Forslag til Lov om ændring af momsloven
Table of Provisions (23)
Statutory Text (23 Articles)
Bilag
§ 1
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer
1. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 21
»21) Investeringsguld, jf. § 73a, herunder investeringsguld repræsenteret af værdipapirer, som indebærer en ejendomsret eller et tilgodehavende til guldet. Fritagelsen omfatter tillige formidling af investeringsguld, udført af formidlere, der handler i andres navn og for andres regning.«.
2. I §18 affattes således
»§ 18. Leveringsstedet er her i landet for følgende ydelser, som leveres til aftagere her i landet, eller som leveres her fra landet, jf. dog stk. 2 og 3
1) Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.
2) Reklameydelser.
3) Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger.
4) Påtagelse af forpligtelse til helt eller delvis at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de rettigheder, der er omhandlet i dette stykke.
5) Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed, bortset fra udlejning af bankbokse.
6) Levering af arbejdskraft.
7) Udlejning af løsøregenstande, bortset fra transportmidler.
8) Ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når formidlerens virksomhed vedrører levering af ydelser som omhandlet i dette stykke.
9) Teleydelser.
Stk. 2. Leveringsstedet, når de i stk. 1 omhandlede ydelser leveres til aftagere her i landet, er ikke her i landet i følgende tilfælde
1) Når ydelsen udelukkende benyttes eller udnyttes uden for EU.
2) Når ydelsen leveres fra steder inden for EU til ikke-afgiftspligtige personer her i landet.
Stk. 3. Leveringsstedet, når de i stk. 1 omhandlede ydelser leveres her fra landet, er ikke her i landet i følgende tilfælde
1) Når ydelsen leveres til afgiftspligtige personer i andre EU lande.
2) Når ydelsen leveres til ikke registrerede aftagere her i landet, og ydelsen udelukkende benyttes eller udnyttes uden for EU.
3) Når ydelsen leveres til aftagere uden for EU, og ydelsen udelukkende benyttes eller udnyttes uden for EU.«.
3. § 18 a ophæves.
4. I § 21,1. pkt., udgår: »eller § 18 a«.
5. I § 34, stk.1, nr 8, ændres » på 5 registertons brutto« til: »med en bruttotonnage på 5 / en bruttoregistertonnage på 5 tons«
6.I § 37, stk. 1, indsættes efter »udlandet«: », jf., dog stk. 5«.
7. I § 37 indsættes som stk. 5
»Stk. 5. Registrerede virksomheder kan desuden som indgående afgift fradrage merværdiafgift på passagen af den faste forbindelse over Øresund, der ikke er omfattet af det danske afgiftsområde«.
8. Efter § 41 inden overskriften »Ingen fradragsret« indsættes
»§ 41 a. Når virksomhedens leverancer af guld er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 21, kan virksomheden som indgående afgift fradrage afgift, som kan henføres til
1) levering af investeringsguld til virksomheden, når dette guld er leveret af virksomheder, der har pålagt denne leverance afgift,
2) levering til virksomheden samt virksomhedens erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel af andet guld end investeringsguld, som efterfølgende af virksomheden eller for dennes regning omdannes til investeringsguld, eller
3) modtagne tjenesteydelser som indebærer en forandring af guldets form, vægt eller lødighed.
Stk. 2. Virksomheder, der fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld, kan som indgående afgift fradrage afgift for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med fremstilling eller omdannelse af investeringsguld svarende til, at en efterfølgende levering af guldet var blevet pålagt afgift.«.
9. I § 42, stk.1, nr.7, ændres »stk. 4 og 6« til : »stk. 4, 6 og 7«.
10. I § 42 indsættes som stk.7
»Stk. 7. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage merværdiafgiften på passagen af den faste forbindelse over Øresund.«.
11. I §45, stk. 2, indsættes som 3.pkt.
»For punktafgiftspligtige varer samt for teleydelser kan der dog fastsættes en fritagelsesordning.«.
12. I §45 indsættes som stk. 8
»Stk. 8. Skatteministeren kan indgå en aftale med Sverige om opkrævning og godtgørelse af merværdiafgiften på passagen af den faste forbindelse over Øresund.«.
13. I § 46, stk. 1, nr. 3, udgår: »eller §18 a«.
14. I § 46, stk. 1, indsættes som nr.4
»4) aftageren er en registreret virksomhed her i landet, der modtager investeringsguld, der er pålagt afgift efter § 51a eller af guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter, af en lødighed på 325 tusindedele eller derover.«
15. Efter § 51 indsættes i kapitel 12
»§ 51a. De statslige told- og skattemyndigheder kan give tilladelse til frivillig registrering for levering til afgiftspligtige personer, af investeringsguld, som er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 21, når virksomheden
1) fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld, jf. § 73a, eller
2) sædvanligvis leverer guld til industrielt formål.
Stk. 2. De statslige told- skattemyndigheder kan ligeledes give tilladelse til at en formidler af investeringsguld bliver frivilligt registrere for formidling af salg af investeringsguld, som er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 21, i samme omfang som efter stk. 1.
Stk.3. En virksomhed, der er registreret efter stk. 1 eller 2, kan for de enkelte leverancer vælge at betale afgift af den pågældende levering af investeringsguld.«.
16. I § 56, stk. 1, 3 pkt., udgår: »og 16«.
17. I § 63, stk.3, indsættes som 2.pkt.: »Krav på afgift og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved udbetalingen, selv om afgiftskravet ikke er forfaldent.«.
18. Efter § 73 indsættes i kapitel 18
»§ 73a. Ved investeringsguld efter denne lov forstås
1) Guld i form af en barre eller plade med en vægt, som accepteres af guldmarkederne, med en lødighed på mindst 995 tusindedele, uanset om guldet er repræsenteret ved værdipapirer. Barrer eller plader med en vægt på 1 g eller derunder er ikke omfattet af ordningen for investeringsguld.
2) Guldmønter, der er af en lødighed på mindst 900 tusindedele, er præget efter år 1800 og er eller har været lovligt betalingsmiddel i oprindelseslandet, og som sædvanligvis sælges til en pris, der ikke overstiger den normale markedsværdi af møntens guldindhold med mere end 80 pct.
Stk. 2. Guldmønter, som er omfattet af den liste, som Europa-Kommissionen offentliggør i EF-Tidende afdeling C, anses for at opfylde de kriterier, som er angivet i stk. 1 i hele det år, som den offentliggjorde liste vedrører, uanset at mønten må anses at være omsat på grund af den numismatiske værdi.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, herunder regler om identitetskontrol vedrørende investeringsguld.«.
19. I § 81, stk. 1, nr. 2 ændres »eller stk. 5, 1., 4. og 5. pkt.,« til: »eller stk. 5, 1., 4., 5. og 6. pkt.,«.
§ 1
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer
§ 2
Stk. 1. Loven træder i den kraft 1. januar 2000, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter ikrafttrædelsestidspunktet for så vidt angår § 1, nr. 6,7, 9, 10 og 12.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget gennemfører Rådets direktiv 98/80/EF af 12. oktober 1998 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftssystem og om ændring af direktiv 77/388/EØF - særlig ordning for investeringsguld. (Dette direktiv er i det følgende benævnt »gulddirektivet«). Lovforslaget gennemfører endvidere Rådets direktiv 1999/59/EF om ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår merværdiafgiftssystemet for teletjenester. Medlemslandene skal sætte de nævnte direktiver i kraft senest den 1. januar 2000.Der fastsættes særlige regler vedr. Øresund, der forudsætter vedtagelse af en forventet Rådsbeslutning. Bestemmelserne vil først blive sat i kraft, når denne beslutning foreligger. Herudover indeholder lovforslaget bl.a. et forenklingsforslag vedrørende momsordningen for de herværende ambassader m.v.
2. Særordning for guld
Efter 6. momsdirektiv (direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977) skal transaktioner med guld i princippet pålægges medlemslandenes standandmomssats. I Danmark pålægges guldtransaktioner derfor 25 pct. moms. Guldmønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, er efter de gældende regler dog fritaget for afgift jf. § 13, stk. 1 nr. 11 litre d).
Der findes meget forskellige regler i dag i medlemslandene. Dette skyldes, at efter bilag F til nævnte direktiv har medlemsstaterne mulighed for at opretholde en afgiftsfritagelse for guld, med undtagelse af guld til industrielt brug. Medlemslandene har desuden anvendt meget forskellige momssatser for guld.
Forskellene i medlemslandenes momsregler har ført til konkurrenceforvridning. Hertil kommer, at bl.a. de forskellige regler i landene har ledt til forskellige former for omgåelse af reglerne. Man har i EU f.eks. konstateret tilfælde, hvor fiktive selskaber er blevet oprettet med det formål at indføre guld fra lande med lav eller ingen afgift for dernæst at videresælge guldet med moms, for til sidst at forsvinde uden at indbetale afgiften til statskassen. På denne baggrund har Rådet vedtaget en momssærordning om guld, (gulddirektivet).
Guld anvendes ikke kun som råmateriale til produktion, men anskaffes også til investeringsformål. I den forbindelse adskiller guld til investeringsformål sig ikke fra andre finansielle investeringsformer som f.eks. obligationer, der er fritaget for afgift efter momsloven (§ 13, stk.1, nr.11). Med forslaget sker der en ligestilling mellem omsætning af investeringsguld og andre former for finansielle instrumenter (værdipapirer m.v.).
»Investeringsguld« er guld, som handles på de specielle guldmarkeder. Det omfatter kun guld i bestemte former og af vægte, der har en meget høj lødighed, samt guldmønter, hvis værdi først og fremmest afspejler guldværdien, jf. den nye art 26 b A. i 6. direktiv samt den foreslåede § 73a i momsloven.
På denne baggrund går momsordningen for guld overordnet ud på at afgiftsfritage leverancer med investeringsguld uden mulighed for fradrag for indgående afgift (§ 37), jf. den nye art 26 b B. i 6. momsdirektiv samt den foreslåede § 13, stk.1, nr. 21 i momsloven. Fradragsret for indgående afgift kan dog opnås gennem muligheden for i visse tilfælde at blive frivillig registreret, jf. den nye art. 26 b C. i 6. momsdirektiv samt den foreslåede § 51 a i momsloven, ligesom der i enkelte andre tilfælde er mulighed for fradrag for indgående afgift, den nye art. 26 b C. i 6. momsdirektiv samt den foreslåede § 41a i momsloven. Dette sker bl.a. af hensyn til de EU-lande, der fremstiller guld.
Den del af lovforslaget, som angår momssærordningen for guld, er indeholdt i følgende bestemmelser: I § 1, nr. 1 fastsættes omfanget af fritagelsesordningen. I nr. 8 fastsættes regler om fradrag for indgående afgift. Nr. 14 omfatter en særlig ordning, hvorefter det er modtageren af guldet, der skal betale afgiften. Nr. 15 fastsætter regler om muligheden for at blive frivillig momsregistreret for levering af investeringsguld, og i nr. 18 defineres begrebet investeringsguld i forhold til momsloven.
3. Teleydelser
Rådets Beslutninger af 17. marts 1997 indebar, at medlemslandene indtil 31. december 1999 kan anvende en særordning for teleydelser. Den midlertidig ordningen indebærer bl.a., at teleydelser, der leveres fra 3. lande og benyttes eller udnyttes her i landet, også pålægges moms her i landet. Direktiv 99/59/EF af 17.juni 1999 indebærer, at den midlertidig momsordning om teleydelser, der som nævnt udløber 31. december 1999, bliver permanent.
Den midlertidige ordning var teknisk udarbejdet som en bemyndigelse til de enkelte medlemslande. Nu indarbejdes ordningen i selve 6. momsdirektiv. Dette indebærer konsekvensændringer i momsloven af redaktionel karakter. Indholdsmæssigt er det en fortsættelse af de gældende regler. Med bestemmelsen fastsættes det, at virksomheder uden for EU, der sælger teleydelser til borgere i EU, også skal betale moms i EU.
4. Øresund
Den faste forbindelse over Øresund forventes at åbne 1. juli år 2000.
Forbindelsen vil blive pålagt en passageafgift, der opkræves på den svenske side af sundet.
Den tjenesteydelse, som leveres ved at forbindelsen åbnes for trafik, anses for at være en tjenesteydelse, der følger beskatningsstedsreglerne for fast ejendom, 6. momsdirektiv art., 9, stk., 2 a. Tjenesteydelsen pålægges derfor moms (»bromoms«) der, hvor forbindelsen er beliggende. Eftersom forbindelsen er beliggende på både dansk og svensk territorium, skal beskatningsretten over fakturabeløbet ekskl. moms deles ligeligt mellem Danmark og Sverige. Leveringen pålægges dermed moms delvis i Danmark og delvis i Sverige.
Det medfører, at Øresundskonsortiet, der varetager anlæg og drift af forbindelsen, er afgiftspligtig i begge lande og dermed skal afregne såvel dansk som svensk moms. I dag er afgiftssatsen den samme i begge lande, 25 pct. Med en betaling på f.eks. 200 DKK ekskl. moms, udgør det danske momsbeløb herefter 25 DKK og det svenske det modsvarende beløb i svenske kroner.
Med hensyn til fradragsret for - eller tilbagebetaling af - bromoms til momsregistrerede virksomheder følger det af gældende EU-regler, at virksomheder momsregistreret i f.eks. Danmark kan her i landet fradrage momsbeløb, der vedrører det danske afgiftsområde efter de danske regler. Virksomhederne er samtidig henvist til at søge den svenske »del« af momsen tilbagebetalt fra Sverige efter svenske regler. Virksomheder fra andre lande end Danmark og Sverige vil skulle søge de respektive »dele« af momsen tilbagebetalt fra såvel Danmark som Sverige.
Af det ovenstående fremgår det, at håndteringen af merværdiafgiften på passageafgiften vil blive en administrativ byrde for virksomhederne.
På denne baggrund har Danmark og Sverige efter reglerne i 6. momsdirektivs art. 27 anmodet EU om mulighed for at fravige EU s 6. momsdirektiv på dette punkt. En rådsbeslutning herom rettet til henholdsvis Danmark og Sverige forventes udstedt i nær fremtid.
Rådsbeslutningen vil give Danmark og Sverige mulighed for at anvende følgende bestemmelser
1. Virksomheder registreret i Danmark har fradragsret for både det danske og svenske momsbeløb i Danmark.
2. Virksomheder registreret i Sverige har fradragsret for både det svenske og det danske momsbeløb i Sverige.
3. Virksomheder registreret i andre EU-lande (end Danmark og Sverige) eller fra tredjelande, skal efter aftale med Sverige, udelukkende henvende sig til de svenske myndigheder for at få momsbeløbet tilbagebetalt. Det vil sige, at Sverige til disse virksomheder også tilbagebetaler den danske »del« af momsen. Den danske stat vil regelmæssigt overføre den del af det tilbagebetalte beløb, som er dansk merværdiafgift, til Sverige.
Ordningen forudsætter, at de danske og svenske fradragsregler vedrørende moms af passageafgiften er ens. Derfor foreslås det samtidig, at danske virksomheder også får adgang til at fradrage moms af passageafgiften vedrørende personbiler.
Økonomiske konsekvenser for det offentlige
Forslaget om fradragsret for »bromoms« af personbiler skønnes at andrage et provenutab på ca.5 mill kr. Den øvrige del af forslaget skønnes ikke at have større provenumæssige konsekvenser.
Administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter til information af virksomhederne på 2 mill. kr. Udgiften skønnes hovedsageligt at skulle afholdes i 1999.
Hertil kommer at den danske del af momsgodtgørelsen til udenlandske virksomheder vedrørende benyttelse af den faste forbindelse over Øresund vil blive administreret og udbetalt af de svenske myndigheder. Der udarbejdes en aftale mellem Danmark og Sverige om de praktiske omstændigheder. Aftalen vil bl.a. skulle indeholde bestemmelser om en eventuel udligningsordning mellem Danmark og Sverige af administrationsudgifterne. Det er på nuværende tidspunkt ikke muligt at skønne over størrelsen af den danske del af de samlede omkostninger, men det vurderes dog, at udgifterne vil blive begrænsede. Udgifterne vil blive afholdt over finanslovens § 09.21.01. Told og Skat.
Forslaget skønnes i øvrigt ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.
Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der forventes ingen erhvervsøkonomiske konsekvenser som følge af forslaget om fritagelse for investeringsguld. Der forventes kun mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet som følge af forslaget om en guldmomsordning. Fradragsretten for bromoms for personbiler, der passerer Øresund vil mindske erhvervenes omkostninger med ca. 5 mill. kr., og det vil medføre en administrativ forenkling i forhold til, at erhvervslivet skulle anvende det gældende regelsæt.
Guldmomsordningen og bromomsen har været forelagt det af erhvervsministeriet nedsatte Testpanel. Der er foretaget en stratificeret opregning af Testpanelets besvarelser. Opregningen viser, at 13% +/- 3% af virksomhederne i Danmark forventer at være omfattet af forslaget. Virksomhedernes forventede engangsbyrder i forbindelse med gennemførelsen af forslaget, vil på samfundsniveau befinde sig i intervallet fra ca. -900 til ca. 6.000 timer. At intervallet også omfatter et negativt tal skyldes den høje usikkerhed, der følger af få besvarelser med stor spredning på dette spørgsmål. De forventede løbende administrative byrder vil på samfundsniveau befinde sig i intervallet fra ca. 15.000 til ca. 72.000 timer pr. år. Endelig vil de forventede løbende administrative lettelser som følge af ændringerne befinde sig i intervallet fra ca. 320.000 til ca. 450.000 timer årligt. Virksomhedernes forventede ændrede behov for ekstern bistand har ikke kunnet opregnes til samfundsniveau med rimelig sikkerhed. Samlet kan forslaget ventes at medføre betydelige administrative lettelser for erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
En del af forslaget har til formål at gennemføre Rådets Direktiv 98/80/EF af 12. oktober 1998 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftsystem og om ændring af direktiv 77/388/EØF - særlig ordning for investeringsguld, (EF-Tidende 1998, L 102/31), som skal gennemføres den 1. januar 2000, samt Rådets direktiv 1999/59/EF af 17.juni 1999 om ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår mærværdiafgiftssystemet for teletjenester, (EF-Tidende 1999, L162/63), der skal gennemføres senest den 1. januar 2000. De særlige regler vedrørende bromoms har hjemmel i en forventet kommende Rådsbeslutning.
Høring
Lovforslaget har været til høring hos
Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Børsmæglerforeningen, Danisco A/S, Danisco Distillers, Danmarks Rederiforening, Danmarks Skibskreditfond, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Automobilforhandler Forening, Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse, Dansk Forening for Industriens Patentingeniører, Dansk Handel & Service, Dansk Hollandsk Ædelmetal A/S, Dansk Industri, Dansk Landbrugs Realkreditfond, Dansk Numismatisk Forening, Dansk Transport og Logistik, Danske Finansieringsselskabers Forening, Danske Speditører, De Danske Bilimportører, De Danske Landboforeninger, Det Danske Handelskammer, Entreprenørforeningen, Erhvervenes Skattesekretariat, Erhvervenes Transportudvalg, Erhvervsministeriet, Erhvervsfremmestyrelsen, FDM, Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S, Finansministeriet, Finansrådet, Finanstilsynet, Forbrugerrådet, Foreningen af danske Kemiske Industrier, Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsvarsministeriet, Frederiksberg Kommune, Garantifonden for Danske Optioner og Futures, Guldsmedefagets Fællesråd, Hans Just A/S, House of Prince A/S, Håndværksrådet, IFPI (International Federation of the Photografic Industry), Internationalt Patentbureau, InvesteringsForeningsRådet, Justitsministeriet, Kommunernes Landsforening, Kulturministeriet, Københavns Fondsbørs, København Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, Mønthandlersammenslutningen af 1995, Nationalbanken, Patentdirektoratet, Realkreditrådet, Remy Danmark A/S, Rådet for Dansk Forsikring og Pension, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Statsministeriet, Strandgaardens Vinhandel A/S, TeleDanmark, Tobaksindustrien, Told- og Skatteregion Frederiksberg, Told- og Skattestyrelsen, Trafikministeriet, TransAlko A/S, Udenrigsministeriet, Vingaarden A/S, V.S.O.D og Øresundskonsortiet.
De fra organisationerne modtagne høringssvar samt kommentarer hertil er kort gengivet i skemaet nedenfor.
Organisation/myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer til høringssvar
Advokatrådet
Forslag om tekniske ændringer
Er indarbejdet
Amtsrådsforeningen i Danmark
Ingen bemærkninger
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Har ikke afgivet bemærkninger
Børsmæglerforeningen
Har ikke afgivet bemærkninger
Danisco A/S
Har ikke afgivet bemærkninger
Danisco Distillers
Har ikke afgivet bemærkninger
Danmarks Rederiforening
Ingen bemærkninger
Danmarks Skibskreditfond
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk Arbejdsgiverforening
Ingen bemærkninger
Dansk Automobilforhandler Forening
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk Forening for Industriel Retsbeskyttelse
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk Forening for Industriens Patentingeniører
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk Handel & Service
Positiv over for bromomsordningen.
Vedr. guldmomsordningen foreslås det at udvide »reverse chargeproceduren«.
Foreningen er kritisk overfor den foreslåede opstramning af reglerne om udbetaling af negativ moms.
Ønsket er imødekommet
Er delvist imødekommet
Dansk Hollandsk Ædelmetal A/S
Vedr. guldmomsordningen foreslås det at udvide »reverse chargeproceduren«.
Ønsket er imødekommet
Dansk Industri
Positiv over for bromomsordningen, havde dog gerne set, at der ikke skulle opkræves moms.
Vedr. guldmomsordningen foreslås det at udvide »reverse chargeproceduren«.
Ønsket er imødekommet
Dansk Landbrugs Realkreditfond
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk Numismatisk Forening
Har ikke afgivet bemærkninger
Dansk Transport og Logistik
Positiv over for bromomsordningen, i øvrigt ingen bemærkinger
Danske Finansieringsselskabers Forening
Ingen bemærkninger
Danske Speditører
Har ikke afgivet bemærkninger
De Danske Bilimportører
Har ikke afgivet bemærkninger
Danske Landboforeninger
Ingen bemærkninger
Det Danske Handelskammer
Positiv over for bromomsordningen.
Vedr. guldmomsordningen foreslås det at udvide »reverse chargeproceduren«.
Ønsket er imødekommet
Entreprenørforeningen
Har ikke afgivet bemærkninger
Erhvervenes Skattesekretariat
Ingen bemærkninger
Erhvervenes Transportudvalg
Ingen bemærkninger
FDM
Har ikke afgivet bemærkninger
Finansieringsinstituttet for Industri og Håndværk A/S
Har ikke afgivet bemærkninger
Finansrådet
Ingen bemærkninger
Finanstilsynet
Enkelte tekniske forslag vedr. guldmomssordningen
Forslagene er indarbejdet
Forbrugerrådet
Ingen bemærkninger
Foreningen af danske Kemiske Industrier
Har ikke afgivet bemærkninger
Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter
Har ikke afgivet bemærkninger
Foreningen af Registrerede Revisorer
Har ikke afgivet bemærkninger
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Positiv over for bromomsordningen. Foreslår fradragsretten udvidet så den også omfatter bromoms generelt, færger og parkeringspladser.
Foreningen er kritisk overfor den foreslåede opstramning af reglerne om udbetaling af negativ moms
Forslaget er delvist imødekommet
F&P Forsikring & Pension
Ingen bemærkninger til forslaget som sådan, men forslag om bl.a. at tilføje en bestemmelse i momsloven, som kan sikre, at momsreg. virksomheder som leasere får adgang til at afløfte momsen på reparationsudgifter, som følge af en forsikringsskade på personbiler.
Forslaget er ikke medtaget.
Frederiksberg Kommune
Ingen bemærkninger
Garantifonden for Danske Optioner og Futures
Har ikke afgivet bemærkninger
Guldsmedefagets Fællesråd
Vedr. guldmomsordningen foreslås det at udvide »reverse chargeproceduren«.
Ønsket er imødekommet
Hans Just A/S
Har ikke afgivet bemærkninger
House of Prince A/S
Har ikke afgivet bemærkninger
Håndværksrådet
Har ikke afgivet bemærkninger
IFPI (International Federation of the Photografic Industry)
Har ikke afgivet bemærkninger
Internationalt Patentbureau
Har ikke afgivet bemærkninger
InvesteringsForeningsRådet
Ingen bemærkninger
Kommunernes Landsforening
Ingen bemærkninger
Københavns Fondsbørs
Har ikke afgivet bemærkninger
København Kommune
Ingen bemærkninger
Landbrugsrådet
Positiv over for bromomsordningen, i øvrigt ingen bemærkninger
Landsorganisationen i Danmark
Har ikke afgivet bemærkninger
Mønthandlersammenslutningen af 1995
Har ikke afgivet bemærkninger
Nationalbanken
Ingen bemærkninger
Patentdirektoratet
Har ikke afgivet bemærkninger
Realkreditrådet
Ingen bemærkninger
Remy Danmark A/S
Har ikke afgivet bemærkninger
Skattechefforeningen
Ingen bemærkninger
Skatterevisorforeningen
Ingen bemærkninger
Strandgaardens Vinhandel A/S
Har ikke afgivet bemærkninger
TeleDanmark
Har afgivet enkelte bemærkninger af teknisk karakter.
Er indarbejdet
Tobaksindustrien
Ingen bemærkninger
TransAlko A/S
Har ikke afgivet bemærkninger
Vingaarden A/S
Har ikke afgivet bemærkninger
V.S.O.D
Ingen bemærkninger
Øresundskonsortiet
Enkelte tekniske bemærkninger
Er indarbejdet
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser
Forslaget vedr. bromoms skønnes at indebære et provenutab på ca. 5 mill. kr. Forslaget skønnes i øvrigt ikke at have nævneværdige provenumæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Forslaget skønnes ikke at have positive konsekvenser
Forslaget skønnes, at medføre engangsudgifter til information på 2 mill. kr. Forslaget skønnes ikke, at have nævneværdige administrative konsekvenser i øvrigt.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
En mindre lettelse
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget vedrørende Øresund medfører en lettelse, i øvrigt ingen
»Guldforslaget« kan indebære mindre administrative ændringer
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget gennemfører to EF-direktiver, jf. note 1. De særlige regler vedr. Øresund forudsætter vedtagelse af en forventet Rådsbeslutning. Bestemmelserne vil først blive sat i kraft, når denne beslutning forelægger.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler i 6. momsdirektiv (direktiv 77/388/EØF af 17. maj 1977) skal transaktioner med guld i princippet pålægges medlemslandenes standandmomssats. I Danmark pålægges guldtransaktioner derfor 25 pct. moms. Guldmønter, der anvendes som lovligt betalingsmiddel, er efter de gældende regler dog fritaget for afgift jf. § 13, stk. 1 nr. 11 litra d).
Den nye art 26 b B i 6.momsdirektiv indebærer en fritagelse for investeringsguld. På denne baggrund foreslås der fritagelse for investeringsguld. Definitionen af investeringsguld fremgår af forslagets § 1, nr. 18. Guld, der ikke er omfattet af denne definitionen, fordi det f.eks. er af finhedsgrad på under 995 tusindedele, er fortsat pålagt moms.
Fritagelsen omfatter i overensstemmelse med direktivteksten levering af investeringsguld, idet investeringsguld bliver omfattet af lovens § 13, der fastsætter hvilke varer og ydelser, der er fritaget for moms. Som en konsekvens heraf er erhvervelse af investeringsguld fritaget for afgift, jf. lovens § 35, stk. 1, nr. 1. Det tilsvarende gælder for indførsel af investeringsguld, jf. lovens § 36, stk. 1, nr. 4, jf. 6. momsdirektiv art. 26 b B.
Fritagelsen omfatter både fysisk levering af guld samt guld, der er repræsenteret af et værdipapir. Ifølge gulddirektivet omfatter levering af guld repræsenteret af et værdipapir følgende transaktioner
1 Investering, som er repræsenteret af certifikater for allokeret eller ikke - allokeret guld eller som er handlet på guldkonti,
2 navnlig guldlån og swaps, som repræsenterer en ejendomsret til - eller et tilgodehavende i investeringsguld, samt
3 transaktioner med investeringsguld i form af future- og terminskontrakter, som indebærer overdragelse af en ejendomsret eller et tilgodehavende med hensyn til investeringsguld.
Guld repræsenteret af et »guldcertifikat« eller som er indsat på en guldkonto berettiger i begge tilfælde indehaveren til en vis mængde guld, som er opbevaret i en finansiel institution.
Guldlån og swaps omfattes også af fritagelsen. Et guldlån kan anvendes til f.eks. at finansiere en forarbejdning af guldet. På et guldlån løber renten som på et almindeligt banklån. Formålet er, at låntageren kan beskytte sig mod prisfald gennem at låne og tilbagebetale lånet i guld i stedet for i kontanter. En swap indebærer en aftale mellem to parter om at bytte betalingsvilkårene indenfor et vist tidsrum. Udtrykket »navnlig« er indsat med tanke på, at der i fremtiden eventuelt vil blive udviklet andre lignende typer transaktioner, som også er omfattet af gulddirektivet og dermed af reglerne i § 1, nr. 1.
Fritagelsen omfatter også futurekontrakter og terminskontrakter. Begge typer kontrakter medfører en aftale om at sælge eller at købe en på forhånd fastsat mængde af investeringsguld på et givet tidspunkt og til en fastsat pris.
For alle transaktioner, der er omfattet af fritagelsen efter § 13, stk. 1, nr. 21, gælder det, at transaktionen skal indebære overdragelse af en ejendomsret eller et tilgodehavende til guldet.
Det foreslås endelig (jf. § 13, stk. 1, nr. 21, 2. pkt.), at fritagelsen også omfatter tjenesteydere, der formidler salg af investeringsguld (art. 26 b B i 6. momsdirektiv).
Til nr. 2
Den gældende midlertidige EU-ordning jf. Rådets Beslutning af 17.marts 1997 (97/201/EF) for teleydelser indebærer, at teletjenester, der leveres af virksomheder uden for EU til private i EU pålægges moms i det EU-land, hvor ydelsen faktisk benyttes eller udnyttes.
Med direktiv1999/59 EF af 17.juni 1999 bliver den gældende ordning for teleydelser, jf. den gældende lovs § 18a, indarbejdet i art. 9, stk. 2, e i 6. momsdirektiv, hvilket svarer til den danske momslovs § 18. Det drejer sig om en teknisk ændring, da det førnævnte direktiv ikke ændrer på de materielle regler i den gældende midlertidige EU-ordning for teleydelser. Samtidig udgår i § 18 en bestemmelse om, at leveringsstedet ikke er her i landet, når aftageren kan opnå afgiftsgodtgørelse efter § 45, stk. 1., jf. den gældende lovs § 18, stk. 2, 2. pkt. Dette indebærer, at en leverance ikke længere vil være afgiftsfritaget, når den udenlandske aftager efterfølgende kan opnå godtgørelse for afgiftsbeløbet. Baggrunden herfor er, at denne bestemmelse ikke ses at have tilstrækkelig hjemmel i 6. momsdirektiv. Herudover sker der en sproglig tilpasning af § 18 til direktivteksten.
Til nr.3
Som konsekvens af, at de gældende regler i § 18a i nr. 2 foreslås indarbejdet i den gældende § 18, foreslås § 18a ophævet.
Til nr. 4
Ændringen er en konsekvens af nr. 3
Til nr. 5
Efter den gældende § 34, stk.1, nr.8 er der momsfritagelse for salg og udlejning af skibe på 5 registertons brutto eller derover, bortset fra lystfartøjer. Efter § 34, stk. 1, nr. 9, er leveringer af fast udstyr m.v. til de i nr. 8 nævnte skibe tillige momsfrie. For skibe, hvor kølen er lagt på efter 18. juli 1994, anvendes imidlertid som måleenhed alene den nye tonnagefastsættelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 43 af 2. februar 1993. Bruttoregisterton anvendes fortsat for skibe, der er bygget før ovennævnte dato, men der er sket en ommåling, således at der for denne kategori af skibe anvendes begge måleenhederne. I anden lovgivning som f.eks § 12, stk 3 i lov nr.382 af 2. juni 1999 om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v. er »bruttoregister på 5 ton« erstattet med »5 bruttotonnage«.
For der ikke skal ske nogen ændring for den eksisterende skibsflåde foreslås det dog, at måleenheden bruttoregisterton fortsat finder anvendelse, således at der er momsfritagelse for erhvervsfartøjer med en bruttotonnage på 5 / en bruttoregistertonnage på 5 tons eller derover. Skibe, der derfor er målt i begge måleindheder, kan vælge hvilken måleenhed skibet skal opfylde. Den foreslåede ændring anses ikke for at medføre nævneværdige ændringer i omfanget af afgiftspligten.
Til nr. 6 og 7
Efter den gældende § 37, stk. 1 kan virksomheder, der er momsregistret her i landet kun fratrække afgiften efter den danske momslov. Virksomhederne kan således ikke fratrække andre landes moms i det danske momsregnskab. Ændringen indebærer, at virksomheder etableret og momsregistreret her i landet efter lovens almindelige regler også kan fratrække det svenske momsbeløb på passageafgiften på den faste forbindelse over Øresund. Det danske og det svenske momsbeløb vil fremtræde som ét samlet beløb på fakturaen. Bestemmelsen forudsætter vedtagelse af en forventet Rådsbeslutning herom.
Til nr. 8
Afgiftsfritagelsen for investeringsguld indebærer i princippet ikke mulighed for fradrag for indgående afgift, jf. den nye art 26 b B. i 6. momsdirektiv samt den foreslåede § 13, stk.1, nr. 21 i momsloven. Der findes imidlertid begrænsede områder, hvor man i forhandlingerne om direktivet har skønnet, at det ville indebære for store negative virkninger af kumulation af afgift i tidligere handelsesled, hvis der ikke var fradragsret, jf. den nye art. 26 b C. i 6. momsdirektiv. I § 41 a foreslås derfor regler om ret til fradrag for indgående afgift i nogle tilfælde, hvor virksomhedens leverancer i øvrigt er omfattet af afgiftsfritagelse efter § 13, stk. 1, nr. 21. Dette vil i praksis ske ved, at virksomheder, der er omfattet af § 41 a, vil blive registreret for dette forhold.
Efter § 41 a, stk. 1, nr. 1, har virksomheden fradragsret for indgående afgift, uanset at virksomhedens leverance af investeringsguld er fritaget, når sælgeren af guldet ved salget til den pågældende virksomhed har udnyttet retten efter § 51 a til at pålægge afgift for den pågældende leverance.
Efter stk. 1, nr. 2, har virksomheden fradragsret for indgående afgift, uanset at virksomhedens leverance af investeringsguld er fritaget, når virksomheden har indkøbt anden form for guld end investeringsguld for at fremstille investeringsguld.
Fradragsretten omfatter både moms af indenlandsk køb samt moms af erhvervelse fra andre EU-lande eller indførsel fra tredjelande.
Fradragsretten omfatter desuden moms af indkøb af guld, som virksomheden selv omdanner til investeringsguld samt guld, som bliver omdannet (forarbejdet) til investeringsguld for virksomhedens regning.
Efter stk. 1, nr. 3, har virksomheden tilsvarende fradragsret for indgående afgift af visse udgifter vedrørende guld, herunder investeringsguld. Det drejer sig om udgifter vedrørende forandring af guldets form, vægt eller lødighed. Det kan f.eks. dreje sig om omsmeltning af mindre plader til en barre. Da det er en betingelse, at der skal ske en forandring af guldets form, er moms af udgifter vedrørende f.eks. transport, opbevaring eller vejning ikke omfattet af fradragsretten. Derimod vil stempling af guld være omfattet, idet det indebærer en forandring af guldets form.
Efter § 41 a, stk. 2, er der tilsvarende fradragsret for indgående afgift for andre varer og tjenesteydelser, der knytter sig til fremstilling eller omdannelse af guld til investeringsguld.
Det er kun omkostninger, der direkte vedrører fremstilling, omdannelse m.v., der kan fratrækkes og ikke generelle omkostninger, f.eks. udgifter til administration og markedsføring.
Til nr. 9 og 10
Efter de gældende regler er der ikke fradrag for drift af personmotorkøretøjer, jf.§ 42, stk. 1, nr. 7. Driftudgifter omfatter bl.a. broafgifter. Forslaget indebærer, at der indføres fradrag for merværdiafgiften på passageafgiften af den faste forbindelse over Øresund, således at de danske og svenske regler bliver ens på området. Efter forslagets nr. 7 omfatter fradraget både den danske og svenske merværdiafgift.
Til nr. 11
Efter de gældende regler i § 45, stk. 2, ydes der ved indkøb her i landet momsrefusion til herværende ambassader m.v. Godtgørelsen ydes af Udenrigsministeriet og af Forsvarsministeriet. Omfanget af godtgørelsen fastsættes efter forhandling med forsvarsministeren og udenrigsministeren.
Efter punktafgiftslovene, jf. f.eks §15 i lov om afgift af spiritus m.m, jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 3. august 1998 er diplomatordningen en fritagelsesordning. Fritagelsen sker normalt ved udlevering af varen fra den registrerede varemodtager.
I praksis har diplomatmomsordningen for benzin og alkoholholdige drikkevarer, også fungeret som en fritagelsesordning, idet der sker en samlet fritagelse for moms og puntafgifter ved udlevering fra den registrerede varemodtager. Ved nr. 11 foreslås bemyndigelsen til skatteministeren ændret, således at der kan indrømmes momsfritagelse ved leverancer til herværende ambassader for punktafgiftspligtige varer. Herefter vil der under hensyn til de gældende regler kunne indrømmes momsfritagelse for eksempelvis benzin, olie, naturgas og alkoholdholdige drikkevarer. Endvidere vil der efter bemyndigelse kunne ske momsfritagelse for teleydelser, idet det her administrativt vil være hensigtsmæssigt at indrømme momsfritagelse i stedet for - godtgørelse. Fritagelsen vil indebære, at sælgervirksomheden har fradrag for indgående afgift, men ikke skal pålægge nogen udgående afgift ved salg af de pågældende varer til herværende ambassader m.v.
Med forslaget er det ikke hensigten, at udvide fritagelses/godtgørelsesordningen til de herværende ambassader, men udelukkende at forenkle administrationen af den gældende ordning på et meget begrænset vare- og ydelsesområde. Det er hensigten kun at foretage en mindre omlægning, og det er ikke hensigten f.eks. at indføre en fritagelsesordning i stedet for den gældende refusionsordning ved salg fra almindelige detailforretninger.
Til nr. 12
Efter de gældende regler jf., § 37, stk.1, kan virksomheder, der er momsregistreret her i landet kun fratrække afgiften efter den danske momslov.
Efter nr. 6 og 7 fastsættes det, at virksomheder etableret og momsregistreret her i landet efter lovens almindelige regler også kan fratrække det svenske momsbeløb på passageafgiften på den faste forbindelse over Øresund jf. en forventet Rådsbeslutning herom, der muliggør dette. Det er hensigten at indgå en aftale mellem Danmark og Sverige herom. Denne aftale vil bl.a. indeholde bestemmelser om administrationen af momsreglerne vedrørende den faste forbindelse over Øresund. Efter den kommende aftale har virksomheder registreret i Danmark fradragsret for både det danske og svenske momsbeløb i Danmark, og virksomheder registreret i Sverige har fradragsret for både det svenske og det danske momsbeløb i Sverige. Virksomheder registreret i andre EU-lande (end Danmark og Sverige) eller fra tredjelande skal henvende sig til de svenske myndigheder for at få det samlede beløb i dansk og svensk moms tilbagebetalt. Der vil i aftalen indgå bestemmelse om, at den danske stat regelmæssigt vil overføre den del af det tilbagebetalte beløb, som er dansk merværdiafgift til Sverige, samt om betaling fra Danmark til Sverige for den administrative ydelse.
Til nr. 13
Ændringen er en konsekvens af nr. 3.
Til nr. 14
Efter gulddirektivet, jf. den nye art. 26 b F. i 6. momsdirektiv kan medlemslandene fravige de almindelige momsregler, og indføre regler om, at modtageren skal være den betalingspligtige - den såkaldte »reverse charge-procedure«. Når denne procedure anvendes, er det ikke sælgeren af varen, men modtageren, der er den betalingspligtige person, og som dermed skal medtage beløbet i sin momsangivelse.
Dette gælder dels for leverancer af investeringsguld, hvor sælgeren har valgt at levere guldet pålagt afgift, jf den foreslåede §51a, dels ved levering af andet guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter, af en lødighed på 325 tusindedele eller derover.
Baggrunden for bestemmelsen er, at der på guldområdet er konstateret en række tilfælde, hvor sælgervirksomheden opkræver et momsbeløb hos køberen for derefter at undlade at indbetale beløbet til told- og skattemyndighederne, jf. under de almindelige bemærkninger.
I Danmark er der konstateret svig vedrørende guld af lødighed på 995 tusindedele eller derover, dvs. investeringsguld. En række organisationer har foreslået, at ordningen også kommer til at omfatte andet guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter, af en lødighed på 325 eller derover, hvilke der er mulighed efter direktivteksten jf. ovenfor. Det foreslås derfor, at denne særlige ordning indføres for investeringsguld samt for førnævnte guldvarer, af en lødighed på 325 eller derover i Danmark.
Ændringen indebærer, at ved levering her i landet til momsregistrede virksomheder af visse former for guld, der er pålagt afgift, er det aftageren, der er den betalingspligtige person, og som dermed skal betale afgiften. Dette er en fravigelse af hovedreglen i § 46, stk. 1, hvorefter afgiften påhviler den afgiftspligtige person, der leverer varer og ydelser her i landet.
Det vil i bekendtgørelse nr. 1090 af 23,december 1998 om merværdiafgiften (momsloven) bl.a. blive fastlagt, at det skal fremgå af fakturaen, når betalingspligten er overgået til modtageren jf. bemyndigelsen i lovens § 52, stk.1.
Til nr. 15
Efter gulddirektivet, jf den nye art.26b C i 6. momsdirektiv, skal medlemslandene i visse tilfælde give virksomhederne mulighed for at pålægge en leverance af investeringsguld afgift. Fordelen er herved, at sælgeren får mulighed for at fradrage sin købsmoms vedrørende det pågældende guld.
Bilag
Lovforslag sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 13. - - -
1. I § 13, stk. 1, indsættes som nr. 21
1)-20) - - -
Stk. 2. - - -
»21) Investeringsguld, jf. § 73a, herunder investeringsguld repræsenteret af værdipapirer, som indebærer en ejendomsret eller et tilgodehavende til guldet. Fritagelsen omfatter tillige formidling af investeringsguld, udført af formidlere, der handler i andres navn og for andres regning.«.
2. I §18 affattes således
§ 18. Leveringsstedet er her i landet for følgende ydelser, der leveres fra udlandet til afgiftspligtige personer her, eller som leveres fra steder uden for EU til ikke afgiftspligtige personer her, medmindre ydelsen udelukkende benyttes uden for EU
»§ 18. Leveringsstedet er her i landet for følgende ydelser, som leveres til aftagere her i landet, eller som leveres her fra landet, jf. dog stk. 2 og 3
1) Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.
1) Hel eller delvis overdragelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, licensrettigheder, retten til varemærker, fællesmærker og mønstre og andre lignende rettigheder.
2) Reklameydelser.
2) Reklameydelser.
3) Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger.
3) Ydelser fra rådgivningsvirksomheder, ingeniører, projekteringsvirksomheder, advokater og revisorer samt andre lignende ydelser, databehandling og meddelelse af oplysninger.
4) Påtagelse af forpligtelse til helt eller delvis at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de rettigheder, der er omhandlet i dette stykke.
4) Påtagelse af forpligtelse til helt eller delvis at undlade udøvelse af en erhvervsmæssig virksomhed eller brug af en af de rettigheder, der er omhandlet i dette stykke.
5) Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed bortset fra udlejning af bankbokse.
5) Bank-, finansierings- og forsikringsvirksomhed, bortset fra udlejning af bankbokse.
6) Levering af arbejdskraft.
6) Levering af arbejdskraft.
7) Udlejning af løsøregenstande bortset fra transportmidler.
7) Udlejning af løsøregenstande, bortset fra transportmidler.
8) Ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når formidlerens virksomhed vedrører levering af ydelser som omhandlet i dette stykke.
Ydelser, der udføres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, når formidlerens virksomhed vedrører levering af ydelser som omhandlet i dette stykke.
9) Teleydelser.
Stk. 2. Leveringsstedet for de i stk. 1 omhandlede ydelser er ikke her i landet, når ydelsen leveres til aftagere uden for EU, og ydelsen enten alene benyttes i udlandet, eller aftageren kan opnå afgiftsgodtgørelse efter § 45, stk. 1. Leveringsstedet er tilsvarende ikke her i landet, når ydelsen leveres til afgiftspligtige personer i andre EU-lande. Det samme gælder, når ydelsen leveres til ikke registrerede aftagere her i landet eller til ikke afgiftspligtige aftagere i andre EU-lande, og ydelsen udelukkende udnyttes uden for EU.
Stk. 2. Leveringsstedet, når de i stk. 1 omhandlede ydelser leveres til aftagere her i landet, er ikke her i landet i følgende tilfælde
1) Når ydelsen udelukkende benyttes eller udnyttes uden for EU.
2) Når ydelsen leveres fra steder inden for EU til ikke-afgiftspligtige personer her i landet.
Stk. 3. Leveringsstedet, når de i stk. 1 omhandlede ydelser leveres her fra landet, er ikke her i landet i følgende tilfælde
1) Når ydelsen leveres til afgiftspligtige personer i andre EU lande.
2) Når ydelsen leveres til ikke registrerede aftagere her i landet, og ydelsen udelukkende benyttes eller udnyttes uden for EU.
3) Når ydelsen leveres til aftagere uden for EU, og ydelsen udelukkende benyttes eller udnyttes uden for EU.«.
§ 18 a. Leveringsstedet er her i landet for telekommunikationsydelser, der leveres fra udlandet til afgiftspligtige personer her i landet, eller som leveres fra steder uden for EU til ikke afgiftspligtige personer her i landet, når ydelsen udnyttes her i landet.
3. § 18 a ophæves.
Stk. 2. Leveringsstedet for teleydelser er ikke her i landet, når ydelsen leveres til aftagere uden for EU og ydelsen benyttes i udlandet. Leveringsstedet er tilsvarende ikke her i landet, når ydelsen leveres til afgiftspligtige personer i andre EU-lande.
§ 21. Leveringsstedet for ydelser bortset fra de i §§ 18 eller 18 a omhandlede, der leveres af formidlere, som handler i andres navn og for andres regning, fastsættes efter følgende regler
4. I § 21,1. pkt., udgår: »eller § 18a«.
1)-3) - - -
§ 34. Følgende leverancer af varer og ydelser er fritaget for afgift
1)-7) - - -
8) Salg og udlejning af fly og af skibe på 5 registertons brutto eller derover bortset fra sportsfly og lystfartøjer.
5. I § 34, stk.1, nr 8, ændres »på 5 registertons brutto« til: »med en bruttotonnage på 5 / en bruttoregistertonnage på 5 tons«
9)-16) - - -
Stk. 2-4. - - -
§ 37. Registrerede virksomheder kan ved opgørelsen af afgiftstilsvaret som indgående afgift, jf. § 56, stk. 3, fradrage afgiften efter denne lov for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der udelukkende anvendes til brug for virksomhedens leverancer, som ikke er fritaget for afgift efter § 13, herunder leverancer udført i udlandet.
6.I § 37, stk. 1, indsættes efter »udlandet«: », jf., dog stk. 5«.
Stk. 2-4. - - -
7. I § 37 indsættes som stk. 5
»Stk. 5. Registrerede virksomheder kan desuden som indgående afgift fradrage merværdiafgift på passagen af den faste forbindelse over Øresund, der ikke er omfattet af det danske afgiftsområde«.
§ 41. - - -
8. Efter § 41 inden overskriften »Ingen fradragsret« indsættes
»§ 41 a. Når virksomhedens leverancer af guld er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 21, kan virksomheden som indgående afgift fradrage afgift, som kan henføres til
1) levering af investeringsguld til virksomheden, når dette guld er leveret af virksomheder, der har pålagt denne leverance afgift,
2) levering til virksomheden samt virksomhedens erhvervelse fra et andet EU-land eller indførsel af andet guld end investeringsguld, som efterfølgende af virksomheden eller for dennes regning omdannes til investeringsguld, eller
3) modtagne tjenesteydelser som indebærer en forandring af guldets form, vægt eller lødighed.
Stk. 2. Virksomheder, der fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld, kan som indgående afgift fradrage afgift for virksomhedens indkøb m.v. af varer og ydelser, der anvendes i forbindelse med fremstilling eller omdannelse af investeringsguld svarende til, at en efterfølgende levering af guldet var blevet pålagt afgift.«.
§ 42. Virksomheder kan ikke fradrage afgift af indkøb m.v., som vedrører
1)-6) - - -
7) anskaffelse og drift af personmotorkøretøjer, der er indrettet til befordring af ikke mere end 9 personer, jf. dog stk. 4 og 6.
9. I § 42, stk.1, nr.7, ændres »stk. 4 og 6« til : » stk. 4, 6 og 7«.
Stk. 2-6. - - -
10. I § 42 indsættes som stk.7
»Stk. 7. Virksomheder kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 7, fradrage merværdiafgiften på passagen af den faste forbindelse over Øresund.«.
§ 45. - - -
11. I §45, stk. 2, indsættes som 3.pkt.
Stk. 2. Der ydes godtgørelse af afgift, som fremmede staters herværende ambassader m.v., internationale organisationer samt tilknyttet personale har betalt ved indkøb af varer og ydelser her i landet. Skatteministeren fastsætter efter forhandling med udenrigsministeren og forsvarsministeren, for hvilke varer og ydelser afgiften kan godtgøres.
»For punktafgiftspligtige varer samt for teleydelser kan der dog fastsættes en fritagelsesordning.«.
Stk. 3-7. - - -
12. I §45 indsættes som stk. 8
»Stk. 8. Skatteministeren kan indgå en aftale med Sverige om opkrævning og godtgørelse af merværdiafgiften på passagen af den faste forbindelse over Øresund.«.
§ 46. Betaling af afgift påhviler den afgiftspligtige person, som foretager en afgiftspligtig levering af varer og ydelser her i landet. Afgiften påhviler dog aftageren af varer eller ydelser, når
13. I § 46, stk. 1, nr. 3, udgår: »eller §18a«.
1)-2) - - -
3) aftageren er en registreret virksomhed, der modtager en af de i § 17, stk. 2, § 19, stk. 2 og 3, § 20, stk. 2, eller § 21 nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet. Det samme gælder, når en afgiftspligtig aftager modtager en af de i §§ 18 eller 18 a nævnte ydelser fra en virksomhed, der er etableret i udlandet.
Stk. 2-7. - - -
14. I § 46, stk. 1, indsættes som nr.4
»4) aftageren er en registreret virksomhed her i landet, der modtager investeringsguld, der er pålagt afgift efter § 51a eller af guld som råmetal eller som halvforarbejdede produkter, af en lødighed på 325 tusindedele eller derover.«
§ 51. - - -
15. Efter § 51 indsættes i kapitel 12
»§ 51a. De statslige told- og skattemyndigheder kan give tilladelse til frivillig registrering for levering til afgiftspligtige personer, af investeringsguld, som er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 21, når virksomheden
1) fremstiller investeringsguld eller omdanner guld af enhver art til investeringsguld, jf. § 73a, eller
2) sædvanligvis leverer guld til industrielt formål.
Stk. 2. De statslige told- skattemyndigheder kan ligeledes give tilladelse til at en formidler af investeringsguld bliver frivilligt registrere for formidling af salg af investeringsguld, som er fritaget for afgift efter § 13, stk. 1, nr. 21, i samme omfang som efter stk. 1.
Stk.3. En virksomhed, der har valgt at lade sig frivillig registrere efter stk. 1 eller 2, kan for de enkelte leverancer vælge at betale afgift af den pågældende levering af investeringsguld.«.
§ 51a indebærer derfor en mulighed for virksomhederne til i visse tilfælde lade sig frivilligt momsregistrere med henblik på at levere investeringsguld med afgift. Ved den frivillige registrering er leverancen omfattet af de almindelige regler i momsloven, og der er herved mulighed for virksomheden at fradraget for afgift vedrørende indkøb af varer og tjenesteydelser til brug for virksomheden, jf. momslovens §37.
Der er ikke nogen tidsmæssig begrænsning i bestemmelsen. Virksomheden kan derfor afgøre fra sag til sag, om den pågældende leverance skal være omfattet af den frivillige registrering. Det vil blive fastsat i bekendtgørelsen til momsloven, at når sælgeren vælger at pålægge leverancen moms, skal det fremgå af fakturaen.
Efter stk. 1, nr. 1, reguleres retten til at være frivilligt registreret for guldproducenter og forædlere af guld.
Efter stk. 1, nr. 2, reguleres retten til at være frivilligt registreret for grossistvirksomhed. Det kan f.eks. dreje sig om grossister, der sælger guldbarrer eller plader til industrien, til tandteknikere eller til guldsmede med henblik på smykkefremstilling.
Virksomheder som normalt ikke handler med industriguld, eller som kun handler med industriguld i begrænset omfang, er ikke omfattet af stk. 1, nr. 2.
Det er kun muligt at blive frivilligt registreret for levering af investeringsguld, når leverancen sker til andre afgiftspligtige personer. Sker leverancen til en privatperson antages det, at indkøbet sker til investeringsformål. I dette tilfælde har sælgervirksomheden ikke mulighed for at fradrage indgående afgift.
Når sælgeren vælger at lade leverancen være pålagt moms, har køberen fradrag for afgiftsbeløbet efter § 41 a, stk. 1, nr. 1, uanset at købervirksomheden ikke pålægger moms ved videresalget efter § 13, stk. 1, nr. 21.
I stk. 2 fastsættes retten til at blive registreret for formidlere. Formidlere, som handler i en andens navn og for dennes regning, har ligeledes ret til at blive frivilligt registreret, når hovedmanden har udnyttet sin ret til at blive registreret. Formidlingstjenesten følger således hovedtjenesten og pålægges afgift, når hovedtjenesten pålægges afgift. Det er dog en betingelse, at formidleren ønsker at blive omfattet af de almindelige momsregler.
I stk. 3 understreges det, at virksomheder, der har valgt at blive frivilligt registreret for de enkelte leverancer, kan vælge at pålægge leverancen afgift og hermed følge de almindelige regler i momsloven.
Til nr. 16
Ændringen er af redaktionel karakter, idet kapitel 16 er ophævet, jf. lov nr. 435 af 26. juni 1998 om ændring af forskellige afgiftslove.
Til nr. 17
I momsloven var der tidligere en regel om adgang de statslige told- og skattemyndigheders adgang til modregning i uforfaldne krav ved udbetaling af negativ moms, (dvs når en virksomheds indgående afgift i en afgiftsperiode i en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift, jf. momslovens §63, stk. 1). Ved lov nr. 890 af 3. december 1997 om ændring af forskellige afgiftslove (Afkortning af kredittiden for landbrug og fiskeri m.v.), blev denne særregel ophævet, da reglen om modregning i uforfaldne krav ikke længere havde praktisk betydning, når den lange afregningsfrist for landbrug m.v. blev ophævet.
Med lov nr. 435 af 26. juni 1998, om ændring af forskellige afgiftslove (Ændring af kredittider m.v.) blev kredittiderne ændret, således at der bl.a. blev indført månedsafregning for visse virksomheder. Ved denne lovændring er der igen behov for en regel om adgang til modregning i uforfaldne krav.
Momsregistrerede virksomheder, der har måneden som afregningsperiode, skal således afregne afgift den 1. i den 3. måned efter periodens udløb. Dvs., at afgiften for januar måned skal afregnes senest 1. april, mens afgiften for februar måned skal afregnes senest 1. maj. Såfremt afgiften for januar måned er positiv, mens afgiften for februar måned er negativ, kan virksomheden den. 1. marts anmode om at få udbetalt det overskydende afgiftsbeløb, mens virksomheden ikke skal betale den positive afgift før 1. april. Dette åbner mulighed for misbrug, og giver øget risiko for restancer. Det foreslås derfor i § 63, stk. 3, at genindsætte bestemmelsen om, at der kan ske modregning for tidligere perioder ved udbetalingen , selv om afgiftskravet ikke er forfaldent. Formuleringen er identisk med den tidligere bestemmelse i § 63, stk. 3, 2 pkt.
Til nr. 18
I den nye art 26 b A. i 6.direktiv er begrebet investeringsguld defineret. Det er bl.a. guld som handles på de specielle guldmarkeder, og det omfatter kun guld i bestemte former og af vægte, der har en meget høj lødighed, samt guldmønter, hvis værdi først og fremmest afspejler guldværdien.
I § 73 a defineres begrebet investeringsguld i overensstemmelse med direktivteksten.
Stk. 1, nr. 1 angiver betingelserne for, at guldbarrer eller plader er omfattet af begrebet investeringsguld.
Guldbarrer eller -plader, som accepteres og hermed sælges på markederne for investeringsguld, er kun guld i bestemte mål, i visse standardiserede former og med en lødighed på mindst 995 tusindedele.
Den normale vægt for en guldbarre på Londons guldmarked (London Bullion Market) er 400 oz (12,5 kg.)
Ifølge oplysninger fra World Gold Council og Union Bank of Switzerland findes der følgende underenheder
Vægtenheder
Tilgængelige enheder
Kilogram
12,5/1
Gram
500/250/100/50/20/10/5/2,5/1
Ounce (1 oz = 31,1035g)
100/10/5/1/0,5/0,25
Tael (en traditionel kinesisk vægtenhed = 1,913 oz)
10/5/1
tola (en traditionel indisk vægtenhed, 10 tola = 3,75 oz)
10
Vægt på guld anføres ofte i troy ounces ( 1 troy ounce = 1,0979 oz).
Efter art. 26b A kan medlemslandene undtage småplader på 1 gram eller mindre fra reglerne for investeringsguld. Det foreslås, at sådanne plader ikke omfattes af fritagelsen i særordningen for investeringsguld.
Der findes på guldmarkederne et internationalt anerkendt system vedrørende certificeringen af lødighed og vægt af det guld, som omfattes af definitionen af investeringsguld. Guldbarrer, som sælges på markederne for investeringsguld, har indgraveret et kontrolstempel vedrørende lødighed, vægt, serienummer og forarbejdere.
For at guldet kan være en lønsom investering med henblik på senere salg, må det opfylde ovennævnte standarder. Dette er baggrunden for, at kun guld i nævnte standardmål er investeringsguld. Det kræves imidlertid ikke, at guldet skal være stemplet. Kan virksomheden på anden måde bevise, at kriterierne for investeringsguld er opfyldt, omfattes guldet af fritagelsesordningen for investeringsguld.
Stk. 1, nr. 2, omhandler betingelserne for, at guldmønter kan omfattes af afgiftsfritagelsen.
Det første kriterium er guldets lødighed. Lødigheden skal være på mindst 900 tusindedele.
Det andet kriterium er, at mønten skal være præget efter år 1800.
Det tredje kriterium er, at mønten er eller har været lovligt betalingsmiddel.
Det fjerde kriterium definerer mønten efter den faktiske værdi i forhold til markedsværdien for guldindholdet. Mønter af numismatisk værdi sælges ofte til en pris, som ligger betydelig over guldværdien. Det foreslås, at prisen på mønten ikke må overstige den normale markedsværdi af møntens guldindhold med mere end 80 pct., hvilket svarer til direktivets bestemmelse.
Der foreslås i stk. 2 fastsat regler om, at mønter, som fremgår af en liste offentliggjort af Kommissionen, er godkendt som investeringsguld jf. art. 26 b A ii) i 6.momsdirektiv. Kommissionen vil således i EF-Tidende afdeling C en gang årligt offentliggøre en oversigt over de mønter, der anses for at opfylde kriterierne.
Listen bliver udarbejdet på baggrund af oplysninger fra medlemslandene. Det er aftalt, at landene senest den 30. juni hvert år skal angive hvilke mønter, som opfylder de fastsatte kriterier i de enkelte lande. I Danmark vil listen blive udarbejdet i samarbejde med Dansk Mønthandler Union.
Efter stk. 3 kan skatteministeren fastsætte nærmere regler for regnskabsføring vedrørende investeringsguld.
For at bekæmpe momssvig skal medlemslandene efter gulddirektivet indføre regler, som muliggør kontrol af handelen med investeringsguld. En af de vigtigste foranstaltninger er, at kunderne bliver identificeret. Hermed bliver det muligt at følge alle led i kæden af guldtransaktioner. På denne baggrund vil der i bekendtgørelsen til momsloven blive fastsat bestemmelser om særlige krav til identifikation af kunden ved større handler.
I Rådsdirektiv 91/308/EØF af 10. juni 1991 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge, jf. lov nr. 348 af 9. juni 1993 om forebyggende foranstaltninger mod anvendelse af det finansielle system til hvidvaskning af penge (hvidvaskningsloven) findes der regler om identitetskontrol. Ifølge hvidvaskningsloven skal finansielle virksomheder som f.eks. pengeinstitutter kræve legitimation af deres kunder, når der optages forretningsmæssig forbindelse med dem, herunder når der åbnes en konto eller et depot. I de situationer, hvor der ikke oprettes konto eller depot, skal institutterne kræve legitimation, forudsat der foretages transaktioner på beløb svarende til modværdien af 15.000 euro eller derover. I gulddirektivet findes der tilsvarende forpligtelser sælgere til at fastslå kundens identitet. Dette gælder for væsentlige handler med investeringsguld. I en Rådserklæring til gulddirektivet erklærer Rådet og Kommissionen, at transaktioner med en værdi på 15.000 euro og derover anses for at være væsentlige. Samtidig kan medlemslandene dog fastsætte strengere forpligtelser, navnlig om særlige former for regnskab eller særlige bogføringskrav. På denne baggrund vil det blive fastsat i bekendtgørelsen til momsloven, at for transaktioner med investeringsguld på mindst 100.000 kr. skal der foretages en identitetskontrol af køberen. Identitetskontrollen kan dog undlades, hvis sælgeren er forpligtiget til at kræve en sådan kontrol efter lov nr. 348 af 9. juni 1993.
Herudover vil der bl.a. blive fastsat særlige fakturakrav i de tilfælde, hvor sælgeren vælger at pålægge transaktionen afgift, jf. § 51a, samt i de tilfælde hvor betalingspligten overgår til aftageren, jf. § 46, stk. 1, nr. 4.
Til nr. 19
Ændringen er en konsekvens af § 14, nr. 2 i lov nr. 166 af 24. marts 1999. Efter denne bestemmelse skal virksomheder, der ophører med at drive virksomhed underrette de statslige told- og skattemyndigheder.
Til § 2
Til stk. 1
Det er foreslået, at loven træder i kraft den 1. januar 2000, bortset fra bestemmelsen, som er nævnt i stk. 2.
Til stk. 2
Det foreslås endvidere, at skatteministeren kan fastsætte tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 6, 7, 9, 10, og 12. Reglerne om Øresund forudsætter vedtagelse af en forventet Rådsbeslutning. De nævnte bestemmelser vil først blive sat i kraft, når denne beslutning foreligger.
§ 56. Registrerede virksomheder skal for hver afgiftsperiode opgøre den udgående og den indgående afgift. Forskellen mellem den udgående og den indgående afgift er virksomhedens afgiftstilsvar. Afgiftstilsvaret afregnes efter reglerne i kapitel 15 og 16. Hvis den indgående afgift for en afgiftsperiode overstiger den udgående afgift for samme periode, får virksomheden forskellen godtgjort efter reglerne i § 63.
16. I § 56, stk. 1, 3 pkt., udgår: »og 16«.
Stk. 2-3. - - -
§ 63. - - -
Stk. 2. - - -
Stk. 3. Udbetaling sker kun, såfremt afgiftsangivelse vedrørende tidligere afgiftsperioder er modtaget.
17. I § 63, stk.3, indsættes som 2.pkt.: »Krav på afgift og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved udbetalingen, selv om afgiftskravet ikke er forfaldent.«.
§ 73. - - -
18. Efter § 73 indsættes i kapitel 18
»§ 73a. Ved investeringsguld efter denne lov forstås
1) Guld i form af en barre eller plade med en vægt, som accepteres af guldmarkederne, med en lødighed på mindst 995 tusindedele, uanset om guldet er repræsenteret ved værdipapirer. Barrer eller plader med en vægt på 1 g eller derunder er ikke omfattet af ordningen for investeringsguld.
2) Guldmønter, der er af en lødighed på mindst 900 tusindedele, er præget efter år 1800 og er eller har været lovligt betalingsmiddel i oprindelseslandet, og som sædvanligvis sælges til en pris, der ikke overstiger den normale markedsværdi af møntens guldindhold med mere end 80 pct.
Stk. 2. Guldmønter, som er omfattet af den liste, som Europa-Kommissionen offentliggør i EF-Tidende afdeling C, anses for at opfylde de kriterier, som er angivet i stk. 1 i hele det år, som den offentliggjorde liste vedrører, uanset at mønten må anses at være omsat på grund af den numismatiske værdi.
Stk. 3. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for regnskabsføring, herunder regler om identitetskontrol vedrørende investeringsguld.«.
§ 81.
- - -
2) overtræder § 8, stk. 1, 4. pkt., § 23, stk. 4, 2. pkt., § 30, stk. 2, § 38, stk. 3, 3. pkt., § 43, stk. 3, nr. 1, 4 eller 5, § 47, stk. 1, 1. pkt., stk. 2, 1. og 2. pkt. stk. 3, 1. pkt., eller stk. 5, 1., 4., og 5. pkt., § 48, 1. pkt., § 52, stk. 1, 1., 2. eller 4. pkt., stk. 2, 3, 5 eller 6, § 53, stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, 1. pkt. § 56, stk. 3, 2. pkt., eller stk. 4, 2. pkt., § 62, stk. 12, § 65, stk. 2, 1. pkt., § 65, stk. 1, § 70, stk. 2, § 72, stk. 3 eller 4, § 74, stk. 2 eller 4, § 75, stk. 1, 2, 3 eller 4, eller § 76, stk. 5, 2. pkt.
19. I § 81, stk. 1, nr. 2 ændres »eller stk. 5, 1., 4. og 5. pkt.,« til: »eller stk. 5, 1., 4., 5. og 6. pkt.,«.
Fremsat den 6. oktober 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)
Forslag
til
Lov om ændring af momsloven
(Investeringsguld m.v.)i
i Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 98/80/EF af 12.oktober 1998 om tilføjelse til det fælles merværdiafgiftsystem og om ændring af direktiv 77/388/EØF - særlig ordning for investeringsguld, (EF-Tidende 1998, L 102/31) samt Rådets direktiv 1999/59/EF af 17.juni 1999 om ændring af direktiv 77/388/EØF hvad angår mærværdiafgiftssystemet for teletjenester, (EF-Tidende 1999, L162/63).
______________________