Forslag til Lov om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter

Fremsat den 6. oktober 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ophævelse af lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter

Lov nr. 893 af 21. december 1991 om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter ophæves med virkning fra og med indkomståret 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter (administrationsgodtgørelse) gives til personligt ejede virksomheder med under 3 ansatte. Godtgørelsen udgør 6.000 kr., såfremt der ikke er nogen ansatte, og nedtrappes med 2.000 kr. for hver fuldtidsansat (beregnet på grundlag af virksomhedens ATP-bidrag). Ved 3 ansatte bortfalder godtgørelsen. Godtgørelsen kan desuden højst udgøre 2,5 pct. af den skattepligtiges overskud af selvstændig erhvervsvirksomhed med tillæg af lønudgifter. Godtgørelsen medregnes i modtagerens skattepligtige indkomst og modregnes i slutskatten.

Lov om godtgørelse vedrørende erhvervsvirksomheders udgifter til administration af skatter og afgifter indførtes i 1991 i forbindelse med afskaffelsen af ambi en (lovforslag nr. L125, 1991-92). Samtidig med indførelsen af ambi en indførtes en kompensation til arbejdsgiverne for udgifter til ATP og arbejdsskadeforsikring. Selvstændige uden ansatte fik med denne ordning ikke kompensation for den selvstændiges egen arbejdsindsats, og der indførtes derfor en moderationsordning under ambi en, der til en vis grad kompenserede herfor.

Med ambi ens ophævelse bortfaldt moderationsordningen, og administrationsgodtgørelsen indførtes som erstatning. Som begrundelse for at indføre administrationsgodtgørelsen anførtes det, at den byrde og de udgifter, som er forbundet med udarbejdelse af skatte- og afgiftsregnskaber, ofte er forholdsmæssigt langt mere tyngende for små virksomheder end for de større virksomheder.

Det er uhensigtsmæssigt, at administrationsgodtgørelsen aftrappes med antallet af ansatte, idet den administrative belastning må formodes at øges med antallet af ansatte, ligesom godtgørelsen ikke ydes til virksomheder, der drives i selskabsform. Det har derfor flere gange været overvejet at omlægge eller ophæve administrationsgodtgørelsen, senest i forbindelse med finansloven for 1999.

Det foreslås derfor, at ordningen ophæves.

Der er i finanslovsforslaget for 2000 afsat 150 mill. kr. af provenuet fra ophævelsen af administrationsgodtgørelsen til en ordning, der indebærer, at mindre virksomheder med 1-10 fuldtidsansatte kan få medfinansieret op til 80 pct. af udgifterne til etablering eller opgradering af en administrativ IT-platform i forbindelse med overgangen til erhvervsservice. Erhvervsservice gør det muligt for specielt små virksomheder at overdrage en del af de administrative opgaver, der er forbundet med indberetninger og indbetalinger til det offentlige, til private serviceleverandører.

Eftersom lovforslaget i givet fald først kan vedtages, efter forskudsregistreringen for 2000 er startet, vil forskudsopgørelserne for de selvstændige, der modtager administrationsgodtgørelse, være ukorrekte. Der skal dog herved henses til, at beløbene er forholdsvis beskedne, samt den usikkerhed, der normalt er om selvstændiges årsindkomst.

Lovforslaget indebærer, at administrationsgodtgørelsen bortfalder fra og med 2000.

Provenumæssige konsekvenser

Administrationsgodtgørelsen udbetales til ca. 190.000 personer, der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, og den samlede godtgørelse er ca. 600 mill.kr. årligt. Godtgørelsen er en statslig udgift, der udbetales ved modregning i slutskatten. Den er skattepligtig, og nettoudgiften udgør årligt ca. 300 mill.kr.

Forslaget om at ophæve administrationsgodtgørelsen fra og med 2000, skønnes at medføre en årlig nettoprovenugevinst på ca. 300 mill.kr. for stat og kommuner tilsammen. Statens nettoprovenu er på ca. 500 mill.kr. i kraft af bortfaldet af godtgørelsen på 600 mill.kr. og reduceret indkomstskat på 100 mill.kr. For kommuner og amter vil forslaget medføre et provenutab på ca. 200 mill.kr.

Staten vil imidlertid i 2000 bære tabet for de kommuner og amter, som vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, da forslaget ikke er indregnet i det garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af beløbet, dvs. ca. 100 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter, som vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

For de selvbudgetterende kommuner og amter vil forslaget isoleret set indebære et provenutab på 100 mill. kr. i 2000, som dog først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i forbindelse med den endelige afregning i 2002.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 1999, at såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i 2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer m.v., neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige afregning.

Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag, vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.

Afskaffelsen af administrationsgodtgørelsen i 2000 vil ikke kunne nå at blive indregnet i den automatiske forskudsregistrering for 2000. Finansårsvirkningen for 2000 skønnes med stor usikkerhed til ca. 25 mill. kr. Hovedparten af merprovenuet - ca. 275 mill. kr. - vil udløses som restskatter eller lavere overskydende skatter i finansåret 2001.

I tabel 1 er ud fra lovmodelberegninger vist, hvordan godtgørelsen efter gældende regler er fordelt efter størrelse, og efter om modtageren af godtgørelsen har ansatte eller ej.

Tabel 1. Administrationsgodtgørelse fordelt efter størrelse. 1997.

Alle

Heraf uden ansatte1)

Antal

modtagere

Gns.

godtgørelse

Samlet

godtgørelse

Antal

modtagere

Gns.

godtgørelse

Samlet

godtgørelse

Administrationsgodtgørelse

1.000

Kr.

Mill.kr.

1.000

Kr.

Mill.kr.

Kr.

Under 1.000.

40

460

20

10

495

5

1.001 - 3.000 .

55

2.020

110

25

2.140

50

3.001 - 5.999 .

55

4.335

245

25

4.470

120

6.000 .

40

6.000

225

30

6.000

180

I alt

190

3.145

600

90

3.985

355

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen. 1997.

1) Oplysningen findes kun for personer, der har driften af virksomhed som hovederhverv.

Ca. 20 pct. af modtagerne af administrationsgodtgørelsen modtager den maksimale godtgørelse på 6.000 kr. Gruppen modtager ca. 225 mill.kr., svarende til godt en tredjedel af den samlede godtgørelse. Ca. 70 pct. af den samlede godtgørelse udbetales til selvstændigt erhvervsdrivende uden ansatte, samt til personer, der ikke har driften af virksomheden som hovederhverv.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser.

Ophævelsen af administrationsgodtgørelsen betyder et økonomisk tab for virksomhederne svarende til provenugevinsten ved ophævelsen af administrationsgodtgørelsen. Tabet er beregnet som nettoværdien efter skat af administrationsgodtgørelsen, jf. tabel 2.

Tabel 2. Økonomisk tab ved fuld ophævelse af administrationsgodtgørelsen fordelt på erhvervsgrupper.

Antal

personer

Gns.

tab

Samlet

tab

1.000

Kr.

Mill.kr.

Virksomhed er hovederhverv

Landbrug, fiskeri mv.

40

2.050

82

Fremstillingsvirksomhed

10

1.745

14

Bygge- og anlægsvirksomhed

10

1.945

23

Handel

20

1.665

34

Hotel, restauration og transport

15

1.960

32

Liberale erhverv

40

1.865

77

Uoplyst

5

1.660

5

Hovederhverv i alt

140

1.910

267

Ikke hovederhverv

Topledere og andre funktionærer

15

875

13

Andre lønmodtagere

20

650

12

Arbejdsløse og andre ude af erhverv

15

475

8

Ikke hovederhverv i alt

50

660

33

I alt

190

1.570

300

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 3 pct. af befolkningen. 1997.

Selvstændigt erhvervsdrivende inden for liberale erhverv mister godt 75 mill.kr., mens selvstændige inden for landbrug, gartneri og fiskeri mister godt 80 mill.kr. De to grupper tegner sig tilsammen for ca. 1/2 af det samlede tab. Det gennemsnitlige tab pr. modtager er ca. 1.900 kr.

Personer, der ikke har drift af virksomhed som hovederhverv mister ca. 35 mill.kr. eller gennemsnitligt ca. 660 kr. pr. modtager.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indeholde EU-retlige aspekter.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter for Told og Skat på 60.000 kr., som i det væsentligste afholdes i 2000. Dette beløb dækker systemtilretninger vedr. selvangivelserne for 2000 samt forskudsopgørelser og selvangivelser for kommende år. Såfremt de selvstændige, der berøres, ønsker en ny forskudsopgørelse i løbet af 2000, kan denne laves manuelt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes ikke at have administrative konsekvenser for erhvervslivet.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Den samlede godtgørelse er ca. 600 mill. kr. årligt. Det er en statslig udgift, der udbetales ved modregning i slutskatten. Godtgørelsen er skattepligtig og nettoprovenugevinsten for stat og kommuner tilsammen ved at afskaffe godtgørelsen, skønnes til ca. 300 mill.kr. årligt.

For staten bliver der tale om en årlig nettoprovenugevinst på ca. 500 mill. kr. i kraft af bortfaldet af godtgørelsen på 600 mill. kr.og reduceret indkomstskat på 100 mill.kr.

Finansårsvirkningen i 2000 skønnes at udgøre ca. 25 mill. kr. De resterende 275 mill. kr. udløses i finansåret 2001 som restskatter eller lavere overskydende skatter.

For amter og kommuner medfører lovforslaget et årligt provenutab på ca. 200 mill. kr.

For 2000 har forslaget ingen provenumæssig konsekvenser for kommuner, der vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Provenutabet for selvbudgetterende kommuner og amter udgør ca. 100 mill. kr., som dog først vil påvirke den kommunale økonomi i 2002 i forbindelse med den endelige afregning vedr. 2000.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Engangsudgifter på ca. 60.000 kr. i 2000 til systemtilretninger.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ca. 190.000 fortrinsvis små virksomheder mister i gennemsnit ca. 1.570 kr. årligt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget skønnes ikke at indholde EU-retlige aspekter

Høring

Lovforslaget har været sendt til en kort høring hos Advokatrådet, Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Entreprenører, Erhvervenes Skattesekretariat, Dansk Handel & Service, Det Danske Handelskammer, Håndværksrådet, Dansk Industri, Kommunernes Landsforening, Landbrugsraadet, De danske Landboforeninger, Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Landbrugets Rådgivningscenter.

Fra høringssvarene skal nævnes, at landbrugsorganisationerne anfører, at en ophævelse af administrationsgodtgørelsen vil presse mange landbrugsvirksomheder på et tidspunkt, hvor indtjeningen i erhvervet er minimal. Endvidere anfører landbrugets organisationer, at puljeordningen til fremme af markedet for erhvervsservice ikke vil kompensere for de administrative byrder, som administrationsgodtgørelsen hidtil har medvirket til at dække, hvilket støttes af Dansk Industri.

Det Danske Handelskammer anfører, at ophævelsen af administrationsgodtgørelsen vil belaste de mindre virksomheder unødigt, hvorfor man ikke kan tilslutte sig forslaget.

Dansk Handel &Service mener, at ophævelsen af administrationsgodtgørelsen vil give mange mindre virksomheder problemer, ligesom det vil gøre det vanskeligere at starte ny virksomhed. Organisationen mener, at de små virksomheder i forvejen er belastet særligt hårdt, hvorfor virksomhedernes evne til at løfte administrative byrder er små. Det samme gør sig gældende for mulighederne for at foretage f.eks. IT-investeringer.

Håndværksrådet er enig i, at ordningen i sin nuværende udformning ikke er hensigtsmæssig. Rådet foreslår derfor en justering af ordningen i stedet for en ophævelse. Det foreslås, at godtgørelsen alene ydes virksomheder, der drives som hovederhverv. Endvidere bør mindre selskaber omfattes af ordningen. Endelig foreslås, at godtgørelsen ikke aftrappes med antallet af ansatte, men der i stedet ydes et ensartet beløb til alle modtagere.

Dansk Industri er positiv overfor forslaget i det omfang, provenuet fra ophævelsen anvendes til at fjerne administrative byrder for virksomhederne.

Til disse synspunkter skal bemærkes, at de senere års udvikling inden for elektronisk indberetning af oplysninger til bl.a. told- og skattemyndighederne må forventes at fortsætte de kommende år. Anvendelsen af en del af provenuet fra ophævelsen af administrationsgodtgørelsen til etablering af en puljeordning til støtte for mindre virksomheders etablering af IT-platforme vil derfor medvirke til at lette overgangen for mindre virksomheder til elektronisk indberetning i forbindelse med erhvervsservicekonceptet. Disse tiltag vil derfor give mindre virksomheder mulighed for at mindske byrden af administrative belastninger ved indberetninger til det offentlige.