Forslag til Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af stenkul, brunkul, og koks m.v.

Bilag

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest ændret ved § 14 i lov nr. 380 af 2. juni 1999 og § 3 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. § 9, stk. 10, affattes således

»For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilaget til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 75 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i enten stk. 11-15 og 17 eller stk. 16-17.«.

2. I § 9 indsættes efter stk. 15, som nyt stykke

»Stk. 16. Den forhøjede tilbagebetaling efter stk. 10 gives for 85 pct. af det samlede forbrug af elektricitet. Mængden af vækstlys omfattet af den forhøjede tilbagebetaling kan dog maksimalt udgøre det samlede forbrug af elektricitet fratrukket 20 kWh pr. m2 pr. år.«.

Stk. 16-19 bliver herefter stk. 17-20

3. I bilaget til loven affattes nr. 3 således

»3) Der anvendes direkte ved fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Den særlige tilbagebetaling omfatter både elektricitet og brændsler. Forbruget af varme, varmt vand og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstillingen af varme eller varmt vand, og som anvendes i lokaler hvori ovennævnte produkter fremstilles, er endvidere omfattet af den forhøjede tilbagebetaling. Tilbagebetalingen ydes dog højst for 0,35 kWh elektricitet og 7 MJ brændsel pr. kg af de fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct.«.

4. I bilaget til loven indsættes i nr. 4 efter sidste pkt.

»Til fremstillingen af varmebehandlet og pilleteret foderstof ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. ton færdigt foderstof.«.

5. I bilaget til loven indsættes i nr. 6 efter første pkt.

»Til fremstillingen af pilleteret grøntfoder ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. ton færdigt foderstof.«.

6. I nr. 34 i bilaget til loven ændres »blanding« til: »blanding mv.«.

§ 1

I lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, jf. lovbekendtgørelse nr. 643 af 27. august 1998, som senest ændret ved § 14 i lov nr. 380 af 2. juni 1999 og § 3 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 10, stk. 5, nr. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum o. lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen.«.

2. I § 10, stk. 5, indsættes efter nr. 5, som nye nr.

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen.

7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, når varmen mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af glasfiber, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.«.

§ 2

I lov om afgift af naturgas og bygas, jf. lovbekendtgørelse nr. 887 af 3. oktober 1996, som senest ændret ved § 3 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

§ 3

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 4, nr. 2, indsættes efter 1. pkt.

»Omfattet af tilbagebetalingen for elektricitet til varme og varmt vand anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med elektricitet og varmt vand sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum o. lign er ikke omfattet af tilbagebetalingen.«.

2. I § 11, stk. 4, indsættes efter nr. 3, som nye nr.

»4) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen.

5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, når varmen mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af glasfiber, og som ikke er omfattet af nr. 1. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.«.

§ 3

§ 4

I lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 11, stk. 5, nr. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum o. lign er ikke omfattet af tilbagebetalingen.«.

2. I § 11, stk. 5, indsættes efter nr. 5, som nye nr.

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen.

7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, når varmen mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af glasfiber, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.«.

§ 4

I lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 28. september 1998, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

§ 5

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 8, stk. 4, nr. 3, indsættes efter 1. pkt.

»Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, beboelsesrum o. lign er ikke omfattet af tilbagebetalingen.«.

2. I § 8, stk. 4, indsættes efter nr. 5, som nye nr.

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen.

7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, når varmen mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af glasfiber, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.«.

§ 5

I lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv., jf. lovbekendtgørelse nr. 702 af 28. september 1998, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 390 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

§ 6

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, herunder at loven har virkning fra 1. januar 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er en del af regeringens samlede forslag til justering af den grønne afgiftspakke for erhvervslivet. Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en evalueringsrapport om grønne afgifter og erhvervslivet fra februar 1999 fra et udvalg under ledelse af Finansministeriet samt de indkomne bemærkninger fra berørte organisationer og virksomheder til evalueringsrapporten mv. Elementer, der efterfølgende er blevet indarbejdet i lovforslaget, har endvidere været drøftet mellem erhvervsministeren og Industriens Udviklingsgruppe.

Dette lovforslag fremsættes samtidig med L 51 (forslag til Lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug), L 50 (forslag til Lov om ændring af lov om statstilskud til energibesparelser mv. i erhvervsvirksomheder) og L 53 (forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension).

Med regeringens forslag til justering af den grønne afgiftspakke foretages en række ændringer af den såkaldte procesliste, som er anført i bilaget til kuldioxidafgiften af visse energiprodukter (CO 2-afgiften), samt af afgrænsningen mellem rumvarme og proces. De foreslåede ændringer vedrører vækstlys i gartnerier, fremstillingen af tørmælk og foderstoffer, rumvarme i jernstøberier, rumvarme i staldbygninger og rumvarme til hærdning af glasfiberemner.

Ændringerne vil medføre en årlig lettelse i erhvervenes nettobelastning som følge af CO2-afgiften mv. med i alt ca. 23 mill. kr. De foreslåede ændringer vil endvidere lette erhvervenes administration af afgifterne på energi på en række områder. Endelig foretages også en enkelt præcisering af gældende regler mht. fremstillingen af gummi.

Belastningen af erhvervenes energiforbrug via afgifter på udledning af CO2 og svovl samt forbrug af energi er bestemt af miljø- og energipolitiske målsætninger, men ved udformningen af afgiftsreglerne er der endvidere taget hensyn til de fordelings- og erhvervsmæssige konsekvenser.

CO2-afgiften udgør 100 kr. pr. tons CO2 og betales som hovedregel af forbrugerne samtidig med betalingen for den forbrugte energi. Leverandørerne mv. af energi indbetaler den CO2 -afgift, der er betalt af forbrugerne, til de statslige told- og skattemyndigheder.

Virksomheder, der er momsregistrerede, kan herefter få en delvis godtgørelse af CO2-afgiften. Denne godtgørelse ydes på baggrund af den enkelte virksomheds anvendelse af den forbrugte energi. CO2-afgiften kan således godtgøres for energi, der anvendes til produktionsprocesser, som defineret i energi- og CO2-afgiftslovene. De gældende regler blev indført med virkning fra 1. januar 1996.

Produktionsprocesserne er delt i to typer. Lette processer og tunge processer. CO2-afgiften af energi anvendt til lette processer godtgøres fra år 2000 med 10 pct. af de betalte CO2-afgifter. Nettoafgiftsbelastningen af energi anvendt til lette processer er derfor 90 kr. pr. ton CO2.

CO2-afgiften af energi anvendt til tunge processer godtgøres fra år 2000 med 75 pct. af de betalte CO2-afgifter. Energi anvendt til tunge processer er derfor pålagt en afgiftsbelastning på netto 25 kr. pr. ton CO2.

De tunge processer er defineret i bilaget til CO2-afgiftsloven. Her opregnes en liste på 35 punkter med processer, der opfylder kriterierne for at opnå den særlige godtgørelse af CO2 -afgiften.

En række kriterier ligger til grund, når det skal vurderes, hvorvidt en given proces bør defineres som tung eller ej. For det første vurderes den økonomiske belastning af en virksomhed/branche som følge af CO2-afgiften, dvs. hvorvidt en branche er energiintensiv eller ej. Denne vurdering foretages på baggrund af virkningen af en CO2-afgift på 50 kr. pr. ton.

Den samlede belastning af en CO2-afgift på 50 kr. pr. ton. skal således udgøre mindst 3 pct. af værditilvæksten i en relevant produktionsenhed og mindst 1 pct. af omsætningen med de varer, der forarbejdes af virksomheden. Størst vægt tillægges kravet om mindst 3 pct. af værditilvæksten.

Endvidere må der ved overvejelserne om, hvorvidt der bør være tale om tung proces, tages hensyn til spørgsmål om international konkurrenceevne i forhold til virksomheder i lande, der ikke har indført eller påtænker at indføre afgifter svarende til de danske, og konkurrenceevne i forhold til indenlandske virksomheder.

Selv om en branche således måtte opfylde kriterierne for energiintensitet, kan det være, at branchen ikke er i konkurrence med udlandet. Brancher, hvor dette ikke er tilfældet i væsentlig udstrækning, er ved lovgivningens udarbejdelse holdt ude af proceslisten. En energiintensiv branche kan ligeledes være i konkurrence med en ikke-energiintensiv branche. I sådanne tilfælde holdes branchen helt eller delvist ude af proceslisten for at undgå, at den energiintensive branche skal opnå en lavere nettobelastning end den ikke-energiintensive konkurrent. Har den energiintensive branche en helt dominerende rolle på markedet, kan det dog komme på tale at medtage den ikke-energiintensive branche på proceslisten.

Desuden må ingen branche eller virksomhed blive nettovinder efter tilbageførsel af provenuet af CO2-afgiften mv. som følge af tung proces lempelsen. Dette kriterium skyldes dels en rimelighedsbetragtning i forhold til ikke-energiintensive brancher, dels har det været et krav i forbindelse med Kommisionens godkendelse af CO2-afgiften.

Endelig spiller også hensyn til administration og kontrol en vigtig rolle. Det er således vigtigt at undgå, at en proceslempelse, der medfører, at energiforbruget skal fordeles på tung og let proces, kommer til at omfatte uforholdsmæssigt mange virksomheder i forhold til den enkelte virksomheds økonomiske udbytte af lempelsen.

Energiforbrug, der ikke anvendes til processer, men til rumopvarmning og varmt vand, er pålagt både den fulde CO2-afgift på 100 kr. pr. ton og den fulde energiafgift (enten elafgift, mineralolieafgift, kulafgift eller gasafgift). Energiafgifterne udgør med lidt variation for de forskellige energiprodukter ca. 47 kr. pr. GJ i år 2000 gradvist stigende til ca. 51 kr. pr. GJ i 2002.

Omregnet til en gennemsnitlig afgiftsbelastning pr. ton CO2 svarer dette inkl. CO2-afgiften på 100 kr. pr. ton til hhv. ca. 740 kr. for gasolie, 970 kr. for naturgas, 590 kr. for kul og 710 kr. for fuelolie i år 2000 og hhv. ca. 775 kr. for gasolie, 1.020 kr. for naturgas, 630 kr. for kul og 745 kr. for fuelolie i år 2002.

Regeringen lægger vægt på, at de internationale målsætninger om reduktioner i CO2-udledningerne nås. Med CO2-afgiften er det regeringens hensigt, at Danmark skal yde et bidrag til opfyldelse af disse målsætninger, dels ved reduktioner i egne CO2-udledninger, dels ved at gå foran med et godt eksempel. Det er imidlertid den danske regerings opfattelse, at CO2-reduktioner såvel via afgifter som via en række andre tiltag bedst gennemføres ved hjælp af fælles internationale virkemidler.

Stadig flere lande indfører i disse år afgifter på erhvervenes energiforbrug og udledninger af CO2, og der arbejdes på europæisk niveau på at skabe en fælles ramme for beskatningen af energi. Den danske CO2-afgift og satsstruktur vil derfor løbende blive vurderet i lyset af den internationale udvikling.

Senest i 2005 vil energipakken blive taget op til fornyet revision med henblik på vurdering af satser, struktur samt økonomiske og miljømæssige virkninger. Afhængigt af bla. den internationale udvikling vil det dog kunne komme på tale at gennemføre ændringer af energipakken før dette tidspunkt.

Lovforslagets indhold

Væksthusgartnerier og vækstlys

Det foreslås, at der indføres en valgmulighed ved beregning af den mængde elektricitet til vækstlys, der er omfattet af reglerne om tung proces. De gældende regler for vækstlys fremgår af § 9, stk. 10-16, i lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Væksthusgartnerierne er antalsmæssigt det største erhverv på proceslisten. Som udgangspunkt er kun brændsel til opvarmning af væksthuse defineret som tung proces. Forbruget af elektricitet til vækstlys er derimod ikke omfattet, men kan alligevel henregnes til tung proces indenfor visse grænser. Grænserne afhænger af væksthusarealet, planternes art og de naturlige lysforhold. Da der er en væsentlig spredning i energiintensiteten i væksthusgartnerierne, ville en ordning, hvor hele forbruget af elektricitet blev defineret som tung proces, bryde med betingelsen om, at virksomheder med tung proces ikke samlet set må få en økonomisk gevinst.

Ordningen, der har karakter af en afgift på det marginale forbrug af vækstlys, blev udviklet i samarbejde med gartnernes organisation. Det var forventningen, at ordningen kunne indpasses i gartneriernes normale arbejdsgange og registreringer, og derfor kunne anvendes af de fleste gartnerier med vækstlys uden større ekstra administrative omkostninger. Ordningen ville endvidere gøre det interessant for flere gartnerier at indgå aftale om energibesparelser. En evaluering af ordningen har imidlertid vist, at den i praksis er tung at administrere og kan medføre større omkostninger til målinger. Ordningen udnyttes derfor ikke af så mange væksthusgartnerier som forventet.

Gartnerier med vækstlys anvender typisk i størrelsesordenen 85 pct. af det samlede forbrug af elektricitet til vækstlys. De resterende ca. 15 pct. af elforbruget anvendes til drift af pumper, ventilation, alm. lys, køling etc. Dette resterende elforbrug udgør typisk ca. 12-15 kWh pr. m2 pr. år.

Det foreslås derfor, at der som supplement til den eksisterende ordning indføres en ny ordning, hvorefter gartnerier med vækstlys kan henregne 85 pct. af elforbruget til tung proces, dog således at der altid mindst skal henregnes 20 kWh pr. m2 væksthusareal til let proces pr. år svarende til lidt mere end det typiske forbrug af elektricitet til andre formål end vækstlys.

Fremstillingen af tørmælk

Det foreslås, at proceslisten og reglerne for rumvarme vedrørende fremstillingen af tørmælk ændres, jf. nr. 3 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Fremstillingen af tørmælk hører til de energiintensive processer, der er optaget på proceslisten. Tørmælk opfylder kravene til energiintensitet for så vidt angår energiforbruget i forhold til værditilvæksten, men ikke i forhold til omsætningen. Da tørmælk endvidere delvist anses for at være i konkurrence med andre ingredienser til fødevarer og foderstoffer, der ikke er optaget på proceslisten, omfatter proceslempelsen brændsler, men som hovedregel ikke elektricitet. Elforbruget i visse anlæg og processer, hvor elektricitet direkte kan erstatte brændsel, er dog omfattet af proceslempelsen.

Det har i praksis vist sig, at den gældende ordning vedrørende tung proces kan være administrativt tung, da energiforbruget efter definitionen i proceslisten kan skifte fra tung til let på forskellige tidspunkter.

For at opnå en lettere administration uden samtidig at tillade, at for stor en del af energiforbruget omfattes af tung proces foreslås det, at et forbrug på såvel højst 0,35 kWh elektricitet pr. kg tørmælk som højst 7 MJ brændsel pr. kg tørmælk af det samlede energiforbrug til fremstillingen af tørmælk kan henregnes til tung proces.

Denne ordning er administrativt mere enkel og giver et større miljøincitament end den gældende ordning, men afgiftsbelastningen er større.

For at kompensere herfor og for yderligere at forenkle administrationen, foreslås det endvidere, at rumvarme og varmt vand, der anvendes i forbindelse med fremstillingen af tørmælk, omfattes af proceslisten. Hermed lettes administrationen og uforholdsmæssige omkostninger i forhold til afgiftsbetaling og energiforbrug undgås, idet der i praksis har været betydelige omkostninger forbundet med opdelingen af energiforbruget til et beskedent forbrug af især varmt vand til f.eks. håndvaske, vandhaner, rengøring o.lign., i lokaler hvor der fremstilles tørmælk. I praksis betyder dette sammenholdt med standardsatserne for henregning af energi til tung proces, at rumvarmen bliver pålagt afgifter svarende til let proces.

Samlet vil forslaget medføre en lempelse for tørmælksmejerierne. Dog vil blandt andet virksomheder, der koncentrerer mælk mhp. fremstilling af tørmælk, men ikke selv fremstiller den færdige tørmælk, efter forslaget alene være omfattet af reglerne for let proces.

Fremstillingen af foderstoffer

Det foreslås, at elektricitet anvendt til fremstillingen af foderstoffer og grøntfoder delvis defineres som tung proces, jf. nr. 4 og nr. 6 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

Fremstillingen af foderstoffer og grøntfoder hører til de energiintensive processer, der er på proceslisten. Proceslisten omfatter imidlertid kun forbruget af brændsler, mens forbruget af elektricitet er defineret som let proces.

Den tunge proces er begrænset til brændsler primært af administrative hensyn. Fremstillingen af foderstoffer kan foregå såvel industrielt som i det primære jordbrug. Ved at begrænse tung proces til brændsler undgås en situation, hvor mange landbrug ville skulle have foretaget en opdeling af elforbruget på hhv. tung og let proces. En udvidelse af proceslisten alene for elektricitet anvendt i den industrielle fremstilling af foderstoffer ville endvidere medføre, at industrien vandt konkurrenceevne, selv om den anvender mere energi end det primære jordbrug.

Det større energiforbrug ved industriel fremstilling af foderstoffer skyldes dels, at foderstofferne pilleteres, dels at foderstofferne af hensyn til at undgå salmonellasmitte skal gennemgå varmebehandling.

I gennemsnit anvendes 40-45 kWh elektricitet til fremstillingen af et ton foderstoffer. Heraf anvendes ca. 25 kWh elektricitet til varmebehandling og pilletering. Af de ca. 25 kWh elektricitet er godt 15 kWh begrundet i ønsket om varmebehandling.

Da fremstillingen af foderstoffer er energiintensiv og en delvis imødekommelse af foderstofbranchens ønsker ikke vil medføre konkurrenceforvridning, foreslås det, at forbruget af elektricitet til varmebehandlede og pilleterede foderstoffer og pilleteret grøntfoder defineres som tung proces for så vidt angår et forbrug på højst 15 kWh pr. ton foder.

Da det primære jordbrug ikke foretager en varmebehandling og pilletering af de foderstoffer, der produceres her, vil forslaget i praksis alene omfatte den industrielle fremstilling af foderstoffer.

Rumvarme i jernstøberier

Det foreslås, at energi anvendt til rumvarme i lokaler, hvor der smeltes og anvendes smeltet jern og stål, defineres delvist som let proces. De gældende regler for afgift af rumvarme fremgår af de enkelte energiafgiftslove.

I en række jernstøberier anvendes store mængder energi til opvarmning af ventilationsluften i forbindelse med smeltningen af metaller. Luften i en smeltehal holdes ren ved et meget stort luftskifte. Indblæsningsluften varmes op dels af hensyn til medarbejdernes komfort, dels af hensyn til, at den forurenede luft kan stige op, og ikke er i højde med medarbejderne. Det meget store rumvameforbrug i smeltelokalerne har en anden karakter end i andre produktionsvirksomheder.

For at reducere den meget høje belastning med afgifter af rumvarme i forbindelse med opvarmning af støbehaller foreslås det, at energi anvendt til rumvarme i lokaler, hvor der smeltes jern og stål, defineres som let proces.

Hvor dette forbrug af rumvarme ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af rumvarme, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af rumvarme i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Af hensyn til at begrænse lempelsen til egentlige jernstøberier foreslås det desuden at være en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling af afgiften af rumvarme, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen.

Rumvarme i staldbygninger

Det foreslås, at varme og varmt vand, der anvendes i kontorer og visse andre lokaler, der er placeret i forbindelse med staldbygninger, defineres som let proces. De gældende regler for afgift af rumvarme fremgår af de enkelte energiafgiftslove.

Det primære jordbrug er ikke omfattet af proceslisten og har således ikke tung proces. Hovedparten af energien anvendt i det primære jordbrug er let proces til f.eks. opvarmning af stalde, tørring af korn, drift af traktorer og lignende. Derfor kan jordbruget som udgangspunkt undgå, at opdele energiforbruget. Dette giver en administrativ fordel for såvel erhvervet som myndighederne.

Der er imidlertid ofte små kontorer eller andre mindre lokaler og gangarealer i staldbygningerne, hvor den løbende drift eksempelvis planlægges, styres og kontrolleres. Af hensyn til at undgå, at skulle opdele forbruget af varme i en staldbygning, foreslås det således, at denne varme defineres som let proces, hvis varmen til kontoret mv. kommer fra samme forsyningsnet, herunder også fra elnettet, som for selve staldbygningen.

Hvis der imidlertid er tale om, at staldbygningen, hvor kontoret mv. er placeret, ikke opvarmes bortset fra kontoret, vil opvarmningen heraf fortsat være pålagt fuld afgift som rumvarme, da der ellers ofte ville være tale om en ekstra administrativ omkostning ved opgørelse af forbruget i diverse kontorer i forhold til det øvrige energiforbrug.

Forbruget af energi til opvarmning mv. af eksempelvis kontorer i stuehuset, værksteder, beboelsesrum og lignende vil ligeledes fortsat være rumvarme, da disse aktiviteter lige så vel kunne have været udført et andet sted og så i givet fald er pålagt afgift af rumvarme af forbruget af varme mv.

Hærdning af glasfiberemner

Det foreslås, at energi anvendt til rumvarme i lokaler i virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, og hvor der foretages hærdning af emner af glasfiber, defineres delvist som let proces. De gældende regler for afgift af rumvarme fremgår af de enkelte energiafgiftslove.

I forbindelse med hærdningen af emner af glasfiber eksempelvis skibe, vindmøllevinger og forskellige beholdere er det nødvendigt med en vis konstant temperatur og luftfugtighed for at opnå den rigtige hærdning af emnerne. Disse temperaturer mv. skal opretholdes også uden for normal arbejdstid. Temperaturerne afviger dog ikke væsentligt fra almindelige rumvarmetemperaturer og der foregår typisk arbejde på emnerne mens disse hærder. Rumvarmeforbruget er derfor efter gældende regler ikke omfattet af let proces.

I de tilfælde, hvor glasfiberemnerne under hærdningen måtte blive stillet i særlige lokaler mv., hvor der ikke foregår arbejde, vil forbruget allerede efter gældende regler være kategoriseret som let proces.

For at reducere den meget høje belastning med afgifter af rumvarme i forbindelse med opvarmning af lokaler, hvori der foregår hærdning af glasfiberemner foreslås det, at 1/3 af den energi, der er anvendt til rumvarme i lokaler, hvor der hærdes glasfiberemner, kan henregnes til let proces. Særlige lokaler hvor der alene foretages hærdning af glasfiberemner uden nogen anden forarbejdning vil fortsat være omfattet af let proces i fuldt omfang.

Af hensyn til at begrænse lempelsen til egentlig industriel fremstilling af glasfiberemner foreslås det desuden at være en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling af afgiften af rumvarme, at glasfiberhærdningen foregår i de virksomheder, der producerer glasfiberemnerne.

Provenumæssige konsekvenser

De foreslåede ændringer for tung proces vil medføre et provenutab på samlet ca. 8 mill. kr.

Ændringerne vedrørende vækstlys for gartnerier vil på den ene side medføre, at flere gartnere end i dag vil få nedslag i afgiften på vækstlys, men modsat vil der også være gartnere, der opgiver at få den nuværende lempelse og i stedet vælger den foreslåede, selv om denne måtte give en større afgiftsbelastning, fordi den nuværende lempelse vurderes at give for store administrative omkostninger. Med stor usikkerhed er nettoeffekten skønnet at udgøre et provenutab på ca. 2 mill. kr. årligt.

Ændringerne vedrørende tørmælksmejerierne skønnes at give en provenugevinst på ca. 2 mill. kr. vedrørende tung proces. Fortolkningen af udstrækningen af tung proces ved fremstilling af tørmælk er indbragt for Landsskatteretten. Lægges mejeriernes fortolkning af loven til grund vil ændringen medføre en provenugevinst på ca. 10 mill. kr.

Ændringerne vedrørende foderstoffremstilling skønnes at medføre et provenutab på ca. 8 mill. kr. under forudsætning af, at branchen indgår aftale med Energistyrelsen om energibesparelser mv.

Ændringerne i afgifterne på rumvarmeforbrug i forbindelse med hærdning af glasfiberemner skønnes med usikkerhed at medføre et provenutab på ca. 5 mill. kr. årligt.

Ændringerne i afgifterne på rumvarmeforbrug i tørmælksmejerierne skønnes at medføre et provenutab på godt 3 mill. kr. årligt.

Provenuvirkningerne af ændringerne af rumvarmeafgiften for jernstøberier er usikker. Det skønnes at provenutabet vil udgøre ca. 7 mill. kr.

Ændringerne af afgifterne vedrørende rumvarmeforbrug i staldbygninger skønnes at medføre et meget beskedent provenutab på højst 1 mill. kr.

Samlet skønnes ændringerne i rumvarmeafgiften at medføre et provenutab på ca. 15 mill. kr. årligt.

Samlet provenutab er således ca. 23 mill. kr. årligt, dog alene ca. 20 mill. kr. i år 2000.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Ændringerne vil reducere afgiftsbelastningen med ca. 23 mill. kr. for momsregistrerede erhverv, hvoraf ca. 21 mill. kr. vedrørende industri og fremstillingserhverv.

Administrative konsekvenser

De her foreslåede ændringer skønnes samlet set at medføre en beskeden administrativ lettelse for erhvervene. Visse erhverv vil kunne få en beskeden administrativ merbelastning i forbindelse med udvidelsen af adgangen til tilbagebetaling af afgifter. Modsat vil andre erhverv med de her foreslåede ændringer opnå administrative lettelser som følge af, at de vil kunne foretage en lettere opdeling af energiforbruget på rumvarme, let proces og tung proces. En række væksthusgartnerier, tørmælksmejerier og jordbrug vil således med forslaget dels have adgang til at vælge en administrativt set mere enkel opgørelse af godtgørelsesberettiget energiforbrug, dels ikke foretage samme antal opdelinger af energiforbruget. For de enkelte virksomheder vil de administrative lettelser dog kunne have en betydelig størrelse.

Miljømæssige konsekvenser

De foreslåede ændringer vil netto i et meget beskedent omfang give incitamenter til færre energibesparelser. Forslaget skal imidlertid ses i sammenhæng med de øvrige forslag, der er fremsat som følge af evalueringen af de grønne afgifter og erhvervene. Samlet set giver disse forslag et øget bidrag til reduktionen af de danske CO2-udledninger.

Ændringerne vedrørende væksthusgartnerierne, jernstøberierne og hærdning af glasfiber reducerer afgiftsbelastningen, og mindsker dermed incitamentet til energibesparelser svarende til provenutabet på ca. 14 mill. kr.

Ændringerne vedrørende foderstoffremstilling ændrer ikke på incitamentet til at foretage energibesparelser, da afgiftsbelastningen på marginalen er uændret. Incitamenterne til energibesparelser i tørmælksmejerierne stiger vedrørende tung proces, men reduceres vedrørende rumvarme. Netto bliver incitamenterne større.

For de mindre kontorer mv. i staldbygninger er afgiftsbetalingen hidtil i praksis foregået ud fra en forenklet ordning, hvor afgiftsbelastningen er uafhængig af det faktiske forbrug. Ændringen skønnes således ikke at påvirke incitamentet til energibesparelser.

Administrative konsekvenser for stat og kommuner

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på kr. 50.000 til information. Derudover skønnes der ikke at være nævneværdige administrative konsekvenser som følge af forslaget.

Forholdet til EU-retten

De her foreslåede ændringer af CO2-afgiften skal notificeres efter EF-traktatens regler for statsstøtte, jf. traktaten artikel 88 (tidligere artikel 93).

De elementer i den gældende CO2-afgift, der indeholder statsstøtte i henhold til artikel 87, er anmeldt og godkendt af Kommissionen forud for reglernes ikrafttræden. Ved indførelsen af de gældende regler (jf. lov nr. 417 af 14. juni 1995) blev således bla. proceslisten og de deraf følgende lempelser i CO2-afgiftsbetalingen til virksomheder med særligt energiintensive produktionsprocesser, anmeldt til og godkendt af Kommissionen, jf. statsstøttesag nr. N 459/95.

I godkendelsen anfører Kommissionen: » at enhver ændring af CO2-afgiftsordningen, som måtte indeholde statsstøtte i henhold til artikel 92, stk. 1 (nu artikel 87, stk. 1), skal anmeldes til og godkendes af Kommissionen, førend den sættes i kraft, jf. artikel 93, stk. 3 (nu artikel 88, stk. 3).«

De efterfølgende ændringer af proceslisten og definitionerne af rumvarme og let proces, som vedtaget ved lov nr. 1101 af 20. december 1995 (ændringer til proceslisten i CO2-afgiftsloven mv.), lov nr. 1220 af 27. december 1996 (lempelse af raffinaderiers betaling af afgift, lempelse for vækstlys mv.) og lov nr. 444 af 10. juni 1999 (justering af rumvarmeafgiften) blev ligeledes anmeldt til og efterfølgende godkendt af Kommissionen, jf. statsstøttesag nr. N 61/96, nr. N 272/97 og N 537/97. I disse godkendelser fremhæves igen, at ændringer af ordningen skal anmeldes.

Ved godkendelserne er der bla. lagt særlig vægt på, at de virksomheder, der modtager særlige godtgørelser og afgiftsrefusion, ikke netto vil modtage en økonomisk fordel som følge af energipakken som helhed, jf. beskrivelsen af kriterierne for proceslisten ovenfor.

De her foreslåede ændringer kan ligeledes ikke træde i kraft før Kommissionens godkendelse foreligger. Det foreslås derfor, at skatteministeren bemyndiges til at sætte de foreslåede ændringer i kraft, når Kommissionens godkendelse foreligger. Lovforslaget vil blive sat i kraft på samme tidspunkt, som de samtidig hermed fremsatte lovforslag, jf. de indledende bemærkninger til lovforslaget.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Nej

Årligt provenutab for staten på ca. 23 mill. kr. For finansåret 2000 dog alene 20 mill. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

50.000 kr. i engangsudgifter for Told Skat.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Årlig lempelse af erhvervenes betaling af CO2-afgift mv. på ca. 23 mill. kr.

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Beskeden samlet lettelse.

Nej

Miljømæssige konsekvenser

Nej

Den foreslåede lempelse af CO2-afgiften vil isoleret set medføre en beskeden stigning i de danske CO2-udledninger.

Forholdet til EU-retten

Forslaget skal notificeres efter EF-traktatens statsstøtteregler før loven kan træde i kraft.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Efter de gældende regler, jf. § 9, stk. 10-16, kan væksthusgartnere opnå tilbagebetaling af CO2-afgiften efter reglerne for tung proces af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys på grundlag af væksthusarealet, planternes art og de naturlige lysforhold for gartneriet.

Det foreslås nu, at denne ordning suppleres med en ordning, som er administrativt lettere at anvende for den enkelte væksthusgartner. Den enkelte væksthusgartner vil med forslaget have valgfrihed mellem den gældende regel og den foreslåede regel.

Efter den foreslåede regel vil gartnerier, der anvender vækstlys, kunne opnå godtgørelse efter reglerne for tung proces, for 85 pct. af det samlede forbrug af elektricitet. Dog vil der altid skulle betales afgift efter reglerne for let proces for et forbrug af elektricitet på 20 kWh pr. m2 pr. år. Det forbrug af elektricitet til vækstlys, som kan henregnes til tung proces kan således maksimalt udgøre det samlede forbrug af elektricitet fratrukket 20 kWh pr. m2 pr. år.

Til nr. 3

Efter de gældende regler kan virksomheder, som fremstiller tørmælk, opnå tilbagebetaling af CO2-afgiften efter reglerne for tung proces for forbruget af brændsler, jf. nr. 3 i bilaget til loven. Derimod er kun en mindre del af forbruget af elektricitet omfattet af reglerne for tung proces.

Det foreslås nu, at energi såvel elektricitet som brændsler anvendt til fremstillingen af tørmælk mv. kan henregnes til tung proces og dermed opnå tilbagebetaling efter reglerne herfor. Desuden foreslås det, at også forbrug af rumvarme og varmt vand i lokaler, der indgår i fremstillingen af tørmælk, omfattes af reglerne for tung proces.

Efter forslaget kan virksomhederne henregne op til og med 0,35 kWh elektricitet og op til og med 7 MJ brændsel pr. kg af den fremstillede tørmælk med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Forbrug af elektricitet og brændsel ud over hhv. 0,35 kWh og 0,7 MJ pr. kg tørmælk med et tørstofstofindhold på mindst 90 pct. og forbrug af elektricitet og brændsel til fremstillingen af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold under 90 pct. skal henregnes til let proces og vil opnå tilbagebetaling efter reglerne herfor.

For rumvarme og varmt vand medfører standardsatserne, at denne del af energiforbruget i praksis pålægges afgifter efter reglerne for let proces. Fremover vil der imidlertid ikke skulle foretages særskilte opgørelser af dele af energiforbruget.

Endelig medfører forslaget, at der ikke længere kan ydes tilbagebetaling efter reglerne for tung proces, hvor virksomheder kun foretager koncentrering af mælk mv. til lavere koncentrationer end 90 pct. tørstof.

Til nr. 4

Efter de gældende regler, jf. nr. 4 i bilaget til loven, kan virksomheder, som fremstiller foderstoffer, opnå tilbagebetaling af CO2-afgiften efter reglerne for tung proces for forbruget af brændsler. Derimod er forbruget af elektricitet ikke omfattet af reglerne for tung proces.

Det foreslås nu, at også elektricitet anvendt til fremstillingen af varmebehandlede og pilleterede foderstoffer kan henregnes til tung proces og dermed opnå tilbagebetaling efter reglerne herfor. Det er en forudsætning for opnåelse af tung proceslempelsen for elektricitet, at foderstofferne både varmebehandles og pilleteres. Efter forslaget kan virksomhederne henregne op til og med 15 kWh elektricitet pr. ton færdigt foderstof, jf. endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 5.

Til nr. 5

Efter de gældende regler, jf. nr. 6 i bilaget til loven, kan virksomheder, som fremstiller forskellige former for grøntfoder, opnå tilbagebetaling af CO2-afgiften efter reglerne for tung proces for forbruget af brændsler. Derimod er forbruget af elektricitet ikke omfattet af reglerne for tung proces.

Det foreslås nu, at også elektricitet anvendt til fremstillingen af pilleterede grøntfoderstoffer kan henregnes som tung proces og dermed opnå tilbagebetaling efter reglerne herfor. Efter forslaget kan virksomhederne henregne op til og med 15 kWh elektricitet pr. ton færdigt grøntfoder, jf. endvidere bemærkningerne til § 1, nr. 4.

Til nr. 6

Efter de gældende regler, jf. nr. 34 i bilaget til loven, kan virksomheder, der fremstiller gummiblandinger, opnå tilbagebetaling af CO2-afgiften efter reglerne for tung proces.

Det præciseres nu, at tilbagebetalingen efter reglerne for tung proces, ikke udelukkende gælder den direkte blanding af gummi, men også den efterfølgende behandling af gummi indtil gummien foreligger i ubearbejdede plader, bånd eller batch. De efter blandingen følgende delprocesser som ekstrudering, valsning, køling og tilskæring er således også omfattet af den særlige tilbagebetaling.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at gas anvendt til varme og varmt vand i kontorlokaler og andre lokaler og arealer i staldbygninger, hvorfra driften af stalden styres, planlægges og kontrolleres eller hvor der i øvrigt foregår aktiviteter nært knyttet til produktionen, omfattes af reglerne for let proces på lige fod med varme og varer anvendt i selve staldene. Udover kontorer, hvor eksempelvis fodringen styres, kan der bla. være tale om forrum til selve staldarealet, hvor der eksempelvis foregår omklædning og vask, og gangarealer mellem forskellige dele af staldene. Energiforbruget vil dog alene kunne omfattes af let proces, hvis energien kommer fra samme forsyningsnet som energien til selve staldbygningen, og hvis selve staldbygningen opvarmes. Forbruget af varme og varmt vand i forbindelse med værksteder, maskinhuse, medarbejderbolig, folkestue, baderum o.lign. vil fortsat være rumvarme. Det er således ikke hensigten med denne bestemmelse, at tillade godtgørelse af afgiften på rumvarme for lokaler, hvori der udføres aktiviteter, der lige så godt kunne have foregået andet steds. De gældende regler fremgår af lovens § 10, stk. 5, nr. 3. Jf. endvidere bemærkningerne til § 3, nr. 1, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1.

Til nr. 2

Der foreslås to udvidelser af adgangen til at opnå lempelse efter reglerne for let proces. Det foreslås for det første, at gas anvendt til opvarmning i lokaler, hvor der smeltes jern og stål, omfattes af reglerne for let proces. I tilfælde, hvor forbruget af gas til opvarmning af lokaler, hvor der smeltes jern og stål, ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af gas, kan der henregnes højst 30 pct. af det samlede forbrug af gas til opvarmning, til let proces. Det er dog en forudsætning for at kunne henregne gas til opvarmning til let proces, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen. Lempelsen gælder alene i forbindelse med smeltningen af jern og stål og ikke andre metaller.

Det foreslås for det andet, at gas anvendt til opvarmning i lokaler, hvor der hærdes emner af glasfiber, omfattes af reglerne for let proces. Med forslaget kan virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, opnå tilbagebetaling af afgifterne for 1/3 af det samlede forbrug af gas til opvarmning af lokaler, hvori der foregår hærdning af glasfiberemner. Såfremt hærdningen foregår i særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i hærdningen, og hvor der under hærdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet, vil energiforbruget til opvarmningen fortsat være omfattet af reglerne for let proces i fuldt omfang. Tilbagebetalingen af afgiften er begrænset til virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber. Hermed kan andre virksomheder, der lejlighedsvis måtte fremstille glasfiberemner, ikke opnå tilbagebetaling i forbindelse med et evt. rumvarmeforbrug til dette formål.

Efter de gældende regler er energi anvendt til ovenstående formål pålagt de fulde afgifter uden mulighed for tilbagebetaling, jf. § 10, stk. 4. Se endvidere bemærkningerne til § 3, nr. 2, § 4, nr. 2 og § 5, nr. 2.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at elektricitet anvendt til varme og varmt vand i kontorlokaler og andre lokaler og arealer i staldbygninger, hvorfra driften af stalden styres, planlægges og kontrolleres eller hvor der i øvrigt foregår aktiviteter nært knyttet til produktionen, omfattes af reglerne for let proces på lige fod med elektricitet og varmt vand anvendt i selve staldene. Udover kontorer, hvor eksempelvis fodringen styres, kan der bla. være tale om forrum til selve staldarealet, hvor der eksempelvis foregår omklædning og vask, og gangarealer mellem forskellige dele af staldene. Energiforbruget vil dog alene kunne omfattes af let proces, hvis energien kommer fra samme forsyningsnet som energien til selve staldbygningen, og hvis selve staldbygningen opvarmes. Forbruget af varme og varmt vand i forbindelse med værksteder, maskinhuse, medarbejderbolig, folkestue, baderum o.lign. vil fortsat være rumvarme. Det er således ikke hensigten med denne bestemmelse, at tillade godtgørelse af afgiften på rumvarme for lokaler, hvori der udføres aktiviteter, der lige så godt kunne have foregået andet steds. De gældende regler fremgår af lovens § 11, stk. 4, nr. 2. Jf. endvidere bemærkningerne til § 2, nr. 1, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1.

Til nr. 2

Der foreslås to udvidelser af adgangen til at opnå lempelse efter reglerne for let proces. Det foreslås for det første, at elektricitet anvendt til opvarmning i lokaler, hvor der smeltes jern og stål, omfattes af reglerne for let proces. I tilfælde, hvor forbruget af elektricitet til opvarmning af lokaler, hvor der smeltes jern og stål, ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af elektricitet, kan der henregnes højst 30 pct. af det samlede forbrug af elektricitet til opvarmning, til let proces. Det er dog en forudsætning for at kunne henregne elektricitet til opvarmning til let proces, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen. Lempelsen gælder alene i forbindelse med smeltningen af jern og stål og ikke andre metaller.

Det foreslås for det andet, at elektricitet anvendt til opvarmning i lokaler, hvor der hærdes emner af glasfiber, omfattes af reglerne for let proces. Med forslaget kan virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, opnå tilbagebetaling af afgifterne for 1/3 af det samlede forbrug af elektricitet til opvarmning af lokaler, hvori der foregår hærdning af glasfiberemner. Såfremt hærdningen foregår i særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i hærdningen, og hvor der under hærdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet, vil energiforbruget til opvarmningen fortsat være omfattet af reglerne for let proces i fuldt omfang. Tilbagebetalingen af afgiften er begrænset til virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber. Hermed kan andre virksomheder, der lejlighedsvis måtte fremstille glasfiberemner, ikke opnå tilbagebetaling i forbindelse med et evt. rumvarmeforbrug til dette formål.

Efter de gældende regler er energi anvendt til ovenstående formål som hovedregel pålagt de fulde afgifter uden mulighed for tilbagebetaling, jf. § 10, stk. 3. Se endvidere bemærkningerne til § 2, nr. 2, § 4, nr. 2 og § 5, nr. 2.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at mineralolieprodukter anvendt til varme og varmt vand i kontorlokaler og andre lokaler og arealer i staldbygninger, hvorfra driften af stalden styres, planlægges og kontrolleres eller hvor der i øvrigt foregår aktiviteter nært knyttet til produktionen, omfattes af reglerne for let proces på lige fod med varme og varer anvendt i selve staldene. Udover kontorer, hvor eksempelvis fodringen styres, kan der bla. være tale om forrum til selve staldarealet, hvor der eksempelvis foregår omklædning og vask, og gangarealer mellem forskellige dele af staldene. Energiforbruget vil dog alene kunne omfattes af let proces, hvis energien kommer fra samme forsyningsnet som energien til selve staldbygningen, og hvis selve staldbygningen opvarmes. Forbruget af varme og varmt vand i forbindelse med værksteder, maskinhuse, medarbejderbolig, folkestue, baderum o.lign. vil fortsat være rumvarme. Det er således ikke hensigten med denne bestemmelse, at tillade godtgørelse af afgiften på rumvarme for lokaler, hvori der udføres aktiviteter, der lige så godt kunne have foregået andet steds. De gældende regler fremgår af lovens § 11, stk. 5, nr. 3. Jf. endvidere bemærkningerne til § 2, nr. 1, § 3, nr. 1 og § 5, nr. 1.

Til nr. 2

Der foreslås to udvidelser af adgangen til at opnå lempelse efter reglerne for let proces. Det foreslås for det første, at mineralolieprodukter anvendt til opvarmning i lokaler, hvor der smeltes jern og stål, omfattes af reglerne for let proces. I tilfælde, hvor forbruget af olieprodukter til opvarmning af lokaler, hvor der smeltes jern og stål, ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af olieprodukter, kan der henregnes højst 30 pct. af det samlede forbrug af olieprodukter til opvarmning, til let proces. Det er dog en forudsætning for at kunne henregne olieprodukter til opvarmning til let proces, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen. Lempelsen gælder alene i forbindelse med smeltningen af jern og stål og ikke andre metaller.

Det foreslås for det andet, at mineralolieprodukter anvendt til opvarmning i lokaler, hvor der hærdes emner af glasfiber, omfattes af reglerne for let proces. Med forslaget kan virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, opnå tilbagebetaling af afgifterne for 1/3 af det samlede forbrug af mineralolieprodukter til opvarmning af lokaler, hvori der foregår hærdning af glasfiberemner. Såfremt hærdningen foregår i særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i hærdningen, og hvor der under hærdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet, vil energiforbruget til opvarmningen fortsat være omfattet af reglerne for let proces i fuldt omfang. Tilbagebetalingen af afgiften er begrænset til virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber. Hermed kan andre virksomheder, der lejlighedsvis måtte fremstille glasfiberemner, ikke opnå tilbagebetaling i forbindelse med et evt. rumvarmeforbrug til dette formål.

Efter de gældende regler er energi anvendt til ovenstående formål pålagt de fulde afgifter uden mulighed for tilbagebetaling, jf. § 11, stk. 4. Se endvidere bemærkningerne til § 2, nr. 2, § 3, nr. 2 og § 5, nr. 2.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at kul mv. anvendt til varme og varmt vand i kontorlokaler og andre lokaler og arealer i staldbygninger, hvorfra driften af stalden styres, planlægges og kontrolleres eller hvor der i øvrigt foregår aktiviteter nært knyttet til produktionen, omfattes af reglerne for let proces på lige fod med varme og varer anvendt i selve staldene. Udover kontorer, hvor eksempelvis fodringen styres, kan der bla. være tale om forrum til selve staldarealet, hvor der eksempelvis foregår omklædning og vask, og gangarealer mellem forskellige dele af staldene. Energiforbruget vil dog alene kunne omfattes af let proces, hvis energien kommer fra samme forsyningsnet som energien til selve staldbygningen, og hvis selve staldbygningen opvarmes. Forbruget af varme og varmt vand i forbindelse med værksteder, maskinhuse, medarbejderbolig, folkestue, baderum o.lign. vil fortsat være rumvarme. Det er således ikke hensigten med denne bestemmelse, at tillade godtgørelse af afgiften på rumvarme for lokaler, hvori der udføres aktiviteter, der lige så godt kunne have foregået andet steds. De gældende regler fremgår af lovens § 8, stk. 4, nr. 3. Jf. endvidere bemærkningerne til § 2, nr. 1, § 3, nr. 1 og § 4, nr. 1.

Til nr. 2

Der foreslås to udvidelser af adgangen til at opnå lempelse efter reglerne for let proces. Det foreslås for det første, at kul mv. anvendt til opvarmning i lokaler, hvor der smeltes jern og stål, omfattes af reglerne for let proces. I tilfælde, hvor forbruget af kul til opvarmning af lokaler, hvor der smeltes jern og stål, ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af kul, kan der henregnes højst 30 pct. af det samlede forbrug af kul til opvarmning, til let proces. Det er dog en forudsætning for at kunne henregne kul til opvarmning til let proces, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen. Lempelsen gælder alene i forbindelse med smeltningen af jern og stål og ikke andre metaller.

Det foreslås for det andet, at kul mv. anvendt til opvarmning i lokaler, hvor der hærdes emner af glasfiber, omfattes af reglerne for let proces. Med forslaget kan virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, opnå tilbagebetaling af afgifterne for 1/3 af det samlede forbrug af kul til opvarmning af lokaler, hvori der foregår hærdning af glasfiberemner. Såfremt hærdningen foregår i særligt indrettede rum, hvor opvarmningen udelukkende er et led i hærdningen, og hvor der under hærdningen kun lejlighedsvis opholder sig personer i lokalet, vil energiforbruget til opvarmningen fortsat være omfattet af reglerne for let proces i fuldt omfang. Tilbagebetalingen af afgiften er begrænset til virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber. Hermed kan andre virksomheder, der lejlighedsvis måtte fremstille glasfiberemner, ikke opnå tilbagebetaling i forbindelse med et evt. rumvarmeforbrug til dette formål.

Efter de gældende regler er energi anvendt til ovenstående formål pålagt de fulde afgifter uden mulighed for tilbagebetaling, jf. § 8, stk. 3. Se endvidere bemærkningerne til § 2, nr. 2, § 3, nr. 2 og § 4, nr. 2.

Til § 6

Det foreslås at skatteministeren bemyndiges til at sætte lovforslaget i kraft. Ikrafttrædelsen skal afvente EU-Kommissionens godkendelse af de foreslåede ændringer, jf. de almindelige bemærkninger vedrørende forholdet til EU-retten. Efter godkendelsen sættes loven i kraft med virkning fra 1. januar 2000. Virksomheder omfattet af dette lovforslag kan således få godtgørelse efter de i dette lovforslag gældende regler også for den periode, der måtte være fra 1. januar 2000 og indtil loven træder i kraft. Godtgørelsen vil finde sted i forbindelse med den almindelige godtgørelse af energiafgifter og afregning af moms mv.

§ 8. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for

1)-2) - - -

1. I § 8, stk. 4, nr. 3, indsættes efter 1. pkt.

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet, og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 6. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

4)-5) - - -

Stk. 5-13. - - -

»Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, opholdsrum o. lign er ikke omfattet af tilbagebetalingen.«.

2. I § 8, stk. 4, indsættes efter nr. 5, som nye nr.

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen.

7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, når varmen m.v. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af glasfiber, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i dådanne lokaler.«.

Bilag

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 9. - - -

Stk. 2-9. - - -

1. § 9, stk. 10, affattes således

Stk. 10. For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilaget til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling på 75 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i stk. 11-16.

»For de anvendelser, der er omfattet af nr. 1 i bilaget til loven, ydes uanset stk. 2 en tilbagebetaling af afgiften på 75 pct. af afgiften af en del af forbruget af elektricitet til vækstlys efter betingelserne i enten stk. 11-15 og 17 eller stk. 16-17.«.

Stk. 11-19. - - -

2. I § 9, indsættes efter stk. 15, som nyt stykke

»Stk. 16. Den forhøjede tilbagebetaling efter stk. 10 gives for 85 pct. af det samlede forbrug af elektricitet. Mængden af vækstlys omfattet af den forhøjede tilbagebetaling kan dog maksimalt udgøre det samlede forbrug af elektricitet fratrukket 20 kWh pr. m2 pr. år.«.

§ 10. - - -

Stk. 2-4. - - -

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for

1)-2) - - -

1. I § 10, stk. 5, nr. 3, indsættes efter 1. pkt.

3) Afgiften af varme og gas omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet, og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

4)-5) - - -

Stk. 6-14. - - -

»Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varmt vand anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, opholdsrum o. lign. er ikke omfattet af tilbagebetalingen.«.

2. I § 10, stk. 5, indsættes efter nr. 5, som nye nr.

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen.

7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, når varmen mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af glasfiber, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.«.

§ 11. - - -

Stk. 2-3. - - -

Stk. 4. Der ydes dog tilbagebetaling for

I lov om afgift af elektricitet, jf. lovbekendtgørelse nr. 689 af 17. september 1998, som ændret ved § 1 i lov nr. 389 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1) - - -

1. I § 11, stk. 4, nr. 2, indsættes efter 1. pkt.

2) Opvarmning af rum i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt elektricitet anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet, og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 8. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

3) - - -

Stk. 5-14. - - -

»Omfattet af tilbagebetalingen for elektricitet til varme og varmt vand anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med elektricitet og varmt vand sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, opholdsrum o. lign er ikke omfattet af tilbagebetalingen.«.

2. I § 11, stk. 4, indsættes efter nr. 3, som nye nr.

»4) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen.

5) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 3, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, når varmen mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af glasfiber, og som ikke er omfattet af nr. 1. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.«.

§ 11. - - -

Stk. 2-4. - - -

Stk. 5. Der ydes dog tilbagebetaling for

1. I § 11, stk. 5, nr. 3, indsættes efter 1. pkt.

1)-2) - - -

3) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4 i de anvendelser, som er nævnt i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, samt anvendt til rumopvarmning og varmt vand i staldbygninger, varmt vand til rengøring eller sterilisering af tanke og lukkede produktionsanlæg, hvor rengøringsvæskerne cirkuleres med pumper med en kapacitet på mindst 1 kW, slagteriers forbrug af varmt vand til rengøring eller sterilisering af produktionsudstyr og produktionslokaler i de lokaler, hvor selve slagtningen og grovparteringen finder sted, for fjerkræ dog kun varme forbrugt inden partering, samt forbruget af varmt vand i tilstødende produktionslokaler, såfremt der er fælles varmtvandsnet, og der ikke fremstilles udskæringer beregnet til detailsalg, jf. dog stk. 7. Ved grovpartering forstås for svin og lam m.v. partering i halve kroppe, for kvæg m.v. partering til og med fjerdinger.

4)-5) - - -

Stk. 6-16. - - -

»Omfattet af tilbagebetalingen for varme og varer anvendt i staldbygninger er også kontorlokaler og andre lokaler i staldbygninger, som indgår i driften eller hvorfra driften styres og planlægges, hvis forsyningen med varme og varer sker fra samme net som forsyningen til staldbygningen. Det er dog en forudsætning for tilbagebetalingen, at selve staldområdet er opvarmet. Værksteder, opholdsrum o. lign er ikke omfattet af tilbagebetalingen.«.

2. I § 11, stk. 5, indsættes efter nr. 5, som nye nr.

»6) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, som anvendes til opvarmning af lokaler, hvor der foretages smeltning af jern og stål, som omfattet af nr. 30 i bilaget til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter. Hvor dette forbrug af varme og varer ikke kan adskilles fra det øvrige forbrug af varme og varer til opvarmning, kan der dog højst ydes tilbagebetaling for 30 pct. af det samlede forbrug af varme og varer anvendt til opvarmning i forbindelse med forarbejdningen af jern og stål. Det er en forudsætning for opnåelse af tilbagebetaling, at der smeltes mindst 10 tons jern og stål om dagen.

7) Afgiften af varme og varer omfattet af stk. 4, der forbruges i virksomheder, der fremstiller varer af glasfiber, når varmen mv. anvendes til opvarmning af lokaler, hvori der foretages hærdning af emner fremstillet af glasfiber, og som ikke er omfattet af nr. 2. Der kan dog højst ydes tilbagebetaling for 1/3 af det samlede forbrug af varme og varer i sådanne lokaler.«.

Bilag

Stk. 16-19 bliver herefter stk. 17-20

Liste over anvendelse af afgiftspligtige varer, der er omfattet af særlig tilbagebetaling

1)-2) - - -

3. I bilaget til loven affattes nr. 3 således

3) Der anvendes direkte ved pasteurisering, sterilisering, inddampning, homogenisering, koncentrering og tørring af mælk og mælkebaserede produkter med henblik på fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Elektricitet anvendt direkte til opvarmning og tørring samt til drift af særlige anlæg, hvorved der som led i forarbejdningsprocessen sker en koncentration i form af f.eks. ultrafiltrering, er dog også omfattet. Koncentrering med henblik på fremstilling af de nævnte mælkebaserede produkter er omfattet, uanset om den foregår i virksomheden, som fremstiller disse produkter, eller i andre virksomheder.

»3) Der anvendes direkte ved fremstilling af mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. Den særlige tilbagebetaling omfatter både elektricitet og brændsler. Forbruget af varme, varmt vand og varer, der direkte eller indirekte anvendes til fremstillingen af varme eller varmt vand, og som anvendes i lokaler hvori ovennævnte produkter fremstilles, er endvidere omfattet af den forhøjede tilbagebetaling. Tilbagebetalingen ydes dog højst for 0,35 kWh elektricitet og 7 MJ brændsel pr. kg af de fremstillede mælkebaserede produkter med et tørstofindhold på mindst 90 pct. «.

4) Der anvendes direkte ved fremstilling af foderstoffer, fodertilsætning, herunder foderfosfat, og foderblandinger samt tørring og inddampning af vinasse, mask, roepiller og lignende varer bestemt til dyrefoder. Dette gælder dog ikke forbrug til tørring af korn og frø.

4. I bilaget til loven indsættes i nr. 4 efter sidste pkt.

»Til fremstillingen af varmebehandlet og pilleteret foderstof ydes dog særlig tilbagebetaling for et forbrug af elektricitet på op til 15 kWh pr. ton færdigt foderstof. «.

5) - - -

6) Der anvendes direkte ved fremstilling af grøntmel, grøntpiller og andet kunsttørret grønt.

5. I bilaget til loven indsættes i nr. 6 efter første pkt.

7)-33) - - -

34) Der anvendes direkte til blanding af forskellige gummiarter med henblik på fremstilling af ubearbejdede plader, bånd eller batch af ikke vulkaniserede gummiblandinger, samt fremstilling af kalandrede transportgummibånd på basis heraf ikke yderligere forarbejdet end vulkaniseret.

35) - - -

6. I nr. 34 i bilaget til loven ændres »blanding« til: »blanding mv.«.

Fremsat den 27. oktober 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter m.v. og lov om afgift af stenkul, brunkul, og koks m.v.

(Ændring af proceslisten og afgift af rumvarme)