Forslag til Lov om ændring af lov om foderstoffer

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 15. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

»§ 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om

1) fremstilling af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr, dog ikke fiskemel og olie, og

2) opbevaring, køb, salg og anvendelse af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr.«

2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fravigelse af reglerne i ovennævnte retsakter i det omfang, disse indeholder adgang hertil.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

3. I § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

4. I § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 5 således

»5) betegnelse af fodermidler,«

5. I § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer

»9) afgivelse af oplysninger i forbindelse med køb og salg af foderstoffer, herunder tilsætningsstoffer til foderstoffer, og om indberetning af disse oplysninger,«

Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 10 og 11.

6. I § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 10, der bliver nr. 11, således

»11) hel eller delvis betaling af udgifterne ved kontrol og administration af loven samt af regler og bestemmelser fastsat i medfør af loven.«

7. § 1, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes

»Stk. 4. Ministeren kan fastsætte regler om, at indberetning i henhold til stk. 3, nr. 9, skal ske til en anden myndighed.«

Stk. 5, der bliver stk. 4, forbliver herefter stk. 5.

8. § 1, stk. 5, affattes således

»Stk. 5. I regler og bestemmelser fastsat efter stk. 1 og 2 kan der fastsættes regler om udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse.«

9. § 2, stk. 1, affattes således

»§ 2. Ved indførsel og ved salg skal foderstoffer opfylde de regler og bestemmelser, der er fastsat efter § 1, være af god handelsmæssig kvalitet og må ikke ved hensigtsmæssig anvendelse kunne udgøre nogen fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.«

10. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Er der begrundet formodning om, at anvendelsen af et parti foderstoffer til fodring vil udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri forbyde salg og anvendelse af partiet, indtil resultatet af en iværksat undersøgelse foreligger.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

11. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Landbrugs- og fiskeriministeren« til: »Ministeren«.

12. § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

»Stk. 5. Udgifterne som følge af påbud og forbud meddelt efter stk. 3 og 4 påhviler den, foranstaltningerne er rettet mod.«

13. Efter § 2 indsættes

»§ 2a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan forbyde eller begrænse dyrkningen af afgrøder, der er bestemt til fodring af dyr, i områder, der har været udsat for forurening, herunder radioaktivt nedfald. Ministeren kan forbyde salg og anvendelse af foderstoffer, der er dyrket i sådanne områder.

§ 1

I lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 15. maj 1996, foretages følgende ændringer

1. § 1, stk. 1, affattes således

§ 1. Landbrugs- og fiskeriministeren kan fastsætte bestemmelser, herunder bestemmelser til gennemførelse af forskrifter fastsat af Det Europæiske Fællesskab, om

»§ 1. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan fastsætte regler om«

1) fremstilling af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr, dog ikke fiskermel og -olie, og

1) fremstilling af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr, dog ikke fiskemel og olie, og

2) opbevaring, salg og anvendelse af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr.

2) opbevaring, køb, salg og anvendelse af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr.«

2. I § 1 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på opfyldelse af Det Europæiske Fællesskabs direktiver og beslutninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan endvidere fastsætte de regler, der er nødvendige for anvendelsen af Det Europæiske Fællesskabs forordninger om forhold, der er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte regler eller træffe bestemmelser om fravigelse af reglerne i ovennævnte retsakter i det omfang, disse indeholder adgang hertil.«

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 3-6.

Stk. 2. Landbrugs- og fiskeriministeren kan ved fastsættelse af bestemmelser efter stk. 1, bl.a. fastsætte forskrifter om,

3. I § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter »stk. 1«: »og 2«.

1) registrering og godkendelse af produktions- og salgsvirksomheder samt importører,

2) anvendelse af vegetabilske og animalske produkter samt organiske og uorganiske stoffer til fremstilling af eller tilsætning af foderstoffer,

3) tilrettelæggelse af produktionen med henblik på at sikre produkternes hygiejniske standard,

4) pakning, mærkning og angivelse af sammensætningen af foderstoffer,

4. I § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 5 således

5) betegnelse af ublandede foderstoffer,

»5) betegnelse af fodermidler,«

6) tilladt indhold af uønskede stoffer og produkter i foderstoffer,

7) autorisation af og tilsyn med kemiske laboratorier samt godkendelse af analysemetoder og arbejdsforskrifter,

8) regnskab over produktion, indførsel, lager og salg,

5. I § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, indsættes efter nr. 8 som nyt nummer

»9) afgivelse af oplysninger i forbindelse med køb og salg af foderstoffer, herunder tilsætningsstoffer til foderstoffer, og om indberetning af disse oplysninger,«

Nr. 9 og 10 bliver herefter nr. 10 og 11.

9) kontrol med overholdelsen af loven og af bestemmelser fastsat efter loven samt om offentliggørelse af kontrol- og analyseresultater og

6. I § 1, stk. 2, der bliver stk. 3, affattes nr. 10, der bliver nr. 11, således

10) afgifter til hel eller delvis dækning af udgifterne ved kontrol og administration og opkrævning af gebyrer til hel eller delvis dækning af omkostningerne ved erindringsskrivelser.

»11) hel eller delvis betaling af udgifterne ved kontrol og administration af loven samt af regler og bestemmelser fastsat i medfør af loven.«

Stk. 3. Beløb, der er omfattet af regler fastsat i henhold til denne lov, og som ikke betales rettidigt til den afgiftskrævende myndighed, tillægges en rente på 1,3 pct. månedlig for hver påbegyndt måned fra forfaldsdagen at regne. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr.

7. § 1, stk. 3 og 4, der bliver stk. 4 og 5, ophæves, og i stedet indsættes

Stk. 4. Der er udpantningsret for afgifter og gebyrer fastsat efter stk. 2, nr. 10, og for renter fastsat efter stk. 3.

»Stk. 4. Ministeren kan træffe bestemmelser om, at indberetningen i henhold til stk. 3, nr. 9 skal ske til en anden myndighed.«

Stk. 5, der bliver stk. 6, forbliver herefter stk. 5.

8. § 1, stk. 5, affattes således

Stk. 5. I bestemmelser fastsat efter stk. 1 kan der fastsættes regler om udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse.

»Stk. 5. I regler og bestemmelser fastsat efter stk. 1 og 2 kan der fastsættes regler om udbud til salg, fordeling, levering eller anden form for overdragelse.«

9. § 2, stk. 1, affattes således

§ 2

Loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget fremsættes med henblik på en ændring af lov om foderstoffer, jf. lovbekendtgørelse nr. 422 af 15. maj 1996 (jf. Folketingstidende 1990/1991, forhandlingerne s. 815, 1733, 4523 og 4629, Tillæg A s. 1403, Tillæg B s. 307 og Tillæg C s. 283 samt 1995/1996, forhandlingerne s. 1433, 1850, 4584, 4765, Tillæg A s. 2337, Tillæg B s. 363, 380 og Tillæg C s. 325).

1. Baggrund for forslaget

Problemerne med antibiotikaresistens er verden over voksende. Danmark har endnu ikke haft så alvorlige problemer med resistens, som det er set i andre lande. Dette skyldes bl.a., at Danmark i mange år har haft en restriktiv praksis for anvendelse af antibiotika både til mennesker og dyr. Sammenhængen mellem resistente bakterier og forbruget af antibiotiske stoffer er efterhånden generelt accepteret af forskerne. Det er derfor af stor betydning fortsat at fastholde og udbygge indsatsen for at begrænse forbruget af antibiotika og antibiotikalignende stoffer, herunder forbruget af vækstfremmere i husdyrproduktionen.

I maj 1997 afgav et udvalg, nedsat af fødevareministeren, "Rapport om forbedring af sundhedstilstanden i danske husdyrbesætninger og om reduktion af forbruget af antibiotika og antimikrobielle vækstfremmere". Udvalget anbefalede bl.a., at der etableres en central registrering af forbruget i husdyrbesætningerne af terapeutiske antibiotika, foderlægemidler og visse tilsætningsstoffer til foderstoffer.

Endvidere var fødevareministeren sammen med sundhedsministeren i september 1998 vært ved en EU konference om antibiotika ("The Microbial Threat"). På konferencen deltog eksperter i human og veterinær medicin fra EU-landene samt en række andre lande. På konferencen blev det bl.a. konkluderet, at det er nødvendigt, at de enkelte lande indsamler pålidelige data om anvendelse og udlevering af antibiotika og antibiotikalignende stoffer. Disse data er vigtige parametre for igangsættelse af undersøgelser og andre foranstaltninger i forbindelse med antibiotikaresistens, herunder fastsættelse af retningslinier for god praksis ved anvendelse af de pågældende stoffer.

Uhensigtsmæssig brug af antibiotika og antibiotikalignende stoffer kan medvirke til, at der i øget omfang dannes resistente bakterier, som kan overføres til mennesker. Dermed reduceres mulighederne for senere effektiv behandling. Det er derfor vigtigt at have et detaljeret overblik over forbruget af disse stoffer. Behandling af dyr med veterinære lægemidler og anvendelse af foderstoffer tilsat f.eks. antibiotika kan indebære en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, da det kan medføre uønskede restprodukter i fødevarer eller i naturen.

På denne baggrund foreslås det, at der etableres et register for receptpligtige veterinære lægemidler samt visse tilsætningsstoffer til foderstoffer (Vetstat). Registrets udformning vil i store træk bygge på den ovennævnte rapport om forbedring af sundhedstilstanden. Registret vil indeholde oplysninger om forbruget af receptpligtige veterinære lægemidler, foderlægemidler og tilsætningsstoffer til foderstoffer af følgende 3 kategorier: 1) antibiotika, 2) coccidiostatica og andre lægemidler samt 3) vækstfremmende stoffer. Herefter: "de omhandlede stoffer".

Vetstat vil give et detaljeret overblik over forbruget af de omhandlede stoffer inden for husdyrproduktionen både totalt set og fordelt på de enkelte dyrlæger, foderstofvirksomheder og husdyrbrug. Registret vil derudover indeholde oplysninger om forbruget af medicin til dyr, der ikke er omfattet af det Centrale Husdyrbrugsregister (GLR/CHR). Vetstat vil kunne anvendes i forskningsmæssig sammenhæng i forbindelse med bl.a. overvågning af resistensudviklingen. Registret vil endvidere være et brugbart styringsredskab for både myndigheder, organisationer, dyrlæger, foderstofvirksomheder og de enkelte landbrugere til begrænsning af forbruget af de omhandlede stoffer. Oplysningerne kan endvidere være nyttige i forbindelse med kildesporing samt ved eventuelle fremtidige vurderinger af sundhedstilstanden i besætningerne.

Samtidig med dette lovforslag fremsættes forslag til lov om ændring af lov om dyrlægegerning m.v. Ved disse to lovændringer etableres Vetstat og en indberetningspligt ved salg og anvendelse m.v. af de omhandlede stoffer. Derved skabes der mulighed for et overblik over anvendelsen af disse stoffer til dyr.

Lovforslaget omhandler endvidere en mulighed for, at ministeren kan gribe ind med et forbud mod salg og anvendelse af foderstoffer på baggrund af en begrundet formodning om, at de pågældende foderstoffer indeholder stoffer, der vil kunne udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Det kunne f.eks. være et for højt indhold af dioxin eller salmonella. Dette initiativ skal ses som et led i Fødevareministeriets samlede strategi for at sikre forbrugerne sunde og rene fødevarer. I en tid, hvor der oftere opstår sager med f.eks. uønskede stoffer i foderstoffer, er det af afgørende betydning at kunne gribe ind så tidligt som muligt. I dag skal et forbud afvente, at en eventuel formodning bekræftes ved en laboratorieanalyse. En sådan analyse kan være tidskrævende. Det betyder, at foderstofpartiet ofte vil være solgt og i værste fald allerede anvendt til foder, før end resultatet af analysen foreligger, og der dermed kan gribes ind. Med lovændringen vil der kunne gribes ind allerede ved en begrundet formodning.

Endelig omhandler lovforslaget en mulighed for at indføre restriktioner for foderstoffer fra områder, der har været udsat for forurening, og en mulighed for at fastsætte regler eller træffe bestemmelser om særlige foranstaltninger til sikring af foderstofforsyningen i forbindelse med større katastrofer, herunder krise eller krig. Erfaringer fra især Tjernobyl-katastrofen i 1986 har vist, at det under større katastrofer kan være nødvendigt at kunne træffe særlige foranstaltninger for at undgå forurening af foderstoffer og for at sikre foderstof- og fødevareforsyningen.

2. Lovforslagets indhold

Det foreslås, at der som noget nyt etableres en generel hjemmel til at fastsætte regler om afgivelse af oplysninger i forbindelse med køb og salg af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr. Ved forslaget skabes der bl.a. mulighed for at pålægge en køber af foderstoffer at give visse oplysninger i forbindelse med købet og at pålægge sælgeren en pligt til at indberette disse oplysninger til myndighederne. Der kan således f.eks. stilles krav om afgivelse af oplysninger i forbindelse med køb af forblandinger og foderblandinger med indhold af tilsætningsstoffer af følgende tre kategorier: antibiotika, coccidiostatica og andre lægemidler samt vækstfremmende stoffer.

Køber skal til brug for registreringen oplyse registreringsnummer i Det Centrale Husdyrbrugsregister (CHR) og andre relevante oplysninger i forbindelse med købet. Foderstofvirksomhederne foretager indberetningen til registeret. Ved direkte indkøb i et andet land pålægges køberen at indberette disse oplysninger. I forbindelse med planlægning og etablering af Vetstat vil der være løbende kontakt med erhvervet og andre interessenter i registreringssystemet med henblik på at sikre den bedst mulige datakvalitet, samt at indberetninger til systemet kan foregå på en praktisk og enkel måde for erhvervet.

Der henvises i øvrigt til forslag til lov om ændring af lov om dyrlægegerning m.v.

Det foreslås endvidere, at der etableres hjemmel for fødevareministeren til at gribe ind i tilfælde, hvor der er en begrundet formodning om, at anvendelsen af et parti foderstoffer til fodring vil udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. I sådanne tilfælde kan salg og anvendelse forbydes, indtil der foreligger et analyseresultat. Efter de gældende regler vil partiet ofte være enten solgt eller anvendt til fodring, inden analyseresultatet foreligger. Det er derfor vigtigt, at der efter denne lovændring vil kunne gribes ind allerede ved begrundet formodning. Såfremt formodningen bekræftes af laboratorieanalysen, meddeles der i medfør af foderstoflovens gældende regler påbud om at bringe foderstofferne i overensstemmelse med de fastsatte forskrifter, at anvende dem til andet formål end fodring, at tilintetgøre dem eller, for så vidt angår foderstoffer, der er ført ind i landet fra udlandet, at tilbagesende dem.

Endelig foreslås en hjemmel til at indføre restriktioner for foderstoffer fra områder, der har været udsat for forurening, samt en hjemmel til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser om særlige foranstaltninger til sikring af foderstofforsyningen i forbindelse med større katastrofer, herunder krise eller krig. Erfaringer fra især Tjernobyl-katastrofen i 1986 har vist, at det under større katastrofer kan være nødvendigt at kunne træffe særlige foranstaltninger for at undgå forurening af foderstoffer og for at sikre foderstof- og fødevareforsyningen. Det kan eksempelvis være nødvendigt at give pålæg om, at foder til dyr skal produceres, behandles og anvendes efter særligt fastlagte retningslinier for derved at undgå, at forurening overføres til fødevarerne. Endvidere kan det være nødvendigt i en krisesituation at sikre en fornuftig fordeling af de tilgængelige foderstofressourcer, således at fødevareforsyningen kan opretholdes.

Herudover indeholder lovforslaget mindre ændringer af rente- og straffebestemmelserne.

3. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

De samlede økonomiske og administrative konsekvenser af dette lovforslag samt forslag til ændring af lov om dyrlægegerning m.v. er beskrevet nedenfor for så vidt angår etablering af Vetstat.

Ved nærværende lovforslag og ved lovforslaget om ændring af lov om dyrlægegerning m.v. foreslås der indsat en hjemmel til at etablere et centralt register over receptpligtige veterinære lægemidler og forbruget af visse tilsætningsstoffer til foderstoffer (Vetstat). Den nærmere udformning af registret er under projektering. Udgifterne i forbindelse med etableringen og driften af registeret vil blive optaget på finansloven.

Oprettelse af dette register kræver udvikling af et program til registrering af de nødvendige oplysninger, edb-udstyr til behandling samt indrapportering og udtræk fra registret mellem de pågældende institutioner. Der kan endvidere være behov for oprettelse af stillinger i Plantedirektoratet, Fødevaredirektoratet og Statens Veterinære Serumlaboratorium til vurdering af udtræk fra registret samt opfølgning på sådanne oplysninger.

Der er på finansloven for 1999 afsat 15 mill. kr. til etablering af et centralt register for receptpligtig medicin til husdyr (Vetstat) i forbindelse med udmøntningen af den afsatte reserve på 40 mill. kr. årligt i perioden 1999-2001 på finanslovforslaget for 1999.

Efter år 2001 forventes driftsomkostningerne at beløbe sig til 3-4 mill. kr. årligt, hvilket afholdes inden for de respektive institutioners nettoudgiftsbevilling. Eventuelle udgifter til Lægemiddelstyrelsen og andre eksterne tjenesteydere i forbindelse med driften af registeret afholdes af Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri.

Såfremt et parti foderstoffer tilbageholdes på baggrund af en mistanke, der viser sig ikke at blive bekræftet, er staten erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsgrundsætninger.

Såfremt der træffes særlige foranstaltninger i forbindelse med større katastrofer, herunder krise og krig, er staten tillige erstatningsansvarlig efter dansk rets almindelige erstatningsgrundsætninger.

Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for kommuner og amtskommuner.

4. Lovforslagets økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslagets § 1, nr. 5, om afgivelse af visse oplysninger i forbindelse med køb og salg af foderstoffer, har umiddelbart visse administrative konsekvenser for foderstofvirksomhederne, som skal registrere og indberette salget af antibiotika, coccidiostatica og andre lægemidler samt vækstfremmende stoffer til det enkelte husdyrbrug (på CHR-nummer). Virksomhederne registrerer i forvejen den samlede produktion af foderstoffer med indhold af disse stoffer, men uden oplysninger om den enkelte køber. Virksomhederne indberetter den samlede produktion af foderstoffer med indhold af sådanne stoffer til Plantedirektoratet. Indberetningen på CHR-nummer vil kræve en mindre tilpasning af virksomhedernes edb-system. Indberetningerne kan foretages elektronisk eller via et skema. Indberetningen bliver tilrettelagt på den mest praktiske og enkle måde og skønnes således ikke at få væsentlige administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervet. Projektet omfatter i sin nuværende form ca. 90 foderstofvirksomheder. Hvis alle tilsætningsstoffer i kategorierne antibiotika og vækstfremmende stoffer udfases, vil projektet omfatte ca. 40 foderstofvirksomheder.

Landbrugere, der køber tilsætningsstoffer hos foderstofvirksomheder her i landet, bliver ikke direkte økonomisk berørt af lovændringen. Forslaget får den begrænsede administrative konsekvens for landbrugerne, at de ved køb af foderstoffer skal afgive visse oplysninger.

Landbrugere, der køber tilsætningsstoffer hos foderstofvirksomheder i udlandet, bliver berørt administrativt, idet de pålægges at indberette diverse oplysninger om købet direkte til det centrale register med oplysning om CHR-nummer. Antallet af landbrugere, der indkøber disse tilsætningsstoffer fra udlandet, vurderes at være begrænset.

Forslaget vil på sigt også have den positive effekt, at offentligheden gennem Vetstat vil få en nem adgang til generelle oplysninger om forbruget af de omhandlede stoffer. Endvidere vil dyrlæger, foderstofvirksomheder og landbrugere få adgang til oplysninger om forbruget af de omhandlede stoffer i egen praksis eller virksomhed eller på egen bedrift.

5. Lovforslagets konsekvenser for miljøet

Forslagets § 1, nr. 5, sikrer et bedre overblik over anvendelsen af de omhandlede stoffer til dyr. Brugen af registreringen som styringsinstrument for dyrlægerne og den enkelte landbruger skønnes at ville betyde en begrænsning i anvendelsen og dermed en mindre påvirkning af miljøet med disse stoffer. Et bedre overblik over anvendelsen af antibiotika vil også muliggøre en bedre myndighedsovervågning af området med henblik på evt. indgriben.

Forslagets § 1, nr. 10, skønnes ligeledes at medføre miljømæssige forbedringer, idet det i højere grad vil være muligt at konstatere indhold af uønskede og skadelige stoffer og at føre kontrol med foderstoffernes hygiejniske kvalitet, før de er anvendt til fodring. Resultatet forventes således at være, at der bliver færre tilfælde af udledning til miljøet af uønskede og andre skadelige stoffer.

6. Forholdet til EU-retten

EU forventes bl.a. som opfølgning på konferencen "The Microbial Threat" at fremsætte forslag om indsamling af oplysninger om anvendelse og forbrug af antibiotika m.v. Forslagets gennemførelse vil bevirke, at Danmark får et erfaringsgrundlag, der vil være nyttigt ved overvejelserne om kommende EU-bestemmelser om en nøjere registrering af anvendelsen og forbruget af de omhandlede stoffer.

Hvis der nedlægges forbud efter forslagets § 1, nr. 10, skal Kommissionen efter omstændighederne underrettes herom, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 3052/95/EF af 13. december 1995 om indførelse af en ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger, der fraviger princippet om frie varebevægelser inden for Fællesskabet (EF-tidende nr. L 321 af 30. december 1995, side 1). Denne underretningspligt indebærer ikke nogen godkendelsesbeføjelser for Kommissionen. Forbud efter forslagets § 1, nr. 10, vil derfor kunne bringes i umiddelbar anvendelse.

7. Høring

Lovforslaget har være forelagt DAKOFO, Danmarks Fiskeindustri og Eksportforening, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Landboungdom, Dansk Akvakultur, Danske Andelsselskaber, Danske Slagterier, Dansk Familielandbrug, Dansk Industri, Dansk Pelsdyravlerforening, De danske Landboforeninger, Den Danske Dyrlægeforening, Det Danske Fjerkræraad, Det Veterinære Sundhedsråd, Forbrugerrådet, Foreningen af Dyremadleverandører, Foreningen for Danmarks Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen for danske Fiskefoderfabrikanter, Handelskammeret, Kødbranchens Fællesråd, Landbrugets Rådgivningscenter, Landbrugsraadet, Landsforeningen den lokale andel, Mejeriforeningen, Nærings- og Nydelsesmiddelarbejderforbundet, Specialarbejderforbundet i Danmark og Økologisk Landscenter.

Lovforslaget har endvidere været forelagt Beredskabsstyrelsen, Erhvervsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Registertilsynet, Statsministeriet og Sundhedsministeriet.

8. Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

De med * markerede er et samlet skøn for dette lovforslag samt forslag til lov om ændring af lov om dyrlægegerning m.v. for så vidt angår Vetstat.

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

Negative

konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ingen

Staten: Løbende drift og behandling af data, som indgår til Vetstat.*

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Evt. omkostninger til ændring af edb. Løbende omkostninger i forbindelse med indberetning til Vetstat.*

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Adgang til oplysninger om forbruget af de omhandlede stoffer.*

Dyrlæger og foderstofvirksomheder m.v. skal indberette oplysninger om de omhandlede stoffer.*

Miljømæssige konsekvenser

Påvirkningen af miljøet med de omhandlede stoffer og resistensproblemet begrænses.*

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forbud i henhold til lovforslagets § 1, nr. 10, vil efter omstændighederne skulle underrettes til Kommissionen, jf. Europa-Parlamentets og Rådets beslutning nr. 3052/95/EF af 13. december 1995 om indførelse af en ordning for gensidig information om nationale foranstaltninger.

Det forventes i øvrigt, at der senere også fra fællesskabets side vil blive indført regler om registrering af anvendelse og forbrug af antibiotiske stoffer.*

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at den gældende hjemmel i lovens § 1, stk. 1, nr. 2, til at fastsætte bestemmelser om opbevaring, salg og anvendelse af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr, udvides til også at omfatte bestemmelser om køb af de pågældende produkter. Bestemmelsen er en forudsætning for forslagets § 1, nr. 5, om afgivelse af visse oplysninger i forbindelse med køb og salg af visse tilsætningsstoffer til foderstoffer, hvilket skal medvirke til en forbedring af menneskers og dyrs sundhed samt sikre miljøet.

Til nr. 2

Bestemmelserne i forslagets § 1, nr. 2, indeholder sammen med forslagets § 1, nr. 1, en revision af den gældende § 1, stk. 1. Den gældende ordlyd omfatter kun adgangen til at fastsætte bestemmelser til gennemførelse af forskrifter, hvilket alene omfatter direktiver. Med ændringen opdeles bemyndigelsen, således at forslagets § 1, nr. 1, omhandler ministerens generelle nationale bemyndigelse til at fastsætte regler inden for de samme områder, som fremgår af lovens § 1, stk. 1, nr. 1 og 2. Med forslagets § 1, nr. 2, udvides ministerens gældende bemyndigelse til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser med henblik på gennemførelse af såvel direktiver som forordninger og beslutninger, og til at fravige de nævnte retsakter i det omfang, retsakterne giver adgang dertil. Bestemmelsen svarer indholdsmæssigt til § 61, stk. 1 og 2, i lov nr. 471 af 1. juli 1998 om fødevarer m.m.

Bemyndigelsen til ministeren til at træffe konkrete bestemmelser forudsættes anvendt i tilfælde af, at der f.eks. skal gennemføres EU-beslutninger om hastende foranstaltninger vedrørende f.eks. importbegræsninger, og hvor der ikke er tid til at afvente udstedelse af generelle regler. Bestemmelsen forudsættes dog kun anvendt undtagelsesvis i forbindelse med gennemførelse af hastende EU-beslutninger og ikke i forbindelse med andre former for EU retsakter.

Til nr. 3

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets nr. 2.

Til nr. 4

I forbindelse med ikrafttræden af Rådets direktiv 96/25/EF af 29. april 1996 om omsætning af fodermidler blev betegnelsen "ublandede foderstoffer" erstattet med betegnelsen "fodermidler". Som en konsekvens af dette ændres ordlyden af lovens § 1, stk. 2, nr. 5. Den nye betegnelse "fodermidler" er en fællesbetegnelse for de tidligere foderstofkategorier "ublandede foderstoffer" og "råvarer". Råvarer var tidligere ikke omfattet af mærkningsreglerne. Den ændrede betegnelse betyder, at de mærkningsregler, der tidligere skulle overholdes ved salg af ublandede foderstoffer, nu også finder anvendelse ved salg af råvarer til fremstilling af foderblandinger. Lovens regler om foderstoffer vil fortsat også gælde denne kategori. De nærmere definitioner af kategorier af foderstoffer er fastsat på bekendtgørelsesniveau som en implementering af EU s regelsæt.

Til nr. 5

Om baggrunden for forslaget henvises til de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den gældende bemyndigelsesbestemmelse i lovens § 1, stk. 2, indeholder ikke hjemmel til indsamling af oplysninger om køb og salg af foderstoffer.

Bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 5, giver ministeren bemyndigelse til at foreskrive, at landbrugere skal opgive CHR-nummer m.v. over for sælgeren i forbindelse med køb af forblandinger og foderblandinger med indhold af tilsætningsstoffer af kategorierne antibiotika, coccidiostatica og andre lægemidler samt vækstfremmende stoffer. Samtidig gives der ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at sælgeren skal indberette de af køber afgivne oplysninger vedrørende salg af disse ovennævnte forblandinger og foderstoffer, f.eks. CHR-nummer, det aktive stof, der er iblandet den solgte foderblanding samt mængden. Ved direkte indkøb i et andet land gives ministeren endvidere bemyndigelse til at kræve, at køber indberetter disse oplysninger.

De nærmere regler vil fremgå af bekendtgørelse. Det forventes, at der vil blive tale om bestemmelser om køb af foderstoffer med højt indhold af uønskede eller skadelige stoffer, tilsætningsstoffer og forblandinger med indhold af tilsætningsstoffer til hvis anvendelse, der kræves en godkendelse eller registrering efter bekendtgørelse om registrering m.m. af foderstofvirksomheder. Der vil derfor i bekendtgørelse også blive fastsat krav om, at køber i forbindelse med købet skal meddele sælger sit registreringsnummer efter bekendtgørelse om registrering m.m. af foderstofvirksomheder.

Forslaget åbner mulighed for i bekendtgørelsesform at fastsætte lignende bestemmelser om indberetning af oplysninger også for andre kategorier af foderstoffer, hvis der på et senere tidspunkt konstateres et behov herfor. F.eks. overvejer EU-Kommissionen for tiden at fastsætte bestemmelser om registrering af salg og forbrug af kød-/benmel.

Til nr. 6

Gebyrbestemmelsen i lovens § 1, stk. 2, nr. 10, udgår, idet der indføjes en ændret bestemmelse herom i forslagets nr. 14. Med den ændrede formulering tilsigtes ingen ændring af den nuværende praksis, hvorefter der er fuld brugerbetaling, således at udgifterne ved kontrol og administration betales af foderstofvirksomhederne m.v.

Til nr. 7

Bestemmelserne i lovens § 1, stk. 3 og 4, flyttes indholdsmæssigt til en ny § 4a, jf. nedenfor under bemærkningerne til nr. 14.

Bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 7, som er ny, skal ses i sammenhæng med forslagets § 1, nr. 5, der giver ministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om, at indberetningen skal ske til et andet ministerium. Det kan f.eks. besluttes, at indberetningen skal ske via Sundhedsministeriet til Fødevareministeriet.

Til nr. 8

Da lovens § 1, stk. 1, deles op i to stykker, jf. forslagets § 1, nr. 1 og 2, er det nødvendigt at foretage en konsekvensændring i lovens § 1, stk. 5, således at der også i regler og bestemmelser fastsat efter den nye § 1, stk. 2, jf. forslagets § 1, nr. 2, kan fastsættes regler om udbud til salg m.v.

Til nr. 9

Den gældende § 2, stk. 1, indeholder et krav om, at foderstoffer til salg eller indførsel skal være af god handelsmæssig kvalitet og ikke ved hensigtsmæssig anvendelse må kunne udgøre nogen fare for dyrs eller menneskers sundhed. Den gældende bestemmelse indeholder ikke bestemmelse om, at foderstofferne ved hensigtsmæssig anvendelse ikke må udgøre nogen fare for miljøet. § 2, stk. 1, foreslås udvidet til også at omfatte miljøet. Med den øgede interesse for at beskytte miljøet findes det hensigtsmæssigt, at hensynet til miljøet indgår på lige fod med hensynet til menneskers og dyrs sundhed i de generelle krav til kvaliteten af foderstoffer.

Formuleringen "menneskers eller dyrs sundhed eller miljøet" er den gængse formulering, der går igen i EU-reguleringen på foderstofområdet. Et eksempel på, at foderstoffer kan udgøre en fare for miljøet er, at foderstofferne har et større indhold af uønskede stoffer end tilladt i foderstofreguleringen.

Til nr. 10

Den gældende § 2, stk. 1, indeholder et krav om, at foderstoffer til salg eller indførsel skal være af god handelsmæssig kvalitet og ikke ved hensigtsmæssig anvendelse må kunne udgøre nogen fare for dyrs eller menneskers sundhed. Hvis foderstoffer ikke overholder de fastsatte forskrifter, kan ministeren meddele virksomheder og landbrugere påbud om at anvende dem til andre formål eller tilintetgøre dem, jf. lovens § 2, stk. 3. Denne bemyndigelse giver kun hjemmel til at meddele påbud, når det er konstateret, at foderstofferne ikke overholder de fastsatte forskrifter. Et parti foderstoffer kan ofte være solgt eller anvendt til fodring, inden der foreligger et analyseresultat, der viser, om foderstofferne overholder reglerne.

Efter bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 10, som er ny, kan ministeren i tilfælde af begrundet formodning om, at et parti foderstoffer ikke overholder de gældende lovbestemmelser, forbyde salg eller anvendelse af partiet, indtil der foreligger et analyseresultat. Laboratorieanalyser af foderstoffer er ofte tidskrævende. Under normale omstændigheder vil analysetiden være 1-6 uger afhængig af analysernes antal og karakter. F.eks. var analysetiden 6 uger i forbindelse med den belgiske dioxinsag i 1999.

En begrundet formodning vil bygge på oplysninger om tilstedeværelse af risikofaktorer i forbindelse med foderstoffer. Ministeriet vil på baggrund af sådanne oplysninger foretage en faglig vurdering af, om der er fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. En begrundet formodning kan f.eks. bygge på, at der er konstateret forekomst af uønskede eller skadelige stoffer i skibsladninger med foderstoffer, der er ankommet til en europæisk havn, og som føres ind i Danmark. Andre eksempler på en begrundet formodning er, at der i forbindelse med salmonella-proceskontrol på en foderstofvirksomhed konstateres salmonella i produktionsprocessen, eller at der på grund af de hygiejniske forhold på en virksomhed skønnes at være risiko for forekomst af salmonellabakterier i færdigvarerne. I sådanne situationer vil det være muligt at forhindre, at foderstofferne bliver solgt og anvendt, inden resultatet af en undersøgelse foreligger.

Bekræftes formodningen, er der i den gældende § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, hjemmel til at påbyde, at partiet anvendes til andet formål end fodring, at det tilintetgøres eller, for så vidt angår foderstoffer, der er ført ind fra udlandet, at de tilbagesendes.

Til nr. 11

Som følge af at ministerområdet nævnes første gang i den nye § 2, stk. 3, jf. forslagets nr. 10, angives i det efterfølgende stk. 3, der bliver stk. 4, kun ministeren.

Til nr. 12

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af forslagets nr. 10, således, at også udgifter i forbindelse med det nye stk. 3, jf. forslagets § 1, nr. 10, om tilbageholdelse af foderstoffer på begrundet formodning påhviler den, som de påbudte foranstaltninger er rettet mod.

I forbindelse med forbud mod salg og anvendelse af et parti foderstoffer kan virksomhederne blive påført udgifter til lageromkostninger, foretagelse af erstatningskøb eller lignende. Hvis det efterfølgende viser sig, at formodningen om at det pågældende parti foderstoffer udgør en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet ikke bekræftes, er staten erstatningsansvarlig efter lovgivningens almindelige regler, hvilket vil sige de regler, der er fastsat i lovgivningen eller er udviklet på ulovbestemt grundlag, herunder dansk rets almindelige erstatningsregel, culpareglen.

Til nr. 13

Bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 13, om § 2a er ny. For så vidt muligt at undgå forurening i fødevarer giver bestemmelsen ministeren mulighed for at forbyde dyrkning af afgrøder i områder, som har været udsat for f.eks. luftbåren forurening. Bestemmelsen giver endvidere ministeren mulighed for at forbyde salg og anvendelse af foderstoffer, der er dyrket i disse områder, når der foreligger en risiko for, at foderstofferne er forurenede på en måde, der medfører risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet. Bestemmelsen tænkes anvendt i tilfælde, hvor der er konstateret forurening pga. radioaktivt nedfald eller anden form for forurening. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelsen § 10 i lov om fødevarer m.m. (fødevareloven). I de tilfælde, hvor et forbud har karakter af ekspropriation, følger erstatningskravet af Grundlovens § 73.

Bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 13, om § 2b, stk. 1, som er ny, bemyndiger ministeren til at fastsætte regler eller træffe bestemmelser om særlige foranstaltninger, herunder påbud og forbud, til sikring af foderstofforsyningen og derved fødevareforsyningen i forbindelse med større katastrofer, herunder krise eller krig. Erfaringerne fra Tjernobyl-katastrofen i 1986 har vist, at det under større katastrofer kan blive nødvendigt at træffe særlige foranstaltninger for at undgå forurenede foderstoffer og sikre foderstofforsyningen.

Da der kan blive tale om hastesituationer, vil der i visse situationer ikke være tid til at afvente udstedelsen af en bekendtgørelse, hvorfor der er behov for at give ministeren bemyndigelse til at udstede påbud og forbud. Der kan gives påbud om f.eks. rationering af foder og forbud mod f.eks. salg af foderafgrøder, der skal indgå i en national reserve. Det er således hensigten at give ministeren mulighed for at sikre den mest fordelagtige produktion og anvendelse af foderstoffer i en kritisk situation. Denne bestemmelse skal ses i sammenhæng med bestemmelsen § 77 i lov om fødevarer m.m. (fødevareloven).

Bestemmelsen i forslagets § 1, nr. 13, om § 2b, stk. 2, som er ny, omhandler statens erstatningsansvar for virksomheders og landbrugeres økonomiske tab som følge af en forpligtelse til at træffe særlige foranstaltninger. Staten er ansvarlig efter lovgivningens almindelige regler, hvilket vil sige de regler, der er fastsat i lovgivningen eller er udviklet på ulovbestemt grundlag, herunder dansk rets almindelige erstatningsregel, culpareglen. Såfremt et forbud eller et påbud har karakter af ekspropriation, følger erstatningskravet af Grundlovens § 73, og § 2b, stk. 2, vil således i de situationer være uden selvstændig betydning.

Bestemmelsen i stk. 3, om at erstatning i mangel af mindelige overenskomst ansættes i overensstemmelse med regler, der fastsættes af ministeren, svarer til bestemmelsen i beredskabslovens § 28, stk. 5. Såfremt et forbud eller et påbud har karakter af ekspropriation, følger erstatningskravet af Grundlovens § 73, og § 2b, stk. 3, vil således i de situationer være uden selvstændig betydning.

Til nr. 14

Lovens § 1, stk. 3 og 4, foreslås af lovtekniske grunde flyttet til en ny § 4a, således at loven gøres mere læsevenlig.

Rentesatsen i lovens § 1, stk. 3, foreslås ændret fra 1,3 % pr. påbegyndt måned til den almindelige rentesats i henhold til renteloven med tilknyttede forskrifter dog således, at renten mindst udgør 50 kr. Rentesatsen nedsættes herved, ligesom den bliver variabel i forhold til diskontoen. Forslaget svarer til de rentebestemmelser, der er indsat i de seneste lovforslag på ministeriets område. Det foreslås, at der for erindringsskrivelser indføres et fast gebyr på 200 kr., hvilket også svarer til de bestemmelser, der er indsat i de seneste lovforslag på ministeriets område.

Forslagets § 1, nr. 14, stk. 2, er en konsekvensrettelse som følge af forslagets § 1, nr. 6, og § 1, nr. 14, stk. 1.

Til nr. 15

Ved forslaget udvides den gældende straffehjemmel i § 6, stk. 1 og 2, til også at omfatte overtrædelse af påbud og forbud meddelt efter § 2, stk. 3, jf. forslagets nr. 10, § 2a og 2b, stk. 1, jf. forslagets nr. 13. Desuden bemyndiges ministeren til at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af denne lov.

Den ændrede ordlyd i stk. 3 er af lovteknisk karakter, og den er en følge af lov nr. 474 af 12. juni 1996 om ændring af straffeloven, for så vidt angår strafansvar for juridiske personer.

Til nr. 16

Ved ændringen ajourføres § 7, således at ministeren i alle tilfælde, hvor der er adgang til at fastsætte straf af bøder, har adgang til at tilkendegive, at sagen skal afgøres ved en udenretlig vedtagelse af et bødeforlæg.

§ 2. Ved indførsel og ved salg skal foderstoffer opfylde de bestemmelser, der er fastsat efter § 1, være af god handelsmæssig kvalitet og må ikke ved hensigtsmæssig anvendelse kunne udgøre nogen fare for dyrs og menneskers sundhed.

»§ 2. Ved indførsel og ved salg skal foderstoffer opfylde de regler og bestemmelser, der er fastsat efter § 1, være af god handelsmæssig kvalitet og må ikke ved hensigtsmæssig anvendelse kunne udgøre nogen fare for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet.«

Stk. 2. Foderstoffer, der ikke overholder fastsatte forskrifter, må ikke anvendes til fodring.

10. I § 2 indsættes efter stk. 2 som nyt stykke

»Stk. 3. Er der begrundet formodning for, at anvendelsen af et parti foderstoffer til fodring vil udgøre en risiko for menneskers eller dyrs sundhed eller for miljøet, kan ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri forbyde salg og anvendelse af partiet, indtil resultatet af en iværksat undersøgelse foreligger.«

Stk. 3 og 4 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 3. Landbrugs- og fiskeriministeren kan meddele registrerede og godkendte virksomheder og importører samt ejere og brugere af foderstoffer påbud om at bringe foderstoffer, der ikke overholder fastsatte forskrifter, i overensstemmelse med disse forskrifter, om at anvende dem til andre formål end fodring, om at tilintetgøre dem eller, for så vidt angår foderstoffer, der er ført ind i landet fra udlandet, om at tilbagesende dem.

11. I § 2, stk. 3, der bliver stk. 4, ændres »Landbrugs- og fiskeriministeren« til: »Ministeren«.

12. § 2, stk. 4, der bliver stk. 5, affattes således

Stk. 4. Udgifterne ved påbudte foranstaltninger påhviler den, påbudet er rettet til.

»Stk. 5. Udgifterne som følge af påbud og forbud meddelt efter stk. 3 og 4 påhviler den, foranstaltningerne er rettet mod.«

13. Efter § 2 indsættes

»§ 2a. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan forbyde eller begrænse dyrkningen af afgrøder, der er bestemt til fodring af dyr, i områder, der har været udsat for forurening, herunder radioaktivt nedfald. Ministeren kan forbyde salg og anvendelse af foderstoffer, der er dyrket i sådanne områder.

§ 2b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i forbindelse med større katastrofer, herunder krise eller krig, fastsætte de regler og træffe de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige produktion og anvendelse af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr, undgå forurening m.v. og sikre foderstofforsyningen.

Stk. 2. Såfremt de i medfør af stk. 1 fastsatte regler eller trufne bestemmelser medfører et økonomisk tab for ejere m.v. af foderstoffer, er staten erstatningspligtig.

Stk. 3. Erstatning ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes af ministeren.«

14. Efter § 4 indsættes

»§ 4a. Betalingsforpligtelser, der er fastsat i henhold til denne lov eller ved forordning af Det Europæiske Fællesskab, og som ikke opfyldes rettidigt over for den afgiftsopkrævende myndighed, tillægges, medmindre andet er fastsat ved forordning, en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 200 kr., som reguleres i henhold til § 3 i lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. Der er udpantningsret for betalingsforpligtelser fastsat efter § 1, stk. 3, nr. 11, og for renter og gebyrer fastsat efter stk. 1.«

15. § 6 affattes således

»§ 6. Overtrædelse af § 2, stk. 1 og 2, og § 3, stk. 2, samt overtrædelse af påbud og forbud meddelt efter § 2, stk. 3 og 4, § 2a og § 2b, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. I regler og bestemmelser, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

16. I § 7, stk. 1, ændres »Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 1« til: »Ved fastsættelse af straf af bøde efter § 6«.

§ 2b. Ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri kan i forbindelse med større katastrofer, herunder krise eller krig, fastsætte de regler og træffe de bestemmelser, der er nødvendige for at sikre den mest fordelagtige produktion og anvendelse af alle produkter, der er bestemt til fodring af dyr, undgå forurening m.v. og sikre foderstofforsyningen.

Stk. 2. Såfremt de i medfør af stk. 1 fastsatte regler eller trufne bestemmelser medfører et økonomisk tab for ejere m.v. af foderstoffer, er staten erstatningspligtig.

Stk. 3. Erstatning ansættes i mangel af mindelig overenskomst i overensstemmelse med regler, der fastsættes af ministeren.«

14. Efter § 4 indsættes

»§ 4a. Betalingsforpligtelser, der er fastsat i henhold til denne lov eller ved forordning af Det Europæiske Fællesskab, og som ikke opfyldes rettidigt over for den afgiftsopkrævende myndighed, tillægges, medmindre andet er fastsat ved forordning, en årlig rente svarende til renten i henhold til rentelovens § 5. Den tillagte rente udgør dog mindst 50 kr. For erindringsskrivelser betales et gebyr på 200 kr., som reguleres i henhold til § 3 i lov om en satsreguleringsprocent.

Stk. 2. Der er udpantningsret for betaling efter § 1, stk. 3, nr. 11, og for renter og gebyrer fastsat efter stk. 1.«

15. § 6 affattes således

§ 6. Overtrædelse af § 2, stk. 1 og 2, og § 3, stk. 2, straffes med bøde.

»§ 6. Overtrædelse af § 2, stk. 1 og 2, og § 3, stk. 2, samt overtrædelse af påbud og forbud meddelt efter § 2, stk. 3 og 4, § 2a og § 2b, stk. 1, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter fastsat efter § 1 kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter og af påbud meddelt efter § 2, stk. 3.

Stk. 2. I regler og bestemmelser, der udstedes i medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i reglerne. I reglerne kan der endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i regler fastsat af Det Europæiske Fællesskab om forhold, der er omfattet af denne lov.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab, eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er overtrædelsen begået af en kommune eller et kommunalt fællesskab, jf. § 60 i lov om kommunernes styrelse, kan der pålægges kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.

Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«

§ 7. Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 1 kan landbrugs- og fiskeriministeren under overholdelse af bestemmelserne i retsplejelovens regler om indhold af anklageskrift i politisager tilkendegive, at sagen kan afgøres uden retslig forfølgning, hvis den, der har begået overtrædelsen, erkender sig skyldig og erklærer sig rede til inden for en nærmere angivet frist, der efter begæring kan forlænges, at betale en i tilkendegivelsen angivet bøde.

16. I § 7, stk. 1, ændres »Ved overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 1« til: »Ved fastsættelse af straf af bøde efter § 6«.

Stk. 2. Betales bøden i rette tid, eller bliver den efter stedfunden vedtagelse inddrevet eller afsonet, bortfalder videre forfølgning.

Fremsat den 6. oktober 1999 af ministeren for fødevarer, landbrug og fiskeri (Henrik Dam Kristensen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om foderstoffer

(Indberetning om køb og salg af tilsætningsstoffer,

indgriben mod sundhedsfarlige foderstoffer m.m.)