Forslag til Lov om ændring af husdyrsbeskatningsloven

Bilag

Bilag 1

Normalhandelsværdier pr. 31. december 1998.

Ligningsrådet har til brug ved skatteansættelser for landbrugere m.v. for indkomståret 1998 fastsat følgende normalhandelsværdier.

Normalhandelsværdier (ekskl. moms).

Kvæg, store racer

over 2 år: 5.400 kr.

1 - 2 år: 4.300 kr.

0 - 1 år: 2.300 kr.

Jersey

Over 2 år: 3.300 kr.

1 - 2 år: 2.500 kr.

0 - 1 år: 900 kr.

Kødkvæg

Over 2 år: 5.600 kr.

1 - 2 år: 5.300 kr.

0 - 1 år: 2.200 kr.

Får og lam: 450 kr.

Heste

Over 2 år: 6.300 kr.

Små heste og plage: 4.500 kr.

Føl: 2.600 kr.

Svin

Søer og orner (avlsdyr): 1.600 kr.

Fedesvin 0 - 30 kg: 160 kr.

Fedesvin 30 - 60 kg: 290 kr.

Fedesvin over 60 kg: 420 kr.

§ 1

I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger (husdyrsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret senest ved lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring

1. § 2, stk. 4, affattes således

»Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter stk. 1, kan der med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de enkelte indkomstår foretages en nedskrivning, som højst kan udgøre følgende procentdel af beløbet

Indkomstår pct.

2000 25

2001 20

2002 15

2003 10

2004 5

2005 og derefter 0.«.

§ 1

I lov om den skattemæssige behandling af husdyrbesætninger (husdyrsbeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 919 af 2. december 1993, som ændret senest ved lov nr. 434 af 26. juni 1998, foretages følgende ændring

1. § 2, stk. 4, affattes således

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2. Loven har virkning fra og med indkomståret 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er et led i regeringens forslag til finanslov år 2000. Formålet med lovforslaget er over en årrække at ophæve en særlig adgang for landbrugere til at nedskrive på værdien af deres husdyrbesætninger ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

2. Lovforslagets elementer

Aftrapning af nedskrivning på landbrugeres husdyrbesætninger

Efter gældende regler i husdyrsbeskatningslovens § 2, stk. 1, skal landbrugere, som udøver erhverv med opdræt og salg af husdyr, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst angive værdien af deres besætninger på grundlag af

1. normalhandelsværdien, som årligt fastsættes af Ligningsrådet eller

2. handelsværdien, der dog ikke kan benyttes, hvis den er lavere end normalhandelsværdien.

Den opgjorte værdi af besætningen kan med virkning for indkomstopgørelsen nedskrives med indtil 31 procent.

Adgangen til at nedskrive værdien er indført i 1981 som led i erhvervsfremmende foranstaltninger for landbrugere, jf. lov nr. 208 af 13. maj 1981, jf. lovforslag L 103, FT 1980-81 Till. A 2667. Dermed fik landbrugere adgang til at påvirke indkomstopgørelsen efter lignende regler, som var gældende for varelagre. Desuden blev der indført skematiske regler for inddeling af besætningerne i salgs- og stambesætninger.

Lovforslaget er en opfølgning på omlægningen af skattesystemet med skattereformen af 1993, hvor nedskrivningsprocenten blev nedsat fra 33 1/3 til 31, jf. § 3 i lov nr. 484 af 30/6 1993 om ændring af forskellige skattelove. Det foreslås således at fjerne en for landbruget gældende særordning ved at aftrappe adgangen til at nedskrive på værdien af husdyrbesætninger over en årrække. Efter forslaget aftrappes adgangen til at foretage nedskrivning i besætningens opgjorte værdi gradvist over 6 år.

3. Provenumæssige konsekvenser

Formålet med lovforslaget er at aftrappe nedskrivningsadgangen for husdyrbesætninger over en årrække. Nedskrivningsprocenten er højst 31 i 1999. Den foreslås nedsat med 6 procentpoint til højst 25 procent i 2000 og derefter med 5 procentpoint om året de følgende 5 år.

Nedskrivningsadgangen indebærer en skatteudskydelse og dermed en rentefri skattekredit. Forslaget inddrager gradvist skattekreditten og dermed den likviditetsfordel, der er forbundet med ordningen. Samtidig udvides skattegrundlaget.

Den umiddelbare provenuvirkning for stat og kommune af forslaget er vist i nedenstående oversigt. Belastningen for erhvervet er rentevirkningen af de årlige likviditetsforskydninger, jf. omtalen af de erhvervsøkonomiske konsekvenser. Værdien af landbrugets husdyrbesætninger opgjort til normalhandelsværdi skønnes med nogen usikkerhed til ca. 15 mia. kr. ultimo 1999.

Provenuvirkning for stat og kommune af lovforslaget 2000 - 2005

1999-niveau

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

Nedskrivning (pct.)

31

25

20

15

10

5

0

Provenu, mill. kr.

-

325

275

275

275

275

275

Heraf kommunerne, mill. kr.

-

235

200

200

200

200

200

Anm.: Værdien af husdyrbesætningerne er opgjort ud fra bestanden pr. 15. maj 1998 og normalhandelsværdierne pr. 31. december 1998, som de er fastsat af Ligningsrådet, jf. bilag 1. Normalhandelsværdierne dækker en gennemsnitlig kvalitet af dyrene.

For indkomståret 2000 anslås merprovenuet til ca. 325 mill. kr. Heraf skønnes ca. 235 mill. kr. at vedrøre de kommunale indkomstskatter. For indkomståret 2001og de følgende år skønnes merprovenuet til ca. 275 mill. kr., hvoraf ca. 200 mill. kr. vedrører de kommunale indkomstskatter.

Det kommunale merprovenu i de kommuner og amter, som vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, vil imidlertid i 2000 tilfalde staten, da forslaget ikke er indregnet i det garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af beløbet, dvs. ca. 120 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter, som vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

For de selvbudgetterende kommuner og amter vil forslaget isoleret set indebære et merprovenu på ca. 115 mill. kr. i 2000, som dog først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i forbindelse med den endelige afregning i 2002.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen af 11. juni 1999, at såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i 2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer m.v., neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige afregning.

Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag, vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000. Finansårsvirkningen for 2000 for staten skønnes med stor usikkerhed til ca. 25 mill. kr.

Nedenfor er vist eksempler på, hvorledes forslaget virker for seks bedrifter med kvæg og svin målt ved den ændring i likviditeten, som reduktionen i nedskrivningsprocenten isoleret set giver anledning til.

Eksempler på virkning af lovforslaget

Ændring i likviditet 1)

Normalhandelsværdi af besætningen

2000

2001 - 2005

kr.

Bedrift med 50 stk. kvæg

200.000

÷ 5.400

÷ 4.500

Bedrift med 500 svin

225.000

÷ 6.100

÷ 5.100

Bedrift med 100 stk. kvæg

400.000

÷ 10.800

÷ 9.000

Bedrift med 1000 svin

500.000

÷ 13.500

÷ 11.300

Gennemsnitlig heltidsbedrift, kvæg

550.000

÷ 14.900

÷ 12.400

Gennemsnitlig heltidsbedrift, svin

650.000

÷ 17.500

÷ 14.600

÷ = reduceret likviditet. 1) Ved en skatteprocent på 45.

Virkningen kan svinge en del fra bedrift til bedrift afhængig af størrelse og sammensætning af dyrebestanden. For en bedrift med eksempelvis 100 stk. kvæg viser eksemplet, at forslaget reducerer likviditeten med ca. 11.000 kr. i år 2000 og 9.000 kr. i hvert af årene 2001-2005. Det skal bemærkes, at værdien af andre husdyr på bedriften (f.eks. svin og fjerkræ på kvægbedrifter) indgår i eksemplerne for de gennemsnitlige heltidsbedrifter. Endvidere har de gennemsnitlige heltidsbedrifter flere dyr end den typiske bedrift.

4. Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Landbruget har i dag en række særfordele i forhold til andre erhverv. Det gælder bl.a. adgangen til at nedskrive værdien af husdyrbesætningerne skattemæssigt. Fordelen ved nedskrivningsadgangen er en skatteudskydelse og dermed en rentefri skattekredit svarende til skatteværdien af de årlige nedskrivninger.

Ved forslaget afvikles skattekreditten over en 6 årig periode. Den reelle belastning for erhvervet vil være rentevirkningen af de årlige provenuvirkninger. I 2000 anslås den til 10-15 mill. kr. beregnet med en efterskat rente på 4 procent p.a. og i 2001 til ca. 25 mill. kr. stigende til ca. 65 mill. kr. årligt fra og med 2005, når aftrapningen er fuldt gennemført. Når lovforslaget er fuldt gennemført vil en samlet rentefri skattekredit på ca. 1,7 mia. kr. være afviklet.

5. Administrative konsekvenser

Gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for erhvervslivet.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Indkomstårsvirkning: Lovforslaget skønnes at medføre en provenugevinst på ca. 325 mill. kr. i 2000, heraf ca. 235 mill. kr. for kommuner og amter.

For 2000 har forslaget ingen provenumæssige konsekvenser for kommuner og amter omfattet af budgetgarantien. Merprovenuet for selvbudgetterende kommuner og amter udgør ca. 115 mill. kr. Dette merprovenu vil dog først påvirke den kommunale økonomi i 2002 i forbindelse med den endelige afregning vedr. 2000.

Finansårsvirkning: Provenugevinst på ca. 25 mill. kr. for staten i 2000.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Afvikling af en rentefri skattekredit. Den reelle belastning for landbruget skønnes til en rentevirkning på 10-15 mill. kr. i 2000. Samlet afvikling af rentefri skattekredit på ca. 1,7 mia. kr. med en årlig rentevirkning på 65 mill. kr. når forslaget er fuldt gennemført.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovforslaget har været sendt til en kort høring hos Advokatrådet, Kommunernes Landsforening, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Erhvervenes Skattesekretariat, Landbrugsraadet, Dansk Landbrugs Realkreditfond, De danske Landboforeninger og Landbrugets Rådgivningscenter. Herudover er lovforslaget sendt til Told- og Skattestyrelsen, Justitsministeriet, Finansministeriet, Erhvervsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri og Konkurrencestyrelsen.

Fra høringssvarene skal nævnes, at landbrugets organisationer - De danske Landboforeninger, Landbrugsraadet og Dansk Familielandbrug i det væsentlige anfører, at adgangen til at nedskrive på besætningernes værdi fungerer som en mulighed for at udjævne indkomsten og dermed som stødpude i en tid, hvor ydre forhold i højere grad giver prissvingninger. Landbrugets organisationer anfører endvidere, at en afskaffelse af nedskrivningsreglerne på husdyrbesætninger vil være en særbyrde for landbruget. Dette begrundes med, at landbruget opgør værdien af deres husdyrbesætninger på baggrund af handelspriser eller normalhandelspriser. Denne opgørelsesmetode står i modsætning til opgørelsen af værdien af øvrige erhvervs varelagre efter varelagerloven, hvor det er muligt at opgøre værdien af varelageret på baggrund af produktionspriserne.

Hertil skal bemærkes, at landbruget fortsat vil have mulighed for skattemæssig udjævning af svingende indkomster ved anvendelse af den særlige virksomhedsordning. Desuden indebærer forslaget ikke, at reglerne om konjunkturændringer i stambesætningerne fjernes. Endvidere bemærkes, at det ikke kan antages, at værdiansættelsesreglerne i varelagerloven skal være identiske med værdiansættelsesreglerne i husdyrsbeskatningsloven, især hvad angår stambesætninger. Stambesætningerne er navnlig karakteriseret ved at omfatte dyr, der tjener til driftens videreførelse, f.eks. som moderdyr eller som malkekvæg.

Endelig finder landbrugets organisationer, at der under de erhvervsøkonomiske konsekvenser bør anføres, at erhvervet belastes med en forøgelse af gælden på 1,7 mia. kr., og ikke kun en rentevirkning i år 2000 på 10-15 mio. kr. Endvidere anslår man rentevirkningen af gælden til at være 100 mio. kr. efter skat årligt, idet det er den yderste gæld, som forøges.

Det skal hertil bemærkes, at skønnet over rentevirkningen afhænger af udviklingen i renteniveauet samt den enkeltes forhold så som kreditværdighed, alternativ placering m.v. Skatteministeriets skøn over rentevirkningen på 4 procent efter skat tager udgangspunkt i pengeinstitutternes gennemsnitlige udlånsrente for erhvervsdrivende selskaber og husholdningssektoren. Den samlede årlige rentevirkning, når lovforslaget er fuldt ud gennemført, er skønnet til 65 mill. kr. som følge af afviklingen af den anførte rentefri skattekredit på i alt 1,7 mia. kr.

Fødevareministeriet havde enkelte bemærkninger til afsnittet om de provenumæssige konsekvenser, som er søgt indarbejdet i lovforslagets bemærkninger.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter forslaget aftrappes adgangen til at foretage nedskrivning i besætningens opgjorte værdi gradvist over 6 år med 6 procentpoint det første år og 5 procentpoint de resterende år. Nedskrivningsprocenten for landbrugere de enkelte år er som følger

Indkomstår pct.

2000 25

2001 20

2002 15

2003 10

2004 5

2005 og derefter 0

Til § 2

Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Det foreslås i stk. 2, at loven har virkning fra og med indkomståret 2000.

§ 2. Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst skal landbrugere opgøre værdien af deres besætninger på grundlag af

1) normalhandelsværdien eller

2) handelsværdien, dog ikke et beløb mindre end det under nr. 1) anførte.

Stk. 2. Dersom landbrugeren opgør værdien af besætningen på grundlag af handelsværdien, kan denne ikke medregne afgift, der ved opgørelsen af afgiftstilsvar efter loven om almindelig omsætningsafgift kan fradrages som indgående afgift.

Stk. 3. Den i stk. 1 nævnte normalhandelsværdi fastsættes af Ligningsrådet.

Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter bestemmelsen i stk. 1, kan der med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de enkelte indkomstår foretages en nedskrivning, som højst kan udgøre følgende procentdel af beløbet

»Stk. 4. I det beløb, der er opgjort efter stk. 1, kan der med virkning for opgørelsen af den skattepligtige indkomst i de enkelte indkomstår foretages en nedskrivning, som højst kan udgøre følgende procentdel af beløbet

Indkomstår pct.

1993 til 1996 33 1/3

1997 32

1998 og derefter 31.

Indkomstår pct.

2000 25

2001 20

2002 15

2003 10

2004 5

2005 og derefter 0.«.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

Fremsat den 6. oktober 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af husdyrsbeskatningsloven

(Afvikling af nedskrivning)