Forslag til Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
Table of Provisions (11)
Statutory Text (11 Articles)
Bilag
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 353 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer
1. Efter § 73 indsættes
»§ 73 a. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune.«
2. Efter § 74 indsættes før overskriften
»§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, får udbetalt ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob opfylder et af følgende krav
1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
2) modtager sygedagpenge,
3) deltager i revalidering efter en erhvervsplan.
Stk. 3. Ledighedsydelsen kan udbetales i en periode på op til 3 sammenhængende måneder inden for de første 3 måneder efter visitationen. Ydelsen udbetales efter reglerne i § 74, dog medregnes perioden på de op til 3 måneder efter visitationen ikke i varighedsperioden efter § 74, stk. 3.
§ 1
I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 707 af 29. september 1998, som senest ændret ved § 15 i lov nr. 353 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer
1. Efter § 73 indsættes
»§ 73 a. Personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskuddet til fleksjob ved flytning til en anden kommune.«
2. Efter § 74 indsættes før overskriften
»§ 74 a. Personer, der er visiteret til et fleksjob efter § 71, får udbetalt ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob.
Stk. 2. Det er en betingelse for at få ledighedsydelse efter visitationen, at personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob opfylder et af følgende krav
1) ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel,
2) modtager sygedagpenge,
3) deltager i revalidering efter en erhvervsplan.
Stk. 3. Ledighedsydelsen kan udbetales i en periode på op til 3 sammenhængende måneder inden for de første 3 måneder efter visitationen. Ydelsen udbetales efter reglerne i § 74, dog medregnes perioden på de op til 3 måneder efter visitationen ikke i varighedsperioden efter § 74, stk. 3.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, nr. 6 og 7 dog med virkning fra 1. januar 1999.
Stk. 2. Personer, der er visiteret til fleksjob i perioden 1. oktober 1999 - 31. december 1999 er berettiget til ledighedsydelse efter § 1, nr. 2, for den del af en periode på op til 3 måneder efter visitationen, der ligger efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Personer, der ved lovens ikrafttræden har været ansat under 1 år i fleksjob, er berettiget til ledighedsydelse under ferie efter bestemmelserne i § 1, nr. 2, for den periode efter ansættelsen, der ligger efter lovens ikrafttræden.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Forslaget er et led i regeringens bestræbelser på at styrke den forebyggende indsats og fremme et rummeligt arbejdsmarked. Indsatsen er nødvendig for at styrke aktivlinien i socialpolitikken, hvor den enkelte skal have mulighed for tilbud om en aktiv tilværelse og for at medvirke til, at der er færre, der har behov for en førtidspension.
Siden indførelsen af fleksjobordningen i 1998 har der især fra lønmodtagerside været fremsat ønske om ændringer af ordningen med henblik på at forbedre de ydelsesmæssige rettigheder for personer, som visiteres til og ansættes i et fleksjob.
Personer, der ansættes i fleksjob, står efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring ikke til rådighed for det ordinære arbejdsmarked. Personer i fleksjob er således ikke berettigede til arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn. Ved overgang til fleksjob vil personer i denne situation - ved ledighed eller ferie i det første ansættelsesår i fleksjob - være henvist til ægtefælleforsørgelse eller kontanthjælp. Ved tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet vil personer, der fortsat er medlemmer af en arbejdsløshedskasse, være berettiget til seniorydelse, såfremt de i øvrigt opfylder betingelserne herfor.
Ved forslaget gives der personer, der venter på et fleksjob, ret til ledighedsydelse i op til tre måneder efter visitationen til fleksjob. Der gives tillige ret til ferie med ledighedsydelse det første ansættelsesår i fleksjob efter reglerne i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Forslaget medfører ikke ændringer i reglerne om arbejdsløshedsdagpenge eller seniorydelse, idet forslaget ikke indholder ændringer i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. og lov om seniorydelse, der begge hører under Arbejdsministeriet.
Når en kommune har visiteret en person til fleksjob, ophører udbetalingen af sygedagpenge. Den Sociale Ankestyrelse har i principielle afgørelser fastslået, at udbetalingen af sygedagpenge skal ophøre, når det er besluttet at etablere et fleksjob. Ved overgang til fleksjob vil personer i denne situation være henvist til forsørgelse af ægtefællen eller til kontanthjælp. Den manglende sammenhæng i ydelsessystemet mellem visitation til og ansættelse i et fleksjob vil kunne bevirke, at den enkelte vil være mere motiveret for en førtidspension - blandt andet fordi der er mulighed for at forlænge udbetalingen af sygedagpenge, når en sag om førtidspension er påbegyndt.
Selv om en person, der har en nedsat arbejdsevne, ikke selv har mulighed for at vælge at få påbegyndt en sag om førtidspension, vil usikkerheden om en periode på kontanthjælp - eller ingen offentlig forsørgelse - indtil et fleksjob er anvist, kunne bevirke, at den enkelte ikke har samme motivation til at medvirke til at opnå et fleksjob som til at få en førtidspension. Ved førtidspension er der heller ikke samme usikkerhed om forsørgelsesgrundlaget.
Kommunen kan ved en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den kommunale indsats i de fleste tilfælde sikre, at en sygemeldt kan modtage sygedagpenge eller deltage i en revalidering efter en erhvervsplan, indtil der kan ske ansættelse i fleksjob. Dette forudsætter, at kommunen tidligt går i gang med den lovpligtige sygedagpengeopfølgning og sideløbende hermed prøver at tilvejebringe en arbejdsmæssig placering efter endt optræning.
I enkelte tilfælde kan det være forbundet med ganske særlige vanskeligheder at give tilbud om fleksjob samtidig med visitationen hertil. Forslaget skal medvirke til, at der i denne situation sikres et forsørgelsesgrundlag fra visitationen, og indtil der kan ske ansættelse i et fleksjob. Ydelsen kan højest gives i tre måneder. Forslaget om ledighedsydelse til personer, der venter på et fleksjob efter visitationen, omfatter ikke personer, der modtager kontanthjælp, idet det ikke medfører ændringer i deres forsørgelsesgrundlag, at de venter på et fleksjob.
Som nævnt, er personer i fleksjob, ikke berettiget til nogen ydelse under ferie i det første år efter ansættelsen i fleksjob, med mindre personen har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse fra tidligere beskæftigelse. Ret til feriedagpenge er betinget af, at personen på ferietidspunktet har ret til arbejdsløshedsdagpenge i tilfælde af ledighed. Personer, der er visiteret til et fleksjob, er ikke længere dagpengeberettigede efter arbejdsløshedsforsikringsloven, fordi de ikke længere opfylder rådighedskravene på det almindelige arbejdsmarked.
Endelig kan det give anledning til usikkerhed om muligheden for fortsat ansættelse i et fleksjob, at en person i fleksjob, der flytter kommune, skal have godkendt fleksjobbet i tilflytningskommunen, for at retten til tilskuddet kan opretholdes.
For at lette overgangen til fleksjob hos personer med varigt nedsat arbejdsevne og dermed styrke den enkeltes motivation, foreslår regeringen følgende
· Ret til at bevare fleksjobbet ved flytning til en anden kommune. Dette indebærer, at der ikke som i dag skal ske en fornyet visitation ved flytning til en anden kommune. Den nye kommune overtager forpligtelsen til at foretage opfølgning af fleksjobbet senest 12 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet.
· Indførelse af en ledighedsydelse til personer, der venter på fleksjob. Ledighedsydelsen efter visitationen - dvs. efter at kommunen har truffet beslutning om, at personen er berettiget til et fleksjob - kan udbetales i op til tre måneder. Kommunerne har pligt til at skaffe fleksjob til personer, der er visiteret hertil. Normalt bør kommunerne derfor tilbyde et fleksjob samtidig med visitationen, dvs. når det er konstateret, at arbejdsevnen varigt er nedsat og ikke kan forbedres ved revalidering. I erkendelse af, at der kan være situationer, hvor der er særlige vanskeligheder forbundet med at finde et rimeligt job, foreslås indførelse af en ledighedsydelse. Perioden, hvor ydelsen kan udbetales, er fastsat til de første 3 måneder efter visitationen, da det skønnes, at en kommune inden for denne periode har mulighed for at finde et fleksjob til alle, der er berettigede hertil. Personer, der modtager ledighedsydelse efter visitationen, skal, i lighed med hvad der i øvrigt gælder for personer, der modtager ledighedsydelse, stå til rådighed for et rimeligt job dvs. et job tilpasset den enkeltes forudsætninger. Der er mulighed for at klage over tilbud til det sociale nævn. For at følge udviklingen af, hvor hurtigt kommunerne visiterer til fleksjob, vil Socialministeriet følge udviklingen i ventetiderne på fleksjob.
· Personer, der modtager kontanthjælp, når de visiteres til fleksjob, modtager fortsat kontanthjælp indtil ansættelsen i fleksjob. Ledighedsydelse i perioden umiddelbart efter visitationen til fleksjob gives alene til personer, der ved visitationen ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, som modtager sygedagpenge, eller deltager i revalidering efter en erhvervsplan. De indtægter, der berettiger til sygedagpenge, fremgår af § 1, stk. 1, i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel.
· Ret til ferie med ledighedsydelse det første ansættelsesår i det omfang personerne ikke har optjent ret til ferie eller feriegodtgørelse til brug for samme ferieår.
· Ledighedsydelsen de første 3 måneder efter visitationen og ledighedsydelse ved ferie beregnes på samme måde som ledighedsydelsen ved ledighed mellem to fleksjob. Ledighedsydelse efter visitation og ferie påvirker ikke den periode, hvor der kan udbetales ledighedsydelse ved ledighed mellem to fleksjob.
· Kommunerne afholder fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse i visitationsperioden, idet man ønsker at tilskynde kommunerne økonomisk til at fremskaffe et fleksjob. Staten refunderer 50 pct. af kommunernes udgifter til ledighedsydelse ved ferie.
Fra 1. januar 1998 til maj 1999, hvor fleksjobbestemmelserne har været gældende, har der været en stigning fra 2.770 ansatte til 5.811 ansatte i fleksjob, hvilket svarer til en stigning på 110 pct.
Forslaget indeholder tillige tekniske korrektioner som følge af fejlhenvisninger i konsekvensrettelser i henholdsvis integrationsloven og repatrieringsloven.
Økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige
Forslaget om ledighedsydelse ved overgang til fleksjob skønnes at medføre en samlet offentlig merudgift i 2000 på 20,2 mill. kr., 22,2 mill. kr. i 2001, 22,2 mill. kr. i 2002 og 22,2 mill. kr. i 2003.
I skønnet indgår en offentlig merudgift til ledighedsydelse i visitationsperioden på 14,2 mill. kr. i 2000 og 15,7 mill. kr. i 2001 og de følgende BO-år. Desuden indgår en offentlig merudgift til ledighedsydelse i ferieperioden på 6,0 mill. kr. i 2000 og 6,6 mill. kr. i 2001 og de følgende BO-år.
Den samlede merudgift fordeler sig mellem staten og primærkommunerne med en merudgift til staten på 0,6 mill. kr. i 2000 og de følgende BO-år, samt en merudgift til primærkommunerne på 19,6 mill. kr. i 2000 og 21,6 mill. kr. i 2001 og årene frem.
Regeringen søger tilslutning til, at forslaget finansieres via satspuljen.
De økonomiske konsekvenser skal forhandles med de kommunale parter.
Lovforslaget skønnes ikke at medføre administrative merudgifter for kommunerne.
Forholdet til EU-retten
Ledighedsydelsen er opført i bilag II a, afsnit B. Danmark til Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet (senest offentliggjort i EF-tidende 30. januar 1997 nr. L 28, der vedrører de særlige ikke-bidragspligtige ydelser i hvert medlemsland, som ikke er eksportable).
Den foreslåede udvidelse af ledighedsydelsen vil være omfattet af afsnit B. Danmark i bilag II a i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive konsekvenser
/mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative konsekvenser
/merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ingen
Forslaget skønnes at give en samlet merudgift i 2000 på 20,2 mill. kr. og 22,2 mill. kr. i 2001 og de følgende BO-år. Forslaget skønnes at give staten en merudgift på 0,6 mill. kr. i 2000 og de følgende BO-år. Merudgiften for kommunerne skønnes til 19,6 mill. kr. i 2000 og 21,6 mill. kr. i 2001 og de følgende BO-år
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Den foreslåede udvidelse af ledighedsydelsen vil være omfattet af afsnit B. Danmark i bilag II a i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter de gældende regler er det den aktuelle opholdskommune, der skal tage stilling til, om en person er berettiget til et job med løntilskud, og til hvor stort et tilskud den nedsatte arbejdsevne kan berettige til. Kommunen skal også tage stilling til, om det nuværende fleksjob kan fortsætte uændret. Tilflytningskommunen skal selvstændigt tage stilling til, om et fleksjob kan videreføres.
Det foreslås, at personer, der er ansat i fleksjob, bevarer ret til tilskud til fleksjob ved flytning til anden kommune. Forslaget skal sikre, at en person i fleksjob ikke bliver afskediget som følge af, at tilskuddet til jobbet kan bortfalde ved flytning til en ny kommune. Hvis flytningen medfører, at personen ikke kan fortsætte i sit nuværende job og derfor må opsige dette, skal der som hidtil ske en fornyet visitation i tilflytningskommunen.
Tilflytningskommunen overtager forpligtelsen til at foretage opfølgning af fleksjobbet efter § 10, stk. 3, herunder af tilskuddets størrelse.
Til nr. 2
Normalt vil kommunen kunne tilbyde et fleksjob samtidig med, at der træffes beslutning herom, dvs. fra visitationen. Erfaringerne har imidlertid vist, at der kan være situationer, hvor et planlagt fleksjob alligevel ikke kan etableres, eller der kan være ganske særlige vanskeligheder med at finde et rimeligt job. For at undgå at personer, der på grund af disse særlige omstændigheder ikke umiddelbart kan få et fleksjob, skal miste et forsørgelsesgrundlag, foreslås, at der gives ledighedsydelse i ventetiden. Efter 3 måneder forventes det, at kommunen vil kunne give tilbud om et fleksjob.
Det foreslås således, at den nuværende ret til ledighedsydelse mellem to fleksjob suppleres med en ledighedsydelse på op til 3 måneder inden for de første 3 måneder efter visitationen. Ydelsen, mens der ventes på et fleksjob, kan højest udbetales i en sammenhængende periode på i alt 3 måneder umiddelbart efter visitationen. Der udbetales ikke ledighedsydelse under ferie og sygdom. Længden af den periode, hvori der kan udbetales ledighedsydelse, forlænges ikke som følge af sygdom eller ferie. Hvis en person bliver syg i en periode med ledighedsydelse, vil personen kunne modtage kontanthjælp, hvis betingelserne herfor er opfyldt.
Ydelsen er betinget af, at personen inden visitationen til fleksjob enten ville være berettiget til at modtage sygedagpenge, modtager sygedagpenge eller deltager i en revalidering efter en erhvervsplan. Ydelsen er således betinget af en vis forudgående tilknytning til arbejdsmarkedet. Øvrige visiterede til fleksjob vil normalt være berettigede til kontanthjælp, mens de venter på et fleksjob.
Det foreslås tillige, at der gives ledighedsydelse under ferie i samme omfang som for medlemmer, der er optaget i en arbejdsløshedskasse på grundlag af gennemførelse af en erhvervsmæssig uddannelse, jf. § 75 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Retten til ledighedsydelse under ferie er betinget af, at personen har afholdt sin optjente ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Det er en betingelse, at personen fortsat er ansat i fleksjob, dvs. en person, der er ledig efter et fleksjob, er ikke berettiget til ledighedsydelse under ferie.
Retten til ledighedsydelse under ferie er ikke betinget af, at en person er medlem af en arbejdsløshedskasse.
En person, som er ansat i et fleksjob efter en periode med ledighedsydelse, vil i tilfælde af sygdom eller fødsel skulle opfylde de sædvanlige betingelser i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, herunder beskæftigelseskravet i lovens §§ 3 og 4.
Til nr. 3
Staten refunderer i dag 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74.
Det foreslås, at kommunen afholder udgiften til ledighedsydelsen i de op til tre måneder efter visitationen, hvor der ventes på fleksjob, og at der ikke gives refusion til kommunen af udgifterne hertil. Dette skyldes et ønske om også økonomisk at tilskynde kommunerne til at tilvejebringe et fleksjob. Den manglende refusion skal også ses i lyset af, at der ikke gives kommunerne refusion for sygedagpenge, der udbetales ud over 52 uger.
Det foreslås, at der gives 50 pct. refusion fra staten på udgiften til ledighedsydelse under ferie.
Til nr. 4, 5, 6 og 7
Ved § 65 i lov nr. 474 af 1. juli 1998 (integrationsloven), der trådte i kraft den 1. januar 1999, er nr. 9 i Socialministeriets lov om aktiv socialpolitik ophævet i stedet for nr.10 om tilskud til flygtninge m.v. Ved § 15, stk. 2, i lov nr. 353 af 2. juni 1999 (repatrieringsloven), ophæves nr. 7 i stedet for nr. 8 om repatriering pr. 1. januar 2000. Ved forslaget korrigeres disse fejlhenvisninger.
Til § 2
Det foreslås, at korrektionen af fejlhenvisningen i integrationsloven får virkning fra 1. januar 1999, hvor fejlen skete.
Det foreslås, som en overgangsordning, at personer, der i perioden 1. oktober 1999 - 31. december 1999 er visiteret til et fleksjob, bliver berettiget til ledighedsydelse, mens de venter på et fleksjob. Retten gælder for den periode af de tre første måneder efter visitationen, der ligger efter lovens ikrafttræden. Personer, der ved lovens ikrafttræden har været ansat i fleksjob i under et år, er berettiget til ferie med ledighedsydelse for den resterende periode efter samme regler, som gælder for personer, ansat i fleksjob efter 1. januar 2000. Er personen således ansat i fleksjob i perioden mellem 1.august 1999 til og med 31. december 1999, har personen ret til 10 dages ferie med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 15 dage med ledighedsydelse i det følgende ferieår. Er personen f.eks. ansat i perioden 1. januar 1999 til og med 1. maj 1999 har personen ret til 15 dage med ledighedsydelse i det ferieår, hvor loven træder i kraft. Det er en forudsætning, at personen er berettiget til ferie efter ferieloven.
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2000, nr. 6 og 7 dog med virkning fra 1. januar 1999.
Stk. 2. Personer, der er visiteret til fleksjob i perioden 1. oktober 1999 - 31. december 1999 er berettiget til ledighedsydelse efter § 1, nr. 2, for den del af en periode på op til 3 måneder efter visitationen, der ligger efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Personer, der ved lovens ikrafttræden har været ansat under 1 år i fleksjob, er berettiget til ledighedsydelse under ferie efter bestemmelserne i § 1, nr. 2, for den periode efter ansættelsen, der ligger efter lovens ikrafttræden.
Bilag
Lovforslaget sammeholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 74 b. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie i følgende antal dage og perioder
1) Er ansættelsen sket i perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har personen ret til 15 dage med ledighedsydelse i såvel det pågældende som det følgende ferieår.
2) Er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har personen ret til 10 dage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 15 dage med ledighedsydelse i det følgende ferieår.
3) Er ansættelsen sket i perioden 1. januar og til og med 1. maj i et ferieår, har personen ret til 5 dage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 15 dage med ledighedsydelse i det følgende ferieår.
4) Der sker fradrag i antallet af dage med ret til ledighedsydelse i et ferieår efter nr. 1-3 i det omfang, personen til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 2. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74, dog medregnes ferieperioder ikke i varighedsperioden efter § 74, stk. 3, og der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74, stk. 5.«
3. § 104, stk. 2, affattes således
»Stk. 2. Kommunen afholder udgifterne til ledighedsydelse efter § 74 a. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 og § 74 b. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter § 76.«
4. § 109, stk. 1, nr. 7, affattes således
»7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.«
5. § 109, stk. 1, nr. 8, ophæves.
6. I § 109, stk. 1, indsættes som nr. 9
»9) § 100, stk. 2, om rådighedsbeløb.«
7. § 109, stk. 1, nr. 10, ophæves.
§ 74 b. Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie i følgende antal dage og perioder
1) Er ansættelsen sket i perioden 2. maj til og med 31. juli i et ferieår, har personen ret til 15 dage med ledighedsydelse i såvel det pågældende som det følgende ferieår.
2) Er ansættelsen sket i perioden 1. august til og med 31. december i et ferieår, har personen ret til 10 dage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 15 dage med ledighedsydelse i det følgende ferieår.
3) Er ansættelsen sket i perioden 1. januar og til og med 1. maj i et ferieår, har personen ret til 5 dage med ledighedsydelse i det pågældende ferieår og 15 dage med ledighedsydelse i det følgende ferieår.
4) Der sker fradrag i antallet af dage med ret til ledighedsydelse i et ferieår efter nr. 1-3 i det omfang, personen til brug for samme ferieår har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn.
Stk. 2. Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74, dog medregnes ferieperioder ikke i varighedsperioden efter § 74, stk. 3, og der skal ikke ske nedsættelse med beløb efter § 74, stk. 5.«
3. § 104, stk. 2, affattes således
§ 104. Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til fleksjob efter § 72.
Stk. 2. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 og tilskud til skånejob efter § 76.
»Stk. 2. Kommunen afholder udgifterne til ledighedsydelse efter § 74 a. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til ledighedsydelse efter § 74 og § 74 b. Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til tilskud til skånejob efter § 76.«
§ 109. En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent de beløb, der er nævnt i
1) §§ 25, 26 og 28 om hjælp til forsørgelse og særlig hjælp til visse persongrupper.
2) § 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år.
3) § 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 2.
4) § 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.
5) § 36 om beskæftigelsestillæg og timebeløb under aktivering.
6) § 52, stk. 4, om grænsen for halv revalideringsydelse og tillæg.
4. § 109, stk. 1, nr. 7, affattes således
7) (Ophævet pr. 1. januar 2000.)
»7) § 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning.«
8) § 86, stk. 2, nr. 2 og 3, om repatriering.
5. § 109, stk. 1, nr. 8, ophæves.
9) (Ophævet pr. 1. januar 1999.)
6. I § 109, stk. 1, indsættes som nr. 9
»9) § 100, stk. 2, om rådighedsbeløb.«
10) § 107, stk. 5 og 6, om tilskud til flygtninge m.v.
7. § 109, stk. 1, nr. 10, ophæves.
Stk. 2. - - -
Stk. 3. - - -
Fremsat den 7. oktober 1999 af socialministeren (Karen Jespersen)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik
(Ledighedsydelse ved overgang til fleksjob og i forbindelse med ferie m.v.)