Legislator Case Law & Legislation
199912L00049 DK

Forslag til Lov om ændring af dyreværnsloven

3 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (3 Articles)

Lovforslag som fremsat 1999 49 Valid

§ 1

I dyreværnsloven, lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest ændret ved lov nr. 80 af 9. februar 1999, foretages følgende ændring

1. I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum

»Dog kan ministeren ikke give tilladelse til aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse.«

Lovforslag som fremsat 1999 49 Valid

§ 2

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

I dyreværnslovens § 13, stk. 2, bemyndiges justitsministeren til at fastsætte nærmere regler for aflivning af dyr. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr, som ændret ved bekendtgørelse nr. 550 af 24. juni 1997 og bekendtgørelse nr. 849 af 19. november 1997.

Bekendtgørelsen fastslår, at produktionsdyr som hovedregel skal bedøves inden slagtning eller aflives omgående. Imidlertid er det efter § 7 tilladt at slagte husdyr uden forudgående bedøvelse, når slagtningen foretages efter jødisk eller islamisk ritus, og når betingelserne i § 7 er opfyldt. Reglerne administreres af Fødevaredirektoratet, og slagterier, der ønsker at foretage slagtning uden forudgående bedøvelse, skal forud anmelde dette til direktoratet.

Dette lovforslag har til hensigt at fjerne ministerens mulighed for at give tilladelse til aflivning og slagtning af dyr uden forudgående bedøvelse, således at der fremover kun findes ét regelsæt i landet om slagtning og aflivning af dyr. Bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr skal efterfølgende ændres i overensstemmelse hermed, således at bekendtgørelsens § 7 bortfalder.

I folketingsåret 1996-97 fremsatte Fremskridtspartiet lovforslag om forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden bedøvelse (L 93). Efter behandlingen af dette lovforslag ændrede justitsministeren bekendtgørelsen, således at slagtning af kvæg uden forudgående bedøvelse herefter skal ske på den måde, at dyret skal bedøves ved skydning med en ikke-penetrerende boltpistol umiddelbart efter, at halssnittet er foretaget (Bekendtgørelse nr. 550 af 24. juni 1997). Endvidere er slagtnings- og aflivningsbekendtgørelsen ændret således, at fjerkræ (dog ikke strudsefugle), der slagtes uden forudgående bedøvelse, skal fastholdes manuelt, når halssnittet er lagt, og indtil døden er indtrådt. Denne type slagtninger skal overvåges af en embedsdyrlæge (Bekendtgørelse nr. 849 af 19. november 1997).

Imidlertid mener forslagsstillerne, at det bør være et krav, at dyret lider mindst muligt ved slagtning. Det betyder, at hvis smerte kan undgås, skal dette sikres, og dette krav er efter forslagsstillernes opfattelse ikke opfyldt med de nye regler. Forslagsstillerne finder derfor, at dyreværnslovens § 13, som siger, at »den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt«, skal efterleves ved alle former for slagtning, og at dette indebærer, at der ikke kan gives mulighed for at foretage slagtninger uden forudgående bedøvelse.

I 1980 godkendte Islamisk Kulturcenter, at der ved rituel slagtning af kreaturer efter islamisk ritus kunne foretages bedøvelse med ikke-penetrerende boltpistol, således at dyret forud for slagtningen blev bedøvet med et kraftigt slag på panden, uden at der opstod beskadigelse af dyrets hjerne. Denne slagtemetode er efter tilladelse fra Veterinærdirektoratet anvendt på en række kreaturslagterier i Danmark ved slagtning af kreaturer. I 1986 accepterede Islamisk Kulturcenter endvidere, at der ved slagtning af dyr efter islamisk ritus foretages bedøvelse ved hjælp af et el-bedøvningsapparat forud for slagtningen. Denne metode har siden være anvendt i vid udstrækning ved slagtning af kyllinger. Størstedelen af de dyr, der i dag slagtes efter islamisk ritus (halal-slagtning), slagtes efter en metode, hvor dyret bedøves umiddelbart inden slagtningen. Denne slagtemetode accepterer Den Danske Dyrlægeforening.

I forbindelse med behandlingen af lovforslag nr. L 93 i folketingsåret 1996-97 kom Det Dyreetiske Råd i en udtalelse fra april 1997 (L 93, bilag 19, folketingsåret 1996-97) om rituelle slagtninger med følgende henstillinger omkring minimumskrav til rituelle slagtninger uden bedøvelse: Ved slagtning af kvæg uden forudgående bedøvelse skal dyrene skydes med en boltpistol omgående efter, at halssnittet er lagt. Et mindretal af rådet fandt også, at dette burde gælde ved slagtning af får og lam, mens flertallet mente, at der ikke var grund til at ændre reglerne, således at får og lam fortsat fastholdes manuelt og får overskåret halspulsåren uden forudgående bedøvelse. Endelig henstillede rådet, at hver kylling skal fastholdes manuelt, når halssnittet lægges, og indtil døden nogle sekunder efter med sikkerhed er indtrådt.

Udgangspunktet for Det Dyreetiske Råds indstilling er, at hensynet til menneskerettighederne må gå forud for hensynet til dyrene. Med hensynet til menneskerettighederne menes der her jøders og muslimers religionsudøvelse. Forslagsstillerne finder også, at hensynet til andre trossamfunds religionsudøvelse er af stor betydning, og at skikke, der knytter sig til denne religionsudøvelse, kun i meget sjældne tilfælde vil kunne gøres til genstand for diskussion endsige restriktioner. Kun hvor udøvelsen af religionen skader sagesløse, må vi sige fra.

Problematikken er kendt fra Jehovas Vidners nægtelse af at modtage blodtransfusion, hvilket forslagsstillerne for børnenes vedkommende ikke mener at kunne acceptere. Den kendes også som argument for pigeomskæring, og selv om den religiøse begrundelse for dette lemlæstende indgreb er vanskeligere at spore, har det dog været fremført i debatten. For forslagsstillerne er det indlysende, at en sådan religiøs begrundelse aldrig vil kunne bruges som et overbevisende argument, idet hensynet til barnet går først, og idet det er lovgivningen, der afgør, hvad hensynet til barnet indebærer.

For så vidt angår slagtning uden bedøvelse, er det dyrene, der skal værnes af lovgivningen, fordi de er den svageste part. Kun hvis man kan dokumentere, at slagtning uden forudgående bedøvelse er dyreværnsmæssigt acceptabel, kan den tillades efter dansk lovgivning. Her har Den Danske Dyrlægeforening sagt fra. Den afvejning af hensynet til respekten for muslimers og jøders religiøse overbevisning over for hensynet til dyrene, som Dyreetisk Råd foretager i sin udtalelse fra april 1997, finder forslagsstillerne ikke etisk forsvarlig.

Skriftlig fremsættelse

Kristen Touborg (SF)

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven. (Forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse).

(Lovforslag nr. L 49).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lovforslag som fremsat 1999 49 Valid

Fremsat den 26. oktober 1999 af Kristen Touborg (SF), Margrete Auken (SF) og Jes Lunde (SF)

Forslag

til

Lov om ændring af dyreværnsloven

(Forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden forudgående bedøvelse)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →