskaberne sælger, med hvilke mellemrum og til hvilken pris. Der er erfaringsmæssigt en sammenhæng mellem hyppighed og pris ved en husstands køb af en bestemt ydelse. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil endvidere i relevant og nødvendigt omfang aflægge kontrolbesøg hos virksomhederne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen aflægger for tiden ca. 200 kontrolbesøg årligt i virksomheder.

Endvidere vil Erhvervs- og Selskabsstyrelsen stikprøvevis udsende saldomeddelelser til husstande, der oplyser, hvilke ydelser husstanden i en given periode har købt af hjemmeservice hos forskellige virksomheder. Metoden, som blev benyttet af kommuner under forsøgsordningen, anses som meget effektiv til at opfange evt. uregelmæssigheder.

Under den gældende lov kan en virksomhed ikke optages under ordningen, hvis dens ejer eller andre personer med en bestemmende indflydelse har forfalden gæld til det offentlige. For at forebygge misbrug ønskes denne bestemmelse udstrakt til også at gælde for personer, der har haft bestemmende indflydelse på et selskab med begrænset ansvar, som er blevet tvangsopløst, er kommet under konkurs eller i øvrigt har efterladt en forfalden gæld til det offentlige. Selskabet kan dog optages, hvis der er forløbet mere end fem år efter opløsning af det selskab, som de pågældende personer har haft bestemmende indflydelse på.

Også overvågningen af udviklingen i erhvervet vil blive styrket. Priser, lønninger og avancer vil fortsat blive undersøgt kvartalsvis ved telefoninterviews, der udføres af et eksternt konsulentfirma. Disse oplysninger vil for fremtiden blive sammenholdt med informationer om virksomhedernes timepriser, lønninger og avancer, som kan opnås fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kontrolbesøg på virksomhederne.

For at fremme kvalitetsudviklingen i hjemmeservicebranchen og styrke forbrugernes rettigheder vil Erhvervsministeriet undersøge mulighederne for oprettelse af et særligt brancheklagenævn for hjemmeservice, hvor forbrugere kan påklage alle hjemmeserviceydelser. Da hjemmeservice er et relativt nyt erhverv, vil Erhvervsministeriet tilbyde faglig og teknisk bistand, som kan understøtte etableringen af et sådant privat klagenævn.

Yderligere vil der blive arbejdet på at indføre én eller flere certificeringsordninger. Formålet med certificering er at sikre kvalitet, sikkerhed og tryghed i hjemmeserviceydelserne inden for en ramme, hvor de certificerede virksomheder har indgået overenskomst, og hvor ydelserne udføres i overensstemmelse med klart definerede miljøkrav. Der bliver tale om en frivillig ordning, hvor Erhvervsministeriet bidrager med udvikling og markedsføring, men hvor branchen selv skal finansiere den daglige drift. Virksomhederne skal kunne fratages certificeringen, hvis de ikke lever op til ordningens forudsætninger og krav.

I forbindelse med de løbende kontrolbesøg vil der blive indsamlet oplysninger om, i hvilket omfang virksomhederne har ordnede forhold for deres ansatte, jf. nugældende § 7, stk. 1, nr. 6-8. Erfaringerne fra kontrolbesøgene vil blive fulgt op med en vejledning om, hvordan virksomhederne kan og bør sikre ordnede forhold for de ansatte.

Herudover åbner lovforslaget muligheder for at foretage en modernisering af den gældende administrationsordning. Det gælder blandt andet følgende punkter

1) Op til 10 pct. af de indbetalte servicegirokort er behæftet med fejl eller manglende oplysninger. Det giver anledning til meget ekstra arbejde for både kunder, virksomheder og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i forbindelse med fejlretning. Samtidig indebærer fejlene en forsinkelse i udbetalingen af tilskud til skade for virksomhedernes likviditet.

2) Der har været rejst kritik fra mange sider af, at virksomhederne er tvunget til at have en konto i et bestemt pengeinstitut, som kunderne skal indbetale til, for at tilskuddet kan udløses. Kritikken har været rejst fra politisk side, fra Finansrådet og især fra virksomhederne, som oplever det daglige besvær med at skulle administrere konti i flere pengeinstitutter.

3) Virksomheder og kunder har rejst meget forståelig kritik af, at betalingen - af kontrolhensyn - har været knyttet til anvendelsen af et bestemt fysisk indbetalingskort. Især har det været efterspurgt, at også betalingsservice og homebanking kan anvendes.

Bestræbelserne på at modernisere ordningen vil især tage udgangspunkt i følgende forhold

1) Administrationsordningen bør indeholde færre fejlmuligheder.

2) Der bør være frit valg af pengeinstitut i alle faser af ordningen.

3) Alle normalt anerkendte betalingsformer skal kunne anvendes.

Høring

Lovforslaget er samtidig med fremsættelsen sendt i høring hos

Arbejdsministeriet, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Skatteministeriet, Økonomiministeriet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverforeningen for Handel, Transport og Service, Danske Hjemmeservicevirksomheders Brancheforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Finansrådet, Forbundet af Offentligt Ansatte, Frederiksberg Kommunalbestyrelse, Forbrugerrådet, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Københavns Magistrat, Landsforeningen af Danske Anlægsgartnermestre, Kvindeligt Arbejderforbund, Landsorganisationen i Danmark, Liberale Erhvervs Råd, Parcelhusejernes Landsforening, Rengøringsselskabernes Branche- og Arbejdsgiverforening, Service Branchens Arbejdsgiverforening, Specialarbejderforbundet i Danmark og Vinduespolererlaugenes Arbejdsgiverforening.

Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget forventes at nedsætte udgiften til hjemmeservice med 100 mill. kr. på finanslov 2000.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at få miljømæssige konsekvenser.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Revisionen af hjemmeserviceordningen repræsenterer en stramning i forhold til ordningens hidtidige udformning. Revisionen skal dæmme op for tilskudsspild således, at tilskuddet kommer forbrugerne til gode. Det betyder, at dele af hjemmeserviceerhvervene umiddelbart oplever en omkostningsbelastning, som formentlig vil slå ud i lavere avancer. Omkostningsbelastningen vil sandsynligvis være en del mindre end den statsfinansielle effekt.

Efterspørgslen og dermed beskæftigelsen indenfor hjemmeservice vil isoleret set blive reduceret som følge af revisionen af ordningen. Det ventes dog på længere sigt mere end opvejet af den kraftige underliggende nominelle vækst, som hjemmeservicebranchen som helhed har oplevet. Væksten har i det sidste år ligget på omkring 30 pct. Efterspørgsel og beskæftigelse kommer derfor formodentlig alene til at stagnere i en periode. Derefter forventes det, at den underliggende efterspørgselsfremgang igen vil betyde vækst i efterspørgsel og beskæftigelse givet branchens nuværende betingelser. Beskæftigelsen ventes i løbet af en årrække at nå op på omkring 7.500 fuldtidsjob eller ca. 20.000 personer. Disse beregninger bygger på en række antagelser, herunder at de nuværende høje nominelle vækstrater i efterspørgslen på godt 30 pct. indenfor få år aftager til niveauet for væksten i efterspørgslen efter husholdningstjenester generelt. Den har i det sidste tiår ligget på ca. 6 pct.

Rengøring, der udgør knap 50 pct. af omsætningen i branchen i 1999, fortsætter uændret med en tilskudsprocent på 50 pct. Omsætning og beskæftigelse forventes derfor stadig at vokse i takt med den underliggende efterspørgselsvækst. Havearbejde, der har knap 30 pct. af omsætningen, får tilskudsprocenten reduceret fra 50 til 35 pct. Det forventes at reducere omsætning og beskæftigelse midlertidigt, hvorefter efterspørgselen igen vil begynde at stige. Endelig bliver vinduespudsning taget ud af hjemmeserviceordningen. Den har i dag omkring 25 pct. af omsætningen. Fjernelsen af tilskuddet vil isoleret set afdæmpe efterspørgslen forholdsvist kraftigt, men også vinduespudsning har oplevet en kraftig underliggende vækst det seneste år.

Administrative konsekvenser for virksomhederne

Lovforslaget skønnes som helhed kun at få ringe administrative konsekvenser for virksomhederne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vurderer, at loven vil medføre to typer af administrative konsekvenser.

På éngangsbasis vil kun de virksomheder blive berørt, som sælger ydelser, hvortil bidragsprocenten ændres. For de virksomheder, der benytter edb, vil der være tale om en beskeden ændring af procentsatserne i virksomhedernes edb-programmer. De virksomheder, der benytter sig af manuel bogføring, skal blot anvende en anden procentsats end tidligere. Samlet skønnes denne engangsbyrde at være mellem 300 og 400 timer på samfundsniveau.

Den anden gruppe virksomheder, der vil opleve administrative konsekvenser løbende, er de virksomheder, der udfører både 50 og 35 pct.-ydelser. Disse virksomheder skal i fremtiden anvende to girokort og fakturaer, således at hver ydelsesart bogføres hver for sig. Imidlertid viser en undersøgelse, at kun én procent af alle poster vedrører betaling for både rengøring m.v. og havearbejde m.v. Det administrative merarbejde i disse få tilfælde vil bestå i at udsende to girokort med tilhørende fakturaer til kunderne og kontrollere to bogføringsposter. Byrden ved at administrere to girokort med tilhørende fakturaer i stedet for ét anslås til mellem 1.300 og 2.700 timer årligt på samfundsplan. Det vurderes, at ulemperne ved at anvende ét fælles girokort klart vil overstige de administrative byrder ved i ganske få tilfælde at skulle anvende to girokort. Et girokort, der skal kunne håndtere forskellige procentsatser, vil være både teknisk kompliceret og svært at overskue. Desuden tilgodeses kontrolhensyn ved brugen af to girokort.

Den kommende bekendtgørelse, der nærmere fastlægger den kommende administration, vil blive vurderet i et fokuspanel.

Forholdet til EU-retten

De foreslåede ændringer vil ikke berøre forholdet til EU-retten.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget forventes at nedsætte udgiften til hjemmeservice med 100 mio. kr. på finanslov 2000.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Begrænsning i antallet af udførte hjemmeserviceydelser vil alt andet lige medføre færre fejlmuligheder i udbetalingssystemet.

Kontrollen vil blive skærpet. Dels via en overvågning af virksomhedernes ydelsesmønster, via saldomeddelelser til husstande, via udgående kontrolbesøg samt en overvågning af erhvervets lønninger og avancer samt ordnede forhold.

Økomiske konsekvenser for erhvervslivet

Rengøringsbranchen vil ikke blive berørt, idet bidragsprocenten fastholdes uændret.

Lovforslaget vil kunne medføre en omsætningsnedgang inden for have- og vinduespudserbranchen. Omfanget afhænger af, i hvilket omfang virksomhederne imødegår nedsættelsen af bidraget med en reduktion i deres priser, samt forbrugernes villighed til at betale en eventuelt højere pris for samme ydelse.

Administrative konsekvenser for virksomhederne

Ingen

På éngangsbasis vil de virksomheder, som berøres af en ændring i bidragsprocenten, få en meget beskeden engangsbyrde. På samfundsniveau anslås den at være mellem 300 og 400 timer.

De virksomheder som udbyder 50- og 35 pct.-ydelser vil opleve en beskeden løbende byrde. På samfundsniveau anslås den til mellem 1.300 og 2.700 timer årligt.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ved ca. 1 pct. af alle betalinger vil forbrugeren skulle udfylde 2 servicegirokort i stedet for 1. Det drejer sig om de ganske få tilfælde, hvor forbrugeren køber 50- og 35 pct.-ydelser af samme virksomhed samtidig.

Forholdet til EU-retten

Ingen

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Bestemmelsen angiver, hvilke typer af arbejder der kan ydes bidrag til. I forhold til den gældende lov ydes der ikke længere bidrag til følgende ydelser: indkøb af dagligvarer, vinduespudsning, ned- og udpakning af genstande i forbindelse med flytning samt luftning m.v. af hunde og andre husdyr. Der kan stadig ydes tilskud til syltning og småreparationer af tøj efter den foreslåede § 2, stk. 1, nr. 5.

Til nr. 2

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan om nødvendigt fastsætte regler, der nærmere afgrænser det arbejde, der er omfattet under hjemmeservice. Denne bestemmelse er ny i forhold til gældende lov og ønskes alene indført, for at de enkelte typer arbejder inden for den enkelte ydelse i givet fald kan fastlægges og afgrænses i forhold til andre husholdningsarbejder, som ikke er omfattet af hjemmeservice.

Til nr. 3

Bestemmelsen angiver, hvilken bidragsprocent der ydes til de enkelte ydelser. I forhold til den gældende lov nedsættes bidragsprocenten fra 50 pct. til 35 pct. til almindeligt forekommende havearbejde, snerydning, fejning og rensning af tagrender.

Til nr. 4

Ifølge den gældende lov, § 3, stk. 4, kan erhvervsministeren administrativt fastsætte regler, hvorved bidragsprocenten kan ændres. Af bemærkningerne fremgår, at der er mulighed for at ændre bidragsprocenten, såfremt der måtte vise sig behov for revision af ordningen. Som bestemmelsen er formuleret, skal en ændring gælde alle ydelser som nævnt i § 2, stk. 1, således at der ikke kan fastsættes forskellige bidragsprocenter til forskellige ydelser.

Lovforslaget indebærer, at erhvervsministeren administrativt skal kunne ændre bidragsprocenten for de enkelte ydelser som en naturlig konsekvens af, at der med lovforlaget indføres en differentiering af bidragsprocenten.

Stk. 5 giver hjemmel til at fastsætte et loft over, hvor meget en husstand kan få ydet i samlet bidrag og som noget nyt - i bidrag pr. ydelse under hjemmeserviceordningen. Bestemmelsen vil ligesom stk. 4, kun kunne finde anvendelse, hvis der som følge af tilskudsspild, jf. de almindelige bemærkninger, opstår et behov for at justere ordningen enten generelt eller på enkeltområder.

Til nr. 5

Der har været nogle eksempler på, at selskaber med begrænset ansvar tvangsopløses eller går konkurs og efterlader en uerholdelig gæld til det offentlige, hvorefter den samme personkreds fortsætter sin virksomhed i andre selskaber med begrænset ansvar. Under den gældende lov er der ikke mulighed for at udelukke de nye selskabers optagelse under hjemmeserviceordningen, fordi personkredsen ikke har personlig gæld til det offentlige, og fordi den nye virksomhed ikke hæfter for den konkursramte eller tvangsopløste virksomheds gæld. For at skabe balance i optagelseskravene mellem enkeltmandsvirksomheder og virksomheder med begrænset ansvar foreslås derfor, at optagelse af selskaber med begrænset ansvar nægtes, hvis der optræder personer med bestemmende indflydelse, der tidligere har haft bestemmende indflydelse på et selskab med begrænset ansvar, som er blevet tvangsopløst eller gået konkurs eller i øvrigt har efterladt en uerholdelig gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Det selskab, der er tvangsopløst eller gået konkurs m.v., skal således ikke nødvendigvis have beskæftiget sig med hjemmeservice. Det afgørende er, at der er tale om en personkreds, der generelt set indebærer en risiko i forbindelse med hjemmeservice og udbetaling af statslige hjemmeservicebidrag. For at begrænse bestemmelsens omfang gælder, at selskabet dog kan optages, hvis der er forløbet mere end fem år efter opløsningen af det selskab, som de pågældende personer har haft bestemmende indflydelse på. Herudover kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i henhold til § 4, stk. 8, optage selskabet, hvis styrelsen efter et konkret skøn vurderer, at optagelsen ikke indebærer en risiko for misbrug af hjemmeserviceordningen.

Til nr. 6

Ved nye personers indtræden i en godkendt hjemmeservicevirksomheds ejerkreds eller ledelse skal der ikke søges om optagelse, fordi virksomheden allerede er optaget. Imidlertid er det vigtigt at sikre sig, at personer, der fx er dømt for et strafbart forhold eller har forfalden gæld til det offentlige, ikke kommer ind i hjemmeservieordningen »ad bagdøren «. Det fastsættes derfor, at ved hel eller delvis udskiftning af en godkendt virksomheds ejer, ledelse eller personer med bestemmende indflydelse på virksomheden, skal virksomheden senest 4 uger efter ændringerne godtgøre over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at de nye personer opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 3-6 og stk. 3. Hvis virksomheden ikke godtgør dette, kan virksomheden og personerne udelukkes fra hjemmeserviceordningen efter § 7.

Til nr. 7

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvem der betragtes som personer med bestemmende indflydelse, og i lighed med gældende regler fastsætte krav til ansvarsforsikringens omfang og art samt tidsmæssig udstrækning. Der vil således kunne fastsættes nærmere regler om, hvilke personer der ud over ejer og ledelse skal betragtes som personer med bestemmende indflydelse. Det kan fx være bestyrelsesmedlemmer, personer med en vis kapitalandel i selskabet og personer, der reelt driver virksomhed uden at være ejer eller formelt medlem af ledelsen.

Til nr. 8

Uanset bestemmelsen i den nye § 4, stk. 3 kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen optage selskabet i hjemmeserviceordningen, hvis styrelsen efter et konkret skøn vurderer, at en optagelse af selskabet ikke vil indebære en risiko for misbrug af hjemmeserviceordningen. Ved det konkrete skøn vil der bl.a. blive lagt vægt på, hvor lang tid der er forløbet siden det tidligere selskabs opløsning, om der har været tale om gentagelsestilfælde og i øvrigt de konkrete omstændigheder i forbindelse med opløsningen m.v.

Til nr. 9

Bidraget udbetales på grundlag af en registrering af husstandens betaling og indberetning af det udførte arbejde. I lighed med gældende regler er det en betingelse for udbetaling af bidrag, at indberetningen indeholder oplysninger til identifikation af hjemmeservicevirksomhed, husstand og ydelse. Identifikationen sker ved anvendelse af forbrugerens CPR-nummer eller identifikationsnummer udstedt af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Indberetningen af forbrugerens CPR-nummer skal kunne udføres på en sådan måde, at det ikke mod husstandens ønske videregives til hjemmeservicevirksomhederne. Husstanden er i relation til lovens regler om udelukkelse fra hjemmeserviceordningen ansvarlig for, at de indberettede oplysninger er korrekte i det omfang, husstanden er bekendt med oplysningerne. Ligeledes gælder, at virksomheden indestår for rigtigheden af oplysningerne om arbejdets udførelse, art og pris. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan i lighed med nugældende § 5, stk. 3, fastsætte regler om lovens administration, herunder hvilke oplysninger der skal afgives om det bidragsberettigede arbejde, og hvordan de skal afgives. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil i forbindelse med en modernisering af administrationsordningen arbejde for at minimere fejlmuligheder i indberetnings- og udbetalingssystemet, at der indføres frit valg af pengeinstitut i alle faser af ordningen, samt at alle normalt anerkendte betalingsformer, herunder betalingsservice og homebanking, skal kunne anvendes. Da Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ved elektronisk overførsel har behov for de samme informationer vedrørende identifikation af husstand som ved brug af et servicegirokort, medfører moderniseringen, at de finansielle institutter skal indberette betalerens personnummer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. § 5, stk. 4. Dette er en ændring i forhold til gældende lov. Videregivelsen af personnummer skal kun bruges i forbindelse med en identifikation af husstanden så Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udbetale hjemmeservicebidrag. Oplysningerne vil ligesom ved anvendelse af servicegirokort ikke komme til virksomhedernes kendskab.

Af administrative hensyn over for virksomhederne og for at udbygge kontrollen fra 1. januar 2000 med indførelsen af differentierede bidragsprocenter indføres derudover forskellige servicegirokort for ydelser med bidrag på henholdsvis 50 pct. og 35 pct.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fastsætter, hvordan servicegirokort og fakturaer skal udformes, og kan stille dem gratis til rådighed for virksomhederne.

Til nr. 10 og 11

Ifølge den gældende lov kan Erhvervsfremme Styrelsen for at følge udviklingen inden for hjemmeserviceerhvervet kræve de nødvendige oplysninger herom af virksomhederne. Udviklingen inden for priser, lønninger og avancer vil fortsat blive undersøgt kvartalsvis ved telefoninterviews, der udføres af et eksternt konsulentfirma. For at styrke overvågningen vil oplysningerne fremover blive sammenholdt med informationer om virksomhedernes timepriser, lønninger og avancer, som kan opnås fra Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kontrolbesøg på virksomhederne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen vil herudover fortsat indhente oplysninger om, hvorvidt virksomhederne overholder deres miljømål, jf. nugældende § 4, stk. 2, nr. 7, og har ordnede forhold for de ansatte, jf. nugældende § 7, stk. 1, nr. 6-8.

Styrelserne kan udveksle oplysningerne, hvis det skønnes nødvendigt i arbejdet med at overvåge udviklingen inden for ordningen.

Til nr. 12

Som nævnt i de almindelige bemærkninger vil kontrolindsatsen blive styrket. Lovforslaget fastholder derfor også muligheden for, at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange, at virksomheder, der udøver andre erhvervsmæssige aktiviteter end hjemmeservice, skal indsende et særskilt regnskab for hjemmeserviceaktiviteterne. Disse oplysninger vil dog normalt kunne indhentes på anden vis. Det anses derfor ikke for hensigtsmæssigt at pålægge virksomhederne dette som en automatisk pligt, da der også er forbundet en betydelig administrativ byrde herved.

Til nr. 13 og 14

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har ud fra gældende lov mulighed for at udelukke visse virksomheder og tilknyttede personer samt husstande fra hjemmeserviceordningen.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen får i § 7, stk. 1, bemyndigelse til at foretage udelukkelse fra hjemmeserviceordningen, hvis personer med en bestemmende indflydelse indtræder i en godkendt hjemmeservicevirksomhed, uden at hjemmeservicevirksomheden har godtgjort, at de nye personer opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 3-6 og stk. 3. Normalt vil der blive tale om en midlertidig udelukkelse, indtil de pågældende har godtgjort, at de opfylder betingelserne. Dette er en udvidelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens bemyndigelse til at foretage udelukkelse fra ordningen.

Bemyndigelsen udvides i § 7, stk. 2, så Erhvervs- og Selskabsstyrelsen fra hjemmeserviceordningen kan udelukke personer med en bestemmende indflydelse på et selskab med begrænset ansvar, hvis selskabet efter lovens ikrafttræden tvangsopløses, går konkurs eller efterlader en uerholdelig gæld på 50.000 kr. eller mere til det offentlige. Dette gælder, hvad enten det pågældende selskab var optaget under hjemmeserviceordningen eller ej.

Der er tale om en skønsmæssig beføjelse for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, der forudsættes anvendt i det omfang, konkursen m.v. efter en konkret vurdering indebærer en risiko for misbrug af hjemmeserviceordningen.

Til nr. 15

Ifølge den gældende lov kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen beslutte at udelukke en husstand, hvis de anførte oplysninger på det af husstanden anvendte servicegirokort ikke er korrekte. Da den ønskede modernisering af administrationen forventes at indebære, at der også kan betales på anden vis end med servicegirokort, ændres bestemmelsen. Det afgørende bliver herefter, om husstanden giver forkerte oplysninger, uanset om de afgives på et servicegirokort eller i forbindelse med betaling på anden vis, fx via homebanking eller betalingsservice.

Til nr. 16 og 17

Der er tale om en konsekvensændring som følge af, at der i § 4 indføjes stk. 3 og i § 7 indføres stk. 2.

Til nr. 18

Henvisningen til § 4, stk. 3, udgår, da virksomheden ifølge lovændringen ved hel eller delvis udskiftning af sin personkreds skal godtgøre over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at de nye personer opfylder optagelsesbetingelserne. Sker dette ikke kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter forslagets § 7, stk. 1, nr. 10 udelukke virksomheden.

Til § 2

Loven træder i kraft 1. januar 2000 og finder anvendelse for ydelser udført fra denne dato. Bidragsberettiget arbejde, der er udført i 1999, vil dermed modtage bidrag efter de gældende regler i den nuværende lov om hjemmeservice.

Som følge af at lov om hjemmeservice er en bevillingsstyret lov, har den kun virkning inden for den pågældende finanslovsbevilling. Eventuelle privatretlige aftaler om hjemmeserviceydelser, der rækker ud over finanslovsbevillingen medfører derfor ikke krav på bidrag fra staten.

Med bestemmelsen undgås også, at der i perioden inden lovens ikrafttræden kan indgås aftaler om hjemmeserviceydelser, der skal udføres efter lovens ikrafttræden, men som skal honoreres efter de nugældende bidragsregler.

Lovforslag som fremsat 1999 64 Valid

§ 2. Bidrag kan ydes til forbrugerens køb af hjemmeservice, som en virksomhed, jf. § 4, udfører for en husstand på eller i direkte tilknytning til husstandens bopæl eller anden bolig, som husstanden jævnlig benytter. Bidrag kan alene ydes til husstandens køb af hjemmeservice til privatforbrug. Ved hjemmeservice forstås

1) indkøb af dagligvarer,

2) rengøring,

3) vinduespudsning, rensning af tagrender,

4) madlavning, opvask, syltning m.v.,

5) vask, strygning, småreparationer af tøj,

6) snerydning, fejning og almindeligt forekommende havearbejde,

7) ned- og udpakning af genstande i forbindelse med flytning,

8) luftning m.v. af hunde og andre husdyr og

9) andet almindeligt forekommende husholdningsarbejde.

1. § 2, stk. 1, 3. pkt., affattes således

»Ved hjemmeservice forstås følgende ydelser

1) rengøring,

2) madlavning og opvask,

3) vask og strygning,

4) almindeligt forekommende havearbejde, snerydning, fejning og rensning af tagrender og

5) andet almindeligt forekommende husholdningsarbejde.«

2. I § 2 indsættes som stk. 6

»Stk. 6. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler, der nærmere definerer det arbejde, som er omfattet af ydelserne i stk. 1.«.

Stk. 2. Bidraget udgør 50 pct. af det fakturerede beløb inklusive moms fratrukket udgifter inklusive moms til materialer. Bidraget kan ikke overstige det beløb, hvormed virksomheden har foretaget fradrag for bidrag i regningen til forbrugeren.

3. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Til hjemmeservice som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 1, 2, 3 og 5, udgør bidraget 50 pct. Til hjemmeservice som nævnt i § 2, stk. 1, nr. 4, udgør bidraget 35 pct. Bidraget beregnes af det fakturerede beløb inklusive moms fratrukket udgifter inklusive moms til materialer. Bidraget kan ikke overstige det beløb, hvormed virksomheden har foretaget fradrag for bidrag i regningen til forbrugeren.«.

Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorved de i stk. 2 og 3 angivne bidragsstørrelser ændres. Erhvervsministeren kan endvidere fastsætte et loft over, hvor meget en husstand maksimalt kan få ydet i bidrag under hjemmeserviceordningen.

4. § 3, stk. 4, ophæves og i stedet indsættes

»Stk. 4. Erhvervsministeren kan fastsætte regler, hvorved de i stk. 2 og 3 angivne bidragsstørrelser kan ændres for de enkelte ydelser.

Stk. 5. Erhvervsministeren kan fastsætte et loft over, hvor meget en husstand maksimalt kan få ydet i samlet bidrag og i bidrag pr. ydelse under hjemmeserviceordningen.«.

5. I § 4 indsættes efter stk. 2, som nyt stykke

»Stk. 3. Selskaber med begrænset ansvar kan ikke optages under hjemmeserviceordningen, hvis personer med en bestemmende indflydelse på selskabet har haft bestemmende indflydelse på et andet selskab med begrænset ansvar, som er blevet tvangsopløst, er kommet under konkurs eller i øvrigt har efterladt en samlet uerholdelig gæld til det offentlige på 50.000 kr. eller derover. Selskabet kan dog optages, hvis der er forløbet mere end 5 år efter opløsningen af det selskab, som de pågældende personer har haft bestemmende indflydelse på.«.

Stk. 3-6 bliver herefter stk. 4-7.

Stk. 3. Virksomheden skal skriftligt indgive anmeldelse til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når der sker ændringer i virksomhedens ejerkreds eller ledelse.

6. § 4, stk. 3, der bliver stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Hvis der sker hel eller delvis udskiftning af en godkendt virksomheds ejer, ledelse eller personer med bestemmende indflydelse på virksomheden, skal virksomheden senest 4 uger efter ændringerne godtgøre over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at de nye personer opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 3-6 og stk. 3.«.

Stk. 4. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvilke oplysninger virksomhederne skal afgive efter stk. 2 og 3, samt fastsætte krav til ansvarsforsikringens omfang og art samt dens tidsmæssige udstrækning.

7. § 4, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om, hvem der betragtes som personer med bestemmende indflydelse, hvilke oplysninger personerne skal afgive efter stk. 2 og 3 samt fastsætte krav til ansvarsforsikringens omfang og art samt dens tidsmæssige udstrækning.«.

8. I § 4 indsættes efter stk. 6, der bliver stk. 7, som nyt stykke

»Stk. 8. Uanset bestemmelsen i stk. 3 kan selskabet optages, hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skønner, at optagelsen ikke indebærer en risiko for misbrug af hjemmeserviceordningen.«.

Lovforslag som fremsat 1999 64 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000 og finder anvendelse for ydelser udført fra denne dato.

Lovforslag som fremsat 1999 64 Valid

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1999 64 Valid

§ 5. Bidraget udbetales på grundlag af en registrering af husstandens betaling og en indberetning af det udførte arbejde. Betaling sker ved benyttelse af særlige servicegirokort, der udleveres til husstanden af den virksomhed, der har udført det arbejde, som betalingen vedrører.

Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af bidrag, at servicegirokortet indeholder oplysninger til identifikation af virksomhed, husstand og ydelse. Husstandens betaling anses som accept af rigtigheden af de oplysninger, der er anført på servicegirokortet.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler til lovens gennemførelse, herunder om servicegirokort og udbetaling. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte, hvilke oplysninger der skal afgives om det bidragsberettigede arbejde, og hvordan de skal afgives. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om virksomhedernes fakturering af hjemmeserviceydelser.

9. § 5 affattes således

»§ 5. Bidraget udbetales på grundlag af en registrering af husstandens betaling og en indberetning af det udførte arbejde.

Stk. 2. Det er en betingelse for ydelse af bidrag, at indberetningen indeholder oplysninger til identifikation af virksomhed, husstand og ydelse. Husstanden og virksomheden er ansvarlig for rigtigheden af oplysningerne.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte regler om lovens administration, herunder hvilke oplysninger der skal afgives om det bidragsberettigede arbejde, og hvordan de skal afgives. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan endvidere fastsætte regler om virksomhedernes fakturering af hjemmeserviceydelser.

Stk. 4. Formidles kundens betaling af bidragsberettiget arbejde elektronisk via et finansielt institut eller lignende, kan dette videregive oplysninger, herunder CPR-nummer, til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen til identifikation af husstanden, som skal modtage bidraget.«.

Stk. 3. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan af husstandene og virksomhederne samt ledelsen i disse forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om betingelserne for udbetaling af bidrag er opfyldt, samt kræve, at der indsendes dokumentation for de givne oplysninger. Erhvervsfremme Styrelsen kan endvidere af virksomhederne kræve de oplysninger, der er nødvendige for at kunne følge udviklingen inden for hjemmeserviceerhvervet. Afgiver en husstand ikke de krævede oplysninger, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffe afgørelse om, at husstanden ikke er bidragsberettiget, så længe de krævede oplysninger ikke er afgivet.

10. I § 6, stk. 3, 2. pkt., indsættes efter »Erhvervsfremme Styrelsen«: »og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen«.

Stk. 4. De statslige told- og skattemyndigheder og kommunalbestyrelserne kan til kontrolbrug indhente oplysninger, der registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen om hjemmeservice. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan til kontrolbrug indhente moms- og skatteoplysninger fra de statslige told- og skattemyndigheder og kommunalbestyrelserne, for så vidt angår virksomheder, der er eller har været omfattet af denne lov, og sammenligne dem med egne registrerede oplysninger. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan ligeledes til kontrolbrug indhente oplysninger om virksomheder, der er eller har været omfattet af denne lov, fra andre offentlige myndigheder samt indhente oplysninger om hjemmeservicevirksomheders indbetaling af ATP-bidrag m.v. til ordninger, der administreres af ATP. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan meddele oplysninger til Erhvervsfremme Styrelsen til brug for overvågningen af hjemmeserviceerhvervet.

11. § 6, stk. 4, 4. pkt., affattes således

»Erhvervsfremme Styrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan udveksle oplysninger til brug for overvågningen af hjemmeserviceerhvervet.«.

Stk. 8. Virksomheder, der udøver andre erhvervsmæssige aktiviteter end hjemmeservice, skal til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen indsende et særskilt regnskab for hjemmeserviceaktiviteterne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om det særskilte regnskab og dets indsendelse.

12. § 6, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan forlange, at virksomheder, der udøver andre erhvervsmæssige aktiviteter end hjemmeservice, skal indsende et særskilt regnskab for hjemmeserviceaktiviteterne. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om det særskilte regnskab og dets indsendelse.«.

13. I § 7, stk. 1, indsættes som nr. 10

»10) virksomheder ved hel eller delvis udskiftning af sin personkreds ikke inden 4 uger efter ændringen godtgør over for Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, at de nye personer opfylder betingelserne i § 4, stk. 2, nr. 3-6 og stk. 3«.

14. I § 7 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Fra hjemmeserviceordningen kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udelukke personer med en bestemmende indflydelse på et selskab med begrænset ansvar, hvis selskabet tvangsopløses, går konkurs eller efterlader en uerholdelig gæld på 50.000 kr. eller mere til det offentlige.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

Stk. 2. Hvis de anførte oplysninger på det af husstanden anvendte servicegirokort ikke er korrekte, jf. § 5, stk. 2 og 3, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udelukke husstanden fra hjemmeserviceordningen, uanset om oplysningerne er påført af husstanden eller af virksomheden.

15. § 7, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Hvis en husstand giver Erhvervs- og Selskabsstyrelsen forkerte oplysninger om virksomhed, husstand eller ydelse, kan Erhvervs- og Selskabsstyrelsen udelukke husstanden fra hjemmeserviceordningen.«.

Stk. 2. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1 og 2, kan senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn. Indbringelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser efter § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1 og 2, har ikke opsættende virkning.

16. I § 9, stk. 2, ændres i 1. pkt. »§ 4, stk. 1 og 2« til: »§ 4, stk. 1, 2 og 3«.

Stk. 2. Afgørelser truffet af Erhvervs- og Selskabsstyrelsen efter § 4, stk. 1 og 2, § 6, stk. 2, og § 7, stk. 1 og 2, kan senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, indbringes for Erhvervsministeriets Erhvervsankenævn. Indbringelse af Erhvervs- og Selskabsstyrelsens afgørelser efter § 4, stk. 1 og 2, og § 7, stk. 1 og 2, har ikke opsættende virkning.

17. I § 9, stk. 2, ændres i 2. pkt. »§ 7, stk. 1 og stk. 2« til: »§ 7, stk. 1, 2 og 3«.

Stk. 2. Med bøde straffes overtrædelser af § 4, stk. 3, og § 8, stk. 1 og 3.

18. I § 10, stk. 2, udgår: »§ 4, stk. 3, og«.

Lovforslag som fremsat 1999 64 Valid

Fremsat den 27. oktober 1999 af erhvervsministeren (Pia Gjellerup)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om hjemmeservice

(Differentiering af bidragsprocent mv.)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →