Forslag til Lov om ændring af toldloven, lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, momsloven, kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond.

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslag sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 1996, som senest ændret ved § 31 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 13 ophæves stk. 2, og i stk. 3, der bliver stk. 2, ændres i første linie »stk. 2« til: »stk. 1«.

2. I § 29, stk. 1, 1. pkt., ændres »skal anmelde sig« til: »skal før de importerer varer anmelde sig« og sidste pkt. udgår.

3. I § 29 indsættes efter stk.1, som nye stykker

»Stk. 2. Når en varemodtager anmelder sig til registrering kan de statslige told- og skattemyndigheder kræve, at varemodtageren fremlægger fornødne økonomiske oplysninger om virksomheden, samt oplysninger om den forventede import af varer. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder konkret skønner, at der er nærliggende risiko for, at told og merværdiafgifter efter § 30 eller told efter § 33, stk. 4, ikke betales rettidigt, kan de nægte varemodtageren kredit efter § 30 eller § 33, stk. 4.

Stk. 3. Registrerede virksomheder skal anmelde ændringer i registrerede forhold samt væsentlige ændringer i virksomhedens importmønster til de statslige told- og skattemyndigheder før de indfører varer under de ændrede forhold.«.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

4. I § 29, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres »i stk. 1 og 2« til: »i stk. 1 og 4«.

5. Efter § 30 indsættes

»§ 30 a. Såfremt det konstateres, at en person eller virksomhed har afgivet en urigtig toldangivelse eller i øvrigt i toldforhold har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, således at der er betalt for lidt i told og afgifter eller er udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves personen eller virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 10 dage efter påkrav.

Stk.2.Såfremt en person eller virksomhed hæfter for en told- og afgiftskyld, der er forfalden i forbindelse med afviklingen af en toldekspedition eller et toldforhold, afkræves personen eller virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 10 dage efter påkrav.

Stk.3. Overskrides den efter stk. 1 eller stk. 2 fastsatte betalingsfrist, beregnes renter efter de i § 37 fastsatte regler, således at beløbet forrentes med en månedlig rente for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales.«.

6. § 33, stk. 3 affattes således

»Stk. 3. Told og merværdiafgift af varer der indføres til varemodtagere, som efter § 29, stk. 2 ikke kan opnå kredit eller som efter § 38 ikke har adgang til kredit, skal betales ved fortoldningens afslutning.«.

7. § 38 affattes således

»§ 38. Afgives en fortoldningsangivelse eller udførelsesangivelse ikke inden for den i medfør af § 13, stk. 1, fastsatte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder straks fratage en varemodtager retten til kredit efter § 30 og § 33, stk. 4. Det samme gælder, hvis den registrerede virksomhed ikke betaler skyldig told og merværdiafgift rettidigt, eller der foreligger oplysninger om virksomhedens forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at told og merværdiafgift ikke vil blive betalt.«.

8. I § 39 a ændres »§§ 30-33« til: »§ 29, stk. 2, §§ 30-33«.

9. I § 40 udgår »(godsregistrering)« og »registrering« ændres til: »toldbehandling«.

10. I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 13, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 13, stk. 2, 2. pkt.«

11. I § 79, stk. 1, nr. 1, ændres »ham« til: »den pågældende«.

12. I § 79, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 29, stk. 1 og 2.« til: »§ 29, stk. 1, 3 og 4.«.

13. § 81, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Den, angivelsespligten påhviler, skal betale en ekspeditionsafgift for hver angivelse, hvor told og afgifter er ansat skønsmæssigt efter § 13, stk. 2.«.

§ 1: Forslaget skønnes ikke, at have nævneværdige administrative konsekvenser.

§§ 1, 4-6: Ingen.

§§ 1, 4- 6: Ingen.

§ 1 og §§ 4-7 indeholder ikke EU-retlige aspekter.

§ 1

I toldloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 1996, som senest ændret ved § 31 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 3. august 1998, som ændret ved § 20 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og § 21 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »EF-lande« til: »EU-lande«, »EF-land« til: »EU-land«, »EF« til: »EU«, »EF s« til: »EU s« og »EF-landes« til: »EU-landes«.

2. I § 9 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan, såfremt sælgeren ikke er registreret efter stk. 1, tilbageholde varer omfattet af stk. 2, indtil afgiften er betalt.«.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

3. I § 9a, stk. 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »sikkerhedsstillelse«: »og om den i stk. 5 nævnte tilbageholdelse af varer«.

4. I § 20 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om indsendelse af modtagne ledsagedokumenter til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for indsendelsen.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de registrerede virksomheder inden afsendelse af varer, skal varsle de statslige told- og skattemyndigheder om afsendelsen og indsende det i stk. 4, 1. pkt. nævnte ledsagedokument til disse myndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for varslingen og indsendelsen.

Stk. 8. Der skal betales en ekspeditionsafgift på 500 kr. for manglende eller for sen overholdelse af de i medfør af stk. 6 og 7 fastsatte regler og tidsfrister for varsling og indsendelse af ledsagedokumenter.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele fritagelse for ekspeditionsafgiften i henhold til stk. 8, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.«.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

5. I § 20 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Listerne skal udarbejdes månedsvis og skal senest den 15. i den følgende måned indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.«.

6. I § 20 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indsendelse af de i stk. 1 nævnte lister.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

7. I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 20, stk. 1, 4, 5 eller 6« til: »§ 20, stk. 1, 4, 5, 10 eller 11«.

§§ 2-3: Forslaget skønnes at medføre et begrænset løbende merarbejde.

§§ 2-3: Virksomheder kan undgå tab i situationer, hvor modtagervirksomheden eksempelvis er svigagtig.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet, dog vil der kunne være udgifter forbundet med den øgede administative byrde afledt af §§2-3.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen.

§§ 2-3: En vis midlertidig byrde for virksomheder, der forsender spiritus og cigaretter.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen.

Ingen.

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen.

Ingen.

Forholdet til EU-retten

§§ 2-3: Ændringerne er i overensstemmelse med cirkulationsdirektivet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som følge af de forventede ændringer i administrationen af toldsystemet i 2. halvår 2000 ændres indholdet af den ekspeditionsafgift, der i dag - i forbindelse med udsendelse af påkrav - opkræves ved for sent indleveret fortoldningsangivelse. Hvor den tidligere skulle betales ved for sent indleveret toldangivelse, skal den fremover dække den tilsvarende hændelse i det nye toldssystem, der vil bestå i , at told- og skattemyndighederne må foretage en skønsmæssig ansættelse af told og afgifter for indførte varer. Den skønsmæssige ansættelse kan foretages når en forenklet ekspresangivelse ikke følges op af supplerende ekspresoplysninger indenfor den fastsatte frist og når en oplæggelse på midlertidigt oplag ikke følges op af en vareførselsprocedure (fortoldning, udførsel eller forsendelse) indenfor den fastsatte frist.

Ændringen - som ikke medfører ændring i tidspunktet for opkrævning af gebyret - er en forenkling af proceduren for skønsmæssig ansættelse, der følger af det nye toldsystem under ekspresproceduren, der kan generere sådanne angivelser, hvorved udsendelse af påkrav overflødiggøres.

Til nr. 2

Forslaget er en konsekvens af ændringerne anført under § 1, nr. 3, hvortil der henvises.

Til nr. 3

Efter de nugældende regler i toldlovens § 30 kan varemodtagere registreret i henhold til toldloven opnå 1 måned og 16 dages kredit mod at de stiller sikkerhed for tolden. Betingelsen for at opnå denne kredit er, at varemodtageren stiller sikkerhed. Denne sikkerhed kan enten stilles som en individuel sikkerhed, f.eks. bankgaranti eller ved tilmelding til Told Skats sikkerhedsstillelsesordning. Ved denne ordning betales der 2,5 promille af told- og afgiftsbeløbet til en fælles pulje, som herefter skal dække ubetalte told- og afgiftsbeløb.

I forbindelse med svig har der været varemodtagere, der har misbrugt Told Skats sikkerhedsstillelsesordning med tab til følge for staten, idet varemodtagerne har været uden midler og ikke har kunnet betale skyldige told- og afgifter. Der kan endvidere være en nærliggende risiko for, at sådanne varemodtagere også kan misbruge kreditten på 5 dage efter § 33, stk. 4.

Forslaget har bl.a. til formål at sikre, at varemodtagere har den fornødne økonomiske baggrund for deres virke set i forhold til den forventede import af varer. Når en varemodtager anmelder sig til registrering, kan der foretages en vurdering af virksomhedens kreditværdighed, d.v.s. om der er nærliggende risiko for, at varemodtageren ikke vil betale told og merværdiafgift rettidigt. Denne vurdering kan foretages såvel i forbindelse med selve registreringen af virksomhederne som hos virksomheder, der allerede er registreret. Ved denne vurdering vil de statslige told- og skattemyndigheder lægge vægt på, om der foreligger sådanne sikre oplysninger om virksomhedens betalingsevne og -vilje, at det må formodes, at told og merværdiafgiften ikke vil blive betalt rettidigt. I vurderingen indgår derfor oplysninger om varemodtagerens økonomiske forhold, herunder bankoplysning etc. De økonomiske oplysninger sammenholdes med oplysninger om, hvilke varer, der ønskes importeret.

En varemodtager, der er blevet nægtet kredit, vil efter bestemmelsens indhold senere have mulighed for at genvinde tilladelsen til at opnå toldkredit. Det vil dog være en forudsætning, at de statslige told- og skattemyndigheder ved en fornyet kreditværdighedsundersøgelse i henhold til den foreslåede bestemmelse skønner, at der ikke længere er nærliggende risiko for, at varemodtageren ikke betaler told og merværdiafgiften rettidigt.

Forslaget til nyt stk. 3 indeholder i 1. punktum et direkte krav om, at registrerede virksomheder skal anmelde ændringer i de registrerede forhold. Et sådant krav fremgik ikke tidligere direkte af bestemmelsen. Efter den gældende § 29, stk. 1, fremgår alene tidspunktet for anmeldelse af ændringer i registrerede forhold. Forslagets nr. 3, 2. punktum indeholder en udvidelse af kravet om anmeldelse til også at gælde væsentlige ændringer i virksomhedens importmønster. Oplysninger om ændringer i en virksomheds importmønster kan være nyttige oplysninger for told- og skattemyndighederne i deres vurdering af f.eks. risikoen for svig, idet der erfaringsmæssigt er større risiko for svig i forbindelse med visse f.eks. højt beskattede/afgiftsbelagte varegrupper end andre f.eks. lavt beskattede/afgiftsbelagte.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af § 1 nr. 3, hvortil der henvises.

Til nr. 5

Den internationale samhandel er i vidt omfang afhængig af en gnidningsløs afvikling af godstransporten ad landevej, hvilket for Europas vedkommende sker ved hjælp af EU s ordning for fællesskabsforsendelse og den internationale TIR-ordning, jf. Rådets forordning 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, i det følgende kaldet EF-toldkodeks, art. 91 -97, for transport af varer ad landevej. I begge tilfælde kan varer transporteres i uberigtiget stand mellem tredjelande og EU eller omvendt, uden at der skal betales told og afgifter, før varerne ankommer til bestemmelseslandet.

Efter EU s toldregler, jf. EF-Toldkodeks art. 96, hæfter den hovedforpligtede (det vil sige den person, der har underskrevet forsendelsesdokumentet, respektive den person, der er indehaver af et TIR-carnet, som er underskrevet af den pågældende selv eller dennes repræsentant) for den told- og afgiftsskyld, der måtte opstå, såfremt varerne forsvinder under transporten. Dette ansvar er blevet demonstreret i forbindelse med de seneste års uregelmæssigheder (misbrug af ordningen ved svig)inden for de nævnte forsendelsesordninger. Der har derimod ikke hidtil været hjemmel til at kræve forrentning af told- og afgiftsskylden, såfremt denne ikke bliver betalt inden for den fastsatte tidsfrist, idet den sædvanlige forrentningshjemmel i toldlovens § 37, stk. 1, kun omfatter virksomheder og personer, der er registreret for erhvervsmæssig ind- eller udførsel af varer. Dette udgør til gengæld det helt overvejende antal tilfælde. Den foreslåede ændring betyder, at der kan kræves forrentning af al told- og afgiftsskyld, der ikke bliver betalt indenfor den fastsatte frist.

Den foreslåede § 30 a tilsigter at skabe en tilsvarende hjemmel til overfor virksomheder/personer, der ikke er registreret efter toldlovens § 29, at kunne kræve forrentning dels i tilfælde af, at skylden ikke betales rettidigt, dels i tilfælde af tilsvarende karakter, hvor der er konstateret uregelmæssigheder i forbindelse med afviklingen af toldekspeditioner - f.eks. urigtig angivelse af toldsats, toldværdi eller oprindelsesland fra varemodtagere med 5 dages afregning, eller toldforhold iøvrigt - f.eks. under EU´s forsendelsesordning. Betalingsfristen er fastsat til 10 dage efter påkrav, hvilket for toldens vedkommende er EU-reguleret, jf. EF-Toldkodeks art. 222. Betales beløbet ikke rettidigt, beregnes renter efter sædvanlige regler ifølge toldlovens §37, således at beløbet forrentes fra den 1. i den måned, beløbet skulle have været betalt. Det betyder f.eks. at en varemodtager, der den 2. september får påkrav om betaling af told- og afgifter og ikke senest 10 dage efter har indbetalt det skyldige beløb, bliver mødt med forrentning af det skyldige beløb fra den 1. september.

Til nr. 6

§ 2

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 3. august 1998, som ændret ved § 20 i lov nr. 166 af 24. marts 1999 og § 21 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »EF-lande« til: »EU-lande«, »EF-land« til: »EU-land«, »EF« til: »EU«, »EF s« til: »EU s« og »EF-landes« til: »EU-landes«.

§ 2. - - -

Stk. 2-5. - - -

1. Overalt i loven ændres »EF« til: »EU«, »EF-land« til: »EU-land«, »EF-lande« til: »EU-lande«, »EF-landes« til: »EU-landes« og »EF s« til: »EU s«.

Stk. 6. Bestemmelserne i § 10, stk. 5-9, finder tilsvarende anvendelse for varer omfattet af § 1.

2. I § 2, stk. 6, ændres »§10, stk. 5-9« til: »§10, stk. 5-10«.

Stk. 7. - - -

§ 3

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret ved § 24 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. Overalt i loven ændres »EF« til: »EU«, »EF-land« til: »EU-land«, »EF-lande« til: »EU-lande«, »EF-landes« til: »EU-landes« og »EF s« til: »EU s«.

2. I § 2, stk. 6, ændres »§10, stk. 5-9« til: »§10, stk. 5-10«.

3. I § 10 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke

»Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan, såfremt sælgeren ikke er registreret efter stk. 5, tilbageholde varer omfattet af stk. 6, indtil afgiften er betalt.«.

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

4. I § 10, stk. 9, der bliver stk. 10, indsættes efter »sikkerhedsstillelse«: »og om den i stk. 9 nævnte tilbageholdelse af varer«.

5. I § 18 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om indsendelse af modtagne ledsagedokumenter til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for indsendelsen.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de registrerede virksomheder inden afsendelse af varer, skal varsle de statslige told- og skattemyndigheder om afsendelsen og indsende det i stk. 4, 1. pkt. nævnte ledsagedokument til disse myndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for varslingen og indsendelsen.

Stk. 8. Der skal betales en ekspeditionsafgift på 500 kr. for manglende eller for sen overholdelse af de i medfør af stk. 6 og 7 fastsatte regler og tidsfrister for varsling og indsendelse af ledsagedokumenter.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele fritagelse for ekspeditionsafgiften i henhold til stk. 8, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.«.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

6. I § 19, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Listerne skal udarbejdes månedsvis og skal senest den 15. i den følgende måned indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.«.

7. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indsendelse af de i stk. 1 nævnte lister.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

8. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6« til: »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 10«.

§ 3

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21. august 1998, som ændret ved § 24 i lov nr. 380 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

§ 4

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 63 indsættes efter stk. 3, som nye stykker

»Stk. 4. Krav på udbetalinger efter stk. 1 kan ikke overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.

Stk. 5. Såfremt det konstateres at en ejer eller stifter af en nyregistreret virksomhed, tilhører den personkreds, der er nævnt i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, 2. pkt., og de statslige told- og skattemyndigheder vurderer, at der er en nærliggende risiko for tab vedrørende skatter og afgifter m.v., kan beløb, der skal angives i det første registreringsår, og som skulle have været udbetalt efter stk. 1, overføres til de følgende afgiftsperioder i op til 1 år fra registreringstidspunktet. I denne periode modregnes afgiftstilsvar efter § 56, stk. 1, 4. pkt., heri.«.

§§ 4-6: Forslagene skønnes at medføre engangsudgifter på 50.000 kr. i år 1999.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

§ 4

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

§ 5

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende ændring

1. I § 62 indsættes som stk. 5

»Stk. 5. Krav på tilbagebetaling af overskydende skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.«.

§ 5

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsskat for personer m.v. (kildeskat), jf. lovbekendtgørelse nr. 639 af 3. august 1999, foretages følgende ændringer

§ 6

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse nr. xx af yy september 1999, foretages følgende ændring

1. I § 15, stk. 1, indsættes efter 4. pkt

»Krav på udbetaling af overskydende bidrag m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.«.

§ 6

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtørelse nr. 720 af 14. september 1999, foretages følgende ændringer

§ 7

Ikrafttrædelse m.v.

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, jf. dog stk. 2 - 4.

Stk. 2. § 1 nr. 5 har virkning for told- og afgiftsskyld, der er opstået efter den 1. januar 2000.

Stk. 3. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for så vidt angår § 1, nr. 1, 8, 10 og 13, § 2, nr. 4-7 og § 3, nr. 4-8.

Stk. 4. § 63, stk. 4, i lov om merværdiafgift, som affattet med denne lovs § 4, nr. 1, samt § 5 og 6 har virkning for transporter, som er kommet frem til de statslige told- og skattemyndigeder efter den (fremsættelsestidspunktet).

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indledning

Svig, herunder i særdeleshed international organiseret svig, indenfor told-, moms- og afgiftssystemerne har været stigende de seneste år. Lovforslaget tager primært sigte på at gennemføre svigbekæmpende foranstaltninger.

Forslaget indeholder således forslag, der indfører tvungen brug af et EU-system for forhåndsunderretning (early warning) for tobaks- og spiritusforsendelser, forslag til ændring af momsloven, kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond vedrørende transporter af fordringer, som skal modvirke, at virksomhederne kan afskære told- og skattemyndighederne fra modregning, forslag til bestemmelse med sigte på at imødegå momssvig (negativt momstilsvar), forslag til efter risikovurdering at kunne fratage visse virksomheder adgang til told- og skattekreditordninger, samt genfremsættelse af tidligere foreslåede ændringer i toldloven af rentebestemmelser.

Endelig indeholder forslaget visse ændringer af toldloven som følge af planlagte ændringer af toldsystemerne, der vil blive gennemført i 2. halvår 2000.

Ad toldloven (§ 1)

1. På baggrund af indførelsen af nye importprocedurer (ekspresprocedure og standardprocedure) foreslås enkelte ændringer i den gældende toldlov (lovbekendtgørelse nr. 113 af 27. februar 1997 som senest ændret ved § 31 i lov nr. 380 af 2. juni 1999). Importsystemet og eksportsystemet vil systemmæssigt blive søgt samlet, så Told Skat får et vareførselssystem, Toldsystemet, hvor risikoanalyser og kontrolparametre bliver hovedelementerne for såvel den fysiske kontrol som dokument- og virksomhedskontrollen. Det nye toldsystem er et helt nyt edb-system som Told Skat forventes at tage i brug medio år 2000. I forbindelse hermed afskaffes den eksisterende godsregistreringsprocedure, jf. Bekendtgørelse nr. 467 af 15. juni 1999, kapitel 2 (Toldbehandlingsbekendtgørelsen).

Indførelsen af de nye toldprocedurer og det nye toldsystem sker som led i den igangværende modernisering og effektivisering af og kontrollen med toldreglerne og vil imødekomme erhvervslivets krav om hurtig og smidig toldbehandling (just-in-time princippet) samtidig med at EU´s krav om mere effektiv kontrol kan imødekommes. Det nye toldsystem vil endvidere kunne håndtere en gradvis opbygning af en fortoldningsangivelse allerede inden varernes ankomst her til landet.

Told Skat har i tæt samarbejde med erhvervslivet foreslået, at der etableres 2 nye toldprocedurer ved indførsel af varer fra tredjelande - en ekspresprocedure og en standardprocedure, som virksomhederne kan vælge imellem afhængig af, hvilke oplysninger de er i besiddelse af på indførselstidspunktet og efter hvor hurtigt de ønsker at tage varerne i brug. Ved ekspresproceduren vil virksomhederne kunne vælge mellem en forenklet ekspresangivelse (få kontrolrelevante oplysninger efterfulgt af en supplerende angivelse) og en fuldstændig ekspresangivelse, afhængig af hvilke oplysninger, der er tilgængelige i forbindelse med grænsepassagen. Standardproceduren består af en oplæggelse på midlertidigt oplag, svarende til den nuværende godsregistrering. Dog anvendes i det nye toldsystem en fortoldningsangivelse - i stedet for en godsdeklaration - med stort set de samme transportmæssige oplysninger, varebeskrivelse mv., og der vil være fastsat nogle yderligere kontroller i systemet. Den midlertidige oplæggelse efterfølges af en endelig fortoldningsangivelse. Ved afskaffelse af godsdeklarationen i den nye procedure anvendes således kun et dokument, nemlig fortoldningsangivelsen.

Erhvervslivet, herunder bl.a. transport- og speditionsbranchen, der er repræsenteret i Told Skats Toldudvalg samt i et nedsat Følgeudvalg under Toldudvalget, er løbende blevet orienteret om de forestående ændringer. Endvidere er Følgeudvalget blevet hørt i forbindelse med en interview-runde.

I § 1 er ændring nummer 1, 9, 10 og 13 en konsekvens af gennemførelsen af disse nye procedurer.

2. Det foreslås at skabe hjemmel til at told- og skattemyndighederne kan kræve, at virksomheder, der ønsker at tilslutte sig told- og skattemyndighedernes toldkreditordning (jf. toldlovens § 30), ved registreringen skal afgive visse økonomiske oplysninger, samt oplysninger om den forventede import. Endvidere foreslås det, at der skabes hjemmel til, at alle registrerede virksomheder ved efterfølgende ændringer i registrerede forhold eller væsentlige ændringer i deres importmønster, skal orientere myndighederne herom. Endelig foreslås der skabt hjemmel til at fratage virksomheder adgangen til told- og skattemyndighedernes toldkreditordning, såfremt det vurderes, at der er en meget nærliggende risiko for, at told og merværdiafgift ikke betales.

I § 1 er ændring nr. 2, 3, 5, 6, 7 og 12 en konsekvens af disse nye hjemler.

3. Det foreslås at skabe hjemmel til at opkræve renter i visse enkeltstående situationer, som i de senere år har foreligget især i forbindelse med uregelmæssigheder inden for EU s ordning for fællesskabsforsendelse og den internationale TIR-ordning for transport af varer ad landevej. Renterne opkræves hos den eller de, der efter reglerne om toldskyldens opståelse i disse forsendelsessager skal betale told og afgifter, og som ikke har betalt senest 10 dage efter påkrav, se forslagets punkt 4 om ny § 30a. Den eksisterende hjemmel i § 37 dækker alle de normale tilfælde, der udgør langt det overvejende flertal.

I § 1 er ændring nr. 5 en konsekvens af denne nye hjemmel.

Ovennævnte forslag under 3 er - med redaktionelle ændringer - en genfremsættelse af L 152 af 17. december 1997, der bortfaldt på grund af folketingsvalget i marts 1998.

Ad lov om spiritusafgift og lov om tobaksafgift ( §§ 2 og 3)

Der konstateres i disse år en omfattende svig i EU med højt beskattede varer, navnlig spiritus og cigaretter. I 1998 offentliggjorde EU-Kommissionen en rapport »High Level Group on fraud in the tobacco and alcohol sectors« der beskrev problemerne med svig med spiritus og cigaretter. Af rapporten fremgår det blandt andet, at svigen har en sådan karakter, at det skader både virksomhederne og medlemslandene på grund af konkurrenceforvridning, afgiftstab og øget kriminalitet. Alene for 1996 blev den samlede svig inden for tobak- og alkoholsektoren inden for EU skønnet til cirka 4,8 mia ECU (cirka 36 mia kr.) i afgifter, moms og told.

I rapporten er der endvidere redegjort for, hvordan svigen finder sted. Konklusionen er, at svig med alkohol primært finder sted i forbindelse med intern EU-handel, mens svigen med tobak er mere udbredt ved import- og eksportsituationer til tredjelande. Eksempelvis er cigaretter udført til tredielande atter blevet indsmuglet i EU, eller cigaretterne er reelt ikke udført, men ledsagedokumentet er blevet forsynet med falske toldstempler som kvittering for udførslen. Ved intern EU-handel er varer eksempelvis erhvervet af unddragere, som har anvendt andre virksomheders punktafgiftsregistrering og returneret ledsagedokumentet med falske kvitteringer og stempler, til opfyldelse af procedurerne. Under de nuværende procedurer er der eksempler på, at den urigtige fremgangsmåde har kunnet finde sted en vis tid, inden svigen er afsløret.

Medlemslandene er på denne baggrund blevet enige om, at der er behov for et varslingssystem, når punktafgiftspligtige varer, navnlig spiritus og cigaretter, forsendes afgiftsfrit mellem virksomheder inden for EU og ved eksport ud af EU gennem andre EU-lande. Systemet, som på EU-plan har fået betegnelsen Excise Early Warning System, indebærer, at virksomhederne inden påbegyndelse af transporter sender oplysninger om forestående afsendelser til myndighederne i afgangslandet. Disse sender oplysningerne videre til myndighederne i bestemmelseslandene. Disse oplysninger betyder, at myndighederne i bestemmelseslandene hurtigere kan iværksætte undersøgelser, hvis transporterne ikke kommer frem til kunden. Varslingssystemet er etableret inden for rammerne af art. 19 i Rådets direktiv 92/12/EØF af 25. februar 1992 om den generelle ordning for afgiftspligtige varer, om oplægning og omsætning heraf samt om kontrol hermed, i det følgende kaldet cirkulationsdirektivet. Rapporten omhandler alene spiritus og tobak. Visse medlemslande ønsker dog også, at et lignende system anvendes for de andre harmoniserede afgifter som vin og mineralolie.

Flere EU-lande har i løbet af sommeren 1999 været igang med at indføre Early Warning Systemet. Told Skat har etableret et pilotprojekt, hvor et mindre antal danske virksomheder er inviteret til at deltage på frivillig basis. Disse virksomheder vil i løbet af sommeren og efteråret anvende en procedure som den, der påtænkes indført med Early Warning Systemet. Obligatorisk brug af varslingssystemet i Danmark kræver imidlertid, at der indsættes hjemmel i de pågældende afgiftslove. Early Warning Systemet påtænkes i Danmark at skulle anvendes for spiritus og tobak. Det foreslås derfor, at der i spiritus- og tobaksafgiftslovene indsættes hjemmel, således at et Early Warning System skal anvendes af danske virksomheder. Det foreslås, at hjemmelen indsættes i form af en bemyndigelse til, at skatteministeren kan fastsætte de nærmere regler.

Ved afsendelse af cigaretter eller spiritus til andre EU-lande eller i forbindelse med eksport til tredjelande via et andet EU-land skal afsenderen inden afsendelsen varsle Told Skat om afsendelsen. Varslingen skal ske ved, at oplysningerne fra ledsagedokumentet sendes til Told Skat, således at Told Skat modtager oplysninger om afsender, modtager, afgangstidspunkt for transporten, varernes art og et forventet ankomsttidspunkt m.v. Myndighederne i bestemmelseslandet kan herefter undersøge om modtagervirksomheden overhovedet eksisterer, og om virksomheden vil vedkende sig de varer, der er undervejs. Desuden får myndighederne i bestemmelseslandet lejlighed til at vurdere, om der skal foretages en fysisk kontrol, når varerne ankommer. Opdager myndighederne i bestemmelseslandet, at der er uregelmæssigheder i forbindelse med varemodtagelsen kan de underrette myndighederne i afsendelseslandet om dette eller andre grunde til, at varerne ikke bør afgå fra afgangslandet.

Mange EU-lande har en procedure, hvor virksomheder, der modtager spiritus eller tobak fra andre EU-lande, skal underrette modtagerlandets myndigheder om, at varerne er nået frem. Modtagerlandets myndigheder kan herefter i de tilfælde, hvor det viser sig nødvendigt, melde tilbage til afsenderlandets myndigheder, at varerne er nået frem til bestemmelsesstedet. De danske myndigheder har ikke hidtil valgt denne fremgangsmåde. For yderligere at sikre en korrekt gennemførelse af samhandlen mellem medlemslandene påtænkes denne fremgangsmåde taget i brug samtidig med indførelsen af Early Warning Systemet. Det vil sige, at danske virksomheder i fremtiden skal underrette Told Skat om modtagelse af spiritus eller tobak. Virksomhederne skal, når de har kvitteret for modtagelsen af varerne på det ledsagedokument, som følger varerne, indlevere ledsagedokumentet til stempling hos Told Skat. Når det stemplede dokument er returneret til virksomheden, kan det sendes tilbage til afsenderen. Ved afstempling af ledsagedokumentet gives der mulighed for hurtigere at kunne konstatere eventuelle uregelmæssigheder i samhandlen mellem medlemslandene.

Som anført har Told Skat etableret et pilotprojekt, hvor et mindre antal danske virksomheder er inviteret til at deltage på frivillig basis. De virksomheder, som deltager i projektet, skal inden afsendelse af spiritus og cigaretter til andre EU-lande eller i forbindelse med eksport til tredjeland via et andet EU-land, varsle myndighederne om afsendelsen. På baggrund af de erfaringer, som opnås gennem pilotprojektet, vil de nærmere regler for varslingssystemet blive fastsat i samarbejde med brancherne.

Det foreslås endvidere, at Told Skat får hjemmel til, indtil afgiften er betalt, at tilbageholde forsendelser m.m. indeholdende spiritus og tobaksvarer, som sælges fra andre EU-lande ved fjernsalg, og hvor det fremgår, at sælgeren ikke er registret i Danmark, hvorfor afgifterne ikke bliver afregnet i overensstemmelse med reglerne.

Ifølge artikel 10 i cirkulationsdirektivet og dansk lovgivning (spiritusafgiftslovens § 9 a og tobaksafgiftslovens §10) skal virksomheder, der sælger spiritus- og tobaksvarer ved fjernsalg, betale afgiften i bestemmelsesstaten. For at sikre, at den udenlandske sælger betaler afgifterne i bestemmelsesstaten, kan medlemsstaterne træffe bestemmelse om, at virksomheden skal være registreret i bestemmelsesstaten ved en repræsentant, der er en anden person end varemodtageren, og som er godkendt af denne medlemsstats myndigheder.

Momsloven og punktfgiftslovene indeholder hjemmel til kontrol af varer under transport, når varerne erhvervsmæssigt sælges fra udlandet. Eksempelvis kommer al almindelig post fra udlandet ind i landet via særlige internationale postcentre, hvor postpakkerne visiteres til kontrol af Told Skat.

I tilfælde, hvor udenlandske sælgervirksomheder undlader at følge de fælles EU-regler, herunder at lade sig registrere i Danmark, bliver danske afgifter ikke betalt. Den foreslåede bestemmelse skal have en præventiv virkning overfor de virksomheder, som måtte undlade at lade sig registrere og skal skabe mulighed for en effektiv kontrol og håndhævelse af lovgivningen.

Ved at få hjemmel til at tilbageholde forsendelser, hvor reglerne ikke er overholdt, får Told Skat mulighed for at rette krav om betaling af afgiften til afsenderen eller eventuelt til modtageren, som mod betaling af afgiften kan få varerne udleveret.

Ad kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond samt momsloven for så vidt angår transporter (§ 4, nr. 1, vedrørende stk. 4, og §§ 5 og 6)

Det er inden for det sidste år blevet muligt at give transport i alle fremtidige krav på negativ moms og overskydende skat og arbejdsmarkedsbidrag. Dette medfører, at man for altid kan afskære Told Skat fra at modregne, hvis man senere kommer i restance med skatter eller afgifter m.v. Eftersom Told Skat er både tvangsdebitor og tvangskreditor, er det ikke rimeligt, at de for altid kan afskæres fra muligheden for at modregne. Der foreslås derfor i momsloven, i arbejdsmarkedsfondsloven og i kildeskatteloven indsat en bestemmelse om, at der kun kan gives transport i krav, som vedrører perioder/indkomstår, som er afsluttede.

Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

I en vis udstrækning vil disse forslag, der primært er rettet mod bekæmpelse af svig, have positive provenumæssige konsekvenser. Disse virkninger er det i sagens natur svært at kvantificere.

De foreslåede ændringer af toldloven (lovforslagets § 1) samt forslagene til ændring af lov om afgift af spiritus m.m. og lov om tobaksafgifter (lovforslagets §§ 2 og 3) skønnes ikke at have nævneværdige direkte provenumæssige konsekvenser.

Forslagene om, at der ikke længere kan gives transport i negativ moms før udløbet af afregningsperioden og i overskydende skat eller arbejdsmarkedsbidrag før indkomstårets udløb m.v. (lovforslagets § 4, nr. 1 vedr. § 63 stk. 4 og §§ 5 og 6 ), indebærer, at der ikke sker udhuling af det offentliges adgang til modregning af skatte- og afgifts krav i sådanne beløb. Forslagene vil dermed begrænse tabene på uerholdelige restancer.

Forslagene til ændring af toldloven (lovforslagets § 1) skønnes ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Forslagene til ændring af lov om spiritus m.m. og lov om tobaksafgifter (lovforslagets §§ 2 og 3) skønnes at medføre et begrænset løbende merarbejde.

Forslagene til ændring af kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsford (lovforslagets §§ 6 og 7) skønnes at medføre engangsudgifter på 50.000 kr. i år 2000. Herudover skønnes forslagene ikke at have nævneværdige administrative konsekvenser.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagets § 1, nr. 5 dækker nogle i praksis sjældent forekommende situationer og indebærer alene, at virksomheder, der ikke er registreret efter toldloven, får pligt til at betale renter, når et fremsat krav på told og afgifter ikke betales ved betalingsfristens udløb. Hermed sidestilles disse virksomheder med alle andre - registrerede - virksomheder, der, hvis de oversidder en betalingsfrist, altid har skullet betale renter. De øvrige elementer skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser for erhvervslivet.

Indførslen af Early Warning Systemet (forslagene til ændring af lov om afgift af spiritus m.m. (§2) og lov om tobaksafgift (§ 3)) kan betyde, at virksomhederne kan undgå nogle tab, fordi det på forhånd afsløres, at en modtagervirksomhed viser sig ikke at eksistere eller at være svigagtig. Herudover indebærer lovforslaget, at virksomheder, der afsender enten spiritus eller cigaretter til et andet EU-land, skal indsende et eksemplar af ledsagedokumentet til Told Skat inden afsendelsen til et andet EU-land eller til et tredjeland via et andet EU-land. De nye procedurer er midlertidige, idet der er planer om indførelse af et fælles elektronisk system i EU til brug ved forsendelsesprocedurerne. Lovforslaget skønnes derfor at give anledning til en vis, men midlertidig, administrativ byrde for virksomheder, der forsender spiritus og cigaretter.

Lovforslagets § 4, nr. 1 vedr. stk. 3, § 5 og § 6 skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, bortset fra de virksomheder, der direkte bliver berørt.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslagets § 1 og §§ 4-7 indeholder ikke EU-retlige aspekter.

For så vidt angår de foreslåede ændringer til lov om afgift af spiritus m.m. og lov om tobaksafgifter (lovforslagets §§ 2 og 3) er der tale om ændringer, der ligger inden for rammerne af cirkulationsdirektivet.

Høring

Lovforslaget har været til høring hos

Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danisco A/S, Danisco Distillers, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Transport og Logistik, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, De Danske Landboforeninger, Det Danske Handelskammer, Entreprenørforeningen, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervenes Transportudvalg, Erhvervsministeriet, Erhvervsfremmestyrelsen, FDM, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen af danske Kemiske Industrier, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Hans Just A/S, House of Prince A/S, Håndværksrådet, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs, København Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Nationalbanken, Realkreditrådet, Remy Danmark A/S, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Strandgaardens Vinhandel A/S, TeleDanmark, Tobaksindustrien, Told- og Skatteregion Frederiksberg, Told- og Skattestyrelsen, Trafikministeriet, TransAlko A/S, Udenrigsministeriet, Vingaarden A/S, V.S.O.D.

De fra organisationerne modtagne høringssvar samt kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer til høringssvar

Advokatrådet

Bemærkninger vedr. transport af fordringer. Har vendt sig kraftigt imod en sådan regel, der ville udgøre en vidtgående fravigelse af de almindelige obligationsretlige regler om først i tid, først i ret.

Bestemmelserne er nu lavet om, således at de almindelige obligationsretlige regler om transporter ikke fraviges, men transporter i stedet kun kan noteres, når den periode, et krav vedrører, er afsluttet.

Amtsrådsforeningen i Danmark

Ingen bemærkninger.

Danmarks Rederiforening

Ingen bemærkinger.

Dansk Arbejdsgiverforening

Ingen bemærkninger.

Dansk Handel & Service

Foreningen er kritisk overfor den foreslåede opstramning af reglerne om udbetaling af negativ moms.

Er delvist imødekommet.

Dansk Industri

Ingen bemærkninger.

Dansk Transport og Logistik

Ingen bemærkninger.

Danske Finansieringsselskabers Forening

Ingen bemærkninger.

Danske Landboforeninger

Ingen bemærkninger.

Det Danske Handelskammer

Generel tilfredshed med forsøget på at dæmme op for svig med spiritus og cigaretter. Finder dog at indførelsen af Early Warning Systemet burde vente, til der er indført et fælles elektronisk system i EU. Påpeger at der er tale om en unødig administrativ byrde for virksomhederne.

Skatteministeriet fastholder, at Early Warning Systemet bør indføres pr. 1. januar 2000 og ikke afvente et fælles elektronisk EU-system. Det er væsentligt, at der snarest dæmmes op for svig med spiritus og cigaretter. Flere EU-lande er allerede i gang med at indføre systemet.

Erhvervenes Skattesekretariat

Kun bemærkninger vedr. transport af fordringer. Har vendt sig kraftigt imod en sådan regel, der ville udgøre en vidtgående fravigelse af de almindelige obligationsretlige regler om først i tid, først i ret.

Bestemmelserne er nu lavet om, således at de almindelige obligationsretlige regler om transporter ikke fraviges, men transporter i stedet kun kan noteres, når den periode, et krav vedrører, er afsluttet.

Erhvervenes Transportudvalg

Ingen bemærkninger.

Finansrådet

Kun bemærkninger vedr. transport af fordringer. Har vendt sig kraftigt imod en sådan regel, der ville udgøre en vidtgående fravigelse af de almindelige obligationsretlige regler om først i tid, først i ret.

Bestemmelserne er nu lavet om, således at de almindelige obligationsretlige regler om transporter ikke fraviges, men transporter i stedet kun kan noteres, når den periode, et krav vedrører, er afsluttet.

Finanstilsynet

Ingen bemærkninger.

Forbrugerrådet

Ingen bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen er kritisk overfor den foreslåede opstramning af reglerne om udbetaling af negativ moms.

Forslagene er delvist imødekommet.

F&P Forsikring & Pension

Ingen bemærkninger.

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger.

InvesteringsForeningsRådet

Ingen bemærkninger.

Kommunernes Landsforening

Ingen bemærkninger.

København Kommune

Ingen bemærkninger.

Landbrugsrådet

Ingen bemærkninger.

Nationalbanken

Ingen bemærkninger.

Realkreditrådet

Ingen bemærkninger.

Skattechefforeningen

Ingen bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.

TeleDanmark

Har afgivet enkelte bemærkninger af teknisk karakter.

Er indarbejdet.

Tobaksindustrien

Forventer ikke at forslaget medfører væsentlige økonomiske men øgede administrative byrder for virksomhederne, der dog vil blive lettet, hvis der samtidig indføres et EDB-system.

Påpeger, at de frister, der bliver fastsat, bør fastsættes således at virksomhederne har en praktisk mulighed for at overholde dem.

Skatteministeriet vil på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet fastsætte de nærmere regler i samarbejde med branchen, herunder også påse at fristerne er realistiske.

V.S.O.D

Har positive forventninger til, at der tages et betydeligt hensyn til de berørte virksomheder ved udmøntning af de nærmere regler i bekendtgørelsen.

Indsendelse af månedlige lister vil medføre en øget administrativ byrde, men må accepteres, hvis det skønnes formålstjenligt.

Gebyret for manglende eller forsinket indsendelse af ledsagedokumenter og lister bør administreres med lempe. Det bør overvejes, om en foreløbig indberetning af de oplysninger, man har inden for fristerne, kan accepteres.

Påpeger at det må drøftes med de virksomheder, der deltager i pilotprojektet, hvilke frister der realistisk kan overholdes.

Skatteministeriet vil på baggrund af erfaringerne fra pilotprojektet fastsætte de nærmere regler i samarbejde med branchen.

Det bemærkes, at gebyret for manglende eller for sen varsling m.v. efter høringen er foreslået ændret til en ekspeditionsafgift på 500 kr.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser, dog vil de forslag, der er rettet mod bekæmpelse af svig, i en vis udstrækning have positive provenumæssige konsekvenser, enten i form af øget provenu eller ved undgåelse af tab. Disse virkninger er det i sagens natur svært at kvantificere.

Forslagene om, at der ikke længere kan gives transport i negativ moms før udløbet af afregningsperioden og i overskydende skat eller arbejdsmarkedsbidrag før indkomstårets udløb m.v. (lovforslagets § 4, nr. 1 og §§ 5 og 6 ), indebærer, at der ikke sker udhuling af det offentliges adgang til modregning af skatte- og afgiftskrav i sådanne beløb. Forslagene vil dermed begrænse tabene på uerholdelige restancer.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Forslaget skønnes ikke at have positive konsekvenser.

§ 9 a. - - -

Stk. 2-4. - - -

2. I § 9 a indsættes efter stk. 4 som nyt stykke

»Stk. 5. De statslige told- og skattemyndigheder kan såfremt sælgeren ikke er registreret efter stk. 1, tilbageholde varer omfattet af stk. 2, indtil afgiften er betalt.«.

Stk. 5. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelse.

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

3. I § 9a, stk 5, der bliver stk. 6, indsættes efter »sikkerhedsstillelse«: »og om den i stk. 5 nævnte tilbageholdelse af varer«.

§ 10. - - -

Stk. 2-8. - - -

3. I § 10 indsættes efter stk. 8 som nyt stykke

»Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan, såfremt sælgeren ikke er registreret efter stk. 5, tilbageholde varer omfattet af stk. 6, indtil afgiften er betalt.«.

Stk. 9 bliver herefter stk. 10.

Stk. 9. Skatteministeren kan fastsætte regler om sikkerhedsstillelse.

4. I § 10, stk. 9, der bliver stk. 10, indsættes efter »sikkerhedsstillelse«: »og om den i stk. 9 nævnte tilbageholdelse af varer«.

§ 13. - - -

1. § 13 stk. 2 ophæves, og i stk. 3, der bliver stk. 2, ændres i første linie »stk. 2« til: » stk. 1«.

Stk. 2. Overskrides den efter stk. 1 fastsatte frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel, giver de statslige told- og skattemyndigheder skriftligt den angivelsespligtige en ny frist til at indsende angivelsen.

Stk. 3. Overskrides den efter stk. 2 fastsatte frist, kan told og afgifter ansættes på grund lag af en skønsmæssigt ansat mængde og værdi og efter de satser, der var gæl dende den dag, hvor varerne senest skulle være angivet rettidigt til fortoldning. Er en sådan ansættelse for lav, skal den angivelsespligtige inden 14 dage efter at have modtaget meddelelse om ansættelsen underrette de statslige told- og skattemyndigheder herom.

§ 15. Er der ikke sket indeholdelse af bidrag efter § 11, stk. 1, 5 eller 6, eller er indeholdelse sket med et for lavt beløb, skal den bidragspligtige efter § 7, stk. 1, indbetale det manglende beløb til de statslige told- og skattemyndigheder. Det samme gælder for bidragspligtige efter § 7, stk. 1 eller 2, såfremt der af anden indkomst ikke er betalt bidrag eller betaling af bidrag er sket med et for lavt beløb. Er der indbetalt bidrag med et for stort beløb, modregnes eventuel uforfalden restskat efter kildeskattelovens § 61, stk. 3-6, og 62 A, stk. 1, 1. og 3. pkt., samt eventuelle tilbagebetalingspligtige beløb efter kildeskattelovens § 62 A, stk. 2, forinden udbetaling af beløbet til den bidragspligtige. Der foretages dog ikke modregning i uforfalden restskat, hvis det vil berøre en overførsel af restskat til det følgende år, der er sket efter kildeskattelovens § 61, stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om modregning samt om indbetaling, udbetaling og forrentning af sådanne beløb, herunder regler om, at indbetaling, udbetaling og forrentning sker efter reglerne for personlige skatter i kildeskatteloven i tilfælde, hvor bidragsgrundlaget ændres som følge af ændringer i den skattepligtige indkomst.

1. I § 15, stk. 1, indsættes efter 4. pkt

»Krav på udbetaling af overskydende bidrag m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.«.

§ 18.- - -

Stk. 2-5

5. I § 18 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om indsendelse af modtagne ledsagedokumenter til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for indsendelsen.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de registrerede virksomheder inden afstrendelse af varer, skal varsle de statslige told- og skattemyndigheder om afsendelsen og indsende det i stk. 4, 1. pkt. nævnte ledsagedokument til disse myndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for varslingen og indsendelsen.

Stk. 8. Der skal betales en ekspeditionsafgift på 500 kr. for manglende eller for sen overholdelse af de i medfør af stk. 6 og 7 fastsatte regler og tidsfrister for varsling og indsendelse af ledsagedokumenter.

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele fritagelse for ekspeditionsafgiften i henhold til stk. 8, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.«.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

§ 19. Virksomheder, der leverer varer til eller modtaget varer fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v. med henvisning til det i § 18, stk. 4, nævnte dokument.

6. I § 19, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Listerne skal udarbejdes månedsvis og skal senest den 15. i den følgende måned indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.«.

Stk. 2. - - -

7. I § 19 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indsendelse af de i stk. 1 nævnte lister.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 20. - - -

4. I § 20 indsættes efter stk. 5 som nye stykker

Stk. 2-5. - - -

»Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte regler om indsendelse af modtagne ledsagedokumenter til de statslige told- og skattemyndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for indsendelsen.

Stk. 7. Skatteministeren kan fastsætte regler om, at de registrerede virksomheder inden afstendelse af varer, skal varsle de statslige told- og skattemyndigheder om afsendelsen og indsende det i stk. 4, 1. pkt. nævnte ledsagedokument til disse myndigheder. Skatteministeren kan i den forbindelse fastsætte en frist for varslingen og indsendelsen.

Stk. 8. Der skal betales en ekspeditionsafgift på 500 kr. for manglende eller for sen overholdelse af de i medfør af stk. 6 og 7 fastsatte regler og tidsfrister for varsling og indsendelse af ledsagedokumenter.«

Stk. 9. De statslige told- og skattemyndigheder kan meddele fritagelse for ekspeditionsafgiften i henhold til stk. 8, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt.«.

Stk. 6 og 7 bliver herefter stk. 10 og 11.

§ 20 a. Virksomheder m.v., der leverer varer til eller modtager varer fra andre EF-lande, skal udarbejde lister over sådanne leverancer m.v. med henvisning til det i § 20, stk. 4, nævnte dokument.

5. I § 20 a, stk. 1, indsættes som 2. pkt.

»Listerne skal udarbejdes månedsvis og skal senest den 15. i den følgende måned indsendes til de statslige told- og skattemyndigheder.«.

6. I § 20 a indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende indsendelse af de i stk. 1 nævnte lister.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 3.

§ 25. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) - - -

2) overtræder § 2, stk. 3, § 3, § 4, § 9, stk. 1 eller 4, § 10, stk. 1, 5, 7 eller 8, 3. pkt., § 11, stk. 1 eller 2, § 13, stk. 1 eller 3, § 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 2, 3 eller 4, § 29, stk. 4, 2. pkt., eller § 30, stk. 1,

3)-5) - - -

Stk. 2-4. - - -

8. I § 25, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 6« til: »§ 18, stk. 1, 2, 3, 4, 5 eller 10«.

§ 29. Varemodtagere, der er hjemmehørende i EU's toldområde, og som i erhvervsmæssigt øjemed i det danske toldområde indfører varer, der ikke er i fri omsætning i EU's toldområde, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder. Ved indførsel af varer i erhvervsmæssigt øjemed forstås indførsel, der foretages af en virksomhed i eller for dennes bedrift. Anmeldelse til registrering samt anmeldelse af ændringer i registrerede forhold skal ske, før vareindførsel foretages.

2. I § 29, stk. 1, 1. pkt. ændres »skal anmelde sig« til: »skal før de importerer varer anmelde sig« og sidste pkt. udgår.

3. I § 29 indsættes efter stk. 1, som nye stykker

»Stk. 2. Når en varemodtager anmeldelder sig til registrering kan de statslige told- og skattemyndigheder kræve, at varemodtage- ren fremlægger fornødne økonomiske oplysninger om virksomheden, samt oplysninger om den forventede import af varer. Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder konkret skønner, at der er nærliggende risiko for, at told og merværdiafgifter efter § 30 eller told efter § 33, stk. 4, ikke betales rettidigt, kan de nægte varemodtageren kredit efter § 30 eller § 33, stk. 4.

Stk. 3.Registrerede virksomheder skal anmelde ændringer i registrerede forhold samt væsentlige ændringer i virksomhedens importmønster til de statslige told- og skattemyndigheder før de indfører varer under de ændrede forhold.«.

Stk. 2. Vareafsendere, der er hjemmehørende i EU's toldområde, og som fra det danske toldområde i erhvervsmæssigt øjemed udfører varer med henblik på udførsel fra EU's toldområde, skal anmelde sig til registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder efter disses nærmere bestemmelser.

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 3. Varemodtagere eller -afsendere, der er hjemmehørende uden for EU's toldområde, kan ind- og udføre varer som omtalt i stk. 1 og 2, hvis de registreres ved en person, der er hjemmehørende i det danske toldområde, eller ved en virksomhed, der har forretningssted i det danske toldområde.

4. I § 29, stk. 3, der bliver stk. 5, ændres :« i stk. 1 og 2« til: »i stk. 1 og 4«.

§ 30. - - -

5. Efter § 30 indsættes

»§ 30 a. Såfremt det konstateres, at en person eller virksomhed har afgivet en urigtig toldangivelse eller i øvrigt i toldforhold har afgivet urigtige eller vildledende oplysninger, således at der er betalt for lidt i told og afgifter eller er udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves personen eller virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 10 dage efter påkrav.

Stk.2.Såfremt en person eller virksomhed hæfter for en told- og afgiftskyld, der er forfalden i forbindelse med afviklingen af en toldekspedition eller et toldforhold, afkræves personen eller virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 10 dage efter påkrav.

Stk.3. Overskrides den efter stk. 1 eller stk. 2 fastsatte betalingsfrist, beregnes renter efter de i § 37 fastsatte regler, således at beløbet forrentes med en månedlig rente på 1,3 pct. for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales.«.

§ 31. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) - - -

2) overtræder § 1, stk. 2 eller 3, § 3, stk. 3, § 7, stk. 1, § 9, stk. 2 eller 4, § 9 a, stk. 1, 3 eller 4, 3. pkt., § 18, stk. 3, § 20, stk. 1, 4, 5 eller 6, § 20 a, stk. 1, § 21, stk. 1, 2 eller 4, § 27, stk. 2, 3 4 eller 5, § 27 a, § 36, stk. 1, eller § 37,

7. I § 31, stk. 1, nr. 2, ændres »§ 20, stk. 1, 4, 5 eller 6« til: »§ 20, stk. 1, 4, 5, 10 eller 11«.

3)-6) - - -

Stk. 2 -4. - - -

§ 33, stk. 3, ændres som konsekvens af ændringen anført i § 1, nr. 3 og nr. 6, hvortil der henvises.

Til nr. 7

Efter den nugældende bestemmelse kan de statslige told- og skattemyndigheder fratage en varemodtager toldkreditten såfremt denne gentagne gange har indgivet fortoldningsangivelsen for sent eller ikke har betalt skyldige beløb rettidigt. Forslaget er en stramning af den nugældende bestemmelse således, at de statslige told- og skattemyndigheder vil kunne fratage varemodtageren toldkreditten straks.

Det er hensigten at den ændrede § 38 skal administreres således, at den kun vil blive brugt i de situationer, hvor de statslige told- og skattemyndigheder ved en konkret vurdering skønner, at der er nærliggende risiko for at told og merværdiafgift ikke vil blive betalt, f.eks. fordi der er tale om virksomheder uden personligt gældsansvar og med utilstrækkelig kapitalgrundlag, eller hvis der foreligger oplysninger om virksomhedens forhold, f.eks. oplysninger om væsentlige ændringer af virksomhedens økonomiske forhold og importmønster, der skønnes at medføre en sådan risiko for svig.

At en varemodtager vil kunne få frataget toldkreditten straks indebærer, at de statslige told- og skattemyndigheder underretter varemodtageren om, at man inden for en ofte meget kort tidsfrist agter at fratage toldkreditten straks, såfremt den manglende fortoldningsangivelse eller det skyldige beløb ikke er modtaget af de statslige told- og skattemyndigheder inden for den ovenfor nævnte tidsfrist. Forslaget indebærer således bl.a. ingen ændringer i parternes retsstilling efter forvaltningsloven, herunder m.h.t. partshøring, jf. forvaltningslovens § 19. Afgørelsen om kreditfratagelsen vil kunne påklages efter de almindelige regler herom.

Til nr. 8

Efter toldlovens § 39 a kan eksportører også opnå toldkredit efter § 30 ved eventuel betaling af eksportafgifter, d.v.s. f.eks. 1 måned og 16 dage.

Ved forslaget kommer de nye bestemmelser for varemodtagere i toldlovens § 29, stk. 2, jf. nr. 3,til at gælde tilsvarende for eksportører, der udfører varer belagt med eksportafgift.

Til nr. 9

Forslaget er en konsekvens af afskaffelsen af godsregistreringssystemet, jf. de almindelige bemærkninger nr. 1. Ordene »registrering(godsregistrering)« erstattes derfor af ordet »toldbehandling«.

Til nr. 10

Forslaget til ændring er en konsekvens af §1, nr. 1.

Til nr. 11

Den ændrede formulering er begrundet i ønsket om at anvende en kønsneutral betegnelse.

Til nr. 12

Forslaget til ændring er en konsekvens af § 1, nr. 3.

Til nr. 13

Se bemærkningerne til nr. 1.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås at ændre betegnelsen EF til EU overalt i lovene.

Til nr. 2

Efter såvel EU s regler art. 10 i cirkulationsdirektivet som den danske spiritusafgiftslovs § 9 a skal virksomheder, der sælger varer her til landet ved fjernsalg (postordre) registreres her i landet og betale afgiften, men ikke alle fjernsælgere overholder disse regler.

Det foreslås derfor, at der etableres en hjemmel til, at Told Skat, indtil afgiften er betalt, kan tilbageholde forsendelser m.m. indeholdende spiritus, som sælges fra andre EU-lande ved fjernsalg, og hvor det fremgår, at sælgeren ikke er registreret i Danmark, hvorfor afgifterne ikke bliver afregnet i overensstemmelse med reglerne. Den danske modtager har mulighed for at betale afgiften og herefter få varerne udleveret.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders tilbageholdelse af varer, bl.a. vedrørende underretning af sælger og modtager, frister og evt. opbevaring af pakkerne.

Til nr. 3

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 2.

Til nr. 4

Til stk. 6

Ved forsendelse af afgiftspligtige varer mellem EU-landene skal der udstedes et ledsagedokument efter § 20, der skal medbringes under transporten.

Det foreslås, at der samtidig med indførelsen af Early Warning Systemet indsættes en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler for en procedure, hvor danske virksomheder, der modtager spiritus fra andre EU-lande, skal underrette Told Skat om, at varerne er nået frem. Denne underretning af myndighederne foreslås gennemført ved, at virksomhederne, når de har kvitteret for modtagelsen af varerne på det ledsagedokument, som følger varerne, indleverer ledsagedokumentet til stempling hos Told Skat.

Til stk. 7

Som et led i EU s bestræbelser på at dæmme op for den omfattende svig med spiritus har medlemslandene besluttet at indføre et varslingssystem, således at der i forbindelse med ikke-afgiftsberigtigede forsendelser af spiritus gives en forhåndsanmeldelse til bestemmelsesmedlemslandet om, at transporten afgår, og hvornår den vil ankomme.

Flere EU-lande har i løbet af sommeren 1999 været i gang med at indføre Early Warning Systemet. Obligatorisk brug af varslingssystemet i Danmark kræver imidlertid, at der indsættes en hjemmel i spiritusafgiftsloven. Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelse, således at et Early Warning System skal anvendes af danske virksomheder, der afsender spiritus til andre EU-lande eller til tredjelande via andre EU-lande.

Til stk. 8 og 9

Manglende eller for sen underretning vil give Told Skat en øget administrativ og kontrolmæssig byrde med speciel underretning af de pågældende udenlandske myndigheder m.v. For at tilskynde virksomhederne til at overholde de regler, der bliver fastsat vedrørende varsling og indsendelse af ledsagedokumenter foreslås det, at der fastsættes en ekspeditionsafgift på 500 kr. for manglende eller for sen underretning af Told Skat. Told Skat kan fritage for ekspeditionsafgiften, hvis særlige omstændigheder gør det rimeligt. Der vil blive lagt vægt på om den manglende eller forsinkede underretning skyldes forhold, som ikke kan lægges virksomheden til last.

Til nr. 5 og 6

Det foreslås, at der skal ske indsendelse af lister over virksomhedens EU-køb og EU-salg på ledsagedokument, samt at listerne skal udarbejdes hver måned mod hidtil hvert kvartal. Disse lister udarbejdes altså allerede i dag, men har hidtil ikke skulle indsendes til Told Skat. Listerne skal primært anvendes af told- og skatteregionerne til stikprøvevis at sammenholde med de kvitteringer, der modtages fra virksomhederne, og de varslinger, der modtages fra udlandet.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser ved manglende indsendelse af lister.

Til nr. 7

Der er tale om konsekvensændringer som følge af de øvrige ændringer. Der er endvidere tale om rettelse af en fejl, idet henvisningen i straffebestemmelsen til den nuværende § 20, stk. 7, ved en fejltagelse gled ud ved formuleringen af nr. 37 i lov nr. 1017 af 19. december 1992.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås at ændre betegnelsen EF til EU overalt i loven.

Til nr. 2

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 3.

Til nr. 3

Efter såvel EU s regler art. 10 i cirkulationsdirektivet som den danske tobaksafgiftslovs § 10 skal virksomheder, der sælger varer her til landet ved fjernsalg (postordre) registreres her i landet og betale afgiften, men ikke alle fjernsælgere overholder disse regler.

Det foreslås derfor, at der etableres en hjemmel til, at Told Skat, indtil afgiften er betalt, kan tilbageholde forsendelser m.m. indeholdende tobak, som sælges fra andre EU-lande ved fjernsalg, og hvor det fremgår, at sælgeren ikke er registreret i Danmark, hvorfor afgifterne ikke bliver afregnet i overensstemmelse med reglerne. Den danske modtager har mulighed for at betale afgiften og herefter få varerne udleveret.

Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om de statslige told- og skattemyndigheders tilbageholdelse af varer, bl.a. vedrørende underretning af sælger og modtager, frister og evt. opbevaring af pakkerne.

Til nr. 4

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 3.

Til nr. 5

Til stk. 6

Ved forsendelse af afgiftspligtige varer mellem EU-landene skal der udstedes et ledsagedokument efter § 18, der skal medbringes under transporten.

Det foreslås, at der samtidig med indførelsen af Early Warning Systemet indsættes en bemyndigelse til skatteministeren til at fastsætte regler for en procedure, hvor danske virksomheder, der modtager cigaretter fra andre EU-lande, skal underrette Told Skat om, at varerne er nået frem. Denne underretning af myndighederne foreslås gennemført ved, at virksomhederne, når de har kvitteret for modtagelsen af varerne på det ledsagedokument, som følger varerne, indleverer ledsagedokumentet til stempling hos Told Skat.

Til stk. 7

Som et led i EU s bestræbelser på at dæmme op for den omfattende svig med cigaretter har medlemslandene besluttet at indføre et varslingssystem, således at der i forbindelse med ikke-afgiftsberigtigede forsendelser af cigaretter gives en forhåndsanmeldelse til bestemmelsesmedlemslandet om, at transporten afgår, og hvornår den vil ankomme.

Flere EU-lande har i løbet af sommeren 1999 været i gang med at indføre Early Warning Systemet. Obligatorisk brug af varslingssystemet i Danmark kræver imidlertid, at der indsættes en hjemmel i tobaksafgiftsloven. Det foreslås derfor, at der indsættes en bemyndigelse, således at et Early Warning System skal anvendes af danske virksomheder, der afsender cigaretter til andre EU-lande eller til tredjelande via andre EU-lande.

Til stk. 8 og 9

Manglende eller for sen underretning vil give Told Skat en øget administrativ og kontrolmæssig byrde med speciel underretning af de pågældende udenlandske myndigheder m.v. For at tilskynde virksomhederne til at overholde de regler, der bliver fastsat vedrørende varsling og indsendelse af ledsagedokumenter foreslås det, at der fastsættes en ekspeditionsafgift på 500 kr. for manglende eller for sen underretning af Told Skat. Told Skat kan fritage for ekspeditionsafgiften, hvis særlige omstændigheder gør det rimeligt. Der vil blive lagt vægt på om den manglende eller forsinkede underretning skyldes forhold, som ikke kan lægges virksomheden til last.

Til nr. 6 og 7

Det foreslås, at der skal ske indsendelse af lister over virksomhedens EU-køb og EU-salg på ledsagedokument, samt at listerne skal udarbejdes hver måned mod hidtil hvert kvartal. Disse lister udarbejdes altså allerede i dag, men har hidtil ikke skullet indsendes til Told Skat. Listerne skal primært anvendes af told- og skatteregionerne til stikprøvevis at sammenholde med de kvitteringer, der modtages fra virksomhederne, og de varslinger, der modtages fra udlandet.

Det foreslås endvidere, at der fastsættes et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser ved manglende indsendelse af lister.

Til nr. 8

Ændringen er en konsekvens af ændringen i nr. 5.

Til § 4

Til nr. 1

For så vidt angår bemærkninger til ændringen af stk. 4 henvises til de samlede bemærkninger til § 4 nr. 1 vedr. stk. 4 samt §§5 - 6, nedenfor.

Reglen i det nye stk. 5 foreslås indført for at forhindre misbrug af reglerne om udbetaling af negativt tilsvar, som det er set i forbindelse med bl.a. karruselsvindel med moms, hvor virksomheden køber en vare og trækker momsen af købsprisen fra og derefter sælger varen videre og opkræver moms af salgsprisen, men beholder momsen.

Efter de gældende bestemmelser i momslovens §63, stk 1 udbetales det overstigende afgiftsbeløb, når virksomhedens indgående afgift i en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift. Det foreslås, at indføre visse begrænsninger heri for særlige nyregistrerede virksomheder.

Bestemmelsen omfatter virksomheder, der er omfattet af Kildeskattelovens § 56A, stk. 2, 2.pkt. dvs. virksomheder, hvis ejer eller lign. tidligere har været skyld i, at told- og skattemyndighederne har lidt et samlet tab på mere end 50.000 kr.

Såfremt de statslige told- og skattemyndigheder ved nyregistrering således konstaterer, at det drejer sig om ovennævnte personkreds samt at myndighederne vurderer, at der er en nærliggende risiko for tab vedrørende skatte og afgifter m.v. kan myndighederne beslutte, at der skal ske overførsel af de momsbeløb, der skulle være udbetalt, til følgende afgiftsperioder.

Beløbene kan overføres i op til et år fra registreringstidspunktet, idet der vil finde modregning sted af evt. positivt afgiftstilsvar.

Til § 4, nr. 1, (momslovens § 63, stk. 4) samt §§ 5 og 6

De statslige told- og skattemyndigheder har i mange år haft en praksis, hvorefter overdragelser (transporter) af negativ moms blev noteret, men således at told- og skattemyndighedernes krav gik forud for den noterede transport, uanset om kravet var opstået efter noteringen af transporten. En ophævelse af momslovens § 63, stk. 3, 2. pkt., fjernede utilsigtet hjemlen til denne praksis.

Ligeledes kan man på indkomstskatteområdet notere transporter på overskydende skat, der vedrører indkomstår, der ikke er afsluttede (eller for den sags skyld påbegyndt) på tidspunktet for transporten.

Dette betyder, at det på nuværende tidspunkt er muligt at overdrage sine krav på udbetaling i negativ moms og overskydende skat for al fremtid. Dette afskærer effektivt og for altid myndighederne fra at modregne restancer, der opstår efter noteringen af transporten, i en eventuel udbetaling af negativ moms eller overskydende skat.

En overdragelse for al fremtid, der afskærer Told Skat fra nogensinde at modregne, vil ikke være rimelig, set i sammenhæng med, at Told Skat for så vidt angår indkomstskat og moms er tvangskreditor og -debitor og dermed ikke har muligheden for - som en privat virksomhed - at regulere, hvorvidt virksomheden har restancer eller penge til gode. Dette afhænger af forhold, som er helt uden for Told Skat s kontrol. Skønt en virksomhed kan have en legitim og handelsmæssig interesse i at kunne overdrage sin negative moms til en kreditor, vil en overdragelse ud i al fremtid være af så usikker en karakter, at den sjældent er udtryk for et handelsmæssigt mellemværende (i modsætning til, hvor virksomheden mod vederlag overdrager en konkret fordring på et konkret beløb).

Bestemmelserne i § 4, nr. 1 (momslovens § 63, stk. 4) og i §§ 5 og 6 betyder, at det gøres umuligt at transportere krav, før den periode, som kravet vedrører, er afsluttet. En transport, der er foretaget før periodens afslutning, vil efter bestemmelserne være ugyldig.

En sådan overdragelse kan altså i fremtiden tidligst foretages den 1. januar for indkomstskat og eksempelvis den 1. februar for moms for januar måned for virksomheder, der afregner moms månedsvis, og 1. april for januar kvartal for virksomheder, der afregner moms kvartårligt.

Til § 7

Til stk. 1

Det er foreslået, at loven træder i kraft den 1. januar 2000, bortset fra visse af bestemmelserne, som er nævnt i stk. 2 - 4.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 1 nr. 5 får virkning for told- og afgiftsskyld, der er opstået efter lovens ikrafttræden den 1. januar 2000.

Til stk. 3

Det foreslås, at skatteministeren kan fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1, 8, 10 og 13 som vedrører ændringer som følge af gennemførelsen af de nye toldprocedurer og toldsystemet. Ikrafttræden forventes at blive i løbet af år 2000, idet såvel de nye toldprocedurer som det nye toldsystem forventes at kunne tages i brug medio år 2000.

Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 2, nr. 4-7 og § 3, nr. 4-8. Ved ikke at fastsætte et tidspunkt for ikrafttræden på nuværende tidspunkt, kan det pilotprojekt som Told Skat har etableret, løbe indtil der er opnået tilstrækkelige erfaringer til, at de detaljerede regler for forvarslingssystemet kan fastsættes. Et af de punkter der skal afklares i forbindelse med gennemførelsen af pilotprojekter er, hvorvidt en varslingsfrist på 24 timer kan fungere som hovedregel.

Til stk. 4

Bestemmelsen betyder, at § 4, nr. 1, vedrørende stk. 4, § 5 og § 6, hvorefter der ikke kan udstedes transproter vedr. krav, der vedrører perioder, der endnu ikke er afsluttet, har virkning for transporter, som er kommet frem til de statslige told- og skattemyndigheder efter lovens fremsættelse. Virkningstidspunktet, der er i overensstemmelse med gældsbrevslovens § 31, er fastsat for at undgå, at der mellem lovens fremsættelse og dens ikrafttræden udstedes tidsubegrænsede transporter, der så ikke vil være omfattede af lovændringen.

§ 33. - - -

6. § 33, stk. 3 affattes således

Stk. 3. Told og merværdiafgift af varer, der indføres til varemodtagere, som efter § 38 ikke har adgang til kredit, skal betales ved fortoldningens afslutning.

»Stk. 3. Told og merværdiafgift af varer der indføres til varemodtagere, som efter § 29, stk. 2 ikke kan opnå kredit eller som efter § 38 ikke har adgang til kredit, skal betales ved fortoldningens afslutning.«

§ 38. De statslige told- og skattemyndigheder kan fratage en varemodtager retten til kredit efter § 30, hvis den pågældende gentagne gange ikke har overholdt den i medfør af § 13, stk. 1, fastsatte frist for angivelse til fortoldning eller genudførsel af registrerede varer, eller såfremt varemodtageren gentagne gange ikke har indbetalt skyldige told- og afgiftsbeløb rettidigt.

7. § 38 affattes således

»§ 38. Afgives en fortoldningsangivelse eller udførelsesangivelse ikke inden for den i medfør af § 13, stk. 1, fastsatte frist, kan de statslige told- og skattemyndigheder straks fratage den registrerede virksomhed retten til kredit efter § 30 og § 33, stk. 4. Det samme gælder, hvis en varemodtager ikke betaler skyldig told og merværdiafgift rettidigt, eller der foreligger oplysninger om virksomhedens forhold, der gør det overvejende sandsynligt, at told og merværdiafgift ikke vil blive betalt.«.

§ 39 a. For varer, der ved udførsel fra EU's toldområde er belagt med eksportafgifter, finder bestemmelserne om told i §§ 30-33, § 34, stk. 1, og §§ 35-39 tilsvarende anvendelse.

8. I § 39 a ændres »§§ 30-33« til: »§ 29, stk. 2, §§ 30-33«.

§ 40. De statslige told- og skattemyndigheder kan træffe aftale med havne, fragtcentraler og lign. om at stille fornødne indretninger til rådighed for registrering (godsregistrering) af indførte varer samt til brug ved udførselskontrol.

9. I § 40 udgår »(godsregistrering)« og »registrering« ændres til: »toldbehandling«.

§ 62.- - -

1. I § 62 indsættes som stk. 5

Stk. 2-4.- - -

»Stk. 5. Krav på tilbagebetaling af overskydende skat m.v. kan ikke overdrages før udløbet af det indkomstår, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.«.

§ 63. - - -

Stk. 2-3. - - -

1. I § 63 indsættes efter stk. 3, som nye stykker

»Stk. 4. Krav på udbetalinger efter stk. 1 kan ikke overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.

Stk. 5. Såfremt det konstateres at en ejer eller stifter af en nyregistreret virksomhed, tilhører den personkreds, der er nævnt i kildeskattelovens § 56 A, stk. 2, 2. pkt., og de statslige told- og skattemyndigheder vurderer, at der er en nærliggende risiko for tab vedrørende skatter og afgifter m.v., kan beløb, der skal angives i det første registreringsår, og som skulle have været udbetalt efter stk. 1, overføres til de følgende afgiftsperioder i op til 1 år fra registreringstidspunktet. I denne periode modregnes afgiftstilsvar efter § 56, stk. 1, 4.pkt., heri.«.

§ 76. Med bøde straffes den, der, uden at forholdet er omfattet af § 73 eller straffelovens § 289, forsætligt, groft uagtsomt eller i gentagne tilfælde inden for 2 år over for de statslige told- og skattemyndigheder til brug i toldforhold

1) Foretager en urigtig angivelse.

2) Fremlægger urigtige eller mangelfulde dokumenter eller regnskaber.

3) I øvrigt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger.

4) Undlader at underrette de statslige told- og skattemyndigheder om en for lav ansættelse, jf. § 13, stk. 3, 2. pkt.

10. I § 76, stk. 1, nr. 4, ændres »§ 13, stk. 3, 2. pkt.« til: »§ 13, stk. 2, 2. pkt.«

§ 79. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) Undlader at give oplysninger, som de statslige told- og skattemyndigheder kan afkræve ham efter § 17, stk. 1, § 27, stk. 1, og § 62, stk. 1.

11. I § 79, stk. 1, nr. 1, ændres »ham« til: »den pågældende«.

2) Undlader at efterkomme et i medfør af § 15, stk. 2, § 17, stk. 1, § 19, stk. 4, § 20, stk. 1, og § 20, stk. 2, eller § 27, stk. 1, meddelt påbud.

3) Overtræder eller forsøger at overtræde § 18, § 19, stk. 1-3, § 20, stk. 2, § 23, § 27, stk. 2, § 28, stk. 3 og 5, og § 29, stk. 1 og 2.

12. I § 79, stk. 1, nr. 3, ændres »§ 29, stk. 1 og 2.« til: »§ 29, stk. 1, 3 og 4.«.

4) Overtræder eller forsøger at overtræde ordens- og kontrolforskrifter i de af EF udstedte forordninger på toldlovgivningens område.

§ 81. Overskridelse af en af EF eller i medfør af § 13 fastsat frist for angivelse af varer til fortoldning eller udførsel straffes ikke, medmindre forholdet er omfattet af § 73. Det pålægges den, hvem angivelsespligten påhviler, at betale en ekspeditionsafgift for hver angivelse, der indgives for sent.

13. § 81, stk. 1, 2. pkt., affattes således

»Den angivelsespligten påhviler, skal betale en ekspeditionsafgift for hver angivelse, hvor told og afgifter er ansat skønsmæssigt efter § 13, stk. 2.«.

Fremsat den 6. oktober 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af toldloven, lov om afgift af spiritus m.m., lov om tobaksafgifter, momsloven, kildeskatteloven og lov om en arbejdsmarkedsfond.

(Svigbekæmpende foranstaltninger m.v)