Legislator Case Law & Legislation
199912L00040 DK

Forslag til Lov om regionale kulturaftaler samt ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik

27 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (27)

Bilag 1 Bilag 1 § 1. Lovens formål er gennem regionale kulturaftaler at understøtte amtskommuners og kommuners engagement på kulturområdet. Kulturaftalerne har til fo § 2. Kulturministeren kan indgå regionale kulturaftaler med kulturregioner, der fremsætter ønske herom. § 2. Hvert amtsråd nedsætter et amtsmusikudvalg. I Københavns og Frederiksberg kommuner nedsættes kommunale musikudvalg. § 3. Den regionale kulturaftale skal indeholde bestemmelser om § 3 c. Staten yder delvis refusion af kommuners, amtskommuners eller andres udgifter til lærerlønsudgifter i forbindelse med driften af musikskoler, j § 4. Kulturregionerne modtager i aftaleperioden efter aftalen med kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle aktiviteter, der § 5. Loven træder i kraft den 1. januar 2000. § 6. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. § 7 § 8 § 9 § 11. For at opnå og bevare tilskud efter §§ 12 og 13 skal museet opfylde følgende bestemmelser § 12. Til godkendte museer ydes et almindeligt statstilskud, der fastsættes på grundlag af de ikkestatslige tilskud, jf. stk. 2 og 3, og den på finans § 13. Til godkendte museer, der af særlige grunde ikke kan oppebære fornødent tilskud efter § 12, ydes statstilskud som særlig bevilling på finanslove § 16. Kommunernes og amtskommunernes tilskud, der berettiger til refusion i henhold til § 15, beregnes på grundlag af budgetter, der er fastlagt i en § 16 b. Statens tilskud til den enkelte kommunes små storbyteatre fastsættes under et i en 4-årig aftale mellem staten og kommunen. Tilskuddet kan ikk § 17. I hvert amt oprettes et museumsråd. Rådets medlemmer er følgende § 18. Museumsrådet har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet i amtet. Det varetager tillige samarbejdet med Statens Museumsnævn om fælles m § 19. For museer i Københavns og Frederiksberg kommuner nedsætter kulturministeren et museumsråd. Ministeren fastsætter regler for rådets sammensætnin § 20. Til varetagelse af de opgaver, der er nævnt i §§ 18 og 19, yder kulturministeren inden for en beløbsramme fastsat på finansloven et årligt tilsk § 21. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for museumsrådenes virksomhed. § 24. Amtskommunerne yder tilskud til nedbringelse af prisen på teaterbilletter, der sælges i eller i forbindelse med abonnement eller med ungdomsraba § 25. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende te § 34. På de årlige finanslove opføres under Kulturministeriet en rådighedssum til fremme af museernes virksomhed i Danmark. Den fulde tekst

Statutory Text (27 Articles)

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

I teaterloven indarbejdes lovforslagets ændringer som følger

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 1. Lovens formål er gennem regionale kulturaftaler at understøtte amtskommuners og kommuners engagement på kulturområdet. Kulturaftalerne har til formål at fremme dispositionsfriheden på det regionale niveau, forbedre ressourceudnyttelsen og fremme udviklingen på kulturens område. Hvor aftalen omfatter flere kommunale enheder, skal aftalen medvirke til at styrke samarbejdet på tværs af kommune- og amtsgrænser.

Stk. 2. De regionale kulturaftaler har til formål at medvirke til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat på tværs af kommunegrænser og med Kulturministeriet og ministeriets råd og nævn.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 2. Kulturministeren kan indgå regionale kulturaftaler med kulturregioner, der fremsætter ønske herom.

Stk. 2. Den regionale kulturaftale mellem kulturministeren og kulturregionen indgås for en tidsbegrænset periode af op til fire års varighed.

Stk. 3. En kulturregion kan være en amtskommune, en kommune, en gruppe af kommuner, Hovedstadens Udviklingsråd eller kombinationer heraf.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 2. Hvert amtsråd nedsætter et amtsmusikudvalg. I Københavns og Frederiksberg kommuner nedsættes kommunale musikudvalg.

Stk. 2. De i stk. 1 nævnte udvalg skal virke til fremme af musiklivet i amtet, henholdsvis kommunen, og skal herunder medvirke til at samordne den musikalske virksomhed i området. Udvalgene afgiver indstilling til amtsrådet, henholdsvis Borgerrepræsentationen og kommunalbestyrelsen, samt Statens Musikråd om støtte efter § 3.

I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 2, stk. 2.«

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 3. Den regionale kulturaftale skal indeholde bestemmelser om

1) hvilke opgaver der skal varetages, og hvilke konkrete mål kulturregionen skal opfylde i aftaleperioden

2) hvilke økonomiske vilkår der er knyttet til aftalen

3) hvorledes der på det regionale plan kan sikres balance mellem det politiske ansvar og den kulturfaglige og kunstneriske sagkundskab og frihed

4) erfaringsudveksling og evaluering i forbindelse med de regionale kulturaftaler.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 3 c. Staten yder delvis refusion af kommuners, amtskommuners eller andres udgifter til lærerlønsudgifter i forbindelse med driften af musikskoler, jf. dog stk. 4.

Stk. 2. Refusionsprocenten beregnes som forholdet mellem statens på finansloven fastsatte bevilling og de samlede tilskud til lærerlønsudgifter ved musikskoler fra kommuner, amtskommuner eller andre.

I § 3 c indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

»Stk. 8. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 3 c.«

Stk. 3. Kommuner, amtskommuner eller andre kan maksimalt få refunderet 25 pct. af udgifterne til musikskolelærerlønningerne.

Stk. 4. Det er en betingelse for at opnå refusion efter stk. 1, at musikskolelevernes betaling for undervisningen ikke overstiger 1/3 af bruttoudgiften ved skolens drift.

Stk. 5. Statens Musikråd udbetaler en foreløbig refusion i henhold til § 3 c, stk. 1. Den beregnes på grundlag af budgetter, der er godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtsråd. Refusionen udbetales ratevis forud.

Stk. 6. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 3 c, stk. 3, foretages på grundlag af regnskaber. Regnskaberne skal være godkendt af vedkommende kommunalbestyrelse eller amtråd og skal indeholde dokumentation for den samlede elevbetaling. Den endelige refusion kan dog ikke overstige den foreløbig udbetalte refusion.

Stk. 7. For meget udbetalt refusion i et regnskabsår modregnes i refusionen for det følgende år.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 4. Kulturregionerne modtager i aftaleperioden efter aftalen med kulturministeren en årlig kulturel rammebevilling til de kulturelle aktiviteter, der er omfattet af den regionale kulturaftale. Kulturregionen kan inden for rammerne af den regionale kulturaftale råde over den kulturelle rammebevilling til kulturelle formål.

Stk. 2. Bevillingen kan forudbetales.

Stk. 3. Kulturministeren kan bestemme, at tilsagn om tilskud efter stk.1 helt eller delvis falder bort, eller at udbetalte tilskud efter stk. 1 helt eller delvis skal tilbagebetales, hvis væsentlige vilkår i aftalen ikke opfyldes.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte de nærmere regler for regnskabsaflæggelse.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 7

I teaterloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 217 af 22. marts 1996, ændret ved lov nr. 366 af 2. juni 1999 (Det Storkøbenhavnske Teaterfællesskab), foretages følgende ændringer

1. I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 15 og § 16, stk. 1 og 2.«

2. I § 16 b indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 16 a og § 16 b, stk. 1-5.«

3. I § 24 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 24, stk. 1-3.«

4. I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 25, stk. 1 og 2.«

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 8

I lov om museer, jf. lovbekendtgørelse nr. 584 af 31. august 1989, foretages følgende ændring

1. I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., nr. 4 og nr. 8, § 11, stk. 3, § 12 og § 13, stk. 1.«

2. I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i §§ 17-20 og § 21, stk. 1.«

3. I § 34 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelser i stk. 3 og stk. 4.«

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 9

I lov om musik, jf. lovbekendtgørelse nr. 142 af 28. februar 1994, foretages følgende ændringer

1. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 2, stk. 2.«

2. I § 3 c indsættes efter stk. 7 som nyt stykke

»Stk. 8. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 3 c.«

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslagets formål

Kulturpolitikken har igennem de seneste årtier bygget på fire grundlæggende principper: ytringsfrihed, kulturelt demokrati, kvalitet og decentralisering. Disse principper er og skal fortsat være centrale i kulturpolitikken, som i stort omfang er en balanceakt mellem disse principper.

Målet for den nationale kulturpolitik er at sikre, udvikle og udbrede kulturlivet over hele landet. Dette sker dels ved, at staten påtager sig ansvaret for statslige kulturinstitutioner, som har national betydning, dels ved, at staten fastlægger rammer for kommuner og amters indsats, som tilskynder til regional og lokal opfyldelse af den overordnede målsætning

Regionale kulturaftaler er et nyt kulturpolitisk instrument, der bidrager til at sikre de fire grundlæggende principper og det overordnede mål for kulturpolitikken. De regionale kulturaftaler skal samlet set medvirke til at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog og værdidebat på tværs af kommunegrænser og med Kulturministeriet og ministeriets råd og nævn.

Formålet med de regionale kulturaftaler er

1) at understøtte amtskommuners og kommuners engagement på kulturområdet

2) at give større dispositionsfrihed på det regionale niveau og sætte fokus på mål og resultater i en regional kulturpolitik i stedet for detailstyring gennem øremærkede tilskud til enkeltaktiviteter

3) at sikre en bedre udnyttelse af ressourcerne gennem regional koordinering og arbejdsdeling på kulturområdet

4) at fremme og videreudvikle de professionelle kulturelle institutioner, produktionsmiljøer og aktiviteter i regionen med vægt på kvalitet

5) hvor aftalen omfatter flere kommunale enheder at styrke samarbejdet på tværs af kommune- og amtsgrænser på kulturområdet.

Lovforslaget om regionale kulturaftaler er en opfølgning på de regionale kulturforsøg, lov nr. 1085 af 20. december 1995 om regionale kulturforsøg som ændret ved lov nr. 315 af 3. juni 1998. Forsøgsloven har gyldighed til og med den 31. december 1999. Det regionale kulturforsøg har været genstand for en større evaluering, der danner udgangspunkt for opfølgningen.

Evalueringen blev foretaget af Nellemann Konsulenterne og offentliggjort i marts 1999 i rapporten: »Evaluering af det regionale kulturforsøg. Hovedrapport « (ISBN 87-986848-2-5). Evalueringen konkluderer, at mange af de opgaver, der er omfattet af de regionale kulturforsøg, kan løftes lokalt eller regionalt. En anden vigtig konklusion er, at forsøget har haft en befordrende virkning på initiativ, resultatorientering og kvalitet i det lokale/regionale kulturliv.

Evalueringen anbefaler en tostrenget model, som indebærer, at uddelegering af visse kulturopgaver kombineres med en mulighed for at indgå frivillige aftaler.

Det mest markante forsøgsresultat er imidlertid, at det øgede samarbejde og den øgede samtale hen over grænser mellem kommuner, amter og Kulturministerium i høj grad har bidraget til at give kulturområdet et løft.

For at fastholde og udbygge den kulturpolitiske dialog er der derfor lagt op til en model med frivillige regionale kulturaftaler.

En regional kulturaftale er en aftale mellem Kulturministeriet og en kulturregion, hvori kulturregionen og Kulturministeriet opstiller et samlet sæt af målsætninger på kulturområdet, gældende for hele aftaleperioden. På det økonomiske område resulterer aftalen i, at en række tilskud forvaltes af kulturregionen frem for af Kulturministeriet med tilhørende råd og nævn.

Ved at indgå en aftale frem for blot at foretage en decentralisering af tilskudsforvaltningen tilskyndes til en fortsat dialog og idéudvikling samt en gensidig inspiration mellem det lokale, regionale og centralt statslige niveau.

En kulturregion forpligter sig til fortsat at overholde de formål og kvalitetskrav, som er indeholdt i lovgivningen på kulturområdet. For eksempel skal det fortsat være professionelle teatre og anerkendte børneteaterforestillinger der støttes. Kulturregionen tillægges kompetence til at prioritere mellem tilskudsmodtagerne.

Den kulturelle rammebevilling, som tildeles regionerne, må kun anvendes til kulturformål.

Økonomiske konsekvenser

Det økonomiske grundlag for de regionale kulturaftaler er den kulturelle rammebevilling. Rammebevillingen er baseret på summen af de statslige tilskud, jf. den gældende lovgivning, som kulturregionerne og institutionerne beliggende i kulturregionerne kunne forvente at få tildelt i aftaleperioden til de aktiviteter, som er nævnt i de enkelte regionale kulturaftaler. En del af disse midler har tidligere været udbetalt direkte til selvejende kulturinstitutioner.

En kulturregion vil som udgangspunkt ikke kunne modtage yderligere statslige tilskud fra ordninger eller puljer, som er udlagt til regionen i forbindelse med indgåelse af en regional kulturaftale. Tilskudsområder og puljer, som ikke er omfattet af en aftale med en kulturregion, vil kunne søges af kulturregionerne på lige fod med de dele af landet, som ikke er omfattet af regionale kulturaftaler.

Lovforslaget har ingen økonomiske konsekvenser for staten og heller ingen umiddelbare kommunaløkonomiske konsekvenser. Det må imidlertid forventes, at man i regionerne vil kunne etablere flere og/eller bedre kulturtilbud for de til rådighed værende midler end før indgåelsen af aftalerne. Et af målene med indgåelsen af regionale kulturaftaler er at forbedre ressourceudnyttelsen på kulturområdet.

Administrative konsekvenser for stat, amtskommuner, kommuner og borgere

Lovforslaget har efter Kulturministeriets vurdering ingen væsentlige administrative konsekvenser for kulturregionerne. En række af de kulturregioner, der har medvirket i de regionale kulturforsøg, peger dog på, at der er en øget administrativ byrde forbundet med at koordinere den kulturpolitiske indsats. De peger endvidere på, at der er udgifter forbundet med honorering for den kulturfaglige rådgivning, som forudsættes tilvejebragt i aftaleperioden.

Kulturministeriet forudsætter, at hver kulturregion udpeger én administrativ enhed, der varetager regionens interesser. Den administrative enhed vil ikke kunne tillægges kompetence til at træffe beslutninger, der forpligter de deltagende (amts)kommuner i økonomisk henseende.

Den enkelte borger vil i administrativ sammenhæng ikke blive nævneværdigt påvirket af indgåelsen af regionale kulturaftaler. I det omfang, borgerne ønsker at søge tilskud til aktiviteter, som er omfattet af en aftale, vil borgeren skulle henvende sig til en lokal/regional myndighed frem for en statslig. Dette betragtes som en positiv konsekvens for borgerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder ingen økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget indeholder ingen administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Konsekvens for anden lovgivning

Det er en forudsætning for, at regionale kulturaftaler kan indgås, at der foretages mindre justeringer af teaterloven, museumsloven og lov om musik. Da disse ændringer alene er knyttet til etableringen af regionale kulturaftaler, indarbejdes ændringsforslagene i loven om regionale kulturaftaler. Der vil blive udarbejdet selvstændige lovbekendtgørelser for hver lov.

Høring over lovforslaget

Udkastet til dette lovforslag har været udsendt til høring hos Justitsministeriet, Finansministeriet, Indenrigsministeriet, Rigsrevisionen, Statens Musikråd, Statens Museumsnævn, Teaterrådet, Biblioteksstyrelsen, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Børne- og Kulturchefforeningen og samtlige regioner, der deltog i de regionale kulturforsøg, herunder Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ingen direkte, men mulighed for bedre ressourceudnyttelse

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Lovforslaget har ingen væsentlige administrative konsekvenser. Visse regioner peger dog på en øget administrativ belastning i forbindelse med koordinering og rådgivning i regionen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Kortere afstand til tilskudsydere. Tilskudsydere har tættere kendskab til modtagerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Formålsbestemmelsen i § 1 indeholder en kort angivelse af de centrale målsætninger med de regionale kulturaftaler. For en beskrivelse af begrebet kulturaftaler henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Til § 2

Bestemmelsen i § 2, stk. 1, giver kulturministeren hjemmel til at indgå regionale kulturaftaler med kulturregioner. Kulturministeren er ikke forpligtet til at indgå kulturaftaler med alle de regioner, der måtte ønske det. Beslutningen om at indgå en regional kulturaftale eller ej træffes af kulturministeren efter en konkret vurdering.

Bestemmelsen i § 2, stk. 2, giver mulighed for regionale kulturaftaler af op til fire års varighed. I alle regionale kulturaftaler indarbejdes imidlertid en ret til genforhandling og opsigelse af aftalen. I forbindelse med en genforhandling vil det til enhver tid være muligt for en eller flere (amts)kommuner, som ikke længere ønsker at deltage i det regionale kultursamarbejde, at trække sig ud af aftalen, inden den udløber.

De ni kulturregioner, der var omfattet af de regionale kulturforsøg: Storstrøms Amt, Vestsjællands Amt, Sønderjyllands Amt, Århus Kommune, Odense Kommune, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Salling-Fjends, bestående af Fjends, Sallingsund, Skive, Spøttrup og Sundsøre Kommuner, samt Fredericia, Horsens, Kolding og Vejle Kommuner, har mulighed for at anmode Kulturministeriet om indgåelse af fireårige aftaler for perioden 1. januar 2000 til 31. december 2003. På den baggrund har otte af de ni forsøgsregioner anmodet om, at der optages forhandlinger om indgåelse af regionale kulturaftaler fra år 2000. Sønderjyllands Amt har ikke ønsket en aftale. Kulturministeriet har valgt at gå i dialog med seks af de otte regioner, idet forhandlinger med de to regioner fra hovedstadsområdet er udsat, til Hovedstadens Udviklingsråd er etableret medio 2000. Kulturministeriet forventer, at nye kulturregioner kan indgå treårige aftaler for perioden 1. januar 2001 til 31. december 2003 i løbet af 2000. Herefter indgås første gang aftaler i 2003 med virkning fra 1. januar 2004. Det er hensigten, at fireårige kulturaftaler kan træde i kraft med intervaller på fire år, således at nye kommunalbestyrelser og amtsråd tiltræder midt i aftaleperioden.

Bestemmelsen i § 2, stk. 3, beskriver en kulturregion. En kulturregion kan være en amtskommune, en kommune, en gruppe af kommuner, Hovedstadens Udviklingsråd eller kombinationer heraf. For eksempel kan en kulturregion bestå af fem kommuner, som i fællesskab arbejder på at forbedre kulturudbuddet i det geografiske område, de dækker. En kulturregion kan også dække en hel amtskommune med tilhørende kommuner, som enes om at koordinere det kulturelle arbejde.

Hvor kulturregionen består af flere kommunale enheder, indgås aftalen med samtlige kommunalbestyrelser og/eller amtsrådet eller Hovedstadens Udviklingsråd.

Til § 3

Bestemmelsen i § 3 indeholder regler om de regionale kulturaftalers indhold.

1. Den enkelte kulturaftale beskriver de overordnede målsætninger for de regionale kulturaftaler, de særlige mål, som den pågældende kulturregion vil søge opfyldt, samt de opgaver, kulturregionen skal varetage.

2. Kulturaftalerne beskriver endvidere, hvilke statslige forpligtelser kulturregionerne overtager, samt hvilke krav og betingelser der gælder for kulturregionerne, herunder de økonomiske vilkår, jævnfør de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

3. Punktet søger at sikre en balance bevaret mellem de politiske prioriteringer, de kunstfaglige hensyn og den kunstneriske frihed. Derfor skal kulturregionen i lyset af det konkrete aftaleindhold gøre rede for, hvorledes det såkaldte armslængdeprincip søges efterlevet på regionalt niveau. Kulturministeriet skal godkende forslaget.

Begrebet armslængdeprincip dækker det princip, at en række konkrete beslutninger om statsligt tilskud til kunst og kultur træffes efter en særlig sagkyndig og ikke efter en politisk vurdering. Bedømmelseskriterier og -procedurer er som hovedregel politisk fastsat ved lov, i aftaler eller i retningslinier fra kulturministeren, mens den konkrete støttetildeling sker gennem uafhængige institutioner, såsom Statens Museumsnævn, Statens Musikråd og Teaterrådet. Det bliver således vurderingen af den faglige kvalitet, som er udslaggivende ved beslutningen om tildeling af tilskud.

Amter og kommuner skal ikke kopiere statens håndtering af armslængdeprincippet. Der må benyttes og udvikles forskellige modeller til håndtering af armslængdeprincippet, afhængig af om der er tale om støtte til kunsten eller støtte til det øvrige kulturliv.

Evalueringen af det regionale kulturforsøg anbefaler, at den lokale og regionale struktur skal være så enkel som mulig, og at der bør være en klar kobling mellem den måde, de statslige råd og nævn er organiseret på og organiseringen af de lokale og regionale »armslængdeorganer«. »Armslængdeorganer« er fagligt funderede organer, som vurderer ansøgninger om tilskud på grundlag af faglig, kunstnerisk eller kulturel kvalitet. Evalueringen anbefaler, at »armslængdeorganerne« skal have indstillingsret ved fordeling af tilskud.

Mulighederne for lokal og regional håndtering af armslængdeprincippet er bl.a.

· Fagråd for enkeltområder: teater, musik, billedkunst, litteratur osv.

· Fagråd, som dækker flere af disse områder

· Faglige konsulenter med store frihedsgrader

· Eksisterende institutionsledelser som »armslængdeorganer« ud over disses traditionelle faglige ansvar

· Fagråd med og uden politisk deltagelse.

4. Evalueringen og rapporteringen er vigtige redskaber for at fremme den kulturpolitiske dialog og værdidebat mellem parterne, som kulturaftalen skal medvirke til at fastholde og udbygge. Den enkelte kulturaftales værdier og overordnede mål samt dens opgaver og delmål på de enkelte kulturområder skal danne fundamentet for evalueringen af regionens aktiviteter.

Kulturregionen skal den 1. marts i hver aftaleperiodes to sidste år gøre status over mål- og resultatopfyldelse med henblik på erfaringsudveksling samt skriftlig evaluering forud for indgåelse af en ny aftale. Evalueringen kan være intern og/eller ekstern. Det påhviler kulturregionen at sikre, at evalueringen har en sådan kvalitet, at den kan danne grundlag for forhandlinger om en eventuel ny aftale. Eventuelle udgifter til evaluering og erfaringsopsamling afholdes af regionen.

Kulturministeriet etablerer en administrativ følgegruppe, bestående af en repræsentant fra hver af de regionale administrationer, fra Kulturministeriets råd og nævn, fra Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen og fra Kulturministeriet. Gruppen mødes to gange årligt eller efter behov for at diskutere spørgsmål af fælles interesse, herunder evalueringsprocessen.

Kulturministeren vil to gange i løbet af aftaleperioden invitere politiske repræsentanter for aftaleregionerne til et møde med henblik på at drøfte erfaringerne med aftalerne, inden forhandling om nye aftaler påbegyndes.

Til § 4

Bestemmelsen i § 4 indeholder regler om de økonomiske forudsætninger for de regionale kulturaftaler.

Af stk. 1 fremgår det, at kulturregionerne i aftaleperioden efter aftalen med kulturministeren modtager en årlig kulturel rammebevilling til de aktiviteter, der er omfattet af den regionale kulturaftale.

Til medfinansiering af de i aftalerne nævnte opgaver og målsætninger modtager kulturregionen i aftaleperioden den årlige kulturelle rammebevilling. Kulturregionen kan inden for rammerne af den regionale kulturaftale disponere over den årlige kulturelle rammebevilling til kulturelle formål. Ved den regionale kulturaftale fastsættes endvidere minimumsbeløbet for kulturregionens egenfinansiering.

Rammebevillingens størrelse er beregnet ud fra Kulturministeriets forventede tilskud til de omfattede aktiviteter i aftaleperioden på grundlag af de love og tilskudsregler, der var gældende på tidspunktet for aftaleindgåelsen.

Selv om kulturaftalerne er flerårige, forpligter de ikke staten økonomisk for mere end et år ad gangen, da den endelige beslutning om størrelsen af statens bevilling til regionale kulturaftaler de enkelte år træffes i forbindelse med vedtagelsen af de årlige finanslove.

De kulturelle tilskudsområder, som ligger til grund for den kulturelle rammebevilling tildelt i medfør af regionale kulturaftaler, vil indgå i den samlede udgiftsprioritering på Kulturministeriets område på lige fod med ministeriets øvrige tilskudsområder. Det gælder både, når der gennemføres besparelser i forbindelse med den finanspolitiske prioritering forud for finanslovens vedtagelse, og når der gennemføres besparelser i finansåret (dispositionsbegrænsninger).

Reduceres den samlede statslige rammebevilling i et givet år som følge af besparelser eller dispositionsbegrænsninger, har kulturregionen mulighed for at reducere sin egenfinansiering proportionalt hermed.

Kulturministeriet vil fortsat fordele puljemidler til initiativer på kulturområdet efter overordnede kulturpolitiske principper, og uden hensyntagen til, om der foreligger en regional kulturaftale eller ej. Ved indgåelse af regionale kulturaftaler vil Kulturministeriet ikke betinge ydelsen af eventuelle puljemidler til kulturregionen af graden af regional medfinansiering.

Det er hensigten at sikre, at aftaleregionerne ikke stilles hverken værre eller bedre end områder, der ikke har en regional kulturaftale, når der sker ændringer i den statslige finansiering på områder, som er omfattet af aftaler.

I de finansår, aftalen omfatter, reguleres bevillingerne ved hjælp af det til en hver tid af Finansministeriet udmeldte prisindeks til brug ved regulering af de berørte tilskudsbevillinger.

Inden for rammerne af den regionale kulturaftale kan kulturregionen råde over den kulturelle rammebevilling til kulturelle formål.

Der er tale om en samlet rammebevilling til kulturformål, og der er ikke inden for rammen i den regionale kulturaftale øremærket beløb til bestemte opgaver. Rammebevillingen skal dog disponeres på en sådan måde, at de opgaver og mål, som er opstillet i aftalen, kan gennemføres.

En kulturregion vil ikke kunne modtage yderligere tilskud til de aktiviteter, der er omfattet af aftalen. I de tilfælde, hvor dele af bevillinger, der administreres af Kulturministeriets råd, nævn og styrelser, er lagt ind i rammebevillingen, kan det ikke forventes, at de pågældende råd, nævn og styrelser vil bevilge yderligere tilskud til den pågældende type aktiviteter i kulturregionen i aftaleperioden.

Det står en kulturregions kommunale enheder eller kulturinstitutioner frit for at søge om tilskud fra de dele af råd, nævn og styrelsers bevillinger, som ikke indgår i af den pågældende regionale kulturaftale.

Anlægsprojekter og -bevillinger er ikke omfattet af aftalen, medmindre andet er nævnt.

Af stk. 2 fremgår det, at bevillingen kan forudbetales. Bevillingen udbetales forud i månedsvise rater.

Af stk. 3 fremgår det, at tilsagn om tilskud kan tilbagekaldes helt eller delvist, og/eller at udbetalte tilskud skal tilbagebetales helt eller delvist. Hvis en region misligholder aftalen ved ikke at opfylde de forpligtelser, som for de enkelte kulturområder fremgår af aftalen, kan kulturministeren kræve tilbagebetaling af dele af den kulturelle rammebevilling eller tilbageholde nye månedsrater.

Eksempler på sådan misligholdelse kunne være, at regionen ikke støtter museumsvirksomhed, eller at regionen ikke sikrer udbud af professionelle teaterforestillinger, hvis disse formål er omfattet af aftalen.

Hvis der i aftaleperioden sker en reduktion i den regionale egenfinansiering, vil den kulturelle rammebevilling ligeledes blive reduceret. Reduktionen af den kulturelle rammebevilling vil ske forholdsmæssigt, det vil sige med samme procentsats, som den regionale egenfinansiering nedsættes med.

Af stk. 4 fremgår det, at kulturministeren kan fastsætte de nærmere regler for regnskabsaflæggelse.

Kulturregionen skal for hvert af aftaleårene indsende regnskabsoplysninger for forbruget af den kulturelle rammebevilling og den dertil knyttede regionale egenfinansiering. Kulturministeriet fastsætter tidsfrister for indsendelse af regnskabsoplysninger i forbindelse med aftalerne. Regnskabet skal vise, hvor stort et tilskud de enkelte institutioner og aktiviteter, som staten hidtil har været med til at finansiere, har modtaget fra kulturregionen. For hver institution og aktivitet skal bruttoudgifter, indtægter og nettoudgifter fremgå, og det skal fremgå, hvor stor en del af den kulturelle rammebevilling institutionen har modtaget.

Hertil kommer, at aftaleregionernes kulturinstitutioner skal indsende statistiske oplysninger samt årsregnskab m.v. til de statslige råd og nævn i samme omfang som kulturinstitutioner uden for aftaleområderne.

Til § 5

Bestemmelsen i § 5 indeholder forslag om lovens ikrafttrædelsesdato. Loven forudsættes at træde i kraft, så den afløser den forsøgslov, som udløber 31. december 1999.

Dette sikrer mulighed for et uafbrudt forløb med kulturaftaler for de regioner, der deltager i de regionale kulturforsøg, og som har opnået enighed med kulturministeren om indgåelse af en ny aftale.

Til § 6

Bestemmelsen i § 6 oplyser, at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne.

Til § 7

Bestemmelserne i § 7 giver kulturministeren mulighed for, i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler, at fravige seks bestemmelser i teaterloven. Det drejer sig om følgende bestemmelser

1) § 15 og § 16, om statens refusion af kommunernes og amtskommunernes driftstilskud til egnsteatre

2) § 16 a og § 16 b, om statens tilskud til den enkelte kommunes små storbyteatre

3) § 24, stk. 1 3, om teaterabonnementsordningen

4) § 25, om reglerne for statsrefusion af kommunernes udgifter ved køb af forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Bestemmelserne er et udtryk for, at der inden for aftaleperioden ikke ydes statslig refusion eller tilskud til de af de ovennævnte teatre eller ordninger, som er omfattet af den enkelte regionale kulturaftale.

Den nødvendige fleksibilitet i forhold til opgavevaretagelsen på teaterområdet i de enkelte kulturaftaleregioner bør søges gennemført under hensyntagen til teaterlovens generelle intentioner om kvalitet og professionalisme.

Specielt i forhold til egnsteatre og små storbyteatre bør endvidere den gældende praksis med flerårige aftaler mellem institutionen og tilskudsyderne, som sikrer forsvarlige økonomiske- og repertoirmæssige planlægningsmuligheder, bibeholdes.

Til § 8

Af pkt. 1 fremgår det, at visse bestemmelser om vilkår for opnåelse, bevarelse og fastsættelse af tilskud til godkendte museer (statsanerkendte) kan fraviges ved indgåelse af regionale kulturaftaler.

Der er tale om, at der ikke udbetales statstilskud direkte til museer, der er omfattet af regionale kulturaftaler. De statslige tilskud til de statsanerkendte museer overføres i aftaleperioden til regionens kulturelle rammebevilling. Regionen kan af rammebevillingen yde støtte til museerne i regionen og fastsætte vilkårene herfor inden for rammerne af den indgåede aftale. Regionen kan således beslutte, at der skal gælde andre vilkår end fastsat i de nævnte lovbestemmelser.

Regionen kan i aftaleperioden omfordele midlerne til de statsanerkendte museer i regionen og anvende midler fra den kulturelle rammebevilling til andre formål inden for aftaleområdet, herunder til regionens ikke-statsanerkendte museer. Eventuelle tilskud til ikke-statsanerkendte museer i aftaleperioden medfører ikke, at der opnås statsanerkendelse ved aftalens udløb.

Der finder ikke i aftaleperioden formelle statsanerkendelser sted af museer i aftaleregioner, men ansøgninger om statsanerkendelser kan fagligt behandles af Statens Museumsnævn med henblik på eventuel statsanerkendelse efter aftaleperiodens udløb.

Af pkt. 2 fremgår det, at reglerne for sammensætning, funktion og fastsættelse af statstilskud til amtsmuseumsrådene kan fraviges ved indgåelse af regionale kulturaftaler.

Denne fravigelse gælder dog kun, såfremt der er tale om regionsaftaler, der vedrører et helt amt. I de øvrige regionsaftaler forudsættes det, at museerne i aftaleregionen fortsat deltager i arbejdet i de pågældende amtsmuseumsråd i aftaleperioden.

Som led i en aftale, der vedrører et helt amt, kan regionen ændre amtsmuseumsrådets sammensætning og opgaver. En eventuel fravigelse af bestemmelsen om museumsråd forudsætter, at det råd, der træder i stedet for amtsmuseumsrådet, er et repræsentativt organ, der dækker flere museumstyper og som dermed kan yde faglig rådgivning på hele museumsområdet. Der udbetales intet statsligt tilskud til amtsmuseumsrådet i aftaleperioden. Det statslige tilskud til amtsmuseumsrådet overføres i aftaleperioden til regionens kulturelle rammebevilling. Regionen kan af rammebevillingen yde støtte til amtsmuseumsrådet eller det råd, der måtte træde i stedet, og fastsætte vilkårene herfor i aftaleperioden.

Af pkt. 3 fremgår det, at reglerne for Statens Museumsnævns rådighedssum kan fraviges ved indgåelse af regionale kulturaftaler.

Der er tale om, at en andel af Statens Museumsnævns ordinære rådighedssum i aftaleperioden kan overføres til regionens kulturelle rammebevilling. Det drejer sig om midler til enkelte museers løsning af særlige opgaver (§ 34, stk. 2, nr. 4) og midlertidig støtte til enkelte museer (§ 34, stk. 2, nr. 6). Regionen overtager i disse tilfælde forpligtelsen til i aftaleperioden at yde støtte til de pågældende formål

Såfremt bestemmelserne på dette område ikke fraviges, kan regionens statsanerkendte museer fortsat på lige fod med andre søge om andel af Museumsnævnets midler.

Den del af Museumsnævnets midler, der ikke kan overføres til regionens kulturelle rammebevilling, kan fortsat søges af museer, der er omfattet af regionsaftale.

Til § 9

Bestemmelsen i § 9, stk. 1, giver kulturministeren mulighed for, i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler, at fravige bestemmelserne i musiklovens § 2, stk. 2, om amtsmusikudvalgenes opgave og kompetence, herunder forhold til kommunale musik- og kulturudvalg. Bestemmelsen er udtryk for et ønske om også på det organisatoriske plan at øge samarbejdsmulighederne i de enkelte regioner i forhold til de konkrete områder, der er indeholdt i aftalerne.

Bestemmelsen i § 9, stk. 2, giver kulturministeren mulighed for, i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler, at fravige bestemmelserne i musiklovens § 3 c om statens refusion af kommuners, amtskommuners eller andres udgifter til lærerlønudgifter i forbindelse med driften af musikskoler. Bestemmelsen er et udtryk for, at der inden for aftaleperioden ikke ydes refusion til de musikskoler, som er omfattet af de regionale kulturaftaler.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 11. For at opnå og bevare tilskud efter §§ 12 og 13 skal museet opfylde følgende bestemmelser

1) Museet skal være kommunalt, amtskomunalt eller selvejende, eller det skal ejes af en forening, hvis formål er museets drift. Kulturministeren kan kræve, at museet i det omfang, hvori det er foreneligt med kommunallovgivningen, administrativt og økonomisk skal være adskilt fra andre institutioner.

I § 13 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 11, stk. 1, nr. 3, 1. pkt., nr. 4 og nr. 8, § 11, stk. 3, § 12 og § 13, stk. 1.«

2) Museet skal påtage sig ansvaret for en nærmere beskrevet del af Danmarks kulturarv eller for varetagelse af andre angivne museumsopgaver.

3) Museets vedtægter skal godkendes af den kommune eller amtskommune, der driver museet eller er hovedtilskudsyder til museet, i særlige tilfælde af Kulturministeriet. Museets ansvarsområde skal fremgå af vedtægterne. Vedtægtsudkast, der vedrører museets ansvarsområde, forelægges Statens Museumsnævn til udtalelse forinden godkendelse. De godkendte vedtægter indsendes til Statens Museumsnævn.

4) Museets bestyrelse skal omfatte mindst 1 repræsentant for de lokale tilskudsgivende myndigheder. Bestyrelsen kan ikke være selvsupplerende.

5) Museet skal have en rimelig standard og et økonomisk grundlag, der gør det muligt at opretholde standarden.

6) Museet må ikke udskille genstande fra samlingerne til andre end statslige og statsstøttede museer.

7) Museets leder skal være faguddannet og heltidsbeskæftiget.

8) Museet skal årligt indsende budget, regnskab og beretning til den kummune eller amtskommune, der driver museet eller er hovedtilskudsyder til museet, i særlige tilfælde til Kulturministeriet.

9) Museet skal deltage i det nationale og regionale samarbejde med andre museer. Det skal udarbejde en arbejdsplan, hvoraf det skal fremgå, hvilke opgaver museet vil forpligte sig til at udføre, herunder i hvilken udstrækning museet ønsker at deltage i udførelsen af de opgaver, der er nævnt i kapitel 6. Planen indsendes hvert 4. år til vedkommende museumsråd og til Statens Museumsnævn. Planen sendes endvidere hvert 4. år til den kommune eller amtskommune, der driver museet eller er hovedtilskudsyder til museet, i særlige tilfælde til Kulturministeriet.

10) Museet skal løbende indberette til det kulturhistoriske centralregister og til det centrale register over kunstværker.

11) Museet skal være tilgængeligt for offentligheden på forud bekendtgjorte åbningstider.

12) Museet skal vederlagsfrit give adgang for skoleelever, der besøger museet som led i undervisningen.

Stk. 2. Kulturministeren kan efter forelæggelse for Statens Museumsnævn fravige bestemmelserne i stk. 1, nr. 6, 7 og 12, når særlige omstændigheder taler derfor.

Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse af bestemmelserne i stk. 1.

Stk. 4. Kulturministeren kan bestemme, at tilskud bortfalder, og at allerede udbetalte tilskud skal tilbagebetales, hvis et museum tilsidesætter reglerne i stk. 1, regler udfærdiget efter stk. 3 eller vilkår for tilladelser, der er meddelt efter disse regler eller efter stk. 2.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 12. Til godkendte museer ydes et almindeligt statstilskud, der fastsættes på grundlag af de ikkestatslige tilskud, jf. stk. 2 og 3, og den på finansloven afsatte bevilling til dette formål. Der beregnes på grundlag heraf årligt en statstilskudsprocent, som anvendes ved fastsættelsen af statstilskuddet til hvert enkelt museum på grundlag af de ikkestatslige tilskud, der er ydet til museets drift ifølge det senest reviderede regnskab.

Stk. 2. Huslejeudgifter, prioritetsrenter og afdrag modregnes i de ikkestatslige tilskud, der lægges til grund for beregningen af statstilskuddet efter stk. 1.

Stk. 3. Der fastsættes årligt på finansloven et maksimum for hvor stort et beløb statstilskuddet til det enkelte museum kan udgøre.

Stk. 4. Drives museet af flere primærkommuner i fællesskab, kan statstilskuddet, uanset stk. 3, dog udgøre et beløb, der svarer til summen af de statstilskud, som det enkelte tilskud fra en tilsluttet kommunen kan udløse.

Stk. 5. Statstilskuddet skal anvendes til museets drift. Statstilskud må ikke henlægges.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 13. Til godkendte museer, der af særlige grunde ikke kan oppebære fornødent tilskud efter § 12, ydes statstilskud som særlig bevilling på finansloven.

Stk. 2. Såfremt det samlede statstilskud udgør mindst halvdelen af museets driftsudgifter, skal fastsættelsen af løn- og ansættelsesforhold ske efter samme regler som for statsansatte.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 16. Kommunernes og amtskommunernes tilskud, der berettiger til refusion i henhold til § 15, beregnes på grundlag af budgetter, der er fastlagt i en minimum 3-årig aftale med det enkelte egnsteater, jf. § 15, stk. 3. Refusion udbetales kvartalsvis forud i løbet af finansåret.

I § 16 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 15 og § 16, stk. 1 og 2.«

Stk. 2. Endelig beregning af refusionen i henhold til § 15 finder sted på grundlag af regnskaber for teatervirksomhederne, der er godkendt af de tilskudsydende kommuner og amtskommuner. Den endelige refusion kan dog ikke overstige den forskudsvis udbetalte refusion.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 16 b. Statens tilskud til den enkelte kommunes små storbyteatre fastsættes under et i en 4-årig aftale mellem staten og kommunen. Tilskuddet kan ikke overstige kommunens samlede driftstilskud til disse teatre.

I § 16 b indsættes efter stk. 5 som nyt stykke

»Stk. 6. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 16 a og § 16 b, stk. 1-5.«

Stk. 2. Tilskud til husleje kan kun udgøre indtil 15 pct. af det tilskudsberettigede kommunale driftstilskud til det enkelte lille storbyteater.

Stk. 3. Statstilskuddet ydes kun, såfremt kommunen har indgået minimum 3-årige aftaler om driftstilskud med de enkelte teatre.

Stk. 4. Driftstilskud til det enkelte teater kan ikke overstige et maksimum, der angives på de årlige finanslove.

Stk. 5. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening og Københavns og Frederiksberg Kommuner nærmere regler om ordningen for små storbyteatre.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 17. I hvert amt oprettes et museumsråd. Rådets medlemmer er følgende

I § 21 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

1) samtlige statslige og statsstøttede museer i amtskommunen udpeger hver 2 medlemmer,

»Stk. 2. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i §§ 17-20 og § 21, stk. 1.«

2) amtsrådet udpeger 2 medlemmer, og

3) kommuneforeningen henholdsvis kommunalbestyrelserne i amtskommunen udpeger 2 medlemmer.

Stk. 2. Rådet kan efter nærmere regler fastsat af kulturministeren tiltrædes af indtil 2 repræsentanter for hvert af de museer i amtet, som ikke er repræsenteret efter stk. 1.

Stk. 3. Det enkelte amtsråd og kommuneforeningen henholdsvis kommunalbestyrelserne kan hver for deres vedkommende beslutte ikke at lade sig repræsentere i museumsrådet.

Stk. 4. Kulturministeren kan fravige stk. 1, såfremt de, der skal udpege medlemmerne efter stk. 1, jf. stk. 3, er enige derom.

Stk. 5. Medlemmerne udpeges for 4 år ad gangen. Rådenens funktionsperiode indledes 3 måneder efter hver ny kommunal valgperiodes begyndelse.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 18. Museumsrådet har til opgave at samordne og fremme museumsarbejdet i amtet. Det varetager tillige samarbejdet med Statens Museumsnævn om fælles museumsanliggender.

Stk. 2. Museumsrådet modtager arbejdsplaner fra museerne i amtet og udarbejder på grundlag heraf en samlet, regional arbejdsplan. Museumsrådets arbejdsplan skal omfatte forslag til en opgavefordeling mellem de museer, som forpligter sig til inden for det pågældende amt at varetage en nærmere angivet del af de opgaver, der er nævnt i kapitel 6. Arbedsplanen indsendes hvert 4. år til Statens Museumsnævn.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 19. For museer i Københavns og Frederiksberg kommuner nedsætter kulturministeren et museumsråd. Ministeren fastsætter regler for rådets sammensætning. § 17, stk. 5, og § 18, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse på dette råd.

Stk. 2. Museumsrådet modtager arbejdsplaner for museerne i Københavns og Frederiksberg kommuner.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 20. Til varetagelse af de opgaver, der er nævnt i §§ 18 og 19, yder kulturministeren inden for en beløbsramme fastsat på finansloven et årligt tilskud til hvert museumsråd.

Stk. 2. Museumsrådet indsender årligt budget, regnskab og beretning til Statens Museumsnævn.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 24. Amtskommunerne yder tilskud til nedbringelse af prisen på teaterbilletter, der sælges i eller i forbindelse med abonnement eller med ungdomsrabat. Herudover kan der ydes tilskud til andre billetkøbsordninger, samt til administration af ordningerne. I hovedstadsområdet ydes tilskuddene af Københavns Amtskommune og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

I § 24 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 24, stk. 1-3.«

Stk. 2. Staten yder amtskommunerne og Københavns og Frederiksberg Kommuner et tilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, til finansiering af de ordninger, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt. Statens tilskud ydes med faste kronebeløb pr. billet solgt henholdsvis i eller i forbindelse med abonnement eller med ungdomsrabat. De faste kronebeløb fastsættes af kulturministeren forud for hver sæson.

Stk. 3. Regler for tilskud til abonnement, ungdomsrabat og andre billetkøbsordninger fastsættes af kulturministeren efter forhandling med Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner.

Stk. 4. Staten kan yde tilskud til centrale organisationer af teaterpublikum.

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 25. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes og amtskommunernes udgifter ved køb af refusionsgodkendte forestillinger af børneteater og opsøgende teater.

Stk. 2. Kulturministeren fastsætter efter forhandling med Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen i Danmark og Københavns og Frederiksberg Kommuner nærmere regler for refusionsordningen, herunder regler for godkendelse af de forestillinger, der omfattes af ordningen.

I § 25 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelserne i § 25, stk. 1 og 2.«

I museumsloven indarbejdes lovforslagets ændringer som følger

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

§ 34. På de årlige finanslove opføres under Kulturministeriet en rådighedssum til fremme af museernes virksomhed i Danmark.

Stk. 2. Rådighedssummen anvendes til følgende formål

I § 34 indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. Kulturministeren kan i forbindelse med indgåelse af regionale kulturaftaler fravige bestemmelser i stk. 3 og stk. 4.«

1) indkøb af kunst og anskaffelse af museumsgenstande,

2) særlige konserveringsarbejder og museumsstekniske forbederinger,

3) løsning af fællesopgaver,

4) enkelte museers løsning af særlige opgaver,

5) undersøgelser, indsamling, registreringer og bevaringsopgaver inden for det naturvidenskabelige område,

6) midlertidig støtte til enkelte museer og

7) undersøgelser, indsamling, registreringer og bevaringsarbejder inden for nyere tids kulturhistorie.

Stk. 3. Statens Museumsnævn træffer den endelige administrative afgørelse om fordelingen af rådighedssummen.

Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler for rådighedsssummens fordeling.

I lov om musik indarbejdes lovforslagets ændringer som følger

Gældende formulering

Lovforslaget

Lovforslag som fremsat 1999 40 Valid

Fremsat den 13. oktober 1999 af kulturministeren (Elsebeth Gerner Nielsen)

Forslag

til

Lov om regionale kulturaftaler samt ændring af teaterloven, museumsloven og lov om musik

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →