Forslag til Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven

Bilag

§ 1

I lov nr. 425 af 26. juni 1998 om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), som ændret ved § 9 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, og § 2 i lov nr. 384 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

1. I § 3, ændres »§ 9« til: »§§ 9-9 a «.

2. I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 1 og §§ 5-8« til: »§§ 5-8, og begrænset efter stk. 1, eller § 9 a, stk. 1«.

3. I § 9, stk. 2, indsættes som 5. og 6. pkt.

»Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.«

4. Efter § 9 indsættes

»§ 9 a . Den beregnede ejendomsværdiskat begrænses efter reglerne i stk. 2-4, for skattepligtige, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen i § 9.

Stk. 2. Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7, og begrænset efter stk. 1, for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3-4. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7, og begrænset efter stk. 1, for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 11-12. Såfremt den skattepligtige i det forudgående indkomstår var omfattet af § 9, udgør sammenligningsgrundlaget ejendomsværdiskatten for dette år beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter § 9, stk. 1.

Stk. 3. Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.

Stk. 4. Ved anvendelsen af stk. 1, finder § 9, stk. 4-6 tilsvarende anvendelse.«

5. I § 10 ændres i 1. pkt. »reduceres med 6 pct. af « til: »reduceres med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som«, i 2. pkt. ændres »reduceres nedslaget dog med 6 pct. af« til: »reduceres nedslaget med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som« og i § 10, 1. og 2. pkt. ændres »aktieindkomst« til: »positiv aktieindkomst«.

6. I § 17,stk. 3, 4. pkt. ændres »Fylder den skattepligtige eller dennes ægtefælle 67 år« til: »Omfattes den skattepligtige af § 8«.

7. I § 17 indsættes som stk. 4.

»Stk. 4. For indkomståret 2000 udgør den i § 10, 1. og 2. pkt. nævnte procent 3. For indkomståret 2001 udgør procenten 4. For indkomståret 2002 udgør procenten 5. For indkomståret 2003 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 6.«

§ 1

I lov nr. 425 af 26. juni 1998 om en kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat (ejendomsværdiskatteloven), som ændret ved § 9 i lov nr. 288 af 12. maj 1999, og lov nr. 384 af 2. juni 1999, foretages følgende ændringer

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.

Stk. 2. Ved anvendelsen af ejendomsværdiskattelovens § 9 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, for indkomståret 2000 gælder 2-5. pkt. Er ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000 steget mere end 2.400 kr. i forhold til et beløb svarende til 40 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999, som beregnet efter ligningslovens §§ 15 E, stk. 1 og 3, med fradrag af 40 pct. af eventuelt standardfradrag efter ligningslovens § 15 J, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til sammenligningsgrundlaget efter 2. pkt. forhøjet med 20 pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til ejendomsværdiskattelovens §§ 11-12.

Stk. 3. Er den skattepligtige ikke omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 6, anvendes ved anvendelsen af ejendomsværdiskattelovens § 9 a, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, for indkomståret 2000 som sammenligningsgrundlag 50 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999, som beregnet efter ligningslovens § 15 E, stk. 1 og 3, jf. lovbekendtgørelse nr. 819 af 3. november 1997.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget indeholder to ændringer af ejendomsværdiskatteloven

1. En begrænsningsregel for ikke-pensionister, hvorefter der fastsættes et loft for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra år til år.

2. En indfasning af indkomstreguleringen af pensionistnedslaget for pensionister mv.

Herudover foretages enkelte mindre justeringer af de af lovforslaget berørte bestemmelser.

1. Begrænsningsregel for ikke-pensionister.

Den almindelige ejendomsvurdering for 1999 har indebåret relativt store vurderingsstigninger. Lejeværdi af egen bolig beregnes som hovedregel med en vis procentdel af ejendomsvurderingen, men stiger ikke i samme takt som ejendomsvurderingen. Således er der i ligningslovens regler for beregning af lejeværdi sat grænser for, hvor meget lejeværdien kan stige fra år til år som følge af stigninger i ejendomsværdien.

For alderspensionister, efterlønsmodtagere og førtidspensionister fyldt 60 år kan lejeværdien således højst stige 1.000 kr., dog altid 20 pct. minus 2.500 kr. For andre skattepligtige kan lejeværdien højst stige 3.500 kr., dog altid 20 pct. Reglerne sikrer således, at en kraftig vurderingsstigning ikke slår igennem med ét slag, men indfases over en kortere årrække.

Fra og med indkomståret 2000 omlægges beskatningen af ejerboliger fra indkomstbeskatning (lejeværdi af egen bolig) til ejendomsværdibeskatning. Ejendomsværdiskatten har på en række områder lighed med lejeværdien som opgjort efter den nugældende ligningslovs § 15 B til § 15 I, og en række af lejeværdiens principper videreføres i ejendomsværdiskatten.

Således videreføres begrænsningsreglen for pensionister mv., således at der er grænser for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra år til år som følge af stigninger i ejendomsværdien.

Begrænsningsreglen for andre skattepligtige videreføres imidlertid ikke. Ved udarbejdelsen af ejendomsværdiskatteloven blev behovet for en begrænsningsregel for ikke-pensionister skønnet til at være begrænset. For det første blev progressionsgrænsen for den forhøjede lejeværdi (»lejeværdiknækket«) i 1998 (lov nr. 119 af 20. februar 1998) ekstraordinært forhøjet fra knapt 1,6 mill kr. til 2,15 mill kr. Herefter vil en lang række af de boligejere, som ellers ville være omfattet af begrænsningsreglen, alligevel ikke blive det. For det andet skønnedes det, at Pinsepakkens reduktion af rentefradraget i kombination med ejendomværdiskatten ville medvirke til at dæmpe prisudviklingen på ejerboliger.

Imidlertid har det vist sig, at vurderingerne for 1998 har været for lave. En sammenligning af handelspriserne i 1. kvartal 1998 med de tilsvarende ejendommes vurdering pr. 1. januar 1998 viste, at handelspriserne for enfamilieshuse, sommerhuse og ejerlejligheder på landsplan lå henholdsvis 14, 13 og 28 pct. over ejendomsvurderingerne. Dette efterslæb har slået igennem på 1999-vurderingen med relativt store vurderingsstigninger til følge.

Hertil kommer, at det nye vurderingssystem med årlige vurderinger giver mulighed for mere effektivt at kunne genoprette vurderingerne i områder, som generelt hidtil har været vurderet for lavt. Der kan være tale om områder med en særlig god beliggenhed, hvor genopretningen af vurderingerne resulterer i markante stigninger.

Bortfaldet af begrænsningsreglen for ikke-pensionister i år 2000 betyder, at evt. stigninger fra tidligere år, der pga. den nuværende begrænsningsregel ikke er blevet udløst i 1999, udløses på én gang i år 2000 sammen med en evt. stigning som følge af højere ejendomsværdi i 2000.

I visse situationer vil det medføre en mærkbart højere ejendomsværdiskat i 2000 i forhold til skat af lejeværdi i 1999. Det foreslås derfor at indføre en begrænsningsregel i ejendomsværdiskatteloven, der beskytter mod markante stigninger i ejendomsværdibeskatning pga. vurderingsstigninger.

Den foreslåede begrænsningsregel finder anvendelse fra og med år 2000, hvor der skiftes fra lejeværdi til ejendomsværdiskat. I år 2000 begrænses ejendomsværdiskatten i forhold til et 1999-beløb, der tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten.

Særligt hvad angår ejere, der har erhvervet deres ejendom efter 1. juli 1998, vil disse opleve en moderat stramning af beskatningsniveauet af ejerboligen. Disse boligejere er ikke omfattet af ejendomsværdiskattelovens nedslagsregler for »gamle« boligejere. Denne stramning af beskatningsniveauet slår igennem år 2000 og var tilsigtet i ejendomsværdiskatteloven. Den ny begrænsningsregel omfatter derfor ikke denne stigning, men beskytter kun mod stigninger i ejendomsværdiskat pga. markante vurderingsstigninger. De nævnte boligejere vil derfor kunne opleve en relativt stor stigning i skat af egen bolig i år 2000. Stigningen har været kendt på købstidspunktet og må derfor forudsættes at være indgået som et vilkår, der har påvirket handelsprisen, hvilket var et tilsigtet virkemiddel for at begrænse ejendomsprisstigningerne.

2. Indfasning af indkomstreguleringen af pensionistnedslaget for pensionister mv.

Efter de endnu gældende regler for beregning af lejeværdi, beregnes for alderspensionister en reduceret lejeværdi på 1 pct. Denne lempeligere beskatning videreføres i ejendomsværdiskatteloven, således at alderspensionister får et nedslag i ejendomsværdiskatten på 4 promille af ejendomsværdien. Nedslaget gives for at undgå, at den pensionist, der fx kun har sin folkepension - og som ikke hidtil er blevet beskattet af fuld lejeværdi - skal betale fuld ejendomsværdiskat. Samtidig indkomstreguleres nedslaget. Det betyder, at de pensionister, hvis indkomstforhold ikke adskiller sig væsentligt fra personer i den erhvervsaktive alder, betaler ejendomsværdiskat på lige fod med sidstnævnte gruppe.

Indkomstreguleringen slår fuldt igennem i år 2000. Pensionister med relativt gode indkomstforhold kan således komme til et opleve en relativ kraftig stigning i ejerboligbeskatningen ved overgangen fra lejeværdi til ejendomsværdiskat. For at lette overgangen til ejendomsværdibeskatning foreslås det derfor at indfase indkomstreguleringen, således at pensionistnedslaget først fra 2003 indkomstreguleres som oprindeligt forudsat i ejendomsværdiskatteloven.

Høring

Forslaget har været i høring hos Finansrådet, Advokatrådet, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen af Registrerede Revisorer, Erhvervenes Skattesekretariat, Kommunernes Landsforening, Amtsrådsforeningen, Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Økonomiministeriet, Erhvervsministeriet, Justitsministeriet og Finansministeriet.

Oversigt over høringssvar.

Bemærkninger

Kommentarer

Finansrådet

Redaktionelle bemærkninger

Det bemærkes endvidere, at eksempler på lovforslagets virkninger er ønskelige.

Eksempler er indarbejdet i forslagets provenubemærkninger.

Advokatrådet

Ingen bemærkninger

FSR

Redaktionelle bemærkninger

Det bemærkes, at bestemmelsen om, at nedsættelsen efter §§ 9 og 9 a ikke bortfalder ved ejerskifte mellem ægtefæller, ikke tager højde for ejerskifte mellem papirløse samlevende.

Beløbsgrænsen på 2.400 kr. i § 9 a er fastsat ud fra den gamle 3.500 kr. s-grænse i lejeværdireglerne med tillæg af en tillempet pristalsregulering. Tillægget er ikke begrundet.

En ændring af reglen, således at nedsættelsen heller ikke bortfalder ved ejerskifte mellem papirløse samlevende, er ikke fundet hensigtsmæssig.

De 2.400 kr. svarer til ca. 40 pct. af den hidtidige 3.500 kr. s-grænse, hvis denne var blevet reguleret efter personskattelovens § 20 siden indsættelsen i loven i 1980. De 2.400 kr. svarer således til det oprindelige grænsebeløb.

Erhvervenes

Skattesekretariat.

Redaktionelle bemærkninger

Skattechef-

foreningen

Ingen bemærkninger

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger til forslaget, men det forstås næppe af menigmand.

Det ses ikke at være muligt at forenkle de foreslåede formuleringer, hvis det tilsigtede indhold skal opretholdes.

KL

Ingen bemærkninger

Københavns Kommune

Ingen bemærkninger

Amtsrådsforeningen

Det bemærkes, at det forventes, at lovforslaget er omfattet af afsnittet i aftale om amternes økonomi for 2000, hvoraf det fremgår, at »Såfremt ændringerne for det kommunale skattegrundlag i 2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer mv., neutraliserer staten fuldt ud de amter, der har valgt at selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige afregning«.

Af lovforslagets almindelige bemærkninger fremgår, at der til brug for vurderingen af, om lovforslaget og de øvrige lovforslag, der gennemføres, har væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag, vil blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.

Provenumæssige konsekvenser

Samlet provenuvirkning.

Med uændret lovgivning skønnes ejendomsværdiskatten i 2000 at indbringe et provenu på ca. 8,2 mia. kr. Ejendomsværdiskatten er en kommunal skat fordelt med 2/3 til primærkommunerne og 1/3 til amtskommunerne.

Det samlede provenutab for ejendomsværdiskatten i 2000 som følge af dette lovforslag skønnes til 110 mill. kr., således at provenuet af ejendomsværdiskatten reduceres til ca. 8,1 mia. kr.

Staten vil imidlertid i 2000 bære tabet for de kommuner og amter, som vælger ordningen med statsgaranteret udskrivningsgrundlag, da forslaget ikke er indregnet i det garanterede udskrivningsgrundlag. Det skønnes, at ca. halvdelen af beløbet, dvs. ca. 55 mill. kr., vil vedrøre kommuner og amter, som vælger det statsgaranterede udskrivningsgrundlag.

For de selvbudgetterende kommuner og amter vil forslaget isoleret set indebære et provenutab på skønsmæssigt 55 mill. kr. i 2000, som dog først vil kunne påvirke den kommunale økonomi i forbindelse med den endelige afregning i 2002.

De kommunaløkonomiske konsekvenser af forslaget skal ses i sammenhæng med de øvrige lovforslag, der gennemføres, idet det indgår i regeringens aftaler med Kommunernes Landsforening og Amtsrådsforeningen fra den 11. juni 1999, at såfremt forudsætningerne for det kommunale skattegrundlag i 2000 ændres væsentligt som følge af satsændringer m.v., neutraliserer staten fuldt ud for kommuner og amter, der har valgt at selvbudgettere, herfor i forbindelse med den endelige afregning.

Til brug for vurderingen af, hvorvidt lovforslagene har væsentlig betydning for det kommunale og amtskommunale skattegrundlag, vil der blive foretaget en samlet opgørelse af lovforslagenes samlede kommunaløkonomiske betydning for skatteprovenuet i 2000.

Finansårsvirkningen i 2000 for staten skønnes herefter til et mindreprovenu på ca.110 mill. kr.

For 2001 og følgende år vil forslaget mindske kommunernes og amternes provenu af ejendomsværdiskatten.

Begrænsningsregel for ikke-pensionister.

I tabel 1 er vist de provenumæssige konsekvenser i 2000 for den del af lovforslaget, der vedrører indførelse (genindførelse) af en begrænsningsregel for den årlige stigning i ejendomsværdiskatten for ikke-pensionister. Det anslås, at reglen reducerer ejendomsværdiskatten med ca. 45 mill. kr. i 2000 for omkring 22.000 husejere i forhold til uændret lovgivning (Pinsepakkens regler). Af disse skønnes ca. 18.000 at have købt ejendommen før 1.7. 1998. Den gennemsnitlige lettelse for denne gruppe er ca. 2.000 kr. Ca. 4.000 ejere, der har købt bolig efter 1.7. 1998, får i gennemsnit lettelse på ca. 2.300 kr., jfr. tabel 1. Der er forudsat en generel stigning i ejendomsværdierne for enfamiliehuse og sommerhuse på 10 pct., og for ejerlejligheder på 15 pct. Dette svarer til det skøn, der vil blive anvendt ved forskudsregistreringen for 2000.

Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser af begrænsningsregel for ikke-pensionister. 2000-niveau. Lovforslag.

Alle ikke-pensionister

Heraf gamle ejere

(boliger købt før 1.7. 1998)

Maksimal årlig stigning i ejendomsværdiskat

Antal

omfattede

skatteydere

Provenutab

Antal

omfattede

skatteydere

Provenutab

(1.000)

Mill.kr.

(1.000)

Mill.kr.

2.400 kr., dog altid 20 pct.

22

45

18

35

Anm.: Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

Fordelingen af den omfattede ejerkreds efter størrelsen af skattelettelsen er vist i tabel 2. Den gennemsnitlige lettelse er ca. 2.000 kr. Ca. 6.000 skønnes at få reduceret skatten med gennemsnitlig ca. 4.400 kr., jfr. tabel 2.

Tabel 2. Fordeling af begrænsning i stigning i ejendomsværdiskat for ikke-pensionister i 2000. Lovforslag.

Skattelettelse

Antal ejere

Gns. lettelse

Kr.

Kr.

Skattelettelse > 2.500

6.100

4.390

1.001 - 2.500

9.600

1.550

501 - 1.000

2.000

810

11 - 500

3.800

235

Uændret: (< 10)

300

0

I alt med lettelse

21.800

2.030

Anm. Lovmodelberegninger på basis af en stikprøve på ca. 0,3 pct. af befolkningen.

Eksempler på virkningen af de foreslåede regler i år 2000 er vist i nedenstående tabel 3 og 4.

Det er forudsat, at ejendommen stiger 30 pct. i 1999 og ca. 20 pct. i 2000, hvilket er atypisk store stigninger begge år.

Tabel 3. Virkning af lovforslaget til begrænsningsregel for en ikke-pensionist, der har købt ejendommen 1.7. 1998 eller tidligere.

2000-niveau

1998

1999

2000

Gældende regler

Kr.

Ejendomsværdi

1.000.000

1.300.000

1.600.000

Lejeværdi (2 pct.)

20.000

26.000

-

Begrænsning af lejeværdistigning (lejeværdien kan maksimalt stige 3.500 kr., dog altid 20 pct.)

0

÷ 2.000

-

Begrænset lejeværdi

20.000

24.000

-

Standardfradrag

÷ 3.000

÷ 3.000

-

Overskud af ejerbolig

17.000

21.000

-

Skat af overskud af ejerbolig, gennensnitskommune,

(1.) laveste sats

(2.) mellemskat (positiv nettokapitalindkomst)

6.868

7.888

8.421

9.681

-

-

Ejendomsværdiskat, brutto

-

-

16.000

2 promille nedslag

-

-

3.200

Standardfradrag (4 promille, maks. 1.200 kr.)

-

-

1.200

(3.) Ejendomsværdiskat (gld. regler)

-

-

11.600

Lovforslag

Begrænsning af ejendomsværdiskattestigning (ejendomsværdiskatten kan maksimalt stige 2.400 kr. , dog altid 20 pct. ifht. 40 pct. af overskud af ejerbolig i 1999)

-

40 pct. af

overskud

8.400

-

(4.) Begrænsning

11.600 kr. ÷ 8.400 kr. = 3.200 kr. ÷ maks. stigning på 2.400 kr.

÷ 800

(5.) Begrænset ejendomsværdiskat i 2000

-

-

10.800

Efter de gældende regler ville skatten af ejendommen i 2000 stige med ca. 3.200 kr. for en bundskatteyder og med ca. 1.900 kr. for en mellemskatteyder med positiv nettokapitalindkomst. Efter lovforslaget reduceres stigningen i 2000 med 800 kr. til ca. 2.400 kr. henholdsvis 1.100 kr.

Tabel 4. Virkning af lovforslaget til begrænsningsregel for en ikke-pensionist, der har købt ejendommen efter 1.7. 1998.

2000-niveau

1998

1999

2000

Gældende regler

Kr.

Ejendomsværdi

1.000.000

1.300.000

1.600.000

Lejeværdi (2 pct.)

20.000

26.000

Begrænsning af lejeværdistigning (lejeværdien kan maksimalt stige 3.500 kr., dog altid 20 pct.)

0

÷ 2.000

Begrænset lejeværdi

20.000

24.000

Standardfradrag

÷ 3.000

÷ 3.000

Overskud af ejerbolig

17.000

21.000

Skat af overskud af ejerbolig, gennensnitskommune,

- laveste sats

- mellemskat (positiv nettokapitalindkomst)

6.868

7.888

8.421

9.681

Ejendomsværdiskat, gld. regler

-

-

16.000

Lovforslag

Begrænsning af ejendomsværdiskattestigning (ejendomsværdiskatten kan maksimalt stige 2.400 kr. , dog altid 20 pct. ifht. 50 pct. af lejeværdi af ejerbolig i 1999)

-

50 pct. af

lejeværdi

12.000

Nedslag

16.000 kr. ÷ 12.000 kr. = 4.000 kr. ÷ maks. stigning på 2.400 kr.

÷ 1.600

Begrænset ejendomsværdiskat i 2000

-

-

14.400

Efter de gældende regler ville skatten af ejendommen i 2000 stige med ca. 7.600 kr. for en bundskatteyder og med ca. 6.300 kr. for en mellemskatteyder med positiv nettokapitalindkomst.

Efter lovforslaget reduceres stigningen i 2000 med 1.600 kr. til ca. 6.000 kr. henholdsvis 4.700 kr.

Ændret indkomstaftrapning af pensionistnedslag.

De provenumæssige konsekvenser af den foreslåede indfasning af indkomstafhængigheden for aftrapningen af pensionistnedslaget er vist i tabel 5.

Den foreslåede indfasning af 6 pct. s aftrapningen skønnes at medføre et provenutab på ca. 65 mill. kr. i 2000, ca. 35 mill. kr. i 2001 og knap 15 mill. kr. i 2002, hvor aftrapningsprocenten er 5.

Tabel 5. Provenumæssige konsekvenser mv. af ændret aftrapningsprocent i 2000-2002. (2000-niveau). Forslag.

Aftrapning af pensionistnedslag

Provenu-ændring

Antal ejere omfattet af aftrapning

Heraf fuldt aftrappet

Indkomst, hvor nedslaget er fuldt aftrappet (2000)

Enlige

Ægtepar

Mill. kr.

Mill. kr.

(1.000)

(1.000)

Helårshus

Sommerhus

Helårshus

Sommerhus

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Gældende regler

6 pct. s-aftrapning

340

-

125

80

234.600

167.933

307.000

240.333

Forslag

2000

3 pct. s aftrapning

275

÷ 65

125

55

334.600

201.267

407.000

273.667

2001

4 pct. s-aftrapning

305

÷ 35

125

68

284.600

184.600

357.000

257.000

2002

5 pct. s-aftrapning

325

÷ 15

125

78

254.600

174.600

327.000

247.000

2003

6. pct. s-aftrapning

340

0

125

80

234.600

167.933

307.000

240.333

Den gældende 6 pct. aftrapning skønnes at omfatte ca. 125.000 pensionister og vil reducere pensionistnedslaget i ejendomsværdiskatten med ca. 340 mill. kr. i 2000. For ca. 80.000 pensionister aftrappes pensionistnedslaget på maks. 6.000 kr. for helårsboliger og 2.000 kr. for sommerhuse fuldt ud. Hvornår det sker afhænger af nedslagets størrelse, men for et pensionistægtepar i helårsbolig sker det under alle omstændigheder, når indkomsten overstiger 307.000 kr., og for en enlig ved ca. 235.000 kr. Ca. 45.000 pensionistejere får nedslaget delvist aftrappet.

Tabel 6. Antal pensionistejere med skattelettelse. Lovforslag. (2000-niveau)

Skatteændring

2000

6 pct. sænkes til 3 pct.

2001

6 pct. sænkes til 4 pct.

2002

6 pct. sænkes til 5 pct.

Antal ejere

Gns. lettelse

Antal ejere

Gns. lettelse

Antal ejere

Gns. lettelse

Kr.

Kr.

Kr.

Kr.

Skattelettelse

> 2.500

1.700

2.990

300

3.000

0

0

1.001 - 2.500

22.300

1.585

9.600

1.295

300

1.500

501 - 1.000

19.700

765

17.400

740

8.400

630

11 - 500

26.800

250

29.300

220

38.600

195

I alt med lettelse

70.500

885

56.600

575

47.300

280

Uændret (+/÷ 10)

214.600

0

228.500

0

237.800

0

Alle alderspensionister

i ejerbolig

285.100

215

285.100

105

285.100

45

Nedsættelsen af aftrapningsprocenten til 3 pct. i 2000 medfører, at kredsen af pensionister med delvis aftrappet nedslag øges med ca. 25.000 til ca. 70.500. Disse 70.500 pensionister får efter lovforslaget i gennemsnit en skattelettelse på ca. 885 kr. i 2000 som i forhold til gældende regler.

I 2001 reduceres antallet med skattelettelse til ca. 57.000 med en gennemsnitlig lettelse på 575 kr. i forhold til 6 pct. aftrapning og i 2002 med 5 pct. s-aftrapning yderligere til ca. 47.000 med gennemsnitlig lettelse på 280 kr. I 2003 skønnes antallet af pensionister med nedslag i aftrapningsintervallet at ville udgøre ca. 45.000, mens ca. 80.000 pensionister skønnes at få nedslaget aftrappet fuldt ud - alt i 2000-prisniveau.

Et eksempel på virkningen af indfasningen af nedslaget er vist i tabel 7 for et pensionistægtepar i en (helårs) bolig til 1 mill. kr. og med en større indkomst ved siden af den sociale pension.

Nedslaget reduceres med 6 pct. af et særligt indkomstgrundlag udover 134.600 kr. for enlige pensionister og 207.000 kr. for pensionistægtepar. (2000-niveau).

Det særlige indkomstgrundlag udgøres af summen af personlig indkomst plus positiv nettokapitalindkomst plus den del af evt. aktieindkomst, hvoraf der er betalt udbytteskat, i det omfang aktieindkomsten overstiger 5.000 kr. for enlige og 10.000 kr. for ægtepar.

Tabel 7. Virkning af lovforslaget til ændret aftrapning af pensionistnedslag i ejendomsværdiskatten for ejere fyldt 67 år.

Ejerægtepar fyldt 67 år (2000-niveau)

Parcelhus

Gældende regler

Kr.

Ejendomsværdi

1.000.000

Ejendomsværdiskat

10 af ejendomsværdien

10.000

Nedslag på 2 af ejendomsværdien

÷ 2.000

Nedslag på 4 , maks 1.200 kr.

÷ 1.200

Nedslag for pensionister på 4 , maks 6.000 kr. (helårsbolig)

÷ 4.000

Ejendomsværdiskat før indkomstgraduering

2.800

Ægteparrets samlede Personlige indkomst

217.000 kr.

Positive nettokapitalindkomst

25.000 kr.

Aktieindkomst over 10.000 kr.

15.000 kr.

Samlet indkomst ved beregning af indkomstgraduering

257.000 kr.

Bundfradrag

÷ 207.000 kr.

Pensionistnedslaget reduceres med 6 % af

50.000 kr.

+ 3.000

Samlet ejendomsværdiskat efter indkomstgraduering (gældende regler)

5.800

Lovforslag i 2000

Pensionistnedslaget reduceres med 3 % af

50.000 kr.

1.500

Samlet ejendomsværdiskat i 2000 efter indkomstgraduering

4.300

Lovforslag i 2001

Pensionistnedslaget reduceres med 4 % af

50.000 kr.

2.000

Samlet ejendomsværdiskat i 2001 efter indkomstgraduering

4.800

Lovforslag i 2002

Pensionistnedslaget reduceres med 5 % af

50.000 kr.

2.500

Samlet ejendomsværdiskat i 2002 efter indkomstgraduering

5.300

Fra og med 2003

Pensionistnedslaget reduceres med 6 % af

50.000 kr.

3.000

Samlet ejendomsværdiskat i 2003 efter indkomstgraduering

5.800

I eksemplet aftrappes nedslaget efter gældende regler med 3.000 kr. Efter lovforslaget reduceres aftrapningen til 1.500 kr. i 2000, således at ejendomsværdiskatten falder fra 5.800 kr. til 4.300 kr. i 2000.

I 2001 reduceres aftrapningen og dermed ejendomsværdiskatten med 1.000 kr. i forhold til gældende regler og i 2002 med 500 kr. - alt i 2000-prisniveau.

Administrative konsekvenser

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på op til 3,1 mill. kr. primært til edb-udvikling. Udgifterne vil hovedsageligt skulle afholdes i 1999. Hertil kommer årlige driftsudgifter på 0,1 mill. kr.

Erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser.

Forslaget har ingen erhvervsøkonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser.

Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten.

Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Samlet provenutab på 110 mill. kr. i 2000. Forslaget har ingen provenumæssige konsekvenser for kommuner, der vælger det statsgaranterede skattegrundlag for 2000. Provenutabet for selvbudgetterende kommuner udgør ca. 55 mill. kr., mens resten bæres af staten. De selvbudgetterende kommuners provenutab skal ses i lyset af, at de også får andel af den højere ejendomsværdiskat, der nu skønnes for 2000.

Finansårsvirkningen for 2000 udgør et provenutab på 110 mill. kr. for staten.

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Engangsudgifter på op til 3,1 mill. kr. primært til edb-udvikling.

Årlige driftsudgifter på 0,1 mill. kr.

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for borgerne

Gennemsnitlig skattelettelse i 2000 på ca. 2.000 kr. til ca. 22.000 ikke-pensionister i ejerbolig, og en gennemsnitlig skattelettelse på knap 900 kr. til godt 70.000 pensionister i ejerbolig. I 2001 gives en gns. skattelettelse på knap 600 kr. til ca. 57.000 pensionister og i 2002 knap 300 kr. til ca. 47.000 pensionister

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensændring.

Til nr. 2

Der er tale om en konsekvensændring af begrænsningsreglen for pensionister mv. i ejendomsværdiskattelovens § 9, som følge af begrænsningsreglen for ikke-pensionister, jf. forslagets nr. 4. Ejendomsværdiskatten for pensionister begrænses således i alle situationer i forhold til forrige års evt. begrænsede ejendomsværdiskat, hvad enten den er begrænset efter § 9 eller den ny § 9 a. Tilsvarende begrænses ejendomsværdiskatten efter reglen i den foreslåede § 9 a for ikke-pensionister som nævnt i alle situationer i forhold til forrige års evt. begrænsede ejendomsværdiskat, uanset om den undtagelsesvist måtte være begrænset efter pensionistbegrænsninsgreglen, jf. også bemærkningerne til nr. 4.

Til nr. 3

Det foreslås at præcisere, at begrænsningsreglen for pensionister, jf. ejendomsværdiskattelovens § 9, på samme måde som begrænsningsreglen for ikke-pensionister, jf. nr. 4, bortfalder ved ejerskifte for så vidt angår den pågældende ejendom. Køber »overtager« således ikke sælgers begrænsede ejendomsværdiskat, men betaler fuld (forholdsmæssig) ejendomsværdiskat for det år, hvor køber erhverver ejendommen. Begrænsningsreglen for boligen finder først anvendelse året efter det år, hvor ejendommen er erhvervet.

Det præciseres tilsvarende, at nedsættelsen ikke bortfalder ved ejerskifte mellem ægtefæller. Forskydninger i ejerforholdet mellem ægtefællerne udløser således ikke den fulde ejendomsværdiskat. Det gælder også ved skilsmisse og dødsfald, hvor den ene ægtefælle overtager hele ejendommen. Det betyder, at skilsmissen/dødsfaldet ikke udløser den fulde ejendomsværdiskat, og på den anden side, at den skattepligtige fremover omfattes af den foreslåede begrænsningsregel i § 9 a .

Særligt hvad angår dødsfald bemærkes dog, at den efterlevende ægtefælle under alle omstændigheder omfattes af begrænsningsreglen for pensionister i § 9, under betingelse af, at ægtefællerne ikke var separerede ved dødsfaldet, jf. lovens § 9, stk. 3. I denne situation bliver den efterlevende ægtefælles ejendomsværdiskat således også fremover begrænset efter den gunstigere begrænsningsregel for pensionister mv., uanset at den pågældende ikke selv opfylder betingelserne for begrænsning efter reglen. Den foreslåede præcision, jf. ovenfor, har ikke indvirkning herpå.

Til nr. 4

Den foreslåede § 9 a til ejendomsværdiskatteloven, fastsætter en grænse for, hvor meget ejendomsværdiskatten kan stige fra det ene år til det andet. Reglen omfatter skattepligtige, der ikke er omfattet af ejendomsværdiskattelovens § 9, dvs. andre skattepligtige end folkepensionister, førtidspensionister fyldt 60 år, efterlønsmodtagere og skattepligtige, der ved indkomstårets udløb er samlevende med en ægtefælle, der falder ind under en af de tre nævnte kategorier.

Ejendomsværdiskatten som opgjort efter §§ 5-7, kan herefter maksimalt stige med 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten for det forudgående år som opgjort efter §§ 5-7 og § 9 a , stk. 1 (eller evt. efter § 9, stk. 1, hvis den skattepligtige det forudgående indkomstår har været omfattet af begrænsningsreglen for pensionister mv. i lovens § 9). Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat, opgjort efter §§ 5-8 og § 9 a , stk. 1 (eller evt. § 9, stk. 1) forhøjet med 20 pct. Ejendomsværdiskatten kan således altid stige med 20 pct. fra år til år.

Det præciseres i den foreslåede § 9 a , stk. 2, 5. pkt., at hvis den skattepligtige i det forudgående indkomstår har været omfattet af § 9 - f.eks. hvor den skattepligtige i den ene år er efterlønsmodtager og det følgende år måtte have genoptaget sin erhvervsaktivitet i et omfang, som afskærer retten til efterløn - begrænses ejendomsværdiskatten i forhold til ejendomsværdiskatten for det forrige år beregnet efter §§ 5-7 og § 9, stk. 1.

Dette gælder også, hvor den skattepligtige i det forudgående indkomstår tillige har været omfattet af § 8 - pga. at den skattepligtige på dette tidspunkt har været gift med en alderspensionist eller som efterlevende ægtefælle har været omfattet af successionsreglen i § 8, stk. 2. Ejendomværdiskatten for indkomståret begrænses således i forhold til ejendomsværdiskatten for forrige år uden det beregnede nedslag efter § 8 for dette år. Dette sikrer, at ejendomsværdiskatten for indkomståret begrænses i forhold til et sammenligneligt beløb.

Den foreslåede § 9 a svarer til en pristalsreguleret videreførelse af lejeværdiens begrænsningsregel for ikke-pensionister. De 2.400 kr. svarer således til ca. 40 pct. af lejeværdiens 3.500 kr. s-grænse i ligningslovens § 15 E, stk. 3, hvis denne var blevet reguleret efter personskattelovens § 20 siden indsættelsen i loven i 1980. Der er tale om en stigning på ca. 75 pct. 3.500 kr. s-grænsen vægtes med 40 pct., idet denne grænse er en grænse for stigning i lejeværdi (indkomst), mens 2.400 kr. s-grænsen er en grænse for stigning i ejendomsværdiskat (skat).

Den foreslåede begrænsningsregel i § 9 a anvendes ligesom begrænsningsreglen i § 9 for pensionister mv. før forholdsmæssig nedsættelse af ejendomsværdiskatten pga. delvis udleje (§ 11, stk. 1), delvis erhvervsmæssig anvendelse (§ 11, stk. 2) og nedslag for udenlandske ejendomsskatter (§ 12).

Begrænsningsreglen bortfalder som udgangspunkt ved ejerskifte for så vidt angår den pågældende ejendom, jf. § 9 a , stk. 3. Det vil sige, at køber ikke »overtager« sælgers begrænsede ejendomsværdiskat, men betaler fuld (forholdsmæssig) ejendomsværdiskat for det år, hvor køber erhverver ejendommen, altså med 10 promille af ejendomsværdien, der ikke overstiger et grundbeløb på 2.150.000 kr. (1998-niveau) og 30 promille af resten. Begrænsningsreglen for boligen finder først anvendelse året efter det år, hvor ejendommen er erhvervet.

Ved ejerskifte mellem ægtefæller bortfalder nedsættelsen dog ikke. Det betyder, at forskydninger i ejerforholdet mellem ægtefællerne ikke udløser den fulde ejendomsværdiskat. Det gælder også ved skilsmisse og dødsfald, hvor den ene ægtefælle overtager hele ejendommen.

I visse tilfælde finder begrænsningsreglen ikke anvendelse, jf. § 9 a, stk. 4. Det er de samme tilfælde som nævnt i § 9, stk. 4-6, og er en videreførelse af undtagelserne til lejeværdiens begrænsningsregler i ligningsloven, jf. ligningslovens § E, stk. 5-7. Der er for det første tale om situationer, hvor en ejendom undergår en kraftig vurderingsstigning som følge af ombygning. Reglen finder således ikke anvendelse, hvis ombygningen medfører, at forskelsværdien stiger mere end 100 pct. i forhold til året før. Forskelsværdien opgøres som forskellen mellem ejendommens grundværdi og ejendomsværdien.

For det andet finder begrænsningsreglen ikke anvendelse for ejerlejligheder, der i året forud for indkomståret er frigjort for lejemål, og for det tredje ikke, hvor ejendommen ved vurderingen 1. januar i året forud for indkomståret ikke har været vurderet som helt eller delvist benyttet til beboelse for ejeren.

Til nr. 5 og 7.

Det foreslås at indfase indkomstreguleringen af ejendomsværdiskattelovens pensionistnedslag, jf. lovens §§ 8 og 10, således at indkomstreguleringen først slår fuldt igennem i 2003. Dette vil lette overgangen fra lejeværdi til ejendomsværdibeskatning for alderspensionister. Uden indfasning ville pensionistnedslaget blive reduceret med 6 pct. af den del af indkomsten, der overstiger 134.600 kr. for enlige og 207.000 kr. for ægtepar (skønnede 2000-grænser).

Indfasningen foretages ved i 2000 at reducere pensionistnedslaget med kun 3 pct. af den del af indkomsten, der overstiger de 134.600/207.000 kr. I 2001 reduceres med 4 pct., i 2002 med 5 pct. og i 2003 og fremover fuldt ud, altså med 6 pct.

Til nr. 6

Ejendomsværdiskattelovens § 17, stk. 3 er en overgangsregel, der omhandler anvendelsen af begrænsningsreglen for pensionister mv. i år 2000, hvor der skiftes fra lejeværdi til ejendomsværdiskat. Bestemmelsens 4. pkt. omhandler den situation, hvor den skattepligtige eller dennes samlevende ægtefælle i indkomståret 2000 fylder 67 år, og således bliver berettiget til nedslag efter lovens § 8. I dette tilfælde begrænses ejendomsværdiskatten i forhold til 40 pct. af helårslejeværdien for alderspensionister (1 pct.). Dette sikrer et relevant sammenligningsgrundlag.

Reglen dækker efter sin formulering imidlertid ikke den situation, hvor den skattepligtige bliver berettiget til nedslag efter § 8, fordi den pågældende gifter sig med en alderspensionist. Det foreslås at præcisere, at sammenligningsgrundlaget for indkomståret 1999 også i dette tilfælde er helårslejeværdien på 1 pct. Overgangsreglen kommer dermed i overensstemmelse med ejendomsværdiskattelovens § 9, stk. 2, 3. pkt., hvorefter ejendomsværdiskatten for skattepligtige omfattet af lovens § 8 i alle tilfælde begrænses i forhold til en beregnet ejendomsværdiskat for forrige indkomstår med nedslag efter § 8.

Til § 2

Det foreslås, at ændringerne træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende. Ændringerne får virkning samtidig med ejendomsværdiskatteloven, dvs. fra og med indkomståret 2000.

Stk. 2 er en overgangsregel, der omhandler anvendelsen af begrænsningsreglen i § 9 a i år 2000, hvor der skiftes fra skat af lejeværdi til ejendomsværdiskat. Ved beregningen af ejendomsværdiskatten for 2000 begrænses denne i forhold til et beløb svarende til 40 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i 1999 minus 40 pct. af evt. standardfradrag, jf. ligningslovens § 15 E, stk. 1 og 3 og § 15 J. Ejendomsværdiskatten begrænses således i forhold til lejeværdien for skattepligtige under 67 år, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen for efterlønsmodtagere mv., jf. ligningslovens § 15 F. Dette sikrer relevante sammenligningsgrundlag. Helårslejeværdien opgøres uden hensyn til evt. nedsættelse af lejeværdien i 1999 pga. udleje af fx et værelse eller sommerhus, hvor ejeren har valgt at opgøre resultatet regnskabsmæssigt.

Vægtningen af helårslejeværdi og standardfradrag sikrer, at ejendomsværdiskatten sammenlignes med et 1999-beløb, der tilnærmelsesvis svarer til ejendomsværdiskatten. Reglen svarer endvidere til ejendomsværdiskattelovens overgangsregel for pensionister i § 17, stk. 3.

Særligt hvad angår ejere, der har erhvervet deres ejendom efter 1. juli 1998, vil disse opleve en moderat stramning af beskatningsniveauet af ejerboligen. Disse boligejere er ikke omfattet af ejendomsværdiskattelovens nedslagsregler for »gamle« boligejere (2 promilles nedslag, jf. ejendomsværdiskattelovens § 6, samt 4 promilles nedslag, dog maks. 1.200 kr. svarende til det nuværende standardfradrag, jf. ejendomsværdiskattelovens § 7). Denne stramning af beskatningsniveauet slår igennem år 2000 og var tilsigtet i ejendomsværdiskatteloven. Den ny begrænsningsregel skal derfor ikke omfatte denne stigning, men kun beskytte mod stigninger i ejendomsværdiskat pga. markante vurderingsstigninger.

Dette gøres ved at begrænse ejendomsværdiskatten for år 2000 i forhold til 50 pct. af helårslejeværdien for 1999 - uden hensyn til evt. standardfradrag, jf. stk. 3. Herved sammenlignes ejerens ejendomsværdiskat for år 2000 med et 1999-beløb, der tilnærmelsesvist svarer til, hvad ejeren skulle have betalt i ejendomsværdiskat, hvis denne allerede havde skullet beregnes i 1999.

§ 3. Ejendomsværdiskatten for en fast ejendom opgøres som beregningsgrundlaget efter § 4, stk. 2 og 3, ganget med ejendomsværdiskattesatsen efter § 5 med fradrag for nedslagsbeløb efter §§ 6-8 begrænset efter § 9 og med tillæg efter § 10 samt med nedslag efter §§ 11 og 12.

1. I § 3, ændres »§ 9« til: »§§ 9-9 a «.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 9. ---

Stk. 2. Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 500 kr. i forhold til ejendoms-værdiskatten beregnet efter stk. 1 og §§ 5-8 for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3-6. Nedsættelse kan højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter stk. 1 og §§ 5-8 for det forudgående ind-komstår forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr. I det indkomstår, hvor ejendoms-værdiskatten første gang nedsættes efter § 8, anvendes som sammenligningsgrundlag det forudgående indkomstårs ejendomsværdiskat med nedsættelse efter § 8. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12.

2. I § 9, stk. 2, 1. og 2. pkt., ændres »stk. 1 og §§ 5-8« til: »§§ 5-8, og begrænset efter stk. 1, eller § 9 a, stk. 1«.

3. I § 9, stk. 2, indsættes som 5. og 6. pkt.

»Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.«

4. Efter § 9 indsættes

»§ 9 a . Den beregnede ejendomsværdiskat begrænses efter reglerne i stk. 2-4, for skattepligtige, der ikke er omfattet af begrænsningsreglen i § 9.

Stk. 2. Er ejendomsværdiskatten steget med mere end 2.400 kr. i forhold til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7, og begrænset efter stk. 1, for det forudgående indkomstår for samme ejendom, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb, jf. dog stk. 3-4. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til ejendomsværdiskatten beregnet efter §§ 5-7, og begrænset efter stk. 1, for det forudgående indkomstår forhøjet med 20 pct. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 11-12. Såfremt den skattepligtige i det forudgående indkomstår var omfattet af § 9, udgør sammenligningsgrundlaget ejendomsværdiskatten for dette år beregnet efter §§ 5-7 og begrænset efter § 9, stk. 1.

Stk. 3. Nedsættelsen bortfalder ved ejerskifte. Dette gælder dog ikke ved ejerskifte mellem ægtefæller.

Stk. 4. Ved anvendelsen af stk. 1, finder § 9, stk. 4-6 tilsvarende anvendelse.«

§ 10. Nedslaget efter § 8 reduceres med 6 pct. af den del af den skattepligtiges personlige indkomst med tillæg af positiv kapitalindkomst og aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 5.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987- niveau) 95.550 kr. Er den skattepligtige gift og var ægtefællerne samlevende ved udgangen af indkomståret, reduceres nedslaget dog med 6 pct. af den del af ægtefællernes samlede personlige indkomst med tillæg af samlet positiv kapitalindkomst og samlet aktieindkomst bortset fra udbytteindkomst op til 10.000 kr., hvori der er indeholdt endelig udbytteskat, der overstiger et grundbeløb på (i 1987-niveau) 147.000 kr. Reduktionen foretages efter nedsættelse efter § 9.

5. I § 10 ændres i 1. pkt. »reduceres med 6 pct. af « til: »reduceres med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som«, i 2. pkt. ændres »reduceres nedslaget dog med 6 pct. af« til: »reduceres nedslaget med den i § 17, stk. 4, angivne procent af et beløb, som opgøres som« og i § 10, 1. og 2. pkt. ændres »aktieindkomst« til: »positiv aktieindkomst«.

§ 17. ---

Stk. 3. Ved anvendelsen af § 9 for indkomståret 2000 gælder 2.-5. pkt. Er ejendomsværdiskatten for indkomståret 2000 steget mere end 500 kr. i forhold til et beløb svarende til 40 pct. af helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999 med fra-drag af 40 pct. af eventuelt standardfradrag efter ligningslovens § 15 J, jf. lovbekendt-gørelse nr. 819 af 3. november 1997, nedsættes ejendomsværdiskatten med det overskydende beløb. Nedsættelse kan dog højst ske til et beløb svarende til sammenligningsgrundlaget efter 2. pkt. forhøjet med 20 pct. og nedsat med 900 kr. Fylder den skattepligtige eller dennes ægtefælle 67 år i indkomståret 2000, anvendes som sammenligningsgrundlag helårslejeværdien for ejendommen i indkomståret 1999 som beregnet efter lig-ningslovens § 15 E, stk. 2, jf. lovbekendt-gørelse nr. 819 af 3. november 1997. Beregningen af nedsættelsen sker uden hensyn til §§ 10-12. § 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

6. I § 17,stk. 3, 4. pkt. ændres »Fylder den skattepligtige eller dennes ægtefælle 67 år« til: »Omfattes den skattepligtige af § 8«.

7. I § 17 indsættes som stk. 4.

»Stk. 4. For indkomståret 2000 udgør den i § 10, 1. og 2. pkt. nævnte procent 3. For indkomståret 2001 udgør procenten 4. For indkomståret 2002 udgør procenten 5. For indkomståret 2003 og efterfølgende indkomstår udgør procenten 6.«

Fremsat den 5. oktober 1999 af skatteministeren (Ole Stavad)

Forslag

til

Lov om ændring af ejendomsværdiskatteloven

(Begrænsningsregel for andre end pensionister m.fl. og indfasning af indkomstregulering)