Forslag til Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd, lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning og lov om folkekirkens økonomi

Bilag 1

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 24. januar 1996, foretages følgende ændringer

1. § 2, stk. 3, affattes således

»Stk. 3. Den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, har ikke valgret.«.

2. I § 8, stk. 3, ændres »11.« til: »7.«.

3. § 26, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, boformer m.v., kan brevstemme i institutionen, boformen m.v.

1) Sygehuse.

2) Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service.

3) Boformer for voksne tilvejebragt af amtskommunen efter reglerne i lov om social service til længerevarende eller midlertidigt ophold til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov, og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i de boformer, der er nævnt i 1. pkt., i stedet skal ske efter reglerne i § 27 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i forbindelse med de tilbud, der er nævnt i 1. pkt.

4) Almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne i § 27 om brevstemmeafgivning i hjemmet.«.

4. § 26, stk. 3, ophæves.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

5. I § 26, stk. 8, der bliver til § 26, stk. 7, ændres »7« til: »6«.

6. I § 27, 1. pkt., ændres »eller boliger« til: », boformer m.v.«.

§ 1

I lov om valg til menighedsråd, jf. lovbekendtgørelse nr. 30 af 24. januar 1996, foretages følgende ændringer

§ 2

I lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning foretages følgende ændring

1. § 5 affattes således

»§ 5. Folkekirkens medlemmer hører til menigheden i det sogn, hvori de har bopæl, medmindre de ved særlig bestemmelse er henvist til en anden menighed. Medlemmerne af menighederne for døve samt medlemmerne af Skt. Petri tyske menighed bevarer dog tillige tilhørsforholdet til sognemenigheden.«.

§ 2.

1. § 2, stk. 3, affattes således

Stk. 3. Personer, der er umyndiggjort med retsvirkning her i landet, har ikke valgret.

»Stk. 3. Den, der er under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6, har ikke valgret.«.

§ 2

I lov nr. 352 af 6. juni 1991 om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning foretages følgende ændring

1. § 5 affattes således

§ 3

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 24. juni 1997, foretages følgende ændringer

1. I § 15, stk. 3, 2. pkt., udgår », Skt. Petri tyske menighed«.

2. I § 18, stk. 3, udgår »og Skt. Petri tyske menighed«.

§ 3

I lov om folkekirkens økonomi, jf. lovbekendtgørelse nr. 537 af 24. juni 1997, foretages følgende ændringer

§ 4

Lovens §§ 1 og 2 træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende, mens lovens § 3 træder i kraft den 1. januar 2001.

§ 5

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland. Loven kan ved kgl. anordning sættes i kraft på Færøerne med de afvigelser, som de særlige færøske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Ved lovforslaget bringes bestemmelserne i lov om valg til menighedsråd om manglende valgret på grund af manglende retlig handleevne, om seneste frist for optagelse på supplementsvalglisten samt om brevstemmer i overensstemmelse med de tilsvarende bestemmelser i lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 4. april 1997, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 255 af 4. maj 1998. De i lov om valg til menighedsråd foreslåede ændringer er således alene af teknisk karakter.

Herudover foreslås, at Skt. Petri tyske menigheds status i folkekirken ændres fra at have karakter af valgmenighed til en status svarende til den i lov om menighedsråd § 5 angivne status (døvemenighedsstatus).

Forslaget betyder, at medlemmer af Skt. Petri tyske menighed trods tilhørsforholdet til denne tillige hører til den sognemenighed, hvor de bor, og får samme rettigheder og pligter i forhold til sognemenigheden, som alle andre beboere har, herunder valgret og pligt til at betale kirkeskat.

Hidtil har medlemmer af Skt. Petri tyske menighed været fritaget for at betale kirkeskat og har i praksis kun deltaget i valg af Skt. Petri tyske Kirkes bestyrelse.

Statusændringen betyder samtidig, at fællesfonden herefter finansierer menighedens årlige driftsunderskud efter regler fastsat af kirkeministeren.

Skt. Petri tyske menighed er en selvstændig menighed inden for folkekirken. Menigheden har cirka 450 medlemmer, der hovedsagelig er bosiddende på Sjælland. Skt. Petri Kirke blev i 1585 overdraget den tysksprogede menighed i København af Kong Frederik II. Bestemmelserne vedrørende menigheden er givet i Kong Christian IV s privilegier af 27. marts 1641 og Kong Christian V s privilegier af 5. november 1678, således som disse er ændret ved kongelig resolution af 13. december 1880, 22. april 1902, 29. oktober 1951, 19. juli 1965 samt 8. november 1994.

Udgifterne til Skt. Petri tyske Kirkes vedligeholdelse og drift har siden kirkens overdragelse til den tysksprogede menighed i København i 1585 påhvilet den tyske menighed som bruger af kirken. Skt. Petri tyske Kirke blev fredet i 1985. I perioderne 1971-79, 1983 og 1986 blev der gennemført meget påkrævede istandsættelsesarbejder på kirkens spir, ligesom der skete omlægning af kirkens tag. På grund af udsigterne for Skt. Petri tyske menighed til de forestående og meget omkostningskrævende istandsættelsesarbejder på kirken og gravkapellerne overtog Slots- og Ejendomsstyrelsen det bygningsmæssige ansvar for Skt. Petri tyske Kirke med virkning fra 1. januar 1994. Herefter påbegyndtes meget påkrævede renoveringsarbejder på kirken og gravkapellerne med støtte fra blandt andet Boligministeriet, Kirkeministeriet, Miljøministeriet og private fonde. Istandsættelsen af gravkapellerne er afsluttet i 1998, og istandsættelsen af kirken nærmer sig sin afslutning.

Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at menigheden ved de gennemførte istandsættelser af kirken og gravkapellerne er blevet pålagt øgede driftsomkostninger til opvarmning, rengøring og tilsyn. Herved fremkommer der et årligt driftsunderskud på ca. 400.000 kr.

Fællesfondens udgift ved afholdelse af underskuddet til driften af Skt. Petri tyske Kirke modsvares for folkekirken som helhed af de foreslåede ændringer, hvorefter skattepligtige indkomster fra medlemmer af Skt. Petri tyske menighed medregnes ved landskirkeskattens fordeling mellem kommunerne, samt at medlemmer af menigheden skal betale kirkeskat det sted, hvor de bor.

Forslagets økonomiske og administrative konsekvenser m.v.

Lovforslagets bestemmelser om brevstemmeafgivning vil kunne betyde en mindre forøgelse af de kirkelige kassers udgifter til menighedsrådsvalget.

Lovforslaget medfører herudover ingen økonomiske konsekvenser for stat, amtskommune, kommune eller erhvervsliv.

Lovforslaget har ikke administrative konsekvenser for stat, amtskommune eller erhvervsliv. Bestemmelserne om brevstemmeafgivning vil kunne betyde en mindre forøgelse af de administrative opgaver for kommunerne. Bestemmelserne i lovforslaget om påligning af kirkeskat for medlemmerne af Skt. Petri tyske menighed forudsætter, at medlemmer af Skt. Petri tyske menighed på folkeregistrene registreres som ordinære medlemmer af Den danske Folkekirke. Herudover medfører lovforslaget ingen administrative konsekvenser for kommunerne.

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter, ligesom det ikke har miljømæssige eller administrative konsekvenser for borgerne.

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive

konsekvenser/mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Nej

En mindre forøgelse af de administrative opgaver for kommunerne.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Nej

Nej

Miljømæssig konsekvenser

Nej

Nej

Administrative konsekvenser for borgerne

Nej

Nej

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Hørte myndigheder

Lovforslaget har været forelagt samtlige biskopper og stiftsøvrigheder, Landsforeningen af Menighedsrådsmedlemmer, Den danske Præsteforening, Danmarks Provsteforening, kirkefunktionærernes organisationer, Indenrigsministeriet, By- og Boligministeriet, Socialministeriet, Skatteministeriet, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune og Frederiksberg Kommune. Lovforslagets §§ 2-3 har endvidere været drøftet med Skt. Petri tyske menigheds kongelige patron samt kirkebestyrelsen for Skt. Petri tyske menighed.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1.

Som følge af værgemålsloven er udtrykket »umyndiggjort« erstattet af udtrykket »under værgemål med fratagelse af den retlige handleevne, jf. værgemålslovens § 6«. Bestemmelsen svarer med denne ændring til den tilsvarende bestemmelse i lov om kommunale valg § 1, stk. 2, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 4. april 1997.

Til nr. 2.

Det foreslås, at fristen for optagelse på supplementsvalglisten ændres fra 11 dage til 7 dage før valgdagen. Dette betyder, at vælgere, der ikke er optaget på hovedvalglisten, og som senest 7. dagen før valget er flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på denne dag har anmeldt dette til folkeregistret, optages på supplementsvalglisten.

Med denne ændring bringes bestemmelsen i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse om optagelse på tilflytterlisten i lov om kommunale valg § 8, stk. 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 4. april 1997.

Til nr. 3.

Ændringen er af teknisk karakter, således at bestemmelserne om brevstemmer i lov om valg til menighedsråd § 26, stk. 2, bringes i overensstemmelse med den tilsvarende bestemmelse om brevstemmeafgivning i § 60, stk. 1, i lov om kommunale valg, jf. lovbekendtgørelse nr. 258 af 4. april 1997, som senest ændret ved § 2 i lov nr. 255 af 4. maj 1998.

Erfaringsmæssigt afgives der ved menighedsrådsvalg meget få brevstemmer i boformer for voksne personer med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, på opholdssteder med tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til voksne med nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne og i ældreboliger. Det foreslås derfor, at kommunalbestyrelsen efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse kan beslutte, at brevstemmeafgivning i de nævnte boformer eller i ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, jf. lov om valg til menighedsråd § 27. Tilsvarende foreslås det, at kommunalbestyrelsen efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse kan beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i forbindelse med de nævnte opholdssteder.

Til nr. 4 og 5.

Ændringerne er alene af teknisk karakter, idet de nugældende bestemmelser i lov om valg til menighedsråd § 26, stk. 3, med forslaget flyttes til lov om valg til menighedsråd § 26, stk. 2, jf. bemærkningerne til dette lovforslag § 1, nr. 3.

Til nr. 6.

Ændringen er en konsekvens af den ændrede formulering af lov om valg til menighedsråd § 26, stk. 2, jf. dette lovforslag § 1, nr. 3.

Til § 2

Med bestemmelsen gives medlemmer af Skt. Petri tyske menighed samme tilhørsforhold til sognemenigheden, hvor de bor, som andre folkekirkemedlemmer i sognet har. Den foreslåede ændring betyder blandt andet, at medlemmer af Skt. Petri tyske menighed tillige kan udøve valgret i bopælssognet. Medlemmer af Skt. Petri tyske menighed har i praksis hidtil kun deltaget i valg af medlemmer til Skt. Petri tyske Kirkes bestyrelse.

Til § 3

Til nr. 1.

Med bestemmelsen ændres retstilstanden om landskirkeskattens fordeling således, at skattepligtige indkomster fra medlemmerne af Skt. Petri tyske menighed skal medregnes ved landskirkeskattens fordeling mellem kommunerne.

Til nr. 2.

Forslaget medfører, at medlemmer af Skt. Petri tyske menighed skal betale kirkeskat i det ligningsområde, hvor medlemmet har sin bopæl, ganske som andre medlemmer af folkekirken bortset fra valgmenighedsmedlemmer. Medlemmer af Skt. Petri tyske menighed har hidtil ikke betalt kirkeskat, men har betalt frivillige bidrag til Skt. Petri tyske menighed.

Til § 4

Af budgetmæssige grunde foreslås, at bestemmelsen i § 3 først træder i kraft den 1. januar 2001.

Til § 5

Med bestemmelsen sikres det, at loven ved kgl. anordning kan sættes i kraft på Færøerne med de ændringer, som de særlige færøske forhold tilsiger.

§ 5. Folkekirkens medlemmer hører til menigheden i det sogn, hvori de har bopæl, medmindre de ved særlig bestemmelse er henvist til en anden menighed. Medlemmerne af menighederne for døve bevarer dog tillige tilhørsforholdet til sognemenigheden.

»§ 5. Folkekirkens medlemmer hører til menigheden i det sogn, hvori de har bopæl, medmindre de ved særlig bestemmelse er henvist til en anden menighed. Medlemmerne af menighederne for døve samt medlemmerne af Skt. Petri tyske menighed bevarer dog tillige tilhørsforholdet til sognemenigheden.«.

§ 8.

2. I § 8, stk. 3, ændres »11.« til: »7.«.

Stk. 3. På supplementsvalglisten optages vælgere, der ikke er optaget på hovedvalglisten, og senest 11.-dagen før valget er flyttet til menighedsrådskredsen, og som senest på denne dag har anmeldt dette til folkeregistret.

§ 15.

Stk. 3. Landskirkeskattens fordeling mellem kommunerne sker på grundlag af de skattepligtige indkomster i kommunerne for det på fordelingstidspunktet nærmest forudgående indkomstår for de i kildeskattelovens § 1 omhandlede skattepligtige personer, således som disse indkomster er opgjort med henblik på beregning af slutskat. Ved fordelingen ses bort fra indkomster, som vedrører medlemmer af en valgmenighed, Skt. Petri tyske menighed og personer, der ikke hører til folkekirken.

1. I § 15, stk. 3, 2. pkt., udgår », Skt. Petri tyske menighed«.

§ 18.

Stk. 3. Ved ligningen bortses fra medlemmer af valgmenigheder og Skt. Petri tyske menighed.

2. I § 18, stk. 3, udgår »og Skt. Petri tyske menighed«.

§ 26.

3. § 26, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, kan brevstemme i institutionen

»Stk. 2. Vælgere, der er indlagt på eller optaget i følgende institutioner, boformer m.v., kan brevstemme i institutionen, boformen m.v.

1) Sygehuse.

1) Sygehuse.

2) Plejehjem, herunder særlige plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i bistandsloven.

2) Plejehjem og beskyttede boliger, der drives efter reglerne i lov om social service.

3) Daghjem og dagcentre, institutioner for voksne personer med vidtgående fysiske eller psykiske handicap, der drives efter reglerne i bistandsloven, døgninstitutioner for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap.

3) Boformer for voksne tilvejebragt af amtskommunen efter reglerne i lov om social service til længerevarende eller midlertidigt ophold til personer, der på grund af betydelig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har særlige behov, og boformer for voksne, der drives efter nævnte lovs forsøgsbestemmelser, samt opholdssteder uden for de pågældendes bolig, hvor kommunen efter reglerne i nævnte lov giver tilbud om personlig hjælp, omsorg og pleje m.v. til personer, som på grund af midlertidig eller varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne har behov herfor. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i de boformer, der er nævnt i 1. pkt., i stedet skal ske efter reglerne i § 27 om brevstemmeafgivning i hjemmet. Kommunalbestyrelsen kan endvidere efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning i forbindelse med de tilbud, der er nævnt i 1. pkt.

4) Almene ældreboliger, der er omfattet af lov om almene boliger samt støttede private andelsboliger m.v., og ældreboliger, der er omfattet af lov om boliger for ældre og personer med handicap. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i ældreboliger i stedet skal ske efter reglerne i § 27 om brevstemmeafgivning i hjemmet.«.

§ 26.

4. § 26, stk. 3, ophæves

Stk. 3. Kommunalbestyrelsen kan dog efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at der ikke skal foretages brevstemmeafgivning på de i stk. 2, nr. 3, nævnte daghjem og dagcentre. Endvidere kan kommunalbestyrelsen efter aftale med menighedsrådets valgbestyrelse beslutte, at brevstemmeafgivning i de i stk. 2, nr. 3, øvrige nævnte institutioner i stedet skal ske efter reglerne om brevstemmeafgivning i hjemmet, jf. § 27.

Stk. 4-7 bliver herefter stk. 3-6.

§ 26.

Stk. 8. Kirkeministeren fastsætter nærmere regler for stemmeafgivningen i henhold til stk. 1-7.

5. I § 26, stk. 8, der bliver til § 26, stk. 7, ændres »7« til: »6«.

§ 27. Vælgere, der opholder sig her i landet, og som på grund af sygdom eller manglende førlighed ikke vil kunne møde frem på afstemningsstedet på valgdagen, kan afgive brevstemme i hjemmet, medmindre de har mulighed for at stemme i en af de institutioner eller boliger, der er nævnt i § 26, stk. 2. Nærmere regler fastsættes af kirkeministeren.

6. I § 27, 1. pkt., ændres »eller boliger« til: », boformer m.v.«.

Fremsat den 6. oktober 1999 af kirkeministeren (Margrethe Vestager)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om valg til menighedsråd, lov om medlemskab af folkekirken, kirkelig betjening og sognebåndsløsning og lov om folkekirkens økonomi

(Ajourføring af bestemmelser vedrørende værgemål, tidsfrister og brevstemmer på institutioner samt bestemmelser vedrørende medlemmer af Skt. Petri tyske menighed)