Forslag til Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin

Bilag 1

Bilag 1

Bekendtgørelse om beskyttelse af svin1)

I medfør af § 4, stk. 1, § 4a, § 12, stk. 1, § 14, stk. 3, § 24a samt § 28, stk. 5 og stk. 7, i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret ved lov nr. 183 af 14. april 1993, samt under henvisning til rådets direktiv af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin 91/630/EØF fastsættes følgende

Kapitel 1

Anvendelsesområde

Kapitel 1

Bekendtgørelsens område m.v.

§ 1. Reglerne i denne lov finder anvendelse på bedrifter med smågrise, avls- eller slagtesvin, der holdes indendørs til landbrugsmæssigt formål.

§ 1. Reglerne i denne bekendtgørelse finder anvendelse på bedrifter med svin, der holdes indelukket med henblik på avl og opfedning.

Stk. 2. Reglerne i § 3 og § 4 finder ikke anvendelse på bedrifter med under seks svin eller fem søer med deres pattegrise.

Kapitel 2

Almindelige bestemmelser

Kapitel 2

Arealkrav

§ 2. Ved smågrise forstås grise fra fravænning og indtil de er 10 uger gamle.

Stk. 2. Ved avls- og slagtesvin forstås svin fra de er 10 uger gamle og indtil indsættelse i løbeafdeling eller indtil slagtning.

§ 2. Ved svin forstås et svin i enhver alder, uanset om det opdrættes til avl eller opfedning.

Stk. 2. Ved orne forstås et handyr efter puberteten, bestemt til avl.

Stk. 3. Ved gylt forstås et hundyr efter puberteten og inden faring.

Stk. 4. Ved so forstås et hundyr efter første faring.

Stk. 5. Ved en diegivende so forstås et hundyr fra perinatalperiode til fravænning af pattegrisene.

Stk. 6. Ved goldso og drægtig so forstås en so mellem fravænning og perinatal periode.

Stk. 7. Ved pattegris forstås en gris fra fødsel til fravænning.

Stk. 8. Ved fravænnet gris forstås en gris fra fravænning og indtil 10 uger.

Stk. 9. Ved avls- og slagtesvin forstås et svin fra 10 uger indtil slagtning eller avlsbrug.

Kapitel 3

Straf

Kapitel 3

Almindelige bestemmelser

§ 3. I stier til smågrise, avls- og slagtesvin skal mindst 1/3 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf.

Stk. 2. I stier, der alene anvendes til smågrise, skal dog mindst 1/2 af det til enhver tid gældende minimumsarealkrav være fast eller drænet gulv eller en kombination heraf.

§ 3. Der skal være frit gulvareal til hver fravænnet gris eller hvert avls- og slagtesvin, der opdrættes i flok, på mindst

0,15 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på 10 kg eller derunder.

0,20 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 10 kg og 20 kg.

0,30 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 20 kg og 30 kg.

0,40 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 30 kg og 50 kg.

0,55 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 50 kg og 85 kg.

0,65 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på mellem 85 kg og 110 kg.

1,00 m2 til svin med en gennemsnitsvægt på over 110 kg.

Kapitel 4

Ikrafttræden, overgangsbestemmelser m.v.

Kapitel 4

Særlige bestemmelser vedrørende orner

§ 4. I stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtesvin skal der være installeret et overbrusningsanlæg eller en tilsvarende anordning, der skal bruges til at regulere dyrenes kropstemperatur.

§ 4. Opbinding af svin er forbudt.

Kapitel 5

Særlige bestemmelser vedrørende søer og gylte

§ 5. Smågrise, avls- og slagtesvin skal have adgang til halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

§ 5. De materialer, der anvendes til stalde, navnlig bokse og inventar, som svinene kan komme i kontakt med, må ikke være skadelige for dem og skal kunne rengøres og desinficeres effektivt.

Kapitel 6

Særlige bestemmelser vedrørende pattegrise

§ 6. Justitsministeren kan fastsætte regler med henblik på opfyldelse og anvendelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og forordninger om forsvarlig behandling af smågrise, avls- og slagtesvin og om beskyttelse af disse dyrs velfærd.

§ 6. Bygningens isolering, opvarmning og ventilation skal sikre, at luftcirkulation, støvindhold, temperatur, relativ luftfugtighed og koncentrationer af luftarter holdes på et niveau, som ikke er skadeligt for svinene.

Kapitel 7

Særlige bestemmelser vedrørende fravænnede grise, avls- og slagtesvin

§ 7. Reglerne i dyreværnsloven og i forskrifter, der udfærdiges med hjemmel i dyreværnsloven, finder desuden anvendelse på indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin.

§ 7. Alt automatiseret eller mekanisk udstyr, der er af betydning for svinenes sundhed og velfærd, skal kontrolleres mindst én gang daglig. Hvis der opdages defekter, skal disse straks udbedres, og hvis det ikke lader sig gøre, skal der træffes passende foranstaltninger til at sikre svinenes sundhed og velfærd, indtil defekten er udbedret.

Stk. 2. Anvendes der et mekanisk ventilationssystem, skal der forefindes et egnet reservesystem, således at der kan ske tilstrækkelig luftfornyelse til at beskytte svinenes sundhed og velfærd, hvis systemet svigter. Der skal endvidere være installeret et alarmsystem til at advare den ansvarlige for dyreholdet om svigtet. Alarmsystemet skal afprøves jævnligt.

Kapitel 8

Indførsel fra tredielande

§ 8. Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder §§ 3-5.

Stk. 2. I forskrifter, der udfærdiges efter loven, kan der fastsættes straf af bøde eller hæfte for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter straffelovens 5. kapitel.

§ 8. Svinene må ikke til stadighed holdes i mørke. For at imødekomme svinenes adfærdsmæssige og fysiologiske behov skal der forefindes en passende naturlig eller kunstig belysning. Den kunstige belysning skal svare til varigheden af den naturlige belysning mellem kl. 9 og kl. 17.

Stk. 2. Der skal endvidere være en passende (fast eller mobil) lyskilde af tilstrækkelig styrke til, at svinene til enhver tid kan tilses.

Kapitel 9

Straf

§ 9. Loven træder i kraft den 1. juli 2000, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2. § 5 træder i kraft den 1. juli 2005.

Stk. 3. Ved hold af smågrise, avls- og slagtesvin i bygninger, der er taget i brug før lovens ikrafttræden, skal de i §§ 3-5 nævnte krav senest være opfyldt den 1. juli 2015.

§ 9. Alle svin skal tilses mindst en gang daglig af den ansvarlige for dyreholdet.

Stk. 2. Syge eller tilskadekomne svin skal omgående plejes og skal om fornødent kunne isoleres i egnede stalde med tør og bekvem strøelse.

Stk. 3. En dyrlæge skal konsulteres hurtigst muligt, hvis de enkelte svin ikke viser tegn på bedring ved den i stk. 2 nævnte pleje.

Kapitel 10

Ikrafttrædelse

§ 10. Loven gælder ikke for Færøerne, men kan sættes i kraft med de afvigelser, som landsdelens særlige forhold tilsiger.

Bemærkningerne til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Formålet med lovforslaget er at sikre en bedre velfærd for smågrise, avls- og slagtesvin, der holdes indendørs.

Det foreslås, at disse dyr fremover skal gå i stier med en vis del fast eller drænet gulv, så fuldspaltegulve ikke længere er tilladt, og dyrene får en bedre liggekomfort i lejearealet.

Endvidere foreslås det, at dyrene skal have adgang til temperaturregulerende foranstaltninger i form af overbrusningsanlæg eller lignende samt til halm eller andet, der kan tilgodese dyrenes behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

Forslaget skal sikre, at væsentlige adfærdsmæssige og fysiologiske behov hos dyrene tilgodeses, idet der gives dyrene bedre mulighed for at hvile på et lejeareal med fast eller drænet gulv, for at regulere deres kropstemperatur og få tilgodeset deres behov for at rode og undersøge.

2. De gældende regler

De gældende regler om svins velfærd er fastsat i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 998 af 14. december 1993 om beskyttelse af svin.

Bekendtgørelsen gennemfører rådets direktiv 91/630/EØF af 19. november 1991 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin.

Bekendtgørelsen indeholder bl.a. en regel om, at lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet. Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene.

Bekendtgørelsen er optrykt som bilag til lovforslaget.

Endvidere er der fastsat nærmere regler om halekupering og kastration af svin i Justitsministeriets bekendtgørelse nr. 719 af 1. september 1995 om halekupering og kastration af visse dyrearter.

3. Lovforslagets baggrund

Det fremgår af dyreværnslovens § 4, stk. 1, at justitsministeren kan fastsætte regler om dyrs opholdsarealer og opholdsrum og om inventaret heri. Efter § 4, stk. 2, kan regler vedrørende dyr i landbruget, der ikke beror på en forpligtelse af international karakter, alene fastsættes efter stk. 1, når reglerne er af mindre indgribende betydning.

Nærværende forslag beror ikke på en international forpligtelse, og forslaget indeholder regler af mere indgribende betydning, så det skønnes ikke muligt inden for rammerne af den givne bemyndigelsesbestemmelse i dyreværnslovens § 4, stk. 1, jf. stk. 2, at fastsætte forslagets regler om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin i form af administrative forskrifter.

3.1. Det Dyreetiske Råds udtalelse om svineproduktion

Det Dyreetiske Råd afgav i oktober 1993 en udtalelse om svineproduktion. Rådet udtalte bl.a., at man anser det for etisk betænkeligt, at man i de moderne intensive produktionssystemer holder svin under forhold, hvor dyrene har meget ringe bevægelsesfrihed og få muligheder for at få opfyldt en række væsentlige behov. Sådanne systemer omfatter bl.a. slagtesvin på fuldspaltegulv.

Det Dyreetiske Råd udtalte desuden sin støtte til de igangværende initiativer fra den offentligt finansierede forskning, fra erhvervet og fra en række initiativrige producenter med henblik på at udvikle mindre restriktive og mere stimulusrige staldsystemer. Rådet opfordrede til, at disse initiativer på lidt længere sigt følges op af regler, som med passende overgangsordninger forbyder de mere restriktive og stimulusfattige staldsystemer.

3.2. Regeringens fødevarepolitiske redegørelse

I efteråret 1997 blev forholdene for svin i de intensive produktionssystemer genstand for en intensiv debat, og statsministeren gav i Folketingets spørgetime udtryk for, at dyrevelfærden på dette område skulle tages op til drøftelse.

I regeringens fødevarepolitiske redegørelse fra januar 1998 tilkendegav regeringen, at der i særdeleshed inden for den moderne svine- og fjerkræproduktion kan være grundlag for at tilvejebringe nye regler, hvor der i højere grad bør fokuseres på etiske hensyn, herunder hensynet til dyrenes behov, frem for i så vidt omfang som hidtil at fokusere på produktionsøkonomien.

Navnlig for så vidt angår svineproduktionen påpegede regeringen, at man allerede i foråret 1998 agtede at fremkomme med forslag til en ny lov om hold af svin, der i videre omfang end hidtil inddrager den etiske dimension.

3.3. Arbejdsgruppen om hold af svin

Justitsministeren og fødevareministeren nedsatte den 22. januar 1998 en arbejdsgruppe bestående af repræsentanter for de to ministerier og Landbrugsraadet, samt forskningsprofessor Peter Sandøe, formand for Det Dyreetiske Råd, og dr. med. vet. H. B. Simonsen, præsident for Foreningen til Dyrenes Beskyttelse.

Arbejdsgruppen fik følgende kommissorium

»Der nedsættes en arbejdsgruppe, der har til opgave at komme med forslag til danske minimumsregler for hold af svin.

Disse regler skal sikre, at dyrene får opfyldt deres adfærdsmæssige behov. Dette indebærer bl.a., at dyrene som hovedregel skal have mulighed for at kunne bevæge sig frit omkring, have mulighed for temperaturregulering og have adgang til grovfoder/rodemateriale.

Arbejdsgruppen skal inddrage resultaterne af forskning og afprøvning på området og i videst muligt omfang tage hensyn hertil ved udformning af reglerne.

Reglerne skal endvidere indeholde overgangsordninger, som giver en passende tid til tilpasning af eksisterende staldsystemer, således at producenterne får rimelig tid til at omstille sig.«

Det blev tilkendegivet over for arbejdsgruppen, at gruppen forventedes medio februar 1998 at aflevere et udkast til regler, som allerede i foråret 1998 kunne danne grundlag for gennemførelse af nye forskrifter, der øger dyrevelfærden for svin.

Arbejdsgruppen afleverede den 6. februar 1998 et forslag til lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte.

På baggrund af arbejdsgruppens forslag fremsatte justitsministeren den 1. april 1998 forslag til lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte, som bl.a. indeholdt bestemmelser om løsdriftssystemer, overbrusningsanlæg og adgang til halm eller andet rodemateriale for disse svin. Folketinget vedtog lovforslaget inden sommerferien, og loven trådte i kraft den 1. januar 1999, dog med visse overgangsbestemmelser for bygninger, der var taget i brug inden denne dato.

Justitsministeriet tilkendegav i bemærkningerne til lovforslaget, at man fandt det påkrævet, at arbejdsgruppen fortsatte sit arbejde med henblik på at foreslå regler for hold af andre svin end drægtige søer og gylte, herunder slagtesvin, og at dette arbejde kunne finde sted over en rimelig tidshorisont, så alle muligheder og alternativer kunne gennemgås nøje.

Arbejdsgruppen har nu afgivet en rapport om indendørs hold af andre svin end drægtige søer og gylte, hvori arbejdsgruppen foreslår, at der på visse områder udarbejdes nye regler om hold af disse dyr, mens der på andre områder bør forskes yderligere, inden man kan foreslå nye regler.

For så vidt angår arealkrav finder arbejdsgruppen, at et øget areal i sig selv kan udgøre en forbedring af dyrenes velfærd, men at berigelse af dyrenes miljø på andre måder kan medføre forbedringer af deres velfærd inden for de gældende arealkrav. Arbejdsgruppen foreslår, at bestemmelser om øget areal bør afvente kommende EU-forhandlinger om ændring af Rådets direktiv om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, ligesom øgede arealkrav bør medtages i de pågående forhandlinger i Europarådets Stående Komité om beskyttelse af landbrugsdyr.

Begrundelsen herfor er, at navnlig arealkravene har meget stor betydning for erhvervets konkurrenceevne, og at man i stedet kan berige svinenes miljø på andre måder, så deres velfærd forbedres, uanset at arealkravene ikke på nuværende tidspunkt øges. Arbejdsgruppen anbefaler, at et krav om øget areal fremføres af den danske regering under de kommende EU-forhandlinger om ændring af direktivet om beskyttelse af svin og under de igangværende forhandlinger i Europarådet om revision af Europarådets rekommandation om beskyttelse af svin. Arbejdsgruppen anbefaler tillige, at krav til hold af svin fastsat ud fra dyrevelfærdsmæssige betragtninger inddrages under WTO-forhandlingerne.

Arbejdsgruppen har udarbejdet et udkast til lovforslag om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lovforslaget indeholder på tre hovedområder bestemmelser, der må antages at fremme dyrenes velfærd

For det første stilles der krav om, at mindst 1/3 af stiarealet for smågrise, avls- og slagtesvin skal have fast eller drænet gulv, jf. § 3, stk. 1, og hvis stien kun anvendes til smågrise, stiger kravet til mindst 1/2, jf. § 3, stk. 2. Herved forbydes fuldspaltegulve, og dyrene får adgang til et mere komfortabelt lejeareal.

For det andet stilles der krav om installering af overbrusningsanlæg eller lignende i stier til smågrise over 20 kg, avls- og slagtesvin, så dyrene har mulighed for at regulere deres kropstemperatur, jf. § 4.

For det tredje stilles der krav om, at dyrene skal have adgang til halm eller andet, der kan tilgodese deres behov for beskæftigelses- og rodemateriale, jf. § 5.

Arbejdsgruppen foreslår, at reglerne træder i kraft den 1. juli 2000, dog med den undtagelse, at kravet i § 5 om adgang til beskæftigelses- og rodemateriale mv. først træder i kraft 5 år senere, fordi der er behov for en vis tid til at udvikle praktisk anvendelige løsninger, der også er økonomisk realistiske. Endvidere foreslår arbejdsgruppen en overgangsordning, hvorefter man ved hold af smågrise, avls- og slagtesvin i bygninger, der er taget i brug før den 1. juli 2000, senest skal opfylde kravene den 1. juli 2015. Herved gives der producenterne en rimelig periode til tilpasning af bygningerne og omstilling af produktionen.

Arbejdsgruppen har endvidere foreslået nogle ændringer af de gældende bekendtgørelser om svin, herunder at klipning af tænder forbydes, mens slibning af tænder fortsat tillades, og at kastration skal ske inden for grisenes første 7 levedage i stedet for de nuværende 28 levedage. Arbejdsgruppen har også foreslået, at der fastsættes en grænse for, hvor stor en del af halen der må kuperes på svin.

Arbejdsgruppen har også fremhævet, at der i alle stier til smågrise bør være mulighed for at overdække en del af stien, hvor temperaturen kan være højere end i resten af stien, og hvor der er bedre beskyttelse mod træk. Arbejdsgruppen finder dog ikke, at det er hensigtsmæssigt at udarbejde regler herom.

Endelig har arbejdsgruppen tilkendegivet, at arbejdsgruppen vil fortsætte med at gennemgå forholdene for udendørs svineproduktion.

Hvis arbejdsgruppens forslag følges, vil Danmark efter arbejdsgruppens opfattelse sammen med Sverige have fastsat de mest vidtgående bestemmelser inden for EU til sikring af dyrevelfærd i indendørs svineproduktion, når bortses fra øgede arealkrav, hvor Sverige og Holland nationalt har fastsat strengere krav. Sammenlignet med reglerne i f.eks. Storbritannien og Holland, der traditionelt stiller store krav til dyrevelfærd, vil de foreslåede regler på næsten alle områder gå længere end disse landes regler.

3.4. Justitsministeriets overvejelser

Det er Justitsministeriets opfattelse, at der i den moderne svineproduktion er grund til at udarbejde nye regler, der i højere grad fokuserer på de dyreetiske hensyn og dyrenes behov.

Justitsministeriet deler Det Dyreetiske Råds opfattelse af, at den udbredte anvendelse af produktionssystemer med slagtesvin på fuldspaltegulve er etisk betænkelig.

For så vidt angår arealkrav er Justitsministeriet enig med arbejdsgruppen i, at krav om større areal bør afvente kommende EU-forhandlinger, idet landbrugets konkurrenceevne i høj grad afhænger af, at pladskravene er ens i alle EU-landene.

Justitsministeriet er endvidere enig med arbejdsgruppen i, at det på baggrund af de nyeste forskningsresultater og den praktiske erfaring, der efterhånden er opnået, er muligt at lave regler om fast eller drænet gulv, så svinene får mulighed for at ligge på et mere komfortabelt lejeareal. Det vil efter Justitsministeriets opfattelse være et betydeligt dyrevelfærdsmæssigt fremskridt, idet der også herved skabes mulighed for at tildele dyrene rode- og beskæftigelsesmateriale.

Justitsministeriet finder tillige, at kravet om overbrusningsanlæg vil medføre bedre velfærd, navnlig for slagtesvin som i visse dele af året har betydelige velfærdsmæssige problemer på grund af for høje temperaturer.

Endelig finder Justitsministeriet, at også smågrise, avls- og slagtesvin bør have adgang til halm eller andet materiale, der kan tilgodese deres behov for at rode og undersøge.

Forslaget til lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin er i overensstemmelse med arbejdsgruppens udkast til regler herom, bortset fra enkelte tekniske ændringer.

Justitsministeriet agter endvidere at ændre bekendtgørelserne om beskyttelse af svin og om halekupering og kastration af visse dyrearter i overensstemmelse med forslagene fra arbejdsgruppen.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have økonomiske og administrative konsekvenser af betydning for det offentlige.

5. Lovforslagets miljømæssige og erhvervsøkonomiske konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke umiddelbart at have miljømæssige konsekvenser, idet kravet om adgang til halm eller andet rode- og beskæftigelsesmateriale vil kunne imødekommes, uden at producenten behøver at overgå til systemer med dybstrøelse med de dertil hørende konsekvenser for miljøet.

Hvis producenterne vælger at bruge dybstrøelsessystemer, vil det kunne have miljømæssige konsekvenser bl.a. i form af større ammoniakfordampning og mindre udnyttelse af husdyrgødningen.

Lovforslagets krav om indstallering af overbrusningsanlæg til regulering af dyrenes kropstemperatur må forventes at reducere ammoniakfordampningen fra staldene. Det er dog ikke muligt at forudsige omfanget af denne reduktion på det foreliggende grundlag, idet den vil være afhængig af overbrusningsanlæggets konstruktion og placering samt vandmængden, der udspredes.

Lovforslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervet.

Lovforslaget skønnes at have erhvervsøkonomiske konsekvenser for landbruget, idet de foreslåede krav vil betyde ekstra omkostninger til installation af fast eller drænet gulv og overbrusningsanlæg, til løbende anskaffelse af beskæftigelses- og rodemateriale, samt til en øget arbejdsindsats.

Lovforslagets overgangsperiode betyder, at tilpasningen af eksisterende stalde kan foregå indenfor inventarets normale levetid. Derved vil eksisterende fuldspaltegulvsstalde kunne indrettes med fast eller drænet gulv uden væsentlige ekstraordinære udgifter.

Kravet om installering af overbrusningsanlæg eller lignende anordning medfører begrænsede nettomerudgifter for erhvervet. Merudgiften vil grundet de størrelsesøkonomiske fordele være forholdsmæssigt større for mindre besætningsenheder.

De foreslåede krav vil betyde ekstra omkostninger til en øget arbejdsindsats i forbindelse med tildeling af halm eller andet materiale, der tilgodeser grisenes behov for beskæftigelses- og rodemateriale. Endvidere fordrer en større andel af fast eller drænet gulv i stien formentlig en hyppigere rengøring og dermed i perioder ekstra arbejde.

Prisen for egnet materiale til at tilgodese grisenes behov for beskæftigelses- og rodemateriale har betydning for erhvervets produktionsøkonomi, og derfor forventes udviklingen at rette sig mod billige materialer.

Samlet set forventes lovforslaget at påføre erhvervet og de enkelte bedrifter begrænsede merudgifter. Det er imidlertid meget afgørende for de erhvervs- og driftsøkonomiske konsekvenser, at det tildelte beskæftigelses- og rodemateriale kan håndteres med ejendommenes eksisterende gødningssystemer. Hvis dette ikke kan opnås, vil denne del af lovforslaget påføre erhvervet væsentlige merudgifter, navnlig for de svineproducenter, der har bygget nyt inden for de sidste 10 - 15 år inden ikrafttrædelsen og derfor efter udløbet af den 15-årige overgangsperiode endnu ikke har afskrevet bygninger og gødningssystemer fuldstændig.

På baggrund af det ovenfor anførte er det ikke muligt at give et konkret overslag over de erhvervsøkonomiske konsekvenser for erhvervet som helhed eller for den enkelte producent.

Forslaget forventes dog også på sigt at kunne bruges positivt i markedsføringen af dansk svinekød på visse eksportmarkeder, hvor dyrevelfærd er et konkurrenceparameter.

6. Lovforslagets EU-retlige aspekter

Rådets direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin er et minimumsharmoniseringsdirektiv, som ikke er til hinder for, at Danmark nationalt fastsætter skærpede mindstekrav. Lovforslaget har derfor ingen umiddelbare EU-retlige konsekvenser.

Ifølge artikel 6 i ovennævnte direktiv skal Kommissionen senest den 1. oktober 1997 forelægge Rådet en rapport udarbejdet på grundlag af en udtalelse fra Den Videnskabelige Veterinærkomité om det eller de intensive opdrætssystemer, der ud fra et patologisk, zooteknisk, fysiologisk og adfærdsmæssigt synspunkt opfylder kravene til svins velfærd, samt om de forskellige systemers samfundsøkonomiske følgevirkninger. Denne rapport skal navnlig omhandle velfærd for søer opdrættet i forskellige grader af indelukning og i flok, og den skal være ledsaget af relevante forslag, der bygger på rapportens konklusioner.

Den Videnskabelige Veterinærkomité afgav udtalelse den 30. september 1997, og Kommissionen må forventes snarest at forelægge Rådet en sådan rapport med forslag til revision af direktivet. Under de kommende forhandlinger om forslaget vil Danmark kunne tage udgangspunkt i de her foreslåede regler. Lovforslaget vil således kunne få indirekte virkning på den danske holdning til den forestående revision af EU-reglerne.

7. Hørte myndigheder og interesseorganisationer

Lovforslaget har været sendt til høring hos Dyreværnsrådet, Det Dyreetiske Råd, Det Veterinære Sundhedsråd, Landbrugsraadet, Landsforeningen af Danske Svineproducenter, Landsudvalget for Svin, De Danske Landboforeninger, Dansk Familielandbrug, Slagteriernes Forskningsinstitut, Danske Slagterier, Kødbranchens Fællesråd, professor Henning Staun fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Den Danske Dyrlægeforening, Foreningen til Dyrenes Beskyttelse i Danmark, Dyrenes Dags Komité, Dyreværnsforeningernes Fællesråd, Dyrefondet, Sammenslutningen af Landbrugets Arbejdsgiverforeninger og Specialarbejderforbundet i Danmark.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/mer-

udgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

nej

nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

nej

nej

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

nej

ja, se de almindelige bemærkninger pkt. 5

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

nej

nej

Miljømæssige konsekvenser

nej

nej

Administrative konsekvenser for borgerne

nej

nej

Forholdet til EU-retten

nej

nej

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Bestemmelsen angiver lovens anvendelsesområde. Omfattet er bedrifter med smågrise, avls- og slagtesvin, der holdes indendørs til landbrugsmæssigt formål.

Herved holdes bedrifter med udegående dyr uden for lovens anvendelsesområde, idet dyrene på sådanne bedrifter holdes under helt andre forhold end dyrene i de gængse intensive indendørsproduktionssystemer. Dyrene har f.eks. en anderledes fri adgang til beskæftigelsesmateriale, ligesom de kan regulere deres kropstemperatur efter behov ved sølebadning og lignende. Der er derfor ikke umiddelbart det samme behov for at fastsætte regler om disse forhold for udegående svin.

Endvidere gælder loven kun for bedrifter, der holder svin til landbrugsmæssigt formål, dvs. med henblik på kødproduktion eller avl. Loven gælder for alle bedrifter - uanset størrelse - der producerer svin til det anførte formål.

Hold af f.eks. hængebugsvin som kæledyr omfattes således ikke af forslaget. Det samme gør sig gældende for smågrise, avls- og slagtesvin, der holdes med henblik på opdræt af forsøgsdyr (f.eks. minigrise).

Til § 2

Bestemmelsen definerer, hvad der forstås ved smågrise, avls- og slagtesvin. Definitionerne svarer med enkelte sproglige ændringer og præciseringer til de definitioner, der er angivet i § 2, stk. 8 og 9, i den gældende bekendtgørelse om beskyttelse af svin. De er endvidere i overensstemmelse med definitionerne i Rådets direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af svin, artikel 2, nr. 8 og 9.

Til § 3

I bestemmelsens stk. 1 foreslås, at smågrise, avls- og slagtesvin skal gå i stier, hvor mindst 1/3 af det lovpligtige minimumsareal skal være fast eller drænet gulv.

I bestemmelsens stk. 2 foreslås, at stier, hvor der altid kun går smågrise, skal indrettes således, at mindst 1/2 af det lovpligtige minimumsareal er fast eller drænet gulv.

Herved forbydes brugen af fuldspaltegulve, som ikke giver dyrene god liggekomfort, og som heller ikke åbner mulighed for at tildele dyrene halm eller andet materiale, der kan tilgodese deres behov for at rode og undersøge. Fuldspaltegulve kan endvidere gøre det vanskeligt for dyrene at regulere deres kropstemperatur. Det er derfor af flere grunde vigtigt for dyrenes velfærd, at de har et areal, hvor der er fast eller drænet gulv.

Ved drænet gulv forstås et gulv med max. 10 % åbningsareal. I modsætning til et helt fast gulv giver et drænet gulv mulighed for, at væde kan løbe fra gulvet gennem små åbninger.

Flere undersøgelser har vist, at liggekomforten prioriteres højt hos svin. Under pladsforhold svarende til dem, der anvendes i den eksisterende intensive produktion, har gulv med større fysisk eller termisk komfort lige så høj eller højere prioritet hos unge svin end mulighed for mere plads. Under optimale temperaturforhold foretrækker svinene således at hvile sig på et fast eller drænet gulv frem for på et spaltegulv.

Såfremt der ikke er plads til, at alle svin kan ligge ned på det faste eller drænede gulv på samme tid, kan der opstå risiko for, at svinene vil konkurrere om adgangen til dette lejeareal. Ideelt set bør det faste eller drænede gulv derfor være tilstrækkeligt stort til, at alle svin i stien kan ligge på det samtidig. Det ville betyde, at ca. 65 % af arealet efter de gældende minimumsarealkrav skulle have fast eller drænet gulv. Imidlertid kan systemer med delvist fast eller drænet gulv give problemer ved fodring med vådfoder, hvor grisene risikerer at blive våde og gøre lejearealet vådt. Vådfodring kan have en række fordele for dyrenes sundhed, herunder mindske risikoen for salmonella, men hvis det medfører, at lejearealet bliver vådt, nedsættes dyrenes velfærd, ligesom hygiejnen forringes, og sygdomsrisikoen forøges.

For ikke at udelukke muligheden af at bruge vådfoder men samtidig sikre adgang til fast/drænet gulv med deraf følgende bedre liggekomfort foreslås det, at 1/3 af stiarealet som minimum skal være med fast eller drænet gulv.

Smågrise har stort behov for at kunne hvile på et fast eller drænet gulv, navnlig i den første tid efter fravænningen. For at alle smågrisene kan ligge på det faste eller drænede gulv på samme tid, vil det være nødvendigt at stille krav om, at mindst 1/2 af det lovpligtige minimumsareal skal være med fast eller drænet gulv.

Imidlertid forskes der for øjeblikket i alternative stisystemer, hvor grisene går i den samme sti fra fødsel til slagtning eller fra fravænning til slagtning. Disse systemer kan vise sig at indebære en række fordele for dyrenes velfærd, men da stierne skal kunne bruges fra grisene er helt små, til de opnår den ønskede slagtevægt, vil det være vanskeligt på nuværende tidspunkt at stille krav om en større procentdel fast eller drænet gulv end 1/3.

Det foreslås derfor i § 3, stk. 2, at mindst 1/2 af det lovpligtige minimumsareal i stier, der kun bruges til smågrise, skal være med fast eller drænet gulv. »Fra fødsel til slagtning-« og »fra fravænning til slagtning-« systemerne falder derimod ind under hovedreglen i § 3, stk. 1, hvorefter 1/3 fast eller drænet gulv er tilstrækkeligt.

En vis del fast eller drænet gulv giver både forbedret liggekomfort og bedre muligheder for at tildele svinene beskæftigelsesmateriale som halm eller lignende, så deres behov for at rode kan tilgodeses, jf. bemærkningerne til § 5.

Til § 4

Bestemmelsen fastslår, at smågrise over 20 kg, avls- og slagtesvin skal have mulighed for at regulere deres kropstemperatur. Svin har ikke funktionelle svedkirtler og kan således ikke svede over hele kroppen som f.eks. mennesker. Svin har derfor et stort behov for at kunne få afkølet kroppen på en anden måde, når det bliver varmt eller efter fysisk aktivitet. Hvis de har mulighed for at blive fugtige, kan de få afkølet kroppen ved fordampning af fugtigheden fra kroppen.

En af de måder, hvorpå svin således kan blive kølet af, er ved at installere et overbrusningsanlæg, der kan indstilles til, f.eks. når det er over en vis temperatur, én gang i timen at sende forstøvet vand ud over et bestemt område af stien. Svinene kan så søge hen til dette område, hvis de har behov for at blive afkølet. Af hensyn til eventuelle aggressioner blandt dyrene, bør man ved installering af sådanne anordninger tage højde for, at alle dyrene får tilstrækkelig adgang til vandet, f.eks. ved at afpasse intervallet mellem overbrusninger, varigheden af disse og udstrækningen af det overbrusede areal efter dyrenes adfærdsmæssige reaktion.

Smågrise under 20 kg har ved typiske staldtemperaturer ikke samme behov for at blive afkølet som de større grise, mens de i langt højere grad har behov for at få lidt mere varme end de større grise. Smågrise under 20 kg er derfor ikke omfattet af det foreslåede krav om overbrusningsanordninger. Til gengæld er det vigtigt, at svineproducenterne indretter deres smågrisestalde sådan, at der er mulighed for at overdække en del af stien, hvor temperaturen kan blive højere end i resten af stien, og hvor der er bedre beskyttelse mod eventuel træk. Det er dog ikke fundet hensigtsmæssigt at lovgive om en sådan mulighed, fordi det vil være særdeles vanskeligt entydigt at opstille kravene til indretningen heraf.

Til § 5

Bestemmelsen stiller krav om, at smågrise, avls- og slagtesvin skal have adgang til halm eller andet, der kan tilgodese dyrenes behov for beskæftigelses- og rodemateriale.

Det er ikke muligt ud fra de nuværende forskningsresultater at præcisere adgangen til beskæftigelses- og rodemateriale nærmere. Det ligger dog fast, at netop adgangen til beskæftigelses- og rodemateriale er et væsentligt behov hos svin, og at det kan medvirke til at reducere halebidning, hvorfor der stilles krav om adgang til beskæftigelses- og rodemateriale. Den enkelte producent kan vælge, om der skal bruges halm eller andre alternativer. Producenten kan herunder tage med i betragtningerne, om materialet - eller dele af det, hvis der bruges forskellige typer - også er velegnet til at øge liggekomforten yderligere.

Til § 6

Bestemmelsen svarer til § 4 a i dyreværnsloven, jf. lov nr. 386 af 6. juni 1991 som ændret bl.a. ved lov nr. 183 af 14. april 1993 og lov nr. 80 af 9. februar 1999.

Formålet er for det første at gøre det muligt administrativt at gennemføre direktiver fra EU om forsvarlig behandling af dyr og beskyttelse af dyrs velfærd.

Bestemmelsen om hjemmel til administrativ gennemførelse af direktiver blev foreslået indsat i dyreværnsloven i 1992, idet der havde vist sig et behov herfor. De internationale forpligtelser på dyreværnsområdet, der tidligere i det væsentlige forelå som udkast til forordninger, som efter vedtagelsen virker som national ret, havde i praksis vist sig i vidt omfang at blive fastsat som direktiver, der normalt kræver nationale opfyldelsesbestemmelser. Af lovtekniske såvel som af praktiske grunde fandt man det derfor hensigtsmæssigt i dyreværnsloven at åbne mulighed for, at sådanne regler kan gennemføres administrativt.

Forud for deltagelse i arbejdsgruppemøder i EU-regi inden for dyreværnsområdet afholder Justitsministeriet møder i en særlig komité (»den nationale komité«), hvor udkast til EU-direktiver løbende gennemgås og drøftes. Den nationale komité består foruden embedsmænd fra de berørte ministerier dels af særligt sagkyndige, dels af interesserepræsentanter fra landbruget og dyreværnsforeningerne. Derudover suppleres komiteen med eksperter og repræsentanter for interesseorganisationer inden for de særlige områder, som skal drøftes. Direktivudkastene bliver tillige forud for den endelige vedtagelse forelagt Folketingets Europaudvalg.

På denne baggrund vedtog Folketinget i 1993 den foreslåede ændring af dyreværnsloven.

Formålet er herudover at gøre det muligt administrativt at fastsætte regler, der sikrer anvendelsen af forordninger på dyreværnsområdet. Det kan f.eks. være bestemmelser om, at ansøgning om godkendelse i henhold til en forordning skal behandles af en bestemt myndighed, ligesom der kan udpeges en bestemt myndighed til at føre tilsyn og lignende i henhold til en forordning.

En sådan bestemmelse blev foreslået indsat i dyreværnsloven i 1998, idet der havde vist sig behov for at kunne fastsætte supplerende regler vedrørende anvendelsen af forordninger på dyreværnsområdet. Den foreslåede ændring blev indsat i dyreværnsloven ved lov nr. 80 af 9. februar 1999.

Adgangen til administrativt at fastsætte regler, der gør det muligt at opfylde vore internationale forpligtelser også på svineområdet, er således allerede givet i dyreværnsloven. Med gennemførelsen af en særlov for smågrise, avls- og slagtesvin findes bestemmelsen dog af pædagogiske årsager også at burde medtages heri.

Såfremt EU ved den forestående revision af direktivet om beskyttelse af svin fastsætter skærpede mindstekrav for smågrise, avls- og slagtesvin i forhold til reglerne i dette forslag, vil EU-reglerne herefter også kunne gennemføres i dansk ret ved udfærdigelse af administrative forskrifter med hjemmel i denne lov.

Til § 7

Bestemmelsen præciserer, at dyreværnslovens generelle regler om beskyttelse af dyr fortsat finder anvendelse på svin omfattet af denne lov. Det samme er tilfældet med regler udstedt med hjemmel i dyreværnsloven.

Det drejer sig eksempelvis om de generelt formulerede regler i dyreværnslovens §§ 1-3, hvorefter dyr bl.a. skal behandles forsvarligt, og den, der holder dyrene, skal sørge for, at de behandles omsorgsfuldt og huses, fodres, vandes og passes under hensyntagen til deres fysiologiske, adfærdsmæssige og sundhedsmæssige behov, ligesom dyrene skal tilses mindst en gang om dagen.

Endvidere vil de hidtil gældende bestemmelser i bekendtgørelser, der fastsætter regler om svin, og som er udstedt i medfør af dyreværnsloven, fortsat være gældende i det omfang, der ikke ved nærværende forslag fastsættes nye regler på området. En række bestemmelser i bekendtgørelse om beskyttelse af svin og bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr vil således fortsat være gældende også for så vidt angår smågrise, avls- og slagtesvin. Det drejer sig f.eks. om regler om, at smågrise skal inddeles i flokke snarest muligt efter fravænningen, og at smågrise, avls- og slagtesvin bør holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt.

Til § 8

Bestemmelsen indeholder reglerne om straf for overtrædelse af loven. Efter stk. 1 går strafferammen fra bøde til hæfte for overtrædelse af §§ 3-5. Efter stk. 2 er der hjemmel til at indsætte bestemmelser om en tilsvarende strafferamme i administrative forskrifter, der udfærdiges efter lovens § 6. Efter stk. 3 er der tillige mulighed for at pålægge juridiske personer strafansvar i overensstemmelse med reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Til § 9

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juli år 2000. Herved sikres det, at producenter, som allerede er påbegyndt planlægning og opførelse af svinestalde efter de gældende regler, kan nå at tage disse i brug inden lovens ikrafttræden, så deres nye bygninger ikke skal bygges om igen lige efter færdiggørelsen. Disse producenter falder dermed ind under overgangsreglen i stk. 3.

Det foreslås endvidere i stk. 2, at kravet i § 5 om adgang til beskæftigelses- og rodemateriale først skal træde i kraft 5 år senere. Baggrunden herfor er, at de staldsystemer, man på nuværende tidspunkt anvender til smågrise, avls- og slagtesvin, ikke alle er lige velegnede til tildeling af halm, idet gyllekanalerne f.eks. kan stoppes til af halm, der falder ned gennem et delvist spaltegulv.

Der er allerede forsket meget i alternative beskæftigelsesmaterialer, og det må forventes, at producenterne inden for en fem-årig periode vil have mulighed for at finde praktisk anvendelige og økonomisk holdbare løsninger, som kan bruges i ny- og ombyggede stalde.

I stk. 3 foreslås det, at der ved hold af smågrise, avls- og slagtesvin i bygninger, der er taget i brug før den 1. juli år 2000, gælder en overgangsperiode på 15 år fra lovens ikrafttræden. Baggrunden herfor er, at de foreslåede krav i §§ 3-5 kan medføre, at en del producenter må indrette staldene på en helt anden måde. Der bør derfor være en rimelig periode til at tilpasse eksisterende bygninger til kravene, mens der ved ombygning og nybygning efter lovens ikrafttræden kan tages højde for kravene allerede i planlægningen.

Hvis en eksisterende bygning ombygges på en sådan måde, at bygningen tages ud af brug i kortere eller længere tid og på ny tages i brug efter lovens ikrafttræden, finder hovedreglen i stk. 1 anvendelse.

Overgangsreglen i stk. 3 sikrer samtidig, at kravene på sigt kommer til at gælde for alle eksisterende staldanlæg. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger under pkt. 5.

Til § 10

Bestemmelsen fastlægger lovens territoriale gyldighed. Efter vedtagelsen af lov nr. 906 af 16. december 1998 for Grønland om hunde og dyreværn er kompetencen til at fastsætte regler om beskyttelse af dyr i Grønland overgået til Grønlands hjemmestyre, hvorfor kun Færøerne er nævnt her.

§ 10. Hvis svinene er opstaldet flokvis, skal der træffes foranstaltninger til at forhindre slagsmål, der går ud over normal adfærd.

Stk. 2. Svin, der udviser vedholdende aggressivitet over for andre dyr, eller som er ofre for denne aggresivitet, skal isoleres eller holdes på afstand af flokken.

§ 11. Svinestaldene skal være indrettet således, at hvert svin kan lægge sig samt hvile og rejse sig uden besvær.

Stk. 2. Ethvert svin skal kunne anvende rene lejearealer.

Stk. 3. Ethvert svin skal kunne se andre svin med undtagelse af svin, der holdes isoleret på grund af sygdom eller tilskadekomst.

§ 12. Hvis der anvendes bindsler, må disse ikke skade svinene, og de skal kontrolleres jævnligt og om nødvendigt reguleres for at sidde bekvemt. Hvert bindsel skal være langt nok til, at svinene kan bevæge sig i overensstemmelse med § 11, stk. 1. Bindslerne skal være udformet således, at der såvidt muligt ikke er risiko for, at svinene kan blive kvalt eller komme til skade.

§ 13. Stalde, stier, inventar og redskaber til svin skal regelmæssigt rengøres og desinficeres for at forebygge tilstedeværelse af sygdomsbærende organismer.

Stk. 2. Gødning, urin og spildfoder skal fjernes så ofte som nødvendigt for at forhindre lugt og for at forhindre at fluer, rotter, mus og andre skadedyr tiltrækkes.

§ 14. Gulvene må hverken være glatte eller ujævne, så der er risiko for, at svinene kommer til skade, og de skal være konstrueret således, at svin, der står eller ligger på dem, ikke kommer til skade eller udsættes for lidelse. De skal være tilpasset svinenes størrelse og vægt og danne en hård, jævn og stabil overflade.

Stk. 2. Lejearealet skal være bekvemt, rent og passende drænet og må ikke kunne skade svinene. Hvis der udlægges strøelse, skal dette være rent, tørt og uskadeligt for svinene.

§ 15. Alle svin skal have adgang til foder, der passer til deres alder, vægt, adfærdsmæssige og fysiologiske behov af hensyn til deres velfærd og sundhed.

§ 16. Alle svin skal fodres mindst én gang daglig. Hvis svinene opdrættes flokvis og ikke fodres efter ædelyst eller ved hjælp af automatisk fodringssystem, skal hvert dyr have adgang til foder på samme tid som de andre i flokken.

§ 17. Svin på over to uger skal have fri adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde eller kunne stille deres væskebehov på anden måde.

§ 18. Udstyr til fodring og vanding skal være udformet, fremstillet, placeret og vedligeholdt på en sådan måde, at der er mindst mulig risiko for forurening af svinenes foder og vand.

§ 19. Ud over de foranstaltninger, der normalt træffes for at forhindre halebidning og andre uvaner, samt for at svinenes adfærdsmæssige behov skal kunne tilfredstilles, skal der til alle svin - under hensyn til det omgivende miljø og belægningen - være udlagt halm eller andet materiale eller egnede genstande.

§ 20. Ornestier skal være placeret og konstrueret således, at ornen kan vende sig, høre, lugte og se andre svin. Ornen skal have et rent, tørt og bekvemt lejeareal.

Stk. 2. Stien til en voksen orne skal være på mindst 6 m2. Arealet skal dog være større, når stierne anvendes til bedækning.

§ 21. Drægtige søer og gylte skal om nødvendigt behandles mod eksterne og interne parasitter. Drægtige søer og gylte skal gøres rene, når de anbringes i farestien.

§ 22. Søer og gylte skal have rent, veldrænet og bekvemt lejeareal og bør have adgang til egnet redebygningsmateriale.

§ 23. Der skal være et frit areal bag ved soen eller gylten for at lette naturlig faring eller faring, hvortil der kræves hjælp.

§ 24. Farestier, hvor søer holdes løse, skal være forsynet med en beskyttelsesanordning til pattegrisene, som f.eks. farebøjler.

§ 25. Om nødvendigt skal pattegrise have en varmekilde og et fast, tørt og bekvemt leje adskilt fra soen, hvor de alle kan hvile samtidigt.

§ 26. Hvis der anvendes en fareboks skal pattegrisene have tilstrækkelig plads til at die uden vanskelighed.

§ 27. Klipning af hale og tænder må ikke foretages rutinemæssigt, men kun hvis der på bedriften er forhold, som betyder, at der vil ske skader på søers patter eller svins ører eller haler som følge af, at denne klipning ikke er foretaget. Hvis det viser sig nødvendigt at klippe eller slibe tænder, skal dette ske inden for fire dage efter fødslen.

§ 28. Pattegrise må ikke vænnes fra soen, før de er mindst tre uger gamle, medmindre det ellers ville gå ud over moderdyrets eller pattegrisenes velfærd eller sundhed.

§ 29. Svinene inddeles i flokke snarest muligt efter fravænningen.

Stk. 2. Svinene bør holdes i stabile flokke og blandes så lidt som muligt.

§ 30. For at kunne indføre svin fra tredielande til Danmark, skal dyrene ledsages af et certifikat udstedt af den kompetente myndighed i det pågældende land, hvorved det attesteres, at de mindst har fået en lige så god behandling som den, der er foreskrevet i direktiv 91/630/EØF om fastsættelse af mindstekrav til beskyttelse af svin.

§ 31. Med bøde eller hæfte straffes den, der overtræder §§ 3 - 29.

Stk. 2. Er en overtrædelse begået af en aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der efter § 28, stk. 7, i dyreværnsloven pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

§ 32. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. januar 1994.

Stk. 2. Bestemmelsen i § 4 træder dog først i kraft den 1. januar 1996. Bygninger, der er taget i brug inden den 1. januar 1996, skal senest opfylde § 4 den 31. december 2005.

Stk. 3. Bygninger, der er taget i brug før den 1. januar 1994, skal dog først opfylde de i § 3 nævnte arealkrav den 1. januar 1998.

Justitsministeriet, den 14. december 1993

Erling Olsen

/ Niels Boesen

Fremsat den 13. oktober 1999 af justitsministeren (Frank Jensen)

Forslag

til

Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin