Forslag til Lov om ændring af lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. august 1996 som ændret ved lov nr. 188 af 12. marts 1997 og lov nr. 480 af 1. juli 1998, foretages følgende ændringer

1. § 1 affattes således

Ȥ 1. Der kan gives statstilskud til foranstaltninger og aktiviteter, der

1) medfører eller kan tjene til bedre energiudnyttelse eller energibesparelser, herunder reduktioner i kuldioxidemissioner og øvrige drivhusgasser samt svovldioxidemissioner, i erhvervsvirksomheder eller

2) fremmer erhvervsvirksomheders omstilling til mere energieffektive teknologier og produktionsmetoder.

Stk. 2. Ved afgørelser om tilskud kan inddrages andre miljøhensyn, herunder reduktioner i kvælstofoxidemissioner, ressourcebesparelser samt arbejdsmiljømæssige hensyn.«

2. § 2 affattes således

Ȥ 2. Tilskud kan ydes til

gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder,

2) forprojekter, energibevidst projektering og energiledelse,

3) gennemførelse af energisyn samt anden energirådgivning,

ansættelse af interne energimedarbejdere,

5) udredningsaktiviteter, herunder kortlægning af energieffektiviseringspotentialer,

6) udviklingsprojekter,

informationsaktiviteter, kampagner og ERFA-grupper,

8) uddannelse vedrørende energieffektivisering og lignende.

Stk. 2. Tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, kan ydes til momsregistrerede erhvervsvirksomheder, der ejer, driver eller bruger de omfattede anlæg eller iværksætter og afholder udgifterne ved de energibesparende aktiviteter.

Stk. 3. Tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 4, kan ydes til momsregistrerede erhvervsvirksomheder, grupper af momsregistrerede erhvervsvirksomheder, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer.

Stk. 4. Tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 5-8, kan ydes til virksomheder, grupper af virksomheder, brancheorganisationer, erhvervsorganisationer, forsyningsvirksomheder, offentlige institutioner, forsknings- og undervisningsinstitutter eller lignende.

Stk. 5. Med momsregistrerede erhvervsvirksomheder som nævnt i stk. 2-3 forstås udelukkende virksomheder, der kan betragtes som egentlige erhvervsvirksomheder. Der skelnes ikke mellem privat og offentlig ejet virksomhed.

Stk. 6. Der ydes kun tilskud til landplaceret virksomhed. Tilskud ydes ikke vedrørende transportmidler.

Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at forsyningsvirksomheder, som driver produktion eller handel med energi, kan opnå tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 1-4.«

3. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om minimums- og maksimumsgrænser for tilskudsudbetaling.«

4. I § 3 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, som virksomheden er forpligtet til at gennemføre. Der kan dog ydes tilskud til projekter, der skal gennemføres som led i opfyldelse af aftale om energieffektivisering i henhold til lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.«

5. § 4, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Det er en betingelse for ydelse af tilsagn og udbetaling af tilskud, at ansøgeren ikke inden modtagelse af skriftligt tilsagn om tilskud har indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. vedrørende det tilskudsberettigede formål. Det er endvidere en betingelse, at projektet er afsluttet og ansøgning om udbetaling er indsendt til Energistyrelsen inden en nærmere fastsat frist. Miljø- og energiministeren kan dog fastsætte nærmere bestemmelser om, at arbejder, der er en forudsætning for ansøgningens udfærdigelse, kan udføres, før skriftligt tilsagn foreligger.«

6. § 4, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at tilsagnsmodtageren afgiver rapport om de energimæssige konsekvenser af de støttede foranstaltninger samt af andre vilkår. «

7. § 6, stk. 1, affattes således

»§ 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af små og mellemstore virksomheder, afgrænsningen af tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, om tilskudsgrundlaget, rentabilitetskrav, energisyn samt andre vilkår for tilskud, tilskudsberettigelse, herunder afgrænsning af branchetilhørsforhold, tilskuddets størrelse og beregning, meddelelse og ændring af tilsagn, udbetaling af tilskud, tidsfrister efter § 4, stk. 4, bortfald af tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og renter heraf, revision og regnskabsmæssig kontrol, m.v. «

8. § 7, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Energistyrelsen kan opdele de årlige tilsagnsrammer mellem forskellige støttekategorier, branchepuljer m.v. Energistyrelsen kan endvidere afgrænse specielle indsatsområder i bestemte perioder.«

§ 1

I lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. august 1996, foretages følgende ændringer

§ 1. Der kan gives statstilskud til foranstaltninger og aktiviteter, der

1) medfører bedre energiudnyttelse eller energibesparelser, herunder reduktioner i kuldioxid- og svovldioxidemissioner, i erhvervsvirksomheder eller

2) fremmer erhvervsvirksomheders omstilling til mere energieffektive teknologier og produktionsmetoder.

1. § 1 affattes således

Ȥ 1. Der kan gives statstilskud til foranstaltninger og aktiviteter, der

1) medfører eller kan tjene til bedre energiudnyttelse eller energibesparelser, herunder reduktioner i kuldioxidemissioner og øvrige drivhusgasser samt svovldioxidemissioner, i erhvervsvirksomheder eller

2) fremmer erhvervsvirksomheders omstilling til mere energieffektive teknologier og produktionsmetoder.

Stk. 2. Ved afgørelser om tilskud kan inddrages andre miljøhensyn, herunder reduktioner i kvælstofoxidemissioner, ressourcebesparelser samt arbejdsmiljømæssige hensyn.«

§ 2

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund

Lovforslaget er en del af regeringens samlede forslag til justering af den grønne afgiftspakke for erhvervslivet. Lovforslaget er udarbejdet på baggrund af en evalueringsrapport om grønne afgifter og erhvervslivet fra februar 1999 fra et udvalg under ledelse af Finansministeriet samt indkomne bemærkninger fra berørte organisationer til evalueringsrapporten.

Dette lovforslag fremsættes samtidig med L 51 (forslag til lov om ændring af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug), L 52 (forslag til lov om ændring af lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter, lov om afgift af naturgas og bygas, lov om afgift af elektricitet, lov om energiafgift af visse mineralolieprodukter mv. og lov om afgift af stenkul, brunkul og koks mv.) og L 53 (forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedets tillægspension). Disse fire lovforslag udgør tilsammen den lovgivningsmæssige del af regeringens samlede forslag til justering af den grønne afgiftspakke for erhvervslivet.

Med regeringens forslag til justering af den grønne afgiftspakke afsættes årligt på finansloven en ny pulje på 175 mio. kr. til tilskud til energieffektivisering i industrien. Lovforslaget skal danne rammerne for administration af denne pulje samt den resterende del af puljen på 1,8 mia. kr., som blev afsat i forbindelse med vedtagelsen af den grønne afgiftspakke i 1995.

Der forventes ved udgangen af 1999 at være omkring 350 mio. kr. tilbage på tilsagnsrammen af den gamle pulje på 1,8 mia. kr. Disse midler vil fortsat kunne søges af hele erhvervslivet. Derimod vil den nye pulje på 175 mio. kr. blive målrettet mod energieffektivisering og CO2-reduktion i industrien alene.

Ordningens grundlag er lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder, lovbekendtgørelse nr. 742 af 9. august 1996 som ændret ved lov nr. 188 af 12. marts 1997 og lov nr. 480 af 1. juli 1998. Loven suppleres af Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 535 af 10. juli 1998 om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder og bekendtgørelse nr. 598 af 27. juni 1996 om statstilskud til brug af energirådgivere og medarbejdere i erhvervsvirksomheder.

Vedrørende den tidligere folketingsbehandling henvises for hovedloven til Folketingstidende 1991-92 FF sp. 1562, 2084, 4342, 4886, Tillæg A sp. 2053, Tillæg B sp. 183 og Tillæg C sp. 297. Vedrørende ændringslovene henvises til Folketingstidende 1993-94 FF sp. 6311, 7092, 8955, 9644, Tillæg A sp. 6999, Tillæg B sp. 825 og Tillæg C sp. 753, Folketingstidende 1994-95 FF s. 4690, 4889, 6238, 6626, Tillæg A s. 2791, Tillæg B s. 820 og Tillæg C s. 616, Folketingstidende 1995-96 FF s. 865, 1077, 2126, 2341, Tillæg A s. 1854, Tillæg B s. 239, 317 og Tillæg C s. 242, Folketingstidende 1996-97 FF s. 3174, 4048, 4147, Tillæg A s. 2743, Tillæg B s. 321 og Tillæg C s. 249 og Folketingstidende 1997-98 (2. samling) FF s. 1444, 2138, 2557, Tillæg A s. 2165, Tillæg B s. 431, 477 og Tillæg C s. 543.

2. Lovforslagets indhold

De vigtigste ændringer i forhold til den nuværende lov er følgende

For det første vil der for at målrette den nye pulje mod industrien skulle skelnes mellem industrien og den øvrige del af erhvervslivet, herunder landbrug, gartneri og handel og service. Der er derfor indsat en bemyndigelse til ministeren til at fastsætte nærmere regler til afgørelse af den enkelte virksomheds branchetilhørsforhold.

For det andet åbnes der med lovforslaget op for, at elforsyningsvirksomheder, der opererer på markedsvilkår, helt eller delvist kan indgå i industrielle kraftvarmeprojekter med tilskud. Hidtil har der ikke kunnet ydes tilskud til investering i kraftvarmeanlæg på virksomheder, hvis en elforsyningsvirksomhed indgik som deltager i projektet. Med liberaliseringen af elmarkedet vil en fortsættelse af denne regel imidlertid være konkurrenceforvridende over for de elforsyningsvirksomheder, der skal operere på markedsvilkår efter den nye lov om elforsyning, lov nr. 375 af 2. juni 1999.

For det tredje indsættes der en bemyndigelse til ministeren om at fastsætte minimums- og maksimumsgrænser for udbetaling af tilskud. I den nuværende ordning er der alene en minimumsgrænse for tilskud. I lyset af at den fremtidige tilskudspulje vil være væsentligt reduceret i forhold til de senere år, vil det være hensigtsmæssigt med maksimumsgrænser for tilskud til enkeltprojekter for at undgå, at enkelte store projekter tømmer årets resterende tilskudsramme helt eller delvist. Erfaringerne har endvidere vist, at det vil være hensigtsmæssigt med øgede minimumsgrænser for tilskud til visse projekttyper for at begrænse de administrative omkostninger.

Endelig sker der med lovforslaget en præcisering af, dels at offentlige erhvervsvirksomheder generelt er tilskudsberettigede på linie med private erhvervsvirksomheder, så længe virksomheden opererer på markedsvilkår, dels at offentlige institutioner kan opnå tilskud til udviklingsprojekter og lignende, så længe formålet med projekterne er at bidrage til formålet med loven, nemlig energieffektivisering og CO2-reduktion i egentlige erhvervsvirksomheder.

Herudover indeholder lovforslaget en række mindre ændringer og præciseringer, der er nærmere beskrevet i de specifikke bemærkninger.

Med den nye pulje til energieffektivisering i industrien og den samtidige videreførelse og justering af lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug (aftaleordningen), er der lagt op til et fortsat højt aktivitetsniveau i arbejdet med at effektivisere industriens energiforbrug og reducere CO2-emissionen fra denne sektor. Der vil i den videre udmøntning af den nye ordning blive lagt vægt på at sikre en kontinuitet i forhold til den hidtidige indsats samtidig med, at der sker en samlet revision og nyorientering for at skabe dynamik og opnå de størst mulige miljøvirkninger for tilskudskronerne.

Der vil fortsat blive adgang til at søge tilskud til en bred vifte af forskellige projekter, herunder både konkrete investeringer, rådgivning, uddannelse, analyser og udviklingsprojekter m.v., dog således at ikke alle tilskudskategorier nødvendigvis vil være til rådighed på samme tid. Der vil fortsat kunne søges om tilskud til såvel energieffektivisering som anvendelse af renere brændsler eller vedvarende energi, der bidrager til det overordnede formål: CO2-reduktion. Projekter, der har reduktion af SO2-emissioner for øje, vil ligeledes fortsat være tilskudsberettigede. Projekter, hvor der udover energieffektivisering og CO2-reduktion opnås bredere miljøvirkninger, vil blive højt prioriteret.

For projekter, der gennemføres som led i opfyldelse af aftale om energieffektivisering i henhold til aftaleordningen, er det hensigten, at der fortsat kan søges om tilskud til investeringsprojekter m.v. efter den foreliggende lov, men ikke til de omkostninger, der er forbundet med selve aftaleindgåelsen. Der fastsættes nærmere regler herom ved bekendtgørelse med hjemmel i lovforslagets § 1, nr. 7.

Der vil blive lagt betydelig vægt på at sikre en så stor energi- og miljøeffekt pr. tilskudskrone som muligt. Der skal ikke ydes tilskud, hvis et projekt alligevel ville blive gennemført af andre årsager, og der skal ikke ydes mere i tilskud, end det er nødvendigt for at fremme det enkelte projekt. Der vil således inden for rammerne af de maksimalt tilladte tilskudsprocenter i praksis blive fastsat mere differentierede tilskudsprocenter end hidtil. Tilsvarende kan der blive tale om at stille krav om modydelser i form af f.eks. leverandørrabatter til virksomhederne i forbindelse med tidsbegrænsede, kampagnelignende tiltag.

Projekter og indsatsområder vil blive prioriteret, således at der opnås den størst mulige energi- og miljøvirkning af den samlede pulje, og således at de mest perspektivrige nye teknologier og metoder fremmes.

Anvendelsen af den nye pulje til energieffektivisering i industrien vil ske i tæt samarbejde med virksomhederne og deres repræsentanter. I forbindelse med administrationen af bl.a. denne lov vil Energistyrelsen nedsætte et nyt rådgivende energiudvalg vedrørende industrien, som skal rådgive Energistyrelsen vedrørende udvælgelse og udformning af konkrete prioriterede indsatsområder m.h.p. fastlæggelse af en årlig plan for de prioriterede områder. Udvalget vil samtidig skulle fungere som forum for drøftelse af virksomhedernes konkrete erfaringer m.h.p. at udforme og ajourføre informationer, ansøgningsskemaer m.v. på en hensigtsmæssigt måde, ikke mindst over for de små og mellemstore virksomheder. Det nye udvalg vil også skulle rådgive Energistyrelsen vedrørende den såkaldte aftaleordning jævnfør lovforslaget om ændring af aftaleordningen. Udvalgets nedsættelse er ikke reguleret i dette lovforslag, idet udvalget skal være rådgivende og derfor forventes nedsat rent administrativt.

3. Økonomiske og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget etablerer med virkning fra 1. januar år 2000 rammerne for administrationen af såvel den nye tilskudspulje for industrien med en årlig ramme på 175 mio. kr., som de resterende midler fra den igangværende tilskudsordning på oprindelig 1,8 mia. kr. Den nye tilskudspulje er lige som den eksisterende pulje en del af tilbageføringen til erhvervslivet af de grønne afgifter.

Den endelige udmøntning af den nye tilskudspulje til industrien vil ske på finansloven for år 2000.

En ikke udnyttet del af tilsagns- og/eller udbetalingsrammen kan overføres til følgende år. Annullerede tilsagn og tilskud, der tilbagebetales i henhold til gældende bestemmelser, giver i følgende finansår adgang til afgivelse af nye tilsagn om tilskud samt udbetaling heraf.

Den nye tilskudspulje for industrien vil indebære en administrativ belastning af både den overordnede styring af ordningen og den konkrete tilskudsadministration. De administrative omkostninger vil blive afholdt indenfor Energistyrelsens nuværende lønsumsrammer.

Adgangen for elforsyningsvirksomheder til at indgå i industrielle kraftvarmeprojekter skønnes at medvirke til i et vist omfang at fremskynde udbygningen af industrielle kraftvarmeværker. Dette vil i givet fald indebære en tilsvarende stigning i udbetalingerne af elproduktionstilskud til industriel kraftvarme.

Forslaget har ikke økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget påfører ikke erhvervslivet omkostninger eller forpligtelser, men stiller tilskudsmidler til rådighed for virksomheder, der ønsker at fremme energibesparelser og øget anvendelse af renere brændsler. Tilskud bliver ydet efter ansøgning. Udfyldelse af ansøgningen indebærer et begrænset tidsforbrug i virksomhederne.

Erfaringer fra de hidtil gennemførte projekter viser, at projekterne, udover sparede energiudgifter for virksomhederne, har medført en række andre langsigtede fordele, idet energieffektiviseringen har medført mere fremtidssikrede anlæg, som giver øget driftssikkerhed, bedre miljøforhold og mindre drifts- og vedligeholdelsesomkostninger.

Lovforslaget vil således have positive erhvervsøkonomiske konsekvenser.

5. Miljømæssige konsekvenser

Med den forøgede tilskudspulje til projekter i industrien vil ordningen yde et væsentligt bidrag til at reducere emissionen af CO2 og andre drivhusgasser samt reducere emissionen af SO2 og NO x. Endvidere vil ordningen føre til et reduceret energiforbrug.

Målsætningen for den nye tilskudsordning for industrien er en ekstra årlig CO2-reduktion i Danmark på 0,15% (af 1988-emissionen, som er basisåret for den nationale målsætning), hvilket vil medføre en yderligere CO2-reduktion på 0,7% i år 2005. Denne ekstra CO2-reduktion er udover de 3,8%-point, som den grønne afgiftspakke vurderes at ville medføre i år 2005.

Den forventede CO2-reduktion ved den nye ordning til industrien er på 0,5 kg pr. år pr. tilskudskrone. Det svarer til, at det forventes, at der vil kunne opnås en vis stigning i CO2-effekten pr. tilskudskrone, i forhold til den effekt der er beregnet ved evalueringen af den hidtidige ordning.

Ud over reduktionen af CO2-udledningen fører modernisering af produktionsudstyr og reduktion af energiforbrug ofte til øvrige miljøforbedringer. Således forventes en reduktion af bl.a. SO 2 og NOx-emissionen.

6. Forholdet til EU-retten

Den nuværende tilskudsordning er godkendt af Europa-Kommissionen, og ændringen af tilskudsordningen samt afsættelse af en ny tillægspulje for industrien på 175 mio. kr. årligt skal notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens statsstøtteregler. Europa-Kommissionens godkendelse skal foreligge, før det notificerede lovforslag kan træde i kraft.

7. Høring

Lovforslaget er sendt i høring til følgende: Advokatrådet, Affaldsteknisk Samarbejde, Amtsrådsforeningen i Danmark, Amtsrådsforeningen - Økonomisk sekretariat, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheforeningen for Biogas, BYG, By- og Boligministeriet, CO Industri, Dansk Arbejdsgiverforenning, Danmarks Fiskeri- og Eksportørforening, Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Vindmølleforening, Dansk Handel og Service, Dansk Familielandbrug, Dansk Industri, Dansk Textil og Beklædning, Dansk VVS, DONG Naturgas A/S, DEG, Danske Elværkers Forening, Danske Fjernvarmeværkers Forening, De Danske Landboforeninger, ELFO, Elfor, Elkraft, Elprisudvalget og Gas- og Varmeprisudvalget, Elsam, Elsparefonden, Eltra, Energiklagenævnet, Energimiljørådet, Energisynssekretariatet, Erhvervsministeriet, FDB, Finansministeriet, Forbrugerrådet, Forening af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen for Danmarks Fiskemels- og Fiskeolieindustri, Foreningen for Energi og Miljø, Foreningen af Kemiske Industrier i Danmark, Forening af Rådgivende Ingeniører, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forskningscentret Foulum, afdelingen for landbrugsdrift, Forskningsministeriet, Frederiksberg Kommune, Frederiksberg Kommune Økonomidirektoratet, Fællesforeningen for Danske Brugsforeninger, Greenpeace Danmark, Handelskammeret, Hotel-, Restaurant- og Turisterhvervets Arbejdsgiverforening, Hovedstadsregionens Naturgas I/S og Naturgas Midt-Nord I/S, Håndværksrådet, Indenrigsministeriet, Indukraft, Ingeniørforeningen i Danmark, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Landsforening Økonomisk sekretariat, Københavns Belysningsvæsen, Københavns Kommune, Københavns Kommune Økonomiforvaltning, Landbrugsrådet, Landsskatteretten, LO, Miljø-og Energiministeriets Landsplanafdeling, Miljøstyrelsen, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Naturgas Sjælland I/S, Naturgas Fyn I/S, NESA A/S, OOA, Organisationen for Vedvarende Energi, Registertilsynet, Reno Sam, Rigsrevisionen, Samvirkende Energi- og Miljøkontorer, SID, Sjællandske Kraftværker, Skatteministeriet, Skov- og Naturstyrelsen, Statens Information, Statsministeriet, TI, Trafikministeriet, Udenrigsministeriet, Vindmølleindustrien, WHF, Økonomiministeriet.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

Konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

Konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Lovforslaget etablerer med virkning fra 1. januar år 2000 den nye tilskudspulje for industrien med en årlig ramme på 175 mio. kr. Puljen er en del af tilbageføringen til erhvervslivet af de grønne afgifter.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Den nye tilskudspulje vil indebære en administrativ belastning af Energistyrelsen. De administrative omkostninger vil blive afholdt indenfor Energistyrelsens nuværende lønsumsrammer.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget vurderes at have positive økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Tilskud vil blive ydet efter ansøgning. Udfyldelse af ansøgningen indebærer et begrænset tidsforbrug i virksomhederne.

Miljømæssige konsekvenser

Den nye tilskudspulje til industrien vil yde et væsentligt bidrag til at reducere emissionen af CO2 og andre drivhusgasser samt reducere emissionen af SO2 og NOx.

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skal notificeres for Europa-Kommissionen i medfør af EF-traktatens statsstøtteregler

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

I forhold til den eksisterende lov inddrages andre drivhusgasser end CO2 i den overordnede formålsbestemmelse. Dette skyldes aftalen indgået på den tredje partskonference under FN's klimakonvention i Kyoto december 1997, hvor de industrialiserede lande aftalte at reducere udledningen af drivhusgasser med mindst 5 pct. i forhold til niveauet i 1990 i perioden 2008-2012. Det præciseres, at der kan inddrages andre miljøhensyn, herunder reduktioner i kvælstofoxidemissioner, brug af uønskede stoffer, ressourcebesparelser samt arbejdsmiljømæssige hensyn. Ved vurderingen af, om projekter er støtteegnede, vil der primært blive lagt vægt på, om projekterne giver besparelser i energiforbrug og reduktioner af forurenende emissioner fra de faste anlæg i den enkelte erhvervsvirksomhed, men også projektets miljømæssige indvirkning på det samlede kredsløb fra råstof over produktion, transport og forbrug til affaldsbortskaffelse vil kunne inddrages i de samlede vurderinger (livscyklusbetragtninger).

Indsættelsen af "eller kan tjene til" i stk. 1, nr. 1, skal alene præcisere, at der skal ydes tilskud til projekter, som man formoder vil medføre en bedre energiudnyttelse eller energibesparelse, men hvor dette endnu ikke er fuldt dokumenteret, f.eks. udviklingsprojekter.

Til nr. 2

Med bestemmelsens stk. 1 foretages en klargørende kategorisering af de aktiviteter, der er omfattet af tilskudsordningen. Dog udelades den eksisterende § 2 stk. 1, nr. 4, vedrørende "udbredelse af udstyr eller komponenter, der er særligt energieffektive", da den ikke har været udnyttet i praksis. Der tilsigtes ikke indholdsmæssige udvidelser i tilskudskategorierne.

Der kan efter stk. 1, nr. 1, ydes tilskud til gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder, hvilket er en videreførelse af den eksisterende bestemmelse. Herved forstås tilskud til investering i anlæg, der medfører en bedre energiudnyttelse eller energibesparelser i de enkelte erhvervsvirksomheder herunder industriel kraftvarme. Der vil i medfør af lovforslagets § 1, nr. 7, blive fastsat nærmere regler om, hvilke energieffektiviseringer af anlæg der kan ydes tilskud til.

Der kan ydes tilskud til såvel udskiftning af eksisterende anlæg som til merudgiften ved investering i særligt energieffektive anlæg ved nyinvesteringer, udskiftning af udtjente anlæg og kapacitetsudvidelser. Formålet hermed er at undgå, at tilskudsordningen bliver anvendt som støtte til almindelige nyinvesteringer, der ville være foretaget under alle omstændigheder.

Der vil ikke blive ydet tilskud til projekter i helårsboliger, der udlejes erhvervsmæssigt, herunder boligforeninger.

Der kan efter stk. 1, nr. 2, ydes tilskud til forprojekter, energibevidst projektering og energiledelse. Dette er en præcisering af de tilskudsberettigede aktiviteter i forhold til den eksisterende lov. Ved forprojekter forstås projekter der afdækker mulighederne for egentlige energieffektiviseringsprojekter. Ved energibevidst projektering forstås indarbejdelse af energihensyn i designfasen og i den efterfølgende anlægsfase. Med energiledelse forstås et ledelsessystem, der sikrer, at energieffektivisering indgår som parameter ved alle aktiviteter og beslutninger i virksomheden.

Der kan efter stk. 1, nr. 3, ydes tilskud til gennemførelse af energisyn samt anden energirådgivning, hvilket er en videreførelse af den eksisterende lov. Herved forstås tilskud til konkret rådgivning og undersøgelse, der fremmer erhvervenes omstilling til mere energi- og miljøvenlige produktionsformer. Energisyn vil kunne støttes evt. i kombination med en samtidig miljøvurdering af den enkelte virksomhed eller indførelse af energiledelse på virksomheden.

Der kan efter stk. 1, nr. 4, ydes tilskud til ansættelse af interne energimedarbejdere, hvilket er en præcisering i forhold til den eksisterende lov. I praksis vil bestemmelsen blive administreret ved ydelse af tilskud til tidsbegrænset ansættelse af en intern energimedarbejder alene i små og mellemstore virksomheder (SMV-virksomheder) med et væsentligt energiforbrug, hvis virksomheden ikke i forvejen råder over den tilstrækkelige ekspertise på energiområdet. Der foretages hermed som hidtil en prioritering af SMV-virksomheder. Der vil blive fastsat nærmere regler herom, jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Energimedarbejderen kan også placeres i en brancheorganisation, således at denne kan betjene flere små virksomheder, der ikke hver for sig vil kunne beskæftige en energimedarbejder.

Der kan efter stk. 1, nr. 5, ydes tilskud til udredningsaktiviteter og kortlægning af energieffektiviseringspotentialer. Udarbejdelse af standardløsninger er udeladt, da disse fremover skal udarbejdes på Energistyrelsens initiativ. Udarbejdelse af brancheenergianalyser er omfattet af betegnelsen udredningsaktiviteter. Udredningsaktiviteterne skal understøtte energimæssige virkemidler for erhvervslivet. Aktiviteterne kan bl.a. omfatte dataindsamling samt belysning og forberedelse af forskellige virkemidler. Med kortlægning af energieffektiviseringspotentialer forstås muligheden for at yde tilskud til sektorvis kortlægning af energiforbrug, ressourceanvendelse, emissioner og effektiviseringsmuligheder. Kortlægningen kan medtage vurderinger af potentialer for besparelser i energi- og ressourceforbrug på længere sigt og vurderinger af, hvilke muligheder brancherne har for at udvikle mere energieffektive teknologier og produktionsformer.

Der kan efter stk. 1, nr. 6, ydes tilskud til udviklingsprojekter. Herunder vil der kunne ydes tilskud til udviklingsprojekter, der kan resultere i, at erkendte principper for energi- og miljøvenlig produktion færdigudvikles via pilotprojekter til praktisk fungerende demonstrationsanlæg. Udviklingsprojekter skal normalt kombineres med en informationsindsats, der sikrer markedsindtrængning af den nyudviklede teknologi. Der vil også kunne ydes tilskud til feasibility studier og projekter, der inkluderer industriel forskning i begrænset omfang. Der er tale om en præcisering af den eksisterende lov. Tilskud til udviklingsprojekter vil som hidtil kunne omfatte forsøgs- og demonstrationsaktiviteter.

Der kan efter stk. 1, nr. 7, ydes tilskud til informationsaktiviteter, kampagner og ERFA-grupper. Med ERFA-grupper forstås erfaringsudvekslingsgrupper, hvor medarbejdere fra forskellige virksomheder mødes for at udveksle erfaringer om energibesparelser. Dette er en præcisering af den eksisterende lov. Hovedformålet med informationsindsatsen vil være at udbrede kendskabet til muligheder for energieffektiviseringer. Der kan endvidere ydes tilskud til information om tilskudsmulighederne.

Der kan efter stk. 1, nr. 8, ydes tilskud til uddannelse vedrørende energieffektivisering og lignende. Dette er en præcisering i forhold til den eksisterende lov. Der kan bl.a. ydes tilskud til efteruddannelse af elinstallatører og VVS-installatører, således at disse kan yde bedre rådgivning om energieffektivisering og lignende i forbindelse med installationer. I forbindelse hermed skal energieffektivisering ofte ses i en bredere miljømæssig sammenhæng.

Lovforslagets stk. 2 præciserer, at tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, kan ydes til momsregistrerede erhvervsvirksomheder, der ejer, driver eller bruger de omfattede anlæg eller iværksætter og afholder udgifterne ved de energibesparende aktiviteter. Der vil ikke samtidig kunne ydes tilskud til ejer og bruger.

I forbindelse med tilskud til energimedarbejdere i stk. 3, projektkategori nr. 4, er der tale om en udvidelse i forhold til den eksisterende lov, idet ikke kun momsregistrerede erhvervsvirksomheder, men også grupper af momsregistrerede erhvervsvirksomheder, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer kan opnå tilskud til denne projektkategori. Der vil alene kunne ydes tilskud til tidsbegrænset ansættelse af en intern energimedarbejder i små og mellemstore virksomheder (SMV-virksomheder). Det vil ofte være hensigtsmæssigt, at ansætte energimedarbejdere f.eks. i brancheorganisationer med henblik på at betjene et større antal virksomheder.

Stk. 4 præciserer, at der vedrørende projektkategorierne nr. 5-8, kan ydes tilskud til virksomheder, grupper af virksomheder, brancheorganisationer, erhvervsorganisationer, offentlige institutioner, forsknings- og undervisningsinstitutter eller lignende. Offentlige virksomheder kan opnå tilskud på linie med private virksomheder. Som følge af fortolkningstvivl i den eksisterende lov vedrørende ydelse af tilskud til offentlige institutioner, forsknings- og undervisningsinstitutter eller lignende blev der givet bemyndigelse til dette ved aktstykke nr. 231 tiltrådt af finansudvalget d. 24/6 1999. Bemyndigelsen til at yde tilskud også til disse grupper er derfor blevet præciseret. Endvidere gives forsyningsvirksomheder generelt mulighed for at opnå tilskud. Det afgørende indenfor disse projektkategorier er, at projekterne er til gavn for det overordnede formål med loven, nemlig energi- og CO2-besparelser i erhvervslivet. Det er i princippet underordnet, hvem der står for projektet. Det er ofte en statslig forskningsinstitution, forsyningsvirksomhed eller et GTS-institut (Godkendt Teknologisk Service), der sidder med ekspertisen til at hjælpe erhvervsvirksomheden med udvikling eller forbedring af en energibesparende aktivitet. Det kan således i nogle tilfælde være nødvendigt at inddrage f.eks. statslige institutioner, som er i besiddelse af den nødvendige kompetence.

I stk. 5 videreføres det eksisterende krav for støtte til momsregistrerede erhvervsvirksomheder som nævnt i stk. 2-3, om at der skal være tale om egentlige erhvervsvirksomheder. Dvs. momsregistrerede erhvervsvirksomheder, der fungerer på sædvanlige markedsvilkår. Det er præciseret i forhold til den eksisterende lov, at der også kan ydes tilskud til offentligt ejede virksomheder. Dette skyldes fortolkningstvivl i den eksisterende lov vedrørende ydelse af tilskud til offentligt ejede virksomheder, hvorefter bemyndigelse blev givet ved aktstykke nr. 231 tiltrådt af finansudvalget d. 24/6 1999. Det afgørende er, at virksomheden drives på sædvanlige markedsmæssige vilkår, i fri konkurrence med andre erhvervsvirksomheder.

I stk. 6 videreføres den eksisterende bestemmelse i § 2 stk. 4 om, at der alene ydes tilskud til landplacerede erhvervsvirksomheder i Danmark, hvilket indebærer at tilskudsordningen ikke finder anvendelse på f.eks. skibe, fiskefartøjer, fly, boreplatforme m.v.

Endvidere videreføres den eksisterende bestemmelse om, at der ikke ydes tilskud til transportmidler. Intern transport i virksomheder vil dog ikke blive udelukket fra tilskud.

Forslaget giver i stk. 7 miljø- og energiministeren mulighed for at fastsætte nærmere bestemmelser om, at forsyningsvirksomheder, som driver produktion eller handel med energi, kan opnå tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 1-4. Dette er en udvidelse i forhold til den eksisterende lov, hvor forsyningssektoren generelt er afskåret fra at opnå støtte. Denne åbning skyldes, at dele af elsektoren er blevet liberaliseret. Net-, transmissions- og systemansvarlig virksomhed er som fastsat i lov om elforsyning, lov nr. 375 af 2. juni 1999 ikke omfattet af liberaliseringen og vil derfor ikke kunne opnå tilskud. Fremtidige liberaliseringer af andre dele af forsyningssektoren f.eks. gassektoren vil også være omfattet af bemyndigelsen. Det skal bemærkes, at energiforsyningsvirksomheder herunder el- og varmeproduktion i lovens forstand vil blive betragtet som en servicevirksomhed, der ikke vil blive omfattet af den nye pulje til industrien, bortset fra deltagelsen i de industrielle kraftvarmeprojekter.

Til nr. 3

Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om minimums- og maksimumsgrænser for tilskudsudbetaling. Dette er en udvidelse i forhold til den eksisterende lov, idet der her alene er hjemmel til at fastsætte en minimumsgrænse for tilskud. Som følge af reduktionen af den fremtidige tilskudspulje vil maksimumsgrænser være hensigtsmæssige for at hindre, at enkelte store projekter tømmer årets resterende tilskudsramme helt eller delvist. Det er muligt at fastsætte forskellige minimums- og maksimumsgrænser for forskellige projektkategorier.

Til nr. 4

Der er tale om en præcisering af, at Fællesskabsrammebestemmelserne af 10. marts 1994 for statsstøtte til miljøbeskyttelse skal overholdes. Erhvervsvirksomheder vil ikke kunne opnå tilskud til projekter, som disse er retlig forpligtet til at udføre. Der kan dog ydes tilskud til projekter, der skal gennemføres som led i opfyldelse af aftale om energieffektivisering i henhold til lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug. Der vil blive fastsat nærmere bestemmelser om, i hvilket omfang tilskud kan opnås til de energieffektiviseringprojekter, der gennemføres som led i opfyldelsen af en aftale jf. lovforslagets § 1, nr. 7. Udgifter i forbindelse med indgåelsen af aftalen, indberetninger og lignende vil ikke kunne opnå tilskud.

Til nr. 5

Det præciseres i forslaget, at det er en betingelse for tilsagn om tilskud og udbetaling heraf, at der ikke før ansøgerens modtagelse af skriftligt tilsagn foreligger aftale om arbejder eller leverancer m.v., eller er påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. vedrørende det tilskudsberettigede formål. Baggrunden er, at man ikke vil yde tilskud til projekter, der alligevel vil blive gennemført. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere bestemmelser om, at arbejder, der er en forudsætning for udfærdigelse af ansøgningen, kan udføres før skriftligt tilsagn foreligger. Her tænkes på den rådgivningsbistand, der har været en forudsætning for udfærdigelsen af ansøgningen om tilskud.

Til nr. 6

Efter den eksisterende lov kan ydelse af tilskud betinges af vilkår om afgivelse af afrapportering om de energimæssige konsekvenser af støttede foranstaltninger. Som følge af, at der er behov for at kunne fastsætte andre vilkår i tilknytning til ydelse af tilskuddet end afrapportering om de energimæssige konsekvenser af støttede foranstaltninger, er der indsat en bestemmelse om, at tilskuddet kan betinges af andre vilkår. Dette kan f.eks. være vilkår om udbredelse af projektresultatet og vilkår om, at bestemte retningslinier skal følges i projektforløbet, hvilket kan være vilkår om, at en følgegruppe skal følge projektet med det formål at vejlede de projektansvarlige i forhold til forskellige hensyn. Vilkåret skal være relevant og proportionalt i forhold til projektet. Ændringen af "tilskudsmodtager" til "tilsagnsmodtager" er en sproglig præcisering.

Til nr. 7

Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens gennemførelse. Som noget nyt er der indsat en bemyndigelse til at afgrænse branchetilhørsforhold. Afgrænsningen af branchetilhørsforhold er nødvendig som følge af den nye pulje, der er målrettet mod industrien. Ved den nærmere afgrænsning af branchetilhørsforholdet vil der blive taget udgangspunkt i Dansk Branchekode 1993 (DB93). Der er indsat en generel adgang for miljø- og energiministeren til at fastsætte regler om bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud som følge af Finansministeriets anbefalinger fra maj 1996 i rapporten "Forvaltning af tilskud". Der vil blive foretaget en præcisering af de tilfælde nævnt i § 4 stk. 6 i den eksisterende lov, hvor Energistyrelsen kan træffe afgørelse om bortfald og tilbagebetaling. Der er ikke tilsigtet nogle indholdsmæssige ændringer, og bortfald af tilsagn og tilbagebetaling af tilskud vil som hidtil kun kunne ske i tilfælde, hvor forudsætningerne for ydelse af tilskuddet ikke længere er opfyldt. Endvidere kan ministeren som noget nyt fastsætte regler om rentebetaling ved tilbagebetaling af tilskud. Rentelovens bestemmelser vil i den forbindelse blive anvendt. Der er alene tale om en sproglig præcisering, når "tilskudsgrundlaget" er indsat i stedet for "udgifter". Indsættelse af "samt andre vilkår for tilskud" er en konsekvens af lovforslagets § 1, nr. 6.

Der vil til lovens ikrafttræden blive udarbejdet de fornødne administrative retningslinier for tilskudsordningen.

Til nr. 8

Efter den eksisterende lov kan Energistyrelsen opdele de årlige tilsagnsrammer mellem forskellige støttekategorier. Det præciseres, at denne opdeling f.eks. kan ske på brancher, projekttyper, særlige indsatsområder m.v. Med den nye tilskudspulje til industrien er det særligt vigtigt med en opdeling af tilsagnsrammerne. Det præciseres, at det med den nye tilskudspulje skal være muligt i tidsbegrænsede perioder at koncentrere indsatsområderne, således at der i bestemte perioder er mulighed for at yde tilskud til specielle indsatsområder.

Til § 2

De under § 1 foreslåede ændringer vedrørende statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder kan først træde i kraft, når de er godkendt af Europa-Kommissionens efter notifikation i henhold til EF-traktatens statsstøtteregler. Det foreslås derfor, at miljø- og energiministeren bemyndiges til at fastsætte tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 2. Tilskud kan ydes til

1) gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder,

2) gennemførelse af energisyn samt anden rådgivning m.v.,

3) udarbejdelse af standardløsninger, brancheenergianalyser og anden kortlægning af energieffektiviseringspotentialer,

4) udbredelse af udstyr eller komponenter, der er særligt energieffektive,

5) udviklings-, forsøgs- og demonstrationsprojekter m.v. samt

6) informationsaktiviteter, kampagner, uddannelse og brug af energirådgivere og medarbejdere, m.v.

Stk. 2. Tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 1 og 2, samt til brug af energirådgivere og -medarbejdere, jf. stk. 1, nr. 6, kan ydes til momsregistrerede erhvervsvirksomheder, der ejer, driver eller bruger de omfattede anlæg. Tilskud til disse formål ydes ikke til virksomheder, der ikke kan betragtes som egentlige erhvervsvirksomheder.

Stk. 3. Tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 3-5 og nr. 6, bortset fra brug af energirådgivere og medarbejdere, kan ydes til virksomheder, grupper af virksomheder, branche- og erhvervsorganisationer eller lignende.

Stk. 4. Der ydes kun tilskud til landplaceret virksomhed. Tilskud ydes ikke vedrørende transportmidler. Forsyningsvirksomheder kan ikke opnå tilskud.

2. § 2 affattes således

Ȥ 2. Tilskud kan ydes til

1) gennemførelse af energieffektiviserende foranstaltninger i erhvervsvirksomheder,

2) forprojekter, energibevidst projektering og energiledelse,

3) gennemførelse af energisyn samt anden energirådgivning,

4) ansættelse af interne energimedarbejdere,

5) udredningsaktiviteter, herunder kortlægning af energieffektiviseringspotentialer,

6) udviklingsprojekter,

7) informationsaktiviteter, kampagner og ERFA-grupper,

8) uddannelse vedrørende energieffektivisering og lignende.

Stk. 2. Tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 1-3, kan ydes til momsregistrerede erhvervsvirksomheder, der ejer, driver eller bruger de omfattede anlæg eller iværksætter og afholder udgifterne ved de energibesparende aktiviteter.

Stk. 3. Tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 4, kan ydes til momsregistrerede erhvervsvirksomheder, grupper af momsregistrerede erhvervsvirksomheder, brancheorganisationer og erhvervsorganisationer.

Stk. 4. Tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 5-8, kan ydes til virksomheder, grupper af virksomheder, brancheorganisationer, erhvervsorganisationer, forsyningsvirksomheder, offentlige institutioner, forsknings- og undervisningsinstitutter eller lignende.

Stk. 5. Med momsregistrerede erhvervsvirksomheder som nævnt i stk. 2-3 forstås udelukkende virksomheder, der kan betragtes som egentlige erhvervsvirksomheder. Der skelnes ikke mellem privat og offentlig ejet virksomhed.

Stk. 6. Der ydes kun tilskud til landplaceret virksomhed. Tilskud ydes ikke vedrørende transportmidler.

Stk. 7. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om, at forsyningsvirksomheder, som driver produktion eller handel med energi, kan opnå tilskud til formål som nævnt i stk. 1, nr. 1-4.«

§ 2

Miljø- og energiministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

§ 3. ..

Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om undergrænser for tilskudsudbetaling.

Stk. 3. .

Stk. 4. .

3. § 3, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om minimums- og maksimumsgrænser for tilskudsudbetaling.«

4. I § 3 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Der kan ikke ydes tilskud til projekter, som virksomheden er forpligtet til at gennemføre. Der kan dog ydes tilskud til projekter, der skal gennemføres som led i opfyldelse af aftale om energieffektivisering i henhold til lov om statstilskud til dækning af udgifter til kuldioxidafgift i visse virksomheder med et stort energiforbrug.«

§ 4. .

Stk. 2. .

Stk. 3. .

Stk. 4. Det er en betingelse for udbetaling af tilskud, at arbejdet først påbegyndes, efter at skriftligt tilsagn om tilskud er givet, og at arbejdet er afsluttet og ansøgning om udbetaling indsendt til Energistyrelsen inden en nærmere fastsat frist.

Stk. 5. .

Stk. 6.

Stk. 7. Ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at tilskudsmodtageren afgiver rapport om de energimæssige konsekvenser af støttede foranstaltninger.

Stk. 8. ..

5. § 4, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. Det er en betingelse for ydelse af tilsagn og udbetaling af tilskud, at ansøgeren ikke inden modtagelse af skriftligt tilsagn om tilskud har indgået aftaler om arbejder eller leverancer m.v. eller påbegyndt arbejder eller gennemført indkøb m.v. vedrørende det tilskudsberettigede formål. Det er endvidere en betingelse, at projektet er afsluttet og ansøgning om udbetaling er indsendt til Energistyrelsen inden en nærmere fastsat frist. Miljø- og energiministeren kan dog fastsætte nærmere bestemmelser om, at arbejder, der er en forudsætning for ansøgningens udfærdigelse, kan udføres, før skriftligt tilsagn foreligger.«

6. § 4, stk. 7, affattes således

»Stk. 7. Ydelse af tilskud kan betinges af vilkår om, at tilsagnsmodtageren afgiver rapport om de energimæssige konsekvenser af de støttede foranstaltninger samt af andre vilkår. «

§ 6. Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af små og mellemstore virksomheder, afgrænsningen af tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, om udgifter, rentabilitetskrav, energisyn, tilskudsberettigelse, tilskuddets størrelse og beregning, meddelelse og ændring af tilsagn, udbetaling af tilskud, tidsfrister efter § 4, stk. 4, revision og regnskabsmæssig kontrol, m.v.

Stk. 2. .

Stk. 3. .

Stk. 4. .

7. § 6, stk. 1, affattes således

»Miljø- og energiministeren kan fastsætte nærmere regler om lovens gennemførelse, herunder om afgrænsningen af små og mellemstore virksomheder, afgrænsningen af tilskudsberettigede foranstaltninger og aktiviteter, om tilskudsgrundlaget, rentabilitetskrav, energisyn samt andre vilkår for tilskud, tilskudsberettigelse, herunder afgrænsning af branchetilhørsforhold, tilskuddets størrelse og beregning, meddelelse og ændring af tilsagn, udbetaling af tilskud, tidsfrister efter § 4, stk. 4, bortfald af tilsagn, tilbagebetaling af tilskud og renter heraf, revision og regnskabsmæssig kontrol, m.v. «

§ 7. .

Stk. 2. Energistyrelsen kan opdele de årlige tilsagnsrammer mellem forskellige støttekategorier.

Stk. 3. .

8. § 7, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Energistyrelsen kan opdele de årlige tilsagnsrammer mellem forskellige støttekategorier, branchepuljer m.v. Energistyrelsen kan endvidere afgrænse specielle indsatsområder i bestemte perioder.«

Fremsat den 27. oktober 1999 af miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om statstilskud til energibesparelser m.v. i erhvervsvirksomheder

(Brancheopdeling og udvidelse af kredsen af tilskudsberettigede)