Forslag til Lov om ændring af lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.
Table of Provisions (6)
Statutory Text (6 Articles)
Bilag 1
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
I lov nr. 501 af 12. juni 1996 om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.
I lov nr. 501 af 12. juni 1996 om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. ophæves § 2.
§ 1
I lov nr. 501 af 12. juni 1996 om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v. ophæves § 2.
§ 2
Loven træder i kraft den 3. januar 2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Baggrunden for lovforslaget
Ved lov nr. 501 af 12. juni 1996 om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje - og omsorgsområdet m.v. blev der etableret en grundlæggende pædagogisk uddannelse til pædagogmedhjælper, dagplejer, omsorgsmedhjælper m.v. (Folketingets Forhandlinger 1995-96 sp. 1435, 1778, 7087 og 7383 samt Till .A sp. 2354, Till. B sp. 985 og Till. C. sp. 780 ).
Loven skulle bidrage til opfyldelsen af regeringens målsætning om Uddannelse til alle unge.
Målsætningen om Uddannelse til alle unge, der stadig er en målsætning for regeringen, og som nu er konkretiseret til, at 95 pct. af en ungdomsårgang skal have en ungdomsuddannelse, udspringer af, at personer med uddannelseserfaringer har væsentlig bedre muligheder for at klare en almindelig voksentilværelse end personer uden uddannelse.
På baggrund af den udvalgsbetænkning (nr. 1277), der blev afgivet den 15. august 1994, foreslog regeringen, at der med lovændringen blev etableret en bred ungdomsuddannelse på det pædagogiske område, der rettede sig mod de arbejdsområder på dag- og døgnpasningsområdet - herunder dagplejen - hvor der på daværende tidspunkt ikke var beskæftiget personale med en pædagogisk uddannelse. Der var tale om en grundlæggende uddannelse, der byggede på et almindeligt grundskoleniveau.
Ændringslovens § 2 fastsatte, at ændringsloven skulle tages op til revision i folketingsåret 1999-2000.
Af bemærkningerne til bestemmelsen, der nu foreslås ophævet, fremgår det, at undervisningsministeren på grundlag af indvundne erfaringer med den pædagogiske grunduddannelse i tiden indtil 1. januar 1999 agter at tage uddannelsen op til revision i folketingsåret 1999-2000. Supplerende anføres det i lovforslagets almindelige bemærkninger, at der, efter at de 2-3 første elevoptag har afsluttet deres uddannelse, vil blive foretaget en evaluering af uddannelsen, herunder af dennes placering i uddannelsessystemet. Herefter vil der blive taget stilling til uddannelsens fremtid.
Ministeriet har med henblik på denne stillingtagen gennemført en evaluering af uddannelsen. Evalueringen er foretaget af PLS Consult i første halvår af 1999, og rapporten blev afleveret til Undervisningsministeriet ultimo juni 1999.
Det fremgår af evalueringsrapporten, at den pædagogiske grunduddannelse har et hensigtsmæssigt fagligt indhold i forhold til dens længde, elevgrundlag samt arbejdsmarkeds- og videreuddannelsesmuligheder.
Rapportens konklusion bygger på en sammenstilling af, at uddannelsen har et begrænset frafald og samtidig formår at give elever og færdiguddannede et fagligt og personligt udbytte, der vurderes positivt af både praktiksteder og af arbejdsmarkedet. Ligeledes vurderes det, at uddannelsens længde er hensigtsmæssig i relation til at fremme elevernes videreuddannelsesmuligheder. Denne konklusion svarer til, hvad ministeriet mere uformelt har erfaret i den tid uddannelsens har eksisteret.
En delkonklusion anfører, at det er en svaghed ved uddannelsens organisering, at kommunernes kendskab til uddannelsen og motivation for oprettelse af elevpladser er begrænset, hvilket medfører en utilstrækkelig, spredt og tilfældig rekruttering til uddannelsen. I den forbindelse peges der også på, at kommunernes økonomiske ressourcer betragtes som en barriere for oprettelse af elevpladser.
Evalueringsrapporten opregner, at der er oprettet i alt 951 elevpladser fordelt på ca. halvdelen af landets kommuner og langt de fleste amtskommuner. Stadig flere kommuner opretter elevpladser. Rapporten viser desuden, at der er langt flere ansøgere til uddannelsen end udbudte elevpladser. Kommunerne optager ca. 16 pct. og amterne ca. 7 pct. af ansøgerne. Uddannelsen er meget eftertragtet.
Den pædagogiske grunduddannelse vil ved yderligere elevoptag kunne øge sit bidrag til opfyldelse af regeringens målsætning om uddannelse til alle unge. En udvidelse af uddannelseskapaciteten skal dog af hensyn til det pædagogiske arbejdsmarked ses i sammenhæng med udbuddet af uddannelsespladser inden for pædagoguddannelsen.
2. Forslaget
Det foreslås, at den pædagogiske grunduddannelse fortsætter med den nuværende struktur og det nuværende faglige indhold i henhold til gældende regler.
3. Høring
Forslaget har været til høring i Rådet for Social- og Sundhedsuddannelser, Pædagogisk Medhjælperforbund, Forbundet af Offentligt Ansatte, Specialarbejderforbundet i Danmark, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt Socialministeriet og Finansministeriet. Desuden har bl. a. Erhvervsuddannelsesrådet, Pædagogseminariernes Bestyrelsesforening, Pædagogseminariernes Rektorforsamling, BUPL og Socialpædagogernes Landsforbund udtalt sig om forslaget.
Udtalelserne er positive overfor forslaget og er generelt på linie med de foran nævnte bemærkninger.
4. Administrative og økonomiske konsekvenser for det offentlige
Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for det offentlige.
5. Administrative og økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har ingen administrative eller økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.
6. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget har ingen EU-retlige aspekter.
Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
ingen aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Der henvises til de almindelige bemærkninger.
§ 2 Reglerne i denne lov tages op til revision i folketingsåret 1999-2000.
Fremsat den 6. oktober 1999 af undervisningsministeren (Margrethe Vestager)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om ændring af lov om grundlæggende social- og sundhedsuddannelser inden for bistands-, pleje- og omsorgsområdet m.v.
(Revision af den pædagogiske grunduddannelse)