Forslag til Lov om støtte til udvikling af landdistrikterne

Bilag 1

Bilag 1

I dette bilag er indsat den gældende formulering af § 4, stk. 1, i lov om støtte til jordbrugets

strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v.,

jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999

Gældende formulering

Lovforslaget

Kapitel 1

Formål

§ 1. Med det formål at bidrage til en bæredygtig udvikling af landdistrikterne, som især fremmer miljømæssige, økonomiske og socio-kulturelle forhold, fastlægges ved denne lov rammer for en række ordninger om støtte til foranstaltninger under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris område.

Bilag 2

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende de i § 28, stk. 2 og 3, nævnte love

Vedr. § 28, stk. 2, nr. 1

Lovforslag L 109, Folketingsåret 1995-96

Fremsat 6/12-1995 FF 1715

Forslag som fremsat A 2625

1. beh. 10/1-1996 FF 2539

Betænk. afg. 15/5-1996 B 904

2. beh. 24/5-1996 FF 7050

3. beh. 31/5-1996 FF 7370

Forslag som vedtaget C 783

Lovforslag L 233, Folketingsåret 1996-97

Fremsat 16/4-1997 A 5138

Forslag som fremsat A 5121

1. beh. 23/4-1997 FF 6196

Betænk. afg. 22/5-1997 B 1212

2. beh. 28/5-1997 FF 8037

3. beh. 30/5-1997 FF 8294

Forslag som vedtaget C 887

Lovforslag L 147, Folketingsåret 1997-98

Fremsat 17/12-1997 A 2855

Forslag som fremsat A 2848

1. beh. 28/1-1998 FF 3597

Betænk. afg. 18/2-1998 B 303

Lovforslag L 80, Folketingsåret 1998-99

Fremsat 4/11-1998 A 2001

Forslag som fremsat A 1990

1. beh. 19/11-1998 FF 1326

Betænk. afg.10/2-1999 B 338

2. beh. 23/2-1999 FF 3961

3. beh. 26/2-1999 FF 4087

Forslag som vedtaget C 325

Vedr. § 28, stk. 2, nr. 2

Lovforslag L 103, Folketingsåret 1986-87

Fremsat 19/11-1986 FF 2524

Forslag som fremsat A 2029

1. beh. 27/11-1986 FF 3253

Betænk. afg. 12/12-1986 B 409

2. beh. 16/12-1986 FF 4375

Till.bet. afg.16/12-1986 B 439

3. beh. 18/12-1986 FF 4800

Forslag som vedtaget C 215

Lovforslag L 175, Folketingsåret 1988-89

Fremsat 12/1-1988 FF 4676

Forslag som fremsat A 4111

1. beh. 31/1-1989 FF 5934

Betænk. afg. 8/3-1989 B 767

2. beh. 14/3-1989 FF 7510

3. beh. 16/3-1989 FF 7718

Forslag som vedtaget C 623

Lovforslag L 125, Folketingsåret 1990-91

Fremsat 5/2-1991 FF 1445

Forslag som fremsat A 2971

1. beh. 8/3-1991 FF 2939

Betænk. afg. 10/4-1991 B 351

2. beh. 18/4-1991 FF 4844

Till.bet. afg. 24/4-1991 B 477

3. beh. 30/4-1991 FF 5232

Forslag som vedtaget C 385

Lovforslag L 59, Folketingsåret 1993-94

Fremsat 3/11-1993 FF 1267

Forslag som fremsat A 1063

1. beh. 24/11-1993 FF 2355

Betænk. afg. 8/12-1993 B 211

2. beh. 10/12-1993 FF 3691

3. beh. 17/12-1993 FF 4368

Forslag som vedtaget C 373

Vedr. § 28, stk. 2, nr. 3

Lovforslag L 41, Folketingsåret 1990-91

Fremsat 9/1-1991 FF 178

Forslag som fremsat A 817

1. beh. 18/1-1991 FF 694

Betænk. afg. 30/1-1991 B 71

2. beh. 7/2-1991 FF 1705

3. beh. 19/2-1991 FF 1935

Forslag som vedtaget C 47

Vedr. § 28, stk. 2, nr. 4

Lovforslag L 30, Folketingsåret 1988-89

Fremsat 6/10-1988 FF 139

Forslag som fremsat A 817

1. beh. 26/10-1988 FF 901

Betænk. afg. 7/12-1988 B 263

2. beh. 13/12-1988 FF 3573

3. beh. 16/12-1988 FF 4368

Forslag som vedtaget C 451

Lovforslag L 223, Folketingsåret 1992-93

Fremsat 17/3-1993 FF 6558

Forslag som fremsat A 7677

1. beh. 25/3-1993 FF 7177

Betænk. afg. 2/6-1993 B 1567

2. beh. 8/6-1993 FF 10551

3. beh 10/6-1993 FF 10715

Forslag som vedtaget C 1305

Lovforslag L 199, Folketingsåret 1993-94

Fremsat 9/2-1994 FF 6311

Forslag som fremsat A 6999

1. beh. 25/2-1994 FF 7092

Betænk. afg. 6/4-1994 B 825

2. beh. 12/4-1994 FF 8955

3. beh. 21/4-1994 FF 9644

Forslag som vedtaget C 753

Lovforslag L 43, Folketingsåret 1997-98

Fremsat 29/10-1997 A 1137

Forslag som fremsat A 1131

1. beh. 14/11-1997 FF 1116

Betænk. afg. 10/12-1997 B 100

2. beh. 16/12-1997 FF 2367

3. beh. 19/12-1997 FF 2624

Forslag som vedtaget C 215

Vedr. § 28, stk. 3

Lovforslag L 156, Folketingsåret 1994-95

Fremsat 25/1 1995 A 2537

Forslag som fremsat A 1937

1. beh. 2/2-1995 FF 2922

Betænk. afg. 10/5-1995 B 544

2. beh. 16/5-1995 FF 5781

3. beh. 19/5-1995 FF 5948

Forslag som vedtaget C 422

Kapitel 2

Tilskudsordninger

kapitel 2 i lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998.

Med henblik på at foretage de nødvendige tilpasninger i lovgrundlaget som følge af Landdistriktsforordningen, at forenkle lovgrundlaget for erhvervsstøtteordninger inden for Fødevareministeriets område, og at samle bestemmelserne og derved skabe en parallel til den nye EU-politik på landdistriktsområdet foreslås i lovforslaget at give fødevareministeren de nødvendige hjemler til at gennemføre Landdistriktsforordningens støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne, samt nationale støtteelementer, der knytter sig snævert til nævnte forordnings område uden at være medfinansieringsberettiget fra De Europæiske Fællesskaber, som f.eks. statsgaranti for lån til yngre jordbrugere, eller støtte ud over de i Landdistriktsforordningen fastsatte lofter. Dertil kommer den fremtidige ordning om Fællesskabsinitiativet LEADER i medfør af Strukturfondsforordningen.

Det bemærkes, at foranstaltningen vedrørende førtidspensionering (en fortsættelse af ophørsordningen) ikke agtes gennemført i Danmark, samt at skovbrugsforanstaltningen henhører under Miljø- og Energiministeriets område, idet dog støtte til forarbejdning og afsætning af jordbrugsprodukter og støtte til efteruddannelse af skovbrugere fortsat henhører under Fødevareministeriet. Endvidere er det hensigten at indarbejde reglerne i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, om økologiske udviklingstilskud inden for jordbruget samt om tilskud til bæredygtigt fiskeri i lovgivningen vedrørende produktudvikling.

Lovforslaget tilsigter således at skabe sammenhæng og smidighed i administrationen af den samlede landdistriktsstøttepolitik således, at såvel de økonomiske som miljømæssige virkninger af landdistriktsstøtten forøges.

Efter Landdistriktsforordningen er der tale om et 7-årigt program (2000-2006). Der kan i løbet af denne periode blive behov for justeringer i programmet, og i den forbindelse er det hensigtsmæssigt med et fleksibelt nationalt regelgrundlag.

I henhold til Landdistriktsforordningen skal der udarbejdes et nationalt program for udmøntningen af Landdistriktsforordningens støtteforanstaltninger, herunder for gennemførelsen af nationale støtteordninger i tilknytning til støtteordninger, der er omfattet af Landdistriktsforordningen, som f.eks. statsgarantidelen af yngre jordbruger-ordningen, jf. lovforslagets kapitel 3. Den udarbejdede plan for et landdistriktsprogram skal inden 6 måneder efter ikrafttrædelsen af Landdistriktsforordningen, hvilket er sket den 3. juli 1999, fremsendes til Europa-Kommissionen. Programmet skal godkendes af Europa-Kommissionen. For så vidt angår den fremtidige ordning om Fællesskabsinitiativet LEADER, skal der udarbejdes et nationalt program inden for en frist, der på linie med den nuværende ordning forventes fastsat i nærmere retningslinjer udarbejdet af Europa-Kommissionen.

Landdistriktsstøttelovforslaget og de nationale programmer for udmøntningen af Landdistriktsforordningens støtteforanstaltninger og Strukturfondsforordningens fællesskabsinitiativ LEADER er snævert sammenhængende. Fødevareministeriet påbegyndte udarbejdelsen af landdistriktsprogrammet i foråret 1999 med inddragelse af berørte organisationer og myndigheder, herunder Miljø- og Energiministeriet, idet skovbrugsforanstaltningen indgår i det samlede landdistriktsprogram. Endvidere har Indenrigsministeriet været inddraget bl.a. med henblik på at sikre grundlaget for sammenhængen til regeringens landdistriktspolitik. Udarbejdelsen af LEADER-programmet afventer de nævnte retningslinjer fra Europa-Kommissionen. Efter at proceduren omkring programmerne, herunder høringsproceduren, er tilendebragt, fremsendes programmerne til Europa-Kommissionen.

2. Støtteordningerne i de gældende love

a) Støtte til investeringer i jordbrugsbedrifter

Lovgrundlaget for den gældende ordning er §§ 1 og 2, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999.

Under investeringsstøtteordningen blev der, jf. bekendtgørelse nr. 220 af 29. marts 1995 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (Forbedringsordningen), ydet tilskud til en bred vifte af investeringer. Der har endvidere været mulighed for at yde et forhøjet tilskud til yngre jordbrugere. Samtidig kunne tilskudsmodtagerne opnå statsgaranti for lån i et pengeinstitut med henblik på gennemførelse af forbedringsplanen.

I 1999 ændredes investeringsstøtteordningen fra at være en forbedringsordning til at være en dyrevelfærdsinvesteringsordning. Ved bekendtgørelse nr.191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter blev investeringsstøtteordningen således målrettet til alene at omfatte tilskud til visse dyrevelfærdsinvesteringer. De nærmere regler vedrørende denne ordning er fastsat i nævnte bekendtgørelse. Ordningen er medfinansieret af De Europæiske Fællesskaber og løber kun i 1999.

Efter de gældende regler stilles der betingelser til ansøger, til jordbrugsbedriften og til forbedringsplanen. De vigtigste betingelser for tilskud er, at ansøger skal have jordbrug som hovederhverv, en jordbrugsfaglig uddannelse, et økonomisk behov og føre driftsregnskab i hele tilskudsperioden. Desuden skal den jordbrugsbedrift, som ansøgeren driver, opfylde betingelser om arbejdsindkomst pr. heltidsbeskæftiget før og efter investeringernes gennemførelse.

Investeringsstøtteordningen administreres af Strukturdirektoratet, der meddeler tilsagn og udbetaler tilskud. De stedlige jordbrugskommissioner medvirker ved den fysiske kontrol, idet de besigtiger investeringerne og kontrollerer udgiftsbilagene, inden tilskuddet udbetales.

Der er i perioden 1994-1998 meddelt tilsagn om tilskud til 5.767 forbedringsplaner, hvoraf der til ca. 28 pct. af planerne er ydet supplerende tilskud til yngre jordbrugere. Der er i perioden 1994-1998 udbetalt et gennemsnitligt årligt beløb på 305,5 mill. kr. samt modtaget et gennemsnitligt årligt refusionsbeløb fra De Europæiske Fællesskaber på 74,3 mill. kr. Der er i 1999 under Dyrevelfærdsinvesteringsordningen modtaget 941 ansøgninger om tilskud inden for en samlet tilsagnsramme på 236,0 mill. kr.

b) Støtte til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene

Lovgrundlaget for den gældende ordning er lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene. Ordningen er medfinansieret af De Europæiske Fællesskaber.

Til fremme af efteruddannelsen inden for jordbrugserhvervene ydes tilskud til kursiststøtte til ejere, forpagtere, bestyrere og brugere af jord- og skovbrugsbedrifter, til deres ægtefæller samt øvrige beskæftigede i jord- og skovbruget. Desuden ydes tilskud til planlægnings-, koordinations- og oplysningsvirksomhed til sammenslutninger og institutioner, som medvirker ved uddannelsesvirksomheden.

Ordningen administreres af Strukturdirektoratet, bistået af et rådgivende udvalg.

Der er i perioden 1994-1998 udbetalt et gennemsnitligt årligt beløb på 12,7 mill. kr. til gennemsnitligt 12.160 kursister om året. Der er i samme periode modtaget et gennemsnitligt årligt refusionsbeløb fra De Europæiske Fællesskaber på 2,2 mill. kr.

c) Støtte til foranstaltninger i visse ugunstigt stillede områder

Lovgrundlaget for den gældende ordning er § 9 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999. Efter lovens § 9 kan der ydes tilskud til foranstaltninger til fordel for landbrug i visse ugunstigt stillede områder (bjergdirektivet). De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer. Bekendtgørelsen gennemfører Rådets direktiv 98/9 af 20. januar 1998 om listen over ugunstigt stillede landbrugsområder i henhold til forordning (EF) nr. 950/97 (Danmark). Ordningen er medfinansieret af De Europæiske Fællesskaber.

Der ydes udligningstilskud til jordbrugere, der driver og bebor en jordbrugsbedrift, beliggende på én af 30 udpegede danske øer uden broforbindelse til fastlandet.

Formålet med udligningstilskuddet er at kompensere for jordbrugernes merudgifter til transport. Tilskuddet beregnes dels på grundlag af det støtteberettigede areal på bedriften dels på grundlag af antal storkreaturenheder på bedriften.

Det er en betingelse, at bedriften har et vist jordbrugsmæssigt drevet mindsteareal, og at den er beliggende på én af øerne. Ansøgeren skal have bopæl på bedriften på ansøgningstidspunktet og drive denne. Tilskudsmodtageren forpligter sig til i mindst 5 år fra første udbetaling af udligningsgodtgørelsen at have fast bopæl på en jordbrugsbedrift på én af øerne og at udøve jordbrugsmæssig virksomhed på én af øerne.

Ordningen administreres af Strukturdirektoratet.

Ordningen blev iværksat i 1998. Der blev i 1998 udbetalt 7,5 mill. kr. til i alt 486 tilskudsmodtagere. Refusionen fra De Europæiske Fællesskaber udgjorde 1,6 mill. kr.

d) Støtte til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

Lovgrundlaget for den gældende ordning er § 3 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999. Efter lovens § 3 kan der ydes tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og demonstrationsprojekter af betydning for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999. Ordningen er medfinansieret af De Europæiske Fællesskaber.

Tilskud ydes først og fremmest til arealer, der er beliggende i særligt følsomme landbrugsområder (SFL-områder). SFL-områderne udpeges af amtskommunerne. Støtte kan efter de gældende regler bl. a. ydes til nedsættelse af kvælstoftilførslen, sprøjtefri randzoner, miljøvenlig drift af græsarealer uden for omdriften, ændret afvanding, udlæg af rajgræs, 20-årig udtagning af agerjord og demonstrationsprojekter. Foranstaltningerne indebærer forpligtelser over 5 år, bortset fra den 20-årige udtagning af agerjord. Miljø- og plejegræsaftaler samt aftaler om ændret afvanding kan være 5-årige eller 20-årige. Demonstrationsprojekter kan maksimalt have en forpligtelsesperiode på 3 år.

Demonstrationsprojekter er aktiviteter, hvis primære formål er at fremvise og udbrede interessen for de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Demonstrationsprojekter kan omfatte en eller flere jordbrugsbedrifter eller et samlet SFL-område, og kan være baseret på forudgående forskning eller pilotprojekter, men må ikke indeholde forskning eller teknologisk udvikling.

I marts 1997 blev administrationen af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger udlagt til amtsrådene. Amtskommunerne behandler ansøgninger, meddeler tilsagn og udbetaler tilskud. Amtskommunernes administration er underlagt fødevareministerens fulde instruktionsbeføjelser.

Strukturdirektoratet har i særlige tilfælde kunnet yde arealtilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, ligesom Strukturdirektoratet har haft beføjelse til at yde tilskud til demonstrationsprojekter.

Ved administrationen af tilskud til demonstrationsprojekter bistås Strukturdirektoratet af Det Rådgivende Udvalg for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger.

Der er i perioden 1994-1998 udbetalt et gennemsnitligt årligt beløb på 34,5 mill. kr. (eksklusive amtskommunernes udbetalinger) samt modtaget et gennemsnitligt årligt refusionsbeløb fra De Europæiske Fællesskaber på 17,3 mill. kr. (eksklusive refusionsbeløbene vedrørende amtskommunernes udbetalinger). Der var ved udgangen af 1998 i alt godt 62.000 ha under ordningen.

e) Støtte til økologisk jordbrugsproduktion

Tilskud ydes til 1) jordbrugere, der omlægger til økologisk jordbrug, 2) jordbrugere, der opretholder økologisk jordbrug og 3) demonstrationsprojekter. Foranstaltningerne indebærer forpligtelser over en periode på 5 år, bortset fra demonstrationsprojekter. Der ydes desuden tilskud til udviklingsprojekter inden for økologisk jordbrugsproduktion. Der kan ikke opnås medfinansiering af De Europæiske Fællesskaber af tilskud til udviklingsprojekter.

Ordningen administreres af Strukturdirektoratet bistået af Det Økologiske Fødevareråd ved ansøgninger om tilskud til demonstrationsprojekter således, at Strukturdirektoratet træffer afgørelse om tilsagn og udbetaling af tilskud.

Der er i perioden 1994-1998 udbetalt et gennemsnitligt årligt beløb på 56,9 mill. kr. til økologisk drevne arealer samt modtaget et gennemsnitligt årligt refusionsbeløb fra De Europæiske Fællesskaber på 24,2 mill. kr. Der er ved udgangen af 1998 i alt ca. 93.000 ha under ordningen. Der er i perioden 1994-1998 udbetalt et gennemsnitligt årligt beløb på 43,7 mill. kr. til økologiske udviklingsprojekter under lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999.

f) Strukturprojektordningen

Lovgrundlaget for den gældende ordning er lov nr. 89 af 23. februar 1991 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget. I medfør af lovens § 3 kan der ydes tilskud til investeringer, der forbedrer vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugs- og skovbrugsprodukter. Ordningen er medfinansieret af De Europæiske Fællesskaber.

Tilskud kan ydes inden for 11 forskellige sektorer: svinekød, oksekød, mælke- og mejeriprodukter, æg, fjerkræ, frisk frugt og grønt, forarbejdet frugt og grønt, blomster og planter, frø og kartofler, samt skovbrugsprodukter. Europa-Kommissionen har for hver sektor godkendt en sektorplan, der redegør for sektorens udgangssituation, for de mål, der søges opnået i sektoren, og for de midler, der vil blive taget i anvendelse for at nå målene.

Ordningen administreres af Strukturdirektoratet, der bistås af Det Rådgivende Strukturprojektudvalg. Udvalget er sammensat af repræsentanter for Fødevareministeriet og de berørte erhvervsorganisationer. Der er endvidere etableret et tilsynsudvalg bestående af repræsentanter fra Europa-Kommissionen og fra Strukturdirektoratet, som mødes 1-2 gange årligt med henblik på at drøfte foranstaltningens gennemførelse samt generelle forhold.

Der er i perioden 1994-1998 meddelt tilsagn om tilskud til i alt 135 projekter. Der er i perioden udbetalt et gennemsnitligt årligt beløb på 25,2 mill. kr. samt modtaget et gennemsnitligt årligt refusionsbeløb fra De Europæiske Fællesskaber på 17,6 mill. kr.

g) Støtte til plantning af læhegn

Lovgrundlaget for den gældende ordning er lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998. Efter lovens § 14 ydes tilskud til etablering og udskiftning af læhegn. Ordningen er medfinansieret af De Europæiske Fællesskaber.

Læplantning foretages bl.a. for at beskytte mod vinderosion og for at forbedre biotopforholdene omkring produktionsarealer. Tilskud til plantning af læhegn kan ydes både til nyanlæg og udskiftning. Der kan ydes tilskud til kollektive plantningsprojekter og til individuel plantning.

Ordningen administreres af Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger under Strukturdirektoratets tilsyn.

Der er i perioden 1994-1998 udbetalt et gennemsnitligt årligt beløb på 23,3 mill. kr. samt modtaget et gennemsnitligt årligt refusionsbeløb fra De Europæiske Fællesskaber på 8,8 mill. kr. Der er i alt i perioden etableret ca. 3.000 km læhegn under ordningen.

h) Mål 5b

Lovgrundlaget for den gældende ordning er § 7 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999. Efter lovens § 7 kan der ydes tilskud til foranstaltninger i særligt udpegede landdistrikter (Mål 5b-områder). Ordningen er medfinansieret af De Europæiske Fællesskaber.

Der ydes tilskud til omstilling af konventionelle produktionsmetoder, udvikling af nye produkter, herunder egnsspecifikke produkter eller lokale mærkevarer samt omstilling til landboturisme. Det tilstræbes, at projekterne indgår i en samlet udviklingsstrategi i lokalområdet. Projekter, der involverer flere jordbrugsbedrifter, forarbejdningsvirksomheder, lokale myndigheder og organisationer m.v., og skaber flere arbejdspladser, prioriteres højt.

Der er i perioden 1994-1998 meddelt tilsagn om tilskud til i alt 614 projekter. Der er i perioden udbetalt et gennemsnitligt årligt beløb på 26,7 mill. kr. samt modtaget et gennemsnitligt årligt refusionsbeløb fra De Europæiske Fællesskaber på 14,8 mill. kr.

Ordningen administreres af Strukturdirektoratet, der behandler ansøgninger, meddeler tilsagn og udbetaler tilskud. Ansøgningerne indsendes til amtskommunen, der videresender ansøgningerne til Strukturdirektoratet vedlagt en indstilling. Der er endvidere etableret et overvågningsudvalg, der er sammensat af repræsentanter fra Europa-Kommissionen, interesseorganisationer, amtskommuner og fra Strukturdirektoratet, som mødes 1-2 gange årligt med henblik på at drøfte foranstaltningens gennemførelse samt generelle forhold.

Tilsagn på Mål 5b-ordningen standser med udgangen af 1999.

i) LEADER

Lovgrundlaget for den gældende ordning er § 7 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999. Efter lovens § 7 kan der ydes tilskud til foranstaltninger i særligt udpegede landdistrikter (LEADER-områder). LEADER-områderne udgør en del af Mål 5b-områderne. Ordningen er medfinansieret af De Europæiske Fællesskaber.

Europa-Kommissionen besluttede i 1994 at videreføre initiativet, der kan tjene som forbillede for udvikling af landdistrikterne. Formålet med LEADER er at tilskynde lokale interesserede til at iværksætte økonomiske aktiviteter af nyskabende karakter i landdistrikterne, at formidle de konkrete erfaringer til hele EU og at hjælpe interesserede i landdistrikterne med at drage fordel af udviklingsresultaterne fra andre geografiske områder inden for EU.

Der ydes tilskud til erhvervelse af kompetence, fornyelse i landdistrikterne og tværnationalt samarbejde. Tilskuddene kan ydes til jordbrugere, virksomheder og foreninger m.v. Lokale eller regionale aktionsgrupper spiller en afgørende rolle for udvælgelse af projekter. Der lægges under den gældende LEADER-ordning vægt på, at LEADER-projekter skal være mere fornyende og nyskabende end Mål 5b-projekter.

Ordningen administreres af Strukturdirektoratet, der behandler ansøgninger, meddeler tilsagn og foretager udbetalinger. Ansøgningerne indsendes til lokale aktionsgrupper, der videresender ansøgningerne til Strukturdirektoratet vedlagt en indstilling. Der er endvidere etableret et overvågningsudvalg, der er sammensat af repræsentanter fra Europa-Kommissionen, interesseorganisationer, amtskommuner og fra Strukturdirektoratet, som mødes 1-2 gange årligt med henblik på at drøfte foranstaltningens gennemførelse samt generelle forhold.

Der er i perioden 1994-1998 meddelt tilsagn om tilskud til i alt 103 projekter. Der er i perioden udbetalt et gennemsnitligt årligt beløb på 0,7 mill. kr. samt modtaget et gennemsnitligt årligt refusionsbeløb fra De Europæiske Fællesskaber på 1,4 mill. kr. Refusionsbeløbet overstiger det udbetalte beløb i perioden, da der er tale om forudbetaling.

j) Støtte til yngre jordbrugeres etablering

Lovgrundlaget for den gældende ordning er lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere.

Lånet ydes som et 20-årigt annuitetslån på kontantlånsbasis. Der ydes 100 pct. statsgaranti for lånet. Tilskuddet udgør en delvis betaling af ydelserne på lånet i de første 7 år. Ydelsestilskuddet er medfinansieret af De Europæiske Fællesskaber.

De vigtigste betingelser for at opnå lån med statsgaranti og tilskud efter ordningen er, at ansøgeren skal være under 40 år ved bedriftens overtagelse, have jordbrug som hovederhverv, ikke tidligere som ejer af en jordbrugsbedrift have haft jordbrug som hovederhverv, opfylde et jordbrugsfagligt uddannelseskrav samt opfylde krav om økonomisk overlevelsesevne og om en vis egenkapital.

Ordningen er blevet evalueret i henhold til EU-regler herom af PLS Consult i juni 1999 og af Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut (for så vidt angår kapitaliseringsproblematikken) i maj 1999. Evalueringsrapporten fra PLS Consult foreligger under titlen "Evaluering af Etableringsordningen for Yngre Jordbrugere" (juni 1999). Notat om evalueringen af kapitaliseringselementet, foretaget af Statens Jordbrugs- og Fiskeriøkonomiske Institut, foreligger under titlen "Kapitaliseringselementet i yngre jordbruger-ordningen" (maj 1999). Begge evalueringer vil i henhold til EU-reglerne herom blive fremsendt til Europa-Kommissionen.

En arbejdsgruppe nedsat af Fødevareministeriet har i overensstemmelse med bemærkningerne til Forslag til Lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere ( L 156 /1995, fremsat den 25. januar 1995) analyseret ordningen i sommeren 1999 og samlet analysen i "Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende yngre jordbruger-ordningen" (august 1999). I rapporten foreslår arbejdsgruppen enkelte tilpasninger af ordningen dels i lyset af Landdistriktsforordningen dels i lyset af strukturudviklingen inden for landbrugserhvervet siden 1995.

Ordningen administreres af Finansstyrelsen, Dansk Landbrugs Realkreditfond og Strukturdirektoratet. Finansstyrelsen bevilger statsgaranti for lånet. Dansk Landbrugs Realkreditfond yder lånet på grundlag af garantien. Strukturdirektoratet foretager udbetalingen af ydelsestilskuddet til Dansk Landbrugs Realkreditfond og forestår refusionsansøgningen til De Europæiske Fællesskaber. Finansstyrelsen varetager den efterfølgende finansforvaltning, bistået af Dansk Landbrugs Realkreditfond som långiver.

Der er i perioden 1994-1998 bevilget 2.621 lån med statsgaranti og ydelsestilskud (incl. supplerende lån). Der er i perioden 1994-1998 ydet lån med statsgaranti for et gennemsnitligt årligt beløb på 228,7 mill. kr. og udbetalt et gennemsnitligt årligt beløb i ydelsestilskud på 87,8 mill. kr. Der er i samme periode modtaget et gennemsnitligt årligt refusionsbeløb fra De Europæiske Fællesskaber på 33,0 mill. kr.

3. Lovforslagets indhold

Lovforslaget er opbygget med en fælles formålsparagraf (§ 1), samling af de ordninger, hvortil udgifterne på finansloven afholdes som reservationsbevillinger (§§ 2 og 3), yngre jordbruger-ordningen, hvortil udgifterne på finansloven afholdes som lovbundne (§§ 4-15), fællesbestemmelser (§§ 16-25), straffebestemmelser m.v. (§§ 26 og 27) og ikrafttrædelsesbestemmelser m.v., herunder ændring af § 4, stk. 1, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v. (§§ 28-31).

Støtteordninger

a) Støtte til investeringer i jordbrugsbedrifter

I henhold til artiklerne 4-7 i Landdistriktsforordningen kan der ydes støtte til investeringer i landbrugsbedrifter, der bidrager til at øge landbrugsindkomsterne og forbedrer leve-, arbejds- og produktionsvilkårene. Investeringerne skal sigte på et eller flere af følgende mål

reduktion af produktionsomkostningerne,

forbedring og omstilling af produktionen,

forbedring af kvaliteten,

bevarelse og forbedring af det naturlige miljø, hygiejneforholdene og dyrevelfærdsstandarderne,

fremme af diversificeringen af aktiviteterne inden for landbruget.

I henhold til Landdistriktsforordningen skal ansøgeren have en jordbrugsfaglig uddannelse. Jordbrugsbedriftens økonomiske levedygtighed skal påvises, og bedriften skal opfylde mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd.

Det er hensigten at gennemføre støtteordningen i Danmark således, at den som udgangspunkt målrettes mod investeringer vedrørende dyrevelfærd for drægtige søer og gylte, samt for kvæg, jf. 1999-ordningen, og eventuelt senere mod andre investeringer bl. a dyrevelfærdsinvesteringer vedrørende slagtesvin og slagtefjerkræ. Det vil endvidere blive overvejet, hvorledes ordningen kan målrettes mod investeringer, der forbedrer miljøet, herunder arbejdsmiljøet.

b) Støtte til erhvervsuddannelse

I henhold til artikel 9 i Landdistriktsforordningen kan der ydes støtte til erhvervsuddannelse, der bidrager til at forbedre de faglige kvalifikationer hos landbrugere og andre personer involveret i landbrugs- og skovbrugsvirksomhed og til omlægning heraf. Uddannelse skal især sigte på

at give landbrugerne forudsætning for at foretage en kvalitativ omlægning af produktionen, at anvende produktionsmetoder, der er forenelige med kravet om landskabsbevarelse og -forbedring, miljøbeskyttelse, samt hygiejne- og dyrevelfærdsstandarderne, og give landbrugerne de tilstrækkelige kvalifikationer til at drive en økonomisk levedygtig bedrift,

at give skovejere og andre personer, der er involveret i skovbrugsvirksomhed, forudsætning for at anvende skovforvaltningspraksis til forbedring af skovenes økonomiske, økologiske eller samfundsmæssige funktioner.

Det er hensigten at gennemføre støtteordningen i Danmark således, at den rettes mod at yde tilskud til kursiststøtte til ejere, forpagtere, bestyrere og brugere af jord- og skovbrugsbedrifter, til deres ægtefæller og samlevere samt øvrige beskæftigede i jord- og skovbruget. Desuden er det hensigten at yde støtte til organisationer m.v. i forbindelse med projekter til udvikling af efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene.

c) Støtte i form af kompensation for produktionsmæssige ulemper for landbrug i særligt udpegede områder

I henhold til artiklerne 13-21 i Landdistriktsforordningen tager støtten til ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner sigte på følgende mål

Godtgørelse til områder med naturbetingede ulemper,

for at sikre fortsat landbrugsvirksomhed og dermed bidrage til at opretholde levedygtige landdistrikter,

for at bevare naturen og

for at bevare og fremme bæredygtige driftssystemer i landbruget, som især tager hensyn til miljøet.

Godtgørelse til områder med miljørestriktioner,

for at sikre opfyldelsen af miljøkrav og sikre driften i områder med miljørestriktioner.

Støtten ydes i form af udligningsgodtgørelse pr. ha landbrugsjord til landbrugere, som

dyrker et mindsteareal, der skal fastsættes nærmere,

forpligter sig til at udøve landbrugsvirksomhed i et ugunstigt stillet område i mindst 5 år fra den første udbetaling af en udligningsgodtgørelse, og

som led i normal god landbrugspraksis anvender driftsmetoder, der er forenelige med miljøbeskyttelse og naturbevarelse, specielt i form af bæredygtigt landbrug.

Hvis der i et kreatur, der tilhører en producents kvægbesætning i henhold til de relevante bestemmelser i Rådets direktiv 96/23/EF af 29. april 1996 (EFT L 125 23.05.96 s. 10) om de kontrolforanstaltninger, der skal iværksættes for visse stoffer og restkoncentrationer heraf i levende dyr og produkter heraf, og om ophævelse af direktiv 85/358/EØF og 86/469/EØF og beslutning 89/187/EØF og 91/664/EØF (Dir 96/23/EF), påvises restkoncentrationer af stoffer, der er forbudt i henhold til Rådets direktiv 96/22/EF af 29. april 1996 om forbud mod anvendelse af visse stoffer med hormonal og thyreostatisk virkning og af ss-agonister i husdyrbrug og om ophævelse af direktiv 81/602/EØF, 88/146/EØF og 88/299/EØF (Dir 96/22/EF), eller restkoncentrationer af stoffer, der er tilladt i henhold til sidstnævnte direktiv, men som anvendes ulovligt, eller hvis et ikke-tilladt stof eller produkt eller et stof eller produkt, der er tilladt i henhold til direktiv 96/22/EF, men som opbevares ulovligt, bliver fundet i en hvilken som helst form på producentens bedrift, udelukkes den pågældende producent for det kalenderår, hvor påvisningen er sket, fra at modtage udligningsgodtgørelse.

I gentagelsestilfælde kan der alt efter overtrædelsens alvor fastsættes en udelukkelsesperiode på indtil 5 år regnet fra det år, hvor det pågældende gentagelsestilfælde blev påvist.

Hvis kreaturernes ejer eller den, der er ansvarlig for disse, lægger hindringer i vejen for udførelsen af den inspektion og de prøveudtagninger, der er nødvendige for gennemførelsen af de nationale overvågningsplaner for restkoncentrationer eller for udførelsen af de undersøgelser og den kontrol, der gennemføres i henhold til direktiv 96/23/EF, finder de nævnte sanktioner anvendelse.

Udligningsgodtgørelsen fastsættes til et beløb

som er tilstrækkeligt til effektivt at bidrage til at kompensere for eksisterende ulemper, og

som ikke indebærer overkompensation.

Udligningsgodtgørelsen gradueres efter

den enkelte regions særlige forhold og specifikke udviklingsmål

hvor alvorlige de varige naturbetingede ulemper er, som påvirker landbrugsvirksomheden

de specifikke miljøproblemer, som eventuelt skal løses

produktionens art og eventuelt økonomiske struktur.

Der kan ydes støtte til landbrugere i form af betalinger til udligning af omkostninger og indkomsttab, der opstår i områder med miljørestriktioner, fordi den landbrugsmæssige udnyttelse er begrænset som følge af Fællesskabets miljøbestemmelser, hvis og i det omfang disse betalinger er nødvendige for at løse de specifikke problemer, som skyldes disse bestemmelser.

Betalingernes størrelse skal fastsættes således, at enhver form for overkompensation undgås, især når betalingerne er bestemt til ugunstigt stillede områder.

Det er hensigten at gennemføre støtteordningen i Danmark således, at der ydes tilskud til jordbrugere, der er ejere eller forpagtere af bedrifter på udpegede øer uden broforbindelse til fastlandet. Tilskud ydes i form af en udligningsgodtgørelse som kompensation for jordbrugernes merudgifter til transport. Tilskudssatsen vil blive fastsat til samme beløb for hele det udpegede område. Ordningen skal sigte mod at opretholde landbrugsvirksomhed og fastholde beskæftigelse og befolkning på de små øer.

d) Støtte til miljøvenligt jordbrug

I henhold til artiklerne 22-24 i Landdistriktsforordningen skal støtte til produktionsmetoder inden for landbruget, som sigter på at beskytte miljøet og bevare naturen (miljøvenligt jordbrug), bidrage til at realisere målene for Fællesskabets politik på landbrugs- og miljøområdet.

Denne støtte skal fremme

en udnyttelse af landbrugsjorden, som er forenelig med beskyttelse og forbedring af miljøet, landskabet og dets særpræg, naturressourcerne, jordbunden og den genetiske diversitet

en miljøvenlig ekstensivering af landbruget og fortsat anvendelse af lavintensive græsningssystemer

bevarelse af truede miljømæssigt værdifulde landbrugsområder

landskabspleje og vedligeholdelse af historiske værdier på landbrugsjord

anvendelse af miljøplanlægning i landbrugsbedriften.

Der ydes støtte til landbrugere, som forpligter sig til i mindst 5 år at drive miljøvenligt landbrug. Om nødvendigt fastsættes der en længere periode for særlige former for forpligtelser afhængigt af disse forpligtelsers miljøeffekt.

En forpligtelse til at drive miljøvenligt landbrug skal indebære mere end normal god landbrugspraksis.

Forpligtelsen skal indebære aktiviteter, som ikke sikres gennem andre støtteforanstaltninger som f.eks. markedsstøtte eller udligningsgodtgørelse.

Støtten for forpligtelser til at drive miljøvenligt landbrug ydes en gang om året og beregnes på basis af

indkomsttabet

ekstraomkostninger som følge af forpligtelsen og

behovet for at skabe et incitament.

Ved beregningen af den årlige støtte kan der også tages hensyn til udgifterne til ikke-kommercielle anlægsarbejder, der er nødvendige for opfyldelsen af forpligtelsen.

Det er hensigten at gennemføre støtteordningen i Danmark således, at der ydes tilskud til miljøvenligt jordbrug omfattende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, økologisk jordbrugsproduktion samt plantning af læhegn.

Formålet med at yde tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger er at sikre en miljømæssig bæredygtig jordbrugsproduktion. Dette indebærer bl.a. en minimering af næringsstofudvaskningen, beskyttelse mod erosion og forbedring af biotoperne omkring produktionsarealet samt varetagelse af kulturhistoriske hensyn i produktionen. I første omgang vil arealtilskuddene blive anvendt med henblik på at reducere kvælstofudvaskningen. Dette vil ske på baggrund af Vandmiljøplan II og Drikkevandsudvalgets betænkning.

Foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet vil blive prioriteret. Dette gælder både foranstaltninger med generelt sigte på miljømæssig bæredygtighed, eksempelvis tiltag som grønne regnskaber, kvælstofkontrakter og foranstaltninger med en geografisk målretning i form af projekter til etablering af vådområder/våde enge, udtagning af agerjord, beskyttelse af det åbne vandmiljø og særligt nitratfølsomme indvindingsområder for drikkevand samt sprøjte- og gødningsfrie randzoner m.v. Der vil endvidere kunne tages hensyn til biotopforbedringer, landskabelige og kulturhistoriske forhold. Det er hensigten, at der kan ydes tilskud til sprøjte- og gødningsfrie randzoner langs målsatte vandløb og søer over 100 m2 i hele landet.

Det er hensigten at yde tilskud til fremme af økologisk jordbrugsproduktion. Fremme af økologisk jordbrugsproduktion indebærer bl.a., at pesticidforbruget og kvælstofudvaskningen fra jordbruget reduceres, jf. Vandmiljøplan II. Tilskud vil blive ydet til arealer, der drives under jordbrugsbedrifter, der er autoriseret til økologisk jordbrugsproduktion.

Forpligtelserne vil som hovedregel blive 5-årige, men hvor miljøhensyn tilsiger det, kan der i særlige tilfælde indgås aftaler om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger med en forpligtelsesperiode på op til 20 år, f.eks. i forbindelse med udtagning af agerjord og etablering af permanente vådområder/våde enge.

Det er endvidere hensigten at yde tilskud til læplantning. Læplantning sker bl. a. for at beskytte mod vinderosion. Samtidig forbedres biotopforholdene omkring produktionsarealet. Tilskud til plantning af læhegn kan ydes både til nyanlæg og udskiftning. Det er hensigten at yde tilskud til såvel kollektive plantningsprojekter som til individuel plantning.

Endvidere vil der kunne ydes tilskud til demonstrationsprojekter vedrørende miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og økologisk jordbrugsproduktion, der efter den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, har været indeholdt dels i ordningen om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger dels i ordningen om økologisk jordbrugsproduktion.

Ordningen vedrørende plantning af læhegn samt tilskud til demonstrationsprojekter medfinansieres af De Europæiske Fællesskaber i henhold til art. 33 i Landdistriktsforordningen.

e) Støtte til forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugsprodukter

I henhold til artiklerne 25-28 i Landdistriktsforordningen kan der ydes investeringsstøtte med henblik på at gøre det lettere at forbedre og rationalisere forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter og dermed bidrage til at gøre produkterne mere konkurrencedygtige og give dem øget merværdi. Støtten skal tage sigte på et eller flere af følgende mål

styring af produktionen efter den forventede markedsudvikling eller fremme af nye afsætningsmuligheder for landbrugsprodukter

forbedring eller rationalisering af afsætningskanalerne eller forarbejdningsprocesserne

forbedring af produkternes præsentation og emballering eller bedre anvendelse eller bortskaffelse af biprodukter eller affald

anvendelse af nye teknologier

fremme af innovative investeringer

forbedring og kontrol af kvalitet

forbedring og kontrol af sundhedsvilkår

miljøbeskyttelse.

Støtten ydes til de personer, der bærer de finansielle omkostninger til investeringer i virksomheder

hvis økonomiske levedygtighed kan påvises, og

som opfylder mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd.

Investeringerne skal medvirke til at forbedre forholdene i de pågældende råvaresektorer. De skal sikre, at råvareproducenterne får en rimelig andel i de deraf følgende økonomiske fordele.

Der må gives tilstrækkelige garantier for, at der findes normale afsætningsmuligheder for de pågældende produkter.

Investeringerne skal vedrøre forarbejdning og afsætning af produkter, der er omfattet af Traktatens bilag I, bortset fra fiskeriet.

Investeringerne skal opfylde udvælgelseskriterier, der fastsætter prioriteringen og angiver, hvilke typer investeringer der ikke er støtteberettigede.

Der ydes ikke støtte til følgende investeringer

investeringer i detailhandelsleddet

investeringer til fremme af forarbejdning eller afsætning af produkter fra tredjelande.

Det er hensigten at gennemføre støtteordningen i Danmark således, at der ydes tilskud til investeringer, der forbedrer vilkårene for forarbejdning og afsætning af skovbrugs- og jordbrugsprodukter, herunder økologiske produkter. Ordningen skal forbedre indkomsten for primærproducenterne igennem tilskud til investeringer i forarbejdningssektoren. Investeringsstøtten skal gøre det lettere at forbedre og rationalisere forarbejdningen og afsætningen af skovbrugs- og jordbrugsprodukter og dermed gøre dem mere konkurrencedygtige og give dem øget værdi.

Det er hensigten at målrette tilskudsordningen mod udvalgte områder, der prioriteres højt, herunder bl.a. arbejdsmiljø, hygiejne, fødevaresikkerhed, dokumentation af produktionsprocesser, produkternes sporbarhed, økologi og dyrevelfærd.

f) Støtte til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne

I henhold til artikel 33 i Landdistriktsforordningen kan der ydes støtte til de foranstaltninger vedrørende landbrugsmæssig virksomhed og omlægning heraf og vedrørende aktiviteter i landdistrikterne, som ikke falder ind under de ordninger, som er beskrevet i afsnit a-e, og h, samt ordningerne førtidspensionering og skovbrug. Foranstaltningerne skal tage sigte på

grundforbedring

jordfordeling

oprettelse af vikar- og driftskonsulentordninger

afsætning af kvalitetsprodukter fra landbruget

basale servicefaciliteter for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne

renovering og udvikling af landsbyer samt beskyttelse og bevarelse af landdistrikternes kulturværdier

diversificering af aktiviteterne på landbrugsområdet og områder med nær tilknytning hertil, så der skabes flere eller alternative beskæftigelses- og indkomstmuligheder

forvaltning af landbrugets vandressourcer

udvikling og forbedring af den infrastruktur, der er forbundet med udvikling af landbruget

fremme af aktiviteter inden for turisme og håndværk

miljøbeskyttelse i forbindelse med landbrug, skovbrug og landskabspleje samt forbedring af dyrevelfærd,

genopbygning af landbrugsproduktionspotentiale, som er blevet beskadiget ved naturkatastrofer, og indførelse af relevante forebyggende instrumenter

finansieringsteknik.

Det er hensigten at gennemføre støtteordningen i Danmark således, at indsatsen i medfør af lovforslaget i første omgang koncentreres på følgende områder

diversificering af aktiviteterne på landbrugsområdet og områder med nær tilknytning hertil således, at der skabes flere eller alternative beskæftigelses- og indkomstmuligheder

tilvejebringelse af basale servicefaciliteter for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne

renovering og udvikling af landsbyer samt beskyttelse og bevarelse af landdistrikternes kulturværdier

udvikling og forbedring af den infrastruktur, der er forbundet med udvikling af landbruget

fremme af aktiviteter inden for håndværk og turisme, herunder adgang for offentligheden til det åbne land

afsætning af kvalitetsprodukter fra landbruget.

Indsatsen vil blive koncentreret om de projekter, der gennemføres på regionalt niveau i et organiseret samarbejde mellem amtskommuner, landbrugets organisationer og øvrige relevante parter, med amtskommunen i en koordinerende rolle. Tilsagn om støtte inden for ovennævnte områder vil blive meddelt af Strukturdirektoratet efter bindende indstilling fra amtsrådet. Amtskommuner og andre offentlige myndigheder forudsættes at deltage i finansieringen af støtteordningen.

g) Fællesskabsinitiativet LEADER

I henhold til artikel 20 i Strukturfondsforordningen om Fællesskabsinitiativet LEADER, der vil erstatte det hidtidige Fællesskabsinitiativ LEADER II, kan der ydes støtte til udvikling af landdistrikterne.

Formålet med støtteordningen er at fremme en integreret udvikling baseret på nyskabende projekter i udvalgte landdistrikter gennem etablering af lokale aktionsgrupper med deltagelse af relevante offentlige og private interesser i området. De lokale aktionsgrupper skal udarbejde en udviklingsstrategi, der er tilpasset landdistrikternes særlige behov.

Der vil endvidere være mulighed for at yde støtte til samarbejdsprojekter mellem initiativgrupper i forskellige dele af medlemslandet og mellem grupper i andre medlemslande.

Efter Europa-Kommissionens foreløbige udmeldinger forventes de lokale aktionsgrupper at skulle formulere udviklingsstrategier inden for navnlig følgende områder

ny informationsteknologi

forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne

værdiforøgelse af lokale produkter

udvikling af fysiske og kulturelle ressourcer.

Det er hensigten at gennemføre støtteordningen i Danmark således, at tilskud til LEADER-projekter koncentreres om projekter, der gennemføres på lokalt niveau i et organiseret samarbejde mellem de lokale aktionsgrupper. I henhold til Strukturfondsforordningen vedtager Europa-Kommissionen retningslinjer om Fællesskabsinitiativet LEADER. I den forbindelse forventes der at blive stillet krav om en geografisk koncentration af indsatsen. Den danske udmøntning heraf vil blive truffet af Fødevareministeriet i samråd med amtskommuner, kommuner og relevante organisationer. Tilsagn om tilskud forventes at blive meddelt af Strukturdirektoratet efter indstilling fra de lokale aktionsgrupper. Der er mulighed for, at amtskommuner, kommuner og andre offentlige myndigheder kan deltage i finansieringen af støtteordningen.

h) Støtte til yngre jordbrugeres etablering

I henhold til artikel 8 i Landdistriktsforordningen kan der ydes etableringsstøtte, som kan omfatte en engangspræmie eller et rentetilskud vedrørende lån, som er optaget for at dække omkostningerne ved etableringen. Etableringsstøtte kan ydes på følgende betingelser

landbrugeren skal være under 40 år

landbrugeren skal have tilstrækkelige faglige kvalifikationer

det skal være første gang, landbrugeren etablerer sig på en landbrugsbedrift.

For bedriftens vedkommende

skal det kunne påvises, at den er økonomisk levedygtig, og

mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd skal være opfyldt,

landbrugeren skal være bedriftens driftsleder.

Der kan fastsættes særlige betingelser, når det drejer sig om en ung landbruger, der ikke etablerer sig som eneste driftsleder på bedriften. Disse betingelser skal svare til dem, der kræves opfyldt, når en ung landbruger etablerer sig som eneste driftsleder.

Det er hensigten at gennemføre støtteordningen i Danmark således, at den gældende yngre jordbruger-ordning videreføres tilpasset udviklingen inden for jordbrugssektoren og ændringerne i EU-forordningsgrundlaget, jf. ovenfor.

Det er fundet hensigtsmæssigt, at der fortsat skal være tale om en lovbunden ordning. Baggrunden herfor er behovet for størst mulig klarhed over de finansielle betingelser i forbindelse med de yngre jordbrugeres etablering.

Tilpasningerne i ordningen er foretaget med udgangspunkt i forslagene i "Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende yngre jordbruger-ordningen" (august 1999) fra den af Fødevareministeriet den 21. maj 1999 nedsatte arbejdsgruppe med repræsentanter fra Fødevareministeriets departement, Strukturdirektoratet, Finansstyrelsen, Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR), De danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Dansk Erhvervsgartnerforening og Danmarks Landboungdom.

Arbejdsgruppen finder, "at en støtteordning for yngre jordbrugere fortsat har sin berettigelse, idet der fortsat er behov for at hjælpe yngre jordbrugere med at etablere sig som selvejere og med på sigt at kunne overleve økonomisk som etablerede. Det er afgørende, at etableringen sker på et sundt økonomisk grundlag, og at jordbrugeren har potentialet til at kunne klare sig som driftsleder bl.a. uddannelsesmæssigt. Det er derfor vigtigt ved yngre jordbruger-ordningens tilrettelæggelse at fokusere på selvejet og på professionalisme hos de yngre jordbrugere, der skal løfte opgaven med at videreføre jordbrugsproduktionen, eksportgrundlaget etc. Yngre jordbruger-ordningen kan endvidere bidrage til at fremme selvstændighedskulturen i dansk erhvervsliv."

Arbejdsgruppen har fremsat en række forslag til tilpasning af yngre jordbruger-ordningen, baseret på en forudsætning om, at tilpasningerne som udgangspunkt skal være statsfinansiel neutral i forhold til den gældende ordning. Aftrapningen af ydelsestilskuddene fastlægges på grundlag af denne forudsætning. Arbejdsgruppens tilpasningsforslag indebærer bl.a., at

der sker en opdatering af beregningen af arbejdskraftbehovet på bedriften således, at dette på en heltidsbedrift - der som minimum skal omfattes af ordningen - reelt svarer til mindst én mands arbejdsindsats,

den yngre jordbruger mindst har halvtidsbeskæftigelse på bedriften, samtidig med at hovederhvervskravet afskaffes,

det maksimale udmålingsgrundlag for statsgarantien for yngre jordbrugerlånet fastsættes til 7 mill. kr., og at låntager selv kan bestemme lånestørrelsen inden for den godkendte udmåling for statsgarantien,

loftet for den tilskudsberettigede del af yngre jordbrugerlånet ændres fra 430.000 kr. til 500.000 kr.,

der fastsættes ens tilskudsregler for alle,

egenkapitalkravet tilpasses forøgelsen af det maksimale udmålingsgrundlag, og

der indføres mulighed for konvertering af yngre jordbrugerlånet således, at statsgarantien og ydelsestilskuddet ikke forøges.

Lovforslaget er i overensstemmelse med ovennævnte forslag, idet dog det maksimale udmålingsgrundlag foreslås at udgøre 6,5 mill. kr., jf. bemærkningerne til lovforslagets § 9.

Arbejdsgruppen har på baggrund af disse forslag peget på en tilskudsmodel, hvor der ydes tilskud til 75 pct. af yngre jordbruger-lånet. Den tilskudsberettigede del af lånet kan dog ikke overstige 500.000 kr. Arbejdsgruppens beregninger viser, at en sådan tilskudsmodel ved det i juli 1999 gældende renteniveau er statsfinansiel neutral i forhold til den gældende ordning, hvis tilskudsbetalingen til ydelserne på yngre jordbruger-lånet udgør 100 pct. i de første 16 kvartårsterminer, 75 pct. de næste 4 kvartårsterminer, 50 pct. i de næste 4 kvartårsterminer og 25 pct. i de næste 4 kvartårsterminer.

4. Lovforslagets økonomiske konsekvenser for stat og kommuner/amtskommuner

Lovforslaget medfører udgifter for staten til betaling af støtte og til administration af de af lovforslaget omfattede ordninger. Lovforslaget skønnes dog ikke at ville medføre øgede udgifter for staten i forhold til den lovgivning, der ophæves ved nærværende lovforslag. Kommuner og amtskommuner forventes ligeledes at skulle afholde udgifter til administration og eventuelt tilskud til foranstaltninger omfattet af lovforslaget. Lovforslaget skønnes dog ikke at ville medføre øgede udgifter for kommuner/amtskommuner i forhold til den lovgivning, der ophæves ved nærværende lovforslag. Den foreslåede afgift på 1 pct. af restgælden på de statsgaranterede lån til yngre jordbrugere over 500.000 kr. og på supplerende lån, jf. § 4, stk. 4, skønnes at give staten en indtægt på 0,5 mill. kr. i år 2000, 1,4 mill. kr. i år 2001 og 2,2 mill. kr. i år 2002. Samlet skønnes ændringerne af yngre jordbruger-ordningen dog at blive statsfinansiel neutral i forhold til den gældende ordning.

Ændringer i EU-retsgrundlaget for de ordninger, der omfattes af lovforslaget, har dog en række administrative konsekvenser, jf. pkt. 5, som eventuelt vil kunne medføre øgede administrative udgifter for staten og eventuelt for kommuner/amtskommuner.

I tabellerne nedenfor ses en oversigt over budgetteringen på Forslag til Finanslov 2000 af udgifter under de ordninger, hvis justerede videreførelse omfattes af lovforslaget, samt den ved budgetteringen af ordningerne forudsatte EU-refusion.

Støtteordning

Tilsagn

Mill. kr.

1999

2000

2001

2002

2003

I alt

Tilskud til efteruddannelse

-

-

-

-

-

-

Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

132,7

86,5

91,5

91,5

91,5

493,7

Tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer

236,0

236,0

236,0

236,0

236,0

1180,0

Tilskud til strukturprojekter

43,9

42,8

42,8

42,8

42,8

215,1

Tilskud til ugunstigt stillede områder

-

-

-

-

-

-

Tilskud til Mål 5b-projekter

58,3

64,0

64,0

64,0

64,0

314,3

Tilskud til LEADER-projekter

23,2

8,8

8,8

8,8

8,8

58,4

Tilskud til økologisk drevne arealer

512,5

243,3

143,7

130,7

311,5

1341,7

Tilskud til læplantning

36,5

36,5

36,5

36,5

36,5

182,5

Ydelsestilskud til yngre jordbrugere

-

-

-

-

-

-

Støtteordning

Udbetalinger

Mill. kr.

1999

2000

2001

2002

2003

I alt

Tilskud til efteruddannelse

10,7

9,5

9,5

9,5

9,5

48,7

Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

63,2

64,2

61,5

54,3

61,1

304,3

Tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer

313,7

303,9

287,5

279,7

279,9

1464,7

Tilskud til strukturprojekter

58,2

47,7

56,0

42,2

42,1

246,2

Tilskud til ugunstigt stillede områder

7,2

7,7

7,7

7,7

7,7

38,0

Tilskud til Mål 5b-projekter

76,7

91,3

68,0

64,0

64,0

364,0

Tilskud til LEADER-projekter

23,1

13,6

10,4

8,8

8,8

64,7

Tilskud til økologisk drevne arealer

231,0

241,1

237,6

236,6

271,7

1218,0

Tilskud til læplantning

36,7

38,4

39,0

37,0

36,5

187,6

Ydelsestilskud til yngre jordbrugere

96,7

94,4

90,1

84,5

81,4

447,1

Indløsning af statsgaranti, yngre jordbrugere

15,5

21,7

21,4

23,4

25,2

107,2

I alt

932,7

933,5

888,7

847,7

887,9

4490,5

Støtteordning

EU-refusion

Mill. kr.

1999

2000

2001

2002

2003

I alt

Tilskud til efteruddannelse

1,8

1,6

1,6

1,6

1,6

8,2

Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

31,6

32,1

24,0

20,5

24,0

132,2

Tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer

82,0

78,1

72,8

70,6

70,6

374,1

Tilskud til strukturprojekter

41,7

34,2

40,1

30,3

30,2

176,5

Tilskud til ugunstigt stillede områder

1,8

1,6

1,6

1,6

1,6

8,2

Tilskud til Mål 5b-projekter

38,3

45,6

34,0

32,0

32,0

181,9

Tilskud til LEADER-projekter

11,5

6,8

5,2

4,4

4,4

32,3

Tilskud til økologisk drevne arealer

80,9

81,2

82,3

81,8

94,1

420,3

Tilskud til læplantning

12,8

13,4

13,9

13,2

13,1

66,4

Ydelsestilskud til yngre jordbrugere

42,6

38,9

37,4

37,1

36,9

192,9

I alt

345,0

333,5

312,9

293,1

308,5

1593,0

Derudover gælder det, at budgetteringen af den del af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, der administreres af amtskommunerne, for 1998 til 2000 er fastsat ved aftale om udlægning af administrationen af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og om bloktilskuddets størrelse (marts 1997) og ved Akt 316 25/6 1997. Størrelsen af bloktilskuddet i år 2001 og år 2002 afhænger blandt andet af midtvejsevalueringen af udlægningen, jf. nedenfor under pkt. 5. Uanset udfaldet af midtvejsevalueringen vil amtskommunerne fortsat have udgifter til betaling af udestående tilsagn, ligesom der skal søges om medfinansiering hertil fra De Europæiske Fællesskaber.

Miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, amtskommunerne

Mill. kr., PL-1998

Forventede udbetalinger

1998

1999

2000

2001

2002

Aktstykke om bloktilskud, 316 25/6 1997

Administrationstilskud, ekskl. EU-refusion

11,3

13,4

11,3

26,8

11,3

40,2

11,3

53,6

11,3

67,0

Bloktilskud, i alt

24,7

38,1

51,5

51,51)

51,51)

Hertil kommer EU-refusion af udgifter

13,4

26,8

40,2

53,6

67,0

1) Størrelsen af bloktilskuddet til amtskommunerne er p.t. fastsat til 51,5 mill. kr. årligt i år 2000 og fremover. Den endelige størrelse heraf afhænger af den ovenfor omtalte midtvejsevaluering af udlægningen til amtskommunerne. På § 24.23.04.50. Udlægning til amterne er på Finansloven for 1999 afsat en reserve på 13,4 mill. kr. i år 2001 og 26,8 mill. kr. i år 2002 til dækning af amtskommunernes forventede yderligere nettotilskudsudgifter. Overførslen af de reserverede midler til amtskommunerne afventer den førnævnte midtvejsevaluering af udlægningen.

Som tidligere nævnt er lovforslaget og de nationale programmer for udmøntningen af Landdistriktsforordningen og Strukturfondsforordningen snævert sammenhængende. Det fremgår af Landdistriktsforordningen, at der i programmet skal indgå en samlet vejledende finansiel oversigt over de finansielle midler, som medlemslandet og Fællesskabet har afsat til planens udviklingsprioriteter.

Europa-Kommissionen har den 8. september 1999 vedtaget Beslutning om den vejledende fordeling mellem medlemsstaterne af bevillinger fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne for perioden 2000-2006 (EFT L 259 06.10.99 s. 27). Den foreløbige bevilling til Danmark til foranstaltninger til udvikling af landdistrikterne, som finansieres af EUGFL, Garantisektionen, for perioden 2000-2006 er fastsat som et årsgennemsnit på 46 mill. EUR udtrykt i 1999-priser, og i henhold til Landdistriktsforordningens art. 46, stk. 3, tilpasser Europa-Kommissionen de foreløbige bevillinger på grundlag af de faktiske udgifter og de reviderede udgiftsoverslag, som forelægges af medlemslandene.

Europa-Kommissionen forventes desuden at træffe beslutning om vejledende bevillinger til medlemslandene som grundlag for udarbejdelsen af LEADER-programmerne.

Den endelige finansiering forventes afklaret i forbindelse med programgodkendelsen. Det forventes, at der herefter vil være behov for ændringer i forhold til budgettering og prioritering i finanslovsforslaget for år 2000.

5. Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for kommunerne. Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at have administrative konsekvenser for stat eller amtskommuner for så vidt angår de i § 2, stk. 1, nr. 1-3 og nr. 5, og i kapitel 3, nævnte støtteordninger.

For så vidt angår den i § 2, stk. 1, nr. 4, nævnte foranstaltning - støtte til miljøvenligt jordbrug - gælder som nævnt, at administrationen af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger blev udlagt til amtskommunerne i marts 1997. Ved udlægningen blev det aftalt, at der skulle foretages en helhedsdrøftelse af ordningens indhold og forløb, herunder økonomi i efteråret 1999. Evalueringen er påbegyndt i juli 1999, og den fremtidige tilrettelæggelse af administrationen af de miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger skal vurderes på grundlag af resultatet af evalueringen. I aftalen om udlægning af administrationen indgik betaling over bloktilskuddet for såvel administrative udgifter som den nationale del af tilskudsudgiften for 1998-2000. De endelige bloktilskud for år 2001 og år 2002 vil afhænge af midtvejsevalueringen.

For så vidt angår de i § 2, stk. 1, nr. 6 og 7, nævnte ordninger - fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne og Fællesskabsinitiativet LEADER - gælder det, at ordningerne som udgangspunkt dækker hele landet, idet der dog vil kunne blive tale om en geografisk begrænsning vedrørende Fællesskabsinitiativet LEADER. De nævnte foranstaltninger afløser ordningerne med tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter (Mål 5b-ordningen) og Fællesskabsinitiativet LEADER II. Disse ordninger har i perioden 1994-1999 været geografisk begrænsede til en række landkommuner og øer. Der forventes ingen ændringer i den administrative tilrettelæggelse af ordningerne. Det skønnes på den baggrund, at ændringen i ordningernes anvendelsesområde vil medføre forøgede administrative udgifter for Fødevareministeriet. For så vidt angår kommuner og amtskommuner skønnes det, at der vil kunne blive tale om forøgede administrative udgifter afhængig af, i hvilket omfang amtskommuner og kommuner gør brug af de foranstaltninger, der stilles til rådighed ved den foreslåede lov.

Som det er anført i det foranstående i forbindelse med beskrivelsen af gennemførelsen af Dagsorden 2000 vedrørende landdistriktsudviklingen i Danmark, skal der udarbejdes et nationalt program for udmøntningen af Landdistriktsforordningen i Danmark. Programmet skal godkendes af Europa-Kommissionen. Tilsvarende skal der udarbejdes et nationalt program for den fremtidige ordning om Fællesskabsinitiativet LEADER, der ligeledes skal godkendes af Europa-Kommissionen. De enkelte foranstaltninger i programmerne skal midtvejsevalueres inden udgangen af år 2003, bl.a. med henblik på at vurdere de hidtil opnåede resultater af foranstaltningerne. Efter udløbet af programperioden skal der foretages en evaluering omfattende hele programperioden.

På baggrund af reglerne i Landdistriktsforordningen om principperne for støtte fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) vil medfinansieringen fra De Europæiske Fællesskaber for Danmarks vedkommende blive udbetalt fra fondens Garantisektion. Medfinansieringen til Fællesskabsinitiativet LEADER vil dog fortsat blive udbetalt fra fondens Udviklingssektion. For så vidt angår de ordninger, der ophæves ved den foreslåede lov, bliver tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger og økologisk arealtilskud, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje, og tilskud til læplantning, jf. Rådets forordning (EØF) nr. 2080/92 om en fællesskabsordning med støtte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget, medfinansieret af fondens Garantisektion, mens de øvrige ordninger bliver medfinansieret af fondens Udviklingssektion.

Overgangen til medfinansiering fra Garantisektionen medfører, at administrationen og kontrollen af ordningerne fremover skal følge Garantisektionens regler herom. For administrationen indebærer dette skærpede krav blandt andet med hensyn til flere kontrollerende led i sagsbehandlingen (dobbelt sagsbehandling), funktionsadskillelse, fuldstændig beskrivelse af sagsgange, checklister, hyppigere rapportering til Europa-Kommissionen, budgettering og regnskabsafslutning samt IT-sikkerhed.

Overgangen til medfinansiering fra Garantisektionen vil tillige medføre ændringer i tilrettelæggelsen af såvel den fysiske som den administrative kontrol. Af Europa-Kommissionens forordning nr.1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (EFT L 214 13.08.99 s. 31) fremgår det, at medlemslandene i alle relevante tilfælde skal gøre brug af det integrerede kontrol- og forvaltningssystem, der er indført ved Rådets Forordning (EØF) nr. 3508/92 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 355 05.12.92 s. 1). Det integrerede kontrolsystem retter sig mod støtte pr. ha og pr. dyreenhed. Endvidere fremgår det af Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning, at der skal foretages kontrol på stedet i henhold til art. 6 og 7, i Europa-Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 391 31.12.92 s. 36). Kontrol på stedet skal i henhold til Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning omfatte mindst 5 pct. af støttemodtagerne hvert år og dække alle de forskellige typer støtteforanstaltninger til udvikling af landdistrikterne, der er anført i det enkelte medlemslands landdistriktsprogram.

Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, økologisk arealtilskud og tilskud til læplantning er som nævnt allerede på nuværende tidspunkt medfinansieret af Garantisektionen. Disse ordninger er således allerede nu omfattet af det integrerede kontrolsystem. Det samme gælder støtte til foranstaltninger i visse ugunstigt stillede områder. For disse ordninger indebærer overgangen til medfinansiering fra Garantisektionen ingen ændringer i kontrolmæssig henseende. For så vidt angår de øvrige ordninger, der i dag medfinansieres af Udviklingssektionen, er der også her et krav om kontrol på stedet af mindst 5 pct. af tilskudssagerne. Fremover vil tilrettelæggelsen af kontrollen skulle ske i overensstemmelse med principperne i de nævnte art. 6 og 7. I henhold til art. 6 skal medlemslandene gennemføre den administrative kontrol og kontrollen på stedet på en sådan måde, at der sikres en effektiv efterprøvning af, om betingelserne for støtten og præmierne er overholdt. Kontrollen på stedet foretages uanmeldt og omfatter alle marker eller dyr, som en eller flere ansøgninger gælder. Dog kan der gives et varsel med den strengt fornødne frist, der dog generelt ikke kan overskride 48 timer. Den administrative kontrol skal navnlig omfatte krydskontrol af de anmeldte marker og dyr således, at det undgås, at der uberettiget ydes dobbelt støtte. Art. 6 indeholder endvidere regler for udvælgelsesmetoder for hvilke ansøgninger, der skal udvælges til kontrol på stedet. Art. 7 omhandler regler i forbindelse med kontrol ved telemåling.

Med henblik på den endelige etablering og drift af de administrative systemer, kan det derfor vise sig nødvendigt at optage bevillinger til dækning af øgede løn- og øvrige driftsudgifter, der i første omgang vil blive søgt afholdt inden for Fødevareministeriets eksisterende rammer. Dette skal dog ses i sammenhæng med sammenlægningen af Strukturdirektoratet og EU-direktoratet til én samlet enhed pr. 1. april 2000.

Fødevareministeriet vil herudover skulle træffe aftale med Finansstyrelsen om den videre administration af yngre jordbruger-ordningen. Det forventes dog, at udgiften hertil vil kunne holdes inden for de allerede aftalte rammer. Lovforslaget forventes således ikke at medføre øget personaleforbrug i Finansstyrelsen til administrationen af garantibevilling m.v. Imidlertid må der forventes godtgørelse af visse engangsudgifter som følge af lovforslaget, herunder til informationskampagner, nyt ansøgnings- og vejledningsmatariale m.v. samt til omlægning af IT-systemer. Disse engangsudgifter anslås til 0,5 mill. kr., der vil blive afholdt inden for Fødevareministeriets eksisterende rammer.

I 1998 blev der anvendt følgende årsværk til administration af de af den foreslåede lov omhandlede ordninger

Årsværk pr. ordning i 1998

Fødevareministeriet

Investeringsstøtteordningen/forbedringsordningen

5,7

Tilskud til efteruddannelse

1,9

Tilskud til ugunstigt stillede områder (ø-støtte)

1,9

Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

8,0

Økologisk arealtilskud

9,2

Tilskud til læplantning*

0,6

Tilskud til strukturprojekter

2,0

Tilskud til Mål 5b-projekter

4,9

Tilskud til LEADER-projekter

1,2

Yngre jordbruger-ordningen

1,3

Fødevareministeriet, i alt

36,7

Finansstyrelsen

Yngre jordbruger-ordningen

2,0

Kommuner/amtskommuner

Tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger**

24,4

Tilskud til Mål 5b- og LEADER- projekter***

11,0

*Dertil kommer en årlig udgift til administrationen i Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger, som i 1998 beløb sig til 1,1 mill. kr. svarende til knap 2,5 årsværk.

**Beregnet på baggrund af Akt 316 25/6 97, hvorefter amtskommunerne kompenseres for administrative udgifter med 11,3 mill. kr. årligt, svarende til 24,4 årsværk ved en udgift pr. årsværk på 450.000 kr.

***Skønsmæssigt ansat. 11 amtskommuner var i 1998 involveret i de nævnte støtteordninger.

6. Lovforslagets erhvervsøkonomiske konsekvenser, herunder administrative konsekvenser for erhvervet

Lovforslaget skønnes at have positive økonomiske konsekvenser for jordbrugserhvervet, idet der tilvejebringes en række muligheder for virksomheder og jordbrugsbedrifter for efter ansøgning at kunne opnå offentligt tilskud til en række projekter og aktiviteter til udvikling af landdistrikterne samt tilskud som kompensation for udgifter ved særlig miljøvenlig drift eller produktionsmæssige ulemper. I forhold til tidligere lovgivning på området forventes det endvidere, at samlingen af støtteforanstaltningerne i landdistrikterne i en enkelt lov medvirker til en mere koncentreret og koordineret indsats for udviklingen i landdistrikterne.

Det skønnes endvidere, at lovforslaget vil have positive administrative konsekvenser for erhvervet, idet lovgrundlaget for de forskellige landdistriktsforanstaltninger forenkles, og de administrative bestemmelser i højere grad koordineres.

For så vidt angår yngre jordbruger-ordningen skønnes udvidelsen af grænsen for det maksimale lån fra 750.000 kr. til 975.000 kr. at forbedre finansieringsmulighederne for jordbrugerne i etableringsfasen. Samtidig hermed er den tilskudsberettigede del af lånet forhøjet fra 430.000 kr. til 500.000 kr. Ved ændringerne af grænserne for lån og tilskud søges en tilpasning til stigningen i kapitalindsatsen på heltidsbedrifter. Statsafgiften på 1 pct. af restgælden på den del af lånet, der overstiger 500.000 kr., samt ved supplerende lån, medfører en reduktion i udvidelsen af støtten for de ejendomme, der har en større kontant handelspris end 3 1/3 mill. kr. Derved dæmpes kapitaliseringseffekten, der følger af den udvidede lånemulighed. Endvidere tilskyndes jordbrugeren til at benytte supplerende finansieringsmuligheder, hvor dette er muligt og kan opnås på konkurrencedygtige vilkår.

Det skønnes, at lovforslaget ikke vil medføre administrativt mer-/mindrearbejde for de berørte virksomheder.

7. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes at have positive miljømæssige konsekvenser, idet der bliver tale om en højere grad af koordination mellem forskellige landdistriktsforanstaltninger, hvoraf hovedparten har et positivt miljø- eller dyrevelfærdsmæssigt indhold. Som følge heraf forventes, at der vil kunne opnås en betydelig synergivirkning med en udbredt positiv miljøeffekt.

Lovforslaget skønnes bl.a. at kunne medvirke til at fortsætte og intensivere den omstilling af dansk landbrug, der er sket i de seneste år, hvor der i stigende grad tages en række ekstra hensyn til bl.a. natur, miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd. En række af de foreslåede støtteordninger målrettes mod de nævnte hensyn.

De foreslåede støtteordninger med et særligt miljøpositivt sigte omfatter bl.a. støtte i forbindelse med uddannelse, investeringer, produktion, forarbejdning, afsætning og vidensformidling. Der tilbydes således en række støtteforanstaltninger med miljøvenligt sigte over for landmændene og forarbejdningssektoren, som vedrører alle led i fødevareproduktionen. Herved forventes, at en række af de barrierer, der kan være forbundet med en mere miljøvenlig jordbrugsproduktion, reduceres.

Efteruddannelsesordningen bidrager således til at give landmændene de fornødne faglige kvalifikationer til at kunne drive en bedrift under hensyntagen til samfundets øgede krav til bl.a. miljø, dyrevelfærd og natur.

Investeringsstøtteordningen målrettes som udgangspunkt mod investeringer vedrørende dyrevelfærd.

Støtte til miljøvenligt jordbrug sikrer landmænd, der driver bedriften miljøvenligt, f.eks. økologisk, en kompensation for merudgiften ved denne driftsform. Støtteinstrumentet kan bl.a. bidrage til at reducere pesticidforbruget i og kvælstofudvaskningen fra jordbruget, bl.a. af hensyn til vandmiljøet. Dette element i lovforslaget bidrager dermed positivt til at nå de målsætninger, der ligger bag bl.a. Vandmiljøplan II om at reducere kvælstofudvaskningen. Endvidere forventes, at dette element i lovforslaget vil kunne få positive naturmæssige effekter, idet både etablering af læhegn og vådområder kan forbedre biotopforholdene.

Støtteordningen til forbedring af forarbejdning og afsætning af jordbrugsprodukter målrettes mod bl.a. arbejdsmiljø og økologi. Vilkårene for forarbejdning og afsætning af miljøvenlige skovbrugs- og jordbrugsprodukter, f.eks. økologiske fødevarer, vil dermed kunne forbedres. Dermed sikres afsætningen af fødevarer, der er produceret under særlige hensyn til miljøet, og derved skabes grundlag for, at endnu flere landmænd finder, at der er grundlag for at omstille produktionen.

De nævnte støtteforanstaltninger vil dermed både selvstændigt og samlet kunne bidrage positivt til forbedringer vedrørende natur, miljø, arbejdsmiljø og dyrevelfærd i forbindelse med jordbrugsproduktionen.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder bestemmelser til gennemførelse af en række støtteordninger efter Rådets forordning (EF) nr. 1257/99 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (Landdistriktsforordningen) og Rådets forordning (EF) nr. 1260/99 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (Strukturfondsforordningen).

I henhold til Landdistriktsforordningen skal der udarbejdes et nationalt program for udviklingen af landdistrikterne som led i gennemførelse af støtteforanstaltningerne. I programmet skal indgå miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, og derudover skal der sikres den nødvendige ligevægt mellem de støtteordninger, hvorefter der kan ydes støtte. Programmet skal godkendes af Europa-Kommissionen.

I henhold til Strukturfondsforordningen skal der ligeledes udarbejdes et nationalt program for gennemførelsen af Fællesskabsinitiativet LEADER. Programmet skal godkendes af Europa-Kommissionen.

Det er hensigten, at de lovbestemmelser, der vedrører støtteordningerne i lovforslagets kapitel 2, først skal sættes i kraft, efter at Europa-Kommissionen har godkendt henholdsvis det danske landdistriktsprogram og det danske program for LEADER-ordningen,

Det er hensigten, at de lovbestemmelser, der vedrører støtteordningen i lovforslagets kapitel 3 (yngre jordbruger-ordningen), skal sættes i kraft kort tid efter Folketingets vedtagelse af den foreslåede lov og uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.

Ved ikrafttræden af Landdistriktsforordningen den 3. juli 1999 ophævedes Rådets forordning (EF) 950/97 af 20. maj 1997 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, Rådets forordning (EF) nr. 951/97 af 20. maj 1997 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, Rådets forordning nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje, og Rådets forordning (EØF) nr. 2080/92 af 30. juni 1992 om en fællesskabsordning med støtte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget. Disse forordninger anvendes dog, jf. art. 55, stk. 3, i Landdistriktsforordningen fortsat for foranstaltninger, der er blevet godkendt af Europa-Kommissionen i henhold til samme forordninger inden den 1. januar 2000.

Fristen for fremsendelse af program for gennemførelsen af Landdistriktsforordningen er den 3. januar 2000. Det danske program forventes fremsendt til Europa-Kommissionen i løbet af november 1999. Europa-Kommissionen har en frist på 6 måneder efter modtagelsen af det nationale program til at godkende programmet. Europa-Kommissionen har meddelt, at medfinansieringen for det godkendte program har virkning fra den 1. januar 2000.

Europa-Kommissionens retningslinjer om Fællesskabsinitiativet LEADER forventes at indeholde bestemmelser om, at programforslaget skal fremsendes til Europa-Kommissionen senest 6 måneder efter offentliggørelsen af retningslinjerne og om, at Europa-Kommissionen godkender programforslaget senest 5 måneder efter modtagelsen af programforslaget.

Det må forventes, at Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram vil foreligge medio 2000, mens godkendelsen af det danske LEADER-program forventes at ske på et senere tidspunkt.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne under pkt. 1, og pkt. 3-5, samt bemærkningerne til lovforslagets § 28.

9. Høring

Lovforslaget har været forelagt for Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsministeriet, Danmarks Biavlerforening, Danmarks Fiskeindustri- og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Landboungdom, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Jægerforbund, Dansk Erhvervsfrugtavl, Dansk Erhvervsgartnerforening, Dansk Familielandbrug, Dansk Handel og Service, Dansk Industri, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Planteskoleejerforening, Dansk Skovforening, Danske Biavleres Landsforening, Danske Skov- og Landskabsingeniører, Danske Vandværkers Forening, De danske Landboforeninger, De danske Skovdyrkerforeninger, Det danske Handelskammer, Det Økologiske Fødevareråd, Erhvervsministeriet, Forbrugerrådet, Foreningen for Biodynamisk Jordbrug, Foreningen af Danske Landbrugsskoler, Foreningen af Hegnsynsformænd, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Frederiksberg kommune, Friluftsrådet, Hedeselskabet, Indenrigsministeriet, Industrirådet, Jordbrugsakademikernes Forbund, Kommunernes Landsforening, Konkurrencerådet, Københavns kommune, Landbrugsraadet, Landbrugsuddannelsesrådet, Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af danske Plantehandlere, Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Økologisk Jordbrug, Landsforeningen af Økologiske og Biodynamiske Mælkeproducenter i Danmark, Landsforeningen af Økologiske Kødproducenter i Danmark, Landsorganisationen i Danmark, Miljø- og Energiministeriet, Kulturministeriet, Naturrådet, Realkreditrådet, Rigsrevisionen, Samarbejdsudvalget for Økologisk/Biodynamisk Jordbrug, Sammenslutningen af Danske Erhvervsbiavlere, Sammenslutningen af Danske Småøer, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger, Specialarbejderforbundet i Danmark, Undervisningsministeriet, Verdensnaturfonden, Vildtforvaltningsrådet, Økologisk Landscenter, og Økologiske og Biodynamiske Frugt, Bær- og Grøntavlere.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

En række kommuner/amtskommuner vil med lovforslaget kunne opnå tilskud til projekter til udvikling af landdistrikterne.

Lovforslaget medfører udgifter for staten til udbetaling af tilskud og administration af de af lovforslaget omfattede ordninger. Lovforslaget skønnes ikke at ville medføre øgede udgifter for staten i forhold til gældende lovgivning på området.

Kommuner/amtskommuner forventes at skulle afholde udgifter til administration og evt. tilskud til ordninger, omfattet af lovforslaget. Lovforslaget skønnes ikke at ville medføre øgede udgifter for kommuner/amtskommuner i forhold til gældende lovgivning på området, jf. dog nedenfor om administrative konsekvenser.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner. Ændringer i EU-retsgrundlaget vil dog medføre ændringer i kravene til tilrettelæggelsen af visse foranstaltninger, ligesom kommuner og amtskommuner, der ikke kunne opnå tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter og Fællesskabsinitiativet LEADER i medfør af lovgivning, der afløses af nærværende lovforslag, skønnes at ville skulle etablere administrative systemer i det omfang, kommunerne eller amtskommunerne måtte ønske at gøre brug af lovens støttemuligheder til fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne og Fællesskabsinitiativet LEADER.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget skønnes at have positiv økonomisk effekt for erhvervslivet, idet der tilvejebringes en række muligheder for virksomhederne for efter ansøgning at få offentligt tilskud til projekter og aktiviteter til udvikling af landdistrikterne.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Lovforslaget skønnes at have positive, administrative konsekvenser, idet lovgrundlaget i forhold til gældende lovgivning på området forenkles, og de administrative regler for forskellige tilskud i højere grad koordineres.

Miljømæssige konsekvenser.

Lovforslaget skønnes at have positive, miljømæssige konsekvenser, idet der i forhold til gældende lovgivning på området vil blive tale om en højere grad af koordination mellem foranstaltninger med et for miljø og dyrevelfærd positivt indhold.

Administrative konsekvenser for borgerne.

Med lovforslaget tilvejebringes en række muligheder for borgerne for efter ansøgning at få offentligt tilskud til projekter og aktiviteter til udvikling af landdistrikterne. Samtidig sker der i forhold til gældende lovgivning på området en højere grad af koordination af de administrative regler for forskellige tilskud.

Forholdet til EU-retten.

I lovforslaget fastsættes de regler, der er nødvendige for anvendelse af Landdistriktsforordningen og Strukturfondsforordningen i Danmark.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Lovens formål svarer til en sammenfatning af målene i Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (Landdistriktsforordningen) og i Rådets forordning nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (Strukturfondsforordningen).

Til § 2

Til stk. 1, nr. 1

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2a og 3a.

Det er som udgangspunkt hensigten at videreføre investeringsstøtteordningen som en ordning med tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer. Det administrative retsgrundlag for ordningen, som fremgår af bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter, vil blive ændret, bl.a. fordi bekendtgørelsen kun gælder for 1999.

Som følge af ændringer i forordningsgrundlaget vil der ikke længere blive stillet krav om jordbrug som hovederhverv. Det er hensigten at stille krav om, at jordbrugsbedriften skal være en heltidsbedrift og om, at jordbrugeren skal være mindst halvtidsbeskæftiget på bedriften. Det er hensigten at foretage en reduktion af det maksimale tilskudsgrundlag, ligesom der fremover ikke vil blive ydet forhøjet tilskud til yngre jordbrugere. Det er endvidere hensigten at foretage en reduktion af tilskudssatserne. Endelig er det hensigten at undersøge mulighederne for at forkorte udbetalingsperioden, herunder regulere tilskudssatserne.

Til stk. 1, nr. 2

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2b og 3b.

Det er hensigten indtil videre at videreføre efteruddannelsesordningen på det retsgrundlag, der fremgår af bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene. Det vil dog blive overvejet at lempe kravene til kursernes længde, form og tidsmæssige placering.

Til stk. 1, nr. 3

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2c og 3c.

Som følge af ændringer i forordningsgrundlaget er det hensigten allerede fra år 2000 at ændre det administrative retsgrundlag således, at tilskud alene ydes på grundlag af de støtteberettigede arealer på bedrifterne. I den forbindelse vil de støtteberettigede arealer blive udvidet, først og fremmest med hensyn til foderarealer. Der vil blive fastsat en øvre grænse for det støtteberettigede areal. Der vil således ikke længere blive ydet tilskud på grundlag af antal storkreaturenheder.

Til stk. 1, nr. 4

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2d, 2e, 2g og 3d.

Det er hensigten at videreføre de nuværende ordninger med tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, tilskud til økologisk jordbrugsproduktion samt tilskud til læplantning.

Ordningerne vil i forbindelse med ændringen af forordningsgrundlaget blive forenklet og gjort mere fleksible. Revisionen af ordningerne vil endvidere betyde en større målretning, der primært skal sikre målsætningerne i Vandmiljøplan II.

For så vidt angår ordningen med tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger vil arealtilskuddene blive anvendt med henblik på at reducere kvælstofudvaskningen. Dette vil ske på baggrund af Vandmiljøplan II og Drikkevandsudvalgets betænkning.

Foranstaltninger til beskyttelse af vandmiljøet vil blive prioriteret. Dette gælder både foranstaltninger med generelt sigte på miljømæssig bæredygtighed, eksempelvis tiltag som grønne regnskaber, kvælstofkontrakter og foranstaltninger med en geografisk målretning i form af projekter til etablering af vådområder/våde enge, udtagning af agerjord, beskyttelse af det åbne vandmiljø og særligt nitratfølsomme indvindingsområder for drikkevand m.v. Der vil endvidere kunne tages hensyn til biotopforbedrende og kulturhistoriske forhold. Desuden er det hensigten, at indføre en ordning hvor der kan ansøges om tilskud til omlægningsprojekter.

Forpligtelserne vil som hovedregel blive 5-årige, men hvor miljøhensyn tilsiger det, kan der i særlige tilfælde indgås aftaler om miljøvenligt jordbrug med en forpligtelsesperiode på op til 20 år, f.eks. i forbindelse med udtagning af agerjord og etablering af permanente vådområder/våde enge.

I forbindelse med ordningen om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger vil der blive indført mindstekrav til foranstaltningernes omfang.

For så vidt angår tilskud til fremme af økologisk jordbrugsproduktion, er det hensigten at foretage administrative forenklinger af tilskudsordningen. Dette indebærer, at den forskudsudbetaling, der hidtil har fundet sted i marts måned, kun videreføres for allerede meddelte tilsagn om tilskud, mens udbetaling af tilskud, der ydes efter den foreslåede lov, vil ske en gang om året i lighed med hektarstøtteordningens udbetalingsbestemmelser.

Det er hensigten at videreføre den nuværende ordning med omlægnings- og opretholdelsestilskud. Tilskuddet vil blive fastsat på baggrund af det aktuelle pris- og omkostningsniveau i jordbruget. Tilskudsmodellen vil løbende kunne tilpasses, hvis pris- og omkostningsniveauet ændres, ligesom strukturen for tilskudsmodellen vil kunne tilpasses. Det er hensigten på et senere tidspunkt- eventuelt allerede fra år 2001- at indføre en ny ordning, hvorefter der kan ansøges om tilskud til omlægningsprojekter inden for områder, hvor der er behov for en særlig udviklingsindsats og som f.eks. kan omfatte omlægning til økologisk frugt- og bærproduktion. I forbindelse med tilskudsordningen til økologi vil der blive indført mindstekrav til produktionen.

Det er endvidere hensigten at yde tilskud til læplantning. Læplantning sker bl.a. for at beskytte mod vinderosion. Samtidig forbedres biotopforholdene omkring produktionsarealet. Tilskud til læplantning kan ydes både til nyanlæg og udskiftning. Det er hensigten at yde tilskud til såvel kollektive plantningsprojekter som til individuel plantning.

Til stk. 1, nr. 5

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2f og 3e.

Det er hensigten at målrette ordningen mod udvalgte områder, der prioriteres højt, herunder bl.a. arbejdsmiljø, hygiejne, fødevaresikkerhed, dokumentation af produktionsprocesser, produkternes sporbarhed, økologi og dyrevelfærd. Det er desuden hensigten at udforme de nærmere regler for tilskudsordningen således, at ansøgninger fra små og mellemstore virksomheder, hvor det alt andet lige skønnes, at tilskud vil være af væsentlig betydning for projekternes gennemførelse, vil blive prioriteret højt. Større virksomheder vil således fortsat kunne opnå tilskud, navnlig i forbindelse med projekter, der vurderes at være af væsentlig samfundsmæssig betydning, som f.eks. projekter vedrørende forbedring af arbejdsmiljøet og andre højt prioriterede områder. Ved administrationen af ordningen vil der ske koordination med indsatsen under produktudviklingslovgivningen.

Til stk. 1, nr. 6

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2h og 3f.

Der er tale om indførelse af en ny ordning, hvor der i henhold til Landdistriktsforordningens art. 33 kan ydes tilskud til en række foranstaltninger i landdistrikterne, som ikke er indeholdt i foranstaltningerne i stk. 1, nr. 1-5, foranstaltningen i kapitel 3, førtidspensionering og skovbrug. Ordningen svarer i et vist omfang til den tidligere Mål 5b-ordning, idet den nye ordning dog ikke er geografisk begrænset.

Det er hensigten at gennemføre støtteordningen således, at indsatsen i første omgang koncentreres på følgende områder

diversificering af aktiviteterne på landbrugsområdet og områder med nær tilknytning hertil således, at der skabes flere eller alternative beskæftigelses- og indkomstmuligheder,

tilvejebringelse af basale servicefaciliteter for erhvervslivet og befolkningen i landdistrikterne,

renovering og udvikling af landsbyer samt beskyttelse og bevarelse af landdistrikternes kulturværdier

udvikling og forbedring af den infrastruktur, der er forbundet med udvikling af landbruget,

fremme af aktiviteter inden for håndværk og turisme, herunder adgang for offentligheden til det åbne land,

afsætning af kvalitetsprodukter fra landbruget.

Den nærmere udvælgelse af områder vil ske i samarbejde med amtskommuner, kommuner og private regionale organisationer.

Tilsagn om tilskud vil blive meddelt af Strukturdirektoratet efter bindende indstilling på ovennævnte områder fra amtskommunerne. Amtskommuner og andre offentlige myndigheder forudsættes at deltage i finansieringen af støtteordningen.

Til stk. 1, nr. 7

Om bestemmelsens bemyndigelseskarakter henvises til bemærkningerne til stk. 2. Om indholdet af ordningen henvises til Almindelige bemærkninger, pkt. 2i og 3g.

Der er tale om en fortsættelse af den udviklingsstrategi, der er etableret under den nuværende LEADER-ordning (LEADER II) i medfør af § 7 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999. Efter Europa-Kommissionens foreløbige udmeldinger forventes de lokale aktionsgrupper at skulle formulere udviklingsstrategier inden for navnlig følgende områder

ny informationsteknologi,

forbedring af livskvaliteten i landdistrikterne,

værdiforøgelse af lokale produkter og

udvikling af fysiske og kulturelle ressourcer.

Det er hensigten at gennemføre støtteordningen i Danmark således, at indsatsen koncentreres på ovennævnte områder. Som følge af ændrede indsatsområder i forhold til den nuværende LEADER-ordning (LEADER II) vil der være behov for at foretage ændringer i ordningens tilrettelæggelse. For at sikre en jævn gennemførelse af ordningen over programperioden vil der på baggrund af erfaringerne fra den nuværende LEADER-ordning (LEADER II) blive foretaget en vurdering af behovet for ændringer i de prioriterede indsatsområder efter 2-3 års forløb.

Tilsagn om tilskud forventes at blive meddelt af Strukturdirektoratet efter bindende indstilling fra de lokale aktionsgrupper. Der er mulighed for, at amtskommuner, kommuner og andre offentlige myndigheder kan deltage i finansieringen af støtteordningen.

Til stk. 2, nr. 1-3

Hensigten med bemyndigelserne er at give fødevareministeren mulighed for administrativt at kunne tilpasse støtteordningerne som følge af ændrede forudsætninger, der kan skyldes strukturelle eller økonomiske ændringer i landdistrikterne, budgetmæssige forhold, ændringer i forordningsgrundlaget, direktiver eller beslutninger, eller en anderledes prioritering inden for de budgetmæssige eller forordningsmæssige rammer.

Ved væsentlige ændringer i det administrative retsgrundlag vil bekendtgørelsen herom blive tilsendt Folketingets Fødevareudvalg inden udstedelse.

Væsentlige ændringer vil i øvrigt kræve Europa-Kommissionens godkendelse i forbindelse med en ændring af programmet for gennemførelsen af Landdistriktsforordningen og LEADER-ordningen i Danmark.

Det er hensigten ved bekendtgørelser at fastsætte de nærmere betingelser for støtte samt at fastsætte regler om hvilke foranstaltninger, der er støtteberettigede. Endvidere vil størrelsen af støttebeløbene til de enkelte foranstaltninger blive fastsat ved bekendtgørelse. Der vil være mulighed for at målrette anvendelsen af støtteordningerne eller dele af støtteordningerne til særlige områder af landet eller områdetyper. Bestemte støtteordninger kan f.eks. begrænses til kun at anvendes på mindre øer. Der vil være mulighed for, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, hvilken betydning det har for ydelse af støtte, at ansøgeren tidligere har modtaget støtte efter den foreslåede lov eller anden lov eller har mulighed for at modtage støtte efter anden lov.

Til nr. 4 og 5

Bestemmelserne præciserer, hvorledes det vil blive sikret, at ansøgningerne sikres ligebehandling. Bestemmelserne vil navnlig blive anvendt, hvis der indgives ansøgninger om et større tilskudsbeløb, end der er budgetteret med. I så fald kan ansøgningerne udvælges og prioriteres på grundlag af en kvalitativ vurdering af ansøgningerne eller på grundlag af tidspunktet for ansøgningernes indgivelse således, at tidligere indgivne ansøgninger går forud for senere. Desuden vil der eventuelt kunne foretages lodtrækning blandt de indkomne ansøgninger. Endelig vil der være mulighed for at foretage en forholdsmæssig reduktion af tilskuddet til den enkelte tilskudsmodtager.

Til § 3

a) Bestemmelsen om bortfald og tilbagebetaling af tilskud svarer i sit indhold til § 20 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, bortset fra, at reglerne om renteberegning er omfattet af lovforslagets § 22, og at bemyndigelsen til amtsrådet eller private organisationer om at træffe afgørelse om bortfald og tilbagebetaling af tilskud er omfattet af lovforslagets § 18, stk. 4.

Fødevareministeren har benyttet bemyndigelsen i § 20 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i §§ 27 og 28, fastsat regler om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, herunder regler om ejerskifte.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 10 fastsat regler om bortfald og tilbagebetaling af tilskud, herunder regler om force majeure.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, er der i § 106 fastsat regler om bortfald af tilskud, og om at tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter i de af loven omfattede tilfælde samt i tilfælde med hjemmel i Kommissionens forordning nr. 746/1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje (EFT L 102 25.04.96 s. 19).

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., §§ 29 og 32, hvorefter der ydes arealtilskud til økologisk jordbrugsproduktion, er der fastsat regler om bortfald af tilskud, og om at tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter i de af loven omfattede tilfælde samt i tilfælde med hjemmel i Kommissionens forordning nr. 746/1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er der i § 26 fastsat regler om bortfald af tilskud og om tilbagebetaling af tilskud.

b) Efter § 6, stk. 1, i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, kan fødevareministeren fastsætte regler for tilskudsordningens gennemførelse og administration.

Ministeren har benyttet denne bemyndigelse til at fastsætte regler om bortfald af tilskud og om tilbagebetaling af tilskud i § 16 i bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1993 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene.

c) Efter § 23 i den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, kan fødevareministeren bestemme, at tilskud bortfalder, og at tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter, hvis ansøgeren har afgivet urigtige oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse, hvis tilskudsmodtageren tilsidesætter sine pligter efter bestemmelser udstedt i medfør af nævnte lov, hvis læplantningen lider af væsentlige fejl eller mangler, eller hvis læplantningen ikke er gennemført i henhold til det forud fremsendte projektforslag.

Reglerne i § 3 i lovforslaget svarer indholdsmæssigt til § 23 i nævnte lov. Bestemmelsen om forrentning omfattes nu af lovforslagets § 22.

I § 19 i bekendtgørelse nr. 248 af 11. april 1994 om tilskud til læplantning har fødevareministeren fastsat nærmere regler om bortfald af tilskud og om tilbagebetaling af tilskud.

d) Efter § 5 i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, er der fastsat regler om bortfald og tilbagebetaling af tilskud.

I § 15 i bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget gengives nævnte lovs bestemmelser.

Til § 4

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 1, stk. 1, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995 (L 397/95).

Yngre jordbruger-ordningen består efter lovforslaget af 3 underordninger

a) en ordning for førstegangsetablerede, jf. lovforslagets § 5. Denne ordning omfatter yngre jordbrugere, der førstegangsetablerer sig som ejere af en jordbrugsbedrift eller af en anpart på mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift. Støttemodtagere efter lovforslagets § 5 vil kunne få statsgaranti for lån i DLR, ydelsestilskud til dette lån for den del af ydelserne, der vedrører 75 pct. af lånet - den tilskudsberettigede del af lånet kan dog ikke overstige 500.000 kr. - og skal alene betale statsafgift for den del af lånet, der overstiger 500.000 kr.,

b) en ordning for tidligere etablerede, jf. lovforslagets § 6. Denne ordning omfatter yngre jordbrugere, der ikke er førstegangsetablerede som ejere af en jordbrugsbedrift eller af en anpart på mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift. Det drejer sig om yngre jordbrugere, der har været førstegangsetablerede som forpagtere af en jordbrugsbedrift eller af en anpart på mindst 20 pct. af en sådan bedrift, samt yngre jordbrugere, der har været førstegangsetableret som ejere af en jordbrugsbedrift eller af en anpart på mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift tidligere end det tidsrum for ansøgningsfrist som fødevareministeren vil fastsætte, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 16. Det er en betingelse, at jordbrugeren ikke har været ejer af en heltidsbedrift. Støttemodtagere efter lovforslagets § 6 vil kunne få statsgaranti for lån i DLR, men uden ydelsestilskud og vil skulle betale statsafgift for den del af lånet, der overstiger 500.000 kr., og

c) en ordning om suppleringslån, jf. lovforslagets § 10. Denne ordning omfatter såvel støttemodtagere efter ordningen for førstegangsetablerede som efter ordningen for tidligere etablerede. Støttemodtagerne efter lovforslagets § 10 vil kunne få statsgaranti for lån i DLR, men uden ydelsestilskud og skal betale statsafgift for hele suppleringslånet.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ændret i forhold til den tilsvarende bestemmelse i § 12, stk.1, i L 397/95, idet maksimumsgrænsen for den tilskudsberettigede del af lånet er forøget fra 430.000 kr. til 500.000 kr. Endvidere er ministerens hjemmel til at regulere beløbet for den tilskudsberettigede del af lånet ikke medtaget. Ministeren har ikke gjort brug af denne hjemmel under den gældende yngre jordbruger-ordning, jf. L 397/95.

Ordningen i § 12, stk. 3, i L 397/95, om forhøjet tilskud til yngre jordbrugere, der etablerer sig som økologiske jordbrugsproducenter, er ikke videreført. Ordningen har kun været anvendt i begrænset omfang. Der henvises endvidere til, at den under Alm. bemærkninger pkt. 3 h omtalte arbejdsgruppe har foreslået ens tilskudsbetaling til alle yngre jordbrugere.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 3

Bestemmelsen er ændret i forhold til den nuværende bestemmelse i § 12, stk. 2, i L 397/95, idet aftrapningsprofilen er ændret fra den 17.-28. kvartårstermin, fra 80 pct. i den 17. til 20. kvartårstermin, 60 pct. i den 21. til 24. kvartårstermin og 40 pct. i den 25. til den 28. kvartårstermin til den foreslåede aftrapningsprofil på henholdsvis 75 pct., 50 pct. og 25 pct. Ændringerne i aftrapningsprofilen skyldes ønsket om, at udgifterne til ydelsestilskud, efter forhøjelsen af den del af lånet, der ydes tilskud til fra 430.000 kr. til 500.000 kr., fortsat i en ligevægtssituation, dvs., efter afløbet af de statslige tilskudsbetalinger til yngre jordbruger-lån efter den gældende ordning, skal ligge på et niveau med uændrede tilskudsudgifter for staten.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 4

Bestemmelsen er ny. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Dansk Landbrugs Realkreditfond skal opkræve afgiften i forbindelse med opkrævning af ydelserne på lånet. Ved ydelsen af lånet vil det blive et pantebrevsvilkår, at lånet kan forlanges indfriet, såfremt statsafgiften ikke indbetales rettidigt, jf. § 13, stk. 5, i lovforslaget, og bemærkningerne hertil.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 5

Indtægterne fra statsafgiften konteres som en indtægt på Fødevareministeriets konto § 24.24.05, Tilskud til yngre jordbrugere, underkonto 20, Indløsning af statsgaranti vedrørende lån til yngre jordbrugere.

Til § 5

Til stk. 1

Bestemmelsen er en ændring i forhold til den gældende lov L 397/95. Efter L 397/95 defineres førstegangsetableringen som det tidspunkt, hvor en jordbruger under 40 år første gang tager jordbrug som hovederhverv på en ejet jordbrugsbedrift eller en anpart på mindst 20 pct. af en sådan bedrift.

I lovforslaget defineres førstegangsetableringen som det tidspunkt, hvor den unge jordbruger under 40 år første gang etablerer sig som selvstændig jordbruger. Ændringen skyldes, at den til grund liggende rådsforordning (Landdistriktsforordningen) er afgørende ændret på dette punkt ved, at kravet om jordbrug som hovederhverv er bortfaldet, og at det ikke er muligt at komme ind i ordningen på et senere tidspunkt end etableringstidspunktet, selv om man førstegangsetablerer sig som selvstændig jordbruger f.eks. på en mindre deltidsbedrift. Det er således et krav efter Landdistriktsforordningen, at man skal gå ind i ordningen ved førstegangsetableringen uafhængigt af produktionsomfanget på bedriften. Til gengæld er der efter Landdistriktsforordningen ikke noget til hinder for, at udgifterne til tilskud til deltidsjordbrugere kan medfinansieres af De Europæiske Fællesskaber. Der er heller ikke noget krav om, at bedriften mindst skal have et bestemt arbejdskraftbehov. Det er tilstrækkeligt, at det kan påvises, at bedriften er økonomisk levedygtig, samt at den opfylder gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd. I stk. 3, nr. 1, er der stillet krav om, at bedriften skal være økonomisk levedygtig, i stk. 3, nr. 2, er der stillet krav om, at bedriften skal opfylde gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, og i stk. 3, nr. 3, er der stillet krav om, at bedriften skal være en heltidsbedrift. Det sidste krav er således ikke forordningsbestemt.

Forpagtere af jordbrugsbedrifter er ikke omfattet af lovforslagets § 5, da de ikke opfylder kravet i stk. 2, nr. 1, om at erhverve en jordbrugsbedrift eller en anpart på mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift i forbindelse med førstegangsetableringen som selvstændige jordbrugere. Bestemmelsen i stk. 1 om første gang at etablere sig som selvstændig jordbruger afskærer forpagtere fra på et senere tidspunkt ved køb af en jordbrugsbedrift eller en anpart på mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift at blive omfattet af lovforslagets § 5. Dette er en ændring i forhold til de gældende regler på området, idet det efter den gældende ordning er muligt, hvis man er startet som forpagter (med jordbrug som hovederhverv) af en jordbrugsbedrift, ved senere etablering som ejer (med jordbrug som hovederhverv) af en jordbrugsbedrift at kunne blive omfattet af ordningen. Begrænsningen af ansøgerkredsen foretages, fordi der ikke under det nuværende eller fremtidige forordningsgrundlag kan opnås medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber, hvis den yngre jordbruger etablerer sig som ejer efter tidligere at have været førstegangsetableret som forpagter.

Vedrørende statsgaranti for lån til yngre jordbrugere, der tidligere har etableret sig som selvstændig jordbruger på en deltidsbedrift eller som forpagter, henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 6.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 1.

Til stk. 2, nr. 1

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 2, stk. 1, nr. 5, i L 397/95. Der er dog foretaget den ændring, at hvor § 2, stk. 1, nr. 5, i L 397/95 talte om at "eje" en jordbrugsbedrift eller en anpart heraf på mindst 20 pct., taler affattelsen af bestemmelsen i den foreslåede lov om at "erhverve" en sådan bedrift. Grunden til den ændrede formulering er, at den til grund liggende rådsforordning, jf. bemærkningerne til stk. 1, er ændret på dette punkt. I den foreslåede lov er det således ikke tilstrækkeligt, at jordbrugeren er ejer af en jordbrugsbedrift; den pågældende skal have erhvervet bedriften inden for en kortere tid forud for ansøgningstidspunktet. Som det fremgår af bemærkningerne til lovforslagets § 16, er det hensigten at fastsætte regler om, at ansøgning om yngre jordbrugerlån skal indgives inden 12 måneder fra erhvervelsen.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 2, nr. 2

Der vil ligesom i den gældende yngre jordbruger-ordning blive fastsat regler, jf. stk. 6, om, at den yngre jordbruger mindst skal opfylde et krav om "grønt bevis". Det er hensigten, at yngre jordbrugere med uddannelsen som agronom, jordbrugsøkonom, jordbrugstekniker, agrarøkonom, hortonom eller produktionslederuddannelsen inden for gartneri også skal kunne opfylde uddannelseskravet. Det er endvidere hensigten, at uddannelseskravet skal anses som opfyldt, hvis den yngre jordbruger har gennemgået en tilsvarende uddannelse i et af Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområdes (EØF) øvrige medlemslande. De gældende regler på området er fastsat i § 7 i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. Det er hensigten i forbindelse med udstedelsen af en ny bekendtgørelse vedrørende lån og tilskud til yngre jordbrugere at ajourføre uddannelsesreglerne, idet uddannelserne inden for jordbrugserhvervene er blevet ændret siden udstedelsen af bekendtgørelse nr. 820/1995.

Til stk. 2, nr. 3

Der vil blive fastsat regler, jf. stk. 6, om, at yngre jordbrugere på ansøgningstidspunktet mindst skal have en egenkapital, der udgør 7,5 pct. af den del af udmålingsgrundlaget for lånet, som ikke overstiger 6,5 mill. kr., og 15 pct. for den del af udmålingsgrundlaget, der overstiger 6,5 mill. kr. For yngre jordbrugere med "grønt diplom" og lignende overbygningsuddannelser vil egenkapitalkravet blive lempet til henholdsvis 6 pct. og 12 pct. Disse regler svarer til de gældende regler bortset fra, at udmålingsgrundlaget ændres fra 5,0 mill. kr. til 6,5 mill. kr., jf. bemærkningerne til lovforslagets § 9.

Der vil blive fastsat regler om opgørelsen af egenkapitalkravet svarende til reglerne i den gældende ordning, jf. §§ 8 og 9 i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. Det er således hensigten at fastsætte regler om, at egenkapitalen skal dokumenteres ved ansøgers nettoformue opgjort ved en status på et opgørelsestidspunkt, der højst kan ligge 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet. Der vil fortsat blive stillet krav om, at der skal udarbejdes en aktuel status, hvis der siden opgørelsestidspunktet er sket væsentlige ændringer i ansøgers nettoformue, og disse ændringer ikke skyldes udgifter i forbindelse med køb af jordbrugsbedriften m.v., investeringer eller sædvanlige dispositioner i forbindelse med driften af jordbrugsbedriften. Der vil fortsat blive stillet krav om, at status skal omfatte samtlige ansøgers aktiver og gældsposter. Indbo og lignende samt indestående på pensionsordninger vil fortsat ikke kunne indgå i denne status. Der vil fortsat blive fastsat regler om, at værdien af jordbrugsejendomme opgøres på grundlag af den ved en DLR-vurdering, der skal omfatte driftsinventar, driftsmateriel og besætning, ansatte kontantværdi på opgørelsestidspunktet. Værdien af driftsinventar og driftsmateriel, der ikke er omfattet af DLR-vurderingen, opgøres enten på grundlag af købsfaktura og efter reduktion for driftsmæssige afskrivninger, eller på grundlag af en særlig DLR-vurdering. Værdien af besætning, der ikke er omfattet af DLR-vurderingen, opgøres enten efter skattelovgivningens regler eller på grundlag af en særlig DLR-vurdering. Værdien af potteplanter under kultur og containerplanter skal fortsat opgøres på grundlag af en særlig DLR-vurdering. Andre jordbrugsaktiver, herunder salgsbeholdninger, skal fortsat værdiansættes efter skattelovgivningens regler. Det er hensigten at fastsætte regler om, at et realkreditinstitut, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven, i visse tilfælde, jf. i øvrigt bemærkningerne til lovforslagets § 8, skal kunne foretage den ovenfor nævnte DLR-vurdering. Der vil fortsat blive fastsat regler om, at finansielle aktiver skal opgøres efter skattelovgivningens regler. Der vil fortsat blive fastsat regler om, at værdien af andre aktiver end ovenfor nævnte skal fastsættes som værdien i handel og vandel, opgjort af en uvildig og kyndig vurderingsmand, der kan godkendes af Finansstyrelsen. Der vil endvidere fortsat blive fastsat regler om, at gæld, der fradrages ved opgørelsen af egenkapitalen, skal opgøres i overensstemmelse med skattelovgivningens regler. Der vil endvidere fortsat blive fastsat regler om, at ægtefællens eller samleverens egenkapital opgjort som nettoformue, kan indgå i opgørelsen af ansøgerens egenkapital.

Til stk. 2, nr. 4

Bestemmelsen svarer til § 2, stk. 1, nr. 4, i den gældende lov L 397/95. Det er hensigten, at de regler, der skal udmønte bestemmelsen, jf. stk. 6, vil komme til at svare til reglerne i den gældende yngre jordbruger-ordning, jf. § 10 i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. Det er således hensigten, at kravet om økonomisk overlevelsesevne fortsat vil blive anset som opfyldt, hvis det på baggrund af ansøgning og flerårige drifts- og likviditetsbudgetter godtgøres,

1) at ansøger efter etableringen kan afdrage og forrente sin gæld,

2) at ansøger og dennes eventuelle ægtefælle eller samlever kan opnå økonomisk balance (positiv konsolidering), og

3) at ansøger kan tilvejebringe den for driften nødvendige likviditet.

Det er hensigten fortsat at fastsætte regler om, at opgørelsen af økonomisk balance skal ske på grundlag af ansøgers og dennes eventuelle ægtefælles eller samlevers samlede økonomi, herunder andre indtægter, privatforbrug og skat. Opgørelsen skal ske efter sædvanlige driftsøkonomiske regnskabsprincipper, herunder værdiansættelse af besætning og beholdninger, afskrivninger og beregnet skat.

Til stk. 2, nr. 5

Bestemmelsen svarer til den gældende bestemmelse i yngre jordbruger-ordningen i forbindelse med hovederhvervskravets opfyldelse, jf. § 11, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere om, at den yngre jordbruger selv skal anvende mindst 901 timer på jordbrugsbedriften pr. regnskabsår. Det er hensigten at fastsætte regler om, at den yngre jordbruger selv skal arbejde på bedriften svarende til mindst halvdelen af den på arbejdsmarkedet gældende årlige normalarbejdstid.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1 og til stk. 3, nr. 3.

Til stk. 2, nr. 6

Bestemmelsen svarer til bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 6, i den gældende lov L 397/95. Der vil blive fastsat regler, jf. stk. 6, om, at den yngre jordbruger ligesom i den gældende ordning kan opfylde betingelsen, selv om vedkommende helt eller delvist indgår i et driftsfællesskab med andre jordbrugere. Der vil blive fastsat betingelser til driftsfællesskabets organisation svarende til de regler, der gælder under den gældende ordning.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 5.

Til stk. 3, nr. 1

Bestemmelsen er ny. I Landdistriktsforordningen er det et krav, at jordbrugsbedriften skal være økonomisk levedygtig. Ved fastsættelsen af de nærmere regler, jf. stk. 6, vil det blive stillet som krav, at bedriften besidder det nødvendige produktionsapparat, og at den på sigt vil kunne opretholdes som en økonomisk bæredygtig bedrift.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 3, nr. 2

Bestemmelsen er ny. I Landdistriktsforordningen er det et krav, at bedriften skal opfylde gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd. Ved fastsættelsen af de nærmere regler, jf. stk. 6, er det hensigten at stille krav om, at den yngre jordbrugers bedrift skal overholde dansk lovgivning vedrørende miljø, hygiejne og dyrevelfærd samt Fællesskabets regler herom.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 3, nr. 3

Bestemmelsen er en videreførelse af bestemmelsen i § 2, stk. 2, i den gældende lov L 397/95. Med anvendelsen af begrebet heltidsbedrift, det vil sige, at der på jordbrugsbedriften skal være et reelt arbejdskraftbehov svarende til den på arbejdsmarkedet gældende normalarbejdstid (1665 timer pr. år), er der dog lagt op til en stramning af bedriftens arbejdskraftbehov, der efter § 2, stk. 2, i den gældende lov L 397/95 er 1800 timer pr. år. Stramningen fremkommer ved, at der ved opgørelsen ikke længere skal anvendes de standardtimesatser, der anvendes i den gældende ordning, men nye enheder, der bedre afspejler jordbrugsbedriftens reelle arbejdskraftbehov. Der vil blive fastsat nærmere regler herom, jf. stk. 6.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 4

Bestemmelserne om arbejdstid, om drift for egen regning og risiko, og om arbejdskraftbehov svarer indholdsmæssigt til § 2, stk. 3, i den gældende lov L 397/95, idet opgørelsen af arbejdskraftbehovet dog ændres, jf. bemærkningerne til stk. 3, nr. 3. Kravet om, at mindstekravene til bedriften med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd skal være opfyldt i hele lånets løbetid, er nyt.

Til stk. 5

Det er hensigten, at der fortsat skal kunne gøres undtagelse fra opfyldelse af uddannelseskravet i stk. 2, nr. 1, hvis etableringen sker inden den yngre jordbruger helt har afsluttet uddannelsen inden for jordbrugserhvervet, jf. § 7, stk. 7, i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. Det er hensigten, at undtagelsen fortsat kan gøres i højst 2 år fra indgivelse af ansøgningen om statsgaranti for lån og ydelsestilskud. Lånet vil i den forbindelse kunne udbetales mod pengeinstitutgaranti for tilbagebetaling af lån og tilskud med tillæg af renter, såfremt uddannelseskravet ikke er opfyldt inden udløbet af de 2 år.

Der kan i særlige tilfælde meddeles dispensation fra det fastsatte uddannelseskrav om grønt bevis. Det drejer sig om situationer, hvor generationsskiftet er blevet fremrykket på grund af uforudsete omstændigheder, som f.eks. forældrenes sygdom, og hvor den yngre jordbruger kun mangler at gennemføre en mindre del af uddannelsen til grønt bevis.

Det er hensigten fortsat at skabe muligheder for samarbejde mellem jordbrugere.

Det er derfor hensigten, at der fortsat efter indgivelse af ansøgning herom, jf. § 14 i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, kan gives tilladelse til, at den jordbrugsbedrift, som ansøger eller låntager er ejer eller medejer af, helt eller delvist indgår i et driftsfællesskab mellem jordbrugsbedrifter. Der vil blive fastsat regler om, at driftsfællesskabet skal være organiseret som et personligt ansvarligt interessentskab bestående af fysiske personer, og at dets eneste formål skal være landbrugs- eller gartneridrift. Det er hensigten, at tilladelsen kun vil blive givet, såfremt

1) ansøger eller låntagers ejerandel af interessentskabet udgør mindst 20 pct., og ansøgers eller låntagers dispositionsret mindst svarer hertil,

2) de øvrige deltagere i driftsfællesskabet opfylder uddannelseskravet efter reglerne i landbrugsloven for erhvervelse af landbrugsejendomme over 30 ha,

3) kravet om økonomisk overlevelsesevne opfyldes af såvel ansøger som af alle driftsfællesskabets deltagere tilsammen, og

4) der fortsat mindst er et arbejdskraftbehov pr. regnskabsår på den af ansøger eller låntager ejede jordbrugsbedrift svarende til en heltidsbedrift.

Det er hensigten, at der fortsat skal kunne stilles betingelser i forbindelse med tilladelsen, herunder om at låntager på ministerens anmodning er pligtig til at indsende interessentskabets driftsregnskab til gennemsyn senest 6 måneder efter regnskabsårets afslutning og om, at låntager skal give underretning, såfremt interessentskabskontrakten eller deltagerkredsen i interessentskabet ændres.

Det er hensigten fortsat at fastsætte regler om, at reglen om, at interessentskabet udelukkende skal bestå af fysiske personer, dog, efter indgivelse af ansøgning herom, kan fraviges, når særlige omstændigheder gør sig gældende således, at ansøger eller låntager kan indtræde i et driftsfællesskab, der er organiseret som et interessentskab, hvor en enkelt deltager er et selskab, der har erhvervet den deltagende jordbrugsbedrift efter reglerne i landbrugslovens § 20. Der vil fortsat blive fastsat regler om, at tilladelsen kan gøres betinget af, at jordbrugeren i selskabet opfylder landbrugslovens uddannelseskrav ved erhvervelse af landbrugsejendomme over 30 ha, og af, at de fysiske personers samlede ejerandel af interessentskabet udgør over 50 pct. samt af, at deres dispositionsret mindst svarer hertil.

Det er hensigten fortsat at fastsætte regler om, at hvis ansøger eller låntager opnår tilladelse til at indtræde i et driftsfællesskab, kan ansøger eller låntagers arbejdstid i driftsfællesskabet medregnes ved opfyldelse af arbejdstidskravet i stk. 2, nr. 5.

Endvidere er det hensigten fortsat at fastsætte regler om, at der kan stilles betingelser om, at låntager skal give underretning, såfremt ejer- eller dispositionsforhold i ovennævnte selskab ændres.

Til stk. 6

Der henvises til bemærkningerne til stk. 1-3.

Til § 6

Til stk. 1

Denne bestemmelse er ny. Der kan efter bestemmelsen ydes statsgaranti for lån til jordbrugere, som tidligere har etableret sig som selvstændige jordbrugere, og som derfor ikke kan opnå lån efter lovforslagets § 5. Det forudsættes således, at den første etablering har været på en deltidsbedrift eller som forpagter, og at ansøger ikke som ejer på noget tidspunkt tidligere end 12 måneder før ansøgningstidspunktet har været etableret på en heltidsbedrift.

Der kan ikke opnås tilskud til lån efter denne bestemmelse.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, stk. 1.

Til stk. 2

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 2-4.

Til stk. 3

Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 5, stk. 5.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer indholdsmæsigt til § 5, stk. 1, i den gældende lov L 397/95, og § 16, stk. 3, i den i medfør af nævnte lov udstedte bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere.

Der korrigeres for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet. Der foretages reduktion i den kontante handelspris med værdien af nettoreduktioner i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget indtil 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at ansøgning efter lovforslagets § 6 om yngre jordbrugerlån til tidligere deltidsjordbrugere og tidligere forpagtere skal indgives inden 12 måneder efter, at bedriften opfylder kravet til en heltidsbedrift, jf. lovforslagets § 5, stk. 3, nr. 3, og bemærkningerne hertil. Overgangen fra deltidsbrug til heltidsbrug (i ordningen efter lovforslagets § 6) sidestilles således med erhvervelsestidspunktet ved førstegangsetablering (i ordningen efter lovforslagets § 5).

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 8, stk. 1-3.

Til § 7

Til stk. 1 og 2

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 4 i den gældende lov L 397/95, dog kan der nu også ydes lån uden ydelsestilskud, jf. lovforslagets §§ 6 og 10, og lånene kan konverteres til nye lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovforlagets § 13, stk. 8. Dansk Landbrugs Realkreditfond (DLR) har efter aftale med Fødevareministeriet siden 1985 ydet lånene på yngre jordbruger-ordningen. Det foreslås, at yngre jordbrugerlånene fortsat alene skal ydes af DLR, idet DLR er et specialinstitut, der kun yder realkreditlån til jordbrugere mod pant i landbrugsejendomme (herunder gartnerier og skovbrugsejendomme). DLR´s virksomhed er reguleret ved lov om Dansk Landbrugs Realkreditfond, jf. lovbekendtgørelse nr. 68 af 1. februar 1999, og ved bekendtgørelse nr. 67 af 1. februar 1999 om Dansk Landbrugs Realkreditfond. Som begrundelse for fortsat alene at anvende DLR som långiver vedrørende yngre jordbruger-lån anføres endvidere, at omfanget af yngre jordbrugerlån i perioden 2000-2006 skønnes at blive ca. 400 lån pr. år i årene 2000 og 2001, ca. 375 lån pr. år i årene 2002-2004 og ca. 350 lån pr. år i årene 2005 og 2006. Det ville derfor komplicere administrationen af yngre jordbruger-ordningen unødigt meget, såfremt også de realkreditinstitutter, der er godkendt til at yde realkreditlån efter realkreditloven, kunne yde yngre jordbrugerlån. Såfremt administrationen af ordningen blev udlagt til flere realkreditinstitutter, skulle der med hver enkelt af disse indgås administrationsaftaler, jf. lovforslagets § 7, ligesom der med hvert enkelt institut skulle indgås nærmere samarbejdsaftaler/forretningsgange, herunder vedrørende administrationen af lånene, herunder specielt administrationen i forbindelse med at lånene bliver nødlidende.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 6, stk. 4, i den gældende lov L 397/95.

Til § 8

Til stk. 1-3

Bestemmelsen svarer til § 5, stk. 1-3, i den gældende lov L 397/95. Der er dog foretaget redaktionelle ændringer som følge af den ændrede affattelse af adgangskravene til ordningen, jf. bemærkningerne til lovforslagets § 4. Endvidere er bestemmelsen om, at den kontante handelspris korrigeres for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet ændret til foretaget forud for ansøgningstidspunktet. Det er dog ikke hensigten at ændre, hvad der kan medtages af aktiver i udmålingsgrundlaget. Bestemmelsen om ansøgningstidspunkt vil blot blive fastsat ved bekendtgørelse, og det er hensigten at fastsætte regler om, at ansøgning om yngre jordbrugerlån skal indgives til Finansstyrelsen inden 12 måneder fra erhvervelsen af bedriften ved lån efter lovforslagets § 5. Det er hensigten at fastsætte regler om, at ansøgning om lån efter lovforslagets § 6 skal indgives til Finansstyrelsen inden 12 måneder efter, at bedriften er blevet en heltidsbedrift. Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at ansøgning om lån efter lovforslagets § 10 skal indgives til Finansstyrelsen inden 12 måneder efter erhvervelse af det i § 10, stk. 2, i lovforslaget nævnte aktiv.

Endvidere skal fødevareministeren som noget nyt godkende den ved værdiansættelse fastsatte kontantværdi. Ministeren kan derved reducere værdiansættelser, hvor det f.eks. af skødet fremgår, at ejendommen er erhvervet på usædvanlige vilkår.

Endelig vil det blive muligt, hvis andre realkreditinstitutter yder den øvrige foranstående långivning, uden at Dansk Landbrugs Realkreditfond i øvrigt yder lån i ejendommen, at anvende en af disse andre realkreditinstitutters værdiansættelse af ejendommen. Fødevareministeren vil fastsætte nærmere regler for anvendelse af andre realkreditinstitutters værdiansættelser.

Det er hensigten fortsat at fastsætte regler for udmålingen af lånet som i § 16 i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere.

Det er således fortsat hensigten at fastsætte regler om, at udmålingsgrundlaget for lånet skal være den konstaterede handelspris, der fremgår af adkomstdokumentet, omregnet til kontant handelspris efter Realkreditrådets omregningstabeller. Der vil ligeledes fortsat blive fastsat regler om, at den kontante handelspris skal korrigeres for værdien af ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget af ansøger inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet. Værdien af disse ændringer vil fortsat skulle opgøres ud fra købs- og salgsfakturaer.

Udmålingsgrundlaget for lånet kan ikke overstige den ved en vurdering af jordbrugsbedriften på ansøgningstidspunktet fastsatte kontantværdi. Denne kontantværdi ansættes ud fra en vurdering til låneefterretning for DLR eller et realkreditinstitut, der er godkendt efter realkreditloven, jf. ovenfor. Der vil fortsat blive fastsat regler om, at vurderingen skal være foretaget mindre end 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og skal afspejle ejendommens aktuelle tilstand. Der vil endvidere fortsat blive fastsat regler om, at hvis DLR, og som noget nyt et realkreditinstitut, der er godkendt efter realkreditloven, er sælger af ejendommen eller af anden grund er inhabil, skal kontantværdien ansættes ud fra en vurdering til låneefterretning foretaget af en vurderingsmand udmeldt for hvert amt af Strukturdirektoratet efter indstilling fra Realkreditrådet. Denne vurdering vil ved ansøgning om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, på samme måde som en vurdering foretaget af et realkreditinstitut, der er godkendt efter realkreditloven, jf. ovenfor, blive anset for en DLR-vurdering og dermed kunne anvendes ved ydelsen af lånet i DLR.

Der vil fortsat blive fastsat regler om, at udgiften til vurdering skal afholdes af ansøger.

Der vil fortsat blive fastsat regler om, at udmålingsgrundlaget ved etablering på en anpart af en jordbrugsbedrift kan omfatte hele jordbrugsbedriften, hvis ansøger ejer mindst halvdelen af jordbrugsbedriften, og den resterende del ejes af ansøgers ægtefælle eller samlever, og ægtefællen eller samleveren opfylder betingelserne for ydelse af statsgaranti for lån og ydelsestilskud, bortset fra uddannelseskravet.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 5, stk. 4, i L 397/95. Det er fortsat hensigten at fastsætte regler om, at udmålingsgrundlaget for lånet skal reduceres med værdien af erhvervsaktiver, hvortil ansøger modtager eller overtager bevilget støtte til investeringer efter anden lovgivning, jf. § 16, stk. 11, i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere. Bestemmelsen finder især anvendelse ved salg af en jordbrugsbedrift som led i et generationsskifte, hvor sælgeren er en købers forældre, der har fået godkendt en forbedringsplan, som køberen indtræder i.

Til § 9

Bestemmelsen svarer til § 6, stk. 1 og 2, i den gældende lov L 397/95. Bestemmelsen om det maksimale udmålingsgrundlag er dog ændret, idet det maksimale udmålingsgrundlag i lovforslaget er 6,5 mill. kr. mod 5,0 mill. kr. i den gældende lov. Bestemmelsen, om at det ikke er et krav, at man optager fuldt lån, er ny.

Den foreslåede udvidelse på 1,5 mill. kr. af det maksimale udmålingsgrundlag skønnes at svare til udviklingen i kapitalindsatsen på heltidsbedrifter siden yngre jordbruger-ordningens sidste tilpasning i 1995.

Kursen på et 6 pct. yngre jordbrugerlån var den 4. oktober 1999 93,85. Kontantlånsrenten var 6,80 pct. og den effektive debitorrente 7,86 pct. Hvis lånet var på 638.000 kr.- svarende til det gennemsnitlige yngre jordbrugerlån i 1999 - ville obligationsrestgælden være på 679.800 kr., og førsteårsydelsen ville med 4 hele kvartårsterminer være på 60.610 kr.

Til § 10

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 11 i den gældende lov L 397/95. Bestemmelsen er dog ændret for så vidt angår ansøgningstidspunktet, der skal være inden 7 år fra det første låns udbetaling mod inden det fyldte 40. år i den gældende ordning. Der vil blive krævet statsafgift af hele lånet, og der vil ikke i modsætning til efter den gældende lov blive ydet tilskud til lånet. Der er endvidere foretaget redaktionelle ændringer som følge af de ændrede adgangskrav til yngre jordbruger-ordningen, jf. bemærkningerne til lovforslagets §§ 4-6.

Endelig vil det blive muligt, hvis andre realkreditinstitutter yder den øvrige foranstående långivning, uden at Dansk Landbrugs Realkreditfond i øvrigt yder lån i ejendommen, at anvende en af disse andre realkreditinstitutters værdiansættelse af ejendommen. Fødevareministeren fastsætter nærmere regler for anvendelse af andre realkreditinstitutters værdiansættelser, jf. bemærkningerne til § 8, stk. 1-3, i lovforslaget.

Til § 11

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 7 i den gældende lov L 397/95.

Til § 12

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 8 i den gældende lov L 397/95. Der er foretaget en enkelt sproglig præcisering.

Til § 13

Til stk. 1-7

Bestemmelserne svarer indholdsmæssigt til § 9, stk. 1-7, i den gældende lov L 397/95, dog er kravet i stk. 4 om nedbringelse af lånet ved salg af en del af ejendommen ændret til, at lånet kan forlanges nedbragt. Lånet vil således ikke blive forlangt nedbragt, hvis salgsprovenuet er blevet brugt til nedbringelse af gælden på foranstående lån.

Bestemmelsen i stk. 5, 1. pkt., om at lånet kan forlanges indfriet, hvis betingelser stillet i forbindelse med ydelse af statsgarantien eller i forbindelse med ydelse af lånet ikke opfyldes, vil blive anvendt, såfremt betalingsforpligtigelsen vedrørende statsafgiften misligholdes, idet rettidig betaling af statsafgiften vil blive stillet som betingelse for ydelse af statsgarantien og som pantebrevsvilkår for lånet.

Til stk. 8

Denne bestemmelse er ny. Hensigten med bestemmelsen er at give låntager mulighed for at kunne konvertere yngre jordbrugerlånet i lighed med, hvad der gælder for almindelige realkreditlån, herunder for realkreditlån ydet af DLR. Behovet for konvertering kan opstå, såfremt yngre jordbrugerlånet er optaget i en periode med høj rente, og renten efterfølgende falder. Det er hensigten at fastsætte regler om, at statsgarantiforpligtigelsen og udgiften til ydelsestilskuddet ikke må forøges ved konverteringen og om, at yngre jordbrugerlånet fortsat skal være placeret inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi.

Til § 14

Bestemmelsen svarer til § 10 i den gældende lov L 397/95. Der er dog foretaget en enkelt redaktionel ændring som følge af bortfaldet af kravet om jordbrug som hovederhverv.

Til § 15

Bestemmelsen svarer i sit indhold til § 9, stk. 7, i den gældende lov L 397/95, dog omfattes bestemmelsen om, at tilskuddene ved tilbagebetalingen skal tillægges renter regnet fra tilskuddenes udbetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven, af lovforslagets § 22 og er gjort til en bemyndigelsesbestemmelse.

Til § 16

a) Efter § 11 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, kan fødevareministeren fastsætte regler om ansøgning m.v. og om administration af de i nævnte lov omhandlede ordninger. Efter nævnte lovs § 12 kan fødevareministeren fastsætte regler om, at udbetaling af tilskud efter loven skal ske til en af ansøger anvist konto i et pengeinstitut.

Reglerne i § 16 i lovforslaget svarer i sit indhold til §§ 11 og 12 i nævnte lov.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i §§ 11 og 12 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i §§ 2-6 fastsat regler om ansøgninger m.v., herunder at ansøgninger m.v. skal udfærdiges med bistand af en særligt sagkyndig. Efter § 29 i nævnte bekendtgørelse er det en betingelse for at blive godkendt som særligt sagkyndig, at den pågældende har en nærmere fastsat uddannelse, og at den pågældende har erfaring og er beskæftiget med rådgivning af jordbrugere inden for nærmere fastlagte områder. I § 25, stk. 2, i nævnte bekendtgørelse er der fastsat bestemmelser om konto-til-konto overførsel af tilskud.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 2, stk. 1, fastsat regler om indgivelse af ansøgninger, og i § 8 er der fastsat bestemmelser om konto-til-konto overførsel af tilskud.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, er der i § 74 fastsat regler om konto-til-konto overførsel og i § 87 fastsat regler om indgivelse af ansøgninger.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., hvorefter der ydes arealtilskud til økologi, er der i § 34 fastsat regler om konto-til-konto overførsel og i § 2 fastsat regler om indgivelse af ansøgninger.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er der i § 14 fastsat regler om ansøgning om tilskud m.v., og i § 19 er det bestemt, at Strukturdirektoratet kan fastsætte nærmere regler om udbetaling af tilskud.

b) I den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, fremgår det af § 6, stk. 1, at fødevareministeren kan fastsætte regler om tilskudsordningens administration.

I bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene er der i §§ 7, 8, 13 og 14, fastsat nærmere bestemmelser om indgivelse af ansøgninger m.v.

Nævnte lov indeholder ikke regler om konto-til-konto overførsel af tilskud.

c) Efter § 23 i den gældende i lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, kan fødevareministeren fastsætte regler om tilskudsordningens gennemførelse og administration.

Reglerne i § 16 i lovforslaget er mere omfattende end § 23 i nævnte lov, idet der i § 16 i lovforslaget er udtrykkelig hjemmel til at kræve konto-til-konto overførsel.

I bekendtgørelse nr. 248 af 11. april 1994 om tilskud til læplantning er der i §§ 7, 9, og 13, fastsat regler om indgivelse af ansøgninger.

d) Efter § 7 i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, kan fødevareministeren fastsætte regler om udformningen af ansøgninger og om ydelse af tilskud samt om udbetaling af tilskud. Nævnte lov indeholder ikke bestemmelser om konto-til-konto overførsel.

I bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, er der i § 2 fastsat regler om ansøgning og i § 8 om udbetaling.

e) I § 3 og § 11, stk. 4, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er der fastsat regler om indgivelse af ansøgninger.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er der i § 2 fastsat nærmere regler om indgivelse af ansøgninger, herunder regler om at ansøgningen skal udfærdiges med bistand af en særlig sagkyndig, der er godkendt efter lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999.

Nævnte lov indeholder ikke regler om konto-til-konto overførsel af tilskud, da Strukturdirektoratet udbetaler ydelsestilskuddet til yngre jordbrugerlånet direkte til DLR.

a-e) Det er hensigten, at fødevareministeren fortsat kan bestemme, at ansøgninger m.v. skal udarbejdes med bistand af og attesteres af en godkendt særligt sagkyndig. Formålet er, at ansøgninger m.v. udarbejdes korrekt, og at ansøgeren får den fornødne rådgivning i forbindelse med ansøgningen og den påtænkte foranstaltning.

For statsgaranti for lån efter lovforslagets § 5, er det hensigten at fastsætte regler om, at ansøgningen skal indgives inden 12 måneder fra erhvervelsestidspunktet. For statsgaranti for lån efter lovforslagets § 6, er det hensigten at fastsætte regler om, at ansøgningen skal indgives inden 12 måneder fra det tidspunkt, hvor jordbrugsbedriften er blevet en heltidsbedrift. For statsgaranti for lån efter lovforslagets § 10, er det hensigten at fastsætte regler om, at ansøgningen skal indgives inden 12 måneder efter erhvervelsen af det i lovforslagets § 10, stk. 2, nævnte aktiv.

Det er endvidere hensigten at fastsætte regler om, at ansøgning senest skal indgives 6 måneder før det fyldte 40. år.

Herudover er det hensigten at fastsætte regler om den nærmere fremgangsmåde for administrationen af de enkelte ordninger.

Baggrunden for forslaget om overførsel af tilskud til en konto i et pengeinstitut er, at konto-til-konto overførsler er en hurtigere og sikrere betalingsmåde end via crossede checks. Samtidig er det en betalingsmåde, der stadig bliver mere sædvanlig.

Det er en forudsætning, at der er tale om en konto i et pengeinstitut i Danmark eller i et af de øvrige EU-medlemslande, hvortil overførslen af støttebeløbet kan ske uden ekstra udgift for staten. Krav om angivelse af konto for udbetaling af støttebeløb vil i øvrigt også omfatte f.eks. den, der har fået overdraget fordringen til eje eller pant efter dansk rets almindelige regler.

Til § 17

a) Efter § 8 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, nedsætter fødevareministeren et udvalg til at bistå ved administrationen af Mål 5b og LEADER, samt til at udøve tilsyns- og opfølgningsfunktioner.

Reglerne i § 17 i lovforslaget er mere omfattende end bestemmelserne om udvalg i nævnte lov, idet der er udtrykkelig hjemmel til at nedsætte overvågningsudvalg (stk. 1), og der desuden er udtrykkelig hjemmel til at nedsætte rådgivende udvalg for de enkelte ordninger (stk. 2).

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., er der i § 16, stk. 1 og 2, fastsat regler om forelæggelse af ansøgninger om tilskud til demonstrationsprojekter for Det Økologiske Fødevareråd.

Der er nedsat et udvalg til at rådgive Strukturdirektoratet om forhold af væsentlig betydning for miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, jf. § 6 i bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er der i § 23 fastsat regler om sammensætningen af det i medfør af § 8 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, nedsatte udvalg kaldet Overvågningsudvalget.

b) Efter § 6, stk. 2, i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, nedsætter fødevareministeren et rådgivende udvalg til at bistå ved administration af loven.

I bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene er der i § 2 fastsat nærmere regler om udvalgets sammensætning m.v.

c) Der er ikke i den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, fastsat regler om udvalg, bortset fra at tilskud til plantning af læhegn, jf. § 16 i nævnte lov ydes af Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger. Efter nævnte lovs § 21, stk. 2, sammensættes Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger bl.a. af repræsentanter for regionsudvalgene for læplantning. Efter nævnte lovs § 21, stk. 3, skal vedtægter for forretningsordenen for Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger godkendes af fødevareministeren.

d) Efter § 6 i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, nedsætter fødevareministeren et udvalg til at bistå ved administrationen af loven.

I bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget er der i § 12 fastsat regler om sammensætningen m.v. af udvalget.

e) Der er ikke i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, fastsat regler om udvalg.

a-e) Efter bestemmelsen i lovforslagets § 17 nedsætter fødevareministeren udvalg til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af ordninger efter loven. I henhold til art. 48, stk. 3, i Landdistiktsforordningen nedsættes der et overvågningsudvalg, hvis det er hensigtsmæssigt. I henhold til art. 35, stk. 1, i Strukturfondsforordningen skal der nedsættes et overvågningsudvalg for Fællesskabsinitiativet LEADER.

Det er hensigten at nedsætte overvågningsudvalg - eventuelt som ét integreret udvalg -, der skal dække alle lovforslagets støtteordninger, samt anden lovgivning, der er omfattet af Landdistriktsforordningen. Derved sikres koordination mellem foranstaltningerne og i givet fald mellem programmerne. Udvalget skal medvirke til at sikre sammenhængen i landdistriktspolitikken. Udvalget forventes at blive sammensat af repræsentanter fra Europa-Kommissionen, Fødevareministeriet, Indenrigsministeriet og andre berørte ministerier, kommunale organisationer, jordbrugets organisationer, samt andre interesseorganisationer.

Det er endvidere hensigten efter behov inden for de enkelte støtteordninger at nedsætte rådgivende udvalg med repræsentanter fra berørte myndigheder og organisationer.

Til § 18

a) Efter § 16 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, kan fødevareministeren delegere sine beføjelser til et direktoratet under ministeriet, Finansstyrelsen, amtsråd, kommunalbestyrelser og private organisationer. Ministeren kan efter bestemmelsen fastsætte vilkårene for delegationen. Ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Endelig kan ministeren fastsætte regler om, at amtsråd og kommunalbestyrelser kan yde tilskud til de af loven omfattede foranstaltninger.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i § 16 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter har ministeren i § 4 bemyndiget Strukturdirektoratet til at træffe afgørelser m.v. efter bekendtgørelsen og til at administrere tilskudsordningen.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer har ministeren i § 2 bemyndiget Strukturdirektoratet til at træffe afgørelser efter bekendtgørelsen og til at administrere tilskudsordningen.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, har ministeren i §§ 73 og 87 delegeret dele af administrationen af miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger til amtsrådene. Amtskommunerne behandler ansøgninger, meddeler tilsagn og udbetaler tilskud. Ansøgning om tilskud til demonstrationsprojekter behandles dog af Strukturdirektoratet, jf. § 101 i nævnte bekendtgørelse.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. har ministeren i §§ 1 og 2, bemyndiget Strukturdirektoratet til at behandle ansøgninger, meddele tilsagn og udbetale tilskud, herunder til demonstrationsprojekter.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter har ministeren i § 1 bemyndiget Strukturdirektoratet til at træffe afgørelser og føre kontrol og tilsyn.

b) Efter § 7 i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, kan fødevareministeren henlægge sine beføjelser efter loven til Strukturdirektoratet eller andre institutioner under Fødevareministeriet.

I bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene er der i § 1, stk. 1, fastsat regler om, at administrationen af loven og bekendtgørelsen varetages af Strukturdirektoratet.

c) Efter § 16 i lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 14 af 15. januar 1998, ydes tilskud til plantning af læhegn af Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger.

Reglerne i § 18 i lovforslaget indebærer, at kompetencen for Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger til at yde tilskud til plantning af læhegn ikke udtrykkeligt vil fremgå af lovteksten, men vil bero på ministerens beslutning herom.

d) Efter § 8, stk.1, i lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, kan fødevareministeren bemyndige Strukturdirektoratet til at udøve de beføjelser, der i loven er tillagt ministeren.

I § 1, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget bemyndiges Strukturdirektoratet til at træffe afgørelser efter loven og til at føre kontrol.

e) Efter § 13, stk. 1-3, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, kan fødevareministeren bemyndige Dansk Landbrugs Realkreditfond, Finansstyrelsen og Strukturdirektoratet til at træffe afgørelser efter loven.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er Finansstyrelsen og Dansk Landbrugs Realkreditfond i § 25 bemyndiget til at træffe nærmere anførte afgørelser.

Til stk. 1

Det er hensigten, at Strukturdirektoratet fortsat skal forestå administrationen af ordningerne, jf. dog bemærkningerne til stk. 2-4.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver fødevareministeren hjemmel til, efter aftale med finansministeren, at bemyndige Finansstyrelsen til at træffe visse afgørelser efter loven. Det er hensigten, at Finansstyrelsen fortsat skal stå for størstedelen af administrationen af yngre jordbruger-ordningen, jf. lovforslagets kapitel 3.

Til stk. 3

Det er hensigten, at DLR fortsat sammen med Finansstyrelsen skal stå for den efterfølgende administration af yngre jordbruger-ordningen, herunder rykning, relaksation m.v. vedrørende lånet. Rykning og relaksation m.v. vil samtidig give anledning til stillingtagen til sikkerhedsgrundlaget for statsgarantien og forudsætter derfor et samspil mellem DLR og Finansstyrelsen. Den nærmere fordeling af administrationen vil blive fastsat ved en aftale herom.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver hjemmel til, at fødevareministeren kan fastsætte regler om, at amtsråd eller private organisationer kan udøve ministerens beføjelser. Dette sker bl.a. af hensyn til inddragelse af lokalkendskab ved administration af foranstaltningerne. Der kan således helt eller delvist ske delegation til amtsrådene i forbindelse med administrationen af dele af ordningen om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger. Det er hensigten at fastsætte regler om, at Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger fortsat skal deltage i administrationen af ordningen med tilskud til plantning af læhegn.

For så vidt angår ordningen om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger skal den fremtidige tilrettelæggelse af administrationen vurderes på grundlag af resultatet af midtvejsevalueringen vedrørende den administrative udlægning af ordningen til amtskommunerne, som fandt sted i 1997, jf. Alm. bemærkninger, pkt. 4.

Fødevareministeren er over for De Europæiske Fællesskaber ansvarlig for administrationen af samtlige foranstaltninger under den foreslåede lov, uanset om der er sket delegation til amtsråd, som er omfattet af det kommunale selvstyre, eller til private organisationer. Det fastsættes derfor i bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte vilkårene for, at den bemyndigede kan udøve ministerens beføjelser. Det fastsættes desuden, at ministeren bevarer sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan således instruere amtsråd og private organisationer, i det omfang disse udøver ministerens beføjelser, på linje med direktorater under Fødevareministeriet. Det fremgår endelig af bestemmelsen, at ministeren kan fastsætte regler om, at amtskommuner eller andre offentlige myndigheder også kan udbetale tilskud til foranstaltninger, som de af ministeren er blevet bemyndiget til at administrere.

Til stk. 5

Det er hensigten, at tilsagnsgivningen under ordningen om fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne skal baseres på bindende indstillinger fra amtsrådene.

Til stk. 6

Det er hensigten, at tilsagnsgivningen under ordningen vedrørende Fællesskabsinitiativet LEADER fortsat skal baseres på indstillinger fra lokale aktionsgrupper. Efter forventningerne til indholdet af de kommende EU-fastsatte retningslinier vedrørende Fælleskabsinitiativet LEADER forventes disse indstillinger at skulle være bindende for Strukturdirektoratet.

Til § 19

a) Efter § 17 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, kan fødevareministeren fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, herunder fastsætte regler om at afgørelser kun kan påklages for så vidt angår retlige spørgsmål, at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, og om klagefrist.

Reglen i § 19 i lovforslaget svarer i sit indhold til § 17 i nævnte lov, idet der dog i lovforslaget er udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om remonstration, dvs. adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i § 17 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i § 30 fastsat regler om, at Strukturdirektoratets afgørelser efter bekendtgørelsen kan indbringes for fødevareministeren.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 11 fastsat regler om, at Strukturdirektoratets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er der i § 114 fastsat regler om, at amtskommunernes afgørelser kan påklages til Strukturdirektoratet. Klagefristen er 4 uger. Amtsrådet har adgang til remonstration, idet klager, der umiddelbart kan afgøres til klagers fordel, uanset klagen kan afgøres af amtsrådet. Efter § 115 i nævnte bekendtgørelse kan Strukturdirektoratets afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er der i § 36 fastsat regler om, at Strukturdirektoratets afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter, er der i § 17 fastsat regler om, at en afgørelse truffet af Strukturdirektoratet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

b) Efter § 7 i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, kan fødevareministeren fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelser, herunder om at klage ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

I bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene er der i § 1, stk. 2, fastsat regler om, at Strukturdirektoratets afgørelser kan påklages til fødevareministeren.

c) Efter § 26 i den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, kan afgørelser truffet af Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger påklages til fødevareministeren. Ministeren kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om at klage skal have opsættende virkning. I tilfælde af delegation til et direktoratet under Fødevareministeriet kan ministeren fastsætte regler om klage over denne myndigheds afgørelser, herunder om at afgørelserne ikke skal kunne indbringes for anden administrativ myndighed.

Reglen i § 19 i lovforslaget svarer i sit indhold til § 26 i nævnte lov, idet der dog i lovforslaget er udtrykkelig hjemmel til at fastsætte regler om remonstration, dvs. adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage samt adgang til at begrænse en klage til retlige spørgsmål. Samtidig er der ikke udtrykkelig hjemmel til at tillægge en klage opsættende virkning.

d) Efter § 8, stk. 2, i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, kan fødevareministeren fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser, herunder regler om, at afgørelser truffet af Strukturdirektoratet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

I bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget er der i § 2, stk. 4, fastsat regler om, at en afgørelse truffet af Strukturdirektoratet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

e) I § 13, stk. 4 og 5, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er det fastsat, at afgørelser truffet af Dansk Landbrugs Realkreditfond, Finansstyrelsen og Strukturdirektoratet kan indbringes for fødevareministeren. Det er endvidere bestemt, at ministeren kan fastsætte regler om, at afgørelser truffet af Finansstyrelsen og Strukturdirektoratet ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, er der i § 26 fastsat regler om, at afgørelser truffet af Finansstyrelsen ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, dog kan Finansstyrelsens afgørelser vedrørende uddannelseskrav, jf. §§ 7 og 9 i nævnte bekendtgørelse, indbringes for Strukturdirektoratet. I § 27 i nævnte bekendtgørelse er der fastsat regler om, at Dansk Landbrugs Realkreditfonds afgørelser kan indbringes for Finansstyrelsen.

Til stk. 1

Bestemmelsen giver mulighed for at fastsætte regler om klageadgang og om fremgangsmåden ved klage, herunder fastsættelse af klagefrist og krav til klagens form og indhold.

Med bestemmelsen skabes der endvidere hjemmel til at fastsætte regler om genvurdering (remonstration), dvs., at den myndighed, der har truffet afgørelsen i første instans, kan genvurdere afgørelsen efter indgivelsen af en klage. Myndigheden kan i sådanne tilfælde træffe en ny realitetsafgørelse, der giver klageren helt eller delvist medhold, uden at sagen skal forelægges rekursinstansen.

Remonstration kan være en mere hensigtsmæssig måde på ny at få sagen prøvet på frem for en formel klage til en anden instans. Remonstration vil således i mange tilfælde være en hurtigere måde at få sagen vurderet på. Der vil på områder, hvor klageadgangen ikke i øvrigt er afskåret, altid være adgang for klageren til at påklage den afgørelse, som myndigheden i første instans træffer også efter, at sagen har været genvurderet i første instans.

Det har hidtil været vurderingen, at remonstration kunne ske i alle tilfælde uden formel hjemmel. Folketingets Ombudsmand har imidlertid givet udtryk for, at remonstration i tilfælde, hvor der er indgivet klage, efter ombudsmandens opfattelse kræver udtrykkelig lovhjemmel. Denne udtrykkelige lovhjemmel indføres med lovforslaget.

Det er hensigten at fastsætte regler om, at den administrerende myndighed skal have adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage.

Til stk. 2

Bestemmelsen giver fødevareministeren mulighed for at fastsætte regler om adgangen til at påklage afgørelser truffet af Strukturdirektoratet eller Finansstyrelsen i henhold til bemyndigelse.

Der er med formuleringen skabt hjemmel til helt eller delvist at afskære klageadgangen for disse myndigheders afgørelser, medens bestemmelsen ikke giver mulighed for at afskære klageadgangen for afgørelser, der bliver truffet af et amtsråd eller en privat organisation, herunder DLR og Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger i henhold til bemyndigelse, jf. stk. 3.

Der er i medfør af bemyndigelsesbestemmelser i de gældende love, der vedrører dette lovforslag, fastsat regler om afskæring af klageadgang på alle støtteordninger, der administreres af Strukturdirektoratet og Finansstyrelsen, undtagen dyrevelfærdsinvesteringsordningen, efteruddannelsesordningen og yngre jordbruger-ordningen (her er der dog kun klageadgang til Strukturdirektoratet og kun for så vidt angår opfyldelse af uddannelseskravet).

Det er hensigten at fastsætte regler, der sikrer klageadgang på alle støtteordninger, der administreres af Strukturdirektoratet og Finansstyrelsen således, at to-instansprincippet gennemføres. Det er hensigten at fastsætte regler om, at klagen skal indsendes gennem den myndighed, hvis afgørelse påklages.

Til stk. 3

I bestemmelsen er det præciseret, at afgørelser truffet af et amtsråd eller en privat organisation i henhold til bemyndigelse kan påklages til fødevareministeren.

Til stk. 4

Bestemmelsen giver fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at klagens indhold kan indskrænkes til alene at angå retlige spørgsmål i de tilfælde, hvor afgørelser er truffet af et amtsråd i henhold til bemyndigelse. Som eksempel kan nævnes tilfælde, hvor førsteinstansen besidder en særlig sagkundskab med hensyn til de lokale forhold.

Det er hensigten fortsat at fastsætte regler om, at alene retlige spørgsmål vedrørende de dele af foranstaltningen om miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, hvor amtsrådene træffer afgørelser, skal kunne påklages til Strukturdirektoratet.

Til stk. 5

Det er hensigten at fastsætte regler om, at det alene vedrørende ordninger, hvor Strukturdirektoratets afgørelser beror på bindende indstillinger fra amtsråd eller private organisationer, jf. lovforslagets § 18, stk. 5 og 6, er retlige spørgsmål, der skal kunne påklages.

Til § 20

a) Bestemmelserne om kontrol, tilsyn, regnskab og revision svarer i sit indhold til bestemmelserne i § 18 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, bortset fra, at det i stk. 2 i lovforslaget er præciseret, at de kontrollerende myndigheder også har adgang til materiale, der opbevares i elektronisk form, og at det i stk. 5 i lovforslaget udtrykkeligt er anført, at politiet om nødvendigt yder bistand til gennemførelse af den i stk. 2 nævnte kontrol.

Fødevareministeren har benyttet bemyndigelsen i § 18 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i § 2, stk. 5, fastsat regler om, at Strukturdirektoratet og jordbrugskommissionerne forestår den kontrol, der er nævnt i lovens § 18, stk. 2-4.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 2, stk. 4, fastsat regler om, at Strukturdirektoratet eller den, Strukturdirektoratet bemyndiger dertil, udøver ministeren beføjelser efter lovens § 18, stk. 2, jf. lovens § 9.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er der i § 104 fastsat regler svarende til lovens regler om kontrol.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er der i § 27 fastsat regler svarende til lovens regler om kontrol.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er der i § 24 fastsat regler om, at Strukturdirektoratet og Plantedirektoratet foretager den kontrol, der er nævnt i loven.

b) Efter § 6, stk. 1, i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, kan fødevareministeren fastsætte regler om tilskudsordningens gennemførelse og administration.

Denne bemyndigelse er ikke udmøntet i en bekendtgørelse.

c) Efter § 24 i den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, kan fødevareministeren fastsætte regler om Landsforeningen De Danske Plantningsforeningers kontrol og tilsyn med ordningen.

Reglerne i § 24 i nævnte lov svarer i sit indhold til reglerne i § 18 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, og afviger på samme måde fra § 20 i lovforslaget.

I bekendtgørelse nr. 248 af 11. april 1998 har ministeren i § 17 bemyndiget Landsforeningen De Danske Plantningsforeninger til at gennemføre kontrollen. Det fremgår af bestemmelsen, at Strukturdirektoratet fastsætter nærmere retningslinjer for denne kontrol.

d) Reglerne i lovforslagets § 20, stk.1-3, svarer efter sit indhold til § 4, stk. 2-4, i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, bortset fra at det i lovforslagets § 20, stk. 2, er præciseret, at de kontrollerende myndigheder også har adgang til materiale, der opbevares i elektronisk form.

Nævnte lov indeholder ikke regler, der modsvarer lovforslagets § 20, stk. 4 og 5.

I bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget er der i § 14 fastsat regler om, at Strukturdirektoratet eller den, Strukturdirektoratet bemyndiger dertil, foretager den kontrol, der er nævnt i loven, samt at tilskudsmodtager skal yde den hjælp, der er fastsat i loven.

e) Der er ikke i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, fastsat udtrykkelige regler om tilsyn, regnskab og revision.

I lovens § 15 er fastsat bestemmelser om kontrol, som i sit indhold svarer til § 20, stk. 2 og 3, i lovforslaget, bortset fra, at det i lovforslagets § 20, stk. 2, er præciseret, at de kontrollerende myndigheder også har adgang til materiale, der opbevares i elektronisk form.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er der i § 28 fastsat regler om, at Finansstyrelsen eller den, Finansstyrelsen bemyndiger dertil, udøver beføjelserne efter lovens § 15.

Til stk. 1

Danmark er efter EU-reglerne forpligtiget til at sikre, at der gennemføres kontrol, tilsyn og revision med foranstaltninger, der medfinansieres af De Europæiske Fællesskaber. Kontrol, tilsyn og revision sker for at sikre, at betingelserne for tilskud er opfyldt, herunder for at sikre mod svig, der kan involvere såvel nationale som EU-midler.

Bestemmelsen giver fødevareministeren hjemmel til at fastsætte regler om kontrol, tilsyn og revision samt til at fastsætte regler om regnskab. Ministeren kan herunder fastsætte regler vedrørende myndigheder m.v., der af ministeren er bemyndiget til at udøve ministerens beføjelser, jf. lovforslagets § 18.

Til stk. 2

For at kunne gennemføre en effektiv kontrol med de støttede foranstaltninger må myndighederne have adgang til at foretage kontrol på stedet. Myndighedernes adgang omfatter hele jordbrugsbedriften, herunder alle lokaler på bedriften eller virksomheden. Det forudsætter endvidere, at myndighederne har ret til at gøre sig bekendt med bedriftens eller virksomhedens skriftlige materiale, herunder materiale der opbevares i elektronisk form i det omfang, det er nødvendigt for at udøve kontrol efter loven og uanset opbevaringssted. Det bemærkes, at kontrollen ofte skal gennemføres på jordbrugsbedrifter, hvor en opdeling i en privat og en forretningsmæssig del ikke er mulig. Det er derfor ikke muligt i disse tilfælde at begrænse adgangen til at gennemse dokumenter m.v. til den forretningsmæssige del af bedriften. Omtalen af materiale i elektronisk form medtages af præciseringsårsager, da det altid har været antaget, at også sådant materiale kunne efterses af de kontrollerende myndigheder.

Da bestemmelsen alene regulerer spørgsmål om stikprøvekontrol, skal der i overensstemmelse med almindelige lovgivningsprincipper ikke indhentes retskendelse. Hvis der før gennemførelsen af kontrolbesøget foreligger begrundet mistanke om et strafbart forhold, herunder svig med nationale og/eller EU-midler, kan der ikke som et led i kontrollen ske adgang uden retskendelse. Spørgsmålet om adgang skal i så fald behandles af domstolene efter retsplejelovens regler om ransagning.

Bestemmelsen om adgang uden retskendelse svarer i sit indhold til bestemmelserne i anden støttelovgivning inden for Fødevareministeriets område. Bestemmelsen om, at kontrollen kan ske uanmeldt, jf. formuleringen "til enhver tid", har hidtil ikke eksplicit fremgået af den lovgivning, der ophæves ved dette lovforslag, men bestemmelsen har altid været praktiseret således.

Bestemmelsen giver endvidere mulighed for at andre, såsom repræsentanter for Europa-Kommissionen og EU´s Revisionsret, i følge med repræsentanter for danske myndigheder, kan medvirke ved kontrollen. Denne mulighed indebærer ikke, at de pågældende EU-repræsentanter kan træffe beslutninger inden for lovens område. Beslutninger inden for lovens område af betydning for den enkelte støttemodtager kan kun træffes af de danske myndigheder.

Bestemmelsen giver ligeledes mulighed for, at de kontrollerende myndigheder i specielle tilfælde kan inddrage personer med særlig fagkundskab i kontrollen.

Til stk. 3

Bestemmelsen præciserer ansøgers forpligtelse til at yde den fornødne hjælp og vejledning ved kontrollens gennemførelse og til at udlevere eller indsende materiale til de kontrollerende myndigheder på disses begæring, jf. bestemmelsens stk. 2.

Bestemmelsen kan ikke anvendes til at pålægge ansøgeren en pligt til at udlevere materiale, hvor der på forhånd foreligger begrundet mistanke om strafbart forhold, herunder svig med nationale og/eller EU-midler.

Der er som i de gældende love ingen særlig forpligtelse for andre personer end ansøger, såsom f.eks. ansatte, til at yde nævnte hjælp og vejledning m.v.

Til stk. 4

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 18, stk. 4, i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999.

Tilsvarende bestemmelser findes ikke i de øvrige gældende love, der omfattes af lovforslaget.

Bestemmelsen kan finde anvendelse i de sjældne situationer, hvor f.eks. et driftsregnskab - med henblik på kontrol af tilskudsmodtagers beskæftigelse på bedriften - ikke kan tilvejebringes af den kontrollerende myndighed på anden vis end ved at rette henvendelse til skattemyndighederne.

Til stk. 5

Bestemmelsen om, at politiet om nødvendigt skal yde bistand ved kontrollen, er hidtil ikke udtrykkeligt fremgået af den lovgivning, der foreslås ophævet ved dette lovforslag. Bestemmelsen svarer til bestemmelser i anden støttelovgivning inden for Fødevareministeriets område.

Til § 21

a) Bestemmelsen om oplysningspligt hos støttemodtager svarer indholdsmæssigt til § 19 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999.

Fødevareministeren har benyttet bemyndigelsen i § 19 i nævnte lov til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i § 26 fastsat regler om, at en tilskudsmodtager i hele tilskudsperioden skal afgive erklæring til Strukturdirektoratet om, hvorvidt betingelserne for tilskud fortsat opfyldes, og i § 28, stk. 2, er der fastsat regler om, at en tilskudsmodtager er forpligtet til at give Strukturdirektoratet meddelelse om forhold, der kan medføre tilskuddets bortfald efter § 27, stk. 1, i bekendtgørelsen.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 9 fastsat regler om, at en tilskudsmodtager skal underrette Strukturdirektoratet, hvis betingelserne i bekendtgørelsens § 4, stk. 2, ikke længere er opfyldt, og at tilskudsmodtageren på Strukturdirektoratets forlangende skal afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne i § 4, stk. 2, fortsat opfyldes.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er der i § 73 fastsat regler om, at udbetaling af tilskud sker efter en af tilskudsmodtager afgivet årligt skriftlig erklæring om, at alle betingelser for tilskud er opfyldt.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er der i § 13, stk. 4, fastsat regler om, at udbetaling af endeligt tilskud sker efter en af tilskudsmodtager afgivet årligt skriftlig erklæring om, at alle betingelser for tilskud er opfyldt.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er der i § 26, stk. 2, fastsat regler om, at ansøgeren har pligt til at give Strukturdirektoratet meddelelse om forhold, der kan medføre tilskuddets bortfald.

b) Efter § 6, stk. 1, i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, kan fødevareministeren fastsætte regler for tilskudsordningens gennemførelse og administration.

I bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene er der i § 17, stk. 2, fastsat regler om, at kursusarrangører og projekttilskudsansøgere straks skal underrette Strukturdirektoratet, såfremt de bliver bekendt med forhold, der kan bevirke, at tilsagn om tilskud til kursiststøtte eller projekttilskud bortfalder, eller udbetalt tilskud til kursiststøtte eller projekttilskud kan kræves tilbagebetalt.

c) Den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, indeholder ikke bestemmelser om ansøgers oplysningspligt.

d) Efter § 4, stk. 4, i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. nr. 89 af 23. februar 1991, kan fødevareministeren fastsætte regler om kontrol og tilsyn.

I bekendtgørelse nr.793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget er der i § 16 fastsat regler om, at tilskudsmodtageren er forpligtiget til at give meddelelse om forhold, der kan medføre tilsagnets bortfald.

e) I § 9, stk. 8, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er der fastsat en bestemmelse om, at låntager har pligt til at give nærmere oplysning om, hvorvidt de betingelser, der er nævnt i § 9, stk. 5, og § 12, stk. 3, i loven, fortsat opfyldes.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er der i § 22, stk. 9, fastsat regler om, at låntager skal give underretning til Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvis der indtræder forhold, der medfører, at lånet forfalder helt eller delvist eller kan kræves indfriet. Efter bekendtgørelsens § 22, stk. 10, skal låntageren give underretning til Dansk Landbrugs Realkreditfond, hvis jordbrugsbedriftens autorisation fra Plantedirektoratet til økologisk jordbrugsproduktion bortfalder eller tilbagekaldes.

Til stk. 1

Bestemmelsen præciserer ansøgers oplysningspligt med hensyn til, om betingelserne for støtte stadig opfyldes, f.eks. i forbindelse med udbetaling af støtte.

Til stk. 2

Bestemmelsen præciserer ansøgers underretningspligt i tilfælde, hvor betingelserne for støtte ikke længere er opfyldt. Som eksempel kan nævnes, at underretningspligten aktualiseres for en ansøger, der modtager tilskud til økologisk jordbrugsproduktion, hvis ansøger mister sin autorisation til økologisk jordbrugsproduktion og dermed ikke længere opfylder betingelserne for tilskud.

Til § 22

a) Efter § 20, stk. 2, i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, kan fødevareministeren bestemme, at ydede beløb helt eller delvis skal tilbagebetales med tillæg af renter. Efter lovens § 20, stk. 3, kan ministeren fastsætte regler om beregningen af renter efter § 20, stk. 2.

Reglerne i § 22 i lovforslaget svarer i sit indhold til reglerne i § 20, stk. 2 og 3, i nævnte lov, bortset fra en redaktionel ændring.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i § 20, stk. 2 og 3, til at fastsætte følgende bestemmelser i bekendtgørelser

I bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er der i § 28, stk. 2, fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter, der beregnes fra fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

I bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er der i § 10, stk. 1, fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter, der beregnes fra fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er der i § 106 fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter, der beregnes fra udbetalingstidspunktet til tilbagebetaling sker og med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er der i § 32 fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter, der beregnes fra udbetalingstidspunktet til tilbagebetaling sker og med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er der i § 26 fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter, der beregnes fra fremsættelsen af kravet om tilbagebetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

b) Der er ikke i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, fastsat regler om rentetillæg ved tilbagebetaling af tilskud.

c) Efter § 23 i lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, kan der træffes beslutning om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter. Fødevareministeren kan fastsætte nærmere regler om betingelserne for tilbagebetaling, herunder om renteberegning.

Reglerne i § 22 i lovforslaget svarer i sit indhold til § 23 i nævnte lov.

I bekendtgørelse nr. 248 af 11. april 1998 om tilskud til læplantning er der i § 21 fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav tillægges renter, der beregnes fra fremsættelsen af kravet til tilbagebetaling sker og med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

d) Efter § 5 stk.1, i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, kan fødevareministeren bestemme, at tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter.

I bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget er der i § 15, stk. 1, fastsat regler om, at tilbagebetalingskrav kan tillægges renter beregnet fra fremsættelse af kravet om tilbagebetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

e) I § 9, stk. 6, i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er der fastsat en bestemmelse om, at fødevareministeren kan bestemme, at tilskuddene ved tilbagebetaling skal tillægges renter regnet fra tilskuddenes udbetaling med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er der i § 22, stk. 8, fastsat regler om, at det ved afgørelser om forfald og indfrielse af yngre jordbruger-lånet kan bestemmes, at tilskud udbetalt for tiden efter sådanne forholds indtræden skal tilbagebetales af låntageren, herunder at tilskud skal tilbagebetales med tillæg af renter efter den rentesats, der er fastsat i renteloven.

a-e) Det er hensigten at fastsætte regler om, at tilbagebetalingskrav, der som udgangspunkt tillægges renter regnet fra fremsættelse af tilbagebetalingskravet, forrentes med den rentesats, der er fastsat i renteloven.

Til § 23

a) Bestemmelserne i lovforslagets § 23 svarer indholdsmæssigt til § 22 i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i § 22, stk. 3 og 4, i nævnte lov til at fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse og klageadgang i forbindelse hermed, til at udstede bekendtgørelse nr. 812 af 24. oktober 1997 om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdte statsgaranterede lån m.m. og statslån samt tilbagebetalingspligtige tilskud inden for jordbrug og fiskeri.

b) Der er ikke i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, regler om inddrivelse af tilgodehavender.

c) I § 26b i den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, er der bestemmelser om inddrivelse af tilgodehavender, som i sit indhold svarer til lovforslagets § 23.

d) Den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, indeholder ikke regler, der i sit indhold svarer til lovforslagets § 23.

e) I § 14 i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er der fastsat bestemmelser om inddrivelse af tilgodehavender. Bestemmelserne svarer i sit indhold til § 23 i lovforslaget.

a-e) Det er hensigten at ændre bekendtgørelse nr. 812 af 24. oktober 1997 om fremgangsmåden ved indeholdelse i løn m.v. for misligholdte statsgaranterede lån m.m. og statslån samt tilbagebetalingspligtige tilskud inden for jordbrug og fiskeri, idet den foreslåede lov gør det nødvendigt at ændre hjemmelsgrundlaget for visse bestemmelser i nævnte bekendtgørelse.

Til § 24

Til stk. 1

Bestemmelserne i lovforslagets § 24 svarer indholdsmæssigt til § 15, stk. 2, i den gældende lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, bortset fra at bestemmelsen i den gældende lov omfatter støtte inden for Fællesskabets forordninger om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje, medens § 24 i lovforslaget omfatter støtte på grundlag af Landdistriktsforordningen.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i nævnte lovs § 15, stk. 1 og 2, om, at støttemodtager i en periode kan udelukkes fra støtte til at udstede følgende bestemmelser i bekendtgørelser

I bekendtgørelse nr.193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er der i § 111 fastsat regler, der i indholdet svarer til nævnte lovs bestemmelser om udelukkelse, idet det er præciseret, at udelukkelse kan ske for indtil 2 år, jf. Kommissionens forordning nr. 746/1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er der i § 31 fastsat regler, der i indholdet svarer til nævnte lovs bestemmelser om udelukkelse, idet det er præciseret, at udelukkelse kan ske for indtil 2 år, jf. Kommissionens forordning nr. 746/1996 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning nr. 2078/92 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje.

Der er ikke fastsat regler om udelukkelse fra støtte efter lovforslagets støtteordninger i den øvrige lovgivning, der ophæves ved nærværende lovforslag.

Bestemmelsen i lovforslagets § 24 svarer indholdsmæssigt til indholdet af bestemmelserne herom i Europa-Kommissionens gennemførelsesforordning vedrørende Landdistriktsforordningen, jf. Kommissionens forordning (EF) nr. 1750/1999 af 23. juli 1999 om gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EF) nr. 1257/ 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (EFT L 214 13.08.99 s. 31). Det bemærkes, at foranstaltningen Fællesskabsinitiativet LEADER, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7, ikke er omfattet af Landdistriktsforordningen og dermed ikke omfattet af indholdet i § 24 i lovforslaget.

Det er hensigten, at reglerne om udelukkelse fra støtte skal fastsættes i overensstemmelse med Europa-Kommissionens gennemførelsesbestemmelser til Landdistriktsforordningen. Disse regler indeholder bestemmelser om, at en modtager af støtte efter et kapitel i Landdistriktsforordningen udelukkes fra støtte efter samme kapitel, hvis modtageren med forsæt eller grov uagtsomhed har givet urigtige oplysninger af betydning for modtagelse af støtte. Udelukkelse kan ske for det pågældende kalenderår, hvis der er tale om grov uagtsomhed, medens udelukkelse også kan ske for det følgende år, hvis urigtige oplysninger er afgivet med forsæt. Det bemærkes, at hver enkelt af støtteordningerne i § 2, stk. 1, nr. 1-6, og kapitel 3, i lovforslaget har hjemmel i hver sit særskilte kapitel i Landdistriktsforordningen.

Til stk. 2

Bestemmelsen er ny.

Det er hensigten, at regler om udelukkelse fra støtte efter lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 3 (ø-støtteordningen) ud over de generelle bestemmelser vedrørende afgivelse af urigtige oplysninger ved grov uagtsomhed eller fortsæt, der er indeholdt i stk. 1, skal fastsættes i overensstemmelse med Landdistriktsforordningens bestemmelser om udelukkelse fra støtte, jf. reglerne i art. 14, stk. 3.

Der vil således kunne foretages udelukkelse for det pågældende kalenderår efter art. 14, stk. 3, nr. 1, udelukkelse i indtil 5 år regnet fra det år, hvor det pågældende gentagelsestilfælde påvises efter art. 14, stk. 3, nr. 2, og udelukkelse i en periode svarende til udelukkelsesperioden under henholdsvis art. 14, stk. 3, nr. 1 og 2, såfremt kreaturernes ejer eller den, der er ansvarlig for disse, lægger hindringer i vejen for udførelsen af den inspektion og de prøveudtagninger, der er nødvendige for gennemførelsen af de nationale overvågningsplaner for restkoncentrationer eller for udførelsen af de undersøgelser og den kontrol, der gennemføres i henhold til direktiv 96/23/EF.

Der henvises i øvrigt til Alm. bemærkninger, pkt. 3c.

Til § 25

Bestemmelsen er ny.

Til stk. 1

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til art. 38, stk. 1, i Landdistriktsforordningen. Der vil blive fastsat regler, jf. art. 38, stk. 1, i Landdistriktsforordningen, om, at der ikke samtidig kan ydes støtte til en og samme foranstaltning i henhold til Landdistriktsforordningen og andre fællesskabsstøtteordninger.

Det bemærkes, at foranstaltningen Fællesskabsinitiativet LEADER, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7, ikke er omfattet af Landdistriktsforordningen.

Til stk. 2

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til art. 38, stk. 2, i Landdistriktsforordningen. Der vil blive fastsat regler, jf. art. 38, stk. 2, i Landdistriktsforordningen om, at støtte til flere foranstaltninger i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger kun kan kombineres, hvis de hænger sammen og er indbyrdes forenelige. Hvis det er nødvendigt, justeres støtteniveauet.

Det bemærkes, at foranstaltningen Fællesskabsinitiativet LEADER, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 7, ikke er omfattet af Landdistriktsforordningen og derved ikke omfattet af indholdet i lovforslagets § 25, stk. 2.

Til stk. 3

Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til art. 28, stk. 1, i Strukturfondsforordningen. Der vil blive fastsat regler om, at et projekt, der opnår støtte under Fællesskabsinitiativet LEADER ikke samtidig kan opnå støtte under støtteordningerne under Mål 2 og Mål 3 i Strukturfondsforordningen eller fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen.

Til § 26

a) Bestemmelserne i lovforslagets § 26 svarer i princippet til § 23, stk.1-5, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, idet sidste punktum i stk. 2: "I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af denne lov", dog ikke indeholdes i nævnte lov.

Fødevareministeren har benyttet sin bemyndigelse i § 23, stk. 4 og 5, i nævnte lov til at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne, og af muligheden for at pålægge selskaber m.v. strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, til at udstede følgende bestemmelser i bekendtgørelser

I § 31 i bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter er nævnte lovs straffebestemmelser gengivet.

I § 12 i bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer er nævnte lovs straffebestemmelser gengivet.

I § 116 i bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er nævnte lovs straffebestemmelser gengivet.

I § 35 i bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er nævnte lovs straffebestemmelser gengivet.

b) Der er ikke i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, fastsat straffebestemmelser.

c) Den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, indeholder i § 26a en bestemmelse, der i sit indhold svarer til lovforslagets § 26.

d) I § 9 i den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. nr. 89 af 23. februar 1991, er der fastsat regler om straf.

Ud over opbygning og formuleringer, består forskellene især i stk. 1, nr. 5 og 6, i lovforslagets bestemmelser om straf for ikke at yde kontrolmyndigheden bistand, hvilket ikke direkte fremgår af nævnte lov. Indirekte er der dog en sådan bestemmelse i nævnte lov, idet § 9, stk.1, sidste pkt., fastsætter bødestraf for overtrædelser af afgørelser. I afgørelserne fastsættes pligten til at bistå kontrolmyndigheden.

§ 2. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud i forbindelse med

1) investeringer i jordbrugsbedrifter for at forbedre leve-, arbejds- og produktionsvilkårene, herunder i forhold til dyrevelfærd og miljø, og for at forøge jordbrugsindkomsterne,

2) efteruddannelse af jordbrugere og skovbrugere og andre personer involveret i jordbrugs- og skovbrugsvirksomhed med henblik på at forbedre de faglige kvalifikationer,

3) kompensation for produktionsmæssige ulemper for jordbrug i særligt udpegede områder,

4) miljøvenlig jordbrugsproduktion, der sigter på at beskytte miljøet og bevare naturen, og som omfatter miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, økologisk jordbrugsproduktion samt plantning af læhegn,

5) forbedring af forarbejdningen og afsætningen af jordbrugs- og skovbrugsprodukter med henblik på at øge produkternes merværdi og konkurrencedygtighed,

6) fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne og

7) Fællesskabsinitiativet LEADER.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om

1) de foranstaltninger, der kan ydes tilskud til,

2) de betingelser, der skal opfyldes for at opnå tilskud,

3) størrelse og udbetaling af tilskud,

4) udvælgelse m.v. af ansøgninger og

5) forholdsmæssig reduktion af tilskud.

Kapitel 3

Støtteordning for yngre jordbrugeres etablering

§ 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at tilskud efter § 2 bortfalder, hvis

1) tilskudsmodtageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller har fortiet oplysninger af betydning for sagens afgørelse,

2) betingelserne for tilskud ikke længere opfyldes, eller

3) tilskudsmodtageren tilsidesætter sine pligter i medfør af regler fastsat efter § 20, stk. 1, eller pligter i medfør af § 20, stk. 3, og § 21.

Stk. 2. Ministeren kan, hvis tilskud bortfalder efter stk.1, bestemme, at ydede tilskud skal tilbagebetales.

Kapitel 4

Fællesbestemmelser

Regler om ansøgning m.v.

§ 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri yder statsgaranti for lån i Dansk Landbrugs Realkreditfond til jordbrugere, der opfylder betingelserne i §§ 5, 6 og 10.

Stk. 2. Ministeren yder tilskud til betaling af den del af ydelserne, der vedrører 75 pct. af lånet ydet efter § 9, jf. § 5. Den tilskudsberettigede del af lånet kan dog ikke overstige 500.000 kr.

Stk. 3. Tilskuddets andel af de ydelser, der vedrører den tilskudsberettigede del af lånet, jf. stk. 2, udgør

1) 100 pct. i de første 16 kvartårsterminer af lånets løbetid,

2) 75 pct. i den 17. til 20. kvartårstermin af lånets løbetid,

3) 50 pct. i den 21. til 24. kvartårstermin af lånets løbetid og

4) 25 pct. i den 25. til 28. kvartårstermin af lånets løbetid.

Stk. 4. I lånets løbetid betaler låntager en afgift på 1 pct. p.a. af restgælden på den del af lånet ydet efter § 9, jf. §§ 5 og 6, der overstiger 500.000 kr. I lånets løbetid betaler låntager en afgift på 1 pct. p.a. af restgælden af supplerende lån ydet efter § 9, jf. § 10. Ministeren fastsætter nærmere regler om opkrævning af afgiften.

Stk. 5. Afgiften, jf. stk. 4, tilfalder statskassen.

§ 4, stk.1, affattes således

"Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud til fremme af udviklingsprojekter inden for økologisk jordbrugsproduktion og til fremme af bæredygtig fiskeriproduktion, herunder tilskud til udviklingsprojekter."

§ 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud til fremme af økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri.

"§ 4.Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan yde tilskud til fremme af udviklingsprojekter inden for økologisk jordbrugsproduktion og til fremme af bæredygtig fiskeriproduktion, herunder tilskud til udviklingsprojekter."

Kapitel 5

Straffebestemmelser m.v.

§ 5. Statsgaranti efter § 4, stk. 1, ydes for lån til jordbrugere, der første gang etablerer sig som selvstændige jordbrugere og er under 40 år, jf. stk. 6.

Stk. 2. Det er en betingelse, at jordbrugeren

1) erhverver en jordbrugsbedrift, herunder en anpart på mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift, jf. stk. 6,

2) opfylder et uddannelseskrav, jf. stk. 6,

3) opfylder et egenkapitalkrav, jf. stk. 6,

4) ved budgetter godtgør økonomisk overlevelsesevne, jf. stk. 6,

5) mindst er halvtidsbeskæftiget på jordbrugsbedriften, jf. stk. 6, og

6) driver jordbrugsbedriften for egen regning og risiko, jf. stk. 6.

Stk. 3. Det er en betingelse, at jordbrugsbedriften

1) er økonomisk levedygtig, jf. stk. 6,

2) opfylder gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, jf. stk. 6, og

3) er en heltidsbedrift, jf. stk. 6.

Stk. 4. Betingelserne om arbejdstid, jf. stk. 2, nr. 5, om drift for egen regning og risiko, jf. stk. 2, nr. 6, om opfyldelse af gældende mindstekrav med hensyn til miljø, hygiejne og dyrevelfærd, jf. stk. 3, nr. 2, og om en heltidsbedrift, jf. stk. 3, nr. 3, skal være opfyldt i hele lånets løbetid.

Stk. 5. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, når særlige omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra betingelserne i stk. 2, nr. 2 og 6, og stk. 4.

Stk. 6. Ministeren fastsætter nærmere regler om opfyldelse af de i stk. 1-3, nævnte betingelser.

Kapitel 6

Ikrafttræden m.v.

§ 6. Statsgaranti efter § 4, stk. 1, ydes for lån til jordbrugere, der tidligere har etableret sig som selvstændige jordbrugere og er under 40 år.

Stk. 2. Det er en betingelse for statsgaranti for lån efter stk. 1, at jordbrugeren er ejer af en jordbrugsbedrift, herunder en anpart på mindst 20 pct. af en jordbrugsbedrift, og at betingelserne i § 5, stk. 2, nr. 2-6, og § 5, stk. 3, er opfyldt. Betingelsen i § 5, stk. 3, nr. 3, om at jordbrugsbedriften skal være en heltidsbedrift, må tidligst være opfyldt 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet. Betingelserne i § 5, stk. 4, skal være opfyldt i hele lånets løbetid.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, når særlige omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra betingelserne i § 5, stk. 2, nr. 2 og 6, og § 5, stk. 4.

Stk. 4. Udmålingsgrundlaget for statsgaranti for lån efter stk. 1, er den konstaterede handelspris for jordbrugsbedriften omregnet til kontant handelspris, jf. § 8, stk. 1, 1. pkt. Den kontante handelspris reduceres med værdien af nettoreduktioner af værdien af de erhvervede aktiver fra erhvervelsestidspunktet og indtil 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet og korrigeres for værdien af ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget af ansøger inden for de sidste 12 måneder forud for ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan dog ikke overstige en efter reglerne i § 8 fastsat kontantværdi af jordbrugsbedriften. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om korrektion af den kontante handelspris og om opgørelse af kontantværdi.

§ 7. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan træffe aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond om, at fonden yder lån efter denne lov mod statsgaranti, jf. §§ 5, 6 og 10, samt § 13, stk. 8.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om de nærmere vilkår for statsgarantien, herunder om opgørelse og godkendelse af tab på lånet m.v.

Stk. 3. Ministeren godkender Dansk Landbrugs Realkreditfonds satser for gebyrer og administrationsbidrag for de lån, for hvilke der ydes garanti efter loven.

§ 8. Udmålingsgrundlaget for lånet efter § 9, jf. § 5, er den konstaterede handelspris for jordbrugsbedriften omregnet til kontant handelspris. Den kontante handelspris korrigeres for ændringer i jordbrugsbedriftens erhvervsaktiver foretaget inden ansøgningstidspunktet. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en værdiansættelse af jordbrugsbedriften, foretaget af Dansk Landbrugs Realkreditfond, på ansøgningstidspunktet opgjorte og af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri godkendte kontantværdi. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontant handelspris, om korrektion af den kontante handelspris og om opgørelse af kontantværdien. Ministeren kan fastsætte regler om, at der ved opgørelse af kontantværdien, jf. 3. pkt., kan anvendes en værdiansættelse foretaget af et institut, der er godkendt efter reglerne i realkreditloven.

Stk. 2. Ved etablering inden for væksthusgartneri kan værdien af bedriftens beholdning af potteplanter under kultur på ansøgningstidspunktet tillægges bedriftens kontantværdi ved udmålingen af lånet. Det samme gælder for planteskolers beholdning af containerplanter.

Stk. 3. Ved etablering på en anpart af en jordbrugsbedrift udmåles lånet i forhold til anpartens værdi. Ministeren kan fastsætte regler om, at udmålingsgrundlaget udvides til at omfatte hele jordbrugsbedriften, hvis ansøger ejer mindst halvdelen af jordbrugsbedriften, og den resterende del ejes af ansøgers ægtefælle eller samlever.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om reduktion af udmålingsgrundlaget, hvis ansøger modtager støtte eller overtager bevilget støtte efter anden lovgivning til investeringer i bedriftens erhvervsaktiver.

§ 9. Lånet udgør 15 pct. af udmålingsgrundlaget, dog højst af 6.500.000 kr. Ansøger er dog ikke forpligtet til at ansøge om maksimalt lån.

Stk. 2. Lånet ydes som et 20-årigt nominelt forrentet kontantlån og afdrages efter annuitetsprincippet. I ydelsen indgår et administrationsbidrag.

Stk. 3. Lånet skal sikres ved oprykkende panteret i jordbrugerens ejendom efter de bestående pantehæftelser således, at lånet i forbindelse med restgælden på disse pantehæftelser får pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi, jf. § 8, stk. 1.

§ 10. Statsgaranti efter § 4, stk. 1, ydes for et eller flere supplerende lån til en låntager, der ikke har opnået maksimumslån, jf. § 9, indtil der er opnået maksimumslån.

Stk. 2. Statsgaranti for lån efter stk. 1 kan alene ydes, såfremt låntager inden 7 år fra det første låns udbetaling erhverver

1) suppleringsjord eller anden ejendom til sammenlægning med den belånte ejendom,

2) anden ejendom eller anpart heraf til samdrift med den belånte ejendom,

3) yderligere anparter af den jordbrugsbedrift, hvortil der tidligere er ydet lån, og

4) anden jordbrugsbedrift efter afhændelse af den belånte ejendom og overførsel af det tidligere ydede lån, jf. § 12.

Stk. 3. Det er en betingelse for statsgaranti for lån efter stk. 1, at jordbrugeren opfylder de i § 5, stk. 2, nr. 3-6, og § 5, stk. 4, nævnte betingelser, og at jordbrugsbedriften opfylder de i § 5, stk. 3 og 4, nævnte betingelser.

Stk. 4. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, når særlige omstændigheder taler derfor, gøre undtagelse fra betingelserne i § 5, stk. 2, nr. 6, og § 5, stk. 4.

Stk. 5. Udmålingsgrundlaget for lån, for hvilke der ydes statsgaranti i henhold til stk. 1, er den konstaterede handelspris af det i stk. 2 nævnte aktiv omregnet til kontant handelspris. Udmålingsgrundlaget kan ikke overstige den ved en vurdering af det erhvervede aktiv på ansøgningstidspunktet opgjorte kontantværdi, jf. § 8, stk. 1. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om omregning af den konstaterede handelspris til kontant handelspris og om opgørelse af den i 2. pkt. nævnte kontantværdi. Ministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler for ydelse af statsgaranti for lån efter stk. 1, herunder om egenkapitalkravet, jf. § 5, stk. 2, nr. 3.

§ 11. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade, at lånet rykker tilbage for lån til finansiering af investeringer i ejendommen og dens drift. Efter tilbagerykning skal lånet have pantesikkerhed inden for 95 pct. af ejendommens kontantværdi, jf. § 8, stk. 1.

§ 12. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan tillade, at lånet overføres til en ny ejendom på de hidtidige vilkår, hvis låntager erhverver anden jordbrugsbedrift eller anpart heraf.

Stk. 2. Ved overførsel af lånet, jf. stk. 1, må restgælden ikke overstige det lån, der kunne ydes efter § 9, jf. § 10. Lånet kan respektere nødvendig låntagning til finansiering af erhvervelsen. Lånet skal dog være pantesikret i den erhvervede ejendom som anført i § 9.

§ 13. Lånet kan til enhver tid indfries helt eller delvist.

Stk. 2. Lånet forfalder til indfrielse ved ejerskifte, jf. dog § 14.

Stk. 3. Lånet skal nedbringes forholdsmæssigt, hvis en låntager afhænder en anpart af den belånte ejendom.

Stk. 4. Lånet kan forlanges nedbragt forholdsmæssigt, hvis ejendommens kontantværdi, jf. § 8, stk. 1, nedbringes ved salg af en del af ejendommen. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5. Ministeren kan bestemme, at lånet forlanges indfriet, hvis betingelserne i § 5, stk. 4, ikke længere er opfyldt, samt hvis betingelser stillet i forbindelse med ydelse af statsgarantien eller i forbindelse med ydelse af lånet ikke opfyldes. Ministeren kan endvidere bestemme, at lånet forlanges indfriet, hvis det er overtaget af låntagerens ægtefælle eller samlever eller et selskab i henhold til § 14, og betingelserne herfor ikke længere er opfyldt.

Stk. 6. Ministeren kan, hvis låntageren har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger eller fortiet oplysninger af betydning for afgørelser, der træffes vedrørende garanti, lån og tilskud, bestemme, at lånet forlanges indfriet.

Stk. 7. Ministeren kan, hvis låntager tilsidesætter sine pligter i medfør af regler udstedt efter § 20, stk. 1, eller pligter i medfør af § 20, stk. 3, og § 21, bestemme, at lånet forlanges indfriet.

Stk. 8. Lånet kan til enhver tid konverteres til et nyt lån. Ministeren fastsætter nærmere regler herom.

§ 14. Erhverver låntagerens efterlevende ægtefælle adkomst på den belånte ejendom ved overtagelse til hensidden i uskiftet bo eller ved arv, eller erhverver den efterlevende samlever adkomst på den belånte ejendom ved arv, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tillade, at lånet overtages af ægtefællen eller samleveren. I den forbindelse ophører tilskuddet til betaling af ydelser på lån ydet efter § 9, jf. § 5.

Stk. 2. Erhverver og overtager et aktie- eller anpartsselskab et væksthusgartneri eller en planteskole, hvori lånet indestår, kan ministeren tillade, at lånet overtages af selskabet på betingelse af, at den oprindelige låntager

1) tegner selvskyldnerkaution for lånet,

2) har flertallet af stemmer i selskabet som ejer af aktier eller anparter, og

3) som ansvarlig daglig leder af selskabet selv forestår ejendommens drift.

Stk. 3. Ejer den oprindelige låntager efter stk. 2 mindre end 100 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet, kan ministeren dog bestemme, at lånet forlanges nedbragt med et forholdsmæssigt ekstraordinært afdrag. Det samme gælder, hvis den oprindelige låntagers forholdsmæssige andel af aktie- eller anpartskapitalen formindskes senere i lånets løbetid.

Stk. 4. Tilladelse efter stk. 2 kan tidligst gives 7 år efter, at lånet er udbetalt.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte nærmere regler om de vilkår, der i øvrigt skal opfyldes for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, til at overtage lånet.

§ 15. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan, hvis lånet forlanges indfriet efter § 13, stk. 5, 1. pkt., eller § 13, stk. 6 og 7, bestemme, at tilskuddet skal tilbagebetales.

§ 16. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om ansøgning m.v. efter loven og om administrationen af de i loven omhandlede ordninger, herunder regler om at udbetaling af støtte efter loven skal ske til en af ansøger anvist konto i et pengeinstitut.

Udvalg m.v.

§ 17. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri nedsætter udvalg med repræsentanter for berørte myndigheder og interesseorganisationer til at varetage tilsyns- og opfølgningsfunktioner ved administrationen af støtteordninger efter loven.

Stk. 2. Der kan nedsættes rådgivende udvalg for de enkelte ordninger.

Bemyndigelser m.v.

§ 17 i bekendtgørelse nr.793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget gengiver lovens bestemmelser om straf.

e) I § 16 i den gældende lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, er der fastsat straffebestemmelser.

Bestemmelserne svarer indholdsmæssigt til §§ 26 og 27 i lovforslaget, bortset fra en redaktionel ændring.

I § 29 i bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er lovens straffebestemmelser gengivet.

Til stk. 1

Bestemmelsen nævner de tilfælde, der er strafbare efter loven. Strafferammen er bøde medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning.

Til stk. 2

Bestemmelsen præciserer, at der i regler, der udstedes i medfør af loven, kan fastsættes straf for overtrædelse af reglernes bestemmelser eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. Bestemmelsen giver endvidere mulighed for, at der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af loven.

Det er hensigten at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller vilkår, der meddeles efter reglerne. Endvidere er det hensigten at fastsætte regler om straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af denne lov.

Til stk. 3

Bestemmelsen præciserer, at selskaber m.v. (juridiske personer) også kan pålægges strafansvar.

Til § 27

a) Bestemmelserne i lovforslagets § 27 svarer indholdsmæssigt til § 23, stk. 6 og 7, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999. Dog er bestemmelsen i § 27, stk. 3, i lovforslaget ikke medtaget i nævnte lov, men fremgik af den lov, der afløstes af nævnte lov, nemlig lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk jordbrug m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 715 af 30. august 1995. Bestemmelsen præciserer, at hvis bøden betales i rette tid, eller den efter stedfunden vedtagelse bliver inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

I bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter er straffebestemmelserne m.v. i nævnte lov gengivet i § 27.

I bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, er straffebestemmelserne m.v. i nævnte lov gengivet i § 116.

I bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v. er straffebestemmelserne m.v. i nævnte lov gengivet i § 35.

b) Der er ikke i den gældende lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993, fastsat straffebestemmelser.

c) Den gældende lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, indeholder i § 26a straffebestemmelser m.v. svarende til indholdet i lovforslagets § 27.

d) Den gældende lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991, indeholder ikke regler svarende til lovforslagets § 27.

e) Den gældende lov om statstilskud og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, indeholder i § 16 straffebestemmelser m.v., der i sit indhold svarer til lovforslagets § 27.

I bekendtgørelse nr. 820 af 20. oktober 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere er nævnte lovs straffebestemmelser m.v. gengivet i § 29.

a-e) Et udenretligt bødeforlæg ses ikke at have været anvendt på de områder, hvor der har været lovhjemmel hertil i de love, der ophæves ved lovforslaget. Som årsag hertil kan anføres, at det er uhyre sjældent, at der er konstateret overtrædelser af ovennævnte støttelove, som har givet grundlag for anvendelse af nævnte støtteloves straffebestemmelser.

Den foreslåede hjemmel til at meddele administrative bøder svarer til regler i anden støttelovgivning inden for Fødevareministeriets område.

Et udenretligt bødeforlæg opfattes ofte som en mere enkel og mindre belastende afgørelsesform end en indenretlig afgørelse.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsætter, at den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig enig i, at sagen afgøres med bødeforlæg. Bestemmelsen indebærer en aflastning for domstolene. Hvis den pågældende ikke accepterer bødeforlægget, skal myndigheden anmode anklagemyndigheden om at rejse tiltale. Sagen behandles i givet fald ved domstolene.

Det er hensigten inden for alle lovforslagets støtteordninger at delegere fødevareministerens beføjelser efter lovforslagets § 27, stk. 1, til Strukturdirektoratet. Derved vil der kunne anlægges en overordnet og koordineret strategi på dette område vedrørende alle de støtteordninger, der er omfattet af lovforslaget.

I forbindelse med vedtagelse af administrativ bøde gives mulighed for, at betalingsfristen efter begæring kan forlænges.

Hvis bøden betales rettidigt, eller hvis bøden efter stedfunden vedtagelse inddrives eller afsones, bortfalder videre forfølgning.

Til § 28

Til stk. 1

Som omtalt under Alm. bemærkninger, pkt.1, skal der udarbejdes dels et nationalt program for de støtteordninger, der er omfattet af Landdistriktsforordningen, og dels et nationalt program for Fællesskabsinitiativet LEADER, der er en foranstaltning under Strukturfondsforordningen. Da disse programmer skal godkendes af Europa-Kommissionen, findes det hensigtsmæssigt, at fødevareministeren får mulighed for at fastsætte tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden.

Det er hensigten, at de lovbestemmelser, der vedrører støtteordningerne i lovforslagets kapitel 2, først skal sættes i kraft, efter at Europa-Kommissionen har godkendt henholdsvis det danske landdistriktsprogram og det danske program for LEADER-ordningen,

Det er hensigten, at de lovbestemmelser, der vedrører støtteordningen i lovforslagets kapitel 3 (yngre jordbruger-ordningen), skal sættes i kraft kort tid efter Folketingets vedtagelse af den foreslåede lov og uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.

Ved ikrafttræden af Landdistriktsforordningen den 3. juli 1999 ophævedes Rådets forordning (EF) 950/97 af 20. maj 1997 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet, Rådets forordning (EF) nr. 951/97 af 20. maj 1997 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter, Rådets forordning nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje, og Rådets forordning (EØF) nr. 2080/92 af 30. juni 1992 om en fællesskabsordning med støtte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget. Disse forordninger anvendes dog, jf. art. 55, stk. 3, i Landdistriktsforordningen fortsat for foranstaltninger, der er blevet godkendt af Europa-Kommissionen i henhold til samme forordninger inden den 1. januar 2000.

Fristen for fremsendelse af program for gennemførelsen af Landdistriktsforordningen er den 3. januar 2000. Det danske program forventes fremsendt til Europa-Kommissionen i løbet af november 1999. Europa-Kommissionen har en frist på 6 måneder efter modtagelsen af det nationale program til at godkende programmet. Europa-Kommissionen har meddelt, at medfinansieringen for det godkendte program har virkning fra den 1. januar 2000.

Europa-Kommissionens retningslinjer om Fællesskabsinitiativet LEADER forventes at indeholde bestemmelser om, at programforslaget skal fremsendes til Europa-Kommissionen senest 6 måneder efter offentliggørelsen af retningslinjerne og om, at Europa-Kommissionen godkender programforslaget senest 5 måneder efter modtagelsen.

Det må forventes, at Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram vil foreligge medio 2000, mens godkendelsen af det danske LEADER-program forventes at ske på et senere tidspunkt.

Det vil som udgangspunkt være mest hensigtsmæssigt, at den foreslåede lov først sættes i kraft, når Europa-Kommissionens godkendelse af det relevante danske program foreligger.

Det er derfor som udgangspunkt problematisk at yde tilsagn om støtte i mellemperioden fra den 1. januar 2000, og indtil Europa-Kommissionen har godkendt det danske landdistriktsprogram/det danske program for LEADER-ordningen, idet der vil være usikkerhed om medfinansieringen fra De Europæiske Fællesskaber.

I det følgende gennemgås de heraf følgende problemer for de af lovforslaget berørte støtteordninger i perioden fra den 1. januar 2000, og indtil Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram/det danske program for LEADER-ordningen foreligger i relation til ophævelsen af de i stk. 2 omhandlede love

1) Ordninger under lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999

a) dyrevelfærdsordningen

Fristen for at indgive ansøgning under 1999-ordningen, jf. § 2, stk. 3, i bekendtgørelse nr. 191 af 26. marts 1999 om tilskud til dyrevelfærdsinvesteringer i forbindelse med gennemførelse af forbedringsplaner for jordbrugsbedrifter, var den 30. juni 1999. En afventning af den nye ordnings iværksættelse vil - udover at de potentielle ansøgere må vente med at iværksætte de påtænkte projekter - ikke skabe særlige problemer.

Bemyndigelsen i nævnte lovs § 2 til at yde garanti for lån til finansiering af forbedringsplan er ikke benyttet, og denne bemyndigelse søges ikke videreført i den foreslåede lov.

b) ø-støtteordningen

Fristen for at indgive ansøgning i 1999 var, jf. § 2, stk. 1, i bekendtgørelse nr. 578 af 6. august 1998 om tilskud til jordbrugere på visse småøer, den 1. juli. En afventning af den nye ordnings iværksættelse vil ikke skabe særlige problemer.

c) ordningen med miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger

Fristen for at indgive ansøgning i 1999 var, jf. § 87, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 193 af 26. marts 1999 om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, som ændret ved bekendtgørelse nr. 497 af 21. juni 1999, den 30. juni. Der planlægges en almindelig ansøgningsrunde for perioden fra den 1. april til den 30. juni 2000 med henblik på at meddele tilsagn inden den 1. september 2000, hvor tilsagnsperioden begynder. Ansøgningsrunden vil i henhold til det danske landdistriktsprogram i store træk omfatte de nuværende foranstaltninger. Der er derfor ikke behov for en gennemgribende ændring af den gældende bekendtgørelse. Det er derfor hensigten at videreføre ordningen efter den 1. januar 2000 uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.

Det understreges, at der ikke er sikkerhed for medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber for tilsagn, der meddeles, før Europa-Kommissionens godkendelse af landdistriktsprogrammet foreligger.

d) ordningen med arealtilskud i forbindelse med økologisk jordbrugsproduktion

Fristen for at indgive ansøgning om tilsagn for omlægning til økologisk jordbrugsproduktion med år 2000 som første omlægningsår er, jf. § 2, stk. 2, i bekendtgørelse nr. 881 af 11. december 1998 om tilskud til økologisk jordbrugsproduktion m.v., den 31. december 1999. Ansøgningsrunden i november/december 1999 vil blive afholdt efter reglerne i en ny bekendtgørelse med minimale ændringer i forhold til den gældende bekendtgørelse, men udformet således, at økologiordningen i år 2000 svarer til det danske landdistriktsprogram. Det er således hensigten at videreføre ordningen uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.

Det understreges, at der ikke er sikkerhed for medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber for tilsagn, der meddeles, før Europa-Kommissionens godkendelse af landdistriktsprogrammet foreligger.

e) ordningen med Mål 5b og LEADER

Fristen for at indgive ansøgning under disse to ordninger i 1999 er, jf. § 15 i bekendtgørelse nr. 852 af 25. september 1996 om tilskud til fremme af udviklingen i særlige landdistrikter (Mål 5b-ordningen og LEADER II-ordningen), den 1. oktober. Tilsagnsgivningen på Mål 5b-ordningen stopper med udgangen af 1999. En afventning af den nye LEADER- ordnings iværksættelse vil - udover at de potentielle ansøgere må vente med at iværksætte de påtænkte projekter - ikke skabe særlige problemer.

f) samarbejde mellem jordbrugere

Ordningen med tilskud til samarbejde mellem jordbrugere har hjemmel i § 10 i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, og er nærmere reguleret i §§ 38-43 i bekendtgørelse nr. 220 af 29. marts 1995 om støtte til forbedring af strukturen og effektiviteten i jordbruget (Forbedringsordningen). Efter nævnte bekendtgørelse er der ingen ansøgningsfrist. Der kan meddeles tilsagn om støtte til ansøgninger indgivet i 1999. Ordningen indgår ikke i Landdistriktsforordningen og agtes ikke videreført efter den 1. januar 2000.

g) økologiske udviklingsprojekter inden for jordbrug og fremme af bæredygtigt fiskeri, herunder udviklingsprojekter

Ordningerne med tilskud til udviklingsprojekter inden for økologisk jordbrugsproduktion og tilskud til fremme af bæredygtigt fiskeri, herunder tilskud til udviklingsprojekter, er nationale støtteordninger, der ikke medfinansieres af De Europæiske Fællesskaber, og disse ordninger videreføres uændret efter den 1. januar 2000.

2) Ordningen om efteruddannelse har hjemmel i lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993.

I § 7 i den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse nr. 137 af 24. februar 1994 om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, er der fastsat en ansøgningsfrist for kursusarrangører, der agter at afholde efteruddannelseskurser med mulighed for tilskud til kursiststøtte. Ansøgningsfristen er den 15. september.

Der kan imidlertid opstå behov for nye kurser også efter den 1. januar 2000. Det vil derfor være hensigtsmæssigt, at der kan ydes tilskud efter den 1. januar 2000. Det er derfor hensigten at videreføre den gældende ordning, der er i overensstemmelse med det danske landdistriktsprogram, efter den 1. januar 2000 uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.

Det understreges, at der ikke er sikkerhed for medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber, før Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram foreligger.

3) Ordningen om strukturprojektstøtte har hjemmel i lov om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget, jf. lov nr. 89 af 23. februar 1991.

Der er ikke i den i medfør af nævnte lov udstedte bekendtgørelse nr. 793 af 29. august 1994 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget fastsat nogen ansøgningsfrist. Et stop for ordningen og en afventning af den nye ordnings iværksættelse vil- udover at de potentielle ansøgere må vente med at iværksætte påtænkte projekter- ikke skabe særlige problemer.

4) Ordningen om tilskud til læplantning har hjemmel i lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998.

Der er ikke i den i medfør af nævnte lov udstedte bekendtgørelse nr. 248 af 11. april 1994 om tilskud til læplantning fastsat nogen ansøgningsfrist. Ansøgningsrunden for tilskud til kollektive læplantningsprojekter (90 pct. af bevillingen) slutter den 1. september. Der tages imidlertid først endelig stilling til ansøgningen, når den nye finanslov er trådt i kraft. Tilsagnene skal være meddelt inden den 1. februar således, at detailplanlægningen kan gennemføres inden den 1. maj med henblik på, at plantning kan foretages om efteråret.

Et midlertidigt stop for tilsagn kan derfor betyde, at ét års læplantninger ikke gennemføres.

Det er derfor hensigten at videreføre den gældende ordning, der svarer til det danske landdistriktsprogram vedrørende ordningen, efter den 1. januar 2000 uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram.

Der findes ikke behov for at ændre den gældende bekendtgørelse for at kunne opfylde kravene i Landdistriktsforordningen. Læplantningsordningen kan derfor videreføres efter den 1. januar 2000 på grundlag af den gældende bekendtgørelse.

Det understreges, at der ikke er sikkerhed for medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber for tilsagn, der meddeles, før Europa-Kommissionens godkendelse af landdistriktsprogrammet foreligger.

Til stk. 2

Da fødevareministeren, jf. stk. 1, bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden, er det fundet hensigtsmæssigt, at ministeren ligeledes for at sikre den nødvendige parallelitet mellem ikrafttrædelse, jf. stk. 1, og ophævelse, jf. stk. 2, bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for ophævelse af de i stk. 2 omhandlede love eller dele heraf.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 3

Efter lov om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere, jf. lov nr. 397 af 14. juni 1995, vil der kunne indgives ansøgninger om yngre jordbrugerlån, så længe loven er i kraft. Det er derfor fundet nødvendigt at ophæve loven den 1. januar 2000.

Ved en ophævelse af L 397/95 den 1. januar 2000 vil der efter denne dato stadig være ansøgninger indgivet inden 1. januar 2000 at behandle og tilsagn at meddele. Det vil være muligt at integrere tilsagn efter L 397/95 meddelt i år 2000, hvis disse tilsagn meddeles til ansøgere, der også opfylder de nye forordningskrav, og forudsat at sådanne tilskudsudgifter er indeholdt i det danske program for gennemførelsen af foranstaltningen om etablering af unge landbrugere i Landdistriktsforordningen. Det er derfor hensigten at forespørge de ansøgere, der ikke når at få meddelt tilsagn om yngre jordbrugerlån inden udgangen af 1999, om hvornår de har erhvervet deres bedrift, om de tidligere har været ejer af en jordbrugsbedrift, om deres bedrift opfylder kravene i Landdistriktsforordningen om økonomisk levedygtighed og om opfyldelse af mindstekravene vedrørende miljø, hygiejne og dyrevelfærd. Forespørgslen vil alene ske af hensyn til spørgsmålet om medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber, og besvarelsen vil ikke kunne få konsekvenser for ansøgerens yngre jordbrugerlån.

Da tidspunktet for Folketingets vedtagelse af den foreslåede lov er uvis, kan det blive nødvendigt at fremsætte forslag til tekstanmærkning på afsluttende ændringsforslag til FFL 2000 med henblik på at ophæve L 397/95 den 1. januar 2000.

Det er hensigten at sætte de dele af den foreslåede lov, der vedrører yngre jordbruger-ordningen, i kraft kort tid efter Folketingets vedtagelse af den foreslåede lov uden at afvente Europa-Kommissionens godkendelse af det danske landdistriktsprogram. Der vil i den forbindelse blive udstedt en ny bekendtgørelse, der svarer til indholdet i det danske landdistriktsprogram.

Det understreges, at der ikke er sikkerhed for medfinansiering fra De Europæiske Fællesskaber for tilsagn, der meddeles, før Europa-Kommissionens godkendelse af Landdistriktsprogrammet foreligger.

Der henvises endvidere til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 4

Der henvises til bemærkningerne til stk. 1.

Til stk. 5

Med bestemmelsen sikres, at regler, fastsat bl.a. i bekendtgørelser, udstedt i medfør af de love, der ophæves ved den foreslåede lov, fortsat vil kunne anvendes for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger, som er indgivet før ophævelsen af lovene.

Til § 29

Efter bestemmelsen vil jordbrugere, der ved lovens ikrafttræden har fået bevilget lån og tilskud under den gældende yngre jordbrugerlov (L 397/95) eller de tidligere yngre jordbrugerlove, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994 om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere og lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981 om udlån til yngre jordbrugere, ikke kunne få lån og tilskud efter lovforslagets kapitel 3.

Bestemmelsen betyder således, at ansøgninger, der er indgivet efter den gældende lov, vil blive behandlet efter den gældende lov. Såfremt ansøgere, der har indgivet ansøgning efter den gældende lov (og ikke tidligere har fået bevilget lån og tilskud), ønsker lån og tilskud efter den foreslåede lov, skal ansøgningen være tilbagekaldt inden ikrafttræden af den foreslåede lov.

Ansøgninger om lån og tilskud efter den gældende lov, der modtages i Finansstyrelsen fra den 1. januar 2000, vil, bortset fra ansøgninger om supplerende lån, blive returneret til ansøger med meddelelse om, at ansøgningen skal indgives efter den foreslåede lov, når denne lov er trådt i kraft.

Til § 30

Den foreslåede ændring af § 4, stk. 1, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, er en konsekvens af, at den tilskudsdel vedrørende fremme af økologisk produktion inden for jordbrug, som vedrører arealtilskud, nu bliver omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, i lovforslaget. § 4, stk. 1, i lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, vil herefter alene vedrøre tilskud til udviklingsprojekter inden for økologisk jordbrugsproduktion og tilskud til fremme af bæredygtigt fiskeri, herunder tilskud til udviklingsprojekter.

§ 18. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bemyndige et direktorat under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri til at udøve sine beføjelser efter loven.

Stk. 2. Ministeren kan efter aftale med finansministeren bemyndige Finansstyrelsen til at træffe afgørelser vedrørende den i kapitel 3 omhandlede støtteordning.

Stk. 3. Ministeren kan efter aftale med Dansk Landbrugs Realkreditfond bemyndige Dansk Landbrugs Realkreditfond til at træffe afgørelser vedrørende den i kapitel 3 omhandlede støtteordning.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet eller private organisationer kan udøve ministerens beføjelser vedrørende dele af de i § 2, stk. 1, nr. 4, omhandlede foranstaltninger, herunder regler om hvilke betingelser der skal opfyldes for at kunne udøve beføjelserne. Ved delegation bevarer ministeren sin fulde instruktionsbeføjelse. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtskommuner eller andre offentlige myndigheder kan yde tilskud til foranstaltningerne i 1. pkt.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler om, at amtsrådet afgiver bindende indstilling vedrørende de under § 2, stk. 1, nr. 6, omhandlede foranstaltninger.

Stk. 6. Ministeren kan fastsætte regler om, at private organisationer afgiver bindende indstilling vedrørende de under § 2, stk. 1, nr. 7, omhandlede foranstaltninger.

Klage

§ 19. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om klageadgang, herunder om klagefrist. Ministeren kan endvidere fastsætte regler om myndigheders og private organisationers, herunder Dansk Landbrugs Realkreditfonds adgang til at genvurdere en sag, efter at der er indgivet klage.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om adgang til at påklage afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelse efter § 18, stk. 1 og 2, herunder at afgørelser ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 3. Afgørelser, der er truffet af et amtsråd eller en privat organisation, herunder af Dansk Landbrugs Realkreditfond, i henhold til bemyndigelse efter loven, kan indbringes for ministeren.

Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser, der er truffet af et amtsråd i henhold til bemyndigelse efter loven, alene kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Stk. 5. Ministeren kan fastsætte regler, hvorefter afgørelser, der er truffet på grundlag af indstilling fra et amtsråd eller en privat organisation, alene kan påklages, for så vidt angår retlige spørgsmål.

Kontrol m.v.

§ 20. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om kontrol, tilsyn, regnskab og revision vedrørende foranstaltninger, der ydes støtte til efter loven.

Stk. 2. Den kontrollerende myndighed og personer, der er særligt bemyndiget dertil, har til enhver tid mod behørig legitimation og uden retskendelse adgang til jordbrugsbedrifter eller andre virksomheder, der drives af en fysisk eller juridisk person, der har modtaget tilsagn om støtte efter loven. På tilsvarende måde har den kontrollerende myndighed og personer, der er særligt bemyndiget dertil, adgang til jordbrugsbedrifternes eller virksomhedernes regnskaber, forretningsbøger, papirer m.v., herunder også materiale, der opbevares i elektronisk form, for at tilvejebringe oplysninger til brug for løsning af opgaver i henhold til loven eller til regler, der er fastsat i medfør af loven.

Stk. 3. Den, der driver en jordbrugsbedrift eller anden virksomhed, jf. stk. 2, skal yde den fornødne vejledning og hjælp ved kontrollens gennemførelse, og det i stk. 2 nævnte materiale skal udleveres eller indsendes til de kontrollerende myndigheder på disses begæring.

Stk. 4. Til brug for kontrollen kan kontrolmyndigheden indhente fornødne oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder eller andre offentlige myndigheder.

Stk. 5. Politiet yder om nødvendigt bistand til gennemførelse af den i stk. 2 nævnte kontrol. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan efter aftale med justitsministeren fastsætte nærmere regler herom.

Oplysningspligt for støttemodtager

§ 21. Støttemodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for støtte efter loven skal opfyldes, på ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeris forlangende, jf. dog § 18, stk. 4, afgive erklæring om, hvorvidt betingelserne for støtte fortsat opfyldes.

Stk. 2. Støttemodtageren skal i hele perioden, hvor betingelserne for støtte efter loven skal opfyldes, underrette ministeren, jf. dog § 18, stk. 4, hvis betingelserne for støtte ikke længere opfyldes.

Renter

§ 22. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan bestemme, at ydede tilskud, der skal tilbagebetales, jf. § 3, stk. 2, og § 15, skal tilbagebetales med tillæg af renter.

Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler om beregningen af renter efter stk. 1.

Inddrivelse af tilgodehavender

§ 23. Finansstyrelsen kan inddrive statskassens tilgodehavende efter § 3, jf. § 22, og § 15, jf. § 22, samt efter indfrielse af en i medfør af kapitel 3 ydet statsgaranti med tillæg af renter og omkostninger. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.

Stk. 2. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skatte- og afgiftsmyndigheder og andre offentlige myndigheder om den pågældende, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.

Stk. 3. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

Stk. 4. Afgørelser truffet af Finansstyrelsen i henhold til stk. 1, kan indbringes for finansministeren. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om klageadgangen, herunder om klagefrist.

Udelukkelse

§ 24. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om, at en støtteansøger i en periode kan udelukkes fra støtte efter de af lovens støtteordninger, der er omfattet af Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger, hvis ansøgeren med forsæt eller grov uagtsomhed har afgivet urigtige oplysninger af betydning for modtagelse af støtte efter lovens støtteordninger eller andre støtteordninger i nævnte forordning.

Stk. 2. Ministeren kan i overensstemmelse med reglerne i art. 14, stk. 3, i den i stk. 1 nævnte forordning fastsætte regler om, at en støtteansøger efter § 2, stk. 1, nr. 3, i en periode kan udelukkes fra støtte.

Forenelighed og sammenhæng

§ 25. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri fastsætter regler om, at der ikke samtidig kan ydes støtte til en og samme foranstaltning i henhold til Rådets forordning (EF) nr. 1257/1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger, og i henhold til andre fællesskabsstøtteordninger.

Stk. 2. Ministeren fastsætter regler om, at støtte til flere foranstaltninger i henhold til den i stk. 1 nævnte forordning kun kan kombineres, hvis foranstaltningerne hænger sammen og er indbyrdes forenelige. Hvis det er nødvendigt, justeres støtteniveauet.

Stk. 3. Ministeren fastsætter regler om, at der ikke kan ydes støtte til et projekt i medfør af § 2, stk. 1, nr. 7, hvis dette projekt samtidigt kan opnå støtte under støtteordningerne under Mål 2 og Mål 3 under Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene, eller fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget, Garantisektionen.

§ 26. Medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, straffes med bøde den, der

1) til brug for afgørelser, der træffes i henhold til loven eller de i medfør af loven fastsatte regler, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af betydning for afgørelsen,

2) handler i strid med de vilkår, der er fastsat i en sådan afgørelse,

3) i øvrigt undlader at give oplysninger, som den pågældende har pligt til at give i henhold til loven eller regler fastsat i medfør af loven,

4) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om sådanne forhold,

5) undlader at give kontrolmyndigheden adgang til jordbrugsbedriften eller virksomheden efter § 20, stk. 2,

6) undlader at udlevere eller indsende materiale eller at yde kontrolmyndigheden bistand efter § 20, stk. 3.

Stk. 2. I regler, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne eller af vilkår, der meddeles efter reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 27. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning. Det er en betingelse herfor, at den, der har begået overtrædelsen, erklærer sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til inden en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

Stk. 2. For den i stk. 1 nævnte tilkendegivelse finder bestemmelserne i retsplejelovens § 931, stk. 2, tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

§ 28. Tidspunktet for lovens eller dele af lovens ikrafttræden fastsættes af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri.

Stk. 2. Ministeren fastsætter tidspunktet for ophævelsen af følgende love eller dele heraf

1) lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, med undtagelse af § 4 og kapitel 7-10, for så vidt bestemmelserne angår § 4,

2) lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993,

3) lov nr. 89 af 23. februar 1991 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget og

4) lov om læhegn og tilskud til læplantning, jf. lovbekendtgørelse nr. 17 af 18. januar 1996, som ændret ved lov nr. 15 af 14. januar 1998, med undtagelse af kapitel 1 og 3.

Stk. 3. Lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere ophæves den 1. januar 2000. Loven gælder dog fortsat for jordbrugere, der har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud, samt for de lån og tilskud, der er ydet under nævnte lov og i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, og lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981.

Stk. 4. De i stk. 2 ophævede lovbestemmelser er fortsat gældende for tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse.

Stk. 5. Regler, der er udstedt i medfør af de i stk. 2 og 3, ophævede lovbestemmelser, er fortsat gældende for lån og tilskud bevilget på grundlag af ansøgninger indgivet inden tidspunktet for lovbestemmelsernes ophævelse.

§ 29. Lovens bestemmelser om yngre jordbrugeres etablering, jf. kapitel 3, har ikke virkning for jordbrugere, der ved dens ikrafttræden har ansøgt om eller fået bevilget lån og tilskud i henhold til lov om udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 96 af 26. februar 1981, i henhold til lov om statsgaranti og rentetilskud m.m. ved udlån til yngre jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 1186 af 23. december 1994, eller i henhold til lov nr. 397 af 14. juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere.

§ 30. I lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999, foretages følgende ændringer

§ 31. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Baggrunden for lovforslaget

Baggrunden for lovforslaget er

ønsket om at samle bestemmelserne og dermed i videst muligt omfang inden for Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeris (Fødevareministeriets) område at skabe en parallel til den nye EU-politik på landdistriktsområdet,

ønsket om at forenkle lovgrundlaget for erhvervsstøtteordninger under Fødevareministeriet,

ønsket om at give ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (fødevareministeren) mulighed for administrativt at kunne tilpasse støtteordninger som følge af ændrede forudsætninger, der kan skyldes strukturelle eller økonomiske ændringer i landdistrikterne, budgetmæssige forhold, ændringer i forordningsgrundlaget, direktiver eller beslutninger, eller en anderledes prioritering inden for de budgetmæssige eller forordningsmæssige rammer,

behovet for at foretage de nødvendige tilpasninger som følge af Rådets forordning (EF) nr.1257/1999 af 17. maj 1999 om støtte til udvikling af landdistrikterne fra Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) og om ændring og ophævelse af visse forordninger (EFT L 160 26.06.99 s. 80) (Landdistriktsforordningen) og

behovet for at foretage de nødvendige tilpasninger som følge af Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (EFT L 161 26.06.99 s. 1) (Strukturfondsforordningen).

Dagsorden 2000 vedrørende landdistriktsudviklingen

EU-reformen Dagsorden 2000 indebærer en reform af den fælles landbrugspolitik og en koordination af støtteindsatsen med henblik på udvikling af landdistrikterne. Landdistriktspolitikken sigter på at genoprette og udvikle landdistrikternes konkurrenceevne og dermed bidrage til at bevare og skabe beskæftigelse i landdistrikterne.

Landdistriktsforordningen samler og tilpasser følgende forordninger på landbrugsområdet

Rådets forordning (EF) nr. 950/97 af 20. maj 1997 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet (EFT L 142 02.06.97 s.10),

Rådets forordning (EF) nr. 951/97 af 20. maj 1997 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og afsætning af landbrugsprodukter (EFT L 142 02.06.97 s.59),

Rådets forordning (EØF) nr. 2078/92 af 30. juni 1992 om miljøvenlige produktionsmetoder i landbruget, samt om naturpleje (EFT L 215 30.07.92 s.85),

Rådets forordning (EØF) nr. 2079/92 af 30. juni 1992 om en fællesskabsordning med støtte til førtidspensionering i landbruget (EFT L 215 30.07.92 s.91),

Rådets forordning (EØF) nr. 2080/92 af 30. juni 1992 om en fællesskabsordning med støtte til skovbrugsforanstaltninger i landbruget (EFT L 215 30.07.92 s.96),

og Rådets forordning (EØF) nr. 4256/88 af 19. december 1988 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2052/88 for så vidt angår EUGFL, Udviklingssektionen (EFT L 374 31.12.88 s.44).

EUGFL (Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget) består af 2 sektioner. Ordningerne om tilskud til miljøvenlige jordbrugsforanstaltninger, økologisk arealtilskud og tilskud til læplantning er hidtil blevet medfinansieret under Garantisektionen, mens de øvrige støtteordninger, der er omfattet af lovforslaget, er blevet medfinansieret under Udviklingssektionen. I den nye programperiode, der dækker perioden 2000-2006, bliver alle støtteordninger, der er omfattet af lovforslaget, bortset fra LEADER (Liaisons Entre Actions de Developpement de L´Economie Rurale (Indbyrdes forbindelse mellem aktioner til erhvervsmæssig udvikling af landdistrikterne)) medfinansieret under Garantisektionen. LEADER medfinansieres fortsat under Udviklingssektionen.

Landdistriktsforordningen trådte i kraft den 3. juli 1999 og samtidig ophævedes ovennævnte forordninger. Disse forordninger anvendes dog, jf. art. 55, stk. 3, i Landdistriktsforordningen fortsat for foranstaltninger, der er blevet godkendt af Europa-Kommissionen i henhold til samme forordninger inden den 1. januar 2000. De direktiver, herunder Rådets direktiv 98/9 af 20. januar 1998 om listen over ugunstigt stillede landbrugsområder i henhold til forordning (EF) nr. 950/97 (Danmark) (EFT L 022 29.01.98 s. 21), som Rådet og Europa-Kommissionen har udstedt, og som indeholder lister over ugunstigt stillede områder eller ændringer af sådanne lister, forbliver i kraft, medmindre de ændres yderligere i forbindelse med det program, som Europa-Kommissionen godkender for gennemførelsen af Landdistriktsforordningen i de enkelte medlemslande.

Formålet med Landdistriktsforordningen er at tilpasse og forenkle de eksisterende fællesskabstiltag inden for strukturpolitikken på landbrugsområdet med henblik på at skabe grundlaget for en sammenhængende landdistriktspolitik, som kan medvirke til landbrugets tilpasning til blandt andet nye markedspolitikker og handelsregler, forbrugernes efterspørgsel og den kommende udvidelse af EU. I medfør af Landdistriktsforordningen kan der ydes støtte til foranstaltninger vedrørende ordninger for

investeringer i landbrugsbedrifter,

etablering af unge landbrugere,

efteruddannelse,

førtidspensionering,

ugunstigt stillede områder og områder med miljørestriktioner,

miljøvenligt landbrug,

forbedring af forarbejdningen og afsætningen af landbrugsprodukter,

skovbrug og

fremme af tilpasningen og udviklingen af landdistrikterne.

Endvidere er der som led i Dagsorden 2000 udstedt Rådets forordning (EF) nr. 1260/1999 af 21. juni 1999 om vedtagelse af generelle bestemmelser for strukturfondene (Strukturfondsforordningen). Forordningen omhandler bl.a. den fremtidige ordning for Fællesskabsinitativet LEADER.

Gennemførelsen af Dagsorden 2000 vedrørende landdistriktsudviklingen i Danmark

De hidtidige forordninger på landbrugsstrukturområdet inden for Fødevareministeriets område har i Danmark været gennemført ved følgende love

lov om støtte til jordbrugets strukturudvikling og til økologisk produktion inden for jordbrug og fiskeri m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 192 af 26. marts 1999,

lov nr. 397 af 14 . juni 1995 om statsgaranti og ydelsestilskud ved lån til yngre jordbrugere,

lov nr. 89 af 23. februar 1991 om tilskud til strukturprojekter inden for jordbruget,

lov om tilskud til efteruddannelse inden for jordbrugserhvervene, jf. lovbekendtgørelse nr. 318 af 18. maj 1989, som senest ændret ved lov nr. 1109 af 22. december 1993,

lov om ophørsstøtte til jordbrugere, jf. lovbekendtgørelse nr. 676 af 9. august 1995, og

Fremsat den 27. oktober 1999 af fødevareministeren (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om støtte til udvikling af landdistrikterne

(Landdistriktsstøtteloven)