Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse (199912L00005) | DK

Lovforslag som fremsat 1999 5 Valid

Bilag Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse Open official source

Bilag

Lovforslag som fremsat 1999 5 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse Open official source

§ 1

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995, som ændret ved § 33 i lov nr. 980 af 17. december 1997, lov nr. 1109 af 29. december 1997, § 2 i lov nr. 914 af 16. december 1998 og § 2 i lov nr. 394 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 2, stk. 1, ændres »4.400 kr.« til: »3.692 kr.«.

2. § 4, stk. 2, affattes således

»Stk. 2. Der ydes 2 gange det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, når ingen af barnets forældre lever.«

3. I § 4 indsættes som stk. 4-11

»Stk. 4. Der ydes 2 gange tillæg, jf. stk. 5, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 2.

Stk. 5. Der ydes et tillæg, som udgør 1.224 kr. årlig, til det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, nr. 1, 2, 3 og 6, samt, når begge forældre modtager pension efter lov om social pension, nr. 4, og, når folkepension eller førtidspension til én eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, nr. 5.

Stk. 6. Det samlede beløb, der ydes en familie som særlige børnetilskud efter stk. 3, nr. 4 og 5, nedsættes efter stk. 7. I tilfælde, hvor en familie ydes flere særlige børnetilskud efter stk. 3, nr. 4 og 5, fordeles nedsættelsen ligeligt på de enkelte børnetilskud.

Stk. 7. Nedsættelsen efter stk. 6 sker med 3 pct. af indtægtsgrundlaget opgjort efter § 29 i lov om social pension, når dette overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder.

Stk. 8. Det særlige børnetilskud, jf. stk. 6, fastsættes hver 1. januar på grundlag af den opgjorte indtægt.

Stk. 9. Det særlige børnetilskud omregnes i løbet af året, hvis indtægtsgrundlaget ændres mere end rent midlertidigt, og en beregning på grundlag af den forventede fremtidige indtægt fører til en ændring af det særlige børnetilskuds størrelse, eller de personlige forhold, som har betydning for det særlige børnetilskuds størrelse, ændres.

Stk. 10. Omregning sker med virkning fra den 1. i kvartalet efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 9, der medfører forhøjelse af det særlige børnetilskud, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes det særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. 1. pkt.

Stk. 11. Socialministeren kan fastsætte regler, der sikrer, at kommunalbestyrelsen modtager oplysninger, herunder i elektronisk form, der har betydning for den årlige fastsættelse og omberegning af det særlige børnetilskud.«

4. § 14 affattes således

»§ 14. Bidrag kan kræves udbetalt forskudsvis med det beløb, der er fastsat efter lov om børns retsstilling, dog højst med normalbidraget. Normalbidraget udgøres af summen af et grundbeløb og et tillæg. Grundbeløbet svarer til det særlige børnetilskud efter § 4, stk. 3. Tillægget svarer til det tillæg, der er fastsat efter § 4, stk. 5.«

5. I § 24, stk. 1, indsættes efter »medføre«: »nedsættelse eller«.

6. I § 25 a, stk. 2, indsættes efter »særlige børnetilskud«: »og tillægget efter § 4, stk. 5,« .

Justitsministeriet

Lovforslag som fremsat 1999 5 Valid

§ 1 Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse Open official source

§ 1

I lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 25. august 1995, som ændret ved § 2 i lov nr. 914 af 16. december 1998 og senest ved § 2 i lov nr. 394 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1999 5 Valid

§ 2 Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse Open official source

§ 2

I lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 293 af 2. maj 1995, som ændret ved § 11 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring

1. I § 14, stk. 1, 2. pkt., indsættes efter »normalbidrag«: », jf. børnetilskudslovens § 14«.

Skatteministeriet

Lovforslag som fremsat 1999 5 Valid

§ 2 gælder ikke for Færøerne. Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse Open official source

§ 2 gælder ikke for Færøerne.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Baggrund for lovforslaget

Som et led i Regeringens ønske om at gennemføre besparelser på de offentlige udgifter foreslås

forhøjelse af normalbidraget og indførelse af et tillæg til det særlige børnetilskud efter børnetilskudslovens § 4, stk. 2 og 3, og en tilsvarende nedsættelse af det ordinære børnetilskud,

indførelse af en indtægtsregulering af det særlige børnetilskud, der ydes, når en eller begge barnets forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension, eller når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse og

en forhøjelse af grænsen for modregning af visse restancer i børnefamilieydelsen.

Ad 1)

Lov om børns retsstilling

Normalbidraget udgør et væsentligt lavere beløb end f.eks. halvdelen af udgifterne ved at leve sammen med et barn. Dertil kommer, at børnebidrag efter gældende regler er fradragsberettiget, jf. nærmere herom under beskrivelsen af de skattemæssige forhold. Det forekommer ikke rimeligt, at det offentlige på denne måde påtager sig en så stor del af forældrenes ansvar for at forsørge deres børn.

Efter gældende regler ydes der til enlige forældre efter skilsmisse eller samlivs ophør en række tilskud fra det offentlige. Disse tilskud indebærer, at den samlede disponible indkomst stiger for forældrene betragtet som helhed. Forslaget sigter til at skabe en bedre balance mellem offentlig og privat forsørgelse i tilfælde af skilsmisse eller samlivsophør gennem en generel forhøjelse af normalbidraget og en samtidig tilsvarende nedsættelse af det ordinære børnetilskud.

En person, der er berettiget til normalbidrag og samtidig er berettiget til et ordinært børnetilskud, vil efter forslaget være berettiget til et ordinært børnetilskud, der årligt er 1.224 kr. lavere. Normalbidraget vil samtidig blive forhøjet med et tilsvarende tillæg på 1.224 kr. Den samlede økonomiske stilling vil således være uændret for den pågældende.

Den foreslåede forhøjelse af normalbidraget er generel og dækker således også i tilfælde, hvor den bidragsberettigede - fx fordi vedkommende ikke er enlig - ikke modtager ordinært børnetilskud og derfor ikke bliver ramt af den foreslåede nedsættelse af denne ordning.

De samlede merudgifter til børnebidrag for borgerne anslås at udgøre ca. 260 mill. kr. årligt.

Justitsministeriets Børnelovsudvalg overvejer for tiden, om børnelovens regler om forsørgelse er rimelige og tidssvarende. Udvalget forventer at kunne afgive betænkning i løbet af nogle måneder. Hensynet til at opnå en besparelse gennem det foreslåede mindre indgribende forslag vejer imidlertid tungere end at afvente det bredere udvalgsarbejde, der kan resultere i nye forslag til ændringer på de områder, der berøres af lovforslaget.

Børnetilskudsloven

Efter børnetilskudsloven ydes der ordinært og ekstra børnetilskud.

Efter gældende regler udgør ordinært børnetilskud årligt 4.916 kr. i PL-niveau 2000. Udgiften afholdes af statskassen. Tilskuddet tilkommer barnet som ikke-skattepligtig indkomst.

Efter gældende regler udgør normalbidraget i PL-niveau 2000 9.420 kr. årlig. Udgiften til bidrag afholdes af den bidragspligtige forælder.

Forslagets vedtagelse indebærer, at normalbidraget, der efter gældende regler svarer til det særlige børnetilskud, stiger med et tillæg på 1.224 kr. i PL-niveau 2000 afrundet. Samtidig sker der en tilsvarende nedsættelse af det ordinære børnetilskud.

Der vil være persongrupper, der vil opleve en forhøjelse af normalbidraget uden at opleve en tilsvarende nedsættelse af børnetilskud. Det vil være i situationer, hvor der ikke samtidig udbetales ordinært børnetilskud. Det vil fx være tilfældet, hvor den bidragsberettigede forælder ikke kan anses for at være enlig, fordi pågældende lever sammen med en anden end barnets anden forælder.

Samtidig vil en mindre gruppe opleve en forringelse af deres økonomi (børn, hvor den ene ægtefælle er indsat i institution under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder, og den anden ægtefælle er enlig). Forhøjelsen af normalbidraget og det særlige børnetilskud til visse persongrupper vil kompensere de øvrige persongrupper, der aktuelt er modtagere af ordinært børnetilskud.

En person under 25 år, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager hjælp efter lov om en aktiv socialpolitik, § 25, stk. 1, nr. 3 eller 4, får efter § 25, stk. 4, et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Med forhøjelsen af normalbidraget vil dette tillæg blive forhøjet. Overgrænsen for hjælpen, inkl. tillæg i § 25, stk. 4, sidste pkt., vil være uændret efter forslaget. Overgrænsen, der svarer til forsørgersatsen efter § 25, stk. 2, vil efter lovforslaget være for hjælpen, inkl. tillæg og forhøjelse af tillæg.

Det særlige børnetilskud træder i en række tilfælde ind som erstatning for en forsørgelsespligtig forælder. Det er vanskeligt at begrunde, at en parfamilie, hvor det offentlige indtræder i stedet for en eller evt. begge forældre, skal stilles ringere end en parfamilie, der modtager bidrag fra en bidragspligtig, som ved forslaget får en økonomisk forbedring. Det foreslås derfor, at der sker en forhøjelse af det særlige børnetilskud til de grupper, hvor det særlige børnetilskud erstatter en eller to forældres bidrag. Det foreslås således, at der ydes dobbelt tillæg, hvis ingen af barnets forældre lever.

Ligningsloven

Efter gældende regler kan underholdsbidrag til børn under 18 år, som den bidragspligtige har offentligretlig forsørgelsespligt overfor, og som ikke opholder sig hos den bidragspligtige, fradrages i den bidragspligtiges skattepligtige indkomst. Fradrag gives i det indkomstår, hvori bidraget betales. Der er fuld fradragsret, hvadenten bidraget er fastsat eller aftalt, og uanset om der betales normalbidrag eller et bidrag, der er højere end normalbidraget. Reglerne er parallelle for separation og skilsmisse (ligningslovens § 10, stk. 1,), faktisk samlivsophævelse (ligningslovens § 10, stk. 2,) og børn uden for ægteskab (ligningslovens § 11).

Det foreslås som et led i omlægningen af børnetilskud og børnebidrag, at fradragsretten for børnebidrag nedsættes. Det foreslås således, at der i fremtiden ikke skal være fradragsret for det i dette lovforslag foreslåede nye tillæg til normalbidragets grundbeløb.

Forslaget indebærer, at der fortsat vil være fuld fradragsret for et beløb svarende til det hidtidige normalbidrag, og at der fortsat vil være fuld fradragsret for beløb, der overstiger det fremtidige normalbidrag.

Da det i praksis stort set ikke forekommer, at statsamterne pålægger herboende bidragspligtige et bidrag, der er lavere end normalbidraget, foreslås det af praktiske grunde, at nedsættelsen af fradragsretten sker ved, at der indføres en bundgrænse for fradraget, således at kun ydede bidrag ud over det foreslåede tillæg til normalbidraget kan fradrages.

Uanset de konkrete aftaler m.v. med hensyn til tillægget til normalbidragets grundbeløb, jf. bemærkningerne til dette lovforslags § 2, foreslås fradragsretten for børnebidrag nedsat svarende til ét tillæg.

Ad 2)

Efter gældende regler udbetales det særlige børnetilskud til pensionister efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3, nr. 4 og 5, uafhængig af indtægt. Det foreslås, at der indføres en nedsættelse af det samlede beløb, der ydes en familie som særlige børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 4 og 5. Nedsættelsen foreslås med 3 pct. af indtægtsgrundlaget efter lov om social pension, når indtægtsgrundlaget overstiger det beløb, hvor pensionstillægget er fuldt aftrappet. I de tilfælde, hvor der ydes en familie flere særlige børnetilskud efter § 4, stk. 3, nr. 4 og 5, fordeles nedsættelsen ligeligt på de enkelte børnetilskud.

Ad 3)

Efter de gældende regler kan der ske modregning i børnefamilieydelsen af eventuelle restancer til det offentlige vedrørende betaling for dagtilbud og klubtilbud efter lov om social service og skolefritidsordninger efter lov om folkeskolen. Det er således kun restancer, der har særlig tilknytning til familiens børn, der kan modregnes i ydelsen. De nævnte restancer kan dog kun modregnes i op til en tredjedel af ydelsen. Denne modregningsadgang blev indført med virkning fra 1. juli 1993.

Da restancerne på dagtilbudsområdet m.v. fortsat er af betydelig størrelse, foreslås det, at grænsen for adgang til modregning af de nævnte restancer forhøjes fra en tredjedel til halvdelen af ydelsen. Andre former for offentlige krav, som ikke har særlig tilknytning til familiens børn, fx skattekrav, skal fortsat ikke kunne modregnes i ydelsen. Herved sikres, at børnefamilieydelsen fortsat kommer børnefamilierne til gode.

De seneste ændringer af reglerne om økonomisk friplads i dagtilbud gør, at familier med en relativt lille indkomst ikke eller kun i mindre omfang vil oparbejde restancer, fordi de får hel eller delvis økonomisk friplads. Den gennemførte forbedring af fripladsordningen giver grundlag for at antage, at de økonomisk svageste børnefamilier er tilstrækkeligt tilgodeset, også selv om grænsen for modregningsadgang foreslås forhøjet til halvdelen af børnefamilieydelsen.

Administrative konsekvenser for det offentlige

Ad 1)

I forbindelse med lovforslagets vedtagelse vil der være behov for ekstra information. Forslaget skønnes ikke at give anledning til administrative konsekvenser for kommunerne. Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 100.000 kr. i Told og Skat til edb-tilretninger.

Ad 2)

Forslaget skønnes ikke at medføre meradministration for kommunerne. Ved lovforslagets vedtagelse skal der etableres de nødvendige edb-mæssige løsninger til beregning af det særlige børnetilskud. Det forudsættes, at kommunerne anvender de indtægtsoplysninger, den enkelte har givet til kommunerne til brug for tildeling af pensionstillæg.

Ad 3)

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på 100.000 kr. i Told og Skat til edb-tilretninger.

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

Ad 1)

Forslaget skønnes at medføre en samlet årlig mindreudgift fra og med 2000 på 162,5 mill. kr. i PL-niveau 2000. Mindreudgiften fremkommer som summen af en mindreudgift på 205,0 mill. kr. i ordinært børnetilskud, en merudgift på 42,4 mill. kr. til særligt børnetilskud, og en merudgift på 0,1 mill. kr. til tillæg efter aktivlovens § 25, stk. 4, til bidragspligtige kontanthjælpsmodtagere under 25 år.

Forslagets administrative og økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Ad 2)

Forslaget skønnes at medføre en årlig mindreudgift i PL-niveau 2000 på 22,0 mill. kr. i 2000 stigende til 25,0 mill.kr., når sidestillingen mellem samboende og gifte pensionister ved tildelingen af pensionstillæg er fuldt indfaset.

Forslagets administrative og økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.

Ad 3)

Forslaget skønnes at øge inddrivelsen af restancerne med 32,0 mill. kr. årligt. Beløbet forudsættes modregnet i det primærkommunale bloktilskud.

Erhvervsøkonomiske og miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget giver ikke anledning til erhvervsøkonomiske eller miljømæssige konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Lovforslagets konsekvenser i hovedtræk

Socialministeriet

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ad 1) Mindreudgifter for staten på 162,5 mill. kr. årlig

Ad 2) Mindreudgifter for staten på 22,0 mill. kr. årlig

-

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

Miljømæssige konsekvenser

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

Forholdene til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Skatteministeriet

Positive konsekvenser/

Mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative konsekvenser/

Merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Ad 3)

Lovforslaget skønnes at give kommunerne mulighed for at inddrive 32,0 mill. kr. årligt i restancer på dagtilbudsområdet m.v.

-

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

-

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

-

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

-

Miljømæssige konsekvenser

-

Administrative konsekvenser for borgerne

-

Forholdene til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Socialministeriet

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at det ordinære børnetilskud nedsættes. Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det foreslås, at det særlige børnetilskud, der efter lovens § 4, stk. 2, ydes, når ingen af barnets forældre lever, altid vil udgøre 2 gange det særlige børnetilskud efter lovens § 4, stk. 3. Der er tale om en teknisk ændring. Efter gældende regler kan regulerings- og afrundingsregler betyde, at der fremstår en vanskelig forståelig difference mellem de 2 beløb.

Til nr. 3

Det foreslås ved stk. 4 præciseret, at der, når ingen af barnets forældre lever, vil blive ydet 2 gange tillæg, således at der samlet ydes 2 gange særligt børnetilskud efter lovens § 4, stk. 3, og 2 gange tillæg til særligt børnetilskud.

Det foreslås ved stk. 5, at der ydes et tillæg til det særlige børnetilskud i de situationer, hvor det særlige børnetilskud ydes,

1) når faderskabet til et barn ikke er fastslået,

2) når kun én af barnets forældre lever,

3) når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person,

4) hvor begge barnets forældre opholder sig sammen med barnet, og begge enten modtager social pension eller er pensionsberettigede, men hvor den enes eller begges pension ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, eller

5) når der ifølge overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag.

Det foreslås ved stk. 6, at det samlede beløb, der ydes en familie som særlige børnetilskud efter stk. 3, nr. 4 og 5, nedsættes efter indkomst. Ved familie forstås pensionisten og en eventuel ægtefælle/samlever og pensionistens børn. I tilfælde, hvor en familie ydes flere særlige børnetilskud efter stk. 3, nr. 4 og 5, fordeles nedsættelsen ligeligt på de enkelte børnetilskud.

Det foreslås ved stk. 7, at det særlige børnetilskud, der ydes, når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension, eller når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, til pensionister indtægtsreguleres på samme vis som pensionstillægget, jf. lov om social pension § 29, således, at det særlige børnetilskud til pensionister nedsættes med 3 pct. af indtægtsgrundlaget, når dette overstiger det beløb, hvormed pensionstillægget bortfalder.

Indtægtsgrundlaget for pensionstillæg opgøres på grundlag af pensionistens og en eventuel ægtefælles/samlevers samlede indtægter.

Ved fastsættelsen af indtægtsgrundlaget benyttes de samme indkomstbegreber, som anvendes i skattelovgivningen. Indtægtsgrundlaget, der lægges til grund ved beregningen af social pension, består af pensionistens indtægter i form af personlig indkomst - ud over den sociale pension - samt eventuel positiv kapitalindkomst. Endvidere indgår aktieindkomst over en nærmere fastsat størrelse. Heri foretages nærmere bestemte fradrag og tillæg.

Det foreslås ved stk. 8, at det særlige børnetilskud fastsættes hver 1. januar på baggrund af den opgjorte indtægt i lighed med reglerne om fastsættelse af social pension.

Det foreslås ved stk. 9, at der sker omregning af det særlige børnetilskud i situationer, der efter lov om social pension ville føre til omregning af pension.

Det foreslås ved stk. 10, at der sker omregning med virkning fra den 1. i kvartalet efter, at kommunalbestyrelsen har modtaget oplysninger om de ændrede forhold. Hvis oplysning om ændringer, jf. stk. 9, der medfører forhøjelse af det særlige børnetilskud, modtages af kommunalbestyrelsen senere end tidspunktet for ændringen, omregnes det særlige børnetilskud med tilbagevirkende kraft fra tidspunktet for ændringen, dog højst for en periode på 3 måneder fra tidspunktet for modtagelsen af oplysningerne, jf. 1. pkt. Bestemmelser om oplysningspligt vedrørende ændringer, der kan medføre nedsættelse eller bortfald af ydelsen, fremgår af § 24.

Særligt børnetilskud udbetales uden ansøgning. Hvis kommunalbestyrelsen bliver bekendt med eller gjort opmærksom på, at en person er omfattet af en gruppe, der er berettiget til særligt børnetilskud, og dette fejlagtigt ikke er kommet til udbetaling, skal der ske efterbetaling fra det tidspunkt, da retten opstod. Der vil i sådanne tilfælde være grundlag for at anvende indtægtsoplysninger for op til 5 år tilbage. Krav på børnetilskud forældes efter dansk rets almindelige forældelsesregler, dvs. i løbet af 5 år, jf. lov nr. 274 af 22. december 1908 om forældelse af visse fordringer.

Det foreslås ved stk. 11, at socialministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler, hvorefter kommunalbestyrelsen også i elektronisk form kan indhente oplysninger til brug for fastsættelse og omregning af særligt børnetilskud. Det er herunder hensigten, at der skal kunne bruges oplysninger, der oprindelig er afgivet til brug for opgørelse af indtægtsgrundlag til brug for fastsættelse og omberegning af social pension.

Til nr. 4

Det foreslås, at normalbidraget fastsættes til summen af normalbidragets grundbeløb og et tillæg til normalbidragets grundbeløb, hvor grundbeløbet svarer til det særlige børnetilskud efter § 4, stk. 3, og tillægget svarer til det tillæg, der er fastsat efter forslaget til § 4, stk. 5.

Til nr. 5

Det foreslås, at oplysningspligten tillige skal omfatte forhold, der kan medføre nedsættelse af ydelsen. Efter gældende regler kan der ikke ske nedsættelse, men alene bortfald af ydelsen.

Til nr. 6

Det foreslås, at tillægget, der fastsættes efter forslaget til § 4, stk. 5, afrundes på tilsvarende måde som det særlige børnetilskud.

Justitsministeriet

Til § 2

Efter § 13, stk. 1, i lov om børns retsstilling er forældrene til et barn hver for sig forpligtet til at forsørge barnet. Opfylder en af forældrene ikke forsørgelsespligten, kan statsamtet pålægge vedkommende at udrede bidrag til barnets underhold, jf. lovens § 13, stk. 2.

Bidraget fastsættes ifølge lovens § 14, stk. 1, under hensyn til barnets tarv og forældrenes økonomiske kår, herunder deres erhvervsevne. Er begge forældre ubemidlede, fastsættes bidraget i almindelighed til det til enhver tid gældende normalbidrag.

Normalbidraget svarer til det særlige børnetilskud efter børnetilskudslovens § 4, stk. 3. Dette tilskud reguleres årligt den 1. januar med satsreguleringsprocenten, jf. børnetilskudslovens § 25 a. Normalbidraget er i PL-niveau 2000 på 9.420 kr. om året.

Har den bidragspligtige en væsentlig bedre indtægt end en almindelig arbejder med gennemsnitsindtægt, kan der fastsættes et forhøjet børnebidrag. I 1999 ligger grænsen for, hvornår der fastsættes forhøjet bidrag, på ca. 275.000 kr. årligt, når den bidragspligtige har forsørgelsespligt over for ét barn. Forhøjelsen udmåles på den måde, at den bidragspligtige pålægges at betale normalbidraget samt et procenttillæg heraf. Tillæggets størrelse afhænger af den bidragspligtiges bruttoindkomst og antallet af børn, som vedkommende skal forsørge eller betale børnebidrag til.

Det forekommer kun meget sjældent, at den bidragspligtige pålægges at betale et bidrag, der er mindre end normalbidraget. Dette vil normalt kun komme på tale, hvor barnet bor et sted med væsentlig lavere levefod end i Danmark. Det nedsatte børnebidrag fastsættes i givet fald til mellem en tredjedel og to tredjedele af normalbidraget.

Mange forældre aftaler sig i stedet til rette om bidragsspørgsmålet. Sådanne aftaler er bindende, men kan tilsidesættes af statsamtet, hvis aftalen skønnes åbenbart ubillig, eller når forholdene væsentligt har forandret sig, eller aftalen strider mod barnets tarv, jf. § 17 i lov om børns retsstilling. Tilsidesættelse vil navnlig kunne komme på tale, hvis det beløb, som skal betales ifølge aftalen, ligger under, hvad den pågældende skulle betale, såfremt børnebidraget i stedet var blevet fastsat af statsamtet.

Aftaler om betaling af forhøjet børnebidrag tager ofte udgangspunkt i normalbidraget, således at der ud over dette bidrag betales et nærmere aftalt beløb. Det kan også aftales, at der skal betales et bestemt beløb, som kan enten ikke reguleres eller reguleres efter andet end ændringer i normalbidraget. Det forekommer også, at forældre indgår aftale om, at den af dem, der ikke har barnet boende, i stedet for at betale børnebidrag skal opfylde sin forsørgelsespligt på anden måde, f.eks. ved afholdelse af forskellige udgifter.

Som anført i de almindelige bemærkninger foreslås der en generel forhøjelse af normalbidraget med 1.224 kr. om året i PL-niveau 2000. I PL-niveau 2000 er forhøjelsen 102 kr. om måneden. Samtidig foreslås det ordinære børnetilskud nedsat med et tilsvarende beløb.

Det foreslås, at der i § 14, stk. 1, 2. pkt., i lov om børns retsstilling indsættes en henvisning til børnetilskudslovens § 14. Det præciseres herved, at normalbidraget i fremtiden består af et grundbeløb, der svarer til det særlige børnetilskud, jf. børnetilskudslovens § 4, stk. 3, samt et tillæg, der svarer til det særlige tillæg efter den foreslåede bestemmelse i børnetilskudslovens § 4, stk. 5.

I forhold til normalbidraget for 1999 forhøjes normalbidraget for 2000 således såvel med den almindelige årlige satsregulering som med det foreslåede nye tillæg i forslaget til børnetilskudslovens § 4, stk. 5. Forhøjelsen omfatter som omtalt i de almindelige bemærkninger alle bidrag, jf. nærmere nedenfor, og er således ikke begrænset til tilfælde, hvor den bidragsberettigede modtager ordinært børnetilskud og derfor bliver ramt af reduktionen i denne tilskudsordning.

Pålægges den bidragspligtige i fremtiden at betale forhøjet børnebidrag, skal den bidragspligtige alene betale tillægget én gang. Procenttillægget vil derfor alene skulle beregnes af grundbeløbet, dvs. som efter gældende praksis.

I de tilfælde, hvor den bidragspligtige i fremtiden pålægges at betale et børnebidrag, der er lavere end normalbidraget, vil bidraget skulle fastsættes til mellem en tredjedel og to tredjedele af grundbeløbet samt fuldt tillæg.

Uddannelsesbidrag, jf. § 14, stk. 3, i lov om børns retsstilling, samt særlige bidrag efter lovens § 15 i anledning af omkostninger ved barnets dåb, konfirmation, opnåelse af konfirmationsalderen m.v. beregnes efter gældende praksis på grundlag af normalbidraget. De nævnte bidrag vil i fremtiden alene skulle beregnes på grundlag af grundbeløbet og vil således ikke blive påvirket af det nye tillæg.

Det er statsamternes og Civilretsdirektoratets praksis at lade et bidrag bortfalde, hvis barnet har en indtægt, der sætter barnet i stand til at forsørge sig selv. Denne betingelse anses normalt for opfyldt, når barnets indtægt væsentligt overstiger 3 gange normalbidraget. Denne indtægtsgrænse skal i fremtiden vurderes i forhold til grundbeløbet og vil derfor ikke blive påvirket af det nye tillæg.

Indgår forældrene i fremtiden aftale om forhøjet børnebidrag med udgangspunkt i normalbidraget, kan forældrene fastsætte, hvilken betydning det særlige tillæg skal have.

Er der før lovens ikrafttræden truffet afgørelse om betaling af normalbidraget, vil dette bidrag i fremtiden bestå af såvel grundbeløb som tillæg. Er der truffet afgørelse om betaling af forhøjet bidrag, vil tillægget kun skulle betales én gang, jf. ovenfor. Således vil et procenttillæg alene skulle beregnes i forhold til grundbeløbet og ikke også i forhold til tillægget. Er der omvendt truffet afgørelse om betaling af bidrag, der er mindre end normalbidraget, vil en nedsættelse på mellem en tredjedel og to tredjedele skulle beregnes af grundbeløbet, men tillægget skal betales fuldt ud.

Aftaler indgået før lovens ikrafttræden, som tager udgangspunkt i normalbidraget, må normalt forstås således, at det nye tillæg kun skal betales én gang. Et eventuelt procenttillæg skal i så fald beregnes i forhold til grundbeløbet, dvs. som hidtil.

Det forudsættes i den forbindelse, at den - begrænsede - forhøjelse af normalbidraget, som lovforslaget indebærer, kun i helt særlige tilfælde vil kunne føre til en tilsidesættelse af sådanne aftaler efter den ovenfor omtalte bestemmelse i § 17 i lov om børns retsstilling. Det forudsættes endvidere, at der kun i helt særlige tilfælde kan blive tale om at nedsætte et fastsat bidrag under henvisning til den foreslåede forhøjelse.

Forhøjelsen af normalbidraget vil ikke få betydning for bidragsaftaler, der ikke tager udgangspunkt i normalbidraget, f.eks. at der skal betales et bestemt beløb. Det gælder, uanset om aftalen er indgået før eller efter lovens ikrafttræden. Sådanne aftaler vil imidlertid, såfremt de stiller den bidragsberettigede dårligere, end hvad vedkommende skulle have haft, hvis børnebidraget i stedet var blevet fastsat af statsamtet, i almindelighed kunne tilsidesættes af statsamtet efter den nævnte bestemmelse i § 17.

Skatteministeriet

Til § 3

Til nr. 1-4

Det foreslås, at der ikke skal være fradragsret for det foreslåede nye tillæg til normalbidragets grundbeløb, jf. dette forslags § 1, nr. 4.

For de tilfælde, hvor den bidragspligtige afdrager på restancer i anledning af, at det offentlige har udbetalt børnebidraget forskudsvis efter reglerne herom, gives der efter skattelovgivningen fradragsret, efterhånden som afdragene betales. Der kan således i indkomståret 2000 eller senere blive tale om fradragsret for bidrag, der vedrører 1999 eller tidligere år. Derfor foreslås det, at indbetalte beløb i skattemæssig henseende anses for først at medgå til at dække de ældste bidragsrestancer. Dette indebærer, at der er fuld fradragsret for betalte bidragsrestancer vedrørende perioder, der ligger forud for den 1. januar 2000. Fradraget for betalte bidragsrestancer, der vedrører perioder efter den 1. januar 2000, nedsættes derimod på samme måde som fradrag, der er forfaldet og betalt i 2000, med det nye tillæg til det særlige børnetilskud.

Det foreslås, at der som hidtil skal gælde parallelle regler for separation, skilsmisse, faktisk samlivsophævelse og børn uden for ægteskab.

Der foreslås ingen ændringer i reglerne om beskatning af børnebidrag hos barnet. Der skal således som hidtil alene ske beskatning af den del af bidraget, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Dette indebærer, at den skattefri del af børnebidraget øges med et beløb svarende til det i dette lovforslags § 1, nr. 3, foreslåede nye tillæg til det særlige børnetilskud.

Til § 4

Til nr. 1

Ændringen er af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Det foreslås, at grænsen for adgang til modregning i børnefamilieydelsen af eventuelle restancer til det offentlige vedrørende betaling for dagtilbud og klubtilbud efter lov om social service og skolefritidsordninger efter lov om folkeskolen forhøjes fra en tredjedel til halvdelen af ydelsen.

Herudover foreslås en konsekvensændring som følge af en ny lov om folkeskolen af 1993 med senere ændringer, jf. lovbekendtgørelse nr. 739 af 6. oktober 1998.

Til § 5

Til stk. 1

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2000.

Til stk. 2

Det foreslås, at § 3 har virkning fra og med indkomståret 2000.

Til § 6

På Færøerne gælder lov om børns retsstilling, jf. anordning nr. 367 af 29. november 1962. Det for Færøerne gældende normalbidrag foreslås ikke forhøjet, og det foreslås derfor præciseret, at § 2 ikke skal gælde for Færøerne.

Lov om børns retsstilling gælder ikke for Grønland. I Grønland gælder i stedet lov nr. 197 af 16. juni 1962 for Grønland om børns retsstilling. Det for Grønland gældende normalbidrag foreslås heller ikke forhøjet.

Lovforslag som fremsat 1999 5 Valid

§ 2. Ordinært børnetilskud udgør 4.400 kr. årlig for hvert barn. Det ydes: Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse Open official source

§ 2. Ordinært børnetilskud udgør 4.400 kr. årlig for hvert barn. Det ydes

1. I § 2, stk. 1, ændres »4.400 kr.« til: »3.692 kr.«.

1) når den, der alene har forældremyndigheden, eller som har del i forældremyndigheden over et barn, er enlig forsørger,

2) når begge eller kun den ene af indehaverne af forældremyndigheden er enlig og barnet opholder sig lige meget hos begge, medmindre barnet er tilmeldt folkeregistret hos den, der ikke er enlig,

3) når den ene ægtefælle er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder og den anden ægtefælle er enlig,

4) når begge et barns forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension, eller

5) når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse.

Stk. 2. Personer, der lever i et samlivsforhold, betragtes ikke som enlige ved ydelse af ordinært børnetilskud, jf. stk. 1, nr. 1-3.

Lovforslag som fremsat 1999 5 Valid

§ 2 Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse Open official source

§ 2

I lov om børns retsstilling, jf. lovbekendtgørelse nr. 293 af 2. maj 1995, som ændret ved § 11 i lov nr. 389 af 14. juni 1995, foretages følgende ændring

Lovforslag som fremsat 1999 5 Valid

§ 3 Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse Open official source

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (Ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 10, stk. 1, 1. pkt., udgår: »eller af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen«. 2. pkt. affattes således

»Bidrag, som i anledning af skilsmisse eller separation udredes af den ene af ægtefællerne til underhold af børn, der ikke opholder sig hos bidragyderen, kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2.«

2. I § 10, stk. 1, 5. pkt. ændres 2 steder »normalbidrag« til: »normalbidrags grundbeløb«.

3. I § 10 indsættes efter stk. 1 som nyt stykke

»Stk. 2. Fradragsretten for bidrag til underhold af børn er betinget af, at bidragyderen har forsørgerpligt over for det offentlige for barnet. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang, beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den bidragspligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.«

Stk. 2 og 3 bliver herefter stk. 3 og 4.

4. § 11 affattes således

»§ 11. Bidrag til underhold af børn uden for ægteskab kan fradrages i bidragyderens skattepligtige indkomst efter reglerne i stk. 2. Bidragene medregnes til barnets skattepligtige indkomst for den del af bidragene, der overstiger det af socialministeren fastsatte normalbidrag. Særlige bidrag til barnets dåb og bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, medregnes dog ikke til barnets skattepligtige indkomst, i det omfang bidragene ikke overstiger for dåb 1 gang det månedlige normalbidrags grundbeløb og for bidrag i anledning af, at barnet når konfirmationsalderen, 3 gange det månedlige normalbidrags grundbeløb.

Stk. 2. Fradragsretten efter stk. 1, 1. pkt., er betinget af, at der påhviler den skattepligtige forsørger- eller bidragspligt over for det offentlige med hensyn til det pågældende barn, og af, at barnet ikke opholder sig hos den skattepligtige. Bidrag for tiden efter barnets fyldte 18. år kan ikke fradrages. Bidrag for tiden indtil barnets fyldte 18. år kan fradrages i det omfang, de overstiger et beløb svarende til det tillæg, der er fastsat i § 4, stk. 5, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag. Betaler en bidragsskyldig til det offentlige et beløb til dækning af forskudsvis udbetalte børnebidrag, anses beløbet fortrinsvis at vedrøre de først forskudsvis udbetalte børnebidrag. I det omfang, beløbet herved anses at vedrøre perioder, der omfattes af den skattepligtiges indkomstår 2000 og senere indkomstår, finder 3. pkt. tilsvarende anvendelse.«

Lovforslag som fremsat 1999 5 Valid

§ 3 Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse Open official source

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (Ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, som senest ændret ved § 1 i lov nr. 386 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

Lovforslag som fremsat 1999 5 Valid

§ 4 Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse Open official source

§ 4

I lov om en børnefamilieydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 6. september 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 5, stk. 2, ændres »andre familieydelser« til: »forskudsvis udbetaling af børnebidrag«.

2. § 11, stk. 2, 1. pkt. affattes således

»I op til halvdelen af ydelsen kan modregnes eventuelle restancer vedrørende betaling for dag- og klubtilbud, jf. §§ 15 og 22 i lov om social service, samt skolefritidsordning, jf. § 50, stk. 2, i lov om folkeskolen.«

Ikrafttrædelse

Lovforslag som fremsat 1999 5 Valid

§ 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i stk. 2 og 3. Forslag til Lov om ændring af lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, lov om børns retsstilling, lov om påligningen af indkomstskat til staten og lov om en børnefamilieydelse Open official source

§ 4. Der kan endvidere ydes et særligt børnetilskud efter reglerne i stk. 2 og 3.

2. § 4, stk. 2, affattes således

Stk. 2. Det særlige børnetilskud udgør 16.872 kr. årlig, når ingen af barnets forældre lever.

»Stk. 2. Der ydes 2 gange det særlige børnetilskud, jf. stk. 3, når ingen af barnets forældre lever.«

Stk. 3. Det særlige børnetilskud udgør 8.436 kr. årlig,

1) når faderskabet til barnet ikke er fastslået,

2) når kun en af barnets forældre lever,

3) når barnet, efter at forældremyndighedens indehaver er død, adopteres af dennes ægtefælle eller af en enlig person,

4) når en af eller begge barnets forældre modtager folkepension eller førtidspension efter lov om social pension,

5) når folkepension eller førtidspension til en eller begge af to pensionsberettigede forældre ikke udbetales, fordi § 46 i lov om social pension finder anvendelse, eller

6) når der ifølge overenskomst med andre stater ikke er mulighed for at udfærdige bidragsresolution, der kan danne grundlag for forskudsvis udbetaling af børnebidrag.