Forslag til Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.

Bilag 1

Bilag A

Bilag 1

Liste A

1) Lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.

2) Lov om afgift af spiritus m.m.

3) Lov om tobaksafgifter, dog kun for så vidt angår afgift efter kapitel 2.

4) Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

5) Lov om afgift af hermetisk forseglede nikkel-cadmium-akkumulatorer (lukkede nikkel- cadmium-batterier).

6) Lov om afgift af bekæmpelsesmidler.

7) Lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m.

8) Lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v.

9) Lov om forskellige forbrugsafgifter.

10) Lov om afgift af visse klorerede opløsningsmidler.

11) Lov om afgift af konsum-is.

12) Lov om afgift af stenkul, brunkul og koks m.v.

13) Lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter.

14) Lov om afgift af kvælstof indeholdt i gødninger m.m.

15) Lov om visse miljøafgifter.

16) Lov om afgift af mineralvand m.v.

17) Lov om afgift af svovl.

18) Lov om afgift af antibiotika og vækstfremmere anvendt i foderstoffer.

19) Lov om afgift af affald og råstoffer.

20) Lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift).

21) Lov om afgift af elektricitet.

22) Lov om afgift af visse flyrejser.

23) Lov om afgift af naturgas og bygas.

24) Lov om afgift af spildevand.

25) Lov om afgift af ledningsført vand.

26) Lov om afgift af lønsum m.v.

27) Lov om registreringsafgift af motorkøretøjer m.v.

28) Lov om afgift af ansvarsforsikringer for motorkøretøjer m.v.

29) Lov om afgift af lystfartøjsforsikringer.

30) Lov om afgift af tinglysning og registrering af ejer- og panterettigheder m.v.

Liste B

1) Lov om en arbejdsmarkedsfond.

2) Kildeskatteloven.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formål

Lovforslaget fremsættes som et led i regeringens langsigtede plan for forenkling af administrative procedurer.

Formålet med lovforslaget er dobbelt: Dels at gøre reglerne om opkrævning af skatter og afgifter mere overskuelige, dels at forenkle reglerne. Midlet hertil er en harmonisering af reglerne.

Ved opkrævningsregler forstås regler om afregningsperioder, om frister for angivelse og indbetaling, om sanktioner ved forsinket eller manglende angivelse og betaling, om betaling af renter af skatte- og afgiftsrestancer og om eftergivelse og henstand med skyldige beløb.

Regler herom findes i dag i hver enkelt skatte- og afgiftslov. Nogle af disse regler er ens eller næsten ens fra lov til lov. Det vil gøre lovgivningen mere overskuelig at samle sådanne bestemmelser i én lov.

Andre opkrævningsregler varierer betydeligt, hvilket medfører, at den enkelte virksomhed, der skal afregne flere forskellige skatte- og afgiftsarter, i denne sammenhæng er underkastet ofte meget forskellige regler. De uensartede regler vil samtidig i givet fald gøre det vanskeligere at gennemføre serviceforbedringer for erhvervslivet i forbindelse med en eventuel »skattekonto«, dvs. en konto, som samler virksomhedens indbetalinger til- og udbetalinger fra Told Skat og eventuelt andre myndigheder.I det omfang det vurderes at være muligt på nuværende tidspunkt, foreslås disse uensartede regler harmoniseret.

Harmonisering af opkrævningsregler

I dette lovforslag er indeholdt de regler, der skal være generelle for opkrævningen af skatter og afgifter. I det samtidigt hermed fremsatte lovforslag om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvensændringer som følge af opkrævningsloven) er indeholdt de ændringer i den eksisterende lovgivning, der er nødvendige for at opkrævningslovens regler finder anvendelse. Opkrævningslovens regler finder i princippet anvendelse fra ikrafttrædelsesdatoen, 1. januar 2001. De nye principper for renteberegning, der er fastsat i lovforslagets § 7, foreslås dog først at træde i kraft 1. januar 2002.

Ved dette lovforslag foreslås indført fælles regler om opkrævning af alle skatter og afgifter, som er kendetegnet ved, at virksomheder periodisk angiver og betaler et tilsvar til Told Skat. Det drejer sig om punkt- og miljøafgifter, A-skat, arbejdsmarkedsbidrag samt moms og lønsumsafgift - dvs. skatter og afgifter, som ikke er virksomhedens »egne« skatter, men som virksomheden opkræver i forbindelse med varesalg m.v. eller indeholder i løn m.v. Enkelte af de fælles regler vil tillige gælde for skatter og afgifter, som virksomheden selv skal betale, f.eks. selskabsskat, indkomstskat og vægtafgift/grøn ejerafgift. På den anden side vil de fælles regler i visse tilfælde ikke gælde for skatter og afgifter, der som udgangspunkt er omfattet af loven. Eksempelvis vil momslovens regler om afregningsperioder og kredittider, der afviger fra opkrævningslovens regler, stadig gælde.

De fælles opkrævningsregler vil i en lang række tilfælde afvige fra de opkrævningsregler, der i dag er fastsat i de enkelte skatte- og afgiftslove. Overgangen til de fælles regler om afgiftsperiode, frister for indbetaling af skatter og afgifter m.v. vil medføre ganske omfattende EDB-ændringer i Told Skat.

På denne baggrund har regeringen ved det samtidig fremsatte forslag til Lov om ændring af forskellige skatte- og afgiftslove (Konsekvensændringer som følge af opkrævningsloven) foreslået en ophævelse af de opkrævningsbestemmelser i de enkelte skatte- og afgiftslove, der som følge af de fælles regler vil kunne ophæves fra den 1. januar 2001, mens en enkelt bestemmelse af edb-mæssige grunde først foreslås ophævet fra 1. januar 2002. Visse opkrævningsbestemmelser foreslås ikke berørt af lovforslagene. Det skyldes, at en overgang til de fælles regler på nuværende tidspunkt vil medføre uforholdsmæsssige likviditetsmæssige og administrative konsekvenser for de berørte virksomheder, eller at visse regler er bundet af forpligtelser i EU-retten

Hovedpunkter i forslaget til opkrævningslov og regeringens overvejelser herom

Afregningsperiode

Måneden er i dag dominerende som afregningsperiode for skatter og afgifter, idet hovedparten af punktafgifterne, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i dag afregnes månedsvis. Også virksomheder med en momspligtig omsætning på over ti mio. kr. årligt afregner moms på månedsbasis. Regeringen foreslår derfor, at afregningsperioden efter de fælles regler fastsættes til måneden. Der vil dog stadig være nogle skatter og afgifter, som har en anden periode, eksempelvis momsen, for så vidt angår de virksomheder, som har kvartalet eller halvåret som afregningsperiode i dag.

Indbetalingsfrist

Indbetalings- og angivelsesfristen var i det udkast, Skatteministeriet sendte til høring fastsat til 8 hverdage efter afregningsperiodens udløb. Dette skyldes, at A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i dag afregnes 10 dage efter afregningsperiodens udløb, mens punktafgifter som hovedregel afregnes 15 dage efter afregningsperiodens udløb. Såfremt afregningsdatoen for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skulle flyttes til den 15., ville det koste et betragteligt provenu i tabte renteindtægter. Omvendt ville en overflytning af punktafgifterne til den 10. kunne give praktiske problemer, idet virksomhederne ved uheldigt sammenfald af helligdage ville kunne have kun 4 hverdage til at opgøre deres tilsvar.

Imidlertid viste resultatet af høringen, at en stor del af punktafgiftsvirksomhederne også havde vanskeligheder ved en ændring fra 15 dage til 8 hverdage. På denne baggrund foreslår regeringen, at de hidtidige afregnings- og indbetalingsfrister opretholdes.

Renter ved ikke rettidig betaling

Regeringen foreslår rentesatsen ved for sen indbetaling nedsat fra 1,3 pct. pr. påbegyndt måned til 1,0 pct. pr. påbegyndt måned. Derved følges den almindelige nedsættelse af renten, der har været i de seneste år. En rente på 1,0 pct. ligger dog stadig over den almindelige udlånsrente. Der er her taget hensyn til, at der er tale om penge, som virksomheden har indeholdt eller opkrævet for staten, og der kan være tale om betydelige beløb, som en forholdsvis høj rentesats giver incitament til at indbetale rettidigt.

Det foreslås derudover, at rentesatsen reguleres i forhold til obligationsrenten. Rentesatsen vil dermed komme til at følge markedsrentens bevægelser, dog stadig med en forhøjelse, der giver incitament til at betale rettidigt.

Samtidig foreslås det, at minimumsrentebeløbet på 50 kr. for moms og punktafgifter og 25 kr. for A-skat og AM-bidrag afskaffes.

Regler ved urigtig eller manglende angivelse

Med lovforslaget indføres en hjemmel til, at Told Skat kan tvangsafmelde virksomheden, såfremt virksomheden gentagne gange ikke indgiver angivelse.

Hjemlen til skønsmæssig ansættelse, når der ikke er indsendt angivelse, videreføres for moms- og afgiftsområdet. Tilsvarende videreføres reglerne fra momsloven om foreløbig fastsættelse i opkrævningsloven.

Tilsvarende videreføres for så vidt angår A-skat og AM-bidrag m.v. mulighederne for at ansætte et ikke-afregnet indeholdt beløb skønsmæssigt. Det gælder såvel, når der ikke foreligger en angivelse, som når angivelsen må anses for urigtig og det konkrete tilsvar ikke kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens regnskaber.

Reglerne om tvangsafmelding og skønsmæssig ansættelse foreslås indsat i opkrævningsloven, da hverken samfundet eller erhvervslivet har interesse i, at virksomheder ikke følger de givne regler om afregning af skatter og afgifter m.v. Det forvrider konkurrencen til ugunst for de virksomheder, der afregner til tiden. Derudover kan en virksomheds konsekvent manglende angivelse og/eller betaling være et tegn på, at virksomheden ikke overholder de materielle regler for skatter og afgifter m.v.

På den anden side viderefører lovforslaget ikke reglerne fra bl.a. momsloven og kildeskatteloven om tilsvarsforhøjelse ved for sen angivelse. Dette er undladt med baggrund i, at reglerne i opkrævningsloven også omfatter punktafgifter, der ikke hidtil har kendt systemet med tilsvarsforhøjelse. En enkelt virksomhed vil herefter kunne få adskillige tilsvarsforhøjelser på hver mellem 500 og 1100 kr. Dette virker ikke logisk set i sammenhæng med, at opkrævningsreglerne netop harmoniseres, og forskellene mellem de forskellige skatter og afgifter måske netop derfor mindskes. Da der ikke i det nuværende system er mulighed for at tage højde for situationen, således at virksomheden samlet kun får én tilsvarsforhøjelse, har man valgt at opgive denne mulighed. Til gengæld sættes afgiften for en foreløbig fastsættelse af tilsvaret op fra 150 kr. til 800 kr.

Fritagelse for renter, gebyr og afgift for foreløbig fastsættelse

I § 8 foreslås indsat en hjemmel til fritagelse for betaling af renter efter § 7, rykkergebyr efter § 6, samt afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter § 4, stk. 2. Bestemmelsen, der skal administreres restriktivt, anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af renter og afgifter ved for sen betaling, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt. Fritagelse kan ske i de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse. Herudover er det en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig. I § 8, stk. 2, bemyndiges ministeren til at fastsætte de nærmere betingelser for fritagelse efter § 8, stk. 1.

Eftergivelse og henstand

I langt de fleste skatte- og afgiftslove findes ens bestemmelser om eftergivelse og henstand. Disse regler blev indført i 1991 som en harmonisering af de forskellige regler om henstand og eftergivelse, som tidligere fandtes i lovgivningen. Disse fælles regler har vist sig at fungere hensigtsmæssigt. Regeringen foreslår derfor, at de videreføres med denne lov.

Provenumæssige konsekvenser for det offentlige

Lovforslaget indebærer, at rentesatsen nedsættes ved for sen betaling af skatter og afgifter m.v., der er opkrævet for staten, fra 1,3 pct. pr. påbegyndt måned til en variabel rentesats, der reguleres i forhold til mindsterenten. Ved lovforslagets fremsættelse er denne rentesats 1,0 pct. pr. påbegyndt måned. Det skønnes ud fra 1998-niveauet på ca. 750 mill. kr. for indbetalte morarenter af skatter og afgifter m.v., der er opkrævet for staten, at provenutabet fra og med 2002 udgør ca. 175 mill. kr. årligt. I 2001 skønnes provenutabet til ca. 90 mill. kr. under forudsætning af, at nedsættelsen træder i kraft 1. juli 2001. Påvirkningen af indbetalingerne til staten ved nedsættelsen af rentesatsen er mindre end den umiddelbare finansårsvirkning, idet der erfaringsmæssigt kun kan inddrives ca. 40 pct. af de bogførte morarenter, mens omkring 60 pct. afskrives som uerholdelige over en årrække.

For det andet afskaffes afgiftsforhøjelser ved for sene angivelser af moms, A-skat, AM-bidrag og lønsumsafgift (500-1100 kr. pr. afgift), hvilket umiddelbart giver staten et provenutab på 70 mill. kr.

Til gengæld øges afgiften for foreløbige fastsættelser fra 150 kr. til 800 kr. for hver for sent indsendt angivelse. Ved et uændret antal foreløbige fastsættelser vil dette bidrage med et provenu på 70 mill. kr. om året. Hvis antallet af foreløbige fastsættelser stiger med eksempelvis 2 pct., vil dette indbringe ca. 1,4 mill. kr. i årligt provenu til staten. Det skønnes forsigtigt, at der ikke vil komme flere foreløbige fastsættelser som følge af afskaffelsen af afgiftsforhøjelser samt udvidelsen af foreløbige fastsættelser til også at indbefatte punktafgifter. Således vurderes afskaffelsen af afgiftsforhøjelser og stigningen i afgiften for foreløbige fastsættelser at være provenuneutralt.

Endelig foreslås det, at minimumsrentebeløbet på 50 kr. for moms og punktafgifter samt 25 kr. for A-skat og arbejdsmarkedsbidrag fjernes. Provenutabet herved skønnes at være ubetydeligt.

Lovforslaget skønnes samlet at medføre et provenutab og et tilsvarende finansieringsbehov i størrelsesordenen 90 mill. kr. i finansåret 2001 og 170 mill. kr. i finansåret 2002. Hele provenuvirkningen vedrører staten.

De samlede provenumæssige konsekvenser af lovforslaget er summeret i nedenstående tabel.

Det skal bemærkes, at de provenumæssige konsekvenser er forbundet med en vis usikkerhed, da de samlede beløb, som berøres af ændringerne, varierer en del fra år til år.

Provenumæssige konsekvenser af forslag til opkrævningslov, finansår.

Ca. mill. kr., 1999-niveau

2001

2002

2003

2004

2005

Nedsættelse af morarentesatsen for skatter

mv. der opkræves for staten1)

-90

-175

-175

-175

-175

Reduktion af afskrivninger2)

-

5

15

25

35

Afskaffelse af afgiftsforhøjelser

-70

-70

-70

-70

-70

Højere afgift på foreløbige fastsættelser

70

70

70

70

70

Samlet finansieringsbehov

-90

-170

-160

-150

-140

1) Under forudsætning af, at nedsættelsen træder i kraft 1. juli 2001

2) Det forudsættes, at ca. 60 pct. af morarenterne aldrig inddrives. Fordeles jævnt over 7 år.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nedsættelsen af morarenten vil betyde en lempelse for de virksomheder, der er kommet for sent med betalingen af skatter mv., som senere faktisk betaler det skyldige rentebeløb.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Nærværende forslag samt det samtidigt fremsatte forslag til lov om ændring af forskellige skattelove (konsekvensændringer som følge af opkrævningsloven) skønnes samlet at medføre engangsudgifter for Told Skat på 9,5 mill. kr. til information og edb-udvikling. Udgifterne vil primært skulle afholdes i 2000.

Forslagene skønnes endvidere at medføre et løbende årligt merarbejde svarende til 5 årsværk.

Herudover skønnes forslagene ikke at medføre nævneværdige administrative konsekvenser.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forkortet afregningsperiode

Det foreslås, at reglerne om forkortet afregningsperiode og forkortet kredittid afskaffes for A-skat og AM-bidrag samt for virksomheder, der afregner moms månedsvis. Dette vil betyde en administrativ lempelse for de virksomheder, der har været omfattet af reglerne.

Sikkerhedsstillelse

Reglerne om sikkerhedsstillelse er ændret fra »skal« til »kan«-bestemmelser, således at virksomhederne kun bliver stillet over for et krav om sikkerhedsstillelse efter en individuel vurdering. Dette vil formentlig betyde færre krav om sikkerhedsstillelse. Til gengæld skal selskabsskatter fremover regnes med ved bedømmelsen af, om virksomheden har en restance på over 25.000 kr. Endvidere er der inddraget to nye kriterier: Hvorvidt virksomheden har indsendt sin selvangivelse rettidigt, eller virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af virksomheden. Dette kan øge antallet af krav om sikkerhedsstillelse.

Lønindeholdelse

Det foreslås, at der også kan ske lønindeholdelse for punktafgifter. Dette kan betyde, at der kommer flere anmodninger om indeholdelse af løn.

Erhvervsministeriets testpanel

Forslaget har været forelagt Erhvervsministeriets testpanel. Resultatet viser, at virksomhederne forventer en meget stor stigning i løbende administrative byrder som følge af lovforslaget. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har dog oplyst, at en del virksomheder har tilkendegivet, at de ikke har været i stand til at afgive besvarelse, fordi de ikke forstod lovforklaringen. Dette kan muligvis også have betydet, at der har været nogle misforståelser blandt de virksomheder, der har svaret.

Resultatet fra testpanelet svarer ikke til det resultat, der fremgår af høringssvarene. Høringsparterne har ikke ment, at forslaget betød større administrative byrder, blot at det kunne give problemer, at det samme administrative arbejde skulle udføres på kortere tid.

Resultatet stemmer heller ikke overens med den vurdering, der er foretaget af Skatteministeriet. Der er i hovedsagen tale om, at lovforslaget samler eksisterende regler. I det omfang, der sker stramninger, har det primært relation til restanceinddrivelsen, f.eks. indførelsen af muligheden for inddragelse af virksomhedens registrering, hvis der ikke indgives angivelser for fire perioder i træk. Dette bør ikke medføre yderligere administration - angivelsen skal jo allerede i dag indgives.

På denne baggrund har Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og Skatteministeriet afholdt et møde med enkelte af testpanelets medlemmer. Det fremgik på dette møde, at det ekstreme resultat af testpanelhøringen var baseret på en misforståelse, idet virksomhederne havde fået den opfattelse, at afregning af moms skulle følge opkrævningslovens hovedregel vedr. afregningsperiode og frister, dvs. kalendermåneden som afregningsperiode og 8 hverdage som afregningsfrist.

Virksomhederne foretrak dog fortsat at beholde de nuværende afregningsfrister frem for en harmoniseret afregningsfrist, såfremt denne betød en kortere afregningsfrist for punktafgifterne. Derudover var virksomhederne positive overfor opkrævningsloven.

Som nævnt har regeringen efter en samlet vurdering foreslået, at de nuværende afregningsfrister bibeholdes.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget vurderes ikke at have miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder EU-retlige aspekter i det omfang, der er fastsat regler om opkrævning vedr. moms og punktafgifter. Forslaget holder sig dog inden for de rammer, der er afstukket i EU-retten, og der vurderes derfor ikke at være EU-retlige problemer i forslaget.

Høring

Forslaget har været udsendt i høring hos en række organisationer m.v.

Høringspart

Bemærkninger

Advokatrådet

Advokatrådet finder, at bestemmelsen i § 11, stk. 2, om sikkerhedsstillelse er for vidtgående.

Adokatrådet har desuden kommenteret § 13 om transporter i den udformning, den havde i det udkast, der blev sendt i høring. § 13 er siden ændret under hensyntagen til de modtagne bemærkninger fra flere parter.

Advokatrådet finder desuden, at renten bør sættes længere ned end til 1,0 pct.

Danmarks Automobilforhandler Forening

DAF bemærker, for så vidt angår den 8. hverdag som betalingsfrist, at bilforhandlerne hører til den gruppe af virksomheder, hvor lettelserne på A-skatten ikke kan opveje stramningerne på punktafgiftsområdet, og gør opmærksom på, at biler leveret til offentlige myndigheder og virksomheder sidst på måneden ofte ikke vil være betalt til den 8. hverdag i den næste måned.

DAF mener på grund af konkurrencesituationen ikke, at det kan lade sig gøre at overvælte rentetabet på bilpriserne.

Dansk Industri

DI advarer, med henvisning til lovforslagets bemærkninger, imod, at lovens regler med tiden udvides til også at gælde moms.

DI finder, at stramningen på punktafgiftsområdet er urimelig, i betragtning af, at der er tale om skatter og afgifter, virksomhederne opkræver på statens vegne.

DI mener, at morarenten bør sættes ned på et tidligere tidspunkt, og at den bør sættes ned til en lavere sats.

Dansk Textil Union

DTU støtter principielt forsøget på forenkling, men finder, at det med de foreslåede undtagelser fra loven er usikkert, hvorvidt der opnås reelle forenklinger. DTU finder, at det er vanskeligt at overskue de økonomiske konsekvenser for virksomhederne, eftersom disse kun er belyst på et samfundsmæssigt niveau.

Dansk Transport og Logistik

DTL finder, at forsøget på harmonisering kun lykkes delvist, idet der fortsat vil være forskellige afregningsperioder samt angivelses- og betalingsfrister for de forskellige skatter og afgifter. DTL finder, at dette kan afhjælpes ved en årlig frist-oversigt fra Told Skat.

DTL mener, at de likviditetsmæssige virkninger af lovforslaget er overskuelige, som følge af, at momsen holdes uden for harmoniseringen. Til gengæld vil harmoniseringen af fristerne samtidig med afkortningen af fristerne for punktafgifter betyde, at virksomhedernes administrative arbejde koncentreres på færre dage end før.

DTL finder desuden, at der er en del vidtgående regler i lovforslaget, som ikke begrundes tilstrækkeligt i bemærkningerne hertil. Som eksempel herpå nævnes tvangsafmelding efter § 4.

De Danske Bilimportører

DBI protesterer imod, at bilbranchens kredittid strammes igen, efter der med pinsepakken gennemførtes en større stramning af kredittiden for registreringsafgift. DBI bemærker, at rentetabet må overvæltes på priserne, hvilket vil udløse yderligere registreringsafgift. DBI mener også, at fristen på 8 hverdage til at opgøre og indbetale tilsvaret er alt for kort - registreringsafgiftsbeløbet vil i mange tilfælde først være indbetalt af køber efter fristens udløb.

Danske Elværkers Forening

DEF oplyser, at kraftværkerne i flere tilfælde ikke vil være i stand til at opgøre afgiftsgrundlaget, således at angivelse og betaling kan ske senest den 8. hverdag. Derudover vil det være svært at få betaling, således at værkerne har afgiftspengene, før de skal indbetales til Told Skat.

Danske Fjernvarmeværkers Forening

DFF finder, at forslaget som helhed er fornuftigt, idet lovforslaget samler og harmoniserer opkrævningsreglerne for en række skatter og afgifter m.v.

Det Danske Handelskammer

Handelskammeret anfører, at den forkortede frist for angivelse og betaling giver problemer, særlig i forbindelse med årsafslutninger. Handelskammeret finder tillige, at fristen på 8 hverdage kan betyde, at der sker flere fejl i forbindelse med indbetalinger, idet virksomhederne skal til at tælle i modsætning til tidligere, hvor de havde en fast dato at holde sig til. Virksomhederne bør derfor kun få en foreløbig fastsættelse efter påkrav.

Erhvervenes Skattesekretariat

Erhvervenes Skattesekretariat henholder sig for de generelle likviditetsmæssige konsekvenser til Dansk Industri s bemærkninger. Derudover har skattesekretariatet kommenteret § 13, der som nævnt under Advokatrådet siden er ændret.

Erhvervenes Transportudvalg

Erhvervenes Transportudvalg har ikke kommentarer til forslaget, men udtrykker betænkeligheder ved muligheden for, at opkrævningslovens regler også kan blive udvidet til at gælde for afregning af moms.

Finansrådet

Finansrådet har udtalt sig stærkt imod § 13, der som nævnt er ændret senere.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

FSR udtaler, at det er foreningens opfattelse, at harmoniseringsformålet kun delvis er opfyldt, idet der fortsat vil være forskellige afregningsperioder samt angivelses- og betalingsfrister. Foreningen finder det dog samtidig væsentligt at få en tilkendegivelse om, at en harmoniseret opkrævningslov heller ikke i fremtiden anvendes som begrundelse for at ændre i momsafregningsperioderne.

FSR finder, at 8 hverdage for punktafgifter er meget kort tid til at afslutte afgiftsregnskabet for måneden og sikre sig, at de ofte betydelige afgiftsbeløb afregnes korrekt.

Efter foreningens opfattelse er nedsættelse af morarentesatsen, indførelse af en reguleringsmekanisme samt afskaffelsen af minimumsrentebeløbet en vigtig og påkrævet ajourføring af afgiftslovgivningen. FSR finder dog, at det burde overvejes at sætte rentesatsen længere ned end til 1 pct.

Foreningen er derudover betænkelig ved Told Skat s mulighed for at tvangsafmelde en virksomhed ved manglende angivelse.

Forsikring & Pension

F&P kan efter omstændighederne som led i forenkling af administrative procedurer acceptere de forkortelser af frister, der ligger i forslaget. F&P finder dog anledning til at understrege, at der på et senere tidspunkt som et led i vurderingen af behovet for at foretage andre administrative forenklinger på forsikringsområdet - men med provenutab til følge for staten - kan være behov for at have de anførte skærpelser i erindring.

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommunes Inkassokontor finder det hensigtsmæssigt for inddrivelsen og restanceforebyggelsen, at der gives Told Skat mulighed for at afmelde en virksomhed ved manglende angivelser. Inkassokontoret finder på den anden side afskaffelsen af forkortede afregningsperioder uheldig. Inkassokontoret finder ikke, at renten, som bestemt i § 7, bør være variabel. Reglerne om sikkerhedsstillelse findes at være klare og præcise, herunder findes det hensigtsmæssigt, at reglerne som foreslået udvides, således at der også kan stilles krav om sikkerhed ved manglende indsendelse af selvangivelse, og hvor kapitalen er trukket ud af virksomheden.

Københavns Kommune

Københavns Kommne finder, at en to-komponent rente som den foreslåede (med et tillæg på 0,8 procentpoint) vil være tung i forhold til en morarente med en fast procent, der eventuelt kan reguleres, hvis obligationsrenteniveauet gør det aktuelt. Alternativt foreslås det i det mindste at forlænge det tidsmæssige grundlag for udregningen (de 20 børsdage).

Håndværksrådet

Håndværksrådet efterlyser en bedre koordinering med Erhvervsministeriets initiativer vedr. administrative lettelser. Det er Håndværksrådets opfattelse, at en harmonisering af angivelses- og indbetalingsfrister ikke i sig selv vil medføre nogen administrative lettelser, særlig under hensyntagen til likviditetsvirkningen.

Det findes ikke hensigtsmæssigt at fastsætte fristen til 8 hverdage frem for en fast dato, hertil kommer, at det i mange tilfælde er en fordel, at fristen for A-skat henholdsvis punktafgifter er forskellig, således at man kan fordele det administrative arbejde. Skal der ske en harmonisering, skal det være således, at alle fristerne flyttes til den 15.

Håndværksrådet støtter rentenedsættelsen, men mener dog, at renten bør sættes endnu længere ned. Håndværksrådet støtter tillige forslaget om afskaffelse af tilsvarsforhøjelser og øget afgift for foreløbige fastsættelser.

Oliebranchens Fællesrepræsentation

Oliebranchens Fællesrepræsentation finder, at en stramning af kredittiden på 3,2 dage vil betyde et økonomisk tab, som i forhold til selskabernes overskud er ganske betragteligt, på grund af de store afgiftsbeløb, der er tale om. De tidsmæssige stramninger vil samtidig betyde yderligere omkostninger for selskaberne, samt at risikoen for fejlberegninger bliver øget.

Reno-Sam

Reno-Sam oplyser, at en fremskyndet afregning af affaldsafgiften ikke vil kunne håndteres administrativt allerede 8 dage efter afgiftsperiodens afslutning. Statsafgiften på affald udgør i dag ofte langt mere end behandlingsafgiften, og det vil derfor ikke være rimeligt, at afgiften skal indbetales før den er modtaget af affaldskunderne. Fakturering vil først i praksis kunne ske efter udgangen af måneden.

Skatterevisorforeningen

SRF foreslår, at lovens anvendelsesområde angives i § 1 på samme måde, som det er sket i § 9.

Vin og Spiritus Organisationen i Danmark

VSOD finder, at stramningen vedrørende punktafgifterne betyder, at virksomhederne skal udføre det samme arbejde på kortere tid, samtidig med, at det medfører et rentetab på grund af den forkortede kredittid.

Rigspolitichefen, Fællessekretariatet for Hovedstadsregionens Naturgas og Naturgas Midt-Nord, Foreningen af DagligvareGrossister, Amtsrådsforeningen, Kommunernes Landsforening, Danmarks Private Vandværker, Tobaksindustrien, House of Prince A/S, Miljø- og Energiministeriet, Erhvervsministeriet samt Dansk Planteværn har meddelt, at de ikke har bemærkninger til forslaget. Bryggeriforeningen har meddelt, at de tilslutter sig Dansk Industris bemærkninger.

Derudover har forslaget været sendt til høring hos en række virksomheder og organisationer, der ikke har reageret. Den samlede høringsliste er optrykt som bilag A til lovforslaget.

Som nævnt tidligere har regeringen taget konsekvensen af, at så mange fandt, at det ville give problemer med afregningen af punktafgifter, såfremt de skulle afregne den 8. hverdag i måneden. Regeringen foreslår derfor de hidtidige angivelses- og afregningsfrister bibeholdt.

Advokatrådets, Erhvervenes Skattesekretariats og Finansrådets bemærkninger vedrørende § 13 er inddraget ved ændringen af § 13. Lovbemærkningerne til enkelte bestemmelser er udvidet. Derudover har høringssvarene ikke givet anledning til ændringer i lovforslagene.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Højere afgift på foreløbige fastsættelser.

Lovforslaget skønnes samlet at medføre et provenutab for staten på ca. 90 mill. kr. i 2001og ca. 170 mill. kr. i 2002.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Engangsudgifter på ca. 10 mio. kr. 5 årsværk hos Told Skat

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nedsættelse af morarenten giver en besparelse for erhvervslivet på 90 mill. kr. i 2001 og 170 mill. kr. i 2002.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Overholder EU-retlige forpligtelser

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter § 1 er lovens anvendelsesområde skatter og afgifter m.v., for hvilke en virksomhed, et selskab, en fond eller en forening m.v. er registreret hos eller anmeldt til told- og skattemyndighederne. Dette gælder både registrering som indeholdelsespligtig, registrering som moms- og punktafgiftspligtig samt anmeldelse som punktafgiftspligtig. Loven finder således bl.a. anvendelse på opkrævningen af kildeskat, arbejdsmarkedsbidrag, moms, lønsumsafgift og punktafgifter. Lovens bestemmelser finder dog ikke anvendelse i det omfang, der i de enkelte skatte- og afgiftslove er fastsat afvigende bestemmelser. F.eks. er der i momsloven fastsat særlige afregningsperioder, som afviger fra hovedreglen i § 2, stk. 1, 2. pkt. De virksomheder, der er omfattet af disse regler skal derfor fortsat følge dem, mens lovens øvrige regler, eksempelvis om sikkerhedsstillelse, finder anvendelse også på disse virksomheder. Loven finder heller ikke anvendelse, hvis der er fastsat regler i EF-forordninger.

Ifølge definitionen i stk. 1 ville loven finde anvendelse på told. Der ville dog være behov for så mange særregler for opkrævning af told, at der ikke længere ville være tale om en forenkling. Det er derfor bestemt, at loven ikke finder anvendelse på opkrævning af told.

Loven finder ikke anvendelse på egne indkomstskatter, dvs. selskabsskat eller personskat for indehaveren af en personligt ejet virksomhed, med mindre dette er særligt fastsat. Det er i § 34 i det samtidig hermed fremsatte forsalg til ændring af forskellige skatte- og afgiftslove fastsat, at opkrævningsloven, bortset fra kapitel 2 og 3, finder anvendelse på opkrævning af selskabsskatter.

Derudover finder loven anvendelse, hvor der i andre love er henvist til denne lov. Reglerne - eller nogle af reglerne - vil således kunne finde anvendelse på eksempelvis opkrævning af vægtafgift, der administreres af Rigspolitiet. Der er med følgelovforslaget indsat flere henvisninger i vægtafgiftsloven til bestemmelser i opkrævningsloven.

Til § 2

Bestemmelsen fastsætter afregningsperioden til kalendermåneden. Angivelser vedr. A-skat og AM-bidrag skal indgives senest den 10. den første måned efter udløbet af afregningsperioden, i januar dog senest den 17. For punktafgifter fastholdes afregnings- og angivelsesfristen til den 15.

Afgiftsperioden for CFC-afgift er i dag kvartalet. Den laves med opkrævningsloven om til måneden. For moms er fristen en måned og 10 dage eller to måneder, afhængig af virksomhedens momspligtige omsætning, der også afgør længden af afregningsperioden. Disse regler bibeholdes. For lønsumsafgiften er afgiftsperioden kvartalet, og afgiften skal indbetales senest 15 dage efter periodens afslutning. Disse regler bibeholdes også, dog således, at afregningsfristen nu fremgår af opkrævningsloven.

Minimumsbeløbet i stk. 5 gælder for hver enkelt skat/afgift, bortset fra A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, hvor minimumsbeløbet gælder for det samlede beløb.

I stk. 6, 1. pkt., bemyndiges ministeren til at fastsætte nærmere regler om angivelse og indbetaling. Denne bemyndigelse skal bruges til at fastsætte nærmere regler for praktiske spørgsmål, eksempelvis blanketudformning. I stk. 6, 2. pkt., bemyndiges ministeren til at fastsætte regler om angivelse og indbetaling ved ophør af virksomhed. Der er idag vedr. A-skat og AM-bidrag fastsat særlige regler, hvorefter der ved ophør af virksomhed skal ske indberetning og indbetaling for tiden siden seneste afregning senest 10 dage efter ophørsdagen. Disse regler tænkes videreført for A-skat og AM-bidrag.

Til § 3

Det foreslås fastsat, at angivelserne skal underskrives af virksomhedens ansvarlige ledelse. En tilsvarende bestemmelse findes i punktafgiftslovene og lønsumsafgiftsloven og har tidligere været i momsloven. Kravet har størst betydning ved negative angivelser, hvor det er af betydning at kunne bevise, hvem der har anmodet om, at et beløb udbetales til virksomheden.

Bestemmelsens stk. 2 åbner mulighed for, at angivelser kan foretages ved elektronisk dataoverførsel. For at sikre, at betingelserne for elektronisk dataoverførsel kan følge udviklingen, overlades det til skatteministeren at fastsætte nærmere regler vedr. angivelser foretaget ved elektronisk dataoverførsel, eksempelvis regler for formater eller elektronisk signatur.

Til § 4

Ved reglen i stk.1 foreslås det fastsat, at de statslige told- og skattemyndigheder kan foretage en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar, såfremt en eller flere angivelser ikke afleveres rettidigt. Der er tale om en videreførelse af en bestemmelse, der findes i momsloven, kildeskatteloven (for indeholdt A-skat), arbejdsmarkedsfondsloven og lønsumsafgiftsloven. For punktafgifterne vil der være tale om en nyskabelse. Afgiften for en foreløbig fastsættelse fastsættes til 800 kr. mod i dag 150 kr., under hensyntagen til bortfaldet af tilsvarsforhøjelse ved for sen angivelse. Reglen om, at der kun betales én afgift for foreløbig fastsættelse af A-skat og AM-bidrag, videreføres.

Stk. 3 giver de statslige told- og skattemyndigheder mulighed for tvangsmæssigt at framelde en virksomhed, som gentagne gange ikke indleverer angivelse. Tilsvarende regler findes i dag i en række punktafgiftslove. Derimod kan en virksomhed, som reglerne er nu, få foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens momstilsvar for hver eneste afregningsperiode i en i teorien uendelig periode. Told Skat har ingen sanktionsmuligheder, der kan tvinge virksomheden til at aflevere angivelser.

Såfremt virksomheden efterfølgende indgiver de manglende angivelser, kan den registreres påny efter de almindelige regler.

Tvangsafmelding fra f.eks. momsregistrering vil betyde, at virksomheden heller ikke kan drive den punktafgiftspligtige virksomhed videre, da denne også er momspligtig.

Til § 5

Stk. 1 angår skyldige skatte- og afgiftsbeløb som følge af urigtige angivelser. Der foreslås regler, som i dag gælder efter momsloven, lønsumsafgiftsloven og de fleste punktafgiftslove. Reglerne går ud på, at et beløb, der efterreguleres som følge af urigtige angivelser, skal betales inden 14 dage. Betales beløbet inden denne frist, sker der ingen forrentning. Betales beløbet efter de 14 dage, forrentes beløbet fra den dag, efterbetalingskravet er fremsat. Dette vil betyde en ændring for arbejdsmarkedsbidrag og indeholdt A-skat, der i dag forrentes fra det tidspunkt, hvor beløbet skulle have været indbetalt. For et sådant princip taler - ved disse typer af tilsvar - at det er på dette tidspunkt, beløbet er (eller burde have været) indeholdt. Imod taler dog, at det ved en efterangivelse kan være vanskeligt at opdele efteropkrævningen i enkelte perioder - med måneden som afgiftsperiode vil der være 12 perioder pr. år, som efteropkrævningen skal fordeles på, med separat renteberegning for hver periode. Dette virker unødig omstændeligt. Samtidig gives der i dag ingen rentegodtgørelse for A-skat og AM-bidrag, der tilbagebetales på et senere tidspunkt. Det kan betyde, at en virksomhed, der efterregulerer nogle år tilbage, og skal have penge tilbage totalt set, kan risikere at skulle betale mere i renter, end det beløb, de har betalt for meget.

På denne baggrund foreslås det, at der først påløber renter fra den 1. i den måned, hvor der er sidste rettidige indbetalingsdag, jf. § 7.

Bestemmelsen i stk. 2 viderefører hjemlen til at foretage en skønsmæssig ansættelse, når tilsvaret ikke kan opgøres som følge af mangler ved virksomhedens regnskaber.

Til § 6

Bestemmelsen hjemler et rykkergebyr på 65 kr. En sådan bestemmelse findes i dag i alle skatte- og afgiftslove, der indeholder regler om opkrævning.

Til § 7

Renten vil med den foreslåede udregningsmetode og det nuværende renteniveau blive sat ned fra 1,3 pct. til 1,0 pct. pr. påbegyndt måned. Samtidig foreslås det nuværende mindstebeløb på 50 kr. (25 kr. for A-skat og AM-bidrag) ophævet.

Som nævnt er renten på nuværende tidspunkt 1,3 pct. pr. påbegyndt måned. De pågældende rentebeløb er ikke fradragsberettiget. Når der tages hensyn hertil, er den nuværende rente væsentlig højere end renteniveauet i samfundet i øvrigt på nuværende tidspunkt. Den foreslåede rente vil stadig medføre en højere rentesats end den almindelige udlånsrente.

En månedlig efter-skat-rente på 1,3 pct. svarer til en årlig før-skat-rente på ca. 26 pct. En månedlig efter-skat-rente på 1,0 pct. svarer til en årlig før-skat-rente på ca. 20 pct.

Renten for indeholdelses- og afgiftspligtige har traditionelt været højere end for skattepligtige. Indeholdelses- og afgiftspligtige indeholder eller opkræver skatter og afgifter på statens vegne, og ligger således inde med A-skatter og/eller afgifter, opkrævet fra lønmodtagere eller borgere, der skal afregnes med staten. Der kan være tale om betydelige beløb, som den højere rente skal give en ekstra tilskyndelse til at betale rettidigt. Såfremt renten sættes for langt ned, tilskynder det til at bruge Told Skat som kreditgiver frem for virksomhedens kassekredit. Ligeledes er der ikke rimeligt over for de virksomheder, der betaler til tiden, at andre har mulighed for at tiltage sig en billig kredit.

Det bemærkes, at der ikke tilskrives renter, hvor der er ydet henstand efter § 15, stk. 5.

Det foreslås desuden, at renten gøres variabel. Med den foreslåede formulering vil rentens udsving følge markedsrentens bevægelser, mens rentesatsen dog vil ligge noget højere, jf. ovenfor.

Rentesatsen vil blive offentliggjort i Statstidende og Tidsskrift for Skatter og Afgifter.

Til § 8

I § 8 foreslås indsat en hjemmel til fritagelse for betaling af renter efter § 7, rykkergebyr efter § 6, samt afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter § 4, stk. 2. Bestemmelsen, der skal administreres restriktivt, anvendes til at fritage virksomheder, der hidtil har betalt rettidigt, for betaling af renter og afgifter ved for sent betaling, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt. Fritagelse kan ske i de situationer, hvor der er tale om pludseligt opståede hændelser, som virksomheden ikke har haft indflydelse på og ikke har kunnet forudse, eksempelvis pludseligt opstået sygdom. Herudover er det en betingelse, at fristoverskridelsen er kortvarig. I § 8, stk. 2, bemyndiges ministeren til at fastsætte de nærmere betingelser for fritagelse efter § 8, stk. 1.

Til § 9

Afregningsreglerne for personer, institutioner m.v., der modtager punktafgiftspligtige varer fra andre EU-lande, og som ikke er registreret eller anmeldt efter de pågældende afgiftslove, findes i dag ligesom for registrerede virksomheder m.v. i hver enkelt afgiftslov. Det foreslås, at reglerne samles i lovens § 9.

Ifølge forslaget skal varemodtagerne ligesom efter de gældende regler angive den mængde varer, der skal betales afgift af, ved modtagelsen af varerne og indbetale afgiften senest samtidig med, at angivelsen indsendes til Told Skat.

Det foreslås samtidig, at opkrævningslovens § 3, stk. 2, og §§ 5, 6, 7 og § 8, nr. 2 og 3, finder anvendelse. Dette indebærer, at bestemmelserne om variabel rente og muligheden for, at der kan opnås fritagelse for betaling af renter og gebyr, også kommer til at gælde for disse varemodtagere.

Ved privates indførsel fra tredjelande afregnes punktafgifterne efter toldlovens regler. Henvisningerne til toldloven, der findes i de enkelte punktafgiftslove, foreslås ikke overført til opkrævningsloven.

Endelig bemyndiges skatteministeren til at fastsætte bestemmelser om angivelser og afgiftens indbetaling. Denne bemyndigelse tænkes nærmere udmøntet i regler for angivelses- og betalingsformen, indbetalingsstedet m.v.

Til § 10

Bestemmelsen fastlægger, at den, der for egen regning driver en virksomhed, hæfter for virksomhedens betaling af skatter og afgifter m.v.

Den nye formulering udgør ikke en materiel ændring i retstilstanden, men er mere præcis end den tidligere formulering.

Til § 11

Bestemmelsen fastlægger de situationer, hvor myndighederne kan kræve, at en virksomhed skal stille sikkerhed for betaling af skatter og afgifter m.v.

Bestemmelserne om sikkerhedsstillelse er udvidet en del i forhold til de i dag gældende regler i momsloven. Dette er bl.a. sket under hensyntagen til, at reglerne om forkortet afregningsperiode og forkortet kredittid for A-skat og AM-bidrag samt for moms for virksomheder, der afregner moms månedsvis, ikke foreslås videreført i denne lov. Dette er sket for at forenkle systemet.

I stk. 1 fastsættes, at en igangværende virksomhed kan pålægges at stille sikkerhed, når virksomheden flere gange ikke har betalt skatter og afgifter rettidigt og samtidig enten er i restance med et større beløb eller ikke rettidigt har indsendt selvangivelse (efter skattekontrollovens § 1), eller når virksomhedens kapitalgrundlag er trukket ud af virksomheden. De gældende regler for sikkerhedsstillelse for igangværende virksomheder svarer stort set til nr. 1 a. Ændringen består i, at der i restancebeløbet (25.000 kr.) inddrages virksomhedens eventuelle restancer vedr. selskabsskat. Baggrunden for at indføre to yderligere kriterier, der kan begrunde krav om sikkerhedsstillelse, er, at netop manglende selvangivelse eller at kapitalgrundlaget er trukket ud af virksomheden har vist sig at være nogle af de første urotegn i forbindelse med eksempelvis rullende kapital og momskarruselsvindel.

En virksomhed, der anmeldes til registrering, kan efter stk. 2-4 pålægges at stille sikkerhed, hvis virksomhedens ejer eller lignende tidligere har været involveret i en virksomhed, som told- og skattemyndighederne har lidt tab på. Der er her sket en mindre udvidelse i forhold til gældende ret, idet tabet på 50.000 kr. tidligere har skullet udgøres af A-skat, AM-bidrag og moms, mens der med denne lov også inddrages tab vedr. punktafgifter.

Efter stk. 5 skal sikkerhed stilles med et beløb, der svarer til virksomhedens forventede tilsvar af skatter og afgifter m.v. i en 3-måneders periode. I stk. 6 fastsættes, at sikkerhed som udgangspunkt skal stilles senest 8 dage efter meddelelse om, at de statslige told- og skattemyndigheder kræver sikkerhedsstillelse. For igangværende virksomheder kan undladelse af sikkerhedsstillelse medføre fratagelse af bevilling eller autorisation (eksempelvis hyrevognsbevilling), såfremt der er hjemmel i særlovgivningen dertil. For nye virksomheder kan registrering ikke ske, med mindre der stilles sikkerhed. Igangsættelse eller fortsættelse af en virksomhed, der er nægtet registrering, er strafbart efter § 17, stk. 3. I det samtidig hermed fremsatte forslag til konsekvensændringer indsættes der i hovedparten af punktafgiftslovene en hjemmel til, at virksomhedens registrering kan inddrages, hvis den krævede sikkerhed ikke stilles rettidigt.

Stk. 7 fastlægger de formelle krav til et pålæg om sikkerhedsstillelse til en virksomhed, der anmeldes til registrering. Reglerne svarer stort set til de gældende regler i momsloven.

Det foreslås i stk. 8, at kravet om sikkerhedsstillelse ophører, når virksomheden ikke længere er i restance og i de seneste 12 måneder har betalt skatter og afgifter rettidigt.

Fyldestgørelse i sikkerhedsstillelsen sker efter de almindelige regler herom.

Til § 12

Reglerne i § 12 omhandler udbetaling af negativt tilsvar af skatter og afgifter m.v. Et negativt tilsvar kan f.eks. opstå, hvis virksomheden har betalt mere i moms af indkøb til brug for virksomheden, end den har opkrævet, hvis virksomheden ved en fejl har indbetalt for stort et beløb for en afregningsperiode eller hvis der i et tilsvar skal fratrækkes en godtgørelse, som overstiger tilsvaret.

I stk. 3 og 4 bestemmes det, i hvilke tilfælde udbetaling af negativt tilsvar kan tilbageholdes.

Stk. 3 svarer til momsloves § 63, stk. 2, 2. og 3. pkt.

Reglerne i stk. 4 betyder, at der kan ske modregning i udbetalinger efter stk. 1 for krav, der vedrører afsluttede afregningsperioder, også krav, der endnu ikke er forfaldne. Dette sidste har kun relevans, hvor der i anden lovgivning er fastsat en længere periode fra afregningsperiodens afslutning til forfaldstidspunktet end afregningsperiodens længde, eksempelvis for månedsafregnende momsvirksomheder.

Derudover kan negativt tilsvar tilbageholdes, såfremt virksomheden ikke rettidigt har indsendt sin selvangivelse. Baggrunden herfor er - som også nævnt under § 11 -, at manglende indsendelse af selvangivelse er et af de første tegn på uregelmæssigheder i virksomheden.

Såfremt tilbageholdelse er sket uberettiget, tilskrives renter ved udbetaling efter de almindelige regler i rentecirkulæret, Skatteministeriets cirkulære nr. 157 af 14. oktober 1987.

Til § 13

De statslige told- og skattemyndigheder har i mange år haft en praksis, hvorefter overdragelser (transporter) af negativ moms blev noteret, men således at told- og skattemyndighedernes krav gik forud for den noterede transport, uanset om kravet var opstået efter noteringen af transporten. En ophævelse af momslovens § 63, stk. 2, fjernede utilsigtet hjemlen til denne praksis.

Dette betyder, at det på nuværende tidspunkt er muligt at overdrage sine krav på udbetaling af negativ moms for al fremtid. Dette afskærer effektivt og for altid myndighederne fra at modregne restancer, der opstår efter noteringen af transporten, i en eventuel udbetaling af negativ moms.

En overdragelse for al fremtid, der afskærer Told Skat fra nogensinde at modregne, vil ikke være rimelig, set i sammenhæng med, at Told Skat for så vidt angår moms og andre skatter/afgifter er tvangskreditor og -debitor og dermed ikke har muligheden for - som en privat virksomhed - at regulere, hvorvidt virksomheden har restancer eller penge til gode. Dette afhænger af forhold, som er helt uden for Told Skat s kontrol. Skønt en virksomhed kan have en legitim og handelsmæssig interesse i at kunne overdrage sin negative moms til en kreditor, vil en overdragelse ud i al fremtid være af så usikker en karakter, at den sjældent er udtryk for et handelsmæssigt mellemværende (i modsætning til, hvor virksomheden mod vederlag overdrager en konkret fordring på et konkret beløb).

Bestemmelsen i § 13 betyder, at det gøres umuligt at transportere krav, før den periode, som kravet vedrører, er afsluttet. En transport, der er foretaget før periodens afslutning, vil efter bestemmelsen være ugyldig.

En sådan overdragelse kan altså i fremtiden tidligst foretages eksempelvis den 1. februar for moms for januar måned for virksomheder, der afregner moms månedsvis, og 1. april for januar kvartal for virksomheder, der afregner moms kvartårligt.

Til § 14

Bestemmelsen giver hjemmel til, at ubetalte skatter og afgifter kan inddrives ved lønindeholdelse efter de almindelige regler i kildeskattelovens § 73. Dette har hidtil ikke været muligt for punktafgifter.

Bemyndigelsen i 2. pkt. skal anvendes til nærmere at fastsætte den praktiske fremgangsmåde ved lønindeholdelse, under overholdelse af de i kildeskattelovens § 73 fastsatte regler.

Til § 15

Reglen er en videreførelse af gældende ret, idet en tilsvarende bestemmelse findes i alle skatte- og afgiftslove, der indeholder regler om opkrævning. Momslovens bestemmelse er indsat ved lovforslag nr. L 5 af 4. oktober 1989.

Bestemmelsens stk. 8 hjemler eftergivelse, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor. Bestemmelsen betyder, at der trods stk. 4 om, at eftergivelse kun kan gives til fysiske personer, kan ske eftergivelse til selskaber m.v. Derudover er der tillige hjemmel i stk. 8 til eftergivelse til personer, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor. En tilføjelse om personer er indsat i momslovens eftergivelsesbestemmelser ved lovforslag nr. L 60 af 23. november 1994, hvoraf det fremgår, at bestemmelsen tænkes anvendt restriktivt og fortrinsvis i tilfælde, hvor der er tale om myndighedsfejl, force majeure eller force majeure lignende situationer.

Til § 16

Bestemmelsen giver skatteministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler for hvem, der træffer afgørelser efter loven, samt hvordan og hvorvidt disse afgørelser kan påklages. For skønsmæssige ansættelser fastsættes det dog, at disse kan påklages til Landsskatteretten, hvilket svarer til retstilstanden på de områder, hvor der i dag findes skønsmæssige ansættelser.

Til § 17

Ifølge bestemmelsen straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt undlader at indsende angivelse, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for angivelse, eller undlader at indbetale indeholdt A-skat og AM-bidrag rettidigt. Overtrædelser straffes med bøde.

Såfremt overtrædelsen begås med forsæt til at unddrage statskassen skatter og afgifter, er straffen dog bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Det samme gælder, hvis der foreligger skærpende omstændigheder ved for sen indbetaling af A-skat og AM-bidrag. Skærpende omstændigheder vil bl.a. foreligge ved gentagelsestilfælde.

Ligeledes straffes den, der, efter registrering er nægtet, driver registreringspligtig virksomhed, med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år. Der er tale om videreførsel af gældende ret.

Til § 18

Bestemmelsen betyder, at straffesager kan afgøres med en administrativt fastsat bøde, såfremt det skønnes, at sagen ikke vil medføre højere straf end bøde, og virksomheden accepterer bøden. Dette er en videreførsel af gældende ret.

Bestemmelsen hjemler også, at inddrivelse af administrative bøder kan ske ved lønindeholdelse og udpantning.

Der er i gældende ret hjemmel til udpantning og lønindeholdelse for administrative bøder vedr. kildeskatteloven og arbejdsmarkedsfondsloven, moms og lønsumsafgift mens der er tale om en ændring for punktafgifter.

Til § 19

Der er tale om videreførsel af gældende ret.

Til § 20

Det foreslås, at opkrævningslovens regler har virkning fra 1. januar 2001. Dette vil medføre, at afregningen for den sidste afregningsperiode i 2000 skal ske efter de nye regler.

Det foreslås dog, at rentesatsen beregnet efter § 7, stk. 2, først gælder for renter, der tilskrives efter 1. januar 2002. Indtil dette tidspunkt gælder den hidtidige rentesats, 1,3 pct. pr. påbegyndt måned, jf. stk. 2, 1. pkt. Det foreslås imidlertid, at der gives skatteministeren bemyndigelse til at fastsætte, at renten beregnet efter § 7, stk. 2, kan anvendes fra et tidligere tidspunkt end 1. januar 2002, jf. stk. 2, 3. pkt. Der er til brug herfor indsat en hjemmel til, at der kan beregnes en rentesats for 2001 på grundlag af oplysninger fra 2000, jf. stk. 2, 2. pkt.

Det vil ikke teknisk være muligt at ændre Told Skat s edb-systemer, så den variable rente har virkning fra lovens generelle virkningstidspunkt. Der er ikke blot tale om at nedsætte rentesatsen. Nedsættelsen medfører, at systemerne skal tilpasses, så de kan operere med to forskellige rentesatser. Eftersom det er tilpasningen til mere end én rentesats, der tager tid, vil tidsplanen ikke kunne fremmes ved at undlade at gøre rentesatsen variabel. Det vil desuden være nødvendigt med en lægere testperiode. Såfremt de nødvendige edb-tilretninger kan gennemføres tidsnok, er det hensigten, at bemyndigelsen udnyttes til at give renten efter § 7 virkning fra 1. juli 2001. Provenubemærkningerne til lovforslaget er derfor baseret på denne virkningsdato.

Reglen i § 12 om, at der sker tilbagebetaling af for meget indbetalt tilsvar, har ikke virkning for indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag før 1. januar 2002. Indtil da vil hovedreglen være, at for meget indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag modregnes i den følgende afregningsperiode.

Stk. 5 medfører, at § 13, hvorefter der ikke kan udstedes transporter vedrørende krav, der vedrører perioder, der endnu ikke er afsluttede, har virkning for transporter, som er kommet frem til de statslige told- og skattemyndigheder efter lovens fremsættelse. Virkningstidspunktet, der er i overensstemmelse med gældsbrevslovens § 31, er fastsat for at undgå, at der mellem lovens fremsættelse og dens ikrafttræden udstedes tidsubegrænsede transporter, der ellers ikke ville være omfattede af lovændringen.

Til § 21

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag A

Bilag A

Liste over høringsparter

Advokatrådet

Affaldsteknisk Samarbejde

Amtsrådsforeningen i Danmark

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Batteriforeningen

Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme

Brancheforeningen for lim og fugemasse

Brancheforeningen af Kage- Vaffel- og Biscuitfabrikker

Brancheforeningen SPT

Bryggeriforeningen

Centralregisteret for Motorkøretøjer

Chokolade- og Sukkervarefabrikanter

Chokolade- og KonfektureIndustriens Brancheforening

Dagrofa

DAKOFO

Danisco Distillers

Danmarks Automobilforhandler Forening

Danmarks Juice- Saft- og Frugtdriksforening

Danmarks Tapet og Farvehandler Forening

Dansk Arbejdsgiverforening

Dansk Dagligvareleverandørforening

Dansk Erhvervsgartnerforening

Dansk Handel & Service

Dansk Industri

Dansk Kulimportørers Association

Dansk Naturgas A/S

Dansk Planteværn

Dansk Speditørforening

Dansk Supermarked

Dansk Transport og Logistik

Dansk Vandteknisk Forening

Danske Elværkers Forening

Danske Fjernvarmeværkers Forening

De Danske Bilimportører

De danske Landboforeninger

De Samvirkende Købmandsforeninger

Det Danske Handelskammer

Elbranchens Leverandørforening

Emballageindustrien

Erhvervenes Skattesekretariat

Erhvervenes Transportudvalg

Faxe Bryggeri A/S

FDB

Finansrådet

Foreningen af DagligvareGrossister

Foreningen af Danske Kraftvarmeværker

Foreningen af Danske Spiritusfabrikanter

Foreningen af Eddikebryggere i Danmark

Foreningen af Registrerede Revisorer

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen for Danske Kemiske Industrier

Frederiksberg Kommune

Fællesrepræsentationen for private vandværker i Danmark

HNG

House of Prince

Haahr Petroleum Limited

Håndværksrådet

Kaffe- og Teimportørforeningen

Kammeradvokaten

Kartonage & Bølgepapindustriens Arbejdsgiverforening

Kolonial og Konserves Grossistforeningen

Kommunernes Landsforening

Københavns Fondsbørs

Københavns Kommune

Lak- og Farveindustriforeningen for Danmark

Landbrugsrådet

Margarine Industri Foreningen

Mejeriforeningen

Metalemballagegruppen

Nordisk Tobaks Kompagni

Oliebranchens Fællesrepræsentation

Plastindustrien i Danmark

Reno-Sam

Rådet for Dansk Forsikring og Pension

Schela Plast A/S

Skattechefforeningen

Skatterevisorforeningen

Tetra Pak

Tobaksindustrien

Vin- og Spiritusorganisationen i Danmark

Kapitel 1

Lovens anvendelsesområde

§ 1. Loven gælder for opkrævning af skatter og afgifter m.v., for hvilke virksomheder, selskaber, fonde eller foreninger m.v. er eller skulle have været registreret hos eller anmeldt til de statslige told- og skattemyndigheder, i det omfang, der ikke er fastsat særlige bestemmelser i anden lovgivning eller i EF-forordninger.

Stk. 2. I de tilfælde, der er nævnt i § 9, gælder loven i det omfang, det er fastsat i § 9.

Stk. 3. Loven gælder derudover for opkrævning af andre skatter og afgifter m.v. end de i stk. 1 nævnte i det omfang, der i anden lovgivning henvises til denne lov.

Stk. 4. Loven gælder uanset stk. 1 ikke opkrævning af told.

Stk. 5. Loven gælder kun for opkrævning af virksomhedens ejers, selskabets, fondens eller foreningens egne indkomstskatter i det omfang dette er særligt fastsat i anden lovgivning.

Kapitel 2

Afregning af skatter og afgifter m.v.

§ 2. For hver afregningsperiode og for hver skat eller afgift m.v. skal der indgives en angivelse med de oplysninger, som følger af reglerne i den enkelte skatte- og afgiftslov. Afregningsperioden er kalendermåneden. Hvor der i anden lovgivning er henvist til afgiftsperioden, svarer dette til afregningsperioden.

Stk. 2. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste A, nævnte love skal indgives til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 15. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. Angivelser vedrørende de i bilag 1, liste B, nævnte love skal indgives til de statslige told- og skattemyndigheder senest den 10. i den første måned efter udløbet af afregningsperioden. I januar måned skal disse angivelser dog indgives senest den 17. januar.

Stk. 3. Såfremt den sidste rettidige angivelsesdag er en lørdag, søndag eller helligdag, anses den nærmest følgende hverdag som sidste rettidige angivelsesdag.

Stk. 4. Skatter og afgifter m.v. (tilsvaret) forfalder til betaling den 1. i den måned, hvor angivelsen skal indgives og skal indbetales senest samtidig med angivelsesfristens udløb.

Stk. 5. Udgør betalingen ifølge en angivelse under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. Indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag skal kun indbetales, såfremt beløbene tilsammen udgør 50 kr. eller derover.

Stk. 6. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om angivelse og indbetaling af skatter og afgifter m.v. efter stk. 1-4. Skatteministeren kan ligeledes fastsætte regler om angivelse og indbetaling ved ophør af virksomhed.

Kapitel 3

Særlige regler for visse varemodtagere

§ 3. Angivelser efter § 2 skal være underskrevet af virksomhedens ansvarlige ledelse.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan give tilladelse til, at angivelse indgives ved elektronisk dataoverførsel. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for sådanne angivelser.

Kapitel 4

Hæftelse, inddrivelse og eftergivelse m.v.

§ 4. Har de statslige told- og skattemyndigheder efter afleveringsfristens udløb ikke modtaget angivelse for en afregningsperiode, kan de fastsætte virksomhedens tilsvar af skatter og afgifter m.v. foreløbigt til et skønsmæssigt beløb.

Stk. 2. Virksomheden skal betale en afgift på 800 kr. for en foreløbig fastsættelse. Foretages der en foreløbig fastsættelse for både A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, betales dog kun én afgift pr. afregningsperiode.

Stk. 3. Såfremt en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder for det samme registreringsforhold har fået foretaget en foreløbig fastsættelse af virksomhedens tilsvar af skatter eller afgifter m.v., kan de statslige told- og skattemyndigheder inddrage virksomhedens registrering hos de statslige told- og skattemyndigheder for så vidt angår det pågældende registreringsforhold, med mindre virksomheden inden inddragelsen indgiver de manglende angivelser. De statslige told- og skattemyndigheder skal dog forinden inddragelsen meddele virksomheden, at registreringen vil blive inddraget, såfremt de manglende angivelser ikke indgives inden 14 dage. Meddelelsen skal gives virksomheden ved rekommanderet brev.

Kapitel 5

Klageadgang

§ 5. Hvis det konstateres, at en virksomhed har afgivet urigtig angivelse, således at virksomheden har betalt for lidt i skatter eller afgifter m.v., eller har fået udbetalt for meget i godtgørelse, afkræves virksomheden det skyldige beløb til betaling senest 14 dage efter påkrav.

Stk. 2. Kan størrelsen af det tilsvar, som påhviler virksomheden, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de statslige told- og skattemyndigheder ansætte virksomhedens tilsvar skønsmæssigt. Tilsvarende gælder, hvis en virksomhed har modtaget et for stort beløb som godtgørelse og størrelsen af det beløb, som virksomheden derfor skal tilbagebetale, ikke kan opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber.

Kapitel 6

Straffebestemmelser

§ 6. Der skal betales et gebyr på 65 kr. for erindringsskrivelser vedrørende betaling efter denne lov.

Kapitel 7

Ikrafttræden

§ 7. Betales et beløb ikke rettidigt, eller er der ydet henstand med betalingen, skal der betales en månedlig rente som fastsat efter stk. 2 for hver påbegyndt måned fra den 1. i den måned, i hvilken beløbet skal betales. Renten kan ikke fratrækkes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

Stk. 2. Renten fastsættes for kalenderåret. Renten offentliggøres senest femtesidste børsdag forud for det år, hvor den skal have virkning. Renten for et år beregnes på grundlag af et simpelt gennemsnit opgjort med to decimaler af en af Københavns Fondsbørs dagligt udregnet effektiv obligationsrente for de seneste 20 børsdage forud for den 15. december i det foregående år. Den effektive obligationsrente opgøres med to decimaler for fastforrentede kroneobligationer i åbne serier, der noteres på Københavns Fondsbørs, bortset fra konverterbare obligationer noteret over pari samt indeksregulerede obligationer. Renten udgør den gennemsnitlige obligationsrente, der er udregnet efter 4. pkt., oprundet til nærmeste halve procentpoint, divideret med 24, afrundet til 1 decimal, med tillæg af 0,8 procentpoint.

§ 8. De statslige told- og skattemyndigheder kan, når det på grund af særlige omstændigheder findes rimeligt, meddele fritagelse for betaling af

1) afgift for foreløbig fastsættelse af tilsvar efter § 4, stk. 2,

2) gebyr efter § 6 samt

3) renter efter § 7.

Stk. 2. Skatteministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af stk. 1.

§ 9. Den, der fra andre EU-lande modtager varer, der er afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A, nr. 1-4, og som ikke er registreret efter den pågældende afgiftslov, skal ved modtagelsen af varerne angive den mængde varer, hvoraf der skal betales afgift, til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren eller en repræsentant for sælgeren.

Stk. 2. Varemodtagere, der ikke er erhvervsdrivende, og som fra andre EU-lande modtager varer m.v., der er afgiftspligtige efter de afgiftslove, der er nævnt i bilag 1, liste A, nr. 5-18, skal ved modtagelsen af varerne angive den mængde varer, hvoraf der skal betales afgift til de statslige told- og skattemyndigheder. Angivelsen skal være underskrevet af varemodtageren.

Stk. 3. De i stk. 1 og 2 nævnte varemodtagere skal indbetale afgiften til de statslige told- og skattemyndigheder senest samtidig med indsendelsen af de i stk. 1 og 2 nævnte angivelser. Udgør afgiften under 50 kr., kan indbetaling af beløbet undlades. § 3, stk. 2, og §§ 5-7 og § 8, nr. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Skatteministeren kan fastsætte bestemmelser om angivelsen og afgiftens indbetaling.

§ 10. For betaling efter denne lov hæfter selskabet, fonden, foreningen m.v., eller den, der som ejer, forpagter eller lignende driver virksomheden for egen regning.

§ 11. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed at stille sikkerhed, når

1) virksomheden for de seneste 12 afregningsperioder 4 gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter m.v., der er omfattet af denne lov, og

a) virksomheden er i restance vedrørende skatter og afgifter, for hvilke den er registreret, samt eventuelt selskabsskatter, med et beløb, der overstiger 25.000 kr., og virksomheden ikke indbetaler denne restance senest den 10. hverdag fra modtagelsen af en erindringsskrivelse fra de statslige told- og skattemyndigheder, hvorved virksomheden underrettes om, at den ved fortsat manglende betaling pålægges at stille sikkerhed, eller

b) virksomheden ikke rettidigt har indsendt selvangivelse,

eller

2) virksomhedens kapitalgrundlag, herunder den lovpligtige kapital i selskaber, er trukket ud af virksomheden.

Stk. 2. De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en virksomhed, der anmeldes til registrering m.v. efter skatte- og afgiftslove, hvor opkrævningen reguleres efter denne lov, at stille sikkerhed, såfremt en fysisk eller juridisk person, som inden for de seneste 5 år har været ejer af en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent, hvorved told- og skattemyndighederne har et ikke fuldt sikret tilgodehavende, eller staten er blevet påført et samlet tab på mere end 50.000 kr. vedrørende skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov,

1) er ejer af virksomheden,

2) reelt driver virksomheden, og er knyttet til ejeren på samme måde som fastsat i aktieselskabslovens § 115, stk. 1, 2. pkt., eller

3) er et medlem af virksomhedens bestyrelse eller direktion.

Stk. 3. Der skal dog kun stilles sikkerhed efter stk. 2, når det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Når en virksomhed pålægges at stille sikkerhed efter stk. 2, kan virksomheden ikke registreres, før dette pålæg er opfyldt.

Stk. 4. Er den i stk. 2 nævnte virksomhed et selskab, en fond eller en forening m.v., anses som ejer også

1) en person, der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som henregnes til hovedaktionæraktier efter aktieavancebeskatningslovens § 11, stk. 2-4,

2) et selskab m.v., der besidder sådanne kapitalandele i virksomheden, som er omhandlet i kursgevinstlovens § 4, stk. 2, eller

3) en fysisk eller juridisk person, der udøver kontrol som defineret i ligningslovens § 2, stk. 2, over virksomheden.

Stk. 5. Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles for et beløb, der svarer til virksomhedens restancer med skatter eller afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, samt det forventede gennemsnitlige tilsvar i en 3-måneders periode. Det gennemsnitlige tilsvar beregnes for igangværende virksomheder på baggrund af det senest afleverede årsregnskab. Sikkerhedsstillelsen for selskabsskatter beregnes med udgangspunkt i beregnet a conto skat for indeværende regnskabsår reduceret med eventuelle a conto betalinger.

Stk. 6. Sikkerhed efter stk. 1 og 2 skal stilles senest 8 dage efter, at virksomheden har modtaget meddelelse herom, idet fristen dog i særlige tilfælde kan forlænges efter anmodning herom. Pålæg om sikkerhedsstillelse meddeles virksomheden ved rekommanderet brev.

Stk. 7. Pålæg om sikkerhedsstillelse efter stk. 2 skal meddeles virksomheden senest 14 hverdage efter, at virksomheden anmeldes til registrering. Meddelelsen skal indeholde oplysning om, at undladelse af at stille den krævede sikkerhed indebærer, at virksomheden ikke kan registreres m.v., og at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter § 17, stk. 3. Stilles sikkerheden ikke rettidigt, meddeles det virksomheden ved rekommanderet brev, at en fortsættelse af virksomheden vil være strafbar efter bestemmelsen i § 17, stk. 3.

Stk. 8. Sikkerhed stillet efter stk. 1 og 2 frigives, når tidligere restancer er betalt og virksomheden i den seneste 12-måneders periode har indbetalt skatter og afgifter m.v., der opkræves efter denne lov, rettidigt.

§ 12. Hvis en virksomheds tilsvar af skatter og afgifter m.v., der opkræves efter reglerne i denne lov, for en afregningsperiode er negativt, udbetales beløbet til virksomheden. Det samme gælder, når virksomheden ved en fejl har indbetalt for meget, eller når en godtgørelse eller lignende, som skal modregnes i virksomhedens tilsvar, overstiger tilsvaret. Beløb under 50 kr. udbetales ikke. Er der tale om beløb vedrørende indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, sker der kun udbetaling, hvis disse beløb tilsammen overstiger 50 kr.

Stk. 2. Såfremt angivelsen er modtaget rettidigt, sker udbetaling efter stk. 1 senest 3 uger efter modtagelsen af angivelsen for den pågældende periode. Såfremt tilbagebetalingen skyldes en fejl i indbetalingen, tilbagebetales beløbet senest 3 uger efter, at virksomheden har gjort de statslige told- og skattemyndigheder opmærksom på fejlen, eller de statslige told- og skattemyndigheder har konstateret fejlen.

Stk. 3. Kan de statslige told- og skattemyndigheder på grund af virksomhedens forhold ikke foretage kontrol af angivelsen, afbrydes udbetalingsfristen, indtil virksomhedens forhold ikke længere hindrer kontrol. Skønner de statslige told- og skattemyndigheder, at udbetaling på det foreliggende grundlag vil indebære en nærliggende risiko for afgiftstab, kan myndighederne ligeledes afbryde udbetalingsfristen eller stille krav om sikkerhedsstillelse, indtil virksomhedens forhold er undersøgt.

Stk. 4. Beløb, der skulle have været udbetalt efter stk. 1, kan tilbageholdes, såfremt angivelser vedrørende afsluttede afregningsperioder ikke er indgivet. Krav på tilsvar og eventuelle renter for disse perioder modregnes ved udbetalingen af beløb efter stk. 1, selv om kravet ikke er forfaldent. Beløb efter stk. 1 kan ligeledes tilbageholdes, såfremt virksomheden ikke rettidigt har indsendt sin selvangivelse.

§ 13. Krav på udbetalinger efter § 12 kan ikke overdrages før udløbet af den afregningsperiode, kravet vedrører. Aftaler om sådanne overdragelser er ugyldige.

§ 14. Ubetalte beløb kan inddrives ved lønindeholdelse i henhold til reglerne for inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelse.

§ 15. Tilsvar, renter, gebyrer og administrative bøder, der opkræves eller pålægges efter denne lov, kan eftergives, hvis

1) skyldneren godtgør, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, og

2) skyldnerens forhold og omstændighederne i øvrigt taler derfor.

Stk. 2. Under tilsvarende betingelser som nævnt i stk. 1 kan beløb eftergives, som personer er pligtige at betale som erstatning for selskabers manglende betaling efter denne lov.

Stk. 3. Ved anvendelsen af stk. 1, nr. 2, skal der navnlig lægges vægt på, om skyldneren udelukkende eller overvejende har gæld i form af skatte-, told- eller afgiftsrestancer m.v., skyldnerens interesse i eftergivelse, gældens alder, omstændighederne ved dens pådragelse og hidtidige afvikling samt skyldnerens forhold under eftergivelsessagen.

Stk. 4. Kun skyldnere, som er fysiske personer, kan få eftergivet krav, der opkræves efter denne lov, jf. dog stk. 8.

Stk. 5. Eftergivelse kan gå ud på bortfald eller nedsættelse af skyldnerens gæld. I forbindelse med nedsættelse kan der træffes bestemmelse om henstand med og afdragsvis betaling af den ikke eftergivne del af gælden. I henstands- og afdragsperioden sker der ingen forrentning af gælden.

Stk. 6. Eftergivelse kan bortfalde, såfremt skyldneren

1) i forbindelse med eftergivelsessagen har gjort sig skyldig i svigagtigt forhold, eller

2) groft tilsidesætter sine forpligtelser i forbindelse med afvikling af den ikke eftergivne del af gælden.

Stk. 7. Såfremt skyldneren ikke kan godtgøre, at denne ikke er i stand til og inden for de nærmeste år ingen udsigt har til at kunne opfylde sine gældsforpligtelser, jf. stk. 1, nr. 1, kan der i stedet for eftergivelse meddeles skyldneren henstand. Stk. 1, nr. 2, stk. 2-4 og stk. 6, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved meddelelse af henstand.

Stk. 8. Eftergivelse eller henstand kan i øvrigt, når forholdene i ganske særlig grad taler derfor, meddeles personer, selskaber, foreninger, selvejende institutioner, fonde eller lignende.

§ 16. Skatteministeren kan bemyndige de statslige told- og skattemyndigheder til at træffe afgørelser efter denne lov. Ministeren kan fastsætte regler om adgangen til at klage over afgørelserne, herunder om, at afgørelserne ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Landsskatteretten påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1. instans vedrørende skønsmæssig ansættelse efter § 5, stk. 2.

Stk. 3. Reglerne i skattestyrelseslovens kapitler 3 og 3A finder anvendelse ved klage til Landsskatteretten efter stk. 2.

§ 17. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt

1) overtræder § 2, stk. 1 eller 2, eller § 9, stk. 1 og 2,

2) afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for angivelse af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller § 9, stk. 1 og 2, eller

3) undlader at indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid, jf. § 2, stk. 4.

Stk. 2. Den, der begår en af de nævnte overtrædelser med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v., eller hvor der ved overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreligger skærpende omstændigheder, straffes med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år.

Stk. 3. Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 2 år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en virksomhed, selv om registrering er nægtet efter § 11, stk. 3, 2. pkt. Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og kontraktsforhold med kortest muligt varsel.

Stk. 4. I forskrifter, der udfærdiges i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 5. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 18. Skønnes en overtrædelse ikke at ville medføre højere straf end bøde, kan skatteministeren tilkendegive den pågældende, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, såfremt den pågældende erkender sig skyldig i overtrædelsen og erklærer sig rede til indenfor en nærmere angivet frist, der efter ansøgning kan forlænges, at betale en bøde, der er angivet i tilkendegivelsen. §752, stk. 1, i lov om rettens pleje finder tilsvarende anvendelse.

Stk. 2. Med hensyn til den tilkendegivelse, der er nævnt i stk. 1, finder bestemmelsen om tiltalerejsning i § 930, jf. § 926, i lov om rettens pleje tilsvarende anvendelse.

Stk. 3. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter vedtagelsen inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Stk. 4. Bøder i sager, der afgøres administrativt, opkræves og inddrives af skatteministeren. Inddrivelse kan ske ved lønindeholdelse, jf. § 14, og ved udpantning.

§ 19. Ransagning i sager om overtrædelse af bestemmelser i denne lov sker i overensstemmelse med reglerne i lov om rettens pleje om ransagning i sager, som efter loven kan medføre frihedsstraf.

§ 20. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 2-5.

Stk. 2. Den i § 7, stk. 1, nævnte rentesats fastsættes til 1,3 pct. for renter, der tilskrives i perioden 1. januar 2001 til 31. december 2001, jf. dog 3. pkt. Uanset 1. pkt. kan der beregnes en rente efter fremgangsmåden i § 7, stk. 2, på grundlag af oplysninger fra 2000. Skatteministeren kan fastsætte, at denne rente skal have virkning for renter, der tilskrives fra et af skatteministeren fastsat tidspunkt efter lovens ikrafttræden.

Stk. 3. Uanset § 12 kan tilbagebetaling af for meget indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag indtil den 1. januar 2002 afvente, at den indeholdelsespligtige modregner beløbene i den førstkommende indbetaling af A-skat, henholdsvis arbejdsmarkedsbidrag, med mindre særlige forhold taler imod.

Stk. 4. I det omfang opkrævning sker efter lovens ikrafttræden, finder lovens bestemmelser tilsvarende anvendelse på opkrævning af skatter og afgifter vedrørende perioder, der ligger før lovens ikrafttræden.

Stk. 5. § 13 har virkning for overdragelser (transporter), som er kommet frem til de statslige told- og skattemyndigheder efter den (fremsættelsestidspunktet).

§ 21. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Fremsat den 6. oktober 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v.