Forslag til Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999, foretages følgende ændringer

1. § 99 affattes således

»§ 99. By- og boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene fra 2000-2001 til 2007-2008 yde tilskud til nedbringelse af lejen i ungdomsboliger. Huslejetilskud kan alene ydes til de ungdomsboliger, som i studieåret 1999-2000 har modtaget huslejetilskud efter § 99 i denne lov.

Stk. 2. Huslejetilskud efter stk. 1 ydes efter by- og boligministerens nærmere bestemmelser med udgangspunkt i det udbetalte huslejetilskud for studieåret 1999-2000, således at tilskuddet med virkning fra studieåret 2000-2001 aftrappes over maksimalt 8 år.

Stk. 3. De særlige kriselån, der er ydet til ungdomsboliger med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i finansårene 1975-1976 og 1976-1977, tilbagebetales i henhold til de oprindeligt fastsatte vilkår.

Stk. 4. For ungdomsboliger, der med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg har fået henstand med betaling af renter og afdrag på statslån, sker tilbagebetalingen i henhold til de oprindeligt fastsatte vilkår, idet løbetiden forlænges svarende til henstandsperioden. Restgælden opgøres med tillæg af renter og bidrag påløbet i henstandsperioden. By- og boligministeren kan efter indstilling fra den tilsynsførende kommune forlænge tilbagebetalingsperioden.

Stk. 5. Er der ikke fastsat vilkår for tilbagebetalingen af lån efter stk. 3 og 4, fastsætter by- og boligministeren vilkårene for tilbagebetalingen.

Stk. 6. Tilbagebetalingen af lån efter stk. 3 og 4 påbegyndes, når huslejetilskud efter stk. 1 er fuldt afviklet.«.

2. I § 102 indsættes efter »ydelse af tilskud efter §§ 91-96,«: »aftrapning af midlertidige støtteordninger og kommunal indberetning af støtteberettigede boliger efter § 99,«.

3. I § 109, stk. 5 og 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

4. I § 110, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »§ 109, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.«.

5. I § 114, stk. 1, udgår »1 og«.

6. I § 114, stk. 2, udgår », § 109, stk. 1,«.

7. § 140, stk. 2-3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

8. § 160 a affattes således

»§ 160 a. Støttede private andelsboliger er omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og anses ikke som almene boliger.«.

9. I § 160 c, stk. 7, ændres »stk. 9.« til: »stk. 10.«.

10. Efter kapitel 11 a indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 11 b

Ustøttede private andelsboliger

§ 1

I lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 102 af 17. februar 1999, foretages følgende ændringer

1. § 99 affattes således

Bilag 2

Bilag 2

Folketingets forhandlinger vedrørende lov om almene boliger samt støttede private andels-

boliger m.v.

Folketingsåret 1995-96

Sp. 2909, 3182, 6156, 6450.

A 3617, B 650, 780, 1173, C 608.

Loven stadfæstet 22. maj 1996.

(Lovtidende nr. 374)

Folketingsåret 1996-97

Sp. 1571, 4879, 5005. A 1298, 1271,

B 404, C 298.

Loven stadfæstet 2. april 1997.

(Lovtidende nr. 229)

Folketingsåret 1997-98

Sp. 2227. C 73.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 969)

Folketingsåret 1997-98

Sp. 2228. B 106, C 74.

Loven stadfæstet 17. december 1997.

(Lovtidende nr. 970)

Folketingsåret 1998-99

Sp. 725, 2190, 2409. A 1254, 1218,

B 113, 143, 280, C 129.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1001)

Folketingsåret 1998-99

Sp. 1939, 2447, 2637, 2650. A 2857, 2846,

B 290, C 277.

Loven stadfæstet 23. december 1998.

(Lovtidende nr. 1004)

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. § 1, nr. 1, træder dog først i kraft 1. august 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder følgende hovedelementer

1. Indførelse af ny andelsboligtype.

2. Forlængelse med samtidig aftrapning af særstøtte til visse ungdomsboliger.

3. Ophævelse af kvote for servicearealtilskud til eksisterende ældreboliger.

1. Indførelse af en ny andelsboligtype.

Som led i bypolitikken foreslås det at indføre en ny type andelsbolig, hvor der ikke ydes nogen direkte offentlig støtte til betaling af ydelsen på realkreditlånet. Boligerne skal ses som et supplement til de eksisterende boligtyper. Formålet er at skabe en endnu bredere vifte af boligtyper end den eksisterende, således at der i endnu højere grad end i dag bliver mulighed for at blande boligformerne i de enkelte by- og boligområder. Samtidig forbedres mulighederne for at imødekomme den stærke interesse - især blandt den ældre del af befolkningen - for andelsboligformen. Lovforslaget har ingen betydning for reglerne for den eksisterende støttede private andelsbolig.

For at fremme etableringen af ustøttede private andelsboliger foreslås, at kommunerne gives mulighed for at yde garanti for den del af realkreditlånet, som har pantesikkerhed i intervallet 65 80 pct. af ejendommens værdi. Garantien reduceres i takt med nedbringelsen af restgælden på lånet. Herudover ydes der ikke anden direkte offentlig støtte.

Med muligheden for at yde garanti får kommunerne i overensstemmelse med decentraliseringsbestræbelserne i boligpolitikken et redskab, som de på frivillig basis kan benytte til at tilpasse boligforsyningen til lokale boligbehov, og hvor der er sammenhæng mellem beslutningskompetence og økonomisk ansvar.

Udgangspunktet for ordningen er, at de ustøttede private andelsboliger i videst muligt omfang tilvejebringes på almindelige markedsvilkår, dvs. med så få reguleringer som muligt. En række forhold, som gælder for støttede private andelsboliger, foreslås således ikke at skulle være gældende for ustøttede private andelsboliger. Det gælder følgende forhold

Byggeskadefonden: Ustøttede private andelsboliger foreslås ikke omfattet af Byggeskadefonden. Baggrunden herfor er, at der i forbindelse med ustøttede private andelsboliger i udstrakt grad er tale om almindeligt privat byggeri, som ikke er omfattet af fonden. Der synes ikke at være saglig grund til at fravige dette princip.

Udbudsregler: Der stilles ikke krav om, at byggeriet af ustøttede private andelsboliger skal udbydes i konkurrence efter cirkulære om udbud af bygge- og anlægsarbejder. Det overlades til parterne selv at træffe beslutning om disse forhold, ligesom kommunalbestyrelsen kan stille det som vilkår.

Anskaffelsessum: Der medtages ikke bestemmelser om anskaffelsessummens størrelse eller andet vedrørende boligafgiftsniveauet. Det overlades til kommunalbestyrelsen, om den vil sætte sådanne vilkår for tilsagnet.

Arealgrænser: Der fastsættes ikke bestemmelser om arealgrænser eller andet vedrørende størrelsen af boligerne, herunder størrelsen af fællesarealerne. Det overlades til kommunalbestyrelsen, om den vil sætte sådanne vilkår for tilsagnet.

Gebyr: Da der ikke ydes nogen form for statslig støtte, er der ikke, som for støttede private andelsboliger, grundlag for at opkræve et statsligt administrationsgebyr.

Usolgte andele: Ved entreprenørstyret byggeri af ustøttede private andelsboliger stilles ikke krav om, at bygherren skal stille garanti for usolgte andele i forbindelse med byggeriets overgang fra anlæg til drift. Baggrunden herfor er, at der foreslås en støtteordning, der kun indeholder den kommunale garanti og uden anden offentlig støtte til andelsboligprojekterne, hvorefter det er op til kommunalbestyrelsen at knytte de vilkår til tilsagnet, som kommunalbestyrelsen finder er nødvendige for at sikre, at garantien ikke bliver aktiveret.

Tekniske/juridiske rådgivere: Ved støttede private andelsboliger skal kommunalbestyrelsen, når bygherren ved ansøgningen om støtte ikke er en andelsboligforening bestående af de kommende beboere, stille betingelse om, at bygherren efter tilsagnet overdrager andelsboligforeningen 3 promille af den ved tilsagnet godkendte anskaffelsessum til ansættelse af en teknisk og en juridisk rådgiver efter andelsboligforeningens eget valg. En tilsvarende bestemmelse for ustøttede private andelsboliger er ikke medtaget i lovforslaget, idet det overlades til kommunalbestyrelsen, om den vil sætte et sådant vilkår for tilsagnet.

Der vil blive etableret en indberetningsordning, som skal sikre, at By- og Boligministeriet til stadighed kan følge udviklingen i byggeaktiviteten for ustøttede private andelsboliger med kommunal garanti, således at ministeren kan foretage den fornødne regulering af byggeriet, hvis dette bliver påkrævet.

2. Forlængelse med samtidig aftrapning af særstøtte til visse ungdomsboliger.

Der foreslås en forlængelse med samtidig aftrapning af de særlige midlertidige støtteordninger efter lovens § 99 til visse ungdomsboliger og enkeltværelser. De tre former for særstøtte efter § 99 vedrører 1) huslejetilskud, 2) udsættelse af tilbagebetaling af særlige kriselån samt 3) henstand med betaling af renter og afdrag på statslån (henstandslån). Støtteordningerne er oprindelig fastsat ved aktstykker og indføjet i boligbyggeriloven i 1984. Ordningerne er siden hen blevet forlænget 4 gange via lovændringer. De nuværende ordninger udløber med udgangen af studieåret 1999-2000.

I alt godt 16.000 ungdomsboliger fordelt på 97 institutioner/afdelinger er i dag omfattet af de midlertidige støtteordninger. Heraf er 62 institutioner selvejende, mens 35 er afdelinger tilhørende almene boligorganisationer. Det udbetalte huslejetilskud forventes for studieåret 1999-2000 at udgøre knap 17,9 mio. kr., mens restgælden for henstandslån og kriselån ved udgangen af samme studieår udgør henholdsvis godt 36 mio. kr. (fordelt på 7 institutioner) og 13 mio. kr. (fordelt på 8 institutioner).

Det kan på grundlag af en undersøgelse af huslejeniveauet i de pågældende boliger, som Kommunernes Revisionsafdeling har foretaget for By- og Boligministeriet i 1998, konstateres, at et bortfald af støtten efter § 99 gennemsnitligt kun vil betyde mindre huslejestigninger, og at slutlejen gennemsnitligt vil ligge under eller på stort set samme niveau som i nybyggede ungdomsboliger. Hertil kommer, at støtteordningerne er indført som en midlertidig statslig driftsstøtte, der ikke er forudsat gjort permanent.

På denne baggrund vurderes der ikke at være grundlag for en generel forlængelse af støtteordningerne.

Der er imidlertid en relativt stor spredning i størrelsen af huslejetilskuddet til de enkelte institutioner (tilskud på mellem 9 kr. og 659 kr. pr. måned pr. bolig), hvilket betyder, at et bortfald vil medføre væsentlige relative lejestigninger for nogle ungdomsboliger. Samtidig vil slutlejen i nogle tilfælde blive relativ høj.

For at tage det størst mulige hensyn til lejerne af disse ungdomsboliger er det hensigten at fastsætte en lempelig model for aftrapning af huslejetilskuddet. Aftrapningen foreslås at ske over maksimalt 8 år, dog årligt med minimum 50 kr. pr. måned og maksimalt 100 kr. pr. måned for en standardbolig (værelse med eget bad og toilet, men uden eget køkken). Det første års bortfald af huslejetilskud fastsættes dog til 100 kr. pr. måned for standardboligen, forudsat, at 1997-lejen for en standardbolig med tillæg af lejestigningen ikke derved overstiger 1.500 kr. pr. måned svarende til 1997-lejeniveauet i nybyggede ungdomsboliger. For de andre boligtyper end standardboligen fastsættes aftrapningsbeløbene forholdsmæssigt, jf. i øvrigt nærmere om aftrapningsordningen i bemærkningerne til § 1, nr. 1.

For kriselån og henstandslån foreslås, at tilbagebetalingen sker i henhold til de oprindelige lånevilkår. For henstandslånene fastsættes den årlige ydelse dog ud fra en restløbetid ved afviklingens påbegyndelse, der svarer til den opgjorte restløbetid pr. 1. juli 1980, hvor henstanden blev iværksat, og ud fra en restgæld opgjort inklusive påløbne renter og bidrag i henstandsperioden. Er der ikke fastsat vilkår i pantebrevene for tilbagebetalingen af lånene foreslås, at by- og boligministeren fastsætter vilkårene for tilbagebetalingen af kriselån og henstandslån. Tilbagebetalingen af lånene påbegyndes først, når eventuelt huslejetilskud er fuldt aftrappet. Derved sikres, at ingen lejere af ungdomsboliger får en samtidig huslejestigning som følge af bortfald af huslejetilskud og tilbagebetaling af kriselån eller henstandslån.

Særlig for henstandslånene vil gælde, at tilbagebetalingen for enkelte ungdomsboliginstitutioner vil indebære en relativt høj lejestigning, jf. nedenfor, og der foreslås derfor en adgang for by- og boligministeren til efter indstilling fra den tilsynsførende kommune at forlænge tilbagebetalingsperioden for henstandslån.

De nærmere retningslinier for aftrapningen af de midlertidige støtteordninger foreslås fastsat i en bekendtgørelse.

I nedenstående tabel er foretaget en samlet opgørelse af slutresultatet for ungdomsboliginstitutionerne/afdelingerne af den foreslåede aftrapning. I tabellen er ungdomsboliginstitutionerne/afdelingerne fordelt efter størrelsen af den endelige lejestigning (incl. ydelser på krise- og henstandslån) og slutlejeniveauet (1997-lejen med tillæg af lejestigningen) efter aftrapningsperiodens udløb.

Slutleje

Huslejestigning (kr./måned)

I alt

(kr./måned)

under 100

100-199

200-299

300-399

400-499

500+

Under 1.500

6.900

3.635

690

473

98

17

11.813

1500-1999

832

733

269

214

53

29

2.130

2000-2499

337

457

145

15

15

92

1.061

2500-2999

26

883

67

3

979

3000-3499

6

30

96

6

138

I alt

8.101

5.738

1.171

798

166

147

16.121

Som det fremgår, vil der for 8.101 boliger (svarende til godt 50 pct.) blive tale om en lejestigning på under 100 kr. pr. måned, mens der for yderligere 5.738 boliger (svarende til godt 35 pct.) vil blive en lejestigning på mellem 100 og 200 kr. pr. måned. For godt 14 pct. af boligerne (svarende til 2.282 boliger) vil der blive tale om en lejestigning på over 200 kr. pr. måned, og denne lejestigning vil slå fuldt igennem efter 3-8 år.

Af de 2.282 boliger vil 1.843 boliger ende på en slutleje på under 2.000 kr. pr. måned. Af de resterende 439 boliger er langt hovedparten (421 boliger) samtidig i kategorien flerrumsboliger , hvor den sammenlignelige nybyggerileje ligger i størrelsesordenen 2.400 kr. pr. måned.

For henstandslån er der isoleret set tale om afviklingsbeløb svarende til mellem 40 og 250 kr. pr. måned pr. bolig. For kriselån er der isoleret set tale om afviklingsbeløb svarende til mellem 20 og 110 kr. pr. måned pr. bolig.

Uanset den lempelige aftrapning af huslejetilskuddet samt by- og boligministerens muligheder for at forlænge tilbagebetalingen af henstandslån, kan det ikke afvises, at enkelte ungdomsboliginstitutioner alt andet lige vil få et relativt højt lejeniveau set i forhold til kvaliteten og efterspørgslen. Skulle lejestigninger som følge af aftrapningen af de omhandlede støtteordninger bevirke udlejningsvanskeligheder med deraf følgende lejetab, kan der henvises til de forskellige muligheder i lovgivningen for at yde driftsstøtte til ungdomsboliger med væsentlige økonomiske problemer.

For ungdomsboliger tilhørende almene boligorganisationer vil der via boligorganisationens dispositionsfond være mulighed for at yde tilskud til dækning af lejetab. Ligeledes vil Landsbyggefonden via driftsstøtteordningen kunne yde lån eller tilskud til afdelinger, hvor der er så væsentlige økonomiske problemer, at disse vil kunne vanskeliggøre afdelingens videreførelse. Endelig kan kommunalbestyrelsen efter lovens § 97 yde lån, såfremt det er påkrævet for afdelingens videreførelse.

For de selvejende ungdomsboliginstitutioner er der efter § 74 i boligbyggeriloven tilsvarende mulighed for kommunalbestyrelsen til at yde tilskud, lån eller garanti, hvis kommunal støtte skønnes at være påkrævet for ungdomsboligernes videreførelse.

3. Ophævelse af kvote for servicearealtilskud til eksisterende ældreboliger.

Forslaget om ophævelse af kvoteordningen vil medvirke til at forenkle sagsbehandlingen væsentligt for kommunerne og skal ses i sammenhæng med regeringens overordnede deregulerings- og decentraliseringspolitik på området.

Med gennemførelsen af plejeboligreformen i 1995 blev der indført en mulighed for at yde tilskud på indtil 4.000 kr. pr. bolig ved opførelse af servicearealer i tilknytning til ældreboliger. På baggrund af en betydelig usikkerhed omkring den fremtidige aktivitet for så vidt angår allerede etablerede ældreboliger, blev der indført en kvoteordning for tilskud til servicearealer, etableret i tilknytning til eksisterende ældreboliger. Kvoten blev fastsat til 500 boliger årligt.

Kvoteordningen administreres i dag via et særligt reservationssystem i By- og Boligministeriets informations- og forvaltningssystem, BOSSINF.

Bortset fra 1996 har kvoten for servicearealtilskud til eksisterende ældreboliger ikke været fuldt udnyttet af kommunerne, og samtidig har udnyttelsesgraden været faldende. Der synes derfor ikke længere at være behov for via en kvote at lægge loft over aktiviteten på dette område. På den baggrund foreslås kvoteordningen ophævet, så kommunerne fremover, uden forudgående reservation, kan få tilskud til at etablere servicearealer i tilknytning til eksisterende ældreboliger.

Økonomiske konsekvenser

Nedenfor belyses først de økonomiske konsekvenser for det offentlige af de tre hovedelementer i lovforslaget. Dernæst følger en samlet vurdering. Endelig belyses forslagets aktivitetsvirkning.

Indførelse af en ny andelsboligtype.

Det forudsættes, at de ustøttede private andelsboliger med kommunal garanti finansieres med realkreditlån, herunder eventuelt med rentetilpasningslån.

En eventuel udløsning af en ydet garanti kan medføre udgifter for kommunen. Risikoen for, at kommunens garantiforpligtelse udløses, vurderes imidlertid at være begrænset. Ud fra sit kendskab til lokale forhold vil kommunen have gode muligheder for at vurdere, om et givet projekt er bæredygtigt. Endvidere medvirker kravet om, at der skal foreligge bindende købstilbud for mindst 75 pct. af andelene, til at minimere risikoen. I øvrigt bemærkes, at kommunens garantiforpligtelse bortfalder, når restgælden på realkreditlånet er nedbragt til 65 pct. af den oprindelige ejendomsværdi.

Der er tale om en frivillig ordning for kommunerne, og med forslaget tilsigtes ikke kommunale merudgifter.

Forlængelse med samtidig aftrapning af særstøtte til visse ungdomsboliger.

Med den foreslåede aftrapningsmodel vil det samlede huslejetilskud blive gradvist reduceret fra den skønnede udgift i studieåret 1999-2000 på 17,9 mio. kr. til 0,1 mio. kr. i studieåret 2007-2008. Det samlede antal omfattede ungdomsboliginstitutioner/afdelinger og boliger samt det beregnede huslejetilskud er for hele aftrapningsperioden 2000-2001 til 2007-2008 angivet i nedenstående tabel 1.

Tabel 1: Antal ungdomsboliginstitutioner/afdelinger og antal boliger med huslejetilskud samt samlet huslejetilskud set over aftrapningsperioden.

2000/01

2001/02

2002/03

2003/04

2004/05

2005/06

2006/07

2007/08

Ungdomsboliginstitutioner/afd.

52

35

34

26

17

13

7

5

Boliger (1.000)

4,4

2,2

2,0

1,6

1,3

1,0

0,2

0,1

Tilskud (mio. kr.)

7,4

5,0

3,5

2,3

1,3

0,5

0,2

0,1

Herudover indebærer forslaget, at de hidtidige statslige udgifter på 0,8 mio. kr. årligt vedrørende ikke-betalte renter på henstandslån også bortfalder over perioden, svarende til skønnede udgifter på 0,6 mio. kr. for studieåret 2000-2001, 0,3 mio. kr. for studieåret 2001-2002 og herefter 0 kr. I forlængelse heraf vil statslige udlån med en beregnet samlet saldo på 49,6 mio. kr. blive påbegyndt afviklet (fordelt med 36,3 mio. kr. i henstandslån og 13,3 mio. kr. i kriselån).

Forlængelsen af huslejetilskud vil reducere udgiften til individuel boligstøtte. Dog vil kun boliger med eget køkkenafløb (svarende til godt 5.500 af de i alt godt 16.000 boliger) have mulighed for at opnå boligsikring. Boligsikringsbesparelsen skønnes med usikkerhed for finansårene 2000-2003 at udgøre henholdsvis 0,3, 0,4, 0,2 og 0,1 mio. kr. Kommunerne og staten deler udgiften til boligsikring.

De samlede økonomiske konsekvenser for det offentlige opgjort på finansår er angivet i nedenstående tabel 2. Da ordningen følger studieåret med start i 2000-2001, er der tale om halv effekt i år 2000.

Tabel 2: Offentlige merudgifter som følge af en forlængelse af særstøtte til visse ungdomsboliger (2000-priser, mio. kr.)

2000

2001

2002

2003

Merudgift til huslejetilskud

Merudgift ved henstand på statslån

Mindreudgift til boligsikring

3,7

0,3

0,3

6,2

0,5

0,4

4,2

0,2

0,2

2,9

0,0

0,1

Nettovirkning for det offentlige

- heraf staten

- heraf kommunerne

3,7

3,8

-0,1

6,3

6,5

-0,2

4,2

4,3

-0,1

2,8

2,8

0,0

Anm: - angiver merindtægt/mindreudgift.

De statslige nettoudgifter forudsættes finansieret som led i forhandlingerne om satsreguleringspuljen, og forslaget indebærer dermed ikke en forøgelse af de samlede offentlige udgifter.

Ophævelse af kvote for servicearealtilskud til eksisterende ældreboliger.

Kvoten for servicearealtilskud til eksisterende ældreboliger har, siden den blev indført med virkning for 1996, udgjort 500 boliger om året. I 1996 blev den udnyttet fuldt ud, mens der i 1997 og 1998 er givet tilsagn om servicearealtilskud til henholdsvis 335 og 161 boliger. I 1999 er der ultimo september givet tilsagn til omkring 80 boliger.

På denne baggrund skønnes det årlige tilsagnsomfang også efter 1999 at ville ligge betydeligt under den fastsatte kvote.

Forslaget om at ophæve kvoten skønnes således ikke at medføre statslige merudgifter.

Samlede økonomiske konsekvenser

For så vidt angår pkt. 1 og 3, har lovforslaget ikke økonomiske konsekvenser for det offentlige. Hvad angår pkt. 2 forudsættes de statslige merudgifter som nævnt finansieret over satsreguleringspuljen, således at der ikke er tale om en forøgelse af de samlede offentlige udgifter. For kommunerne indebærer pkt. 2 en mindreudgift til boligsikring på 0,1 mio. kr. i 2000, 0,2 mio. kr. i 2001 og 0,1 mio. kr. i 2002.

Der er enighed med Frederiksberg og Københavns kommuner om lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser. Der er tilsvarende enighed med Kommunernes Landsforening om de økonomiske konsekvenser, mens landsforeningen har forbeholdt sig ret til at rejse krav om kompensation for kommunale omkostninger til administration af garantier til ustøttede private andelsboliger.

Aktivitetsvirkninger

Siden 1996 har kommunernes indberetning af ønsker om at give tilsagn til støttede private andelsboliger langt oversteget den fastsatte kvote. Dette giver en indikation af, at efterspørgslen efter støttede private andelsboliger ligger klart over den kvote på 1.000 boliger, der foreslås fastsat i 2000. Det synes således rimeligt at antage, at der findes en stor potentiel efterspørgsel efter nye andelsboliger.

Ved det aktuelle renteniveau må det antages, at ustøttede private andelsboliger for at være konkurrencedygtige med støttede private andelsboliger skal finansieres med en eller anden form for rentetilpasningslån. Bl.a. på baggrund af den risiko, der er forbundet med sådanne lån, skønnes det med betydelig usikkerhed, at kommunerne ved uændret renteniveau vil give tilsagn om garanti til i størrelsesordenen 500 boliger i 2000. Efterhånden som kendskabet til ordningen udbredes, vil antallet antagelig gradvist vokse til op mod 1.000 boliger om året.

På denne baggrund vurderes det ikke, at indførelsen af ustøttede private andelsboliger indebærer nogen nævneværdig forøgelse af risikoen for inflationsskabende flaskehalsproblemer i bygge- og anlægssektoren. By- og Boligministeriet vil meget nøje overvåge udviklingen i aktiviteten på området med henblik på at undgå, at sådanne problemer opstår, og grundlaget herfor vil være de kommunale indberetninger, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 10. Hvis det viser sig påkrævet, vil by- og boligministeren kunne foretage den fornødne regulering af kommunernes tilsagnsgivning med hjemmel i lovens § 103.

Forslaget om at ophæve kvoten for servicearealtilskud skønnes som nævnt ikke at have aktivitetsmæssige virkninger. By- og Boligministeriet vil imidlertid fortsat nøje følge udviklingen i omfanget af tilsagn om tilskud til etablering af servicearealer i tilknytning til ældreboliger.

Administrative konsekvenser

Ophævelse af kvoteordningen for servicearealtilskud til eksisterende ældreboliger vil betyde en administrativ forenkling for kommunerne.

Administrationen af aftrapningen af de midlertidige støtteordninger efter lovens § 99 foreslås foretaget af Finansstyrelsen, der i dag varetager administrationen af huslejetilskudsordningen, hvorfor der kun påregnes helt ubetydelig meradministration som følge af forslaget.

Ved udnyttelse af muligheden for kommunal garanti til ustøttede private andelsboliger vil der være tale om en begrænset meradministration for kommunerne.

Erhvervsmæssige konsekvenser

Forslaget om at indføre en ny andelsboligtype indebærer, at der skabes et nyt aktivitetsområde for udførende, rådgivende og finansielle virksomheder. Da der i forhold til støttede private andelsboliger er tale om en meget begrænset offentlig regulering af byggeriet, vil der være gode muligheder for proces- og produktudvikling.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ikke konsekvenser for miljøet.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Høring

Følgende er hørt over lovforslaget: Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Boligselskabernes Landsforening, Byggeskadefonden, Landsbyggefonden, Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation, Lejernes Landsorganisation, Danmarks Lejerforeninger, Kollegiekontorerne i Danmark, Dansk Ungdoms Fællesråd, De erhvervsfaglige uddannelser v/ Landsforeningen i Danmark, De uddannelsessøgendes organisationer v/ Det Sociale Kollegiebyggeselskab, Uddannelsesinstitutionernes Ledelse v/Kunstakademiets Arkitektskole, Landsforeningen Ældresagen, Ældremobiliseringen, Omsorgsorganisationernes Samråd, Administratorforeningen, Advokatsamfundet, Kommunekredit, Realkreditrådet, Ungdomsboligrådet, Ældreboligrådet, Finansministeriet, Finansstyrelsen, Indenrigsministeriet, Justitsministeriet, Socialministeriet, Statsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomiministeriet, Finanstilsynet.

Samlet vurdering af lovforslaget

Positive konsekvenser/

mindreudgifter

Negative konsekvenser/ merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Kommunal mindreudgift til boligstøtte i årene 2001-2002 på hhv. 0,1, 0,2 og 0,1 mio. kr.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Mindreadministration for kommunerne ved etablering af servicearealer.

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Forslaget indebærer en forlængelse og samtidig aftrapning af de tre særlige støtteordninger efter den gældende § 99 i loven. Det er hensigten at fastsætte de nærmere bestemmelser i en bekendtgørelse efter følgende hovedlinier

Aftrapningen af huslejetilskud sker med 1/8 årligt med virkning fra studieåret 2000-2001. Det årlige aftrapningsbeløb udgør dog minimum 50 kr. pr. måned og maksimalt 100 kr. pr. måned for en standardbolig, jf. nedenfor.

Uanset den nævnte minimumsgrænse fastsættes det første års bortfald af huslejetilskud til 100 kr. pr. måned for standardboligen. For at sikre at ingen ungdomsboliginstitution/afdeling i det første år stiger til et lejeniveau, der ligger over lejen for nybyggede ungdomsboliger, fastsættes dog, at det 1. års aftrapningsbeløb alene gælder i de tilfælde, hvor 1997-lejen for en standardbolig med tillæg af lejestigningen ikke derved overstiger 1.500 kr. pr. måned svarende til 1997-lejeniveauet i nybyggede ungdomsboliger. Beregningen af grænsen for den særlige 1. års aftrapning er foretaget på grundlag af huslejen pr. 1. august 1997, som er indberettet til ministeriet som et led i Kommunernes Revisionsafdelings undersøgelse fra 1998 af huslejeniveauet i ungdomsboliger med § 99 støtte.

Det er hensigten, at aftrapningsmodellen tager sit udgangspunkt i en »standardbolig«. Standardboligen er et værelse med eget bad og toilet, men uden eget køkken, der udgør ca. halvdelen af boligerne med huslejetilskud, og dermed er den mest almindelige boligkategori. For de øvrige boligkategorier fastsættes aftrapningsbeløbene udfra standardboligens aftrapning med en faktor 0,8 for værelse uden eget bad og toilet, faktor 1,1 for 1-rums lejlighed og faktor 1,5 for flerrumslejlighed. Denne model er valgt for at tage hensyn til sammensætningen af forskellige boligkategorier i den enkelte ungdomsboliginstitution/afdeling og træder i stedet for en aftrapning i forhold til boligareal. Består ungdomsboliginstitutionen/afdelingen f.eks. udelukkende af værelser uden bad og toilet bliver det årlige minimumsaftrapningsbeløb således reduceret fra 50 kr. pr. måned til 40 kr. pr. måned.

Aftrapningen sker med udgangspunkt i det udbetalte huslejetilskud for studieåret 1999-2000, og dermed i det faktiske antal støtteberettigede boliger i det pågældende år. For nogle ungdomsboliginstitutioners vedkommende er der hidtil sket en løbende regulering af tilskuddet i overensstemmelse med det faktiske antal støtteberettigede boliger. For disse ungdomsboliginstitutioner vil der fortsat ske en løbende regulering. Reguleringen vil ske som et tillæg eller fradrag i forhold til den forudsatte støtte for det pågældende år. Det foreslås endvidere fastsat i en bekendtgørelse, at kommunalbestyrelsen som hidtil foretager halvårlige indberetninger til Finansstyrelsen med bl.a. opgørelse af antallet af støtteberettigede boliger.

For afviklingen af kriselån og henstandslån foreslås, at afviklingen først påbegyndes, når eventuelt huslejetilskud er fuldt aftrappet. Dette betyder, at ungdomsboliginstitutioner med både kriselån og huslejetilskud og ungdomsboliginstitutioner med både henstandslån og huslejetilskud først påbegynder tilbagebetalingen af lånene i det studieår, der følger umiddelbart efter det studieår, hvor eventuelt huslejetilskud er helt bortfaldet. Afviklingen af kriselån og henstandslån sker i henhold til de oprindelige lånevilkår. For henstandslånene fastsættes den årlige ydelse dog ud fra en restløbetid ved afviklingens påbegyndelse, der svarer til den opgjorte restløbetid pr. 1. juli 1980, og ud fra en restgæld opgjort inklusive påløbne renter og bidrag i henstandsperioden. Restløbetiderne for henstandslånene bliver herved mellem 29,5 og 43,5 år, og de månedlige ydelser vil svare til mellem 40 og 250 kr. pr. bolig.

Kriselånene er rentefrie og foreslås afviklet ifølge lånevilkårene med 1/10 halvårligt over 5 år. De månedlige ydelser vil svare til mellem 20 og 110 kr. pr. bolig.

For de ungdomsboliginstitutioner, hvor der ikke er fastsat vilkår i pantebrevene for tilbagebetalingen af kriselån og henstandslån foreslås, at by- og boligministeren fastsætter vilkårene for tilbagebetalingen. Udgangspunktet vil være de vilkår, der er fastsat for øvrige indestående henstandslån eller kriselån i ejendommen.

Forslaget indeholder endvidere adgang til, at by- og boligministeren efter ansøgning fra den pågældende ungdomsboliginstitution og efter indstilling fra den tilsynsførende kommune kan forlænge perioden for afvikling af henstandslån. Ved vurderingen heraf vil der bl.a. blive lagt vægt på lejeniveauet sammenholdt med ungdomsboligernes økonomiske forhold, boligernes kvalitet og efterspørgslen.

Administrationen af aftrapningen af de 3 støtteordninger foretages af Finansstyrelsen, jf. lovens § 173.

Til nr. 2

Det foreslås, at by- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere retningslinier for aftrapningen af de midlertidige støtteordninger efter lovens § 99. Endvidere foreslås, at by- og boligministeren bemyndiges til at fastsætte bestemmelser om, at det er et vilkår for udbetaling af huslejetilskud, at kommunalbestyrelsen skal foretage halvårlige indberetninger til Finansstyrelsen med opgørelse af antallet af støtteberettigede boliger m.v. Der henvises til bemærkningerne til § 1, nr. 1.

Til nr. 3, nr. 5-6 og nr. 9

Der er tale om redaktionelle ændringer.

Til nr. 4

Der er tale om en præcisering af, at arealgrænsen på 110 m2 gælder for almene ældreboliger, der ejes af en almen boligorganisation.

Til nr. 7

Forslaget medfører, at den årlige kvote på 500 boligenheder til servicearealtilskud til eksisterende ældreboliger ophæves. Det betyder, at den begrænsning i tilsagnsaktiviteten for etablering af servicearealer i tilknytning til eksisterende ældreboliger, der blev indført med plejeboligreformen fra 1996, fjernes.

Det er herefter op til den enkelte kommunalbestyrelse/amtsråd at træffe beslutning om etablering af servicearealer med statsligt tilskud i tilknytning til eksisterende ældreboliger på samme måde som kommunalbestyrelsen/amtsrådet i dag træffer beslutning om etablering af servicearealer med statsligt tilskud i tilknytning til nye almene ældreboliger.

Til nr. 8

Det præciseres, at støttede private andelsboliger er omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, således at formuleringen svarer til, hvad der foreslås for de ustøttede private andelsboliger, jf. den foreslåede § 160 m.

Til nr. 10

Der sigtes mod et meget fleksibelt regelsæt, hvorefter ustøttede private andelsboliger kan etableres såvel ved nyopførelse som ved erhvervelse af eksisterende ejendomme med eller uden efterfølgende ombygning.

Ordningen er således mere rummelig, end hvad der gælder for etablering af støttede private andelsboliger, hvor etableringen af boligerne er begrænset til

- nybyggeri,

- erhvervelse med efterfølgende ombygning af eksisterende ejendomme, som anvendes til andet end beboelse, eller

- ombygning eller erhvervelse med eventuel efterfølgende ombygning af eksisterende beboelsesejendomme, der ikke er opført med offentlig støtte, som efterfølgende indrettes som bofællesskaber, forudsat at der sker en tilvækst af boliger.

I § 160 m fastsættes, at ustøttede private andelsboliger er omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og ikke anses som almene boliger. Det betyder, at det er en forudsætning for anvendelsen af reglerne i kapitel 11 b, at der er tale om en andelsboligforening med de karakteristika, der kendetegner en andelsboligforening, som er reguleret af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber. Det betyder, at ustøttede private andelsboligforeninger, hvortil der ydes garanti, skal bestå af flere end to boliger ligesom lovens maksimalpriser, oplysningspligt og straffebestemmelser i forbindelse med overdragelse af andele er gældende. Det bemærkes, at andelsboliglovens § 2, stk. 6, hvorefter kommunen kan indtræde som andelshaver vedrørende beboelseslejligheder, hvor lejeren ikke ønsker at indtræde som medlem, efter sin ordlyd gælder i forbindelse med erhvervelse og omdannelse af en udlejningsejendom.

Den i § 160 n, stk. 1, foreslåede bestemmelse indebærer, at kommunalbestyrelsen får mulighed for at give tilsagn om at yde garanti for realkreditlån til finansiering af etableringen af ustøttede private andelsboliger. Etablering kan ske ved nyopførelse eller ved erhvervelse af eksisterende ejendomme med eller uden efterfølgende ombygning. Garantien dækker den del af restgælden på lånet, der har pantesikkerhed i intervallet 65 80 pct. af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Garantien reduceres således i takt med, at restgælden på realkreditlånet nedbringes og bortfalder, når restgælden på lånet er nedbragt til 65 pct. af den oprindelige ejendomsværdi.

Ustøttede private andelsboliger, hvortil der ydes garanti, vil være omfattet af reglerne om realkreditinstitutternes værdiansættelse for støttede private andelsboliger, herunder at ejendommen kan værdiansættes til anskaffelsessummen. Det betyder, jf. § 14, stk. 5, i værdiansættelsesbekendtgørelsen (nr. 647 af 5.8. 1999), at i forbindelse med ustøttede private andelsboliger, der etableres ved nyopførelse eller ved omdannelse af ejendomme, der ikke anvendes til beboelse, kan anskaffelsessummen lægges til grund ved værdiansættelsen, mens omdannelse af eksisterende beboelsesejendomme i sagens natur følger bestemmelserne i § 14, stk. 2-4, hvorefter der foretages en rentabilitetsberegning.

Det forudsættes, at byggeriet finansieres med realkreditlån, herunder evt. med anvendelse af rentetilpasningslån. I henhold til den gældende bestemmelse i realkreditlovens § 24, stk. 2, vil den maksimale løbetid være 35 år. Lånegrænsen vil som for støttede private andelsboliger og ejerboliger være 80 pct. af ejendommens værdi.

I § 160 n, stk. 2, er angivet, til hvem tilsagn kan gives. Andelsboligforeninger kan få tilsagn om kommunal garanti for lån til etablering af andelsboliger både i form af nyopførelse og i form af erhvervelse af eksisterende ejendom. Andre personer, institutioner, selskaber og fonde kan få tilsagn om kommunal garanti til etablering af andelsboliger, såfremt der sker en tilvækst af boliger, dvs. i form af nyopførelse eller erhvervelse og efterfølgende ombygning af eksisterende ejendom, der ikke anvendes til beboelse. Det bemærkes, at almene boligorganisationer både kan opføre og administrere ustøttede private andelsboliger, idet disse boliger er omfattet af almene boligorganisationers hovedformål, jf. § 6 i lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v. i lighed med, hvad der gælder for støttede private andelsboliger.

I § 160 o, stk.1, foreslås, at tilsagnet skal være meddelt inden eventuelle byggearbejder, som omfattes af tilsagnet, påbegyndes eller inden der er indgået aftale om erhvervelse af en eksisterende ejendom med henblik på etablering af andelsboliger. Baggrunden herfor er at sikre, at kommunens stilling er klarlagt inden et andelsboligprojekt er påbegyndt for alvor. Det er et vilkår for tilsagnet, at der senest i forbindelse med byggearbejdernes påbegyndelse eller i forbindelse med indgåelse af aftale om erhvervelse foreligger bindende købstilbud for mindst 75 pct. af andelene. Kravet om bindende købstilbud for mindst 75 pct. af andelene indebærer en skærpelse set i forhold til de krav til lejertilslutning, som ellers er gældende ved lejernes overtagelse af en udlejningsejendom. Ved overtagelse efter reglerne om tilbudspligt i lejeloven, skal således mindst halvdelen af lejerne være medlemmer af foreningen på overtagelsestidspunktet. Er der tale om en frivillig overdragelse af ejendommen til en andelsboligforening, følger det af lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber, at mindst 1/3 af lejerne skal være medlem af foreningen ved erhvervelsen af ejendommen.

I § 160 p foreslås, at kommunalbestyrelsen kan videreføre garantien i forbindelse med omprioritering, således at den kommunale garanti dækker samme procentvise andel af omprioriteringslånet som den dækkede af det indfriede lån på indfrielsestidspunktet. Herudover stilles der ikke krav til omprioriteringen. Restløbetiden på omprioriteringslånet kan således forlænges i forhold til det indfriede lån. Det er alene op til kommunalbestyrelsen at vurdere, om den fortsat vil yde garanti samt vilkårene herfor.

I § 160 q foreslås, at de ustøttede private andelsboliger bliver omfattet af bestemmelsen i lovens § 103. Dette indebærer, at by- og boligministeren kan træffe bestemmelse om regulering af bygge- og anlægsvirksomheden, herunder fastsætte tidsfrister for påbegyndelse og gennemførelse af byggeriet. By- og Boligministeriet vil derfor som nævnt i de almindelige bemærkninger etablere en indberetningsordning, som skal sikre, at ministeriet til stadighed kan følge udviklingen i byggeaktiviteten af de ustøttede private andelsboliger opført med kommunal garanti, således at ministeren kan foretage den fornødne regulering af byggeriet, hvis dette bliver påkrævet.

I forlængelse heraf foreslås, at § 178, stk. 3 og 4, finder anvendelse for ustøttede private andelsboliger, således at by- og boligministeren kan pålægge kommunalbestyrelsen at meddele oplysninger samt foretage indberetninger med henblik på ajourføring af statistik m.v. vedr. boligerne.

Endvidere foreslås i § 160 q, at ustøttede private andelsboliger bliver omfattet af straffebestemmelserne i § 185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, om regulering af bygge- og anlægsaktiviteten.

I § 160 r foreslås det, at kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 160 n, stk. 1, ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed. Bestemmelsen svarer til den klagebestemmelse, som er fastsat for støttede private andelsboliger.

Til § 2

Bestemmelsen vedrører lovforslagets ikrafttræden. Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2000. Dog træder den del af lovforslaget, der vedrører forlængelse med samtidig aftrapning af særstøtte til visse ungdomsboliger først i kraft den 1. august 2000.

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Stk. 2. § 1, nr. 1, træder dog først i kraft 1. august 2000.

§ 99. By- og boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene fra 1996-97 til 1999- 2000 yde tilskud til nedbringelse af lejen i ungdomsboliger. Støtten kan alene ydes til de ungdomsboliger, som i studieåret 1995-96 har modtaget tilskud til nedbringelse af lejen efter den tidligere lov om boligbyggeri.

Stk. 2. I hvert af studieårene fra 1996-97 til 1999-2000 kan der gives tilsagn om tilskud efter stk. 1 på i alt indtil 20 mio. kr.

»§ 99. By- og boligministeren kan på statskassens vegne i hvert af studieårene fra 2000-2001 til 2007-2008 yde tilskud til nedbringelse af lejen i ungdomsboliger. Huslejetilskud kan alene ydes til de ungdomsboliger, som i studieåret 1999-2000 har modtaget huslejetilskud efter § 99 i denne lov.

Stk. 2. Huslejetilskud efter stk. 1 ydes efter by- og boligministerens nærmere bestemmelser med udgangspunkt i det udbetalte huslejetilskud for studieåret 1999-2000, således at tilskuddet med virkning fra studieåret 2000-2001 aftrappes over maksimalt 8 år.

Stk. 3. Tilbagebetaling af de særlige kriselån, der er ydet med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i finansårene 1975-76 og 1976-77 til ungdomsboliger, udsættes indtil 1. august år 2000.

Stk. 3. De særlige kriselån, der er ydet til ungdomsboliger med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg i finansårene 1975-1976 og 1976-1977, tilbagebetales i henhold til de oprindeligt fastsatte vilkår.

Stk. 4. For ungdomsboliger, der med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg har fået bevilget henstand med betalingen af renter og afdrag på statslån, kan by- og boligministeren forlænge henstandsperioden indtil 1. august år 2000.

Stk. 4. For ungdomsboliger, der med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg har fået henstand med betaling af renter og afdrag på statslån, sker tilbagebetalingen i henhold til de oprindeligt fastsatte vilkår, idet løbetiden forlænges svarende til henstandsperioden. Restgælden opgøres med tillæg af renter og bidrag påløbet i henstandsperioden. By- og boligministeren kan efter indstilling fra den tilsynsførende kommune forlænge tilbagebetalingsperioden.

Stk. 5. Er der ikke fastsat vilkår for tilbagebetalingen af lån efter stk. 3 og 4, fastsætter by- og boligministeren vilkårene for tilbagebetalingen.

Stk. 6. Tilbagebetalingen af lån efter stk. 3 og 4 påbegyndes, når huslejetilskud efter stk. 1 er fuldt afviklet.«.

§ 102. By- og boligministeren fastsætter nærmere regler for Landsbyggefondens tildeling af ydelsesstøtte efter § 89 b, ydelse af tilskud efter §§ 91-96, samt for tildeling af ydelsesstøtte til udbedring af byggeskader og større renovering m.v. efter § 100.

2. I § 102 indsættes efter »ydelse af tilskud efter §§ 91-96,«: »aftrapning af midlertidige støtteordninger og kommunal indberetning af støtteberettigede boliger efter § 99,«.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen indestår for eventuelle lejetab som følge af vanskeligheder med udlejning af boliger opført efter stk. 3.

Stk. 6. Kommunalbestyrelsen kan ved tilsagnet til opførelse af boliger efter stk. 3 forbeholde sig anvisningsretten. Reglerne i § 59, stk. 1, om kommunens betaling af leje og garanti for opfyldelse af boligtagerens forpligtelse til at istandsætte boligen ved fraflytning finder tilsvarende anvendelse.

3. I § 109, stk. 5 og 6, ændres »stk. 3« til: »stk. 4«.

§ 110. Almene ældreboliger skal med hensyn til udstyr og udformning være særligt indrettet til brug for ældre og personer med handicap, herunder kørestolsbrugere.

4. I § 110, stk. 1, indsættes som 2. pkt.: »§ 109, stk. 1, finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 114. Bestemmelserne i §§ 103-108, § 109, stk. 1 og 4-6, og §§ 110-112 finder tilsvarende anvendelse på almene ældreboliger, som ejes af en kommune eller en amtskommune.

5. I § 114, stk. 1, udgår »1 og«.

Stk. 2. Bestemmelserne i §§ 103-108, § 109, stk. 1, og §§ 110-112 finder tilsvarende anvendelse for selvejende almene ældreboliger.

6. I § 114, stk. 2, udgår », § 109, stk. 1,«.

Stk. 2. Tilsagn om tilskud til servicearealer i tilknytning til allerede eksisterende almene ældreboliger og ældreboliger, der tilhører en selvejende institution, er begrænset til etablering af servicearealer til indtil 500 boliger årligt.

Stk. 3. Meddeles der i et finansår ikke tilsagn om servicearealtilskud til det i stk. 2 nævnte antal boliger, kan den del af det resterende antal, hvortil by- og boligministeren efter den 30. juni det pågældende år har reserveret en kvote, overføres til det følgende finansår. Overført kvote, som ikke udnyttes inden for den af by- og boligministeren fastsatte frist, bortfalder.

7. § 140, stk. 2-3, ophæves.

Stk. 4 bliver herefter stk. 2.

§ 160 m. Ustøttede private andelsboliger er omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og anses ikke som almene boliger.

§ 160 o. Tilsagn om garanti skal meddeles inden påbegyndelse af byggearbejder, der omfattes af tilsagnet, eller inden der er indgået aftale om erhvervelse af en eksisterende ejendom med henblik på omdannelse til andelsboliger.

Stk. 2. Det er et vilkår for tilsagnet, at der senest i forbindelse med byggearbejdernes påbegyndelse eller i forbindelse med indgåelse af aftale om erhvervelse foreligger bindende købstilbud for mindst 75 pct. af andelene.

§ 160 p. Ved omprioritering af lån, hvortil der ydes garanti i henhold til § 160 n, kan kommunalbestyrelsen overføre garantien til omprioriteringslånet. Der ydes samme procentvise kommunale garanti for omprioriteringslånet som for det indfriede lån på indfrielsestidspunktet.

§ 160 q. Bestemmelserne i § 103 samt regler udstedt herom i medfør af § 113, § 178, stk. 3 og 4, og § 185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for ustøttede private andelsboliger.

§ 160 r. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 160 n, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 160 n. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om at yde garanti for realkreditlån til etablering af andelsboliger. Etablering kan ske ved nyopførelse eller ved erhvervelse af en eksisterende ejendom med eller uden efterfølgende ombygning. Garantien dækker den del af restgælden på lånet, der har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Stk. 2. Kommunalbestyrelsens tilsagn kan gives til andelsboligforeninger, som er stiftet eller er under stiftelse. Endvidere kan kommunalbestyrelsens tilsagn gives til personer, institutioner, selskaber og fonde, som påtager sig at etablere andelsboliger med henblik på overdragelse til en andelsboligforening enten ved nyopførelse eller ved erhvervelse af en eksisterende ejendom, der ikke anvendes til beboelse, med efterfølgende ombygning til andelsboliger.

§ 160 o. Tilsagn om garanti skal meddeles inden påbegyndelse af byggearbejder, der omfattes af tilsagnet, eller inden der er indgået aftale om erhvervelse af en eksisterende ejendom med henblik på omdannelse til andelsboliger.

Stk. 2. Det er et vilkår for tilsagnet, at der senest i forbindelse med byggearbejdernes påbegyndelse eller i forbindelse med indgåelse af aftale om erhvervelse foreligger bindende købstilbud for mindst 75 pct. af andelene.

§ 160 p. Ved omprioritering af lån, hvortil der ydes garanti i henhold til § 160 n, kan kommunalbestyrelsen overføre garantien til omprioriteringslånet. Der ydes samme procentvise kommunale garanti for omprioriteringslånet som for det indfriede lån på indfrielsestidspunktet.

§ 160 q. Bestemmelserne i § 103 samt regler udstedt herom i medfør af § 113, § 178, stk. 3 og 4, og § 185, stk. 1, nr. 1, og stk. 2, finder tilsvarende anvendelse for ustøttede private andelsboliger.

§ 160 r. Kommunalbestyrelsens afgørelser efter § 160 n, stk. 1, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.«.

§ 160 a. Støttede private andelsboliger anses ikke som almene boliger.

8. § 160 a affattes således

»§ 160 a. Støttede private andelsboliger er omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og anses ikke som almene boliger.«

Stk. 7. Ydelsesstøtte kan kun gives, hvis kommunalbestyrelsen godtgør staten en andel af udgifterne hertil, jf. stk. 9.

9. I § 160 c, stk. 7, ændres »stk. 9.« til: »stk. 10.«.

10. Efter kapitel 11 a indsættes som nyt kapitel

»Kapitel 11 b

Ustøttede private andelsboliger

§ 160 m. Ustøttede private andelsboliger er omfattet af kapitel II i lov om andelsboligforeninger og andre boligfællesskaber og anses ikke som almene boliger.

§ 160 n. Kommunalbestyrelsen kan give tilsagn om at yde garanti for realkreditlån til etablering af andelsboliger. Etablering kan ske ved nyopførelse eller ved erhvervelse af en eksisterende ejendom med eller uden efterfølgende ombygning. Garantien dækker den del af restgælden på lånet, der har pantesikkerhed ud over 65 pct. af ejendommens værdi på tidspunktet for lånets optagelse. Den del af restgælden, der ikke omfattes af garantien, har panteret forud for den garanterede del af restgælden.

Fremsat den 13. oktober 1999 af by- og boligministeren (Jytte Andersen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v.

(Ustøttede private andelsboliger, forlængelse med samtidig aftrapning af særstøtte til visse ungdomsboliger, ophævelse af kvote for servicearealer)