Skriftlig fremsættelse (21. april 1999) - L 233

Skriftlig fremsættelse (21. april 1999)

Justitsministeren (Frank Jensen)

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte

Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Varetægtsfængsling i isolation, varetægtsfængsling under domsforhandlingen, vidnebeskyttelse, vidneudelukkelse for præster fra andre trossamfund, afhøringer i sager ved Højesteret samt klager over anklagemyndighedens sagsbehandling mv.).

(Lovforslag nr. L 233).

Formålet med lovforslaget er at opnå en væsentlig begrænsning i anvendelsen og varigheden af isolationsfængsling. Med henblik herpå foreslås en ændring af de gældende regler i retsplejeloven om varetægtsfængsling i isolation, ligesom der foreslås en ændring af straffeloven. De nye regler om isolationsfængsling bygger på Strafferetsplejeudvalgets betænkning nr. 1358/1998 om varetægtsfængsling i isolation, men er på en række punkter skærpede i forhold til udvalgets forslag. På de punkter, hvor der har været uenighed i udvalget, tager lovforslaget udgangspunkt i flertallets forslag, men er udformet således, at anvendelsen og varigheden af isolationsfængsling i endnu højere grad end efter flertallets forslag begrænses.

Forslaget til en ændring af reglerne om isolationsfængsling omfatter bl.a. en præcisering og skærpelse af retsplejelovens regler for iværksættelse og opretholdelse af isolation. Herudover foreslås kortere tidsbegrænsninger for isolation. For lovovertrædelser, der ikke kan medføre fængsel i 4 år, foreslås, at den gældende tidsbegrænsning på 8 uger nedsættes til 4 uger. For lovovertrædelser, der kan medføre fængsel i 4, men ikke i 6 år, foreslås det at fastholde den gældende tidsbegrænsning på 8 uger. For lovovertrædelser, som kan medføre fængsel i 6 år eller mere - hvor der i dag ikke gælder nogen tidsbegrænsning - foreslås det, at der fastsættes en grænse på 3 måneder. Denne grænse må kun i sjældne undtagelsestilfælde overskrides, hvis retten vurderer, at afgørende hensyn til sagens opklaring gør fortsat isolation påkrævet, uanset den tid arrestanten hidtil har været isoleret.

Endvidere foreslås en udvidet adgang til mundtlig behandling af kæremål om isolationsfængsling og udvidet adgang til at afhøre sigtede og vidner i retten forud for domsforhandlingen (anteciperet bevisførelse) med henblik på at hæve isolationen efter en sådan bevissikring.

Herudover foreslås det, at der indføres ændrede administrative regler for behandlingen af de isolationsfængslede, så de negative virkninger, der er forbundet med isolationsanbringelse, søges imødegået.

Endelig foreslås det, at varetægtsfængslede gives en særlig kompensation, hvis varetægtsfængslingen er sket i isolation. Det foreslås således, at en person, der efter rettens bestemmelse har været varetægtsfængslet i isolation, får et fradrag i sin straf på én ekstra dag for hvert påbegyndte 3. døgn, den pågældende har været isoleret (dvs. 3 ugers isolationsfængsling giver et fradrag på 4 uger i idømt frihedsstraf).

Lovforslaget indeholder endvidere regler om varetægtsfængsling under domsforhandlingen. Forslagene herom skal sikre, at der ikke kan rejses tvivl om dommernes upartiskhed under den videre domsforhandling.

Hvis der under en domsforhandling skal tages stilling til varetægtsfængsling på grundlag af særlig bestyrket mistanke mod den pågældende, kan der eventuelt stilles spørgsmålstegn ved den pågældende dommers upartiskhed under den videre domsforhandling. Den tiltalte vil således kunne få det indtryk, at dommeren allerede har taget stilling til skyldsspørgsmålet, hvis dommeren når frem til, at der er grundlag for at varetægtsfængsle den pågældende under henvisning til en særlig bestyrket mistanke.

Det foreslås derfor, at der i de tilfælde, hvor fristen for en varetægtsfængsling udløber under domsforhandlingen, skal varetægtsfængslingen automatisk fortsætte, indtil dommen er afsagt. Tiltalte kan dog, når den frist for varetægtsfængslingen, der blev fastsat forud for domsforhandlingens begyndelse, udløber, anmode om ophævelse af foranstaltningen.

Hvis tiltalte anmoder om ophævelse af foranstaltningen, foreslås det, at retten inden 7 dage skal tage stilling til anmodningen. Er der i denne forbindelse spørgsmål om varetægtsfængsling på grund af særlig bestyrket mistanke mod den pågældende, skal afgørelsen træffes af en dommer eller - i landsretten - en afdeling, der ikke deltager i domsforhandlingen.

På denne måde vil de foreslåede regler sikre, at der i disse situationer ikke kan rejses tvivl om dommernes upartiskhed under den videre behandling af sagen, samtidig med at de praktiske vanskeligheder, der er forbundet med ordningen, er forsøgt begrænset mest muligt.

Lovforslaget indeholder endvidere forslag, der skal tjene til en forbedret beskyttelse af vidner på grundlag af rapporten om vidnebeskyttelse fra juni 1998. De fleste forslag i rapporten kan gennemføres administrativt. Lovforslaget omfatter en enkelt lovændring, hvorefter retten inden domsforhandlingen kan træffe afgørelse om dørlukning, referatforbud, navneforbud og om, at tiltalte skal forlade retslokalet, mens et vidne afgiver forklaring. Herudover vil der blive fremsat et ændringsforslag til det allerede fremsatte lovforslag om styrkelse af samarbejdet mellem retterne og pressen (nr. L 78 af 5. november 1998) med henblik på at gøre det muligt at nedlægge navneforbud af hensyn til vidners beskyttelse.

Lovforslaget indeholder også et forslag om en ændring af reglerne om vidneudelukkelse for præster, så de - ud over præster fra folkekirken og de anerkendte trossamfund - også kommer til at omfatte præster fra andre trossamfund. I det omfang der ikke er tale om en præst i et anerkendt trossamfund eller et trossamfund med vielsesbemyndigelse, er det afgørende, om Kirkeministeriet i anden anledning har taget stilling til, at der er tale om et egentligt trossamfund, der opfylder de betingelser, der i praksis er opstillet for at få vielsesbemyndigelse.

Lovforslaget indeholder endvidere et forslag til en ændring af retsplejelovens regler om bevisførelse i højesteretssager. Forslaget, der er baseret på et forslag fra Højesteret, indebærer, at afhøring af parter og vidner m.fl. i civile sager ved Højesteret kan foretages af en dommerfuldmægtig i Højesteret. Efter de gældende bestemmelser skal sådanne afhøringer foretages ved en subsidiær afhøring ved en byret eller Sø- og Handelsretten.

Endelig indeholder lovforslaget forslag til en ændring af retsplejelovens regler om adgangen til at klage over anklagemyndighedens sagsbehandling. Formålet med ændringen er at udvide det almindelige to-instansprincip for afgørelser om strafforfølgning til også at omfatte klager over afgørelser om aktindsigt. Ændringen har sammenhæng med en netop gennemført ændring af Justitsministeriets og anklagemyndighedens administrative praksis, hvorefter to-instansprincippet nu også finder anvendelse på klager over sagsbehandlingsfejl (formalitetsspørgsmål).

Baggrunden for, at lovforslaget først fremsættes nu, er, at det blev besluttet, at lovforslaget om isolation også skulle indeholde en række andre ændringer af retsplejeloven.

Jeg har fuld forståelse for, hvis Folketinget ikke færdigbehandler lovforslaget før sommerferien. I så fald vil lovforslaget blive genfremsat til efteråret.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget og de ledsagende bemærkninger, skal jeg hermed anbefale lovforslaget til Det Høje Tings velvillige behandling.