Forslag til Lov om ændring af lov om Post Danmark

Bilag

§ 1

I lov nr. 88 af 8. februar 1995 om Post Danmark som ændret ved lov nr. 1125 af 20. december 1995 foretages følgende ændringer

1. I § 3, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 10« til: »§ 13«.

2. § 3, stk. 8, 2. pkt., affattes således

»Sådanne oplysninger meddeles til Konkurrencerådets medlemmer i den udstrækning udøvelse af rådets beføjelser efter konkurrenceloven gør det nødvendigt, jf. konkurrencelovens § 13, stk. 5, 2. pkt.«

3. § 5, stk. 1, affattes således

»Aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse, kapitel 16 om erstatning m.v. og kapitel 19 om anmeldelse og registrering m.m., herunder de særlige regler for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Post Danmark med de ændringer, der følger af denne lov.«

4. § 6, stk. 8, affattes således

»Stk. 8. For statstjenestemænd i Post Danmark betaler virksomheden de af finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.«

5. § 8, stk. 1, affattes således

»De for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven, herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Post Danmark med de ændringer, der følger af denne lov.«

6. § 8, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

7. § 11, stk. 1 - 4, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 1 og 2.

8. Efter § 11 indsættes

»§ 11 a. I relation til § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension sidestilles Post Danmark med private arbejdsgivere.«

9. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Personhenførbare oplysninger, som leveres til modtagerdatabasen fra andre offentlige registre, må kun anvendes i forbindelse med befordring af forsendelser, der omfattes af den landsdækkende befordringspligt. Post Danmark kan dog anvende oplysningerne i forbindelse med befordring af andre forsendelser, når hensynet til kvaliteten og en effektiv tilrettelæggelse af postbefordringen nødvendiggør en driftsmæssig sammenblanding af disse forsendelser og befordringspligtige forsendelser.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10. § 13, stk. 1, affattes således

»Trafikministeren fører tilsyn med, at Post Danmark overholder bestemmelserne i denne lov.«

11. § 14 affattes således

»§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for Post Danmark har fået kundskab om.

Stk. 2. Overtrædelse af de i § 5, stk. 1, omhandlede bestemmelser i aktieselskabslovens kapitel 9, 16 og 19 straffes efter reglerne i aktieselskabslovens kapitel 20.

Stk. 3. Overtrædelse af de i § 8 omhandlede bestemmelser i årsregnskabsloven straffes efter reglerne i årsregnskabslovens kapitel 10.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

12. Efter § 14 indsættes

»§ 14 a. Undlader Post Danmarks bestyrelse eller direktion at efterkomme de pligter, der efter de i § 5 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven eller regler fastsat i medfør heraf påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.«

§ 1

I lov nr. 88 af 8. februar 1995 om Post Danmark som ændret ved lov nr. 1125 af 20. december 1995 foretages følgende ændringer

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

1. Baggrunden for lovforslaget.

I forbindelse med vedtagelsen af lov om Post Danmark, lov nr. 88 af 8. februar 1995, (Folketingstidende 1994-95: 1004, 1303, 2691, 2750; A 839; B 242, 249) som ændret ved lov nr. 1125 af 20. december 1995 (Folketingstidende 1995-96: 1721, 1921, 2139, 2352; A 2781; B 267) og vedtagelsen af lov om postvirksomhed, lov nr. 89 af 8. februar 1995, (Folketingstidende 1994-95: 1004, 1303, 2691, 2751; A 861; B 242), fremgår det af den bagvedliggende aftale af 21. november 1994 indgået af partierne bag loven i forbindelse med oprettelsen af Post Danmark, at vilkårene i aftalen skulle tages op til nærmere vurdering efter 3 år. Formålet med denne tidsfrist var, at erfaringerne med den nye virksomhedsmodel herefter kunne gøres op og yderligere udvikling af modellen overvejes.

Som fastsat i den politiske aftale blev drøftelserne mellem partierne bag loven (Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Centrum Demokraterne, Venstre, Det Konservative Folkeparti, og med tilslutning fra Socialistisk Folkeparti) om vilkårene for Post Danmark indledt i slutningen af januar 1998. På det tidspunkt havde Post Danmark eksisteret i næsten 3 år. Dette lovforslag skal ses som et led i udmøntningen af disse drøftelser. På nuværende tidspunkt ses der kun at være behov for ændringer i lov om Post Danmark, hvorimod lov om postvirksomhed forbliver uændret. Såfremt Post Danmarks organisationsform og ejerforhold skal ændres, forudsætter dette enighed mellem aftaleparterne herom.

Revisionen af vilkårene for Post Danmark kan deles op i to dele, lovgivningsmæssige ændringer og ændringer, der fastsættes administrativt.

Lovforslaget lægger op til, at Post Danmark-modellen videreføres med enkelte justeringer. Virksomheden sikres på linie med private arbejdsgivere og DSB mulighed for refusion af ATP, og virksomheden sidestilles endvidere med DSB for så vidt angår bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter. Desuden fastlægges det ved lov, at de særlige regler for statslige aktieselskaber, der er fastsat i årsregnskabsloven og i de for Post Danmark gældende kapitler i aktieselskabsloven, også gælder for Post Danmark.

Af lovgivningsmæssige ændringer, der har en økonomisk relevans, kan nævnes, at det foreslås, at Post Danmark i fremtiden modtager refusion efter ATP-loven på linie med, hvad der gælder for private arbejdsgivere og DSB. Dette vil ifølge Post Danmarks egne beregninger give Post Danmark en kompensation på ca. 19 mio. kr. årligt. Desuden må den i lovforslaget foreslåede ændring vedrørende betaling af utilregnelighedspension, ud fra en gennemsnitsbetragtning baseret på hidtidige erfaringer, forventes at udgøre en årlig udgift for Post Danmark på ca. 10-12 mio. kr.

Med hensyn til administrative ændringer af økonomisk betydning, skal det nævnes, at trafikministeren efter drøftelse med finansministeren og med hjemmel i lovens § 7 har fastsat en ny udbyttemodel for Post Danmark med virkning fra regnskabsåret 1999. Udbyttemodellen er tilrettelagt således, at Post Danmark betaler 50 % af resultatet efter skat, dog mindst 5 % af egenkapitalen, og således at der kun kan betales udbytte af det årlige resultat.

Endvidere er der sket ændringer for så vidt angår pensionsindbetalingerne, idet Finansministeriet fra 1. januar 1999 på aktuarmæssigt grundlag har forhøjet det pensionsbidrag, som Post Danmark betaler til staten for de ansatte statstjenestemænd, jf. lovens § 6, stk. 8, fra 15 % af den pensionsgivende løn til 22 %. Ændring af generelle regler på arbejdsmarkedet har dog bevirket en vis lempelse, således at pensionsbidraget fra 1. juli 1999 udgør 20 % af den pensionsgivende løn. Der etableres en efterreguleringsordning i tilfælde af, at der viser sig væsentlige afvigelser fra det forudsatte afgangsmønster.

2. Lovforslagets indhold.

Formålet med lovforslaget er yderligere at tilpasse vilkårene for Post Danmark til de almindelige vilkår, der i øvrigt gælder for erhvervsvirksomheder. Post Danmark bliver således også sidestillet med DSB for så vidt angår ATP-bidrag og betaling af utilregnelighedspensioner (afskedigelser begrundet i en af tjenestemanden utilregnelig årsag, bortset fra sygdom). Endvidere gives Post Danmark adgang til en mere effektiv udnyttelse af virksomhedens produktionsapparat med henblik på en højnelse af kvaliteten i postbefordringen. Desuden er der foretaget lovtekniske justeringer og konsekvensrettelser, bl.a. som følge af ny konkurrencelov.

2.1. Vedrørende utilregnelighedspensioner.

En forvaltningsretlig betragtning om ensartethed i relation til de selvstændige offentlige virksomheder samt den betragtning, at økonomisk ansvar og kompetence bør følges ad, taler for, at Post Danmark sidestilles med DSB i forhold til ledelsesbesluttede utilregnelighedsafskedigelser, således at der indføres refusion til staten af de ekstra pensionsudgifter, der følger heraf. Ved utilregnelighedspension menes afskedigelser begrundet i en af tjenestemanden utilregnelig årsag, bortset fra sygdom, det vil sige stillingsnedlæggelse/opgavebortfald, uegnethed, samarbejdsvanskeligheder og lignende.

Med de lovbemærkninger, der er knyttet til den gældende formulering af § 6, stk. 8, i lov om Post Danmark er der ikke grundlag for, at pålægge Post Danmark at refundere staten for utilregnelighedspensioner, heller ikke med den begrundelse, at dette gælder for den selvstændige offentlige virksomhed DSB. Hertil kræves lovhjemmel, hvilket tilvejebringes ved den foreslåede ændring af § 6, stk. 8, idet bestemmelsen herefter vil få samme ordlyd som bestemmelsen i § 14, stk. 4, i lov nr. 485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S.

2.2. Kompensation for ATP-bidrag.

I forbindelse med vedtagelsen af lov om Post Danmark i 1995 blev der såvel i den politiske aftale som i bemærkningerne lagt vægt på, at Post Danmark skulle drives på forretningsmæssige vilkår og i økonomisk, skattemæssig og regnskabsmæssig henseende så vidt muligt sidestilles med private virksomheder.

Dette har dog i to væsentlige tilfælde ikke holdt stik, idet Post Danmark ikke på linie med private virksomheder har haft adgang til refusion af sygedagpenge efter dagpengelovens § 25, jf. lovbekendtgørelse nr. 632 af 22. juli 1997 som senest ændret ved § 1 i lov nr. 393 af 2. juni 1999, (Hovedlovens behandling fremgår af Folketingstidende 1989-90: 392, 545, 3284, 3971; A 983; B 171, 327), og heller ikke haft adgang til kompensation for ATP-bidrag efter ATP-lovens § 17 a, jf. lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998 som ændret senest ved § 1 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, (Hovedlovens behandling fremgår af Folketingstidende 1963-64: 1820, 1989: 3315; A 573; B 269, 375). Årsagen hertil er, at Post Danmark ikke i henhold til de ovennævnte love af myndighederne har været betragtet som en privat arbejdsgiver. Der foreslås en ændring i lov om Post Danmark, således at Post Danmark fremover sidestilles med private arbejdsgivere i relation til ATP-loven. For så vidt angår spørgsmålet om Post Danmarks mulighed for refusion af sygedagpenge, er der, med baggrund i Finanslovsaftalen for 1999, kapitel 1.3., ved lov nr. 393 af 2. juni 1999 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, gennemført en ændring af sygedagpengeloven, hvorved offentlige arbejdsgivere får refusion på linie med private arbejdsgivere med virkning fra den 1. januar 2000.

Det skal endvidere nævnes, at i lov nr. 485 af 1. juli 1998 om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S er DSB sidestillet med private arbejdsgivere i forhold til ovennævnte love.

2.3. Om Post Danmarks modtagerdatabase.

Post Danmark har med hjemmel i § 12 i lov om Post Danmark, oprettet en landsdækkende adressedatabase (modtagerdatabase) over postmodtagere. Hensigten bag vedtagelsen af bestemmelsen i 1995 var den, at Post Danmark, ved oprettelsen af en modtagerdatabase, hvortil der var knyttet en løbende ajourføring af data fra andre offentlige registre (specielt CPR s personregister), fik det bedste udgangspunkt for til enhver tid at være i besiddelse af korrekte adresser på alle modtagere af post i Danmark. Post Danmark fik således bl.a. mulighed for at modtage oplysninger på basis af udtræk fra CPR om personnummer, navn og adresse m.v. for alle personer, der navngives (nyfødte) og førstegangsindrejser og dermed registreres med bopæl i Danmark, om personer registreret i CPR, der dør eller får slettet personnummer, samt om personnummerændringer. Der blev hermed givet Post Danmark mulighed for at højne kvaliteten og effektiviteten i postbefordringen, bl.a. gennem rationalisering af arbejdsgangene og forbedrede muligheder for maskinel sortering af post samt forbedring i kvaliteten af postomdelingen gennem forbedret rutetilrettelæggelse.

Det følger af registerforskrifterne for modtagerdatabasen (senest revideret 16. marts 1999), som er udfærdiget i samarbejde med Registertilsynet og Indenrigsministeriets CPR-kontor og godkendt af trafikministeren, at højnelsen af kvaliteten og effektiviteten af postbefordringen planlægges gennemført ved bl.a. en større kvalitet i adressering ved kontrol og ajourføring af eksisterende adresselister og adresseregistre, højere kvalitet i postomdelingen, korrekt omadressering i forbindelse med flytning, standardisering af navne- og adresseoplysninger i Post Danmark, maskinel sortering og sætning af posten i omdelingsorden, forbedring af adresseanvendelsen i forbindelse med hybrid postservice, hvor elektronisk kommunikation kombineres med almindelig post samt mulighed for maskinelt at opdele de enkelte modtagere i omdelingsgrupper.

Det understreges dog samtidig i registerforskrifterne, på baggrund af lovbemærkningernes ordlyd, jf. også nedenfor, at personhenførbare oplysninger, som leveres til modtagerdatabasen fra CPR s personregister, dvs. navn, stilling, personens adresse samt CPR-nummer, kun må anvendes i forbindelse med ydelser, der relaterer sig til den landsdækkende befordringspligt, og at personhenførbare oplysninger således ikke må anvendes i markedsføringsøjemed. Oplysninger, som stammer fra andre offentlige myndigheders registre, må ligeledes kun anvendes i forbindelse med ydelser, der relaterer sig til den landsdækkende befordringspligt, medmindre de er offentlige tilgængelige. Oplysninger fra CPR-registeret og Det Centrale Erhvervsregister må i øvrigt kun anvendes i overensstemmelse med de regler, som Indenrigsministeriet henholdsvis Danmarks Statistik fastsætter herom.

I bemærkningerne til § 12 (Folketingstidende 1994-95: A 839) er det anført, at det ikke vil være tilladt at benytte modtagerdatabasen i forbindelse med udøvelse af tjenester, der ikke relaterer sig til den landsdækkende befordringspligt. Post Danmarks befordringspligt er med hjemmel i lov om postvirksomhed (lov nr. 89 af 8. februar 1995) fastsat i bekendtgørelse nr. 81 af 7. februar 1999 om Post Danmarks befordringspligt og eneret m.v. Heraf fremgår det, at befordringspligten omfatter adresserede breve op til 2 kg, andre adresserede forsendelser med et ensartet, trykt indhold op til 2 kg, dag-, uge- og månedsblade op til 2 kg, adresserede pakker op til 20 kg, og blindeforsendelser op til 7 kg. Adresserede breve og pakker skal kunne sendes rekommanderet (anbefalede breve og pakker) eller med angiven værdi (værdiforsendelser). Desuden gælder der visse formatmæssige minimums- og maksimumsgrænser for befordringspligtige forsendelser.

Årsagen til, at der ved lovens vedtagelse i 1995 blev fastsat den begrænsning, at det kun var tilladt at benytte modtagerdatabasens oplysninger i forbindelse med tjenester, der relaterer sig til den landsdækkende befordringspligt, havde baggrund i, at Post Danmark ikke skulle have adgang til en videre anvendelse, end målet tilsigtede, bl.a. af konkurrencemæssige hensyn. Målet var - og er fortsat at Post Danmark gives mulighed for at opfylde den landsdækkende befordringspligt på en tilfredsstillende måde. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at Post Danmark, som den eneste postvirksomhed, er pålagt en befordringspligt med tilhørende strenge service- og kvalitetskrav. Det skal ligeledes understreges, at Post Danmark betaler for CPR-oplysningerne, jf. også bemærkningerne til nr. 9. Der er således ikke tale om, at der ydes en økonomisk støtte til Post Danmark.

At oplysninger fra modtagerdatabasen ikke må anvendes uden for det befordringspligtige område, giver Post Danmark et uforudset og rent praktisk problem i forbindelse med en planlagt udvikling af logistiksystemet. For eksempel er ekspresbreve og »tunge pakker« (over 20 kg ) ikke omfattet af befordringspligten, hvorfor modtagerdatabasens personoplysninger i dag ikke må anvendes på disse forsendelser. Da disse forsendelser samtidig ud fra en produktionsteknisk og dermed også driftsøkonomisk betragtning nødvendigvis vil blive sammenblandet med de befordringspligtige forsendelser (f.eks. ved sortering og omdeling), opstår der det problem, at personoplysninger fra modtagerdatabasen ikke kan bruges generelt i produktionssystemet, fordi oplysningerne ellers ville blive brugt i forbindelse med også ikke-befordringspligtige forsendelser. En eventuel produktionsmæssig opsplitning af forsendelserne i ikke-befordringspligtige og befordringspligtige ville blive alt for bekostelig og irrationel.

Det foreslås derfor, at der ved en ændring af § 12 gives adgang til, at modtagerdatabasens data kan anvendes i forbindelse med også ikke-befordringspligtige forsendelser ved disses normale gennemløb i produktionssystemet (modtagelse, sortering, omadressering, transport og omdeling). Personhenførbare oplysninger fra CPR må fortsat ikke anvendes i markedsføringsøjemed.

Det vil således heller ikke efter lovændringen være tilladt at anvende modtagerdatabasens personoplysninger i forbindelse med særskilte tjenester eller områder som f.eks. salg af adresser (Postens Mailhouse) og kurérforsendelser (JetPost).

Det kan endvidere nævnes, at private virksomheder også har mulighed for at trække på CPR-registeret idet de vil kunne modtage navne- og adresseoplysninger på personer, der enkeltvis forud er identificeret over for CPR. Oplysning om personnummer vil dog ikke kunne fås fra CPR. Såfremt private skal have adgang til personoplysninger fra CPR på samme måde som Post Danmark har i dag, skal der først ske en ændring af folkeregistreringsloven. Som nævnt betaler Post Danmark for modtagelsen af CPR-oplysningerne.

Sammenfattende kan det siges, at der ved den foreslåede ændring af § 12 ikke er tilsigtet nogen ændring i formålet med eller karakteren af oplysningerne i modtagerdatabasen. Ændringen drejer sig alene om, at modtagerdatabasens data fremover også må anvendes på ikke-befordringspligtige forsendelser i det omfang, at disse ud fra en produktionsteknisk og økonomisk betragtning nødvendigvis vil være sammenblandet med befordringspligtige forsendelser. Omvendt kan det siges, at det forudsatte mål med modtagerdatabasen ved lovens vedtagelse i 1995 ikke vil kunne opnås fuldt ud, hvis ikke nævnte ændring vedtages. Modtagerdatabasens oplysninger vil da ikke kunne anvendes i store dele af systemet uanset at der i langt overvejende grad er tale om behandling af befordringspligtige forsendelser, idet ca. 80 % af Post Danmarks omsætning kan henføres til det befordringspligtige område.

2.4. Øvrige ændringer.

I lovforslaget er der endvidere indarbejdet justeringer og konsekvensrettelser som følge af nye love.

Der er således i lovforslaget taget højde for den nye konkurrencelov (lov nr. 384 af 10. juni 1997), som trådte i kraft pr. 1. januar 1998. Herefter er det ikke længere nødvendigt med henvisningen til konkurrencelovens bestemmelser i § 11, stk. 4, i lov om Post Danmark, idet konkurrenceloven nu som udgangspunkt også gælder for offentlig virksomhed. Det skal dog samtidig understreges, at konkurrencelovens bestemmelse i § 2, stk. 2, om offentlig regulering finder anvendelse, idet Post Danmark har fået overdraget statens brevmonopol og samtidig er pålagt en befordringspligt, der i øvrigt rækker ud over monopolet, jf. bestemmelserne i lov om postvirksomhed i § 3, § 10 og § 11 med tilhørende bekendtgørelser. Det vil fortsat være trafikministeren, der, efter høring af Konkurrencestyrelsen, fastsætter regnskabsreglement og konkurrenceretlige retningslinier i medfør af § 11, nr. 5, i lov om postvirksomhed.

Efter vedtagelsen af lov om Post Danmark i februar 1995 blev der ved lov nr. 365 af 14. juni 1995 om ændring af lov om aktieselskaber og lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v. (statslige aktieselskaber), (Folketingstidende 1994-95: 2262, 2593, 6438, 6620; A 1562; B 631) samt ved lov nr. 377 af 22. maj 1996 (Folketingstidende 1995-96: 3446, 3768, 6163, 6562; A 3942; B 710) indført særlige regler for statslige aktieselskaber i aktieselskabsloven og årsregnskabsloven. Bestemmelserne afspejler de regler, der i visse sammenhænge gælder for børsnoterede selskaber. I lov om Post Danmark er der for så vidt taget højde for de kommende regler for statslige aktieselskaber, idet der netop henvises til de relevante regler for børsnoterede selskaber i lovens § 5 og § 8. De bestemmelser, der mangler i lov om Post Danmark i forhold til de lovfæstede regler for statslige aktieselskaber, er medtaget i vedtægterne for Post Danmark. Når nu reglerne for statslige aktieselskaber er lovfæstet, bør det dog følge direkte af lov om Post Danmark, at bestemmelserne om statslige aktieselskaber i årsregnskabsloven samt i de for Post Danmark gældende kapitler i aktieselskabsloven finder anvendelse for Post Danmark.

Desuden vil der som følge af ændringer i 5. kapitel i straffeloven (ved lov nr. 474 af 12. juni 1996) vedrørende selskabers strafansvar m.v. skulle ske konsekvensrettelser i kapitel 3 i lov om Post Danmark.

Såfremt »Forslag til lov om behandling af personoplysninger« bliver vedtaget inden nærværende lovforslag, vil der skulle ske konsekvensrettelser i § 12, idet der her henvises til »lov om offentlige myndigheders registre«.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige.

Kompensation til Post Danmark for ATP-bidrag vil betyde en udgift for staten på ca. 19 mio. kr. årligt og vil medføre et administrativt merarbejde. Merarbejdet vurderes dog som marginalt, da der er tale om rent ekspeditionsmæssige sager, og da alle private arbejdsgivere i forvejen er omfattet af reglerne.

Post Danmarks udgifter i forbindelse med utilregnelighedspension vil skønsmæssigt anslået udgøre ca. 10-12 mio. kr. årligt, hvilket modsvares af en tilsvarende besparelse for staten.

Lovforslaget indebærer således, at Post Danmarks overskud alt andet lige stiger med et beløb på ca. 7-9 mio. kr., hvilket indebærer en forhøjelse af statens skatteindtægter, ligesom det vil kunne påvirke udbyttet til staten.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget har ingen økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet. Lovforslagets vedtagelse vil dog neutralisere den konkurrencemæssige ulighed, der er fremkommet ved, at Post Danmark ikke har kunnet få refunderet ATP-bidrag på linie med private virksomheder.

5. Miljømæssige konsekvenser.

Lovforslagets vedtagelse har ingen miljømæssige virkninger.

6. Administrative konsekvenser for borgerne.

Lovforslagets vedtagelse har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

7. Forholdet til EU-retten.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8. Høring.

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende: Erhvervsministeriet, Indenrigsministeriet, Arbejdsministeriet, Socialministeriet, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Forbrugerrådet, samt forskellige brancheorganisationer m.v.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ja. Mindreudgifter på ca. 10-12 mio. kr. for staten som følge af, at Post Danmark forpligtes til at refundere staten utilregnelighedspensioner indtil det forudsatte alderspensioneringstidspunkt

Ja. Merudgifter for staten på ca. 19 mio. kr. grundet krav om refusion af ATP-bidrag til Post Danmark

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ja. Mindre administrative konsekvenser som følge af ekstra sagsbehandling ved krav om refusion af ATP-bidrag

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ja. Etablering af mere normale konkurrencevilkår i sektoren (refusion af ATP)

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser.

Til § 1

Til nr. 1 og nr. 2.

Der er tale om konsekvensrettelser grundet ny konkurrencelov, lov nr. 384 af 10. juni 1997, (Folketingstidende 1996-97: 4917, 7850, 8290; A 3641; B 1145, 1450). I det væsentlige adskiller den nye lov sig fra den tidligere konkurrencelov ved at være baseret på et forbudsprincip mod tidligere et kontrolprincip. Endvidere gælder konkurrenceloven nu som udgangspunkt også for offentlige virksomheder. Loven administreres af et råd (Konkurrencerådet) og en styrelse (Konkurrencestyrelsen).

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 3, stk. 8, i lov om Post Danmark har uanset den nye konkurrencelov - fortsat en selvstændig betydning, hvorfor bestemmelsen bliver konsekvensrettet og ikke udgår som det er tilfældet med § 11, stk. 4, se også bemærkningerne til nr. 7. Det er vigtigt at understrege, at den samarbejdsaftale, som er indgået mellem Post Danmark og BG Bank A/S (efter fusionen mellem GiroBank A/S og Bikuben A/S) om benyttelsen af Post Danmarks filialnet, skal betragtes på linie med samarbejdsaftaler indgået imellem private aftaleparter set i relation til konkurrencelovens bestemmelser om aktindsigt og offentliggørelse. Hensigten med bestemmelsen er fortsat, at BG Bank A/S ligesom det tidligere var tilfældet for GiroBank A/S ikke i højere grad, end hvad der gælder for andre pengeinstitutter, skal tåle kalkulationer gjort tilgængelige for konkurrenter. I modsat fald ville der kunne opstå en utilsigtet forskel i konkurrencesituationen.

Til nr. 3.

Der er tale om rettelser som følge af de særlige regler for statslige aktieselskaber, der blev indsat i aktieselskabsloven og årsregnskabsloven - 1. fase blev gennemført ved lov nr. 365 af 14. juni 1995 og 2. fase ved lov nr. 377 af 22. maj 1996. I stedet for henvisningen til reglerne for børsnoterede selskaber foreslås det, at der henvises til de særlige regler om statslige aktieselskaber. Hermed vil Post Danmark blive direkte omfattet af de bestemmelser om statslige aktieselskaber, der er medtaget i de for Post Danmark gældende kapitler i aktieselskabsloven.

Desuden er det af lovtekniske grunde fundet hensigtsmæssigt, at det allerede af § 5, stk. 1, fremgår, at reglerne i aktieselskabslovens kapitel 19 om anmeldelse og registrering finder anvendelse for Post Danmark. Herved bliver lovens § 11, stk. 1 2, overflødig, jf. også lovforslagets nr. 7.

Ved formuleringen »med de ændringer, der følger af denne lov« menes f.eks. § 5, stk. 2, og § 13, stk. 2, i lov om Post Danmark.

Bestemmelsen svarer herefter til den bestemmelse, der gælder for den selvstændige offentlige virksomhed DSB.

Til nr. 4.

Med den foreslåede affattelse af § 6, stk. 8, ændres ordlyden af bestemmelsen, så den svarer til den bestemmelse, der er gældende for DSB. De statstjenestemænd, der er ansat i Post Danmark, har pensionsret efter tjenestemandspensionsloven, og staten har pensionsforpligtelsen over for tjenestemændene. Efter tjenestemandslovens § 31, stk. 2, skal der forud for hver uansøgt afsked indhentes udtalelse fra finansministeren om tjenestemandens krav på pension. Dette gælder også ved afsked som følge af arbejdsmangel, nedlæggelse af stillinger eller lignende, hvor tjenestemænd i medfør af tjenestemandslovens § 32 har krav på rådighedsløn eller ventepenge og efterfølgende pension. I disse tilfælde skal hele udgiften til rådighedsløn eller ventepenge afholdes af Post Danmark. Tilsvarende afholder Post Danmark eventuelle udgifter til efterindtægt af løn. Post Danmark skal løbende indbetale et pensionsbidrag til staten for de ansatte tjenestemænd. Pensionsbidraget er fastsat på baggrund af en aktuarmæssig opgørelse af pensionsforpligtelsen ved forudsatte afgangsaldre med en løbende efterregulering for afvigelser i afgangsmønstret i forhold til det forudsatte.

Efter den foreslåede ændring refunderer Post Danmark staten indtil det forudsatte alderspensioneringstidspunkt de løbende pensionsudbetalinger til tjenestemænd, som Post Danmark afskediger begrundet i en af tjenestemanden utilregnelig årsag, bortset fra sygdom (dvs. stillingsnedlæggelse/opgavebortfald, uegnethed, samarbejdsvanskeligheder og lignende). Retningslinjer for administrationen på området for tjenestemandspension vil også gælde for Post Danmark. Sådanne retningslinjer kan eventuelt suppleres med de nødvendige tilpasninger, som følger af finansministerens rolle som pensionsgiver for tjenestemænd i Post Danmark.

Det skal desuden nævnes, at en af Post Danmark ønsket afskedigelse af en tjenestemand forinden skal godkendes af trafikministeren.

Til nr. 5.

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af indarbejdelsen af særlige regler for statslige aktieselskaber i årsregnskabsloven, se i øvrigt bemærkningerne til nr. 3 ovenfor. Ved formuleringen »med de ændringer, der følger af denne lov« menes f.eks. § 8, stk. 2 og stk. 3, i lov om Post Danmark.

Til nr. 6.

Henvisningerne kan ophæves, idet Post Danmark nu følger de regler i årsregnskabsloven, der gælder for statslige aktieselskaber, jf. lovforslagets nr. 5.

Til nr. 7.

Til stk. 1-3.

Som følge af, at en henvisning til reglerne i aktieselskabslovens kapitel 19 om registrering og anmeldelse m.m. foreslås indført i § 5, stk. 1, jf. også bemærkningerne til nr. 3, bliver bestemmelserne i § 11, stk. 1 - 2, overflødige. Stk. 3 erstattes af den nye bestemmelse i § 14 a, jf. også bemærkningerne til nr. 12. Der vil herefter ikke være særregler for Post Danmark for så vidt angår anmeldelse og registrering, men i stedet en henvisning til de regler, der også gælder for statslige aktieselskaber. Da Post Danmark er anmeldt og registreret, vil ændringen i praksis alene vedrøre retsgrundlaget for ændringer i registreringen, meddelelser om ændringer i selskabets forhold m.v.

Til stk. 4.

Med ikrafttræden af den nye konkurrencelov pr. 1. januar 1998 er § 11, stk. 4, blevet overflødig, idet den nugældende konkurrencelov som udgangspunkt også gælder for offentlige virksomheder. Dog er det i konkurrencelovens § 2, stk. 2, fastsat, at reglerne i kapitel 2 (forbud mod visse konkurrencebegrænsende aftaler) og kapitel 3 (misbrug af dominerende stilling) ikke gælder, hvis en konkurrencebegrænsning er en direkte eller nødvendig følge af offentlig regulering. Det er netop tilfældet for så vidt angår Post Danmarks eneretsområde, der i henhold til § 3 i lov om postvirksomhed samt bekendtgørelse nr. 81 af 7. februar 1999 om Post Danmarks befordringspligt og eneret m.v. omfatter indenlandske adresserede breve og adresserede breve fra udlandet til Danmark, som vejer til og med 250 gram. For så vidt angår den øvrige del af det koncessionerede område, dvs. det befordringspligtige område, gælder konkurrenceloven med de begrænsninger, der følger af bestemmelser fastsat i medfør af § 11, nr. 5, i lov om postvirksomhed, jf. også bekendtgørelse nr. 84 af 7. februar 1999 om koncession for Post Danmark med tilhørende konkurrenceretlige retningslinier.

Til nr. 8.

I forbindelse med vedtagelsen af lov om Post Danmark blev der såvel i den politiske aftale som i bemærkningerne (Folketingstidende 1994-95; A 839) lagt vægt på, at Post Danmark skulle drives på forretningsmæssige vilkår og i økonomisk, skattemæssig og regnskabsmæssig henseende så vidt muligt sidestilles med private virksomheder.

Dette har dog i to væsentlige tilfælde ikke holdt stik, idet Post Danmark ikke kan få refunderet sygedagpenge (efter dagpengelovens § 25) og få kompensation for ATP-bidrag (efter ATP-lovens § 17 a) på linie med private virksomheder. Post Danmark fik således i marts 1996 afslag fra Den Sociale Ankestyrelse, dagpengeudvalget, på refusion efter sygedagpengeloven og i juni 1997 afslag fra ATP s Ankenævn på kompensation efter ATP-loven. Begge instanser begrundede afslagene med, at Post Danmark ikke i henhold til de ovennævnte love var at betragte som en privat arbejdsgiver.

Spørgsmålet om dagpenge er nu løst, idet offentlige arbejdsgivere og private arbejdsgivere efter en ændring af dagpengeloven (lov nr. 393 af 2. juni 1999 om ændring af lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel) med virkning fra 1. januar 2000 er blevet ligestillet for så vidt angår refusion efter dagpengeloven.

For så vidt angår kompensation af ATP-bidrag følger det af ATP-loven (lovbekendtgørelse nr. 752 af 20. oktober 1998 som ændret senest ved § 1 i lov nr. 288 af 12. maj 1999), at der som kompensation for arbejdsgiveres bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension ydes et beløb til arbejdsgivere, der er registreret efter merværdiafgiftsloven eller lov om afgift af lønsum m.v. Denne mulighed for kompensation gælder dog ikke for offentlige arbejdsgivere. Eftersom Post Danmark opfylder betingelserne om momsregistrering og registrering i henhold til lov om lønsumsafgift m.v., bør Post Danmark sidestilles med private arbejdsgivere.

Det er på denne baggrund, at det foreslås, at Post Danmark - som det er tilfældet med den offentlige virksomhed DSB - sidestilles med private arbejdsgivere også i relation til ATP-loven. Den foreslåede § 11 a svarer til § 17, stk. 2, i lov om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og om DSB S-tog A/S.

Til nr. 9.

Post Danmark har med hjemmel i § 12, stk. 1, i lov om Post Danmark, oprettet en modtagerdatabase, der er en landsdækkende adressedatabase over postmodtagere. Det fremgår § 12, stk. 3, at lov om offentlige myndigheders registre finder anvendelse for modtagerdatabasens nærmere oprettelse og drift.

I forbindelse med udviklingen af Post Danmarks logistikapparat står Post Danmark foran betydelige udvidelser i anvendelsen af modtagerdatabasen i produktionen. Data fra modtagerdatabasen vil således blive anvendt i centrale dele af produktionstilrettelæggelsen m.m. I den forbindelse er det af afgørende betydning for opbygningen af et rationelt og velfungerende samlet logistiksystem, at alle forsendelser kan håndteres i ét og samme produktionsapparat.

I bemærkningerne til § 12 (Folketingstidende 1994-95, tillæg A, side 854) er det imidlertid anført, at det ikke vil være tilladt at benytte modtagerdatabasen i forbindelse med udøvelse af tjenester, der ikke relaterer sig til den landsdækkende befordringspligt. Efter bemærkningernes ordlyd må oplysninger fra modtagerdatabasen således kun bruges ved behandlingen af befordringspligtige forsendelser. Begrænsningerne i anvendelsen af data fra modtagerdatabasen kan henføres til, at Post Danmark fra CPR-kontoret modtager en række såkaldte personhenførbare oplysninger (bl.a. navn, personens adresse og CPR-nummer), som andre virksomheder normalt ikke har adgang til. Det skal nævnes, at CPR-numre anvendes alene som nøgle til dataoverførsel og er ikke synlige for brugerne af systemet.

Oplysninger fra CPR s Boligregister og Vejregister samt oplysninger, som Post Danmark selv indsamler, kan allerede i dag anvendes også uden for det befordringspligtige (koncessionerede) område. Dette vil også gælde fremover.

At Post Danmark ikke må benytte modtagerdatabasens oplysninger uden for det befordringspligtige område, jf. dog det ovenfor beskrevne om CPR s Boligregister og Vejregister m.v., giver Post Danmark et uforudset og rent praktisk problem i forbindelse med den tidligere omtalte udvikling i logistiksystemet. Oplysningerne fra modtagerdatabasen vil således - grundet lovbemærkningernes ordlyd - generelt ikke kunne bruges ved forsendelsernes gennemløb i produktionsapparatet, eftersom befordringspligtige og ikke-befordringspligtige forsendelser ikke kan holdes adskilt i produktionsapparatet. En eventuel todeling ville blive alt for bekostelig og irrationel.

Det foreslås derfor, at der ved en ændring af § 12 ved indføjelse af det nye stk. 3 gives adgang til, at modtagerdatabasens data kan anvendes i forbindelse med også ikke-befordringspligtige forsendelser ved disses normale gennemløb i produktionssystemet (modtagelse, sortering, omadressering, transport og omdeling). Personhenførbare oplysninger fra CPR må fortsat ikke anvendes i markedsføringsøjemed.

Det vil således heller ikke efter lovændringen være tilladt at anvende modtagerdatabasens personoplysninger i forbindelse med særskilte tjenester eller områder som f.eks. salg af adresser (Postens Mailhouse) og kurérforsendelser (JetPost).

Sammenfattende kan det siges, at der ved den foreslåede ændring af § 12 ikke er tilsigtet nogen ændring i formålet med eller karakteren af oplysningerne i modtagerdatabasen. Ændringen drejer sig alene om, at modtagerdatabasens data fremover også må anvendes på ikke-befordringspligtige forsendelser i det omfang, at disse ud fra en produktionsteknisk og økonomisk betragtning nødvendigvis vil være sammenblandet med befordringspligtige forsendelser.

Registertilsynet og CPR-kontoret vil blive inddraget ved udmøntningen af bestemmelsen, idet der vil være behov for en tilretning af registerforskrifterne på baggrund af lovændringerne.

Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 10.

Med den foreslåede affattelse af § 13, stk. 1, forenkles bestemmelsen, idet en række henvisninger til andre myndigheders kompetence efter anden lovgivning udgår. Der er ikke herved tilsigtet nogen ændring af retstilstanden. Henvisningen til de enkelte bestemmelser må anses for overflødig, og der skulle under alle omstændigheder ske konsekvensrettelser i henvisningerne.

Post Danmark er via lov om Post Danmark omfattet af bl.a. aktieselskabsloven og årsregnskabsloven, men vil herudover være omfattet af andre love som ikke eksplicit er nævnt i lov om Post Danmark - f.eks. miljølovgivningen. At trafikministeren fører tilsyn med Post Danmarks overholdelse af lov om Post Danmark ændrer ikke på, at det også i forhold til Post Danmark er de respektive ressortmyndigheder, specielle tilsynsmyndigheder m.v., hvorunder de forskellige love henhører, som har tilsyns-, kontrol-, og afgørelseskompetencen i de konkrete sager, der måtte opstå.

Til nr. 11.

Der foreslås visse justeringer af straffebestemmelserne, dels med baggrund i justeringerne af § 5 og § 8 med baggrund i reglerne for statslige aktieselskaber, jf. ovenstående bemærkninger til nr. 3 og nr. 7, dels på baggrund af den henvisning til straffelovens 5. kapitel, vedrørende selskabers strafansvar, som blev indført i straffeloven ved lov nr. 474 af 12. juni 1996. Bestemmelsen er desuden blevet omformuleret og forenklet, og herved er enkelte straffebestemmelser, som ikke tidligere var medtaget i lov om Post Danmark, blevet omfattet.

Til nr. 12.

Reglen foreslås indført på baggrund af tilføjelsen til § 5 om anmeldelse og registrering og erstatter for så vidt den ophævede bestemmelse om tvangsbøder i § 11, stk. 3, jf. også bemærkningerne til nr. 3. Herved indrømmes Erhvervs- og Selskabsstyrelsen den samme sanktionsmulighed over for Post Danmark, som styrelsen har over for aktieselskaber, jf. aktieselskabslovens § 160, stk. 2. En næsten tilsvarende bestemmelse er fastsat i loven om den selvstændige offentlige virksomhed DSB og DSB S-tog A/S.

Til § 2

Det foreslås, at lovændringen træder i kraft den 1. januar 2000.

§ 3. Post Danmark kan indgå en eneforhandlingsaftale med et pengeinstitut om at stille de til enhver tid værende posthuse, herunder faste anlæg og løsøre samt tilknyttet personale, til rådighed for udførelsen af finansielle serviceydelser. Ved indgåelse af en eneforhandlingsaftale med et pengeinstitut om udførelse af finansielle serviceydelser, vil Post Danmarks forpligtelser i medfør af denne aftale også gælde over for tredjemand, som pengeinstituttet måtte have indgået aftale med om udførelse af finansielle serviceydelser.

Stk. 2. Post Danmark er uanset det i stk. 1, anførte berettiget til efter aftale med pengeinstituttet selv eller ved tredjemand at udføre finansielle serviceydelser, når dette sker i overensstemmelse med formålet i § 1, stk. 1.

Stk. 3. Post Danmark er berettiget til betaling for de i stk. 1 anførte ydelser.

Stk. 4. Den, der virker i Post Danmark, må ikke give uvedkommende oplysninger om andres benyttelse af finansielle tjenesteydelser, eller lejlighed til selv at skaffe sig sådan oplysning.

Stk. 5. Hemmeligholdelsespligten efter stk. 4 vedvarer, efter at den pågældendes virke i Post Danmark er ophørt.

Stk. 6. Bestemmelsen i stk. 4 og stk. 5 finder tilsvarende anvendelse på den, som i øvrigt er eller har været beskæftiget med udførelse af finansielle serviceydelser, der udføres efter aftale med Post Danmark, jf. stk. 2.

Stk. 7. Post Danmark og dets ansatte er fra det pengeinstitut, der indgås eneforhandlingsaftale med, berettiget til at få adgang til de oplysninger, der findes nødvendige i forbindelse med Post Danmarks varetagelse af opgaver vedrørende finansielle serviceydelser, som udføres på grundlag af eneforhandlingsaftalen. Post Danmark har adgang til pengeinstituttets edb-systemer i det omfang, det er nødvendigt for, at Post Danmark kan udføre de pågældende opgaver for pengeinstituttet.

Stk. 8. Aftaler og vedtagelser indgået af Post Danmark og pengeinstituttet, der omfattes af konkurrenceloven, er uanset konkurrencelovens § 10 undtaget fra aktindsigt og offentliggørelse, i den udstrækning de vedrører samarbejdet mellem parterne eller med andre om opgaver, der normalt udføres inden for et pengeinstituts egne rammer, og i den udstrækning offentliggørelse vil give andre virksomheder en uberettiget konkurrencemæssig fordel. Sådanne oplysninger meddeles til Konkurrencerådets medlemmer, i den udstrækning at udøvelse af Rådets beføjelser efter konkurrencelovens kapitel 4 gør det nødvendigt, jf. konkurrencelovens § 10, stk. 5, 2. punktum.

1. I § 3, stk. 8, 1. pkt., ændres »§ 10« til: »§ 13«.

2. § 3, stk. 8, 2. pkt., affattes således

»Sådanne oplysninger meddeles til Konkurrencerådets medlemmer i den udstrækning udøvelse af rådets beføjelser efter konkurrenceloven gør det nødvendigt, jf. konkurrencelovens § 13, stk. 5, 2. pkt.«

3. § 5, stk. 1, affattes således

§ 5. Aktieselskabslovens kapitel 9 om ledelse, herunder bestemmelserne om børsnoterede selskaber i § 51, stk. 3, og § 56, stk. 5, og kapitel 16 om erstatning gælder for Post Danmark med de ændringer, der følger af denne lovs § 4, stk. 2 og stk. 4, samt § 5, stk. 2.

»Aktieselskabslovens kapitel 9 om selskabets ledelse, kapitel 16 om erstatning m.v. og kapitel 19 om anmeldelse og registrering m.m., herunder de særlige regler for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Post Danmark med de ændringer, der følger af denne lov.«

Stk. 2. Trafikministeren udøver i Post Danmark de beføjelser, der efter aktieselskabslovens kapitel 9 og kapitel 16 tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær. Aktieselskabslovens § 59 finder ikke anvendelse for Post Danmark.

Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indstilling fra bestyrelsen vedtægter for Post Danmark. Ministeren kan efter drøftelse med bestyrelsen foretage ændringer i vedtægterne.

Stk. 4. I Post Danmark afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Ministeren fastlægger i vedtægterne nærmere bestemmelser om virksomhedsmødets indhold og kompetence.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 6. Post Danmark overtager driften af postvæsenet med tilhørende aktiver og passiver og indtræder i samtlige postvæsenets rettigheder og forpligtelser.

Stk. 2. Tinglysning af virksomhedens rettigheder efter stk. 1 kan ske på grundlag af denne lov.

Stk. 3. Post Danmarks formue holdes adskilt fra statens formue.

Stk. 4. Post Danmark disponerer selv over anlægs- og driftsmidler.

Stk. 5. Statstjenestemænd i Post Danmark er omfattet af tjenestemandslovgivningen.

Stk. 6. Trafikministeren kan bemyndige Post Danmark til at træffe de afgørelser, der efter tjenestemandslovgivningen henhører under ministeren.

Stk. 7. Post Danmark kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå aftaler, der angår ansættelsesvilkår for tjenestemænd i Post Danmark.

4. § 6, stk. 8, affattes således

Stk. 8. Post Danmark indbetaler et af finansministeren fastsat pensionsbidrag til staten, for så vidt angår statstjenestemænd i Post Danmark.

»Stk. 8. For statstjenestemænd i Post Danmark betaler virksomheden de af finansministeren fastsatte bidrag m.v. til dækning af statens pensionsudgifter.«

Stk. 9. Post Danmark kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår for ikketjenestemandsansatte i Post Danmark.

5. § 8, stk. 1, affattes således

§ 8. Reglerne for aktieselskaber i lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., herunder bestemmelserne om børsnoterede aktieselskaber i § 51 a, § 56, stk. 3, § 61 e, stk. 3, 2. pkt., og § 62, stk. 1, 2. pkt., gælder for Post Danmark med de ændringer, der følger af stk. 2 og stk. 3.

»De for aktieselskaber gældende regler i årsregnskabsloven, herunder de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, finder anvendelse for Post Danmark med de ændringer, der følger af denne lov.«

Stk. 2. Trafikministeren udøver i Post Danmark de beføjelser, der efter årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet ministeren herved sidestilles med en eneaktionær. Bestemmelserne i årsregnskabslovens § 2a, stk. 1, og § 2 c, stk. 1, samt § 52 finder ikke anvendelse for Post Danmark.

6. § 8, stk. 2, 2. pkt., ophæves.

Stk. 3. Post Danmarks regnskaber revideres efter årsregnskabslovens regler af rigsrevisor og en statsautoriseret revisor. Den statsautoriserede revisor vælges af trafikministeren efter indstilling fra bestyrelsen, og valget gælder for et år ad gangen. Der kan ske genvalg.

Stk. 4. Rigsrevisor reviderer endvidere Post Danmarks regnskaber efter reglerne i lov om revisionen af statens regnskaber m.m.

Stk. 5. Det reviderede årsregnskab forelægges ministeren til godkendelse.

7. § 11, stk. 1 - 4, ophæves.

§ 11. Post Danmark skal anmeldes og registreres i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, jf. stk. 2.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 1 og 2.

Stk. 2. Trafikministeren fastsætter efter drøftelse med Erhvervs- og Selskabsstyrelsen nærmere bestemmelser om anmeldelsens og registreringens indhold og tidspunkt samt om Erhvervs- og Selskabsstyrelsens kompetence i forbindelse hermed.

Stk. 3. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af stk. 2, kan der fastsættes bestemmelser om løbende dagbøder og straf i form af bøde for Post Danmarks overtrædelse af bestemmelserne.

Stk. 4. Konkurrencelovens §§ 11-14 gælder for den del af Post Danmarks virksomhed, som ikke er omfattet af en eneret eller underlagt en befordringspligt.

Stk. 5. Lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand gælder ikke for den virksomhed, der udøves af Post Danmark.

Stk. 6. Sagsakter vedrørende omdannelse af Postvæsenet til Post Danmark er undtaget fra aktindsigt efter lov om offentlighed i forvaltningen.

8. Efter § 11 indsættes

»§ 11 a. I relation til § 17 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension sidestilles Post Danmark med private arbejdsgivere.«

9. I § 12 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

§ 12. Post Danmark kan efter trafikministerens godkendelse oprette en landsdækkende modtagerdatabase over postmodtagere.

Stk. 2. Til brug ved ajourføringen af modtagerdatabasen kan indhentes relevante oplysninger i elektronisk form fra andre offentlige registre.

Stk. 3. Lov om offentlige myndigheders registre finder i øvrigt anvendelse for modtagerdatabasens nærmere oprettelse og drift.

»Stk. 3. Personhenførbare oplysninger, som leveres til modtagerdatabasen fra andre offentlige registre, må kun anvendes i forbindelse med befordring af forsendelser, der omfattes af den landsdækkende befordringspligt. Post Danmark kan dog anvende oplysningerne i forbindelse med befordring af andre forsendelser, når hensynet til kvaliteten og en effektiv tilrettelæggelse af postbefordringen nødvendiggør en driftsmæssig sammenblanding af disse forsendelser og befordringspligtige forsendelser.«

Stk. 3 bliver herefter stk. 4.

10. § 13, stk. 1, affattes således

§ 13. Trafikministeren fører tilsyn med, at Post Danmark overholder denne lov, jf. dog § 8, stk. 1, § 11, stk. 4, og § 12, stk. 3.

»Trafikministeren fører tilsyn med, at Post Danmark overholder bestemmelserne i denne lov.«

Stk. 2. Post Danmark skal på begæring stille enhver oplysning om sin virksomhed til rådighed for trafikministeren.

11. § 14 affattes således

§ 14. Overtrædelse af de i § 5, stk. 1, nævnte bestemmelser i aktieselskabslovens.

1) § 53, stk. 1, om bestyrelsesmedlemmers og direktionsmedlemmers pligt til at give meddelelse til bestyrelsen om deres beholdning, erhvervelse eller afhændelse af aktier og anparter inden for samme koncern,

»§ 14. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for Post Danmark har fået kundskab om.

2) § 53, stk. 3, om forbud mod deltagelse i spekulationsforretninger vedrørende aktier og anparter i selskaber inden for samme koncern,

3) § 54 om ledelsen af selskabets anliggender,

4) § 55 om pligten for bestyrelsen i et moderselskab til at underrette et datterselskabs bestyrelse, når et koncernforhold er etableret, og

5) § 56, stk. 2, om formandens pligt til at indkalde til bestyrelsesmøder samt direktørers ret til at være til stede under bestyrelsesmøde,

straffes med bøde, medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Stk. 2. Medmindre strengere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde bestyrelsesmedlemmer, direktører, vurderingsmænd og revisorer samt deres suppleanter, såfremt de ubeføjet røber, hvad de under udøvelsen af deres hverv for Post Danmark har fået kundskab om.

Stk. 2. Overtrædelse af de i § 5, stk. 1, omhandlede bestemmelser i aktieselskabslovens kapitel 9, 16 og 19 straffes efter reglerne i aktieselskabslovens kapitel 20.

Stk. 3. Overtrædelse af de i § 8 omhandlede bestemmelser i årsregnskabsloven straffes efter reglerne i årsregnskabslovens kapitel 10.

Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

12. Efter § 14 indsættes

»§ 14 a. Undlader Post Danmarks bestyrelse eller direktion at efterkomme de pligter, der efter de i § 5 omhandlede bestemmelser i aktieselskabsloven eller regler fastsat i medfør heraf påhviler dem i forhold til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, kan styrelsen som tvangsmiddel pålægge de pågældende daglige eller ugentlige bøder.«

Fremsat den 27. oktober 1999 af trafikministeren (Sonja Mikkelsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om Post Danmark