Skriftlig fremsættelse (29. april 1999) - L 234, L 235, L 236, L 237, L 238

Skriftlig fremsættelse (29. april 1999)

Miljø- og energiministeren (Svend Auken)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om elforsyning.

(Lovforslag nr. L 234).

Forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion.

(Lovforslag nr. L 235).

Forslag til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion.

(Ophævelse af tilskud til vedvarende energi).

(Lovforslag nr. L 236).

Forslag til lov om ændring af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v.

(Ændring af afregningspris for vindkraftanlæg m.m.).

(Lovforslag nr. L 237).

Forslag til lov om ændring af lov om varmeforsyning.

(Overførsel af Gas- og Varmeprisudvalgets opgaver til Energitilsynet).

(Lovforslag nr. L 238).

Regeringen har den 3. marts 1999 indgået en aftale om en lovreform for elsektoren med partierne Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialistisk Folkeparti og Kristeligt Folkeparti. Med Finanslovsaftalen for 1999 indgået mellem regeringspartierne og Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti blev der afstukket rammer for aftalen om elreformen. De 5 lovforslag er en opfølgning på aftalen af 3. marts 1999.

Med gennemførelsen af forslaget til lov om elforsyning sker der en modernisering af de lovgivningsmæssige rammer for elforsyningen. Den nye elforsyningslov træder i stedet for den nuværende elforsyningslov fra oprindelig 1976, som foreslås ophævet. Den nye lov skal som led i liberaliseringen sikre lige adgang for alle forbrugere, producenter og elhandlere til at benytte elsystemet. Herudover skal den nye lov sikre den forbrugernes fortsatte indflydelse på forvaltningen af elsektorens værdier. Endelig giver etableringen af det nye VE-marked også anledning til yderligere regulering.

Med lovforslagets vedtagelse gennemføres en fuld markedsåbning for alle forbrugere inden udgangen af 2002, og for erhvervslivets større forbrugere sker en fremrykning af markedsadgangen.

Lovforslaget skal desuden sikre gennemførelsen af den nødvendige miljøomstilling af elforsyningen under størst mulig hensyntagen til samfundsøkonomisk effektivitet og mulighederne for at skabe positive erhvervseffekter. Lovforslaget skal skabe grundlag for en effektiv og miljømæssig bæredygtig udnyttelse af den allerede etablerede energiinfrastruktur. I overensstemmelse hermed skal der skabes rammer for en fortsat indpasning af vedvarende energi og kraftvarme, samtidig med at udnyttelsen af forsyningssystemet skal spille sammen med besparelsesindsatsen hos forbrugerne.

Sigtet med lovforslaget er desuden at skabe klarhed over rollefordelingen i elsektoren, således at der i fremtiden sikres en klar adskillelse mellem opgaver vedrørende offentlige forpligtelser og kommercielle aktiviteter.

Lovforslaget sigter også på at bygge videre på den særlige danske organisering af elsektoren, som i vid udstrækning er præget af en decentral struktur med kommunale eller direkte forbrugerejede elselskaber.

Den nye lovgivning har endvidere til formål at fremme effektiviteten, således at effektivitetsudviklingen i den danske elsektor er på højde med den internationale udvikling. Selvom den danske elsektor generelt antages at være relativt effektiv, vurderes der alligevel at være basis for at forbedre effektiviteten gennem bl.a. fusioner, samarbejder og andre former for strukturrationaliseringer. Øget konkurrence kombineret med en mere målrettet regulering skal medvirke til at realisere effektiviseringsmulighederne i sektoren.

Lovforslagets gennemførelse indebærer, at Danmark nu fuldt ud kan implementere EUs direktiv af 19. december 1996 om fælles regler for det indre marked for elektricitet, således at de fælles regler bliver en del af dansk lovgivning.

Ifølge elreformaftalen skal 20 pct. af elforbruget dækkes af vedvarende energi inden udgangen af 2003. Med lovforslaget indføres de grundlæggende principper for etableringen af fremtidige, konkurrenceprægede mekanismer på markedet for vedvarende energi. Sigtet er at fremme effektiviteten i produktionen af vedvarende energi, således at denne tilvejebringes så omkostningseffektivt som muligt. I en overgangsperiode vil der blive fastlagt faste afregningsregler for at sikre rimelige afskrivningsvilkår på allerede etablerede anlæg.

Med lovforslaget tages der endvidere skridt til at omlægge støtten til vedvarende energi og andre miljøvenlige energiformer. Den økonomiske støtte, som hidtil er blevet ydet som statstilskud til den vedvarende energi, vil fremover skulle betales via elprisen.

De fremtidige afregningsregler for vedvarende energi vil blive fastsat i en bekendtgørelse efter forelæggelse for Folketingets Energipolitiske Udvalg.

Elreformaftalens bestemmelser om elsektorens udledning af CO2 udmøntes i et særskilt forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion.

Danmark underskrev FN s Klimakonvention i 1993 og har dermed forpligtet sig internationalt til at arbejde for en stabilisering af koncentrationen af drivhusgasser i atmosfæren. Danmark har internationalt forpligtet sig til i perioden 2008-2012 at reducere den gennemsnitlige udledning af drivhusgasserne med 21% i forhold til niveauet i 1990. Det nationale 20 %'s reduktionsmål blev oprindeligt fastsat i 1990 i den daværende regerings energihandlingsplan Energi 2000.

Elsektoren spiller en nøglerolle i opfyldelsen af danske CO2-forpligtelser, og med forslag til lov om CO2-kvoter for elproduktion lægges der et loft for elsektorens udledning af CO2 i hvert af årene 2000-2004. Den samlede CO2-udledning fra elproduktionen vil komme ned på 20 mio. tons om året inden udgangen af 2004.

Loftet vil blive administreret således, at de enkelte elproduktionsvirksomheder får tildelt en årlig kvote for, hvor meget CO2 de hver især må udlede. Hvis et produktionsselskab overskrider sin årlige kvote, udløser det en betaling til staten på 40 kr./tons CO2. Eventuelle midler herfra vil blive anvendt til energispareformål. Uudnyttede kvoter under det samlede loft på 20 mio. tons kan overføres til efterfølgende år.

Med forslaget til lov om ændring af lov om tilskud til elproduktion gennemføres i overensstemmelse med elreformaftalen en omlægning af de statslige elproduktionstilskud til elektricitet.

Elproduktionstilskuddet i den nuværende form ydes til miljøvenlig elproduktion som kompensation for den opkrævede CO2-afgift og elafgift. Elproduktionstilskuddet ydes til elektricitet baseret på vedvarende energi, biobrændsler, naturgasbaseret decentral og industriel kraftvarmeproduktion samt affaldsbaseret kraftvarmeproduktion.

Det foreslås, at de løbende elproduktionstilskud på henholdsvis 10 øre og 17 øre pr. kWh til elproduktion fra vedvarende energi og biobrændsler ikke længere skal ydes. Det gælder også tilskuddet til industriel kraftvarmeproduktion på vedvarende energi og biobrændsler.

Forslaget til lov om ændring af lov om udnyttelse af vedvarende energikilder m.v. fastlægger en midlertidig ordning for omlægning af elproduktionstilskuddet på henholdsvis 10 øre og 17 øre pr. kWh til elektricitet produceret ved vindkraft.

Som det fremgår af elreformaftalen. vil produktionstilskuddet til elektricitet produceret ved vedvarende energi blive afløst af såkaldte VE-beviser, som udgør et pristillæg til producenten af den vedvarende energi. Etableringen af et system med VE-beviser nødvendiggør længere tids forberedelse, og derfor foreslås en midlertidig ordning for vindkraft, der sættes i kraft hurtigst muligt, således at omlægningen kan få provenumæssig virkning for staten allerede i indeværende år.

Den midlertidige ordning begrænses til alene at omfatte elproduktionstilskuddet til vindkraft, der udgør langt det største beløb til tilskud til elektricitet produceret ved vedvarende energi. Andre VE-elproducenter vil fortsat få udbetalt elproduktionstilskuddet efter de hidtidige regler. Den midlertidige ordning for vindkraftanlæg indebærer ingen beløbsmæssige forskelle for den enkelte vindmølleejer.

Lovforslaget rummer desuden en række tekniske ændringer bl.a. begrundet i Finansministeriets henstilling om forvaltningen af statslige tilskud.

Det fremgår af elreformaftalen, at der skal etableres et uafhængigt energitilsyn, som erstatter de to nuværende udvalg, Elprisudvalget og Gas- og varmeprisudvalget. Forslaget til lov om ændring af lov om varmeforsyning er en konsekvens heraf.

Idet der i øvrigt henvises til lovforslagene med bemærkninger, anbefales forslagene til Folketingets hurtige og velvillige behandling.